Når udenlandske hånd-værkere, der kun sælger deres arbejdskraft, udgiver sig for at være virksomheder, taber staten millioner.

Tekst og foto af Rino Jensen og Jakob Steffensen

Danske byggefirmaers ulov­lige aftaler med udenlandske byggevirksomheder koster hvert år staten mange millioner i tabt skatteindtægt. I region Syddanmark vandt SKAT i 2009 og 2010 37 sager der omhandlede ulovlige entre­priseaftaler, og det resulterede i et skattekrav på mere end 15 millioner kroner. Det skal ses i lyset af, at det langt fra er alle ulovlige aftaler, som SKAT finder frem til.”Vi skal dække et stort område, så vi kan umuligt finde frem til dem alle. Der er helt sikkert mange, der går fri,” siger Bent O. Jeppesen, der er afde­lingsleder hos SKAT i Esbjerg.

Entrepriseaftaler er kun for virksomhederNår udenlandske byggefirmaer tager turen til Danmark, er det ofte med en såkaldt entre­prisekontrakt i hånden. Det er en kontrakt, der nøje definerer det stykke arbejde, de skal lave, mens de er i landet, og den kontrakt er der nogle helt be­stemte regler for. Reglerne er der for at sikre, at de bygge­virksomheder, der kommer til landet, er reelle virksomheder. Det vil sige, at de selv skal være i stand til at udføre det projekt, de har skrevet kontrakt på, og det skal de fuldføre med deres egne materialer og under egen kommando. Det betyder, at deres arbejde ikke skal være ledet af den danske virksom­hed, der har fået dem til landet, samtidig med virksomheden selv skal betale for boremask­ine eller murerske. Det kan virke som underlige regler, men de har et helt bestemt formål, forklarer faglig sekretær i byg­gegruppen for 3F Carsten B. Hansen

”Reglerne skal sikre, at danske virksomheder ikke kan ansætte udenlandske håndværkere, der reelt arbejder som arbejstagere, på en falsk entreprisekontrakt,” siger han.

Fordelen ved entreprise.Ved at lave en entreprise aftale så slipper den danske virksom­hed for at bekymre sig om både feriepenge, pension og ansvar for den del af byggeriet, som entrepriseaftalen dækker over. Alle ting, som de ellers skulle have styr på i en normal an­sættelseskontrakt. Derfor fore­trækker mange virksomheder at lave entreprisekontrakter, når de har et byggeprojekt, som de ikke selv har ansatte nok til at udføre. For ved entrepriseaf­taler bliver de to virksomheder enige om en fast pris for pro­jektet, og så er der ikke noget der hedder timeløn. ”Det er meget mere enkelt for virksomhederne at lave en en­trepriseaftale, fordi det eneste

de skal, er at medregne moms, og det er der mange, der fore­trækker”, siger Søren Lange Nielsen, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri. Det giver dog også den ekstra fordel, at den udenlandske virksomheder skal betale skat i hjemlandet, og den er ofte be­tydeligt lavere end i Danmark. Men den skattefordel gælder altså kun for virksomheder og ikke for ansatte. Derfor er SKAT også meget fokuseret på hvornår en virksomhed er en virksomhed, og en ansat er en ansat. For de definitioner er ikke så lige til, som de lyder.

Når aftalen bliver ulovligEn udenlandsk byggevirk­somhed behøver ikke at bestå af mere end en enkelt mand. Men det er ikke det helt store projekt, man kan sætte en en­kelt mand til. Derfor sker det ofte, at de udenlandske enkelt­mandsvirksomheder, der tager turen til Danmark, ender med

Ulovlige entrepriseaftaler koster staten millioner

at tage imod både materialer og ordrer fra den danske virk­somhed. Det betyder så også, at den udenlandske håndværker lige så godt kunne være ansat i den danske virksomhed, for der er ikke nogen forskel på det ar­bejde han udfører, og det hans danske kollegaer laver. Derfor gemmer der sig ofte en egentlig arbejdsudleje bag mange en­trepriseaftaler, og når det man egentlig udlejer, er ens arbejd­skraft, gælder andre skattere­gler. Når man som udenlandsk håndværker er ansat, skal virk­somheden betale 8  procent af lønnen i arbejdsmarkedsbidrag, og derefter 30 procent af resten i skat. Det er mange penge, og penge som nogle virksomhed­erne gerne selv vil beholde.

