STRATEGISK OMRÅDESTUDIEforsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/landestudier/02-03/...UKLASSIFICERET...

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L-STK 2002-03

Kaptajn G.K. AndersenKaptajnløjtnant J. Holm &Kaptajn C.M. Møller

Oktober 2002

STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Sukarno Suharto Habibie Wahid Sukarnoputri1945-1968 1968-1998 1998-1999 1999-2001 2001-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 2

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse......................................................................................................................................... 2

RESUME............................................................................................................................................................ 4

1. INDLEDNING. ........................................................................................................................................... 51.1. Opgave. ................................................................................................................................................ 51.2. Disponering. ........................................................................................................................................ 5

2. OPGAVEDISKUSSION............................................................................................................................. 52.1. Teori og metode. ................................................................................................................................. 52.2. Afgrænsning........................................................................................................................................ 6

3. REDEGØRELSE....................................................................................................................................... 73.1. Den historiske faktor. ......................................................................................................................... 73.2. Den fysisk-geografiske faktor............................................................................................................ 83.2.1. Beliggenhed. ..................................................................................................................................... 83.2.2. Størrelse og form.............................................................................................................................. 83.2.3. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje......................................................................................... 83.2.4. Nøgleområder. .................................................................................................................................. 83.2.5. Klima og vejr. .................................................................................................................................... 83.2.6. Fremtrædende terrænelementer. .................................................................................................... 93.2.7. Geografiske regioner........................................................................................................................ 93.3. Den kommunikationsmæssige faktor. .............................................................................................. 93.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger til omverdenen. ............ 93.3.1.1. Transport. .......................................................................................................................................... 93.3.1.2. Telekommunikationssystemer. ....................................................................................................... 93.3.1.3. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter..................................................... 103.3.1.4. Systemernes udbygningsperspektiver. ....................................................................................... 103.4. Den sociologiske faktor. .................................................................................................................. 103.4.1. Befolkningens størrelse................................................................................................................. 103.4.2. Religiøse og etniske grupperinger. .............................................................................................. 103.4.3. Sundhed. ......................................................................................................................................... 103.4.4. Levestandard. ................................................................................................................................. 113.4.4.1. Oplysning. ....................................................................................................................................... 113.4.4.2. Uddannelse. .................................................................................................................................... 113.5. Den økonomiske- og videnskabelige faktor................................................................................... 113.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. ........................................................... 123.5.2. Energiproduktion og ressourcer................................................................................................... 123.5.3. Råmaterialer til industriproduktion............................................................................................... 123.5.4. Industriproduktion.......................................................................................................................... 123.5.5. Handel. ............................................................................................................................................. 133.5.6. Arbejdskraft..................................................................................................................................... 133.5.7. Arbejdsindkomst. ........................................................................................................................... 133.5.8. Korruption. ...................................................................................................................................... 133.5.9. Økonomisk struktur........................................................................................................................ 143.5.10. Finanser........................................................................................................................................... 143.6. Den militære faktor. .......................................................................................................................... 143.6.1. Opgaver og doktriner for de militære styrker.............................................................................. 153.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau. .............................................................. 15

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 3

3.6.3. Størrelse, organisation og materiel. ............................................................................................. 163.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold. .............................................................................. 163.7. Den indenrigspolitiske faktor. ......................................................................................................... 163.7.1. Nationale interesser og målsætning............................................................................................. 163.7.2. National holdning og selvopfattelse............................................................................................. 173.7.3. Regering og administration........................................................................................................... 173.7.4. Politiske partier og interessegrupper........................................................................................... 173.7.5. Stabilitet........................................................................................................................................... 183.7.5.1. Aceh. ................................................................................................................................................ 183.7.5.2. Irian Jaya. ........................................................................................................................................ 183.7.5.3. Religiøse og etniske konflikter...................................................................................................... 183.7.5.4. Terror. .............................................................................................................................................. 193.8. Den udenrigspolitiske faktor. .......................................................................................................... 193.8.1. Kina. ................................................................................................................................................. 193.8.2. USA. ................................................................................................................................................. 193.8.3. Australien. ....................................................................................................................................... 19

4. ANALYSE. .............................................................................................................................................. 204.1. Analyse af den historiske faktor...................................................................................................... 204.2. Analyse af den fysisk-geografiske faktor....................................................................................... 204.3. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor. ......................................................................... 204.4. Analyse af den sociologiske faktor................................................................................................. 214.5. Analyse af den økonomiske - og vidensskabsmæssige faktor ................................................... 214.6. Analyse af den militære faktor......................................................................................................... 224.7. Analyse af den indenrigspolitiske faktor........................................................................................ 244.8. Analyse af den udendenrigspolitiske faktor .................................................................................. 25

5. VURDERING........................................................................................................................................... 255.1. På kort sigt (0-2 år)............................................................................................................................ 275.2. På mellemlang sigt (2-5 år) .............................................................................................................. 275.3. På lang sigt (5-10 år) ......................................................................................................................... 28Tillæg Litteraturliste ..................................................................................................................................... 29Bilag 1 Oversigtskort over Indonesien ........................................................................................................ 31Bilag 2 TNI’s organisation ............................................................................................................................. 32Bilag 3 Valutakurs – inflation - BNP ............................................................................................................. 33

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 4

RESUME

Strategisk områdestudie Indonesien 2002 indeholder en redegørelse, analyse ogvurdering af den sikkerhedspolitiske situation i Indonesien, som den tegner sig i efteråret2002.

Indonesien er et ørige beliggende i Sydøstasien mellem Australien og det sydøstasiatiskefastland. Indonesien er med sine 214 millioner indbyggere verdens største muslimskeland, idet knap 90% af befolkningen er muslimer.

Landet har været igennem en voldsom økonomisk krise sidst i 1990’erne som førte tilregeringens fald, samt at den siddende diktator blev erstattet af et demokratisk valgtregering. Landets økonomi er på vej på fode igen med hjælp fra verdensbanken. Dendemokratiske valgte præsident er ved at reformere statsadministration, offentligeinstitutioner og lovgivning, så korruption som var, og til dels stadigvæk er, udbredt vilkunne bekæmpes, og så demokratiseringen vil kunne føres til ende i samfundet.

Indonesiens forsvar er under kraftig omlægning i disse år. Fra at være ansvarlig for bådeekstern og intern sikkerhed med egentlig politimyndighed, til alene at være ansvarlig forrigets militære forsvar. Samtidigt med at magten beskæres, er budgetterne ligeledes kraf-tigt beskåret, dette sker ikke uden sværdslag fra forsvarets side.

Indenrigspolitisk er Indonesien ved at reorientere sig imod demokrati. Landets mangeårigeregeringsleder Suharto tog magten i sin tid, og regerede landet enevældigt i mange år. Dahan faldt, var Indoneserne ikke vant til demokrati. Med FN’s hjælp afholdtes der demo-kratisk valg, som indsatte det nuværende repræsentanternes hus, hvorfra den nuværendepræsident valgtes. Den første præsident som på denne måde kom til magten i 1999 ind-førte en lang række reformer for demokratisering af samfundet og bekæmpelse af korrup-tion, men blev selv fældet af en korruptionsskandale. Derefter valgtes hans vicepræsidenttil ny præsident. Hun sidder endnu.

Udenrigspolitisk er Indonesien efter en kraftig nedtur i forbindelse med den økonomiskekrise forsigtigt på vej frem igen. Landet er i fokus for USA's krig imod terrorisme. Detbedste der kunne ske i Indonesien, set med vestlige øjne i almindelighed, og med de om-kringliggende landes øjne i særdeleshed, ville være at demokratiseringen lykkes, og atfred, harmoni og velstand vil indfinde sig. Derved afværges potentielle flygtningestrømmeog spredningen af urolighederne til nabolande i regionen, og Indonesien kan med sin storebefolkning og naturlige rigdomme agere dynamo for økonomien i regionen hvor ”Tigerøkonomierne” har skrantet siden sidst i 1990’erne.

Vurderingen som studien munder ud i er forsigtigt positiv, idet det vurderes atdemokratiseringen er så langt fremskreden, og så rodfæstet at den vil være overordentligvanskelig at stoppe eller reversere nu. Tiden synes at arbejde for demokratiseringen.

Med demokratiseringen af samfundet kommer en indenlandsk tillid til fremtiden, sombringer investeringer og fremdrift i økonomien og hermed forøget velstand. Udenlandskeinvesteringer og forøget samhandel er ligeledes på vej tilbage.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 5

1. INDLEDNING.

1.1. Opgave.

På baggrund af en redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet gennemføresdels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering afIndonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

1.2. Disponering.

Områdestudien er opdelt i en redegørelse, en sammenfattende analyse samt enafsluttende vurdering af Indonesiens situation og sikkerhedspolitiske muligheder set i etkort, et mellemlangt og langt perspektiv.

2. OPGAVEDISKUSSION.

Problemstillingen i studien vil overordnet være at belyse, hvorvidt den nuværende regeringmed den igangværende demokratiseringsproces kan sikre Indonesien en stabil periodeøkonomisk og integritetsmæssigt. Efter 11. september 2001 og den efterfølgendefokusering på stabilitet i muslimske lande har Indonesien, med de store grupperinger afislamiske fraktioner der vedkender sig sympati for Osama bin Laden, verdensbevågenhed. Endvidere er Indonesiens store uudnyttede naturressourcer interessante.Den økonomiske tilvækst disse ressourcer kan tilføre landet er betydelig. Med 3regeringsledere siden 1998 og forsøget på økonomisk opretning er landetsindenrigspolitiske situation vigtig at belyse henset til landets befolkningstal, levevilkårsamt, over tid, landets erhvervsmæssige kapaciteter.De enkelte faktorer skal på grundlag af denne problemstilling vægtes indbyrdes, så denneafspejler studiens hovedsigte. Studien vil primært se på landets situation fra 1997 og fremtil nutiden, samt fokusere på den økonomiske, sikkerheds- og indenrigspolitiske situationefter valget i 2004 og nogle år frem. Alle faktorer vil understøtte analysen med fokus pålandets indenrigs- og udenrigspolitiske situation, der efterfølgende vil være det bærende ivurderingen.

2.1. Teori og metode.

Udgangspunktet for analysen vil være det ”udvidede sikkerhedspolitiske begreb”. Begrebetses traditionelt at være en reaktion på det snævre ”nationale sikkerhedsbegreb”.Det snævre nationale sikkerhedsbegreb, hvor der udelukkende ses på staten som aktør iforhold til det omkringliggende samfund, vurderes i denne studie kun at kunne afdække etutilstrækkeligt billede af Indonesien med dets specielle indre forhold. Det traditionellesikkerhedsbegreb vurderes derfor ikke at tage højde for en række forhold i og omkringIndonesien, som påvirker staten som geografisk faktor.Følgende faktorer behandles:

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 6

• den historiske,• den fysisk-geografiske,• den sociologiske,• den økonomisk-videnskabelige,• den militære,• den indenrigspolitiske, samt• den udenrigspolitiske faktor.

