TEKNIKEREN01.08 JANUAR DESIGNER SPORTSTØJ TIL STJERNER

TEKNIKEREN 01.082

Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund,Nørre Voldgade 12, 1358 København K., tlf. 33436500, E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 6. februarAnnoncedeadline 16. januar

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dk

Journalister i dette nummerThomas Bjerg, Eskil Sørensen, Morten An dersen, Katrine Irmin ger Sonne, Gorm Grove, Joel Goodstein

Fotografer/Illustratorer i dette nummerKristof Bien, Morten Fauerby, P. Wessel, Martin Dam Kristensen, Gitte Sofie Han sen

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.0Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

OFFENTLIG LØN TIL FORHANDLING

Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt

nytår. Til medlemmer og tillidsvalgte

skal lyde en stor tak for jeres indsats

og støtte, ikke mindst til den udvikling

af Teknisk Landsforbund (TL), som vi i

hovedbestyrelsen har sat i gang.

Snart går de offentlige overens-

komstforhandlinger ind i den mere

alvorlige fase. Nu skal det vise sig, om

løfterne i valgkampen kan indfris. Om

politikerne står ved deres ord om, at

de offentlige lønninger generelt skal

løftes, og at der skal være samme vil-

kår for offentlig og privat virksomhed

- også når det gælder lønninger.

For teknikerne er krav nummer et

højere løn. Uanset om de er bygnings-

konstruktører, tekniske designere eller

audiologiassistenter - blot for at næv-

ne nogle af vores offentligt ansatte.

Selv om overenskomstforhandlinger

indeholder mange flere elementer end

løn, kan og skal TL ikke sidde med-

lemmernes forventninger om højere

løn overhørig. Og fakta siger vist det

hele: Vores lønstatistik viser, at de

kommunale TL’eres løn steg 2,9 pro-

cent sidste år, mens de privates steg

3,5 procent. På statens område var

stigningen kun 2,6 procent.

Desværre tror jeg, at offentlige

enkeltgruppers store medieopmærk-

somhed kan gøre det meget, meget

vanskeligt helt at indfri forventnin-

gerne. Jeg tror, det bliver vigtigt med

kreativitet i forhandlingerne. Det kan

handle om større valgfrihed, mere

fleksible arbejdsformer og tilbage-

trækningsmuligheder for den ældre

del af arbejdsstyrken, mulighed for

forebyggende og sundhedsfremmende

ordninger.

Som faglig organisation er vores

opgave også at se muligheder for hel-

hedsløsninger, selv når det ikke giver

flest point for medlemmerne her og

nu. Det så vi, da vi forhandlede os frem

til arbejdsmarkedspensioner for snart

mange år siden. I dag er de allerfleste

meget tilfredse med at have pension

som en del af ansættelsen, mens

begejstringen for pensionen i starten

vist var til at overse.

Vær vis på, at TL kæmper for dig og

din sag, også i lønforhandlinger her i

2008 – velkommen til vores fælles

arbejde i det nye år.

Gita Grüning

Forbundsformand

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 01.08 3

TEKNIKEREN01.08

08

30

STIGENDE VANDSTAND TRUER DANSKE KYSTBYER 8Er række danske byer bliver hårdt ramt, når klimaændringer får vandstanden i

havene til at stige. På sigt vil store dele af f.eks. Vejle midtby blive oversvømmet,

vurderer COWI’s eksperter i klimaændringer

AALBORG VIL FORBEREDE SIG 12En ekstrem havvandsstand risikerer i fremtidens klima at oversvømme centrale dele

af Aalborg, Limfjordstunnellen og byens lufthavn. Løsningen kan være hydrauliske

porte i Limfjorden eller enorme kajbyggerier

STYR PÅ ENERGIFORBRUGET 18Online fjernaflæsning er et hit i energisektoren. Det giver travlhed hos virksomheden

Kamstrup A/S, der er en af de førende leverandører i Europa, fortæller elektroniktek-

niker Carsten Nielsen

CAD WOMAN 20Computerassisteret design er den røde tråd gennem teknisk assistent Jette Stolbergs

arbejdsliv. Det har ført hende til Birch & Krogboe, hvor hun skaber grundlaget for

ingeniørvirksomhedens arbejde med digitalt byggeri

CAD FLYTTER FRA DE ØDE ØER 22Endelig har de store leverandører af 3D CAD indset, at deres programmer skal kunne

snakke med hinanden

SPORTSTØJ TIL ALLE STJERNERNE 26Fra vinterjakker til bikinier. Designteknolog Anne Arve er blevet et af tøjfirmaet

Hummels stærke kort på det internationale marked

FANDT NYT JOB SOM 63-ÅRIG 2863 år og med en fyreseddel i hånden, så er det normalt farvel til arbejdslivet.

Men maskintekniker Bent Jensen fik hjælp fra TL og fandt job som konsulent i en

mindre teknisk virksomhed

VEN MED HELE VERDEN 30Et af tidens mest populære mødesteder på internettet er Facebook, hvor millioner af

mennesker fra hele verden søger nye venner. Er du klar til at blive en af dem?

20

I HVERT NUMMERTL NYT 4NY TEKNIK 14DESIGN 24KALENDER 35ADRESSER 39

26

TEKNIKEREN 01.084

>TLNYT

EFTERLØNNERE HARPENGE TIL GODEFERIEPENGE: Det ser nu ud til, at en større

gruppe teknikere kan få udbetalt op til

15.000 kr. i feriepenge, som de pga. et hul

i ferieloven har krav på. Det drejer sig

om knap 600 medlemmer af Teknikernes

Arbejdsløshedskasse (TAK), som gik på

efterløn i perioden 1. januar 2004 til 21.

marts 2006.

Ifølge ferieloven kunne de have fået udbe-

talt deres opsparede feriepenge som en

ekstra check - uden at blive modregnet i

efterlønnen.

Hullet i ferieloven blev lukket i midten

af 2006.

Hvis du er medlem af TAK og har fe-

riepenge til gode, vil du automatisk få

besked.

”Så snart vi har fået afklaret proceduren,

sender vi et brev til alle de berørte medlem-

mer med en orientering om, hvad de kan

forvente,” siger Mariann D. Sørensen, daglig

leder af Teknikernes A-kasse.

BILLIGERE STRØM MED LO PLUSRABAT: Som medlem af LO Plus kan du

nu få el til en mere konkurrencedygtig

pris. Det sker som følge af en sam-

arbejdsaftale mellem LO Plus og

SEAS NVE, som blev indgået i

begyndelsen af november.

Det nye produkt hedder LO

Plus EL og det er kun for med-

lemmer af LO Plus. Ved at skifte

til SEAS NVE kan man spare det

årlige kontingent på omkring 150

kroner samt indgå i en puljeord-

ning, så prisen på elektricitet vil

blive mere konkurrencedygtig. Alle

medlemmer der skifter til SEAS NVE

modtager en startpakke bestående af gra-

tis energitjek og gratis elspareskinne. Der-

ud over kan du vælge mellem en pære eller

en bevægelsescensor. Læs mere på www.

loplus.dk

UÆNDRET KONTINGENT: I en tid hvor alt

andet stiger, har Teknisk Landsforbund

(TL) for tredje år i træk besluttet at holde

kontingentet i ro. Også i 2008 kommer det

til at koste 348 kr. om måneden for dig at

være medlem af TL. Er du selvstændig

koster det 181 kr. pr måned.

”Vi ved, at prisen er en vigtig faktor for

mange af vores medlemmer. Derfor gør vi

os umage med at spare, hvor vi kan,” for-

klarer formand Gita Grüning om beslutnin-

gen.

Hun understreger, at besparelserne ikke

betyder forringelser i den service TL yder

det enkelte medlem.

”I 2006 og 2007 har vi foretaget en tilpas-

ning af vores organisation. Vi har samlet

vores ekspertise i færre, men større afde-

linger, så vores medlemmer uanset, hvor

de er i landet, får den samme gode service.

Derudover arbejder vi konstant på at

udnytte de teknologiske muligheder bedre.

Bl.a. arbejder vi på en forbedring af vores

hjemmeside i forhold til medlemsser-

vice”.

Det uændrede kontingent blev besluttet

på et hovedbestyrelsesmøde, hvor også

forbundets budget for 2008 blev god-

kendt.

KONTINGENT TIL TL HOLDES I RO

TEKNIKEREN 01.08 55

MÅNEDENS TAL

LØNSTATISTIK 2007: De privat ansatte

medlemmer af Teknisk Landsforbund

(TL) har i 2007 forøget deres forspring til

de offentligt ansatte, når det gælder løn.

Det afslører TL’s nye lønstatistik.

Mens den gunstige situation på ar -

bejdsmarkedet har resulteret i en gen-

nemsnitlig lønstigning på 3,5 pct. for en

privat ansat, har ansatte i staten eller

regioner og kommuner oplevet lønstig-

ninger på hhv. 2,6 pct. og 2,9 pct. Da de

privat ansatte medlemmer samtidig er

højere lønnet betyder det, at løngabet

mellem offentlig og privat er øget i 2007.

Mere om TL’s lønstatistik på www.tl.dk.

Kilde: TL’s Lønstatistik 2005, 2006, 2007

KONTINGENT TIL TL HOLDES I RO

PRIVATANSATTES LØN STIGER MERE END OFFENTLIGT ANSATTES

Det private område

Regioner og kommuner

Staten

Lønstigning 2006-2007

3,5 pct

2,9 pct

2,6 pct

Månedsløn kr

31.183

28.792

27.800

SENESTE ÅRS LØNUDVIKLING

LØNUDVIKLING I DET OFFENTLIGE KONTRA PRIVATE

Kursuskatalog Forår 2008

Forbundet for Teknik & Design

LÆR AT KOMME I MÅL MED EFFEKTIV TEAMBUILDINGKURSUS: At arbejde i et team kræver, at

alle er enige om målet. Men hvordan

får man energien til at trække i samme

retning? Det kan man lære mere om på

kur set ”Teamudvikling - at skabe effek-

tive teams”, som afholdes i Teknisk Lands-

forbunds lokalafdeling i København den

26. februar. Læs mere om dette kursus

og 59 andre spændende kursustilbud over

hele landet i det nye kursuskatalog, som er

vedlagt dette nummer af Teknikeren. Du

kan tilmelde dig Teknisk Landsforbunds

kurser på vores hjemmeside www.tl.dk

UDDANNELSE: Vil du have værktøjskassen

i orden, inden du tager springet til et

lederjob? Så er de to moduler, som Teknisk

Landsforbund kan tilbyde i samarbejde

med Hansenberg i Kolding (tidl. Kolding

tekniske skole, red.) noget for dig.

Modulerne ”Ledelse i praksis” og ”Hu -

man Resources” er tilrettelagt, så du kan

tage dem ved siden af dit nuværende job.

Et modul strækker sig over fire weekender

- fra fredag eftermiddag kl. 14 til lørdag kl.

16 – og afsluttes med en større projektop-

gave og eksamen.

“Mange af TL’s medlemmer har via deres

mellemlederfunktion god gavn af de red-

skaber, som netop kan hentes på disse

moduler. Du får hjælp til at tackle de dag-

lige udfordringer - både overfor ledelsen

og over for medarbejdere og kolleger,”

siger Tove Birk Kjeldsen, formand for TL i

Vejle.

De to moduler giver merit til ”Akade-

miuddannelsen i ledelse” svarende til 10

ETC pr. modul.

”Det betyder, at man kan bygge videre

på sin lederuddannelse, og det kan være

en fordel,” forklarer faglig konsulent Eia

Thomsen, TL i Vejle. Som medlem af

Teknisk Landsforbund koster hvert modul

4.000 kr., mens ikke-medlemmer betaler

kr. 7.500 kr. pr. modul. Der bliver oprettet

hold for hver 12-16 tilmeldte. Tilmelding

og yderligere information hos: Eia Thom-

sen, TL i Vejle, på tlf. 7643 1814, eht@tl.

dk.

2005 2006 2007

Løn i 1000 kr.

26

27

28

29

31 Det private område

Regioner og kommuner

Staten

BRÆNDER DU FOR LEDELSE?

30

TEKNIKEREN 01.086

KONTROL: Som Teknikeren berettede i

juni (nr. 06/2007), har der været mange

problemer i den offentlige fødevarekontrol.

Så mange at der i maj blev indgået et

politisk forlig mellem regeringen og alle

Folketingets øvrige partier om et nyt

tilsynskoncept for fødevarekontrollens

arbejde. Med forliget er der også ble-

vet tilført yderligere ressourcer til ar -

bej det (se boks). Som det fremgik af

Teknikerens interview med medarbejdere

i fødevarekontrollen, har der bl.a. været

problemer med at nå tilstrækkeligt

mange kontrolbesøg, og der har også

været problemer med arbejdsmiljøet i

fødevarekontrollen. Oprindelig var pla nen,

at det nye tilsynskoncept skul le træde

i kraft fra 1. januar 2008, men Folke-

tings valget i november og regerings-

omdannelsen er sandsynligvis med

til at udskyde starttidspunktet. Ifølge

Fødevarestyrelsen ventes der tidligst i

løbet af december – efter en høringsrunde

i fødevarebranchen - en endelig afklaring

af retningslinjerne for fødevarekontrollens

fremtidige arbejde. Hvorvidt det nye

tilsynskoncept er klar 1. januar, er derfor

usikkert. Teknikeren vil i løbet af 2008

følge op på de konsekvenser, som det nye

tilsynskoncept får for medarbejderne

i fødevarekontrollen. Mange af disse

medarbejdere er med lemmer af Teknisk

Landsforbund.

NY FØDEVAREKONTROL MÅSKE FORSINKET

AFTALE OM FØDEVAREKONTROLLEN

Fødevarekontrollen tilføres 66 mio. kr. i 2008, ca. 61 mio. kr. i 2009 og ca. 57 mio. kr. i 2010. Aftalen løber over disse tre år. Fødevarekontrollen skal fremover

baseres på et nyt tilsynskoncept med øget fokus på de virksomheder, der udgør de største risici for fødevaresikkerheden. Dette indebærer bl.a. flere tilsyn med

såkaldte ”problemvirksomheder”, et kvalitetsløft i fødevarekontrollen samt målrettede kampagner og en styrkelse af fødevarekontrollens rejsehold.

Læs mere: På Familie- og forbrugerministeriets hjemmeside - www.minff.dk - kan man se aftalen om fødevarekontrollen i sin helhed.

Læs Teknikerens tema (nr. 6/2007) om fødevarekontrollen på www.tl.dk

Et godt arbejde

Leder du efter et godt arbejde?

Er du ledig? Er du ikke specielt glad for dit nuværende arbejdeeller skal du bare videre med din karriere...? Uanset grunden er der rigtig gode muligheder for, at TeknikBureauet kan hjælpe dig videre, hvis du har en teknisk uddan-nelse. Teknik Bureauet tæller nogle af landets mest erfarnepersoner, når det drejer sig om formidling af tekniske kompe-tencer - det være sig faste eller midlertidige stillinger. Vi harstort set ikke lavet andet de seneste 20 år.

Mange af landets førende ingeniørfirmaer har valgt os somsamarbejdspartner, når de skal have nye medarbejdere. Derformangler vi og vore kunder nu over 20 ingeniører, konstruktørerog tekniske designere indenfor mekanik og proces, byg og anlægsamt el og automation.

Vores hjemmeside www.teknikbureauet.dk beskriver nogle(ikke alle) af disse jobs, og kunne du tænke dig en uformelsnak eller mere information om et konkret job, er du megetvelkommen til at ringe til os på tlf. 4444 0225

Under alle omstændigheder vil vi gerne opfordre dig til at sendeos nogle ord om dig selv, hvis du leder efter et godt arbejde.

Send en ansøgning og dit c.v. til vores Personalekonsulent Lisbeth Stumpe

Teknik Bureauet, Gammelmosevej 176, 2800 Kgs. Lyngbye-mail: lisbeth@teknikbureauet.dk

Udenfor alm. arbejdstid kan du benytte 20 26 02 25 (Bill René Hansens mobil) eller40 18 40 50 (Claus Jørgensen mobil) - du forstyrrer aldrig…Vi glæder os til at høre fra dig.

TEKNIKEREN 01.08 7

Skanderborg Kommune · Adelgade 44 · 8660 Skanderborg

Som kollega i Planlægningsafdelingen vil du opleve Skan-derborg Kommunes kraftige vækst fra første parket. I samspil med politikere og omverden sikrer vi kvaliteten i den fysiske udvikling gennem by- og landskabsplanlægnin-gen. Hertil har vi brug for din indsats!

Om jobbetDine kommende kolleger i Planlægningsafdelingen er ind-delt i to grupper, Tæt by og Landskab, hver med 4 planlæg-gere tilknyttet. Du skal være tilknyttet dem begge!

