Teknisk set eksisterer de ikke. Men sådan har det ikke altid været. De kom til landet i håbet om en ny og bedre tilværelse. Nogle af dem !k deres drøm opfyldt, mens andre tog hjem. Men en del forsvinder. Ud af systemet. De skønnet udrejste asylansøgere er et stort mysterium i Danmark. Morten Elstrup

Historien om de skønnet udrejste består af mange ubesvarede spørgsmål. Hverken eksperter, politiet eller politikerne ved, hvor de er, og i politiets statistikker om afviste asylansøgere er de blot et sort hul. En afvist asylansøger i Danmark forsvinder ind i én af Rigspolitiets tre kategorier, når de forlader landet. De får enten stemplet “ledsaget udrejst”, “påset udrejst” eller “skønnet udrejst”. Dem, som politiet stempler som skønnet udrejst, er de asylansøgere, som ikke var hjemme, da politiet kom og bankede på døren til deres midlertidige hjem på ét af de danske asylcentre. Ingen ved, hvor de er taget hen. Om de er taget tilbage til deres hjemland, om de er stukket af, eller om de bare er forsvundet. Men nogle bliver i Danmark og lever et anonymt liv - under jorden.

Mange eksisterer ikkeDen frivillige organisation, Flygtninge Under Jorden rådgiver og hjælper asylansøgere, der er gået under jorden i Danmark. De formidler eksempelvis kontakt til læger, der kan give dem behandling, hvis de er syge. Behandling, som de ellers ikke er berettiget til i Danmark, fordi de praktisk talt ikke eksisterer i det danske system. Her støder man ofte på de mennesker, som politiet har stemplet som skønnet udrejst. Michala Bendixen er tilknyttet organisationen, og hun kender til mange afviste asylansøgere, som stadig er i Danmark, selvom politiet og myndighederne betragter dem som udrejste.

“Vi oplever flere og flere, fordi der er så stramme udlændingeregler i Danmark, og vi er overbeviste om, at der !ndes mange, mange "ere end dem, som vi har kontakt med,” siger Michala Bendixen.

Ifølge hende er det ofte frustrerede og kriseramte mennesker, som henvender sig og beder om hjælp til at overleve den anonyme tilværelse. Alternativet er, at de vender tilbage til deres hjemland, men af sikkerhedsmæssige årsager er livet i Danmark trods alt bedre. Men i Danmark føler de sig misforstået, fordi de ikke er i stand til at forklare, at det kan være med livet som indsats, hvis de rejser tilbage til deres hjemland.

”De spørger mig ofte, om jeg kunne finde på at rejse fra min familie, hvis jeg var i deres situation,” siger Michala Bendixen. ”Børnene, som politiet har skønnet udrejst, er ofte født eller opvokset i Danmark, så de kan ikke bare rejse tilbage med deres forældre, selv hvis landet er sikkert.” Langt de "este ville ifølge Michala Bendixen meget hellere være blevet i deres hjemland.

”Ikke noget stort problem”Hos politiet er man imidlertid ikke på linje med den udlægning, som Michala Bendixen kommer med. Claus Birkelyng fra Rigspolitiets udlændingeafdeling arbejder dagligt med de afviste asylansøgere i København, men han mener ikke, at problemet med de skønnet udrejste er stort.

“Skønnet udrejste er folk, som er væk. De er rejst, og man kan ikke sige noget om, hvor de er. De bliver efterlyst i kriminalregisteret, og der er selvfølgelig nogen af dem, der lever illegalt i Danmark. Det er svært at sige hvor mange, for det vil bare være spekulationer, men det er ikke noget stort problem, og antallet kan ikke være særlig stort,” siger Claus Birkelyng.

Og spekulationer bruger Rigspolitiet tilsyneladende ikke ret mange ressourcer på. I hvert fald fortæller Claus Birkelyng, at det er yderst sjældent, at Rigspolitiet gør noget aktivt for at !nde ud af, hvor de afviste asylansøgere tager hen, eller hvad der i det hele taget sker med dem. Men ind imellem bliver enkelte fundet. Det sker for eksempel, når SKAT laver aktioner mod pizzeriaer, hvor nogle skønnet udrejste nogle gange arbejder sort.

Øjnene lukkesI Nordjylland sidder Martin Bak Jørgensen på sit kontor på Aalborg Universitet. Han forsker i immigration og samfundsforhold. Og han har svært ved at forstå, at politiet forsøger at gøre det til et lille problem. Han mener ikke, at de kan have noget begreb om, hvor mange af de skønnet udrejste, som rent faktisk lever under jorden. Deres viden er ikke underbygget af noget forskning på området, og at de forsøger at nedtone problemet er måske et utryk for, at det er det nemmeste, lyder det.

”Når man bruger kategorien ”skønnet udrejst” og siger, at folk ikke er i samfundet, så behøver man ikke gøre noget ved problemet. Det er ekstremt belejligt at lukke øjnene. Der er ikke mange lande, som har en lignende kategori. Den er for eksempel aldrig brugt i Sverige, fordi man regner med, at de folk, man har mistet kontakten til, fortsat er i landet,” siger Martin Bak Jørgensen.

Det handler om politikIfølge ham handler det mest om, at hvis Rigspolitiet først åbner for sagen om de skønnet udrejste, så følger der nogle forskellige problemer med.

Han bakkes op af Michala Bendixen fra Flygtninge Under Jorden.

”Det er en politisk beslutning, hvor man lader som om, at der ikke !ndes et problem, fordi

man ikke ved, hvad man skal gøre ved det. Man vil ikke give dem et tilbud, fordi man så vil anerkende, at de er i landet. Derfor vil man slet ikke vide noget om det,” siger Michala Bendixen.

Og Martin Bak Jørgensen stiller sig uforstående over for, at myndighederne ikke anerkender det som værende et større problem, end det er tilfældet nu. Han er overbevist om, at det ville øge mulighederne, hvis Rigspolitiet i højere grad anerkendte, at mange af de skønnet udrejste alligevel aldrig har krydset den danske grænse ud af landet igen.

”Hvis man sagde, vi har en gruppe mennesker, som ikke får asyl, så kunne man undersøge, hvor de be!nder sig, og, hvis de fortsat er i landet, hvad man så gør med dem. Så kunne man sende dem ud af landet eller give dem nogle rettigheder,” siger han.

Tilbage i København aner-kender Claus Birkelyng da også, at der !ndes tilfælde med afviste asylansøgere, der er skønnet udrejste, som alligevel bliver i Danmark.

”De skal hjem, men vi ved i virkeligheden ikke, hvor de er. Men jeg vil ikke afvise, at der er nogle, der rejser rundt eller opholder sig i Danmark,” lyder det fra Claus Birkelyng.

Hos Flygtninge Under Jorden møder man mange forskellige skæbner. Ifølge Michala Bendixen er der mennesker, der lever skjult, men som alligevel bor med en kæreste og arbejder under et falskt navn for at tjene penge. Men der er også dem, som konstant lever i frygt, fordi de er bange for at blive opdaget og sendt hjem. De er ofte hjemløse, sover et nyt sted hver eneste nat, og må klare sig for det mad, de !nder.

”Det er hårdt for dem, fordi de bliver nedbrudt og konstant er bange for at blive opdaget. De bliver simpelthen syge af det,” siger Michala Bendixen.

Mysteriet om de skønnet udrejste