Analysens formål er at klarlægge Indonesiens reelle muligheder for efterfølgende at kunnevurdere landets fremtidige muligheder på kort, mellemlang og lang sigt. Kort sigt definerestil at være inden for en 2 års periode, mellemlang sigt er indenfor 2- 5 år og lang sigt erindenfor 5 – 10 år.

Med udgangspunkt i diverse kilder vil der blive redegjort for hver enkelt faktor, hvorefterhver enkelt faktor analyseres. Sluttelig vurderes Indonesiens sikkerhedspolitiskemuligheder ud fra analyserne.

De enkelte kilder er i vid udstrækning åbne kilder hentet på Internettet. De er medtaget udfra at de er kendte og anerkendte. De dækker et bredt spekter af primært vestlige lande,og der er såvel statslige, som uafhængige, private kilder.Brugen af primært vestlige kilder letter deres anvendelse sammen, da der ikke skallægges en kulturel tolkning ind imellem dem for at gøre dem sammenlignelige. En vestligkilde og en fjernøstlig kilde til information om samme hændelse vil have hver sit sætnormer og kulturelle baggrund som hændelsen bliver ”filtreret igennem” inden denrapporteres. Derfor kan der komme vidt forskellige rapporter ud af samme objektivehændelse, og informationerne skal tolkes inden de kan anvendes sammen.Information, der er medtaget i redegørelsen, er generelt bakket op af mindst touafhængige kilder. Kilderne fremgår af tillæg: Litteraturliste

2.2. Afgrænsning.

Der vil i denne områdestudie være en generel periodeafgrænsning bagud til 1997 såledesat alene situationen efter Suhartos afgang vil blive behandlet, når der ses bort fra denhistoriske faktor. Nyeste information der er medtaget er indhentet i uge 40/2002.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 7

3. REDEGØRELSE.

3.1. Den historiske faktor1.

Omkring år 1600 koloniserede Holland dele af det nuværende Indonesien og satsede påeksportegnede afgrøder med stor økonomisk afkast. Dette forrykkede de lokaleøkonomiske og sociale strukturer i de muslimske samfund, hvilket medførte en serieantikoloniale oprør. Fra omkring 19. århundrede intensiveredes udbytningen afnaturressourcerne. Bønderne blev pålagt at afstå en del af deres jord til dyrkning afeksportprodukter, og de store øer overgik til storstilet plantagedrift.Holland underlagde sig hele øriget – især krigen mod sultanatet Aceh2 var blodigt.Et forsøg på at oprette et indirekte styre ved at integrere det indonesiske aristokrati ogeliten i kolonialadministrationen, for derved at give dem nogle af deres traditionellerettigheder og autoritet tilbage, slog fejl - raceskellet blev bevaret. Al politisk magt ogeksport var fortsat forbeholdt hollænderne.Omkring 1. verdenskrig fremkaldte en stadig stigende udbytning af landet stærkenationalistiske og antikolonialistiske strømninger – fordelt på en islamisk og enkommunistisk fløj. Økonomisk krise op gennem 1920’erne og 1930’erne øgedemodstanden mod kolonialstyret. Flere oprør gennemførtes – alle blev dog slåethårdhændet ned. Nationalistiske ledere herunder Sukarno blev arresteret i 1933.1942 invaderede Japan Indonesien. Japan fortsatte brutalt udbytningen af landet til fordelfor den japanske krigsindsats. Besættelsen gjorde det dog lettere for de nu løsladtenationalistiske ledere at propagandere mod de tidligere koloniherrer. Indoneserne fikdelvist ansvaret for statsadministrationen og nationalfølelsen blev styrket.Ved afslutningen af 2. verdenskrig erklærede Indonesien sin uafhængighed.Sukarno blev udnævnt til præsident, og der blev vedtaget en forfatning, der gavpræsidenten stor magt. Først i 1949 anerkendte Holland efter 4 års kampe Indonesiensselvstændighed. I 1955 afholdtes de første frie parlamentsvalg. Utilfredshed med at øenJava og hovedstaden Jakarta i særdeleshed dominerede politisk, til trods for at landetsøkonomi overvejende var baseret på eksport af råstoffer fra mindre øer, førte til oprør i1957-58 på øerne Sumatra og Sulawesi. Oprøret blev slået hårdt ned med militær magt –uden hensyn til menneskerettigheder. Dette medførte at militæret, der hidtil havde holdtsig udenfor politik, begyndte at agere som en selvstændig politisk magt.Tvangsflytninger, fejlslåede jordreformer og en skyhøj inflation fik i 1964 landbefolkningentil at rejse sig mod jordejerne. I kølvandet herpå søgte kommunistpartiet i 1965 atgennemføre et statskup. Kuppet blev slået ned af general Suharto. Efterfølgende blev ca.500.000 kommunister dræbt3. Sukarno blev politisk svækket og afhængig af Suhartosstøtte, der gradvist overtog magten.I 1968 lod Suharto sig udnævne til præsident. Hans autokratiske regime formåede frem til1982 at skabe en voldsom vækst og teknologisk udvikling i landet4. Korruption istatsadministrationen og nepotisme centreret omkring præsidentfamilien førte op gennem1990’erne til øget utilfredshed i befolkningen. Asienkrisen i 1997 var startskuddet tilSuhartos fald. Trods genvalg i 1998 blev han senere på året tvunget til afgang.

1 Samskrivning af historiske oplysninger fra www.landguiden.nu og www.leksikon.org2 I perioden 1873-1903.3 Officielle indonesiske tal. Tallet varierer fra 100.000 til 1.000.000. www.landguiden.nu.4 Gennemsnitlig vækst på over 6% per år. Statesmans Yearbook 2003, p. 891.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 8

Suharto efterfulgtes af vicepræsidenten Habibie, men mistillid til Suhartos tidligere trostøtte medførte fornyet valg. Præsidentvalget i 1999 blev vundet af Wahid. Denne blevtrods mange populære reformlove viklet ind i korruptionsskandaler og måtte gå af i 2001for at overlade magten til sin vicepræsident M. Sukarnoputri.

3.2. Den fysisk-geografiske faktor.

3.2.1. Beliggenhed.

Indonesien er beliggende i Sydøstasien mellem det asiatiske fastland og Australien.Landet opdeler farvandet mellem det Indiske Ocean og Stillehavet.

3.2.2. Størrelse og form.5

Indonesien er med 17508 øer verdens største øgruppe, hvoraf ca. 6000 er beboede.De fem største øer er Sumatra, Java, Kalimantan6, Sulawesi og Irian Jaya7.Indonesiens landareal er ca. 1,9 mio. km2. Hertil det indre farvand mellem øerne på i alt7,9 mio. km2 – sammenlagt et territorium8 på 9,8 mio. km2.Landet strækker sig ca. 1800 km fra nord til syd, og ca. 5000 km fra øst til vest over tretidszoner. Den samlede kyststrækning er 54.716 km.

3.2.3. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje.

Indonesien grænser op til Malaysia med 1782 km på øen Borneo og til Papua Ny Guineamed 820 km på øen Ny Guinea9.Farvandet omkring Indonesien grænser endvidere op til Australien, Singapore, Thailand,Filippinerne, Cambodia og Vietnam10.

3.2.4. Nøgleområder.

Øerne Java og Bali huser knap 2/3 af befolkningen på ca. 7% af det samlede areal11. Javahar særlig betydning, da øen udover at huse hovedstaden har landets bedst udbyggedeinfrastruktur, de største havne og lufthavne samt den største koncentration af industriellevirksomheder. Malaccastrædet udgør en essentiel passage for international skibsfart.

3.2.5. Klima og vejr.

Indonesien har tropisk kystklima. Temperaturen ligger konstant på ca. 27 grader vedhavets overflade, men kan i bjergrige områder falde til omkring 23 grader.Der er monsun fra december til marts, mens der er tørkeperiode fra juni til september12.Indonesien hærges af oversvømmelser, tørke, tsunamis, og tyfoner.

5 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html; pr. 09-08-2002.6 Den sydlige del af Borneo.7 Den vestlige del af Ny Guinea.8 www.prica.org/indonesia/general/fact.html; pr. 10-09-2002.9 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html; pr. 09-08-2002.10 Se bilag 1.11 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; pr.09-09-2002.12 Ibid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 9

3.2.6. Fremtrædende terrænelementer.

Lavlandet ved kysterne består primært af sumpmarker, der er opdyrket som agerjord.Øerne og især større øer er meget tilvoksede og huser som regel regnskove, savanner ogevt. bjergkæder. Der er mere end 400 vulkaner på Indonesien, heraf ca. 100 aktive13.Øriget er spredt henover tre kontinentalplader, hvilket resulterer i et stort antal jordskælvhvert år, primært på Sumatras østkyst, samt Kalimantans og Irian Jayas sydkyst.

3.2.7. Geografiske regioner.

Indonesiens geografiske regioner følger naturligt de større øer og øgrupper. Landet erinddelt i 26 provinser14, samt 3 særlige territorier15.

3.3. Den kommunikationsmæssige faktor.

3.3.1. Transport- og telekommunikationssystemer, og disses tilslutninger tilomverdenen.

3.3.1.1. Transport.

Svært fremkommelig terræn og store afstande har medført, at landet siden 1960 har satsetpå at udbygge sin infrastruktur16.Vejnettet er på 342.700 km heraf ca. halvdelen befæstede grusveje17 og ca. 45.000 kmasfalteret. Jernbanenettet er på 6.458 km på øerne Java og Sumatra.Bådtransport spiller en afgørende rolle i Indonesien. Hovedparten af al indenrigshandelfragtes via søvejen og 21.579 km indenlandske floder spiller en afgørende rolle i lokalgodstransport.18 Indonesien har et udbygget net af havne – 16 kan modtage oceangåendeskibe19.Indonesien har et udbygget lufthavnsnet på ca. 179 lufthavne20, hvoraf dog kun 8 opfylderde internationale krav.

3.3.1.2. Telekommunikationssystemer.

Ca. 3,1% af befolkningen har telefon og ca. 1,7 % mobiltelefon.Internetbrugere er steget fra 0.4 mio. i 2000 til 4.4 mio. i 2002.21

Indonesien har et velfungerende telefonnet både internt og eksternt22. Det statsligetelefonselskab er sat til salg m.h.p. privatisering.23

13 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.14 www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153967,00.html; 10-09-2002.15 Jakarta, Aceh og Irian Jaya.16 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.17 www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153970,00.html; 10-09-200218 Ibid.19 The Statesman’s Yearbook 2003, p. 894.20 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.21 The Statesman’s Yearbook 2003, p. 894.22 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html; pr. 09-08-2002.23 The Statesman’s Yearbook 2003, p. 894.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 10

3.3.1.3. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter.

Ørigets spredning, ufremkommelige natur – sammenholdt med ca. 300 sprog udgør enbetydelig kommunikationsmæssig udfordring.