Fristende at snyde med papirerneFor de danske byggevirksom­heder, der er i hård konkurrence med hinanden om entrepriser, kan det være fristende at snyde. Ved at lave entrepriseaftaler sparer man altså de 35 pro­cent, som virksomheden skulle slippe, hvis håndværkerne var almindelige ansatte. Og for mange byggevirksomheder, der kæmper med økonomien, kan det være fristende at snyde. Afdelingsleder i SKAT Bent

O. Jeppesen kan godt forstå, at nogle virksomheder springer over, hvor gærdet er lavest.”Virksomhederne undgår så dejlig let de her lidt besværlige regler, og hvis det på samme tid også er billigt, så er det jo ikke så svært at vælge,” siger han.Selvom det ikke altid er lige nemt at finde frem til dem, der ikke har helt rent mel i posen, har skat dog nogle metoder.”Vi får ofte både henvendelser fra 3F og private, men ellers er vi selv ude at finde de bygge­pladser, hvor der holder biler med udenlandske nummer­plader,” siger han.Medlemmer af Dansk Byggeri skal overholde overenskomstenDe byggevirksomheder, der enten bevidst eller ubevidst snyder, og som er medlemmer af Dansk Byggeri, risikerer ikke kun at få SKAT på nakken. For hvis skat dømmer en entre­priseaftale, til at være ulovlig, og der derfor er tale om falsk arbejdsudleje, har den danske virksomhed ofte brudt over­enskomsten med 3F. For falsk arbejdsudleje, er en betegnelse SKAT bruger til at sige, at personerne i den udenlandske virksomhed har arbejdet som almindelige ansatte. Og i ov­erenskomsten er der en mini­mumsløn for sådanne ansatte. ”Når vi regner entrepriseaf­

talerne ud i forhold til det antal timer, som de polske håndværkere ligger i arbejdet, så ender vi ofte på en timeløn mellem 50­80 kroner. Det er langt under hvad mindsteløn­nen er i overenskomsten,” siger Claus Ørskou, der er faglig sekretær i 3F. Hos Dansk Byggeri er Søren Lange Nielsen enig i, at ov­erenskomsten skal overholdes. Men når talen falder på en­trepriseaftaler, der resulterer i lønninger, der er så lave, at danske håndværkere ikke har mulighed for at følge med, så bliver tonen ikke sentimental.”De frie markedskræfter be­stemmer hvem der får arbejde, og hvis ikke vi vil sætte et stort hegn op ved grænsen, så er det her altså vilkårene,” siger han og spørger retorisk, om dan­skerne køber mest tøj fra Kina eller Danmark.

Kontrakterne holder ikkeFaglig sekretær i 3F Claus Ør­skou oplever ofte, at når han indkalder til et møde med den danske og den udenlandske virksomhed, så har de ikke styr på papirerne. ”Når man sidder over for dem og beder om en redegørelse, så er det langt fra altid, at de kan forklare, hvordan kontrak­ten passer med det, der sker på

byg gepladsen,” fortæller han.Det er afdelingsleder fra SKAT i Esbjerg, Bent O Jeppesen, enig i. Han støder også på kon­trakter, der enten afslører en overraskende uvidenhed eller et bevidst forsøg på snyd.”Når kontrakten kun er på tre linjer, og der skal opføres en større lagerhal, så er det lidt svært for virksomhederne at forklare, hvordan det hænger sammen,” siger han.

Tager benene på nakkenDet er altså ikke kun SKAT, men også 3F der kigger forbi byggepladserne. Når de aflæg­ger et besøg, har de ofte en tolk med i bilen i forsøget på at komme i dialog med de uden­landske håndværkere, men det er ikke altid lige let.”Jeg spurgte engang en hånd­værker hvem han arbejde for, og han fortalte, at han havde sit eget firma. Men da jeg så spurgte, om jeg måtte se entre­prisekontrakten, sagde han, at jeg skulle tale med hans chef,” fortæller Olla Carlsen, tolk ved 3F. Som tolk har hun ofte erfaret, at de udenlandske håndværk­ere og bygningsarbejdere, som hun taler med på byggeplad­serne, er helt forberedte på det uanmeldte besøg fra fagbev­ægelsen.

