#03

Denne udgave af Teknikeren har

høj gemmeværdi. Med den tages

hul på en helt ny epoke, med nyt

design og nye artikeltyper. Siden

Teknisk Landsforbund første gang

udsendte Teknikeren i 1929, er

Teknikeren blevet moderniseret

med jævne mellemrum. Som alle

andre medier er Teknikeren nemlig

en levende organisme, der skal

afspejle tiden.

Læs også redaktørens klumme

side 2

Nummer/år: 09/83

Nummer/år: 04/05Nummer/år: 06/00

Nummer/år: 12/90

Nummer/år: 03/09

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

Nummer/år: 03/09

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal: 0

kr

.

#03

Denne udgave af Teknikeren har

høj gemmeværdi. Med den tages

hul på en helt ny epoke, med nyt

design og nye artikeltyper. Siden

Teknisk Landsforbund første gang

udsendte Teknikeren i 1929, er

Teknikeren blevet moderniseret

med jævne mellemrum. Som alle

andre medier er Teknikeren nemlig

en levende organisme, der skal

afspejle tiden.

Læs også redaktørens klumme

side 2

Nummer/år: 09/83

Nummer/år: 04/05Nummer/år: 06/00

Nummer/år: 12/90

Nummer/år: 03/09

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

Nummer/år: 03/09

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

0k

r.

3

Gitas BLOG

vidsTe du?At studerende kan

blive medlem af Teknisk Landsforbund for:

0k

r.

16Farvel jobMange frygter at blive fyret på grund

af krisen. TL kan hjælpe dig, hvis du

mister dit job.

7 33Landet RundtNY KALENDER

TL’s arrangementer

og kurser. Find dit

lokalområde, og sæt

kryds i kalenderen

46I Absalons maveI to måneder arbejdede system

software engineer Erlo Haugen

på korvetten Absalon.

24Maddetektiven På razzia med Theresa Kjær

Rasmussen fra Fødevare-

kontrollens Rejsehold.

04 TL Nyt fra din fagforening

08 Arbejde Inspiration til dit arbejdsliv

11 Gæt et skrivebord

16 Farvel job16 De unge er mest bange

18 Opsagt – og hvad så?

20 Så fremad efter fyring

22 Tivolis nye forlystelse

24 Fødevarekontrollen24 Maddetektiven minut for minut

28 Humbug med knivskarp præcision

30 Tæt på en branche: Vindmølleindustrien

33 Landet rundt – ny kalender

41 183 mangler praktikplads

44 Studie

46 I Absalons mave

52 Design

54 Byggeri

56 Teknik

59 Nyt job

11Gæt et skrivebordBlonder eller lommeregner?

e dustuderen

blive mdsforbun

11

4

Overvejer du at skifte job? Så er Teknisk Landsforbunds nye værktøj

”LønTjek” måske noget for dig. Her kan du sammenligne din nuvæ-

rende løn og arbejdsvilkår med forholdene i et nyt job. Det er muligt

at sammenligne bl.a. løn, arbejdstidsforhold, ferie, betalt frokost

samt mere indirekte løndele som f.eks. fri bil, telefon og avis. Du kan

sammenligne vilkår som uddannelse, længde af barsel og seniorord-

ninger. Du finder LønTjek under Mit TL: https://tlmedlem.tl.dk. Her

finder du også Lønberegneren, hvor du hurtigt kan tjekke, om du får

nok i lønningsposen.

Generalforsamlinger 2009 TL’s lokalafdelinger har i marts afholdt årets generalforsamlinger,

hvor alle medlemmer kan deltage. Hvis du ikke nåede frem, og er

nysgerrig på at få mere at vide om, hvad der rører sig i dit lokal-

område, kan du bl.a. læse afdelingernes beretninger på www.tl.dk.

Du finder frem til din lokalafdeling under menupunktet ”Afdelinger”

nederst på forsiden.

På skolebænken igenEn række nye kompetenceudviklingsfon-

de inden for det private overenskomst-

område giver mulighed for tilskud til ef-

teruddannelse. Du kan således få betalt

op til to ugers selvvalgt uddannelse om

året, hvis du hører under overenskom-

sterne Dansk Byggeri, TEKNIQ, Dansk In-

dustri eller Dansk Textil & Beklædning.

Du kan bl.a. få tilskud til kursusgebyr,

kursusmaterialer og transport/opholds-

udgifter, og du kan få løntabsgodtgørelse,

der dog højst kan udgøre 85 procent af

din aktuelle løn.

...lyder det, da vi får fat i Thomas

Isager. Han er en af to TL-medlem-

mer, der vandt i lodtrækningen af

to gavekort på 5.000 kroner efter

at have indberettet til årets lønsta-

tistik. For den heldige vinder falder

pengene som en kærkommen

gave.

”Jeg er i gang med at få lavet

badeværelse, så der kan jeg godt

bruge nogle penge,” fortæller Tho-

mas Isager. Han bruger selv lønsta-

tistikken, når han skal forhandle

løn på arbejdet.

”Jeg har brugt statistikken til at

se, hvor jeg skal ligge lønmæssigt,

når jeg har forhandlet løn på min

arbejdsplads,” lyder det fra Thomas

Isager, der udvikler hardwareløs-

ninger til olieproduktplatforme. Per

Munk Madsen var den anden heldi-

ge vinder af et gavekort.

Læs mere om mulighederne for at

komme på selvvalgt efteruddannelse

på tl.dk:

5

NU ER FERIEN DIT ANSVAREn ny bekendtgørelse, der trådte i kraft i marts, betyder, at

du ikke længere skal have din arbejdsgivers underskrift på dit

feriekontobevis fra FerieKonto. Nu er det kun dig selv, der

skal skrive under. Selvom det måske nok er blevet lidt lettere

at sende feriekontobeviset af sted, så er Teknisk Landsfor-

bund stadig betænkelige ved ændringen.

”Nu hæfter arbejdsgiver ikke længere for, at du rent fak-

tisk holder din ferie, og dermed risikerer vi i højere grad end

før, at folk udfylder feriekontobeviset uden at holde ferien,”

fortæller Byrial Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund, der

vil holde øje med, om ændringen af bekendtgørelsen medfø-

rer problemer.

En webpoll på tl.dk med 637 deltagere ( 30. marts) viser,

at 29 procent ikke kan nå at holde al deres ferie inden 1. maj

i år.

Du kan få svar på de mest almindelige spørgsmål om ferie

og fritid på:

fra teaterfolk94,5 procent stemte ja til den nye overenskomst på Statens område, som

omfatter teknikere og produktionsledere på landsdelsscenerne i Odense,

Århus og Aalborg Teater, Den Jyske Opera, Folketeatret.dk samt scenerne i

Københavns Teater. Den nye overenskomst, som dækker perioden 2008-11,

giver pæne lønstigninger på op til 1.700 kr. pr. måned, en forøgelse af pen-

sionsbidraget samt forbedrede beregninger af anciennitet.

TL vinder sag om museskade Efter en lang sej kamp har et medlem af Tek-

nisk Landsforbund fået anerkendt en muse-

skade som en arbejdsskade. Teknisk assistent

Helle Thisted, 46 år, kan se frem til erstatning

for den skade, hun pådrog sig i 2004 i forbin-

delse med sit arbejde som produktionsplan-

lægger på virksomheden Jokan Systems A/S.

Arbejdsskadestyrelsen lagde i sin afgørelse

vægt på, at skaden har en klar diagnose (ten-

nisalbue), og at sagen er veldokumenteret.

Teknisk Landsforbund har ført ca. 350 sa-

ger om museskader for medlemmer. Heraf er

kun tre blevet anerkendt som arbejdsskader.

6

Inge Marie Wolff53 årSønderborgTeknisk Designer i Sønderborg Kommune

Krisen gjorde, at jeg i januar sidste år blev sagt op i det

arkitektfirma, hvor jeg arbejdede. Ordreindgangen svig-

tede. Det var lidt af et chok, og det er aldrig sjovt at

skulle søge nyt job, når man er tvunget til det. Jeg arbej-

der lige nu i et vikariat, men der skal også spares, så det

er meget usikkert, om det kan forlænges.

side 7

Kasper Østerballe24 årGråstenProduktionsteknolog (dimittend fra januar 2009), pt. ledig

Krisen har gjort, at jeg som nyuddannet har meget

svært ved at finde job. Selvom jeg søger bredt, så

mangler jeg erfaringen. Det er da nedtrykkende, at

jobsituationen er, som den er, men jeg fortsætter

med at søge job. Jeg har heller ikke noget imod at

søge job andre steder i landet, så det er ikke geogra-

fien, der begrænser mig.

Peter Koch41 årSønderborgBygningskonstruktør i Arkikon, Sønderborg.

Vi kan godt mærke krisen på arbejdet.

Der kommer ikke så mange ordrer ind

som før, og vi må kæmpe mere for at få

dem, vi så får. Lige nu har vi ordrer til det

næste halve års tid, og så må vi se. Der er

blevet fyret et par stykker på mit arbejde

på grund af krisen, og det er da psykisk

belastede ikke at vide, hvor man står.

Hvordan påvirker

krisen dig?

7

Krisen kradser i mange af landets virksomheder netop nu og

det betyder, at også du kan blive stillet over for ”tilbuddet” om

at gå ned i løn. Formål: At være med til at redde din arbejds-

plads. Allerede her bør alarmklokkerne ringe.

For det første har vi i Teknisk Landsforbund aldrig set do-

kumentation for, at én eneste virksomhed er blevet reddet

ved disse tiltag. Tværtimod har det kun trukket pinen ud. For

det andet risikerer du at forringe dine vilkår i betydelig grad.

Mere præcist kan det betyde, at din økonomiske situation

ved en eventuel efterfølgende ledighed kan være væsentligt

forringet. Blandt andet vil dine tilgodehavender i tilfælde af

konkurs, blive beregnet på baggrund af din aktuelle løn. Det

kan betyde, at du får langt mindre, end du har krav på fra Løn-

modtagernes Garantifond. Alene derfor er det ikke nogen god

idé at acceptere en lønnedgang.

Forhåbentlig er krisen midlertidig, men det er en lønned-

gang som udgangspunkt ikke. Selvom din chef måske lover

det højt og helligt, så har du ingen garanti for at stige til sam-

me løn, som du var på tidligere. Så et lille månedligt beløb, kan

nemt blive til en meget stor sum penge på lang sigt. Og hvem

er tjent med det?

Hvis du bliver ”tilbudt” en lønnedgang eller ser signaler i

den retning, så kontakt din lokale TL- afdeling. Vi har eksperti-

sen til at gennemskue økonomiske og kontraktlige konsekven-

ser af sådan et forslag. Du står stærkere med TL i ryggen!

Skulle ledighed ramme dig, er din lokale afdeling også be-

hjælpelig med at få hevet f.eks. manglende løn og fratrædel-

sesgodtgørelse hjem. Vi kan vurdere, om en opsigelse er sag-

lig eller ej. Og hjælpe dig godt på vej mod dit næste job med

tilbud om sparring og efteruddannelse.

Så tag dialogen med din TL-afdeling, så snart du oplever

usikkerheden. Og tag den inden du indgår nogen som helst

aftale, der ændrer dine ansættelsesvilkår!

Gita Grüning

Forbundsformand

Har du spørgsmål eller kommentarer? Skriv til Gita på ggr@tl.dk eller tl.dk - Gitas BLOG

gitas Blog

Hver anden dansker er parat til at gå ned i løn for at bevare

jobbet. 54 procent er parate til at gå mindst fem procent

ned i løn, hvis alternativet er en fyring. 26 procent er endda

villige til at gå 10 procent ned i løn. Det fremgår af en un-

dersøgelse foretaget af Zapera for LO’s ugebrev A4.

Den seneste krise og massefyringer har hermed udløst

et holdningsskred. Blandt de adspurgte funktionærer, hvor

Teknisk Landsforbunds medlemmer befinder sig, mener

seks ud af ti i dag, at det er i orden at indgå aftaler om løn-

nedgang. I 2004 var kun fire ud af ti enige i dette udsagn.

At den enkelte tænker ”redde, hvad der reddes kan” og

er villig til selv at give et bidrage, møder stor forståelse hos

arbejdsmarkedsforskerne. Men forskerne er enige om, at

lavere løn ikke løser de problemer, virksomhederne står

over.

siger bl.a. Jens Lind, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg

Universitet, til Ugebrevet A4.

Lars Andersen, Direktør i Arbejderbevægelsens Ehvervs-

råd, advarer mod aftaler om lønnedgang. Erfaringen siger

ham, at det ikke redder arbejdspladser. I stedet, mener han,

at efterspørgslen skal stimuleres gennem bl.a. offentlige in-

vesteringer, en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og så skal

jobmuligheder på det offentlige velfærdsområde udnyttes.

Kilde:

Zapera for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er foretaget den 3.-4. marts blandt

1.002 repræsentativt udvalgte danskere, herunder funktionærer, i arbejde.

ja59%

nej27%

ved ikke

Krisen har ændret synet på lønnedgangSynes du, der er i orden, at lønmodtagere indgår aftaler om lønnedgang for at redde arbejdspladser i Danmark?

2004 2009

ja40%

nej51%

ved ikke

Slut med ydelseskort i papirEr du på dagpenge, aktiveringsydelse eller efterløn, skal du være opmærksom på, at du fra den 20. april ikke længere får tilsendt et ydelseskort med posten. I stedet skal du indberette dine oplysninger til TL’s digitale Net-A-kasse – tl.dk/A-kasse – for at få udbetalt din ydelse. Første gang du skal indtaste oplysninger om dit eventuelle arbejde i perioden, er 24. maj.

Slut med ydelseskort i papirEr du på dagpenge, aktiveringsydelse eller efterløn, skal du være opmærksom på, at du fra den 20. april ikke længere får tilsendt et ydelseskort med posten. I stedet skal du indberette dine oplysninger til TL’s digitale Net-A-kasse – tl.dk/A-kasse – for at få udbetalt din ydelse. Første gang du skal indtaste oplysninger om dit eventuelle arbejde i perioden, er 24. maj.

8

I dag sælger de fleste

danske virksomheder kon-

krete produkter, men om

40 år går vi ind i ”transfor-

mationsøkonomien”, som i

højere grad handler om at

opfylde kundens personli-

ge mål og drømme – at

transformere kunden til

det, han ønsker at være.

Det skriver det elektroni-

ske tidsskrift Ledelseidag.

dk, som har interviewet

forfatteren og ledelses-

rådgiveren bag bogen

”The Experience Econo-

my”, Joseph Pine. I ”The

Experience Economy” fra

1999 beskrev han oplevel-

sesøkonomien, hvor kun-

derne ikke bare efterspør-

ger varer, men også

oplevelser. Nu forudsiger

Joseph Pine – godt nok

langt ude i fremtiden – at

oplevelser ikke er nok. Til

Ledelseidag.dk giver han

eksemplet, at fremtidens

golfspiller ikke bare beta-

ler den professionelle in-

struktør for et antal øvel-

sestimer – han betaler

ham for det handicap, han

ønsker at komme ned på.

Eller med andre ord, kun-

den betaler for at blive

transformeret til en bedre

golfspiller.

Få en bedre arbejdsplads – gratis!Er din chef synlig, og hjælper I en kollega, som bliver alvor-

ligt syg? Det Sociale Indeks er et dialogværktøj fra Beskæf-

tigelsesministeriet til at skabe en bedre arbejdsplads – og

det er helt gratis. Læs meget mere på

edre arbejdspla

”Alle meninger er lige vigtige.”!

Den personlige støjmåler

Teenagere ønsker stor selvstændighed i livet, men forventer

alligevel, at mor og far opfylder deres behov. Antropolog på

Copenhagen Business School Susanne Ekman sammenligner

mange moderne medarbejdere med teenagere. Det skyldes

bl.a., at arbejdet i dag ikke handler om ru tiner, men om individuel

selvrealisering, og alligevel vil vi godt have, at chefen bekræfter

os i, at vi gør det rigtige.

”På den ene side bruger man utrolig meget tid på at under-

strege, at man kan selv og vil selv, og man føler sig krænket,

hvis nogen griber ind i ens arbejde … Og på den anden side

har man en stor længsel efter en autoritetsfigur, der i detaljer

forholder sig til ens præstationer,”

siger Susanne Ekman til Ugebrevet A4.

Virksomheden skal sælge drømme

en!

”Fortæl om arbejdet til jeres medar-bejdere og kunder – på intranettet, hjemmesiden, i medarbejderbladet og i årsrapporten.”!

9

For mange år siden var lederen en

mand, som sad solidt placeret i en høj-

rygget læderstol og udstak ordrer til

sine underordnede. I dag har den mo-

derne leder mere til fælles med jonglø-

ren – han skal kaste nye ledelsesværk-

tøjer op i luften og helst gribe dem igen.

Her er nogle af de ledelsesformer, der

er mest oppe i tiden.

Værdiledelse – Samtidig med at verden

forandrer sig, er det blevet endnu vigti-

gere at holde fast i virksomhedens ker-

neværdier og at formulere nye.

Innovationsledelse – Værdierne må

dog ikke forhindre nye ideer i at blom-

stre, og derfor bliver mere og mere vig-

tigt at lederen tænker i innovation.

Mangfoldighedsledelse – I dag har

mange virksomheder fundet ud af, at

det er god forretning at have mange

forskellige typer medarbejdere og et

stort miks af kompetencer og kulturelle

baggrunde.

Klimaledelse – I takt med at isen smel-

ter på Grønland, er mange virksomhe-

der begyndt at tage klimaproblemet al-

vorligt. Flere ledere tænker nu i

klimastrategier, bæredygtigt byggeri,

grønne regnskaber.

Og så skal lederen også huske resultat-

ledelsen, personaleledelsen, foran-

dringsledelse, den strategiske ledelse,

sundhedsledelsen og meget, meget

mere.

Kilde Danmarks Statistik.

Kram fra chefenHvis din chef ser op til præsident

Barack Obamas ledelsesstil risikerer

du – eller har chance for – at få et

knus inden længe. Ifølge det ameri-

kanske nyhedsmagasin Time fik ni

mandlige medarbejdere for nylig et

kram af præsidenten, da de holdt

møde med ham.

1 ud af 10 danskere i arbejde er så stressede, at de risikerer at blive

syge af det. Det skriver Videnscenter for Arbejdsmiljø, som samtidig

har lanceret en stor kampagne mod stress. Mennesker reagerer for-

skelligt på stress, og nogle kan klare et højere arbejdstempo end an-

dre. Der er kortvarig stress, som når man er ved at komme for sent

til en flyver, og så er der den langvarige og skadelige stress, hvor

kroppen over lang tid ikke får lov at slappe af. På hjemmesiden

trivsel.arbejdsmiljoviden.dk er der flere informationer om kampag-

nen og meget mere viden om stress, bl.a. hvorfor trivsel på arbejds-

pladsen forhindrer, at man bliver syg af stress.

Du kan også tage en stresstest på Teknisk Landsforbunds hjemme-

side: tl.dk/stress

Syg af stress

Stresstest på tl.dk/stress

10

11

12

Hvordan er udsigten fra dit arbejds-

bord?

En stor have med masser af gamle

træer. Æbletræerne er helt fantastiske

i forårsmånederne.

Hvad sætter du mest pris på ved dit

arbejdsbord?

Pladsen! Jeg har en 5 meter lang

’bardisk’, hvor jeg kan brede mig.

Hvad er den mest personlige ting på dit

arbejdsbord?

En pose mandler.

Er du nogensinde faldet i søvn ved dit

arbejdsbord?

Ja! Vores indkøber skreg af grin en dag,

jeg kom ind på hendes kontor. Jeg havde

et fantastisk aftryk af min tykke strik-

trøje ned over kinden.

Hvis midlerne var ubegrænsede,

hvilken ny ting til dit skrivebord ville

du så vælge?

Et tv med mode- og musikkanaler.

Hvad irriterer dig ved dit arbejdsbord?

At der er alt for meget, der skal ryddes

op. En kreativ proces kan nemt komme

til at ligne en efterårsstorm.

Navn: Rikke JohnsenAlder: 37 årUddannelse: Produktudvikler, Teko, 1998Arbejdssted: Femilet A/SJobtitel: DesignerAntal timer ved bordet: Ukendt

13

Navn: Kenn Boemann Hansen Alder: 39 årUddannelse: Maskintekniker, Københavns Tekniske Skole, 1995Arbejdssted: Niras A/S, Proces og Industri Jobtitel: Maskintekniker / Plant Manager Dagligt antal timer ved bordet. Mellem fem og seks timer og før deadline hedder det 12-14 timer.

Hvordan er udsigten fra dit arbejdbord?

Hvid væg og kollega, så dårlig. Men jeg

har da mulighed for et skråt kig til mo-

sen over vejen og hen over taget af de

parkerede biler.

Hvad sætter du mest pris på ved dit

arbejdsbord?

Udformningen af mit bord. Det giver god

støtte til højre arm, og der er plads til

bunker af papir på et lille areal.

Hvad er den mest personlige ting på dit

arbejdsbord?

Min mus og min regnemaskine, men der

burde være et billede af mine børn og

kone.

Er du nogensinde faldet i søvn ved dit

arbejdsbord?

Jeg har indbygget stød i musen, så jeg

kan holde mig vågen.

Hvis midlerne var ubegrænsede,

hvilken ny ting til dit skrivebord ville

du så vælge?

En cykelstol, så man kan cykle i løbet af

dagen, eller bare en bedre stol. Ellers

kunne det være ok med en 3D-mus.

Hvad irriterer dig ved dit arbejdsbord?

At mine kuglepenne bliver væk plus den

jernstang under bordet, man støder

knæet ind i. »

14

Hvordan er udsigten fra dit arbejds-

bord?

Jeg sidder med udsigt gennem de tre

rum, som afdelingen for malerikonserve-

ring råder over. Jeg ser dels på det male-

ri, som jeg er i gang med at rense, og

dem jeg skal lave i fremtiden.

Hvad sætter du mest pris på ved dit

arbejdsbord?

At jeg har mit personlige værktøj og

smukke genstande at arbejde på.

Hvad er den mest personlige ting på dit

arbejdsbord?

Mit værktøjssæt.

Hvis midlerne var ubegrænsede, hvilken

ny ting til dit arbejdsbord ville du så

vælge?

Et hæve-sænke bord, der kan vippes og

har indbygget udsugning.

Hvad irriterer dig ved dit arbejdsbord?

At højden ikke kan justeres.

Navn: Mikala BaggeAlder: 56 årUddannelse: Konserveringstekniker fra Kunstakademiets Konservatorskole, Kunstlinien, 1975-79Arbejdssted: Nationalmuseets bevaringsafdeling, Maleri Jobtitel: KonserveringsteknikerDagligt antal timer ved bordet: Mellem tre og seks timer

15

Navn: Jesper Nimgård Alder: 28 år Uddannelse: Teknisk designer Roskilde Tekniske Skole, julen 2007Arbejdssted: Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning Jobtitel: Teknisk designer Dagligt antal timer ved bordet: I snit tre-fire timer.

Hvordan er udsigten fra dit arbejds-

bord?

Min kollega. Og hvis jeg kigger ud af vin-

duet, kan jeg se ud i gårdhaven, hvor vi

spiser frokost om sommeren.

Hvad sætter du mest pris på ved dit ar-

bejdsbord?

At jeg har de ting, som jeg skal bruge.

Hvad er den mest personlige ting på dit

arbejdsbord?

Jeg har en kalender, ellers er det bare

arbejdspapir, der er her.

Hvad irriterer dig ved dit arbejdsbord?

Jeg har for mange ting på det.

16

Frygter du at blive opsagt?

Frygter du at blive opsagt?

33%ja ja 14%30% 34%30% 30%25% 22%12% 42% 27%

Alder Brancher

Offentli

g

Op til 3

0 år

Byggeri

31- 40

Industri

41- 50

Energi

51- 60

Tekstil/d

esign

over 60

Andet

Siden den økonomiske krise for alvor

tog fat sidste år, er fyresedlerne blevet

delt flittigt ud i danske virksomheder.

Mentalt har krisen også gjort sig ind-

tog. 28 procent af Teknisk Landsfor-

bunds medlemmer frygter nemlig at bli-

ve fyret, viser en undersøgelse

foretaget af Teknikeren. 4.282 medlem-

mer af Teknisk Landsforbund deltog.

Det er især unge, der frygter fyre-

sedlen. Og det er der desværre god

grund til, fortæller arbejdsmarkedsfor-

sker Flemming Ibsen fra Aalborg Uni-

versitet.

Ledigheden stiger

3,3 procent – svarende til 1.419 – af Teknisk Landsforbunds medlemmer var i januar 2009 arbejdsløse.

Fra december 2008 til januar 2009 er ledigheden blandt medlemmerne steget med hele 19 procent. ”Selvom der er en del dimittender i januar, så kan det langt fra forklare stigningen. Vi begynder at se konsekvenserne af finanskrisen, og i den forbindelse er det vigtigt at huske på, at mange af de opsagte medlemmer har tre til seks måneders opsigelsesvarsel, så de figu-rerer endnu ikke som ledige,” siger Mariann Duvald Sørensen, forretnings-fører i Teknikernes A-kasse

”I krisetider gælder det som hoved-

regel, at sidst ind er først ud. De unge

har lav erhvervserfaring og mangler

derfor rutine. Til gengæld vil de have

nemmere ved at finde arbejde end en

ældre person, der bliver fyret. For jo æl-

dre, du er, desto kortere ”forrentnings-

periode” vil du have for en ny arbejds-

plads,” siger Flemming Ibsen.

Når man som fyret eller nyuddannet

skal finde et arbejde, gælder det om at

sænke forventningerne mere, end vi

har været vant til under højkonjunktu-

ren.

”Det vil være meget vigtigt at kunne

flytte sig både fagligt og geografisk. Hvis

du ikke kan få arbejde inden for dit fag,

måske fordi du er nyuddannet, så må du

være indstillet på at søge mod andre

fagområder. F.eks. er der stor mangel på

pædagoger og social- og sundhedshjæl-

pere,” forklarer Flemming Ibsen.

Især folk der bor i udkantsområder

kan få svært ved at finde arbejde. Derfor

kan det være nødvendigt at rykke telt-

pælene op eller i hvert fald acceptere at

pendle over længere afstande, hvis et

nyt job skal i hus.

33% af unge under 31 år frygter at blive fyret

17

Hvis du bliver opsagt, vil du så være villig til at flytte til en anden landsdel for at få job?

27%jaja

11% 9% 9% 3%

Op til 3

0 år

31- 40

41- 50

51- 60

over 60

Har du inden for det seneste halve år tænkt på, hvilke konsekvenser det vil have for din privatøkonomi, hvis du bliver opsagt?

71%

Om undersøgelsen: Teknikerens undersøgelse er internetbaseret og bygger på svar fra 4.282 med-

lemmer af Teknisk Landsforbund. Svarene er indhentet i uge 7, 2009.

storisk set, så vil flere og flere job kom-

me i farezonen i den kommende tid. Vil

man holde fast i sit job bedst muligt,

gælder det ifølge Flemming Ibsen om,

at signalere, at man er åben over for

nye tiltag.

”Du skal først og fremmest være at-

traktiv for virksomheden. Derfor skal du

både fagligt og personligt være åben

over for nye udfordringer. Du skal være

villig til omstilling og til efteruddannel-

se i forhold til nye jobfunktioner. Og så

hjælper det med et lavt fravær,” forkla-

rer Flemming Ibsen.

”Hvis du bor i et udkantsområde

med få virksomheder, kan det være

svært at finde nyt arbejde, hvis du bli-

ver fyret, eller en virksomhed lukker.

Folk må derfor overveje at flytte for at

få arbejde. Af den grund kan det være

ødelæggende for et lokalsamfund, hvis

en stor lokal virksomhed må lukke,” si-

ger Flemming Ibsen.

Det er dog langt fra alle, der er inte-

resserede i at flytte landsdel for at få

job. Og interessen daler drastisk med

alderen. Mens 27 procent af Teknisk

Landsforbunds medlemmer under 31 år

er villige at flytte landsdel for at få job,

gælder det kun ni procent af medlem-

merne mellem 51 og 60 år. Og blandt

medlemmerne over 60 år vil kun tre

procent flytte landsdel i bytte for et nyt

job.

Tallene overrasker ikke Flemming Ib-

sen.

”De færreste unge har bygget rede,

og deres netværk er knap så stærke

som dem, der er oppe i alderen. Derfor

er de mere mobile,” lyder det fra Flem-

ming Ibsen.

Selvom ledigheden stadig er lav hi-

side 7

18

LEDIG: Første dag uden arbejde. Du skal melde dig ledig på dit lokale jobcenter (f.eks. via jobnet.dk), hvis du vil have mulighed for at få dagpenge eller kontanthjælp.

OPSAGT: Du er blevet opsagt! Din arbejdsgiver har meddelt dig, at du er opsagt, og du er for-mentlig blevet bedt om at skrive under på et papir, hvor der står, du har modtaget opsigelsen.

KONTAKT TL: Kontakt din tillidsrepræsentant, så snart du ved, at du vil blive opsagt. Kontakt også din lokalafdeling af Teknisk Landsforbund - tl.dk/om+tl/afdelinger. Sammen kan I gennem-gå din opsigelse og se, om den er saglig.

Læs mere: tl.dk/løn+++ansættelse/

ansættelse+og+opsigelse/jeg+er+blevet+sagt+op

JobIndex.dk Matchwork.dk

Jobnet.dk Monster.dk

Jobzonen.dk Ofir.dk

Jobselect.dk Stepstone.dk

USAGLIG: Hvis din op- sigelse er usaglig eller hvis der er fejl og mang-ler i forbindelse med opsigelsen, hjælper Teknisk Landsforbund dig, så dine rettigheder overholdes.

ARBEJDE: Du skal arbej-de i opsigelsesvarslet. Du har ret til frihed til at søge andet arbejde under tilbørligt hensyn til din nuværende ar-bejdsgiver. Vil du starte nyt job inden udløbet af dit opsigelsesvarsel, skal du selv sige op med dit eget opsigelses-varsel.

FRITSTILLET: Du er frit-stillet. Det betyder, at du kan starte i nyt job i morgen, hvis det skulle være. Din tidligere ar-bejdsgiver kan have ret til at modregne i dele af dit opsigelsesvarsel. Kontakt din lokalafde-ling, hvis du er i tvivl om du bliver behandlet korrekt.

SAGLIG: Din opsigelse er saglig. Som funktionær har du altid krav på et opsigelsesvarsel. Har du været ansat i mere end fem måneder er varslet mindst tre måneder. De fleste vil skulle arbejde i hele opsigelsesvarslet, men nogle bliver frit-stillet før.

19

DAGPENGE: Hvis du er medlem af Teknikernes A-kasse, så kan du få hjælp og vejledning hos dem. Du får dagpenge, hvis du er berettiget til det. Læs mere på tl.dk/a-kasse.

KONTANTHJÆLP: Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, så kan du få kontanthjælp, hvis du er berettiget til det. Som hovedregel kan du ikke få kontanthjælp, hvis du har en formue over 10.000 kroner. Hvis du er gift, skal jeres formue være under 20.000 kroner og din ægtefælle have en begrænset indtægt.

JOBJAGTEN STARTER: Nu gælder det om at finde et nyt job. Langt de fleste job bliver slået op på jobportaler på net-tet, f.eks. jobindex.dk. Det kan derfor være nyttigt at udfylde et cv på nogle af nettets mange jobportaler. Du skal under alle om-stændigheder lægge et cv op på jobnet.dk.

JOBJAGTEN FORTSÆT-TER: Som ledig skal du leve op til en række krav. Du skal være aktivt jobsøgende, og regel-mæssigt gå til møder hos f.eks. a-kasse og jobcenter. Hvis du har idéer om at skifte f.eks. branche eller tage efter-uddannelse, kan du drøf-te det med Teknikernes A-kasse ligesom du kan få gode råd til jobsøg-ningen.

JOBTILBUD: Tillykke! Du har fået tilbudt et nyt job.

KONTAKT TL: Inden du skriver under på en ansættelseskontrakt, er det en god idé at få Teknisk Landsforbund til at læse den igennem. Du kan kontakte din lokalafdelingen enten på e-mail eller telefon, så læser de den igennem for fejl og uhensigts-mæssigheder.

NYT JOB: Du har nu skrevet under og skal snart starte i et nyt job!

skal

20

Efteråret havde været stressende for

45-årige Henrik Stoltenberg, elektronik-

tekniker i en nordsjællandsk ingeniør-

virksomhed gennem 15 år. Arbejdet ho-

bede sig op, og der skulle findes tid til

at oplære en ny kollega. Nu var det ble-

vet november, og der var faldet lidt ro

på. Og så faldt bomben.

”Vi må desværre meddele, at vi ser

os nødsaget til at opsige dig pr. d.d.

grundet svigtende ordretilgang” stod

der i brevet, som Henrik Stoltenberg fik

overrakt midt i november sidste år. Det

kom som et chok.

”Jeg fik med det samme en klump i

maven. Begyndte at tænkte på økono-

mien. På om vi nu måtte sælge huset.

Om vi overhovedet kunne her midt i en

krisetid? Og om jeg kunne få et nyt

job,” fortæller Henrik Stoltenberg.

Gjaldt om at se fremad

Som det første kontaktede han den lo-

kale afdeling af Teknisk Landsforbund,

TL Sjælland i Hillerød, for at finde ud af,

om opsigelsen var saglig, og hvilke ret-

tigheder, han havde.

Hurtigt kunne det konstateres, at

opsigelsen var i orden. I alt tre funktio-

nærer og en række timeansatte var ble-

vet opsagt.

For Henrik Stoltenberg gjaldt det nu

om at se fremad, så jobsøgningen star-

tede med det samme. Tanken om at stå

uden arbejde og ikke kunne betale bo-

liglån og faste udgifter spøgte hele ti-

den i baghovedet.

”Jeg spurgte straks efter en anbefa-

ling, for sådan en kan være afgørende,

når du som medarbejder på den samme

arbejdsplads i 15 år, skal ud og søge nyt

arbejde. Det tog mig en del rykkere og

mere end tre uger at få anbefalingen,”

fortæller Henrik Stoltenberg.

Han lagde sin profil op på forskellige

job portaler på nettet. En fremgangs-

måde, han varmt kan anbefale.

”Jeg fandt ud af, at så godt som alle

job slås op nettet. Glem alt om at rode

Berlingske Tidende igennem om sønda-

gen. Det er på internettet, det sker,” si-

ger Henrik Stoltenberg, der hurtigt be-

gyndte at se fremad.

”Jeg fik raset ud i løbet af november

måned, og jeg accepterede sådan set,

at jeg var fyret. Det er bare med at

komme derudaf, få skrevet en masse

ansøgninger og få så mange kontakter

som muligt,” fortæller Henrik Stolten-

berg, der dog også måtte erkende, at

det til tider var hårdt med de mange af-

slag.

Tæt på sort hul

Midt i jobsøgningen opdagede han, at

der var slået en stilling op på virksom-

heden, der mindede mistænkeligt me-

get om hans egen.

Teknisk Landsforbund gik ind i sa-

gen og forhandlede et forlig igennem,

så Henrik Stoltenberg blev fritstillet.

Imens fortsatte den hårde jobjagt.

”Jeg var tæt på at kravle ned i et

sort hul, og tænkte, at det hele også

kunne være lige meget. Jeg synes man-

ge af de jobopslag, der ligger på nettet,

er meget krævende. Virksomhederne vil

have det hele til den halve pris,” siger

Henrik Stoltenberg, der sendte 20-30

ansøgninger, før det var bid.

Henrik Stoltenberg45 årElektroniktekniker Bosat i Hillerød med kone og to små børnMotorcykelentusiast og lystfisker

21

”Skæbnens ironi ville, at jeg på min

sidste arbejdsdag fik tilbudt et nyt job.

Og jeg må indrømme, at jeg var meget,

meget glad, da det var fyraften den

dag,” fortæller Henrik Stoltenberg.

Filmen knækker

Glæden er dog svær at give udtryk for,

for dagen efter skal Henrik Stoltenberg

lægge børnenes 87-årige oldemor i gra-

ven.

”Filmen knækker, da jeg kommer

hjem om aftenen. Jeg havde været un-

der et enormt pres i to en halv måned,

og nu havde jeg haft en lang dag, hvor

jeg var både glad og ked af det. Jeg

brød grædende sammen, og heldigvis

kommer min kone og siger, at det kan

hun sgu godt forstå. Det havde været

ligesom at køre i rutsjebane. Det var for

meget, og nu ville jeg af,” fortæller Hen-

rik Stoltenberg.

To dage senere for-

svandt klumpen i maven.

”Alle mine bekymrin-

ger lettede et par dage

efter, jeg stoppede på

arbejdet. Jeg fik stres-

sen ud af kroppen, og

kunne se frem mod det

nye job Selvom jeg har

en måneds fri nu, så

Efter 15 år som elektroniktekniker på samme virksomhed blev Henrik Stoltenberg

opsagt i november. Han var tæt på at ryge i et sort hul, men takket være en

intensiv jobjagt kunne han i marts starte i et nyt job.

er jeg allerede i gang med at forberede

mig til det nye job.”

Henrik Stoltenberg startede 1. marts i

sit nye job som elektroniktekniker hos

Danfysik.

22

Avanceret pariserhjul

Vægt: 52 tonHøjde: 30 meterFundament: 353 tons, 18x18x3 meterAntal fly: To – hver med plads til to piloter og to passagerer.

Flyene sidder for enden af to store vinger, der kan rotere 360 grader. De små fly kan også dreje 360 grader om sig selv, både vertikalt og horisontalt. En særlig turbo (afterburn) kan få hastigheden op på 100 km i timen.

23

Den er en mellemting mellem et avance-

ret pariserhjul og et jagerfly. Dog med

den undtagelse, at man også kan køre

”søndagstur” i den, hvis man ikke er til

hastigheder på op til 100 km i timen. El-

ler bryder sig om at have hovedet nedad

og dreje 360 grader rundt.

Den 1. maj åbner Tivoli sin nyeste

forlystelse, som ved redaktionens slut-

ning endnu ikke har fået navn.

Men inden ellevilde unger og modige

abonniner kan stige om bord i Nordeuro-

pas hurtigste interaktive forlystelse, er

der gået mange måneders intensivt ar-

bejde. For det stod hurtigt klart, at for-

lystelsen har et stort problem. Den lar-

mer!

Støj passer ikke Tivolis naboer

”Den største tekniske udfordring ved

den ny forlystelse har været at dæmpe

lydniveauet. Den udgave, der står i Mila-

no larmer meget, og dens støjniveau

passer slet ikke i Tivolis lydbillede, som

er nøje reguleret af hensyn til havens

naboer,” fortæller Jesper Faurholdt, pro-

jektchef i Tivoli Ejendomme.

Bag udviklingen af turboforlystelsen i

København står det italienske firma

Technical Parc, som før jul også leverede

forlystelsen ”Juleekspressen” til Tivoli.

Publikum skriger

Den italienske nyskabelse består af et

30 meter højt tårn påmonteret to kæm-

pevinger med hver sit lille passagerfly,

som styres af brugerne selv. Når vinger-

ne drejer rundt, vil forlystelsens dynami-

ske højde være 40 meter.

”Når vi skal vurdere lydniveauet ved

en forlystelse, er der flere ting at tage

hensyn til. Det er nemlig ikke kun selve

maskineriet, der støjer. Alene publikums

skrig giver 5 db og er med til at fordoble

lydbilledet,” siger Jesper Faurholdt.

I forvejen står der en udgave af forly-

stelsen i Milano, men den er ikke lyd-

dæmpet, fordi den er placeret lige op af

Linate lufthavnen. For at leve op til de

danske lydkrav har det været nødven-

digt, at bygge en del til på forlystelsen.

Først og fremmest er lydproblemet søgt

løst ved at dæmpe de fire el-motorer,

der driver forlystelsen, og som er place-

ret på toppen i 20 meters højde. Det er

sket, ved at man har bygget et lyddæmp-

ningshus omkring hele toppen og på den

måde lukket af for motorstøjen. Vægten

på den tværstiver, hvor huset er place-

ret, er derfor steget fra 10 ton til 20 ton.

Samarbejde med Carl Bro

”Beregningerne viser, at vi skal dæmpe

forlystelsen med mindst 5 dB for at leve

op til lydkravene. Italienerne har på for-

hånd forpligtet sig til 7 dB, men vi er ble-

vet stillet en lyddæmpning på 15-20 dB i

udsigt,” fortæller Jesper Faurholdt. I alt

skal Tivolis maksimale lydbillede være

under 60 dB i gennemsnit.

Lyddæmpningen er foregået i et

samarbejde mellem Tivoli og italienerne

på baggrund af beregninger foretaget af

danske Carl Bro.

Scenografi som i Østen

Temaer som Østens mystik, fremmed-legionen, sandstorme i Sahara og 1. verdenskrigs modige piloter er her for-enet i et tidløst univers i kamp med na-turens kræfter. En lysende tornado ta-ger alt med sig på sin vej og smyger sig opad og rundt om forlystelsens krop for at ende i den smukke guldbesmyk-kede by på toppen.

Huset med de fire el-motorer blev

løftet på plads 14. marts.

24

Anonyme tips

tip fra borgerne.

som i tilfældet med hjemmeslagteriet i Hjørring.

hvor der udover adressen og en beskrivelse er en dato og et klokkeslæt for, hvornår ulovlighederne typisk finder sted.

25

Rejseholdet må tidligt pakke bilen og komme af sted for at

kunne være fremme ved hjemmeslagteriet i rette tid.

Kort før de er fremme, holder rejseholdet altid en kort

briefing.

De gule murstensbygninger er ved at

vriste sig fri af morgenmørket. Ved Fø-

devareregion Nords hovedkontor i Ly-

strup ved Århus er tilsynsførende The-

resa Kjær Rasmussen i gang med at

pakke en koksgrå Citroën med udstyr.

Beslaglæggelsesmærkater, kitler, knive,

desinfektionsservietter. ”Fødevarekon-

trollens Rejsehold” står der bag på de

sorte jakker, som hun og hendes kolle-

ga, Susanne Mouboe, bærer. De er på

vej på razzia. I dagene forinden har de

nemlig modtaget to anonyme tip om, at

der foregår ulovlige slagterier på en

gård ved Hjørring.

Therese Kjær Rasmussen er uddan-

net levnedsmiddeltekniker og har arbej-

det for Fødevarekontrollens Rejsehold

siden november 2007. Før det sad hun »

26

i den ordinære kontrol og uddelte smi-

leys, men på en udvekslingsdag i Køben-

havn stødte hun og en kollega tilfældigt

på to paller med halvfrosne fødevarer

midt på fortovet på Istedgade.

”Det stod ude foran en frisør, så vi

gik ind og spurgte, om ejeren kendte til

det. Derinde var der en masse kolonial-

varer og 3-4 kummefrysere med hele

frosne fisk, og ude bagved stod de og

fyldte peanutbutter på syltetøjsglas.

Det var helt ubeskriveligt. Vi fik beslag-

lagt varerne og tilkaldt politiet, og dér

fandt jeg ud af, at jeg gerne ville arbej-

de på den måde fremover,” fortæller

hun.

Den koksgrå Citroën har lige forladt

motorvejen. GPS’en viser, at der kun er

få hundrede meter til gården med det

formodede hjemmeslagteri. Theresa

holder ind til siden. Regnen siler stille

ned over landevejen, mens Susanne

ifører sig gummistøvler, og Theresa fin-

der papirer frem fra bagagerummet.

Som vanligt holder de en lille briefing

lige inden, de er fremme.

”Jeg begynder altid at blive spændt,

når vi holder den pause. Man kan aldrig

vide, hvad man kommer ud til, og hvor-

dan folk reagerer. Det kan jo også bare

revnede betongulv. På væggene er de

blå fliser flere steder faldet af. Otte gri-

se er allerede blevet slagtet, og uden-

for står seks levende og venter på at

blive ført ind i slagteriet.

”Det er meget forskelligt, hvordan

folk reagerer, når vi kommer. Langt de

fleste er faktisk afklarede, efter at den

første overraskelse har lagt sig. Men

der er også enkelte gange, hvor vi får

at vide, at vi skal forsvinde, og at vi kan

få et par på lampen. Vi har været ude

for at måtte ringe efter politiet for at få

adgang,” fortæller Theresa Kjær Ras-

mussen.

Mens gårdejeren velvilligt lader rejse-

holdet komme indenfor, er han mindre

venligt stemt over for Teknikerens jour-

nalist og fotograf, som bliver forment

adgang.

Susanne kommer tilbage til bilen for

at hente kassen med udstyr. De sidste

seks grise er netop blevet aflivet. De

må ikke transporteres tilbage til de

landmænd, de kom fra, og ingen rigtige

slagterier vil tage imod dem, da der ikke

er nogen garanti for deres sundhedstil-

stand. I stedet skal de i morgen hentes

af DAKA, der forarbejder døde dyr, så

de kan udnyttes til energi og gødning.

være en sur nabo, der har givet et falsk

tip,” siger Theresa Kjær Rasmussen.

Bilen ruller op af grusvejen, der flanke-

ret af slanke birketræer fører op til går-

den. Theresa og Susanne bliver mødt af

to små hunde og en kat, men ingen

mennesker. Theresa banker på en halv-

åben dør og råber ”hallo” et par gange,

mens den ene af hundene ivrigt snuser

til hendes bukseben.

Et øjeblik efter kommer gårdejeren

ud. Iført en blodplettet hvid t-shirt, et

blåt plastikforklæde og med blodstænk

i ansigtet.

”Goddag, vi kommer fra Fødevare-

kontrollens Rejsehold. Vi har fået en

henvendelse om, at der foregår ulovlige

slagtninger her,” siger Theresa.

”Nå,” svarer han.

”I har vel gang i slagtningen nu,”

spørger Theresa og sender et sigende

blik mod mandens påklædning.

”Ja.”

”Skal vi gå ind og kigge på det?”

spørger Susanne.

”Det kan vi godt,” svarer han roligt.

Slagtningen er ganske rigtigt godt i

gang. I et cirka 40 kvadratmeter stort

rum hænger en række slagtede svin fra

loftet og drypper ned på det ujævne og

Det er med en vis spænding i maven, at

rejseholdet triller hen til målet for dagens razzia.

Rejseholdet bruger mobiltelefonerne til at tage

billeder af de døde grise som bevismateriale.

27

”Jeg ved, at jeg skal være disponibel,

når der skal rykkes, og det stiller krav til

baglandet. Det kræver en fleksibel

mand og et godt netværk, men det har

jeg også. Til gengæld kan jeg stort set

selv planlægge min tid ud over det, og

den fleksibilitet sætter jeg stor pris på,”

fortæller Theresa Kjær Rasmussen.

Fødevarekontrollens Rejsehold i Ly-

strup opererer i Fødevareregion Nord,

som dækker Midt- og Nordjylland. Cirka

to gange om ugen tager rejseholdet ud

på razzia i regionen, og det sker både

på tip fra borgere og på anmodning fra

den ordinære fødevarekontrol.

Otte af grisene har brok, og på en af

dem er brokken så stor, at grisen slæbte

den hen af gulvet. Den skærer Theresa

af med hjælp fra gårdejeren. I første

omgang skal den gemmes som doku-

mentation, og senere skal den muligvis

sendes til analyse på Landbohøjskolen.

Theresa og Susanne er hoppet tilbage i

bilen og prøver at få varmen efter at

have gået rundt i regn og kulde i et par

timer.

De har som bevismateriale taget bille-

der af de døde grise med deres mobilte-

lefoner. For at undgå at gårdejeren sæl-

ger grisene, efter at de er kørt igen, har

de desuden skåret ridser i de gode kød-

stykker på grisene og sprøjtet grøn de-

struktionsvæske på dem. Politiet er ble-

vet tilkaldt for at hente slagteudstyret.

Nu sidder de og udfylder den kontrol-

rapport, som gårdejeren skal have. De

diskuterer, hvordan det videre forløb skal

gribes an, og overvejer blandt andet at

involvere SKAT, fordi gårdejeren har ud-

ført arbejdet sort. De mangler dog doku-

mentation for, hvor stort hans salg er, da

han ikke har skrevet noget ned.

Theresa og Susanne starter bilen for at

køre hjem mod Århus. Efter godt tre ti-

mers arbejde på gården, har de fået

stoppet det ulovlige hjemmeslagteri og

fået fjernet udstyret, så gårdejeren

ikke uden videre kan begynde igen.

”Efter sådan en dag kører man hjem

med en god smag i munden, fordi man

har sørget for at færre mennesker bli-

ver udsat for fødevarer, som de kan bli-

ve syge af. Det er altid godt, når man

kan fange folk med fingrene i farsen,”

siger Theresa Kjær Rasmussen.

På kontoret i Lystrup er Theresa gået i

gang med den bunke papirarbejde, som

sagen fører med sig. Hun skal blandt an-

det skrive en pressemeddelelse om sa-

gen, så folk i lokalområdet bliver klar

over, at der er solgt ulovligt slagtet kød

fra gården. Gårdejeren har eksempelvis

slagtet knap en uge tidligere, og folk,

som har købt kød fra landmænd den se-

neste uge, skal advares om, at det kan

være slagtet under uhygiejniske forhold.

Papirarbejdet trækker ud denne dag,

og Theresa kommer ikke fra kontoret

før klokken 16.30. Med i tasken har hun

lidt arbejde, som hun bruger to timer af

aftenen på.

Politiet bliver tilkaldt for at beslaglægge det

udstyr, som gårdejeren bruger til slagtningerne.

Razziaen gik helt efter planen, så det er med en god fornem-

melse, at Theresa Kjær Rasmussen kan køre hjem igen.

Blå bog for

styrelsens ordinære kontrol.

Skanderborg.

28

Med sirlig hånd og skarpe barberblade

skærer kineserne pappet med de prin-

tede holdbarhedsdatoer væk fra æsker-

ne med Tofu Mix. Der er endda over-

skud til at runde hjørnerne af. Når den

gamle dato er væk, kan en ny sættes

på, og så kan varen lige pludselig holde

sig et halvt år længere.

Det var nærmest ved et tilfælde, at

Fødevarekontrollens Rejsehold faldt

over det hemmelige kinesiske ”ompak-

keri”, der lå i kælderen hos en kinesisk

madbutik i København.

Og selvom eksemplet ikke er enestå-

ende, så er det svært at få bugt med

professionelle datosvindlere, lyder det

fra Fødevarekontrollens Rejsehold.

En trussel mod fødevaresikkerheden

”Datosnyd er en trussel mod fødevare-

sikkerheden. Men det er svært at opda-

ge, for ofte er det yderst professionelt

lavet, så det skal nærmest være ved

rent held eller konkrete tip, vi opdager

det. For de almindelige tilsynsførende i

Fødevarekontrollen er det stort set en

umulig opgave, men vi har lidt bedre

muligheder i og med, at vi er flere og

har bedre tid,” fortæller Michael Ro-

senmark, tidligere politimand og chef

for Fødevarekontrollens Rejsehold.

Rejseholdet blev oprettet i 2006

efter flere fødevareskandaler, bl.a.

Thulin-sagen om salg af store mæng-

der kød, hvor sidste holdbarhedsdato

for længst var overskredet.

I starten var de seks, men i novem-

ber 2007 blev Rejseholdet udvidet til

14 personer med baggrund inden for

Læg mærke til datostemplet, som

er påført af producenten.

Wasabi-ærterne kan holde sig til

den 18. april 2008.

Med en klud og lidt sprit

kan datoen lige så forsigtigt

vaskes væk.

Et klistermærke med en ny dato

sættes på. Lige pludselig kan

wasabi-ærterne holde sig til 17.

december 2008 - otte måneder

længere end producenten angav.

29

bl.a. SKAT, politi og fødevarekontrol. Og

det er en fordel, når det handler om at

afsløre professionelle snydere.

”En politimæssig baggrund gør, at

du nemmere kan gennemskue, om en

person har rent mel i posen eller ej. Og

når vi laver sporbarhedsøvelser, hvor vi

tjekker om varerne stemmer overens

med indkøbsfakturaerne, kan vi trække

på mange erfaringer inden for forfalsk-

ninger og uregelmæssigheder,” siger

Michael Rosenmark.

Et konstant problem

Et andet eksempel på professionelt da-

tosnyd stammer fra samme kælderrum.

Et parti wasabi-ærter – en populær

snack – havde sidste holdbarhed trykt

på plastemballagen. Men med en klud

og lidt sprit kunne datoen lige så forsig-

tig fjernes. Til sidst kunne butikken så

sætte et klistermærke med dansk ind-

holdsfortegnelse og en ny dato på. Med

et hed holdbarhedsdatoen ikke længere

18. april, men 17. december. Og selvom

det kan virke som et stort og pertent-

ligt arbejde, så er der en god grund til

at det gøres: Penge.

”Der er store penge forbundet med

datosnyd. Ofte kan varerne købes billi-

gere, når de er ved at gå ud på dato.

Ved at forlænge holdbarheden kan køb-

manden så at sige ”puste liv” i varerne

igen. Vi ser snyd med både dato og ind-

hold, der handler om store penge,” for-

tæller Michael Rosenmark.

En af de personer, der i mange år råbte

på et decideret rejsehold, er tilsynsfø-

rende og tillidsmand

Preben Gøttsche fra Fødevare-

region Øst. Han er glad for, at Rejseholdet

i 2006 blev en realitet, og at der nu er øget

fokus på de professionelle svindlere.

”Når det drejer sig om organiserede

platugler, så kan vi i den almindelige føde-

varekontrol slet ikke hamle op med dem.

Det kræver deciderede efterforskere. Det

er svært at vide, om der f.eks. datosvindles

mere end før, for tidligere opdagede vi dem

slet ikke. Ofte var det jo rent faktisk pres-

sen, der opdagede svindlerne, og så reage-

rede vi på deres henvendelser,” fortæller

Preben Gøttsche.

Med et skarpt barberblad i hånden er det ingen sag at fjerne

sidste holdbarhedsdato fra papæskerne På den øverste æske

står datoen nederst på flappen. På den nederste æske er

datoen skåret væk..

Her træder Fødevarekontrollens

sig primært af sager, der kræver mere tid eller mandskab end Fødevareregio-nernes almindelige kontrol kan klare. Hvor en almindelig ”smiley-kontrol” normalt foretages af en enkelt tilsyns-

i hold med op til ni tilsynsførende på en gang. Der samarbejdes med

30

Hvilke nye arbejdsmetoder har ændret dit arbejdsliv de seneste år?

Vi svejser plader sammen og tilhører dermed den mere lavteknologiske del af vindmøl-

leindustrien. Øvelsen er at reducere omkostningerne og at raffinere det, vi allerede gør.

Vi skal konstant udvikle nye metoder, så vi minimerer antallet af fejl og undgår flaske-

halse i produktionen. Det kræver holdningsændringer og kan være svært – eksempelvis

for en gammel smed, der er vant til at ”sådan har vi altid gjort”.

Hvor ser du de største udfordringer for dig inden for dit fag?

Min primære opgave er at forebygge arbejdsulykker, og da

vi er en virksomhed med højt produktionspres og mange

nye medarbejdere, er det en stor opgave. Hver gang

en medarbejder får en blå finger, er det en potentiel

arbejdsulykke. Antallet af arbejdsulykker skal halve-

res i forhold til for to år siden, og det kan vi desvær-

re endnu ikke leve op til. Det er vigtigt at fremstå

som grøn, sikker og troværdig.

Hvordan er din arbejdsdag i dag i forhold til for fem år siden?

Det er en stor øvelse at integrere alle de nye medarbej-

dere. Jeg er med til at tilrettelægge deres introforløb. Alle på

virksomheden oplever at have meget travl. Det, som var god latin

i går, er det ikke i morgen. Man skal være meget omstillingsparat.

31

Hvad er de største udfordringer for branchen?

Danmark er placeret helt centralt på vindenergiens

verdenskort. Industrien vokser med mellem 25 og 30

procent om året, og potentialet er enormt: Vindenergi

er den mest oplagte afløser for de fossile brændstof-

fer, som vi i klimakommissionen har en målsætning om

at udfase i år 2050. Og allerede i 2020 skal vindenergi

levere op mod halvdelen af vores elforbrug i Danmark.

Internationalt går det knap så hurtigt.

At fastholde de svimlende vækstrater er en kæmpe

udfordring. Samtidig skal møllerne udvikles, gøres

mindre servicekrævende og billigere. Det er vigtigt, at

de også økonomisk er et attraktivt alternativ til olie og

kul.

Hvor kommer vi til at se de største forandringer?

Møllerne vil i stigende grad blive produceret i udlan-

det. Men det betyder ikke nødvendigvis færre dan-

ske arbejdspladser. Nøgleposter i udlandet vil

stadig blive besat med dansk arbejdskraft, og

nye job vil opstå herhjemme. Danmark har en

moderrolle inden for forskning i og udvikling af

vindenergi, og vi har et unikt net af underleve-

randører. Den position kan udbygges, hvis virk-

somhederne, fagbevægelsen og staten har fokus

på at sikre arbejdskraft med de nødvendige kompe-

tencer. Det vil blandt andet give en række nye job at

styre elsystemet, når op mod halvdelen af Danmarks

energi er vindenergi.

producere og udvikle nye møller

førerposition

leverandører-

derstøtte udviklingen

I dag opstilles så få nye, store møller i Danmark, at branchen mangler et udstillingsvindue

Spin off til andre sektorer. Nye ud-dannelser og job.

Hurtig vækst er

svær at styre og

kan bl.a. give

mangel på kvalifice-

ret arbejdskraft

skaber struktur og

overblik over en or-

gansiations/branches

konkurrencesituation.

Metoden anvendes

ofte, når der skal

lægges en ny strategi

for en virksomhed.

Hver måned sætter Teknikeren fokus på en

branche. Hvordan ser fremtiden ud og hvor

ligger udfordringerne? – set fra teknikerens

og ekspertens side

annonce

Passerdin pensionsordning tildig?

Ring 70 12 50 00

og book et møde

med en pensionsrådgiver

fra PFA,

så får du råd og vejledning i

at tilpasse din pensionsordning.

Brug livet.nu

34

legolandOpsagttid

35

36

37

38

HOTLINE

39

40

Afdelingskontor i Esbjerg

41

21 ud af 91. Så mange – eller snarere få

– elever på teknisk designer-uddannel-

sen ved Københavns Tekniske Skole har

formået at skaffe sig en praktikplads.

Omvendt befinder 70 elever sig i øje-

blikket i et vakuum, hvor de ikke ved,

om de kan fortsætte deres uddannelse

eller ej.

Siden oktober, da finanskrisen brag-

te samfundet til en hvinende, økono-

misk opbremsning, har de nyudklække-

de kuld fra grunduddannelsen pludselig

haft rigtig svært ved at finde virksom-

heder, der er villige til at tage prakti-

kanter. Og det er en situation, der på få

måneder er vendt 180 grader, fortæller

uddannelsesleder ved Københavns Tek-

niske Skole, Børge Askov Christensen:

”Situationen er meget alvorlig. For

at illustrere, hvor hurtigt det er gået,

kan jeg fortælle, at før sommerferien

var der ligefrem flere virksomheder,

som ringede og var utilfredse over, at

de ikke kunne få praktikanter, fordi alle

vores elever havde fået praktikplads.

Men allerede i efteråret kunne vi godt

mærke, at det blev lidt sværere,” siger

Børge Askov Christensen.

”I december kunne skolen kun skaf-

fe 16 praktikpladser til 45-50 elever, og i

januar blev det mere end vanskeligt

med kun fem praktikpladser til 60 ele-

ver. Det er virkelig en opbremsning, og

så voldsomt et problem med at skaffe

praktikpladser har vi aldrig oplevet før,”

fortæller Børge Askov Christensen.

Problem over hele landet

På landsplan viser Teknikerens under-

søgelse ( pr. 12. marts, red.) at 183 ud

af 282 elever manglede en praktikplads

pr. 31. marts. Det svarer til to ud af »

42

Eksempel på uddannelsesforløb.Skole (grundforløb) Praktik Skole Praktik Skole Praktik

grundforløb (20 uger) praktik (min. 56 uger) skole (2 x 20 uger)

Figuren er vejledende – den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet.

tre TD-elever eller 65 procent. Det har

selvsagt fået alarmklokkerne til at ringe

i både Teknisk Landsforbund og Dansk

Industri (DI), som udgør formandskabet

i Det Faglige Udvalg for teknisk desig-

ner-uddannelsen.

”Det er et generelt billede, at der er

mangel på praktikpladser, og det ser

ikke kønt ud,” siger Erik Jensen, faglig

konsulent i Teknisk Landsforbund og

næstformand i Fagligt Udvalg.

DI har forsøgt at kontakte arbejdsgi-

verne på de store industriarbejdsplad-

ser, og Teknisk Landsforbund har skre-

vet til undervisningsminister Bertel

Haarder (V) og opfordret ham til at fin-

de alternative løsninger på praktiksitu-

ationen, f.eks. skolepraktik, eller øge

elevrefusionen til virksomhederne, så

praktikanterne bliver en mindre lønud-

gift. For noget skal der ske. Snart.

”Selv om skolepraktik er et instru-

ment, vi ikke synes om, opfordrer vi til

de skal jo have noget fornuftigt at lave

og ikke bare lave kaffe. Men vi føler et

ansvar for at tage praktikanter, for man

vil jo gerne have dem, når de er færdi-

ge, og hvis man ikke bidrager, vil der

ikke være nogen at tage af i den anden

ende,” siger Adam Trier Jacobsen, der

er arkitekt og medejer af Hou+Partnere

Arkitekter A/S.

Advarer mod at lukke af

Firmaet har tidligere haft teknisk desig-

ner-praktikanter, som de har været gla-

de for, og generelt er firmaet ikke sær-

lig hårdt ramt af finanskrisen. Kun

enkelte af firmaets arbejdsområder lig-

ger stille i øjeblikket. Derfor er det må-

ske meget nemt for dem at være ”helli-

ge” i forhold til andre firmaer, der er

hårdere ramt. Alligevel opfordrer Adam

Trier Jacobsen sine kolleger i branchen

til ikke at lukke af for nye praktikanter

trods krise.

Studerende, som står i kø til en praktikplads på teknisk designer- uddannelsen vinter/forår 2009

det, for vi vil gerne holde eleverne på

uddannelsen,” siger Erik Jensen.

Heller ikke Københavns Tekniske

Skole anser skolepraktik for en optimal

måde, at eleverne tilegner sig praktisk

erfaring på, men også her anser man

det trods alt for det bedste af to onder.

”Med skolepraktik vil eleverne kom-

me igennem uddannelsen. Det vil selv-

følgelig aldrig være så godt som prak-

tik, men det vil være det næstbedste,

for alternativet er, at de ikke får en ud-

dannelse,” slår uddannelsesleder Børge

Askov Christensen fast.

Opfordrer til ansvarlighed trods krise

Et af de firmaer, der trods finanskrise

og nedgang i byggeriet netop har taget

en praktikant fra Købehavns Tekniske

Skole, er det københavnske arkitektfir-

ma Hou+Partnere Arkitekter A/S.

”Det er da ikke det nemmeste tids-

punkt at tage praktikanter ind på, for

Teknisk designerPå uddannelsen til teknisk designer lærer du at løse tekniske problemer ved hjælp af tegneprogrammer på computeren. Du beregner, konstru-erer og bruger multimedieteknik-ker. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

70 mangler praktikpladser19

1712

177

66

66

83

24

Københavns Tekniske Skole

Aalborg Tekniske Skole

Uddannelsescenter Herning

Aarhus Tekniske Skole

Selandia CEU(Slagelse)

Hansenberg/CEU Kolding

Holstebro Tekniske Skole

Randers Tekniske Skole

EUC Vest(Esbjerg)

Roskilde Tekniske Skole

CEUS (Nykøbing Falster)

Syddansk Erhvervsskole (Odense)

Svendborg Erhvervsskole

EUC Syd (Sønderborg)

Teknikerens undersøgelse er baseret på rundringning til alle skoler, som udbyder grundforløbet i teknisk designer uddannelsen. Svarene er indhentet 9.-12. marts 2009.

Kilde: www.ug.dk

43

Hanne Melchior Jensen, 21 år

Hvad har du søgt?Alt inden for industriel fremstilling og produkti-on.

Hvad gør du så nu?Jeg går for anden gang på et 10 ugers kursus i 3D Studio MAX. Når det slutter, ved jeg ikke, hvordan noget som helst ser ud.

Hvad vil du leve af?Jeg er så heldig at være hjemmeboende og på SU, hvor jeg har sparet lidt op. Ellers vil jeg bli-ve ved med at søge praktikplads og finde et job et eller andet sted.

Hvordan har du det med det?Ikke særlig godt. Jeg plejer gerne at ville vide, hvad der skal ske frem i tiden, så det er rimelig hårdt.

Hvor stor tror du chancen er for at finde prak-tikplads?Den er nok ikke særlig stor, men skolen får må-ske noget skolepraktik op at køre til sommer, hvor man kan lånes ud de første tre måneder. Så det må man bare håbe på.

Har du overvejet helt at droppe uddannelsen?Nej, jeg bliver hængende til i hvert fald august. Jeg har nemlig prøvet to andre grundforløb som cykelsmed og keramiker, så jeg ved, at det er dette, jeg vil, fordi det er en god mellemting mellem det designmæssige og at have fingrene i tingene.

Brian Kragh Kristensen, 31 år

Hvad har du søgt?Produktionspraktikpladser hos firmaer, der f.eks. producerer hospitalsudstyr, tryk-beholdere samt hos smedevirksomheder.

Hvad gør du nu?Jeg har ikke tænkt mig at give op, for jeg vil det her. Industriel produktion er den vej, jeg vil, og jeg søger i øjeblikket hos sme-defirmaer, som er store nok til at have deres egen tegnestue.

Hvad lever du af?I øjeblikket går jeg på et 10 ugers tillægs-kursus på skolen, hvor vi går i dybden med programmet 3D Studio MAX, og det er SU-berettiget. Bagefter ved jeg ikke, hvad jeg skal leve af.

Hvordan har du det med det?Det har jeg det ikke godt med, men jeg kan ikke gøre andet end at håbe, at der dukker noget op. Jeg har prøvet det før, da jeg er tidligere smed og også har oplevet en krise i smedebranchen, så der skal mere til at slå mig ud.

Hvordan kan du bevare motivationen?Jeg vil dette, fordi jeg ikke kan arbejde som smed pga. min ryg, og jeg er ikke i tvivl om, at det er den vej, jeg skal gå. Jeg har nogle erfaringer inden for det område, og jeg kan på denne måde bliver i smede-faget.

”Krisen gør det sværere for virk-

somhederne, men vi mener ikke, at

man skal skære praktikanter væk. Vi

har selv haft det oppe til diskussion

i ledelsen i både efteråret og i vin-

ter, men vi er enige om at fastholde

alle led, og så måske køre det hele

mere spartansk. Vi ser os som en

del af det professionelle stykke af

samfundet i forhold til uddannelse,

og hvis ikke vi gjorde det, ville alting

jo høre op,” siger Adam Trier Jacob-

sen og runder af med lidt af en per-

sonlig opsang:

”Det er en forfærdelig krise, men

mine kolleger i branchen bør tage

sig sammen. Intet er nemmere end

at skære væk, men vi kommer til at

mangle dem, og alle har et ansvar.

Jeg føler virkelig med disse elever,

for jeg har selv børn i den alder.”

44

? Hvad er det bedste ved din uddannelse

Den brede indsigt, man får i de forskel-

lige fag, som vi skal igennem. Desuden

er der mulighed for at specialisere sig.

Man kan frit vælge, som man kommer

frem i forløbet. Praktikken er også et

stort plus. Jeg var selv hos Rambøll i

Aalborg, og det gav mig en masse erfa-

ring og nogle gode kontakter.

? Hvad er det værste ved din uddannelse

Byggebranchen udvikler sig utrolig hur-

tigt – for eksempel med digitalt bygge-

ri, Trimmet Byggeri og energikrav. Det

kan være frustrerende, da der hele ti-

den bliver føjet nye krav til pensum, og

der samtidig er mange andre ting, vi

derfor ikke når.

?Hvad har overrasket dig mest ved din uddannelse

At man bliver formet så meget under

uddannelsen. Jeg vil noget helt andet

med min uddannelse i dag, end jeg hav-

de regnet med, da jeg startede.

? Hvad er dit drømmejobJeg skal helt sikkert ud og være

byggeleder. Det er et interessant job

med masser af ansvar. Netop nytænk-

ning kan være lidt af en udfordring i

byggebranchen, som godt kan være ret

konservativ.

?Hvad laver du i din fritidJeg har to små piger, så en stor del

af min fritid går med familien. Jeg spil-

ler også fodbold af og til. Der går også

mange fridage med at restaurere vores

hus.

vidsTe du at...

Sådan bliver du bygningskonstruktør Varighed: 3,5 årSted: EUC og erhvervsakademierne.Adgangskrav: Gymnasiel eksamen eller erhvervsuddannelse. Uddannelsen kan også læses på engelsk.

Søren Herdichek Jepsen33 årBosat i Nibe med sin familie. Bygningskonstruktørstuderende på 7. semester på Nordjyllands Erhvervsakademi (noea.dk)

45

8Mens boligejerne mister friværdi, og selv

A.P Møller Mærsk mærker krisen kradse,

er der flere lyspunkter. Også for stude-

rende. Her en otte gode grunde til at

bevare optimismen:

1 Du har næppe købt bolig mens priserne

toppede. Og når du engang er færdigud-

dannet, er boligpriserne faldet endnu

mere. 2 Godt nok siger bankrådgiveren

sikkert nej, når du spørger, om du kan få

forhøjet kassekreditten. Til gengæld sidder

du ikke tilbage med en monsterregning

bagefter. 3 Hvis du alligevel skal låne

penge, er renten på dit studielån lav – og

den skal bare betales tilbage i løbet af 15

år. 4 Kærligheden blomstrer. I hvert fald

viser statistikkerne, at vi får flere børn i

krisetider. De kloge siger tilmed, at det ikke

er så tosset at have overstået det med ble-

er, når man skal ud på arbejdsmarkedet.

5 Efter en nedtur kommer altid en optur.

Så det er bedre at være studerende nu.

Når du er færdig, er arbejdsløsheden for-

modentlig faldet igen. 6 Udsalget varer

nu hele året. Der er masser af butikker, der

sælger mærkevarer med 70 procents

prisafslag. Endnu bedre: Tag til Sverige.

Kursen er helt optimal lige nu.7 Der er

masser af gode tilbud på rejser til alver-

dens destinationer, hvis du trænger til en

pause. Også på hoteller. Som studerende

kan du tilmed smutte ud af landet på tids-

punkter, hvor andre sveder på kontoret.

8 Sidst, men ikke mindst. Kriser gør os

klogere på livet. De tvinger os til at finde

andre værdier end samtalekøkkener eller

den nyeste mac.

På sproget.dk kan du kvit og frit tjekke, om stavningen er korrekt, når du sidder og sveder over en opgave. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står bag siden, hvor du også kan få forklaret betydningen af ord. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til Dansk Sprognævns spørgetelefon på 35 32 89 90. Den er åben mandag til torsdag 10 - 12 og 13 - 15, og fredag 9.30 - 12.30.

Slut med eksamensangst E-bogen ’Eksamens-angst’ er skrevet

til studerende, der allerede nu får sve-

dige hænder ved tanken om, at eksa-

menstiden nærmer sig i takt med at

dagene bliver længere. Den er bygget

op, så man som læser kommer til at

stille sig selv nogle af de væstentlige

spørgsmål – dels hvor angsten stam-

mer fra, og dels hvordan man kan kom-

me udover den, så det at gå til eksa-

men ikke længere er en uoverskuelig

overvindelse.

119 kroner på

Mus med p-plads

429 kroner

8Slut med eksamensan

46

Tadsjikistan

KirgisistanUsbekistan

Turkmenistan

IRANAfghanistann

Pakistan

dsjanAserbajdsjArmenienni

Georgien en

EgyptenEgypten

KenyaUgandada

Soma

ndaRwanwandiBurundi Bur

azilandSwawaz

Lesothoso

alaMalawila

ascarMadagaambiqueMozamZimbabwewe

Congo

Gabon

Ækv.Guineaea

ienTunesi

ko

Dem. Rep. Congo

NamibiaBotswana

Zambia

Tanzania

SYDAFRIKA

ANGOLA

LIBYENALGERIET

TYRKIET

Syrien

IRAKJJordan

Libanoonn

IsraIsraelael

KuwaitKuwaitKu

SAUDI

panien

Italien KorKoratienoro atien

Albaniniennien

JugoslavienJugoslavienBos.BHeHerc.HHe

Rumænien

Makedonienedonien

Bulgarien

kenlandGræken nd

SS

INDIENINDIEN

EgyptenEgyptenEgyptenEgypten

eaaEritreaEritrea

DjiboutiDjiboutiDjiDj

ononCamerooCameroooo

GhanaGhanas-s-

BeninBeninBB

TTTTTTogoogooo

urkina Furkina Fasoaso

EtiopienEtiopien

TTchadchad

MaliMali

NigeriaNigeria

Central afrikanskeCentral afrikanskerepublikrepublik

SUDSUDANAN

NIGERNIGER

ArabisArabiArabiskeArabiskeemirateremiraterree

ataratarQQQaQaSASASASAUDI UDIUDIUDIARABIENARABIEN

ADENBUGTEN

1. Absalon ved kaj i havnebyen Veletta, Malta 2008 2. Inspektion af fartøj i Adenbugten.

Ingen priater i denne omgang. 3. Skydetræning på dækket i 48 C. Foto: SOK og Erlo Haugen.

Absalons mission

I august 2008 sejlede Absalon fra Danmark til Afrikas østkyst for at lede en større international flåde-styrke, Task Force 150, der skal be-skytte handelsskibe mod pirater i Adenbugten. Det er første gang Danmark har den rolle i en skarp operation.

47

Temperaturen nærmede sig de 43 gra-

der, da den 47-årige Erlo Haugen i sep-

tember stævnede ud fra den afrikanske

havneby Djibouti om bord på støtteski-

bet Absalon. I to måneder skulle han

sammen med resten af skibets besæt-

ning deltage i jagten på pirater i Aden-

bugten ud for Somalia.

Erlo Haugens opgave var at vedlige-

holde Absalons kommando- og kontrol-

system, der er skibets livsnerve.

”Det var noget af en udfordring lige

pludselig at stå alene med ansvaret og

skulle helt ned i detaljerne og finde log-

filer og kommandolinier i systemet.

Især det med at føle sig sikker på, at

man gør det rigtige. Det er noget møg,

hvis systemet brager ned, fordi man får

trykket på en forkert knap. Så får man

ikke megen ros,” siger Erlo Haugen og

griner.

Som system software engineer hos

Terma A/S har Erlo Haugen et indgående

kendskab til den software, der bruges i

Søværnets korvetter og standard flex-

skibe. Erfaringer, der er afgørende, hvis

et skib skal fungere optimalt. Derfor var

der brug for ham på Absalon i Adenbug-

ten. Men i modsætning til tidligere var

det ikke længere en øvelse, men ramme

alvor med skarp ammunition i kanoner

og maskingeværer.

ø d t i ti D t t ø

Om Absalon

Absalon-klassen er betegnelsen for en helt ny dansk skibstype, som indgår som støtteskibe i Søværnet. Klassen består af to skibe Absalon og Esbern Snare, der blev leveret fra Odense Staalskibsværft henholdsvis i 2004 og 2005. Foto: SOK

Sporer piraterAbsalons kommando- og kon-

trolsystem samler data ind fra både radar, sonar og andre enheder, der via

radiosignaler sender spor til hinanden. Alle data samles på et billede og lægges ind over et kort, mens sporpositionerne løbende op-dateres. Ud fra disse data kan besætningen

vurdere, om et spor kan være en trussel. Systemet er så avanceret, at det kan

spore alt fra små, hurtiggående gummibåde til fjendtlige fly

og missiler

»

48

Absalons søsterskib, Esbern Snare,

ligger ved kaj i Frederikshavn i

februar 2009. Der er brug for Erlo

Haugens ekspertise, denne gang

dog kun for en enkelt dag.

49

»

50

Erlo Haugen fik på det nærmeste et he-

deslag, da han ankom Djibouti.

”Der var utrolig varmt og fugtigt.

Selv om airconditionen var tændt i mit

lukaf, krøllede siderne i min bog af fugt.

Jeg tænkte, at hvis dette her varer ved i

otte uger, så dør jeg simpelthen. Hel-

digvis ændrede det sig, da vi kom til

søs. Så faldt luftfugtigheden til accep-

tabelt niveau. Når man kommer hjem-

me fra Danmark i september, og 43 gra-

der brager løs med høj luftfugtighed,

varer det lige nogle dage, inden man

har akklimatiseret sig. Koncentrations-

evnen svigter, man er ikke helt skarp.

Men det er også et spørgsmål om at

lære at drikke nok,” fortæller han.

Side om side med frømandskorpset

Det var et ultimativt krav for at tage

med på turen, at han fik eget lukaf. El-

lers skulle han have delt rum med to-

tre andre, og hvis ikke man lige er vant

til det, er det ikke så sjovt. Men kravet

blev imødekommet ved, at der blev stil-

let nogle beboelsescontainere op på

dækket med køjeseng, skab og aircon-

dition. Og der boede Erlo Haugen så

side om side med frømandskorpset og

militærpolitiet. Havudsigt fra lukafets

vindue var der ikke noget af. Det fik han

også rigeligt af, når han gik ud på dæk-

ket.

De første pirater

Erlo Haugen havde kun været på søen i

få dage, da skibet fangede de første 10

pirater. En episode, der blev meget om-

talt i medierne, da Absalon en sen nat-

tetime var nødt til at sætte dem i land

igen i Somalia, fordi ingen vidste, hvad

man ellers skulle gøre med dem.

”Det forekom os alle helt surreali-

stisk, at de skulle i land igen. Men så gik

der nogle dage med at få snakket igen-

nem, og så var det ellers videre derud-

ad. Det er jo soldatens lod at være

håndværker under politisk styring. Det

er balance på en knivsæg,” siger Erlo

Haugen.

Selv var han ikke bevæbnet. Det var

et krav fra personaleafdelingen i Terma

A/S. Han blev ansat i Søværnet på en

tidsbestemt kontrakt og havde uniform

i perioden som civilt ansat, men under

kommando som den øvrige del af den

160 mand store besætning.

”Men derudover var lige præcis mine

opgaver om bord så veldefinerede, at

jeg lavede min egen rytme i tingene.

Selvfølgelig inden for de rammer, der

var med også at spise og sove som de

fleste andre. Og så være til rådighed

døgnet rundt. Absalon har selv teknike-

re derude, som gør meget, og som også

prøvede selv at gøre tingene, hvis jeg

ikke lige var der, specielt i de sene nat-

tetimer. Det var kun, hvis de ikke selv

kunne finde ud af det eller havde brug

for vejledning, de vækkede mig,” siger

Erlo Haugen.

Mental udfordring

Rent mentalt var de to måneder til søs

en stor udfordring, og især de sidste to

uger var de værste.

”Jeg var ved at være træt og ville

godt hjem. Jeg havde hjemve og savne-

de familien. Da jeg tog af sted, troede

jeg ikke, at jeg ville få hjemve, for jeg

har rejst meget. Dog aldrig otte uger i

træk. Inden jeg tog af sted havde mine

børn givet mig en kalender med 13 pak-

ker. En pakke til hver fjerde dag med

bl.a. spil, billeder og en bog. Det var en

dejlig gave, som var med til at holde

humøret oppe,” fortæller Erlo Haugen.

51

Navn: Erlo HaugenUddannet: Elektroniktekniker, Frederiksberg Tekniske Skole 1984Alder: 47 årStilling: System software engineer, Terma A/STidligere beskæftigelse: Radartekniker i Fly-vevåbnet og hardwareudvikler, Chr. Rovsing.

Udover familien kom Erlo Haugen

også til at savne de mere kølige tempe-

raturer på vores breddegrader. Især

mod slutningen af opholdet.

”På et skib kan man ikke gå væk og

være i ro. Der var altid larm og uro. Mo-

torerne kørte hele tiden, og der var

hele tiden folk rundt omkring mig. Jeg

savnede frisk, kølig luft – og koldt vand

i vandhanerne. Det skal man virkelig

vænne sig til at undvære,” fortæller

Erlo Haugen.

Efter to måneder på havet var glæ-

den stor ved at komme hjem, men i

starten var det svært at vænne sig til

dagligdagen. Ofte var tankerne nærme-

re Afrikas kyster end hjemmet i Haslev.

”Jeg var uforberedt på at være væk i

så lang tid, så der gik et stykke tid, in-

den jeg var helt ”hjemme” igen. Til tider

var jeg også smådeprimeret, men selv-

om både Terma og Forsvaret tilbyder

psykologhjælp til udsendte, så klarede

jeg ’krisen’ uden,” siger Erlo Haugen.

De otte uger har dog ikke taget hår-

dere på ham, end at han er klar til at

tage af sted igen, hvis chancen kom-

mer.

Absalon er spækket med elektronik. I to måneder havde Erlo Haugen ansvar for at

få skibets avancerede overvågnings- og våbensystemer til at snakke sammen.”Der

ligger en masse interfaceproblematikker og algoritmer inde bagved,” forklarer Erlo

Haugen, her på arbejde i kontrolrummet på Absalons søsterskib Esbern Snare.

52

Birketræer og genstave er det første, man ser, når man træ-

der indenfor hos den bioteknologiske virksomhed Novozymes

i Bagsværd.

Her står der enzymer og mikroorganismer på program-

met. Både når det gælder indhold af arbejde og rammer.

Sammen med kolleger hos designfirmaet Kontrapunkt ud-

tænkte designer Troels Øder Hansen en futuristisk birkeskov, der

samtidig fungerer som alt fra arbejdsstationer til knagerækker.

Et holdbart branding-redskab

”I stedet for at plastre for eksempel en reception til med lo-

goer, brugte vi design til at skabe et langtidsholdbart bran-

ding redskab i form af et rum, hvor både Novozymes gæster

og ansatte kan opleve brandet. Det er det, vi kalder branded

space,” siger designer hos Kontrapunkt, Troels Øder Hansen.

Birketræerne består af foliebelagte aluminiumstænger,

mens desktoppene er bygget op i mdf-plader, der er lakerede

og har en corianplade på toppen.

Udover den rumlige effekt har birke-

træerne funktioner som bord og brochu-

reholder. De kan også holde en skærm

eller en knage.

Receptionsdisken er desuden formet

som et gigantisk molekyleformet sy-

stem, der ligesom Novozymes enzymer

kan ændres i størrelse alt efter behov.

”Det hele skulle bygges i s-m-l-størrelser, så konceptet kan

overføres til de mindre kontorer også. Planen er netop, at det

skal kunne bredes ud til andre dele af den internationale virk-

somhed,” siger Troels Øder Hansen, der tror, at design i fremti-

den vil få større betydning for virksomheders brands.

”Den innovative måde at tænke design på vil brede sig, så

en virksomheds identitet ikke længere bare bliver udtrykt gen-

nem et logo,” siger han.

Navn: Troels Øder HansenUddannelse: Møbeldesigner, Danmarks Designskole, Institut for rum og møbel 2004Alder: 32 årStilling: Designer hos Kontrapunkt.

En futuristisk birkeskov

Mennesket Bag

Grundlaget for Novozymes er enzymer

og mikroorganismer, så det var oplagt

at inddrage det i den nye reception.

53

Klæd EXPO påEr det dig, der skal være med til at klæde det danske personale på til EXPO 2010?

Frem til 3. august kan du komme med et bud på, hvordan tøjet skal se ud, når

Shanghai næste år bliver indtaget. Designkonkurrencen går ud på at skabe en

samlet kollektion til ledere, guider og butiks- og cafépersonale i den danske pavillon.

Den er udskrevet af Erhvervs- og byggestyrelsen, og førstepræmien lyder på 75.000.

kal være med til at klæde det dansk

st kan du komme med et bud på, hv

MH42 Horizontal Nappy kan

klappes ud, når babyen skal skiftes

– og kan bære op til 100 kilo.

Det tyske site bonogoo.com har som sit erklærede formål at sælge kreationer fra up-coming designere. Kravet er, at produktet har ’sjæl og karisma’ og kun findes i få eksemplarer. Indtil videre er shoppingsitet forbeholdt tyske designere, men inden længe bliver det oversat til engelsk og bliver tilgængeligt for udenlandske designere.

Sikkert bleskiftDe fleste mødre har nok prøvet at

skifte en baby på et offentligt toilet,

hvor forholdene langt fra altid var

optimale. Nu har det engelsk firma

Magrini, der designer en lang række

produkter til børn, udviklet en sær-

lig pusleplads, der kan gå hen og

blive en gave til verdens forældre.

Navnet er MH42 Horizontal Nappy.

Pladsen kan klappes ud, men har

kun indvendige hængsler, så der er

ingen risiko for, at de små fingre

kommer i klemme, og samtidig gør

den simple konstruktion den let at

holde ren. Pladsen er designet med

en dyb kant og består af et slags

låg, som man lægger barnet ned i –

derfor triller det ingen steder. Vejer

babyen godt til, er det heller ikke

noget problem. Selvom MH42 Hori-

zontal Nappy er konstrueret i let-

vægts-MDPE (medium density poly-

ethylene), kan den klare selv

giga-småfolk. Den kan bære op til

100 kilo, svarende til en babyele-

fant.

Et fransk isbjergNormalt bliver materialet Corian brugt på badeværelser og i køkkenet.

Men det kan også finde vej til facaden af en bygning. I hvert fald har den

franske arkitekt og designer Jean Christophe Masnada fra ’studio King

Kong’ valgt det ekstremt vandafvisende materiale til facaden på wellness-

hotellet Seekoo i Bordeaux. De 3x6 meter Corianplader bliver holdt fast af

horisontale metalkonstruktioner, som er usynlige udefra, og bygningen

fremstår nærmest som en stor, hvid gletscher. Corian betyder, i parentes

bemærket, ’isbjerg’ på sproget Inuit.

Detaljer i 3DFirmaet Dosch har udviklet en række 3D modeller

af alt fra emballage til bygningsdetaljer, som indu-

strielle designere kan have glæde af. ’DOSCH 3D:

Building Details’ indeholder 100 eksempler på de-

taljer som stikkontakter, trapper, folde- og almin-

delige døre plus Tv-antenner og solpaneler. Pro-

grammet findes i forskellige formater: 3Ds,

3dsmax, Lightwave, Maya, OBJ, VRML og Cinema

4D. Pris: 179 usd.

AFTER HOURS

Se annonce side 58

appes ud, når babyen skal skiftes

54

Anni Fanø Pedersen har som teknisk designer været med til

at virkeliggøre de bærende dele til Kræftens Bekæmpelses

nye rådgivningscenter i Århus.

Den verdensberømte canadiske arkitekt Frank Gehry har

tegnet centeret, der er bygget op omkring en gammel port-

nerbolig,

De oprindelige ydermure er bibeholdt, og tykke træbjæl-

ker og store glasflader skal sammen med lyset skabe et trygt

og indbydende rum til kræftpatienter og deres pårørende.

1.500 tegninger og et halvt års arbejde

”Jeg startede med byggeriet i AutoCAD, hvor vi har tegnet

2D-tegninger i beton, murværk og stål. Så gik vi over til 3D-

tegninger i Revit, hvor alle bjælker, spær og søjler skulle la-

ves,” fortæller Anni Pedersen, der sammen med tre andre

tegnere brugte mere end et halvt år på projektet.

Sammenlagt blev der lavet mere end 1.500 produktions-

tegninger, og hun lægger ikke skjul på, at det arkitektoniske

har givet visse udfordringer.

”Der er jo ingenting, der står lige. Hvis det ene vipper den

ene vej, så vipper det andet den anden. Og så har vi lavet be-

slag, som ikke kunne tegnes i 2D. Det har været en langsom-

melig proces,” siger hun.

”Normalt er der en margin i forhold til elementerne, men

denne gang skulle der være en nultolerance, fordi det er stål

og beton, der skal passe 100 procent sammen,” siger Anni Pe-

dersen, der var glad for at have været med på projektet.

”Det har været anderledes, fordi der har været en kendt

arkitekt inde over, og det har både gjort det udfordrende og

sjovt at prøve,” siger hun.

Et center i nultolerance

Mennesket BagNavn: Anni Fanø PedersenAlder: 51 årUddannelse: Teknisk assistent, 1977Stilling: Teknisk designer, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Foto: Martin Dam Kristensen

Tekst: Jesper Himmelstrup

Idéen bag Kræftens Bekæmpelses nye rådgivningscenter er

at skabe et fabulerende og imødekommende miljø, hvor

pladsen til den enkeltes behov for udfoldelse eller tilbage-

trækning fra hverdagen er til stede.

55

Torsdag 29.01.09

Zira Zero IslandDet danske arkitektfirma, Bjarke Ingels

Group, har sammen med Rambøll de-

signet syv “beboelsesbjerge”, som skal

placeres på øen Zira i Det Kaspiske Hav

ud for Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Bjergene er udformet som syv kend-

te tinder fra den tidligere sovjetrepu-

blik, og de kommer til at rumme er-

hvervsbyggeri, offentlige funktioner og

privat beboelse. Masterplanen inklude-

rer også 300 private villaer, som vil få

en panoramaudsigt over Det Kaspiske

Hav.

Bjarke Ingels Group har beregnet, at

16 vindturbiner, 20.000 m2 solceller og

12 millioner m3 havvand kan forsyne

øen, hvilket vil gøre den uafhængig af

ressourcer udefra.

Frem til 31. maj kan du opleve pro-

jektet på udstillingen ’Yes is more’ på

Dansk Arkitektur Center.

Se billeder og video på

Gammelt nytEt af Londons mest kendte vartegn,

The Monument, er genåbnet for publi-

kum efter igennem det seneste halvan-

det år at have gennemgået en omfat-

tende skønhedsoperation til små 40

millioner kroner. Den 62 meter høje søj-

le, der markerer Den Store Brand i

1666, er blandt andet blevet udstyret

med en udsigtsplatform og et webka-

mera, der viser udsigten over Londons

tage. Opdateres en gang i minuttet.

Uddannelse ramt af finanskrisenDet lykkedes ikke at skaffe studerende

nok til at starte et hold på uddannelsen

Master i Ledelse af Byggeri på DTU i ja-

nuar. Derfor går DTU nu i gang med at

skaffe deltagere til start september

2009. Master i Ledelse af Byggeri er en

videreuddannelse på universitetsniveau

for ingeniører, arkitekter, konstruktører

og andre, der arbejder med at lede byg-

geprocesser. Ansøgningsfrist i begyn-

delsen af august.

SolprismeBoligområdet Hyldespjældet i Alberts-

lund kommer i sensommeren til at age-

re prøvekanin for det såkaldte solpris-

me, som Rubow Arkitekter i samarbejde

med blandt andre Velux og Rockwool

har udviklet. Prismet, der skal monteres

på betonhusenes flade tag, kan ved

hjælp af solceller og en jordbaseret var-

mepumpe forsyne den enkelte bolig

med el og varme – og skal efter planen

vises frem ved det store miljøtopmøde i

København i slutningen af året.

Nyt redskab til træbyggeriSkal du bygge i træ – og vil du være sikker på, at byggeri-

et både overholder byggeregler og de skærpede energi-

krav, så kan du med fordel kigge i Træinformations TRÆ

56 Træskelethuse. Håndbogens konstruktionsløsninger

omfatter blandt andet bæreevne, brandteknik og sikker-

hed – og alle løsninger kan overføres direkte til CAD

Byggeriets BBCHjemmeside for Storbritanniens

ældste magasin om byggeri, Buil-

ding, der hver uge læses af mere

end 100.000 professionelle inden

for byggeindustrien. Har en om-

fattende global edition. I 2006

vandt hjemmesiden prisen: The

International Building Press jour-

nalism award.

56

Bagage til tiden

Der udstedes ingen garantier, men et nyt bagagesystem i Kø-

benhavns Lufthavn skulle gerne mindske risikoen for, at de

rejsende spejder forgæves efter deres bagage ved transport-

båndet.

Rampmate kaldes verdens første fuldautomatiske baga-

gehåndteringssystem, der bringer bagagen fra check-in til

flyenes bagagerum uden behov for manuel håndtering.

Elektroniktekniker Jesper Moe Jensen har været med til at

udvikle det system, som både sørger for, at din kuffert kom-

mer med den rigtige flyver, og at de ansatte i lufthavnen slip-

per for at skulle løfte de over 10 ton bagage hver eneste dag,

som de tidligere gjorde.

”Vi har prøvet at skabe en proces, hvor der ikke længere

er nogle manuelle løft tilbage,” fortæller han.

Ved hvor al bagagen ligger

Systemet består dels af nye lukkede bagagevogne, dels af et

mobilt transportbånd, en såkaldt miniloader, der automatisk

læsser bagagen og placerer den på forskellige hylder i vogne-

ne.

Dermed ved man lige nøjagtigt, hvor hvert stykke bagage

Navn: Jesper Moe JensenAlder: 53 årUddannelse: Elektroniktekniker, 1979Stilling: Projektleder hos CPH Design

ligger, hvilket lever op til kra-

vet om, at bagage og passa-

ger skal matche.

”Hvert stykke bagage bli-

ver forsynet med en stregkode som sikrer, at det havner i den

rigtige bås i vognene. Bagagen scannes først, og hvis en pas-

sager ikke er dukket op i gaten, bliver bagagen sat på ”stand

by”, hvilket er en stor forbedring i forhold til tidligere, hvor

bagagen ”uden passager” ofte skulle fjernes fra flyets baga-

gerum,” fortæller Jesper Moe Jensen.

Som projektleder har han været med til at udarbejde til-

bud, handlings- og projektplaner.

”Jeg har egentlig altid arbejdet med projektledelse, men i

et projekt som Rampmate har det så absolut været en fordel

med en baggrund som elektroniktekniker. Det har været en

god ting at have den praktiske erfaring med,” siger han.

Mennesket Bag

Den nye transportsystem i

København Lufthavn sparer

tunge, manuelle løft og giver

mere effektiv bagagetransport.

Tekst: Jesper Himmelstrup

57

Laserscanning af fjernvarmerørCOWI har ved at kombinere det bedste

fra 3D-laserscanning og konstruktions-

programmet Inventor udviklet en ny

teknik til nøjagtigt at opmåle fjernvar-

merør langt nede i jorden. Med den nye

teknik sparer man både tid og penge,

når der skal lægges nye rør. Metoden

bruges til at opmåle broer, bygninger

og olieplatforme, men nu kan det altså

også lade sig gøre i undergrunden.

Skærme så tynde som papirSkærme til fjernsyn, computere og mo-

biltelefoner er på blot få år blevet både

tyndere og skarpere. Nu har forskere

fra Arizona State University i USA ved

at bruge såkaldt fleksibelt elektronik

konstrueret en papirtynd skærm, der

kan rulles sammen og stikkes i baglom-

men. De knivskarpe billeder er resulta-

tet af elektronisk blæk, der består af

tusindvis af små hvide og sorte kugler,

som får tilsat strøm.

Ko-krystalkugleDansk Kvæg har sammen med FOSS og

Delaval udviklet en maskine, der ved

blot at tage en mælkeprøve fra en ko

kan finde ud af, om koen er syg eller er

på vej i brunst.

Maskinen udtager mælkeprøver un-

der malkningen og sender resultaterne

til en computer. Prøverne bliver deref-

ter lagt ind i statistiske og biometriske

modeller, som kan sige noget om koens

velbefindende. Hormonet progesteron

fortæller f.eks., om koen er på vej i

brunst, mens aktiviteten i

enzymet LDH

siger noget

om, hvorvidt

en yverbetæn-

delse er på vej.

Det har taget over

10 år og kostet mere

end 250 millioner kro-

ner at udvikle maskinen

med det poetisk klingen-

de navn ”Herd Navigator”. Det

første anlæg er netop blevet

solgt i Danmark.

Det dobbeltporøse filter

50 meter langt og 3,4 meter bredt12 meter

Et naturligt fald fører vandet gennem filteret.

I den modsatte ende opsamles det rensede vand i en anden cisterne.

Vandet løber over en porøs nylonmåtte.Urenheder synker gennem måtten

og bindes i knust kalk.Kun rent vand

løber videre.

med

iafa

rm.d

k

Afløbsvand fraveje og P-pladsersamles i en cisterneunder jorden.

Kiksekage sikrer rent vand Forskere fra Rambøll og Københavns Universitet har ud-

viklet en teknologi, der omdanner regnvand til klart vand

under Ørestaden i København. Teknologien kaldes dob-

beltporøs filtrering og foregår ved, at en gigantisk ”kikse-

kage” med lag af nylon og kalk renser vejvandet. Når van-

det løber hen over nylonlaget, synker urenhederne ned til

kalken, der binder partiklerne.

Kuglepen med indbygget papirHar du tit en kuglepen i inderlommen, men mangler no-

get at skrive på? Britiske Expert Verdict har konstrueret

en kuglepen, der indeholder en rulle selvklæbende, gule

huskelapper. God til folk med hang til huskesedler.

58

Annoncering i TeknikerenFind din nye medarbejder blandt TL’s kvalificerede medlemsgruppe. Når du annoncerer i Teknikeren er din annonce samtidig synlig i 30 dage på www.tl.dk -

Priser for annoncering finder du på

www.tl.dk - Aktuelt - Teknikeren - Annonceinformation.

Du kan også sende en mail på teknikeren@tl.dk.

AFTER HOURS

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april 2009

#0410. juni 2009

#0512. august2009

#0614. oktober 2009

#0716. juni 2009

0 juniun0 j i 2 augustauuguust2 t121212 oktoberoktoberkt b1414414 juniunj i161616

Velkommen til dit nye fagblad.

Teknikeren er det eneste medie, som udelukken-

de varetager Teknisk Landsforbunds medlem-

mers interesser. Vi er det eneste medie, som med

kærlighed, indsigt og professionalisme skriver om

det, som optager teknikere, designere og kon-

struktører.

Det forpligter.

Teknikeren må til stadighed udvikle design og

indhold, så det fremstår som nyt og levende for

dig og omverdenen. Vi skal sørge for, at alle de

spændende fag og job får mere opmærksomhed.

Derfor får du fra i dag et nyt og bedre fagblad.

Vi har gjort os store anstrengelser for at finde

ud af, hvad du forventer og ønsker af dit fagblad.

En læserundersøgelse har bl.a. vist, at du gerne

vil holdes ajour om, hvad der rører sig på arbejds-

markedet og i Teknisk Landsforbund. Højt på din

ønskeliste står også trends og tendenser inden

for dit fag.

Det nye design og indhold giver dig både artik-

ler, der går i dybden og korte nyheder i noteform.

Og bladet er med sine nu 60 sider så omfattende,

at vi kan komme bredt omkring i emner og bran-

cher.

Teknikeren blev sidst relanceret i 2002 og me-

diebilledet har siden ændret sig markant. F.eks. er

sociale medier som Facebook og Twitter dukket

op. Vi har – naturligvis – også en blog, Gitas Blog,

hvor alle medlemmerne kan se, hvad Teknisk

Landsforbunds formand Gita Grünng har på hjer-

te, og du må gerne udfordre hende med kommen-

tarer. Vores hjemmeside tl.dk har også fået man-

ge, nye features på det seneste. Men gode, gamle

Teknikeren er og bliver forbundets hjerteblod.

Bladet er en afgørende forudsætning for en le-

vende dialog med medlemmerne, og en mulighed

for at gøre omverdenen opmærksom på, at kom-

petente teknikere holder samfundets hjul i gang,

finanskrise eller ej.

Susanne Bruun

Redaktør

59

For audiologiassistent Susanne Vester-

gaard var det en lettelse at skifte fra et

stressende job hos en ørelæge til et ar-

bejde, hvor hun dagligt hjælper menne-

sker til et bedre liv.

1. marts blev hun ansat på sit tidli-

gere praktiksted, Auri Hørecenter med

hovedsæde i Slagelse.

”Jeg har kunder, som bliver så glade,

at de græder, når de får sat høreappa-

ratet i for første gang,” fortæller audio-

logiassistent Susanne Vestergaard.

Hun valgte at skifte job, efter i et

halvt år at have prøvet kræfter med

jobbet som audiologiassistent hos en

privatpraktiserende ørelæge. Men højt

arbejdspres og ønsket om mersalg til

kunder var ikke en cocktail, der faldt i

Susanne Vestergaards smag.

Kan lide at hjælpe andre

”Jeg kan godt lidt at hjælpe andre

mennesker, og det kan jeg i høj grad i

det job, jeg har fået nu,” siger Susanne

Vestergaard.”

De fleste kunder er ældre menne-

sker, som pga. alder har mistet en del

af deres hørelse, og det er en ubeha-

gelig oplevelse. Som menneske risike-

rer man at føle sig isoleret og sårbar.

I sit nye job, skal Susanne Vester-

gaard udføre høretest på kunder, vej-

lede om valg af høreapparat samt

foretage opfølgninger og justeringer.

Har en bred uddannelse

Da Susanne Vestergaard er nyuddan-

net vil hun ikke afvise, at hun senere i

karrieren vil søge nye udfordringer.

Specielt arbejdet på en audiologisk

klinik på et hospital trækker.

”Jeg tilhører det sidste hold audio-

logiassistenter, som fik den brede

uddannelse, dvs. hvor en stor del af

praktikken foregår på et hospital.

Her møder du et større spektrum af

patienter, f.eks. børn med sygdoms-

betingede høretab. Så de faglige ud-

fordringer på et hospital er større

end på et privat hørecenter, hvor

kunderne typiske er ældre,” siger

Susanne Vestergaard, som dog

lige nu er rigtig glad for sit

nye job.

Susanne VestergaardAlder: 35 årBopæl: Ringsted, SjællandUddannelse: Audiologiassistent, Odense Tekniske Skole 2008Nyt job: 1. marts, Auri Hørecenter, Slagelse

Kunne li’ at yde omsorg

Kilde: Susanne Vestergaard,

audiologiassistent

AudiologiassistentUddannelse: Erhvervsuddannelse (EUD), Sted: Odense Tekniske Skole Længde: 2 år og 6 måneder inkl. praktik

Landsudvalget for Audiologiassistenter, TL

Læs om TL’s landsdækkende

16 april16 apr l16 il 10101101010

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

0k

r.

Hvad mener du? mailteknikeren@tl.dk

#0316. april 2009

#0410. juni 2009

#0512. august2009

#0614. oktober 2009

#0716. juni 2009

0 juniun0 j i 2 augustauuguust2 t121212 oktoberoktoberkt b1414414 juniunj i161616

Velkommen til dit nye fagblad.

Teknikeren er det eneste medie, som udelukken-

de varetager Teknisk Landsforbunds medlem-

mers interesser. Vi er det eneste medie, som med

kærlighed, indsigt og professionalisme skriver om

det, som optager teknikere, designere og kon-

struktører.

Det forpligter.

Teknikeren må til stadighed udvikle design og

indhold, så det fremstår som nyt og levende for

dig og omverdenen. Vi skal sørge for, at alle de

spændende fag og job får mere opmærksomhed.

Derfor får du fra i dag et nyt og bedre fagblad.

Vi har gjort os store anstrengelser for at finde

ud af, hvad du forventer og ønsker af dit fagblad.

En læserundersøgelse har bl.a. vist, at du gerne

vil holdes ajour om, hvad der rører sig på arbejds-

markedet og i Teknisk Landsforbund. Højt på din

ønskeliste står også trends og tendenser inden

for dit fag.

Det nye design og indhold giver dig både artik-

ler, der går i dybden og korte nyheder i noteform.

Og bladet er med sine nu 60 sider så omfattende,

at vi kan komme bredt omkring i emner og bran-

cher.

Teknikeren blev sidst relanceret i 2002 og me-

diebilledet har siden ændret sig markant. F.eks. er

sociale medier som Facebook og Twitter dukket

op. Vi har – naturligvis – også en blog, Gitas Blog,

hvor alle medlemmerne kan se, hvad Teknisk

Landsforbunds formand Gita Grünng har på hjer-

te, og du må gerne udfordre hende med kommen-

tarer. Vores hjemmeside tl.dk har også fået man-

ge, nye features på det seneste. Men gode, gamle

Teknikeren er og bliver forbundets hjerteblod.

Bladet er en afgørende forudsætning for en le-

vende dialog med medlemmerne, og en mulighed

for at gøre omverdenen opmærksom på, at kom-

petente teknikere holder samfundets hjul i gang,

finanskrise eller ej.

Susanne Bruun

Redaktør

59

For audiologiassistent Susanne Vester-

gaard var det en lettelse at skifte fra et

stressende job hos en ørelæge til et ar-

bejde, hvor hun dagligt hjælper menne-

sker til et bedre liv.

1. marts blev hun ansat på sit tidli-

gere praktiksted, Auri Hørecenter med

hovedsæde i Slagelse.

”Jeg har kunder, som bliver så glade,

at de græder, når de får sat høreappa-

ratet i for første gang,” fortæller audio-

logiassistent Susanne Vestergaard.

Hun valgte at skifte job, efter i et

halvt år at have prøvet kræfter med

jobbet som audiologiassistent hos en

privatpraktiserende ørelæge. Men højt

arbejdspres og ønsket om mersalg til

kunder var ikke en cocktail, der faldt i

Susanne Vestergaards smag.

Kan lide at hjælpe andre

”Jeg kan godt lidt at hjælpe andre

mennesker, og det kan jeg i høj grad i

det job, jeg har fået nu,” siger Susanne

Vestergaard.”

De fleste kunder er ældre menne-

sker, som pga. alder har mistet en del

af deres hørelse, og det er en ubeha-

gelig oplevelse. Som menneske risike-

rer man at føle sig isoleret og sårbar.

I sit nye job, skal Susanne Vester-

gaard udføre høretest på kunder, vej-

lede om valg af høreapparat samt

foretage opfølgninger og justeringer.

Har en bred uddannelse

Da Susanne Vestergaard er nyuddan-

net vil hun ikke afvise, at hun senere i

karrieren vil søge nye udfordringer.

Specielt arbejdet på en audiologisk

klinik på et hospital trækker.

”Jeg tilhører det sidste hold audio-

logiassistenter, som fik den brede

uddannelse, dvs. hvor en stor del af

praktikken foregår på et hospital.

Her møder du et større spektrum af

patienter, f.eks. børn med sygdoms-

betingede høretab. Så de faglige ud-

fordringer på et hospital er større

end på et privat hørecenter, hvor

kunderne typiske er ældre,” siger

Susanne Vestergaard, som dog

lige nu er rigtig glad for sit

nye job.

Susanne VestergaardAlder: 35 årBopæl: Ringsted, SjællandUddannelse: Audiologiassistent, Odense Tekniske Skole 2008Nyt job: 1. marts, Auri Hørecenter, Slagelse

Kunne li’ at yde omsorg

Kilde: Susanne Vestergaard,

audiologiassistent

AudiologiassistentUddannelse: Erhvervsuddannelse (EUD), Sted: Odense Tekniske Skole Længde: 2 år og 6 måneder inkl. praktik

Landsudvalget for Audiologiassistenter, TL

Læs om TL’s landsdækkende

16 april16 apr l16 il 10101101010

#03

RejseholdafslørermadsvindelTag med på razzia

Nye tal:

0k

r.