3.3.1.4. Systemernes udbygningsperspektiver.

Det er politisk erkendt, at udbygning af den kommunikationsmæssige faktor er enforudsætning for fremskridt24. Siden Asienkrisen er alle infrastruktuelle investeringerreduceret drastisk25. Alene havnefaciliteter har sporet en yderst begrænset fremgang26.

3.4. Den sociologiske faktor.

3.4.1. Befolkningens størrelse.

Indonesien har ca. 214 mio. indbyggere27 og er verdens fjerdestørste stat.Siden 1960’erne har der været gennemført et familieplanlægningsprogram, der harreduceret befolkningstilvæksten fra ca. 2,3 % til 1,5 % i slutningen af 1990’erne.28

3.4.2. Religiøse og etniske grupperinger.

Indonesien er verdens største muslimske stat. 88 % af befolkningen er muslimer29, 8 %kristne, Hindu 2%, Buddhisme 1% og 1 % øvrige. Der er over 300 etniske grupperinger ilandet.

3.4.3. Sundhed.

Forventet gennemsnitsalder er 65 år for mænd og 69 år for kvinder. 30

Der er generelt et udstrakt net af sygehuse, dog ikke i afsides liggende egne.0,7 sygehussenge og 0,2 læger pr. 1000 indbyggere er det laveste gennemsnit i Asien.31

Sygdomme som spedalskhed, malaria og kolera er fortsat udbredte i Indonesien.Sundhedsvæsenet har indenfor de sidste 20 år formået at forbedre den generellesundhedstilstand betydeligt32. Udviklingen er pt. stagneret, men planlagt udbygget. 33

24 Jakarta Declaration on Information and Communication Technology for Developement.25 Siden Asienkrisen er investeringerne reduceret med 70 %.26www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=/content1/janesdata/sent/seasu/indos060.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&#section827 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.28 Ibid.29 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html; pr. 09-08-200230.www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153976,00.html; 10-09-200231 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.32 The Statesman’s Yearbook 2003, p. 889-890.33 www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153976,00.html; 10-09-2002

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 11

3.4.4. Levestandard.

Arbejdsløsheden udgør ca. 15-20 %.34 Ca. 15 % af befolkningen lever underfattigdomsgrænsen35, hvilket er en halvering i f.t. 1980. Der er stor ulighed ilevestandarden mellem den generelt fattige land- og bedre stillede bybefolkning.

3.4.4.1. Oplysning.

En ny medielov fra 1999 garanterer presse- og ytringsfrihed og forbyder censur. Pressenhar i stigende grad formået at berette kritisk om og analysere indenrigspolitiske forhold.69 aviser udkommer dagligt i et oplag af ca. 4,7 mio. eksemplarer.Staten driver hhv. 49 radiokanaler og 1 fjernsynskanal36. Hertil kommer ca. 1000radiostationer, samt over 10 fjernsynskanaler, der er privat- og kommercielt finansierede.Der er ca. 13.75 mio. TV og ca. 31.5 mio. radioer i landet.37

3.4.4.2. Uddannelse.

Der er 9 års skolepligt. Ca. 25 % gennemfører ikke skolegangen.Der er 49 statslige universiteter, samt over 1300 højere læreanstalter af svingende kvalitet,bestående af private universiteter, samt fag- og højskoler, heraf mange konfessionelle.38

Analfabetismen er ca. 8,1 % for mænd og 17,9 % for kvinder39, hvilket i f.t. 1971 er enreduktion til ca. en tredjedel40.

3.5. Den økonomiske- og videnskabelige faktor.

Indonesiens økonomi har indtil 1997 været præget af den generelle udvikling i regionen.Indonesien har været et land, der ansporede udenlandske virksomheder til investeringergrundet et gunstige løn- og råvareprisniveau. Denne udvikling gav landet et løft ilevestandarden. I perioden frem til 1997 voksede økonomien årligt gennemsnitligt med 7,5%. Krisen i 1997 viste imidlertid, at det økonomiske fundament var skrøbeligt. I løbet af1997 faldt værdien af den indonesiske valuta rupiah med over 80%. Inflationen tidobledes,banker krakkede og virksomheder lukkede på stribe. Arbejdsløsheden voksede eksplosivtog de udenlandske investeringer udeblev. I perioden 1997 – 1999 genvandt Indonesiennoget af det tabte – primært grundet voksende indenlandsk efterspørgsel og stigendevareeksport. Ved udgangen af 2000 var væksten igen steget til 4%41.Indonesien er det land i verden, hvor pirateri er mest fremherskende. Økonomisk betyderdet et tab om året på 1 mia. US$. Det fortsatte pirateri afholder i en vis grad udenlandskeinvesteringer.42

34 www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html; pr. 09-08-2002.35 www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153976,00.html; 10-09-200236 The Statesman’s Yearbook 2003, p. 895.37 Ibid, p. 895. (1997 tal)38 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.39 www.spiegel.de/almanach/laender/0,1518,153974,00.html; pr. 10-09-2002.40 www.landguiden.nu/pubCountryText.asp?country_id=65&subject_id=0; 09-09-2002.41 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 942

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 2002

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 12

3.5.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.

10% af Indonesien er agerjord. Ris udgør den primære afgrøde og produktionsstørrelsenmuliggør eksport. Indonesien blev selvforsynende med ris i 1992.43Ud over ris producerespeanuts, gummi, kakao, kaffe, palmeolie, tørrede kokoskerner, fjerkræ, svine- ogoksekød44. Indonesien er verdens 2. største eksportør af gummi.45 62 % af landet erdækket af skov. Indonesien har den største træeksport, især ædeltræ, i Sydøstasien. I år2001 udgjorde fødevareproduktion 21 % af BNP.46

3.5.2. Energiproduktion og ressourcer.

Indonesien er selvforsynende med olie. Som et af de eneste lande i regionen er landetmedlem af OPEC. Hovedparten af olieproduktionen sker på øerne og det også her destørste oliereserver forefindes. Nogle offshoreproduktionssteder er etableret primært nordfor øen Java. Der er 8 olieraffinaderier, hvoraf de største er placeret på Java. 50% afenergiforbruget dækkes af olie. Resten dækkes af naturgas, kul og en mindre del afvandkraft. Den indonesiske regering ønsker at omstille dele af energiforbruget til naturgas,idet der rådes over et af de største regionale gasfelter er i Indonesiens del af det SydKinesiske Hav. Manglende investeringer i gasledninger og netværk har medført at dissestore fund endnu ikke er udnyttet.47 Indonesien besidder 14 % af de samlede oliereserver iverden.48 I år 2000 udgjorde energiproduktion 13,4 % af BNP49.

3.5.3. Råmaterialer til industriproduktion.

Indonesien har store forekomster af tin, kul, guld, sølv kobber, nikkel og bauxit.50

3.5.4. Industriproduktion.

Industrien består af små og mellemstore virksomheder, der fortrinsvis producerer tilhjemmemarkedet. I perioden efter den økonomiske krise er industrivirksomhederneudvidet til også at omfatte større erhverv, der bl.a. producerer bildele til det tyske markedsamt råmaterialerne jern, stål, aluminium, cement og papir. Industriproduktionen udgjorde i2000 26 % af BNP. Hovedparten af virksomhederne er ejet af etniske kinesere.Regeringen forsøger at beskytte de kinesiske virksomhedsejere, så virksomhederne ikkelukker eller flytter til andre lande.51

43

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200244 www.countryreport.org/indonesia.htm, 07 OKT 200245

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200246 www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/id:html, 10 SEP 200247 www.usembassyjakarta.org/, 10 SEP 200248

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200249 www.usembassyjakarta.org/, 10 SEP 200250 www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/id:html, 10 SEP 200251


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 13

3.5.5. Handel.

Landet har siden 1998 haft et handelsoverskud. I 2000 var overskuddet 29 mia. US$.I 2001 forventes et fald henset til en generel afmatning så handelsoverskuddet blivermellem 23 – 25 mia. US$. Det endelige tal er endnu ikke offentliggjort.52Indonesiensvigtigste handelspartnere er Japan, USA, Singapore, Syd Korea, Taiwan, Holland, Kina ogAustralien53. Tyskland og England er også samarbejdspartnere, der herved også virkersom Indonesiens forbindelse til EU54. Landet har etableret et formaliseret handels-samarbejde bl.a. i Association af South East Asians Nations (ASEAN) og Asia-PacificEconomic Co-operation (APEC).55 Pga. uroligheder internt i landet og især meldinger omvold – specielt på Øst Timor ved selvstændighedsprocessen, er den ellers store turismeudeblevet. Dette har betydet meget for landets økonomi. Endvidere har statens stiltiendeaccept af skovhugst og -afbrænding haft negativ indvirkning på turismen.56

3.5.6. Arbejdskraft.

Arbejdsstyrken udgjorde i 1999 knap 95 mio., hvoraf ca. 88 mio. skønnes at have etarbejde. Heraf er 45 % beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, 20% i detail- og en groshandel og turismen, 14 % i offentlige tjeneste og 11 % i fremstillingsindustrien. Men denreelle arbejdsløshed vurderes til at være langt større end de ovennævnte tal giver indtrykaf. Arbejdsløsheden i 2001 skønnes at være 18, 5 %.57 75% af arbejdskraften er mellem15 og 33 år gammel. Arbejdskraften vokser med 2,8 % årligt trods en befolkningstilvækstpå ca. 2 %.58

3.5.7. Arbejdsindkomst.

I forbindelse med krisen i 1997 steg fattigdommen fra 12 % til i årsskiftet 98/99 til at være27 % af befolkningen. Efterfølgende er fattigdommen reduceret til 20 %, men tendensen erigen opadgående, henset til stigende fødevarepriser og faldende lønudvikling.I f.m. kriseperioden 1997 til 98 faldt reallønnen 35 %. I det efterfølgende år stegminimumslønnen 8 %. Gennemsnitsindkomsten er ca. 600 US$ pr år. I Jakartaområdet erden lidt højere.59

3.5.8. Korruption.

Indonesien har i en længere årrække været ramt af udbredt korruption – især underSuhartos regeringstid. Repræsentanternes hus har vedtaget to nye love, der bl.a vedrørernedsættelse af en anti-korruptionskommission, som skal bekæmpe korruption, der fortsater en ”hverdagsting” i Indonesien. Dette skyldes dels et banksystem, der mangler

52 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 1253 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 1254

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200255 www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/id:html, 10 SEP 200256

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200257 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 1258

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200259 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 13

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 14

troværdighed, men også den enkelte borgers behov for flere penge. Den nuværenderegering prøver gennem bl.a. sanering og reformering af banker at bekæmpekorruptionen.60 Internationale organisationer har indrangeret Indonesien som det land iverden, hvor korruption er mest udbredt, især ved opnåelse af import- ogeksporttilladelser, licenser og kontrakter.61.

3.5.9. Økonomisk struktur.

