Torup & Svendsen - manan.dk - fra student til student · Torup & Svendsen: Anatomi Noter: •...

Torup & Svendsen: Anatomi Noter:

• Cerebellum • Diencephalon • Hjernenevekerner • Hjernenerver • Hjernestammen • Hovedts arterier • Motoriske baner • Nuclei basales

manan.dk

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_cerebellum.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_diencephalon.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_hjernekerner.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_hjernenerver.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_hjernestammen.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_hovedets_arterier.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_motoriske_baner.pdf

http://www.mdb.ku.dk/manan/svendsen/svendsen_nuclei_basales.pdf

Torup & Svendsen Cerebellum

manan.dk Side 1 af 2

Cerebellum

Generelt Cerebellum er udviklet i den laterale del af metencephalon og varetager derfor behandlingen af afferente impulser; den medvirker i ligevægtsreflekserne og er ansvarlig for tonus i den tværstribede muskulatur samt for koordineringen af muskelkontraktioner i de enkelte muskelgrupper; for at kunne udføre disse funktioner modtager cerebellum afferente impulser fra næsten ethvert afsnit i CNS og sender selv fibre til store områder; nervecellerne i cerebellum er samlet i to felter: cortex cerebelli og de centrale kerner, nuclei cerebelli; de afferente fibre ender alle i cortex, mens de efferente fibre har deres nerveceller liggende i nuclei cerebelli; de to områder er adskilt af hvid substans. Inddeling Inddeles i: lobus flocculonodularis, lobus anterior og lobus posterior; lobus flocculonodularis er repræsenteret ved lingula (smal plade af hvid substans, der fra velum medullare superior strækker sig ned i vermis), flocculus (to små frynser, der er delvist isoleret fra resten af hæmisfærerne; ligger fortil og er i forbindelse med vermis) og nodulus (den smalle del af vermis, som er i forbindelse med flocculus); lobus anterior er den del af cerebellums øverste flade, der ligger foran fissura prima; lobus posterior er den resterende del af cerebellum). Overfladeanatomi Folia cerebelli (de tætliggende blade, som overfladen opdeles i af de mange fissurer), fissurae cerebelli, hemispherium cerebelli, vermis cerebelli (den midtstillede del af cerebellum - er kun synlig på cerebellums nederste flade), fissura dorsolateralis (adskiller den dorsale flade fra den ventrale), fissura prima (ligger mellem de forreste 2/3 og den bagerste 1/3 af den øverste flade), lobus anterior (se inddeling), lobus posterior (se inddeling), tonsilla cerebelli (bønnestor fremhvælvning på den nederste del af hæmisfæren), lobus flocculonodularis (se inddeling), nodulus (se inddeling), flocculus (se inddeling), pedunculus cerebellaris inferior, medius et superior (forbinder cerebellum med hhv. medulla oblongata, pons og mesencephalon). Tværsnit På et tværsnit af cerebellum skal følgende beskrives: Nuclei cerebelli: nucleus dentatus (den største centrale kerne; ligner i sin opbygning nucleus olivarius inferior; efferente fibre fra kernen udgør størstedelen af fibrene i pedunculus cerebellaris superior), nucleus emboliformis (lille kerne, der ligger medialt for nucleus dentatus), nucleus globosus (kugleformet kerne, der ligger medialt for nucleus emboliformis), nucleus fastigii (ligger rostralt for nucleus globosus tæt ved midtlinien), cortex cerebelli.

Torup & Svendsen Cerebellum


Samlet redegørelse Redegøre for følgende forbindelser mellem cerebellum og det øvrige centralnervesystem: Tractus vestibulocerebellaris (ligger i pedunculus cerebellaris inferior; indeholder tråde direkte fra n. vestibularis - dog også fra flere af vestibulariskernerne; har relation til ligevægtsreflekserne), tractus spinocerebellaris ventralis et dorsalis (fører proprioceptive impulser fra hele kroppen til cerebellum via hhv. pedunculus cerebellaris superior og inferior; fibrene ender i lobus flocculonodularis), tractus olivocerebellaris (indeholder fibre fra den modsidige nucleus olivarius inferior; løber ud til alle dele af cerebellum), tractus pontocerebellaris (en del af tractus corticopontocerebellaris; løber gennem pedunculus cerebellaris medius til lobus posterior), tractus cerebellorubralis (fibre fra nuclei cerebelli til nucleus ruber, der er et vigtigt knudepunkt for de nerveimpulser, der regulerer tonus i den tværstribede muskulatur) og tractus cerebellothalamicus (efferent bane fra nuclei cerebelli til thalamus via pedunculus cerebellaris superior; nogle af impulserne fortsætter op til motorisk cortex). Blodforsyning Cerebellum bliver forsynet af følgende arterier: a. cerebelli inferior posterior (fra a. vertebralis), a. cerebelli inferior anterior og fra a. cerebelli superior (begge fra a. basilaris); ved manglende blodforsyning optræder svære symptomer.

Torup & Svendsen Diencephalon


Diencephalon

Generelt: Diencephalon (mellemhjernen) er udviklet i væggen af den første hjerneblære og ligger i den rostrale forlængelse af mesencephalon i væggene omkring den 3. ventrikel; herfra er der forbindelse til de to lateralventrikler gennem foramen interventrikulare; det meste af diencephalon er dybt begravet i storhjernen - kun en lille del bagtil og nedadtil er synlig udefra. Inddeling: Diencephalon består både af grå og hvid substans; den grå substans findes i form af et stort antal kerner, der er samlet i følgende områder: thalamus, hypothalamus, epithalamus, metathalamus, og subthalamus. 3. ventrikel og overfladeanatomi: 3. hjerneventrikel ligger i diencephalon og er et saggitalt stillet kileformet hulrum, der nedadtil og bagtil modtager indmundingen af aquaductus mesencephali og som på hver side har forbindelse til hver af de to lateralventrikler gennem foramen interventriculare; 3. ventrikel beskrives med to laterale vægge, en forvæg, en bagvæg, et gulv og et loft. Lateralvæggene: Omfatter to områder - nemlig et afsnit opadtil, som udgøres af medialfladen af de forreste 2/3 af thalamus, og et nederste afsnit, som dannes af hypothalamus; grænsen mellem de to områder er markeret af en fure, sulcus hypothalamicus; umiddelbart foran den forreste pol på thalamus ligger foramen interventriculare med en forreste begrænsning, der udgøres af et tykt bundt af hvid substans, fornix (løber fra området under corpus callosum til corpus mamillare i hypothalamus); de to lateralvægge i 3. ventrikel er hyppigt i kontakt i et lille område, adhasio interthalamica - dog uden funktionel betydning. Forvæggen: Tynd; udgøres af lamina terminalis (grå substans, der strækker sig mellem rostrum corporis callosi og chiasma opticum); opadtil indeholder forvæggen de to columnae fornicis og et bundt af hvid substans, der forbinder højre og venstre hjernehalvdel, commisura anterior; helt fremme på grænsen mellem forvæg og gulv ligger en lille fordybning oven over chiasma opticum - nemlig recessus opticus. Bagvæggen: Heri indgår corpus pineale og et tyndt bundt af hvid substans, commissura posterior; en fordybning, recessus pineale strækker sig op i stilken på corpus pineale.



Gulvet: Dannes mest af hypothalamus - nævnt forfra chiasma opticum, infundibulum (forbindelsen mellem gulvet af diencephalon og hypofysen - hypofysestilken), tuber cinereum (et område i den grå substans i diencephalon, hvorfra hypofysestilken afgår), corpora mamillaria (små, glatte halvkugleformede prominenser, der ligger side om side i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis) og substantia perforata posterior; allerbagerst ligger mesencephalon. Loftet: Spænder sig mellem de øverste rande af lateralvæggene, der vender op mod fissura transversa cerebri; loftet indeholder ikke nervevæv, men udgøres af tela choroidea; i loftet findes et saggitalt forløbende plexus choroideus ventriculi tertii. Thalamus: Overfladeanatomi: Thalamus er to store ovoide samlinger af grå substans, der ligger på hver side af midtlinien i lateralvæggen af 3. ventrikel; længdeakserne for de to thalami konvergerer fortil, hvor den rostrale pol, tuberculum anterius thalami, ligger tæt ved midlinien; de to thalami er her hyppigt i kontakt i et lille område, adhasio interthalamica - dog uden funktionel betydning; den bagerste pol på thalamus, pulvinar thalami, ligger lige under telencephalon og rager som et halvtag ud oven den øverste, laterale del af mesencephalon. Kerner og forbindelser: I thalamus er nervecellerne anordnet i kerner, der igen danner kernegrupper; de enkelte kernegrupper er i varierende omfang adskilt af hvid substans, lamina medullaris thalami, der på et horisontalsnit nærmest er Y-formet og opdeler kernerne i en forreste (nuclei anteriores), en medial (nuclei mediales) og en venterolateral gruppe (nucleus ventralis anterior, nucleus ventralis lateralis, nuclei ventrales posteriores); der findes også enkelte kerner indlejret i lamina medullaris thalami - kaldes nuclei intralaminares. Nuclei anteriores: Disse kerner modtager et tykt fiberbundt, tractus mamillothalamicus, fra corpus mamillare; fasciculus mamillothalamicus transmitterer impulser fra hippocampus gennem fornix; er altså herigennem i forbindelse med det limbiske system; nuclei anteriores sender tråde tilbage til corpora mamillaria. Nuclei mediales: Har forbindelse til alle de øvrige kernegrupper i thalamus og modtager desuden fibre fra frontalcortex (radiationes thalamica anteriores) og fra corpus amygdaloideum; har desuden reciprok forbindelse til både corpus striatum og hypothalamus. Nucleus ventralis anterior: Modtager tråde fra nucleus dentatus i cerebellum, globus pallidus, og corpora mamillaria og har reciprok forbindelse til den motoriske hjernebark. Nuclei ventralis lateralis: Modtager også fibre fra nucleus dentatus i cerebellum i den modsatte side gennem pedunculus cerebellaris superior; fiberbundtet kaldes tractus dentothalamicus.



Nuclei ventrales posteriores: Her ender lemniscus medialis (den rostrale fortsættelse af bagstrengsbanerne),

lemniscus spinalis (den rostrale fortsættelse af de to tracti spinothlalamici), lemniscus trigeminalis (herigennem går sensoriske impulser fra hele ansigtet fra n. trigeminus), radiationes thalamica centrales (tråde fra thalamus til cortex cerebri).

Hypothalamus: Hypothalamus er et tyndt kileformet område, der ligger neden under og medialt for thalamus i væggen og bunden af 3. ventrikel; mellem thalamus og hypothalamus findes en tydelig fure, sulcus hypothalamicus; til hypothalamus medregnes nævnt forfra chiasma opticum, infundibulum (forbindelsen mellem gulvet af diencephalon og hypofysen - også kaldet hypofysestilken), tuber cinereum (et område i den grå substans i diencephalon, hvorfra hypofysestilken afgår), corpora mamillaria (små, glatte halvkugleformede prominenser, der ligger side om side i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis).



Funktion: Hypothalamus er det overordnede centrum for regulationen af aktiviteterne i indvoldsorganerne; desuden er hypothalamus centrum for nogle specialisrede autonome reflekser: Kontrol med føde- og væskeindtagelse, Temperaturregulation (f.eks. ved styring af svedsekretionen og hudkappillærernes gennemstrømmelighed), Regulering af seksualaktivitet (styrer hypofysens produktion af gonadotrope hormoner) og Kontrol med endokrine funktioner (nede under hypothalamus i sella turcica i kilebenslegemet ligger hypofysen, der er en endokrin kirtel, der producerer hormoner, som bl.a. regulerer mange af organismens andre endokrine kirtler; hypofysen er opdelt i en forlap og en baglap; i forlappen findes celler, der producerer hormoner, mens baglappen indeholder axoner fra nerveceller beliggende i to kerneområder i hypothalamus, nucleus supraopticus og nucleus paraventricularis; nucleus supraopticus omfatter en lille cellegruppe, der ligger foran, og en gruppe, der ligger bagved tractus opticus; nucleus paraventricularis ligger umiddelbart under ependymlaget af 3. ventrikel; nerveceller i de to kerner er neurosekretorer, idet deres cytoplasma syntetiserer hormoner; hormonerne bliver koblet til særlige transportproteiner, som derefter transporterer dem inde i axonerne igennem hypofysestilken til hypofysens baglap, som påvirkes; også hypofysens forlap står under direkte indflydelse af hypothalamus, idet et specielt kapillærnet transporterer hormoner fra hypothalamus til hypofysens forlap; sammenfattende kan siges, at hypothalamus er det område i centralnervesystemet, der er ansvarlig for organismens overlevelse og reproduktion.



Kerner og forbindelser: Nucleus supraopticus (se ovenfor), nucleus paraventricularis (se ovenfor), nucleus suprachiamaticus (lille samling nerveceller, der ligger under den forreste del af nucleus supraopticus; deres aktivitet varierer igennem døgnet - har indflydelse på produktionen af melatonin i corpus pineale; modtager tråde direkte fra tractus opticus), eminentia mediana (en frembuling midt på tuber cinereum), corpus mamillare (lille, glat halvkugleformede prominens, der ligger i bunden af diencephalon bag ved tuber cinereum og foran fossa interpeduncularis; fra corpus mamillare går et bundt hvid substans, tractus mamillothalamicus, op til den anteriore kernegruppe i thalamus; i corpus mamillare ender fornix, der er et tykt bundt af fibre, der fører impulser fra hippocampus. Øvrige forbindelser:

Afferente fibre: omfatter tråde, der fører lugteimpulser, smagsimpulser samt sensoriske impulser fra hud og viscera; trådene ligger diffust og kun få er samlet i bundter: fasciculus telencephalicus medialis ("the medial forebrain bundle"; ligger lateralt i hypothalamus og forbinder alle de hypothalamiske kerner med rhinencephalon og med formatio reticularis i hjernestammen), fornix (se ovenfor).

Efferente fibre: tractus mamillothalamicus (se ovenfor), fasciculus longitudinalis dorsalis (forbinder thalamus med de autonome kerner i hjernestammen); desuden ubenævnte tråde til formatio reticularis, globus pallidus og til den mediale kernegruppe i thalamus og videre herfra til frontalcortex. Epithalamus: Epithalamus omfatter corpus pineale samt nogle hertil knyttede kerneområder; corpus pineale (koglekirtlen) er et dråbeformet organ med endokrine funktioner; det er 8 mm langt og tilhæftet den bagerste del af loftet i 3. ventrikel; indeholder ingen nerveceller med gliaceller og kirtelceller; producerer et hormon, melatonin (har hæmmende indflydelse på aktiviteten i kønskirtlerne og i mange endokrine kirtler), som frigives i cerebrospinalvæsken og i karsystemet; produktionen reguleres af sympatiske nerver med trofisk centrum i ganglion cervicale superius, men er også under indflydelse af nucleus suprachiasmaticus i hypothalamus, som modtager tråde fra øjets nethinde gennem tractus opticus; ved lyspåvirkning af øjets nethinde nedsættes aktiviteten i corpus pineale; i epithalamus ligger også comissura posterior. Metathalamus: Fællesbetegnelsen for corpus geniculatum mediale og corpus geniculatum laterale; det er to forhøjninger, der ligger nede under pulvinar thalami; corpus geniculatum mediale tilhører hørebanen og er forbundet med colliculus inferior ved brachium colliculus inferioris; fra corpus geniculatum mediale sendes høreimpulserne videre til hørecortex (area 41 og 42) gennem radiatio acustica; corpus geniculatum laterale tilhører synsbanen og e forbundet med colliculus superior ved brachium colliculi superioris; fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsimpulserne op til synscortex (area 17, 18 og 19) gennem radiatio optica. Subthalamus:



Er placeret dybt inde i diencephalon imellem thalamus og mesencephalon tæt op mod capsula interna; subthalamus ligger lateralt for hypothalamus; her findes en stor kerne, nucleus subthalamicus, der på frontalsnit gennem diencephalon har form som en bikonveks linse; nucleus subthalamicus har forbindelse med tegmentum mesencephali, nucleus ruber og formatio reticularis; især vigtigt er efferente fibre til globus pallidus, hvorigennem nucleus subthalamicus regulerer mængden af de impulser, der forlader globus pallidus; sygdommen hemibællisme opstår ved destruktion af den ene sides nucleus subthalamicus; medfører voldsom ufrivillig motorik i den pågældende side.

Torup & Svendsen Hjernenervekerner


Hjernenervekerner

N. I (n. olfactorius): Udgøres af de ca. 20 nn. olfactorii, der afgår fra bulbus olfactorius og løber gennem hullerne i lamina cribrosa til næsehulens regio olfactoria; nn. olfactorii er samlinger af axoner fra sanseceller i lugteepithelet; inde i bulbus ind axoner i synapse med store pyramideformede nerveceller (mitralceller), hvis axoner fører lugtimpulserne bagud i tractus olfactorius; impulserne betragtes som speciel visceral afferente.

N. II (n. opticus): Strækker sig fra chiasma opticum ned til papilla nervi optici i bulbus oculi; øjets nethinde er udviklet fra diencephalon og er under langt det meste af sit forløb omskedet af de tre hjernehinder; de afferente fibre udgør langt den største del af n. opticus; de er axoner fra ganglieceller i retina, som løber videre gennem chiasma opticum, hvor halvdelen krydser midtlinien; fibrene fortsætter i tractus opticus og de fleste ender i corpus geniculatum laterale, men enkelte fortsætter direkte til hypothalamus eller colliculus superior; fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsbanen som et bredt fiberbundt, radiatio optica, op til det primære synscentrum i area 17 i occipitallappens hjernebark; synssansen klassificeres som speciel somatisk afferent.

N. III (n. oculomotorius): Indeholder somatisk efferente (til den tværstribede muskulatur i orbita) og almen visceral efferente (præganglionære, parasympatiske tråde til to glatte muskler i øjet); fibrene kommer fra nucleus nervi oculomotorius og nucleus oculomotorius accessorius, der begge ligger rostralt i mesencephalon i substantia grisea centralis; oculomotoriuskernerne er bilateralt corticalt innerveret; endvidere modtages tråde fra fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularis- og cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernerne løber nerven ventralt og medialt tværs igennem nucleus ruber til sit apparente udspring på den mediale flade af pedunculus cerebri.

N. IV (n. trochlearis): Somatisk efferent (innerverer m. obliquus superior); kernen, nucleus nervi trochlearis, ligger i substantia grisea centralis i bunden af aquaductus mesencephali; modtager tråde fra cortex på begge sider, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra tectum mesencephali; fra kernen løber axonerne i en bue rundt om substantia grisea centralis, for derefter at dreje kaudalt og medialt ned i velum medullare craniale, hvor fibre krydser, inden nerven løber ud til sit apparente udspring på bagsiden af hjernestammen.

N. V (n. trigeminus): Indeholder speciel visceral efferente fibre til tyggemusklerne, somatisk afferente fibre fra hovedets hud, fra tænderne og fra slimhinden i næse- og mundhule; de efferente fibre har udgangspunkt i nucleus motorius n. trigemini - en ellisoid samling af grå substans, der



ligger i pons; kernen modtager tråde fra begge hjernehalvdele gennem tractus corticonuclearis; desuden kommer axoner fra de sensoriske trigeminuskerner, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra formatio reticularis; de fleste afferente fibre i n. trigeminus har trofisk centrum i ganglion trigeminale; inde i pons deler de sensoriske tråde sig i ascenderende og descenderende grene; de descenderende løber ned i tractus spinalis n. trigemini og herfra ind i nucleus spinalis n. trigemini i medulla oblongata (har primært betydning for exteroceptive smerte og temperaturimpulser); nogle af de ascenderende tråde i n. trigeminus søger over til synapse i nucleus pontis n. trigemini, der ligger lateralt for den motoriske kerne; her omkobles dybdesensibilitet (proprioception) og diskriminerende tryk- og berøringsimpulser; andre af de ascenderende fibre løber op i mesencephalon til nucleus mesencephalicus n. trigemini; denne fører propriceptive impulser fra tygge- og øjenmuskler samt fra den mimiske ansigtsmuskulatur.

N. VI (n. abducens): Somatisk efferent (innerverer m. rectus lateralis); kernen, nucleus nervi abducentis, ligger nær midtlinien i pons i gulvet af 4. ventrikel under colliculus facialis; kernen er kontralateralt corticalt innerveret; desuden er der forbindelser til fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularis- og cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernen søger fila radicularia n. abucentis ventralt og lateralt og træder frem mellem underkanten af pons og pyramis medullae oblongata.

N. VII (n. facialis): Indeholder speciel visceral efferente tråde til tværstribet muskulatur, almen visceral efferente (parasympatiske) tråde til glandula lacrimalis og de fleste kirtler i næsehule og svælg, speciel visceral afferente smagstråde fra ganen og fra de forreste 2/3 af tungeslimhinden samt enkelte almen visceral afferente tråde, der fører dybdesensibilitet fra ansigtet; n. facialis har forbindelse til tre kerner: nucleus n. facialis (ligger neden under og lidt lateralt for abducenskernen i pons, hvor den danner en prominens i 4. ventrikel, colliculus facialis), nucleus salvatorius superior (lille samling af nerveceller i formatio reticularis dorsalt og lateralt for den motoriske facialiskerne i pons; nervecellernes axoner er præganglionære, parasympatiske tråde, der efter synapse i ganglion submandibulare går ud til diverse kirtler), nucleus solitarius (ligger i medulla oblongata lateralt for nucleus dorsalis n. vagi; modtager tråde, der fører sensoriske impulser fra indvoldsorganerne; tråde fra n. facialis fører først og fremmest smagsimpulser, og de har deres trofiske centrum i ganglion geniculi); fila radicularis n. facialis løber først rostralt bagved abducenskernen; danner herefter et skarpt knæk, genu n. facialis, og løber nu oven over og lateralt kaudalt abducenskernen til dens apparente udspring i furen under pons.

N. VIII (n. vestibulocochlearis): Fører impulser fra følgende kategorier: speciel somatisk afferente (høre- og ligevægtsimpulser); har sit apparente udspring i furen under pons umiddelbart lateralt for n. facialis (og n. intermedius); det trofiske centrum for fibrene er bipolare ganglieceller i ganglion cochleare og ganglion vestibulare; de kerner, der er relateret til n. vestibulocochlearis er beliggende i den dorsale del af pons og medulla oblongata; straks efter deres indtræden i pons deler fibrene sig omkring pedunculus cerebellaris, således at hørebanerne, pars cochlearis, løber lateralt, mens ligevægtsbanerne, pars vestibulares,



løber medialt; pars cochlearis ender i nuclei cochlearis ventralis et posterior; efter synapse undergår hørebanerne en partiel krydsning for at fortsætte i lemniscus lateralis, der i mesencephalon ligger på den laterale side af lemniscus medialis (bagstrengsbanernes rostrale fortsættelse); lemniscus lateralis løber op til colliculus inferior, hvor mange fibre ender; resten løber videre til corpus geniculatum mediale og herfra op til cortex cerebri (area 41, 42 og 22) gennem radiatio optica; pars vestibularis løber til bunden af 4. ventrikel; nogle få tråde løber ubrudte ud i cerebellum, men størstedelen ender i nuclei vestibulares, der ligger i den rostrale halvdel af bunden af 4. ventrikel; fra disse kerner er der forbindelser til cerebellum, til forhornene i medulla spinalis og til fasciculus longitudinalis medialis.

N. IX (n. glossypharyngeus): Er både motorisk og sensorisk; fibertyper: speciel visceral efferente (til m. stylopharyngeus), almen visceral efferente (præganglionære, parasympatiske tråde, der efter en omkobling i ganglion oticum, fører sekretoriske impulser til glandula parotidea), almen visceral afferente (fra slimhinden i pharynx), speciel visceral afferente (dels smagstråde fra tungens bagerste 1/3, dels afferente tråde fra sinus caroticus og glomus caroticum; de speciel visceral efferente tråde har deres oprindelse i nucleus ambiguus, ligger i medulla oblongata bag ved nucleus olivarius caudalis; de almen visceral efferente tråde kommer fra en lille kerne, nucleus salvatorius inferior, der ligger i formatio reticularis oven over nucleus ambiguus; trådene med sensoriske impulser har trofisk centrum i to små sensoriske ganglier, ganglion superius og ganglion inferius, og ender i nucleus solitarius (ligger i medulla oblongata lateralt for nucleus dorsalis n. vagi; modtager tråde, der fører sensoriske impulser fra indvoldsorganerne; for n. glossypharyngeus drejer det sig om sensoriske tråde - herunder også smagstråde).

N. X (n. vagus): Indeholder speciel visceral efferente fibre (til den tværstribede muskulatur i pharynx og larynx), almen visceral efferente fibre (til indvoldsorganer i thorax og abdomen), almen visceral afferente fibre (fra slimhinden i pharynx og larynx og fra indvoldsorganer i thorax og abdomen), almen visceral afferente fibre (smagstråde fra smagsløg på epiglottis), somatisk afferente fibre (fra huden i den ydre øregang); trådene til den tværstribede muskulatur kommer fra nerveceller i nucleus ambiguus (ligger i medulla oblongata bag ved nucleus olivarius caudalis), som modtager tråde fra begge hjernehalvdele gennem tractus corticonuclearis; de visceral efferente (parasympatiske) tråde har trofisk centrum i nucleus dorsalis n. vagi, som ligger umiddelbart lateralt for hypoglossuskernen nedadtil i bunden af 4. ventrikel; de visceral afferente fibre har trofisk centrum i det sensoriske ganglion inferius og ender i nucleus solitarius i medulla oblongata (består af tre afsnit, hvor det øverste modtager smagstråde gennem n. facialis, det midterste modtager sensoriske tråde - herunder også smagstråde - fra n. glossypharyngeus, mens det nederste afsnit modtager trådene fra n. vagus); de somatisk afferente fibre i n. vagus er exteroceptive impulser fra det ydre øre og ydre øregang; har deres trofiske centrum i ganglion superius og ender i nucleus spinalis n. trigemini.

N. XI (n. accessorius): Består af en spinal og en cranial rod, der har hver deres apparente udspring; den cranielle rod kommer frem nedad til i furen bag oliva i form af 4-5 fila radicularia, som smelter og



løber ned mod foramen jugulare; den spinale rod kommer med et antal fila radicularia fra den laterale flade af medulla spinalis midt mellem spinalnervernes forreste og bagerste rødder - når ned i niveau med 5. cervicalsegment; den spinale rod løber gennem foramen magnum, hvorefter den mødes med den cranielle rod og løber mod foramen jugulare; i foramen jugulare udveksles enkelte fibre mellem de to rødder, hvorefter de skilles ved at den cranielle rod som ramus internus løber ind i n. vagus; resten af n. accessorius kaldes ramus externus - innerverer m. sternocleidomastoideus og m. trapezius; axonerne i den cranielle rod er speciel visceral efferente tråde fra nucleus ambiguus og almen visceral efferente tråde fra nucleus dorsalis n. vagi; axonerne i den spinale rod stammer fra nerveceller i forhornene i den grå substans i medulla spinalis.

N. XII (n. hypoglossus): Indeholder somatisk efferente fibre til tungens muskler; nucleus n. hypoglossi ligger nær midtlinien i den nederste del af medulla oblongata; kernen modtager tråde fra cortex cerebri på modsatte side via tractus corticonuclearis; axonerne løber venterolateralt til det apparente udspring i furen foran oliva.

Torup & Svendsen Hjernenerver


Oversigt over hjernenerver

N. I n. olfactorius N. II n. opticus N. III n. oculomotorius N. IV n. trochlearis N. V n. trigeminus N. VI n. abducens N. VII n. facialis N. VIII n. vestibulocochlearis N. IX n. glossypharyngeus N. X n. vagus N. XI n. accessorius N. XII n. hypoglossus



N. I (n. olfactorius): Speciel visceral afferent. Lugtnerven; apparent udspring på undersiden af bulbus olfactorius; udgøres på hver side af ca. 20 små nervebundter, som passerer op gennem hullerne i lamina cribrosa for at ende i bulbus olfactorius; fibrene er i modsætning til andre afferente tråde ikke udløbere fra ganglieceller men udløbere fra perifert beliggende sanseceller, som hver fortsætter i en central udløber; 2. neuron forløber videre i tractus olfactorius. N. II (n. opticus): Speciel somatisk afferent. Synsnerven; opstår fra gangliecellelaget i retina; både udviklingsmæssigt og strukturelt må denne nerve betragtes som en hjernedel; apparent udspring chiasma opticum; løber herfra frem i subarachnoidalrummet (under 2. hjernehinde); passerer gennem canalis opticus for at fortsætte skråt fremad i orbita omtrent aksialt i muskelkeglen (dannet af de fire mm. recti) til bulbus oculi; opbygget af et stort antal nervefibre - hos mennesket ca. 30% af samtlige nervefibre; hver omgivet af en tyk myelinskede; de mangler Schwann'ske skeder, men i stedet findes gliaceller langs nervetrådenes forløb; n. opticus er omgivet af en skede af alle tre hjernehinder, der når helt frem til bulbus; pia mater sender talrige karførende septa ind i nerven. N. III (n. oculomotorius): Somatisk efferent (nucleus nervi olfactorii); almen visceral efferent = parasympatisk (nucleus oculomotorius accessorius). Den største af øjenmuskelnerverne; navnet skyldes, at en er øjeæblets vigtigste bevægenerve; innerverer orbitas muskler med undtagelse af m. rectus lateralis (n. abducens) og m. obliquus superior (n. trochlearis); indeholder desuden parasympatiske tråde til m. ciliaris (justerer linsens krumning) og m. sphincter pupillae (indsnævrer pupillen); apparent udspring på medialkanten af pedunculus cerebri tæt ved fossa interpeduncularis; bryder frem ved overkanten af pons; løber først frem mellem a. cerebelli superior og a. ceribri posterior i cisterna interpeduncularis; perforerer dernæst dura i fossa cranii media udfor processus clinoideus posterior; løber dernæst frem i lateralvæggen af sinus cavernosus, hvor den ligger over n. trochlearis og de to første trigeminusgrene; træder ind i orbita gennem fissura orbitalis superior; deler sig til slut i annulus tendineus communis i sine to endegrene: ramus superior og ramus inferior. Ramus superior: Løber opad lateralt for n. opticus for at innervere m. rectus superior og m. levator palpebra superioris. Ramus inferior: Løber nedad lateralt for n. opticus for at afgive grene til mm. recti inferior et medialis og ende i m. obliquus inferior. Grene: radix oculomotoria: kort gren fra ramus inferior n. oculomotorius til ganglion ciliare, hvori viscerale parasympatiske efferente tråde til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae.



Ganglie med relation til n. oculomotorius: Ganglion ciliare: På størrelse med et knappenålshoved; affladet og firkantet; ligger i bagerste del af orbita 1-1½ cm bag bulbus oculi. Rødder: parasympatisk: fra n. oculomotorius via radix oculomotoria til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. ophthalmica via radix sympatica til mm. ciliaris og m. sphincter pupillae. sensorisk: fra n. nasociliaris via ramus communicans cum ganglio ciliari til hele bulbus oculi. Fraførende grene: nn. ciliaris breves: løber langs n. opticus; alle tre rødder er sammenblandede i dem. N. IV (n. trochlearis): Somatisk efferent (nucleus nervi trochlearis) Den mindste af hjernenerverne; forsyner kun en muskel - nemlig m. obliquus superior, hvis trochlea har givet nerven navn; afgår - modsat alle andre hjernenerver - fra dorsalsiden af hjernestammen, idet dens apparente udspring findes på mesencephalon tæt ved overkanten af pons; viser sig på basis cerebri i mellemrummet mellem pedunculus cerebri og tindingelappen; fortsætter sit forløb frem i subarachnoidalrummet for at perforere dura i den frie kant af tentorium cerebelli poterolateralt for n. oculomotorius; løber derefter frem i lateralvæggen af sinus cavernosus under n. oculomotorius og over første trigeminusgren (n. ophthalmicus); træder ind i orbita gennem fissura orbitalis superior og løber medialt og fremad mellem m. levator palpebra superioris og periorbita for at ende i m. obliquus superior. N. V (n. trigeminus): Speciel visceral efferent (nucleus motorius nervi trigemini); almen somatisk afferent (nucleus spinalis nervi trigemini, nucleus pontinus nervi trigemini, nucleus mesencephalicus nervi trigemini). Ansigtets vigtigste sensitive nerve; apparent udspring på lat. del af pons' forflade; udspringer med en større sensitiv rod (radix sensoria) og mindre motorisk rod (radix motoria); løber begge i cerebrospinalvæsken i cisterna pontis; når subdural lokalisation i fossa cranii media; den sensitive rod udbreder sig her i ganglion trigeminale, som ligger i impressio trigeminale på forfladen af pars petrosa ossis temporalis; herfra fortsætter nerven i tre store grene: n. ophthalmicus, n. maxillaris og n. mandibularis; alle tre sender hver en gren til innervation af dura mater encephali (ramus meningeus). N VI (n. ophthalmicus):



Løber fra ganglion trigeminale direkte ind i lateralvæggen af sinus cavernosus (ligger nedenunder n. oculomotorius og n. trochlearis, over n. maxillaris og lat. for n. abducens); deler sig umiddelbart før fissura orbitalis superior i: n. lacrimalis, n. frontalis og n. nasociliaris. n. lacrimalis: Mindste af endegrenene; løber i orbita på grænsen mellem loft og lat. væg mod lat. øjenkrog; ender i hud og conjunctiva; modtager anastomose (ramus communicans cum n. zygomatico) fra n. zygomaticus (fra n. maxillaris), som fører sekretoriske tråde til glandula lacrimalis (tårekirtlen). n. frontalis: Tykkeste af endegrenene; frem mellem periorbita og m. levator palpebra superioris for som n. supraorbitalis at forlade orbita gennem foramen supraorbitale, der forsyner pandehuden helt op til vertex. Grene: n. supratrochlearis: krydser hen over trochlea og forsyner huden over glabella og den med. øjenkrog. n. nasociliaris: Øjeæblets sensoriske nerve; gennem annulus tendineus communis sammen med n. abducens og de to endegrene fra n. oculomotorius (mellem rectus superior og n. opticus); forlader orbita som n. infratrochlearis udfor med. øjenkrog, hvor den ender i huden over næseroden. Grene: nn. ciliares longi: afgår fra bagerste del af n. nasociliaris; løber langs synsnerven og fører sensitive tråde til forreste del af øjeæblet samt sympatisk motoriske fibre til m. dilator pupillae (udvider pupillen); de sympatiske fibre stammer fra plexet omkring a. carotis externa. nn. ciliares breves: fører sensitive tråde fra alle dele af øjeæblet (dvs. fra både cornea og sclera); passerer ganglion ciliare og går som ramus communicans cum ganglio ciliari til n. nasociliaris. n. ethmoidalis anterior: søger op i fossa cranii anterior og løber frem på sibenets lamina cribrosa (innerverer forreste sibensceller); passerer gennem fin spalte ved overkanten af lamina cribrosa og ned i næsehulen; ud af næsehulen på grænsen mellem knogle og brusk for som r. nasalis ext. at forsyne næseryg og -spids med sensitive tråde. n. ethmoidalis posterior: gennem foramen ethmoidalis posterius ind til slimhinden i sinus sphenoidalis; innerverer desuden de bagerste sibensceller. N. VII (n. maxillaris): Mellemste af trigeminusgrenene; rent sensitiv; løber frem i nederste del af lateralvæggen i sinus cavernosus; forlader kraniekaviteten gennem foramen rotundum og løber derefter ind i fossa pterygopalatina; herfra ind i orbita gennem fissura orbitalis inferior for her at ændre navn til n. infraorbitalis; ligger først i sulcus, så i canalis og til sidst i foramen infraorbitale, hvorfra den spreder sig som pes anserinus minor til nederste øjenlåg, ala nasi og overlæben (sensorisk). Grene:



nn. pterygopalatini: 2-3 korte stammer hvortil ganglion pterygopalatinum er ophængt i fossa pterygopalatina; fører sensoriske tråde til gane, næsehule, næsesvælg og øjenhule. n. zygomaticus: afgår i fossa pterygopalatina og kommer ind i orbita gennem fissura orbitalis inferior; løber her langs lateralvæggen og deler sig i: ramus zygomaticofacialis (til huden over kindbenet) og ramus zygomaticotemporalis (til forreste del af tindingeregionen); særligt indeholder n. zygomaticus parasympatiske tråde til glandula lacrimalis (fra geniculum n. facialis via n. petrosus major og n. canalis pterygoideus), som via ramus communicans cum n. zygomatico når til n. lacrimalis og med denne til kirtlen. nn. alveolares superioris: flere grene; bagerste afgår direkte fra n. maxillaris (og ned gennem foramina alveolaria til bag- og lateralvæg af sinus maxillaris), midterste og forreste fra n. infraorbitales (og ned i lateral- og forvæggen af sinus maxillaris); alle nn. alveolares superioris afgiver tråde til kæbehuleslimhinden og danner så plexus dentalis superioris, hvorfra fine rødder descenderer til tandrødder og gingiva. Ganglie med relation til n. maxillaris: Ganglion pterygopalatinum: Ligger i øverste del af fossa pterygopalatina under og med. for n. maxillaris. Rødder: parasympatisk: fra n. facialis (n. intermedius) via n. petrosus major og n. canalis pterygoideus til tårekirtlen samt næsens og ganens kirtler; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra n. petrosus profundus via n. canalis pterygoideus til næsens og ganens kirtler. sensorisk: fra n. maxillaris via nn. pterygopalatini til gane, næsehule, næsesvælg og øjenhule. Fraførende grene: rr. orbitales: gennem fissura orbitalis superior til periorbita. rr. nasales posteriores superiores mediales et laterales: gennem foramen sphenopalatinum til næsehulens øverste og bagerste del (sensorisk). n. nasopalatinus: gennem foramen sphenopalatinum til septum nasi og videre gennem canalis incisivus til forreste del af ganen. n. palatinus major: gennem canalis palatinus major til den hårde gane. nn. palatini minores: gennem canales palatini minores til den bløde gane. r. pharyngeus: til næsesvælget. N. VIII (n. mandibularis): Største af trigeminusgrenene; blandet nerve, hvis sensoriske tråde primært forsyner underkæben og hvis motoriske tråde forsyner de fra 1. branchiebue deriverede muskler; forlader kraniekaviteten gennem foramen ovale; en lille gren, ramus meningeus, løber op gennem foramen spinosum til innervation af dura; n. mandibualris deler sig lige under foramen ovale i to korte stammer: en forreste mindre og en bagerste større stamme. Forreste mindre stamme: Overvejende motorisk, idet den innerverer de fire tyggemuskler: m. temporalis, m. masseter, m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis (flere af grenene må først



gennembryde "pterygoideermuren"); grenen til m. pterygoideus medialis innerverer desuden - efter at være gået ubrudt gennem ganglion oticum - m. tensor tympani og m. tensor veli palatini; de sensitive tråde fra forreste stamme er samlet i n. buccalis, der innerverer huden over kinden (m. buccalis er innerveret af ramus buccalis n. facialis). Bagerste større stamme: Overvejende sensitiv; den afgiver n. auriculotemporalis og deler sig derefter i sine to endegrene: n. alveolaris inferior og n. lingualis. n. auriculotemporalis: Ren sensitiv; lægger sig i en slynge om a. meningea media; løber bagud på medialsiden af m. pterygiodeus lateralis mellem lig. sphenomandibulare og collum mandibulae; ligger herefter dybt i parotideasubstansen og fortsætter op over roden af arcus zygomaticus foran den bruskede øregang bagved a. temporalis superficialis til midterste 2/4 af tindingeregionen; tæt ved udspringet anastomoserer n. auriculotemporalis med ganglion oticum; modtager herigennem parasympatiske tråde til glandula parotideus (fra n. glossypharyngeus via n. petrosus minor); disse tråde afgives som rr. parotidei til kirtlen. n. alveolaris inferior:

Største af endegrenene fra n. mandibularis; overvejende sensitiv; ligger i sit første forløb i spatium lateropharyngeum bagved og lidt lat. for n. lingualis; de to nerver ligger her medialt for m. pterygoideus lateralis for så at passere gennem pterygoideerinterstitiet ud i regio infratemporalis; nerverne skilles nu, idet n. alveolaris inferior løber gennem foramen mandibulae ind i canalis mandibulae; ligger her sammen med a. og v. alveolaris inferior; forsyner via plexus dentalis inferior tænder og gingiva i undermunden. Grene: ramus mylohyoideus: afgives umiddelbart inden foramen mandibulae; løber ned på undersiden af m. mylohyoideus innerverende denne samt venter anterior m. digastrici. n. mentalis: gennem foramen mentale på mandibulae til huden over hagen og underlæben. n. lingualis: Ren sensitiv nervestamme; mindre end n. alveolaris inferior; ligger i sit første forløb i spatium lateropharyngeum foran og lidt med. for n. alveolaris inferior; de to nerver ligger her medialt for m. pterygoideus lateralis for så at passere gennem pterygoideerinterstitiet ud i regio infratemporalis; nerverne skilles nu, og n. lingualis modtager chorda tympani (fra 3. stykke af n. facialis), der medfører viscerale parasympatisk efferente tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de som postganglionære fibre i n. lingualis fortsætter til glandulae submandibularis et sublingualis samt til mundhulens små spytkirtler; længere nede ligger n. lingualis langs m. styloglossus for sammen med denne at perforere svælgvæggen og komme ind i mundhulen; løber herfra nedad på den øverste del af lateralfladen af m. hyoglossus for til slut at splitte sig op i sine endegrene, der forsyner de forreste 2/3 af tungen med sensitive tråde. Grene: n. sublingualis: til slimhinden i regio sublingualis.



Ganglier med relation til n. mandibularis: Ganglion oticum: Ligger med. for n. mandibularis under foramen ovale. Rødder: parasympatisk: fra n. glossopharyngeus via n. tympanicus, plexus tympanicus og n. petrosus minor (sammen med n. auriculotemporalis fra n. mandibularis) til glandula parotidea; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. meningea media til glandula parotidea. sensorisk: fine fibre fra n. mandibularis. motorisk: motoriske fibre fra n. pterygoideus medialis, der uden afbrydelse passerer gennem gangliet til m. tensor tympani og m. tensor veli palatini. Fraførende grene: Små grene til n. auriculotemporalis og mm. tensores tympani et veli palatini. Ganglion submandibulare: Ligger øverst på lateralfladen af m. hyoglossus lige over glandula submandibularis. Rødder: parasympatisk: fra n. facialis via chorda tympani, n. lingualis og små tråde fra n. lingualis til gangliet til glandulae submandibularis et sublingualis og til tungens kirtler; afbrydes i gangliet. sympatisk: fra plexet omkring a. facialis til netop nævnte kirtler. sensorisk: fra n. lingualis via små tråde fra n. lingualis til gangliet og tilbage igen til n. lingualis Fraførende rødder: rr. glandulares: til glandula submandibularis. Fine tråde til n. lingualis og videre ud til glandula sublingualis og tungens kirtler. N. VI (n. abducens): Somatisk efferent (nucleus nervi abducentis). Innerverer kun en muskel - nemlig m. rectus lateralis, hvis abducerende virkning har givet nerven navn; apparent udspring ved underkanten af pons foran pyramis medulla oblongatae; løber først frem i cisterna pontis for ved clivus at perforer dura og træde ned i sinus cavernosus, hvor den løber medialt for n. ophthalmicus og under a. carotis interna; træder til sidst ind i orbirta gennem fissura orbitalis superior indenfor annulus tendineus communis; løber i orbita lateralt og opad for at ende i medialsiden af m. rectus lateralis. N. VII (n. facialis): Speciel visceral efferent (nucleus nervi facialis); almen visceral efferent - sympatisk (nucleus salvatorius superior); almen visceral afferent (nucleus solitarius); speciel visceral afferent (nucleus solitarius). Først og fremmest ansigtets motoriske nerve; innerverer den mimiske ansigtsmuskulatur, m. stylohyoideus, venter posterior m. digastrici og m. stapedius; indeholder



parasympatiske tråde til glandulae lacrimalis, submandibularis og sublingualis; desuden smagstråde fra tungens forreste 2/3 (papillae fungiformes) samt sensoriske fibre fra trommehinde, øregang og aurikel; har stor motorisk samt lille sensorisk og parasympatisk rod, sidstnævnte kaldet n. intermedius; apparent udspring ved overkanten af medulla oblongata mellem n. abducens medialt og n. vestibulocochlearis lateralt; de to rødder krydser sammen med n. vestibulocochlearis gennem cisterna cerebellopontina i fossa cranii posterior (mellem cerebellum og pons); ind i meatus acusticus internus; i bunden af gangen forenes facialiskomponenterne og fortsætter alene ud i canalis facialis. Canalis facialis:

Løber i 1. stykke lateralt og fremad; danner pludselig et skarpt knæk, geniculum n. facialis; nerven er let fortykket i geniculum, idet ganglion geniculi er beliggende her (indeholde pseudounipolare cellelegemer for nervens afferente tråde, dvs. smagstråde og sensitive tråde fra det ydre øre); herfra løber 2. stykke, som danner prominentia canalis facialis i medialvæggen af cavitas tympanica, bagud og lateralt; i 3. stykke bøjer nerven nedad bagved cavitas tympanica til foramen stylomastoideum (se "Videre forløb"). Grene i canalis facialis: n. petrosus major: afgår fra geniculum n. facialis; træder ind i fossa cranii media gennem fint hul på forfladen af pars petrosa ossis temporalis; fortsætter nedad og medialt i en fure på knoglen til foramen lacerum, i hvis brusk den modtager n. petrosus profundus fra det sympatisk plexus omkring a. carotis interna; danner derved n. canalis pterygoidei, der løber til ganglion pterygopalatinum; herigennem overføres viscerale efferente intermediusfibre til gangliet; se oversigt over ganglion pterygopalatinum under N. VII. chorda tympani: fra 3. stykke canalis facialis; tynd som en sytråd; ind i den bagerste del af trommehulen; forlader atter trommehulen og kraniet gennem den mediale del af fissura petrotympanica (fin spalte, der strækker sig skråt medialt foran pars tympanica ossis temporalis); går herfra medialt for m. pterygoideus lateralis i en bue nedad og fremad til n. lingualis, i hvilken den inkorporeres; igennem nerven overføres viscerale efferente tråde til ganglion submandibulare, hvorfra de som postganglionære fibre i n. lingualis fortsætter til glandulae submandibularis et sublingualis samt til mundens små spytkirtler; indeholder desuden smagstråde fra forreste 2/3 af tungen; se oversigt over ganglion submandibulare under N. VIII. n. stapedius: afgår fra sidste del af 3. stykke af canalis facialis til innervation af m. stapedius. Videre forløb: Efter at være kommet igennem foramen stylomastoideum, kommer n. facialis ud i regio retromandibularis medialt for processus mastoideus; løber i en nedad og bagud konveks bue mod mandibula (ligger i dette forløb inlejret i gl. parotidea); udfor bagkanten af ramus mandibulae deler den sig i en øvre temperofacial og en nedre cervicofacial stamme, som grener sig under dannelse af plexus parotideus (eller pes anserinus major); herfra går nervens endegrene til den mimiske ansigtsmuskulatur; den øvre stamme innerverer via rami temporales, rami zygomatici og rami buccales pandens muskulatur inklusive m. buccinator, m. orbicularis oculi, næsens muskler og de fleste af overlæbens levatorer; nedre stamme afgiver ramus marginalis mandibulae (innerverer muskulaturen under underlæben inklusiv platysma) og ramus colli (også til platysma). Grene:



n. auricularis posterior: Afgår tæt under foramen stylomastoideum; op langs forkanten af processus mastoideus for at ende som sensoriske tråde til det yder øre og med motoriske tråde til venter occipitales m. epicranii. motoriske grene: til m. stylohyoideus og venter posterior m. digastrici. N. VIII (n. vestibulocochlearis): Speciel somatisk afferent (nuclei cochleares og nuclei vestibulares). Den vigtigste nerve til det indre øre; udgøres af to forskellige komponenter: n. vestibularis (tilknyttet ligevægtssansen) og n. cochlearis (den egentlige hørenerve); apparent udspring ved underkanten af pons lige lateralt for n. facialis og n. intermedius; løber herfra sammen med n. facialis gennem cisterna cerebellopontina i fossa cranii posterior (mellem cerebellum og pons); ind i meatus acusticus internus, hvor den innerverer sansecellerne i det indre øre - både dem tilknyttet ligevægts- og høresansen; til n. vestibularis og n. cochlearis er knyttet sensoriske ganglier, hvoraf ganglion vestibulare ligger som en lille knudeformet fortykkelse i bunden af den indre øregang, mens ganglion spirale er beliggende i canalis spiralis; disse beskrives ikke nærmere her. N. IX (n. glossypharyngeus): Speciel visceral efferent (nucleus ambiguus); almen visceral efferent - sympatisk (nucleus salvatorius inferior); almen visceral afferent (nucleus solitarius); speciel visceral afferent (nucleus solitarius); almen somatisk afferent (nucleus spinalis nervi trigemini). "Tungesvælgnerven"; vigtigste smagsnerve, idet en indeholder smagstråde til tungens bagerste 1/3 (papillae vallatae et foliatae); også sensoriske tråde til tungens bagerste 1/3 og tilstødende dele af svælg, tonsiller, ganebuer og trommehule; desuden motoriske tråde til m. stylopharyngeus samt parasympatiske, sekretoriske tråde til glandula parotidea; apparent udspring ved øverste del af medulla oblongata bagved oliva (5-6 fila radicularia); løber lateralt gennem subarachnoidalrummet i fossa cranii posterior; samler sig i én stamme og løber ud gennem forreste del af foramen jugulare sammen med n. vagus og n. accessorius - dog i egen duraskede; to tilknyttede sensitive ganglier opbygget af pseudounipolare ganglieceller: ganglion superius (i foramen jugulare; dendritter innerverer slimhinden i mellemøret) og ganglion inferius (lige udenfor foramen jugulare; ganglieceller for de øvrige afferente fibre i n. glossypharyngeus); se under grene! I spatium lateropharyngeus løber nerven i en bue nedad og fremad; først foran n. vagus og bagved a. carotis interna, snart lateralt for arterien; sammen med lig. stylohyoideum, m. styloglossus, m. stylopharyngeus og rr. pharyngei n. vagi ind mellem de to carotider; nerven følger m. stylopharyngeus ind i svælgvæggen mellem øverste og midterste svælgkonstriktor; fortsætter medialt for m. hyoglossus, hvorefter den splitter sig op i almindelige sensitive tråde til den postsulcale del af tungeryggen og smagstråde til papillae vallatae et foliatae. Grene: n. tympanicus: afgår fra ganglion inferius (under foramen jugulare) op gennem en fin kanal (canaliculus tympanicus) i knoglebroen mellem foramen jugulare og canalis caroticus til trommehulen, hvor den på promotoriet sammen med sympatiske tråde fra plexus caroticus danner plexus tympanicus; forlader atter plexet gennem et fint hule i forfladen på pars petrosus ossis temporales for som n. petrosus minor at fortsætte i en fure for på dennes forflade lige lateralt for n. petrosus major; forlader kaniekaviteten gennem fissura sphenopetrosa eller foramen ovale og ender lige under foramen ovale i



det parasympatiske ganglion oticum; gennem denne nerve (hvis tråde fortsætter over på n. auriculotemporalis) modtager glandula parotidea sine parasympatiske, sekretoriske tråde; se oversigt over ganglion oticum under N. VIII.

gren til sinus caroticus og glomus caroticum: afgives et stykke under n. tympanicus. grene til plexus pharyngeus: innerverer her igennem svælgets slimhinde og kirtler.

motorisk gren: til m. stylopharyngeus. sesorisk gren: til tonsilla palatina og fauces (svælgets sidevæg). N. X (n. vagus):

Speciel visceral efferent (nucleus ambiguus); almen visceral efferent - sympatisk (nucleus dorsalis); almen visceral afferent (nucleus solitarius); speciel visceral afferent (nucleus solitarius); almen somatisk afferent (nucleus spinalis nervi trigemini). "Den vidtomstrejfende"; længste af hjernenerverne; ender helt nede i bughulen; innerverer tværstribet muskulatur i ganen, strubehovedet, svælget og øverste del af oesophagus; indeholder desuden smagstråde til vallecula epiglottica og almindelige, somatiske afferente tråde fra den ydre øregang og bunden af øremuslingen; visceral komponent innerverer hjerte, luftveje, lunger, oesophagus, ventrikel, tarm, pancreas (bugspytkirtel), lever, milt, nyrer og binyrer; apparent udspring udfor øverste del af medulla oblongata med 10-15 fila radicularia bagved oliva og lige under n. glossypharyngeus; løber gennem cerebrospinalvæsken i fossa cranii posterior og forlader kraniet gennem forreste del af foramen jugulare mellem n. glossypharyngeus og v. jugularis interna i duraskede med n. accessorius.



Nu kommet ud i bagerste del af spatium lateropharyngeum, hvor den ligger bag n. glossypharyngeus og a. carotis interna, foran n. accessorius og v. jugularis interna og lateralt for n. hypoglossus; bevarer i sit videre forløb relationen til de store kar, idet den ligger bagtil i furen mellem a. carotis interna og v. jugularis interna; når på denne måde halsroden, hvor nerven på højre og venstre side får forskelligt forløb pga. asymmetrien af de store kar; på højre side løber nerven ind mellem v. og a. subclavia medialt for n. phrenicus dexter; søger herfra ned bag lungeroden; på venstre side løber nerven mellem a. carotis communis og a. subclavia sinister og krydser her forfladen af arcus aortae; det videre forløb i thorax beskrives ikke her.

Nerven er i sit øverste forløb forsynet med to sensitive ganglier bestående af pseudounipolare celler: ganglion superius (lille; her findes cellerne for de somatisk afferente fibre fra den ydre øregang og trommehinden) og ganglion inferius (2-3 cm lang og tenformet; udgøres af cellerne fra viscerale afferente tråde). Grene: ramus meningeus: afgår i spatium lateropharyngeus og løber tilbage gennem foramen jugulare til dura i fossa cranii posterior. ramus auricularis: afgår under den netop omtalte gren; løber til den ydre øregang og trommehinden. rami pharyngei: afgår fra ganglion inferius og løber ned til svælgvæggen medialt for carotiderne og ender i plexus pharyngeus. n. laryngeus superior: afgår også fra ganglion inferius; løber nedad og fremad på svælgvæggen medialt for carotiderne; deler sig udfor tungebenet i: ramus externus (motorisk innervation af m. cricothyroideus og m. constrictor pharyngis inferior) og ramus internus (sensitiv innervation af strubehovedet inklusiv smagsløg på vallecula epiglottica). rami cardiaci: afgives i et større superiort og et mindre inferiort sæt; følger de større kar ned til hjertet, hvor de deltager i dannelsen af plexus cardiacus. n. laryngeus recurrens: afgår i forskellig højde i de to sider; på højre side afgår nerven udfor halsroden på et sted, hvor n. vagus dexter krydser a. subclavia; lægger sig i krog med arterien for at løbe opad, bagud og medialt bagved a. subclavia og a. carotis communis; på venstre side afgår den i mediastinum superius (bindevævsrum mellem de to lunger), hvor n. vagus krydser arcus aortae; lægger sig i krog med aortabuen og løber op til halsen, hvor den får samme relationer som på højre side; begge nerver afgiver grene til hjertet, trachea og oesophagus, og hver ender som n. laryngeus inferior, der løber ind under m. constrictor pharyngis inferior til innervation af larynxslimhinden samt alle larynxmuskler (dog undtaget m. crichothyroideus og m. constrictor pharyngis inferior). N. XI (n. accessorius): Speciel visceral efferent (nucleus ambiguus). "Vagus' hjælpenerve"; udspringer med to rodsæt, et cranielt og et spinalt, hvoraf det craniale må betragtes som aberrante vagusfibre, der fører motoriske tråde til gane, svælg- og larynxmuskler; det kranielle rodsæt afgår fra medulla oblongata med 3-6 fila radicularia lige under rodtrådene til n. vagus; samler sig i en nervestamme, som forener sig med det spinale rodsæt; umiddelbart efter passagen gennem foramen jugulare fortsætter den kranielle rod atter alene og ender som ramus internus indkorporeret i n. vagus.

Det spinale rodsæt afgår fra øverste 5-6 rygmarvssegmenter og samler sig i en ascenderende stamme mellem spinalnervernes ventrale og dorsale rødder; løber op i fossa cranii posterior gennem foramen magnum; forener sig her med den kranielle rod for



at forlade kraniet gennem foramen jugulare lige bagved n. vagus i fælles duraskede med denne; efter at den kranielle rod er afgivet til n. vagus som ramus internus, fortsætter den resterende del som ramus externus ("den egentlige n. accessorius") nedad og bagud hvilende på processus transversus atlantis, dækket af processus styloideus, stylomusklerne og den bagerste digastricusbug for at nå medialfladen af m. sternocleidomastoideus (innerveres); nerven kommer frem udfor midten af musklens bagkant for at løbe skråt nedad og bagud for til sidst at dukke ind under m. trapezius (innerveres også).

N. XII (n. hypoglossus): Somatisk efferent (nucleus nervi hypoglossi). Tilhører oprindeligt ikke hjernenerverne; tungens bevægenerve, idet den innerverer tungemuskulaturen; fungerer samtidig som transportbane for fibre fra de ventrale grene af C1 og C2, der på et stykke inkorporeres i nervestammen for siden at fraspaltes, innerverende infrahyoidmuskulaturen; n. hypoglossus har apparent udspring ved forsiden af medulla oblongata (med 10-15 fila radicularia) mellem pyramis og oliva; samler sig og forlader kraniet gennem canalis hypoglossi for at fortsætte ned på halsen; ligger først dybt i spatium lateropharyngeus medialt for v. jugularis interna, a. carotis interna og n. vagus; lejrer sig efterhånden på lateralsiden af carotiderne, dækket af m. stylohyoideus og bagerste digastricusbug; følger nu digastricussenen frem til lige over tungebenet, hvor den



løber ind i spalten mellem m. mylohyoideus caudalt og m. hyoglossus medialt; splitter sig herefter vifteformet op i grene til tungens egenmuskulatur.



Grafisk oversigt over hjernenerver



De to kommunikerende regioner Kommunikationens navn Indhold af kommunikationen Basis cranii interna ⇔ næsehule Lamina cribrosa Nn. olfactorii

Fossa sphenopalatinum ⇔ næsehule Foramen sphenopalatinum

Sensoriske nerver til næsehulen N. nasopalatinus

A. sphenopalatinum Fossa sphenopalatinum / basis cranii

externa ⇔ orbita Fissura orbitalis inferior N. maxillaris / n. infraorbitalis

N. zygomaticus Basis cranii interna ⇔ orbita Fissura orbitalis superior

Canalis opticus

N. nasociliaris N. lacrimalis N. frontalis

N. trochlearis N. abducens

N. oculomotorius Vv. ophthalmicae sup. et inf.

N. opticus

A. ophthalmica Basis cranii interna ⇔ fossa

pterygopalatinum Foramen rotundum N. maxillaris

Basis cranii externa ⇔ fossa pterygopalatina

Canalis pterygoideus N. canalis pterygoideus

Basis cranii interna ⇔ basis cranii externa

Foramen spinosum

Foramen ovale

Canalis caroticus

Foramen jugulare

Foramen magnum

Foramen lacerum

Canalis hypoglossi

Foramen mastoideum

Ramus meningeus n. mandibularis A. meningea media Vv. meningea media

N. mandibularis

N. petrosus minor (eventuelt løber nerven gennem fissura sphenopetrosa) Plexus venosus foraminis ovalis

Plexus caroticus internus (symp.)

A. carotis interna Plexus venosus caroticus internus

N. glossypharyngeus

N. vagus N. accessorius

A. meningea posterior V. jugularis interna

Sinus petrosus inferior

Medulla spinalis / medulla oblongata Plexus vertebralis (symp.)

Radices spinales nn. accessorium Aa. vertebrales

A. spinalis anterior Aa. spinales posteriores Plexus basilaris venosus

Meninges Membrana tectoria

N. petrosus profundus (symp.)

(Fibrocartilago basalis)

N. hypoglossus

V. emissaria (mastoidea) Basis cranii interna ⇔ meatus acusticus

internus Porus acusticus internus N. facialis

N. intermedius N. glossypharyngeus

A. labyrinthi Meatus acusticus externus ⇔ basis

cranii externa Foramen

stylomastoideum N. facialis

Torup & Svendsen Hjernestammen


Hjernestammen (truncus encephalicus) Inddeling

Medulla oblongata: nederste lukkede del og øverste åbne del. Pons: Pars ventralis pontis og pars dorsalis pontis. Mesencephalon: Pedunculus cerebri (eller mesencephali) og tectum mesencephali; pedunculus inddeles igen i crus cerebri, substantia nigra og tegmentum mesencephali. Udvikling Kort tid efter, at neuralvoldene er smeltet sammen og har dannet neuralrøret, vil der opstå tre udvidelser, de primære hjerneblærer, i den rostrale del af røret; den mest rostrale kaldes prosencephalon, derefter følger mesencephalon, og mest kaudalt rhombencephalon; hjernestammen vil nu dannes i væggen af rhombencephalon og mesencephalon, og dens videre udvikling vil i begyndelsen være præget af, at netop denne del af neuralrøret fortsætter sin længdevækst med en hastighed, der langt overgår omgivelsernes; derfor opstår tre knæk: en cervical fleksur ned til medulla spinalis, en cephal fleksur igennem mesencephalon (begge vendende bagud) og en pontin fleksur (vendende fortil); den pontine fleksur opdeler rhombencephalon i en kaudal del, myelencephalon, der bliver til medulla oblongata, og en rostral del, metencephalon, der bliver til pons og cerebellum; hulrummet inde i rhombencephalon bliver senere til 4. ventrikel; mesencephalon bevarer sin oprindelige karakter, mens prosencephalon opdeles i en midtstillet del, diencephalon, og to storhjernehalvdele, telencephalon. Overfladeanatomi Medulla oblongata: Ca. 2,5 cm lang; strækker sig fra medulla spinalis til pons; nedadtil sættes grænsen lige oven over afgangen af fila radicularia til øverste halsnerve; kan beskrives som en keglestub med den brede ende opad; inddeles i to afsnit: en nederste lukket del (ligner medulla spinalis) og en øverste åben del (indgår med sin bagflade i 4. ventrikel); medulla oblongata har en forflade, to laterale flader og en bagflade. Forfladen: Opadtil på hver side en kegleformet prominens, pyramis (indeholder pyramidebanerne); imellem dem findes fissura mediana ventralis; i den nederste lukkede del udslettes denne fure ved decussatio pyramidum (krydsning af de fleste af pyramidebanerne). Lateralfladen: Findes bønneformet knude, oliva; både foran og bagved findes tynde nervetråde; fortil samles n. hypoglossus, bagtil n. glossypharyngeus, n. vagus og den bulbære rod af n. accessorius (nervernes apparente udspring). Bagfladen: Den øverste del af bagfladen ligger gemt under lillehjernen og danner en del af bunden i 4. ventrikel; nedadtil kan ses, hvorledes funiculus gracilis og funiculus cuneatus (bagstrengsbanerne) fortsætter opad og ender i hver sin knude, nucleus gracilis og nucleus cuneatus; lateralt for tuberculum cuneatum ligger pedunculus cerebellaris inferior, der forbinder medulla oblongata med cerebellum. Pons: Ligger oven over medulla oblongata og under mesencephalon (tydelige grænser); inddeles i pars ventralis og pars dorsalis; pars ventralis er stærk konveks og har en mængde tværforløbende lyse bånd (fibrae transversae pontis); fortsætter lateralt i pedunculus



cerebellaris medius (forbinder pons med cerebellum); pars dorsalis vender op mod cerebellum, men er adskilt fra denne ved 4. ventrikel; fladen kommer herved til at danne den øverste del af bunden i 4. ventrikel, fossa rhomboidea; i furen mellem pons og medulla oblongata ses tre hjernenerver træde frem: n. abducens, n. facialis og n. vestibulocochlearis; omtrent midt på forfladen af pons ses udtrædelsesstedet for n. trigeminus. Mesencephalon: Forbinder pons med diencephalon; ligger ud for udskæringen i tentorium cerebelli; mesencephalon gennemløbes af aquaductus mesencephali, som forbinder 4. ventrikel i rhombencephalon med 3. ventrikel i diencephalon; mesencephalon har en ventral flade, en dorsal flade og to laterale flader. Ventrale flade: Vender ned mod basis cranii interna; præget af to massive søjler af nervevæv, pedunculi cerebri; fordybningen mellem pedunculi cerebri kaldes fossa interpeduncularis; her findes det apparente udspring for n. oculomotorius; i bunden af fossa interpeduncularis findes et lille område med en masse små hulle, substantia perforata posterior, hvorigennem centrale grene fra a. cerebri posterior passerer igennem til lateralvæggen af 3. ventrikel, thalamus og globus pallidus. Dorsale flade: Kan ses i den smalle spalte lige under den bagerste del af storhjernen og oven over den øverste flade på lillehjernen; relieffet præget af fire små pukler, colliculi inferiores (nederst) og colliculi superiores (øverst) - omkoblingssted for hhv. øreimpulser og synsimpulser; fra hver af firhøjene går forbindelser op til diencephalon, brachium colliculi inferioris til corpus geniculatum mediale og brachium colliculi superiores til corpus geniculatum laterale; under firhøjene er bagfladen af mesencehpalon glat; herfra afgår pedunculus cerebellaris superior (forbinder mesencephalon med cerebellum); opadtil er de to pedunculi forbundet af en plade af hvid substans, velum medullare craniale, der danner den rostrale del af loftet i 4. ventrikel; ud gennem velum medullare craniale træder n. trochlearis.



4. ventrikel: Spalteformet; ligger imellem hjernestammen og cerebellum; i 4. ventrikel findes en bund og et loft. Bunden: Fossa rhomboidea er dannet af den øverste åbne del af medulla oblongata og pars dorsalis pontis; i det nederste hjørne indmunder canalis centralis; i øverste hjørne fortsætter 4. ventrikel i aquaductus mesencephali, der gennemløber mesencephalon og indmunder i 3. ventrikel; på fossa rhomboidea ses: sulcus medianus (i midtlinien; deler hele området i en højre og venstre del), sulcus limitans (ligger lateralt for og parallelt med sulcus medianus), locus coeruleus (et svagt blåligt pigmenteret område cranielt i bunder af sulcus limitans), colliculus facialis (halvkugleformet; markerer det sted i pons, hvor fibrene fra facialiskernen drejer rundt om abducenskernen; ligger mellem sulcus medianus og sulcus limitans), trigonum nervi hypoglossi (ligger ud for hypoglossuskernen caudalt for colliculus facialis), trigonum nervi vagi (markerer nucleus motorius nervi vagi; ligger lateralt for trigonum nervi hypoglossi). Loftet: Udgøres opadtil af pedunculi cerebellares superiores og velum medullare craniale; kaudalt herfor udgøres det af vermis cerebelli; nedadtil i vinklen mellem hjernestammen og lillehjernen sker der en sammensmeltning mellem pia mater og ependymbelægningen i ventriklens væg - kaldes tela choroidea; i denne del af loftet findes tre huller: apertura mediana ventriculi quarti (i midtlinien) og to apertura lateralis ventriculi quarti (på hver side); disse tre huller repræsenterer den eneste forbindelse mellem ventrikelsystemet og subaracnoidalrummet.



Plexus choroideus ventriculi quarti: Ligger i den nederste del af bagvæggen, hvor karrene i pia mater invaginerer hele tela choroidea; her produceres cerebrospinalvæsken ved en kombination af filtration og sekretion. Tværsnit Medulla oblongata: Identificere på tværsnit gennem medulla oblongata svarende til decussatio pyramidum:

Decussatio pyramidum (krydsningen af nogle af pyramidebanerne), fasciculus gracilis og fasciculus cuneatus (bagstrengsbanerne), nucleus spinalis n. trigemini (langstrakt kernesøjle; tilhører 5. hjernenerves behandling af exteroceptive smerte og temperaturimpulser), tractus spinalis n. trigemini (hvid substans, der ligger lige lateralt for nucleus n. trigemini), tractus spinocerebellaris dorsalis og tractus spinocerebellaris ventralis (fører proprioceptive impulser). Identificere på tværsnit gennem medulla oblongata svarende til descussatio lemniscorum medialium: nucleus gracilis og nucleus cuneatus (her omkobles proprioceptive impulser og tryk- og berøringsimpulser fra fasciculus gracilis og fasciculus cuneatus; fibrene fortsætter som et bredt bundt, lemniscus medialis, som løber fremad og medialt for i en bue at krydse midtlinien i descussatio lemniscorum medialium; lemniscus medialis fortsætter herefter opad liggende tæt ved midtlinien), nucleus spinalis n. trigemini (langstrakt kernesøjle; tilhører 5. hjernenerves behandling af exteroceptive smerte og temperaturimpulser), tractus spinalis n. trigemini (hvid substans, der ligger lige lateralt for nucleus n. trigemini), nucleus commisuralis, tractus corticospinalis (pyramidebanerne; ligger ventralt i medulla oblongata, hvor de danner fremspringet pyramis; er axoner fra nerveceller i den motoriske hjernebark - dvs. area 4 og 6 - på samme side). Identificere på tværsnit gennem den åbne rostrale del af medulla oblongata: Tractus corticospinalis (pyramidebanerne), lemniscus medialis (rostrale fortsættelse af bagstrengsbanerne), fasciculus longitudinalis medialis (bundt af axoner foran hypoglossuskernen; strækker sig både ned i medulla spinalis og op i pons og mesencephalon; etablerer en "genvej" mellem vestibularkernerne og mange af de motoriske hjernenervekerner), nucleus olivarius inferior (karakteristisk foldet facon; hører funktionelt sammen med cerebellum, idet fibre fra kernen løber gennem pedunculus cerebellaris inferior til cerebellum; dens afferente fibre kommer både fra medulla spinalis og fra cortex cerebri, thalamus, corpus striatum og nucleus ruber), nucleus n. hypoglossi (kort cylinder tæt ved midtlinien helt bagtil i medulla oblongata; nervecellernes axoner løber fremad og lateralt til nervens apparente udspring foran oliva), nucleus ambiguus (imellem hypoglossuskernen og nucleus dorsalis n. vagi; axonerne fra nervecellerne i nucleus ambiguus indgår i n. glossypharyngeus, n. vagus og den bulbære rod af n. accessorius, som forsyner den tværstribede muskulatur i pharynx, larynx og den bløde gane), nucleus dorsalis n. vagi (ligger lateralt for hypoglossuskernen; nervecellernes axoner fører impulser ud til den glatte muskulatur og de kirtler, der forsynes af n. vagus), nucleus solitarius (placeret venterolateralt for nucleus ambiguus; sensorisk kerne, som modtager sine afferente fibre fra et descenderende fiberbundt, tractus solitarius; dette bundt modtager tråde fra n. facialis, n. glossypharyngeus og n. vagus; sanseimpulserne kommer fra indvoldsorganer), nucleus spinalis n. trigemini (langstrakt kernesøjle; tilhører 5. hjernenerves behandling af exteroceptive smerte og temperaturimpulser), tractus spinalis n. trigemini (hvid substans, der ligger lige lateralt for nucleus n. trigemini), nuclei vestibulares (superior, inferior, medial og



lateral kerne; modtager størstedelen af pars vestibularis fra n. vestibulocochlearis; tilhører derfor ligevægtsorganet), nucleus cochlearis dorsalis og nucleus cochlearis ventralis (modtager pars cochlearis fra n. vestibulocochlearis; tilhører derfor høreorganet), pedunculus cerebellaris inferior (forbinder medulla oblongata med cerebellum; de vigtigste komponenter er: tractus spinocerebellaris dorsalis - fører proprioceptive impulser fra krop og underekstremiteter, ukrydsede fibre fra nucleus cuneatus - indeholder proprioceptive impulser fra overekstremiteten og halsen, tractus olivocerebellaris fra nucleus olivarius i modsatte side, tråde fra trigeminuskerner - fleste ukrydsede, tråde fra formatio reticularis til cerebellum, forbindelser fra vestibulariskernerne). Pons: Identificere på tværsnit af pons gennem colliculi facialis: nucleus n. abducentis (næsten kuglerund kerne, der ligger i bunden af fossa rhomboidea omtrent midt i pons; nervecellernes axoner, fila radicularia n. abducentis, løber lige frem til det apparente udspring af n. abducens medialt i furen under pons), nucleus n. facialis (elliptisk; ligger neden under og lidt lateralt for abducenskernen, hvor den danner en prominens i 4. ventrikel, colliculus facialis; fila radicularis n. facialis løber først rostralt bagved abducenskernen; danner herefter et skarpt knæk, genu n. facialis, og løber nu oven over og lateralt kaudalt abducenskernen til dens apparente udspring i furen under pons), lemniscus medialis (fortsættelsen af bagstrengsbanerne), fasciculus longitudinalis medialis (etablerer en "genvej" mellem vestibularkernerne og mange af de motoriske hjernenervekerner), tractus corticospinalis (pyramidebanerne), fibrae pontis transversae (mængde af tværforløbende lyse bånd der krydser pars ventralis pontis), nucleus pontis n. trigemini (ligger bagtil og lateralt i pons; sensorisk - modtager tryk- og berøringsimpulser fra trigeminusgebetet), pedunculus cerebellaris pontinus (forbinder pons med cerebellum). Identificere på tværsnit gennem den øvre del af pons: tractus corticospinalis (pyramidebanerne), lemniscus medialis (fortsættelsen af bagstrengsbanerne), fasciculus longitudinalis medialis (etablerer en "genvej" mellem vestibularkernerne og mange af de motoriske hjernenervekerner), nucleus pontis n. trigemini og nucleus motorius n. trigemini (ligger begge bagtil og lateralt i pons; nucleus pontis n. trigemini er sensorisk - modtager tryk- og berøringsimpulser fra trigeminusgebetet; nucleus motorius n. trigemini indeholder nerveceller, hvis axoner innerverer tyggemusklerne via n. mandibularis), n. trigeminus (er primært sensorisk; træder ind i hjernestammen gennem midten af pars ventralis pontis og løber herfra bagud til pas dorsalis, hvor den deler sig), fibrae pontis transversae (mængde af tværforløbende lyse bånd der krydser pars ventralis pontis), pedunculus cerebellaris pontinus (forbinder pons med cerebellum), pedunculus cerebellaris superior (forbinder den øverste del af pons og mesencephalon med cerebellum; tykt bundt af hvid substans, der hovedsaligt kommer fra nucleus dentatus i lillehjernen; desuden løber tractus spinocerebellaris ventralis igennem - indeholder proprioceptive impulser; godt halvdelen er krydsede). Mesencephalon: Identificere på tværsnit af mesencephalon gennem colliculi inferiores: crus cerebri (den del af pedunculi cerebri, der ligger foran substantia nigra), substantia nigra (bredt bånd af pigmentholdige nerveceller, der danner grænse mellem tegmentum og crus cerebri; strækker sig fra overkanten af pons gennem hele mesencephalon og op i den nederste del af diencephalon; fungerer som relækerne for forbindelserne fra gyrus præcentralis til nucleus ruber; desuden indeholder substantia nigra afferente forbindelser fra nucleus subthalamicus og corpus striatum; substantia nigra kontrollerer koordineringen af uvilkårlige muskelbevægelser - særlig vigtig for initieringen af bevægelser; ved lidelser i



substantia nigra kan optræde rystelammelser - Parkinsons sygdom), lemniscus medialis (fortsættelsen af bagstrengsbanerne), decussatio pedunculorum cerebellarium superiorum (krydsningen af de efferente fibre fra nucleus dentatus i cerebellum; fylder det meste af tegmentum på dette sted), fasciculus longitudinalis medialis (etablerer en "genvej" mellem vestibularkernerne og mange af de motoriske hjernenervekerner), nucleus n. trochlearis (Lille, næsten kuglerund kerne, der ligger ventralt for substantia grisea centralis; sender sine axoner dorsalt i en bue rundt om aquaductus mesencephalicus og bagud i velum medullare craniale; her krydser fibrene over på modsatte side og løber til nervens apparente udspring på dorsalsiden af mesencephalon tæt ved overkanten af pons), nucleus mesencephalicus n. trigemini (ligger nedadtil i tegmentum lateralt for substantia grisea centralis; udgøres af nerveceller, som modtager proprioceptive impulser fra tyggemusklerne og formentligt også fra øjenmusklerne og den mimiske ansigtsmuskulatur), lemniscus lateralis (indeholder hørebanerne; søger hurtigt dorsalt mod colliculus inferior; mange af fibrene fra lemniscus lateralis ender i colliculus inferior, hvor de danner synapse og fortsætter gennem brachium colliculi inferioris til corpus geniculatum mediale), nucleus colliculi inferior (modtager fleste af fibrene fra lemniscus lateralis; udgør et vigtigt centrum for akustiske reflekser), aquaductus mesencephali (forbinder 4. ventrikel i rhombencephalon med 3. ventrikel i diencephalon; fyldt med cerebrospinalvæske), substantia grisea centralis (ligger omkring aquaductus mesencephali i tectum mesencephali; grå substans, udenfor hvilket et antal hjernenervekerner ligger spredt). Identificere på tværsnit af mesencephalon gennem colliculi superiores: crus cerebri (den del af pedunculi cerebri, der ligger foran substantia nigra), fibrae corticonucleares (fibre fra cortex cerebri til kernerne i mesencephalon), fibrae corticopontinae (fibre fra cortex cerebri til kernerne i pons), substantia nigra (bredt bånd af pigmentholdige nerveceller, der danner grænse mellem tegmentum og crus cerebri; strækker sig fra overkanten af pons gennem hele mesencephalon og op i den nederste del af diencephalon; fungerer som relækerne for forbindelserne fra gyrus præcentralis til nucleus ruber; desuden indeholder substantia nigra afferente forbindelser fra nucleus subthalamicus og corpus striatum; substantia nigra kontrollerer koordineringen af uvilkårlige muskelbevægelser - særlig vigtig for initieringen af bevægelser; ved lidelser i substantia nigra kan optræde rystelammelser - Parkinsons sygdom), nucleus ruber (stor, ægformet kerne, der ligger i den rostrale halvdel af tegmentum; de afferente forbindelser er tråde fra den modsidige nucleus dentatus i cerebellum, fra den samsidige colliculus superior, fra globus pallidus og fra lobus frontalis fra cortex cerebri på samme side; de efferente forbindelser krydser næsten alle og går til formatio reticularis og til nucleus olivarius inferior; nucleus ruber er et vigtigt knudepunkt for de nerveimpulser, der regulerer tonus i den tværstribede muskulatur både under hvile og ved bevægelser som løb og gang), lemniscus medialis (fortsættelsen af bagstrengsbanerne), brachium colliculus inferior (forbindelsen mellem colliculus inferior i mesencephalon og corpus geniculatum mediale i diencephalon), fasciculus longitudinalis medialis (etablerer en "genvej" mellem vestibularkernerne og mange af de motoriske hjernenervekerner), nucleus n. oculomotorius (motorisk kerne; ligger rostralt for trochleariskernen - ofte sammenvokset med denne; fra kernen løber axonerne som fila radicularis n. oculomotorius ventralt og lateralt gennem tegmentum til den venteromediale flade af pedunculus cerebri, hvor n. oculomotorius har sit apparente udspring), nucleus oculomotorius accessorius (den parasympatiske del af n. oculomotorius, som innerverer mm. ciliares og m. sphincter pupillae; slutter sig til oculomotoriuskernens rostrale del), aquaductus mesencephali (forbinder 4. ventrikel i rhombencephalon med 3. ventrikel i diencephalon; fyldt med cerebrospinalvæske), substantia grisea centralis (ligger omkring aquaductus mesencephali i tectum mesencephali; grå substans, udenfor hvilket et antal hjernenervekerner ligger spredt), nucleus colliculi superiores (centrum for optiske reflekser; modtager afferente impulser fra synsbanen, som føres med i mesencephalon fra corpus geniculatum laterale gennem brachium colliculi superioris).



Hjernenervekerner N. I (n. olfactorius): Udgøres af de ca. 20 nn. olfactorii, der afgår fra bulbus olfactorius og løber gennem hullerne i lamina cribrosa til næsehulsens regio olfactoria; nn. olfactorii er samlinger af axoner fra sanseceller i lugteepithelet; inde i bulbus ind axoner i synapse med store pyramideformede nerveceller (mitralceller), hvis axoner fører lugtimpulserne bagud i tractus olfactorius; impulserne betragtes som speciel visceral afferente. N. II (n. opticus): Strækker sig fra chiasma opticum ned til papilla nervi optici i bulbus oculi; øjets nehinde er udviklet fra diencephalon og er under langt det meste af sit forløb omskedet af de tre hjernehinder; de afferente fibre udgør langt den største del af n. opticus; de er axoner fra ganglieceller i retina, som løber videre gennem chiasma opticum, hvor halvdelen krydser midtlinien; fibrene fortsætter i tractus opticus og de fleste ender i corpus geniculatum laterale, men enkelte fortsætter direkte til hypothalamus eller colliculus superior; fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsbanen som et bredt fiberbundt, radiatio optica, op til det primære synscentrum i area 17 i occipitallappens hjernebark; synssansen klassificeres som speciel somatisk afferent. N. III (n. oculomotorius): Indeholder somatisk efferente (til den tværstribede muskulatur i orbita) og almen visceral efferente (præganglionære, parasympatiske tråde til to glatte msukler i øjet); fribrene kommer fra nucleus nervi oculomotorius og nucleus oculomotorius accessorius, der begge ligger rostralt i mesencephalon i substantia grisea centralis; oculomotoriuskernerne er bilateralt corticalt innerveret; endvidere modtages tråde fra fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularis- og cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernerne løber nerven ventralt og medialt tværs igennem nucleus ruber til sit apparente udspring på den mediale flade af pedunculus cerebri. N. IV (n. trochlearis): Somatisk efferent (innerverer m. obliquus superior); kernen, nucleus nervi trochlearis, ligger i substantia grisea centralis i bunden af quaductus mesencephali; modtager tråde fra cortex på begge sider, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra tectum mesencephali; fra kernen løber axonerne i en bue rundt om substantia grisea centralis, for derefter at dreje kaudalt og medialt ned i velum medullare craniale, hvor fibre krydser, inden nerven løber ud til sit apparente udspring på bagsiden af hjernestammen. N. V (n. trigeminus):



Indeholder speciel visceral efferente fibre til tyggemusklerne, somatisk afferente fibre fra hovedets hud, fra tænderne og fra slimhinden i næse- og mundhule; de efferente fibre har udgangspunkt i nucleus motorius n. trigemini - en ellisoid samling af grå substans, der ligger i pons; kernen modtager tråde fra begge hjernehalvdele gennem tractus corticonuclearis; desuden kommer axoner fra de sensoriske trigeminuskerner, fra fasciculus longitudinalis medialis og fra formatio reticularis; de fleste afferente fibre i n. trigeminus har trofisk centrum i ganglion trigeminale; inde i pons deler de sensoriske tråde sig i ascenderende og descenderende grene; de descenderende løber ned i tractus spinalis n. trigemini og herfra ind i nucleus spinalis n. trigemini i medulla oblongata (har primært betydning for exteroceptive smerte og temperaturimpulser); nogle af de ascenderende tråde i n. trigeminus søger over til synnapse i nucleus pontis n. trigemini, der ligger lateralt for den motoriske kerne; her omkobles dybdesensibilitet (proprioception) og diskriminerende tryk- og berøringsimpulser; andre af de ascenderende fibre løber op i mesencephalon til nucleus mesencephalicus n. trigemini; denne fører propriceptive impulser fra tygge- og øjenmuskler samt fra den mimiske ansigtsmuskulatur. N. VI (n. abducens): Somatisk efferent (innerverer m. rectus lateralis); kernen, nucleus nervi abducentis, ligger nær midtlinien i pons i gulvet af 4. ventrikel under colliculus facialis; kernen er kontralateralt corticalt innerveret; desuden er der forbindelser til fasciculus longitudinalis medialis (har herigennem forbindelse til de øvrige øjenmuskelkerner og med vestibularis- og cochleariskernerne) og fra tectum mesencephali (herigennem kommer synsimpulser fra colliculus superior); fra kernen søger fila radicularia n. abucentis ventralt og lateralt og træder frem mellem underkanten af pons og pyramis medullae oblongata. N. VII (n. facialis): Indeholder speciel visceral efferente tråde til tværstribet muskulatur, almen visceral efferente (parasympatiske) tråde til glandula lacrimalis og de fleste kirtler i næsehule og svælg, speciel visceral afferente smagstråde fra ganen og fra de forreste 2/3 af tungeslimhinden samt enkelte almen visceral afferente tråde, der fører dybdesensibilitet fra ansigtet; n. facilis har forbindelse til tre kerner: nucleus n. facialis (ligger neden under og lidt lateralt for abducenskernen i pons, hvor den danner en prominens i 4. ventrikel, colliculus facialis), nucleus slavatorius superior (lille samling af nerveceller i formatio reticularis dorsalt og lateralt for den motoriske facialiskerne i pons; nervecelleres axoner er præganglionære, parasympatiske tråde, der efter synapse i ganglion submandibulare går ud til diverse kirtler), nucleus solitarius (ligger i medulla oblongata lateralt for nucleus dorsalis n. vagi; modtager tråde, der fører sensoriske impulser fra indvoldsorganerne; tråde fra n. facialis fører først og fremmest smagsimpulser, og de har deres trofiske centrum i ganglion geniculi); fila radicularis n. facialis løber først rostralt bagved abducenskernen; danner herefter et skarpt knæk, genu n. facialis, og løber nu oven over og lateralt kaudalt abducenskernen til dens apparente udspring i furen under pons.

Torup & Svendsen Hovedet og halsens arterier


Hovedet og halsens arterier A. carotis communis: Har forskellig længde på de to sider; sinistra udspringer fra arcus aortae ud for midten af manubrium sterni, dextra fra truncus brachiocephalica bag art. sternoclavicularis dexter; ender begge omtrent ud for overkanten af skjoldbrusken, hvor arterien deler sig i a. carotis externa og interna (dog varierende højde); begyndelsesstykket for a. carotis communis sinistra ligger i mediastinum superius først foran og derefter til venstre for trachea; bag art. sternoclavicularis stiger arterien op på halsen (forløbet herfra det samme på begge sider); arterierne er først adskilt ved trachea og oesophagus - højere oppe ved larynx og pharynx; bagtil hviler arterien på prævertebralmuskulaturen ud for halshvirvelernes tubercula anteriores foran truncus sympaticus og a. vertebralis (fra a. subclavia) med n. vagus liggende posterolateralt; superficielt er arterien nedadtil dækket af infrahyoidmuskulaturen og m. sternocleidomastoideus; kommer frem ved overkanten af denne muskel - pulsen kan her tages. A. carotis externa: Forsyner hovedets udvendige dele samt den øverste del af halsen, men tager ikke del i hjernens karforsyning; løber fra sit udspring omtrent lige om bag ramus mandibulae for at ende tæt under collum mandibulae, hvor den deler sig i sine to endegrene, a. temporalis superficialis og a. maxillaris; arterien ligger først anteromedialt for a. carotis interna men krydser hurtigt over på den anterolaterale side; den krydses af n. hypoglossus for at fortsætte profundt for venter posterior m. digastrici og m. stylohyoideus; træder herefter ind i glandula parotidea, hvor den ligger dybt indlejret. Grene fra forsiden: a. thyroidea superior: afgiver a. laryngea superior til larynx' øverste del og deler sig herefter i en ramus anterior og en ramus posterior. a. lingualis: afgår ud for os hyoideum og løber frem i tungesubstansen profundt for m. hyoglossus; afgiver a. sublingualis og løber så stærkt bugtet frem mod tungespidsen som a. profunda lingua. a. facialis: afgår lige over a. lingualis; løber først opad og fremad og svinger så nedad og fremad og bøjer omkring basis manibulae; løber op på ansigtet og deler sig i a. labialis inferior og a. labialis superior (til områderne omkring hhv. under- og overlæben) samt a. angularis (endegren ved den mediale øjenkrog). Grene fra bagsiden: a. pharyngea ascendens: ascenderer på svælgvæggen og ligger medialt for musklerne, der udspringer fra processus styloideus; forsyner svælgvæggen som rami pharyngei og ender oppe ved basis cranii, hvor den sender en gren ind i trommehulsen; desuden a. meningea posterior til dura i fossa cranii posterior. a. occipitalis: afgår på højde med a. facialis; løber opad og bagud langs bagkanten af venter posterior m. digastrici, passerer igennem nakkemuskulaturen for at komme ud i subcutis mellem den kranielle tilhæftning af m. trapezius og m. sternocleidomastoideus, hvor den ligger på linea nuchea superior sammen med n. occipitalis major, som den følger op til vertex; afgiver flere descenderende grene, der løber ned mellem de dybe nakkemuskler til anastomose med a. cervicalis profunda (repræsenterer vigtig kollateral cirkulationsmulighed ved aflukning af a. carotis externa eller a. subclavia).



a. auricularis posterior: løber til det ydre øre og omgivelser.

Endegrenene: a. temporalis superficialis: krydser roden af arcus zygomaticus lige foran det ydre øre og deler sig i sine to subcutant beliggende endegrene, ramus frontalis (opad og fremad mod tuber frontale) og ramus parietalis (opad og bagud mod vertex).

a. maxillaris: største af de to endegrene; i 1. stykke løber omtrent horisontalt mellem ramus mandibulae og lig. sphenomandibulare; herfra afgives a. auricularis profunda til øregangen og mellemøret samt den vigtige a. meningea media, der løber ind i fossa cranii media gennem foramen spinosum efter først at have løbet igennem en opsplitning af n. auriculotemporalis; desuden afgives a. alveolaris inferior, der træder ind i canalis mandibulae gennem foramen mandibulae, hvor den afgiver grene til tænder og gingiva; i 2. stykke krydser a. maxillaris underkanten af m. pterygoideus lateralis i et stærkt slynget forløb; afgiver her grene til tyggemuskler og m. buccinator; i 3. stykke træder a. maxillaris igennem fissura pterygopalatina og ind i fossa pterygopalatina; herfra afgives grene til dele af orbita, ansigtet, overmundstænderne, gane og næsehule; aa. alveolares superiores posteriores går til kindtænderne i overmunden; a. infraorbitalis lægger sig i sulcus og canalis infraorbitalis for at træde ud på ansigtet gennem foramen infraorbitalis; a. infraorbitalis afgiver også aa. alveolares superiores anteriores til hjørnetand og fortænder; a. palatina descendens passerer gennem canalis palatinus major til undersiden



af ganen og har forinden afgivet små grene til den bløde gane; en anden vigtig gren er a. sphenopalatina, som løber ind i næsehulen gennem foramen sphenopalatinum til den bagerste 2/3 af næsehulen (forreste 1/3 får grene fra a. ethmoidalis anterior).

A. carotis interna: Forsyner størstedelen af den samsidige hjernehæmisfære (a. cerebri anterior et media) og øjet (gennem a. ophthalmica), desuden den forreste del af næsehulen og den øverste del af ansigtet (a. supraorbitalis og a. ethmoidalis anterior); udspringer i trigonum caroticus ud for overkanten af cartilago thyroidea for at ende på basis cerebri lige lateralt for chiasma opticum; ved afgangen ligger den bagved og lidt lateralt for a. carotis externa men passerer hurtigt medialt for at ascendere langs svælgets sidevæg i spatium lateropharyngeum; den ligger på prævertebralmuskulaturen foran tubercula anteriora processus transversi af 2. til 4. halshvirvel med relation til v. jugularis interna, n. vagus og truncus sympaticus (ligesom a. carotis communis); passerer op under n. hypoglossus, venter posterior m. digastrici, processus styloideus med de herfra udspringende muskler; skilles fra a. carotis externa ved m. styloglossus, m. stylopharyngeus, n. glossypharyngeus samt ved rami pharyngei n. vagi; på halsen afgiver a. caotis interna ingen grene; trænger ind i kraniet gennem canalis caroticus; laver herinde karakteristisk u-formet slynge i sinus caverosus og subarachnoidalrummet, kaldet carotissiphonen.



Grene:

a. ophthalmica: a. carotis interna afgiver fra carotissiphonens forreste krumning a. ophthalmica, der passerer ind i orbita gennem canalis opticus i duraskede med n. opticus; fortsætter frem på grænsen mellem orbitas mediale væg og loftet; afgiver følgende grene: a. centralis retinae (til øjets nethinde), a. lacrimalis (til glandula lacrimalis), aa. ciliares posteriores longae et breves (til bulbus); a. opthalmicas endegrene: a. supraorbitalis (gennem incisura supraorbitalis til pandehuden) og a. ethmoidalis anterior (til ethmoidalcellerne og forreste del af næsehulen). A. subclavia: Opstår forskelligt på de to sider, idet dextra afgår fra truncus brachiocephalica bag art. sternoclaviculares dextra, mens sinistra afgår fra arcus aorta bag munubrium sterni; sinistra får derfor også et thoracalt forløb langs den mediale flade af den venstre lunge; fra art. sternoclavicularis er forløbet i de to sider det samme; det cervicale forløb af a. subclavia inddeles i tre stykker liggende hhv. medialt, bagved og lateralt for m. scalenus anterior; arterien ender i a. axillaris. 1. stykke: Hviler på øverste del af lungen; dækket af m. sternocleidomastoideus og m. sternohyoideus samt af v. subclavia, der ligger foran og neden under arterien; a. subclavia dextra krydses af n. vagus, der afgiver n. laryngeus recurrens, som lægger sig i krog med arterien; a. subclavia sinistra krydses af terminaldelen af ductus thoracicus og af n. phrenicus sinister. 2. stykke: Ligger i scalenerporten sammen med trunci fra plexus brachialis; v. subclavia ligger foran adskilt fra arterien ved m. scalenus anterior; dette stykke af a. subclavia dextra krydses af n. phrenicus dexter. 3. stykke: Hviler i sulcus a. subclavia på costa I med truncus inferior plexus brachialis liggende lige bagved med v. subclavia lige foran i sulcus v. subclavia; areterien er her fri af m. sternocleidomastoideus, og man kan derfor føle dens pulsation. Grenene fra a. subclavia afgår nær hinanden fra 1. stykke af arterien: A. vertebralis:

Løber opad og bagud mod foramen transversarium på 6. halshvirvel; ascenderer herfter i foramina på de ovenliggende halshvirvlers processus transversi; fra foramen transversarium atlantis løber arterien i en fure på arcus posterior atlantis bueformet bagved massa lateralis og perforerer membrana atlantooccipitalis posterior; herefter ind i canalis vertebralis og kraniekaviteten; på halsen afgives rami spinales, som træder ind i rygmarven gennem foramina intervertebralia; i cavum cranii afgives a. spinalis posterior, a. spinalis anterior, a. cerebelli inferior posterior, og den ender som a. basilaris. Truncus thyrocervicalis:

Fra forsiden af a. subclavia; deler sig næsten straks i flere grene: a. suprascapularis (lateralt for fremad foran m. scalenus anterior til bagsiden af clavicula og ned til fossa supra- og infraspinata), a. transversa cervicis (følger a. suprascapularis tværs over halsroden; når herefter den dybe side af m. trapezius, hvor den deler sig i superficielle og profunde grene), a. thyroidea inferior (op foran a. vertebralis langs medialkanten af m. scalenus anterior; pludselig skarpt medialt og nedad bagom halsens kar-nervestreng til bagfladen af skjoldbruskkirtlen; afgiver a. laryngea inferior).



A. thoracica interna: Fra undersiden af a. subclavia; herfra nedad og medialt for at træde ned i brysthulen bag 1. ribben; grenene fra denne nævnes uden særlig beskrivelse: a. pericardiacophrenica (til pericardiet og diaphragma), rr. intercostales anteriores, a. musculophrenica (til diaphragma og brystvæggen) og endegrenen a. epigastrica superior (passerer genem Larrey's spalte ned i m. rectus abdominis for at ende i forreste bugvæg; anastomoserer i rectusskeden med a. epigastica inferior). Truncus costocervicales: Kort stamme fra bagsiden af a. subclavia lateralt for overnævnte grene; løber bagud til collum costa I, hvor den deler sig i to: a. intercostalis suprema (til to øverste intercostalrum, som forsynes med aa. intercostales posteriores I-II) og a. cervicalis profunda (løber op under processus transversus af 7. halshvirvel for at ende i den dybe halsmuskulatur; anastomoserer med a. carotis externa via a. occipitalis).



Hovedet og halsens vener V. jugularis interna: Den største vene på halsen;drænerer hjernen, halsen og ansigtet; begynder i foramen jugulare som fortsættelse af sinus sigmoideus og ender ved halsroden, hvor den løber sammen med v. subclavia under dannelse af v. brachiocephalica; en linie fra øreflippen til den sternale ende af clavicula angiver dens forløb; den følger a. carotis interna og a. carotis communis - krydser efterhånden fra bagsiden til lateralsiden af arterien; i næsten hele forløbet har venen tæt relation til lymphonodi cervicales profundi. Begydelsesdelen af venen er i reglen let udvidet som bulbus superior v. jugularis interna; venen får i sit nederste afsnit stor berøringsflade med lamina pretrachlealis fascia cervicalis; i trigonum caroticum modtager venen en række tilløb: v. facialis, v. lingualis og v. thyroidea superior kan munde ind selvstændigt men danner ofte en fælles stamme før indmundingen; desuden modtages v. temporales superficialis, plexus pterygoideus (via v. retromandibularis), v. occipitalis og v. thyroidea media.

Halsens superficielle vener, vv. jugularis externa et anterior, opstrår i hovedhuden og theca cranii fra et venøst netværk, der svarer til det rige arterielle netværk, der findes sammesteds; gennem vv. emssariae står de i dybden i forbindelse med vv. diploicae og



via disse i forbindelse med sinus durae matris; de fraførende vener ledsager arterierne og samler sig i flere descenderende stammer, hvoraf de vigtigste er vv. occipitales, auricularis posterior, temporales superficiales, facialis og retromandibularis. V. jugularis externa: Begynder tæt ved angulus mandibulae, i reglen dannet af v. retromandibularis og v. auricularis posterior; løber vertikalt ned krydsende den superficielle flade af m. sternocleidomastoideus; ved bagkanten af musklen lige over clavicula perforerer den lamina superficialis fascia cervicalis og tømmer sig i v. subclavia, i reglen sammen med v. jugularis anterior. V. jugularis anterior: Begynder i regio submentalis for at descendere i infrahyoidmuskulaturen; nedadtil på halsen anastomoserer den med den modsidige; herunder løber venen lateralt profundt for m. sternocelidomastoideus og tømmer sig i den terminale del af v. jugularis externa, eventuelt i v. subclavia.

Torup & Svendsen Motoriske baner


Motoriske baner Generelt: De efferente impulser opdeles i somatiske (tilknyttet den tværstribede muskulatur) og viscerale (tilknyttet indvoldsorganerne); de somatiske baner vil meget ofte - i modsætning til de viscerale - krydse. Tractus corticospinalis (pyramidebanen): Generelt: Langt den største og vigtigste af de somatisk descenderende baner; er primært ansvarlige for de nerveimpulser, der formidler bevidste muskelkontraktioner, med den indeholder også andre typer fibre. Cellelegemernes beliggenhed:

Har sine pyramideformede cellelegemer beliggende i cortex cerebri - i gyrus præcentralis (area 4), i den præmotoriske zone (area 6) samt i meget mindre grad i gyrus postcentralis. Axonernes forløb:

Axonerne løber herfra gennem pars thalamolenticularis af crus posterius capsulae internae, hvor de ligger lige bag genu af capsula interna imellem thalamus og nucleus lentiformis; passerer herefter ned i mesencephalon, hvor de løber gennem crus cerebri (dvs. ventralt i pedunculus mesencephali); dernæst gennem pars ventralis pontis, hvor axonerne ligger meget spredt imellem nuclei pontis og de mange ledningsbaner fra cortex cerebri til cerebellum; nederst i pons samles banerne atter for i den øverste, åbne del af medulla oblongata at danne fremspringet pyramis helt ventralt; i den nederste, lukkede del af medulla oblongata undergår pyramidebanerne en delvis krydsning (ved decussatio pyramidum), hvor ca. 75% af trådene krydser over på modsatte side for at fortsætte i funiculus lateralis som tractus corticospinalis lateralis, mens de ukrydsede løber videre i tractus corticospinalis ventralis i funiculus ventralis i samme side; de fleste af disse krydser dog over på modsatte side i segmentet over deres endestation, således at kun ca. 6% af trådene forbliver ukrydsede. Axonernes terminalområde: Axonerne ender med at danne synapse med et såkaldt indskudsneuron i cornu ventrale (forhornet), der ved hjælp af en kort axon er i forbindelse med en forhornscelle; især tre typer forhornsceller i interessante: alfa-neuroner (særligt store; deres axoner løber ud igennem spinalnervernes forreste rødder og ender i de motoriske endeplader i den tværstribede skeletmuskulatur, hvor de innerverer muskelceller; kaldes også "the final common path", fordi alle typer nerveimpulser med adresse til den tværstribede skeletmuskulatur), Renshaw-celler (hæmmer aktiviteten i antagonistens nerveceller), og gamma-neuroner (innerverer muskeltenene og hermed ændre deres følsomhed overfor trækpåvirkninger). Symptomer ved dysfunktion: Slap parase (ses kun ved den meget sjældne rene pyramidelæsion), spastisk parase (spastisk lammelse af den tværstribede skeletmuskulatur med en nedsat tærskel for udløsning af de spinale reflekser samt en positiv Babinski-refleks), Babinski-refleks



(ved strygning med stump genstand langs den laterale fodrand opnås abnormt svar bestående i vifteformet spredning af tæerne og ekstension af 1. tå). Tractus corticonuclearis: Generelt: Gennem denne bane løber motoriske impulser til hovedet og halsens tværstribede muskulatur, idet banen går til de motoriske hjernenervekerner. Cellelegemernes beliggenhed:

Har sine pyramideformede cellelegemer beliggende i cortex cerebri - i gyrus præcentralis (laterale del af area 4), i den præmotoriske zone (area 6) samt i meget mindre grad i gyrus postcentralis. Axonernes forløb:

Axonerne løber herfra gennem genu af capsula interna; passerer herefter ned i mesencephalon, hvor de løber gennem crus cerebri (dvs. ventralt i pedunculus mesencephali); dernæst gennem pars ventralis pontis, hvor axonerne ligger meget spredt imellem nuclei pontis og de mange ledningsbaner fra cortex cerebri til cerebellum; nogle af axonerne fortsætter nedad i den ventrale del af medulla oblongata; axonerne krydser enten delvist eller slet ikke. Axonernes terminalområde:

Axonerne ender både i mesencephalon (nucleus n. oculomotorii, nucleus n. trochlearis), pons (nucleus motorius n. trigemini, nucleus pontinus n. trigemini, nucleus abducentis, nucleus n. facialis) og medulla oblongata (nucleus ambiguus, nucleus n. hypoglossi); efter synapse fortsætter banen med hjernenerverne ud til deres motoriske destination. Symptomer ved dysfunktion: Pareser (central facialisparese, parese af tungemuskler). Viscerale efferente baner: De fleste af disse kommer fra hypothalamus og løber ned til de parasympatiske hjernenervekerner og til medulla spinalis; hjernenervekernerne er nucleus oculomotorius accessorius, nucleus salvatorius superior, nucleus salvatorius inferior og nucleus dorsalis n. vagi; i medulla spinalis løber banerne i sidestrengen tæt ved den grå substans.



Sensoriske baner Generelt: De afferente impulser kan inddeles somatiske og viscerale; de somatiske fører impulser fra huden og fra bevægeapparatet, mens de viscerale fører impulser fra indvoldsorganerne; de fleste af de somatiske impulser krydser midtlinien og ender i storhjernen på den modsatte side; de somatisk afferente baner omfatter exteroceptive fra receptororganer i huden (inddeles igen i baner, der fører smerte- og temperaturimpulser, og baner, der fører tryk- og berøringsimpulser) og proprioceptive fra tværstribet muskulatur, sener, ledkapsler og bindevæv. Bagstrengs-lemniscus medialis systemet: 1. neuron: Beliggende i ganglion spinale i den dorsale rod af spinalnerven; axonerne fører både proprioceptive og exterocepetive impulser (kun tryk og berøring); axonerne løber fra spinalgangliet ind i medulla spinalis gennem sulcus lateralis dorsalis; lægger sig herefter i funiculus dorsalis, som i cervicaldelen bliver så bred, at den af en fure, sulcus intermedius dorsalis, deles i to afsnit: funiculus gracilis (mest medialt) og funiculus cuneatus. 2. neuron: Cellelegemerne for 2. neuron er beliggende i nucleus gracilis og nucleus cuneatus, der findes dorsalt i den nederste, lukkede del af medulla oblongata; fibrene fortsætter som et bredt bundt, lemniscus medialis, som løber fremad og medialt for i en bue at krydse midtlinien i descussatio lemniscorum medialium; lemniscus medialis fortsætter herefter opad liggende tæt ved midtlinien gennem den dorsale del af pons og gennem tegmentum mesencephali; axonerne fra lemniscus medialis ender i nuclei ventrales posteriores i thalamus (i diencephalon). 3. neuron: Dette neuron løber igennem pars thalamolenticularis capsulae internae og fører impulserne op til cortex cerebri (gyrus postcentralis). Symptomerne ved dysfunktion: Rombergs tegn (faldtendens med lukkede øjne pga. manglende proprioceptive impulser), nedsat stillingssans, nedsat vibrationssans og paræstesier (stikkende fornemmelse i et bestemt hudområde). Anterolaterale system: Inddeling: Inddeles i tractus spinothalamici og tractus spinoreticularis. 1. neuron: 1. neuron er for begge baners vedkommende beliggende i ganglion spinale i den dorsale rod af spinalnerven; axonerne fører exteroceptive impulser (både smerte og



temperatur samt tryk og berøring); løber fra spinalgangliet ind i medulla spinalis gennem sulcus lateralis dorsalis for at ende i cornu dorsale. Tractus spinothalamici: 2. neuron: Har sit cellelegeme beliggende i cornu dorsale; axonerne krydser midtlinien gennem substantia grisea centralis for at fortsætte som tractus spinothalamicus lateralis (smerte og temperatur) og ventralis (tryk og berøring); i medulla oblongata smelter de to baner sammen - kaldes lemniscus spinalis (ligger tæt ved overfladen bag nucleus olivarius inferior; lemniscus spinalis løber op gennem den bagerste del af pons og gennem tegmentum mesencephali, hvor den ligger tæt op ad lateralfladen på lemniscus medialis; ender i nuclei ventrales posteriores i thalamus (i diencephalon). 3. neuron: Efter synapse i nuclei ventrales posteriores i thalamus fortsætter axoner gennem pars thalamolenticularis af crus posterius capsulae internae for at ende i cortex cerebri (gyrus postcentralis). Symptomer ved dysfunktion: Ændret følsomhed overfor grovere tryk- og berøring, ændret smertesans, nedsat temperatursans. Tractus spinoreticularis: 2. neuron: Efter synapse i cornu dorsale fortsætter axonerne opad som tractus spinoreticularis liggende tæt op af tractus spinothalamicus lateralis; ender i formatio reticularis, der ligger i den dorsale del af medulla oblongata og pons samt i tegmentum mesencephali; formatio reticularis indeholder både hvid og grå substans og kan opfattes som en samling sammenfiltrede nervetråde, i hvis netværk større og mindre grene er beliggende; funktionerne siges bl.a. at være centrum for reflekser, regulering af hjerteaktion, respiration, blæretømning og overgang fra den sovende til den vågne tilstand; fra formatio reticularis går efferente impulser op til thalamus som reticulo-thalamiske fibre og herfra videre op til cortex cerebri. Tractus spinocerebellaris ventralis ét dorsalis: 1. neuron: Beliggende i ganglion spinale i den dorsale rod af spinalnerven; axonerne fører udelukkende proprioceptive impulser; løber fra spinalgangliet ind i medulla spinalis gennem sulcus lateralis dorsalis; ender i cornu dorsale. 2. neuron:

Efter synapse i cornu dorsale danner axonerne tractus spinocerebellaris ventralis og dorsalis, der er beliggende helt lateralt i funiculus lateralis; fortsætter opad til cortex cerebelli (tractus spinocerebellaris dorsalis gennem pedunculus cerebellaris inferior og tractus spinocerebellaris ventralis gennem pedunculus cerebellaris superior).



Viscerale afferente baner: Fører impulser fra receptorer i indvoldsorganerne; følger de somatiske sensoriske tråde op gennem spinalnervernes dorsale rødder og ender i den grå substans i baghornet; herfra forløber det næste neuron formentlig op i tractus spinothalamicus lateralis til thalamus, hvor den næste synapse findes; herfra fortsætter axoner til gyrus postcentralis samt til insula i cortex cerebri.

Hørebanen: 1. neuron:



De lydbølger, der passerer ind i øret, omsættes til nerveimpulser i det indre øres Cortiske organ; impulserne transporteres først gennem bipolare ganglieceller, der har deres cellelegemer beliggende i ganglion cochleare; axonerne løber som n. cochlearis i n. vestibulocochlearis for at ende i nucleus cochlearis ventralis ét dorsalis (beliggende på hhv. for- og bagsiden af pedunculus cerebellaris inferior ved den åbne, rostrale del af medulla oblongata). De følgende neuroner: Efter synapse i nuclei cochleare sker der en partiel krydsning af axonerne, hvorefter de går til nucleus olivarius superior; efter et antal synapser i nucleus olivarius superior (eventuelt ingen) fortsætter axonerne rostralt i lemniscus lateralis (beliggende lige lateralt for lemniscus medialis), som hurtigt søger dorsalt mod colliculus inferior (beliggende dorsalt i den nederste del af mesencephalon), hvor næste synapse forekommer; colliculus inferior udgør et vigtigt centrum for akustiske reflekser; efter synapsen fortsætter axonerne gennem brachium colliculi inferioris til corpus geniculatum mediale i diencephalon, hvor den sidste synapse forekommer; axoner fortsætter herfra som radiatio acustica op til temporallappens corticale hørecentrum (area 41 og 42 ved gyri temporales transversi). Symptomer ved dysfunktion: Perceptiv hørenedsættelse. Synsbanen: 1. neuron: Det lys, der ramme øjet, omsættes til nerveimpulser af receptorceller (stavceller og tapceller af hvilke der findes 110-125 millioner), der er placeret i øjets nethinde (retina); disse opfattes ikke som rigtige nerveceller, og det 1. neuron i synsbanen bliver derfor først de bipolare ganglieceller, der er beliggende i ganglion retinae (beliggende i nethinden), og som transporterer impulsernes videre til ganglion n. optici (også beliggende i nethinden); indeholder multipolare ganglieceller. 2. neuron: Efter synapse i ganglion n. optici løber axonerne ud af øjeæblet og danne n. opticus (består af ca. 1,2 millioner tråde; der er altså allerede sket en bearbejdning af synsimpulserne, idet der jo er 110-125 millioner stave og tappe); n. opticus ender i chiasma opticum, hvor trådene fra den mediale halvdel af nethinden krydser over på den modsatte side; godt halvdelen af trådene krydser; fra chiasma opticum fortsætter synsbanen som tractus opticus rundt omkring hjernestammen; trådene i tractus fordeles til tre hovedområder: Corpus geniculatum laterale (her ender de fleste af trådene), nucleus oculomotorius accessorius (den parasympatiske del af n. oculomotorius, som innerverer mm. ciliares og m. sphincter pupillae; har betydning for lysrefleksen) og nucleus suprachiasmaticus (lille samling nerveceller; deres aktivitet varierer igennem døgnet - har indflydelse på produktionen af melatonin i corpus pineale). 3. neuron: Efter synapse i corpus geniculatum laterale forløber de fleste axoner i radiatio optica gennem pars sublenticularis af crus posterius capsulae internae til occipitallappens bark (area 17, 18 og 19 omkring sulcus calcarinus); fra corpus geniculatum laterale er der også forbindelse til colliculus superior (i den rostrale del af mesencephalon) via brachium colliculi superioris; dette center sørger for koordinationen af øjenmusklerne og halsens muskler.



Synsfeltdefekter ved overskæring: N. opticus (ensidig) ipsilateral blindhed (dvs. på samme side) Chiasma opticum (mediansnit) bitemporal hemianopsi Tractus opticus (delvist) ipsilateral, nasal hemianopsi Tractus opticus (totalt) contralateral, homonym hemianopsi. idet jo trådene fra den mediale halvdel af nethinden krydser netop i chiasma opticum

Torup & Svendsen Nuclei basales


Nuclei basales Generelt: I telencephalon er den grå substans ikke kun lokaliseret i cortex cerebri men findes også i det indre af hæmisfærerne; i føtallivet anlægges i lateralventriklens væg en stor klump af grå substans, der siden fragmenteres til et antal selvstændige kerner - kaldes nuclei basales (de basale hjernekerner); omfatter nucleus caudatus og nucleus lentiformis (disse to kerner kaldes tilsammen corpus striatum) samt claustrum og corpus amygdaloideum; nucleus lentiformis underinddeles igen i putamen og globus pallidus (externe og interne segment).

Nucleus caudatus: Den største af de basale hjernekerner; er krummet næsten som en hestesko, hvorved den både på horisontale og frontale snit ofte bliver skåret over to steder; den forreste ende er kølleformet fortykket til caput nuclei caudati og buler ind i den forreste del af lateralventriklen; nedadtil ligger den i tæt kontakt med substantia perforata anterior, hvorigennem arterier til kernen kommer igennem; bagtil aftager nucleus caudatus i tykkelse og bliver først til corpus nuclei caudati (ligger i gulvet af pars centralis af lateralventriklen) og derpå til cauda nuclei caudati, der er den krummede del af kernen, og som kan følges ned i loftet af lateralventriklens underhorn.

Nucleus lentiformis: Ligger lateralt for nucleus caudatus og lateralt for thalamus og er omgivet af hæmisfærens hvide substans; har form som en tetraeder med en spids, der vender medialt, og en basis, der vender lateralt ud mod hjernebarken; omfatter et medialt afsnit, globus pallidus og et lateralt afsnit, putamen, adskilt af en smal stribe hvid substans.

Claustrum: Tynd skal af grå substans, der ligger uden på putamen; mellem putamen og claustrum ligger hvid substans, capsula externa, og mellem claustrum og hjernebarken (insula) ligger capsula extrema; claustrums forbindelser går næsten udelukkende til insula.

Corpus amygdaloideum: Har størrelse og form som en mandel; ligger fortil i loftet af underhornet og ligner en opsvulmning på den forreste ende af cauda nuclei caudati, som den dog ingen funktionel samhørighed har med; corpus amygdaloideum indgår som en del af det limbiske system og har først og fremmest forbindelse med hippocampus; dens funktion siges at være emotionel farvning af sanseindtryk.



Forbindelser: Nucleus caudatus og putamen har analoge forbindelser og kaldes ofte for striatum, mens globus pallidus kaldes for pallidum.

Afferente forbindelser til striatum:

Modtager forbindelser fra cortex (alle afsnit af hjernebarken), fra thalamus (nucleus centromedianus - viderefører impulser fra cerebellum og formatio reticularis) og fra substantia nigra (sender udelukkende hæmmende impulser til nervecellerne).

Efferente forbindelser fra striatum:

De fleste fibre herfra går til pallidum.

Afferente forbindelser til pallidum:

Omfatter først og fremmest axoner fra striatum, hvoraf nogle ender i det ydre og nogle i det indre segment ag globus pallidus; desuden modtages fibre fra nucleus subthalamicus og dopaminerge fibre fra substantia nigra.

Efferente forbindelser fra pallidum:

Nogle af fibrene i det ydre segment af globus pallidus passerer efter synapse videre til mesencephalon; de resterende fibre fra de externe segment løber sammen med alle dem fra det interne segment til thalamus (nucleus ventrales anterior og nucleus centromedianus); fra thalamus er der så forbindelse tilbage til den motoriske og den præmotoriske zone i cortex cerebri (area 4 og 6); enkelte fibre fra pallidum går dog også til nucleus subthalamicus.

Funktion: Corpus striatum er først og fremmest knyttet til og underordnet motoriske funktioner i cortex cerebri; fra de sensoriske afsnit af cortex afgår fibre med impulser til nucleus caudatus og putamen; her integreres impulserne med andre sensoriske informationer, som kommer fra hjernestammen, fra substantia nigra og fra thalamus; fra striatum føres impulserne til globus pallidus (pallidum) og herfra via thalamus op til de motoriske og præmotoriske afsnit af cortex cerebri (area 4 og 6); man forestiller sig, at corpus striatum foretager en grovindstiling af ekstremiteterne, inden den mere præcise muskelkontraktion i den distale del af ekstremiteterne finder sted via impulser gennem tractus corticospinalis.

Dysfunktion: Pakintonisme:

Opstår hos mange ældre uden kendt årsag; skyldes en degeneration af de dopaminerge celler i substantia nigra, som har vigtige (hæmmende) forbindelser til de basale hjernekerner; sygdommen begynder med hviletremor i hænder og fødder; senere opstår rigiditet, som er en sej, vedvarende modstand mod passive bevægelser; gangen bliver slæbende og motorikken nedsættes; i de senere stadier optræder massiv



intellektuel reduktion (demens); ved indgift af DOPA (et forstadium i dopaminsyntesen) kan symptomerne reduceres for en tid.

Hemibællisme:

Opstår ved destruktion af den ene sides nucleus subthalamicus; medfører voldsom ufrivillig motorik i den pågældende side.

Huntintons chorea:

Opstår ved læsioner i striatum; medfører også ufrivillig motorik samt demens.

Capsula interna

Definition: Capsula interna er den brede stribe af hvid substans, der ligger inde i hemisfæren imellem nucleus lentiformis på den laterale side (omgiver i virkeligheden denne kerne) og thalamus og nucleus caudatus på den mediale side; i capsula interna er de fibre koncentreret, der forbinder hjernebarken med resten af centralnervesystemet; kaudalt for thalamus fortsætter capsula interna direkte i pedunculi mesencephali.

Inddeling: På et horisontalsnit gennem midten af nucleus lentiformis er capsula interna V-formet med spidsen pegende medialt, og den deles derfor i en forreste, mindre del, crus anterius, og en bagerste, større del, crus posterius, der mødes i en vinkel, genu.

Crus anterius capsulae internae:

Ligger mellem nucleus lentiformis (lateralt) og caput nuclei caudati (medialt); indeholder tråde fra frontallappen til pons, thalamus og den forreste del af gyrus cinguli.

Genu capsulae internae:

Ligger tæt ved gulvet i lateralventriklens pars centralis imellem nucleus caudatus og thalamus; gennemløbes af tractus corticonuclearis, der forbinder cortex med de motoriske hjernenervekerner.

Crus posterius capsulae internae:

Ligger mellem på den ene side nucleus lentiformis (lateralt) og på den anden thalamus og corpus nuclei caudati (medialt); denne del kaldes pars thalamolenticularis (gennemløbes fortil af tractus corticospinalis og bagtil af baner fra cortex cerebri til nucleus ruber, formatio reticularis og thalamus); desuden findes fibre, der ligger neden under nucleus lentiformis, pars sublenticularis (herigennem løber radiatio optica, radiatio acustica samt tråde fra temporallappen til nuclei pontis), og fibre, der ligger bag nucleus lentiformis, pars retrolenticularis (herigennem løber tråde fra parietal og occipitallappen til nuclei pontis).

Torup & Svendsen - manan.dk - fra student til student · Torup & Svendsen: Anatomi Noter: •...

Documents

Transcript of Torup & Svendsen - manan.dk - fra student til student · Torup & Svendsen: Anatomi Noter: •...