Udfordringer for det danske velfærdssamfund

Torben M. AndersenÅrhus Universitet

ogVelfærdskommissionen

Velfærdskommission

• Nedsat ultimo 2003

• Forslag inden udgangen af 2005

• Uafhængig eksperkommission (9 personer)

2004

90

100

110

120

130

140

2000 2020 2040 2060 2080

2004

Den demografiske udfordring2004 fremskrivning

Aldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige

Tre-Strenget Pensionssystem

• Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige)

• Arbejdsmarkedspensioner

• Private Pensioner

ArbejdsmarkedspensionerOpbygget fra 1990

Individuel ordning – fully funded

Omfatter næsten alle overenskomstområder

Bidrag: 10,8 % af lønnen

(12-15 % for nogle grupper)

Fuldt indfaset 2040

Pension 2045

Forsørgelse vs fordeling

• En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner

• En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner

• Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)

Velfærdssamfundet – social kontrakt

• Fortsat et stærkt pay-as-you-go element

• Pensioner + velfærdsservice

Social kontrakt

Overførsler og offentlig serviceAldersafhængige udgifter

0

50

100

150

200

250

300

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

0

50

100

150

200

250

300

Overførsler Offentlig service

1.00

0 kr

.

Alder0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

0

50

100

150

200

250

300

0

100

150

200

250

300

50

Overførsler Offentlig service

Kan vi opretholde velfærdstilbuddene?

Fremadrettet sikre • samme adgang til velfærdsservice, som vi har

i dag

• uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen)

• NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid

Passiv politikP

ct.

af B

NP

50

52

54

56

58

60

2001 2011 2021 2031 2041 2051

50

52

54

56

58

60

Passiv politik

50

52

54

56

58

60

2001 2011 2021 2031 2041 2051

50

52

54

56

58

60

Udgifter Indtægter

Pct

. af

BN

P

2001 2011 2021 2031 2041 2051

Pct

. af

BN

P

50

52

54

56

58

60

2001 2011 2021 2031 2041 2051

50

52

54

56

58

60

IndtægterUdgifter

Finanspolitisk holdbarhed

• Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger?

• Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne

• Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld

Størrelsesorden

Finanspolitisk holdbarhed kræver• Stigning i bundskatten med 8.7 procent point• Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP• Øget privat beskæftigelse: +270.000

( 10 % af arbejdsstyrken)

NB permanente ændringer (indfaset 2011-2021)

Usikkerhed?

• Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive)

• Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid

+0 år 2040: +2-3 år

2080: +5-6 år2040: +4-5 år2080: +9-10 år

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Levetid

Sti

gn

ing

i b

un

ds

kat

i p

ct.

po

int.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning

1,4

8,5

15,8

Forventningerne til levetiden trods alt moderate

74

74,5

75

75,5

76

76,5

77

77,5

78

78,5

2003 2040

77

78

79

80

81

82

83

84

2003 2040

Kvinder Mænd

Ald

er

Ald

er

77

78

79

80

81

82

83

84

2003 204074

74,5

75

75,5

76

76,5

77

77,5

78

78,5

2003 2040

75,4

77,9 77,9

79,5

82,482,8

Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

2001 2006 2011 2016 2021 2026 2031 2036 2041

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten.

Pct

. af

BN

P

Finanspolitisk strategi

• Krav til pre-funding er meget store

• Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue?

• I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer?

• Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid

Tilbagetrækning

• Pensionsalder: 65- Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder

• Efterløn: 60

-Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)

Arbejdsmarkedsdeltagelse og alder

Efterløn – en populær velfærdsordning

Tilbagetrækning

• Nedslidning

• Arbejdsløshed

• 3. alder– Økonomi (indkomsttab, opsparing)– Situationen for ægtefælle

Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100

NB. Uændret arbejdstid

70

80

90

100

110

1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040

70

80

90

100

110

Aldersgrænser• Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre

skal arbejde af nød

• Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer

• Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser?

• Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed?

• Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?

Behov for reformer

• Prioriteringsspørgsmål

• Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid

• Forudsigelighed + troværdighed

• “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?