Arbejdsudleje karakteriseres ved at den danske virksomhed:• hardenoverordnedeledelseafarbejdetpåarbejdsstedet• haransvaretforarbejdsstedet• stillerhovedpartenafredskaberogmaterialertilrådighedforarbejdet• afregnertildenudenlandskevirksomhedeftertimeforbruget

Entrepriseaftaler karakteriseres ved at den udenlandske virksomhed:• selvtilrettelægger,leder,fordelerogførertilsynmedarbejdet.• påtagersigøkonomiskrisiko• bliverbetaltefterregning• harflereskiftendekunder• harandreudgifterendalmindeligeansattehar• haregneerhvervslokaler

Ved arbejdsudleje skal den danske virksomhed:• beregne8procentAM-bidragog30procentarbejdsudlejeskatafbruttoindkomsten.• tilbageholdeskattenibetalingentildenudenlandskearbejdsgiver.

”Mange af dem vi møder, har enten fået at vide, at de ikke må tale med os, eller også er de blevet instrueret i, hvad de skal sige”, fortæller hun. Det problem oplever Bent O. Jeppesen også, men mener samtidig at SKAT har mu­lighed for at gå lidt hårdere til værks, fordi de har krav på oplysningerne. ”Vi lader os ikke spise af med hvad som helst, og vi skal som minimum se kontrakterne,” siger han.

Systematisk snyd eller komplicerede reglerDe mange millioner som Dan­mark går glip af hvert år, fordi arbejdsudleje bliver forklædt som entreprise, giver grobund for mistanke om bevidst snyd. Det mener Søren Lange Nielsen fra Dansk Byggeri slet ikke, at der er tale om. Han medgiver, at der altid vil være enkelte brodne kar, der for­søger at snyde systemet. Men at der generelt skulle være tale om systematisk lovbrud, tror han ikke på.

”Reglerne er ikke særligt nemme at finde ud af for virk­somheden, så der er ikke no­get at sige til, at de ikke altid får udfyldt kontrakten, som de skal,” siger han.Han synes reglerne er unødigt indviklede, og han ser dem meget hellere gjort simplere el­ler helt afskaffet.Bent O. Jeppesen indrømmer, at reglerne kan være indviklede. Han ser ofte virksomheder, der simpelthen har misforstået re­glerne, men han mener ikke, at det er hele forklaringen.”Der er nogen, der har mang­let en viden om, hvordan man skal sikre sig, men der er også dem, der helt koldt og kynisk konstruerer sig frem til en kon­trakt, som ikke dækker over virkeligheden,” siger han.Hvor mange der bevidst bry­der loven, har Bent O Jeppesen svært ved at vurdere, og han er egentligt også ligeglad.”Jeg skal sørge for at skattelov­givningen bliver overholdt, og at Danmark får de penge vi har krav på,” siger han. Han tilføjer dog, at SKAT

også er til for at hjælpe dem, der skulle have spørgsmål til entreprisereglerne, men under­streger at det er virksomheders eget ansvar at sætte sig ind i reglerne.

Et tegn på bedre tiderHos skat i Nordsjælland, har man haft de samme problemer med falsk arbejdsudleje, som i Sydjylland. Alligevel mener afdelingschef Ernst Nielsen, at virksomhederne er ved at lære lektien. ”Før var det op mod en tred­jedel af alle de virksomheder vi fik fat i, der havde rod i kon­trakten. Nu er det kun mellem 10­15 %,” siger han.Han tror, at den store efterskat, virksomhederne skal betale, når de bliver taget i falsk ar­bejdsudleje, har fået flere til at tænke sig om. Samtidig er der ikke så mange, der sjusker med kontrakterne. ”Det virker som om, at virk­somhederne har fundet ud af, hvordan kontrakterne skal skrues sammen,” siger han.Hos Dansk Byggeri håber

Søren Lange, at SKAT i Nord­sjælland har ret i deres an­tagelse. For hans organisatio­nen har længe forsøgt at gøre medlemmerne opmærksomme på, at de skal have styr på re­glerne. ”Jeg tror, vi kan komme et pænt stykke under de 10 pro­cent, men i alle brancher er der brodne kar, og det er der også i vores,” siger han.