Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfordringer og anbefalinger
-
Upload
koradk -
Category
Government & Nonprofit
-
view
442 -
download
0
Transcript of Ulf Hjelmar - En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier - udfordringer og anbefalinger
En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier – udfordringer og anbefalinger
Ulf Hjelmar Programleder, ph.d.
24. september 2015
Furesø Kommune og KORA – et partnerskab
Udfordringer med at arbejde på tværs af fagligheder, indsatser og centre. Ønsket er en bedre koordinering på tværs til gavn for de svære sager. KORA–rolle ift. manglende viden og svær implementering…
KORA’s formidling af projektet
Løbende formidling – i Furesø og i
bredere arrangementer samt
artikler, kronikker.
Analyserapport - med
udgangspunkt i erfaringerne fra
Furesø Kommune (dec. 2016)
Implementeringsguide – med
fokus på praktiske
handlingsanvisninger (dec. 2016)
3
De centrale udfordringer
Kommunal helhedsorientering ift. udsatte familier
4
Kontakt til familier og udredning
Familiekoordinatoren
Indsats og forankring
Familiens Plan
En helhedsorienteret indsats
Helhedsorientering er et positivt ladet begreb - hvem ønsker ikke at se tingene i sin helhed og komme hele vejen rundt om et problem, før man tager en beslutning? (360 graders indsats etc.)
5
Helhedsorientrede indsatser har i stigende grad de senere år
været genstand for en positiv politisk opmærksomhed. Og
”helhedsorientering” er blevet implementeret i lovgivningen
på bl.a. social- og beskæftigelsesområdet…
Helhedsorientering – i loven
Kommuner skal yde en helhedsorienteret indsats til udsatte - § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kommuner skal ifølge Serviceloven §46 yde en helhedsorienteret støtte til børn og unge med særlige behov.
6
Reform af førtidspension og fleksjob: Mulighed for tværfaglige
ressourceforløb, hvor deltageren skal have ”en
sammenhængende og koordineret indsats, som tager
udgangspunkt i den enkeltes samlede situation, og som er
rettet mod at bane vejen for et liv med arbejde”.
Men få konkrete anvisninger på, hvordan man arbejder
helhedsorienteret… Tværfagligt samarbejde, fælles plan…
To niveauer i helhedsorienteringen
Et fagligt blik (frontlinjepraksis)
Det individuelle niveau har fokus på personlige elementer - biologisk og psykologisk.
Gruppe niveau har fokus på interaktionen med andre individer – familien, de nære relationer.
Et institutionelt niveau (styringspraksis)
Relationer mellem forvaltninger og organisationer, såsom familierådgivningen og skole, fritidsorganisationer... Tværfagligt samarbejde.
7
Helhedsorientering – foreløbige erfaringer
Frontlinjepraksis (det faglige blik):
Giver positiv motivation – det
tværfaglige samarbejde giver et
nuanceret blik på familien (forskellige
faglige baggrunde, forskellige
kontekster). Bedre overblik, bedre
muligheder for prioritering i indsatsen.
8
Styringspraksis ( det institutionelle niveau): Organisatoriske barrierer (budgetstyring og egne sektormål). Projektet er i fare for at blive set som en ”ekstra ressource” kan afhjælpe pres i organisationen – blive skraldespand… VIP-adgang er væsentlig.
Udfordringer – ex. beskæftigelsesområdet
Sagsbehandling på beskæftigelsesområdet
- et for ensidigt syn på borgerens vilje og
motivation til at søge beskæftigelse:
”Der er ikke et helhedsorienteret syn på
borgeren, men snarere på et mere
snævert og monofagligt syn, hvor målet
og vurderingskriterierne reelt er givet på
forhånd” (Jacobi 2013)
9
Arbejdsevnemetoden: Formålet er at skabe et fælles fagligt grundlag og en samlet vurdering af borgerens situation med henblik på at vælge aktiviteter, som kan belyse og udvikle borgerens arbejdsevne.
- Målet er her givet på forhånd (belysning og udvikling af arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse) – og reelt er der ofte ikke om en helhedsorientering i sagsbehandlingen.
Koordineret sagsbehandling
• Udsatte borgere har ret til koordineret sagsbehandling - central intention i både reformen af førtidspension og fleksjob og kontanthjælpsreformen.
• Manglende viden omkring hvilke indsatser, der er relevante ift. målgruppen og behov for sammentænkning af mange indsatser
• Koordinerende sagsbehandlerfunktioner er ikke klart defineret – og der kan være mange koordinerende sagsbehandlere
Implementeringsvanskeligheder: svært med handlekraftigt tværfagligt samarbejde og reel koordination…
Familiekoordinator – ikke sagsbehandler
ICM Metoden (case-manager) er
udviklet til personer med meget
komplekse problemer – fx
psykiske sygdomme, hjemløshed,
misbrug
Ressourcefokus, empowerment,
recovery…
11
Ikke SKP, mentor – en overordnet koordinerende, ikke direkte sagsbehandlende rolle. Omdrejningspunktet for en helhedsorienteret indsats… Koordinerende koordinator.
Familiekoordination – opgaven (1)
Vidensdeling: Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationen skal løbende deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats (informationskontinuitet)
• Hvilke aktører er involveret og hvornår…
• Generel viden om samarbejdspartnerne (mål for deres indsats og faglige tilbud).
• Udvikling af interdisciplinære kompetencer: styrke aktørernes kompetencer i forhold til det tværfaglige samarbejde.
Skabelse af en sammenhængende indsats: I samarbejde med relevante aktører skal familiekoordinatoren løbende vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede indsats og familiens ressourcer.
Familiekoordination – opgaven (2)
• Hvilke indsatser iværksat?
• Hvordan er prioriteringen – løbende vurdering…
• Hvordan spiller indsatserne sammen?
Skabe ejerskab hos familien: Familiekoordinatoren skal styrke relationen til familien, så den enkelte familie oplever, at det er relevante mål og relevante indsatser.
Familiekoordination – opgaven (3)
• Opbygning og fastholdelse af relationer over tid med de professionelle aktører, som indgår i borgerens liv.
• Motivationsarbejde – ikke en lineær proces…
• Løbende nedtone familiekoordinationsrollen – større civilsamfundsinddragelse, kontakt med arbejdsmarked.
Familiens Plan – en ambitiøs plan
Familiens Plan samler familiens handleplaner, jobplaner, uddannelsesplaner mv. samt familiens egne mål.
En ambitiøs indsats: bredden i indsatsen og ift. målgruppen, intensiteten og samtidigheden
15
Forskelligartede forløb, tilbud og redskaber der skal trække i samme retning (beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet, sundhedsområdet).
Indsatser der skal spille sammen
16
Beskæftigelses-området
• Virksomhedspraktik • Mentorstøtte
Socialområdet • SKP • Aktivitets- og
samværstilbud
Uddannelses-området
• PPR • Støtte til lektier
Sundhedsområdet • Genoptræning • Psykiatrisk
behandling
Hvilke indsatser spiller sammen?
17
Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, 2015.
Formalisering af tværfagligt samarbejde
Forskellige grader af formalisering
af det tværfaglige samarbejde:
Høj formaliseringsgrad som
f.eks. voksenudrednings-
metoden – 11 temaer,
borgerens funktionsevne
(overstyring – mister motivation
og ejerskab?)
18
Lav formaliseringsgrad med decentralisering og
deregulering – tværfaglige samarbejdsformer baseret
på fælles værdier og kompetencer (understyring –
forskellige mål og konflikter?)
Udfordringer i formaliseringen
Behov for formalisering og forankring...men:
Udsatte borgeres hændelsesforløb er ikke forudsigeligt –
svært at formalisere
Vanskeligt for en kommune at overskue konsekvenserne
af indsatsen. Gevinsten ved en investering i en borger
med komplekse udfordringer kan være ”skjult” for den
enhed, som varetager indsatsen for borgeren, fordi den
tilfalder en anden forvaltning
For at kommunerne vil foretage en tværfaglig indsats ud
fra en investeringstankegang skal de rigtige rammer
være til stede (incitamenter, lovgivning)
19
Erfaringer – virker det?
Få erfaringer med brede tværfaglige
indsatser ift. målgruppen:
ACT: Assertive Community Treatment.
Hjemløse – 90% bliver i tildelt bolig
(SFI)
20
En kompleks kæde – en kæde er ikke stærkere end det
svageste led – og det seje træk…
Åben Dialog: Imødekommende tilgang til psykisk syge,
fleksibel og tværfaglig organisering. Effekt ift. indlæggelse
og færre offentlige ydelser (Socialstyrelsen)
En silonedbrydende effekt (SFI evaluering 2015 af
mentorordning)
Nogle umiddelbare anbefalinger…
1. Styrk det faglige blik gennem en større helhedsorientering i sagsbehandlingen – og fokus på at undgå organisatoriske barrierer (indfør mekanismer som VIP-adgang)
2. Vi har de første erfaringer med rollen som familiekoordinator – hav fokus på vidensdeling, skabelse af sammenhæng mellem indsatser og relationen til de udsatte familier (undgå overbelastning af koordinatorer)
3. Få erfaringer med én familieplan til sikring af en koordineret og målrettet handlen – for familien og fælles på tværs af forvaltninger. Søg en reel inddragelse af familien i udformningen af mål og få erfaringer med formalisering (formaliseringsgrad?) 4. Det kræver en dedikeret indsats over en længere periode (værdier, kultur). Ressourcemæssig prioritering af det tværfaglige samarbejde. Implementeringsstøtte…