Usability testing Field studies CHAT-opsamling Opgaveskrivning
description
Transcript of Usability testing Field studies CHAT-opsamling Opgaveskrivning
Usability testingField studies
CHAT-opsamlingOpgaveskrivning
ITU: Usability med projekt i brugercentreret design, forår
2008v/ Egil Boisen, 9/4
Dagens program
• 9 – 10: Usability: evalueringstilgange– Fra eksperimenter til participatory designing– gruppediskussion ud fra MEDLINE PLUS-eksempel
(PRS, 2007, kap.14)
• 10 – 11: CHAT-opsamling– CHAT som tilgang til analyse af data fra field studies
• 11 – 12: Opgaveskrivning– Blooms taxonomi for læringstrin; gruppediskussion ud
fra DSB-opgaven
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter
• Eks.: Fitts Law=> Design guidelines (user interface design)
– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter
• Eks.: Fitts Law=> Design guidelines (user interface design)
– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews (‘statiske metoder’)
• Heuristisk evaluering: af produktetets fremtrædelse, struktur og udarbejdelse/ baggrundsmateriale
• Cognitive walkthroughs
– QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS
• Post-test standard-spørgeskema om user satisfaction – med efterfølgende interview
– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS– Usability testing
• Fra laboratorietests til arbejde i felten– Observationer, Tænke-højt-tests
• Remote testing
– Interviews– Field studies– Participatory design
Laboratorie set up
Fordele:
Kontrol
Ulemper:
Dyrt
Langt fra praksis
Vanskeligt ved mobile tekn.
Fokus på ‘tasks’ og ikke brugskontekst/ sammenhænge
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews
• Individuelle (dybde-) interviews• Fokusgrupper
– Klassiske (direkte og indirekte)– Virtuelle– ‘Friction groups’– Nominale grupper
– Field studies– Participatory design
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies
• Observationer i felten– Før implementering => on-going relationship– Nu&her => logitudinale undersøgelser
– Participatory design
Field studies (1)
• Fokus på praksis– Uden for laboratoriet overlapper ‘tasks’/ redskabsbrug
hinanden i meningsfulde helheder, der konstant obstrueres
– Kontekst (forskellige dimensioner)• Fra få minutter til en længere årrække
– Case studier• Metoder
– Observed behavior (field notes, video)– Interviews– Diaries – ESM
Field studies (2)
• Findings (mere-end usability)– Brugskontekst nu&her
• Breakdowns i sammenhænge (ikke kun tasks)
– ‘Appropriation’ (tilegnelse) over tid• Læring, motivation, hooked-ness
• Reports– Vignetter, mønstre, narrativer – modeller (i stil med Engeströms trekant)
• Hvor meget skal indsamles?– Videnskab: looking for ‘black swans’– Cost benefit: guerilla-metoden
Usability: evaluerings-tilgange
• Fra kontrol/ kvantitativ til eksplorativ/ kvalitativ tilgang– Kontrollerede eksperimenter– Reviews – QUIS– Usability testing– Interviews– Field studies– Participatory design
Participatory design
• Skandinavien, 1980’erne• Demokratisk tilgang til design
– Brugeren designer sit eget værktøj
• Metametode: iterativt design– Opgør med vandfalsmodellen
• Metoder:– Fokusgrupper– Workshops
• Interessenter mødes ‘fladt’ til etablering af dokument om ‘needs’ og ‘visions’
CHAT-opsamling
CHAT
• Cultural Historical Activity Theory (CHAT)• Principper
– En praksis-orienteret psykologi (post-kognitivisme)1. Object transformation
• ‘Virksomheder’ er bestemt ved deres genstand/ objekt (Leontjev; materialistisk psykologi)
2. Virksomhedens tre aspekter: • Motive – goals – conditions
3. Development• Kigge på breakdown-situationer (conditions/ goals)• Zonen for nærmeste udvikling
4. Mediering5. Kulturhistorisk transformation
CHAT: aspects of activity
activity ~ motive
↓ ↓
action ~ goal
↓ ↓
operation ~ condition
Three aspects of activity (as illustrated by Kuutti, 1996)
CHAT
• Cultural Historical Activity Theory (CHAT)• Principper
– En praksis-orienteret psykologi (post-kognitivisme)1. Object transformation
• ‘Virksomheder’ er bestemt ved deres genstand/ objekt (Leontjev; materialistisk psykologi)
2. Virksomhedens tre aspekter: • Motive – goals – conditions
3. Development• Kigge på breakdown-situationer (conditions/ goals)• Zonen for nærmeste udvikling
4. Mediering5. Kulturhistorisk transformation
CHAT: mediation (1)
A model of the principle of mediation, adapted from Vygotsky 1978, p.41.
x
s o
Tool
Symbol
CHAT: mediation (2)artefact
division of labor
communityrules
subject object
Engeström’s expanded model of the structure of human activity systems for analysing contradiction, which are seen as chances of focused development of the system: ‘expansive learning’ (Engeström 1987, p.78).