Økonomien har indtil for nylig været centralt styret. I forbindelse med delvis selvstyre tilprovinserne Aceh og Irian Jaya og nogle af de øvrige større øer er en decentralisering aføkonomien blevet en af de store opgaver for den nuværende regering. Staten har iværksatsanering af de offentlige udgifter for herved at nedbringe gælden.62 Regeringen har udvisten tøvende holdning til reel iværksættelse af de reformer, der er aftalt med IMF.63

3.5.10. Finanser.

Indtil 1997 var den gennemsnitlig årlige økonomiske fremgang 7 – 8 %. I 1999, efter denøkonomiske krise, var fremgangen genvundet med hele 3 %, men grundet bl.a. faldendeoliepriser forventes udviklingen for 2002 kun at være ca. 3 %.64 Denne vækst er genereltstørre end i de øvrige lande i regionen. Indonesiens gæld er ved udgangen af december2001 122 mia. US$. Den udenlandske gæld (lån, herunder også gæld til IMF) faldt iperioden 2000 – udgangen af 2001 med 8 % til 60 mia. US$. Den indenlandske gæld er isamme periode faldet til 62 mia. US$. Den indonesiske valuta er igen faldet i værdi efteren styrkelse i 2000. Rupiaren er ved udgang af 2001 lige under 10,00 rupiar/dollar.Inflationen er fra januar 01 til marts 02 steget 3,5 % mens fødevarepriserne er steget 8%.65 Inflationen forventes at være ca. 10 % for 2002.66 Indonesiens BNP for 2000 var153,3 mia. US$. Grundet træghed f.s.v.a. gennemførelse af de økonomiske reformerlader de udenlandske investeringer vente på sig.67 Oversigt over BNP, inflation samtvalutakurs fremgår af bilag 2.

3.6. Den militære faktor.

Indonesiens militære styrker har siden Suhartos afgang gennemgået store strukturelleændringer. Den største er udskillelsen af politistyrkerne fra Tentara National Indonesia(TNI). 68 Logistisk set er politiet ikke forberedt på at være selvstændigt, hvilket har givetpolitiet problemer i forbindelse med vold, etniske uroligheder og andre internesikkerhedsforanstaltninger. Dette har betydet, at politiet har måtte bede primært hæren omstøtte. 69 Siden 1999 er det en minister med civil baggrund, der har været forsvarsminister.

60 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 861 www.usembassyjakarta.org/, 10 SEP 200262 http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf, 09 SEP 200263 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 1064 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 1165 http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf, 09 SEP 200266 http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf, 09 SEP 200267 UM, Eksportrådets markedsprofil DEC 2001, side 11 og 1268

www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos100.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP 200269 www.stratfor.com/standard/analysis_view.php?ID=205007: 09 SEP 2002

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 15

TNI overordnede opgaver er ændret til i større udstrækning at være sikring af detindonesiske territorium samt indsættelse mod en given modstander. Forsvarsbudgettetsvarer til 1.04 % af BNP, hvilket svarer til 30 % af de samlede forsvarsudgifter. Deresterende midler hentes fra ikke offentliggjorte budgetter og fonde. Dette økonomiskeforhold giver uigennemsigtige økonomiske vilkår for TNI og medvirker til udbredt korruptionblandt de forskellige dele af de væbnede styrker. Regeringens forsvarsbudget er for 20021.044 mio. US$.De væbnede styrker består af hæren, flyvevåbnet og flåden. Indonesien har ingenstrategiske våben endsige masseødelæggelsesvåben eller programmer for erhvervelseeller produktion af disse typer våben. Det indonesiske militær har ofte været beskyldt forovertrædelse af menneskerettighederne – især er verdens opmærksomhed blevet rettetmod dette problem i forbindelse med Suhartos afgang og Øst Timors selvstændighed.

3.6.1. Opgaver og doktriner for de militære styrker.

Før strukturændringerne har TNI haft to opgaver – politirollen og den traditionelleforsvarsrolle. TNI nuværende rolle er opdelt i tre koncepter:

a. Tilstedeværelse og herved medvirken til social og politisk stabilitet.b. Struktureringen af de væbnede styrker deltagelse i et totalforsvarskoncept, hvorcivilbefolkningen involveres på alle niveauer i de militære enheder.c. Sikring af landet gennem håndhævelse af suverænitet såvel til lands, til vands og iluften. Herunder er sikringen af Indonesiens naturressourcer en vigtig opgave.

Den militære doktrin tager udgangspunkt i indsættelse af mindre enheder. Indonesiensguerillakrigsdoktrin medfører derfor, at de militære enheder ikke er uddannet ogorganiseret til traditionelle konventionelle operationer. Der pågår udveksling mellemengelske, australske og amerikanske specialenheder, hvilket tolkes som om Indonesien viladoptere doktriner fra disse lande.

3.6.2. Kommandoforhold og relation til det politiske niveau.

Historisk er de væbnede styrker tæt knyttet til præsidentembedet – hvilket stadig ertilfældet. Præsident Sukarnoputri har opbygget et tæt forhold til militæret modsat sinforgænger Wahid. Det indonesiske forsvars kommandostruktur er traditionelt opbyggetsom i andre lande, men den stadig tætte tilknytning til lokalbefolkningerne gennemterritorialkommandoer er indtil nu fastholdt. Kommandostrukturen udspringer fra Suharto-dagene, hvor TNI havde større sikkerhedsopgaver indenrigsmæssigt. Disse kommandoerskal afløses af politistyrker – og militæret har accepteret overdragelsen, når politiet haropbygget kapaciteten. I de sidste tre år er der pågået en reformering af kommando-strukturen. Repræsentanternes hus skal nu godkende forsvarschefen og militærets fasterepræsentation i Repræsentanternes Hus er reduceret fra 100 til 38 pladser – for i 2004fuldstændig at forsvinde, og militært personel vil herefter få stemmeret.70 Trods politiskefraktioners modstand har Sukarnoputri i juni 2002 fået valgt general Endriartono Sutarto,der er fra Suhartotiden, til forsvarschef. Protesterne har primært gået på Sutarto rolle i bl.a.

70


UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 16

vold og plyndringer fra Øst Timor i f.m. selvstændigheden i 1999. Valget af Sutarto sketepå ønske af TNI.71 Indonesiens væbnede styrkers kommandostruktur fremgår af bilag 3.

3.6.3. Størrelse, organisation og materiel.

TNI er for nuværende 313.000 mand, fordelt med 238.000 mand i hæren, 47.000 mand iflåden incl. 15.000 mands marinekorps og 28.000 mand i flyvevåbnet. Mobiliseringsstyrkener på 400.000 mand. Hæren baseres primært på infanterienheder. Herudover råder hærenover en specialenhed på ca. 5000 mand, der har tætte forbindelse til engelske ogamerikanske specialenheder. Specialstyrken indeholder en anti-terrorenhed. Hæren råderligeledes over 13 luftbårne bataljoner. Flåden råder over 33 større flådeenheder, 2 ubådeog 4 missilbåde. Men materielstandarden er for nuværende så dårlig, at skibene kan sejlemen ikke gennemføre kamp. Flyvevåbnet er opdelt i to kommandoer – en i vest og en iøst. Flyvevåbnet råder over jagerfly (70 stk.) og transportfly (47 stk.).

3.6.4. Uddannelsesmæssige og logistiske forhold.

Hæren gennemfører 3 mdr. rekrut- og befalingsmandsuddannelse. Officersuddannelsengennemføres på det indonesiske forsvarsakademi. Siden 1998 er hæren begyndt at sendepersonel til officersskoler ved udenlandske uddannelsesinstitutioner. Hærens traditionelletætte bånd til det politiske miljø resulterer i en vis indoktrinering vedr. politiske forhold.Hæren har indgået aftale med USA om uddannelsesstøtte og samarbejde. Der erligeledes etableret et samarbejde med Australien om deltagelse i fælles øvelsesaktiviteter.Manglende træning er for nuværende grunden til, at hæren ikke kan gennemføre luftbårneoperationer. Der er etableret en kampskole, der kan gennemføre computersimulation påmange niveauer. Flåden gennemfører joint øvelser med deltagelse af hæren primært iforbindelse med amfibieøvelser. Officersuddannelsen gennemføres på flådens egetakademi. Flyvevåbnet gennemfører pilottræning med 180 timer årligt i 2002. I 2001 varantallet af flyvetimer 60 timer pr. måned.Grundet økonomisk krise i alle tre værn er materielstandarden i perioden 1998 og indtil nuikke opdateret, hvilket har betydet, at TNI ikke p.t. kan løse pålagte opgaver fuldt ud.Budgetbesparelserne har betydet stor kannibalisering af materiel, pga. manglen afreservedele.72 Der pågår forhandlinger med USA om leverancer af håndvåben primært tilhæren.73 Endvidere har regeringen bestilt to nye marinefartøjer til suverænitetshævdelseomkring Indonesiens offshore olie- og gasressourcer.74

3.7. Den indenrigspolitiske faktor.

3.7.1. Nationale interesser og målsætning.

Siden selvstændighedserklæringen i 1945 har målsætningen været stærk national enhed,demokrati og social retfærdighed. Heraf nationens motto:

71 www.stratfor.com/standard/analysis_view.php?ID=205007: 09 SEP 200272 Janes Sentinel Security Assessment/Indonesia.73 www.stratfor.com74 The international Security Rewiew 2000/Indonesia

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 17

”Bhinneka tunggal Ika” ~”enhed af mangfoldighed”75

Det vil være vigtigt for Indonesien at kunne genvinde sin position som økonomisk ogpolitisk magt i regionen.

3.7.2. National holdning og selvopfattelse.

Indonesien har en stor og sammensat befolkning, og er geografisk meget spredt. Disseforhold medfører, at befolkningen ikke tænker og handler som ét folk, men at de enkeltegrupper er fokuserede på deres egen situation. De ser sig som tilhørende en lokalitet ellerbefolkningsgruppe først, og i anden række som værende en del af Indonesien. Der er ikkeden store interesse for politik i den brede befolkning, men snarere en opfattelse af at politikforegår i Jakarta. Den lokale magt er hos den regionale administration.

3.7.3. Regering og administration.

Efter den indonesiske forfatning er præsidenten ansvarlig for statsadministrationen ogudpeger ministrene som står i spidsen for de enkelte ministerier. Præsidenten er desudenchef for de væbnede styrker.Præsident Sokarnoputri kommer fra partiet PDIP det største parti som sidder iRepræsentanternes hus med 157 mandater. Sokarnoputri har i det politisk magtfuldepræsidentembede direkte indflydelse på at såvel justits- som indenrigsministerengennemfører bekæmpelse af korruption i deres underlagte myndigheder, domstolene ogpolitiet76.Hvor den forrige præsident var meget aktiv med at indføre lovgivning der skulledemokratisere over en bred bank og aktivt bekæmpe korruption, er Sukarnoputri betydeligtmindre udfarende. Lovgivning som allerede er vedtaget føres ud i livet, men hun er ikkeforrest med at brede demokratisering og fornyelse ud.

3.7.4. Politiske partier og interessegrupper.

Der er efter det seneste valg 21 politiske partier repræsenteret i House of People'sRepresentatives77 (Repræsentanternes Hus). De er valgte for en femårig periode. Defolkevalgte sidder på i alt 462 pladser herudover udpeges 38 repræsentanter for TNI.De fem største partier har tilsammen 418 pladser.Efter Suhartos fald og militærets og politiets efterfølgende slækkede greb om magten ilandet har en række konflikter kunnet blusse op. Der er regionale løsrivelsesbevægelser iAceh og i Irian Jaya, som ønsker selvstændighed for deres regioner, og som har arbejdetmod dette mål i årtier. Der har i alle årene været anti-Kinesiske følelser i befolkningen, pågrund af at det har været opfattelsen at kineserne har haft for stor en del af denøkonomiske magt. Efter Suhartos fald kom det til voldsomme optøjer rettet imodkineserne78. Der er derudover indenfor de seneste år fremkommet militante muslimskebevægelser som Laskar Jihad som har tilhængere/krigere fordelt på Molukkerne, Sulawesi

75 http://www.dfa-deplu.go.id/background/republic/republic.html Det Indonesiske udenrigsministerium hentet3/10-0276 Udenrigs 4 1999: Artikel Indonesien: Rådvildhed eller pragmatisme? af Jørgen Sigumfeldt.77 http://www.electionworld.org/election/indonesia.htm 22/8-0278 Insurgencies and Communal Conflicts: Governance and Security in Indonesia’s Plural Societies. Af DewiFortuna Anwar.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 18

og i Irian Jaya. Ca. 10.000 mennesker menes dræbt, flest kristne, og 400.000 fordrevet iløbet af de sidste to år.

3.7.5. Stabilitet.

Indonesien er både stabilt, og ustabilt på samme tid.Landet er ustabilt, fordi der både er store langvarige regionale konflikter med helebefolkningsgrupper, der ønsker løsrivelse fra Indonesien, med Aceh og Irian Jayaprovinserne som primære eksempler. Herudover er der voldsomme religiøse konfliktermellem kristne og rabiate muslimer på Molukkerne, og der er kraftige anti-kinesiskefølelser. Landet er stabilt fordi det er så stort, og fordi disse konflikter har eksisteret iadskillige år uden at sprede sig, og de ser i disse år hvor der foregår store politiskeomvæltninger, fortsat ikke ud til at sprede sig.Politisk er Indonesien inde i en turbulent periode79. Præsidenten kæmper både med enkorrupt og ineffektiv offentlig administration, og med de mange grupper og fraktioner somhar kæmpet for selvstændighed for forskellige regioner igennem årtier.De største befolkningsmæssige konflikter som præsidenten må håndtere skal her nævnes

3.7.5.1. Aceh.

Siden 197680 har selvstændighedsbevægelsen Gerakan Aceh Merdeka (GAM) kæmpetmod styret i Jakarta m.h.p. opnåelse af selvstændighed81. Wahids regering indledte i 2000forhandlinger med oprørerne og Sukarnoputri fortsatte linien. I sommeren 2002resulterede det i, at Aceh fik øget selvstændighed samt økonomisk andel i områdets egenolie- og gasudvinding. Det har dog ikke helt fjernet volden. GAM ønsker fortsat løsrivelse.

3.7.5.2. Irian Jaya.

Først fra 1960’erne ved en FN resolution indgik Irian Jaya i Indonesien efter omstridtfolkeafstemning82. Siden 1965 har Organisasi Papua Merdeka (OPM) kæmpet forregionens selvstændighed. Wahid søgte også at tildele Irian Jaya udvidet selvstyre for attilfredsstille OPM, men man ønsker fortsat fuld selvstændighed. I Irian Jaya har TNI farethårdt frem mod civilbefolkningen.

3.7.5.3. Religiøse og etniske konflikter.

Magtbalancen mellem kristne og muslimer har forrykket sig efter Suhartos fald83, og gamleetniske konflikter har kunnet blusse op. Muslimske ekstremister har afstedkommetvoldsomme uroligheder på Molukkerne, hvor mange tusinde har mistet livet siden 1999, ogendnu flere er enten internt fordrevet, eller helt er flygtet fra Indonesien. Urolighedernemenes til dels støttet af militærfolk og politikere i Jakarta, som udnytter urolighederne tilegne formål.

79 http://www.intl-crisis-group.org/projects/project.cfm?subtypeid=7 22/8-0280 Världspolitikens Dagsfågor. År 2001, Nr.:1 side 1-32 Martina Johannesson: Kris i Indonesien81 http://www.landguiden.nu Det svenske udenrigsministeriums landeguide 9/9-0282 http://www.landguiden.nu Det svenske udenrigsministeriums landeguide 9/9-0283 Världspolitikens Dagsfågor. År 2001, Nr.:1 side 1-32 Martina Johannesson: Kris i Indonesien

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 19

3.7.5.4. Terror.

Efter den 11. september 2001 står regeringen i en vanskelig position, fordi USA på denene side tilbyder bistand til at bekæmpe de muslimske ekstremister i Indonesien, sommenes at have forbindelser til Al Qaeda. På den anden side er der en generel holdningblandt den overvejende muslimske befolkning, at USA’s angreb på Afghanistan var dybturetfærdigt og et målrettet overgreb på muslimer. Regeringen under Sukarnoputrisamarbejder øjensynligt diskret med USA om terrorbekæmpelse.84

3.8. Den udenrigspolitiske faktor.

Forholdet til relevante eksterne aktører.

3.8.1. Kina.

Særligt to forhold gør sig gældende. For det første ses Kinas voksende maritime styrke ogøgede interesse og territorielle krav i det Sydkinesiske Hav85 som en potentiel trussel imodIndonesien. For det andet er talrige kinesere blevet tvunget på flugt fra landet under anti-kinesiske optøjer86. Kineserne tog ved deres afrejse betydelige økonomiske ressourcermed sig. De kinesiske forretningsfolk udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk magt i f.t.deres antal, hvorfor Indonesien har brug for økonomien og et godt forhold til Kina.

3.8.2. USA.

Bekæmpelsen af terror sætter dagsordenen på Indonesiens forhold til USA87.USA mener, at Indonesien huser muslimske ekstremister og terrorister, hvorfor der børskrides til handling. Den indonesiske reaktion herpå er vanskelig, fordi man på den eneside ønsker samhandel og militær assistance, men på den anden side erkender, at storedele af befolkningen ikke er interesseret i USA’s indblanding. Der hersker endvidere internuenighed i den indonesiske regering omkring prioritering af kampen mod terrorismen.

3.8.3. Australien.

Australien er meget opmærksom på udviklingen i Indonesien. Australien frygter, at indreuroligheder mm. i Indonesien kan initiere en flygtningestrøm af betydeligt omfang.Forholdet til Indonesien har været anspændt siden den FN sanktionerede Øst Timoraktion, hvor den multinationale styrke blev ledet af Australien88.

84 The Economist 3 AUG 2002: The Elusive enemy85 JANES SENTINEL SECURITY ASSESSMENT – SOUTHEAST ASIA – 12 af 28 AUG 0286 Insurgencies and Communal Conflicts: Governance and Security in Indonesia’s Plural Societies. Af DewiFortuna Anwar.87 The World Today Vol 58, nr. 6 af juni 2002: Going it alone og The Economist 3 AUG 2002: The Elusiveenemy.88 JANES SENTINEL SECURITY ASSESSMENT – SOUTHEAST ASIA – 12 af 28 AUG 02

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 20

4. ANALYSE.

4.1. Analyse af den historiske faktor.

Den historiske arv fra kolonitiden kunne indikere, at den indonesiske befolkning fortsat erpræget af skepsis overfor vesterlændinge. Manglende hensyn til etniske grupperingervurderes at være et historisk levn fra denne periode. Undertrykkelse og tvangsflytninger afetniske grupperinger har i store dele af befolkningen medført et indædt had og modstandoverfor enhver statslig autoritet og især magtapparatet. En tilstand som militæret hidtil harkunnet holde i ave, men som har ligget som latent trussel mod landets interne stabilitet.En egentlig integration af folkeslag og udvikling af en national sammenhæng har aldrigfundet sted. Der er således intet historisk incitament, der binder landet sammen til enhelhed.Siden selvstændigheden er Indonesiens befolkning under hhv. præsident Sukarno ogpræsident Suharto politisk blevet præget af en stærk centraliseret og autokratiskstyreform. Dette forhold peger i retning af, at den igangværende demokratiseringsprocesbliver en betydelig politisk udfordring. 50 års politiske traditioner., holdninger ogadfærdsmønstre vurderes at medførte en vis inerti mm.Militæret har traditionelt støttet præsidenten og selv haft betydelig politisk indflydelse.Historisk har militæret været den magtfaktor, der har garanteret Indonesiens nationalesammenhold. Der ses ingen indikationer på, at militæret trods nye politiske vinde og tiltagom at reducere deres indflydelse i overskuelig fremtid ønsker at afgive denne.

4.2. Analyse af den fysisk-geografiske faktor.

Ørigets manglende fysisk-geografiske og infrastrukturelle sammenhæng – de storeafstande samt en ufremkommelig natur medfører betydelige udfordringer for statensfysiske tilstedeværelse indenfor f.eks. administration, politi og sygehusvæsen.Det peger på, at der er behov for omfattende investeringer i primært infrastruktur for såvelstatsapparatets som erhvervslivets vedkommende, hvis et langsigtet ressourceforbrug skalreduceres.De uhensigtsmæssige fysiske rammer forstærkes yderligere af den tiltagende urbaniseringog fortsat stigende koncentration af produktion i tilknytning til etablerede storbyer – etforhold der øger ressourcernes ulige fordeling. Forholdet vurderes, at kunne indeholde enpotentiel konflikt mellem rige og fattige dele af befolkningen.Det relativt store risiko for naturkatastrofer i regionen vurderes at kunne have enhæmmende effekt på udenlandske investeringer.

4.3. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor.

Udbygning af infrastrukturen vurderes at være en forudsætning for udvikling aflandområder – både i teknologisk og produktionsmæssig forstand.Endvidere peger det i retning af, at den ringe kommunikationsmæssige sammenhængudgør en betydelig hæmsko for demokratiseringsprocessen. Store fremskridt i denelektroniske kommunikation og dermed muligheden for i stigende grad at kunne adressereen større del af befolkningen, sammenholdt med den nyvundne pressefrihed synes atskabe forudsætning for en positiv påvirkning af demokratiseringsprocessen. Men trods enpositiv tendens indenfor den elektroniske kommunikation synes det at være essentielt, at

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 21

der især følges op på forbedrede forbindelser internt i landet til fordel forproduktionsapparatet.Der vurderes, at være behov for betydelige eller som minimum meget langsigtedeinvesteringer m.h.p. at udbygge og udvikle infrastrukturen for at forholdet kan ændresmarkant. Omfattende investeringer vurderes dog først at blive genoptaget når Indonesiensøkonomi er restitueret til et niveau fra før Asienkrisen.

4.4. Analyse af den sociologiske faktor.

En yderligere begrænsning i befolkningstilvæksten vurderes i relation til den ungebefolkning, samt den stærkt øgede levestandard mm. at være tvingende nødvendig forIndonesien. En videreførelse af den eksisterende familieplanlægningspolitik bør fortsætte.Der vurderes ikke umiddelbart at være basis for nye større religiøse konflikter89, dayderliggående grupperinger ikke har vundet fodfæste eller opbakning i befolkningen.De etniske grupperinger vurderes kun i et begrænset omfang at kunne udgøre etkonfliktpotentiale. Øriget og dets udstrækning vurderes at minimere faren for en konfliktbetydeligt, da en given konflikt i en befolkningsgruppe ikke formodes at blive spredt tilresten af landet og dermed at destabilisere landet på nationalt plan.De mange forskellige etniske grupperingers stærk modstridende politiske interesservurderes nærmest at umuliggøre en national indenrigspolitisk linie.

4.5. Analyse af den økonomiske - og vidensskabsmæssige faktor

Indonesien har efter krisen i 1997 og i tiden frem til nu skabt og fastholdt deforudsætninger som er hjørnestenene for en økonomisk vækst. Regeringen har iværksatprogrammer, der skal sanere den offentlige administration og i den forbindelse specieltden økonomiske sektor i landet. Banker bliver slået sammen i et forsøg på skabe overbliksamt minimere korruption og bureaukrati. En forøgelse af valutaens værdi erforudsætningen for få gjort noget ved den stigende fattigdom og få udbredt købekraften tilen mere bred del af befolkningen.Arbejdsløsheden er medvirkende til at presse lønningerne ned generelt, hvilket for etudenlandsk synspunkt er attraktivt, men det skaber intern uro og øger fattigdommen. Nåren femtedel af befolkningen er uden arbejde, giver dette en mindre produktion, socialusikkerhed. Med prisstigninger på 8 % og en stigning i inflation på 3,5 % forøges denøkonomisk ustabilitet.Den indonesiske regeringen har af IMF fået betragtelige lån (60 mia. US$) for at styrkeden indonesiske valuta og herved skabe bedre økonomiske vilkår for investeringer, hvorforregeringen er tvunget til at gennemføre de økonomiske reformer, som IMF kræver. Dissereformer er endnu ikke gennemført, fordi de kræver en endnu hårde sanering af deøkonomiske magtbaser. Regeringen er begyndt at opbløde den centrale økonomistyring,idet en del regionale områder har fået større økonomisk selvstyre i erkendelse af, at etsignal om vilje til en mere decentral styring forhåbentlig vil dæmpe ønsket omselvstændighed. Regeringen ønsker nye lån fra IMF og med en vis vinkel til USA for atrekonstruere det økonomiske fundament. Regeringen må forvente at IMF stiller betingelserfor yderligere lån og dermed giver regeringen en begrænset frihed til selv at prioritere.

89 Udover de eksisterende.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 22

På grund af landets naturressourcer er der trods den økonomiske afmatning stadig etoverskud på handelsbalancen, og det giver landet mulighed for over tid at rette en del oppå gælden – ikke mindst, hvis de stigende oliepriser fastholdes over længere tid.Tidshorisonten er afhængig af udenlandske investeringer i f.eks. naturgas. Kan disseinvesteringer motiveres, vil landet kunne øge overskuddet betragteligt grundet de storemængder gas, der er i området og problemet med at få den til produktionsstederne.Vedrørende landbrugsprodukter har landet muligheder for at skabe ny markedstillid tildette område. Dette kan gøres ved dels en modernisering af landbrugsproduktions-apparatet og dels ved en begrænsning af skovafbrændingen, der ligeledes vil kunne skabebedre indtægter på turismeområdet. Som medlem af OPEC, ASEAN og APEC har landet mulighed for skabe enberøringsflade og indflydelse, der igen vil få investeringsfokus rettet mod landet, men detkræver, at der er gjort en indsats for at gennemføre økonomiske reformer. Der er i desidste 2 år indgået aftaler med de typiske samarbejdslande om forarbejdning ogproduktion af halvfabrikata til bl.a bilindustrien, hvilket kan ses som et tegn på en stigendeinteresse fra ulandet. En tæt industriel tilknytning til England og Tyskland kan åbne dørenetil et endnu større marked og dermed øget samhandel med EU.Landets industri har mulighed for at bidrage til et økonomisk opsving, såfremt det lykkedesregeringen at sikre det kinesiske mindretal, der for en stor dels vedkommende harkontrollen med de største virksomheder. Såfremt Indonesien formår at forkusere på at øgeeksporten og produktionen til det udenlandske marked i stedet for den nuværendefokusering på det indenlandske marked vil Indonesien kunne styrke handelsbalancen ipositiv retning.Som opbakning til en intensiveret økonomisk fremgang halter den uddannelsesmæssigeopgave en del. Trods et stort antal universiteter er det ganske få fra den brede befolkning,der får en videregående uddannelse – og hermed bidrager til udvikling af økonomien påledelsesniveau. Det er stadig forbeholdt eliten i Indonesien at have den uddannelses-mæssige kompetence.

4.6. Analyse af den militære faktor.

Militæret har traditionelt altid været en intern sikkerhedsfaktor, og det er de væbnedestyrker stadig. Selv om TNI for nuværende er opdelt i en ren militær del med ansvar forlandets traditionelle forsvarsrolle, er der efter udskillelsen af politiet til Indenrigsministerietstadig en direkte forbindelse til den interne sikkerhedsrolle i de væbnede styrker. Militærethar for nuværende stadig 10 territoriale kommandoer, der arbejder tæt sammen med delokale guvernører – og hermed lokalt bidrager til politiopgaven. Så længe politiet ikke kanløse opgaven, vil TNI legalt spille en sikkerhedsfaktor. På landsniveau er det nu officieltpolitiet, der varetager den interne sikkerhed. Pga. mangel på logistik støtter TNI oftepolitiet i de store byer med løsning af opgaver. Herved bliver TNI synlig i det daglige og detminder til forveksling om Suhartotiden, hvor TNI både var den militære og politimæssigeudførende myndighed. TNI har i det hele taget svært ved at fralægge sig bindingerne til degamle Suharto dage. TNI har som organisation presset præsidenten til at fremføre Sutartosom ny forsvarschef – selvom han har rødder tilbage til Suharto og til krænkelserne iforbindelse med selvstændigheden på Øst Timor. Med dette som udgangspunkt ses dettydeligt, at TNI stadig spiller en væsentlig rolle som magtfaktor bag den siddendepræsident. Får TNI den indflydelse, som det ønsker, kan den siddende præsident forventestøtte – modsat risikerer landets leder at falde, som tilfældet var med præsident Wahid.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 23

På den ene side bidrager TNI til landets stabilitet gennem varetagelse af forsvarsrollen ogtidligere også gennem politirollen. Men grundet landets ringe økonomi bidrager TNI ogsåtil ustabilitet. TNI forsvarsbudget svarer til 1/3 del af TNI samlede forbrug. Resten afmidlerne hentes ind fra ikke offentliggjorte budgetter og fonde. Endvidere er den enkeltesoldats levevilkår så ringe under tjenesten i TNI, at soldater ofte sælger våben til voldeligefraktioner for her igennem at skaffe økonomiske midler. Korruption mellem de væbnedestyrker og andre interessegrupper er en oplagt mulighed for TNI til at skaffe økonomiskemidler. Udlandet – især USA så TNI som landet stabilitetsfaktor under Suharto.Sukarnoputri har, efter præsident Wahid, prøvet at synliggøre en regering, der eruafhængig af TNI, men Sukarnoputri handlinger og hensyntagen til TNI vidner om enpræsident, der godt ved, at et fortsat præsidentembede kræver støtte fra TNI.TNI har for nuværende 38 pladser i repræsentanternes hus. Ved valget i 2004 vil TNImiste disse pladser og hermed direkte indflydelse på landets politik. Til gengæld vilsoldater få stemmeret. I uddannelsen af ledere i de væbnede styrker er der traditionelt envis indoktrinering vedr. statsmagten og TNI. TNI kan bruge stemmeretten til, gennemholdningspåvirkning, fortsat at have indflydelse på valget af politikere og hermed sikremedlemmer i Repræsentanternes Hus med ”TNI venligt sind”.Internt i TNI har det traditionelt altid været hæren, der haft den største bevågenhed. Detteses blandt andet i de tidligere investeringer. Nu, hvor der er flere offshoreenergi kilder oghermed en suverænitetshævdelse omkring disse, har bl.a. flåden fået mere opmærksom-hed. Der er bestilt nye skibe til flåden med det formål, at bedre kunne løse sikringen afnaturressourcer til havs. Det var på tale, at flådechefen skulle være forsvarschef i stedetfor Sutarto. Hæren oplever en større konkurrence internt i TNI. Dette betyder bl.a. atønske om hjælp fra USA består hovedsagelig i bl.a. materiel til hæren.TNI´s struktur, styrkesammensætning og doktrin giver TNI oplagte fordele i forbindelsemed bekæmpelse af interne uroligheder og kampe i forbindelse med selvstændighed.Enhederne er trænet i guerilla- og amfibieoperationer, der gør det nemt at indsættemilitære enheder internt. Terrænet fordrer, at disse indsatsformer anvendes, idet 62% aflandet er dækket af skov og yderligere af mange øer. En del af TNI eliteenheder har tætterelationer til USA herunder især anti-terrorenheden. Dette er klart i USA’s interesse, idetder herved sikres procedurer, der passer til USA’s doktrin – også inden for terrorbekæm-pelse.TNI´s rolle efter udskillelsen af politiet er primært den forsvarsmæssig rolle. Denne rollegennemfører TNI bl.a. gennem de mange territorialkommandoer og gennem ettotalforsvarskoncept, der på laveste mulige niveau, prøver at involvere den enkelte borger.Denne kontakt bredt i samfundet giver TNI tre ting: En tæt kontaktflade til lokale forholdog dermed mulighed for politisk påvirkning således at TNI’s interesser bliver varetaget.Endelig giver det TNI mulighed for bredt at engagere den enkelte borger i tilfælde af enkonflikt.Umiddelbart efter 11. september 2001 var der fra USA stor fokus på den islamiskefraktioner i Indonesien, som havde og har tætte forbindelse til Al-Queda. TNI har etablereten anti-terror enhed under specialstyrkerne. Dette er gjort for at vise omverden vilje tilorganisatorisk at gøre noget ved terrortruslen. Men samtidig er der ikke fra regeringen sidetaget store skridt til konkrete handlinger, hvilket må ses som frygt for at få intern konfliktmellem støtte til USA’s kamp mod terrorisme og oplevelsen af at USA’s primært er modden muslimske befolkning.Logistisk lider TNI af manglende økonomiske midler. Flåden kan gennemføre sejlads, menikke egentlig kamp. Hæren har længe efterspurgt nye håndvåben, og håber at disse kan

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 24

erhverves i tilknytning til terrorstøtten fra USA. Materielmæssig genopbygning via USA vilvære betinget af handling mod terrorgrupper i Indonesien. TNI afventer regeringensbalancegang mellem udenlandsk indblanding og behovet for materielmæssig tilgang.Kannibalisering af materielkategorier har længe været et nødvendigt onde for at få etminimum af materiel til at være operativt. Uddannelsesmæssigt er bl.a. antallet af flytimerbeskåret og trods stor løftekapacitet via luftvejen, er der ikke gennemført uddannelse iluftbårne operationer. Med udgangspunkt i ovennævnte er TNI´s muligheder for effektivt atgennemføre egentlige militære operationer stærkt begrænset, hvilket må formodes, ogsåat være kendt af de spirende selvstændighedsfraktioner i landet. Med landets strategiskeplacering er USA interesseret i, at Indonesien forbliver en samlet stat og ikke splittes op imindre enkelte stater. Dette skyldes, at Indonesien har store naturressourcer, samt er”porten” mellem Stillehavet og Det Indiske Ocean. USA vurderes primært, at ville støtteTNI og herved sikre stabilitetsfaktoren, som USA ser TNI.

4.7. Analyse af den indenrigspolitiske faktor

Der er bevægelse i mange lag af det indenrigspolitiske billede i Indonesien.Befolkningen er ikke homogen, men der er heller ikke generelt voldsomme stridighederimellem befolkningsgrupper. Landets motto, - ”enhed af mangfoldighed” virker.Overordnet synes den brede befolkning ikke at være voldsomt engageret i detlandspolitiske liv. Det landspolitiske system står siden valget i 1999 styrket. Valget vardemokratisk, og som en del af demokratiseringen mistede TNI pladser og står til helt atforlade repræsentanternes hus ved næste valg i 2004, hvor medlemmerne af forsvaret såtil gengæld for stemmeret. Herefter vil Indonesien have indført et ægte demokratisk styre.Præsident Sukarnoputri udfører en balancegang i sin embedsførelse, hvor hun på den eneside ikke er nær så udfarende i demokratiseringen af samfundet som sin forgænger, tilgengæld bevarer hun støtten fra TNI, samtidigt med at den allerede indførte lovgivningføres ud i livet. Herunder er sanering af domstole, politi og militære embeder, hvor der harværet og fortsat er korruptionsskandaler.Med borgernes syn på at statsadministration og politik foregår i Jakarta, og med lokaleguvernører der regerer enevældigt uafhængigt, er det vigtigt at have støtte i TNI, som haret hierarki og magtapparat, som dækker alle dele af det indonesiske samfund.Løsrivelsesbevægelserne har til dels fået taget luften ud af sejlene ved det demokratiskevalg i 1999, og efterfølgende selvbestemmelses-/selvstyreaftaler. Når retsvæsenetkommer så langt i demokratisering og bekæmpelsen af korruptionen, at de ansvarlige forovergreb, foretaget i provinserne imod løsrivelsesfortalere og civil befolkningen i det heletaget, så vil yderligere stærke argumenter for løsrivelse bortfalde. Endelig udestår forAceh, at der opnås en fordeling af udbyttet af de naturlige ressourcer herfra, som vil kunneopfattes som rimelig. I Irian Jaya skal den oprindelige befolkning have bedre vilkår, ogmere ligeværdige vilkår, i forhold til de dele af befolkningen i provinsen som er indvandreteller blevet tvangsforflyttet dertil i løbet 60’erne og 70’erne.Religiøse konflikter ses at være kraftigt påvirket/inspireret fra Jakarta af politiske ogmilitære ledere som har interesser i ustabilitet. Såfremt demokratiseringen slår igennem ogsamfundsøkonomien kommer i vækst igen vil dette kunne slukke de religiøse konfliktersbål, for den brede muslimske befolkning i Indonesien er hverken ortodokse eller rabiate,og er ikke blevet trukket med ind i konflikten, hvor nogle få tusinde Jihad krigere fører envoldsom krig imod kristne befolkningsgrupper.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 25

Terror, og grupper i Indonesien som støtter terrorbevægelser, er øjensynligt ikke et stortindenrigspolitisk emne, men bekæmpelsen af dem er. For som muslimer ser Indbyggerneikke nødvendigvis den igangværende amerikanske krig imod terror med helt de sammebriller på som man gør i USA og vesten.Hvis synspunktet, at USA som kristen nation er i krig mod muslimer og deres tro vinder, såvil Indonesien på dette felt være tabt for den vestlige verden. Men, - hvis det lykkes atoverbevise befolkningen om at der foregår en legitim kamp imod kriminelle elementeralene på grund af deres handlinger, og ikke deres etniske eller religiøse tilhørsforhold, såvil Indonesien deltage.

4.8. Analyse af den udendenrigspolitiske faktor

Fortsat genopretning af den indonesiske økonomi er, som nævnt under punkt 4.4., vigtigog afhængig af at der kan tiltrækkes internationale investorer til landet igen. Dertil er detnødvendigt, at landet vedbliver med at fremstå som et troværdigt og stabilt demokrati.Derved kommer de indenrigspolitiske forhold til at spille en stor rolle i forhold til udlandet.Samarbejdet med IMF synes at være positivt jf. IMF 11 juni rapport90 . Selvom IMF somudenrigspolitisk faktor alene beskæftiger sig med et smalt segment af indonesisk politik,der berører økonomiske faktorer, vil IMF alligevel kunne være en kraftig støtte for ensiddende regering, ved at holde sikkerhedsnet under landets økonomi eller bringeregeringen i alvorlige vanskeligheder ved at fjerne samme økonomiske sikkerhedsnet, hvisikke landet lever op til kravene for at modtage støtte. Det er absolut positivt for dennuværende regering, at IMF øjensynligt har en positiv opfattelse at den øjeblikkeligeledelse.Med USA er samarbejdet ikke entydigt godt. USA presser på for kamp mod terrorisme ogvil gerne assistere Indonesien mere aktivt, og amerikansk industri vil kunne giveIndonesien økonomi en kraftig positiv indflydelse, men politikerne skal træde varsomt forikke at få befolkningen imod sig.I forhold til Kina har Indonesien et ømtåleligt område omkring de flygtede og fordrevnekinesere i Indonesien. Et andet potentielt problemområde omkring søterritoriet, hvor Kinaser ud til at ekspandere i disse år. Der er øjensynligt ikke store politiske skår i samarbejdetpå grund af de fordrevne kinesiske forretningsfolk i Indonesien, og der har endnu ikkeværet åben konflikt omkring søterritorium.Australien vil som nær og vestligt orienteret nabo være mere interesseret i, hvordan detgår i Indonesien, end indoneserne nogensinde vil blive i hvordan det går i Australien.Australiens lederskab i FN operationen på Øst Timor var ikke velset i Indonesien, og det erikke glemt.

5. VURDERING

Indonesien er fortsat tynget af sin historiske arv. Centralistisk styreform, nepotisme ogkorruption er nogle af de parametre, der har en hæmmende effekt på demokratiserings-processen. For at få økonomisk vækst og skabe velstand er det vigtigt med såveludenlandske, som indenlandske investeringer. Begge dele kræver, at der er størregennemsigtighed og demokrati i den offentlige administration, og dermed også atkorruptionen begrænses kraftigt. Den indenlandske økonomiske situation kræver atregeringen fokuserer på en genopretningspolitik, der mindsker prisstigninger, fattigdom og

90 www.imf.org/external/np/loi/2002/idn/02/index.htm (24/9-02. Indonesia-Letter of Intent)

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 26

inflation. Dette kan regeringen gøre gennem en fortsat decentralisering af økonomien ogved at lægge tyngde i investering i infrastruktur virksomheder og socialesikkerhedssystemer. Fra koncentration af de økonomiske formuer på få eliteborgere kanregeringen lægge mere fokus på middelklassen, der er Indonesiens mulighed for at tilførelandet veluddannede arbejdskraft og hermed bidrage til vækst i virksomhederne.Det vurderes heri, at de nuværende politisk tiltag for at demokratisere landet og gøre opmed korruptionen i den offentlige administration vil lykkes over tid.

Demokratisering af den offentlige administration bør også fokusere på retsvæsenet, dergennem en mere uvildig retsførelse vil kunne skabe fornyet tiltro til landet som etretskaffent land, der ikke tager særlig hensyn til egne højtrangerende borgere påbekostning af minoriteter og enkeltpersoner på lavere sociale niveauer. Udlandets fokuspå nuværende praksis i landet vil måske presse regeringen til at gennemføre en hurtigreform af retsvæsenet.Selvstændighedsbevægelserne som ønsker løsrivelse fra Indonesien vurderes at fåopfyldt deres grundlæggende krav med de nu indgåede aftaler om øget selvstyre og andeli den økonomiske gevinst fra produktion i regionerne uden at have opnået egentligselvstændighed. Derfor vurderes Indonesien at ville forblive samlet som nation.De religiøse og etniske optøjer, som har haft en stor skadelig virkning på både turisme,handel og industri i øvrigt vurderes, at ville mindskes kraftigt i takt med atdemokratiseringsprocessen slår igennem helt ud i de fjerneste provinser. Den nuværendesituation, hvor de voldelige religiøse grupper støttes aktivt og økonomisk fra Jakarta, vilikke kunne fortsætte i et Indonesien, hvor der hersker almindelig lov og orden.TNI vurderes i en overskuelig fremtid fortsat at have en vigtig rolle at spille somstabiliserende faktor i Indonesien. Dette både som indenrigspolitisk magtapparat, og fordidet med sin vidtforgrenede organisation udgør en vigtig dublering af civiladministrationen iIndonesien. Indtil den civile del af landets ledelse er kommet helt igennem omstillingen fracentralt styre, over det nuværende decentrale korrumperede anarki, til et normaltfungerende demokratisk overvåget system. Derfor er det også af største vigtighed, atpræsidenten bevarer TNIs loyalitet. Det vurderes yderligere, at TNI skal tilføres midler,hvis korruptionen her indenfor skal kunne bringes til ophør. Militært har Indonesien ikkekapacitet til at være agerende magt i regionen og forventes ikke at erhvervemasseødelæggelsesvåben med henblik på at forrykke magtbalancen. Den enestepotentielle konflikt der på sigt, kan udvikles sig, er retten til at anvende naturressourcerne iden sydlige del af Det Kinesiske Hav. En eventuel konflikt vil være mellem Indonesien ogKina.Det vurderes at af de udenrigspolitiske faktorer, vil IMF og forholdet til USA få den størsteindflydelse på kort sigt. Det gode samarbejde med IMF skal være forudsætningsskabendefor forøgede udenlandske investeringer. Forholdet til USA vurderes, at kunne gå beggeveje endnu. Enten en positiv udvikling med amerikanske investeringer i Indonesien og etbredt sikkerhedssamarbejde med fokus på terrorisme, eller forholdet udvikler sig negativtprimært på grund af uoverensstemmelser omkring kampen imod terrorisme. Trods landetsstørrelse og økonomisk potentiale vurderes det ikke, at Indonesien på sigt vil udvikle sig tilen stormagt i området, dels på grund af Kinas placering i regionen og en forventning om atUSA sikkerhedspolitisk vil være toneangivende i området.Samlet vurderes Indonesiens sikkerhedspolitiske muligheder som positive, idet detantages, at de positive udviklingstendenser vil vedblive, eller forstærkes, og de negative

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 27

aspekter vil blive overvundet. Jo længere tid demokratiseringen får lov til at udvikle sig,desto sværere vil det blive at tvinge systemet tilbage.

5.1. På kort sigt (0-2 år)

Præsident Sukarnoputri vurderes at beholde grebet om magten og fortsætte dennuværende positive udvikling af både økonomi og demokrati herunder bekæmpelsen afkorruption i den offentlige administration. En reformering af retsvæsenet vil være enforudsætning for genskabelse af retssikkerheden set fra omverdenen. Samarbejdet medIMF vurderes at forblive godt, og økonomien forventes at fortsætte den nuværendepositive udvikling med yderligere lån fra IMF mod fortsat prioriteret gennemførelse aføkonomiske reformer. En forsat decentralisering af økonomi og ledelse tilguvernørniveauet vil formodentlig i første omgang sikre den nuværende territorialeintegritet, men der vil være fraktioner, der vil forsøge frigørelse fra Indonesien. Da deforskellige etniske og religiøse fraktioner er så spredt, som det er tilfældet, vil en yderligereopdeling af Indonesien i mindre stater ikke lykkes på grund af manglende opbakning ogden stærke lokale militære tilstedeværelse.Forholdet til USA forventes at forblive på det nuværende niveau afbrudt af forsigtige følerefra amerikansk side for at få Indonesien mere aktivt ind i ”kampen imod terrorisme”, eller idet mindste forhindre at landet helt vender USA ryggen. USA’s direkte bidrag til landetforventes at være materielstøtte (salg) til TNI primært til bekæmpelse af terrorfraktioner ogsom indirekte bidrag til en bevarelse af landets integritet gennem en styrkelse af TNI.

5.2. På mellemlang sigt (2-5 år)

Det vurderes, at præsidenten også efter næste valg i år 2004 vil være Sukarnoputri, og atden anslåede politiske linie fortsat følges. Den forbedrede økonomi og den succesrigebekæmpelse af korruption medfører, at den civile administration fungerer bedre. Denøkonomiske genopbygning vil for nuværende være synlig for den enkelte borgere ogudlandet vil igen kunne investere i landet, da reformer bredt set er iværksat. En fortsatsikring af det kinesiske mindre tal vil være aktuel så erhvervsvirksomhederne får mestmuligt ud af de produktionsvirksomheder, der for nuværende producerer til det inden- ogudenlandske marked. Den ekspertise, der er opbygget i den kinesiske minoritet, vil værevigtig en lang række år endnu, indtil uddannelsesniveauet og risikovilligheden forIndonesiens mellemklasse er opbygget – primært gennem uddannelse. Samtidigt hermedmindskes TNI´s indflydelse, ved at de faste pladser i parlamentet bortfalder, samtidigt medat det civile politi får styrke til at løfte opgaverne med intern sikkerhed herunderopretholdelse af lov og orden inden for grænserne. Det må forventes, atIndenrigsministeriet overtager den sikkerhedsmæssige politiopgave vedterritorialkommandoerne. TNI´s indflydelse vil stadig være betragtelig – især sominstrument i forhold til eventuelle forsøg på løsrivelse og efterfølgende selvstændighed.Landets store naturressourcer vil blive efterstræbt, idet potentialet er langt større end detIndonesien selv formår at udvinde, hvorfor udenlandske investorer og udvindingsselskabervil føle sig tiltrukket. Udenrigspolitisk vil landet trods overvejende muslimsk trosretningformentligt føle sig tiltrukket af USA som vil være den sikkerhedspolitiske aktør i regionen.Men dette vil ikke ske uden fornøden hensyn til muslimske tilhørsforhold til eksempelvisMellemøsten.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 28

5.3. På lang sigt (5-10 år)

Det vurderes, at demokratiseringsprocessen endnu ikke vil være fuldt tilendebragt indenforen tiårig periode. Virkningerne af de infrastrukturmæssige investeringer vil først nu vise sigi fuldt omfang, hvilket vil anspore til en ekspansion af erhvervsvirksomhederne. Iforbindelse med sanering af den offentlige administration og en endnu størredecentralisering af økonomien vil levestandarden blive mere stabilt, og en decentraliseringvil til en vis grad sikre, at eftervirkningerne af en økonomisk krise ikke rammer så hårdtsom tilfældet var i 1997.Den Indonesiske regering vil i perioden være fokuseret enten mod de øvrige islamiskelande eller USA, der må formodes at være den eneste supermagt. Kina må formodes atspille en væsentlig rolle som førende i området, hvilket Indonesien kan udnytte med detsmange ressourcer og strategiske placering.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 29

Tillæg Litteraturliste

• Non-Traditional Security Issues in Southeast Asia. Edited by by Andrew T.H. Tan and J.D. KennethBoutin. Institute of Defence and Strategic Studies. ISBN: 981-4022-16-0. 2001 er hentet indlæggene omIndonesien:

• Governance, Political Accommodation and Security: An Exploration of the IndonesianCase af Shafruddin Hashim.

• Insurgencies and Communal Conflicts: Governance and Security in Indonesia’s PluralSocieties. Af Dewi Fortuna AnwarDr Dewi Fortuna Anwar was Assistant Minister/State Secretary for Foreign Affairs inJakarta, Indonesia. She was also a senior researcher at the Indonesian Institute ofSciences (LIPI) and at the Centre for Information and Development Studies (CIDES). Sheobtained her PhD from Monash University, Australia, in 1990 with a thesis titled "ASEANas an aspect of Indonesian Foreign Policy". Her BA and MA were obtained from theSchool of Oriental and African Studies (SOAS), University of London in 1981 and 1982respectively. Dr Anwar is married with two children. She is currently working at theHabibie Institute, a private think-tank of former President Habibie. Updated December2000. 91

• Världspolitikens Dagsfågor. År 2001, Nr.:1 side 1-32 Martina Johannesson: Kris i Indonesien.• Udenrigs 3-1999. Artiklen: Iambeno – et potentielt mindretalsproblem på Timor, af Jørgen Sigumfeldt.• Udenrigs 4-1999. Artiklen: Indonesien: Rådvildhed eller pragmatisme, af Jørgen Sigumfeldt.• Udenrigs 3-2001. Artiklen: Indonesien: Den decentral præsident, af Jørgen Sigumfeldt.• The World Today Volume 58 June 2002. Artiklen: Going it alone. Artikel af Kirsten E Schulze.• The Economist 13 april 2002. Artiklen: Trading in her fathers image.• The Economist 3 august 2002. Artiklen: Terror in South-East Asia The elusive enemy.• Udenrigsministeriet, Danmarks Eksportråd/Markedsprofil, Indonesien, DEC 2001• The International Security Rewiew 2000/Indonesia• The Statesman’s Yearbook 2003.• Jakarta Declaration on Information and Communication Technology for Developement. 2002-05-31.

Anvendtw Internet kilder :• http://www.landguiden.nu. Det svenske udenrigspolitiske instituts landeguide hentet

9/9-02.• www.spiegel.de. Det tyske nyhedsmagasin Spiegels hjemmeside.• http://www.leksikon.org. Dansk hjemmeside med faktuelle oplysninger.• http://www.prica.org. Den indonesiske ambassade i Canadas hjemmeside.• http://www.electionworld.org/election/indonesia.htm Hentet 22/8-02• http://www.intl-crisis-group.org/projects/project.cfm?subtypeid=7 Hentet 22/8-02.

Interrnational tænketank.• The Economist 3 AUG 2002: The Elusive enemy• www.imf.org/external/np/loi/2002/idn/02/index.htm Hentet 24/9-02. (Indonesia-Letter of

Intent) Verdensbankens hjemmeside, aftalen med Indonesien• JANES SENTINEL SECURITY ASSESSMENT – SOUTHEAST ASIA – 12 af 28 AUG 02• The World Today Vol 58, nr. 6 af juni 2002: Going it alone og The Economist 3 AUG

2002: The Elusive enemy• JANES SENTINEL SECURITY ASSESSMENT – SOUTHEAST ASIA – 12 af 28 AUG 02• http://www.asian-affairs.com/biographies/fortunacv.html• www.countryreport.org/indonesia.htm

91 http://www.asian-affairs.com/biographies/fortunacv.html

http://www.landguiden.nu/

http://www.spiegel.de/

http://www.prica.org/

http://www.electionworld.org/election/indonesia.htm

http://www.intl-crisis-group.org/projects/project.cfm?subtypeid=7

http://www.imf.org/external/np/loi/2002/idn/02/index.htm

http://www.asian-affairs.com/biographies/fortunacv.html

http://www.countryreport.org/indonesia.htm

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 30

• http://www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 07 OKT2002

• http://www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos100.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&, 09 SEP2002

• http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf, 07 OKT 2002

• www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/id:html• www.usembassyjakarta.org/• http://www.stratfor.com/standard/analysis_view.php?ID=205007: 09 SEP 2002

http://www4.janes.com/search97/vs.vts?action=View&VdkVgwKey=%2Fcontent1%2Fjanesdata%2Fsent%2Fseasu%2Findos170.htm&Collection=current&ViewTemplate=janes_doc_view.hts&Prod_Name=SEASU&




http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf

http://lnweb18.worldbank.org/eap/eap.nsf/Attachments/eapupdate0402/$File/indonesia1.pdf

http://www.odci.gov/cia/publications/factbook/geos/id:html

http://www.usembassyjakarta.org/

http://www.stratfor.com/standard/analysis_view.php?ID=205007:

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 31

Bilag 1 Oversigtskort over Indonesien

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 32

Bilag 2 TNI’s organisation

Forsvarsministeriet

Hærens Strategiske reserver

10 x militærer territoriale kommandoer

Anti - terrorenhed

Specialstyrkekommandoen

Hæren

W og E flåde

Maritime transportstyrker

Marinekorps

Flåden

2 X operative kommandoer

Luftforsvarskommandoen

Flyvevåben

Rapid Reaction Strike Force

ForsvarsstabCommander in Chief

PræsidentenSupreme Commander

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET 33

Valutakurs

Inflation

BNP

Bilag 3 Valutakurs – inflation - BNP

STRATEGISK OMRÅDESTUDIEforsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/landestudier/02-03/...UKLASSIFICERET...

Documents

Transcript of STRATEGISK OMRÅDESTUDIEforsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/landestudier/02-03/...UKLASSIFICERET...