Du skal være prikken over i’et, når du færdiggør og udsen-der (lokal-)planer, og være afdelingens rygrad når du be-handler forespørgselssager. Vi vil også drage nytte af dine GIS-færdigheder, når du bearbejder kortbilag, laver søgnin-ger og temaregistrering, samt dine Web-færdigheder, når du tilrettelægger og præsenterer information til borgere og erhvervsliv på hjemmesiden.

Om digVi forestiller os, at du har relevant erfaring og er teknisk as-sistent/designer, administrativt uddannet eller akademisk uddannet med hang til de nævnte opgaver. Under alle omstændigheder har du udpræget fl air for IT (vi benytter bl.a. MS Offi ce, ESDH, ArcGIS og Adobe CS3/InDesign).

Du er struktureret og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger om jeres fælles projek-ter. Og så skal du tage initiativ til at styrke og videreudvikle opgaveløsningen.

Om osPlanlægningsafdelingen en del af Teknik & Miljø, der har til huse i Ry. Vi kan således tilbyde dig en solid arbejdsplads i et åbent tværfagligt miljø med 65 tekniske ansatte/gode kolleger.

Vi kan også tilbyde gode muligheder for efteruddannelse, 37 timers arbejdsuge og en løn efter aftale med din faglige organisation i henhold til reglerne i Ny løn.

Har du brug for at vide mere om os og om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Carsten Riisgaard, tlf. 8794 7720, eller arkitekt Lisbeth Roi Madsen, tlf. 8794 7728.

Send os din ansøgning snarest og senest mandag den21. januar 2008 kl. 12.00.

Ansøgningen, med bilag, skal sendes på email til: carsten.riisgaard@skanderborg.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28. januar 2008, med henblik på tiltrædelse den 1. marts 2008.

HJÆLP TIL PLANLÆGNINGSAFDELINGEN SØGES

www.sjaelsoe.dk

Teknisk Assistent til Copenhagen Towers

Til byggeriet Copenhagen Towers søger vi en teknisk assistent med en grundlæggende erfaring i brug af Byggeweb. Det bliver din opgave, at være administrator på byggeweb-ben, ligesom du bliver ansvarlig for al doku-menthåndtering i form af tegnings- og projektmateriale.

· Du har på tidligere sager vist, at du kan håndtere rollen som “blæksprutte” på en stor byggeplads. Du er struktureret og systematisk i din arbejdsform, og god til at samarbejde med andre.· Du kan bevare overblikket og have mange bolde i luften, også når aktiviteten er hektisk på pladsen. Du har en fortid fra entreprenørbranchen, hvor du tidligere har bevist dit værd på en byggeplads.

· Du har et godt kendskab til officepakken og helst også kendskab til autocad, ligesom du har kendskab til mængde beregning.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en uformel projektorganisation med mulighed for stor indflydelse på din eget arbejde.

Løn på et attraktivt niveau er en selvfølge og i overensstemmelse med dine kvalifika-tioner.

Send din ansøgning til tm@sjaelsoe.dk snarest muligt dog senest mandag den 21. januar 2008 eller evt. skriftligt til Sjælsø Gruppen A/S, Sortemosevej 15, 3450 Allerød.

Sjælsø Gruppen A/S er et velkonsolideret børsnoteret selskab med en årlig omsætning på ca. 5 mia. kr. Vores primære forretningsområder er opførelse af erhvervsdomiciler, boliger, distributionscentre og retail centre samt større renoveringsprojekter. Selskabet varetager totalkoncepter - lige fra idéudvikling, køb af byggegrund, dialog med myndigheder, projektering, opførelse, indretning, mellemfinansiering, salg til boligkøbere og evt.videresalg af den færdige ejendom, når den er udlejet.

Sjælsø Gruppen A/S har hovedkontor i Allerød og afdelingskontor i Århus. Vi er ca. 250 fastansatte i afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen.

Esther og Jep Finks Mindefond for Arkitektur og Kunsthåndværk udmelder hermed

legatportioner til uddeling foråret 2008

Iflg. fondets fundats kan arkitekter og kunsthåndværkere samt studerende inden for arkitektur og kunsthåndværk søge om:

• A. Legatportion på op til 50.000 kr. til studieophold her eller i udlandet for personer beskæftiget inden for arkitektur eller kunsthåndværk.

• B. Legatportion på op til 25.000 kr. til studieophold her eller i udlandet for personer under videregående uddannelse inden for arkitektur eller kunsthåndværk.

• C. Legatportion på op til 50.000 kr. til dækning af eller støtte til udgifter ved udstillingsvirksomhed inden for arkitektur eller kunsthåndværk.

For ansøgningsbetingelser, se www.ejfinksmindefond.dk

STIGENDE VANDSTAND TRUER DANSKE KYSTBYERKLIMASIKRING En række danske byer bliver hårdt ramt, når klimaændringer får vandstanden i havene til at stige, og stormene tager

til i styrke. Det forudser en af COWI’s eksperter i klimaændringer og risikoanalyser. Men hvordan mindskes skaderne? Det er der

flere bud på: I Aalborg foreslår lokale embedsmænd to hydrauliske sluseporte i hver ende af Limfjorden. I Roskilde forslår man en

dæmning mellem Hundested og Rørvig AF THOMAS BJERG

Danmarks liebhavere, der har skudt penge

i en beliggenhed tæt ved hav, sø eller å,

kan se frem til klækkelige værditab i de

kommende årtier. Medmindre deres huse

ligger højt.

Årsagen er klimaændringer, som får

havene til at stige op til en halv meter og

giver langt kraftigere storme og skybrud.

”Når folk i dag køber hus med havudsigt

til mange millioner kroner, kan man ikke

forvente, at de er opmærksomme på det

stigende havvand. Men det bliver de,” siger

Karsten Arnbjerg, civilingeniør og ekspert i

klimaændringer og risikoanalyser hos

COWI.

Ingeniørfirmaet har udarbejdet flere af

de rapporter, der danner udgangspunkt

for regeringens klimastrategi, og Arnbjerg

bygger blandt andet sin viden på et nyt

digitalt højdekort for Danmark, som COWI

har udviklet. Et kort, som mange har vist

interesse for, heriblandt ejendomsmæg-

lere.

Det kan ret præcist vise, hvilke byer og

områder der er mest udsat for de klima-

ændringer, som FN’s klimapanel forudsi-

ger.

”Ejerne af huse, der ligger lavt, kan

bygge dæmninger. Men hvad hvis hver

tiende ikke vil være med? Så skal hver

husejer bygge dæmning hele vejen rundt.

Og det bliver beton, ikke buksbomhække,”

siger Karsten Arnbjerg.

Lovgivningen regulerer, ikke hvordan

lodsejere skal sikre sig mod klimaskabte

oversvømmelser, påpeger han. Til gengæld

forventer han, at EU indfører regler, så

huskøbere via nettet kan se, om huse lig-

ger i kritiske områder.

”Vi ved endnu ikke, hvilke byer der ram-

mes hårdest, men vi må kigge på by for by,

område for område,” siger Karsten Arn-

bjerg.

MONSTERREGN Også ejere, der har betalt for beliggenhed

ved vandløb og søer, risikerer at miste

penge. For klimaeksperter er enige om, at

Danmark får væsentlig kraftigere og hyp-

pigere regn i fremtiden.

En undersøgelse fra COWI og DHI -

Institut for Vand og Miljø viser, at de kraf-

tigste regnskyl er blevet 20-25 procent

kraf tigere de seneste 25 år. I august spræng-

te den ekstreme regn ved Gråsten, hvor

der faldt 142 millimeter vand på halvan-

den time, alle rekorder. Var regnen faldet

Foto: SXC.HU

TEKNIKEREN 01.088

over en storby, havde konsekvenserne

været enorme.

Karsten Arnbjerg er mere bekymret for

det stigende havvand og de kraftigere

storme end for regnen. For mens ekstrem

regn rammer mindre områder ad gangen,

kan stormfloder oversvømme mange byer

på en gang.

”Det er et kæmpe problem, at områ-

derne er så store. Hvis en stormflod ram-

mer Svendborg, rammer den også Fåborg,

Nyborg, Assens og Middelfart og en masse

andre byer. Konse kve nserne er udstrakte,”

siger Karsten Arnbjerg.

ØSTJYSKE FJORDBYER I FAREVejle ligger som mange andre danske byer

i bunden af en fjord og for enden af en å.

Det gør byen ekstra sårbar, fordi havvand

kan presses op gennem fjorden og ind

gennem åen. Hvis det samtidig regner,

fører åen afstrømmende regnvand fra

oplandet ud gennem byen.

Resultatet kan med en halv meter høje-

re havvandstand blive store oversvømmel-

ser, mener Karsten Arnbjerg.

”Vi kan se, hvilke områder der er i fare i

Vejle, men hvad gør vi med den viden?

Kan og vil kommunen tage højde for det

planmæssigt?” spørger Karsten Arnbjerg,

der ud fra COWI’s digitale højdekort har

udar bej det et kort over Vejle til Tekni-

keren.

Kortet tager højde for den forventede

havvandsstigning, og det viser en såkaldt

hundredårshændelse – en stormflod, der

statistisk vil indtræffe en gang hvert hun-

drede år.

Vejle er - som andre østjyske fjordbyer -

endnu uforberedt på situationen. Det for-

klarer Vejles chef for vand, Finn Thoft

Jensen.

”På sigt bliver store dele af Vejle midtby

oversvømmet, uanset hvilket af FN’s kli-

mascenarier vi bruger. Men vi er slet ikke

kommet i gang med at kigge på det. Hidtil

har vi koncentreret os om forsinkelsesbas-

siner til store regnmængder, men spørgs-

målet er, om vi ikke skal tænke havvandet

ind i kommuneplanen for 2009” siger Finn

Thoft Jensen.

Umiddelbart virker opgaven uoversku-

elig.

”Havnen ligger ude i fjorden, og det bli-

ver underligt at pege på, hvor et dige skal

ligge. Samtidig sender Vejle Å meget vand

ud, så vi får brug for en sluse, og det >

TEKNIKEREN 01.08 9

De blå flader på kortet angiver lavtliggende områder. Når stigende havvand og kraftigere storme for-

årsager ekstreme stormfloder, vil mange blå områder være udsatte. Men lokale vind- og bølgeforhold

samt højden på diger spiller også en væsentlig rolle. Kort: DDH, Copyright: COWI A/S

> bliver meget, meget kostbart. Alternativt

kan vi ramme åen ind med diger, men det

giver problemer, for bygninger ligger helt

ud til åen, og veje, der løber på tværs af

åen, skal hæves,” siger vandchefen.

BYG TRE METER OVER DAGLIG VANDECOWI’s Karsten Arnbjerg forklarer, at tre

faktorer spiller ind, når teknikere og

byplanlæggere skal klimasikre fremtidigt

byggeri mod stormfloder og vurdere, om

nuværende bygninger er i fare.

For det første skal de tage hensyn til den

gennemsnitlige vandstigning, som FN’s

klimapanel sætter til mellem 20 og 60 cen-

timeter frem til 2100. Derudover spiller

lokale forhold ind.

Hyppigere og kraftigere storme slår

stærkest igennem på den jyske vestkyst.

Her betyder det ekstra 30 centimeter i

regnskabet.

Den tredje faktor består i, at landet sta-

dig hæver sig mod nordøst og sænker sig

mod sydvest efter istidens tryk. I nogle

egne skal der derfor lægges yderligere 20

centimeter til den kote, som man bør

opføre klimasikret byggeri i, mens man i

andre egne kan trække fem centimeter

fra.

Samlet set skal vi bygge cirka en meter

højere oppe i dag, konkluderer Karsten

Arnbjerg.

”I meget runde tal skal du ved Vester-

havet i dag bygge i kote 3. Det vil sige, at

soklen på dit hus skal ligge mindst tre

meter over daglig vande. I København dis-

kuterer vi, om vi skal acceptere kote 2,3

eller 2,7 for at bygge klimasikret. Hvis du

bygger tre meter over havet, er du ret sik-

ker i København,” siger Karsten Arnbjerg.

Han påpeger samtidig, at mange byg-

ninger omkring Københavns Havn ikke er

klimasikrede. Det gælder for eksempel en

række københavnske hoteller.

”Københavns Havn har haft en fast kote

på 1,6, og nu skal vi lægge en meter til. Det

betyder, at en masse bygninger på havne-

fronten er bygget for lavt. Det gælder det

meste, der er bygget før 1980,” siger

Karsten Arnbjerg.

STØRRE BØLGERPå Danmarks Meteorologisk Institut be -

kræf ter klimaforsker Ole Bøssing Christensen,

at havvandet sandsynligvis stiger mellem

20 til 60 centimeter i løbet af dette århund-

rede. Spørgsmålet er, hvornår det sker.

”Det kommer glidende, og stigningen

fortsætter i de næste århundreder,” siger

han.

Hovedårsagen er, at havvandet opvar-

mes og dermed udvides. De smeltende

gletschere bidrager også en hel del.

”Flere teorier peger på, at det går hurti-

gere, end vi tror, på grund af en glidebane-

effekt, hvor indlandsisen dratter hurtigere

ud. Vi så også, at havisen i hele Nordvest-

passagen pludselig smeltede. Det var vir-

kelig drastisk, og det er hævet over enhver

tvivl, at der sker noget drastisk med kli-

maet i øjeblikket,” siger Ole Bøssing Chris-

ten sen.

Han er sikker på, at storme og regnskyl

tager til i styrke. DMI har sammen med

den tyske forskningsorganisation GKSS

beregnet, at vestenvindene tager til ved

den vestjyske kyst, og at stormfloderne

bliver højere inden for 30 år.

”Når den gennemsnitlige vandstand

forøges, når stormfloderne bliver krafti-

gere, og når der formentlig kommer høje-

re bølger under stormene, virker det meget

fornuftigt at lægge en meter oven i koter-

ne,” siger Ole Bøssing Christensen, der

også vurderer det som sandsynligt, at en

række danske kystbyer kan blive ramt af

omfattende oversvømmelser på samme

tid.

”De kan godt gå hen og få problemer på

Strandvejen,” siger Ole Bøssing Christen-

sen.

SKAL VI FLYTTE FOLKETINGET?Karsten Arnbjerg ser fire mulige udgan-

ge.

1) Vi opgiver at gøre noget og tager omkost-

ningerne, som de kommer.

2) Vi flytter de vigtigste funktioner på for-

hånd – for eksempel Folketinget

3) Vi flytter vandet ved at lægge åer om og

bygge diger

4) Vi forsøger at forsinke vandet inde i lan-

det, hvor regnen falder

Helt overordnet mener Arnbjerg, at kli-

maet giver masser af arbejde til teknikere,

ingeniører og politikere i årtier frem.

”Vi er slet ikke forberedt. Regeringens

nye klimastrategi er fin, men hvad skal vi

gøre konkret? Må Roskilde selv bygge en

dæmning fra Hundested til Rørvig eller

skal staten? Må de enkelte lodsejere bygge

dæmninger? Vi har et meget stort arbejde

foran os,” siger Karsten Arnbjerg, der

mener, at ingen i dag bør bygge uden at

tænke i klimasikring.

”For udgiften er forsvindende lille i for-

hold til, hvad det koster, når vandet kom-

mer uventet”.

Læs mere om klimaplaner for Aalborg

og Roskilde s. 10-11

10 TEKNIKEREN 01.08

FLERE SKYBRUD, ORKANER OG STORMFLODERCO2-udledning og drivhuseffekt fører til en række ændringer i klimaet i det næste århundrede

• Klodens temperatur stiger ifølge FN’s klimapanel gennemsnitligt mellem 1,8 og 6,4 grader frem til 2100.

• Den ekstra varme fører ifølge klimapanelet til stigning i havenes niveau på mellem 20 og 60 centimeter i samme tidsrum.

• Havvandet stiger, fordi det bliver varmere og udvider sig.

• Smeltende gletschere forøger også vandstanden.

• Med højere temperatur får vi tørrere somre, men også kraftigere skybrud og vådere vintre.

• Stormene bliver kraftigere og hyppigere, og med den stigende vandstand og større bølger indtræffer betydeligt kraftigere stormfloder.

• Danmarks årlige nedbør er i gennemsnit 745 millimeter. Ved skybruddet i Gråsten i august faldt 142 millimeter regn på halvanden time.

Vejle ligger i bunden af en fjord og for enden af en å. Det gør byen ekstra sårbar, fordi havvand kan presses op gennem fjorden og ind gennem åen. De lyseblå områder angiver arealer,

der ifølge COWI bør sikres mod oversvømmelser indenfor en kort årrække for at undgå store skader i forbindelse med fremtidige stormfloder.

