Til Tro nr. 2 2011 Vokseværk
-
Upload
kristeligt-forbund-for-studerende -
Category
Documents
-
view
226 -
download
3
description
Transcript of Til Tro nr. 2 2011 Vokseværk
Tag med sydteam på skolebesøg… » 5
Ny KFS undersøgelse overrasker » 6
Fest, fællesskab og farverige unge » 7
Forfærdeligt farligt studieophold? » 9
Tema: Vokseværk
20 11 Kristeligt Forbund for Studerende
Ny KFS-under-søgelse om unge og tro
Tema:Vokseværk
Bøger
Kultur & Medier Generalens
her står du
Vokseværk der
gør ondt
Han bliver større, og jeg bliver
mindre
Bliv i min kærlighed
Én for én
Nu er det snart....
Påskelejr
”Vi har noget at byde på”
Tak forhjælpen!
Er du vokset fra din tro?
Reflektioner:Gør et væsen
ud af dig
Bøn om vokseværk i
Danmark
21
914
3
22
31
1319
30
5 7
27
16
Udgiver
Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954
Redaktionen
Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BækStud. økon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv BraünerStud.scient. Simon Stark
Design
Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen
Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure
Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm
Tryk:Øko Tryk
ISSN:1395-9786
Hjemmeside: www.tiltro.dk
Jeg læste det her citat af en tysker ved navn Dietrich Bonhoeffer for
nylig og blev dejlig provokeret:
’Den, der elsker sin drøm om et kristent fællesskab højere end selve
det kristne fællesskab, vil ødelægge ethvert kristent fællesskab, selv om
han personligt mener det nok så ærligt, nok så alvorligt og hengivent.
Gud hader drømmeriet, thi det gør stolt og fordringsfuld.’
Hvad sker der!! Må jeg ikke have drømme og visioner om, hvordan
jeg godt kunne tænke mig, min KFS-gruppe var? Har Gud ikke givet
os visioner og drømme for, hvordan det kristne fællesskab skal se ud,
som han netop ønsker, vi skal sætte i spil?
Det, tror jeg helt sikkert, han har gjort, og jeg tror på ingen måde,
han eller Bonhoeffer ønsker, vi skal droppe dem. Tværtimod. Men
jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, hvad der er vigtigst
for os. Er det selve fællesskabet, eller er det vores drøm om fælles-
skabet?
Jeg tror, mange af os har fantastiske drømme om, hvad vores kristne
fællesskab kan blive til, og de drømme skal i spil.
Men hvis de drømme bliver vigtigere for mig end det faktiske
fællesskab, bliver jeg en belastning for fællesskabet. Jeg vil konstant
være utilfreds med, at gruppen ikke er, som jeg synes, den burde
være, og al min energi vil gå med at forsøge at få folk til at leve op
til min drøm. Jeg vil opleves som krævende og i stedet for at sprede
en glæde over det, vi har sammen, vil jeg sprede et mismod og en
skuffelse over det, vi ikke formår og det, vi ikke har sammen. Går det
rigtig galt, vil jeg i sidste ende ødelægge gruppen.
Gud hader ikke drømme og visioner om KFS-gruppen, men Gud be-
der mig først og fremmest om at elske mine medmennesker som
dem, de er, der hvor de er. Først når jeg begynder at gøre det, kan
mine visioner og drømme for gruppen blive til velsignelse for den.
For sagen er, jeg er ikke Guds gave til fællesskabet. Fællesskabet er
Guds gave til mig.
Så hvis din drøm om, hvad din KFS gruppe kan være er blevet vig-
tigere for dig end KFS gruppen, så skynd dig at knuse drømmen og
kom i gang med at elske de mennesker, Gud har givet dig at være
sammen med. Så kan I sammen skabe et fantastisk fællesskab at
være en del af!
Knus drømmen om din KFS gruppe, før den knuser din KFS gruppe
Af Nic Skjøtt, [email protected]
Forstander på LTC
Leder
TIL TRO · # 2 · 2011 · nyheder4
Tak for hjælpen!
Af sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen
KFS budgetterede i 2010 med et lille
underskud, men endte med et overskud
på 254.687 kr. Alt i alt fik vi ca. 100.000 kr.
mere i gaver end budgetteret, hvilket der
er al mulig grund til at takke både Gud og
vores mange trofaste givere for. Som altid
indkom en meget stor andel af gaverne i
december måned.
Desuden fik vi et lidt større tilskud fra
Dansk Ungdoms Fællesråd end budgetteret,
ligesom økonomien i vores store landslejre
hang bedre sammen, end vi havde budget-
teret med. Endelig brugte vi færre midler på
lønudgifter end budgetteret grundet nogle
stillinger, som ikke var fuldt besat igennem
hele året.
Én af grundene til, at vi i 2008 flyttede
sekretariatet fra København til Ødsted og
indgik en samarbejdsaftale med Lohse om
Credo Forlag, var, at vi måtte handle på en
presset økonomisk situation. De ændringer,
som blev gennemført i 2008, er en stor del
af forklaringen på det gode resultat i 2010.
Tak til alle, der med deres gaver eller forbøn
er med til at bære KFS´ arbejde!
Thomas er tilbage – for en kort bemærkning
Mens KFS-sekretær Øjvind Hansen
har barselsorlov, assisterer tidligere
volontør 21-årige Thomas Christensen
KFS’erne i nord
- Det er sjovt at være tilbage, og jeg
tror og håber, jeg kan bruge nogle
af de erfaringer, som jeg fik ved at
være volontør sidste år. Min opgave
bliver at besøge KFS-grupperne, som
jeg gerne vil støtte og inspirere, snakke
med lederne og være med til at arrangere
lederforumsaftener, fortæller Thomas, der
til daglig læser psykologi.
Thomas skal arbejde sammen med Anna
Kiel, der siden august har været ansat som
volontør i Nordjylland. Hvor længe Thomas
skal være ansat i KFS i denne omgang, er
endnu uafklaret.
Regnskabet for 2010 er nu afsluttet. Tak til alle, der har gjort det muligt for KFS at gøre Jesus kendt på studiesteder i Danmark og hjælpe kristne studerende igennem studie-tiden med troen i behold
TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder4
nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO 5
På skolebesøg med LTC
Det er en tirsdag morgen i februar, solen skinner og fire unge fra KFS’ højskole er netop ankommet til Tønder
Gymnasium. Med sig har de KFS-sekretær Thomas Frovin, volontør Ann Østermark, en ordentlig spandfuld
kakao og kaffe – og så selvfølgelig masser af lyst til at snakke med de unge og alt det med tro, Gud og Jesus…
Hvordan foregår det egentlig, når LTC’erne pakker kufferten og besøger landets skoler? Læs her et udpluk af, hvordan det gik, da Tønder Gymnasium fik besøg af de fire unge på sydteam. Hele historien kan læses på kfs.dk
Af Helle Bastrup
Kl. 9.50: Så går det løs! Tobias skal holde et oplæg i en religionstime ud fra
en tekst, hvor Jesus siger, han er vejen, sandheden
og livet. Herefter følger en livlig debat om blandt
andet kristendom og islam., sex og ægteskab.
Kl. 11.20: FrokostpauseDer er ikke lang tid til at slappe af, for de unge
flokkes om standen, og der skal skænkes kakao op
og snakkes tro. Anna får sig blandt andet en snak
om ateisme.
Kl. 11.50: Så går det løs igen! I næste religionstime er det Anna, der er oplægsholder. Hun tager udgangspunkt i
bjergprædiken med fokus på der, hvor Jesus snakker om bekymringer.
- Der er nok af ting at bekymre sig om. Fremtid, uddannelse, min familie, prinsen på
den hvide hest, venner. Og er jeg nu god nok? Har jeg værdi nok? Er jeg sjov nok?
Klassen lytter opmærksomt på Annas oplæg, som slutter med at fortælle om værdien i
at kunne lægge sine bekymringer over til Gud.
Læs hele reportagen og se flere billeder på www.kfs.dk under Nyheder. Husk desuden ansøgningsfristen til LTC er 1. maj!
Kl. 9.30: Casper, Esben, Anna og Tobias er klar til dagens udfordringer! Et bord og et bagtæppe udgør deres stand, hvor
der er masser af gratis kakao og materialer fra KFS
til enhver interesseret.
TIL TRO · # 2 · 2011 · nyheder6
Ny KFS-undersøgelse om unge og tro
Hvem tror de unge, Jesus er? Hvad er det
vigtigste i kristendommen? Og findes der
et liv efter døden? Sådanne spørgsmål har
næsten 900 unge på ungdomsuddannel-
ser og videregående uddannelser svaret
på i efteråret 2010, når KFS har besøgt
landets studiesteder. Og svarene er både
overraskende, nedslående – og fantastisk
brugbare, lyder det fra generalsekretær
Robert Bladt.
- Vi har fået utrolig meget viden om, hvad
unge i dag tænker om tro og kristendom.
Samtidig har selve processen ude på sko-
lerne givet rigtig mange gode snakke om
tro. Et spørgeskema er et godt udgangs-
punkt for en snak med en ung, så det kan
man sagtens forestille sig, vi vil gøre igen,
siger Robert.
Jesus er ikke verdens frelserOg det er ikke kun selve processen, der er
brugbar, det er i høj grad også besvarel-
serne. Efter at have analyseret de i alt 896
svar, viste det sig, at der var langt mellem
det at kalde sig kristen til rent faktisk at tro
på de mest centrale kristne budskaber. Når
gymnasieelever og studerende skal svare
på, om de er kristne, svarer 44 procent ja.
Men hvis de herefter skal svare på, hvem
Næsten 900 unge har i efteråret 2010 svaret på KFS’ spørgeskemaer om kristendom og tro. Fantastisk brugbart, lyder meldingen fra generalsekretæren
Af Helle Bastrup
Jesus er, svarer kun 23,4 procent, at han
er verdens frelser. Blandt alle adspurgte
er dette svar kun 12,6 procent! Og spørger
man de kristne, hvad kristendommens
centrale budskab er, vælger kun 11,3 procent
af, dem der kalder sig kristne og 8,2 procent
blandt alle adspurgte, at pege på Guds
tilgivelse.
- Undersøgelsen har helt klart vist os, at vi
må blive bedre til at forklare evangeliet, når
vi er ude og møde de unge på landets stu-
diesteder. Det er trist, at så få peger på, at
Jesus er verdens frelser, når det må siges at
være det allermest centrale i vores kristne
tro, påpeger Robert.
Se flere resultater fra undersøgelsen på www.kfs.dk
Opfatter du dig selv som kristen?
Ja 44,8 % Nej 55,2 % -‐ islam 4,2 % -‐ buddhisme 1,6 % -‐ ingen 24,9 % -‐ andet 24,4 % 12 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet
Hvad mener du er kristendommens væsentligste budskab? Næstekærlighed 62,2 % Guds tilgivelse 8,2 % Moral/leveregler 14,8 % Andet 14,8 % 58 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet
Sker der noget efter døden (en form for liv, genfødsel eller lignende)?* Ja 54,8 % Nej 45,8 %
Bed for verdenBed for de studerende i Tunesien, Egypten,
Libyien, Algeriet og Yemen. Protesterne i
disse lande påvirker i høj grad læreanstal-
terne, og tiden er på mange måder usikker
for de studerende og deres familier. Bed
for fred og stabilitet. Bed særligt for de
kristne grupper i disse muslimsk domine-
rede lande.
Bed om Guds beskyttelse af de kristne i
mellemøsten, og at fremtiden må bringe
bedre vilkår fra den kristne tro i disse
lande. Bed om at de kristne på en særlig
måde i denne tid må bidrage til fred og
forståelse mennesker imellem. Bed om at
Guds ord må bære frugt, og at muslimer
må tage imod Jesus som frelser.
TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder6
nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO 7
Passionerede ledere på kursus i Vejle
Hvordan får vi vores studiekammerater
interesserede i kristendommen? Hvordan
tager vi os godt af de internationale stude-
rende? Og hvordan bevarer vi gejsten i en
træt KFS-gruppe?
Sådanne spørgsmål
og mange flere blev
debatteret på Sympo-
sium 26.-27. februar,
hvor 21 KFS-ledere
mødtes på Leder-
Træningscenteret i
Ødsted ved Vejle.
Symposium er et gratis lederkursus for
KFS-ledere på videregående uddannelser –
og weekenden blev en stor succes, fortæl-
ler KFS-sekretær Daniel Hougaard.
- Deltagerne var
passionerede
og virkede til at
være begejstrede
for weekenden.
Man kunne
mærke, at de
ville KFS – og det
var fedt, lyder
det fra Daniel.
På programmet var fire workshops om
arbejde med internationale studerende,
Åbne BibelsStudiegrupper, missional livsstil
og Lunch bars (et koncept, hvor man invi-
terer sine medstuderende til et KFS-møde i
spisepausen). Derudover var der god til tid
til erfaringsudveksling, bøn og sang.
- Det var en weekend, hvor man virkelig
Masser af god stemning og optimisme på Symposium i februarAf Helle Bastrup
kunne mærke, vi var sammen. Det var for
eksempel rigtig godt, at vi brugte lørdag
aften på primært at bede for hinanden og
synge sammen. Det gav noget særligt til
fællesskabet, fortæller Daniel.