What, how, why, where-to
CHAT
• Cultural Historical Activity Theory (CHAT)• Principper
– En praksis-orienteret psykologi (post-kognitivisme)1. Object transformation
• ‘Virksomheder’ er bestemt ved deres genstand/ objekt (Leontjev; materialistisk psykologi)
2. Virksomhedens tre aspekter: • Motive – goals – conditions
3. Development• Kigge på breakdown-situationer (conditions/ goals)• Zonen for nærmeste udvikling
4. Mediering5. Kulturhistorisk transformation
Kulturhistorisk transformation
• Præmis:– Mediering: object transformation er betinget af
redskaber
• I anden potens– En kulturel mediering kan have sig selv som
objekt (object transformation)
Engeström-eksempletMediated object transformation
Material Object formation
Mediating artefact
1.trin ‘raw material’ - sansninger
First impressions Initial data
Rules
Expectations
2.trin First impressions Meaningful pattern Records (what)
History taking (how)
Expl. Models (why)
3.trin Meaningful pattern Diagnosis + treatment plan
Examinations/ test results (what)
Procedures (how)
Hypotheses (why)
4.trin Diagnosis + treatment plan
Altered state of health Medication/ prescriptions (what)
Instructions (how)
Meaningful pattern (why)
‘health’ (where-to) [eb]
Engeström-diskussion
• Hvad er læringsudfordringen for patienten?• Forskellen på læring 1 og læring 2
– At få balance i klodser (eksempel)• At finde en måde at stille dem på så de balancerer
– Læring 1
• At lære deres tyngdepunkt at kende, eksperiementere, også at ville få dem til at falde
– Læring 2
– Rottens ‘trial and error’• ikke en betinget respons der kan blive aflært, men en
medfødt læring 2-måde
Blooms taxonomiKilde: http://www.vufintern.dk/bln05/Studiemappe/STUDIEKOMPETENCER/blooms-taxonomi.htm
Blooms taxonomi (2)Trin Træk (eb)
Viden At gengive, reproducere
Forståelse At gengive med egne ord
Anvendelse Uddrage stof til eget brug; frembringe; anvende redskaber til løsning af simple nye problemstillinger; begrunde
Analyse Sammenligne/ skelne; begrebser; opdage; komplekse problemstillinger; ‘out of the box’ (?)
Syntese Kombinere redskaber ift. komplekse problemstillinger; integrerende helhedsperspektiv.
Vurdering Interne og eksterne kriterier; refleksion
Blooms taxonomi og problemorienteret projektarbejde (1)
Trin Overordnet opgavestrukur
Viden Problemfeltet: at gengive materiale om problemets umiddelbare forekomst
Forståelse Problemformulering: Med egne ord beskrive sin vinkel/ forståelse af problemet
Anvendelse Teori/ metode: Uddrage og anvende redskaber stof fra til belysning af problemformulering; begrunde
Analyse Sammenligne/ skelne; begrebsanalyse; komplekse nye problemstillinger; opdage; ‘out of the box’ (eb)
Syntese Kombinere redskaber ift. komplekse problemstillinger; integrerende helhedsperspektiv.
Vurdering Interne (ift. opgaven) og eksterne (fagfeltet/ problemfeltet) kriterier; refleksion og perspektivering
Blooms taxonomi og problemorienteret projektarbejde (2)
• Ovenfor er Blooms taxonomi forsøgt appliceret på en opgaves typiske, overordnede struktur (eb).
• Blot for at illustrere idéen at et projekt indbefatter alle trin; listen af opgave-elementer bør ikke tages for alvorligt.
• De enkelte trin kan også ses som indfoldet i hvert enkelt trin
• eksempelvis kan problemformuleringen være teoretisk vinklet, hvilket igen kan være resultat af en analyse af forskellige teorier.