”Vi er slet ikke forberedt. Regeringens klimastrategi fortæller ikke hvad vi skal gøre konkret for at afhjælpe skaderene”

Karsten Arnbjerg, civilingeniør og ekspert

i klimaændringer og risikoanalyser hos Cowi

11TEKNIKEREN 01.08

TEKNIKEREN 01.0812

AALBORG VIL FORBEREDE SIGKLIMASIKRING En ekstrem havvandstand risikerer i fremtidens klima at oversvømme centrale dele af Aalborg, Limfjordstunnellen

og byens lufthavn. Løsningen kan være hydrauliske porte i Limfjorden eller enorme kajbyggerier. Det kom frem på en workshop,

arrangeret af Miljøstyrelsen AF THOMAS BJERG

Aalborg ønsker at undgå situationer som denne i Greve sommeren 2007. Foto: Scanpix.

12 TEKNIKEREN 01.08

13

Et par gigantiske hydrauliske sluseporte i

begge ender af Limfjorden. Sådan forestil-

ler aalborgensiske embedsmænd sig at

sikre landets fjerdestørste by mod eks-

treme havvandstande.

Ideen om at slå propper i begge ender

af fjorden blev fostret under en workshop,

som Miljøstyrelsen, de rådgivende ingeni-

ørfirmaer COWI, NIRAS samt Aalborg og

Roskilde kommuner afholdt i begyndelsen

af 2007.

”Måske kan kommunerne ved Lim fjor-

den gå sammen om sluser ved Vesterhavet

og Kattegat. Det er oplagt at undersøge,

om det er teknisk muligt og økonomisk

forsvarligt,” siger afdelingsleder Peter

Mikkelsen, der deltog i workshoppen for

Aalborg Kommunes teknik- og miljøfor-

valtning.

COWI og NIRAS fremlagde hydrauliske

beregninger og kort, der viser, hvordan

centrale dele af Aalborg i fremtiden over-

svømmes ved såkaldte hundredårshæn-

delser. Det drejer sig om ekstreme regn-

skyl og ekstreme havvandsstigninger, der

statistisk kan finde sted én gang hvert

hundrede år. Beregningerne tager udgangs-

punkt i de forventede klimaforhold i

2096.

”Aalborg rammes meget hårdt af en ek -

strem havvandsstigning. Vi får oversvøm-

met de centrale havneområder og dele af

midtbyen med boliger, traditionelle pro-

duktionserhverv, kontorer og bu tik ker.

Det er helt vitale områder, som vi netop

har byudviklet,” siger Peter Mik kel sen.

Han forklarer, at kommunen tager kon-

sekvenserne alvorligt allerede nu.

”Skal vi forhøje bolværket langs hele

kajkanten, bliver det ekstremt dyrt, for

stræk ningen er meget lang. Alternativt

kan vi planlægge grønne områder, der

tåler oversvømmelser,” siger Peter Mikkel-

sen.

Nogle områder er helt vitale.

”Det er meget, meget centralt at holde

Limfjordstunnellen fri for vand, så vi vil

nok begynde med diger der. Vi kan heller

ikke acceptere, at lufthavnen oversvøm-

mes. Og vi må sikre sygehuset og red-

ningsberedskabet,” siger Peter Mikkelsen.

HUNDREDÅRSPLAN FOR KLOAKKERWorkshoppen belyste også, hvordan en

hundredårsregn vil oversvømme dele af

byen. Rådgiverne tog udgangspunkt i de

ekstreme regnskyl i 2002 og 2006, hvor et

par tusinde ålborgensiske husejere fik

fyldt kældrene med kloak- og regnvand.

Kommunens kloakforsyning er allerede

gået ind i kampen med en plan, der skal

adskille alt kloakvand fra regnvand inden

2100, forklarer afdelingsingeniør Bo

Laden.

”Nogle ryster på hovedet, og samfunds-

forskere ville ikke hjælpe med at se 100 år

frem, men så kiggede vi 100 år tilbage og

lagde planer ud fra den udvikling, byen

gennemgik siden den første kloakering i

1882. Workshoppen bekræftede os i, hvad

der sker, hvis vi lader stå til,” siger Bo

Laden.

DÆMNING KAN BESKYTTE ROSKILDEI Roskilde vil Vikingeskibsmuseet og byens

havnearealer stå under vand ved en eks-

trem havvandstigning i 2096. Men et tre

og en halv meter højt dige foran museet

og havnen vil ødelægge byen, og derfor

pegede Roskildes embedsmænd på work-

shoppen i stedet på en dæmning mellem

Hundested og Rørvig.

”Et dige på tre og en halv meter tager

udsigten og ødelægger Roskildes identitet

som en by ved vandet. Derfor skal diget

flyttes længere ud, og det eneste rigtige vil

være at placere det oppe ved Hundested

og Rørvig. Så kan vi også sikre byer som

Holbæk, Frederikssund og Frederiksværk

og de lavtliggende sommerhusområder.

Men spørgsmålet er, om politikerne vil

det,” siger Henrik Dehn.

Pris: 1,3 milliarder kroner. Men så følger

en vej med, så man nemt kan komme

frem og tilbage mellem Nordsjælland og

Odsherred.

SÅDAN GØR AALBORG

Aalborg Kommune har nedsat en klimaorganisation på tværs

af tre forvaltninger: Miljø, Park, Natur & Forsyning.

• Organisationen afleverer i 2008 en klimaplan, som byrådet

indarbejder i kommuneplan 2009.

• Klimaplanen tilpasser byudviklingen til et klima med sti-

gende havvand, stærkere storme og ekstrem regn.

• Planen undersøger også, hvordan kommunen kan forebygge

klimaændringer.

En del af planen skal sikre bevaringsværdig natur i et klima

med væsentlig mere vand.

Organisationens teknikere håndterer GIS-informationer om

naturtyper og byudvikling på overblikskort.

Kilde: Miljøchef Michael Damm, der også er chef for klimaorganisa-

tionen

BEHOV FOR KLIMASIKRING?

For at afdække en kommunes behov for klimasikring anbefaler

Miljøstyrelsen at følge den workshop-metode, som både

Roskilde og Aalborg har anvendt. Metoden kort:

I såvel Roskilde som Aalborg arbejdede eksperter fra COWI og

NIRAS sammen med kommunale embedsmænd inden for

byplanudvikling, trafik, grønne områder og afløbssystemer.

COWI og NIRAS udpegede først områder i Aalborg og Roskilde

kommuner, som vil blive hårdt ramt af ekstrem havvandsstand

og regn.

På en workshop over to dage analyserede deltagerne konse-

kvenser af såkaldte hundredårshændelser under det klima,

som forventes i 2096.

Ligeledes vurderede deltagerne økonomien ved indgreb, der

spændte fra ingen handling til dæmninger, forhøjede kajer,

forsinkelsesbassiner og kontrollerede oversvømmelser.

Miljøstyrelsen og kommunerne finansierede projektet, der

mundede ud i to rapporter. Du finder mere information ved at

google: ”Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøv-

ning.”

13TEKNIKEREN 01.08

GRØNNE BILER PÅ VEJNY TEKNIK Nu kan man købe de første energioptimerede versioner af almindelige bilmodeller.

Teknikeren har prøvekørt en af de første AF ESKIL SØRENSEN

Køb en “øko-Passat” eller en grøn Volvo.

Du kan spare 10 procent på brændstoffet

og lige så meget på dit CO2-udslip.

En række bilfabrikker tilbyder nu “grøn-

ne” versioner af deres biler. Den første, der

er kommet til Danmark, er Volkswagen

Passat, der bruger 11 procent mindre die-

sel end standardmodellen. CO2 udslippet

er reduceret fra 151 til 136 gram CO2 pr.

kilometer. Benzinøkonomien er forbedret

fra 17,5 til 19,6 km/liter.

Volvo og Skoda er også på vej til Dan-

mark med grønne modeller af Skoda Fabia

og Volvo C30, som begge er mindre biler.

De ny modeller tager alle udgangspunkt

i standardmodeller, men der er gjort flere

tiltag for at mindske bilens luftmodstand.

Karroseriet er for eksempel sænket mod

vejen, undervognen er mere glat, og der

anvendes dæk med meget lav friktion. De

fleste af de grønne modeller har også en

lidt højere gearing og en bedre motorsty-

ring for at spare på brændstoffet.

For de, der tænker på miljø og klima, er

de nye grønne modeller et godt alternativ,

så længe der ikke er udviklet brugbare

elbiler eller hybridbiler.

SKIFT GEARTeknikeren har prøvekørt en af de første

eksemplarer af Passat BlueMotion i Dan-

mark. Det skete på motorvej og i by ved

Fredericia. Det var i store træk en god ople-

velse.

Udefra ligner bilen enhver VW Passat. Men

indeni er én af forskellene et lille gult sym-

bol, der lyser, når kørecomputeren mener

det er tid til at skifte til et højere gear. Jo

højere gear, jo bedre benzinøkonomi. Selv

om det nogle gange føles lidt vel tidligt at

skifte, så viser det sig at passe godt.

Motoren kan godt trække også ved lave

omdrejninger.

Bilen kører med specielle dæk, som er

hårdtpumpede for at opnå mindst mulig

rullemodstand. Det gør, at affjedringen

føles lidt hård, men den er stadig behage-

lig.

3., 4. og 5. gear er højere gearet end i

grundmodellen, og det føles også udmær-

ket. Så der er ikke store ulemper forbundet

med ændringerne.

På værkstedet hos Autogaarden i Frede-

ricia oplever vi et par andre hemmelighe-

der bag den forbedrede brændstoføkono-

mi.

Der er lagt ekstra plastplader under

undervognen for at opnå mindst mulig

luftmodstand. Luftmodstanden er også

blevet mindre ved frontgrillen ved at luft-

åbningerne er gjort mindre.

LAVERE AFGIFTDe nye grønne modeller spiller godt sam-

men med det ny danske afgiftssystem.

Vælger man grønt, vil man blive belønnet

med en lavere registreringsafgift. Der-

udover sparer bilkøberen hvert år penge

på diesel og på en mindre grøn ejerafgift.

Så totaløkonomien skulle være god.

Hvis Volvo med sin ny C30 Efficiency og

Skoda med sin Fabia Greenline vælger en

lignende prissætning, så kan vi komme til

at se mange “grønne” biler på landevejene

i år.

97 GRAM CO2

Fælles for de grønne modeller er, at det er

ret små tekniske ændringer, der gør for-

skellen. Man kommer til at tænke: Hvorfor

har bilfabrikkerne ikke gjort det for-

længst?

EU har vedtaget, at CO2-udledningen fra

nye biler i 2012 skal ned på 130 gram CO2pr.

kilometer. I dag udleder nye biler i gen-

nemsnit 163 gram CO2.

Når bilfabrikkerne får pistolen for bry-

stet, kan de tilsyneladende godt stramme

brændstofforbruget væsentligt.

Volvos nye C30 Efficiency sender kun

120 gram CO2 ud, og Skodas Fabia Greenline

udleder 110 g CO2/km.

Renault sætter trumf på med sin Renault

Logan, som i sin Eco2-udgave skærer CO2-

udslippet ned fra 120 til 97 gram CO2 pr.

kilometer. Det er dog usikkert om Logan

Eco2 kommer til Danmark.

14 TEKNIKEREN 01.08

TEKNIKEREN 01.08 15

Beredskabschefen, som skal undersøge et

lokale for biologisk terror, er en af de muli-

ge brugere af en dansk opfindelse, der kan

tjekke for luftens indhold af udvalgte

mikroorganismer.

Virksomheden ilochip i Nørresundby er

endnu ikke klar til at sælge sit produkt,

men det siger lidt om forventningerne til

opfindelsen, at ventureselskaber og

Højteknologifonden foreløbig har skudt

over 10 millioner kr. i udviklingsarbejdet,

der udføres i samarbejde med Danmarks

Tekniske Universitet.

Den danske virksomhed, som foreløbig

har 12 medarbejdere, indgik i 2006 en kon-

trakt med den britiske virksomhed SELEX.

Aftalen indebærer, at den britiske virk-

somhed står for markedsføringen af den

udgave af udstyret, som retter sig mod

militære og civilforsvarsmæssige anven-

delser.

”SELEX vil gerne integrere vores opfin-

delse i en detektor, der kan bruges til både

kemisk, biologisk og nuklear detektion.

Samtidig har de erfaring med at sælge til

forsvarssektoren, som er et komplekst

marked,” siger ilochip’s adm. direktør, Jes

Østergaard.

ELEKTROSTATISK FELTKernen i metoden er den bioteknologiske

teknik PCR (Polymerase Chain Reaction).

Har man en lille smule arvemateriale (dna)

fra den relevante mikroorganisme, kan det

opformeres med PCR til et niveau, der er

muligt at måle. Mens det normalt kræver,

at prøven sendes til et laboratorium, som

kan levere svaret efter flere dage, har ilo-

chip udviklet et måleinstrument, der er på

størrelse med en håndholdt computer og

kan levere svaret på stedet allerede efter

25 minutter.

En af hemmelighederne ved den lille stør-

relse er, at ilochip fanger prøven i en

mikrochip, hvor den bliver behandlet og

analyseret i ét enkelt kammer. Dermed

sparer man plads i forhold til at skulle

sende materialet rundt mellem de forskel-

lige trin. Fangsten sker ved hjælp af et

elektrostatisk felt, ligesom det kendes fra

luftrensere. Derefter skal dna’en åbnes, så

den bliver tilgængelig for PCR. Det sker ved

hjælp af højspænding.

PROTOTYPEN ER KLARVirksomheden blev stiftet 1. september

2001. Altså blot ti dage før historiens stør-

ste terrorhandling – angrebet på World

Trade Centre i New York.

”Det sammentræf betød, at vi blev truk-

ket i retning af militære og sikkerheds-

mæssige anvendelser. Men den

teknologiske platform, som vi

har udviklet, kan lige så godt

bruges til veterinære og fødeva-

remæssige anvendelser. Faktisk

kan man bruge metoden til at

finde alle former for luftbårne

mikroorganismer”, forklarer Jes

Øster-gaard.

Han peger på SARS, fuglein-

fluenza og tuberkulose som

nogle af de sygdomme, man

kan identificere med metoden.

Mund- og klovsyge samt cam-

pylobacter involverer også luft-

bårne mikroorganismer.

For de ikke-sikkerhedsmæs-

sige anvendelser står ilochip

selv for at føre udviklingsarbej-

det helt frem til målstregen. Foreløbig er

der udviklet en prototype, som nu skal

formindskes yderligere og gøres yderli-

gere robust, inden salget kan starte.

Kammeret, hvor analysen sker, skal for-

synes med et modtagestof – en såkaldt

primer – der passer til netop den mikro-

organisme, man er på udkig efter. Derfor

kan man ikke bare bruge udstyret til at

screene luften i et lokale for, om der er

farlige mikroorganismer.

”I princippet kan vi godt have flere

kamre i udstyret, så man kan måle for

flere mikroorganismer samtidig. Men det

bliver først i en af de følgende generatio-

ner af udstyret. Foreløbig skal vi lige helt i

mål med 1. generation”, siger Jes Øster

gaard.

Mere på: www.iluchip.com

DANSK OPFINDELSE KAN AFSLØRE BIOLOGISK TERROR

NY TEKNIK Med et instrument på størrelse med en håndholdt computer kan det nu lade sig gøre at

screene luften for bakterier og virus AF MORTEN ANDERSEN / ILLUSTRATION KRISTOF BIEN

TEKNIKEREN 01.0816

AFKØLING: Om sommeren er der et stort

potentiale for at udnytte over sky den-

de energi fra landets affalds forbræn-

dingsanlæg til at produ cere køling.

Men den nuværende danske lov giv-

ning forhindrer en sådan miljø venlig

løsning. En rapport fra Energistyrelsen

slog i sommer fast, at de kommunale

fjern varmeværker ikke må udbyde

fjernkøling, men alene skal koncentrere

sig om opvarmning.

”Det er rigtig ærgerligt, for potentialet

er netop størst i de større byer, og her er

fjernvarmeselskaberne typisk kommu-

nale,” siger Bjarne Munk Jensen, chef for

AffaldVarme i Århus.

”Vi er ved at udarbejde et konkret pro-

jekt i vores nordlige by, og ved opførel-

sen af vores nye havnefront ville det

være helt oplagt at bruge fjernkøling,”

siger Bjarne Munk Jensen, som opfordrer

til, at lovgiverne hurtigst muligt fjerner

den administrative barriere.

Fjernkøling er baseret på absorption,

hvor energien i varmt vand udnyttes til

køling. Typisk produceres køling på et

centralt værk, hvorfra den distribueres

med koldt vand – normalt ved tempera-

turer på 4-7 °C.

