Ska,tteia.gtog samfundsØkonorni

Af Knud W. Skov. redaktor

er er fundet mange uvurderligeskatte op gennem den melle-mostlige arkæologis historie.

Der har værei rigdommene i de ægyp-iiske faraoners gravkamre og i den sto-re kongegrav ved Ur. Disse fund harv€eret med til at give vor tid et bredtindtryk af forlidens herskeres liv ogstatus.

Billederne fra disse og mangeandre fund er qaet verden .undt. samange har haft lejlighed til at beundredisse rigdomme af guld og ædelstene.Disse fund har dels motiveret mangeskattejægere og eventyrere - dog mestiforrige århundrede - til at vove lykken.Det forte desværre også til, at mangevigtige fund forsvandt, som da enfransk ekspedition mistede alle deassyriske skatte. de havde "ned pa

deres pramme på Tigrisfloden fordi detlykkedes lokale røvere at sænke pram-

mene.Andre gange påstås det, at en og

anden har gjort exceptionelle fund,men at de af en eller anden grund hosfinderen ikke kan offentliggøres. Detgælder f.eks. de fund af Pagtens Ark,Noajamiliens gravsted og formuem.m., som Ron Wyatt påstår at havegjort. I sidste nr. af TEL afviste SBAethvert forhold til ham. I dette nr. ladervi Adventistsamfundet korrigere os, davi af forskellige grunde fik kædet demsammen med R. Wyatt.

I dette nr. af TEL kan vi berette omen helt anderledes form for skattejagt.Prof. Stern fra Jerusalem kan beretteom, hvordan fundet af en størremængde sølv ibyen Dor kaster et nytlys over forskernes viden om tidenomkring år 1200-900 f.Kr.. I det tilfældedrejer det sig ikke om overklassensokonomiske vilkår, men om hvordande1 almrndelrge samfundsokonomihang sammen i den periode.

Vi vil også gerne have flere volun-tører med, når udgravningerne påHazor beynder ijuni måned. Somnævnt i sidste nr. af TEL håber udgrav-ningslederen, Amnon Ben-Tor på atfinde en'skat af tavler med inskriptio'ner denne sommer.

H.P. Pede.sen forlsæller ogsa sefl-en om de 7 byer der omtales i Johs.Åb. kap. 1-3. Denne gang er vi nået tilbyen Smyrna. hvor menrgheden patrods af sin "fattigdom" blev erklæretfor 'rig (Johs. Ab. 2.9). Desuden givervi et par ord med på vejen til et parbøger af relevans for bibelsk arkæolo-gi-interesserede. En af dem finder vr

så god, så vi faktisk har købt et lagerhjem til salg for interesserede.

God læselyst.

Skatteiagtog samfundsøkonomi

Stor sølvskatfundet på Tel Dor

Hvad skete på Hazor

Smyrna

Arkæologiskeperioder ll

"Assvnrnlr KoMMER"- rnu lc utryriskL tttlcla'g,u,tlstr i lsrutl og.lulu rigtl'rtrclrug t. ttrktoht,g.lolut Wx htul, I')littburqh

K^FFr

"Cooogvt lvawt' t.,lol\r lVrnllttuLl

Nyr fRA STLSKAB roR BrsEtsK ARKÆotoGt t. SB,\s linuntd Jat Mt)t-lt'tl.t(tl

AttE ER HlERTtLtc vttKOMMrN!

pÅ DANSK BrBEr-lNsflrur, FRED€RTKSBoRGGADE 1 B, 1., KBH. K.

side 1

side 2

side 6

side B

side .l .l

Køb "Bibelens Verden"gennem SBA side 12

Ron Wyalt igen... side 1 2

Sr etpårrtffiNAf E. Stern & L Sharon.lnstitute of Archaeology,Heb rew U n ive rsity, Je rusale m

I 1996-sæsonen af udgravningerneI pa Tel Dor (Tel Dor er kendt som enI travl havn og handelscentrum ca.30km. syd for Haifa) blev der fundet enkande med ca. 8,5 kg. sølv. Dette fundkaster et nyt lys på de økonomiske vil-kår i Jern 1 -perioden (ca. 1200-1000f .Kr.), sammen med de andre fund, derer blevet gjort siden udgravningenbegyndte i 1980.

Den kande, hvori skatten blev fun-det, var omhyggeligt skjult iet lag afopfyldningsmateriale i et åbent områdemellem en større beboelse og hvadder ligner en større olfentlig bygning,lige nord for byens sydlige havn. Enskå|, der skjulte kanden, blev alleredefundet i den sidste uge af 1995-sæso-nen. Da den student, der fungeredesom supervisor for det udgravnings-"hul", Ijernede skålen, bemærkede hanet større hulrum under den. ldet hanstak hånden ned i hullet og lølte rundt,vurderede han, at skålen dækkede ethulrum af mindst 50 cm. dybde. Eftersamråd med områdesupervisoren ogprof. E. Stern besluttede man at ventemed udgravningnen at det til 1996-sæsonen. Hullet blev derfor dækketmed ren jord og området blev markeretog dækket. I '1996 valgte udgravnings-holdet at afdække hele "hullet" ned tilhulrumets bund - hvorved kanden medsølv også blev af- dækket.

Da man ville tømme kanden for detskidt, som var blevet fyldt i den i 1995,opdagede man Iørst et smykke, derfaldt ud af kanden. Derefter grk man i

gang med at sigte jorden med en fint-masket sigte, og der dukkede et dusinsmåstykker a[ sølv op. På det tids-punkt var kun en lille del af kandensindhold tømt ud - og dens vægt indike-rede at der stadig var en stor mængdeal et tungt materiale i den. Derfor valg-te man at sende kanden til Jerusalemfor nærmere undersøgelse.

Kanden blev nu brudt op på etmuseum iJerusalem. lnden iden var

Mirjam Jost, assistant area supervisor iomåde D2 (hvot krukken blev fundet), og krukkenmed sølvet - lige efter at den er blevet afdækket. (Foto: l. Sharon)

-t

16-18 sølvklumper. Der var også småstykker af hør, der klæbede sig til dettærede sølv, hvilket kunne antyde, athver klump oprindelig havde væretopbevaret ien pose. Poserne var luk-kede med en knude, og forsegledemed et mærke, hvilket kunne aflæsesaf en bulla (en seglmærket lerklump,der blev brgt som seglmateriale), derblev fundet i kandens bund.

Disse fund giver et indtryk af, hvordan den handelsmæssige praksis varfør introduktionen af pengeenheder,sådan som de kendes fra bibelske,historiske og arkæologiske kilder.Guld- og sølvbarrer blev forarbeldet.udskibet og gemt netop iform af barrer(hebraisk: kkr - kikat - direkte oversat =blad). Større internationale forsendel-ser - enten som handelsvare. skat ellerbytte - blev formentlig lavet som sølv-blade. Salomon overdroq f.eks. 20byer i Galil- eller Kabullandet (forment-lig land Galiiæas kyst) til fønikernesom betaling for håndvær- kereksperti-se, ceder-og enebærtræ samt 120 k/k-ar af guld, som han havde brug for til

tempelbyggeriet i Jerusalem (1. Kg.9,10-14). Da assyrerkongen Sankeribbrændte Lakish i701 f.Kr. og truedemed at indtage Jerusalem, kØbte kongHezekia sig fri med 300 kikar sØlv og30 k/kar guld (2. Kg. 18, 13-16).

En komplet barre var nok af for storværdi f or hverdagstransaktioner. For-retningsfolk slog derfor småstykkersØlv af barrerne vha. økse eller mejsel- for at veje dem indtil det svarede til

den aftalte pris. Det er måske på denbaggrund at profeten skælder ud påSamarias riqe handelsfolk, fordi debrugte for stor en vægtsten og bedrogmed en falsk vægt, når de købte sølvtra den fattige (Amos 8,5). l\,4an manok forestille sig, at den almindeligeperson, måske endda de almindeligehandelsfolk eller detail- handlere, aldrigså en hel barre af sølv, men blot fikmulighed for at handle med afhakkedestykker. Da disse ville blive mindre ogmindre pga. den daglige slitage på søl-vet kunne de evt. være pakket nd ifor-seglede poser efter vægt for at lettehandlen - og fastholde deres værdi.

Denne praksis og andre lignende ergodt kendt fra litteraere kilder somf.eks. vist ovenfor. Man har også fun-det lignende skatte andre steder (isærværd at bemærke er en skat fundet i

Eshtamoa, syd for Hebron, som kandateres til Jern ll). Det, der er især gørskatten fra Tel Dor spændende, er denperiode og kontekst, som den er fundeti. Jern l-lagene (dvs. 1200-1 000 f.Kr. -

eller fra dommertiden til David) regnes

ISRAEL

. Dor

Jerusalema

iarkæologiske kredse som en mørk ogukendt tid. Den fulgte lige efter bron-zealdertidens civilisationers fald (ca.

1250-1050 f.Kr.) og varede indtil statenvar blevet organiseret og den interna-tionale diplomati og søfartshandel foralvor genindlørt (i tiden 975-925 f.kr.m. David og Salomo på tronen i lsra-el). Denne perioden er kendt for barba-riske stammers togter. plyndring afhandelsruter og nedgang i denbymæssige befolkning og organisa-tion. Det gælder både for hele middel-havsområdet og de omkringliggendeområder. Disse fund ved Tel Dor indi-kerer dog en livlig og blomstrende han-delsvirksomhed, hvorfor billedet ænd-res radikalt - ihvertfald mht. lsraelsnordlige kyststrækning.

Hvis dette sølv blev brugt til handel(hvilket det ud fra stykkernes størrelsehar været flittigt brugt til), rejser detadskillige nye spørgsmå|, som "Hvemvar folkene i Dor, som altså fortsattemed at drive handel på trods af, at degamle forbindelseslinier var faldet sam-men?"r "Hvordan var de i stand til atoprette den infrastruktur, som er nød-vendig lor disse aktiviteter?"; 'Hvemhandlede de med - og hvad gjorde deved deres fortjeneste?". Udgravninger-ne på Dor giver svar på nogle al dissespørgsmå1, imens andre forblivergåder.

På gårdspladsens overflade, underhvilken sølvet var gemt, såvel som i deomkringliggende huse og iandre sam-tidige bygninger i andre udgravnings-områder, blev der fundet væsentlige

potteskår fra både Egypten og Cypern.De cypriotiske skår består al flotte småkander og dekorerede skåle, ting, derformentlig blev regnet for at være luk-susvarer. På den anden side er alle deegytiske varrer grove oplagringskruk-ker tydeligvis beholdere for en slagsbulkladning.

I kontrast til den simple landbrugs-økonomi, som kan ses på de flestebebobelser fra Jern I -perioden, ople-vede Dor en levende bymæssig kultur i

hele perioden. På trods af adskilligeødelæggelser og katastrofer, har byenhaft en markant fremgang helt tilbagefra bronzealderens afslutning. Tæt vedstedet, hvor sølvskatten blev fundet,stod en at byens væsentligste bygnin-ger. Denne bygning har formentligværet ca. 20 x 40 m i omfang - ogdens mure, som er bevaret op i storhØjde, var lavet af store kampesten.Udgravningen har afsløret at dennebygning allerede var gammel, da søl-vet blev begravet i nærheden - og atden formentlig var i brug mindst 100 årefter. Bygningens funktion er endnuikke fastslået. Det er klart, at detkrævede en aktiv offentlig administrati-on at få så stort et hus bygget og vedli-geholdt. Derfor er det også vores anta-gelse, at huset har haft flere forskelligeofficielle formå|. Det var denne admini-stration, som formentlig også regulere-de og organiserede den økonomiskeinfrastruktur og til gengæld selv havdeudbytte af at holde handlen igang.

Udgravningens leder, E. Stern,mener at det folk, som stod for dennehandel var fønikerne. Tyrus, Sidon ogByblos var de kannanæiske byer, somvar mindst berørt af de ødelæggelser,som 'havjolkene' fra vest og invasio-nen al israelittiske og aramæiskestammer fra øst havde forårsaget.Prof. Stern mener at disse byers ind-byggere hurtigt havde udnyttet detvacuum, som var opstået i det 11 . årh.- efter det mere generelle kollaps i det12. årh. og forud for de stærke israelit-trske og aram€eiske kongedømmer.som opstod i det 10. årh. f.Kr. De brug-te dette vacuum til at udvide deres ter-ritorie sydpå langs kysten ind isøJol-kenes område. Stern mener også aldet var på den samme tid, at den føni-kiske civilisation formåede at få fod-fæste på Cypern. Disse begrænsedetogter var formentlig forløbere for denlangt større handelsaktivitet, som føni-kerne (og deres allierede David og Sal-omon) vovede sig ud i det 10. årh. - ogtjente som springbrædt for den langtstørre offensiv i det 9. og 8. årh., hvorfønikerne etablerede kolonier rundt

:

-A.X-FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Næste nr.af TEL

udkommermidt ijuni

- Medberetningen om,

hvordan byenBethsaida

blev fundet...

Så længe lager haves

TEL'93 nr. lmed rekonstruktionstegningaf Tempelbjerqet

TEL'96 nr. 1

med rekonstruktionsteqningaf Jerusalem ar 30 e.Kr.

22 tidligere numre af TEL

(excl. nr. 1/90. 2/91.4/93. 1/95-ldso gt)

Ttf. 7593 0353Bjergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

|:: '

Skitse over omhde D2. hvor krukken blevfundet. Den et lavet ved sæsonens afslul-ning. (udlant af L Sharon)

angs lvliddelhavets kyster - og udenfor.lnteressant nok nævner den vigtig-

ste udenom-bibelske historiske kilde tilJern 1 perioden også Dor i relation tilsolv-transaktioner med både Egypten,

Fønikien og Cypern. Det er den egypti-ske beretning om Wen-Amon - der tra-ditionelt dateres ca. 100 år tidligereend dette ars sølviund - som gengrveren egyptisk præsts oplevelser underhans rejse til Byblos for at kobe træ.Wen-Amon medbragte 5 dbn (lldt nrn-dre end 1 kg) guld og 31 dbn sølv (ca.

2,8 kg) som betaling for træet. Dissepenge blev stjålet imens han var gæsthos Beder, Sikilernes konge (sikilernevar et af sø-folkene), der netop boede i

Dor. Wen-Amon mistænkte sin vært forat have noget at gøre med roveriet -og fast overbevist om at man gor modandre, som man vil, at de skal goremod en - tog han afsted fra Dor med30 dbn sølv fra Beders kongelige skat-kammer. Selvfolgelig blev Beder vredover dette roveri, og han sendte en flå-de på 11 skibe ud for at fange Wen-Amon på hans flugt til Cypern.

lmens selve bereiningen ikke direk-te har noget at gore med solvskatten,som er fundet i Dor, gengiver den for-mentlig den tids situation, hvor degamle empirier, bøjede, men endnuikke knækkede, kæmpede for at holde

Krukken med indhold. elter at den er blevetdell men for det altsammen blev rcnset.(Fato: L Sharon)

kontakten med deres leverandører afrdvarer - imens de imodesd den nyesamfundsorden. De nye handelsmag-ter var samtidig ved at indordne sigefter de gældende handelsreqler. sade langsoml ophorte med soroveri oguorden og ordnede sig med diplomatiog storre handelsdrift.

oversæt. kws

Hvod skete

Af cand. teol. Knud W. Skov

lndledning

asor er med sine 80 ha. denstørste udqravninq fra bibelsktid i lsrael. Helt tilbage i det

andet årtusinde f. Kr. anslås byen athave været befolket af ca. 20.000 ind-byqqere, hvorfor den også har væretden største og vigtigste by i hele områ-det. Dens størrelse og strategiske pla-cering på handelsruterne mellemEgypten og l\4esopotamien gjorde dentil den'lørende blandt alle disse kon-gedømmer" (Jos. 11.10). lsraelitterneserobring af Hasor åbnede for dereserobring og bosættelse i Kanaans

land. Byen blev genopbygget ogbefæstet under kong Salomo ('1. Kong.9,15) og oplevede en storhedstidunder kongerne Akab og Jeroboam ll,indtil den blev endelig ødelagt af assy-rerne (2. Kong. 15,29 i 732 t.Kt.).

Hasor består af to hoveddele: Denøvre by (byens akropolis) og nord forden, den nedre by (det befæstedeområde). Hasor var i sin storhedstidformentlig ca. 10 gange så stor, somJerusalem var på kongerne Davids ogSalomos tid.

Det kanaanæiske Hasor

Forste gang der var bosaettelser paHasor - i det 3. årtusinde f. Kr. - var de

begrænset til byen øvre del. Den nedredel blev formentlig først bebygget ogbosat i det 1B årh. f . Kr. (Mellembron-ze-alderen). Helt frem til begge byensto dele blev udsat for en gennemgri-bende ødelæggelse i det 13. årh. LKr.var de begge beboede.

Det kanaanæiske Hasor nævnesflere gange i kilder andre steder fra.Første gang er i det 19. årh. i en egyp-tish [orbandelses-tekst. Haso' er ogsa- som den eneste af de kanaaanæiskebyer - nævnt i arkiverne fra l\,4ari vedEufrat{loden. De hører hjemme i det18. årh. f. Kr. Mari-arkiverne og viserklart Hazors betydning, rigdom og delangtrækkende handelsmæssige f or-bindelser, der udgik fra Hasor. I de tav-ler. der blev fundet ved El-Amarna i

Egypten (fra det 14. rh. f.Kr.) er der fle-re referencer til Hasor, ligesom den ind-går ioptegnelserne fra de militærkam-pagner, som de egyptiske faraoner gen-nemførte i det 15.-14. århundrede f.Kr.

lfølge de bibelske beretningeranføde Jabin, kongen af Hasor, denkoalition af kannanæiske byer, dermødte israelitterne under ledelse afJosua. lsraelitterne vandt slaget ogefterfØlgende blev Hasor jndtaget, altgods blev lagt i band - og byen brændt(Jos. 11,1-12).

los '11,1O-12

Derefter vendte Josva om og indtogHasor og huggede dens konge nedmed sværd. - Hasor var tidligere føren-de blandl alle d6se hongedommer.Alle, det var ibyen, huggede de nedmed sværd og lagde band pa dem. saikke en levende sjæl blev tilbage: ogJosva brændte Hasor ned. Alle dissekongebyer med deres konger indtogJosva: han slog dem med sværd oglagde band på dem, sådan som Her-

opa asor

rens tjener Moses havde befalet.En anden gang, da israelitterne

måtte kæmpe mod kongen af Hasor, erbeskrevet i Dommerbogen kapitel 4.Denne gang var det under dommerenDebora, og kampen stod mod Hasorshærfører Sisera. Hasors hær tabte sla-get - og Hasor kom under israelitternesherredømme. Der er lundet spor afbrand og ødelæggelse forskellige ste-der i udgravningen af Hasor. Mange viltillaegge den Josuas triumf - andrekampene under Debora. Det er endnufor tidligt at konkludere på det.

Det israelittiske Hasor

Under israelitterne blev bosættelsen afHasor igen begrænset til den øvre by.

Desværre er der kun meget få fund fraden israelittiske dommertid. Det vigtig-ste er en kultisk offerhøj. Den 6 kam-mers port og dobbeltmur (kasemat-mur), der af de fleste dateres til d. 10.

årh. f.Kr. kan formentlig tilskrives kongSalomo (1. Kong. 9,15). Under hansherredømme var det kun den vestligedel at den øvre by. der var beboet.Under kong Akab, i midten af det 9.

årh. f.Kr., blev beboelse igen udvidet.Byen blev yderligere befæstet, så heleden øvre by var befæstet af en solidmur. Desuden organiserede man bådeet lagerhus, en indre fæstning og et

...-'l-/'-.'.-i..\

nyt vandsystem i denne periode.Hasor blev igen og igen ødelagt

under bade de aramæiske og assyfl-ske togter ind over lsrael. Byen blevendelig ødelagt af assyrerkongen Tig-lat Pileser lll. som i732 f.Kr. erobredehele Galiæa (2. Kong. 15,29), idettogt, der skulle blive begyndelsen tilenden på Nordriget lsrael.

Hasor opnåede aldrig senere denbetydning, som det havde haft. Opgennem århundrene fra det 7. til det 2.

årh. f. Kr. bestod beboelsen kun af detlille fæstningsværk, der var blevetopført i den vestlige ende af den øvreby.

Den sidste historiske reference til

Hasor finder vi i Makkabæerbogen (1.

Makk. 11 ,67) Her forteelles, at ypper-stepræsten Jonathan kæmpede modseleukidernes Demetflus i 147 t.Kt. på

sletten neden for Hasor.I dag er Hasor en af lsraels natio-

nalparker.

Deltag itcl g r. u v nirtfg7Du kan stadig nå at komme med påudgravningen på Hazor i1997.

u kan deltage i flg. perioder: 24.6- 15.7 og 15.7 - 5.8. Dvs. du kanenten deltage i 3 eller 6 uger. Det

lorventes, at der i begge perioder vilvære deltaqelse af en person fra SBASbestyrelse.

Prisen er US$ 220.00 / uge excl. rej-se, transport i lsrael og forsikring. Dergives kr.300,00 itilskud til SBA-med-lemmer.

Amnon Ben-Tor, udgravningslederen,meddelte os omkr. 15.2., at han gerneser ca. 10 danskere på udgravningen,men at der på det tidsppunkt kun var 1

tilmeldt. Derudover var der tilmeldt ca.100 deltagere fra andre lande - og derer plads til max. 120 deltagere. Interes-serede skal derfor skynde sig for at fåplads. Kontakt Annette Wiuff Christen-sen på tlf. 86 19 00 48. Hun kan ogsågive information om de andre udgravnin-ger, SBA formidler kontakt til i dennesæson.

yrnaAf Hans P Pedercen, fortatbr

oldtiden hædredes Efesos og Smyr-na med betegnelsen 'loniens øjne'.lvledens Efesos'ruiner nu blot vidner

om tidligere tiders storhed, er Smyrna,der ligger omkring 80 km nord forEfesos og som siden 1929 har heddetlzmir, en spillevende og charmerendemillionby i rivende udvikling.

Kulturelt arnested

Det ældste Smyrna blev grundlagtomkri.rg ar 3.000 f. Kr. r Bayrakl (Tepe-

kule tumulus) på bugtens nordligebred. Det ældste Smyrna havde en lillebeskyttet havn, og husene var byggetpa k|pperne. Byens rivende udvikJinggjorde den til et af Vestanatoliens kul-

turelle centre, ligesom det berømteTroja i nord. Arkæologiske udgravnin-ger i Bayrakli foretaget af universitetet i

Ankara og The British Archeology lnsti-tute har blotlagt huse og forskelligegenstande af historisk v€erdi, bla. ler-krukker, skåle og badekar.

Smyrna, der gjorde krav på at værefodeby for Homer, "digtekunstensfadef , og sandsynligvis ophavsmandtil llliaden og Odysseen, blev ifølgegrækeren Herodot,'Historiens fadea'i384-425 l.Kt.) erobret omkring år 800f . Kr. af den græske folkestammelonerne. Den fik Smyrna til at blomstrepa en sadan made. at Dyen i det 7.

århundrede f. Kr. havde sin guldalder.I år 688 f. Kr. blev Smyrna indtaget

og plyndret af lyderkongen Alyattesden lil fra Sardes. Senere, i år 546 f.

På museet i Selcuk llndes dette ansigt i marmor. som formodes at gengive Alexanderden Stores feltherre, Lysimachos (360-281f.Kr.). der genopbyggede Smyrna pa skra-ningerne af Pagosbjerget. (Foto: Hans PPedersen)

Kr., kom Smyrna under persisk herre-dømme ito århundreder.

"Den skønnesteaf alle loniens byer"

Først omkring år 330 f. Kr. gav Alexan-der den Store sine feltherrer Antiqonos(316-301 f.K0 og Lysimachos (360-281f.Kr.) befaling om at genopbygge byenpå skrånrngerne af Pagosblerget. Frada af blev Smy,ns 211ur en af Lilleasi-ens skønneste og rigeste byer ogbeskrives af geogralen Strabon fraAmaseia i det første århundrede e. Kr.i hans "Geoorafi (XlV,l):

"Dei ældre Smyrna la tyve sladierfra det nuværende. Da de indfødtelydere havde lagt byen øde, boedesmyrnæerne omtrent i fire århundrederi ubefæstede smabyer. indlrl endeligAntigonos og efter ham Lysimachos

lkke Iangt lra lzmirc gamle bydels talrige smalle og krogede bazargader, ligger ruinerne afden rcmerske agora. Ved agoraens nordside star endnu resterne af en 160 m lang toetagesbasilika med velbevarede hvælvinger og sojler med korinthiske kapitæler. (Foto: Hans PPedercen)

igen hævede denne by, som nu er denskønneste af alle loniens byer. En delaf byen ligger på det befæstede bjerg,men den største del nedenfor dette oqomkring havnen med Kybeletemplet oggymnasiet. Gaderne er så vidt muligtanlagt isnorlige retning og vel brolag-te, og store firkantede buegange pry-der de lavere og højere dele af byen.'

lordskælv - oB BenopbygninBUnder romersk herredømme mellem27 t.Kt. og 324 e. Kr. oplevede Smyrnaendnu en blomstringsperiode. Agora-en, stadion og teatret på Pagosbjergetstammer bl.a. fra denne periode.

I år 17 e. K(. blev Smyrna og flereandre lilleasiatiske byer ramt af detvoldsomste jordskælv i oldtiden. Denromerske historiker Cornelius Tacitus(55-120 e. Kr.) beretter herom i sine"Annaler'(11,47). Smyrna blev dog gen-opbygget, og endnu i det 2. århundre-de e. Kr. priste den berømte græskeforfatter og geograf Pausanias byensskønhed.

I år 178 e. Kr. ødelagdes Smyrnaigen af et mægtigt jordskælv, som lag-de byen igrus. Den blev imidlertidgenopbygget af den romerske kejserMarcus Aurelius (121 -180 e.Kr.) ogifølge den græske filosof Philostratos(170-245 e. Kr.) kunne ingen af Euro-pas byer måle sig med Smyrna.

Adskillige gange siden har Smyrnaværet hjemsøgt af såvel jordskælvsom brande, sidst iforbindelse medden græsk-tyrkiske krig i 1922 hvor totredjedele af byen blev ødelagt af enk€empebrand.

I århundredernes løb har byen tilli-ge været udsat for fuldstændige ellerdelvise Ødelæggelser af lydere, arabe-re, byzantinere, tyrkere, korsfarere,osmanner, venetianere og grækere.l\,4en hver gang har byen rejst sig igenaf grus og aske, og idag har lzmir(Smyrna) Tyrkiets næststørste havn oger Tyrkiets tredjestØrste by medomkring 3,5 mio. indbyggere.

Levn fra"loniens krone og Asiens pryd"

I dagens lzmir er der ikke meget tilba-ge al det Smyrna, som i de førsteårhundreder e. Kr. rivaliserede medEfesos og Pergamon og som af deromerske lorfattere kaldtes for "lonienskrone og Asiens pryd". Ligeledes lin-des der kun få levn fra de følgendeårhundreder, hvor Smyrna vedblev atvære en af Lilleasiens mest belyd-ningsfulde byer.

På toppen af Pagosbjerget, hvorfrader er en storslået udsigt ud over detmoderne lzmir, kan man stadig betrag-te resterne af et byzantinsk citadel,hvis fundament stammer fra Antigonosog Lysimachos tid. lnærheden findessparsomme rester af det antikke teaterog af stadion.

Statsagoraen

Nordvest for Pagosbjerget, ikke langtfra den gamle bydels talrige smalle ogkrogede bazargader, ligger ruinerne afden romerske statsagora som genop-førtes på kejser lviarcus Aurelius'tid.Eftersom agoraen senere blev brugtsom kirkegård er den bevaret for efter-tiden. På agoraen, der var omgivet afsøjlegange, ligger idag en rækkespredte marmorf ragmenter f ra romersk

tid og fra en senere byzantinsk kirke.Ved agoraens nordside står endnuresterne af en 160 m lang to-etagesromersk basilika med velbevaredehvælvinger og nogle søjler med ko-rinthiske kapitæler. Basilikaen menesat stamme f ra tiden umiddelbart efter178 e. Kr. lkke langt herfra fandtarkæologer under udgravninger i 1932-41 nogle romerske statuer af frugtbar-heds- gudinderne Demeter og Artemisog af havguden Poseidon. De menes i

følge den tyrkiske arkæolog dr. MusaBaran at have udsmykket et alter tileg-net en række guddomme. Nu findesdisse statuer ligesom andre fund fraantikkens Smyrna på lzmirs arkæologi-ske museum. l\,4useet rummer desudenen række interessante fund fra bl.a.Etesos. Pergamon. Sardes. Tralles.Milet og Laodikea.

På agoraen findes t dag en række spredte marmoiragmentet og denne kamplystne love imarmor. (Foto: Hans P. Pedercen)

Frygien.,ra_/ \. . Tyatira I

" a O(. .su'{f,,"a[ri" Antiokia.3gW L""di::;YZ''i.,o.,1-.$..'Efesi?A ___/- l,lsldlen\ -;-.=ff" pamfvlien

) c,r.. o\u;ret , "';,t;,r;;'

o d 0'*"""- bffif,r.Lykien

Prægtig bogibelens Verden ' er titlenpå en bog, der i 1995blev udgivet på forlaget

Chr. Erichsen. Bogen er i februarkommet på bogudsalg, så den kankøbes hos enhver boghandler udover landet. Samtidig har SBASbestyrelse vurderet, at den har ensådan kvalilet, at den også skalkunne købes via os. Prisen erkun 129,00 + porto og eksp.

Bogen giver et formidabeltgodt indtryk af de forskellige vilkår,som Bibelens mennesker levedeunder. Den rummer et væld afkortskitser og illustrationer, somåbner for en bedre forståelse af debibelske teksters indhold og dyb-de. Bogens udgangspunkt er, atde bibelske beretninger skallæses som skildringer af den tid,de selv påstår at skildre. Derforgiver den en grundig og fin skil-dring af Abraham - i den periode,Bibelen angiver som han tid.Sådan gør den med en lang ræk-ke bibelske beretninger. Desudeninddrager bogen alle de kendte ogmindre kendte ikke-bibelske kildertil at belyse den bibelske historie.Alt ialt en flot og særdeles brug-bar bog for den interesseredebibellæser. Det eneste minus vedbogen er, at den også går ind i reli-gionshistoriske overvejelser omjødedommens og kristendom-mens opståen.

kws

Bibelens VerdenRoberta L. HarrisChr. Erichsen, København N.

Et pragtstykkeom lsrael

eg åbnede den store, tungebog og var totalt solgt. Den bogskulle med i bagagen uanset

vægt og pris! Et pragtstykke på290 sider med et væld af flotte bil-leder. Bogen indeholder følgendekapitler:

Forord:En billedsymfoni af dobbeltsidesfotos.

Det Hellige lands h istorie:lnddelt efter arkæologiske tidspe-rioder og rigt illustreret med fund.Historien fores frem til det moder-ne lsrael.

Historiske kortog gamle tryk:Det ældste kort er f ra år 385 e.Kr.De gamle tryk er David Bobertssmukke tegninger fra Jerusalem.

lsrael fra luften:Flotte luftfotos og tekster, der viserde store variationer idet lille land.

lerusalem af gu ld:Byens mange sider; bl.a. historie,mennesker, bygninger, religioner.

En historisk rejsegennem det Hellige Land:Besøg i ord og billeder på 20 vigti-ge bibelske og arkæologiske ste-der.

Bogen er på engelsk, men ogsåuden kendskab til sproget kanman nyde den. Det er en smukbog, som jeg aldrig vil blive træt afat blade il

Ninna T. Basmussen

lsael - Splendour of the Holy LanciSarah KochavSteymatzky Ltd., lsrael

Evolutionslærenanfægtet

orfatteren Poul Hoffmann haraldrig været bange for at vovepelsen med en provokerende

og anderledes tilgangsvinkel tilden etablerede videnskab. l\,4ed

udgivelsen af "Dinosaurerne ogsyndfloden" har han kastet nyt vedpå bålet til afbrænding af udvik-lingslærens teorier.

Hoffmann gengiver en langrække forskellige beretninger omforekomster af dinosaurer i detteårhundrede. lsiq selv er detspændende beretninger - der des-værre ikke har mulighed for efterprøvelse af videnskabelig karak-ter. Netop der ligger også en afHoffmanns pointer - at videnska-ben må erkende sine svaghederog derfor også give rum for øjen-vidneberetninger som disse. Hvisen eller flere af de øjenvidneberet-ninger har hold i virkeligheden,mener Hoffmann at hele grundla-get for de nærmest uanfægteligeudviklingshypoteser rokkes.

Hoffmann tager læseren medpå en spændende tur ud i de mær-kelige dyrs verden. Han angiversine kilder i noterne bagerst i

bogen, men lægger intet sted skjulpå, at bogen er blevet til som enrække foredrag - og ikke som etvidenskabeligt indlæg ien dabat.

kws

Dinosaurerne og syndflodenPoul HotfmannLohses Forlaq, Fredericia

Anr,e oLoGIENSPpnrooen 2

. , ti

Oversigt over de arkæologiske perioderi lsrael: Ældre Bronzealder

Af Nicolai Winthe r- Nielsen,theol. dr., Kbh. NV.

andsbysam{und og agerbrugudvikledes over hele Den næreOrient i stenalderen. Stenredska-

ber blev anvendt i alle senere perioder,men i århundrederne forud for bronze-alderen fremstilledes de lørste gen-stande af kobber. De lØrste økser albronze, en legering af kobber og tin,laves i EBIV/MBl-perioden.

I den første lase al bronzealderen(EBl: 3400-3100) levede befolkningen i

små, ubelæstede landsbyer. Den mestudbredte hustype havde en afrundetendevæg. De kendes lra lvlegiddo(stratum XIX), hvor der også var etdobbelt-tempel med guder, figurer ogstenstølter.

I det sydlige Kana'an er der mangefund af egyptisk oprindelse. I Tel Eraniog Arad findes den egyptiske faraoNarmers navnetræk på krukker ogandre lersager (grundlæggeren aldynasti 1).

Den næsle lase (EB ll-lll: 3100-2350) indvarsler grundlæggelsen af delørste byer. Denne urbanisering skyl-des en ny befolkningstilvækst og over-skudsproduktion. De fleste byer grund-

lægges, hvor der er land, vand og vej,men det er ikke tilfældet i et-Tell(Aj),Jarmut og Arad. En kæde al EBll-bo-pladser indgår i en transitrute mellemSinajhalvøens miner og Sydlandet.

lArad og Megiddo bygges storemure al marksten med hestesko-for-mede tårne i murkæden.

I Jarmut og et-Tell(Al) bygges basti-oner foran murene, i andre byeropløres der jordvolde Ioran murene.

Der er en glidende overgang tilEBlll perioden, hvor llere byer lorla-des, bl.a et-Tell(Aj) og Tell-el Farah(Nord). Andre byer belæstes og derbygges store porte. Det vidner om dentiltagende ufred ved periodens slut-ning.

Den efterfølgende periode er enovergangslase mellem ældre og Mel-lemste Bronzealder (EBIV/MBl: 2350-2000). De gamle storbyer ligger Øde

hen, men enkelte lever videre somsmå landsbyer. I stedet grundlæggesen mængde ubefæstede landsbyer i

Sydlandet og Sinaj. De udgør regiona-le kvægnomade-kulturer med et beg-rænset landbrug. Befolkningen borottest i hytter.

Oppe idet centrale Kana'an lindeshovedsagelige udhuggede klippegrave

med rige våbenfund. Hustompter ken-des kun fra enkelte steder som Be-faimdalen og Megiddo.

Bibelens tidlige kronologi lorudsæt-ter, at Abraham levede på denne tid.Bosættelsesmønsteret kan lorklare,hvorfor han rejste ned til Sydlandet (1

Mos 12,9). Det var det beboede områ-de på denne tid.

Det er umuligt med sikkerhed atudpege reslerne af Sodoma og Go-morra. Øst lor Det døde Hav i Jordanblomstrede Bab-edh-Drah og fire andrebosæltelser i EBll-lll. Arkæologermener, at kulturen derovre varede læn-gere end vest for floden. I så lald kandisse byer være rester fra byerne i lMos 14. I

NAVN FORKORTELSE DATERING

Ældre Bronze(Early Bronze Age) EBI

EB II

EB IIIEB IV/MBI

3400 - 20003400 - 31003100 - 26502650 - 23502350 - 2000

nil"Hansenrtte

/T BAs lorretninosfører Hans\ ttunsen blev iianuar gift ogJftyttede i den forbindeise tilSilkeborg.

Derfor skal al kontakt vedr.økonomi og abonnement fremo-ver gå til fØlgende adresse:

Hans HansenLollandsgade 168600 SilkeborgTtf. 86 80 17 48

IL

Ron WyattVed r. a rti kle n " Forv eksl i ng f rabe des ! "

i TEL, dec. 96

orveksling Frabedesl SBA frabe-der sig forveksling med 'lnteressegruppen for Bibelsk Arkæologi'.

Det samme gor SDA, Syvende DagsAdventisterne. Jeg er præst i SyvendeDags Adventistsamfundet og sætterstor pris på TEL og betragter det somet sobert og velfunderet arkæologisktidsskrift. Vi som syvende dags adven-tister onsker ikke på nogen måde atmedvirke til oppustede ballonsensationer, og vr kan sige os fra fra Ron Wyattog hans arbejde, som vi intet har medat gøre. På allerhojeste hold ved vortuniversitet St. Andrews Universtiy harvi taget afstand fra hans påstande. I

vort norske medlemsblad har derværet \raltiqe qendrivelser af hanspåstande, senesl i Adventnytt, Januar'1997 af vor formand for adventistsam-fundet i Norge, Floger Robertsen.

Savidt vi har (unnet elterspore. er

aaa

Ron Wyatt kke adventist, selv om etpar adventister muligvis stotter op omham. Vi som et trossamfund interesse-rer os meget for bibelsk arkæologL,men kun på sund velfunderet viden-skabelig basis. SDA siger dedor somSBA i denne sag:

FOBVEKSLING FRABEDES.

mvh. Villi Basmussen. Naestved

Fra redaktionen takker vi for dennekommentar. Den bringes til afklaringaf evt. misforståelser. Redaktionener i besiddelse af det materiale, somV. Rasmussen refererer til. Samtidigvil vi gøre opmærksom på, at SDAkan betyde to torskellige ting. Detene er Syvende Dags Adventisterne,som nævnt oventor. Det andet erSammenslutningen af Danske Ama-tørarkæologer. Mere om de sidsie i

et senere nummer af TEL.kws