Studenterkonferencen er død – længe leve Studenter-Acts-ChancenSnart er det sommer, og KFS’ gode gamle Studenterkonference opstår igen i nye og uigenkendelige klæder
Af KFS-sekretær Carsten Kofoed Espersen
Er du studerende, og mangler du feriepla-
ner? I år får du muligheden for at gå i Jesu
fodspor i din sommerferie! Tjene menne-
sker i hvad nød, de end måtte have: Mange
mennesker har brug for en hjælpende
hånd, og samtidig har dine medstuderende
brug for det håb, som livet i troen, giver.
Det slår vi sammen under ét.
KFS arrangerer den 25.-31. juli en hjælpe-
og tjener-ferie, hvor vi vil involvere os i et
projekt, der kan gøre en forskel for nogen,
som trænger til en hånd. Vi vil bygge
noget, måske rive noget ned, måske gøre
noget rent etc. Tjener-hjælper-feriens
mere åndelige indhold vil samtidig blive
skruet sammen på en måde, at det vil
være henvendt til alle studerende, om man
betragter sig som kristen eller ej.
Vores håb er, at denne uge kan føre til
gode samtaler og spørgsmål om verden,
livet og Jesus.
Det bliver meningsfyldt, det bliver godt!
Så book en plads i kalenderen og spørg
dine medstuderende, om de vil være med
til at bruge en uge af deres ferie på at
hjælpe mennesker, der trænger.
Feriens helt konkrete projekt er pt på
tegnebrættet, men offentliggøres meget
snart på kfs.dk - så følg udviklingen der!
Eller kontakt Daniel Hougaard (daniel@kfs.
dk) eller Carsten Espersen ([email protected])
for mere info.
TIL TRO · # 2 · 2011 · nyheder8
for alle deltagerne – måske for første gang,
eller måske på ny, lyder det fra komitéen.
Husk desuden Påskelejrens Aktionærdag,
der er til dig, der er tidligere KFSer og
gerne vil følge med i KFS-livet. Mød op kl
14.00-15.45 lørdag d. 16. april på Skander-
Nu er det snart…. Påskelejr!
borg Gymnasium og hør, hvad der rører sig
i KFS i lige nu.
Påskelejr løber af stablen lørdag d. 16. april
til onsdag d. 20. april. Ansøgningsfrist er 1. april. Se mere på www.paaskelejr.dk
Om ganske få dage mødes næsten 700 unge til KFS’ traditionsrige påskelejr – denne gang i Skanderborg
- Når man møder et menneske ansigt til
ansigt får det møde betydning, for man
vender sjældent uforandret fra et møde
ansigt til ansigt med et andet menneske. Et
sådant møde med Gud har langt mere gen-
nemgribende og forvandlende betydning.
På Påskelejr 2011 håber vi, at det må ske
Hvordan går det med KFS’ målsætning?
Siden august 2009 har vi været i gang
med at besøge alle større studiesteder i
Danmark, for eksempel holde religionstimer
sammen med LTC’erne, besøge KFS-grup-
per, hænge plakater op, uddele spørgeske-
maer og meget andet.
Fællesnævneren er ønsket om, at få de
studerende i tale om Gud.
KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år
277ud af 406
155ud af 350
140ud af 200
176ud af 200
Vil du have nyheder om, hvordan det går
med målsætningen? TIlmeld dig vores
målsætnings- og forbønsmail hos louise@
kfs.dk
Se i grafikken, hvor langt vi er nået.
TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder8
nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO 9
Forfærdeligt farligt studieophold?Som studerende har du masser af muligheder for at rejse ud og samtidig dele din kristne tro med andre. Læs her om en studerendes oplevelser i et ”lukket land” i Mellemøsten
”Jamen, er det da ikke forfærdeligt farligt?”,
spurgte mormor ikke, før jeg rejste, hvil-
ket man måske kan undre sig over. Men
mormor spurgte ikke, fordi hun vidste, at
ophold Mellemøsten kan være farlige, men
ikke behøver være det. Derfor var det uden
indvendinger fra både hende og min øvrige
familie, at jeg gik i gang med at forberede
et udlandsophold i Mellemøsten. På mit
kandidatstudie er et helt semester sat af
til ’fri leg’, hvor man kan vælge at tage i
praktik eller foretage andre former for stu-
dier, så der var forholdsvist frie tøjler med
hensyn til tilrettelæggelsen af semesteret.
Studietid i falafel-landI falafel-land mødte jeg flest muslimer,
men også en del kristne og blev overalt
mødt med åbenhed og tillid, skønt jeg kom
fra Mohammed-tegnerens nation, og min
forståelse af begrebet gæstfrihed fik tillagt
nye dimensioner gang på gang. Her var det
helt uundgåeligt at møde ’de lokale’ og det,
der måske bare skulle have været en hurtig
kop te i nogens hjem, udviklede sig let til
nye venskaber og med dem
fulgte spændende indblik
i alt fra, hvorfor det er helt
fint at stikke sin egen ske i
serveringsskålen til syn på ar-
rangerede ægteskaber, politik
og trosliv.
Fantastisk forunderligtI min studieby kom jeg efter
ganske kort tid i kontakt med
både en international og en
lokal menighed, hvor kristne
frit mødtes. Samtidig traf jeg en muslimsk
medicinstuderende, som blev min ven og
derfor også vidste, at jeg var kristen. I løbet
af efteråret kom han med til gudstjeneste
flere gange, og da menigheden lige før jul
indbød til kryppespil, inviterede min ven
alle sine studiekammerater. Det endte med,
at otte af dem dukkede op sammen med
næsten 130 andre muslimer, som den aften
hørte juleevangeliet ’unpacked’. Fantastisk
forunderligt og overrumplende ’ulukket’.
Den studerende jobmissionærVil man gerne på studieophold i Mellem-
østen, kan Jobmission, som KFS er en del af,
være en hjælp til at komme i gang. Jobmis-
sion er et netværk, hvor man kan hente
information og opbakning til det praktik-
eller studieophold, man har i tankerne.
Allervigtigst var det, at Jobmission under
hele opholdet med forbøn og mailkontakt
var med til at minde mig om min opgave,
nemlig at jeg som studerende på det helt
hverdagslige plan gerne ville dele mit liv og
min tro med andre i Mellemøsten.
Af hensyn til fremtidige muligheder for at rejse
tilbage ønsker ovenstående skribent at være
anonym. Af samme årsager oplyses heller ikke,
hvilket land, der er tale om.
Ovenstående er et uddrag af en længere arti-
kel. Læs hele artiklen på www.kfs.dk
Nyt KFS-lejrtilbud til dig, som er gym’er:STiK 2011- Sandheden tro i kærlighed
- STiK er en lejr med specielt fokus på de
store, udfordrende spørgsmål til kristen-
dommen. Vi vil bl.a. tage livtag med de
spørgsmål, som vi selv er udfordrede af,
og de spørgsmål og kritiske tilgange til
kristendommen, som vi møder i gymnasie-
verdenen.
– STiK er en lejr som ’stikker ud’ med mas-
ser af undervisning, seminarer, fællesskab,
fordybelse og refleksion; STiK er for dig,
som vil lidt dybere i den kristne tro, og som
er sulten efter at blive klogere på dig selv
og det, du tror på.
Hvornår: fra lørdag den 25. juni til onsdag
den 29. juni 2011
Hvor: På KFS’ ledertræningscenter, LTC,
Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle. Tlf 75865811
Læs mere på www.kfs.dk/stik
Sandheden Tro i Kærlighed
STiK
KFS’eren
- I KFS vil vi jo gerne gøre Jesus kendt, og vi tror på, vi har noget at
byde på i det kristne fællesskab, lyder det fra Jakob Donskov, for-
mand for KFS’ gymnasiearbejde i Aarhus.
Derfor besluttede den aarhusianske gym-kreds at arrangere et kri-
stendomskursus i januar og februar. Konceptet gik ud på at invitere
klassekammerater med til spændende aftener med oplæg og de-
bat.
- Vores klassekammerater er selvfølgelig altid velkomne til gym-af-
tener, men vi ville gerne arrangere nogle aftener, hvor det var nemt
for dem at følge med. Nogle aftner, der var 100 procent på gæster-
nes præmisser, fortæller Jakob.
Forløbet startede med en aften kun for KFS’erene. Her var der tid til
at snakke om de planlagte aftener – og bede for dem. Herefter var
der fire aftener med kristendomskursus på programmet.
Udfordrende at invitere
- I gennemsnit var der nok fem personer udefra til hver aften, og så
kom de sædvanlige 20-30 gymere selvfølgelig også. Flere af KFS-
erne syntes, det var lidt udfordrende at skulle invitere folk med,
men alle var rigtig gode til at tage imod og snakke med folkene
udefra, siger Jakob.
Aftenernes program bød på oplæg om ”At være skabt”, ”Jesus som
frelser”, ”At følge Jesus” og ”Bøn”. Tre ud af fire aftener var det én af
gymnasieKFSerne selv, der stod for oplæget.
- Oplægget varede cirka 15 minutter, og herefter var der tid til snak
ud fra spørgsmål i cirka 45 minutter. Jeg synes, vi generelt fik nogle
rigtig gode snakke både af mere eksistentiel karakter som, ”hvem er
jeg”, men også mere konkrete ”hvad betyder det her for min hver-
dag”, fortæller Jakob.
Alt i alt er gym-kredsen vældig godt tilfredse med forløbet, som de
satser på skal være et tilbagevendende punkt på årsprogrammet.
Også fra de udefrakommende er der positive reaktioner.
- Jeg synes, vi fik rigtig mange positive reaktioner, og flere sagde, de
gerne ville komme igen. Andre var meget diskussionssøgende, og så
forsøgte vi at give dem svar på spørgsmålene og håber, de fik noget
brugbart med derfra, lyder det fra Jakob.
”Vi har noget at byde på”Gym-kredsen i Aarhus inviterede deres klassekammerater
på en smagsprøve på kristendomAf Helle Bastrup
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel10
Som barn glæder man sig til at blive større. ”Næste år er jeg
stor nok til at prøve rutsjebanen”.
Længslen efter at få lov til mere ligger ikke kun i børn. Den ligger
også i ethvert troende menneske, hvor Gud selv kalder os til at vokse
i troen på ham. Men det er ikke altid nemt at stå overfor nye udfor-
dringer. Ligesom barnet har brug for en voksens hånd at holde i, når
modet skal afprøves i en rutsjebanetur, har vi også brug for hjælp og
opmuntring i troens vokseværk. Derfor har vi lavet dette nummer af
Til Tro. Her kan du blandt andet læse om, hvad man gør, når vokse-
værket gør ondt, hvordan menigheden vokser i kærlighed, og hvordan
barnetroen udvikles til voksentro. Læs også Beate Højlunds erfaringer
med vokseværk gennem et langt liv i tro.
I redaktionen håber vi, læsningen må blive til inspiration og efter-
tanke – og ikke mindst: Vokseværk.
Tema: Vokseværk
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel12
lingen fra barn til voksen handler ikke kun
om selvstændiggørelse i forhold til forældre,
men også til mere generelt at kunne tage
hånd om sit eget liv.
Det er på samme måde naturligt og nød-
vendigt, at troen gennemgår en udvikling fra
barnetro til voksentro.
Der er forskel på børn og voksne på rigtig mange måder. Også på voksnes og børns tro på Jesus. Men hvad kan vi sige om denne forskel? Bør den være der? Er den voksnes tro bedre end barnets eller omvendt? Bør vores tro udvikle sig på samme måde, som vi generelt udvikler os som mennesker?
Af Landsleder i LMU Reidar Poulsen, [email protected]
”Mor, vil du binde mine snørebånd?”
Det hører med som en helt naturlig og nød-
vendig del af vores udvikling som menne-
sker at selvstændiggøre os i forhold til vores
forældre. En voksen, der opfører sig som en
femårig, opfatter vi som unormal. Udvik-
Hvis du er vokset op med kristne forældre,
og i dag bekender dig som kristen, har du
ganske givet fået spørgsmålet: ”Tror du selv
på det, eller er det bare noget du har over-
taget fra dine forældre?” Kirkelig set, er det
konfirmationens spørgsmål, men de fleste
af os hører først spørgsmålet for alvor se-
nere i livet.
Er du vokset fra din tro?
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel12
”Et spædbarn, en doktor i teologi og et mentalt retarderet menneske har grundlæggende sam-me trosvilkår”
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13
Barnetro er for børn
Voksne kristne med en barnlig tro er ikke
et særsyn, og nogle gange bliver den barn-
lige tro fejlagtigt fremhævet som idealet
for voksne kristne. Det skyldes en misfor-
ståelse af, hvad det handler om, når Jesus i
Lukasevangeliet kapitel 18 vers 17 forklarer,
at Guds rige kun kan modtages som et lille
barn. Pointen er ikke, at barnets umiddel-
bare tillidsfulde følelser til omverdenen er
forbilledlig, men at barnet helt objektivt
er totalt afhængigt af voksnes omsorg og
hjælp. Vi voksne kan blive som børn ved at
erkende, at vi på samme måde er totalt af-
hængige af Guds nåde og barmhjertighed.
Der er derfor ingen modsætning mellem
Jesu undervisning om barnets forbilledlige
modtagelse af Guds rige, og hebræerbre-
vets forfatter, der beklager sig over
troende, som ikke er kommet
over spædbarnsstadiet
(Hebræerbrevet kapitel
5 vers 12-14).
Der er i det hele taget
i det nye testamente en
tydelig forventning om vækst
hos den kristustroende. Peter afslutter sit
andet brev med en opfordring til at vokse i
nåde og erkendelse af vor Herre og frelser,
Jesus Kristus. I Kolossenserbrevet 1,9f knyt-
tes Paulus’ bøn om vækst i kundskab om
Gud sammen med bøn om visdom, åndelig
indsigt, kundskab om Guds vilje, frugt, gode
gerninger og styrke ved hans herlige magt.
I Efeserbrevet kapitel 4 fra vers 11 bruger
Paulus billedet med en krop, der vokser og
styrkes til at forklare hvordan det kristne
fællesskab er stedet, hvor fællesskabet kan
vokse til at rumme Kristi fylde og op til ham,
som er hovedet, Kristus. Væksten, som be-
skrives i det nye testamente involverer hele
mennesket. Nogle gange handler det om
vilje, handlinger og gerninger, andre gange
om følelser, vækst i kærlighed fremhæves
fx mange gange, andre gange igen om tan-
ken, erkendelsen, visdommen og indsigten.
Utallige kristnes erfaring viser, at den vækst
som brevene i det nye testamente beskri-
ver, hænger direkte sammen med den to-
tale afhængighed, Jesus fremhæver ved
barnets tro.
Når vi vokser i kundskab, indsigt, kærlighed,
dømmekraft og så videre, så vokser vores
ydmyghed, erkendelse af total afhængighed
og behov for Guds nåde og barmhjertighed.
IQ er ikke afgørende
Kristen tro består helt grundlæggende af en
tillidsfuld relation til Jesus. Den relation kan
kun etableres ved Helligånden, men det er
samtidig en relation, Ånden kan etablere i
ethvert menneske uanset alder og ånde-
lig, psykologisk og intellektuel udvikling. Et
spædbarn, en doktor i teologi og et men-
talt retarderet menneske har grundlæg-
gende samme trosvilkår. Det gælder dog det
samme for denne troens relation, som alle
andre relationer, at relationen er forbundet
med vores mentale og fysiske stadie og ud-
vikling. På samme måde udvikles relationen
til Jesus, det vil sige troen, i takt med vores
menneskelige udvikling og med relationens
varighed. Det betyder, at efterhånden som
vores evner til at forstå mere af relationer
generelt, så må vores tro nødvendigvis også
udvikles.
Udvikling
Carsten Hjorth Pedersen beskriver i hæftet
”Barnetro og voksentro” , hvilke forskelle,
der generelt er på børn og voksne. Han næv-
ner fem forskelle, som jeg her gengiver med
egne ord.
1. Mennesket udvikles fra udelukkende
at kunne opfatte verden omkring sig konkret
til også at rumme abstrakt opfattelse og ab-
strakt tænkning. Udviklingen af den abstrak-
te tænkning hænger nøje sammen med den
sproglige udvikling. Kun ved hjælp af spro-
get kan vi tænke abstrakt. Et barn er nødt
til at sætte konkrete billeder på et abstrakt
begreb for at kunne forstå det. Guds alle-
stedsnærværelse, som en voksen i et vidst
omfang kan forstå alene ud fra ordene ’alle’,
’steder’ og ’nærvær’, bliver i barnets verden
til Jesus som min usynlige ven og en engel,
der står ved siden af sengen og holder vagt.
2. Børn er i høj grad styret af følelser.
Efterhånden som tankevirksomheden ud-
vikles, bliver barnet/den voksne i stand til
at lade tanker og vilje komme følelserne til
hjælp. Barnet bliver efterhånden i stand til
at udsætte de umiddelbare behov, til gavn
for både barnet selv og omgivelserne.
3. Børn har normalt en veludviklet fan-
tasi, som er så levende, at de nogle gange
har svært ved at skelne mellem fantasi og
virkelighed. En voksen har normalt udviklet
en evne til at skelne mellem fantasi og vir-
kelighed.
4. Evnen til at relatere til et andet men-
neske udvikles langsomt. I begyndelsen le-
ger børn parallelt, efterhånden begynder de
at kunne deltage i hinandens leg. Først efter
puberteten evner et menneske at relatere
ligeværdigt med mennesker, der er væsent-
lig yngre eller ældre end det selv.
5. Det mindre barn lever i nuet og ople-
ver livet som en række enkeltstående begi-
venheder. Efterhånden udvikles evnen til at
se sit liv som et sammenhængende forløb
med fortid, nutid og fremtid. Evnen til at se
sammenhængen mellem årsag og virkning
udvikles, som videre fører til at kunne se sig
selv som ansvarlig for fortidens handlinger
og til at tage ansvar for fremtiden.
En sund udvikling fra barnetro til voksentro
følger samme udvikling, og ovenstående be-
skrivelse kan derfor hjælpe os til at se, hvad
der kendetegner voksentroen. Vi kan derfor
gennemtænke de ovennævnte fem punkter
igen for at se, hvilke konsekvenser det må
have for troen.
1. Beskriv det
Det hører til den sunde voksentro, at den
rummer abstrakt tænkning og udvikler et
sprog, der kan beskrive troen. Det betyder,
at du skal gennemtænke din tro og sætte
ord på den, så langt som du har evner til
det. Det kan virke så uoverskueligt at få
overblik og sammenhæng i kristendommen,
at mange helt afstår fra at forsøge. Husk at
det ikke handler om at nå et mål og få ka-
rakterer, men om at en sund tro, er en tro,
der vokser i erkendelse. Du når aldrig dertil,
hvor du kan sige, nu har jeg styr på det og
kan forklare alt.
2. Hvad føler du for, eller hvad vil du?
Følelserne hører med i voksentroen, men
kun sammen med tankevirksomhed og vilje.
Følelser er vigtige, også hvad angår troen,
men hvis vi lader os styre af ukontrollere-
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel14
gøre dig dummere, klogere, mere barnlig,
mere voksen, mere selvstændig eller mere
umyndig, end du er.
Hvordan modnes din tro?
Vi udvikler normalt vores intellekt, sprog,
sociale kompetencer og abstraktionsevne,
og vi ønsker at få ansvar og indflydelse på
vores liv. Hvad troen angår, tillader vi os ofte
at være mere barnlige, end vi ellers er. Det
er ærgerligt, for det resulterer i et fattigere
og mere overfladisk trosliv. Ligesom en krop
styrkes ved sund kost og ved, at musklerne
mærker modstand, skal du lade din tro vokse
og styrkes ved ikke kun at lade dig styre af
umiddelbare behov og følelser.
Vælg menighed, lovsang og forkyndelse, ef-
ter hvad der udfordrer og styrker dig, ikke
kun efter, hvad der dækker dine umiddel-
bare behov og stimulerer dine umiddelbare
følelser. Lær Gud at kende både som den,
der giver dig tryghed i livet, og den, der gør
dig ansvarlig for dine handlinger og giver
dig ansvar. Opsøg forkyndelse, der udfordrer
dig tankemæssigt. Vælg tjeneste efter, hvad
der gavner dine medkristne og ikke kun ef-
ter, hvad der tiltaler dig mest. Efterhånden
som du vokser i troen, vil din erkendelse af
afhængigheden af Guds nåde og tilgivelse
vokse. Sådan bliver du stærk i nåden, og i
den forstand bliver barnets tro dit forbil-
lede.
de følelser, så går det galt. Følelserne skal
være under fornuftens og viljens kontrol.
Det betyder, at fornuften ind imellem lader
følelserne få frit spil, og andre gange tager
fornuften og viljen styringen, så vi handler
stik imod vores følelser. Konkret betyder
det, at du skal være villig til at tilsidesætte
dine egne følte behov for i stedet at gøre
det, der er rigtigt.
3. Jeg ønsker mig en gud der…
Voksentroen forholder sig til en virkelighed
udenfor menneskets egne forestillinger om
Gud. Der kan meget hurtigt gå ønsketænk-
ning i vores opfattelse af Gud. Det kan gå
helt galt, især hvis du samtidig er meget
styret af dine følelser. Det betyder, at du bli-
ver nødt til at arbejde på at lære Bibelens
Gud at kende. Det er først og fremmest i
Bibelens ord, dåben og nadveren, at du kan
lære Gud at kende. Kort sagt betyder det, at
du skal fordybe dig i Bibelen, lade dig døbe
og tage imod nadveren.
4. Hvordan er jeres forhold?
Voksentroen forholder sig til Gud som et
du og jeg. Nogle af os kan have tendens
til at gøre troen til et system, hvor vi kan
beskrive, hvordan det hænger sammen og
hvilke spilleregler, der gælder. Voksentroen
forholder sig til en personlig Gud. Derfor er
bøn ikke bare remser, men samtale. Bibel-
fordybelse ikke bare teori, men samvær,
hvor man lærer Gud bedre at kende.
Tro er ikke bare en diffus tillid
til, at det nok ender godt,
men tillid til en person, der har magt og vil
mig det godt. Du skal derfor tale med Jesus
og tale med ham om jeres forhold.
5. Ansvar og skyld
Voksentroen forholder sig som ansvarlig for
egne handlinger overfor Gud. Gud har gjort
os ansvarlige for vores tanker og handlinger,
hvilket først og fremmest er et udtryk for
respekt og kærlighed. Ærestitlen ’Guds tje-
ner’ er kun mulig, fordi Gud giver dig ansvar.
Samtidig holder Gud dig ansvarlig for det,
du gør forkert. Du skal derfor leve et liv med
syndsbekendelse, tilgivelse og tjeneste. På
den måde tager du også dig selv alvorligt.
Voksen? Selvstændig?
Eftersom troen grundlæggende er en til-
lidsfuld relation mellem dig og Jesus, er den
selvstændig fra dag ét uanset din modenhed.
Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse,
uanset hvor udviklet du og/eller din tro er
intellektuelt. Spædbarnet og den teologiske
doktor kan begge have en relation til Jesus,
der er uafhængig af deres forældre. Men
fordi der er forskel på barnet og den voksne,
er relationen - og bevidstheden om relatio-
nen - forskellig. Du skal være dig selv, når
du er sammen med Jesus. Du skal hverken
”Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse, uanset hvor udviklet du
og/eller din tro er intellektuelt.”
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel14
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 15
Kærligheden er mere end romantik og følelser. Den er også et vidnesbyrd om Gud og et vilkår for et kristent fæl-lesskab. Den er essentiel, hvis vi skal vokse i forholdet til
Jesus og hinanden. Derfor får du i denne artikel et svar på, hvad Jesus mener, når han taler om kærlighed
Af præst Peter Techow
Jeg vil i denne artikel dele nogle refleksioner
over Johannesevangeliet 15,9-17. Tag gerne
en kop kaffe, slå op i Bibelen og læs afsnit-
tet.
Her taler Jesus om at blive i hans kærlig-
hed og elske hinanden, som han har elsket
os. Men hvad betyder det at blive i Jesu kær-
lighed? Hvad indebærer det at elske hinan-
den? Og hvorfor er det så vigtigt for Jesus?
Disse spørgsmål vil vi se på i lys af Jesu ord
i teksten.
I Johannesevangeliet 15,1-8 bruger Jesus
billedet med vintræet og dets grene for at
beskrive sine disciples forhold til ham: ”Jeg
er vintræet og I er grenene.” (v.5). En hoved-
pointe i disse vers er, at kun ved at være og
blive i samme organiske livsforbindelse med
Jesus, som grenene på vintræet, kan vi bære
frugt og herliggøre faderen med vores liv.
Derfor siger Jesus: Bliv i mig! (v4).
Når Jesus i det efterfølgende afsnit (15,9-
17) fortsætter med at tale om elske hinanden
i det kristne fællesskab, er der ikke tale om
et nyt tema, uden forbindelse med billedet
af vintræet og grenene. Det fremgår blandt
andet af den sproglige parallel mellem ”bliv
i mig” (v.4) og ”bliv i min kærlighed” (v.9).
Jesus understreger nogenlunde samme sag
blot med lidt andre ord. Det at blive i ham,
indebærer at blive i hans kærlighed. Hvis vi
vil bære frugt og herliggøre Faderen med
vores liv, må vi blive i ham og blive i hans
kærlighed.
En mønt med to sider
Jesu ord om at blive i hans kærlighed kan
sammenlignes med en mønt, der har to si-
der. Den ene side af mønten handler om den
kærlighed, Jesus har elsket os med. Den an-
den side af mønten handler om den kærlig-
hed, vi elsker hinanden med.
Den kærlighed, Jesus har elsket os med
At blive i Jesu kærlighed er først af alt at bli-
ve i den kærlighed, han har elsket os med. At
blive i modtagelsen af og visheden om hans
kærlighed til os. Hvis vi skal lære at
elske hinanden, som han har elsket
os, må vi vokse i erkendelse af,
hvor højt han elsker os.
Som Faderen har elsket
mig, har også jeg elsket jer; bliv i min
kærlighed! siger Jesus (v. 9). Vi kan aldrig
fatte dybden og styrken i Faderens kærlig-
hed til sin Søn. Den er af en anden verden.
Men den er kommet ind i vores verden i Je-
sus, for han har elsket os med den samme
dybe, stærke, fuldkomne kærlighed.
Lidt senere taler han igen om denne
kærlighed og siger: Større kærlighed har in-
gen end den at sætte sit liv til for sine ven-
ner (v.13). Der er ingen større kærlighed end
min kærlighed til jer, siger Jesus. Den svarer
til Faderens kærlighed til mig; og den, der
finder sit stærkeste udtryk i, at jeg sætter
mit liv til for jer. Hvilken kærlighedserklæ-
ring Jesus kommer med her! Han bruger de
helt store ord om, hvor meget han elsker os;
og han gjorde ordene til handling få timer
senere, da han døde på korset.
For et kristent fællesskab er det helt af-
gørende, at den kærlighed, Jesus elskede os
med på korset, er det absolutte centrum for
forkyndelsen, for lovsangen, for fæl-
lesskabet, og alt hvad vi gør.
For hans
kærlighed er den
jordbund, vi må have
rødder i og suge næring
fra, for at vokse og bære frugt. Derfor
kan Paulus bede om, at vi må ”være rodfæ-
stede og grundfæstede i kærlighed” – det vil
sige. at vi må have vore rødder solidt plantet
i Kristi kærlighed - så vi sammen kan vokse
endnu mere i erkendelsen af denne kærlig-
hed, som overgår al erkendelse (Ef 3,17-19).
Bliv i min kærlighed! siger Jesus. Bliv ved
med at modtage og vokse i erkendelsen af
min kærlighed. For den er kildespringet til al
god frugt i jeres liv!
Den kærlighed, vi elsker hinanden med
Dermed er vi nu nået til ”den anden side af
mønten”, der handler om at elske hinanden,
ligesom han har elsket os. Vi vil her se på
fire punkter vedrørende den indbyrdes kær-
lighed i det kristne fællesskab
1) Vigtigheden af den indbyrdes kærlighed
I Bornholmerkirken havde vi for et års tid
siden en temadrøftelse med overskriften:
”Hvordan har kærligheden det i Bornhol-
merkirken?” Det var både var en god, ransa-
gende og meget vigtig drøftelse. For et af de
vigtigste kriterier for, hvordan ”vi lykkes som
kirke”, er netop om kærligheden er mærkbar
og synlig i vores fællesskab. Det er ikke uden
grund, at Det nye Testamente ofte sam-
menfatter Jesu bud i ét bud:
At elske hinanden. Det er alt
andet end uvæsentligt, hvor-
dan ”kærligheden har det” i
et kristent fællesskab.
Jesus siger: ”Hvis I hol-
der mine bud, vil I blive i min
kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders
bud og bliver i hans kærlighed … Dette er mit
bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har
elsket jer.” (v. 10 og 12).
At blive i Jesu kærlighed indebærer altså
at adlyde hans bud om at elske hinanden.
Okay, vil nogen måske sige, nu handler det
altså om lydighed? Ja, men der er forskel på
en lydighed, der udspringer af pligt og en
lydighed, der udspringer af kærlighed. Jesus
taler om en lydighed, der udspringer af den
kærlighed, han har vist os, og som kommer
til udtryk i kærlighed til andre. En lydighed,
der udspringer af den kærlighed, Jesus har
vist os, opleves ikke som en streng pligt,
men
som en
glæde: ”Sådan har jeg talt til
jer, for at min glæde kan være i jer og jeres
glæde blive fuldkommen!” (v.11).
Vor dybeste motivation for at gøre det
er, at han, som har påbudt os at elske hin-
anden, er ham, som elskede os først på kor-
set! Og uden denne kærlighedsmotiverede,
glædesfyldte lydighed mod Jesu bud om at
elske hinanden, ligesom han har elsket os,
kan vi ikke blive i hans kærlighed.
Forbilledet for vores lydighed mod Jesu
bud om at elske hinanden, er Jesu lydighed
mod sin Faders bud: ”Hvis I holder mine
bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg
har holdt min faders bud og bliver i hans
kærlighed (v. 10). I sammenligning med Jesu
fuldkomne lydighed, vil vores lydighed al-
tid være ufuldkommen. Alligevel insisterer
Jesus på dette. Intet er vigtigere for ham,
end at vi elsker hinanden, ligesom han har
elsket os.
2) Livsfællesskabet i den indbyr-des kærlighed
Hvis vi vil have sat kød på, hvad det vil sige
at elske hinanden, kan vi læse de mange
steder i Det nye Testamente, hvor ordet
”hinanden” bruges. Vi kaldes til at tjene
hinanden, have omsorg for hinanden, bære
over med hinanden, tale sandhed med hin-
anden, tilgive hinanden, formane hinanden,
bære hinandens byrder, underordne os hin-
anden i ydmyghed, være gode og barmhjer-
tige mod hinanden, trøste hinanden, holde
fred med hinanden, være gæstfrie over for
hinanden etc.
Det fællesskab med hinanden, vi her
kaldes til, er tydeligvis mere end et ugent-
ligt gudstjenestefællesskab. Det er et livs-
fællesskab. Jesus kalder os til at leve livet
sammen – i kærlighed.
I Apostlenes Gerninger læser vi blandt
andet om de første kristne, at ”de holdt fast
ved fællesskabet.” På nydansk vil vi sige, at
de committede sig til fællesskabet. Det ord,
der bruges for dette fællesskab, er koinonia,
som betyder at være sammen og fælles om
noget og have del i noget sammen. Med
Marc Driscolls ord: ”Kirken er et omsorgs-
fuldt fællesskab, der hengiver sig til koino-
nia. Koinonia inkluderer, at Guds folk lever
livet sammen i et bevidst relationsbestemt
fællesskab, for at søge hinandens bedste på
enhver måde, fysisk, åndeligt, materielt, og
emotionelt.”
Når Jesus kalder os til at elske hinanden,
så kalder han os til at have et livsfællesskab
med hinanden, hvor vi søger hinandens bed-
ste på enhver måde. Det er ikke en tilfæl-
dighed, at de første kristne comittede sig
til at leve livet i fællesskab med hinanden.
De forstod, at evangeliet ikke kun kalder os
enkeltvis til livsfællesskab med Jesus, men
også kalder os til livsfællesskab med hinan-
den - og til at elske hinanden, ligesom han
har elsket os.
3) Menigheden og den indbyrdes kærlighed
Hvem er det, vi skal elske?
Det er først og fremmest vor
egen menighed! Det handler om at elske
de mennesker, jeg er i menighed med, som
de er, ikke som jeg gerne ville, at de skulle
være. Sagt med andre ord: At elske hinanden
handler om at elske sin menighed, ikke sit
ideal for en menighed.
Man kan af og til møde kristne, der har
mange høje og gode tanker og idealer om
menighedsliv, men som har en tendens til at
kritisere deres egen menighed på en måde,
der faktisk er ret ukærlig og ødelæggende.
Dietrich Bonhoeffer har sagt: ”Utallige
gange er et kristent fællesskab gået i stykker,
fordi det levede ud fra en idealforestilling…
Den, der elsker sin drøm af et kristent fælles-
”Og hvor er jeg taknemmelig for, at Jesus elskede kirken, som den er, ikke som den burde være – og gav sig selv hen for den på korset”
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel16
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 17
skab mere end det kristne fællesskab
selv, han bliver den, der ødelægger et-
hvert kristent fællesskab… Kristent bro-
derskab er ikke et ideal, som vi først skal
virkeliggøre, men det er en virkelighed, der
i Jesus Kristus er skabt af Gud, og som vi får
lov til at være med i.”
Jeg tror, der er en vigtig pointe i det,
som er særlig relevant for os, som har høje
idealer for, hvordan vi gerne vil være kirke.
Ikke et ondt ord om det. Jeg har selv lige
fremholdt et højt ideal for det kristne fæl-
lesskab, og man skal som bekendt passe
på med at kaste med sten, når man selv
bor i et glashus. Men faren er, at vi
kommer til at elske et menigheds-
ideal højere, end de mennesker, vi
er i menighed med. Vi kan blive
så optaget af den ideal-menighed,
vi ønsker at realisere, at vi forsøm-
mer at elske den menighed, vi har. At vi
elsker vores drøm om det kristne fælles-
skab højere end det kristne fællesskab selv.
At vi elsker tanken om kirken mere, end vi
elsker hinanden. Så kan der snige sig sådan
en utilfreds, selvretfærdig ukærlighed ind:
”Hvis de andre dog bare forstod ligeså me-
get af, hvad Bibelen siger om at være kirke
som mig!”
Men når Jesus kalder os til at elske hin-
anden, som han har elsket os, så kalder han
os til at elske hinanden, med al den synd
og alle de fejl, vi alle sammen har. Hvor er
jeg taknemmelig for, at Jesus elskede mig
på korset, som jeg er, og ikke som jeg burde
være. Og hvor er jeg taknemmelig for, at
Jesus elskede kirken, som den er, ikke som
den burde være – og gav sig selv hen for
den på korset.
4) Vidnesbyrdet i den indbyrdes kærlighed
Fokus i Johannesevangeliet 15,9-17 er på
den indbyrdes kærlighed i det kristne fæl-
lesskab. Men kærligheden må ikke begræn-
ses til det kristne fællesskab. I v. 16 siger Je-
sus, at han har udvalgt os og sat os til at gå
ud og bære frugt. Det handler om at gå ud
og vise kær-
lighed til andre og
fortælle dem evangeliet, så flere må
komme til tro på Jesus.
Men også i dette vidnesbyrd for andre
mennesker, spiller den indbyrdes kærlig-
hed i det kristne fællesskab en vigtig
rolle, som en del af Jesu missionsstra-
tegi: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal
elske hinanden. Som jeg har elsket
jer, skal også I elske hinanden. Deraf
kan alle vide, at I er mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden.”
( Joh 13,34-35).
Ofte er det kærligheden i
det kristne fællesskab, som gør
evangeliet troværdigt for an-
dre mennesker. Som Francis
Schaeffer har sagt: ”Vores
forhold til hinanden er det
kriterium, verden bruger
til at bedømme om vores
budskab er sandt og tro-
værdigt. Det kristne fæl-
lesskab er det endelige
trosforsvar.”
”Det fællesskab med hinanden, vi her kaldes til, er tydeligvis mere end et ugentligt gudstjeneste-fællesskab. Det er et livsfællesskab”
Han bliver større, og jeg bliver mindre
Af stud.hum.inf Maria Winberg
En helt almindelig efterårsfuld torsdag i no-
vember. Togets monotone rytme bliver af og
til afbrudt af et: ”næste station…”. Småregn
rammer ruden og løber ned ad vinduet. Hø-
sten er i hus, og markerne ligger i brak. Ikke
meget spirende og voksende liv over det syn.
Kontrast – her sidder jeg og gør mig de sid-
ste tanker om temaet ’vokseværk’, inden det
i højtalerne lyder: ”Næste station Hirtshals”.
Med en vejbeskrivelse i hånden sætter jeg
kursen mod Beate Højlunds hus til en snak
om at leve et liv, hvor Jesus bliver større, og
jeg bliver mindre.
På vandring med Jesus
Kaffen står dampende på bordet, og begge
har vi sat os godt tilrette i den hyggelige
stue. En stue, der bærer præg af liv. Overfor
sidder en kvinde, der blandt andet har skre-
vet flere bøger, oversat kristne sange og sal-
mer og delt sin livserfaring som kristen med
adskillige unge mennesker gennem samta-
ler. Det står hurtigt klart for mig, at Beates
liv har været en lang vandring sammen med
Jesus, for som hun selv uddyber:
”Jeg er vokset op i et kristent hjem i Norge, så
hele mit liv har været en trinvis erkendelse af,
hvad evangeliet og nåden egentlig betyder.
Alt, hvad vi har med er oplagret, og det danner
grundlag.”
Samtidig kommer det også frem, at det ikke
blot er en trinvis erkendelse af evangeliet,
men yderligere en erkendelse af, at vi ikke
i os selv kan vælge troen på Jesus. Troen er
noget, vi får foræret. Pointen for Beate er
derfor, at der, hvor vi selv har mulighed for
at vælge, det er, om vi vil følges med Jesus
eller ej.
Her sidder vi en mørk novemberdag og
bliver enige om, at det hurtigt kan lyde nemt
at tage et valg om at følges med Jesus. Især
hvis man er opvokset i et kristent hjem, hvor
der fra start er angivet anvisninger til en
vandring sammen med Jesus. En vandring
Beate Højlund beskriver som: ”En proces
hvor Jesus hele tiden filer og pudser på alle
vores kanter”. På vandringen vil vi opleve, at
Jesus får lov til at fylde mere i vores tanker:
”Desværre er det ikke altid, Jesus tænker det
samme, som jeg vil, det har jeg erfaret. Nogle
gange sætter han sig på tværs af det, vi gerne
Er det mon muligt at vokse gen-
nem et langt liv med Jesus? Vi får
her et lille indblik i Beate Højlunds
liv og hører hvilke tanker, hun gør
sig om identitet, discipelskab og
om at vokse som menneske sam-
men med Jesus.
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel18
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 19
vil.” Men er det så ensbetydende med, at vi
alle ender ud med at være pudset og filet til,
så vi ender ud med samme resultat? Bliver vi
blot alle et resultat af en masseproduktion af
ens Jesus-kloner?
Discipelskab
Da Jesus kaldte Peter, var det gennem befa-
lingen ”følg mig”. Ikke en befaling om ”Du
skal blive lige som mig”.
”Vi skal ikke kopiere Jesus, for det kan vi ikke,
og så bliver det et nederlag. Vi skal i stedet tage
opfordring til at følge ham trods de nederlag,
det indebærer.”
Tre år med adskillige kilometer tilbage-
lagt sammen med Jesus. Tre år med intensiv
undervisning fra mesteren selv. Det må da
sætte sine spor. Alligevel, når vi læser om
disciplene, møder vi den eftertænksomme
Johannes og den udadvendte Peter.
”Ja, disciplene er et forbillede for os. De lod
Jesus fylde og vokse i deres liv, samtidig med de
fastholdte deres egen identitet. Noget andet, vi
også kan tage med, er fællesskabet med Jesus.
Når det er et rigtigt fællesskab, er vi også med
til at forme hinanden. Selvom det er et ret skrø-
beligt fællesskab”.
Vi kan altså få meget givet, blive formet
af det, vi læser sammen og derigennem op-
leve, hvordan Jesus bliver større, samtidig
med at vores eget ego træder i baggrunden.
En anden vinding ved fællesskabet er ifølge
Beate Højlund også at:
”Hvis vi går alene, kommer vi let på afveje,
men ved at vandre sammen kan vi påvirke hin-
anden og hjælpe hinanden på rette vej.”
Beate Højlund slår fast, at det er vigtigt,
at vi ikke ser fællesskabet som noget, vi kan
skabe, men som noget vi kan få lov til at gå
ind i. Jesus omtaler sig som det sande vintræ.
Et sandt billede på vækst. Et vigtigt element i
denne lignelse er, at:
”Der står ikke, at Jesus er stammen, og vi
er grenene, men han er hele vintræet. Både
stammen og helt ud i grenene”. Det afspejler
uløseligt et fællesskab. Vi skal derfor lægge
tanken væk om, at det er os selv, der skal
vokse, men vi skal se fællesskabet som en
samlet organisme. For at det hele hænger
sammen, er det vigtigt, vi vokser i takt med
hinanden og vokser i Jesus.
Egoet i første række
Hvis det bare var så enkelt. At såfremt vi har
valgt et liv med Jesus, er det kun ham, der
fylder og skinner ud gennem os. Kukuret gi-
ver lyd fra sig – en lille reminder om den ver-
den, vi befinder os i. En verden, hvor tiden
skifter, og hvor den herskende tankegang er
at sætte sig selv i centrum. En slående kon-
trast.
”Tendensen i vores tid, kan jeg se blandt de
unge, at egoet er kommet i første række. Man
handler ud fra, hvad man føler. Det er næsten
blevet et hovedargument: Føler jeg for det?
Hvis vi begynder at tænke sådan, sætter vi Je-
sus på andenpladsen.”
Det er noget, vi skal være bevidste om.
Vi må ikke tro, vi kan gå upåvirket gennem
livet. Men samtidig falder snakken også på
en positiv vinkel på påvirkningen. Det går jo
ikke kun den ene vej. Når Jesus får lov til at
fylde i vores liv, virker det også den anden
vej. ”Vi ER jordens lys og salt. Det er ikke noget,
vi skal være, nej vi skal slappe af og vide, at det
er Jesus, der uvilkårligt lyser i mig, selvom jeg
ikke selv kan se det.”
Da vi som kristne bliver påvirket af det,
vi møder og oplever i vores hverdag, samti-
dig med vi også bliver formet af Jesus, vil det
spille ind på vores identitet. Identitet var et
ord Beate Højlund tidligere tænkte som et
modeord og et luksusfænomen, men det har
ændret sig.
”Netop fordi mange lader sig påvirke af
omgivelserne, kan man være usikker. Jeg kan
huske, jeg oplevede, i et glimt, et døgn tror jeg,
efter min mands død, Hvem er jeg? Jeg havde
en identitet gennem ham. Pludselig svævede
jeg i luften. Men så var det som om, jeg fik fast
grund under mig, da det stod klart, at jeg er
elsket af Gud.”
Noget, der har lært hende, at identitet
finder vi ved at være elsket. Noget vi skal
holde fast i, at vi er. Derfor anser hun det at
lade sig forme af Jesus, som at lade os elske
af ham.
Bed uophørligt
Netop fordi vi lever i en verden, hvor vi ikke
kan sætte os selv uden for konteksten, bliver
vi nødt til hele tiden at blive fyldt op. Fyldt
op af Jesus. Beate Højlund påpeger:
”Vi skal ikke forsømme den stille tid til bøn og
bibellæsning. Hvis vi får det integreret i hele
vores hverdag, vil Jesus hele tiden fylde mere
og være med”.
Midt i studiet, studiejobbet, der skal passes,
og filmene, der er ”must sees”, kan det må-
ske virke svært og uoverkommeligt at finde
tiden. En problemstilling, det kan være svært
at finde en løsning på, og som resulterer i at
blive en lang sej kamp. Sådan mener Beate
Højlund ikke, vi må se det.
”Det handler meget om rutine. Det er så vigtigt,
at vi får skabt en rutine, hvor vi læser i vores bi-
bel, for det er der, vi møder Jesus. Bønnen skal
vi også lade fylde i vores hverdag. Vi må hele
tiden bede”.
Når Paulus op-
fordrer os til at
bede uophør-
ligt, må vi altså
se det som et
p r i v i l e g i u m ,
som er med til
at lade Jesus vokse i os.
Kaffen er drukket, vaflerne spist, og uret vi-
ser, at hvis jeg skal nå toget tilbage til Aal-
borg, er det ved at være på tide at runde
samtalen af. En efterårsfuld torsdag aften i
november. Togets monotone rytme bliver
af og til afbrudt af et ”Næste station…”. Her
sidder jeg og gør mig nye tanker om temaet
’vokseværk’. Småregn rammer ruden, og i
højtalerne lyder det: ”Næste station Aalborg
Vestby”. Jeg sætter kursen mod computeren.
Klar til at skrive en artikel om at leve et liv,
hvor Jesus bliver større, og jeg bliver min-
dre...
”Vi skal derfor lægge tanken væk om, at det er os selv, der skal vokse, men vi skal se fællesska-bet som en samlet organisme”
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel20 TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel20
VOKSEVÆRKDER GØR ONDT
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel20
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 21
Har du nogensinde indrømmet over for en ven, at du har gjort noget forkert mod ham/hende? Så ved du også, at det kan være meget ubehageligt – smertefuldt endda. Men du ved også, at det er nødvendigt for, at venskabet kan vokse
Af sognepræst Steen Søvndal,
Måske har du som barn prøvet at vågne
grædende op om natten med store smerter
i ben eller knæ – og så fået at vide, at det
er vokseværk. Det betyder, at man ikke kan
behandle det, men det gør simpelt hen ondt,
mens du vokser, og fordi du vokser.
Jeg har nu aldrig mærket noget til det.
Det er nemlig ikke alle børn, der får vokse-
værk. Men når vi skal vokse som kristne, så
får vi det alle sammen. Og det fortsætter
hele livet – så længe som troen vokser. At
vokse i troen er en smertefuld proces – for
noget i os. Ikke for troen selv og det nye
menneske i os, som glæder sig over et tæt-
tere forhold til Jesus og en større frihed og
fred hos ham.
Men for vores naturlige menneskeliv
– det legeme, som ligger under for synden
(Rom 6,6), er vækst i troen smertefuld. Gud
opfordrer og udfordrer os gennem Bibelen
til at bekende synden for Gud. Og jeg vil
gerne slå fast helt fra begyndelsen, at det
at bekende synden for Gud er noget af det
mest trosstyrkende og livsbekræftende for
vores kristenliv. Selv om du måske oplever
det nedværdigende og skamfyldt at bekende
synd, så skal du vide, at netop et liv i beken-
delse og tilgivelse sætter dig ind i universets
mest kraftfulde dynamik. Den dynamik kan
vi kalde ”vækst i troen”. Der er knyttet store
løfter til det. Et eksempel ud af mange er 1
Joh 1,9:
Hvis vi bekender vore synder, er han tro-
fast og retfærdig, så han tilgiver os vore syn-
der og renser os for al uretfærdighed. Tænk,
hvilket løfte! Gud vil tilgive og rense os helt
og fuldstændigt. Læg mærke til det lille ord
på bare to bogstaver: ”al”!
Men for at få tilgivelse, er det altså nødven-
digt at bekende vores synder. Derfor har vi
også store forbilleder i Bibelen som David (Sl
51), Nehemias (Neh 9), Ezra (Ezra 9), Esajas
(Es 59) og Paulus (Rom 7), der bekender de-
res egne og folkets synder for Gud. De havde
fået det lys over deres liv, at Gud ikke tåler
synd, og at han straffer synd, og at det derfor
var altafgørende for dem, at de blev forligt
med Gud.
Det er også altafgørende for dig og mig.
Er der blot én synd mellem dig og Gud, ko-
ster det dig frelsen i tid og evighed, og du
vil stå uden for Guds rige, når Jesus kommer
igen.
Evangeliet handler om, at al din synd kan
tilgives. Inden vi kommer til det konkrete,
hvordan vi kan bekende vores synder, er det
vigtigt at sige noget om, hvad synd og be-
kendelse er
Om synd
Vi forstår tit synd som nogle ting, vi har gjort
forkert, sagt forkert eller tænkt forkert. Det
vil sige en række af enkeltsynder, som vi der-
for må bekende for Gud. Og det er en del
af sandheden. Synd er for eksempel onde
tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud,
griskhed, ondskab, svig, umådehold, mis-
undelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed
(Mark 7,21-22). Hvad, der er bevidst for os, er
vigtigt at bekende. Men disse konkrete ting
er kun en del af sandheden, for synd er langt
mere grundlæggende end det og har at gøre
med selve vores natur efter syndefaldet.
At være en synder er intet andet end at
være et menneske efter syndefaldet! Gud
har ikke skabt synden som sådan, og der-
for er synden noget fremmed, der er kom-
met ind i verden, men efter syndefaldet er
vi alle ramt af denne gift. At vi har synd er
derfor noget af det mest almindelige at sige
om mennesker, ligesom det at vi skal dø. Det
gælder, uanset hvad slags menneske det er,
hvilket land vi bor i, hvilken religion vi tilhø-
rer. Det er fælles for os alle sammen.
Ordet ”synder” er blevet et meget nega-
tivt ord. Grunden til det er utvivlsomt, at syn-
den er en af menneskets mørke sider. Noget,
vi skammer os ved og helst vil være foruden.
Men selv om vi kan skamme os over ting, vi
har gjort, så behøver vi ikke skamme os over
selve det faktum, at vi er syndere.
For det første, fordi alle mennesker er
syndere. For det andet, fordi Jesus netop
kom for at frelse syndere! Hvis vi gerne vil
sige, at vi ikke er syndere, så definerer vi
os som nogle, Jesus ikke er kommet for at
frelse. Han sagde selv: Jeg er ikke kommet
for at frelse retfærdige, men syndere! Jesus
elsker simpelt hen syndere så uendeligt højt.
Derfor er det langt bedre at bekende sig som
en synder frem for som en retfærdig, der kan
og vil selv. Så bliver man netop selvretfærdi-
ge. Og det er den selvretfærdige, der under
Guds vrede vil møde Gud som dommer nu
og på dommens dag.
Når vi derfor bekender synd, så er det
ikke bare et spørgsmål om at huske alle de
synder, jeg har begået i tanke, ord og ger-
ning. Det er nemlig hævet over enhver tvivl,
at ingen af dette blads læsere har husket
alle de synder, man har begået. Derfor ang-
rer ingen af os nok, hvis det kom an på det.
Men det kommer heller ikke an på det, for
at bekende synd handler langt mere om at
bekende den synd, som ligger bag alle en-
keltsynder. Den synd beskriver Paulus i to
sætninger i Rom 7,18 og 21:
Han sagde selv: Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere!
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel22
Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet
godt.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil
gøre det gode, kun evner det onde.
Tim Keller skriver i den fremragende
Credo-bog ”De fortabte sønners Gud”: ”Vi
må lære, hvordan vi angrer synden, som lig-
ger under alle vores synder og under al vores
retfærdighed – den synd, som består i, at vi
stræber efter at blive vores egen frelser og
Herre” (s. 68).
Synd betyder, at vi i selve vores natur,
vores religiøsitet og tankevirksomhed er
rettet mod os selv i stedet for mod Gud og
vores næste. Det var derfor, reformatorerne
definerede mennesket i sin natur som 100
% synder.
Om bekendelse
I Bibelen står der ikke alene, at vi skal be-
kende synden, men også, at vi skal bekende
Jesus. Vi taler også om at bekende troen. I
Rom 10,9 læser vi:
For hvis du med din mund bekender, at
Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har
oprejst ham fra de døde, skal du frelses. Og i
v. 13: Enhver, som påkalder Herrens navn, skal
frelses.
Så kan man spørge: Hvornår skal jeg be-
kende synden, og hvornår skal jeg bekende
Jesus? Mit svar er, at vi gør det samtidigt.
Når vi bekender vores synd, så bekender vi
samtidigt Jesus som Herre. Idet du nævner
dine synder for Gud, så påkalder du samti-
dig ham, som kan tilgive dig. Som Johannes
Døberen udtrykker det i én sætning: Han
skal blive større, jeg skal blive mindre ( Joh
3,30). Jo mere lys vi får over synden, og vel
at mærke ikke kun enkeltsynderne, men den
grundlæggende synd, så det fører til beken-
delse af synden, desto mere bekender vi Je-
sus alene. Og bekender vi Jesus alene – det
vil sige som vores eneste Herre, som ham,
der alene kan frelse os – så har vi samtidig
bekendt al synd! Spørgsmålet: ”Hvornår har
jeg angret nok?” kan derfor besvares sådan:
Det har du, når du har bekendt Jesus alene.
Bekendelse er derfor noget tvetydigt
noget. På den ene side er bekendelsen den
smerteligste proces i kristenlivet, voksevær-
ket, som gør ondt i os, fordi det minder os
om, at vi i os selv er vendt bort fra Gud og
står under Guds vrede. Bekendelse sætter os
i en indædt kamp mod synder, som vi med
den største glæde ville gøre, hvis ikke Hellig-
ånden mindede os om at lade være. Synder,
som er så grundlæggende i os, at de med
skiftende styrke vil være der hele livet. På
den anden side gør bekendelsen godt i det
nye menneske fra Gud, fordi vi ved, at det er
en god proces, der får os til at vokse.
Vi skal derfor ikke tænke om bekendelse
af synd som en sur pligt, men nærmere som
en indbydelse, en åben invitation til at kom-
me til Gud, som hellere end gerne vil tilgive
os for al synd og stille os under sin nåde.
For det er hele baggrunden for syndsbe-
kendelsen: Gud vil tilgive! Gud har ofret sin
egen søn for at kunne tilgive al vor skyld og
rense os for al uretfærdighed!
Hvordan i praksis
Jeg vil gerne give noget af det videre, som
jeg har oplevet godt og trosstyrkende om-
kring bekendelse af synd. For de færreste af
os kommer bekendelse af synd som noget
naturligt og som noget, vi af os selv holder
kørende. Derfor har vi (læs: jeg) brug for
hjælp til det. Og Gud giver os hjælp:
– Skriftemålet. Jeg kan anbefale og for-
mane alle at lave en aftale med en skriftefar/-
moder, som du kan tale med og nævne syn-
den for. Vedkommende vil derefter på Guds
vegne sige: ”For Jesus Kristi lidelses og døds
skyld tilsiger jeg dig alle dine synders nåde
forladelse.” Findes der større ord i verden?
Den smerteligste proces i skriftemålet ligger
i at gribe telefonen og lave en aftale, for det
er svært. At flere ikke benytter sig af dette,
er mig en gåde. Jeg tror, det hænger sam-
men med, at mange ikke har oplevet frihe-
den og forløsningen i den konkrete tilsigelse
af syndernes forladelse.
– De mange bekendelser i Bibelen (jf.
ovenfor) kan hjælpe os til at sætte ord på
vores egen synd.
– De 7 bodssalmer i Salmernes Bog (Sl
6; 32; 38; 51; 102; 130; 143) kan bruges som
fastetidens daglige bekendelse til Gud – en
til hver dag i ugen.
– Jesusbønnen. Den lyder i al enkelhed:
Herre Jesus Kristus Guds Søn, forbarm dig
over mig synder. Man beder første halvdel
under indånding og resten under udånding.
Bønnen kan bedes i bussen, i køen, i super-
markedet og overalt.
– Du kan lave din egen liste over syn-
der, som du kæmper med og eventuelt lade
listen indgå i din bedeliste. Vær så konkret
som mulig. Men husk også den grundlæg-
gende synd.
– Til sidst vil jeg anbefale noget, som jeg
desværre ikke har ret meget erfaring med.
Vores reformator, Martin Luther, havde en
skik med at læse de 10 bud langsomt hver
morgen som et ”syndespejl”, hvori han spej-
lede sin synd og derudfra kunne bede Gud
om tilgivelse.
Giv os en større tro
Bekendelsen af synden og af Jesus er noget
af det mest grundlæggende ved troen. Deri-
gennem leder Helligånden os og påvirker os
til at gå frem i helligelse og tro.
Til sidst synes jeg, det er vigtigt at under-
strege, at denne Helligåndens proces som
regel ikke er synlig for os. Derfor er det ret
beset ikke rigtigt at tale om, at troen vokser i
volumen på den måde, at den bliver mere og
mere konstatérbar for os. Tværtimod hand-
ler troens vækst om, at afhængigheden af og
tilliden til Jesus bliver større. Samtidigt bliver
vi mere afmægtige og magtesløse, og troen
selv bliver mere og mere utydelig. Martin Lu-
ther sammenlignede troen med en værdiløs
ring, der griber om en kostbar perle, som er
Kristus.
Engang bad disciplene Jesus om en
større tro. Husker du Jesu svar? Havde I en
tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette
morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant
dig i havet! og det ville adlyde jer.
Jesus siger altså, at disciplenes tro er
mindre end et sennepsfrø. For Jesus er der
ingen forskel på at hjælpe den, der kan præ-
stere en lille tro, og den, der kan præstere
en stor tro. Troen i sig selv skal nemlig ikke
være stor, men det skal Jesus. Derfor er tro-
ens smertefulde, men også vidunderlige,
vokseværk sagt så fint af Johannes Døberen:
Han skal vokse, jeg skal blive mindre.
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 23
Én for én af Henrik Roager Jensen
civilingeniørstuderende i bioteknologi
Indien er på mange måder helt utrolig. Dette
kæmpe land på den anden side af jorden,
hvor ufattelig fattigdom tiltager side om side
med materialisme, hvor sekularisering findes
side om side med stærk religiøsitet, og hvor
over en sjettedel af verdens befolkning lever.
I august 2010 rejste jeg sammen med en ven
fra København til dette fascinerende land
med et ønske om at opleve landet og møde
en masse forskellige mennesker. Det blev en
fantastisk rejse, hvor mødet med forskellige
kristne indere var med til at give et indblik i,
hvordan det er at være kristen i Indien. Her-
under følger nu en beretning fra vores rejse,
som beskriver, hvordan indiske studerende i
dag møder budskabet om Jesus, og om hvor-
dan flere og flere kommer til tro. Ikke altid i
de astronomiske vækkelsestal, men som vi
kender det i Danmark - én for én.
Et møde på St. Stephens College
Det er torsdag d. 5. august 2010, og vi befin-
der os i Delhi, hovedstaden i Indien. Vi er på
vej med metro ud til St. Stephens College,
som er en del af Delhi University. Her skal vi
mødes med en lokal UESI gruppe (Union of
Evangelical Students of India – svarer til KFS i
Danmark). Vi ankommer til noget, der ligner
campus, hvis størrelse vi nok har undervur-
deret en smule. Hvis alt er større i USA, så er
der altid længere i Indien, for vi finder hur-
tigt ud af, at vi har flere kilometer at gå, og at
vi faktisk ikke lige ved, hvor vi skal gå hen. Vi
finder efter noget tid St. Stephens College og
får øje på en gruppe studerende, som sidder
på en græsplæne ude foran en stor rød mur-
stensbygning. Da de får øje på os vinker de
efter os, hvilket vi tager som et tegn på, at
vi har fundet den rigtige gruppe. Vi hilser på
dem hver især og sætter os på græsplænen
med dem. Gruppen består af Lightson (Indi-
en, læser kemi), Aditi (Indien, læser filosofi),
Angel (USA, læser fysik), Deepankar (Indien,
læser biomedicinsk videnskab), Peace (Ma-
laysia, læser til socialrådgiver), Vide (Indien,
læser til social rådgiver) og gruppelederen
Jeremiah Duomai (Ansat af UESI).
Indisk bibelstudie
Herefter fortsætter gruppen deres bibelstu-
die. Jeremiah forklarer Romerbrevet kapitel
16 vers 1-7, og gruppen snakker om kvinders
position i samfundet. Aditi udtrykker sin fru-
stration:
”Det er bare svært at ændre på opfattelsen
af kvindernes position og betydning i Indien.
Og jeg har også lidt svært ved at se, hvordan
kvinder skulle kunne hjælpe i menigheden. I
min kirke er der kun mænd i ledelsen”. Jere-
miah fortæller om, hvordan de i hans kirke
arbejder på at få flere kvinder med i ledelsen
og få menigheden til at forstå, at kvinder
også skal bruges i Guds arbejde:
”Vi vil gerne have, at halvdelen af lederne
i kirken er kvinder, men vi har også måttet
tage vores kampe. Men når vi læser i Pau-
lus’ brev til Romerne kapitel 16, så bliver det
klart, at kvinderne var en del af menighe-
derne og var vigtige, for dette understreger
Paulus virkelig”.
Det er et spændende emne, de snakker om,
men jeg synes, det er virkelig svært at kom-
mentere på, for jeg forstår ikke helt kultu-
ren, og det er tydeligt, at det er nogle andre
spørgsmål, som melder sig i hovedet på in-
derne end i de hjemlige hoveder.
Tro- og livshistorier
Selvom gruppen lige er startet op efter som-
merferien, og nogle virker lidt generte og
ikke har den store frimodighed under bibel-
studiet, så slutter gruppen af med at dele
med hinanden, hvor de er fra, hvordan
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 23
I Danmark hører vi nogle gange om, hvordan tusindvis af folk uden for Europa
bliver kristne. Men ikke alle steder er vækkelserne enorme. Her følger en be-
retning om, hvordan indiske studerende møder budskabet om Jesus
de er blevet kristne, og hvordan de har det
med deres tro lige nu. Det bliver meget per-
sonligt, og det er utrolig stærkt at mærke,
hvordan vi deler mange af kristenlivets
udfordringer på den anden side af jorden
- kampen med at tro på Gud og dele troen
med familie og venner. Jeg sidder og tænker,
at denne gruppe på mange punkter minder
meget om en KFS-gruppe i Danmark. Dog
adskiller gruppen sig fra de KFS-grupper, jeg
kender fra Danmark, ved, at flertallet ikke
kommer fra et kristent hjem. Af disse 7 stu-
derende er det kun Deepankar, som kommer
fra et kristent hjem. Angel fortæller:
”Gud har ikke altid været en del af mit liv,
men jeg har oplevet, at Gud har givet mig en
chance igen efter, at jeg havde vendt ham
ryggen”. Lightson synes, det er svært at leve
sin tro ud og oplever hans kristenliv som gå-
ende op og ned:
”Mit liv med Gud er meget op og ned. Jeg
synes, det er meget periodisk, om jeg er glad
for Jesus”.
Peace og Vide fortæller, at de kæmper med
at tro og betragter sig selv som ’på-vej-krist-
ne’.
Til sidst beder Lightson for gruppen, for
os, for at flere skal komme med i gruppen
og for, at de skal kunne få et lokale til deres
UESI møder. Gruppen opløses. Angel skal nå
til spisning, Aditi skal lave lektier, og Peace
og Vide fordufter, uden vi lige når at snakke
med dem. Tilbage er vi sammen med Jere-
miah, Lightson og Deepankar.
Turde ikke blive kristen
Jeremiah, gruppelederen, fortæller, hvordan
han blev kristen:
”Jeg turde ikke blive kristen, for jeg havde
set, hvad der var sket med min bedstefar.
Min bedstefar blev kristen, men blev derpå
udstødt af landsbyen. Derfor turde jeg ikke.
Men i 2002 mødte jeg Gud gennem en
gruppe som denne på dette college. Derfor
brænder jeg for disse grupper. Jeg brænder
for, at andre også skal møde Jesus på denne
måde. Og jeg ved, at der lige omkring os her
på campus findes tre andre grupper – bare
lige på den anden side af vejen findes der en
gruppe som vores”.
Mødte Gud i bibelstudiegruppen
Lightson fortsætter:
”Jeg synes, det er svært at leve min tro ud.
Det er svært at komme ud af min skal. Der er
så mange andre religioner her, som fylder så
meget mere i gadebilledet, så jeg synes, det
kan være svært at fortælle mine studiekam-
merater, at jeg er kristen.”
Det er tydeligt at mærke, at det ligger ham
meget på sinde. Vi spørger ind til, om han
oplever ubehagelige situationer som følge af
sin tro. Lightson forklarer:
”Nej, det oplever jeg ikke her i Delhi, hvor
folk er mere frie til at tro på det, de vil. Det er
mere ude på landet, hvor der findes meget
ekstremistiske grupper, som gør modstand
mod de kristne – også fysisk modstand. Det
koster noget at være kristen”.
Lightson fortsætter: ”Mine forældre er ikke
kristne, men jeg blev kristen i denne gruppe
i 2005, efter jeg var startet på universitetet.
Siden har jeg oplevet mit forhold til Gud som
værende meget on/off”. Efter lidt tid tilføjer
han:
”But because of God’s grace I’m still here”.
Vækst i Indien
Det er ved at blive mørkt, og vi bevæger os
igennem campus. Vi bliver fulgt ned til me-
troen, hvor vi kom fra, og undervejs snakker
vi om vækst i Indien.
”Der bliver flere og flere kristne i Delhi, men
jeg aner ikke, hvor mange kristne der er. Det
tæller vi ikke. Jeg ved blot, at det er mest i
syd og nordøst, at de store vækkelser sker,”
fortæller Lightson, inden vi tager afsked. I
metroen sidder jeg med tanken om, at også
blandt indiske studerende kommer men-
nesker til tro. Ikke nødvendigvis ved store
ekstraordinære begivenheder, men igennem
små UESI bibelstudiegrupper på universite-
terne møder de Jesus én for én.
TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel24
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 25
Bøn om vokseværk i DanmarkAf lærerstuderende Marie Munch
Kære Gud
Jeg kommer frem for dig nu. Tak at du hører min bøn. Du er den le-
vende og almægtige Gud, skaberen af alt i denne verden. Jeg takker
dig for, at din kirke vokser ud over hele jorden, og at der hver dag er
mennesker, der kommer til tro på dig. Jeg beder dig om, at du også
vil skabe vokseværk i din kirke her i Danmark, så flere må få lov til at
se, hvem du virkelig er. Hellige Ånd blæs din livsånde ind i det dan-
ske folks fortravlede hjerter og skab en levende tro på dig. Selvom en
vækkelse nogle gange kan synes umulig, så er intet umuligt for dig.
Du kan alt! Lad din ild røre folks hjerte og vis det danske folk, at du er
en virkelighed.
Gud, vi bekender for dig, at vi som land har vendt dig ryggen. Vi har
rettet fokus mod alle de materielle goder og glemt, at du er skaberen.
Tilgiv at vi i Danmark forbander dit navn dagligt og taler ondt om dig
og andre. Vær nådig imod vores land. Du ser og mærker det alt sam-
men – også vores egoisme og egenrådighed. Vær du centrum i vores
liv Gud og lad os aldrig være så fortravlede, at vi ikke får tid til at høre,
hvad du vil sige til os.
Jesus, du har sagt, at jeg kan bede dig om alt, derfor vil jeg nu bede
dig konkret om vækkelse på mit studiested og min arbejdsplads. Tak
at du har skabt de mennesker, jeg er sammen med, og at du inder-
ligt gerne vil være deres frelser. Lad dem mærke din kærlighed og vis
dem, at du alene er vejen til frelsen. Vær mig nær, når jeg fortæller
om dig. Du ser, at menneskefrygten har tag i mig, og jeg kan frygte at
blive til grin. Men budskabet er for stort til, at jeg kan fortie det. Hjælp
mig i min utilstrækkelighed Gud. Lad din hellige kraft brænde i mig, så
du bruger selv mine fejl og mangler til at skinne desto stærkere. Tak at
jeg netop gennem min ufuldkommenhed kan vidne om din fuldkom-
menhed. Jeg priser dig Gud, og jeg takker dig af hele mit hjerte. Lad
mig ære dig med hele mit liv. I dit hellige navn: AMEN!
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 25
som på sin ligefremme måde er med at
sætte gang i den offentlige debat, og Johan-
nes bliver hurtigt fascineret af ham.
Parallellerne er tydelige. Formålet er ligele-
des klart. Ketty Dahl ønsker at skabe fokus
på abortproblematikken, som efterhånden
ikke længere er til debat. Bogen er egentlig
to sideløbende fortællinger, som kun over-
fladisk berører hinanden, men alligevel har
samme omdrejningspunkt.
Bogens titel Valget kan nok tolkes som en
ironisk henvisning til, at mange ikke reelt
har ikke et valg, men får aborten som den
eneste mulighed. Abortmodstanderne bliver
ofte fremstillet følelseskolde, der ikke har
øje får den svære situation, som de piger,
der bliver tidligt gravide eller har udsigt til
et handicappet barn, står i. Ketty Dahl øn-
sker med sin bog at nuancere den debat og
Af Filip Friis,
Scenen er sat. Det er valgkamp år 2007, og
abortpolitikken er mere eller mindre blevet
taget af den politiske dagsorden. I Kriste-
ligt Centrum er den nye formand, Bente
Kværndrup, ved at fjerne den principielle
modstand mod aborten i partiprogrammet.
Det er nødvendigt, hvis man vil være real-
politisk, som formanden udtrykker det. Det
skaber selvfølgelig røre i partiets bagland,
specielt blandt partiets kernevælgere i det
midt- og vestjyske.
Samtidig er en journalist, Johannes Gam-
melmark, i gang med at lave en artikelserie
om aborten og de konsekvenser, det har for
de implicerede og specielt det ufødte barn. I
forbindelse med sit arbejde med de artikler
får han kontakt til præsten Poul Langer, der
gennem organisationen Omsorg for menne-
sket kæmper for det ufødte barns rettighe-
der. Poul Langer er en karismatisk person,
fremstille sagen fra det ufødte barns side.
Bogen er bygget op omkring flere dialoger
indbygget i historien, hvor begge parter i
sagen får lov at komme med deres syns-
punkter i forbindelse med abortspørgsmå-
let. Det skaber et rimeligt nuanceret billede
af debatten, men Ketty Dahl lægger med sin
fortællestil heller ikke skjul på, hvor hendes
sympati lægger i dette spørgsmål.
Bogen kan bruges som ferielæsning, hvor
der er stof til eftertanke. Den er nem at
gå til, og man behøver ikke indgående
kendskab til debatten, selvom det kan være
sjovt at sidde og drage paralleller til den
virkelige verden, når persongalleriet bliver
fremstillet.
”Valget”
Ketty Dahl
267 s.
249,95 kr.
Lohse 2010
BØGER
artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 27
Af Filip Friis,
Mødet mellem himmel og jord er som
undertitlen udtrykker en vandring gen-
nem gudstjenesten og mere specifikt den
traditionelle højmesse. Flemming Baatz Kri-
stensen er sognepræst ved Sct. Pauls Kirke
i Århus og bruger sin erfaring til at prøve at
indføre os i højmessen og al dens symbolik.
De fleste har nok prøvet at være til gudstje-
neste og oplevet, hvordan der er elementer,
som vi ikke rigtig forstår. En kammerat
udtrykte det sådan, at vi langt hen af vejen
er liturgiforvirrede.
Det er altså for at imødekomme denne for-
virring, at forfatteren vælger at dykke ned i
højmessen med en metodisk gennemgang
for at skabe forståelse for den. Flemming
Baatz Kristensen har haft fat i nogle af de
unge ved sin kirke for at tage temperaturen
og bruge det som et udgangspunkt i bogen.
Der bliver nævnt ting, som mange unge nok
kan nikke genkendende til; søndag formid-
dag er ikke optimalt, musikken og salmerne
tiltaler ikke en, der bliver brugt et forældet
sprog og så videre.
For at give en bedre forståelse for højmes-
sen og dens udformning, gives der er et
historisk tilbageblik, hvor der bliver tegnet
linjer helt tilbage fra oldkirken og til i dag.
For Flemming Baatz Kristensen er højmes-
sen samlingspunktet for hele menigheden,
og derfor er det vigtigt, at den kan tiltale
alle aldersgrupper. Alternative gudstjene-
ster er et fint koncept, men ofte er de så
målrettede, at det helt brede perspektiv
mistes. Højmessen skal kunne rumme alle.
Bogens første halvdel er et slags teoretisk
grundlag for at højmessen.
Bogens anden halvdel bliver langt mere
praktisk i henhold til at give en forstå-
else for de ting i gudstjenesten, som kan
virke forvirrende, uforståelige eller bare
overflødige. Med udgangspunkt i sin egen
gudstjenesteform i Sct. Pauls Kirke bliver
man taget på en vandring gennem gudstje-
nesten, som bogens titel lægger op til.
Når først Flemming Baatz Kristensen åbner
op for symbolikken i gudstjenesten, er det
næsten overvældende, hvor meget der lig-
ger gemt i den. Jeg tror selv for rutinerede,
vil der være overraskende meget, som man
enten ikke var klar over eller bare havde
glemt. Liturgiens grundelementer bliver
grundigt gennemgået, så man ser, at stort
set alt i gudstjenesten har et nøje tilregnet
formål.
Til sidst er der en gennemgang af kirkens
opbygning, kirkeårets farver, kirkerummets
udsmykning. Selvom mange af tingene
egentlig ikke er ny information, er det
spændende at få det gennemgået en gang
til, så man bliver mindet om det.
Bogen er mere end bare forsvar for højmes-
sen, det er også et oplæg til selv at forholde
sig til den. Til det formål har to teologistu-
derende lavet nogle studieoplæg bagerst
i bogen, hvor bogens kapitler bliver brugt
som oplæg for den nysgerrige cellegruppe.
Flemming Baatz Kristensen er teolog og
dermed fagmand når det gælder gudstjene-
sten og dens sprog. Det betyder også, at der
bliver brugt en del fagord hentet fra græsk
og latin. Heldigvis er der bagerst i bogen
et kapitel, hvor ordene bliver forklaret, så
almindelige mennesker har en chance for at
forstå det.
Bogen er primært rettet til unge, der nok
ofte ikke helt har styr på, hvad der ligger
gemt i den traditionelle gudstjeneste, men
jeg tror, at alle aldersgrupper vil kunne
lære noget af at læse bogen. Det er en god
idé, at tage sig god tid til at læse bogen og
eventuelt sammen med sin cellegruppe, da
der er mange oplysninger, som man skal
forholde sig til.
”Mødet mellem himmel og jord - På vandring gennem gudstjenesten”
Flemming Baatz Kristensen
234 s.
249,95 kr.
Lohse 2010
bøger · 2011 · # 2 · TIL TRO 27
REFLEKSIONER
og kun i fællesskabet kan vi gøre handlin-
ger, der er væsentlige. Vi må være kreative
og insisterende i at være væsentlige ved
først og fremmest at komme ud af vores en-
mandslejligheder eller det solo-univers, vi
fint og hurtigt skaber som en boble omkring
os. Gør et væsen ud af dig. Lev ud fra din
essentielle grundvold. Lev i fællesskab, lev
så der opstår fællesskab omkring dig. Det
er, hvad din sjæl længes efter. Vi er sociale
væsener. Hvis vi er alene for længe, dør vi.
At gøre et væsen ud af sig er altså udadret-
tet. Men det må også være indadrettet på
en opadrettet måde. Vi må søge ind i vores
væsen – ind i det Guds-indlagte fællesskab,
vi er skabt ud af for at finde frem til hvilket
væsen, vi er. Og dér opdage hvilke egenska-
ber, Gud har lagt i netop os, som kan være
til glæde og liv for andre. Hvad har Gud lagt
i dit væsen, du kan give ud af? Lyttende
øre, tjenende hænder, finurlige handlinger,
økonomisk tække, et mund, der let smiler?
Kun i interaktionen med andre, kan det
vi gør, blive væsentligt. Få væsen. Jeg får
væsen, fordi der er en modtager til det, jeg
gør, og det jeg møder får væsen, fordi det
bliver set og indgår i relation med mig. Det
bliver til. Det bliver det, det er skabt til at
Vi har hver især et væsen. En kerne. Egen-
skaber, der kendetegner os, som dem vi er.
Vores væsen er vores virkelige natur. Det
inderste. Det grundlæggende i os. Kernen.
Vores udspring.
Paulus beder for menigheden i Filippi om,
at deres kærlighed må vokse og blive rig på
indsigt og dømmekraft, så de kan skønne,
hvad der er væsentligt. (Fil. 1, 9-10)
At være væsentlige. At leve ud af vores
kerne. At leve ud fra det, vi er skabt til at
være. Skabte væsener. Skabte af en relation
– relationen Far, Søn og Helligånd – til at
være i relation med dem og med alle om-
kring os. Skabt af fællesskab, i fællesskab
og til fællesskab. Grunden til, at det ligger
så dybt i os, at vi søger fællesskab, er fordi,
vi er skabt ud af det. Det er essentielt i os.
Synonymer for essentielt er blandt andet
fundamentalt og … væsentligt.
I min hjemstad København bor de fleste af
os i små kompakte lejligheder, og halvdelen
af os bor alene på vores adresse. Ikke ideel-
le rammer for at være væsentlige og leve et
væsentligt liv. For vi kan kun gøre et væsen
ud af os, hvis der står et menneske foran os.
Kun i fællesskabet kan vi blive set og hørt,
være. At være i fællesskab, af fællesskab, til
fællesskab.
Vi har brug for Guds hjælp og ledelse, og vi
har brug for indsigt og mod til at stå ved vo-
res væsen. Dem vi er skabt til at være. Lad
os modtage Paulus’ forbøn ind over vores
liv og også bede den for hinanden. I vores
kerne, i vores inderste inderste, i vores es-
sens, i vores væsen, vores væren, derinde
ved vi godt, hvad der er essentielt. Men det
kan være svært at finde derind. Og det kan
også være svært at se os selv i øjnene der-
inde, for vi vil finde ting, vi kan have svært
ved at forlige os med. Gamle sår og egoisti-
ske sider af os selv. Lad det ikke stoppe dig
i at gøre et væsen ud af dig, for netop dette
kan gøre dig til et større medmenneske. Når
vi har indset vores egen mangelfuldhed,
kan det afføde større forståelse og medfø-
lelse for mennesker omkring os. I stedet for
at vende os bort i væmmelse og frustration
over det, vi ikke kan lide ved os selv, lad os
da bruge disse erfaringer til at indgå i fæl-
lesskab i øjenhøjde og med større empati.
Gør et væsen ud af digAf Rebekka Fischer-Nielsen, [email protected]
& MEDIERKULTUR
29
befolkningen fandt at have størst indfly-
delse på deres lykke, var penge, materielle
goder og jobbet.
Skal det så betyde, at hvis et eller flere
af disse tre elementer bliver truet eller helt
forsvinder, vil det lede til et ulykkeligt men-
neske? De seneste episoder med fædre, der
vælger at udrydde hele familien på grund
af skam, lader ikke til at afvise en sådan
påstand. Her har det netop været dårlig
økonomi og fyringer, der har ført til de
tragiske udveje.
Det nagende spørgsmål er, om vi som
kristne er mere sikrede fra denne nye
folkesygdom. Kan vi, fordi vi har andre im-
materielle overbevisninger at binde vores
Først får vi at vide, at Danmark og dets
indbyggere er verdens lykkeligste samfund.
Nu kan OECD fortælle os at vi er førende i
antal med psykiske lidelser! Er der tale om
et ualmindeligt voldsomt dyk i vores glæde,
eller hvad er det helt præcist, der er sket?
Undersøgelsen, der i 2007 meldte ud,
at ”Danskerne er verdens lykkeligste”, fandt
frem til, at 49 procent af alle danskere følte
sig lykkelige, hvilket tilsyneladende var nok
til en førsteplads. Til sammenligning ligger
henholdsvis Australien (47 procent) og USA
(46 procent) på anden- og tredjepladsen.
Hvad der måske er mere interessant,
men ikke overraskende, er, at undersøgel-
sen samtidig viste, at de ting som verdens-
lykke fast i, se os fri fra depression, skam og
stress? De fleste ved nok, at svaret er nej. Vi
har ikke fundet den magiske trylledrik, der
gør os immune overfor de samme drømme
om succes, velstand eller unikhed.
Hvad vi derimod har, er et socialt og ån-
deligt netværk, der er i stand til at fokusere
og være opmærksom på faren ved at lade
sig rive med af sine individuelle drømme – i
en sådan grad at andre og deres drømme,
inklusive Guds, bliver tilsidesat.
Det er ikke forkert at have drømme for
sin egen fremtid, men på hvilken bekost-
ning, før vi kan få dem opfyldt?
Af Morten Keilow, stud.cand.it,
En lykkelig fremtid
Om musikken
Bandet har lavet nogle gode arrangementer,
hvor guitaren på de første numre er frem-
herskende – og her leveres varen. Sangene
er behagelige at lytte til, stilen er primært
mainstream-rocket, men varieres af mere
stille numre, f.eks. den meget smukke ’Ikke
synlig, dog altid nær’ med vokal, piano,
cello. Balancen, mellem hvor fremtrædende
de forskellige instrumenter er i lydbilledet,
er altid smag og behag, men jeg foretræk-
ker personligt lidt mere bas.
Bandets kvindelige vokal er overvejende
solid og blød, og stemmen egner sig godt
til flydende melodier som i ’Himmel og
jord, de skal forgå’, ’Der er en stille klang’,
og ’Kom nu til kilden’. Den mandlige vokal
synger med stor personlighed, format og
I april 2010 udgav nor:lyd CD’en ’Handler
om dig’, støttet af KFS, LMU, IMU og ELU.
Bandet så en anledning til at udgive en CD
med numre fra ’Fællessang’, da 3. udgave af
sangbogen skulle udkomme. Det er således
ikke selvskrevne numre, der er på udgivel-
sen, men musikudtrykket er deres eget.
Dog er det sidste nummer ’Handler om dig’
skrevet af bandets bassist og findes ikke i
Fællessang. I fremtiden har bandet således
også planer om at skrive og udgive mere af
deres egen musik. Her og nu, knapt et år
efter CD’ens release, er den første festivitas
ovre, og bandet har tid til at koncentrere
sig om nye koncertforløb – i øjeblikket er
de på vej til flere danske fængsler for at
sprede håbet om Jesus gennem musikken
fra ’Handler om dig’.
overskud på numrene ’Nåde! jeg råber Gud’,
’Ikke synlig, dog altid nær’, samt afslut-
ningsnummeret ’Handler om dig’.
Lytter man til teksterne er de alsidige og
rummer både proklamation, opfordring,
tilbedelse og råb. Jeg synes, nor:lyd har
truffet nogle gode sangvalg, og at CD’en er
et par lyttende ører værd. Specielt hvis man
kan lide blød rock.
Handler om digAnmeldelse af kontormedarbejder i KFS
Louise Graversen
FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK
EUGENE H. PE TERSONLIV MED MENING
R ANDY NEWM ANAT SVARE MED SPØRSGMÅL
»Liv med mening« giver mod på at dykke ned i Jeremias’ liv og budskab. Og der er meget at hente! Gennem refleksioner over udvalgte passa-ger fra Jeremias’ Bog tager Peterson os med på en rejse gennem Jeremias’ liv. Med indlevelse, skarpsindighed og sans for detaljen, viser han os, at profetens budskab ikke kun var beregnet for samti-den, men i høj grad også er aktuelt for os i dag.
Inspiration til at tale om tro.»Giver hjælp til ikke at diskutere, men at lytte og selv blive hørt. Giver gode tip til at lære andres tro at kende og tage udgangspunkt i det andet menneske.Skaber kærlighed, omsorg og interesse for dit medmenneske.«Erik Nielsen, pionermissionær og børnekonsulent
272 sider299,95 kr.
232 sider199,95 kr.
Nyheder fra Credo
Frivillige abonnementerFrivillige abonnementer på Til Tro
er fradragsberettigede ligesom al-
mindelige gaver.
Hvis du vil støtte med et frivilligt
abonnement, kan du benytte giro-
kortet på bagsiden eller overføre
pengene til reg. nr. 9541, konto nr.
0004054954. Det koster cirka 45
kr. at trykke og udsende ét Til Tro.
trosforsvar
trosangrebtro og psykologi
bibelens troværdighed
skabelse vs. evolution
Sandhedsrelativisme
tro vs. fornuft
lidelsens problemTvivl og trosmæssige udfordringer
Sandheden Tro i KærlighedSTiK
STiKSandheden Tro i Kærlighed
2011
25. - 29. junipå LTC, Ødsted
Kristeligt Forbund for Studerende - KFS
kfs.dk/stik
STiKplakat.indd 1 07/03/11 15.16
LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR
MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER
APRIL-OKTOBER 2011
Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris
Mindstepris for weekend: 3000 kr.
Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.
- Plads til ca. 40 overnattende -
Heraf 16 værelser m. udtrækssenge
- Gode bad- og toiletforhold -
- Gode køkkenfaciliteter -
- Spisestue -
- Opholdsstue -
- UV lokale m. projektor -
Kontakt: [email protected]/tlf 3543 8282, lokalnr.1
Få dine annoncer i Til Tro!
Mangler din organisation, virksomhed eller for-ening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?
Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller [email protected] og hør mere
Vi søger friske unge mennesker
... som ønsker at tage en tørn i Israel gen-nem Meet The People volontør-program-met. Kontakt Lise Søndergård, Israels-missionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller [email protected]
Israelsmissionens Unge
Bliv mærket for livet..!
ung.israel.dk
Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.
- Tæt på mennesker fra hele verden- Tæt på farverig tro og kultur- Tæt på Bibelens arnested- Tæt på dig selv
Du kommer forandret hjem!
online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343
Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte
Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.
Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfor-dringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægte-skabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!
Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fæl-les rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.
280 sider indb. kr 249,95
Kærlighed & krig– at finde vej i ægteskabet
Børkop Højskole • Indre Missions BibelskolePeder Breths Vej 1, 7080 Børkop • Tlf. 75 86 60 22www.imb.dk • e-mail: [email protected]
»Jeg vil ikke fortælle om fag, linjer, valgfag, fritid, fælles-skab osv.
– Jeg vil bare sige, at bibelskoleopholdet er noget af det bedste, der er sket i mit liv. Så kom af sted – og og send andre her til!«
Rasmus Breindahl, elev efterår 2010.
Ta´ på bibelskoleTid til GudTid til andreTid til dig selv
”Vi vil vise eleverne Jesus,
så de aldrig glemmer ham”
Henrik Nymann Eriksen, forstander
Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · [email protected] · www.lmh.dk
Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410
Telefonandagt
74 52 66 44ny andagt hver dag
Kristne brugte bøger sælges4-5.000 bøger fra mange forlag
på lager - ring og spørg - liste til-sendes - 97 25 20 77- Svend
Ikast Kristne Antikvariatwww.bogsvend.dk
SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF hol-der årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans Chr.Kallesø, Tlf. 75 24 62 56.
Sædding Efterskolesøger forstander /
forstanderparVi søger en forstander / forstanderpar pr. 1. januar2005 eller efter aftale
Vi er en skole• med 10 lærere og 6 øvrige medarbejdere• som er tilknyttet Luthersk Missionsforening• med gode undervisningsfaciliteter• med en sund økonomi• som først og fremmest ønsker at være en kristen
efterskole
Vi ønsker en leder, der• er et med skolens værdigrundlag og holdninger• vil engagere sig i elevernes efterskoleliv• har sans for økonomi og administration• er synlig, men som også vil uddelegere opgaver og
ansvar
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellemFinansministeriet og LC. Løninterval (pt) mellem370.651,32 kr og 417.993,07 kr.
Nærmere oplysninger fås hos skolens formand, HansKlausen, 75 24 10 60, eller hos forstander Ebbe Kaas,97 36 23 62
Skriftlig ansøgning skal være fremme senest den 29.juni 2004 og sendes til Hans Klausen, Skelvej 3, 6870Ølgod
Frederiksborg ApotekSlotsgade 263400 HillerødTlf: 4826 5600
www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Frederiksborg Apotek
www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Slotsgade 263400 Hillerød
Tlf. 48 26 56 00
GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle
Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
MMP • ID-nr. 42728
KFS har i efteråret været rundt på en lang række
studiesteder for at interviewe studerende om deres
forhold til kristendommen. Næsten 900 interviews
er det blevet til, og en masse gode samtaler, som har
været med til at gøre Jesus kendt. Vi kan konstatere,
at studerende generelt ikke er blufærdige, når det
gælder deres syn på og forhold til kristendommen.
Det lader sig gøre at sidde i et fællesrum på et gym-
nasium og snakke om, hvor ofte man beder til Gud.
Skal man tro resultatet, kan man også konklu-
dere en anden ting: For rigtig mange studerende er
der stort set ingen huller i deres uvidenhed om kri-
stendommen. På spørgsmålet om, hvad kristendom-
mens væsentligste budskab er, svarer hele 77 %,
at det er næstekærlighed eller moral og leveregler,
mens kun godt 8 % svarer: ”Guds tilgivelse”.
Kristendommen er selvfølgelig tæt forbundet
med næstekærlighed og moral. Men det har aldrig
været dens væsentligste budskab. Der er mange
religioner, som primært taler om vores kærlighed
til hinanden eller vores gode gerninger. Men fælles
for dem er, at de enten fører os ud i fortvivlelse el-
ler hovmod. Fortvivlelse over ikke at kunne leve op
til religionens eller Guds krav, eller hovmod når det
lykkes mig at bilde mig selv ind, at jeg i al fald klarer
mig bedre end de andre. Men ingen af de to reaktio-
ner fører kærlighed med sig. Tvært imod.
Kristendommens væsentligste budskab er ikke
et krav til os om at elske Gud eller næsten, men en
proklamation af Guds evige kærlighed til os, sådan
som vi ser den i maksimum opløsning gennem Jesu
død på korset.
Undersøgelsens resultat ryster mig. Vi lever
trods alt i et land, hvor der er undervisning i kristen-
dom i skolerne, hvor over 80 % af befolkningen er
medlem af en kristen kirke, og hvor over halvdelen
af befolkningen har gået i søndagsskole, til mini-
konfirmandundervisning eller er blevet konfirmeret.
Samtidig må jeg indse, at vi i KFS ikke har været
gode nok til at gøre Jesus kendt blandt studerende.
Der er mere end nogensinde før brug for KFS og
alle andre gode kræfter til at fylde hullerne ud.
Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle
Der er stort set ingen huller i uvidenheden
Af generalsekretær
Robert Bladt
[email protected] Generalens
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle