Til Tro #4 2015 - Natur
-
Upload
kristeligt-forbund-for-studerende -
Category
Documents
-
view
226 -
download
1
description
Transcript of Til Tro #4 2015 - Natur
20 15 Kristeligt Forbund for Studerende
LTC 25 år » 4
Bedeliste: Bed med os » 5
KFS for videregående » 7
Assist: Når taknemmligheden går to veje » 9
Tema: Natur
Løssalg : 25 ,-
herstår
du
Refleksioner
1014
12
3
22
LTC i nyrenoverede
rammer
KFS forvideregående
Guds usynlige
væsen
Når taknem-meligheden
går to veje
En naturstridig
gåtur
Jesu almagtog afmag
Bøger
30 31
TEMA:Verden
GeneralensMedier
To do:
Not to do: 27
20
herstår
du
5
Intothe
Wild
LTC står som forvandlet. KFS’ ledertræningscenter i Ødsted har si-
den maj måned været under renovering. Håndværkerbilerne har
konkurreret om pladserne ved døren til LTC. Trafikken af hånd-
værkere – frivillige såvel som lønnede - overgår næsten trafikken
på trapperne, når stedet er fyldt op af elever. Køkkenet fra ple-
jehjemstiden og de to badeværelser fra skolens opstart er denne
sommer undergået en totalrenovering. Alt det gamle skrøbelige
puds, der lystigt rutsjede ned bag tapeterne, så snart man rørte
det ’rigtige’ sted er skrabet ned og erstattet af ny spartel og væv.
De mørnede stofledninger som løb på vægge og i gulve i overflod
er blevet udskiftet med nye installationer og det overflødige pillet
ned. De mønstrede brune klinker i køkkenet er erstattet af tids-
svarende hvide. Det revnede og rådne træværk er båret ud, og nyt
er båret ind.
Jeg håber, at billederne, der er lagt på Facebook undervejs i hele
forløbet, og dem der, kan ses her i bladet, kan give en fornemmelse
af, hvor meget der er sket med LTC hen over sommeren. Nu står
det færdige projekt klar til det nye LTC-hold og til årsfesten, hvor
vi glæder os til at vise det frem, når vi fejrer LTC’s 25 års jubilæum.
Nu kan vi så gøre status over de ting, vi har sat i søen og samti-
dig kan vi takke for det, der er kommet ind i jubilæumsgave indtil
nu. Jubilæumsindsamlingen nåede den første fjerdedel af vejen
inden sommerferien nemlig en kvart million. Der er friske opda-
terede oplysninger om status på jubilæumsindsamlingen på LTC’s
hjemmeside. Og der er stadig brug for en god håndsrækning til
indsamlingen. Så følg op på de muligheder der er for at lave lokale
indsamlinger i dit nærmiljø og omgangskreds og tag også gerne en
god gave med til jubilæumsfesten!
Det er et vigtigt skridt, KFS har taget med denne fremtidssik-
ring af LTC. Det bidrag, som eleverne giver, når de er på LTC, er en
uvurderlig del af KFS’ samlede arbejde. Alle de skoler, der bliver
besøgt på teamperioder, ville være svære at nå på samme måde
uden LTC’erne. Derfor er det naturligt at investere i gode forhold
for kommende LTC-hold i forlængelse af den vision, vi arbejder
med i KFS om at gøre Jesus kendt i studieverdenen. Og tak fordi
I bærer med!
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 9544-0004054954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Medlemskab koster 100 kroner.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych. Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild Pedersen
LayoutHenrik Elias Kristensen
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller [email protected]
LTC-forvandling
Leder
Af Lars Bjerregaard,
sekretariatsleder, [email protected]
4 TIL TRO · # 4 · 2015 · nyheder
Nyt skoleår = nye mål
LTC
Nyrenoverede rammerI løbet af sommeren har KFS’ ledertræ-
ningscenter undergået en underfuld
forandring.
Alle vinduer er blevet skiftet ud. Der er
lagt nyt gulv i adskillige rum. Hele køkkenet
er revet ned og bygget op i en helt ny og
tidssvarende udgave. Der er kommet en ny
dør direkte fra spisesalen til køkkenet. En
trappe er revet ned, hullet dækket til, og er
blevet erstattet af en bedre trappe et bedre
sted. Flere badeværelser revet ned og nye,
bedre er sat op.
Det trængte også gevaldigt til det. Flere
af de ting, der er skiftet ud, har i det store
hele set ens ud i årtier og har haft behov
for renovering i nogle år.
Ledertræningscentrets 25-års jubilæum
var en god anledning til den gennemgri-
bende renovering.
Du kan støtte renoveringsprojektet via
donationsmodulet STØT KFS på kfs.dk (den
blå knap i højre side) eller selv arrangere en
kreativ indsamling til formålet.
Læs mere på ltc.kfs.dk
To LTC'ere hjælper med at rive det gamle telefonrum nedDet gamle køkken med nedgang til kælder Det nye køkken med dør til spisesal
93
142
1311
11
275
9
5
studiestedsgrupper
kontaktpersoner
aktive deltagere
åbne bibelstudiegrupper
apologetiske events
tværkulturelle events
tværkulturelle fællesskaber
2014 - 2015 - 2016 - 2017
Hvert skoleår i målsætningsperioden vil
vi overgå det seneste skoleårs resultat på
en række parametre. Da det nu er august
er det blevet tid til at opdatere tallene for
første gang.
Målet for skoleåret 2015-16, som vi har
foran os, er at se flere apologetiske events,
flere aktive studerende, flere åbne bibelstu-
diegrupper, end vi havde talt til i maj, hvor
sidste skoleårs optælling sluttede.
Du kan se de nye mål for de forskellige
områder i tabellen her til
højre.
Vi har brug for forbøn.
Riv bedelisten ud af bladet
her, og bed sammen med os
om, at vi i det kommende år
må se endnu flere studeren-
de, der er grebet af Bibelen,
og som derigennem engage-
rer sig i studieverdenen.
I perioden 2014-17 er målsætningen, at vi hvert skole-år overgår det sidste. Vi har nu opdateret målene og nulstillet tælleren.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2015 · # 4 · TIL TRO 5
Bedeliste: Bed med os
Af LTC-forstander, Jakob Skovgård Højlund
Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, [email protected]
LTC og fremtidenPå LTC vil vi kende Jesus og gøre Jesus
kendt. Sådan har det været i 25 år, og sådan
fortsætter vi i – ja, kun Gud ved, hvor man-
ge år! Men personligt håber jeg på mindst
25 år mere. Det er mit håb, fordi jeg ser, at
KFS’ motto om at kende Jesus og gøre ham
kendt ikke blot er ord, men levet virkelig-
hed. Og dette Jesusliv skal fortsætte sin
gang her på LTC af to væsentlige grunde:
For det første: I skrivende stund når
LTC’erne cirka 5000 gymnasieelever om
året med evangeliet. Det sker blandt andet
gennem religionstimer, dialogarrangemen-
ter og skolebesøg. Men vi kan nå endnu
flere. LTC og KFS’ sekretærer arbejder hele
tiden for flere religionstimer, flere dialogar-
rangementer og skolebesøg. Det gør nemlig
en forskel, når en almindelig dansk gym-
nasieelev møder en autentisk kristen, som
vidner om, hvad Jesus betyder for hende på
en håndgribelig og stærk måde. Fra vores
elever ved vi, at disse møder er igangsæt-
tere for, at gymnasieelever begynder at
komme i KFS og at åbne bibelstudiegrupper
startes op. Det vil vi have mere af!
For det andet: Vores elever tager fra LTC
med en masse kompetencer og redskaber,
som de investerer i KFS-arbejdet, kirker
og missionsbevægelser. I alt dette arbejde
bærer de Jesus med sig. Han sætter retnin-
gen for dem. LTC’erne kan en hel masse,
ja, men vigtigst af alt er, at Jesus sætter
sig igennem i deres indsats. LTC’erne skal
nemlig mere end noget andet være bærere
af budskabet om Jesus som frelser. Det vil vi
også have mere af!
Vi sender traditionen tro en bedeliste
ud i begyndelsen af skoleåret, som er en
oversigt over de forskellige aktiviteter og
ansatte, så du kan nå hele vejen rundt i
løbet af en måned.
Vi håber igen i det kommende år at
være omsluttet af trofaste støtters forbøn.
Bøn er nemlig vigtig for KFS’ arbejde.
I løbet af en måned, når vi sammen
– hvis du vil være med – omkring nogle
væsentlige mennesker og arbejdsområder
i KFS, hvor de særligt bliver bedt for. Det
er trygt at vide, at studerende, færdigud-
dannede, forældre til studerende og andre
fra det store bagland bag KFS støtter med
forbøn.
Bedelisten er en måde, hvorpå vi forsø-
ger at gå sammen jer i forbønnen for KFS.
25 årsJUBILÆUM
I dette nummer af Til Tro har vi hæftet KFS’ bedeliste ind. Riv den ud og bed sammen med os i en månedlig rytme.
01. Tak og bed for KFS-sekretær Hans-Christian
Pettersson. Bed for studenter- og gymnasiearbe-
jdet i Aarhus og Østjylland.
02. Bed for studerende, som ikke kender Jesus
endnu. Bed om, at Gud må se til dem i svære og
gode tider i studietiden.
03. Tak og bed for kommunikationsmedarbejder
Jens Jørgen Jensen. Bed for KFS’ interne og
eksterne kommunikation.
04. Tak og bed for KFS’ere, der arrangerer
events og leder fællesskaber inden for apologe-
tik, åbent bibelstudium og tværkulturelt arbejde.
Bed om, at Gud må sende flere kristne studer-
ende til studieverdenen.
05. Bed om, at udlandspraktik.kfs.dk må gøre,
at flere kristne studerende rejser ud og gør en
forskel samtidigt med deres studier.
06. Tak og bed for KFS’ bestyrelse og ledelse.
Tak for formand Peter Rask og for gener-
alsekretær Robert Bladt. Bed om, at de må
træffe kloge, modige og gode beslutninger efter
Guds vilje.
07. Tak og bed for dialogsekretær Carsten
Kofoed Espersen. Bed om, at samtalen om de
vigtigste spørgsmål må trives hos forskere,
undervisere og studerende på videregående
uddannelser.
08. Tak og bed for KFS’ store og små lejre og de
glædelige ting, der sker omkring dem. Bed om,
at arrangører og deltagere må tage del i både
arbejdet og glæden.
09. Tak og bed for sekretariatsleder Lars Bjer-
regaard Pedersen. Bed for vis administration og
dygtig ledelse af sekretariatet.
10. Tak og bed for CREDO. Bed om, at CREDO-
redaktionen må få visdom til at vælge udgiv-
elserne, så arbejdet kan styrke studerende.
11. Tak og bed for eleverne på LTC. Bed om, at
Gud må virke gennem dem på teamperioder og i
skoleperioder. Bed for ansøgerne til kommende
hold.
12. Bed om, at stab og KFS’ere må holde fast i
bønnen og fællesskabet med Gud. Tak for de
trofaste forbedere for KFS.
13. Tak og bed for gymnasiesekretær Lisa Rom
Boye og volontør Mie Frederikke Bauer. Bed for
gymnasiearbejdet øst for Storebælt.
Vi kan ikke drive et levende KFS-arbejde uden bøn.
Derfor ønsker vi at bede - sammen med KFS’ere og KFS’ bagland. Vi laver hvert år denne bedeliste,
så vi i en måneds rytme sammen kan bede for arbejdsområder i KFS.
BEDELISTE 2015-2016
Bøn er KFS’ åndedræt!
Vi er nemlig dybt afhængige af Guds hjælp,
hvis målet om at kende Jesus og at gøre
ham kendt skal lykkes.
Riv derfor listen ud ved perforeringen
og læg den, hvor du holder din daglige
bedestund. Det gør en reel forskel!
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 4 · 2015 · nyheder
Studenterkonference i Israel I foråret ´15 var jeg udsendt af Israelsmis-
sionen som volontør ved Danske Kirke i
Jerusalem. I den anledning deltog jeg midt i
maj på FCSI (israelsk KFS) Joint Conference
for de hebraisk-, arabisk- og engelsktalende
studerende. Vi var 150 deltagere, som
kommer i bibelstudiegrupper rundt på de
forskellige universiteter og studiesteder i
Israel. Vi skulle på lejren være sammen på
trods af vores forskellige kulturer, sprog og
holdninger.
Temaet under konferencen var ”The
kingdom of God” med udgangspunkt i
bjergprædiken.
Møderne blev indledt med en halv times
lovsang på enten hebræisk, arabisk eller en-
gelsk. Det er interessant at opleve forskel-
lene på lovsangsmåder. En arabisk stil med
fart på, hvor man klapper hele tiden til den
hebræiske, hvor man har meget fokus på en
lovprisende tekst, som er taget direkte ud
fra Bibelen.
Af Christian Vestergård, volontør i Israelsmissionen foråret 2015
Den 22. – 30. juli afholdt International Fel-
lowship of Evangelical Students sin verdens-
konference, World Assembly. Konferencen
afholdes hvert fjerde år, og det foregik i år i
Mexico. Her deltog studerende og stabs-
medlemmer i kristne studenterbevægelser
fra hele verden, og KFS sendte også en
delegation af sted.
World Assembly gav studenterorganisa-
tioner mulighed for at fejre Gud trofasthed,
godhed og generøsitet over for studenterar-
bejdet i hele verden. På konferencen lyttede
deltagerne til Gud på ny gennem hans ord,
diskutede og formede bevægelsens vision
og mission og opmuntrede hinanden og fa-
ciliterede internationalt fællesskab, netværk
og læring.
Læs mere om konferencen her: http://ifes-
world.org/en/world-assembly
KFS på verdenskonferenceI slutningen af juli sendte KFS en delegation af sted til Mexico, hvor de skulle deltage i den internationale studenterorganisations IFES’ konference World Assembly.
Talerne foregik på arabisk og
hebræisk. Jeg må erkende her
bagefter, at jeg på trods af det
vigtige emne ikke fik meget ud
af forkyndelsen. Det skyldes pri-
mært en meget dårlig oversæt-
telse, men også et i øvrigt lidt
rodet program. Alligevel blev det
en konference, som jeg kommer
til at huske.
Den sidste aften inden
hjemrejse stod vi alle sammen i en stor
rundkreds. Først blev alle repræsenterede
sprog bedt om at stille sig i midten og læse
Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 33.
Her blev læst på indisk, kinesisk, arabisk,
dansk, finsk (lille parentes: hvor er finsk et
mærkeligt sprog), engelsk, tysk, spansk,
portugisisk, fransk, hebraisk og polsk. Det
var meget fascinerende, men også sigende:
ét og dog så forskellige.
Bagefter erklærede vi hånd i hånd, at vi
først vil søge Guds rige.
I denne situation blev Guds rige konkret
for mig. Selvom jeg ikke fik noget ud af for-
kyndelsen, blev jeg mindet om, at vi er ét i
Kristus, og at Guds rige er langt vigtigere og
større end kulturer, historie, grænser, sprog
og holdninger.
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed,
så skal alt det andet gives jer i tilgift. Mat-
thæusevangeliet kapitel 6, vers 33.
Robert Bladt, generalsekretær i KFS
Peter Rask, formand for KFS’ bestyrelse
Sara Friis, religionsstuderende, Aarhus
Camilla Kaltoft, sygeplejestuderende,
København
Ann Østermark, journaliststuderende
og bestyrelsesmedlem
Delegationen fra Danmark var:
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 4 · TIL TRO 7
OdenseDet er altid dejligt, når kristne vælger at
studere i Odense. Os der er her i forvejen op-
lever det som en velsignelse, når flere ønsker
at være med i fællesskabet.
Du er velkommen her, det skal du vide :-)
I Odense er der flere forskellige kristne
ungdomsfællesskaber, blandt andet KFS. Vi
er en blandet flok af (overvejende) stude-
rende fra forskellige kirkebaggrunde. Derfor
er fællesskab meget præget af dialog og
åbenhed, og det er godt, også hvis man har
lyst til at invitere sin ikkekristne studiekam-
merat med.
Vi mødes hver torsdag klokken 19.30
i Sankt Hans kirkes menighedshus, hvor
vi beder sammen, hygger, spiller, læser i
Bibelen, lytter til gode talere, synger, deler
liv... Med et ønske om at blive mødt af Gud,
så han kan få lov at tale sandhed ind i vores
liv - også sandheden om at vi er kaldet til at
dele evangeliet om ham. Én gang i måneden
har vi bibelstudiegrupper, og derudover er
der ofte en KFS'er, der finder på noget socialt
at invitere til :-) Både ift. KFS-aftenerne og
sociale arrangementer er der masser af plads
til dig, dine ønsker og idéer.
Du kan finde os på Facebook "Odense
KFS" eller på www.odense.kfs.dk
Christina Damgaard, formand for Odense KFS
AarhusI Aarhus StorKFS prøver vi at skabe et rum,
hvor relationen til Jesus, vores brænd for
studerende og passionen for vores studie
kommer i spil. Vi mødes til aftenmøder om
torsdagen i Studenterhuset på Universitet
klokken 19.30, i lilleKFS-grupper et par gange
i måneden, synger lovsang efter mødet, spil-
ler spil om fredagen og meget mere.
For nye KFS’ere er der IntroKFS (kon-
takt Morten Højlund Wibe), som hjælper
nye KFS’ere ind i det store KFS-fællesskab.
Find os på Facebook, både som gruppe og
side, søg Aarhus KFS og læs mere på vores
hjemmeside: aarhus.kfs.dk, hvor du også kan
finde flere oplysninger.
Jeg håber meget på at se dig og byde dig
velkommen til byen. God studiestart!
Sara Friis, formand for Aarhus KFS
KøbenhavnDet er fedt at begynde at studere og spe-
cialisere sig, og det er fedt at kunne dele
det med en masse andre, som er i samme
situation. StorKFS i København er et fælles-
skab for studerende, som ønsker at udnytte,
at vi er forskellige. Vi er læger, skolelærere,
humanister, ingeniører, teologer og så videre.
Vi ønsker at bringe vores faglighed i spil
og se, hvordan Gud bruger os der, hvor vi
er. Derudover har vi et ønske om, at flere
studerende i København kommer til at møde
evangeliet. Vi mødes mandag aftener, hvor vi
får besøg af spændende talere og giver rum
for gode snakke. Her er plads til forskellige
meninger og plads til at komme, som man er.
Du skal være hjertelig velkommen til at kigge
forbi og være med!
Find os på Facebook "KFS København" eller
på www.kfskbh.dk
Filip Børty Nielsen, formand for KFS København
KFS for videregåendeKFS har foreninger i Aarhus, Odense og København for videregående studerende. Så hvis du flytter til en af disse studiebyer, kan du blive en del af fællesskabet omkring studieliv, fag og tro.
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 4 · 2015 · nyheder
Plads til mening på FolkemødetRobert Bladt og Jens Jørgen Jensen fik delt budskabet på Folkemødet om, at det er vigtig for Danmark og ikke mindst studerende, at der er plads til mening i studieverdenen.
Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, [email protected]
Da generalsekretær Robert Bladt og jeg
drog til Bornholm midt i juni for at deltage
denne sommers udgave af Folkemødet, var
det med et enkelt budskab i baggagen:
Danmark skal have plads til mening
i studieverdenen – og dermed også til
dialogen om tro og livssyn på alle landets
studiesteder.
Folkemødet er en politikfestival, hvor
politikere, græsrødder, djøf’ere, unge,
gamle og mange andre – i år 100.000
gæster – kommer for at lytte til og tale med
hinanden.
I de to dage, hvor KFS var repræsenteret
på Folkemødet, havde vi selv to events,
deltog vi i andres debatter og foredrag og
delte nogle af livets store spørgsmål ud til
forbipasserende.
Samtale om religiøs fanatismeDe to events, vi selv stod for, var velbe-
søgte, og vi oplevede, at der var tid til at
fortælle, hvad KFS tænker.
KFS var en del af Folk og Tro-teltet, som
var stillet til rådighed af de lokale missi-
onsforeninger på Bornholm, Indre Mission,
Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk
Missionsforening.
Det første event skulle som tidligere
annonceret have været en samtale mellem
kirkeordføreren for Dansk Folkeparti, Chri-
stian Langballe, og Robert Bladt. Langballe
meldte dog fra, så vi besluttede, at lave
et live-interview med Robert om samme
emne, Folkekirken og Jesu opstandelse.
Til det andet event havde vi inviteret
formanden for Trykkefrihedsselskabet og
sognepræst Katrine Winkel Holm til en snak
med Robert om religiøs fanatisme.
Samtalen tog udgangspunkt i tre cases.
Den første var Trykkefrihedsselskabets
kontroversielle invitation af den hollandske
politiker og islamkritiker Geert Wilders. Den
anden var KFS’ erfaring med flere grup-
per, der ikke får
lov at benytte
studiestedernes
lokaler til at mø-
des i frikvarteret
af frygt for reli-
giøse fanatikere.
Den tredje del
af samtalen tog
udgangspunkt
i deres egne
erfaringer med
at blive kaldt
fanatikere.
Det var en
god og konstruk-
tiv samtale, hvor der var plads til begges
meninger, og hvor vi også fik givet gode
argumenter for at give plads til aktiviteter
med mening på studiet, som fx KFS-grupper
og Veritas-events.
Inspirerende debatterDer var heldigvis også tid til at deltage i
nogle få af de over 2700 andre events på
Folkemødet. Blandt andet deltog vi begge
i en debat om ensomhed hos studerende.
Her satte Robert gennem en kommentar fo-
kus på, at fællesskaber på studiestedet – fx
KFS-grupper – netop kan give mulighed for
at se sine medstuderende i øjnene i stedet
for, at studietiden blot foregår i læsesale og
store auditorier.
Vi satte også gang i gode snakke ved at
tilbyde forbipasserende et spørgsmål, som
fx ”Hvorfor er der så meget ondt i verden,
hvis mennesker grundlæggende er gode?”
Jeg snakkede blandt med nogle om, hvor-
dan vores livssyn har indflydelse på vores
valg og værdier, og at det derfor er vigtigt
at gå i dialog omkring, hvad vi grundlæg-
gende tror på.
Alt i alt oplevede vi, at der var lydhørhed
for vores budskab, og at vi satte tanker i
gang om, hvor vidt der er plads til mening i
studieverdenen – samtidigt med at vi også
selv fik ting med hjem til eftertanke.
Hør eller se de to events:
Du kan høre de to event på KFS’ Podcast.
Du kan også se dem som video på
bornholmim.dk/godcast
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 4 · TIL TRO 9
Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende.
Som debuterende assister/assistianer/as-
sistingenser (eller hvad det nu hedder)
vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg gik ind til.
Jeg er helt pjattet med sommerferie: tid til
venner og grillhygge, lange og imponerende
frisbeesessioner, afslapning på sofaen med
Wimbledon eller Tour de France rullende
på skærmen, sommerhuse, jordbærtærter,
strandture osv. Engang imellem kan det
imidlertid være tiltrængt at foretage sig
noget, som man ikke plejer at gøre, og
derfor tog jeg på Assist 2015. Det har jeg
ikke fortrudt.
Assist er spækket med godt humør,
brede smil og stærke personhistorier, og det
føles helt igennem meningsfyldt at være
aktivt udrettende og opsøgende i et lokal-
område – både som KFS’er og som kirke.
Man ville sikkert kunne lave en forholdsvis
svulstig konklusion: Assist handler om
tjenersind, at være ordets gørere, ikke blot
dets hørere. Man kunne også bevæge sig i
den mere banale ende af skalaen og synge
i kor med Justin Timberlake: ”What goes
around, comes around”.
Der er sikkert noget rigtigt at hente
begge steder, men min egen erfaring er
imidlertid forholdsvis umiddelbar: Man
bliver bare glad i låget af at hjælpe andre
mennesker. Og når man samtidig får lækker
forplejning, hyggeligt lejrfællesskab og
møder med mennesker, som har de mest
utrolige historier (hvor kirken på en eller
anden måde har spillet en rolle), er det
svært ikke at være begejstret.
Som studerende spenderer jeg rigtig
mange timer på at bruge mit hoved, og
jeg må erkende at også min kristentro i
perioder bliver behandlet som en intellek-
tuel disciplin, hvor de svære spørgsmål ikke
rigtig bliver besvaret, og grublerierne hober
sig op.
På Assist fik jeg lov til at erfare, at
kristendommen måske fungerer allerbedst,
når ordene og de kognitive udfoldelser ude-
lades og erstattes af knofedt og hækklippe-
re. Når jeg er til stede og møder mennesker
med tid, interesse og en hjælpende hånd,
får de måske en lille smag af evangeliet,
og jeg får selv lov til at opleve, at taknem-
melighed ikke behøver at være envejskom-
munikation.
Når taknemmelighedengår to veje I uge 27 deltog cirka 40 studerende på Assist ved Grønnevang Kirke i Hillerød. Det blev en uge med høj solskin og endnu højere humør, hvor de lokale beboere fik ordnet utallige hække og haver, og de deltagende assister blev adskillige gode oplevelser rigere. Peter Kobbersmed deler sine refleksioner.
KFS’eren
TIL TRO · # 4 · 2015 · KFS’eren10
Intens undervisning på STiKSommerens STiK-lejr har igen sat gode tanker og samtaler i gang hos gymnasiale stude-rende. Læs her, hvad tre KFS’ere siger om lejren.
Rebekka Riis, HTX Sukkertoppen i København (til venstre)Hvordan har det været at være på STiK?
”Det er virkelig, virkelig fedt. Der er helt vildt meget åndeligt fæl-
lesskab, og der er også helt vildt godt fællesskab ellers. Og Gud har
været nærværende her, synes jeg. Vi har virkelig sat Gud i centrum.
Vi havde en vidneaften, hvor der kom nogle vidnesbyrd, der i hvert
fald sagde mig rigtig meget. Jeg har haft nogle samtaler med leder-
ne, hvor det virkelig har sagt mig noget. Og talerne… Det har bare
ramt rigtig godt ind.”
Dorthe Vestergaard Olsen, Frederiksborg Gymnasium og HF, Hillerød (midt for)Hvad har været det bedste ved STiK?
”Det må nok være det med, at der har været undervisning hele
tiden. Så man er bare blevet fyldt på med Gud, lige fra man stod op,
til man gik i seng. Og så har det også været fedt, at vi har været et
lille hold, så man kunne komme tæt på nogle mennesker og snakke
sammen i forhold til, hvis det havde været en stor lejr, at det har
været et lille fællesskab.
Andreas Nørgård Pedersen, Aarhus Katedralskole (til højre)Hvad tager du med herfra?
”Det har virkelig været en stor oplevelse for mig at komme på
STiK. Jeg kan mærke, at jeg har rykket mig et godt stykke. Det, at
det hele er så intensivt med undervisning, det gør på en måde, at de
refleksioner, man har været igennem det sidste halve år, de kommer
lige frem, og så får man lige de spørgsmål op at vende igen. Det har
bare været fedt. Virkelig! Ja, det har bare givet mig meget.”
Natur er et flertydigt ord. Dels kan det referere
til det, som er ude i skoven, nede på stranden
eller oppe i luften, men det kan også referere
til det inderste væsen af noget.
”Guds natur er smuk” kan altså betyde to
vidt forskellige ting. Samtidigt er der en sam-
menhæng mellem de to betydninger. Guds na-
tur afspejler Guds natur, kan man sige.
Men også menneskets natur er interessant.
Hvad der kommer fra naturens hånd, og hvad
der er kommet bagefter, står stadig til diskus-
sion.
Og så er der alt det unaturlige og overna-
turlige.
Særligt ét sted er Guds og menneskers na-
tur samtidigt i spil. Nemlig i ham, som er både
mand og Gud, Jesus. Marias søn og Guds søn.
Fra Nazaret og fra før tiderens morgen.
God fornøjelse!
Tema: Natur
12 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Guds usynlige væsenKan du genkende følelsen af inderligt at ønske, at du helt konkret og fysisk kunne se Gud? Gud har åbenbaret sig i historien, i naturen og i menneskets samvittighed, men det, vi ser, er hans usynlige væsen.
Af Christian Maymann, lærer på Luthersk Missions Højskole, [email protected]
Kan du se noget usynligt? I udgangspunktet
er det naturligvis ikke muligt. Men ikke des-
to mindre, er det præcis det, Paulus hævder,
når han taler om Gud. I Romerbrevet kapi-
tel 1, vers 20 siger Paulus om Gud, at Guds
”usynlige væsen, både hans evige kraft og
hans guddommelighed, har kunnet ses si-
den verdens skabelse og kendes på hans
gerninger.”
Den første del af Romerbrevet handler
om Guds dom over mennesker. Han indleder
delen med at sige, at Guds vrede åbenbares
over vores ugudelighed og uretfærdighed
(kapitel 1, vers 18), og han afslutter afsnit-
tet med at konstatere, at ”Hele verden står
strafskyldig overfor Gud.” (kapitel 3, vers
20)
Et af de spørgsmål, der kan opstå i den sam-
menhæng er: Er det rimeligt, at Gud døm-
mer mennesker, der ikke ved, han findes?
Og er det rimeligt, at han dømmer menne-
sker efter en lov, de ikke vidste eksisterede?
Romerbrevet kapitel 1, vers 19-21 indgår som
et svar på disse indvendinger. Det samme
gør noget af det, han skriver i kapitel 2. Når
Gud har vidnet om sig selv og vidnet om
sine bud, så er Guds dom rimelig. Det svar
rejser et nyt spørgsmål: Hvordan kan man
se, at Gud har åbenbaret sig?
At se det usynligePaulus tager udgangspunkt i, at det faktisk
er muligt at erkende Gud. Man kan nemlig
se hans usynlighed. Umiddelbart virker det
meget besynderligt. Hvordan skulle man
kunne se noget usynligt. Definitionen på, at
noget er usynligt er vel netop, at det ikke
kan ses. Ikke desto mindre er det, hvad Pau-
lus hævder, og han udfolder faktisk også lidt
af, hvad man kan se. Man kan se hans evige
kraft, og man kan se hans guddommelighed.
Den måde, man kan se det på, er, at det
”kendes på hans gerninger.” Dermed for-
svinder paradokset, som Paulus lagde op
til: Hvordan kan man se noget usynligt?
Grunden er klar nok: Den usynlige har vist
sig gennem sine gerninger. Vi kan ikke se
Gud, men vi kan se, at han er der, og at han
er Gud gennem de gerninger, som vi kan se.
Den usynlige Gud har givet sig til kende gen-
nem nogle synlige gerninger.
Guds gerning i historienHvad tænker Paulus på her? Det forklarer
han faktisk ikke her. Men hvis man ser på
nogle af de prædikener, han holder på sine
missionsrejser, får vi en del mere at vide. Da
Paulus prædiker blandt folket i Athen, er det
en pointe for ham, at Gud har skabt alle folk,
og at han styrer historiens gang.
En af de tekster, Paulus sandsynligvis har
haft i baghovedet, da han skrev dette, er sal-
me 19. Her siger David, at ”Himlen fortæller
om Guds herlighed, hvælvingen beretter om
hans hænders værk.” Her tænker han ikke
kun på, at det er, hvad ”den troende” ser, for
lidt længere nede i salmen siger David: ”De-
res røst når ud over hele jorden, deres ord til
verdens ende.”
Det andet sted, Gud har åbenbaret sig,
er i historien. Her tænker jeg ikke på Israels
historie, men på hans ledelse og styrelse af
verdens gang.
Til de religiøse i Athen siger Paulus om
Gud: ”af ét menneske har han skabt alle folk
og ladet dem bosætte sig overalt på jorden
og fastsat bestemte tider og grænser for,
hvor de skal bo” (Apostlenes Gerninger ka-
pitel 17, vers 27). Formålet med den måde at
styre på er, at mennesker på den baggrund
”skulle søge Gud, om de kunne famle sig
frem og finde ham.” (samme vers)
Den usynlige Gud har givet sig til kende
gennem nogle synlige gerninger.
artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO 13
Gud har åbenbaret sig i naturenPaulus siger til folkene i Lystra, at Gud har
”vidnet om sig selv ” (Apostlenes Gerninger
kapitel 14, vers 17). Gud lader mennesker op-
leve en række velgerninger som vidnesbyrd
om ham selv. Han peger på flere vidnesbyrd,
Gud har givet om sig selv til mennesker.
Det første vidnesbyrd er naturens gang. At
verden er skruet sådan sammen, at der er
betingelser for føde til mennesker, er et vid-
nesbyrd om Gud. Paulus kalder det for ”regn
fra himlen og frugtbare årstider” (samme
vers).
Vores planet rummer de betingelser, der
skal være til stede for, at vi kan leve her. Her
kommer Paulus og de seneste ateistiske
strømninger meget på kant med hinanden.
Den nye (og den gamle) ateisme vil bruge
tilfældighedsbegrebet til at forklare, hvorfor
der er betingelser for liv her. Her er Paulus’
teologi: Det er Gud, der har givet betingel-
serne for, at liv findes i denne verden.
I den nyere debat med nyateismen har krist-
ne videnskabsfolk peget på, at den måde
vores univers er sat sammen på vidner om
det, man kalder fin-tuning. Der er mange
små detaljer, der skal passe sammen for, at
livet kan findes – og de passer faktisk. Og
balancen mellem de forskellige bestanddele
af universet skal ikke skubbes meget, før
livet umuliggøres. Denne fin-tuning vidner
om, at der er en, der har fin-tunet det.
Gud har åbenbaret sig i voressamvittighedEt tredje sted, Gud har åbenbaret sig, er, at
han har lagt sin lov i vores hjerte. Gud har
skrevet den i hjertet på hedninger og i deres
samvittigheder. Selve det, at mennesker er
udstyret med en samvittighed og dermed
muligheden for at kende godt og ondt, er
også et vidnesbyrd om Guds eksistens.
Hvad er det, at mennesket har en mo-
ral, udtryk for? Og hvad er det, der gør, at
vi har en moral, som de fleste vil hævde er
universelt gældende? Paulus placerer be-
grundelsen for moralens gyldighed hos Gud
selv: Han har skrevet den i vores hjerter.
Men hvis man så afviser Gud, kan man så
have en gyldig moral? Hvordan kan man på
den ene side afvise noget absolut og på den
anden side fastholde en almengyldig moral?
Og hvordan kan man forklare, at der er så
relativ ens moral rundt omkring? Når man
læser Paulus, er svaret klart nok: Den sam-
menfaldende moral er udtryk for, at den er
gudgivet i og med menneskets samvittig-
hed. Gud har skrevet sine love ind i vores liv.
Her er også et af de større clash mellem
den nye ateisme og Paulus’ tækning. Det
spændende er nemlig, at den nye ateisme
faktisk vil operere med en absolut moral
uden en Gud, der kan sikre den. Og det viser
sig faktisk ganske vanskeligt at argumentere
for en absolut moral uden at have en Gud,
der kan sikre den. Et bibelsk svar vil være:
Det kan man heller ikke – eksistensen af en
absolut moral vidner om en absolut Gud.
Naturen, historien og menneskets samvit-
tighed bærer vidnesbyrd om Guds eksistens.
Hvorfor ser så få mennesker Gud? Hvis det virkelig er så indlysende, som Pau-
lus skriver i Romerbrevet, så opstår spørgs-
målet let: Hvorfor ser vi mennesker ikke det,
der er så indlysende? Hvorfor findes der så
mange, der forsker og undersøger naturen
uden at finde Gud? Og hvorfor
omvender folk sig ikke sådan
uden videre, når naturens stor-
hed går op for dem? Når Paulus
skriver og siger, som han gør,
burde der jo gå en motorvej fra
de naturvidenskabelige fakulte-
ter direkte til menighederne...
Hvis man ser godt efter i det,
Paulus skriver i sammenhæn-
gen, får vi faktisk en forklaring
på, hvorfor denne motorvej ikke findes.
Den første grund er, at mennesker un-
dertrykker denne erkendelse. Paulus siger,
at mennesker undertrykker erkendelsen af
Gud ”med uretfærdighed” (Romerbrevet ka-
pitel 1, vers 18). Det er, som om menneskers
levemåde blænder dem for Guds eksistens.
De har faktisk erkendelsen af Gud, men de
undertrykker den.
Den næste grund finder vi i samme af-
snit. Menneskets afvisning af Gud er ikke en
statisk størrelse. I vers 21 forklarer Paulus,
at menneskets afvisning af Gud førte dem
ind i en proces, der forklarer noget af denne
manglende erkendelse af Gud. Paulus siger
først, at skønt mennesker kendte Gud, så
ville de ikke ære og takke ham. Det fik fatale
konsekvenser for dem: Deres tanker endte
i tomhed, og deres hjerte blev formørket.
Denne afvisning tager mennesker som ud-
tryk for visdom, men i praksis var den det
modsatte: De blev tåber. Her er der en væ-
sentlig pointe: Menneskets afvisning af Gud
har medført en ødelæggelse af muligheden
for at erkende ham. Det er en væsentlig for-
klaring på, hvorfor mennesker nok kan se
skaberværket, men ikke kan se skaberen.
Gud har vist sig. Han har skrevet tegn
på sin eksistens ind i vores hjerter, og han
har skrevet dem på himlen. Men det ser ud
som om, at rigtig mange mennesker stirrer
på himlen – og de ser ingenting, fordi de-
res hjerte er blevet formørket. Derfor må vi
hjælpe vore medmennesker (og os selv) ved
at pege på eksistensen af dem – og pege på,
at det største fodaftryk i denne verden har
Gud ikke sat på himlen, men i Jesus Kristus
af Nazaret.
... det største fodaftryk i denne verden har Gud ikke sat på himlen, men i Jesus Kristus af Nazaret.
14 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Den verden, vi lever i, består af rigtig me-
get natur. Naturen er smuk, voldsom, frygt-
indgydende, livgivende og meget kompleks
– og derfor svær at kopiere eller forbedre.
På det seneste har vi også fundet ud af, at
naturen kan være sårbar.
Engang var alt natur. Efterhånden har men-
nesker skabt alternativer til natur: Hightech
løbetrøjer supplerer bomulds T-shirten, be-
tonbyggeri vinder over træhytten. Men det
er stadig federe at røre ved et rosenblad,
at svøbe sig i silke end at ae en betonflise,
trække i neopren dragten. Sidstnævnte er
dog rigtig god, når man skal dykke i koldt
vand.
Naturvidenskaben undersøger naturen for
at lære af den. Vi er blevet gode til at forstå
og udnytte sammenhænge i naturen. Samti-
dig er naturen udgangspunkt for det meste
naturvidenskabelige forskning og udvikling.
Det er svært at finde ligeværdige menneske-
skabte alternativer til det, naturen kan give:
Marmelade af hindbær er nu engang bedre
end det syntetiske alternativ, selvom de
syntetiske smagsstoffer er naturidentiske.
Kroppens interne kommunikationssystem
er mega avanceret og ikke tilnærmelsesvis
fuldt forstået. Det får en supercomputer til
at ligne primitivt ragelse, en robot til at ligne
ynkelig junk.
I naturen hænger tingene sammen. Vores
afstikkere ind i den syntetiske verden fører
os som regel tilbage til det mere naturlige,
fordi vi føler os mere hjemme der. Vi er skabt
til det naturlige og hænger sammen med na-
turen.
I den fascinerende storby er det parker-
ne, der tiltrækker folk, der vil slappe af. Uden
parker er der trist. Vi må indrømme, at natu-
ren er overbevisende god for mennesker at
være i, kigge på og bruge. Den flotteste sky-
skraber kan alligevel ikke konkurrere med at
se på himlen gennem en trækrone.
Naturen inklusive mennesker inspirerer os.
Er der andet? Det er i hvert fald ikke mobil-
telefonen eller Punto’en i garagen.
Paulus hævder, at Gud er synlig i naturen. Så
er det jo Gud selv, der inspirer os gennem sit
skaberværk, naturen med mennesket som
en integreret del. Det er en tanke, man næ-
sten kan røre ved: Fordi Gud har skabt na-
turen omkring os og mennesket i den, så er
Gud også vores inspirationskilde til det liv,
vi skal leve.
Måske vil nogen sige: Naturen er fanta-
stisk, ja! Men bare fordi vi endnu ikke forstår
os fuldt ud på alt det, der foregår i den, be-
tyder det jo ikke, at Gud står bag. At operere
med Gud som skaber svarer bare til en an-
tagelse om, at livet oprindeligt kom fra det
ydre rum, en bekvem løsning på vores for-
ståelsesproblemer, der ikke kan efterprøves.
Over for denne påstand står rosenbladet,
silken, medlidenhed, kærlighed, som taler
deres eget sprog. Paulus siger ligefrem, at vi
er uden undskyldning for ikke at anerkende
Guds storhed, som vi kan se i naturen. Det
hævdes af og til, at selve den naturvidenska-
belig metode udelukker at operere med Gud
som skaber af det hele. Det har jeg aldrig
forstået. Udgangspunktet fra Gud er jo ikke
spor begrænsende for nysgerrigheden eller
trangen til at belyse og forstå lidt mere. Som
forsker ser man ofte på en meget lille del af
et hele. Ingen totaloplevelse her; men mas-
ser af arbejde! Forskningsresultater er frag-
menter, der skal stykkes rigtigt sammen for
at kunne udnyttes eller give ny indsigt.
Men metoden kan altså ligeså godt føre til
samme konklusion, som Paulus fremsætter.
Selv det, vi forstår af naturen, overgår jo
langt det, vi selv kan finde på.
Er naturen så perfekt for os mennesker?
Ikke ubetinget. Naturen er også farlig og kan
slå os ihjel i jordskælv og uvejr. En lille smule
utilregnelig kan man vel sige, akkurat lige-
som vi selv kan være det. Det er simpelthen
et livsvilkår. Det bør ikke forhindre os i at se
vidnesbyrd om Gud i den natur, der omgiver
os. Det er ikke altid nemt, men Paulus har en
stærk sag.
Overgået af naturenHvad har en kristen mand, der lever af at beskue Guds skaberværk med viden-skabelige briller at sige om naturen?
Af Bernd Heinrich, cand.polyt., Ph.D., [email protected]
... Gud har skabt naturen omkring os og mennesket i den, så er Gud også vores
inspirationskilde til det liv, vi skal leve.
15artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO
Af Anna Stølen Due, psykologistuderende, [email protected]
Vi er en del af et samfund, hvor idéen om køn konstant bliver udfordret. Er køn noget naturgivent eller er det en social konstruktion? Er der kun de to muligheder?
Forleden dag spurgte jeg min morfar – som
har fire børn - om han nogensinde har skif-
tet en ble. Han svarede grinende: ”Nej, stort
set ikke. Kun når det var højst nødvendigt.”
Min morfar er fra en tid, hvor kønsrollerne
var givet på forhånd. Min mormor stod for
de ”kvindelige” ting som husholdning og
børnepasning, mens min morfar lavede det
”mandlige” arbejde i marken.
Nyere kønsteori – køn som en social konstruktionInden for nyere kønsteori tager man afstand
fra en mere traditionel opfattelse af køn
som biologisk betinget, og det er en ud-
bredt antagelse, at køn er socialt og kultu-
relt konstrueret. Kønnene forstås som mere
frigjorte fra deres biologiske udgangspunk-
ter og mere ligestillede, end de historisk
set har været tidligere. Fra dette socialkon-
struktionistiske perspektiv mener man, at
køn skal forstås diskursivt. I enhver kultur
er der forestillinger om og forventninger til,
hvordan man kan opføre sig som henholds-
vis mand og kvinde. En given kønsdiskurs
er med til at påvirke den måde, vi tænker
køn på og dermed også vores livspraksis
som henholdsvis mand og kvinde. At være
stærk – både fysisk og psykisk – kan eksem-
pelvis betragtes som et mandligt ideal. Der
er en kulturel forventning om, at en ”rigtig”
mand er stærk. Hvis en mand ikke lever op
til dette ideal og fx græder, kaldes han må-
ske en tøsedreng. En sådan formulering kan
siges at afspejle en forestilling om, at føl-
somhed er noget feminint. Modsat vil man
ofte sige, at en pige, der spiller fodbold og
klatrer i træer, er en drengepige. Dette er
også et eksempel på, hvordan vi forbinder
en særlig adfærd med det ene køn frem for
det andet, og at disse forestillinger om sær-
ligt kønnede egenskaber kommer til udtryk
sprogligt. En væsentlig pointe inden for det
socialkonstruktionistiske perspektiv er, at
disse opfattelser og forventninger til, hvad
Køn er en konstruktion
16 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
der er særligt feminint og maskulint ikke
er endegyldige sandheder. De er sociale og
kulturelle konstruktioner, som afhænger af
kontekst, tid og sted. Det at se køn som en
social konstruktion er et forsøg på at gøre
op med kønsdeterminismen, og kønsrelate-
rede problemstillinger forstås altså ikke som
statiske, biologisk begrundede størrelser,
men som problemstillinger, der kan ændres.
Opfattelsen af køn som en social konstruk-
tion har vundet indpas på flere kanter. Euro-
parådet har i en nyere konvention defineret
køn som: ”[…] de socialt konstruerede roller,
opførsler og egenskaber, som et givent sam-
fund finder passende for mænd og kvinder”.
I vores naboland Sverige har man på bag-
grund af en socialkonstruktionistisk køns-
forståelse ligeledes etableret kønsneutrale
børnehaver. Her forsøger man at undgå, at
børnene bliver begrænset i deres udfoldelse
ved at blive puttet i særlige kønsstereotype
kasser og kategorier. De skal have frihed til
at vælge selv. Man forsøger blandt andet at
neutralisere kønnene ved at erstatte beteg-
nelserne han og hun med betegnelsen hen.
Disse tendenser kan siges at være i tråd med
en senmodernistisk tendens til at afvise, at
noget skulle være givet på forhånd. Alt skal
være et frit og personligt valg for det enkel-
te menneske.
Køn som en guddommelig konstruktionHvordan kan vi fra et kristent perspektiv
forholde os til forestillingen om køn som
en social konstruktion? Det grundlæggende
budskab i Bibelen er, at alle mennesker har
værdi. I Første Mosebog, kapitel 1, vers 26-
27 står der følgende: ”Gud sagde: ”Lad os
skabe mennesker i vort billede, så de ligner
os! […] Gud skabte mennesket i sit billede;
i Guds billede skabte han det, som mand
og kvinde skabte han dem.” Det kristne ud-
gangspunkt er, at Gud har skabt mand og
kvinde på lige fod – som to mennesker, der
sammen afspejler Gud. Ifølge Bibelen er køn
altså ikke blot en social konstruktion, men
en guddommelig konstruktion – et skaber-
værk. Man kan derfor fra dette perspektiv
kritisere nyere kønsteori for at underkende
de biologiske forskelle på kønnene og for
at relativere noget, som der er en højere
mening bag. Måske er der netop en dybere-
liggende visdom bag vores forskelligheder.
For at et nyt liv kan blive til, skal vi – med
vores forskelligheder – smelte sammen og
blive ét. Ud af komplementariteten opstår
liv. Man kan sige, at der i forskelligheden
måske opstår en forbundethed – for hvis
vi slet ikke er forskellige, har vi så brug for
hinanden?
Netop det relationelle aspekt er en rød
tråd gennem hele Bibelen. Manden og kvin-
den skabes for Gud og for hinanden. Ja, for-
holdet mellem mand og kvinde bliver endda
et gennemgående billede – en analogi – på
forholdet mellem mennesket og Gud. Bi-
belen fornægter altså ikke det relationelle
aspekt – tværtimod. Vi er skabt som relatio-
nelle væsener, der præger og bliver præget
af hinanden. Som Bjørn Eidsvåg synger: ”Jeg
bliver til mig i mødet med dig”. Kønnet og
kønsforskellen er ikke ligegyldig.
Frihed eller begrænsning?Man kan også kritisere det socialkonstruk-
tionistiske perspektiv for at reducere vores
oplevelse af frihed. Selvom intentionen er
at skabe større frihed og fleksibilitet, så kan
dette perspektiv paradoksalt nok være med
til at skabe det modsatte. Fx er mænd – fy-
sisk set – stærkere end kvinder, hvorfor de
kan have nemmere ved at lave hårdt fysisk
arbejde. Det ville være paradoksalt og ufrit,
hvis kvinder – i ligestillingens og kønsneu-
tralitetens navn – skulle lave samme type
fysisk krævende arbejde som mænd, blot
fordi vi ikke vil anerkende, at der er biolo-
giske forskelle på mænd og kvinder. Hvis vi
ganske enkelt ikke må have lov til at vælge
det, som føles mest naturligt – fordi det er
kønsladet – reduceres friheden.
Ligeledes kan ønsket om at give børn
frihed til at vælge køn virke som et sympa-
tisk projekt, idet man forsøger at undgå, at
dem, der ikke passer ind i de præfabrike-
rede kasser, føler sig stemplet som afvigere
og dermed forkerte. På den anden side kan
man forholde sig skeptisk til, hvorvidt det
kønsneutrale ord hen kun skaber en positiv
frihed. Der er ingen tvivl om, at vores sprog
er med til at forme den måde, vi tænker og
opfatter verden på, men man kan forholde
sig kritisk til, hvorvidt det at lægge restrik-
tioner på børnenes sprog opleves frit for
disse børn. Man risikerer, at et af de mest
grundlæggende særpræg ved børnene –
som mange børn netop er optaget af i de
år - bliver udvisket og underkendt. Hvordan
opleves det mon for et barn, når det erfa-
rer, at det rent fysisk ser forskelligt ud fra
et andet barn, men ikke rent sprogligt kan
kategorisere den forskel og dermed skabe
mening i sin opdagelse?
Jesus siger: ”I skal lære sandheden at
kende, og sandheden skal gøre jer frie” ( Jo-
hannesevangeliet kapitel 8, vers 32). Fra et
kristent perspektiv er sandheden den, at vi
er skabt som mand og kvinde, og der kan
være noget frigørende i at vide, at det er
sådan, det er. Vi lever i en tid med uanede
muligheder. Vi kan skifte studie, job, bopæl,
partner, venner med videre, og fleksibilite-
Ifølge Bibelen er køn altså ikke blot en social konstruktion, men en guddommelig
konstruktion – et skaberværk
Ved at hvile i at vi er mænd og kvinder, kan vi bruge vores mentale energi til at være
noget for vores medmennesker.
17artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO 17
ten er enorm. Alt dette er spændende, men
det kan også være stressende, fordi alt, der
er til debat og forhandling, kræver mental
energi og refleksion. Det kan gøre os am-
bivalente, usikre og stressede. Hvis vi så
oveni købet også skal forholde os refleksivt
til vores køn og dermed også skal forholde
os til noget, der tidligere har været en tryg
og tydelig identitetsmarkør, kan forvirringen
blive total. Jesus udstikker mange steder
retningslinjer for det gode liv og siger noget
om, hvad der ikke er godt for mennesket.
Selvom dette kan lyde begrænsende, så kan
man også tolke det anderledes: at begræns-
ning er en forudsætning for frihed. At det er
i nogle tydelige rammer, at vi trives bedst og
oplever mest frihed. Det at være sig sit køn
bevidst kan være en identitetsmarkerende
begrænsning, som reducerer refleksivitet
og dermed optimer tryghed og frihed. Ved
at hvile i at vi er mænd og kvinder, kan vi
bruge vores mentale energi til at være no-
get for vores medmennesker. I stedet for at
pille i egen navle, kan vi begynde at vende
blikket udad: mod de syge, ressourcesvage
og fattige.
Ikke et enten-ellerDebatten om, hvorvidt køn er en social
konstruktion eller noget naturligt, minder
på nogle måder om den debat, der handler
om, hvorvidt vores liv er betinget af arv eller
miljø. Ofte giver denne type debatter anled-
ning til, at man tænker enten-eller: at man
kun kan tillægge den ene faktor betydning.
Men det behøver ikke at være enten-eller.
Det behøver ikke at være modsætningsfyldt
at forstå køn som en social konstruktion –
det kan bare ikke forstås alene som sådan.
Kønnet kan siges at være en biologisk faktor,
som både er gudsskabt og gudsvillet paral-
lelt med, at vores kønsopfattelse kan være
præget af sociale og kulturelle tendenser.
Vi er stærkt påvirkede af biologiske for-
hold som fx hormoner og gener. Ligesom vi
også er påvirkede af det samfund og den kul-
tur, vi lever i, og den opdragelse, vi får. Man
kan komme til at overse kompleksiteten, hvis
man blot forstår køn som en biologisk stør-
relse uden at medtænke det sociale aspekt,
og ligeledes hvis man blot forstår køn som
en social konstruktion uden at medtænke
biologien. Det bliver en reduktionistisk op-
fattelse af, hvad et menneske er.
Forskellige kønsroller er ikke i sig selv
problematiske, men de kan blive problema-
tiske, hvis de bliver værdsat forskelligt, og
hvis mennesket bliver fastlåst i uhensigts-
mæssige kønsroller med henvisning til, at
det er det naturlige. Der er gennem tiden
blevet sagt mange nedladende ting om kvin-
der, som har været uværdigt for den kristne
kirke, og som har præget generationer af
kvinder. Samfundsstrukturen har historisk
set været mandsdomineret, og man har
blandt andet hentet sin begrundelse i biolo-
giske og naturalistiske forklaringer. Det so-
cialkonstruktionistiske perspektiv kan hjæl-
pe os til at forholde os kritisk og nuanceret
til vores egne normer og selvfølgeligheder,
og hvorvidt de er meningsfulde eller ej. Et
socialkonstruktionistisk perspektiv kan give
anledning til, at vi bliver mere bevidste om,
hvad der præger os, og det giver os mulig-
hed for, at vi kan tænke og handle anderle-
des. For det, vi er bevidste om, kan vi gøre
noget ved, mens det vi ikke er bevidste om,
gør noget ved os.
Parallelt med dette – ikke i modsætning
til – er det godt at tænke på, at Gud har
ønsket, at vi skulle have et køn, og han har
ønsket, at vi skulle hvile i og være stolte af
vores kønsdefinerede identitet. Han har øn-
sket, at der skulle være mænd og kvinder, og
at der skulle være forskelle imellem os. For
det er, når forskelle mødes, at der opstår liv.
Se det er en køn tanke.
... Gud har ønsket, at vi skulle have et køn
18 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Selvfølgelig kan man tro, at der er en Gud.
Det er fint. Hvad du ønsker at tro på, generer
ikke nogen. Men hvis du tror, at denne Gud
virkelig er i live og rent faktisk viser sig…
hvordan kan det lade sig gøre?
Tror jeg virkelig, at Gud handler i verden
på samme måde, som han gjorde i Bibelen?
Ja. Ja jeg gør. Tror jeg virkelig, at han gør
fantastiske og naturforandrende ting i dag,
ting vi virkelig kan se og opleve? Jep. Jeg tror
også, at vi er blevet et folk, der er både utro-
ligt generte ved at tale om ting, som Gud gør
i vores liv, mens vi samtidig er meget skepti-
ske over for andres vidnesbyrd om, hvad de
har oplevet, især når det involverer Gud.
Vores skepsisVi er kommet til et punkt i vores samfund,
og i den danske kirke generelt, hvor det er
meget svært at tro på mirakler. Vi er bange
for fortælle om det, vi ser, fordi de vil synes,
vi er sindssyge, eller gøre grin med os. Hvis
vi hører om mirakler fra andre, har vi svært
ved at tro på det. Og lige her har vi en god
begrundelse for, hvorfor vi har brug for et
magasin som dette, fyldt med artikler om,
hvad Gud har gjort og gør. Vi har brug for
at huske, at Gud ikke gik på pension, efter
han oprejste Jesus fra døden (selvom det må
have været fristende ). Han er levende og
i stand til at gøre, hvad han altid har gjort, i
dag, og han handler både åndeligt og fysisk i
alle troendes liv.
Bøn i EtiopienJeg har personligt haft det privilegium at se
nogle virkelig utrolige ting fra Gud i de 34
år, jeg har eksisteret. En af de oplevelser, jeg
aldrig vil glemme, og som jeg ikke kan bort-
forklare, skete for mig, under en gåtur på vej
hjem fra kirke i Viborg i april 2013. I januar
det år var jeg så heldig at lede en gruppe
IMU’ere (Indre Missions Ungdom) til Etio-
pien. Vi tog derned for at lære Mekanu Jesus
Kirke, der er en af de hurtigst voksende lu-
therske kirker i verden, at kende. Vi ønskede
at lære af deres tro og blive inspireret af den
måde, de lovpriste, bad til og var sammen
med Herren. Vi ønskede at tilbede og bede
sammen med dem samt se deres fantastiske
land.
Det, som slog mig mest ved hele turen,
var måden, de bad til Gud på. Det lyder så
simpelt, men for dem betød det at give ti-
ende (en udbredt praksis blandt kristne i
hele verden, der næsten altid fortolkes som
at give 10 procent af sine penge til kirken)
også at give 10 procent af deres tid. At være
kristen betød at bede mindst to og en halv
time om dagen. Hver dag. Og hvilken bøn!
Jeg hentyder ikke til noget bestemt de gjor-
de fysisk. De bad simpelthen bare til Gud og
forventede et svar uden at kræve et svar. Da
jeg spurgte præsten, hvad de gjorde, når de
bad til Gud uden at få svar, kiggede han for-
virret på mig og svarede ganske enkelt: ”Så
beder jeg igen.” Denne forståelse af bøn som
det at snakke til en far, der lytter, som er ak-
tiv og i stand til hvad som helst, forandrede
den måde, jeg beder på.
En gåtur i ViborgI april 2013 besluttede jeg at gå fra mit hus
i Viborg til Domkirken. Det er en firekilome-
ters tur, jeg går en til to gange om måneden
for at snakke med Gud eller klare hovedet
eller bare for at nyde det gode vejr. På denne
dag var himlen klar, solen lys og vejret varmt.
Jeg nød min gåtur og min bedetid i kirken, og
da jeg bagefter gik opløftet ud af bygning for
at gå hjem, lagde jeg mærke til noget. Mørke
skyer, store tunge regnskyer kom tættere og
tættere på, og jeg var overbevist om, at jeg
ikke havde nogen chance om at nå hjem, før
de ramte mig.
Jeg havde en læderjakke på, normalt tøj
og nye sko. Jeg havde hverken regntøj eller
paraply, og jeg kunne allerede se mig selv
fuldkommen gennemblødt og jakken øde-
I løbet af de næsten elleve år, jeg har været engageret i kristent arbejde, dukker et bestemt type spørgsmål op igen og igen: Tror du på mirakler? Tror du virkelig, at Gud er i stand til – og vil – række ind i vores lille verden og rent faktisk ændre noget?
En naturstridig gåtur
Vi har brug for at huske, at Gud ikke gik på pension, efter han
oprejste Jesus fra døden
Jim Pfrogner, ungdomskonsulent i IMU, [email protected]
19artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO
lagt. Jeg kom pludselig i tanker om min tid
i Etiopien, og hvad de ville have gjort, og
besluttede at bede til Gud om hjælp. I Etio-
pien opfordrede de til, at man var konkret i
sin bøn og ikke bare sagde ”Gud hjælp mig.”
Fortæl ham i stedet, hvad du ønsker skal
ske, og lad så ham tage den derfra. Vov at
bede, men vær tydelig i ,hvad du beder om.
På den måde er det langt lettere at se, hvor-
dan han svarer. Jeg begyndte at tænke på,
hvad jeg skulle bede om. Jeg ønskede ikke
bare hjælp, jeg ønskede at komme tør hjem.
Jeg er ikke imod regn som sådan, vi har brug
for regnen. Jeg ønskede bare ikke at stå ude
midt i det og blive gennemblødt og muligvis
syg.
En konkret bønSå jeg vendte mig mod Gud og bad: ”Far, vil
du ikke nok lade mig komme tør hjem? Be-
var mig fra at blive gennemblødt af denne
regn. Jeg ved, at du kan gøre dette. Hvordan,
er op til dig. Amen.” I det øjeblik begyndte
jeg at gå hjem i forventning om, at skyerne
på mirakuløs vis ville spredes. Det gjorde
de ikke, de blev større og kom tættere på.
Jeg gik videre og ventede i forhåbning om,
at der, mens jeg nærmede mig den vej, der
leder væk fra kirken, ville komme nogen og
give mig et lift hjem… det gjorde der ikke.
Jeg så til, mens regnen kom tættere og tæt-
tere på, jeg kunne faktisk se vandmuren
komme i retning af mig. Jeg havde intet sted
at gå hen, intet læ. Jeg begyndte at blive
vred. Jeg begyndte at råbe ad Gud, en sur to-
årig, der ikke forstår, hvorfor han ikke kan få
slik, før han skal i seng. Jeg råbte: ”Jeg ved,
du kan gøre det. Det er ikke svært for dig at
få mig tør hjem. Kom nu!”
Jeg håbede mismodigt, at en forbipasse-
rende cyklist ville stoppe op og tilbyde mig
en paraply eller måske et lift, men nej, intet
af den slags skete, og jeg fortsatte med at
nærme mig regnen. Den begyndte langsomt
med store dryp her og der. Jeg kunne høre
dem slå mod fortovet og forme mørkere
pletter på vejens sorte overflade. Og så var
jeg midt i stormen og kunne mærke den slå
mod mig. Jeg var en blanding af modløs og
vred, men også accepterende. Det var en
åndssvag bøn, tænke jeg. Selvfølgelig vil
Gud ikke ændre på vejret, fordi én idiot ikke
har fået sin regnjakke på.
En møgunges bønnesvarMens jeg tænkte dette, opdagede jeg no-
get… Jeg blev ikke våd. Jeg stod her midt i
en kraftig storm…jeg blev overhovedet ikke
våd. Regnen prellede af på mig. For det var
ikke længere regn. Det var hagl. Jeg stod
midt i en kraftig storm… og jeg var fuld-
stændig tør. Regnen havde ændret sig til
hagl, netop som den ramte mig. Gud havde
ikke bare lyttet til min bøn, han havde gjort
det på en sådan måde, at jeg ikke ét sekund
kunne være i tvivl om, at det var ham. Jeg
begyndte at grine. Dybt og højt. Jeg stod
midt på fortovet, midt i en kraftig storm,
og grinede og grinede. Et ældre ægtepar,
der klyngede sig sammen under en paraply,
så mig og gik øjeblikkeligt over på den an-
den side af vejen for at komme væk fra den
vanvittige person, der stod og grinede midt
i stormen. Alligevel kunne jeg ikke stoppe.
Det var ikke det, at Gud havde lyttet til mig
og handlet til min fordel, der overvældede
mig. Det var det, at han gjorde det, mens
jeg var sådan en møgunge, mens jeg bad
om noget temmelig egoistisk. Det var som
om, han gjorde det for at sige: ”Hey, jeg hø-
rer alle de ting, du siger, og tro det eller lad
være, jeg bekymrer mig faktisk om, hvad du
ønsker. Så højt elsker jeg dig. Så stor er jeg.
Jeg er den store JEG ER.”
Jeg tror på mirakler. Jeg tror, at Gud kan,
vil og har gjort større ting end dette, og han
gør det hele tiden. Jeg tror, at vi har brug for
at turde bede ham om det, vi har på hjertet,
turde blive ved med at bede og turde for-
tælle andre, hvad han gør i vores liv.
En naturstridig gåtur
Gud havde ikke bare lyttet til min bøn, han havde gjort det på en sådan måde, at jeg ikke ét sekund
kunne være i tvivl om, at det var ham.
20 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Jesu almagt og afmagt
Jesus Kristus er både Gud og menneske samtidig. Problemet med dette er, at for den menneskelige snusfornuft kan det ikke lade sig gøre. Man kan ikke være både almægtig og afmægtig samtidig. Man kan være begrænset i sin magt. I så fald har man nogen magt, men ikke al magt.
Siden den sene oldkirke har vi formuleret
det sådan: Jesus har to forskellige naturer,
men han er kun én person. Den Athana-
sianske Trosbekendelse fra omkring år 500
sammenligner Jesu to naturer med et men-
neskes sjæl og legeme: ”Som den fornuftige
sjæl og legemet er ét menneske, sådan er
Gud og menneske én Kristus.” (stk. 35)
Ethvert menneske består jo af to meget
forskellige dele; nemlig en legemlig del og
en ikkelegemlig del. Men disse to meget for-
skellige naturer i mennesket udgør til sam-
men kun én person. Det forholder sig ikke
sådan, at jeg kun er min sjæl, og at denne
sjæl så bor i et legeme. Nej, jeg er både min
sjæl og mit legeme.
På samme måde er Bibelens Jesus både gud-
dommelig og menneskelig. Det vil sige, at
han har alle de guddommelige egenskaber:
Almagt, alvidenhed, allestedsnærvær, evig-
hed og så videre. Men samtidig har han også
alle menneskelige egenskaber: Han har be-
grænset magt og viden, og han er afgrænset
af både rum og tid. Det er på denne dob-
belte måde, vi møder ham i evangelierne.
Snart får vi det indtryk, at Jesus ved alt og
kan alt. Han siger da også om sin egen evig-
hed: ”Jeg er, før Abraham blev født” ( Johan-
nesevangeliet kapitel 8, vers 58). Snart får vi
det modsatte indtryk: Jesus sulter, lider og
dør, og hvis han vil fra Jerusalem til Betania,
må han spadsere de tre kilometer på lande-
vejen.
Gud eller menneske?Efter sin undfangelse i Jomfru Maria er Guds
Søn også Menneskesønnen. Guds Ord blev
virkelig kød og tog bolig iblandt os ( Johan-
nesevangeliet kapitel 1, vers 14). Men det
er sket ”ikke ved, at guddommen har for-
vandlet sig til kød,” som Den Athanasianske
Trosbekendelse siger (stk. 33). Der skete
derimod det, at Guds evige Søn antog sig
menneskelig natur. Han fandtes nemlig, før
han blev kød. Med et latinsk udtryk kalder
vi dette for inkarnationen (in carno, ’i kød’).
Vi må skelne mellem tre ting i den in-
karnerede Jesus Kristus: 1) Personen, 2) den
guddommelige natur og 3) den menneske-
lige natur.
Før inkarnationen fandtes personen.
Han er og har altid været den evige Gud selv.
Denne person havde guddommelig natur fra
evighed af. Men i tiden antog han sig des-
uden menneskelig natur. Da opstod den pa-
radoksale situation, at den Almægtige antog
sig afmagt, mens han samtidig bevarede sin
almagt. Den Alvidende antog sig uvidenhed,
men han bevarede samtidig sin alvidenhed.
Den Allestedsnærværende antog sig lokal
afgrænsning, men bevarede samtidig sit
allestedsnærvær. Der er altså ikke to perso-
ner; en guddommelig og en menneskelig, i
samme krop. Nej, det er én og samme per-
son, der samtidig er guddommelig og men-
neskelig.
En middelalderlig hymne formulerer det så-
dan:
”Født er han ved midnatstid,
skabte sol og måne,
han, som ejer verden vid,
hus i stald vil låne;
han, som på skyerne
ager blandt stjernerne,
svøbes som de spæde!
Ham, som på dommedag
taler med tordenbrag,
nu man hører græde!”
(Den danske Salmebog nummer 107, vers 2).
ParadoksetHer har vi paradokset: Jesus Kristus er sam-
tidig den almægtige Skaber og det afmæg-
tige spædbarn. Han er samtidigt den, ”der
fylder både himmel og jord” ( Jeremias’ Bog
kapitel 23, vers 24), og den, der ligger i en
krybbe med våd ble.
Det var din Herre og din bror, der døde
for dig på Golgata. Var han kun et menne-
ske, kunne han ikke frelse dig fra Guds dom.
Var han ’kun’ Gud, kunne han ikke dø.
Hvis vi skal forstå evangeliernes beskri-
velse af Jesus, må vi fastholde denne spæn-
ding mellem almagt og afmagt, alvidenhed
og uvidenhed og så videre. Dette kan vi ikke
Var han kun et menneske, kunne han
ikke frelse dig fra Guds dom. Var han ’kun’ Gud,
kunne han ikke dø.
Af Peter Olsen, Cand.theol. Ph.D., [email protected]
21artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO 21
tænke os frem til, for den menneskelige for-
nuft stritter imod af al magt. Derfor må vi
tro det på Den hellige Skrifts autoritet.
Tror vi dette, er vi på vej ind i en tanke-
verden, der sprænger alle vore kategorier og
fører os dybere og dybere ind i Guds tanker,
som er langt over vore forudfattede menin-
ger om tilværelsen.
Det er blevet sagt, at al teologi er kristo-
logi. Det vil sige: Hvis du skal lære at tænke
Guds tanker, må du begynde med læren om
Kristus. Det er vejen ind i Bibelens paradok-
sale struktur.
Naturernes enhedDet næste, som Bibelen lærer dig om
Kristus, er, at enheden mellem hans to na-
turer blev stadigt mere integreret, mens
han levede her på jorden. Vi formulerer det
gerne sådan, at udvekslingen af egenskaber
mellem de to naturer ikke blev tilendebragt
ved hans undfangelse. Vi hører om Guds evi-
ge Søn, at han ”blev stærk og fyldt med vis-
dom” (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 40).
”Jesus gik frem i visdom” (vers 52). Vi hører
om den syndfrie, at han lærte lydighed af
det, som han led (Hebræerbrevet kapitel 5,
vers 8).
Disse ting siger vi om ham på grund af
hans menneskelige natur, for som Gud kan
han ikke blive stærk. Som Gud kan han ikke
blive fyldt med visdom eller lære lydighed.
Alt dette havde han på forhånd. Men som
menneske kunne han vokse både i styrke,
i erkendelse og på mange andre måder. Al-
ligevel fastholder vi, at der helt fra inkar-
nationen kun var én Jesus Kristus. Det var
altså ikke bare ’mennesket i ham’, der blev
fyldt med visdom. Bibelen siger disse ting
om hele personen. På grund af sin guddom-
melige natur var han almægtig og alvidende
lige fra starten. Men på grund af sin menne-
skelige natur kunne han gå frem i styrke og
visdom, indtil han også som menneske var
fuldt ud almægtig og alvidende.
Udvekslingen af egenskaber mellem Jesu
to naturer kulminerer med hans død og op-
standelse. Derfor er det først efter opstan-
delsen, han siger: ”Mig er givet al magt i
himlen og på jorden” (Matthæusevangeliet
kapitel 28, vers 18). Det var som menneske,
han blev givet denne magt. Som Gud havde
han den hele tiden. Samtidig fastholder vi,
at der kun er én gud-menneskelig person.
Noget lignende gælder Jesu Kristi allesteds-
nærvær. Inkarnationen ophørte ikke med
Jesu himmelfart. Han er fortsat både vores
Herre og vores bror, både Gud og menneske.
Men fordi udvekslingen af egenskaber nu er
bragt til ende, har hans menneskelige natur
nu del i alle guddommelige egenskaber. Je-
sus er derfor allestedsnærværende ikke bare
som Gud, men også som menneske.
Dette er baggrunden for læren om Jesu
legemlige nærvær i nadverens brød og vin. I
nadveren kommer vores Herre og vores bror
til os og forener sig inderligt med os. Dette
gør han ikke bare, når vi hører om ham eller
tænker på ham, men også når vi spiser og
drikker hans virkeligt nærværende legeme
og blod. Jesus kommer konkret og håndgri-
beligt til os. Det skal vi tænke på og takke
ham for, så vi ikke forsynder os mod Herrens
legeme og blod (Første Korintherbrev kapi-
tel 11, vers 27-32).
Han kommer også til os, når vi læser i Bibe-
len, når vi lytter til en sund forkyndelse, når
vi samles til samtale, bøn og sang, for ”hvor
to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er
jeg midt iblandt dem” (Matthæusevangeliet
kapitel 18, vers 20). Og så bor din Herre og
din bror i dit hjerte, når du tror på Ham (Efe-
serbrevet kapitel 3, vers 17).
Inkarnationen ophørte ikke med Jesu himmelfart. Han er fortsat både vores Herre og vores bror,
både Gud og menneske.
22 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Gennem indre og ydre landskaberFor fire år siden rejste jeg til Spanien for at gå på den spanske Camino. Fuld af forventning, spænding og uvi-denhed drog jeg af sted på en færd, der skulle vise sig at blive en ny åbning for indsigt, fred og åndelige rytmer.
Af Anika Follmann, kandidatstuderende i socialt arbejde, [email protected]
Caminoen tilbød en for mig hidtil ukendt re-
træteform – pilgrimsvandringen – der siden
er blevet en tilbagevendende begivenhed i
mit liv.
El Camino – en vej til GudEl Camino betyder vejen på spansk. Op igen-
nem historien har et utal af kristne pilgrim-
me gået denne vej, der er en fysisk vej igen-
nem landskaber og en indre åndelig vej. For
mig er pilgrimsvandringen blevet en vej for
tilbagetrækning fra hverdagens støj, forbru-
gerisme og høje tempo. Med et minimum af
oppakning og en daglig rutine, der gentager
sig dag efter dag, bliver Caminoen en vejvi-
ser til enkelthed, stilhed og bøn. På vandrin-
gen igennem byer og dale, bjerge og skove
bliver jeg tømt og oplever skridt for skridt
at gå hverdagen af mig. Som en slags ånde-
lig udrensning. Ved at gå den ene kilometer
efter den anden kommer jeg i kontakt med
min krop og mit sind, og jeg bliver ledt til en
indre ro og fred – dér i bevægelsen, rytmen
og friheden møder jeg Gud. Når tankerne får
frit løb og dagens daglige arbejde så at sige
bliver at gå, etableres der naturlige rytmer
og discipliner, der skaber rum for fordy-
belse, ny indsigt og åndelige erfaringer. Jeg
bliver stille i mit sind, stopper op ved umid-
delbare indfald og lytter til Gud.
En beretning fra CaminoenDet er tidlig morgen, alt ånder fred og ro. Jeg
har pakket min sovepose sammen og snø-
ret vandreskoene. Selvom klokken endnu
ikke er 6.30, er jeg den sidste, der forlader
herbergets sovesal. Det bliver en varm dag
ligesom i går, hvor solen bagte ned fra en
skyfri himmel. Hver morgen er det udsigten
til morgenkaffe, der får mig i gang. Mine
morgener er lidt tunge. Som om der hviler
en skygge over mig. Jeg kan være præget
af ambivalens, modløshed, kedsomhed el-
ler ensomhed. Men hen på de sene mor-
gentimer begynder det at lysne i mit sind.
Ligesom solen hver dag kommer og varmer
mig, oplever jeg, at Jesus kommer og går
sammen med mig og forløser sin glæde og
frihed over mig. Forude venter en dag med
nye landskaber, Ånden indgyder nyt håb, og
jeg lader mit sind fyldes af disse linjer:
Ja, en gang mine øjne skal
se kongen i hans pragt,
tilbede i hans tempelhal
han nåde og hans magt.
I et krystalklart hav af lys
forsvinder tidens nat og gys,
forvandlet bliver hver gåde her
til lovsangsjubel der.
(Den Danske Salmebog nummer 569, vers 1)
Efter at have tilbagelagt dagsrutens første 5
km gør jeg holdt i en lille spansk landsby,
hvor jeg drikker min morgenkaffe og i stil-
hed reflekterer over det ydre landskabs af-
smitning på mit indre landskab. Jeg tænker,
at Caminoen lige så meget er en indre rejse
som en ydre fysisk rejse – naturen danner
ramme om en begivenhed, hvor landskabet
og kroppens fysiske arbejde smelter sam-
men til en åndelig indre erfaring. Jeg tænker
på, hvordan gårsdagens tur ud af byen gen-
nem industri og trafik er et billede på den
indre pilgrimsrejse, hvor hverdag, stress
og larm stille pilles af en som flere lag, der
omgiver den inderste kerne. Jeg har været
undervejs i mere end 18 dage nu, så jeg
genkender, at lagene omkring mit inderste
er skrællet af. Jeg oplever, at Gud taler igen-
nem andre pilgrimme, jeg møder på min vej,
igennem naturen og igennem den daglige
rutine på vandringen. Der er blevet stille i
mit indre, og igennem bøn former Gud mine
tanker, sanser og refleksioner. Det er som
at se igennem en ny linse, og jeg mediterer
over dette smukke vers:
Og salighedens tonevæld
skal bruse som et hav,
som sus af skov en sommerkvæld,
når himlen er som rav,
Ligesom solen hver dag kommer og varmer mig,
oplever jeg, at Jesus kommer og går sammen
med mig og forløser sin glæde og frihed
over mig
og al naturen genfødt er,
og ingen skygger falder mer.
Og alt, hvad skønt mit øje så,
ny glans og glød vil få.
(Den Danske Salmebog nummer 569, vers 2)
Imens jeg har drukket min morgenkaffe har
solens lys og varme spredt sig. Jeg binder
mine vandresko og tager rygsækken med
mine få ejendele på ryggen. Imens jeg be-
væger mig ud af den lille landsby og ind i et
frodigt grønt dalområde letter skyggen, og
jeg begynder at tænke over, hvorfor jeg op-
lever, at Gud hele tiden taler. En af de første
ting, Caminoen lærer mig, er at lytte til min
krop. Hvis jeg ikke holder pauser og drikker
vand, bliver vandringen besværet. I starten
har kroppen brug for flere og længere hvil.
Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler,
så den ikke overbelastes og får skader. Jeg
mærker dag for dag, at det bliver lettere at
gå. Kroppen bliver mindre træt, der er læn-
gere imellem pauserne, og efter mere end
tre ugers vandring og 600 tilbagelagte kilo-
meter er det helt ubesværet at gå de mange
kilometer hver dag. Jeg tænker på, om jeg
samtidig med, at jeg lærer at lytte til min
krop og dens signaler, lærer at lytte til Gud
og kende hans tegn i naturen og indskydel-
ser i mit indre. På et tidspunkt bliver det helt
naturligt at genkende Guds Ånd, ligesom det
bliver naturligt for kroppen af gå. Imens jeg
har bevæget mig længere ind i den grønne
dal, er det blevet langt op ad formiddagen.
Jeg sætter mig under et træ, tager skoene af
og spiser lidt frugt. Min ånd er fredfyldt og
opløftet. Inden jeg rejser mig fra min hvile,
læser jeg disse vers fra Jeremias’ Bog kapitel
33, vers 3: ”Kald på mig, så vil jeg svare dig
og fortælle dig om store og ufattelige ting,
som du ikke kender.” Med disse vers i mit
hjerte begiver jeg mig videre ud på dagens
sidste 15 kilometer.
Over middag har jeg bevæget mig ud af
dalen ind i et åbent landskab med marker.
Formiddagens tanker, bønner og bibelord
har efterladt mig i tilbedelse og taknemlig-
hed. Jeg bliver slået af forundring over, hvor-
dan Jesus beskytter mig fra ondt og holder
mit sind lyst. Jeg takker for at erfare, at jeg
er afhængig af fællesskabet med ham. Ud på
de sidste kilometer denne dag, slår det mig,
at Caminoen lærer mig tillid til Gud.
Jeg er fremme, eftermiddagssolen ba-
ger ned fra en skyfrihimmel, og jeg er glad
for endnu en gang at finde frem. Jeg skriver
mig ind på et lille kloster, der tager imod de
vandrende. Her får jeg en seng, et bad og et
fælles måltid mad med de andre pilgrimme.
Til klostret hører en klosterhave, hvor jeg
sætter mig for at bearbejde dagens indtryk
og nedskrive mine refleksioner. Dag for dag
kommer jeg nærmere denne Caminos ende-
mål – katedralen i Santiago de Compostela.
Jeg glædes over at vandre på Caminoen, li-
gesom jeg glædes over, at Guds rige allerede
er kommet nær. Samtidig længes jeg efter
at nå frem til katedralen på samme måde,
som jeg længes efter himlen. For første
gang vækker salmens sidste to vers rigtig
genklang i min ånd:
Men skønnest er det dog at se
Guds underfulde Lam
med mærkerne fra korsets træ
og sejrens glans om ham.
Og denne glans er mer end sol,
den er Guds gyldne nådestol,
og støvets dragt, som her mig bandt,
blir klar som diamant.
Så er jeg frelst, så er jeg fri,
så har jeg vundet frem.
Så er min strid med ét forbi,
så er jeg i mit hjem.
Det hjem min frelser lovet har
hver den, som korset med ham bar,
Guds Paradis, vort rette hjem,
det ny Jerusalem.
(Den Danske Salmebog nummer 569, vers 3-4)
Ud på de sidste kilome-ter denne dag, slår det
mig, at Caminoen lærer mig tillid til Gud
23artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO
24 TIL TRO · # 4 · 2015 · Natur · artikel
Into the WildJeg vil forsøge at fortælle jer om, hvad filmen Into The Wild har gjort ved mig. Hvordan det har skabt en udlængsel, hjulpet mig med at få sprog for en masse følelser, sat mig i gang med mere eventyr, og hvordan det gav mig en lyst til at få handlet der, hvor jeg før ventede på, at omstændighederne skulle tage mine valg for mig.
Skrevet af Frederik Svinth, grundlægger af SNAK, [email protected]
Into the Wild, er en film om en ung mands
flugt fra denne verdens normer, en flugt fra
menneskers løgne og en jagt efter noget be-
friende og sandt.
Filmens hoved person Christopher
McCandles (Chris) rejser igennem USA og
møder mange mennesker, som han hver rø-
rer ved, og som rører ved ham. Han ender
sin rejse i Alaskas vildmark, alene, stærk og
med mange tanker.
Sean Penn som instruerede filmatisering af
bogen Into The Wild, sagde i et interview,
at han skrev storyboard og manuskript til
Into The Wild 10 år efter at have læst bo-
gen, uden at kigge i den igen. Efterfølgende
læste hans så bogen igennem for at se, om
havde glemt noget. Men det viste sig kun at
være småting.
Chris havde brændt sig godt fast og gjort
et stort indtryk, ligesom han gjorde på mig
for seks år siden, da jeg så filmen og senere
læste bogen.
UdlængselDa jeg så den i 2009, kan jeg huske den
længsel, den vækkede i mig. Først en læng-
sel efter fysisk at komme ud, ud af byen væk
fra mennesker, finde et sted at lære at være
sammen med mig selv og sammen med na-
turen. Og så fascinerede det mig utroligt
meget, hvor mange ord der blev sat på en
masse tanker og følelser.
Jeg tror, at jeg som mange andre har en
oplevet, at det at være alene var ensomt, og
det kan som sådan være ganske sundt, tror
jeg. Ikke hvis det betyder, at man aldrig er
alene, for det er i stilheden og fordybelsen,
at vi giver plads til at lytte til, hvor vi er på
vej hen, lytte til, hvor Gud vil have os hen. Så
hvis aldrig der er plads til at lytte, så kan vi
ikke finde en meningsfuld vej her i livet. Ikke
at jeg tror meningen er i os selv. Jeg tror, den
ligger i det, vi giver. Men for at kunne give
skal vi kende os selv, for det er vel sådan, vi
ved, hvad vi har at give.
Ture til skoven alene og sammen med ven-
ner har været enormt givende for mig igen-
nem de sidste år, hvor jeg ofte har taget et
par venner med på tur. Og de aftener står
enormt stærkt for mig.
Jeg læste engang om, at modsat fjernsyn
så forstærker naturen rent faktisk vores op-
levelse af tid. Det har jeg tydeligt oplevet og
vil opmuntre dig til også at skabe rum til.
Det er i naturen, at Guds uspolerede
skaberværk står klarest. For mig bliver kon-
trasten til al den larm, der er min verden så
utrolig tydelig, og det hjælper mig med at
finde vej.
Det er i naturen, at Guds uspolerede skaberværk
står klarest.
25artikel · Natur · 2015 · # 4 · TIL TRO 25
At skabe sprog Jeg kom ind i en tid, hvor jeg ville skabe et
sprog for det, der var og skete i min verden.
Ved at se ham i filmen, læse om ham i bogen
og efterfølgende finde alle de bøger, som
han slæbte med sig rundt – og også læse
dem – så begyndte der at danne et sprog
for netop alt det inden i mig. Det var, som
om der var meget, der var usagt. Men endnu
mere at jeg havde tanker, som jeg ikke kend-
te, og følelser, der ikke kunne formuleres til
sætninger, og derfor ikke bearbejdes.
For dem der kender til det, jeg laver med
SNAK, har netop denne iver efter at skabe
sprog været en kerne for mig.
Ansvar skaber eventyrJeg har mødt forskelige mennesker igennem
mit liv, som har stor indflydelse på mit liv.
Og det har givet mig en æresfrygt for det, at
vi påvirker hinanden. Jeg har indflydelse på
andre, om jeg vil det eller ej.
Det er en erkendelse, som er både hård
at sluge, fordi den stiller mig til ansvar, men
også en erkendelse som i mine øjne gør livet
langt mere interessant. At vi har et ansvar
gør på en eller anden måde den her lidt grå-
tonede verden til noget, hvor jeg kan få lov
at gøre en forskel – både for det værre og
for det bedre. Det er mest af alt op til mig jo.
Og at møde en person i bog og film, som
ikke engang er her mere, men som fik sat
mig på en kurs, jeg er meget glad for, det er
da ret vildt.
At komme i gangEn ting er, når man oplever noget, der po-
tentielt kan vende skuden, noget andet er,
når man griber potentialet.
Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg
har set nogen dyrke parkour eller skate helt
vildt, hvor jeg sagde til mig selv: ”Nu gør jeg
det. Jeg kommer i form. Jeg bliver som Spi-
derman bare uden edderkoppekræfterne.
Lige nu. Eller også kunne jeg lige vente til i
morgen, for jeg har lige hentet snacks.”
Og så går det jo, som det gør, der sker
ikke noget som helst. Ligesom følelsen af at
været i kirke og tænke, ”Wow! Det han siger
ham i kjolen, det vil jeg efterleve,” hvorefter
vi kommer hjem og
ser den der helt vildt
vigtige tv-serie.
Jeg var heldigvis
determineret nok
til, at der skulle ske
en forandring. Jeg
var blevet træt af at
vente på, at jeg kom
ind på den rigtige
uddannelse. Træt af
vente på at valg skul-
le blive taget for mig.
Jeg gik i gang ved
at skrive en journal
hver dag. Hver mor-
gen tog jeg valg for
ting, jeg vil gøre den
dag, og ting, jeg ikke
ville gøre. Hver dag
sluttede jeg af med
at skrive refleksioner ned i min lille bog,
som jeg døbte "A Journey into extremism",
for det var netop ekstremismen, der beta-
gede mig ved Chris. Jeg besluttede blandt
andet hver dag, at jeg ikke ville købe nyt tøj.
Og nogle dage var det små ting, som kun
at drikke vand, eller smile ekstra meget til
fremmede, og det virkede rigtigt godt. Nog-
le af tingene blev ved det små, men skabte
en følelse af mådehold. Andre ting skabte en
vedvarende effekt.
Chris og andre mennesker, jeg læste om i
den tid – såsom forsangeren fra bandet Me-
WithOutYou og Shane Claiborn – de havde
alle et stort behov for at slippe væk fra ma-
terialisme. Og det var noget, jeg også kunne
mærke i mig selv.
Jeg havde brug for at finde hen til nok, så
det ikke altid handlede om at finde mere her
på jord. Derfor gik jeg hjem og afleverede
min DVD-samling og halvdelen af mit tøj
til en genbrugsbutik, for at sætte en stop-
per for nogle af de behov jeg havde skabt
mig, hvilket resulterede i, at jeg i det næste
halvandet år ikke købte tøj, og den dag i dag
aldrig mere går ned i en tøjbutik for at finde
et behov, jeg ikke vidste, jeg havde.
Metoden vidste sig at have stor effekt,
fordi den satte krav til mig, men ikke til uop-
nåelige højder. Jeg kunne ændre fokus fra
dag til dag.
Vi kan dog ikke altid kontrollere livet, og
det har jeg også oplevet på hård vis. Ulykker
og kriser kan indtræffe, men som en af de
mænd, jeg læste bøger af i den tid Joseph
E. Frankl skrev efter sin tid i holocaust: ӎn
frihed kan ingen tage fra os, nemlig friheden
til at vælge attitude i forhold til et givet sæt
af omstændigheder”
Det er store ord, som ikke giver mening
i selve tiden, hvor en krise indtræffer. Men
det kan give virkelig mening efterfølgende.
Vi har altid et valg.
En ting er, når man oplever noget, der potentielt kan vende skuden, noget andet
er, når man griber potentialet.
“Make a radical change in your lifestyle and begin to boldly do things which you may previously never have thought of doing, or been too hesitant to attempt. So many people live within unhappy circumstances and yet will not take the initiative to change their situation because they are conditioned to a life of security, conformity, and conservation, all of which may appear to give one peace of mind, but in reality nothing is more damaging to the adventurous spirit within a man than a secure future" Christopher McCandles
To do:Not to do:
26
De overbeviste
Henrik Højlund og Carsten Andersen216 sider199,95 kronerCredo 2015
BØGER
26
Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
Denne bog er ikke som nogen anden
credo-udgivelse, jeg har læst. Én ting er, at
den består af e-mails skrevet hen over en
periode på tre år. Noget andet er de to pen-
nevenner, eller hvad man skal kalde dem.
Det er et ganske unikt makkerpar, der nogle
gange er respektfuldt spørgende og tilbage-
holdende og andre gange griber de verbale
boksehandsker og går til den. Respekten
vinder dog og går som en rød tråd gennem
hele bogen.
PræmisTil sagens kerne: Makkerparret i denne
bog er sognepræsten Henrik Højlund og
ateisten Carsten Andersen. Bogen er blevet
til på en lidt spøjs præmis, nemlig den at
Carsten udfordrede forlaget til at udgive en
bog, der skulle handle om kritiske ind-
vendinger imod kristendommen. Forlaget
mødte ham på halvvejen og gik med på at
give ham 50 procent taletid, hvis en kristen
fik den resterende taletid. Det er blevet til
en spændende og udfordrende bog, hvor
to mænd med benene solidt plantet i hver
deres lejr taler om de klassiske argumenter
for og imod den kristne tro.
En sur ateist?Jeg ser indimellem YouTube-videoer, hvor
kristne filosoffer som for eksempel William
Lane Craig debatterer med nyateismens
store kanoner. Noget, som praktisk talt altid
præger sådanne debatter, er, at nyatei-
sterne simpelthen er så sure. Tonen er hård
og ofte enormt disrespektfuld, og det kan
udvikle sig til en mudderkastning, der i sine
værste øjeblikke ligner dansk politik.
Carsten går ikke ind under kategorien
sur ateist! Han er ikke bange for at gå
kristendommen på klingen, men gør det
på en sober måde. Han står også i kontrast
til nyateister i dét, at han er opvokset med
den kristne tro og derfor har en god for-
nemmelse for det grundlæggende tankesæt
i kristendommen. Jeg kan se mig genkendt
i hans fremstilling af kristne, og det giver
mig lyst til at høre, hvad han har at sige.
En elitær apologet?For at fastholde referencen til den klassiske
trosdebat, adskiller denne bog sig på endnu
et punkt. Apologeten (kristen trosforsva-
rer) er ikke William Lane Craig-typen, der
med højtflyvende, filosofiske argumenter
sætter alle indvendinger mod kristendom-
men til vægs. Henrik er en kristen, jeg kan
genkende mig selv i. Det er naturligvis ikke
for at nedgøre hans intellekt, for han har et
fantastisk, fabulerende sprog og knivskarpe
pointer. Jeg kan bare føle mig fremmed-
gjort, når kristendommen bliver kogt ned
til ontologiske argumenter og abstrakte
tankeeksperimenter i stedet for levet liv og
tillid. Henrik er ikke bange for at sige, når
han ikke har et svar, og det giver ham en
forbilledlig autenticitet.
En lykkelig afslutning?Mens jeg læste bogen, havde jeg mange
gange lyst til at bladre frem til slutningen
i håb om at læse, at Carsten "gav sig" og
vendte tilbage til den kristne tro. Spoiler
alert: Det sker ikke.
Det kan man stadig håbe på, han en dag
gør, men ikke desto mindre er det endnu
en årsag til, at bogen fremstår troværdig.
Jeg har lært meget af at læse den. Jeg er
blevet provokeret, anfægtet og opmuntret.
Indimellem savnede jeg, at Henrik svarede
mere konkret på Carstens spørgsmål, og at
Carsten godtog gyldigheden i Henriks svar.
Jeg vil ikke uden forbehold anbefale denne
bog til alle kristne, for hvis du virkelig
kæmper med tvivlen, kan det måske være
en for stor mundfuld. Ikke desto mindre
vil jeg anbefale denne bog til alle ateister,
da den er et pragteksemplar på, hvordan
respektfuld trosdialog ser ud. Så hvis du
føler dig rustet til det, synes jeg, du skal
købe bogen, læse den og låne den ud til din
yndlingsateist – og så bede Gud om at gøre
resten.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2015 · # 4 · TIL TRO 27
Til syvende og sidst. Skabelse, tempel og hvile i Bibelen og det gamle Orient (2015)
Jens Bruun Kofoed405 sider375 kronerMuseum Tusculanums Forlag
Af Mathias Wibo Kure, stud.mag. i dansk og religionsvidenskab, [email protected]
Tidligere på året udkom professor i Gammel
Testamente Jens Bruun Kofoeds monstrøse
kleppert af en bog Til syvende og sidst.
Bogen, der beskæftiger sig med de første
kapitler i Bibelen, Urhistorien, og særligt
skabelsen, har været lang tid undervejs
– over 20 år, og bogen kan, med Kofoeds
egne ord, ses som et udtryk for forfatte-
rens foreløbige(!) arbejde med de bibelske
skabelsestekster. Til Syvende og sidst er
uhørt grundig, dristig i sine konklusioner,
indsigtsfuld og introducerende (fx ind-
drages et hav af – for de fleste, denne
anmelder inklusiv – ukendte, ikkebibel-
ske kilder), fintfølende i sin omgang med
andre forskeres arbejde, men også kras og
polemisk, når det synes nødvendigt. Bruun
Kofoeds arbejde er prisværdigt og vigtigt.
Det er simpelthen god, indførende forsk-
ningslitteratur, og bogens vidtrækkende
indsigter fortjener afgjort både udbredelse
og liv. Også uden for en fagteologisk forsk-
ningskreds. Hermed anbefalet; lad os nu se
lidt på indhold og tilgang.
Kontekstuel tilgangKofoed arbejder strengt kontekstuelt. Han
er interesseret i tankemønstre og (for)
forståelser i det gamle Orient, og bruger
mange kræfter (og sider) på at inddrage sin
læser i disse. Han er kort sagt på jagt efter
skabelsesteksternes idémæssige kontekst,
og hvordan denne, særligt fokuseret om
templets rolle og betydning, kan bidrage til
forståelsen af de bibelske skabelsestekster.
Her skal en kort kommentar til bogens
metodiske fremgang indskydes. For nok er
Kofoed kontekstuel i sin tilgang, men han
er det ikke i klassisk, religionshistorisk for-
stand. Selvom der kan findes masser af ske-
matisk opstillede oversigter over forskel-
lige paralleller forskellige tekster imellem,
tjener de enkle komparative nedslag aldrig
som afsæt for letkøbte konklusioner (sådan
som megen religionshistorisk forskning
– særligt om Bibelens Urhistorie – ellers
kan have for vane). Kofoed er interesseret
i et større perspektiv og vil på baggrund
af sin møjsommelige mentalitetshistoriske
rekonstruktion genrebestemme, ja, genre-
kalibrere Første Mosebog kapitel 1 i lyset af
dette totalkontekstuelle blik. Netop dette,
generebestemmelsen og den følgelige tolk-
ning af teksten, er det nye og overraskende
i Kofoeds arbejde.
Tempel, skabelse og hvileTemplets rolle som garant for gudens nær-
vær og hvile, og dets snævre sammenhæng
med skabelsen, er en af de grundtanker fra
det gamle Orient Bruun Kofoed kalibrerer
frem. Mønstre som reflekteres i de bibelske
tekster, men som også sprænges. Således
genrebestemmes kapitlet som en ”kosmisk
tempelindvielsestekst”, som ”beskriver
hvordan Gud skaber kosmos, så det er ’or-
dentligt’ som en markering af, at det oprin-
deligt var Guds hensigt at opretholde eller
vedligeholde dette, men at denne oprethol-
delse […] måtte foregå rituelt i tabernaklet
og templet med Israel som repræsentation
for menneskeheden…” (side 316)
Kofoed læser altså ikke kun på tværs i
forhold til andre gammelorientalske kilder;
han eftersøger også idéerne og deres
senere liv – deres virkningshistorie – i
både Gammel Testamente såvel som den
rabbinsk-jødiske, og atter senere kristne,
nytestamentlige kontekst. Her finder han,
at tempelsymbolikken ekspliciteres og
udfoldes.
Kilde og kanonDermed er det også illustreret, hvordan
Bruun Kofoed balancerer sine vurderinger
mellem grundteksten, som den forelægger
– med de uoverensstemmelser og (oversæt-
telses)problematikker den indebærer – og
den senere kanoniske forståelse eller brug.
Genrebestemmelsen giver (sammen
med lingvistiske argumenter) selvsagt
Bruun Kofoed et grundlag for at positionere
sig selv i forhold til de mange spørgsmål,
teksten rejser: hvordan skal de syv skabel-
sesdage forstås, skabte Gud af intet, og er
det Guds vind og ikke ånd, der svæver over
vandene. Ligesom han altså også med om-
fangsrig, kontekstuel ræson kan udstille og
gendrive fx Jens-André Herbner, og folkene
bag den såkaldt ”videnskabelige bibe-
loversættelse” fra 2001, når de glemmer at
Første Mosebog kapitel 1 – om man vil det
eller ej – til syvende og sidst er indfældet i
en kanonisk GT-sammenhæng, den ikke kan
løsrives fra. Til syvende og sidst er lige så
velformuleret, som den er velargumenteret.
Den er både sober fremstilling og passione-
ret polemik. Den er anbefalelsesværdig.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Det er sommertid. Om alt går vel, tiden
for varme, is og strandtur. Ferie og andre
gode ting forstyrrer vores vante dagligdag.
Ofte byder sommeren også på forandringer
i vores liv. Fra arbejdsliv til studieliv. Fra
studieliv til arbejdsliv. Fra det ene arbejde
til det andet. Måske endda flyttetid. Måske
for første gang egen lejlighed. Måske
opstår der en sommerflirt, eller en kæreste
bliver til en ægtefælle. Måske forandrer en
sommerlejr eller en bog vores liv.
Fremtidens uvishedVi kan ikke undgå dem, disse forandringer.
På et tidspunkt melder de sig og gør lar-
mende opmærksom på sig selv. De er ikke
altid rare. Ofte særdeles irriterende. Især
hvis man er meget til det vante og trygge
og dagligdagen og de velstrukturerede
rammer. Vi vil gerne vide, hvad fremtiden
bringer. Vide, hvor vi ender, hvad vi ender
som, og hvem vi ender sammen med. Vi
længes efter slutningen på historien og
har utrolig meget lyst til at læse foran i
vores livs bog. Vi har brug for at vide, at
det ender godt. Hvordan skulle vi ellers
kunne slappe af eller finde hvile midt i den
utrygge forandring?
Hunden på stienFor nogle år siden havde jeg et weekend-
job på et plejehjem og cyklede på en sti
noget af turen derhen. Jeg mødte ofte en
mand og hans arrige schæferhund. Hunden
gøede af mig og løb efter mig, når jeg
overhalede dem. Jeg kunne heldigvis køre
fra den, men næste gang var den der igen.
Jeg prøvede at overhale dem hurtigere,
men det blev hunden bare mere arrig af.
Jeg begyndte at frygte mødet med hun-
den og tænkte onde tanker om manden,
som ikke havde styr på sin hund. På et
tidspunkt fik jeg dog den idé at prøve at
overhale dem i lav fart.
Til min overraskelse fungerede det godt.
Hunden løb ikke efter mig, men passede
sin morgensnusning, og jeg lærte noget om
hundepsykologi.
Forandringer kan være som en arrig
schæferhund, vi frygter at møde. Vi prøver
at undgå dem eller at ræse forbi dem med
høj fart, så vi kan få dem overstået hurtigst
muligt og komme trygt til målet. I foran-
dringen møder vi frygten, og i særlig grad
vores egen sårbarhed.
Vi kan ikke kontrollere alt og ikke
forhindre, at livet rammer os med alt,
hvad det er. Og der findes ingen garanti
for, at der venter ren lykke på den anden
side. Vi kan håbe og bede. Vi kan vente og
udholde. Og fortsætte stille og roligt frem
ad stien.
Løft blikketNår man går igennem en forandring, er
det utroligt let at blive optaget af sig selv.
Fremtidsdrømmene, frygten og sårbarhe-
den bliver meget nærværende. Vi holder
vågent øje efter tegn, som kan give os bare
den mindste antydning af, hvor vi er på vej
hen. Spejlet og det indre barometer tjekkes
ofte.
I forandringen kan det være godt at
løfte blikket. Blive opmærksom på noget
andet end denne proces og overgang,
vi er midt i. Vi gennemgår nemlig ikke
forandringer for vores egen skyld, men
for andres. Gennem forandringer vokser
vi som mennesker, lærer mere om os selv,
om livet, om andre mennesker og om Gud.
Vi bliver udrustet til fremtiden og modnet
til den opgave, som i alle tilfælde venter
forude: et liv i tjeneste for andre.
Og Gud? Han kender selv til forandrin-
ger. Jesus forlod sin himmelske herlighed
hos Gud Fader og blev menneske med
alt, hvad det indebærer af angst, valg og
sårbarheder. Større forandring er det svært
at forestille sig. Derfor kan vi også trygt
henvende os til ham med vores foran-
dringsangst. Han lytter. Han kender. Han
går med.
Af Mikael Kongensholm, cand.theol., [email protected]
REFLEKSIONER
28
Forandring
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
USA – Land of opportunity. Landet som
har givet os Martin Luther King, poliovac-
cinen, hamburgeren og Creed... USA er på
mange måder et vestligt fyrtårn, og landets
indflydelse og magt gennem de sidste 100
år er uomtvistelig. Amerikanisering bliver
ikke længere fanget af stavekontrollen, og
også i danske kirkesammenhænge henter vi
(med god grund) inspiration på den anden
side af Atlanten.
Tro og kristendom udgør en helt central
del af den amerikanske identitet, og det
politiske og det religiøse sprog (hvis man
overhovedet kan tale om to separate
størrelser) er tæt sammenvævet. Den
kirkelige højrefløj har en stærk stemme,
mange tilhængere og store stjerner. 21 af de
sidstnævnte findes i den berømte Duggar-
familie.
Tv-show og familietragedieJim Bob, Michelle og deres 19 børn udgør
Duggar-klanen; en familie som gennem 10
sæsoner og 227 episoder har været omdrej-
ningspunktet i reality-programmet ”19 Kids
and Counting” – som før hed henholdsvis
”18 Kids…” og ”17 Kids…”. Programmet
har over 2.4 mio. fans på Facebook og har
gennem de senere år været fast inventar
i særligt mange republikaneres mediefor-
brug. Det er familien ikke længere.
Den ældste søn, Joshua, er blevet afsløret
som sexkrænker over for blandt andet sine
søskende, hvilket har fået tv-stationen TLC
til at fjerne programmet fra sendefladen.
Selve sagsforløbet er uskønt, og både
forældre og kirke er under beskydning for
at have dækket over sønnens handlinger.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer i den
konkrete sag, som dybest set er en sørgelig
familietragedie. Sagen rejser imidlertid en
række interessante spørgsmål til kirkens og
den kristnes forankring i populærkulturen.
To verdnerDuggar-familien har været talsmænd for
mange amerikanere og nyder stadig stor
opbakning i store dele af befolkningen.
Deres tv-show er et blandingsprodukt, hvor
underholdning møder dokumentarisk skil-
dring og politisk agitation, og programmet
har været dagsordenssættende i dele af
den amerikanske populærkultur. Kunne jeg
drømme om et lignede reality-program i en
dansk kontekst, hvor en kristen storfamilie
(lad os bare sige med cirka syv børn) sætter
ord og ansigt på kristentroen? Nej tak.
Duggar-familien er et amerikansk
koncept, og tv-programmets succes hænger
nøje sammen med den amerikanske kultur.
Det gælder alt lige fra historisk og politisk
udvikling til det gældende tv-marked over
there.
Jeg har endnu ikke mødt mennesker,
som konkret har ønsket, at ”19 Kids and
Counting” kunne blive oversat til danske
forhold, men jeg møder jævnligt folk
(herunder KFS’ere), som drømmer om, at
den amerikanske kirkes tydelighed – også i
populærkulturen – kunne blive efterlignet
her til lands.
At blive kød Jeg skal ikke kunne sige, om Duggar-fami-
lien er et værre eller bedre forbillede for
mig, end så meget andet semifesent reality-
tv. Jeg kan konstatere, at fejlbarligheden
har det med at finde ind, hvor mennesker
er engagerede. Set fra min stol er den
karikerede kristne kendis imidlertid ikke et
stort savn i en dansk kontekst.
Helt centralt i kristendommen står
inkarnationen: Gud blev menneske i en
jødisk kontekst. Jesus forstod sin samtid
og levede et liv i både med- og modkultur,
og jeg tænker, at han er et ret godt bud på
et forbillede. Jeg må også forsøge at forstå
den kultur, som jeg lever i, og det betyder,
at jeg ikke bare kan kopiere, hvad kirken
gør i USA eller i Kina. Det betyder også, at
jeg ikke nødvendigvis skal lade være.
Af Peter Kobbersmed, medievidenskabstuderende, [email protected]
29
MEDIER
De kristne megastjerner
TT # 4 - 2015
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann
www.frederiksborg-apotek.dk
Apoteket har døgnvagt
GRATIS app til bibellæsning Vælg et tema du vil fordybe dig i Læs selv eller sammen med dine venner ...og bliv fortrolig med Bibelen
5
10100
50
BibelTidEn ressource til dig, der vil læse i Bibelen
25 årsJUBILÆUM
Kom til LTC-jubilæum29. augusti Brunmosehallen, Mølkærparken 5,Ødsted, 7100 Vejle
Læs mere på ltc.kfs.dk
”www.imb.dk
Dennis Plougmann,
Videbæk F15
STUDIETUREFORÅR ETIOPIENEFTERÅR ISRAEL
”www.imb.dk
Din annonce her? [email protected], 35 43 82 82
TT # 4 - 2015
Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv
DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · [email protected] · www.lmh.dk
luthersk missions højskole
Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Kristen i et demokrati
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
6. oktober begynder et nyt folketingsår. De 179 fol-
kevalgte skal lovgive om blandt andet skat, velfærd,
sundhed, miljø og kirke. Deres forhandlinger og be-
slutninger sætter retningen for samfundsudviklingen.
Der er imidlertid kristne, som principielt undlader
at tage del i demokratiet. De stemmer ikke, tager ikke
del i drøftelser af samfundsforhold og engagerer sig
ikke i politik eller interesseorganisationer. Argument:
Guds rige er ikke af denne verden. Denne verden er
bestemt til at brænde op og forgå. Derfor skal vi ude-
lukkende fokusere på at forkynde evangeliet.
Selv om det lyder besnærende, er det ikke desto
mindre en selvmodsigelse. Vil vi tage det kristne håb
om den kommende verden alvorligt, må vi netop en-
gagere os i denne verden. Uden håbet om en kom-
mende verden, er vores liv i denne verden uden anden
dybere mening end at optimere vores nydelse, reali-
sere os selv og om nødvendigt gøre det på de andres
bekostning. Der er ingen grund til at engagere sig i at
gøre denne verden til et bedre sted for de andre, hvis
jeg ikke har et håb, der rækker ud over denne verden.
Det kristne håb giver mig derimod et nyt perspektiv.
Det lader mig forstå, at mit og mine medmenneskers
liv i denne verden er ladet med betydning og mening.
Min forventning om den kommende verdens godhed
tilskynder mig til at arbejde for det gode allerede nu.
At skille de to ting ad er lige så inkonsekvent som en
cyklist, der påstår, at han vil begynde at overholde
færdselsloven, når han får kørekort til bil.
Erfaringen viser det samme. C. S. Lewis sammen-
fatter kirkehistorien på denne måde: ”... alle satte de
deres spor på jorden, netop fordi deres sind i så høj
grad var optaget af Himlen. Det er efter at de kristne
er holdt op med at tænke på den kommende verden,
at de er blevet så ineffektive i denne verden.” (fra bo-
gen Det er kristendom)
I et demokrati lægges rammerne for samfundet
gennem den lovgivning, de folkevalgte vedtager.
Derfor må en kristen være engageret i og optaget af,
hvordan hun kan bidrage til demokratiet. At stemme
er det mindste, man kan gøre.
Af Robert Bladt
generalsekretær i KFS,