Alternativet er i dag aircondition, dvs.

decentrale eldrevne kompressionskøle-

anlæg, placeret i hver enkelt bygning.

Mere på hjemmesiden for den europæ-

iske forening af fjernvarme- og fjernkø-

lingsværker: www.ecoheatcool.org

FJERNVARMEFOLK VIL FJERNKØLEAF MORTEN ANDERSEN

>NY TEKNIK

Fjernkøling erstatter decentral aircondition og andre eldrevne former for køling.

Illustration: Kristof Bien

KLIP MAMMUTTENDNA-TEKNOLOGI: Uddøde dyr, som be fin-

der sig rundt om på verdens museer,

står foran en snarlig klipning. Ikke for at

få frisuren rettet til, men derimod for at

levere materiale til en ny metode, som den

britiske forsker Thomas Gilbert, der arbejder

på Biologisk Institut under Københavns

Universitet, har udviklet.

Metoden bygger på analyser af hår, og

den kan bruges til såvel afdækning af

mammutternes liv under den seneste istid

som til studier af de menneskelige racers

blanding på tværs af kontinenter. Dna, der

har befundet sig inde i et hår, er beskyttet

af en hinde af stoffet keratin. Det gør, at

man har gode chancer for at finde fortidigt

dna, der ikke er forurenet med arveanlæg

fra senere bakterier og andre organismer.

Metoden er netop offentliggjort i det

amerikanske videnskabelige tidsskrift

Science.

Mere på: www.nat.ku.dk

TEKNIKEREN 11.07 17

HORTIBOT: Robotten, der selv kan klippe

græs på skråninger, er virkelighed i et

dansk forsøg.

Forskere ved Syddansk Universitet er

ved at forsyne en kommerciel fjernstyret

plæneklipper, Spider ILD02, med GPS samt

den nødvendige software. Dermed er

’Spideren’ forvandlet til en robot, som gør

det langt lettere at slå græsset på eksem-

pelvis store støjvolde, som er svært tilgæn-

gelige.

Det samlede budget til pleje af offent-

lige arealer i Danmark er ca. 1,3 milliarder

kroner hvoraf halvdelen går til pleje af

grønne arealer. På baggrund af et forsøg i

Horsens Kommune, hvor ’Spideren’ har

klippet skråninger og andre arealer, mener

partnerne bag projektet, at en betydelig

del af udgifterne kan spares, da specialar-

bejderne nu ikke skal gå på de stejle skrå-

ninger med buskryddere.

Forskerne skal nu gøre opfindelsen

yderligere driftsikker, så den kan forvand-

les til et kommercielt tilgængeligt produkt.

Den først prototype forventes klar i som-

meren 2008 på Syddansk Universitet i

Odense. Hortibotten er nomineret til årets

opfindelse 2007 i Times Magazine.

Mere på: http://www.robocluster.dk/

nyheder/robonews/20071102_plantnur-

singrobotics

EDDERKOP KLIPPER BESVÆRLIGT GRÆS

LETBETON MERE KLIMAVENLIGT END TRÆBYGGERI: Det lyder mere sundt og naturligt

at bruge træ frem for beton. Men ser

man på hele produktets livscyklus, giver

betonen anledning til mindre CO2 i at -

mosfæren.

Sådan lyder den overraskende konklu-

sion i en ny rapport, som Teknologisk Insti-

tut har udarbejdet for Letbeton element-

gruppen BIH.

”Mange fokuserer fejlagtigt udelukken-

de på, at træerne i skoven optager CO2,

mens cementfremstilling forbruger energi.

Reelt bør man betragte hele byggeriets

livscyklus, og her vinder betonen på den

lange bane,” siger seniorkonsulent Claus V.

Nielsen, Teknologisk Institut.

Rapporten handler kun om lette vægge,

hvor to alternativer er sammenlignet. Det

ene er at bygge væggen i elementer af let-

beton, det andet gipsklædte vægge af træ.

Rapporten tager alle CO2-udslip med lige

fra udvindingen af råmaterialerne til ned-

rivningen af bygningen. Når betonen vin-

der i det lange løb, skyldes det især evnen

til at optage varme. Det giver mindre ener-

giforbrug til opvarmning, ventilation og

afkøling, når bygningen er i brug.

Mere på: www.teknologisk.dk >TENDENS

Antallet af biler i Danmark har nu

passeret 2,6 millioner svarende til en halv

bil per indbygger. De nye biler er mere

energieffektive og udleder derfor mindre

CO2 per kørt kilometer. Men da den danske

bilpark samtidig fortsætter med at vokse,

stiger trafikkens udslip af drivhusgassen til

atmosfæren, fortsat.

Siden 1990 er den samlede bilpark vokset

med 375.000 personbiler og 173.000 vare- og

lastbiler. Trafikkens samlede udslip af CO2

er vokset med 26 pct. Trafikkens andel af

landets samlede CO2-udslip er vokset fra 20

til 27 pct.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik.

UDVIKLINGEN I MOTORKØRETØJER OG CO2-UDSLIP

FLERE BILER PÅ VEJENE

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 20050

20

40

60

80

100

120

140

MoTorKØrETØJEr I ALT Co2-UDSLIP FrA VEJTrANPorTEN

1990 = 100

TEKNIKEREN 01.0818

”Vi bruger mange ressourcer på udvikling for at

kunne holde os i front,” siger elektroniktekniker

Carsten Nielsen, Kamstrup

TEKNIKEREN 01.08 19

Den øgede efterspørgsel mærkes mange

steder på virksomheden.

”Der bliver helt sikkert mere og mere at

holde styr på. Samtidig stiger medarbej-

dertallet hele tiden,” fortæller elektronik-

tekniker Carsten Nielsen, der arbejder med

test og kalibrering af virksomhedens pro-

duktionsudstyr.

”Vi søger løbende teknikere, men har

nogle krav om specialisering. For eksempel

mangler jeg lige nu en kollega til kalibre-

ring. Vi har søgt siden 1. august og endnu

ikke fundet den rette”.

RABAT PÅ FORSIKRINGENDanmark er det land i verden, der først

sat sede på fjernvarme. Det store hjemme-

marked er en del af baggrunden for

Kamstrups førerposition inden for målere,

der kan registrere flow og temperatur i

princippet hvor som helst i et fjernvarme-

system.

Hvis der pludselig er et unormalt højt

forbrug hos en bestemt forbruger af fjern-

varme, kan det skyldes en lækage. Så er

det en stor fordel at få den konstateret

med det samme, inden der måske løber

vand ud under et gulv i et omfang, hvor

fundamentet tager skade. Af samme grund

er fjernaflæsning også interessant for for-

sikringsselskaberne. I dag kan man faktisk

slippe billigere i forsikringspræmie, hvis

man har online aflæsning af sit forbrug.

Kamstrups arbejde med fjernaflæsning

blev indledt allerede i 1995. Dengang skete

målingerne via det almindelige telefonnet

(DTMF-modem). I 2001 gik man over til

GSM-modem, det vil sige en radioløsning

svarende til mobiltelefoni, og i 2002 star-

tede Kamstrup med en RF løsning, som pt.

er den mest udbredte. Senest, i 2005, er der

indført en IP-løsning, hvor måleresulta-

terne hentes hjem via internettet.

MÅLER MED ULTRALYDGrundlæggende består Kamstrups målere

af to piezzo-keramiske enheder, der på

skift fungerer som afsender og modtager

af ultralyd. De to enheder er anbragt for-

skudt, så den ene er længere fremme i

strømningsretningen end den anden. Med

andre ord sender den ene enhed ultralyd

mod strømmen, mens den anden sender

med strømmen. Forestiller man sig, at

vandet i røret står stille, vil det tage lige

lang tid for et signal at tilbagelægge afstan-

den mellem de to enheder uanset retnin-

gen. Når vandet begynder at strømme, vil

signalet, der skal arbejde mod strømmen,

være lidt længere om at nå frem. Jo hurti-

gere vandet strømmer, jo større vil tidsfor-

skellen være.

Forskellen er kun få nanosekunder, men

det er nok til, at man kan fastslå vandets

strømningshastighed. Ved at gange hastig-

heden med rørets diameter har man et

mål for, hvor meget vand, der strømmer

gennem røret. Når man samtidig har tem-

peraturmålere i hver ende af røret, har

man dermed også et mål for, hvor meget

varmeenergi, der er forbrugt.

I den nyeste generation af Kamstrups

målere er systemet dubleret, så der både

er en hovedmåler og en kontrolmåler. Så

længe de viser det samme, er sandsynlig-

heden for, at de begge viser korrekt, eks-

tremt høj. Det sparer energiselskaberne,

som er virksomhedens kunder, for bety-

delige udgifter til stikprøvekontrol af

målerne.

Samtidig er systemet gjort online. Det

vil sige, at enheden automatisk giver

besked til fjernvarmeselskabet, hvis der er

afvigelse mellem de to målere. Man kan

også kommunikere den anden vej. Det vil

sige, at selskabet online kan tjekke, om der

er problemer med en bestemt måler.

IDEERNE ER OP TIL OSPå det seneste er en række andre lande,

blandt andet Holland, Tyskland og Sverige,

begyndt at indføre fjernvarme. Derfor er

der udsigt til eksport:

”I takt med at fjernaflæsningen udbre-

des til mange lande, bliver Kamstrup en af

de rigtigt stærke spillere,” fortæller eks-

porttekniker Jette Eriksen.

Ud over flow og temperatur i forbin-

delse med fjernvarme leverer Kamstrup

også målere til fjernaflæsning af elforbrug.

Elselskaberne er meget interesserede i

denne type løsninger. Blandt andet vil de

gøre det muligt for forbrugerne at købe el

på tidspunkter af døgnet, hvor strømmen

er billig. For eksempel at sætte en maskin-

fuld tøjvask over, når man går i seng, med

ordre til maskinen om at vaske, når strøm-

prisen er faldet til et givet lavt niveau i

løbet af natten.

En udvikling, som Skanderborg-virk-

somheden også deltager i:

”Vi bruger mange ressourcer på udvik-

ling for at kunne holde os i front,” siger

Carsten Nielsen.

”Med så stor en position, som vi har, er

det op til os at komme med ideerne”.

STYR PÅ ENERGIFORBRUGETTEKNOLOGI Online fjernaflæsning er et hit i energisektoren. Det giver travlhed hos Skanderborg-virksomheden

Kamstrup A/S, der er en af de førende leverandører i Europa AF MORTEN ANDERSEN / FOTO MORTEN FAUERBY

KAMSTRUP A/SEr en af af verdens førende

producenter af systemløs-

ninger til energimåling.

Virksomheden beskæftiger

ca. 640 medarbejdere på

verdensplan med egne kon-

torer og selskaber i 15 lande

og forhandlere i 40 lande.

Koncernomsætningen var

732 mio. kr. i 2006.

Eksportandelen er 80 pro-

cent. Virksomheden blev

grundlagt i 1946. Siden 1990

har den været ejet af

Olieselskabet Danmark

(OK).

PIONER INDEN FOR FJERNVARMEDanmark er et pioneerland

inden for fjernvarme. Det

har givet Kamstrup A/S,

som udvikler energimålere,

et forspring. Ca. 1,5 mio.

boliger i Danmark bliver

varmet op med fjernvarme.

I alt findes der 400 fjernvar-

meværker. Heraf står 55

offentlige værker for ca. 62

pct. af forsyningen, mens de

resterende, private værker

dækker de øvrige 38 pct.

”Et CAD-system må ikke være en øde ø. Det skal være i stand til at

at snakke med andre systemer”

Jette Stolberg, DDB-koordinator i Birch & Krogboe

20 TEKNIKEREN 01.08

CAD har gjort det sjovere at være tekni-

ker.

Jette Stolberg kommenterer påstanden

med eftertryk: ”Ja, dét synes jeg. I dag sæt-

ter vi systemerne til de kedelige ting. Før

kunne det for eksempel tage ”hundrede

år” at sidde og skravere.”

Jette Stolberg er oprindeligt uddannet

som teknisk assistent. Gennem 10 år

arbejdede hun som konsulent hos en af

landets største leverandører af CAD til tek-

nikere og ingeniører, inden hun for et år

siden skiftede til Birch & Krogboe. Den

rådgivende ingeniørvirksomhed med 745

medarbejdere har aktiviteter inden for

erhvervs- og boligbyggeri, farma, biotek,

bryggeri, mejeri og arbejdsmiljø.

Jette Stolberg er DDB-koordinator (Det

digitale Byggeri). I samarbejde med virk-

somhedens CAD-chef har hun ansvaret

for, hvilke CAD-løsninger, Birch & Krogboe

skal satse på:

”Inden for byggeriet, som jeg mest

beskæftiger mig med, er det især kravene

i forbindelse med digitalt byggeri, der sæt-

ter dagsordenen. Men generelt ønsker vi

som virksomhed at være med fremme

inden for anvendelse af CAD. Ud over

naturligvis at understøtte medarbejdernes

arbejde betragter vi også CAD som en

rekrutteringsfaktor. Hvis vi ikke kan til-

byde vores teknikere og ingeniører de

nyeste værktøjer, vil de søge andre steder

hen.”

CAD UD PÅ BYGGEPLADSENPå spørgsmålet om, hvilke kvaliteter, hun

især kigger efter, svarer hun:

”Et CAD-system skal være brugerven-

ligt, det skal selvfølgelig kunne tegne i 3D,

og endelig må det ikke være en øde ø. Det

skal være i stand til at snakke med andre

systemer.”

I sin tid var Jette Stolberg bruger af nogle

af de tidligste CAD-systemer. Siden den-

gang har designprocessen ændret sig radi-

kalt:

”Der er blevet langt tættere koordination

mellem de forskellige fag. I stedet for at

forskellige fagpersoner gør hver deres del-

opgave færdig en ad gangen, er vi mere

tilbøjelige til at angribe det meste med det

samme. Med moderne 3D værktøjer kan

vi lægge arkitektens og vores modeller

sammen. På den måde kan vi hurtigt se,

hvor vi ramler ind i hinanden. Er der for

eksempel en væg, hvor vi ikke kan føre rør

igennem, fordi den er bærende? Det er

væsentligt dyrere, hvis man opdager den

slags ting sent i processen. Og det er rigtig

dyrt, hvis man først opdager det ude på

byggepladsen.”

Næste skridt bliver at føre modellerne

ud af tegnestuen.

”I dag skal teknikerne på byggepladsen

ringe ind på tegnestuen, hvis de er i tvivl

om noget på tegningen. Men værktøjerne

til, at man selv kan lægge et nyt snit ned

gennem modellen eller på anden måde

navigere rundt i modellen, når man står

ude på pladsen, er udviklet. Vi tror, at det

vil blive mere udbredt.”

KRÆVER MERE AF TEKNIKERENDen nye udvikling stiller samtidig krav til

den person, der skaber modellen, under-

streger Jette Stolberg:

”Nu er det forskelligt, hvordan man

strikker tingene sammen på de enkelte

virksomheder. Nogle steder har man den

holdning, at det kun er ingeniører, der

konstruerer. Så bliver teknikernes arbejde

ikke væsentligt påvirket. Men mange ste-

der – for eksempel hos os – har man

udnyttet mulighederne for at lave nye

samarbejdsformer. Så er det TA’ere og tek-

niske tegnere, der modellerer.”

”Som teknikere løser vi mange proble-

mer, når vi sidder med modellen. Det bety-

der, at vi selv skal vide noget om respekt-

afstande og lignende. Det er ikke nok at

placere tingene efter en anvisning. Vi skal

kunne spørge os selv, om det virkelig kan

passe. Vores arbejde er blevet sjovere, men

vi har samtidig fået krav om mere faglig

viden.”

CAD WOMANBYGGERI: Computer-assisteret design er den røde tråd gennem Jette Stolbergs arbejdsliv. Det har ført hende

til Birch & Krogboe, hvor hun skaber grundlaget for ingeniørvirksomhedens arbejde med digitalt byggeri

AF MORTEN ANDERSEN / FOTO P. WESSEL

TEKNIKEREN 01.0822

Tiden, hvor SolidWorks, Inventor, Pro En-

gineer og alle de øvrige store CAD-syste-

mer sad på hver sin ø, er heldigvis forbi.

Det mener divisionschef Per Dissing-Larsen,

NTI CADcenter:

”Det har længe været paradoksalt, at

man kunne sidde og bygge en rigtig god

3D model op, men når man så skulle afle-

vere den til en kunde eller leverandør, var

man nødt til at strippe den for alle de

intelligente funktionaliteter. Ellers kunne

modtageren ikke få modellen ind i sit eget

CAD-program.”

Eksempler på intelligente funktionali-

teter, som man kunne blive tvunget til at

pille af sin model, er ekstra indbygget

matematik, der tillader flow-beregninger

eller beregning af nødvendige godstykkel-

ser i konstruktionen. Det kunne også være

funktioner, der automatisk trak erfaringer

fra tidligere modeller ind eller beregnede

deformation ved bevægelse af det færdige

emne.

”Den slags betyder altså noget for tek-

nikere og ingeniører. Derfor ville modta-

geren tit skulle sidde og bygge funktio-

nerne på igen efter overførslen. Det bliver

man selvfølgelig træt af. Det nye er, at

leverandørerne heldigvis har opdaget, at

de er nødt til at samarbejde. For hvis en

enkelt leverandør ikke tilpasser sig, vil

kunderne bare vælge noget andet. Det

betyder, at der virkelig sker meget med

hensyn til at kunne overtage hinandens

data i stedet for at skulle nøjes med lave-

ste fællesnævner,” uddyber Per Dissing-

Larsen.

DIGITAL PROTOTYPINGMed 125 medarbejdere og en forventet

omsætning i 2007 på 175 millioner kr. er

NTI CADcenter landets største leverandør

af CAD til teknikere og ingeniører. Virk-

somheden samarbejder tæt med Autodesk,

der er leverandør af programmerne

Inventor, Revid, Architectural Desktop og

Autocad.

”I dag er det de færreste, der sidder og

fortæller om den nye opdatering til deres

2D Autocad, når de drikker en øl med kol-

legerne. 2D er kun noget man bruger, hvis

man har et begrænset behov for CAD eller,

fordi økonomien tvinger en til det. Ellers

står det klart, at alting handler om 3D. Den

afklaring har betydet, at de toneangivende

leverandører af 3D er blevet tvunget til at

tilpasse sig hinanden,” siger Per Dissing-

Larsen.

En anden tendens er, at CAD-program-

merne forsøger at understøtte integration

mellem de forskellige led i designproces-

sen. Man kan for eksempel tænke på

design af et nyt apparat, som både inde-

holder mekaniske, elektroniske og form-

mæssige udfordringer.

”Typisk er det forskellige folk i samme

virksomhed, der har ansvaret for de for-

skellige delopgaver, men de arbejder på de

samme databaser. Det kan de nyeste CAD-

produkter understøtte – det kaldes digital

prototyping.”

10-DOBLET DATAMÆNGDEEn anden tendens er, at kunderne lægger

mere vægt på stabilitet end på funktiona-

litet, mener Per Dissing-Larsen:

”Populært sagt behøver man ikke at få

200 nyheder, når man køber den seneste

opdatering til sit program. Man vil man

hellere have 20 nyheder, der virker!”

Endelig ser divisionschefen en tendens

til, at virksomhederne begynder at blive

meget mere opmærksomme på, hvordan

de skal administrere de data, der genere-

res i CAD-programmerne:

”Overgangen fra 2D til 3D har ca. 10-

doblet mængden af data. Det skal du

for det første naturligvis have kapacitet

til at håndtere, men for det andet stiller

det øgede krav til, at man laver formelle

regler. Hvor skal tingene lagres, og hvem

må rette i data på hvilke tidspunkter?

Den type spørgsmål har ikke så meget at

gøre med selve CAD-programmerne. Det

handler mere om de enkelte firmaers evne

til at tage imod ny teknologi. Men det er

uden tvivl noget, der er stor fokus på lige

nu.”

CAD FLYTTER FRA DE ØDE ØERIT Endelig har de store leverandører af 3D CAD indset, at deres programmer skal kunne snakke med hinanden AF MORTEN ANDERSEN

TRE KLARE CAD TENDENSER> Integration mellem forskellige leverandører (flytte fra de øde øer): dette er allerede så småt en realitet, men vil blive markant

forbedret inden for de næste 1-3 år.

> Integration mellem mekanik, elektronik og form: ligger 2-4 år fremme i tiden (selvom enkelte leverandører hævder, at man

allerede kan opnå dette ved at kombinere forskellige af deres programmer på den rigtige måde).

> Fokus på data-administration: vil der blive brugt meget krudt på i virksomhederne de næste 1-3 år.

TEKNIKEREN 01.08 23

Vind deltagelse på CeBIT-messen 2008 i Hannover!

CeBIT er en af verdens største messer for digital teknik

I 2008 foregår CeBIT-messen fra 4. - 9. marts i Hannover, og Teknisk Landsforbund giver nu fire heldige medlemmer chancen for at vinde en uforglemmelig faglig oplevelse på CeBIT 2008.

Send en ansøgning til Anja Tvede på atv@tl.dk. På max 1 A4-side skal du argumentere for, hvorfor lige netop du skal vinde. Sidste frist er 24. januar 2008. Læs mere på www.cebit.de.

Vinderne får betalt rejse, ophold og indgang. Desuden skal vinderne skrive en fælles reportage fra turen. Reportagen bringes bl.a. på www.tl.dk.

Spørgsmål om konkurrencen til:

Anja Tvede, atv@tl.dk / tlf.: 33 43 66 18Jens Nielsen, jni@tl.dk / tlf.: 33 43 66 17

Rabat hos FolkeFeRie• 1000 kr. rabat på en uges ferie i Danmark• 15 % rabat på miniferie udenfor skoleferien • 300 kr. rabat på charterrejserwww.folkeferie.dk/tl

FoRbRugsFoReningenAlle medlemmer af Teknisk Landsforbund kan blive med-lem af Forbrugsforeningen.Du får rabat – almindeligvis 9 % - i de ca. 4000 forretninger, som foreningen samarbejder med. www.forbrugsforeningen.dk

lo Plus – RabatkoRtFå op til 10 % rabat på telefon, benzin, hårde hvidevarer mm. Medlemmer af TL har fået tilsendt LO-Plus kort. Tjek hvor du får rabat på www.lo-plus.dk

tjek medlemstilbud på www.tl.dk

MedleMstilbud

TEKNIKEREN 01.08

HULA HOP: Alle, der åbner et ugeblad i

januar, bliver bombarderet med slanketips.

Men faktisk er afholdenhed fra både kager

og alkohol ikke den eneste måde, man kan

blive et par af julekiloene kvit. Hvad med

at gribe fat i et stykke design, de fleste

har prøvet at køre rundt om taljen i deres

barndom?

Selv om det ikke altid ser lige kønt ud,

betyder ’Hula’ danse, som fremføres til

gudernes og høvdingers ære’. Udtrykket

stammer fra Hawaii. Hop kommer af det

engelske ’hoop’ og betyder ring eller tøn-

debånd. Men i modsætning til hvad mange

tror, var det ikke en europæisk eller ame-

rikansk legetøjsproducent, som fik ideen

i 1950’erne.

Det gjorde de gamle egyptere derimod.

For cirka tre tusinde år siden brugte børn

tøndebåndene til at rotere rundt om krop-

pen. Langt senere, i 1300-tallet, blev dillen

populær i England.

Dengang hed det bare ’hooping’, når

man lod ringen rotere i cirkelbevægelser,

men senere, i 1700-tallet, blev ordet ’hula’

tilføjet, da en flok sømænd, som besøgte

Hawaii, kunne se ligheden mellem ’hula’-

dansen, hvor guderne blev tilbedt, og

hooping, hvor hofterne rullede.

Men det var i 1950’erne, ringen for alvor

blev populær – ikke kun blandt børn. Der

blev afholdt et hav af konkurrencer, de

vigtigste blev tilmed omtalt i avisen.

Hvis du er en af dem, som kan holde

den gående i flere minutter, er der en god

chance for, at du kan lade ugebladet med

slanketips ligge til en anden god gang.

Et minut med en Hulahopring skulle i

følge ’The Cooper Institute’ i Texas for-

brænde ligeså mange kalorier som otte

minutters aerobics eller løb – og så giver

det tilmed lidt af en hvepsetalje.

LIGE NU

DESIGNCLASSIC

>DESIGN

AF KATRINE IRMINGER SONNE

GI’ MIG DIT SKODRygeforbudet har også ramt England, hvor

omkring to millioner cigaretter hver dag

bliver skoddet – mange af dem udenfor.

Men ikke nok med det. 28 millioner eng-

lændere tygger jævnligt tyggegummi og

spytter det ud på gaden. Tilsammen et

problem, der kalder på en designløsning

af format.

’Smartbin’ hedder den nye skralde-

spand, som lægger krop til op mod 400

afbrændte smøger plus Stimorol og

andre småting, og som allerede

hænger rundt omkring i London

– blandt andet ved Under grun-

den.

Det er designerne Andrew

Fa rish og Chris Garin, der har

udtænkt ’Smartbin’, som,

udover at være både ’hær-

værks- og brandsikret’ er

fremstillet af 75 procent

genbrugsmateriale.

www.smartstreets.

co.uk

HVAD ER ET SMYKKE?Det spørgsmål har Liv Johanne Eskholm,

nyuddannet fra Designskolen Kolding, stil-

let med kollektionen ”The What is jewel-

lery collection_Rip off”. Et af smykkerne

’Bracelet’ er blevet udvalgt til ’Crafts

Collection 2008’.

Selve smykket består af et stykke ædel-

metal med inskriptionen ’bracelet’, og

med det følger et stykke leukosilktape, der

er specielt udviklet til at bruge på krop-

pen.

”I kombinationen af noget eksklusivt og

noget billigt, opstår der er en kontrast, der

udfordrer den konventionelle opfattelse

af et smykke. Jeg mener, at smykket i kraft

af denne kontrast stiller spørgsmål ved

dets egen værdi. For hvor værdifuldt skal

et smykke egentlig være, før det kan kal-

des et smykke?” spørger Liv Johanne Esk-

holm.

Det er tolvte år i træk, en række kurato-

rer udvælger det bedste af dansk kunst-

håndværk og design, som skal vises frem

på messer i New York og Paris.

MARIMEKKO MED RETRODet er ikke nogen nyhed, at H&M slår sig

sammen med diverse store modebrands

- og nu er turen komme til det finske

mærke Marimekko, især kendt for sine

psykedeliske mønstre tilbage i 60’erne og

70’erne.

Fra april måned kommer det til at spre-

de sit gode humør med diverse retromøn-

stre i den svenske kædes butikker.

Kollektionen kommer til at bestå af

tunikaer, nederdele og shorts til kvinder,

mens mændene kan springe i klassiske

sommerskjorter og shorts. De finske desig-

nere har, naturligvis, også udtænkt både

cirkler og blomster til børnene.

TEKNIKEREN 01.08

HOLDØJEMED

EN GOD IDENavn: Mikkel Venge, 30 år

Stilling: Industriel designer, B&O Automotive i

Struer

Idé: Bæredygtig Taxi, afgangsprojekt Danmarks

Design Skole, 2006.

Hvad er din bedste idé?

Den er ikke offentliggjort endnu. Men jeg er

meget glad for mit afgangsprojekt, hvor jeg

designede en taxa. Normalt er en taxa ikke tænkt

til at transportere folk, der ikke kender hinan-

den, derfor valgte jeg at tegne den, så der er en

mindre afskærmning mellem fører og passage-

rer. Jeg satte et modul ind, der også skabte en

lille garderobe til chaufføren plus en skranke til

betaling. Og så det en diesel/hybridtaxa – tanken

var, at den skulle være med til at mindske for-

ureningen, og at den senere skulle bruges som

normal passagerbil. Derfor kan modulet tages

ud og erstattes af et sæde.

Hvordan fik du ideen?

Jeg boede på Indre Nørrebro og trillede tit rundt

med min datter i barnevognen. Jeg kunne se de

tunge skyer, der stod efter taxaerne. Og så havde

jeg lagt mærke til, at der ofte kan opstå akavede

situationer mellem fører og passager, fordi taxa-

er er indrettet til folk, der har en form for fælles-

skab. Det handler i høj grad om intimsfæren og

om at finde en balance, så man kan føre en dia-

log med føreren, uden at man sidder og gnider

albuer.

Hvad var det sværeste?

Det var at jeg arbejdede på en konkurrence for

Audi om dagen, så alt foregik om natten – hel-

digvis havde jeg venner til at hjælpe mig. Vi byg-

gede taxaen i skum, 1:1 – det var lidt af en udfor-

dring.

Hvad drømmer du om?

Jeg vil gerne skabe design, der gør en forskel for

folk. Det lyder som en kliché, men jeg vil gerne

forene idealistisk og kommercielt design. I for-

bindelse med mit projekt fik jeg blandt andet

mulighed for at tage en snak med Teknik- og

miljøborgmester Claus Bondam om, hvordan

man kan løse trafiksituationen i byen, blandt

andet gennem design.

Hvor er du om fem år?

Jeg håber, jeg har bidt mig fast hos B&O Auto-

motive, her er nogle spændende problematikker,

jeg gerne vil arbejde videre med. Ellers vil jeg

gerne arbejde i bilindustrien.

LOGO KONKURRENCE - NU OGSÅ FOR STUDERENDEDe seneste år har europæiske designere

og grafikere dystet om at finde på det mest

finurlige eller intelligente logo i kon-

kurrencen ’The European Logo Design

An nual’, ’Eulda.’ I

år er konkurrencen

gået worldwide og

hedder derfor netop

ble vet lanceret som

’Wol da’. Som noget

nyt kan studerende

og unge designere nu også være med.

’Wolda Talent’ hedder kategorien, hvor

folk, der stadig er på skolebænken, kan

gøre sig gældende. Vinder du, bliver dit

logo blandt andet trykt i den særlige årbog.

Her sidste års tyrkiske vinder, ’Turkey and

the Euro pean Union Relationships’,

udtænkt af Rauf Kosemen.

www.wolda.org

NYT BLADDanske Designere springer i denne måned

ud med et nyt blad, når deres elek-

troniske nyhedsbrev ’in -form’

bliver til en regulær papir udgave,

der seks gange om året bringer

historier fra både Danmark og ud-

landet. Januar nummeret hand ler

blandt andet om designbegrebet,

giver et portræt af ‘Skolen for Visuel

Kom munikation’ og besøger Hol lands

mest originale designerfællesskab

‘Droog’.

Læs mere på www.danishdesigners.

com.

foto af thom

as priskorn

25

TEKNIKEREN 01.0826

“Når kunderne i England,

Tyskland og Norge vil have

vidt forskellige produkter, er

det lidt af et puslespil at opfyl-

de alles ønsker,” siger design-

teknolog Anne Arve. Hun er

hvert år ansvarlig for fire kol-

lektioner på op til 50-60 for-

skelllige stykker beklædning

hos Hummel International

Sport & Leisure

TEKNIKEREN 01.08 27

Hun har lavet tøj til berømtheder som

Nelly Furtado, Jennifer Lopez, Paris Hilton,

Carmen Electra, Ashlee Simpson og

Melanie C. Designteknolog Anne Arve er

blevet et af tøjfirmaet Hummels stærke

kort på det internationale marked for

sports- og modetøj.

”Jo, det er da lidt sjovt at tænke på,” siger

den 27-årige Anne Arve, som har sin dag-

lige gang på Hummel International Sport

& Leisure A/S i Århus.

Flere hundrede bøjler skal hun hvert år

fylde med nye kollektioner. Det lyder vold-

somt, og det giver da også det 27-årige

kreative talent en travl hverdag med

model-tegning, rejser, trendspotting og

tjek af kollektionsprøver.

Hendes arbejdsbord afspejler det krea-

tive miljø, hun færdes i. Stakkevis af mode-

magasiner, farveprøver, tøj og kollektions-

prøver vidner om en hektisk hverdag og

hendes bestræbelser på hele tiden at have

fingeren på pulsen for at finde modens

nyeste tendenser og stofprøver, som

måske skal bruges til næste kollektion af

alt, lige fra vinterjakker til bikinier.

Anne Arve er designer på Hummels

pigetøj. Hun har ansvaret for to store og to

mindre kollektioner hvert år. Dem arbej-

der hun med helt fra bunden. Det betyder,

at hun udvikler og tegner det nye tøj på

baggrund af idéudvikling og trendspotting.

De tegnede kollektioner sendes videre ud

i systemet til indkøberne, som igen sender

dem ud til leverandørerne. I kraft af sin

uddannelse som designteknolog tager

Anne Arve sig også af udvikling af salgs-

materialer og hvad der ellers skal laves til

kreationerne.

Selvom det er hende, der udvikler og

tegner Hummels pigetøj, sidder hun ikke

alene med ansvaret. Virksomheden har et

forum, der kaldes et productboard, med

administrerende direktør Christian Stadil

og landecheferne for Tyskland og Danmark.

Anne Arve har undervejs i udviklingspro-

cessen to-tre møder med dem, så alle er

enige om i hvilken retning kollektionen

udvikler sig.

MODEBIBLIOTEKETAnne Arve henter blandt andet inspiration

på Tekos Modebibliotek i Herning, som er

et rent slaraffenland for folk som hende,

der lever af at designe.

”Det er rigtig godt. Der kan jeg i ro og

fred kigge i de store trendbureauers meget

dyre, lækre bøger med farver, former og

tendenser sammen med de nyeste maga-

siner. Der tager jeg gerne ned et par gange

i forbindelse med udviklingen af en kol-

lektion. Så rejser jeg eller tager en tur ned

ad Strøget, hvis jeg mangler en detalje,”

fortæller hun.

Hun blev ansat i Hummel via sit net-

værk. En tidligere kollega kontaktede

hende og fortalte, at Hummel manglede

en designer.

”Så gik den derfra. Der er mange inden

for min branche, der bruger netværk til at

få job. Rygterne går lynhurtigt, hvis nogen

mangler designere, og det er meget den

måde folk bliver ansat på i min verden. Det

har selvfølgelig også noget med kemi at

gøre – passer man ind i det nye team?

Sådan har mange af mine veninder, der

også er designere, fundet nye medarbej-

dere forskellige steder,” siger Anne Arve.

USKREVNE REGLERHummel er ikke bare en joggingtrøje med

et print på maven. Der er masser af for-

skellige produktgrupper. Virksomheden

laver også vinterjakker, striktrøjer, under-

tøj, badetøj og fodtøj.

Selvom Anne Arve har frie hænder til at

tegne sine kollektioner som hun vil, skal

hun dog holde sig inden for nogle rammer,

så man ikke er i tvivl om, at det er Hum-

mel-tøj. Logoet vil selvfølgelig altid afsløre

det, men gør det ikke alene.

”Hummel er sportstøj, men med et stort

præg af de modetendenser, vi ser rundt

omkring. Jeg kan sagtens lade mig in-

spirere af noget jeg har set på catwalken i

Paris, men der er nogle begrænsinger.

Hvordan skal jeg f.eks. lige få tvistet et nyt

snit som f. eks. tulipanform ind i vores kol-

lektion? Men hvis jeg hele tiden tænker

på, at der skal være en flig af noget sports-

ligt, så er jeg nået langt. Jeg kigger også

meget på hvilke metervarer, der er oppe i

tiden og som kan gøre vore produkter

mere specielle”.

INTERNATIONALTAnne Arve mærker tydeligt, at hun arbej-

der i en international virksomhed. Der er

altid fuld fart på og så mange forskellige

projekter, at det kan være svært at følge

med. Som designer kan det også være en

udfordring at arbejde internationalt, fordi

f. eks. England, Tyskland og Norge vil have

tre vidt forskellige produkter. Nogle vil

have store logoer, andre kan bedst lide de

små.

”Så prøver jeg med de 50-60 forskellige

stykker beklædning på en stor kollektion

at ramme, så jeg opfylder alles ønsker. Det

kan godt være lidt af et puslespil at få til

at gå op. Og når hver beklædningsdel skal

fremstilles i tre farver kommer jeg op på

at skulle fylde 150-180 bøjler. Det er

udgangspunktet,” siger Anne Arve.

BLÅ BOG:Anne Arve, 27 år

Uddannelse:

Designteknolog i 2002,

Teko Center Danmark

Stilling: Siden 2004

designer hos Hummel

International Sport &

Leisure, Århus.

Tidligere stillinger:

St. Martins Herretøj,

Sisters Point

SPORTSTØJ TIL ALLE STJERNERNEBEKLÆDNING Fra vinterjakker til bikinier. Designteknolog Anne Arve er blevet et af tøjfirmaet Hummels

stærke kort på det internationale marked AF GORM GROVE / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

28

Da maskintekniker Bent Jensen som 63-årig

i oktober 2003 stod med en fyreseddel i

hånden fra sin arbejdsplads gennem 34 år,

var han slet ikke klar til at forlade arbejds-

markedet. Bent Jensen havde altid regnet

med at skulle arbejde til han blev 67 år.

Afskedigelsen kom derfor som et chok,

Efter forgæves at have søgt en stribe

jobs var han ved at miste troen på at

komme i arbejde igen.

TL’s lokalafdeling i Hillerød præsente-

rede ham imidlertid for muligheden for at

søge arbejde som fleksibel efterlønner. Det

vil sige, at man reelt går på efterløn, sam-

tidig med, at man kan arbejde lige så

meget eller lidt man vil, imod at arbejds-

timerne trækkes fra i efterlønstimerne.

Det fik Bent Jensen til at søge job hos

DanCad Engineering A/S, et konsulent-

firma i Hillerød, som produktudvikler for

danske virksomheder.

JOB UDEN ANSØGNINGBent Jensen kunne se, at hans jobprofil

ville passe ind her. Så han ringede til eje-

ren og spurgte, om det havde nogen inte-

resse, hvis han sendte en ansøgning af

sted.

Hans opringning var så interessant for

virksomheden, at han blev opfordret til at

droppe ansøgningen og bare komme til

samtale med det samme. Som sagt så

gjort. Og som ”fleksibel efterlønner” gik

han fra virksomheden igen med et løfte

om, at han ville blive ringet op, når der var

noget arbejde til ham.

Allerede ugen efter var der bud efter

ham fra DanCad, og lige siden har han

stort set arbejdet på fuld tid i firmaet. Han

gik dog på fire-dages uge fra den 1. marts

i år, da hans status ændrede sig fra efter-

lønner til pensionist.

Fordelen for virksomheden er, at den

ikke har nogen kontrakt med opsigelses-

varsler og andre forpligtelser over for Bent

Jensen. Er der ikke noget arbejde, er der

heller ingen løn. Det stiller en mindre virk-

somhed som DanCad Engineering A/S

meget frit. Fordelen for Bent Jensen er, at

han kan tilbringe sin dag med at løse

meningsfyldte og spændende opgaver til

en god timeløn.

NOGET FOR ANDRE”Jeg kunne sagtens forestille mig, at der

går andre højt kvalificerede, efterlønsbe-

rettigede medarbejdere rundt inden for

andre brancher, som enten er blevet afske-

digede eller som har fortrudt, at de er gået

på pension. Samtidig skriger industrien på

arbejdskraft. Jeg tror, at mange i min alder

kunne finde et arbejde, hvis rammerne for

ansættelse var løse, så virksomhederne

ikke havde nogen forpligtelser og bindin-

ger ud over naturligvis at betale en ordent-

lig timeløn for det arbejde, der er udført.

Fleksibiliteten gør det ufarligt for en virk-

somhed at tage medarbejdere som mig

ind,” påpeger han.

Bent Jensen er med i nogle projekter,

men har også sine egne kunder. Nogle

gange kan der godt være lidt dødt, men så

bliver han bare hjemme.

Jobbet hos DanCad Engineering A/S har

også givet ham selvtilliden tilbage.

”Hvor jeg i mit tidligere lange ansættel-

sesforhold efterhånden havde oparbejdet

en fornemmelse af frygt for ikke kunne

klare mig ’ude i det virkelige liv’, så har

hele den her omvæltning vist mig, at det

kunne jeg sagtens. Det er en dejlig fornem-

melse at kunne slutte et arbejdsliv på

denne måde,” siger Bent Jensen.

VÆRDIFULD ERFARINGEn af hans unge kolleger er 30-årige Bent

Olesen, som for et par år siden blev uddan-

net til ingeniør med speciale i industriel

design fra Aalborg Universitet.

”Jeg kommer jo stort set lige fra bøgerne

og er derfor meget glad for at have en kol-

lega med Bent Jensens erfaring tæt på mig.

Han har trukket en masse værdifuld viden

med sig ind. Det er guld værd, og giver

også en fin atmosfære på arbejdspladsen,”

fortæller Bent Olesen.

Han kan omvendt også støtte Bent

Jensen, hvis han f. eks. løber sur i et com-

puterprogram. Sammen kan de på den

måde lave nogle gode projekter. Mens Bent

Olesen ved en masse om formgivning, er

Bent Jensen stærk i konstruktioner.

Nu agter Bent Jensen at stoppe med at

arbejde den 1. marts næste år. Så er han

blevet 67 år.

”Jeg har for længe siden sagt, at jeg hol-

der op her, når jeg bliver 67. Jeg har forbe-

redt mig på det og glæder mig også til, at

det sker. Men hele mit liv har været at lave

mekaniske konstruktioner, så det er ikke

så nemt at stoppe fra den ene dag til den

anden. Nu må vi se – men jeg tror jeg stop-

per,” siger Bent Jensen med en tvivl i stem-

men der antyder, at han virkelig er rigtig

glad for sit arbejde.

FANDT NYT JOB SOM 63-ÅRIG

FLEKSIBEL EFTERLØN 63 år og en fyreseddel i hånden, så er det under normale omstændigheder farvel til arbejdslivet. Men maskin-

tekniker Bent Jensen, fik hjælp fra TL og fandt job som konsulent i en mindre virksomhed AF GORM GROVE / FOTO GITTE SOFIE HANSEN

FLEKSIBEL EFTERLØNEfterlønsordningen er flek-

sibel. Det betyder, at du

kan trække dig gradvist til-

bage fra arbejdsmarkedet

før folkepensionsalderen,

fordi det er tilladt at arbej-

de ubegrænset som løn-

modtager mod fradrag i

efterlønnen.

Kontakt din lokale a-

kasse i TL, hvis ordningen

har din interesse. Eller læs

Arbejdsdirektoratets pjece

”Om at få fleksibel efter-

løn” på hjemmesiden

www.adir.dk.”

TEKNIKEREN 01.08 29

” Jeg tror, at mange i min alder kunne finde et arbejde“ siger maskintekniker Bent

Jensen, der arbejder som fleksibel efterlønner. Hans nye kollega Bent Olsen th.

nyder godt af den ældre teknikers erfaringer.

Sjov. Tidsspild. Udmærket. Tidssluger.

Latterligt. Super. Ikke noget nyt. …

Meningerne er mildest talt delte, når

man dumper ned i diskussioner på nettet

om det seneste store fænomen på inter-

nettet – Facebook. Her kan man oprette en

profil og på den måde starte sit eget per-

sonlige netværk, hvor man linker videre

til venner, studiekammerater, familie og

kollegaers profiler, som så igen linker

videre til deres venner og så videre i et

uendeligt netværk af andre facebook’ere

– og hvem ved, måske er du en af dem?

Hvis nogle læsere synes, de har hørt om

den slags før, kan det skyldes, at Facebook

ikke er det eneste sociale netværk på

internettet. Det største netværk er My -

Space, som hævder at have 200 mio. pro-

filer (ifølge Wikipedia, red.), men Facebook

er det måske hurtigst voksende netværk i

øjeblikket. I skrivende stund er der

omkring 54 mio. profiler på Facebook, og

antallet vokser angiveligt med 150.000 om

dagen (med forbehold for at alle tal er

svære at få uafhængigt bekræftet). Men

hvad er egentlig meningen med de virtu-

elle, sociale netværk?

”Jeg tror, at mange går ind i de sociale

netværk i stedet for at oprette private

hjemmesider. På Facebook og lignende

netværk kan man både præsentere sig

selv og samtidig indgå i et stort fællesskab.

Hjemmesider fungerer mere statisk, og

man har ikke den direkte kontakt til

andre,” siger Lisbeth Klastrup, lektor og for-

sker ved IT-Universitetet. Hun bruger selv

dagligt Facebook til at holde kontakt med

familie, kollegaer og venner. Ifølge

Facebooks seneste opgørelse over ”Dan-

mark netværket” er 175.000 danskere nu

på Facebook. Men mange nye facebook’ere

kommer til hver dag.

”På Facebook kan man få genoptaget

kontakten med f.eks. gamle venner og tid-

ligere kollegaer, og man kan blive del af

andres netværk. Jeg får dagligt henvendel-

ser fra andre, som spørger om jeg vil med

i deres netværk. Jeg har også selv fået kon-

takt til en del af min familie, som jeg ikke

tidligere har haft kontakt til. Facebook er

en rigtig god måde at holde en uforplig-

tende kontakt på. Man bestemmer selv,

hvor meget man vil holde kontakt, og

hvad man vil fortælle,” siger hun.

PAS PÅ MED OPLYSNINGERLisbeth Klastrup synes, at Facebook i øje-

blikket er det sjoveste af de sociale net-

værk. Det strømmer til med nye brugere,

og netværket bliver hele tiden udvidet

med nye applikationer, som udvider

brugsmulighederne. Udover at holde kon-

takt til venner og familie kan man på

Facebook bl.a. spille spil med andre face-

book’ere, vise sit fotoalbum frem, med en

kortfunktion vise sine rejser, og der er også

mulighed for at bruge netværket som

datingsted.

”De forskellige sociale netværk har for-

skellige målgrupper, og derfor kan man

sagtens have glæde af at være med i flere

forskellige netværk. Nogle netværk retter

sig mod at pleje karrieren, andre er ren

fritidsfornøjelse, f.eks. musiknetværk.

Facebooks succes skyldes måske, at det

tilbyder mange forskellige faciliteter og

dermed opfylder mange slags behov,” siger

Lisbeth Klastrup.

Som bruger af Facebook skal man dog

være klar over, at man giver Facebook lov

til at bruge alle de oplysninger, man læg-

ger ud på netværket, herunder de billeder

man uploader til sitet.

”Facebook tjener bl.a. penge på rekla-

mer, og oplysninger om brugerne er med

til, at man kan målrette reklamerne. Så

man skal tænke over, hvilke oplysninger,

man offentliggør. Og hvis man ikke vil

have, at alle brugere af Facebook kan se

ens data, skal man huske at lukke af, så

det kun er vennerne, der har adgang,” slut-

ter Lisbeth Klastrup.

VEN MED HELE VERDENNETVÆRK Et af tidens mest populære mødesteder på internettet er Facebook, hvor millioner af

mennesker fra hele verden søger nye venner. Er du klar til at blive en af dem? AF JOEL GOODSTEIN

LINKSHvis du vil være en del af et socialt netværk på internettet, kan du prøve dig frem her:

www.facebook.com

www.linkedin.com – for dem, som vil pleje karrieren

www.myspace.com – præsenter dig selv i ord, lyd, billeder og video

www.arto.dk – hvis du vil vide, hvad dine børn laver på nettet

www.last.fm – lad musikken fortælle, hvem du er - og få nye musikalske venner

TEKNIKEREN 01.08 31

TEKNIKEREN 01.0832

> FREDERIKSBORG/ROSKILDETid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19

Sted: Slagteriskolen i Roskilde.

Spisning kl. 18 - tilmelding senest 4. marts.

Se mere på afdelingens hjemmeside.

> FYNTid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 18.30.

Sted: Grand Hotel, Jernbanegade 18,

Odense C.

Spisning kl. 17 – tilmelding senest 25.

februar.

> KØBENHAVNTid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19.

Sted: Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens

Plads 4, Vanløse.

Spisning kl. 17 – tilmelding senest 29.

februar. Pris 50 kr.

> MIDTVESTTid: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 19.

Sted: Se næste nummer af Teknikeren.

Spisning fra kl. 18 – husk tilmelding senest

7. marts.

> NORDTid: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 19.

Sted: Vejgaard Hallen, Vejgaard Torv 3,

Aalborg.

Spisning kl. 17.30 – tilmelding senest 29.

februar.

> SJÆLLANDTid: Onsdag den 26. marts 2008 kl. 19.

Sted: Nørregade 8, Ringsted.

Spisning kl. 18 – tilmelding til spisning.

> VEJLETid: Mandag den 10. marts 2008 kl. 19.

Sted: Golden Tullip, Dæmningen 6, Vejle.

Spisning kl. 17.30 - tilmelding senest den

4. marts.

> SYDVESTTid: Mandag den 3. marts 2008 kl. 19.

Sted: Folkehjemmet Aabenraa,

Haderslevvej 7, Aabenraa.

Spisning kl. 18 – tilmelding til spisning.

> ØSTJYLLAND Tid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 19.

Sted: Århus-salen hos LO, Knuds Torv,

Århus C.

Spisning kl. 18 - tilmelding senest den 29.

februar.

GENERALFORSAMLING I DIN TL-AFDELINGI henhold til forbundets og A-kassens love og vedtægter, indkaldes der til ordinær generalforsamling på følgende dage:

Teknisk Landsforbund holder

Ordinær kongresI henhold til TL’s love indkaldes der hermed til ordinær kongres i Teknisk Landsforbund fredag den 24. – søndag den 26. oktober 2008 i Herning Kongrescenter.Dagsorden ifølge lovene.

På generalforsamlingen i de ni TL afdelinger bliver der valgt delegerede, der sammen med hovedbestyrelsens 19 medlemmer og 2 kritiske revi-sorer udgør de stemmeberettigede på kongressen.

Ordinært delegeretmødeI henhold til a-kassens vedtægter indkaldes der hermed til ordinært delegeretmøde i Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK søndag den 26. oktober 2008 i Herning Kongrescenter.Dagsorden ifølge vedlægterne.

De delegerede vælges ligeledes på forårets generalforsamling.

Mindeord for Svend Erik Svensson

Svend Erik Svensson, forhenværende afdelingsformand i TL København døde 77 år

gammel den 2. december 2007.

En af de dygtige og stædige pionerer i Teknisk Landsforbund er død efter længere

tids sygdom. Svend Erik Svensson sluttede sin fagpolitiske karriere i 1993, da han

valgte at stoppe efter 24 år som afdelingsformand i TL København.

Han blev i 1954 ansat som skrivemaskinetekniker på Lauritz Knudsen. Ved siden

af jobbet uddannede han sig de næste år på aftenskole og i 1958 blev han maskin-

tekniker. På Lauritz Knudsen var han initiativtager til en af de allerførste tekniker-

klubber og det udgangspunkt, at Teknisk Landsforbund skal være til stede på

arbejdspladserne – førte han ud i livet i hele sit politiske arbejde.

Dem, der kendte Svend Erik Svensson fra det daglige arbejde som afdelings-

formand eller fra politiske udvalg, kan fortælle om en flittig og loyal kollega, der i

høj grad var solidarisk, skabende og kreativ, men også – som det nu ligger til tekni-

kere – perfektionist, når valget står mellem den letteste eller den rigtigste løsning.

Dem der kun har mødt Svend Erik Svensson som ’manden på talerstolen’, vil

nok især mindes den københavnske fagforeningsformand med den skarpe tunge.

Forhenværende formand for Teknisk Landsforbund, Eske Pedersen, understreger

den forvandling der skete med Svend Erik Svensson, når han gik på en talerstol:

”Svend Erik var faktisk meget stilfærdig på tomandshånd. Men så, når han stod på

talerstolen, blev stemmen kraftig og der blev ind i mellem virkelig talt dunder.

Svend Erik var dygtig og flittig. Et af fyrtårnene i Teknisk Landsforbund, og et men-

neske der brændte for sin sag”.

Æret være Svend Erik Svenssons minde.

TEKNIKEREN 01.08 33

MEDLEMSKATEGORI TL TL TAK TAK EFTERLØN ATP

Konflikt Adm. Statsbidrag (kan fra-

vælges)

Fuldtids-medlemskab 333 15 120 281 410 1

Deltids-medlemskab 261 15 120 188 274 1

Kontingentet opkræves kvartalsvis forud

UDEN A-KASSE MED A-KASSE MED A-KASSE OG EFTERLØNSBIDRAG

Fuldtid 1.044 2.250 3.480

Deltid 828 1.755 2.577

Efterløn – fuldtid 1.332

Efterløn – deltid 1.053

Pensionister 111

Passivt medlemskab 189 1.395 2.625

Selvstændige 483 1.689 2.919

ÅRSOPGØRELSE 2007

Du vil heller ikke i år modtage en årsopgørelse fra os. De oplysninger, der er indberettet på dig, kan findes på www.tastselv.skat.dk.

Du vil kunne se oplysningerne fra ca. 1. februar 2008.

Det er også muligt at få oplysningerne ved henvendelse til egen TL afdeling eller A-kasseregionskontor.

SAMMENLIGNING AF PRISER PÅ ADMINISTRATIONSBIDRAG

På Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk kan du sammenligne priserne på administrationsbidrag for A-kasserne.

KONTINGENT 2008TL’s hovedbestyrelse har besluttet, at det faglige kontingent ikke stiger i 2008. Herunder ses de aktuelle beløb for 2008

SATSER 2008 Fra 7. januar er maksimumsatserne pr. dag (5 dage pr. uge):

SATSREGULERINGEN ER 2,9 %

DAGPENGEFuldtid

Fuldtidsforsikrede 703

Dimittender 576

DELTIDDeltidsforsikrede 469

Dimittender 385

AKTIVERINGSYDELSEFuldtid 100% sats 703

50% sats 352

DELTID100% sats 469

50% sats 235

EFTERLØN FRA OVERGANGSYDELSEFuldtidsforsikrede 576

Deltidsforsikrede 385

EFTERLØNFuldtid, sats 1 703

Fuldtid, sats 2 640

Deltid, sats 1 469

Deltid, sats 2 427

SKATTEFRI PRÆMIEFuldtid 10.967

Deltid 7.316

STATENS VOKSENUDDANNELSESSTØTTEFor alle 703

VEU-GODTGØRELSEFor alle 703

ARBEJDSGIVERGODTGØRELSE (G-DAGE)For hel dag 703

For halv dag 352

MODREGNING AF ATPI dagpenge, uddannelsesgodt-

gørelse, VEU-godtgørelse og

Aktiveringsydelse modregnes for

hver time 1,16 kr.

OMREGNINGSSATSOmregningssats 185,94

Bruges til at regne indtægt om

til arbejdstid og ved idømmelse

af sanktion

Mindste løn for at få højeste dagpenge

Du skal have tjent 18.396 pr. måned de

seneste 3 måneder for at få maksimum-

sats (2/3 af beløbet = 12.264 hvis du er

deltidsforsikret).

TEKNIKEREN 01.08

Tekniks designer / tegner med eller uden erfaring og med (ikke uden) god vilje og smag søges til optegning og projektering af VVS og EL-installationer.

HENRIK LARSENRÅDGIVENDE INGENIØRFIRMAF.R.I - A/S

telefon 38 10 42 04

w w w. h e n r i k - l a r s e n . d k

GODTHÅBSVÆNGET 42000 FREDERIKSBERG

email hl@henrik-larsen.dkfax 38 11 42 04

Teknisk designer/tegner

Vi er et mindre rådgivende ingeniørfirma med speciale i projektering af tekniske installationer indenfor byggeri.

Firmaet har 26 ansatte og en gammel hund.

KECON søger

Teknisk tegner/Maskinteknikereller lignende til vores projektafdeling.

KECON er en smedevirksomhed, der frem-stiller stålkonstruktioner, altaner, trapper, værn og maskindele. Se mere om virksomheden på www.kecon.dk

Stillingsbeskrivelse:• Udarbejdelseafproduktionstegninger.• Indkøbafmaterialer.• Udarbejdelseafproduktionsordre.

Faglige Kvalifikationer:• Dinbaggrundkanværeteknisktegner/ maskinteknikker.• VæregodbrugerafAuto-CadsamtEDBiøvrigt.• Haveerfaringmedkonstruktionstegninger.• Evt.håndværksmæssigbaggrund.• Værefleksibeliarbejdspressedesituationer.• Arbejdsom.• Haveetgodthumør.• Kreativ.

KECON tilbyder:• Etspændendejobienvirksomhediudvikling.• Mulighedforpersonligogfagligudvikling.• Uformeldtarbejdsmiljø.• Engageredekolleger.• Løndersvarertilindsatsogkvalifikationer.• Pensionoghealthcareforsikring.

Praktiskeoplysninger:• Ansøgningenfremsendesatt.BjarneKristensen• Ansøgningsfrist.20.december2007• Såfremtduerinteresseretiathørenærmere,erdu velkommentilatkontakteBjarneKristensenellerSøren Jacobsenpåtlf.58191020imellem08:00–16.00

KECONIndustrivej34,4230Skælskør,tlf.58191020ellere-mailbk@kecon.dk

www.tl.dk

Få svar på spørgsmål i dit arbejdsliv

Hvad skal jeg have i løn Må jeg sige nej til overarbejde Hvordan skriver jeg et CV Hvor meget ferie har jeg krav på Får jeg løn når jeg er syg Hvornår skal jeg fortælle min arbejds-giver at jeg er gravid Hvor meget kan jeg få i dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Kan jeg blive i TL’s a-kasse, hvis jeg bliver selvstændig Kan TL hjælpe mig med at få job, når jeg er færdig med min uddannelse Skal jeg have et ansættelsesbevis Skal min arbejdsgi-ver have en grund til at opsige mig Hvad er betingelserne for at få efterløn Må jeg del-tage i kurser og uddannelse når jeg får dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Hvad skal der stå i en ansættelseskontrakt.

34

TEKNIKEREN 01.08 35

>KALENDER

FREDERIKSBERG/ROSKILDE

17.01.08: Seniorklubben - Hillerød06.02.08: Stresshåndtering gennem bevidsthed21.02.08: Seniorklubben - Hillerød26.02.08: Energidræner03.03.08: Seniorklubben - Roskilde04.03.08: Kommunikation og kropssprog05.03.08: Få dit eget netværk – for ledere10.03.08: De 7 intelligenser 11.03.08: Generalforsamling16.03.08: Rundvisning på Kronborg Slot31.03.08: Living LEAN

Stresshåndtering gennem bevidsthedTid: Onsdag den 6. februar 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

Bliv bevidst om dine energidrænereTid: Tirsdag den 26. februar 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

Kommunikation og kropssprog med NLPTid: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

Få dit eget netværk - for ledereTid: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

De 7 intelligenserTid: Mandag den 10. marts 2008 kl. 9-16.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

GeneralforsamlingSæt kryds i kalenderen, så du kan deltage i afd. ge-neralforsamling. Der er bus fra Helsingør, Hillerød, Ølstykke og Roskilde Station.Læs mere på afdelingens hjemmeside. Tid: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19.Sted: Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, RoskildeTilmelding til spisning senest 4. marts.

Rundvisning på Kronborg Slot – HelsingørKronborg Slot i Helsingør er et af Nordeuropas be-tydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt verden over fra Shake-speares Hamlet, og det besøges hvert år af ca. 200.000 danske og udenlandske besøgende. Kron-borgs historie er spændende og dramatisk. Du kan læse mere om slottet og de mange oplevelser, der venter de besøgende på www.kronborgslot.dkTid og sted: 16. marts 2008 kl. 12.30 – 14.Pris: Medlemmer 50 kr./ledsagere 75 kr.Tilmelding: Senest den 1. marts 2008 – www.tlihillerod.dk

Living LEAN Tid: Mandag den 31. marts 2008 kl. 9-16Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

SeniorklubberneAlle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.

Seniorklubben - HillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35 eller Preben Grim tlf. 49 70 37 80.

GeneralforsamlingDer indkaldes til seniorklubbens ordinære general-forsamling 2008. Dagsorden i henhold til forenin-gens vedtægter. Forslag skal være formand Poul Grim skriftligt i hænde – senest den 12. januar 2008.Tid og sted: Torsdag den 17. januar 2008 kl. 13 - afde-lingskontoret, Hansensvej 16 A, Hillerød.

Hyggedag på Hansensvej Vi arbejder på at overtale et af vore medlemmer til at underholde om sine rejseoplevelser.Tid og sted: Torsdag den 21. februar 2008 kl. 13 - Han-sensvej 16 A, HillerødEgenbetaling 25 kr. Ingen tilmelding.

Seniorklubben - RoskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44.Møderne holdes hos Blik og Rør – Grønnegade 14, Roskilde.

MedlemsmødePå dette møde er der nyt fra TL’s-aktivitetsudvalgs-møde samt planlægning af udflugtsmål og ideer til efterårsturen i uge 37. Dagsordenen til generalfor-samlingen vil blive udleveret.Tid og sted: Mandag den 4. februar 2008 kl. 11 – hos Blik og Rør.

Generalforsamling Årets generalforsamling – efter lovene.Tid og sted: Mandag den 3. marts 2008 kl. 11 – hos Blik og Rør.

Efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget og afdelingens hjem-meside.

FYN24.01.08: PFA-Pensionsmøde24.01.08: Roadshow med LO Plus27.02.08: Får du løn som fortjent04.03.08: Generalforsamling06.03.08: Møde for kommende efterlønnere10.03.08: Foredrag om den nye arvelov12.03.08: Jobsøgning & CV26.03.08: Teater ”Skatteøen”27.03.08: Energiberegning ved nybyggeri15.04.08: De 7 intelligenser

PFA-PensionsmødeTL-Fyn og PFA afholder fælles pensionsmøde for PFA-kunder, der har lyst til at høre nyt om deres pensionsordning. Mødet starter med et let måltid og herefter fortæller en repræsentant fra PFA om nyt fra pensionsfronten. Der udsendes skriftlig in-vitation, men skulle du mod forventning ikke mod-tage denne, bedes du ringe til TL-Fyn. Der er plads til max. 100 personer.Tid og sted: Torsdag den 24. januar 2008, kl. 17.30 – ca. 21, på Restaurant Skovbakken, Søndre Boulevard 314, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest den 10. januar 2008 til afdelingskon-toret på 63 11 25 00 eller på www.tl.dk/kalender

Roadshow med LO PlusKom til gratis roadshow med LO Plus. Henrik Bya-ger (ham fra TV-2) kommer og taler om boligen. Hør om de gode fordele du kan få hos bl.a. Alka, Folkeferie.dk og BRF Kredit. Derudover vil der være mange spændende præmier på højkant i løbet af aftenen.Tid og sted: Torsdag den 24. januar 2008 kl. 19, på Hotel H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.Tilmelding: LO Odense/fællessekretariatet for LO på Fyn på telefon 6614 0415 eller på www.loplus.dk

Kursus - Får du løn som fortjentSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysninger.Tid og sted: Onsdag den 27. februar 08 kl. 9–16 i kur-suslokalet hos TL-Fyn

GeneralforsamlingSæt allerede nu kryds i kalenderen hvis du ønsker at deltage i TL-Fyns generalforsamling. Der startes med spisning kl. 17 og kl. 18.30 går vi i gang med selve generalforsamlingen.Tid og sted: Tirsdag den 4. marts 2008, på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C.Tilmelding: Til spisningen senest den 25. februar 2008 til afdelingskontoret på 6311 2500 eller på tlfyn@tl.dk.

Møde for kommende efterlønnereSe kursuskataloget eller hjemmesiden for flere op-lysninger.Tid og sted: Torsdag den 6. marts 2008, kl. 18 – ca. 20.30, TL-Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.

Foredrag om den nye arvelovKunne du og din ægtefælle/samlever tænke jer at blive bekendt med den nye arvelov, så er mulighe-den der nu. TL-Fyn har fået en aftale med Advokat Stig Holdgaard fra Ret & Råd, Advokatfirmaet Bis-gaard & Dolberg A/S om at komme og fortælle om den nye arvelov. Foredraget varer ca. 2 timer. Der bliver budt på øl og vand samt sandwich.Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008, kl. 18.30, TL-Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.Pris: Gratis for medlemmer og evt. ægtefælle/samleverTilmelding: Senest 28. februar 2008 til afdelingskontoret på 6311 2500 eller på www.tl.dk/kalender, der er be-grænset deltagerantal.

Kursus – Jobsøgning & CVSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-

KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

Du kan læse mere om arrangementerne på TL’s hjemmeside: www.tl.dk - Kalender. Har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et

arrangement, så kontakt dit afdelingskontor.

Se adresser på side 39.

TEKNIKEREN 01.0836

>KALENDER

re oplysningerTid og sted: Onsdag den 12. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn

Teater ”Skatteøen” på SukkerkogerietKom og oplev Skatteøen, et musikalsk eventyr med musik af Sebastian. Stykket foregår i 1750’erne ombord på skibet Hispaniola. Drengen Jim Hawkins hvirvles sammen med sine venner ud i en spændende skattejagt. Læs mere på hjemmesi-den eller i afdelingsbladet fra december 07.Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008, kl. 19, på Tea-teret Sukkerkogeriet, Roersvej 33, 5000 Odense C.Pris: 125 kr. pr. billet inkl. gebyr (normalpris 205 kr.), max. 2 billetter pr. medlem. Der er 30 billetter i alt. Beta-ling senest den 12. marts.Bestilling: Fra 26. februar 2008, kun på telefon 63 1125 00.

Kursus – Energiberegning ved nybyggeriSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysningerTid og sted: Torsdag den 27. marts 2008, kl. 9.00 – 15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn

Kursus – De 7 intelligenserSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysningerTid og sted: Tirsdag den 15. april 2008, kl. 9–16 i kursuslokalet hos TL-Fyn

KØBENHAVN29.01.08: Jobsøgning og CV26.02.08: Teamudvikling27.02.08: Jubilarfest06./07.03.08: Projektarbejde/ledelse11.03.08: Generalforsamling12.03.08: Konflikthåndtering med girafsprog

Kontoret er lukket 30.01.08

Jobsøgning og CVSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: tirsdag den 29. januar 2008 kl. 17–21 på af-delingskontoret.

TeamudviklingSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: tirsdag den 26. februar 2008 kl. 09–16 på afdelingskontoret.

JubilarfestJubilarfest for de af vore kolleger, der har været medlem af TL i 25, 40, 50, 60 og 70 år i 2007.Tid og sted: onsdag den 27. februar 2008 på afdelings-kontoret.

Projektarbejde/ledelseSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2008 kl. 9–16 på afdelingskontoret.

GeneralforsamlingÅrets generalforsamling holdes tirsdag den 11. marts 2008 i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse.Spisning kl. 17. Pris 50 kr. Tilmelding til spisning se-nest 29. februar.

Konflikthåndtering med girafsprogSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: onsdag den 12. marts 2008 kl. 9–16 på af-delingskontoret.

Om seniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.

HjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer der.

MIDTVEST07.02.08: Efterløn – er det noget for mig?21.02.08: Det digitale byggeri26.02.08: Energiberegninger ved nybyggeri12.03.08: Generalforsamling

Efterløn – er det noget for mig?Bør jeg være med i ordningen? Målgruppen denne aften er medlemmer som er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at være med i efterlønsordningen eller ej.Kan det betale sig? Kan jeg ikke ligeså godt selv spare op?Underviser: Benny Jørgensen, Teknikernes A-KasseTid og sted: Torsdag den 7. februar 2008, kl. 18–20, Smedegade 10, 7400 HerningMålgruppe: Alle medlemmer.Pris: Gratis.Tilmelding: Senest 1. februar på www.tl.dk/kalender el-ler til afdelingskontoret.

Det digitale byggeri Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 21. februar 2008 kl. 17-19.30 på afde-lingskontoret.

Energiberegninger ved nybyggeriSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Tid: Tirsdag, den 26. februar 2008, kl. 09.00 - 15.00

GeneralforsamlingDer er generalforsamling i TL-MidtVest.Tid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 19, Herning (adr. i næste nr. af teknikeren)Spisning fra kl. 18.Tilmelding til spisning senest torsdag den 7. marts 2008 til afdelingskontoret på 96 26 51 10 eller mail. Find yderligere informationer i kursuskataloget foråret 2008, for enkelte af ovennævnte tilbud.

Afdelingskontoret kan altid kontaktes på 96 26 51 10 eller mail tlmidtvest@tl.dk

NORD30.01.2008: Seniorklubben – Bankospil04.03.2008: Freelancer – Teknik og Design11.03.2008: Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen01.04.2008: Skimmesvamp og indeklima08.04.2008: Netværk22.04.2008: Har dit barn lov? Tilmelding via www.tl.dk:Hvor der er henvist til TL’s hjemmeside, sker til-melding ved, at du under kalender øverst på siden vælger kurset, udfylder den tilhørende tilmeldings-formular og sender den. Er du i tvivl, så kontakt af-delingskontoret.

Freelancer - Teknik og DesignSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag den 4. marts 2008 kl. 17–19.30. TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For teknikere og designere, der har lyst til at prøve vejen som freelancer.

Nyt fra SikkerhedsstyrelsenSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 17–19, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. Alle med-lemmer med interesse for emnet.

Skimmelsvamp og indeklimaSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og Sted: Tirsdag 1. april 2008 kl. 9-15, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For teknikere, der ar-bejder i byggeriet.

Netværk Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 8. april 2008 kl. 9–15, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst. For alle med interesse for netværk.

Har dit barn lov? – om fritidsjobSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Tirsdag den 22. april 2008 kl. 19–21, TL Nord, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst.

Seniorklubben BankospilKlubledelsen indbyder til hyggeeftermiddag med bankospil som start på det nye år.Tid og sted: Onsdag den 30. januar 2008 kl. 14 i afdelin-gens lokaler Ølgodvej 7, Aalborg Øst. Tilmelding: til afdelingskontoret 9631 7700 eller tlnord@tl.dk senest den 25. januar 2008.

SJÆLLAND11.01.08: Reception05.03.08: Living Lean26.03.08: Generalforsamling

ReceptionKom og se vores nye afdelingskontor og mød kunstner Peter Lund Madsen, der afslører et værk som TL og SL har købt af ham. Vi byder på en for-friskning.Tid og sted: 11. januar 2008 kl. 12- 15, Nørregade 8, 4100 Ringsted

Living LeanSe kursuskatalog eller hjemmesiden. Tid og sted: Den 5. marts 2008 kl. 9-16 i TL Sjælland, Nørregade 8, 4100 Ringsted.

Generalforsamling Den 26 marts Nørregade 8, RingstedSpisning kl. 18.00Generalforsamling kl. 19.00

SYDVESTNytårskur for tillidsvalgteHumoristisk inspiration til en bedre hverdag!ATPTænk, før du taler…GeneralforsamlingMedlemsmøde i TL SydVest

Tjek løbende ”det sker” på TL SydVest hjem-meside

Juridisk rådgivningAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået en aftale omkring juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du møder en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Es-bjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på 76104600 el. 76104606 - mandagen før.

Nytårskur for tillidsvalgteTraditionen tro inviteres afdelingens tillidsvalgte til nytårskur. Går I med tanker om at lave en klub og væl-ge tillidsrepræsentant?

TEKNIKEREN 01.08 37

– så er det en god anledning til at mødes med kolleger fra andre virksomheder som allerede nu har en klub og tillidsrepræsentant. Tilmeld jer derfor nytårskuren og få inspiration, værktøjer og idéer til at komme i gang – se også hjemmesiden – der er nogle der ønsker at starte en klub for klubløse.Kom og bliv fyldt godt op med nye impulser og idéer i ar-bejdet som tillidsvalgt. Afdelingen vil foruden erfaringsudveksling være vært med lidt til ganen. Tid og sted: Den 17. januar 2008 kl. 16.30, afdelingskonto-ret, Exnersgade 37, Esbjerg Tilmelding på tlf. 76104600/76104606.

Humoristisk inspiration til en bedre hverdag!På arbejdspladsen har vi mere travlt en nogensinde, mange med presset tempo og med dårlig arbejdsmiljø. Mange mennesker lever med en kronisk sygdom der fyl-der alt for meget i hverdagen. Hvilket ikke kun rammer dem selv men også deres omgivelser.Kom og hør om hvordan du får det bedre med dig selv, bedre med andre og bedre med det du går og laver. Læ-ring for livet byder velkommen til alle interesserede per-soner til en uforglemmelig aften. Du går derfra med be-gejstring og åbent sind i højt humør og med værktøjer til, at du selv gør noget positivt ved dit liv. Dermed får du chancen til at forbedre hverdagen med din familie, kol-leger og venner.John Engelbrecht er en af landets mest anvendte fore-dragsholder. Det er han, fordi han evner at forevige filo-sofi, visdom, gøgl og humor på en måde så tilhørerne ligger flade af grin. Humor og alvor, det lette og det dybe, vitser og visdom glimter om kap. Kom og få åndeligt klø-pulver og ny strøm på batterierne.Tid og sted: Tirsdag d. 22. januar 2008, kl. 19 - Glassalen EUC Vest, Sp. Møllevej 72, Esbjerg.Pris: Gratis entre – der er ingen tilmelding til arrangementet, I møder blot op.Arr. Dansk Metal, Esbjerg, Dansk EL, Esbjerg, TL SydVest

Tænk før du talerSe kursuskataloget eller hjemmesiden.Tid og sted: Den 29. februar til den 1. marts 2008 på Esbjerg Højskole.

ATPPensionssystemet i Danmark - og den rolle ATP spil-ler her På gå-hjem-mødet kommer vi ind på, hvordan pen-sionssystemet er bygget op. Vi fortæller om ATP’s rol-le heri, og vi kommer ind på formueforvaltning mm. Vi fortæller også om de udfordringer, fremtiden by-der på, da vi lever længere og længere. Dato: 6. februar 2008 Tidspunkt: 16.00 – ca. 17.30Oplægsholder: Kent Nikolaisen, ATPSted: Exnersgade 37, EsbjergTilmelding: 76104600/76104606

10 år som tekniker – tid til at se fremad!Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesidenTid og sted: Den 21. februar 2008, kl. 16.30-20 på afde-lingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.

GeneralforsamlingTL SydVest afvikler den årlige generalforsamling - dagsorden og valg af bestyrelse iflg. TL’s loveDato: 3. marts 2008Tidspunkt: Spisning kl. 18.00 – generalforsamlingen starter kl. 19.00 Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7, AabenraaTilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment)

Medlemsmøde i TL SydVestDagen efter afdelingsgeneralforsamlingen inviterer vi til ”anden dags gilde”, hvor deltagerne vil får en

orientering omkring afdelingsforsamlingen i Aaben-raa dagen før. Program: Orientering om afdelings økonomi. Visio-ner for TL SydVest. Gæstetaler – Direktør Morten Hahn-Pedersen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg med oplægget: ’Glider vi i olien i Esbjerg?’. Medlems-debat.Tid og sted: Den 4. marts 2008 kl. 18 med spisning – selve mødet starter kl. 19. På Hotel Britania, Esbjerg.Tilmelding: 76104600/76104606 (af hensyn til trakte-ment)Tilmeld dig allerede nu her på siden el. på 76104600/76104606

VEJLE (4-KANTEN)07.02.08: Karriereudvikling27.02.08: Seniorklubbens Generalforsamling

Karriereudvikling udsat til den 7. februar 2009Vi gennemgår spørgsmål som: Hvem er jeg?, Hvor-dan ved jeg, hvad jet er god til?Vi kigger på: Styrker og svagheder, om at sætte mål og nå dem, og så kommer vi igennem et par små personlighedstests.Pris: medlemmer 200,- øvrige 700,-Tilmelding: Til afdelingen senest den 24. januar 2008.

Seniorklubben Seniorklubbens GeneralforsamlingOnsdag den 27. februar 2008 kl. 10 i afdelingens lokaler i VejleForslag skal være Seniorernes formand Gert Mol-bo/afdelingen i hænde senest den 20. februar 2008.Tilmelding: til afdelingen senest den 20. februar 2008

BowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med så kontakt afdelingskon-toret.

Betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant eller på check ved tilmelding til arrangementer.Men som noget nyt, er der også mulighed for at overføre penge til vores konto i Arbejdernes Lands-bank 5398 0307443. Husk at angive arrangemen-tets navn samt dit cpr. nummer.

ØSTJYLLAND15.01.08: Ryghold, Kalkværksvej17.01.08: Ryghold, Silkeborgvej22.01.08: Kender jeg min overenskomst?29.01.08: Lønforhandling21.02.08: Leder på mellemniveau konflikthåndte-ring23.02.08: Spring ud som kunstner25.02.08: Personalegoder

Fyraftens Motion (forebyg museskader)Få gjort noget ved din sundhed – nu! Du kan fore-bygge museskader, få gjort noget ved spændinger i nakke/skuldre og få styrket din krop! Start tirsdag d. 15. jan. og torsdag d. 17. jan. Tirsdag foregår kl. 15.30 på Kalkværksvej, og torsdag foregår kl. 16.30 på afdelingskontoret.Undervisere: Donna Benjamin (tirsdag) og Inger Nielsen (torsdag).Pris: 250 kr. for 12 gange.Tilmelding: tlf. 86 75 46 46 eller www.tloestjylland.dk

Kender jeg min overenskomst – også det der står med småt?

Se kursuskatalog eller hjemmeside.Tid: Tirsdag d. 22. januar 2008 kl. 17–20.

LønforhandlingSe kursuskatalog eller hjemmesiden.Tid: tirsdag d. 29. januar 2008 kl. 17 – 21

Leder på mellemniveau & konflikthåndteringSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Tid: torsdag d. 21. februar 2008 kl. 17 – 21

Spring ud som kunstner – lev dine kreative evner ud!Hvem har ikke en drøm, et fromt ønske om engang imellem at kunne flippe bare en lille smule ud, og samtidig lave noget anderledes og spændende?Så derfor kære tekniker kollegaer - grib chancen - kom og lær noget nyt! Underviser: kunstner Anette Walther Fassing.Tid: Lørdag d. 23. februar 2008 kl. 10–15Pris: kr. 100 pr. medlem til dækning af materialerSe nærmere på TL Østjyllands hjemmeside.Tilmelding: senest 15. februar via www.tloestjylland.dk

PersonalegoderSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid: mandag d. 25. februar 2008 kl. 17-21.

Medlemscomputere i TL ØstjyllandPå Silkeborgvej 47 i Århus er der medlemsområde med 5 computere. Disse står til rådighed for TL medlemmer i åbningstiden.

SeniorklubbenMødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afde-lingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.

Senior bowling hver tirsdag fra kl. 11-12.For nærmere oplysning og evt. tilmelding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.: 86 29 17 84 eller Orla Sørensen, tlf.: 86 21 49 54

LedigeHver tirsdag er der mulighed for at mødes med an-dre ledige, til en snak om stort og småt, samt gen-sidig inspiration. Der er kaffe på kanden

KONTAKTLokalafdelinger: Åbent for personlig henven-delse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. af-tale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.Hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kasse-kontoret i åbningstiden.Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13Teknik & Design A/S: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk

>KALENDER

TEKNIKEREN 01.0838

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige

netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din

egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit

eget netværk af kollegaer og sparringspartnere.

Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som fag-

lige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddan-

nelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk

- under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Formand Jette Djørupe-mail: jette.djorup@privat.dk

BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: SorenLL@Roskilde.dk

TRI-UDVALGET Formand Berit Nordahl Clausene-mail: berit_nordahl@hotmail.comtlf.arb. 66 13 69 11

TEKNISKE ADT’ERE (TT/TA)Formand Jacob Harboee-mail: jacobh@roskilde-kom.dk

LANDINSPEKTØRBRANCHENFormand Jytte Holtee-mail: jytte_holte@mail.dktlf. 45 86 55 30

TL BYGGE / ANLÆGFormand Lars Ole Rasktlf. 86 61 05 92

KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: nielsfly@oncable.dk

MUSEUMMUSEUMSANSATTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44

AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: helle@2rosenkvist.dk

PROCESPROCESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: bo-madsen@get2net.dk

MASKIN & PRODUKTION PRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: mull23@webspeed.dk

EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene-mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand Claus Bakmann e-mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

DESIGN & TEKSTILDANSKE FORMGIVEREFormand Jon Gustafsone-mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com

TExTILBRANCHENFormand Laila Hovee-mail: nordlund@mail.mira.dk

ANDRE UDVALGTL-UNGDOMFormand June Jensenmy.vega@gmail.com

SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

Arkitektbranchen ABU holder landsmødei København den 11. - 12. januar 2008 Textilbranchen holder landsmødei Vejle den 29. februar - 1. marts 2008 TL-ungdom holder landsmødei Middelfart den 1. - 2. marts 2008 IT-og Elekronikteknikere samt Produktionsteknologerne holde fælles landsmødei Middelfart den 1. - 2. marts 2008

Danske Formgivere holder landsmødei København den 1. - 2. marts 2008 El-forsyningen holder landsmødei Vejle den 7. - 8. marts 2008 Procesteknologer holder landsmødei Middelfart den 10-11. marts 2008. Audiologiassistenter holder landsmøde i Kolding den 8. - 9. marts 2008 Teknikere i bygge- og anlæg TBA holder landsmøde i Odense den 5. - 6. april 2008.

landsMødeR FOr AkTiviTeTsuDvALg

Program samt yderligere oplysninger til alle landsmøder - se TL’s hjemmeside www.tl.dk/kalender.FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

DIT FAGLIGE NETVÆRK-AKTIVITETSVALG

TEKNIKEREN 01.08 39

HER FINDER DU TEKNISK

LANDSFORBUNDS 9

AFDELINGER

aalBorg

Herning årHuS

eSBJerg VeJle

odenSe ringSted

HillerØd

KØBenHaVn

teKniSK landSforBund i HillerØdfrederiksborg/roskildeHansensvej 16A, 3400 HillerødHersegade 10, 4000 Roskilde (kun efter aftale)Tlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlihillerod@tl.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

teKniSK landSforBund i odenSefynKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.

teKniSK landSforBund i KØBenHaVnKøbenhavnBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

teKniSK landSforBund i HerningMidtVestSmedegade 10, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlherning.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

teKniSK landSforBund i aalBorgnordØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnordjylland@tl.dkAfdelingsformand Benny Falk.

teKniSK landSforBund i ringstedSjællandNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlsjaelland@tl.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 58 53 14 07.

teKniSK landSforBund i eSBJergSydVestExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

teKniSK landSforBund i VeJletl 4-kantenSjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tl4-kanten@tl.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

teKniSK landSforBund i årHuSØstjyllandSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67

teKniSK landSforBund forBundet for teKniK & deSign

TEKNISK LANDSFORBUND har afde-

linger ni steder i landet. Alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN