UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L–STK 2001–2002

Kaptajn Claus E. Andersen,Kaptajn Morten S. Rathmann &Kaptajn Michael M. VibholmOktober 2001

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

INDONESIENUKLASSIFICERET

2

Indholdsfortegnelse

Resumé ........................................................................................................ 41. INDLEDNING ............................................................................................ 5

1.1. Formål .......................................................................................................................51.2. Disponering ...............................................................................................................51.3. Opgavediskussion.....................................................................................................51.4. Teori og metode ........................................................................................................51.5. Afgrænsning..............................................................................................................61.6. Litteratur ....................................................................................................................6

2. REDEGØRELSE ....................................................................................... 62.1. Den historiske faktor..................................................................................................6

2.1.1. Historiens betydning. ..........................................................................................72.1.2. Analyse af den historiske faktor ..........................................................................7

2.2. Den fysisk–geografiske faktor. ..................................................................................72.2.1. Beliggenhed........................................................................................................72.2.2. Størrelse og form. ...............................................................................................72.2.3. Grænser, land–, sø– og luftadgangsveje. ...........................................................72.2.4. Nøgleområder.....................................................................................................82.2.5. Analyse af den fysisk–geografiske faktor............................................................8

2.3. Den kommunikationsmæssige faktor. .......................................................................82.3.1. Transport– og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger tilomverdenen..................................................................................................................82.3.2. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter. ..............................92.3.3. Systemernes udbygningsperspektiver. ...............................................................92.3.4. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor.................................................9

2.4. Den sociologiske faktor. ............................................................................................92.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. ..............................................92.4.2. Religiøse og etniske grupperinger. .....................................................................92.4.3. Sundhed. ..........................................................................................................102.4.4. Levestandard. ...................................................................................................102.4.5. Analyse af den sociologiske faktor....................................................................10

2.5. Den økonomisk–videnskabelige faktor....................................................................102.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.....................................102.5.2. Energiproduktion og ressourcer........................................................................112.5.3. Råmaterialer til industrien. ................................................................................112.5.4. Industriproduktion. ............................................................................................112.5.5. Handel. .............................................................................................................112.5.6. Arbejdskraft.......................................................................................................112.5.7. Økonomisk struktur...........................................................................................112.5.8. Finanser............................................................................................................122.5.9. Videnskab og teknologi.....................................................................................122.5.10. Analyse af den økonomisk–videnskabelige faktor ..........................................12

2.6. Den militære faktor. .................................................................................................132.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker.................................................132.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau........................................132.6.3. Størrelse, organisation og materiel. ..................................................................142.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold......................................................142.6.5. Analyse af den militære faktor ..........................................................................14

2.7. Den indenrigspolitiske faktor. ..................................................................................152.7.1. Nationale interesser og målsætning. ................................................................152.7.2. National holdning og selvopfattelse. .................................................................15

3

2.7.3. Regering og administration. ..............................................................................162.7.4. Politiske partier og interessegrupper. ...............................................................162.7.5. Stabilitet. ...........................................................................................................172.7.6. Analyse af den indenrigspolitiske faktor............................................................17

2.8. Den udenrigspolitiske faktor. ...................................................................................172.8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører. ...........................................................17

3. SAMMENFATTENDE ANALYSE............................................................ 194. VURDERING ........................................................................................... 21

4.1. Vurdering på kort sigt (0–2 år).................................................................................214.2. Vurdering på mellemlang sigt (2–5 år) ....................................................................224.3. Vurdering på lang sigt (5–10 år) ..............................................................................23

5. KONKLUSION ........................................................................................ 24Tillæg A. LITTERATURLISTE ........................................................................................25Bilag 1. Oversigtskort over Indonesien...........................................................................27Bilag 2. Forvaltningsinddeling og befolkningstæthed i Indonesien .................................28Bilag 3. Aldersfordeling i Indonesien ..............................................................................29Bilag 4. Indonesiens infrastruktur. ..................................................................................30Bilag 5. Råstoffer og industri på Sumatra og Borneo .....................................................31Bilag 6. Råstoffer og industri på Java.............................................................................32Bilag 7. Råstoffer og industri i den østlige del af Indonesien..........................................33Bilag 8. Det indonesiske forsvars organisation...............................................................34Bilag 9. Områder med uro i Indonesien..........................................................................35

4

ResuméOmrådestudiens hovedsigte har været, på baggrund af en redegørelse for Indonesiensstrategiske kapacitet, at gennemføre en analyse af landets sikkerhedspolitiske situationsamt en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Studien vilafdække, hvorvidt Indonesiens demokratiske udvikling vil fortsætte.

Historisk har Indonesien været overordentligt præget af sin fortid som koloni. I de allerse-neste år har landet oplevet omfattende politiske reformer, som fører i retning af et reeltdemokrati. Endvidere har landet fra 1997 oplevet en voldsom økonomisk krise, som harberørt alle dele af samfundet, men i sidste konsekvens har været med til at bane vejen fortiltrængte politiske reformer. Siden 1999 har Indonesien oplevet en økonomisk bedring,som er langsom og på ingen måde ligner den økonomiske vækst, som Indonesien opleve-de før 1997.

Indonesien er beliggende i Sydøstasien med Australien samt Malaysia og Filippinerne somnærmeste naboer. Landet er karakteristisk med sine ca. 17.000 øer, hvoraf 6.000 er be-boede af den 209 millioner store befolkning. Indbyggertallet er verdens fjerdestørste, ogmajoriteten af befolkningen er muslimer. Indonesien er således verdens største muslimskestat.

Indonesien er et ressourcerigt land, som geografisk har en større udstrækning (vest–øst)end USA. De væsentligste ressourcer er olie, kul, gas og metaller samt mineraler. Detprimære erhverv er landbrug hovedsageligt med risproduktion samt skovbrug.

Visse områder af Indonesien ønsker løsrivelse fra moderlandet. Dette begrundet i en skævressourcefordeling samt politiske og religiøse forhold. Øst–Timors historiske baggrund er iden forbindelse imidlertid enestående. Den ulmende uro i området er foreløbigt kulmineretmed Indonesiens de facto anerkendelse af Øst–Timor. Hverken Indonesien eller det inter-nationale samfund anerkender, at de øvrige oprørske områder har legitime krav på selv-stændighed.Faren for indre uro og opløsning vurderes til gengæld at være marginal. Skulle det trodsalt lykkes for visse områder at opnå selvstændig, selvom det antages at være højst ureali-stisk, ville dette ikke kunne true Indonesiens indre stabilitet og fortsatte udvikling.

Militæret har tydeligt fået begrænset sin politiske indflydelse og vurderes på sigt fuldstæn-digt at blive underordnet politisk kontrol og dermed finde et naturligt ståsted i det demokra-tiske Indonesien.

Kina anses for at være den mest indflydelsesrige regionale faktor. Den politiske og øko-nomiske kurs, som Kina vælger, er altafgørende for hele udviklingen i regionen og dermedtil for Indonesien.

Overordnet vurderes det, at den positive økonomiske udvikling, militærets tilpasning tildemokratiet samt politiske reformer især med tyngde på udbygning af Indonesiens sund-heds– og socialvæsen vil bidrage til en stabil udvikling i landet.

Områdestudien konkluderer, at Indonesien indenfor en tiårs horisont ikke vil blive truet al-vorligt af indre destabilitet, idet den demokratiske udviklingen vurderes at være irreversi-bel, og at demokratiet dermed vil være levedygtig også over en længere tidshorisont.

5

1. INDLEDNING

1.1. FormålFormålet med nærværende studie er, på baggrund af en redegørelse for Indonesiensstrategiske kapacitet, at gennemføre dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situati-on, dels en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

1.2. DisponeringOmrådestudien er opdelt i en redegørelse, en sammenfattende analyse samt en afslutten-de vurdering af hele Indonesien situation og de sikkerhedspolitiske konsekvenser af denneset i et kort, mellemlangt og langt perspektiv.

1.3. OpgavediskussionPå baggrund af den stillede opgave identificeres tre delopgaver:- En redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet.- En analyse af Indonesiens sikkerhedspolitiske situation.- En vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.Problemstillingen for denne studie vil overordnet være, at belyse, hvorvidt demokratise-ringsprocessen i Indonesien vil overleve. På sigt frygter nogle iagttagere, at udviklingen vilkunne medføre et fragmenteret Indonesien grundet de mange modsætningsfyldte interes-ser og etniske kontraster i den indonesiske stat.Det skal vurderes, hvorvidt den påbegyndte demokratiseringsproces i landet vil fortsætte.Det store spørgsmål er imidlertid, hvorledes landet og dets indbyggere vil reagere på denye liberale muligheder, som gives de etniske mindretal, der måske kunne ønske sig atløsrive sig fra moderstaten. Vil Indonesien på sigt kunne blive et nyt fragmenteret ”Jugo-slavien”.1

De enkelte faktorer, som behandles nedenstående, skal på grundlag af denne problemstil-ling vægtes indbyrdes, således at dette afspejler studiens hovedsigte. Derfor vil det histo-riske sigte kun tillægges betydning i det omfang, at denne spiller en rolle for den nuværen-de situation i Indonesien. Dette medfører, at vægten især lægges på de seneste ti års ud-vikling.De fysisk–geografiske, kommunikationsmæssige, sociologiske faktorer vægtes kun i min-dre omfang. Den økonomisk–videnskabelige samt militære faktor tillægges til gengældstørre vægt, idet disse historisk har afgørende indflydelse på såvel Indonesiens indenrigs–som udenrigspolitik. Det er dog hensigten, at alle faktorer i højere eller mindre grad skalunderstøtte analysen af såvel den indenrigs– som den udenrigspolitiske faktor, der beggeanses for at være omdrejningspunktet for besvarelsen af den overordnede problemstilling.Den indenrigs– og udenrigspolitiske faktor danner således selve grundlaget for den af-sluttende vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske udsigter.

1.4. Teori og metodeUdgangspunkt for analysen vil være det såkaldte ”udvidede sikkerhedspolitiske begreb.”Begrebet ses traditionelt at være en reaktion på det snævrere ”nationale sikkerhedsbe-greb.” Det snævre sikkerhedsbegreb, hvor der udelukkende ses på staten som aktør i f.t.til det omgivende samfund, vurderes i denne studie kun at kunne afdække et utilstrække-ligt billede af Indonesien med dets særegne indre forhold. Det traditionelle sikkerhedsbe-greb ses derfor ikke at tage højde for en række forhold i og omkring Indonesien, som influ-erer på staten som geostrategisk faktor. Dette er overordnet grunden til, at det udvidedesikkerhedsbegreb er valgt som grundlag for denne studie. Kritikken mod det nationale sik-kerhedsbegreb er rette mod den snævre fokus på anvendelsen af militær magt. Fortalere 1 Bl.a. Survey p. 233. ind i mellem også benævnt ”balkanisering.”

6

for det udvidede – eller brede – sikkerhedsbegreb argumenterer for, at andre forhold, så-som f.eks. økonomi eller sociologi, bør inddrages i sikkerhedsbegrebet. I det udvidede sik-kerhedsbegreb indgår endvidere overvejelser om, hvorvidt man kan imødegå udefrakommende trusler ved etablering af kollektiv sikkerhed i internationale eller regionale or-ganisationer.2

Formålet med analysen er at klarlægge Indonesiens reelle muligheder m.h.p. at efterføl-gende at kunne vurdere landets mulige fremtidige udvikling.Studien vil afslutningsvis vurdere fremtidsudsigterne for Indonesien i et kortsigtet, mel-lemlangt og langt perspektiv. Kortsigtet defineres i denne studie, som værende indenfor 0–2 år, mellemlangt perspektiv defineres som mellem 2–5 år, og det lange perspektiv vurde-res som en periode fra 5–10 år.

1.5. AfgrænsningForeliggende studie afgrænses med vægten på den indonesiske udvikling i det sidste tiår.Dette skyldes, at Indonesiens nuværende udvikling er præget af denne periode, og forlandet har betydet en betydelig omvæltning i form ny politisk og ændret økonomisk struk-tur.

1.6. LitteraturLitteraturen fremgår af tillæg A.Kildeindhentningen er afsluttet den 4. oktober 2001.

2. REDEGØRELSE

2.1. Den historiske faktor.Især tiden som hollandsk koloni har historisk præget Indonesien samt givet landet denudformning, som vi kender i dag.3 Grænserne er blevet trukket uden hensyntagen til lan-dets særegne karakter og de mange forskellige stammer, hvilket var kimen til de mangeetniske konflikter, som landet har oplevet og stadig oplever.I 1900–tallet påbegyndte indoneserne, efter en række tidligere mislykkede oprør, seriøseforsøg på en fornyet løsrivelse fra det hollandsk koloniherredømme. Indoneserne tilkæm-pede sig deres uafhængighed den 17. august 1945. Hollænderne anerkendte imidlertidikke denne uafhængighed før december 1949 og først under international intervention.Fra 1955 tegnede der sig tre linier i Indonesisk politik. En muslimsk linie, der var repræ-senteret ved partierne Nahdatul Ulama og Masyumi, og en linie, der støttede lederen Su-karno, bestående af nationalistpartiet samt kommunisterne. Udenfor disse to grupperingerstod endvidere Hæren, der nu stod som en betydelig magtfaktor i Indonesisk politik. Su-karno balancerede i de efterfølgende år behændigt mellem de forskellige grupperingersamtidig med, at han fra 1959 påtog en stadig større enevældig magt. Præsident Sukarnoblev senere erstattet af militærets repræsentant general Suharto.4

Suharto overgav, efter en række reformer, som bl.a. skulle bringe den fortrinsvis muslim-ske middelklasse til ære og værdighed og stække militærets indflydelse, magten til sin vi-cepræsident Jusuf Habibie. Ved landets første demokratiske valg den 7. juni 1999 var der48 opstillingsberettigede partier. Efter valget fremstod PDI–P (Det indonesiske demokrati-ske parti), GOLKAR (Sekber Golongan Karya – en militærstyret masseorganisation), PKB(Det nationale muslimske vækkelsesparti), PAN (Det nationale mandatparti – som angive-ligt har en verdslig samfundsopfattelse, samt PPP (Det forenede udviklingsparti). Dissepartier havde alle en størrelse, som gav dem reel indflydelse.5

2 Buzan pp. 368-374 & DSDE bd. 17, p. 184 f. 2000.3 For 500.000 år– måske endog 1,8 mio. år – siden var øen Java beboet af de tidligste mennesker kaldetHomo Erectus. I kolonitiden var det portugiserne, som opererede i området, men fra 1641 etablerede hol-lænderne sig fast i regionen. DSDE p. 352.4 DSDE pp. 352–354.5 Report, p. 4 samt Survey p. 236.

7

2.1.1. Historiens betydning.Med lempelserne af den diktatoriske styreform, den reelle løsrivelse af Øst–Timor vedhjælp fra det internationale samfund (FN), den nye regerings løfter om overholdelse afmenneskerettigheder samt undskyldninger for tidligere overgreb af militæret mod etniskeminoriteter rykkede muligheden for en løsrivelse af konfliktområder fra Indonesien nærme-re, såfremt man ikke kan fastholde disse ved en forbedret økonomi, politiske reformersamt løfter om større autonomi. Megawati har, som den første indonesiske præsident, an-erkendt Øst–Timors uafhængighed.6 Præsidenten har dog gjort det klart, at hun ikke viltolerere yderligere løsrivelser, og hun har således i tråd med tidligere magthavere fastslåetat Indonesien samling er af afgørende betydning for statens eksistens.7

2.1.2. Analyse af den historiske faktorIndonesiens historiske baggrund har efterladt landet med en uhensigtsmæssig sammen-sætning på tværs af etniske og geografiske skel. Endvidere har kolonitiden betydet, atgrænsedragningen ikke har været foretaget efter hensyn til den indfødte befolkning, derforfølger en del af landets grænse ikke naturlige geografiske skel, men de er etableret vilkår-ligt efter koloniherrernes indbyrdes overenskomster.8

Historisk set har Indonesien ikke haft indre sammenhæng før koloniseringen. Landet harværet karakteristisk ved mange folkeslag, sprog og religioner. Det vurderes, at nuværendeog fremtidige indonesiske magthavere, ud fra overordnede nationale interesser, til hver entid vil imødegå forsøg på eventuel løsrivelse. De vilkårligt trukne grænser kunne derforpotentielt blive et problem for det moderne Indonesien. Den historiske faktor vurderes så-ledes at kunne have en destabiliserende effekt på Indonesiens indre sammenhæng ogdemokratiseringsprocessen.

2.2. Den fysisk–geografiske faktor.

2.2.1. Beliggenhed.Indonesien er beliggende i Sydøstasien mellem det asiatiske fastland og Australien medadgang til Det Indiske Ocean, Det Sydkinesiske Hav samt Stillehavet.9

2.2.2. Størrelse og form.Indonesien er verdens største øgruppe bestående af 17.508 øer, hvoraf 6000 er beboede.Landet består af fem hovedøer; Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi og Irian Jaya samt30 mindre øgrupper. Det samlede areal udgør ca. 9,8 mio. km2. Et landområde, somstrækker sig over 2000 km fra nord til syd. Indonesien udstrækker sig fra øst til vest over5100 km og gennem tre tidszoner. Den samlede kyststrækning udgør ca. 54.716 km.10

2.2.3. Grænser, land–, sø– og luftadgangsveje.Indonesiens landegrænser strækker sig over 2.602 km fordelt med 1.782 km grænsendetil Malaysia i nordvest og 820 km til Papua Ny Guinea i øst. Søterritoriet støder op tilAustralien, Thailand, Singapore og Filippinerne.11

6 Herald.7 Ibid. Indonesien besatte i 1975 den tidligere portugisiske koloni Øst–Timor og annekterede området åretefter. Anneksionen blev aldrig anerkendt af det internationale samfund. Behandles i afsnit 2.7.2. DSDE p.353.8 Se bl.a. grænserne på kortet i bilag 1.9 Se kort bilag 2.10 DSDE p. 34 & Factbook. Indonesien er ca. 44 gange større end DK.11 Se kort bilag 2.

8

2.2.4. Nøgleområder.Øerne Java og Bali er nøgleområder i landet, idet de rummer ca. 62% af den samledebefolkning på et område, der dækker ca. 7% af det samlede landareal. Øerne er samtidigtgeografisk centralt placeret i Indonesien. På Java ligger landets største havne, hovedsta-den Jakarta samt en stor industrikoncentration.12 Internationalt har Malaccastrædet mel-lem Malaysia og Sumatra stor betydning, idet strædet forbinder Det Indiske Ocean medStillehavet, og er derved den væsentligste vandvej for skibstrafik mellem Mellemøsten ogAsien.13

2.2.5. Analyse af den fysisk–geografiske faktorIndonesiens geografiske udbredelse, den ø–mæssige opbygning, det omfattende søterri-torium stiller store krav til såvel politi som væbnede styrker m.h.p. hurtigt at kunne præste-re tilstedeværelse/synlighed og herved gennemføre suverænitetshævdelse. Landets om-skiftelige klima, faren for jordskælv samt antallet af aktive vulkaner stiller desuden storekrav til et landsdækkende redningsberedskab.Ørigets interne sammenhængskraft er begrænset grundet manglende historisk og fysiskfællesskab.Indonesiens strategiske placering langs Malaccastrædet giver landet en geografisk centralrolle ved forbindelsesvejene i Sydøstasien, gennem hvilken landet ydermere kan øve ind-flydelse på regionen.Landets store geografiske udbredelse og spredningen af utallige øgrupper vurderes atkunne være en mindre destabiliserende faktor for den igangværende demokratiserings–og liberaliseringsproces – især for de provinser, som ligger fjernt fra Java og Bali, hvormagten er centraliseret.

2.3. Den kommunikationsmæssige faktor.

2.3.1. Transport– og telekommunikationssystemer og disses tilslutninger til omver-denen.Indonesien har et 6.458 km stort jernbanenet placeret på Java og Sumatra.14 Nettet er fra2. Verdenskrig, men det er blevet renoveret og moderniseret gennem de seneste 25 år.Vejnettet udgør i alt 355.363 km.Landet har et veludbygget lufthavnsnet bestående af 179 kommercielle lufthavne, heraf 61”store,” hvoraf 7 kan modtage alle kategorier af fly.Det faktum, at ca. 70% af den samlede godstransport foregår til vands, har medført, atIndonesien de seneste tre årtier har udbygget havnefaciliteter og handelsflåde væsentligt.De største havnefaciliteter findes på Java, og disse har status som internationale storehavne.15

Landets telekommunikationssystemer er satellit–, mikrobølge– og HF–baserede, og sy-stemerne dækker hele øriget.Landets to statsejede teleselskaber er p.t. i en privatiseringsproces, som antages at væretilendebragt senest i 2002. Internettet vurderes med sine 24 udbydere at være velfunge-rende.Under det autoritære styre var medierne underlagt streng kontrol. Landet har officielt pres-sefrihed, som i løbet af de senere år er blevet gennemført bl.a. ved legalisering af uden-landske aviser.Endvidere findes 41 TV–stationer, hvoraf halvdelen er kommercielt drevet.16

12 Profile 2000, p. 14 og p. 18.13 Især olietankere passerer dette stræde.14 Factbook. Se også bilag 4.15 Profile, p.17–19. Udbygningstakten er væsentligt nedsat siden krisen i 1997.16 Factbook.

9

2.3.2. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter.Indonesiens territoriale udbredelse stiller store krav til infrastrukturen.Adgang til alle egne af landet, anses at være et væsentligt politisk aspekt for den igangvæ-rende demokratiserings– og liberaliseringsproces.

2.3.3. Systemernes udbygningsperspektiver.Efter krisen i 1997 har den videre udvikling af infrastrukturen været sat i bero. Der er p.t.ingen konkrete planer om udbygning af denne, på trods af, at der er erkendt et markantbehov herfor.

2.3.4. Analyse af den kommunikationsmæssige faktorIndonesien er et fragmenteret ørige med en stor udbredelse, som vanskeliggør en sam-menhængende infrastruktur.Udbredelsen af kommunikationsmidlerne, herunder den elektroniske og trykte presse, børderfor dække hele øriget, såfremt de politiske budskaber skal spredes til alle regioner.Hvis dette ikke tilgodese i fremtiden, kan de manglende muligheder have en destabilise-rende effekt på landet.Den igangværende liberaliseringsproces, som bl.a. omfatter uddelegering af magten, her-under økonomisk og politisk styring, til fjerntliggende regioner, stiller store krav til central-administrationens styring af den fortsatte strukturudvikling i Indonesien. Dette betinger, atinterne stridigheder bilægges, da nationale og lokale interesser ikke nødvendigvis ersammenfaldende.En væsentlig forudsætning for accept af liberaliseringsprocessen er adgang til naturres-sourcerne i egne områder. Forudsætningen for den igangværende demokratiseringspro-ces i Indonesien forudsætter udvikling og udbygning af infrastrukturen i hele øriget. Denneplanlagte udbygning vurderes at ville have en stabiliserende effekt i Indonesien.

2.4. Den sociologiske faktor.

2.4.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling.Indonesien er med 209 mio. indbyggere verdens fjerdestørste stat.17

Befolkningstilvæksten pr. år er opgjort til 1,7%.18 Den store tilstrømning til byerne bidragertil den skæve fordeling af befolkningen i landet, idet landområderne er blevet gradvist af-folket. Den indonesiske regering har som reaktion herpå iværksat en udflytning af grupper,såkaldte transmissionsprogrammer, til mindre befolkningstætte områder som eksempelvisSumatra. Befolkningens aldersfordeling er markant ”pyramideformet.” I 1990 blev det på-vist, at for hver 100 indbyggere skulle 32 forsøge de ikke erhvervsaktive.19

2.4.2. Religiøse og etniske grupperinger.95% af befolkningen er af malaysisk herkomst, desuden er omkring 300 minoritetsgrupperspredt omkring på øgrupperne. Således bor der f.eks. ca. 4 mio. etniske kinesere i Indo-nesien.20

Over 85% af Indonesiens befolkning tilhører trosretningen islam, og 9% af indoneserne erkristne. Desuden er religionerne hinduisme og buddhisme repræsenteret. Indonesien erhermed reelt verdens største islamiske stat.21

17 Det officielle sprog er indonesisk, som er modersmål for 22. mio. Desuden tales javanesisk (42%) og sun-danesisk (15%) samt ca. 250 andre austronesiske sprog. DSDE side 349. Befolkningstal fra 1999 jf. Repub-lic.18 Landefakta.19 Til aldersfordelingen se bilag 4, hvor Indonesiens aldersfordeling i 1990 sammenlignes med et industriali-seret land (i dette tilfælde Tyskland).20 Jf. Factbook: Javanesere 45%, sudanesere 14%, maduresere 7,5%, malayere (i de kystnære områder) ogandre 26%.

10

2.4.3. Sundhed.Middellevetiden for mænd og kvinder er på hhv. 61 og 65 år. Befolkningen er generelt ramtaf mange sygdomme, som de forefindes i udviklingslandene. De store tal vurderes ikke atkunne mindskes, før planlagte men stagnerede sundheds– og socialreformer vil kunnegennemføres.22

2.4.4. Levestandard.Indtil 1980 levede ca. 30% af den indonesiske befolkning i absolut fattigdom.23 Denne an-del blev i årene 1980–1995 halveret til ca. 15%. Den seneste økonomiske krise har øgetantallet af mennesker under den absolutte fattigdomsgrænse, men der er tegn på, at kri-sen nu er vendt til en langsom fremgang.24

2.4.5. Analyse af den sociologiske faktorDet var igennem 1980’erne lykkedes for indoneserne at formindske den reelle fattigdom ilandet samt at hæve levestandard og uddannelsesniveau betydeligt. Med den senesteøkonomiske krise er levestandarden atter mærkbart forringet, og antallet af mennesker,der lever under fattigdomsgrænsen, er steget betydeligt. Skolereformerne er også til delsgået i stå. Det forholdsvis langsomme økonomiske vækst gennem de senere år har endnuikke formået at vende denne udvikling, og Indonesien er i stigende grad afhængig af øko-nomisk hjælp og investeringer udefra. Såfremt det ikke lykkes det nuværende styre at for-bedre disse forhold gennem planlagte sundheds– og socialreformer, vurderes dette på sigtat have en destabiliserende effekt på Indonesiens indre forhold.

2.5. Den økonomisk–videnskabelige faktor.Den regionale økonomi har gennem de seneste år været præget af store modsætninger.Fra at være en region med økonomisk vokseværk, stigende levestandard og status somforbillede for andre verdensdele i udvikling, har regionen i tiden efter 1997 været præget afalvorlig økonomisk krise. I løbet af 1999 begyndte krisen i den regionale økonomi gradvistat vise tegn på bedring, idet væksten blev vendt til en positiv tendens, således væksten iregionen i 2000 kunne opgøres til 6%.25

2.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.12% af Indonesien er agerjord, og landbrugserhvervet er karakteriseret af mange smålandbrug med en gennemsnitlig størrelse på 0,5 hektar.26 Ris udgør den primære afgrødeog produktionens størrelse muliggør en eksport heraf. Indonesien fremstår som verdenstredjestørste risproducerende stat efter Kina og Indien. Ud over ris dyrkes der sukkerrør,kaffe, naturgummi, krydderier samt kokosnødder.27 Indonesiens fiskeriressourcer er be-grænset udnyttede, men med hjælp fra Verdensbanken, UNDP, FAO og oprettelsen aferhvervets eget ministerium, søges dette erhverv moderniseret og effektiviseret.28

82% af Indonesiens areal er dækket af skov. En moderne og effektiv anvendelse af disseressourcer gør Indonesien til den største træeksporterende stat i Sydøstasien.29 Indonesi-ens primære sektor er karakteriseret ved primitive arbejdsmetoder med dertil hørende

21 STRATFOR samt DSDE side 349. I Factbook opgives tallene således: Muslimer 88%, protestanter 5%,romersk katolske 3%, hinduer 2%, buddhister 1% og andre 1%.22 DSDE p. 350.23 Absolut fattigdom jf. FN’s definition.24 Ibid. I 1998 var inflationen på 80%, BNP faldt med 14% og arbejdsløsheden samt fattigdommen steg dra-stisk. Utrikesdepartementet. Det har ikke været muligt at finde statistikker for de nyeste tal.25 Udenrigsministeriet, p 34.26 Profile samt DSDE p. 348.27 Report.28 Profile, p. 32.29 Profile 1999, pp. 37–39.

11

manglende udbytte til følge.30 Fødevareproduktionen udgjorde i 2000 17% af IndonesiensBNP.31

2.5.2. Energiproduktion og ressourcer.Indonesien er selvforsynende med energi. 50% af energiforbruget dækkes af olie. Restendækkes af jordvarme, kul–, vandkraft samt naturgas. Initiativer til at dække en større pro-centdel af forbruget med naturgas er foretaget, men indledningsvis strandet på grund afmanglende netværks– og pipeline–infrastruktur.32 Dette skyldes primært manglende mu-ligheder for finansiering.Indonesien besidder 14% af verdens kendte oliereserver, men nuværende oliefelter er fal-dende i produktion, hvorfor åbningen af nye felter i begrænset omfang er iværksat.33 Ener-giproduktionen udgjorde i 2000 15% af Indonesiens BNP.34

2.5.3. Råmaterialer til industrien.Indonesien er velforsynet med råmaterialer, hvorfra der eksporteres store mængder. Devigtigste materialer udgøres af tin, guld, sølv, kobber, nikkel og bauxit.35 Råmaterialeud-vinding udgjorde i 2000 13% af Indonesiens BNP.36

2.5.4. Industriproduktion.Industrien består hovedsagelig af mindre virksomheder, der primært producerer til dethjemlige marked. Den mellemstore, store og svære industri producerer blandt andet jern,stål, aluminium, cement, papir, biler og skibe. Den er i de sidste 20 år ekspanderet og teg-nede sig i 2000 for 26% af Indonesiens BNP.37

2.5.5. Handel.Indonesien har siden 1998 haft overskud på handelsbalancen, og tendensen er stigen-de.38 Landets vigtigste handelspartnere er Japan, USA, Singapore, Sydkorea, Holland ogAustralien. Indonesien har traditionelt et formaliseret handelssamarbejdet bl.a. i Associati-on of South East Asian Nations (ASEAN) og Asia–Pacific Economic Co–operation(APEC). Turisme har udviklet sig til en vigtig indtægtskilde for fremmed valuta, men urolig-hederne på Øst–Timor samt kidnapning af udenlandske turister har reduceret antallet afbesøgende.39

2.5.6. Arbejdskraft.Indonesiens arbejdsstyrke er vurderet til 81 mio., og er karakteriseret ved at 75% udgøresaf personer mellem 15 og 33 år. Arbejdsstyrken vokser årligt med 2,8 mio., og det anslås,at under 5% af arbejdsstyrken er organiseret i fagforeninger.40 Arbejdsløsheden skønnesp.t. at være på 21%.

2.5.7. Økonomisk struktur.Landets økonomi er for nærværende centralt styret med et stort islæt af korruption, hvorforIndonesien vurderes at være det mest korrupte land i regionen efter Vietnam.41 Indonesien 30 UM hjemmeside, landeprofil DEC 2000.31 Report, p. 22.32 Janes Sentinel Security Assessment – Southeast Asia – 08, p 2.33 Ibid. p. 1.34 Profile p. 32.35 Ibid. p 3.36 Profile p. 32. Se ligeledes oversigtskort i bilag 5,6, og 7.37 Profile p. 32.38 Report p. 5.39 Janes Sentinel Security Assessment – Southeast Asia – 08, p 4.40 Arbejdsstyrken er fordelt med 55% i landbrugs- og fiskerisektoren, 31% i servicesektoren og 14% i industriog handel. Report.41 Ibid. p 13.

12

har til gengæld for betydelige lån fra IMF måttet afvikle de meget lukrative monopoler ogkarteller, og landet har herigennem skabt grundlaget for en sundere finanssektor tilligemed en effektivisering og decentralisering af den offentlige sektor.42

Regeringen har endvidere gennem de seneste år søgt at fremme den muslimske mellem-klasse m.h.p. at fremme den politiske og økonomiske stabilitet i landet gennem økonomi-ske reformer.43

2.5.8. Finanser.Indtil den økonomiske krise ramte Indonesien, havde Indonesien gennem mere end 30 århaft en gennemsnitlig vækst på 7–8%, hvilket skyldtes massive inden– og udenlandskeinvesteringer. Krisen medførte et betydelig fald i væksten i perioden 1998–1999, hvilketdog i 2000 atter er vendt til en vækst på ca. 5%. BNP udgjorde i 2000 1332 mia. US$, ogvæksten, der primært drives af eksport med baggrund i den indonesiske valutas svageværdi, forventes i 2001 at være 4,6%.44 Inflationen faldt i 2000 til omkring 4% og skønnesat blive på 9–10% i 2001.45 Trods de seneste års gode eksportindtægter lader investerin-gerne, herunder indenlandske, fortsat vente på sig. IMF har siden 1997 bidraget til attrække i retning af et mere åbent og transparent erhvervsliv, hvilket på sigt vil skabe merelige konkurrencevilkår mellem lokale og udenlandske firmaer. Denne proces gennemføresdog i et meget trægt tempo. Genopretningen af den indonesiske finansielle situation, vialån fra IMF samt ved garantier stillet af bilaterale donorer, har efterladt Indonesien med engæld på 149 mia. US$.46

2.5.9. Videnskab og teknologi.Indonesien har 49 statslige – og 950 privat drevne universiteter. Mindre end 2% af befolk-ninger anslås at have en universitetsgrad, og ca. 10% af arbejdsstyrken vurderes at haveen gymnasial skoling.

2.5.10. Analyse af den økonomisk–videnskabelige faktorIndonesien gennemgår i disse år gennemgribende økonomiske omvæltninger. Den indo-nesiske økonomi har genoprettet sig efter krisen i 1997, og tendensen er en positiv udvik-ling. Dette skyldes betydelige lån fra Verdensbanken og IMF, som sigter på at kickstarteden indonesiske økonomi. Disse lån er dog behæftede med visse betingelser, der skalopfyldes inden yderligere lån kan forventes. Henset til den nuværende afmatning i økono-mien vurderes, at Indonesien må fokusere på områder, som har USA, Verdensbankens ogIMF’s særlige opmærksomhed.Den relativt høje arbejdsløshed på næsten en femtedel af arbejdsstyrken vurderes at væreet væsentligt problem for landet. Dette taler for en centralt styret indsats overfor disse for-hold gennem iværksættelse af offentlige projekter samt incitament til det private erhvervs-liv i form af tiltrækning af udenlandsk kapital og produktionsvirksomheder. Disse målsæt-ninger er for nærværende kun mulige gennem en omfattende långivning og investering fraudlandet.De primære erhverv, specielt landbrug og fiskeri, har behov for en modernisering og effek-tivisering, således at grundlaget for yderligere vækst kan skabes. Der forventes nyt skub iudvindingen af råstoffer, som hidtil har været urentabel grundet et forældet produktionsap-parat og manglende infrastruktur. Efter krisen kan det endvidere forventes, at disse dele afIndonesiens råstofudvinding vil overgå til nationale og/eller internationale privatejede virk-somheder. Ud over lån er direkte udenlandske investeringer nødvendige for at konsolidereog accelerere rekonstruktionen af det gældstyngede land. Yderligere kapital vil tilføres

42 Udenrigsministeriet p. 35.43 Siegumfeldt p. 20.44 Report p. 5 og 8.45 IMF – World Economic Outlook – May 2001.46 Report p. 5.

13

landet gennem en øget eksport i tilknytning til den svage indonesiske valuta, der giver lan-det en eksportfordel frem for stærkere økonomier. Den økonomiske–videnskabelige faktorvurderes at have en svagt stabiliserende effekt. Den økonomiske–videnskabelige faktorvurderes at bidrage til landets stabilitet, idet opfyldelse af kravene, der ligger til grund forlångivningen i sig selv har en stabiliserende virkning. Her tænkes især på opfyldelse afkravene relateret til overholdelse af menneskerettigheder, afvikling af monopoler samtkarteldannelser.

2.6. Den militære faktor.47

De Indonesiske militære styrker er siden 1999 blevet reduceret kraftigt. Dette har medførtindskrænkninger i form af handlefrihed for Tentara National Indonesia (TNI), idet TNI’stidligere magtposition er reduceret efter indførelse af egentlig demokrati. TNI har såledesikke længere kommandoen over de nationale politistyrker, hvilket har medført en reduktionaf hertil hørende opgaver.48 De nationale politistyrker vil ved udgangen af 2001 blive un-derlagt indenrigsministeriet.Indonesien anvender 1,4% af sit BNP på sine væbnede styrker, der består af hæren, fly-vevåben og flåde indeholdende et marinekorps.Indonesien besidder ikke masseødelæggelsesvåben eller strategiske våben, ligesom derfor nærværende ikke er udtrykt vilje til anskaffelse/udvikling af disse.Militæret har en forhistorie, hvor overtrædelse af menneskerettighederne i de områder,hvor det blev indsat, hørte til dagens orden. Der rapporteres ind i mellem om, at militæretfortsat ikke overholder menneskerettighederne.49

2.6.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker.Historisk har militæret haft en dobbeltrolle, hvor det havde til opgave at varetage en poli-tisk rolle såvel som den traditionelle forsvarsrolle. I forlængelse af udskillelsen af de natio-nale politistyrker fra TNI, blev Indonesiens militære doktrin justeret, til nu at indeholde trekoncepter:

� Den nationale ”robusthedskoncept,” hvor TNI’s opgave er at deltage i opretholdel-sen af social og politisk stabilitet i landet alene gennem tilstedeværelse.

� Totalforsvarskoncepten, der bæres af opfattelsen af, at civilbefolkningen og den ud-viklede infrastruktur udgør en vigtig del af den nationale forsvarsstrategi.

� Ø–gruppekoncepten, der har til formål, at opretholde og sikre landets integritet ogsuverænitet for øerne og søterritoriet.

Den militære doktrin fokuserer på gennemførelse af low–intensity warfare og guerilla ope-rationer mod en eventuel invaderende fjende, frem for at centreres om konventionelkrigsførelse. Doktrinen skal være fuldt implementeret ved udgangen af 2010.50

2.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau.TNI’s har tidligere haft en udpræget centraliseret kommandostruktur, idet TNI tidligere varkontrolleret af præsidenten. I forlængelse af militærreformen af 1999 er denne ensidigekontrol minimeret, idet parlamentet nu skal godkende udnævnelsen af forsvarschefen. Devæbnede styrkers pladser i parlamentet blev reduceret fra 100 pladser i 1992 til 38 i 1997.I 2000 blev 47 ledende officerer forflyttet for at stække militærets politiske indflydelse. Dennye forsvarschef general Agus Wirahadikusumah har offentligt forsvaret den nye koncept,hvor militæret er underordnet den politiske kontrol, og størsteparten af de yngre officerer

47 Janes Sentinal 2001 ligger til grund for redegørelsen, såfremt andet ikke er nævnt.48 Den nationale betegnelse for de væbnede styrker.49 Emmerson p. 104.50 Janes Executive Summary, Indonesia, 29. august 2001. Doktringrundlaget for værnene er stærkt inspire-ret af USA gennem det militære samarbejde på rådgiverniveau.

14

har tilsluttet sig denne rolle.51 Der er dog stadig højtstående officerer placeret i systemet,som ønsker militæret tilbage til den tidligere dobbeltrolle.52

Indonesiens væbnede styrkers kommandostruktur fremgår af bilag 8.

2.6.3. Størrelse, organisation og materiel.Nuværende styrketal for TNI udgøres af 308.000 mand, hvilket frem til 2003 søges øget til315.000 mand fortrinsvis værnepligtige. Mobiliseringsstyrken er på 400.000 mand.Hæren er med 238.000 mand den numeriske tyngde af Indonesiens væbnede styrker.Hæren baseres primært på infanterienheder, men råder over kapacitet til at deployere optil 4 luftbårne divisioner.Flyvevåbnet udgøres af 28.000 mand, og dets opgaver tager primært sigte på suveræni-tetshævdelse, luftforsvar samt transportopgaver.Flåden består af 42.000 mand inklusiv et 15.000 mand stort marinekorps.

2.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold.Uddannelsesniveauet i hæren vurderes at være tilfredsstillende, men hærens materiel be-står primært af ældre vestlige og østeuropæiske modeller. Hærens materiel betegnes somværende i acceptabel vedligeholdelsesmæssig stand. Uddannelsesniveauet i flyvevåbnetbedømmes til at være godt, idet piloterne gennemsnitligt flyver over 150 timer om året.Materiellet udgøres af semimoderne fly, som skønnes at være i god vedligeholdelses-mæssig stand. Søværnets uddannelsesmæssige stade anslås at være middel, idet dogkapaciteten til gennemførelse af amfibieoperationer vurderes at være god, henset til detfaktum, at denne operationsform ofte øves. Flådens materiel udgøres af ældre skibstyper.Såvel hæren som flåden har et udtalt behov for tilførelse af ny teknologi, men der er fornærværende, affødt af landet nuværende økonomiske situation, hverken midler eller enpolitisk vilje til at iværksætte de nødvendige anskaffelser.

2.6.5. Analyse af den militære faktorTNI’s primære opgave er at sikre Indonesiens integritet. Den militære doktrin samt organi-seringen af Forsvaret tager for nærværende primært sigte på imødegåelse af en indrefremfor en ydre fjende. Når militære styrker er fuldt integreret i det indonesiske demokrati-ske system, og når de nationale politistyrker ser sig i stand til at på troværdig vis at vareta-ge den indre sikkerhed, vil man sandsynligvis se en fuldstændig omstrukturering af For-svaret m.h.p. imødegåelse af en ydre fjende. Militæret vil endnu en række år bære på denpersonelarv, som det autoritære styre har efterladt sig blandt højtstående officerer. Denyngre del af officerskorpset, men også nogle af de ældre officerer, accepterer fuldstændigtparlamentarisk kontrol og militærets underordnede indplacering i det demokratiske system.Denne proces er planlagt tilendebragt ved udgangen af 2010. TNI vurderes for nærværen-de at besidde den fornødne kapacitet til hurtigt at kunne imødegå mindre uroligheder ogeventuelle landsætningsforsøg, men evnen til efterfølgende at kunne introducere betydeligkampkraft ses som værende meget svag. Den manglende politisk vilje til at modernisereForsvaret primært p.g.a. den svage indonesiske økonomi vurderes at måtte medføre enreduktion af Forsvarets samlede kapacitet. Dette kan eventuelt imødegås ved et tættereforsvarspolitisk samarbejde mellem landene i regionen. Såfremt landene i regionen ikke erindstillet på et sådant samarbejde, vil Indonesien være nødt i højere grad at bekoste dennødvendige modernisering af Forsvaret gennem landets egne midler. Et fremtidigt trovær-digt indonesisk suverænitetsforsvar vil således afhænge af enten alliancedannelse eller engenetableret indonesisk økonomi. Fratagelse af den politiske indflydelse, samt militæretsaccept heraf, vurderes at virke stabiliserende på Indonesiens igangværende demokratise-ringsproces.

51 Survey p. 235 & 241.52 Survey p. 241 og MacDonald p. 179.

15

2.7. Den indenrigspolitiske faktor.

2.7.1. Nationale interesser og målsætning.Siden grundlæggelsen af Indonesien har landets overordnede målsætning været at bevareog styrke landets integritet og indre sammenhænge.Forud for demokratiseringsprocessen var målsætningen at styrke ligheden i samfundetgennem fem styrende principper, nemlig troen på en gud, humanisme, national enighed,demokrati og social retfærdighed, hvilket indoneserne har givet betegnelsen ”Pancasil.”53

Efter regeringsomvæltningerne har fokus været rettet mod økonomisk genopretning og enreel demokratiseringsproces. Desuden søges fremtidigt gennemført en udpræget økono-misk og politisk decentralisering m.h.p. at imødegå etniske interne uroligheder med kravom selvstændighed.

2.7.2. National holdning og selvopfattelse.Den brogede etniske sammensætning danner baggrund for det officielle motto, bhinekatunggal ika, ”enhed i mangfoldigheden,” som fra officielt hold er blevet tillagt en fremtræ-dende betydning, tæt koblet til nationalismen.54

Grundet landets fortid som koloni er Indonesien opdelt i mange forskellige etniske og reli-giøse grupperinger, hvilket medfører, at landet er præget af at omfatte mange nationalemindretal med forskellige definitioner på en national holdning. Landet er overvejende mus-limsk. En del politiske grupper har ønsket indførelse af en islamisk regering og et mindretalønsker indførelse af Shariah (Islamisk lov).Udbytningen af de rige regioner i landet sammen med en tilførsel af størstedelen af res-sourcerne til magtens centrum, repræsenteret ved hovedstaden Jakarta, har i fortiden ef-terladt de ellers ressourcestærke fjerne områder med stilstand i udviklingen.Et eksempel er Irian Jaya, som ligger i Indonesiens østligste område. Området er domine-ret af en guerilla med navnet Frit Papua Bevægelse (OPM). Regeringen har søgt at dæm-pe gemytterne i området ved at tilbyde at benævne området Vest Papua, men dette vil ilængden næppe være tilstrækkeligt, og dette udspil bør følges op af reelle reformer.55

Området Aceh i den nordvestlige del af Indonesien har i kolonitiden ført en historisk kampmod kolonimagten Holland. Denne trang til selvstændighed sammen med områdets res-sourcerigdom (guld, sølv, jern og olie) har medført et krav om folkeafstemning om en nati-onal uafhængighed af Indonesien.56 I f.t. Øst–Timor har Aceh imidlertid ikke samme legiti-me krav på uafhængighed, da området siden selvstændigheden altid har hørt under densamlede stat, og ikke som Øst–Timor, der efter portugisisk koloniherredømme, først tilgikstaten langt senere. Dette gør løsrivelsen af Øst–Timor til et helt særligt tilfælde. Aceh harda heller ikke opnået international anerkendelse i sin kamp for selvstændighed.Der forefindes i Indonesien muslimske fundamentalister, som ikke er mange, men somgennem årene har vundet indflydelse – også i regeringscirkler. Sammenstød mellem krist-ne og muslimer samt mellem etniske kinesere og muslimer forekommer og har ind imellemantaget et voldsomt omfang.

Der findes endvidere en række mindre regioner, som kæmper for selvstændighed. Disseområder er kendetegnet ved store forekomster af naturlige rigdomme i undergrunden. 57

53 Johannesson p. 4.54 DSDE p. 348. Se desuden m.h.t. motto Indonesiens rigsvåben på forsiden af denne områdestudie.55 Survey p. 240 samt se bilag 9.56 Länderbericht p. 12 (se også bilag 9).57 Survey p. 233 ff. og Siegumfeldt p. 22–23.

16

Den nye administration har søgt at løse problemet ved at tilbyde områderne større selv-stændighed, løfte om at ikke alle ressourcer bliver fjernet fra regionerne samt gennemfø-relse af sociale– og sundhedsreformer.En løsrivelse af de ressourcerige områder fra hovedlandet er ikke i den indonesiske statsinteresse.58 Indonesiens naboer (især Singapore og Malaysia) ser med bekymring på mu-ligheden for et fragmenteret Indonesien, som ville kunne komme til at betyde regionalustabilitet, øget lovløshed på havene samt muligheden for store flygtningestrømme i ogomkring Indonesien.59

2.7.3. Regering og administration.Forfatningen fra 1945 definerer Indonesien som en demokratisk republik med en udøven-de, lovgivende og dømmende magt baseret på statsideologien ”Pancasil.” Men landet harsiden 1945 og frem til demokratiseringsprocessen, der reelt indledtes i 1998, været et defacto militærdiktatur.Præsidenten er landets højeste udøvende myndighed med beføjelse til at udpege regerin-gen. Præsidenten er valgt for en 5–årig periode af Folkets Rådgivende Forsamling (MajelisPermusyawaratan Rakyat, MPR). MPR er det højeste organ i landet og består af 700medlemmer. MPR har til opgave at udpege præsidenten og vicepræsidenten. MPR ersammensat af 500 repræsentanter fra Repræsentanternes Hus (Dewan PerwakilanRakyat, DPR) samt 200 særligt udpegede medlemmer. DPR repræsenterer landets lovgi-vende magt.60

2.7.4. Politiske partier og interessegrupper.Ved de første demokratiske frie valg i 1999 opstillede 48 partier. Megawatis parti, PDI–P,opnåede 154 pladser i det 700 pladser store parlament. Golkar opnåede 120, mens dettredjestørste parti PPP (et muslimsk orienteret parti) opnåede 58 pladser. De øvrige partierbesatte hhv. 51 (PKB) og 41 (PAN) pladser. Det lykkedes, trods PDI–P’s indlysende valg-sejr, for Habibie ved en række udenomsparlamentariske manøvrer at tiltuske sig præsi-dentposten og dermed magten.61 Habibie blev imidlertid under fredelige omstændighederafsat før tiden på en samling i Folkets Rådgivende Forsamling den 23. juli 2001. Den pri-mære årsag til dette var, at han kæmpede for at undgå en rigsretsag for magtmisbrug ogkorruption. Den nye præsident herefter kom til at hedde Abdurrahman Wahid.62 PræsidentWahid udtrykte i f.m. sin tiltræden forhåbninger om at kunne gennemføre økonomiske re-former, modvirke tidligere tiders ”kleptokrati”, stække militæret som magtfaktor, give mereautonomi til etniske mindretal samt udbrede respekt for menneskerettighederne.63 Wahidopnåede international anerkendelse af den nye indonesiske regering gennem vidtgåendepolitiske og økonomiske reformer. Desuden indledte Wahid en tiltrængt reform af den fi-nansielle sektor, banksektoren samt af rammerne for erhvervslivet. Menneskerettigheder,retssikkerhed, demokratisk udvikling og decentralisering var ligeledes vigtige aspekter afWahids reformer.64 Wahid havde imidlertid også problemer med sin personlige integritet,og det indonesiske parlament valgte den 12. august 2001 Megawati Sukarnoputri fra detsåkaldte Indonesiske Demokrati–kampparti (PDI–P) til ny præsident. Megawati blev her-med noget overraskende landets første kvindelige præsident, da landet overvejende er

58 Survey p. 239–240.59 Survey p. 240.60 Report p. 4.61 ”Back–room political horsetrading”. Survey p. 236–237.62 Siegumfeldt 18 ff. Samt Landefakta.63 ”Wahid removes Wiranto from Indonesia Cabinet” CNN 14.2.2000. Wiranto var forhenværende chef for detIndonesiske militær. Wahid har ligeledes undskyldt militærets omfattende overgreb på etniske mindretal. Seendvidere Herald. Kleptokrati er en betegnelse for de ”gamle venners netværk” samt den nepotisme og ”ra-gen til sig” af offentlige midler i de velstillede kredse, som har været indonesisk hverdag siden uafhængighe-den.64 Udenrigsministeriet p. 33.

17

muslimsk domineret. Valget af Megawati tolkes som indonesernes forholdsvis afslappedeforhold til kvinder i det muslimske samfund.

2.7.5. Stabilitet.Den hidtidige praksis med stærk centralisering af økonomiske midler og ressourcer har inogle regioner medført et stærkt ønske om løsrivelse fra moderlandet. Desuden har for-skellige etniske grupper ønsket selvstændighed. Disse følelser er blevet næret af Øst–Ti-mors løsrivelse. Overgreb mod mindretal i landet, f.eks. det pengestærke kinesiske min-dretal, hører også til dagens orden.65

Trangen til selvstændighed må anses for at være den største trussel mod landets indrestabilitet.

2.7.6. Analyse af den indenrigspolitiske faktor.Indonesien har, bl.a. på baggrund af den brogede etniske sammensætning, konstant søgtat fremhæve den nationale enighed, hvilket mest synligt giver sig udslag i landets motto.Styret har således en forhistorie for at slå hårdt ned på personer eller grupper, som ikkehar bekendt sig til den nationale enighed. Disse tilfælde vurderes ikke at ville forekommefremover, idet dette ville kompromittere den långivning fra udlandet, som bl.a. betinges afen overholdelse af menneskerettigheder.Ikke desto mindre har landet været skueplads for løsrivelsesforsøg fra en række områder,som af forskellige årsager har ønsket selvstændighed fra moderlandet. Disse forsøg imø-degået af regeringen gennem en decentralisering af politiske og økonomiske beføjelser.Konflikter, der tager sit udgangspunkt mellem etniske fler- og mindretal samt mellem reli-giøse grupper, vurderes ikke at ville antage et omfang, som kan true Indonesiens fremad-skridende demokratiseringsproces.Trods disse ønsker om selvstændighed vurderes Indonesiens indre stabilitet ikke truet,idet landet ville kunne fungere, selv om et eller flere af disse områder i en eller anden formikke fremtidigt indgår under Indonesiens suverænitet.Magthaverne har bevidst fremmet en velstående muslimsk mellemklasse. Det er regerin-gens forventning, at den muslimske mellemklasse fremover vil står som garant for dendemokratiske udvikling i landet.

2.8. Den udenrigspolitiske faktor.Indonesiens placering, størrelse og ressourcer har hidtil givet landet en naturlig førerposi-tion i det sydøstasiatiske område. Den økonomiske afmatning i regionen, begyndende i1997, har midlertidigt svækket Indonesiens muligheder for at agere i regionen.

2.8.1. Forholdet til relevante eksterne aktører.

2.8.1.1. USAUSA anser Indonesien for at spille en betydende rolle i f.m. den amerikanske politiske,økonomiske og militære strategi med henblik på at afbalancere en eventuel fremtidig kine-sisk ekspansion i området. Indonesien er dermed vigtig for den samlede amerikanske glo-bale strategi, idet man anser landet for at være det politiske og strategiske omdrejnings-punkt i Sydøstasien. Indonesiens geografiske placering medfører, at landet kontrollerer dekritiske kommunikationslinier på havet fra Den Persiske Golf til Nordøstasien – herunderspecielt til Japan og Sydkorea. Forholdet imellem USA og Indonesien har de seneste årtierværet kendetegnet ved økonomisk støtte, investeringer og gensidig omfattende handellandene imellem.66 I forlængelse af terrorhandlingerne mod USA den 11. September 2001aflagde præsidenten besøg hos præsident Bush. Besøget vurderes at have haft to ho-vedformål. For det første at udtrykke støtte til USA kamp mod terrorismen som parlamen-

65 Henderson p. 48.66 Montaperto p. 2.

18

tarisk overhoved for verdens mest folkerige muslimske stat, for det andet for at bekræftede nære bånd landene imellem.67

2.8.1.2. KinaDer er tegn på, at Kinas på sigt at ville forsøge at etablere sig som en stormagt i området,og dermed true Indonesiens subregionale førerposition i Sydøstasien. Den financielle krisehar givet Kina mulighed for at placere sig som Østasiens kommende økonomiske stor-magt, hvilket kunne have konsekvenser for Indonesiens forsøg på at reetablere sin tidlige-re lederrolle i subregionen. Indonesien har forsøgt at imødegå denne trussel gennem dan-nelsen af regionale organisationer og alliancer såvel politiske, militære som økonomiskemed tilstødende og fjerne stater.68 På den anden side er Indonesien meget afhængig afkinesisk kapital for at kunne komme ud af den økonomiske krise.69

2.8.1.3. AustralienAustralien har som Indonesiens nærmeste nabo en naturlig interesse i landets stabilitet.Australien har dog gennem det sidste år udtrykt bekymring over den manglende Indonesi-ske kontrol med pirateri på vandvejene omkring og den stigende menneskesmugling gen-nem Indonesiens stræder og havområder. Australiens ledende rolle i FN operationen påØst–Timor medførte kortvarigt et anstrengt forhold de to lande imellem. Dette må ansessom værende et forbigående fænomen, idet Indonesien efterfølgende har anerkendt Øst–Timors uafhængighed.70

2.8.1.4. JapanEfter USA og Singapore er Japan Indonesiens vigtigste samhandelspartner. Japan sesikke at have militære eller politiske interesser i regionen udover økonomiske. Japan hartraditionelt efter 2. Verdenskrig ikke haft ekspansive ambitioner.

2.8.1.5. IMF, VerdensbankenIMF har en væsentlig rolle i den økonomiske genopbygning af landet, efter den økonomi-ske krise, der ramte regionen i 1997, i form af garantier om betydelige lån, der jf. tidligereer behæftet med en del krav. Verdensbanken har foreløbigt bevilget lån på 400 mil. US$årligt. Dette beløb vil stige til én mia. årligt afhængigt af landets politiske og økonomiskesituation. Lånene fra Verdensbanken er givet m.h.p. på imødegåelse af fattigdom samtudbygning af uddannelses– og sundhedssystemet, miljø, vandforsyning samt infrastruktur.Verdensbanken har endvidere stillet som betingelse at menneskerettighederne overhol-des. 71

2.8.1.6. De Forenede NationerIndonesien bidrager traditionelt i f.t. sin internationale betydning betydeligt til FN–organisa-tionens gennemførelse af fredsbevarende operationer især i form af observatører. FN’ssanktionering af operationen på Øst–Timor blev dog indledningsvis mødt med modstandfra indonesisk hold. Gennem efterfølgende pres fra USA har Indonesien efterfølgende af-fundet sig med operationens gennemførelse.

67 Indonesien er den mest betydningsfulde stat i Sydøstasien, men landets ”capacity for projecting significantinfluence is limited by the relative underdeveloped state of the Indonesian economy, its continued internalpolitical uncertainties, its dispersed archipelago, and its susceptibility to ethnic conflicts that are exacerbatedby the central role exercised in its internal financial affairs by the Chinese minority.” Zbigniew Brzezinski TheGrand Chessboard. American Primacy and Its Geostrategic Imperatives 1997, pp. 45–46, McDonald p. 182og Emmerson p. 95.68 Møller p. 90.69 Siegumfeldt p. 22.70 Survival p. 17.71 IMF & Johannessson p. 11.

19

2.8.1.7. Association of South East Asian Nations (ASEAN)ASEAN er fortrinsvis et handelspolitisk samarbejde mellem Filippinerne, Malaysia, Singa-pore, Thailand, Brunei, Laos, Burma, Vietnam og Indonesien. Indonesien har spillet enledende rolle indledningsvis i dannelsen og efterfølgende i samarbejdet i ASEAN. Grundetden økonomiske afmatning har ASEAN i de seneste år ikke spillet den samme rolle i regi-onen som tidligere. Der kan dog være grund til at tro, at Indonesien i takt med en økono-misk genopretning vil kunne genoptage sin gamle førerposition.72

2.8.1.8. Analyse af den udenrigspolitiske faktor.Indonesien er, næst efter Kina, den vigtigste udenrigspolitiske aktør i det sydøstasiatiskeområde. Indonesiens rolle er de seneste tre–fire år blevet svækket af den omfattendeøkonomiske krise i Asien. Den langsomme økonomiske genopbygning af landet med om-fattende hjælp udefra medfører, at landet på sigt vurderes at ville kunne genetablere sinledende rolle i subregionen. USA vurderes af have væsentlige interesser i området, hvor-for Indonesien anses for at være den vigtigste spillebrik og altovervejende garant for ame-rikansk strategisk indflydelse ikke alene i subregionen men også regionalt – specielt over-for Kina.ASEAN har tidligere spillet en stadig vigtigere rolle i regionen m.h.p. på handelspolitisksamarbejde mellem landene i Sydøstasien. Krisen i slutningen af 1990’erne satte imidlertiden midlertidig stopper for dette samarbejde, hvor Indonesien havde spillet en væsentligrolle, som initiativtager. Det forventes dog, såfremt konjunkturerne i området forbedres, atsamarbejdet atter genoptages, om end det må forventes at ske på lavt blus, så længeøkonomierne i landene i Sydøstasien ikke er så sunde som før krisen.Australiens forhold til Indonesien ses fremover domineret af spørgsmålet om den stigendeflygtningestrøm fra landet samt det pirateri, som foregår i havene omkring øriget. Det vur-deres, at landene omkring Indonesien fremover vil sætte øget fokus på spørgsmålet omhåndtering af kriminaliteten til søs. Herunder håndteringen af den stigende flygtningestrømfra lande i området.I relation til FN vil Indonesiens rolle i denne organisation kunne øges i takt med potentiellekonflikten, som kunne involvere muslimske stater eller minoriteter. Det store antal af mus-limske indbyggere i landet, vil kunne rette FN’s fokus på landet m.h.p. deltagelse i freds-støttende operationer i brændpunkter verden over, hvor muslimske indbygger udgør enfremherskende majoritet eller er part i konflikten.Det vurderes ikke med entydighed at kunne fastslås, hvorvidt den udenrigspolitiske faktorer stabiliserende eller destabiliserende, idet så mange udefra og til dels indefra kommendeparametre er dimensionerende for udviklingen af denne faktor.

3. SAMMENFATTENDE ANALYSEEfterfølgende sammenfattes, som indledningsvis angivet, de væsentligste faktorer, herun-der vægtes især den militære såvel som den økonomiske–, indenrigspolitiske og uden-rigspolitiske faktor.Militærets rolle er i de seneste år blevet mindsket og indflydelsen på politiske forhold ervæsentligt reduceret. Militærets fremtidige rolle vil blive drejet over på rent forsvarspoliti-ske opgaver. Suverænitetshævdelse o.lign. vil blive militærets primære fremtidige opgave.Der er dog endnu indflydelsesrige grupper af fortrinsvis højtstående officerer i militæret,som endnu kan erindre militærets todelte rolle, hvor militæret havde betydelig indflydelsepå landets regering samt administration. Det kan derfor ikke fuldstændigt udelukkes, atvisse kredse blandt højtstående officerer har et ønske om at vende tilbage til tilstandenefra før omvæltningerne i slutningen af 1990’erne. Muligheden for et militærkup kan derforikke fuldstændigt udelukkes. Skulle et sådant imidlertid forekomme, vurderes det dog atville have begrænset levetid på baggrund af tre ting. For det første p.g.a. indre modstand imilitæret, hvor store dele af officerskorpset har accepteret militærets underordning af det 72 Henderson pp. 44–48 samt Survival p. 12.

20

politiske system, for det andet vil befolkningen næppe uden modstand acceptere en tilba-gevenden til tidligere tiders autoritære styreform, og for det tredje vil den internationalereaktion betyde både politisk fordømmelse og økonomiske sanktioner overfor landet.Muligheden for et militært kup vurderes på baggrund heraf for særdeles ringe, hvorfor mi-litærets rolle ikke vil have en destabiliserende effekt på Indonesiens indenrigspolitiske ud-vikling.Som et led i demokratiserings– og liberaliseringsprocessen vurderes økonomien at væreen afgørende faktor for den forsatte indre stabilitet i landet, hvorfor en tilbagegang i dennuværende vækst vil kunne true denne proces. Økonomiske reformer er derfor fortsat enforudsætning for et stabilt Indonesien. Væksten er for nærværende svagt stigende hjulpetpå vej af nødvendige eksterne lån, der dog ikke gives uden betingelser. Idet Indonesien erbekendt med nødvendigheden af ekstern bistand for at kunne skabe yderligere vækst, villandet være opsat på at opfylde kravene for opnåelse af disse lån. Lånene vil forventeligtkunne skabe grobund for offentlige investeringer i infrastrukturen, hvilket på sigt gør såvelprivate indenlandske som udenlandske investeringer i området attraktive.På baggrund af dette vil den indonesiske økonomi have en stabiliserende effekt for demo-kratiseringsprocessen. Overordnet set er økonomien langsomt under bedring. Der kan dogstilles spørgsmålstegn ved, om tempoet i den økonomiske vækst er tilstrækkelig. Indenforen kort tidshorisont vil Indonesien trods omfattende økonomisk hjælp næppe vende tilbagetil den økonomiske vækst, som landet oplevede før krisen i 1997.Henset til Indonesiens nuværende økonomiske situation, er landet ikke i stand til at gen-optage sin tidligere førerrolle i ASEAN–samarbejdet. Man vil dog nok i takt med den øko-nomiske bedring kunne se de første politiske skridt på vejen til en genoplivelse af ASEAN–samarbejdet.Indonesien har de seneste tre år gennemgået omfattende politiske og økonomiske om-væltninger, hvilket overordnet betragtet har fremmet demokratiseringsprocessen i landet.Landets militær er blevet stækket som politisk faktor, og regeringen har søgt at fremme envelstående muslimsk mellemklasse. Magthaverne forventer, at den muslimske mellem-klasse fremover vil står som garant for den demokratiske og økonomiske udvikling i landet.De økonomiske tiltag samt svækkelsen af militæret vurderes at øge stabiliteten i landet. Tilgengæld vil løsrivelsen af Øst–Timor kunne anspore minoriteter til løsrivelse fra moderlan-det. Øst–Timor vurderes dog grundet særlige historiske omstændigheder at være et en-keltstående tilfælde, hvorfor stabiliteten i landet på sigt ikke vurderes at være truet. Denofficielle holdning er, at fremtidige løsrivelsesforsøg ikke vil blive accepteret, henset til dis-se områders store naturrigdomme. Da dette vil være et væsentligt omdrejningspunktet forden fremtidige indonesiske økonomiske vækst. Henset til vigtigheden af disse områdersøges disse knyttet til moderlandet via større grad af økonomisk og politisk decentralise-ring.USA har betydelige geostrategiske interesser i området, idet øriget dominerer de strategi-ske vandveje, som forbinder Mellemøsten med Japan og Nordkorea. Indonesien spillerderfor en central rolle i den samlede globale infrastruktur, og USA påvirker på det grundlaggennem Verdensbanken og IMF den massive långivning til Indonesien.Som følge af terrorangrebet på World Trade Center i USA den 11. september 2001 harsamarbejdet mellem landene fået en ny dimension, idet USA har søgt Indonesiens støtte ikampen mod terroren. Dette skal især ses i lyset af, at Indonesien er verdens folkerigestemuslimske stat, hvilket fra amerikansk side sender et kraftigt politisk signal til omverdenenom, at USA ikke bekriger Islam men terrorismen. Indonesien har indenrigspolitisk også eninteresse i ikke at blive forbundet med fundamentalistiske muslimske kredse, som ganskevist findes i landet, men som ikke er særligt udbredte. På baggrund af dette vurderesUSA’s interesse for Indonesien ikke at være svækket snarere tværtimod, idet mødet vars-ler en fornyet interesse for det indonesisk–amerikanske samarbejde Desuden har USA englobal magtpolitisk interesse i at fremme Indonesiens rolle som modpol til Kina, hvilket øri-get ikke har mulighed for efter de seneste års økonomiske deroute. Et økonomisk impotentog i værste fald fragmenteret Indonesien vil ikke kunne spille den ønskede afbalancerende

21

rolle i forhold til Kina.Indonesiens forhold til den nærmeste regionale stormagt Kina er præget af dette landsstore handelsinteresser i området. Kinesisk kapital spiller en stor rolle i regionens økono-mi. Kina har derfor naturlige handelsinteresser i Sydøstasien.Efter Indonesiens de facto–anerkendelse af Øst–Timors løsrivelse vil forbindelserne medAustralien vil det spændte forhold mellem Indonesien og Australien inden for en kort tids-horisont kunne normaliseres, og et samarbejde om en reducering i antallet af flygtninge,der forsøger at nå Australien gennem Indonesien, vil kunne forventes indledt.

Sammenfattende ses det, at det tidligere tiders styre og ”kleptokrati” på spidsen af denmilitære magts bajonetter ved den uforholdsmæssige store udbytning af samfundet ilængden viste sig ikke at være fremmende for en fortsat social og økonomisk vækst. Denomfattende økonomiske krise i Asien standsede imidlertid brat for fremgang og udvikling iregionen. Den indonesiske økonomi var et korthus, som ramlede ved de første tegn påkrise. Samtidigt banede krisen vejen for et systemskifte i landet. Landet, som på papiretvar en republik og et demokrati, var reelt styret af militæret og en lille elitær gruppe om-kring indledningsvis præsident Sukarno og senere Suharto. Med krisen mistede denneelitære gruppe magten til reformkræfter i de bestående politiske partier. Folkevalgte politi-kere gennemfører aktuelt markante reformer m.h.p. at befæste demokratiet i det indonesi-ske samfund. Dette har haft som følge, at militæret som politisk magtfaktor er blevetsvækket. Forsvaret er således for nærværende i gang med en omlægning af sin opgave,som oprindeligt fokuserede på opretholdelse af indre stabilitet og suverænitetshævdelse tilnu udelukkende at omfatte territorialforsvaret. Denne proces forventes afsluttet i perioden2008–2009.Såfremt reformer af militæret gennemføres, vil dette generelt styrke demokratiseringspro-cessen i Indonesien. Den økonomiske vækst vil yderligere fremme denne proces, samti-digt med at USA vil søge at hindre et fornyet økonomisk tilbageslag for Indonesien. Heri-gennem vil Amerika etablere en økonomisk og magtpolitisk modpol til det kinesiske udspil.Indonesien vil fremover være et land i langsom men fortsat økonomisk vækst. Den politi-ske og demokratiske udvikling vil fortsætte, og militæret vil ligeledes fortsat demokratise-res og reformeres og dermed finde sin plads, som det kendes fra andre demokratiskestater.

4. VURDERINGPå baggrund af ovenstående analyse vurderes efterfølgende de mest betydningsfuldefaktorer, som direkte eller indirekte har bæring på Indonesiens sikkerhedspolitiske rolle.

4.1. Vurdering på kort sigt (0–2 år)På kort sigt vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlige ændringer til det normal-billede, som tegner sig af Indonesien for nærværende.Militæret har de seneste år oplevet en mindsket indflydelse. En tilstand, som umiddelbartantages, at ville blive forstærket endnu mere. Der er dog endnu indflydelsesrige grupper affortrinsvis højtstående officerer i militæret, som endnu kan huske militærets todelte rolle,som hhv. deltager i rigets styre og varetager af sikkerhedspolitiske spørgsmål såvel indenfor landets grænser som udenfor. Muligheden for et militærkup kan derfor ikke fuldstæn-digt udelukkes. Hvis et sådant forekommer, vurderes det dog at have begrænset levetidp.b.a. tre ting. For det første den indre modstand i militæret, hvor store dele af officers-korpset har accepteret militærets underordning af det politiske system. For det andet vilbefolkningen næppe uden modstand acceptere en tilbagevenden til tidligere tiders auto-ritære styreform, og for det tredje vil den internationale reaktion betyde både politisk for-dømmelse og økonomiske sanktioner overfor landet. Verdensbanken og andre investorerhar overfor Indonesien gjort klart, at økonomisk støtte samt lån betinges af en demokratiskudvikling i landet, overholdelse af menneskerettigheder samt udbygning af uddannelses–og sundhedssystemet i landet.

22

Overordnet er økonomien langsomt under bedring, selvom der kan stilles spørgsmålstegnved, om det går hurtigt nok. Indonesien vil i de nærmeste år i stort omfang ikke kunneundvære økonomisk bistand i form af støtte og lån fra udlandet. Indenfor en tidshorisontpå et par år vil Indonesien trods omfattende økonomisk hjælp næppe kunne vende tilbagetil den situation, som landet oplevede før krisen i 1997.

Indenrigspolitisk går Indonesien en tid i møde med reelt demokrati. Der vurderes ikke atvære en egentlig trussel mod denne udvikling udover den allerede nævnte fjerne mulighedfor et militærkup. Løsrivelse af dele af Indonesien vurderes på kort sigt ikke at være enrealistisk option. Indonesiens nuværende kvindelige præsident har gjort det meget klart, atlandet ikke vil tolerere eventuelle løsrivelsesforsøg fra landets provinser. Indonesien hardog stadig voldsomme problemer med at bearbejde perioden med autoritært styre, hvormagthaverne søgte at plyndre landet for dets naturlige ressourcer.

Det vurderes at Indonesien næppe vil genoptage sin gamle førerrolle i ASEAN–samarbej-det, før den økonomiske situation har bedret sig betydeligt i landet. Man vil dog nok kunnese de første politiske skridt på vejen til en genoplivelse af ASEAN–samarbejdet. Såfremtøkonomien fortsat viser tegn på bedring vil oversøiske lande og organisationer (eksempel-vis EU og specielt USA) forventeligt vise begyndende større interesse for investeringer ilandet. USA har store geostrategiske interesser i området, og landet står som konsekvensheraf som garant for den massive långivning til Indonesien, som for øjeblikket finder sted.Som følge af terrorangrebet på World Trade Center i USA den 11. september 2001 harsamarbejdet fået en ny dimension, idet USA har søgt Indonesiens støtte i kampen modterroren. Dette skal især ses i lyset af, at Indonesien er verdens folkerigeste muslimskestat, hvilket sender et kraftigt politisk signal til omverdenen om, at USA ikke bekriger Islammen terrorismen. Indonesien har indenrigspolitisk også en interesse i ikke at blive forbun-det med fundamentalistiske muslimske kredse, som ganske vist findes i landet, men somikke er særligt udbredte. På baggrund af dette vurderes USA’s interesse for Indonesienikke at være svækket snarere tværtimod, idet mødet varsler en fornyet interesse for detindonesisk–amerikanske samarbejde.

Efter Indonesiens de facto–anerkendelse af Øst–Timors løsrivelse påregnes forbindelser-ne med Australien at ville blive normaliseret indenfor en kort tidshorisont.Indonesiens strategiske betydning vil på kort sigt være uændret. Indonesien vil såledesfortsat være af stor betydning som strategisk knudepunkt for de kritiske maritime forbindel-seslinier fra den Persiske Golf til især Sydkorea og Japan.

4.2. Vurdering på mellemlang sigt (2–5 år)Demokratiseringen af Forsvaret vil fortsætte i denne periode. De nationale politistyrkerforventes i dette tidsrum langsomt i højere grad at tilse landets indre sikkerhed, som kon-sekvens heraf fokuseres Forsvaret mod at varetage landets ydre sikkerhed.Der er i den indonesiske regering tegn på, at engagementet i internationale forhold i dekommende år ikke vil mindskes. Man kan derfor forvente, at landet i denne periode for-sætter og måske øger sit internationale engagement.

Det vurderes, at der vil være økonomiske muligheder for at foretage de særdeles nødven-dige offentlige investeringer i landets infrastruktur, der er en forudsætning for landetsfremtidige økonomiske vækst. Dette vil være det primære grundlag, på hvilket landet kantiltrække såvel indenlandske som udenlandske investeringer. Desuden vil man forventeligtse en øget modernisering af de primære erhverv i landet.

23

Demokratiet antages i denne periode at kunne forankre sin position i det indonesiskesamfund. Partierne vil forberede næste valgrunde på et fastere demokratisk grundlag. Detskal ikke udelukkes, at fundamentalistiske muslimske kræfter også vil vinde indpas på denpolitiske arena, om end deres indflydelse indledningsvis vil være marginal. I denne periodevurderes de islamiske fundamentalister ikke at være en trussel for det indonesiske demo-krati. Hvorvidt disse på længere sigt vil kunne komme til at spille en større rolle er endnumeget usikkert.I lyset af USA’s geostrategiske interesse i området, vurderes USA i denne periode at fort-sat at være Indonesiens vigtigste politiske samarbejdspartner udenfor regionen. Dette sessom en naturlig konsekvens af det modspil til Kina, som USA på sigt måtte ønske at etab-lere i Sydøstasien. USA har en reel magtpolitisk interesse i, at Kina holdes i skak af andrestørre stater i denne region. Alt afhængig af Kinas udenrigspolitiske aspirationer vil dettekunne være en afgørende faktor for Indonesiens fremtidige råderum i udenrigspolitikken.Såfremt Kina i denne periode fortsætter med en lav udenrigspolitisk profil, vil Indonesienuhindret kunne udbygge sin position i regionen. Indonesiens strategiske betydning vil så-ledes primært kun ændres i denne periode, såfremt Kina kommer til at spille en mere eks-pansiv rolle i regionen.

4.3. Vurdering på lang sigt (5–10 år)Såfremt der ikke foretages en fuldstændig udrensning i militærets top, vil mange af de offi-cerer, som stadig husker militærets rolle under Suharto, næppe kunne forliges med enegentlig demokratisering af Forsvaret. Først når disse officerer i denne periode forladermilitæret ved naturlig afgang, vurderes en egentlig reel gennemgribende demokratiseringaf Forsvaret at kunne gennemføres, således at militæret vil finde sin naturlige plads isamfundet, som det kendes i andre demokratiske stater.

Det vurderes, at økonomien med sin nuværende vækst først vil have nået det økonomiskehøjdepunkt fra 1997 i slutningen af denne periode – eventuelt senere. Indenfor dette tids-rum vurderes de primære og sekundære erhverv at være tilført tilstrækkelig kapital, såle-des at vækstraten fremover vil blive stabil eller eventuelt svagt stigende. En tilbagevendentil eksponentiel vækst, som fra før 1997, vil næppe kunne forventes.Landet vil forventeligt også søge at etablere nye oliefelter, idet gamle felter på dette tids-punkt vil være udtømte. Dette vil forventeligt ske enten til private eller udenlandske inve-storer. I denne periode vil man formentlig endvidere se en yderligere opblomstring og eks-pansion af de sekundære samt tertiære erhverv.

Indonesien vil i denne periode forventeligt have gennemført alle nødvendige demokratiskereformer, hvorfor landet vil kunne se en tid i møde med stabilitet og reelt demokrati. Så-fremt den skitserede plan om øget autonomi og indre regional indflydelse til alle områderaf landet vil være ført ud i livet, kan den etniske uro, som landet har oplevet i begyndelsenaf årtusindet, være reduceret til et mindre problem.

Udenrigspolitikken på lang sigt vil atter at være afhængig af Kinas hensigter i regionen. Ibedste fald vil Indonesien kunne bevare status quo i regionen, såfremt Kina ikke viser inte-resse for politisk og økonomisk ekspansion. Handelssamarbejdet i ASEAN vurderes i den-ne forbindelse at kunne komme til at spille en central rolle, idet Indonesien forventes igenat blive den drivende kraft i dette samarbejde. Såfremt Kinas position ændres i området vildette kunne have store konsekvenser for Indonesiens rolle i regionen. Indonesiens mulig-heder vil kunne antage to former, enten vil landets rolle formindskes som følge af Kinasfredelige ekspansion i området, og USA vil miste interessen for at støtte landet, eller Indo-nesien vil, ved en mere aggressiv ekspansion fra Kinas side, øge sin geostrategiske be-tydning i Sydøstasien.

24

5. KONKLUSIONIndonesien har, trods den nyligt overståede økonomiske krise, forventeligt fortsat en vigtigrolle at spille i Sydøstasien. Alt efter hvorledes den indenrigspolitiske udvikling forløber ilandet, vil Indonesien kunne udøve afgørende indflydelse på stabiliteten i regionen.Den positive økonomiske udvikling, udlandets forventede villighed til at investere i landet,militærets demokratisering samt politiske reformer, især med tyngde på udbygning af In-donesiens sundheds– og socialvæsen, vurderes alle at kunne bidrage til en stabil udviklingi landet.

Faren for indre uro og opløsning vurderes at være marginal. Skulle det trods alt lykkes forvisse områder at opnå selvstændighed, ville dette ikke kunne true Indonesiens indre stabi-litet og fortsatte udvikling.

USA er Indonesiens vigtigste ikke–regionale medspiller. Udviklingen af forholdet mellemDe Forenede Stater og Kina kan få afgørende indflydelse på Indonesiens betydning ogfremtidige rolle i regionen. USA har ved fremme af lån og anden bistand til landet alleredevist betydelig interesse for Indonesien, og dermed indirekte angivet, at øriget har en vigtigrolle at spille i regionen.

Kina anses for at være den vigtigste regionale faktor, som endvidere udøver stor indflydel-se på Indonesien. Den politiske og økonomiske kurs, som Kina vælger, er altafgørende forhele udviklingen i regionen, og dermed til dels også for Indonesien. Kina vil desuden pålængere sigt have interesse i et købedygtigt afsætningsmarked, hvori Indonesien grundetsin geografiske placering og befolkningstal naturligt kunne indgå som en særdeles vigtigbrik.

Til trods for at Indonesien har store økonomiske, sociale og politiske problemer at slåsmed, er der imidlertid internt i landet taget mange indledende skridt til at en løsning af dis-se. Det vurderes på den baggrund, at Indonesien indenfor en tiårs horisont ikke alvorligt vilblive truet af indre destabilitet, idet udviklingen vurderes at være irreversibel, og konklusio-nen er, at det for nærværende spinkle demokrati vil overleve.

25

Tillæg A. LITTERATURLISTE

Oplysninger fra Indonesiske kilder er ikke tillagt samme vægt som oplysninger fra uaf-hængig side. Indonesiske hjemmesider synes bl.a. bevidst ikke at berøre kontroversielleaspekter af det indonesiske samfund.Den seneste hastige udvikling på det politiske område i Indonesien har delvis gjort megenbogligt baserede oplysninger forældet. Det har været nødvendigt at ty til artikler i dags-pressen samt oplysninger fra Internettet. Internettet er benyttet varsomt. Til gengæld skaldet ikke skjules, at nettet dog også indeholder et væld af opdateret og seriøs lettilgængeliginformation, som denne studie i høj grad hviler på.

Bøger:� Frederica M. Bunge (red.) Indonesia. A Country Study 1982.� Barry Buzan People, States and Fear London/New York 1991.� Geoff Forrester (red.) Post–Soeharto Indonesia; renewal or chaos? 1999.� Jeannie Henderson Reassessing ASEAN Oxford University Press 1999.� Willfried A. Herrmann Strategische Tendenzen im Pazifischen Raum 2000.� Martina Johannesson Kris i Indonesien 2001.� Länderbericht Indonesien 1993. Statistisches Bundesamt. Wiesbaden 1994.� Jørgen Orstrøm Møller Nye Perspektiver for Asien 1999.

Artikler:� Paul Dibb o.a. ”Asia’s Insecurity” i Survival, vol.41, nr. 3, efteråret 1999, pp. 5–20.� Donald K. Emmerson ”Will Indonesia Survive?” i Foreign Affairs, vol. 79, nr. 3, maj/juni

2000, pp. 95–106.� Richard D. Golik Indonesien – Områdestudie i Defense & Diplomacy 1991 vil o, nr.

9/10 august/september, pp. 33–42.� Willfried Herrmann & Peter Krause ”Strategische Tendenzen im Pazifischen Raum” i

Europäische Sicherheit, 2000, vol. 49, nr. 6, pp. 48–53.� ”Indonesia: Military Reform and Modernisation” i Military Technology Volume XXIV,

issue 12, 2000, pp. 36–41.� ”Indonesien” i Den Store Danske Encyklopædi DSDE, bd. 9, 1997, pp. 347– 351.� Scott B. MacDonald & Jonathan Lemco ”Indonesia: Living Dangerously” i Current Hi-

story, april 2001, pp. 176–182.� Ronald N. Montaperto o.a. ”Indonesian Democratic Transition. Implications for United

States Policy” i Strategic Forum, nr. 171, april 2000.� Seth Mydams ”Megawati Plots a Course” i Herald Tribune 17. august 2001.� Jørgen Siegumfeldt ”Indonesien: Rådvildhed eller pragmatisme?” i udenrigs 4–1999,

pp. 18–24.� William D. Smith ”Naval shipbuilding programmes asia and the middle east” i Naval

Forces no. 1/2000, pp. 42–52.� Strategic Survey ”Indonesia: Agonising Progress” The International Institute for Strate-

gic Studies pp. 233–241. Oxford University Press 2000.

Internet:

� www.um.dk Udenrigsministeriet (DK), landefakta, Indonesien, opdateret 13.8.2001.� www.cia.gov/cia/publications/factbook/ Indonesia factbook� www.janes.com Jane’s Sentinel Security Assessment 2001 (Indonesia)

26

� www.dfa–deplu.go.id/background/land/land.html The internet web–side of the Depart-ment of Foreign Affairs of the Republic of Indonesia. Oplysninger fra officiel indonesiskside.

� Rapport från Utrikesdepartementet (Sverige). Indonesien 2001–04–25www.swedishtrade.se/i_utlandet/landrapporter/indonesien.htm

� Strategic forecasting (Stratfor) www.stratfor.com/asia/countries/indonesia/default.htm

Andet:� IMF Staff Country Report no. 00/133, Indonesia: Statistical Appendix, oktober 2000.� Udenrigsministeriet – Danmarks Eksportråd Analyse af underudnyttede markedsmu-

ligheder i Asien – herunder primært Japan, Kina, Sydkorea, Indien og Indonesien af 3.maj 2001.

� EIU Country Profile 2000.� EIU Country Report 2001.

27

Bilag 1. Oversigtskort over Indonesien.

(Kilde: National Geographic)

28

Bilag 2. Forvaltningsinddeling og befolkningstæthed i Indonesien

(Kilde: Länderbericht)

29

Bilag 3. Aldersfordeling i Indonesien(Kilde: Länderbericht).

30

Bilag 4. Indonesiens infrastruktur.

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

(

Padangsidempuan

Langsa

Tebingtinggi

Kotabumi

T anjungredep

Balikpapan

Pare Pare

Ternate

SorongManokwari

Biak

Merauke

W amena

T imika

Darwin

Lahat

Sungaipenuh

Payakumbuh Gorontalo

Medan

Banda Aceh

Padang

Pekanbaru

Jambi

Palembang

Bandar Lampung

BandungSemarang

Denp

asar

M

ataram

Kupang

Unjungpandang

Kendari

Manado

Palangkaraya

SamarindaPaluPontianak

Ambon

Jayapura

Yogyaka

rta

Bengkulu

Sur

abaya

Banjarm asin

Kuala Lumpur

Bangkok

Phnom Penh

Manila

Dili

Bandar Seri Begawan

Jakarta

INDIAN OCEAN

SOUTH CH INA

SEA

J A V A S E A

ANDAMAN

SEA

Gulfof

Thailand

Strait

ofMalacca

BANDA SEA

TIMOR SEA

ARAFURA SEA

Gulf of

Carpentaria

C E R A M S E A

MOLUCCA

S

EA

CELEBES

SEA

SU LU SEA

PA

CIF

IC

OC

EA

N

Makassar

Strait

SelatSun

da BALI SEA

SA VU SEA

SelatKarim ata

Selat Madura

Telu

kBone

T eluk T omini

T eluk Cenderawasih

PROVINCES OF INDONESIA

1

2

34

5

6

7

8

926

1 1

1210

13

1415

16 17

18

19

21

20

22

23

24

25

Sulawesi(Celebes)

Java

Sumatra

Sumba

Sumbawa Flores

Wetar

Timor

Ceram

Bali

Lombok

Kalimantan

Borneo

New Guinea

Halmahera

BangkaBilliton

Madura

Nias

Simeulue

Natuna Besar

Siberut

Yamdena Dolak

KepulauanAru

Alor

Buton

Muna

Peleng

KepulauanSula

Yapen

Morotai

Kepulauan Talaud

Sangihe

Biak

Obi

Waigeo

Misool

Buru

RotiSawu

Cartier I.

Ashmore Is.

Christmas I.

Bacan

Grea t er

Sunda Islands

Mo

lu

cc

as

Lesser Sunda Islands

PagaiSelat

anPagaiUta

raSipura

Enggano

KepulauanLingga

KepulauanRiau

Laut

KangeanSelajar

Babar

Salawati

SINGAPORE

MALA YSIA

MALA YSIA

VIET NAM

CAMBODIA PHILIPPINES

THAILANDLAOP.D.R.

AUSTRALIA

PAPUA

NEW GUINEA

BRUNEI DARUSSALAM

East T imor

(AUSTRALIA)

(AUSTRALIA)

(AUSTRALIA)

0 250 500 750 1000 km

0 250 500 750 mi

Map No . 4110� UNITED NA TIONSJ une 1999�

Depar tment of Pub lic Inf or mationCar tog r aphic Section

INDONESIA1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.1 1.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.25.26.

ACEHBALIBENGKULUIRIAN JA Y AJAKAR T A RA Y AJAMBIJA W A BARA TJA W A TENGAHJA W A TIMURKALIMANT AN BARA TKALIMANT AN SELA TANKALIMANT AN TENGAHKALIMANT AN TIMURLAMPUNGMALUKUNUSA TENGGARA BARA TNUSA TENGGARA TIMURRIAUSULA WESI SELA T ANSULA WESI TENGAHSULA WESI TENGGARASULA WESI UT ARASUMA TERA BARA TSUMA TERA SELA T ANSUMA TERA UT ARAYOGY AKAR T A

PROVINCES OF INDONESIA

INDONESIA

The boundar ies and names sho wn and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance b y the United Nations .

National capital

Pro vincial capital

T o wn, village

Inter national boundar y

Pro vincial boundar y

Main road

Secondar y road

Railroad

Major air por t

(

Equator

10 �

0 �

10 � 10 �

0 �

10 �

110 � 120 � 130 �

100 � 110 � 140 �130 �120 �

31

Bilag 5. Råstoffer og industri på Sumatra og Borneo

(Kilde: Länderbericht)

32

Bilag 6. Råstoffer og industri på Java

(Kilde: Länderbericht)

33

Bilag 7. Råstoffer og industri i den østlige del af Indonesien

(Kilde: Länderbericht)

34

Bilag 8. Det indonesiske forsvars organisation.

TNI's ORGANISATION

Forsvarsministeriet

Hærens strategiskereserver

10 X Militæreområdekommandoer

Specialstyrke-kommandoen

Hæren

1. & 2. Flåde

Maritime transportstyrker

Flåden

2 x OperativeKommandoer

Luftforsvars-kommandoen

Flyvevåbnet

Rapid Reaction Strike Force

ForsvarsstabCommander-in-Chief

Præsidenten(Supreme Commander)

35

Bilag 9. Områder med uro i Indonesien.

(Kilde: Janes Sentinel).