Systimes oktober 2007

FREM

TIDEN

S

ELEK

TRONIS

KE PAPIR

TIMESSYS

P. H. MIKKELSENBERTEL HAARDER

PREBEN MEJER CARL-JOHAN BRYLD

RENÉ BÜHLMANNJENS STUDSGAARD

MADS ACHILLESKLAUS MARTHINUS

METTE BERTHJØRN INGEMANN KNUDSEN

KARSTEN SIELEMANNHENRIK KUREER

ELISABETH HUSUMLENE S. BECH OG CHRISTIAN NIELSEN

ANNE C. JØRGENSENBJØRN GRØN

PER HENRIKSENMORTEN BÜLOW NIELSEN

DITTE GADEGAARD OG LUCAS RUIZORLA MØLLER

MORTEN BRYDENSHOLTVIBEKE GADE

GITTE STØRUP OG MARIANNE POULSEN

| 002| 004| 008| 013| 020| 024| 028| 033| 038| 042| 055| 059| 061| 066| 069| 077| 082| 088| 091| 098| 105| 109| 111

DET KOMMUNIKERENDE FORLAG

VI FORTSÆTTER PÅ

VI HÅBER AT HØRE FRA DIG!

BLOG.SYSTIME.DKDELTAG

TLF: 70 12 11 00RING

[email protected]

WWW.SYSTIME.DKLÆS

BLOG.SYSTIME.DK

Magasin_omslag_web.indd 1Magasin_omslag_web.indd 1 06-11-2007 10:28:0106-11-2007 10:28:01

E-NØGLER GIVER ADGANG FOR DEN ENKELTE BRUGER TIL KONKRET INDHOLD PÅ INTERNETTET.

SYSTIMES E-NØGLER

VI SÆLGER E-NØGLER TIL WEBSITES

Her får brugeren adgang til tekster, billeder, lyd, video og interaktivitet. Vi har websites til 24 fag – adgangen gælder i 4 år.

VI SÆLGER E-NØGLER TIL E-BØGER

Vore e-bøger kan tilgås fra alle pc’ere på inter nettet – og de kan downloades på den enkelte pc.

VI HAR SOLGT MERE END 75.000 E-NØGLER!

Det hele er enkelt og nemt – se demo på køb og aktivering på www.systime.dk.

FLEKSIBLE MATERIALER TIL VARIERET UNDERVISNING


| Systime · Skt. Pauls Gade 25 · 8000 Århus C · Tlf. 70121100 | www.systime.dk | [email protected] || Ansvarshavende redaktør · Poul Henrik Mikkelsen · Systime | Interviews · De fl este interviews er foretaget af Martin Nielsen · Systime | Fotograf · De fl este fotos er foretaget af

Peter Kamp Knudsen · Systime | Design og layout · Lena Machon Harring · Systime | Annoncer · Lene Sørensen · Systime |

| Tryk · Nørhaven A/S · Skive | Oplag · 24.000 stk. | Forside · Preben Mejer · Innovation Lab | ISBN: 87-616-2185-4 |

| Magasinet er ikke til salg, men kan erhverves så længe lager haves | Alle priser i magasinet er ekskl. moms og gælder ved køb direkte hos Systime | Der tages forbehold for

trykfejl, udgivelsestidspunkt og prisændringer |

002 P. H. MIKKELSEN Velkommen til SYSTIMES

004 BERTEL HAARDER Det er svært at være pessimist

008 PREBEN MEJER Så er det slut med papir

013 CARL-JOHAN BRYLD At fi nde det perspektivrige

020 RENÉ BÜHLMANN Mere metarefl eksion

024 JENS STUDSGAARD mat.systime.dk – en portal til matematik

028 MADS ACHILLES Man må ikke glemme samtalen

034 KLAUS MARTHINUS Zoom – virksomheder i fag og praksis

038 METTE BERTH Hvad er mobil læring?

042 JØRN INGEMANN KNUDSEN Textanalyse.dk – den store værktøjskasse til dansk

047 DANSKE FORFATTERPORTRÆTTER 28 videoportrætter af danske forfattere

051 ROD I SPROGET Dynamisk dansk grammatik

055 KARSTEN SIELEMANN Det er jo ikke dronningens engelsk alt sammen

059 HENRIK KUREER Hvorfor sidde og vente?

061 ELISABETH HUSUM Drømmen om det papirløse samfund

066 LENE SØNDERBY BECH OG CHRISTIAN NIELSEN Gentagelse fremmer forståelsen

069 ANNE C. JØRGENSEN Sæt biologien på tværs

072 MULTIMEDIE GRAMMATIK DEUTSCH Elektronisk grammatik i praksis

077 BJØRN GRØN Eksperimenter og selvstændighed

082 PER HENRIKSEN Den gammeldags it-pioner

088 MORTEN BÜLOW NIELSEN SamfNU – et materialekompleks til samfundsfag

091 DITTE GADEGAARD OG LUCAS RUIZ It øger bevidsthed om indlæringsprocessen

098 ORLA MØLLER For få år siden var det utænkeligt

105 MORTEN BRYDENSHOLT Orbit – Amerikanske kontakter og interaktiv fysik

109 VIBEKE GADE Brug af web øger motivationen

111 GITTE STØRUP OG MARIANNE POULSEN Selvstændighed og fl eksibilitet

116 BYG EN BOG Uv-materialer bliver modulære

123 WEBSITES En oversigt

| INDHOLD SYSTIMES 2007 |

Magasin.indb 1Magasin.indb 1 29-10-2007 13:17:3729-10-2007 13:17:37

KV


Vi har i mere end 25 år udgivet uv-mate-rialer til ungdomsuddannelserne – især til de gymnasiale uddannelser.

Vi har i lang tid udgivet mere end 100 bøger om året – den teknologiske udvik-ling i produktionsprocesserne har gjort det muligt fortsat at lave pænere og bil-ligere bøger. På samme måde har teknolo-gien gjort det muligt at formidle fagligt indhold på nye medier i bedre kvalitet og nu med internettet som det ultimative, hurtige, fl eksible og dynamiske medie.

En spådom fra Preben Mejer på side 8 lyder: ”Den sidste papirbog til undervis-ning bliver trykt i 2015.”

Uanset hvor mange almindelige bøger vi vil lave fremover, vil vores fokus være, at alt det indhold, som vore forfattere producerer, skal sikres en fremtidig – og medie uafhængig – publicering.

En stigende del af vores nye indhold er video, animationer, lyd, interaktivi-tet med indbygget respons og kommuni-kation mellem elev og lærer osv. Til at sælge og distribuere dette har vi udviklet e-nøglen, som giver adgang til det købte på internettet. Det betyder, at man kan tilgå alle vore websites fra alle compute-re, der er på nettet – all over the world og 24 timer i døgnet.

Gør vi det godt nok?

Vi producerer og sælger indhold fra 80 forskellige websites til forskellige fag. Vi har solgt rigtig mange e-nøgler – fak-tisk fl ere end 75.000. Nu lancerer vi også skole licenser, der fungerer fl eksibelt og på samme måde giver alle mulighed for at bruge materialerne på alle pc’er på nettet.

Kære LæserVelkommen til SYSTIMES

Velkommen til vores magasin om nye uv-materialer ogtil blog.systime.dk, hvor SYSTIMES artikler og m.m.

vil være til debat.Velkommen til DET KOMMUNIKERENDE FORLAG!

Vi vil gerne gøre det meget bedre. Derfor beder vi om din hjælp. Vi har til dette magasin spurgt en række personer om fremtidens uv-mate rialer. Vi vil også gerne spørge dig, vi vil gerne kommu-nikere med dig, vi vil gerne lave de bedste uv-materialer sam-

men med dig og til dig.

Bedste hilsner | P. H. Mikkelsen | Forlægger


”Det er dejligt at se, at bredden i, hvad forlagene udgiver, fortsat vokser.”


5 | SYSTIMES

Undervisningsminister Bertel Haarder

e At fremme en udvikling, der skal gøre digitale undervisningsmidler til na-turlige og integrerede værktøjer på de danske skoler og uddannelsessteder, har længe været et fokusområde fra Undervisningsministeriets side. For at blive klogere på hvor langt man egent-lig er nået, stillede vi Bertel Haarder nogle spørgsmål om udviklingen inden for brugen af it på de gymnasiale ud-dannelser.

Hvordan vurderer du det nuværende niveau af brugen af it på de gymnasiale uddannelser? Hvad fungerer særlig godt?Vi ved fra en europæisk benchmarking, at vi lig-ger helt i top, hvad angår it – især i de gymna-siale uddannelser. Den første sætning i lande-portrættet af Danmark lyder: ”Denmark is one of, if not the European frontrunner, in terms of ICT use in schools!”. Så er det jo svært at være pessimist.

Men det betyder ikke, at så er alt godt, og så er vi færdige. Vi skal videre, og det er også min opfattelse, at både skolerne, lærerne og eleverne gør et stort arbejde på dette punkt. Skolernes arbejde med at gøre it til en naturlig del af undervisningen og af skolehverdagen foregår i

forskellig takt: Nogle er meget langt fremme, andre knap så langt. Jeg håber meget, at de gode eksempler smitter, og at skolerne kan inspirere hinanden.

Hvis vi ser på de rammer, som ministeriet sætter i bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser, er det også mit indtryk, at vi ligger i den europæiske top. Det er svært at fi nde et andet land, der har skabt så offensive rammer for anvendelsen af it. Lad mig nævne fem områder, hvor vi har skabt helt nye muligheder:

For det første er brugen af it skrevet ind i samtlige læreplaner som et særskilt afsnit. Det er altså obligatorisk at bruge it i alle gymnasiale fag. I vejledningerne kan man så fi nde eksempler på, hvordan man kan bruge it i det enkelte fag.

For det andet er der i alle de gymnasiale ud-dannelser givet mulighed for, at op til 25 % af undervisningstiden i de enkelte fag kan være vir-tuel undervisning, altså uden samtidig tilstede-værelse af lærer og elever, men hvor undervis-ningen fortsat er lærerstyret. Det åbner helt nye muligheder for fl eksibel undervisning, som kan bruges, uden at skolerne skal søge dispensation. Vi skal ikke have de gymnasiale uddannelser lavet om til fjernundervisning, men der er nu givet meget fl eksible rammer for tilrettelæggelsen af undervisningen.

For det tredje er defi nitionen af skriftligt arbejde blevet moderniseret og udvidet, så den

DET ER SVÆRT AT VÆRE PESSIMIST


6 | SYSTIMES

nu også omfatter it-produkter som fx multime-die-produkter og PowerPoint. En skriftlig opgave er altså ikke nødvendigvis noget med altid at afl evere tre håndskrevne sider. Hvis der i et fag er en faglig pointe i, at eleverne skal visualisere noget digitalt, så er der ingen problemer i at kalde det en skriftlig afl evering.

For det fjerde er brugen af it til eksamen helt generelt tilladt, både til de mundtlige og de

skriftlige prøver. Så hvis det er tilladt at have hjælpemidler med – og det er det som udgangs-punkt i alle fag – så er der ingen begrænsninger i de digitale hjælpemidler. Det er dog forbudt at bruge it som kommunikationsredskab.

Endelig, for det femte, har vi, med start i 2001, udviklet digitale eksamensopgaver i en række fag på hhx og htx. Opgaverne foreligger kun digitalt og kan kun besvares med anvendelse af it. At it er en kendt forudsætning, når opgaven udar-bejdes, har betydet nye muligheder for udarbej-delsen af opgaverne. Og Globaliseringsrådet har anbefalet, at vi går videre ad den vej.

Tilsammen giver disse ting skolerne gode mu-ligheder for at anvende it til at øge studiekompe-tencen og styrke det faglige niveau.

Er der planer om at indføre et samlet Learning Management System for alle gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler?Nej, det har vi ingen planer om. Så vidt jeg ved, har alle skolerne i dag et LMS, men det er ikke et krav, og de beslutter selv, hvilket fabrikat de øn-

sker. Det skal vi absolut ikke blande os i. Mange skoler er nået meget langt med at bruge deres LMS som en integreret del af undervisningenog lader eleverne både afl evere og modtage skriftlige opgaver digitalt, har opgavebanker, chatrooms, lektieoversigt, noter og meget mere liggende, så alle relevante personer har adgang til det. Det giver en helt utrolig mulighed for vidensdeling på alle niveauer.

Den digitale skole er også den åbne skole, som mere eller mindre har åbent døgnet rundt. Allerede for et par år siden viste tallene, at to tredjedele af lærerne råder over en PC hjemme, stillet til rådighed af skolen, og de fl este af disse lærere har adgang til skolens systemer hjemme-fra. Det gælder også for mange af eleverne. Disse tal er givetvis steget siden da.

Og meget af dette understøttes også af den øgede mængde af digitale læremidler. De kan være rent digitale eller understøttet af en bog. Mange af forlagene har derudover oprettet hjem-mesider til de forskellige lærebøger, hvor man kan fi nde uddybende og opdateret materiale. Den måde at tænke lærebøger på giver nye mulig-heder for både at tilgodese elevernes forskel-lige måder at lære på og nye muligheder for at differentiere undervisningen. Jeg har ikke nogen fasttømret holdning til, om rent digitalt mate-riale er vejen frem, eller om en kombination med bogen er bedre. Det kan også være forskelligt fra fag til fag, eller ligefrem fra emne til emne, hvad der egner sig bedst. Men det er dejligt at se, at bredden i, hvad forlagene udgiver, fortsat vokser.

”En skriftlig opgave er ikke nødvendigvis noget med altid at afl evere tre håndskrevne sider. Hvis der i et fag er en faglig pointe i, at eleverne skal visualisere noget digitalt, så er der ingen problemer i at kalde det en skriftlig afl evering.”


SYSTIMES | 7

Hvilke barrierer findes der for ind-dragelse af it-baseret materiale og elektroniske hjælpemidler i undervisningen på de gymnasiale uddannelser?Vi ved fra undersøgelser, at hvis man skal for-klare, hvorfor nogle lærere gør mere ud af at integrere it i undervisningen end andre, så er den vigtigste forklaringsfaktor lærerens personlige vurdering. Først længere nede på listen over bar-rierer kommer it-faciliteterne og lærerens it-kom-petencer. De to sidste barrierer, faciliteterne og kompetencerne, handler om at kunne, mens den vigtigste barriere, den personlige vurdering, er et spørgsmål om at ville. Det er noget helt andet.

Lærerens personlige vurdering, dette at ville, har vi meget svært ved at gøre ret meget ved fra ministerielt hold ud over de nye bestemmelser om, at det er obligatorisk. Den tætte kontakt kommer fra fagkolleger og ledelse. Hvis man vil have it integreret på alle niveauer, kræver det, at ledelsen går forrest og eksempelvis formulerer en it-politik for den enkelte skole, meget gerne i samarbejde med lærere og elever. Og som jeg nævnte tidligere, håber jeg, at de gode eksem-pler smitter og kan bruges til inspiration – ikke kun på ledelsesniveau, men sandelig også blandt lærerne.


8 | SYSTIMES

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

PREB

EN M

EJER

Dire

ktør

for

Inn

ovat

ion

Lab


SYSTIMES | 9

En diskussion af under-visningsteknologi ville vel ikke være komplet uden inddragelse af Preben Mejer. Mejer er kendt som it-pioner, innovationsautoritet og teknologisk inspirator, og har sit daglige virke som direktør for virksomhe-den Innovation Lab, der bedriver forskning i og formidling af teknologi-ske trends og mulig heder. Systime besøgte ham i Innovation Labs Århus-afdeling, der er en del af Katrinebjerg-komplekset i Århus Nord.

Da vi møder ham på hans kontor, sidder Preben Mejer og fi ngererer med noget, der ligner et Jørgen Clevin-inspireret krea-tivt eksperiment, sat sammen med avisudklip og sølvpapir ude fra køkkenet. Men det er faktisk en småprimitiv, men funge-rende, prototype på elektronisk papir, han har liggende.

Dette elektroniske papir vil ifølge Preben Mejer i løbet af få år komme til at spille den

centrale rolle for måden, hvorpå vi går til både undervisnings-materialer og læsestof i det hele taget. Og det at afsætte midler til undervisningstekno-logi såvel som til uddannelse generelt, ser han som en altaf-gørende, men langt fra opfyldt prioritet. – Grundlæggende er der jo ingen tvivl om, at det er uddannelse, det drejer sig om for Danmark i fremtiden, og det er evig og livslang uddannelse. Vi tror, vi er så dygtige og så innovative i det her lille land. Men hvert år udklækkes der en halv million mennesker fra uni-versiteterne i Indien og Kina, og her sidder vi så og uddanner ganske forkølede få herhjemme. Så vi skal godt nok til at stå meget tidligt op. Undervisning fra barnsben og derudaf, det er helt essentielt.

Fremtidens undervisnings-materialer er modulære– Af årsager, som jeg ikke forstår, er undervisning og i det hele taget uddannelsessystemet jo et underprioriteret område i Danmark, fortsætter Preben Mejer. – Jeg kan ikke forstå, at man ikke kaster fl ere ressourcer efter det. Det er jo ikke højt prioriteret, selvom politikerne siger, at det er. Hvor kan man

”Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden.”

Preben Mejer viser fremtidens elektroniske papir. Super let, super bøjeligt og billigt.


10 | SYSTIMES

se, at det skulle være det henne? Er der reelt blevet afsat fl ere ressourcer til det? Ikke mig bekendt. Det er jo tomme ord.

– Hvis vi skal kunne følge med på det her område, skal der afsættes fl ere ressour-cer. Både til at modernisere hele systemet generelt, og til at ruste undervisningen til at gøre brug af modulært opbyggede materialer, som er fremtidens undervisnings-materialer. Og det er de, fordi de gør, at man kan skræddersy et undervis-ningsforløb i forhold til en given opgave, eller i forhold til de enkelte elevers indivi-duelle niveauer.

Morgendagens elektroniske papir– Det er en helt anden struk-tur i undervisningen, vi vil opleve i fremtiden, og den struktur vil udelukkende lade sig realisere elektronisk, påpeger Preben Mejer. – De materialer, vi vil komme til at se, vil udelukkende være webbaserede, i stedet for de papirbøger vi kender i dag. Og vi skal ikke mere end et sted mellem fem og syv år længere frem, før der reelt ikke produceres noget på papir mere. Vi er på vej ind i et skift, og ti år fra nu kan jeg ikke forestille mig, at der fi ndes ting på papir, og det er især muliggjort af sådan noget som det, vi har til at ligge her på bordet, som er morgendagens elektroniske papir.

Preben Mejer hentyder til føromtalte Clevin-konstruktion. Den viser et billede fra Wall Street Journal, som er blevet hængende, fra da der sidst var

strøm på tingesten. – Det er faktisk en fi n, blød, bøjelig og fungerende skærm. Den fun-gerer på den måde, at der er millioner af bittesmå bobler, som man sætter strøm til, og nogle viser hvidt og andre sort. I den virkelige, endelige udgave kommer kontrasten til at være 20 procent fra at være lige så høj som på almindeligt papir med tryk på. I dag er kvaliteten lidt kartonagtig, fordi den ca. svarer til 300-grams offset-papir, men den vil snart gå ned i halv tykkelse. Og i dag kan de kun vise statiske billeder i sort-hvid, men inden for tre år vil de kunne vise levende billeder i fuldt format, med 24 billeder i sekundet og i farver.

De elektroniske skærme fi ndes også med farver, men her er kvaliteten endnu ikke optimal, fortæller Mejer. – Det er lidt ligesom dengang, man begyndte at trykke farvebilleder i avisen. Da så det heller ikke for godt ud. Det er dér, vi er i dag med det elektroniske papir. Sådan én som den her, der er et sted mellem A4- og A3-format i størrelse, vil komme til at koste ca. 1000 kroner, og kan opda-teres trådløst via en clip i det

”Den sidste papir-bog til undervisning bliver trykt i 2015.”

Preben Mejer kører på Segwaypå Innovation Lab


SYSTIMES | 11

ene hjørne. Og den kommer i almindelig brug en gang i 2010 eller 2011.

Trådløse undervisningslokaler– Det er to hovedårsager til at anvende denne skærm, siger Preben Mejer. – Den ene er den rent teknologiske, at det simpelthen er billigere at lave det hele på denne måde, end det er at lave traditionelle bøger. Den anden er, at den er evigt opdateret, og det er det, der muliggør det modulære i fremtidens undervisning. De to ting hænger tæt sammen. Derfor vil jeg postulere, at i løbet af noget, der ligner en syvårs periode, så er det slut. Den sidste bog til undervisning bliver trykt i 2015. Nu er vi jo stadigvæk lidt sentimentale med skønlitteratur, så der vil papirbogen måske leve videre som en eksklusiv genstand. Men i sammenhæng med hvad man kan kalde seriøs, pro-fessionel anvendel-se, der er der ingen tvivl om, at det går den her vej.

– Der er også andre skærmtek-nologier end lige denne her. Den her er det, man kalder passiv teknologi, fordi der ikke er lys i. Den kræver dagslys, el-ler kunstigt lys, for at man kan se, hvad der er på den. Ligesom en papirbog i virkeligheden. Men der fi ndes også fl otte farveskærme, der er aktive, dvs. de udsender lys, og de bliver

også ret billige. Undervisnings-lokalerne bliver i det hele taget steder, hvor der er masser af skærme, og det, der bærer undervisningen, er internettet. Og det hele vil være trådløst.

Tyngden vil ligge på nettetDenne udvikling kræver og medfører ifølge Preben Mejer en ny type forlag. – Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. Lige nu er det jo sådan noget cross media-agtigt noget, hvor man både arbejder på papir og virtuelt. Men tyngde og fokus vil blive fl yttet over på det ind-hold, der ligger på nettet. I dag er der sikkert nogen, der stadig betragter netmateriale som et supplement til bogen. Men det er jo stik modsat. Det er jo bogen, der er et supplement til det, der ligger på nettet. Dog kun i en kort tid endnu. Og de forlag, der har forstået det, er

dem, der overlever i fremtiden. – Forlagets opgave er at

redigere og professionalisere det, der kommer ind fra forfat-terne, og det er også derfor, forlaget har en vigtig rolle at spille i fremtiden. Måske bliver den endda endnu vigtigere. For

alle kan producere indhold nu. I gamle dage var det at producere indhold forbeholdt de få. Men det vi ser komme nu, er jo en masse crap fra gud og hver-mand. Så der bliver forlagets rolle utroligt vigtig.

– Den her udvikling er et højprioritetsområde, men det kan vi ikke se nogen steder. Regeringen siger, det er et højindsatsområde, men hvor er de ressourcer, der følger med sådan et statement? Der kastes ingen penge efter det. I hvert fald ikke fl ere, end der plejer, så vidt jeg ved.

Brugergenereret indholdEt delfænomen under net-centreret kommunikation og indhold er brugergenereret indhold, som vi vil komme til at se mere til, både i forbindelse med undervisningsmaterialer og fx avislæsning, forklarer Preben Mejer. – Man regner med

at ca. 20 procent af indholdet i en gennemsnitsavis i fremtiden vil være brugerproduceret,dvs. ting, der kommer fra blogs og wikis og den slags ting. Det er kun dem, der bor i Sjællandsgade, der ved, hvad der sker

dér. Uanset hvor fi ntmasket et net Jyllandsposten kastede ud, ville de ikke på samme måde kunne fortælle om, at bageren i Sjællandsgade er lukket osv.

– Det er i den forbindelse også interessant hvad der sker i Burma for tiden, hvor tragisk

”I dag er der sikkert nogen, der stadig betragter netmateriale som et supplement til bogen. Men det er jo stik modsat. Det er jo bogen, der er et supplement til det, der ligger på nettet. Dog kun i en kort tid endnu.”


12 | SYSTIMES

og uhyggeligt det end er. For det er ikke offi cielle tv-kanaler, der leverer de virkelig grimme billeder, men mobilkameraer. Og hele den informationsstrøm, der kommer ud fra Burma, kommer jo gennem folk, der sender ano-nyme meddelelser til udlandet, om hvad der foregår.

– Hele den brugergene-rerede del vil også få en markant placering i undervisnings- og gymnasie-sammenhæng, med udveksling af forløb og samarbejde om materialer lærerne imellem. Men først skal gymnasielærerne lige kunne trække vejret, og komme over den værste del af det arbejdspres, de ligger under for lige nu.

Elektronisk avis inden fem årEn stigende inddragelse af indhold, der kommer fra brugere og læsere, snarere end fra en egentlig redaktion, kan også være et led i en mere nøjagtig målretning af avismediet, siger Mejer. – Avisernes distribution

er jo elendig, og nogle gange virker det nærmest helt tilfæl-digt, hvad for en avis man får. Derfor er vi selv derhjemme stærkt motiverede for at få indholdet elektronisk i stedet for. For så ved man, hvad man får, og indholdet kan være mere præcist målrettet til fx os, der bor i Sjællandsgade. Brugerne

er mere interesserede i det nu end før, og aviserne er derfor også mere interesserede, af indlysende økonomiske årsager. Desuden kan aviserne jo tjene mange fl ere penge på reklamer, når de kan målrette dem.

– Men der vil selvfølgelig være en restgruppe, der ikke

har lyst til at få avisen på den måde, så derfor vil den fysiske avis leve et

stykke tid endnu. Men jeg tror, der kommer et markant skift ret hurtigt, og det bliver nok inden for fem år, for så vil det elektroniske papir gå i volume-produktion. En fem års horisont for, at jeg sidder derhjemme og læser på den måde, er reali-stisk, vurderer Preben Mejer.

”Jeg kan ikke forstå, at man ikke kaster fl ere ressourcer efter uddannelse i Danmark.”

På Innovation Lab indretter man selv sin arbejdsplads


13 | SYSTIMES13 | SYSTIMES

Websitet til Verden efter 1914 og Verden før 1914vil bl.a. rumme tekst-, billed- og talmateriale, fx i form af længere versioner af de citater, der spiller en væsentlig rolle i selve bogen, fortæller Carl-Johan Bryld. – Den centrale idé er at lave en omfattende materialesamling, som man kan navi-gere i på forskellige måder. Bogen er anderledes end mange tidligere bøger til historieundervis-ning, idet den integrerer citater fra samtidige kilder og fra historikere og i nogle tilfælde konfronterer forskellige historikeres synspunkter med hinanden.

– Historieundervisningen er jo ofte dialog, ogder kan citaterne bruges som springbræt for dia log, men også som udgangspunkt for elevernes egne refl eksioner. Mange af citaterne vil så være bragt i større uddrag på websitet. Så hvis man fx vil un-dersøge den tyske diskussion om Holocaust nøjere, kan man gå fra bogen og ind på websitet og fi nde centrale uddrag af de ledende historikeres formule-ringer omkring det og så forholde sig til det.

Flere udfordringerSamtidig er en tanke med websitet, at det skal være et sted, hvor eleverne kan blive udfordret

lidt ekstra i forhold til bogen. – I bogen er der arbejdsspørgsmål, der fører ind i materialet på websitet. Og her vil de blive udfordret i den for-stand, at de i højere grad selv skal formulere problemstillingerne, inspireret af de arbejds-spørgsmål og indledninger, der hører til bogens

kapitler, der er tematisk organiserede. Det hænger jo også sammen med, at der i eksamens-ordningen i historie lægges meget vægt på, at eleverne skal kunne organisere ukendt mate-riale. Til eksamen får de nu et ukommenteret materialesæt, hvor de så selv skal kunne lægge spørgsmål ned over materialet. Så på websitet skal eleverne kunne bevæge sig ud i materialet og blive stillet i nogle arbejdssituationer, der afspejler evalueringsmålet.

AT FINDE DET AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGEPERSPEKTIVRIGEHistorikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Ver-den efter – 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet, der i foråret vil blive fulgt op af en tilsvarende Verden indtil 1914. Til bøgerne er et omfattende website under udvikling. Her fortæller Carl-Johan Bryld om idéerne bag dette web-site samt om udviklingen inden for historieundervisningen generelt.

Carl-Johan Bryld, forfatter

”På websitet til Verden efter 1914vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.”


14 | SYSTIMES

– Idéen med de korte citater har også noget at gøre med, at der ikke længere er tid til at bruge fl ere uger på fx at nærlæse kilder om et meget afgrænset emne. Og det var måske heller ikke altid en optimal anvendelse af tiden. Så udfor-dringen er nu at stimulere eleverne til at arbejde analytisk og ræsonnerende, samtidig med at grundbogen giver dem begreber og strukturer.

Vægt på det visuelleI Verden før 1914 og Verden efter 1914, såvel som på det kommende tilhørende website, er idéen at billedmaterialet i lige så høj grad som kilde-teksterne skal kunne lægge op til analyse. – Det er jo en slidt frase at sige, at bogens billeder indgår i tæt sammenspil med teksten. Men det gør de faktisk, takket være Knud Ryg Olsens billedredaktion. Mange af dem er selvstændige analyseobjekter, og de billeder, der er lagt ind på websitet, er komponeret i temaer, så man kan gå derind og udvide den tekstanalyse, man laver, med en mere visuel analyse.

– Ambitionen er også på lidt længere sigt at kunne lægge levende billeder i form af videoklip ind. De levende billeder er i høj grad med til at forme elevernes historiske bevidsthed. Det er i

meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk, og det er helt klart oplagt at forsøge at få det inddraget analy-tisk, i tæt sammenspil med det øvrige materiale. Det kunne være optagelser af statsmænd, klip fra propagandavideoer eller historikeres eller eksperters forklaringer om forskellige ting.

– Ideelt kunne det også være klip fra spille-fi lm og dokumentarfi lm, men her er der store ret-tighedsmæssige problemer. Men det kunne være oplagt at vise sådanne klip, fx fra alle de her middelalderfi lm og fi lm om Romerriget, og dis-kutere hvad der er fup, og hvad der er fi dus. Og så kommer der jo også et ideologikritisk aspekt ind. Man ville fx kunne diskutere med eleverne, hvornår en dialog i en fi lm afspejler amerikansk politisk selvforståelse, og hvornår den er histo-risk relevant. I den sammenhæng hjælper man jo eleverne til at blive lidt mere bevidste medie- og fi lmforbrugere og tilskynder til et andet, lidt mere refl ekteret forbrug af medierne.

Dobbelt målsætningIfølge Carl-Johan Bryld har udformningen af det kommende website meget med gymnasie-reformens ændrede krav til historiefaget at gøre. – Med reformen er der sket nogle ændringer, der stiller lærerne i en ny situation. For det første fordi stofkravene er blevet langt mere specifi kke end før. Der er simpelthen fl ere ting, der udtryk-keligt nævnes i bekendtgørelsen som noget, der skal dækkes. For det andet er timeantallet blevet reduceret. Og for det tredje har man formuleret kompetencemål med undervisningen. Eleverne skal kunne problematisere og diskutere de histo-riske emner. Og det er jo nogle krav, som i et vist omfang strider lidt mod hinanden.

– Man kan opfatte stofkravene som de ting, der så at sige leksikalt skal gennemgås. Og det fremmer jo egentlig ikke en målsætning om, at eleverne i højere grad selvstændigt skal kunne opstille problemstillinger, diskutere og fi nde relevante argumenter osv. Så idéen med bogen og websitet er at præsentere centrale problem-stillinger inden for de historiske emneområder, der er udpeget som obligatoriske, og at gøre det på en måde, der opfordrer eleverne til at stille


SYSTIMES | 15

spørgsmål, argumentere og sammenligne forskel-lige opfattelser, forklarer forfatteren.

– Jeg kan sådan set godt forstå begge mål-sætninger. Jeg synes også, at der er visse ting, som eleverne bør have stiftet bekendtskab med, såsom hvad middelaldersamfundet og oplysnings-tiden er for nogle størrelser. Men i stedet for idéen om at have en lærebog, skal man tænke i retning af, at man har en arbejdsbog med nogle faciliteter, som man kan bruge på forskellige måder. Websitet til Verden efter 1914 giver her eleverne mulighed for selvstændigt at bevæge sig ud i materialet med afsæt i grundbogen, og på en individuel måde orientere sig, forfølge problemstillinger og opsøge materiale.

Historiefagets pendulsvingningerCarl-Johan Bryld var selv gymnasieelev i 60’erne og har således kunnet observere de skiftende tendenser inden for historieundervisningen, der har været gennem årene. – Dengang jeg gik i gymnasiet, havde man i høj grad en kanon. Man havde nogle ganske bestemte lærebøger, og historieundervisningen var stort set reproduktion af disse lærebøger. Så kommer der en reaktion på det, allerede i slutningen af 60’erne, og man begynder at lægge meget vægt på det, man kan kalde historisk metode. Så falder kravene til mængden af kronologisk læsning og obligatorisk stof, mens kildelæsning bliver en nærmest helt dominerende disciplin. Det kan man se på de udgivelser, der kommer i 70’erne og starten af 80’erne, hvor man laver omfattende kildesam-linger inden for stadigt snævrere emner, fx om ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939. Dér driver man i virkeligheden eleverne ind i at blive små specialister på for-holdsvis snævre områder.

– Men dér har pendulet altså så bevæget sig i den modsatte retning igen, efter at man sidst i 80’erne begyndte at tale om ”de lange linier” i historien, og at eleverne skulle have oversigts-forløb over historien. Resultatet var nogle gange nogle fremstillinger af verdenshistorien, der var så komprimerede, at det kunne være svært at undervise efter dem på en interessant måde. Nu har vi så fået den seneste bekendtgørelse, der

i virkeligheden er et forsøg på at lave en slags kompromis mellem de her to dele. Man vil ikke give køb på det metodiske, men man mener også, at der er bestemte elementer i historien, som eleverne bør kende.

– Samtidig er der også sket en ændring i opfat-telsen af, hvad det metodiske vil sige, synes jeg. I 70’erne og 80’erne blev der lagt meget vægt på, hvad man kan kalde historisk teknik. At kunne bruge de rigtige kildetekniske begreber og skelne mellem levn og beretning, primære og sekundære kilder, osv. Men det man i dag forstår ved det metodiske, er jo i meget højere grad

det, jeg kalder det problematiserende, altså at undersøge hvad for nogle spørgsmål, man kan stille til historien, og diskutere opfattelser og fortolkninger. Selvfølgelig skal eleverne have mate rialebevidsthed, men der er ikke længere den samme fokus på det, man på universitetet kalder historisk teknik.

– Jeg mener også, at det er vigtigere at kunne få eleverne til at se, hvad der er spændende og perspektivrigt. Det er dér, jeg forsøger at lægge mig med Verden efter 1914 og Verden før 1914. At fremhæve nogle centrale fænomener, man bør stifte bekendtskab med. Der fi ndes nogle problem stillinger, som er væsentlige og inte-ressante ud fra mange synsvinkler, ud fra både historiefaglige og mere almenmenneskelige, samfundsmæssige perspektiver.

Dansk perspektiv – global kontekstSom det fremhæves i bøgernes fælles undertitel i dansk perspektiv, formidler Verden efter 1914 og Verden før 1914 historien i et dansk perspektiv.

”De levende billeder er i høj gradmed til at forme elevernes histo riske bevidsthed. Det er i meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk.”


16 | SYSTIMES

– Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan den danske historie næsten er bestemt, eller i hvert fald meget stærkt påvirket, af den verden, vi befi nder os i. Det er også et krav i bekendtgørelsen, at undervisningsforløb i ”den store historie” skal kombineres med indblik i Danmarkshistorien.

– I Verden efter 1914 forsøger jeg, i de sam-menhænge, hvor det nu er muligt, at lade dansk materiale og danske eksempler illustrere de mere generelle historiske bevægelser. Når man fx taler om krisen i 30’erne, kan man lige så godt bruge det danske eksempel, som man kan bruge noget andet, og når man taler om velfærdsstaten, så er den danske velfærdsstat et udmærket udtryk for den skandinaviske, socialdemokratiske model.

– Det er også tanken i læreplanen, at man skal vise, hvordan de danske vilkår og det danske samfund er bestemt af den større globale udvik-ling, som vi er en del af. Intentionen er derfor som sagt at vise, hvordan de centrale udviklings-linier i Danmark er bestemt af den internationale udvikling på stort set alle områder.

Carl-Johan Bryld er cand.mag. i historie og dansk og lektor på Kolding Amtsgymnasium og hf-kursus. Han har stået bag en række af Systimes udgivelser til historiefaget, fx Den nye verden, 1945-2000 og tilhørende kilde-samling (med Harry Haue) samt Den russiske revolution og Sovjetunionen. Er medforfatter til Dansk litteratur fra runer til graffi ti og har desuden udgivet Danmark fra oldtid til nutid på Gyldendal.

”Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan Danmarks historie er meget stærkt påvirket af den verden, vi befi nder os i.”

VERDENSHISTORIEN

– I DANSK PERSPEKTIV

VERDEN INDTIL 1914 OG

VERDEN EFTER 1914 ER EN

VERDENSHISTORIE DER

SKRIVER INTENTIONER OG

KRAV FRA LÆRE PLAN ERNE IND

I HISTORIE UNDERVISNINGEN I

DET NY GYMNASIUM.

MATERIALET BESTÅR OGSÅ

AF ET MEGET OMFATTENDE

WEBSITE MED TEKST, BIL-

LEDER, ANIMATIONER,

OPGAVER OG INTERAKTIVE

SELVEVALUERINGER. SÅLEDES

TILGODESER VI IKKE BLOT

FORSKELLIGE LÆRINGSSTILE

OG ELEV TYPER, MEN

FORØGER OGSÅ ELEVERNES

MULIGHED FOR AT FORSTÅ

– DER MANGLER "BARE" EN

LÆRER…


VERDEN INDTIL 1914 – I DANSK PERSPEKTIVVerden indtil 1914 – i dansk perspektiv dækker kerne stoff et i historie indtil 1914.

Det er en arbejdsbog, bestående af ni kronologisk ordnede kapitler, der alle er bygget op omkring de centrale temaer og problemstillinger i perioden.

Kapitlerne indledes med en problematiserende intro duk-tion til disse temaer, og efter hvert kapitel er der arbejds-spørgsmål, der kan bruges som hjælp til at arbejde sig ind i stoff et. Der anvendes en lang række citater fra samtidige kilder og fra historikere. Disse citater indgår – ligesom de mange illustrationer – i et tæt samspil med teksten og kanbruges som udgangspunkt for arbejdet med bogens pro-blem stillinger. En række af disse citater vil – sammen med andet materiale – blive tilgængelige i større uddrag på bogens website.

VERDEN EFTER 1914

– I DANSK PERSPEKTIV

Verden efter 1914 – i dansk perspektiv er en moderne verdens-historie, der fremstiller historien efter 1914 i en række kronologisk ordnede, tematiske kapitler, der behandler de vigtigste problemstillinger i de sidste 100 års historie.

Carl-Johan Bryld | Samlet website – under udgivelse | Udkommer forår 2008

Følg med i udviklingen af websitet på www. verdenefter1914.systime.dk


ISIS kemi C, B og APå de 3 websites til ISIS kemi C, B og A fi nder du en stor mængde supplerende tekster, tests og videoklip af kemiske for søg samt hundredevis af interaktive opgaver. Desuden er der mulighed for down load af arbejdsark, laboratorieforsøg, facitlister og forskelligt software til brug i kemi.

Hans Birger Jensen, Kim Bruun, Karsten Ulrik Jensen og Søren Munthe | Isis kemi C website pr. bruger kr.

20,- | Hans Birger Jensen og Kim Bruun | Isis kemi B website pr. bruger kr. 20,- | Isis kemi A website pr.

bruger kr. 20,- (gratis adgang frem til 31.12.2007) | Skolelicens Isis C, B og A stx pr. kr. 6.-

VAREDEKLARATION

se demo www.isisc.systime.dk

| 136 videoklip · 98 min. | 460 tekster | 60 links | 620 interaktive

opgaver | Facitliste | Download software | 14 arbejdsark | 40

laboratorieforsøg |

VAREDEKLARATION

se demo www.isisb.systime.dk

| 48 videoklip · 36 min. | 500 tekster | 93 links | 680 interaktive

opgaver | Facitliste | Download software | 16 arbejdsark | 56

laboratorieforsøg |


SYSTIMES | 19


20 | SYSTIMES

René Bühlmann var med i den forfattergruppe, der stod bag det omfattende undervisnings-materiale Departures (bog og cd-rom). – Jeg synes, at det blev en udmærket udgivelse, der har multimediekarakter, og hvor der er en form for interak-tivitet. Det er ligesom en livlig og lidt alternativ bog. Man bør bestræbe sig på at lave noget inspirerende, med en god funk-tionalitet.

– Men man kunne i endnu højere grad ønske sig en slags refl eksion, hvor man kaster et blik på det medium, man sidder med. Altså noget metarefl ek-sivt. Når man er i netverdenen, tænker man jo på en anden måde, end når man sidder med en bog. Der er ikke noget, der er lineært. Der er ikke et begyn-

delsespunkt og et slutpunkt. Man er ligesom i kosmos, der er intet centrum, man er altid midt i det hele.

Desuden ser Rene Bühl-mann positive muligheder i at bruge fx podcasts i under-visningsøjemed, et felt, hvor

Ørestad Gymnasium er særligt på forkant. – Det kunne være ideelt, hvis man blev i stand til at integrere de redskaber, de unge selv bruger i forvejen, i undervisningen. Her på Ørestad er der fx dansklærere, der lader eleverne afl evere opgaver i form af podcasts. Det er jo en type opgave, der opfylder fl ere mål på samme tid. Der er en skrift-lighed i det, fordi eleven skal lave et speak til at lægge over og et manuskript, samtidig med at det er et billedmedium.

– Så der bør åbnes op for, at man kan lave nogle alternative skriftlige afl everinger, i stedet for at man bare uploader en Word-fi l med en oversættelse. Men samtidig skal der hele tiden stilles spørgsmål til, hvad den kognitive effekt skal være,

Meremetarefl eksionRené Bühlmann har været involveret i adskillige Systime-udgivelser til engelskundervisningen, og er også fagkonsulent for fagene engelsk, al-men studieforberedelse og kinesisk på stx og hf. Desuden underviser han p.t. på Ørestad Gymna-sium en 2.g-klasse i engelsk på B-niveau samt, midlertidigt, en 3.g i engelsk på A-niveau. For René Bühlmann, er det ideelle, elektronisk ba-serede undervisningsmateriale ikke nødvendigvis et redskab til informationssøgning eller færdighedstræning. I stedet efterlyser han materialetyper, der sætter fokus på det elektroniske medium selv og på de kompetencer, som mediet specifi kt kan styrke.

”Når man er i net-verdenen tænker man jo på en anden måde, end når man sidder med en bog. Der er ikke noget, der er lineært.”

René Bühlmann, fagkonsulent og forfatter

A

Påidfo

A sasaog

Boop

Re

VA

S

| 19


SYSTIMES | 21

og hvilke kompetencer, der udvikles. Vi skal hen imod en undersøgelse af hvilke kompe-tencer, der kan styrkes gennem brugen af it.

Webbaseret kommunikation og opgaver– Jeg kan godt forsøge at give en lektie for til næste gang mundtligt, men der er ikke én, der kan huske det. Men de kig-ger på deres lektiehjemmeside dagen i forvejen, eller en time inden de skal have mig. Og det tror jeg bliver mere og mere udbredt. De tænker på en anden måde. Ikke papirmæssigt, eller analogt, eller hvad man nu vil kalde det, som jeg gør.

Dog mener René Bühlmann ikke, at det endnu kan afgøres entydigt, om der er tale om zapper-mentalitet eller en ny, alternativ informationsafkod-ning. – Måske får de lige så meget ud af at læse tingene på skærmen. Eller også er det no-get andet, de får ud af det. Og hvad kan det så være? Internet-tet som medium lægger op til en ekstrem høj grad af selek-tion. Eleverne slår ligesom ned på et særligt punkt, ligesom et missil, sådan ”lige dér”, og så ser de bort fra resten. Men igen, det kan jo også være, at der ligger et potentiale i det. Vi sidder måske bare fast i en tra-ditionel opfattelse af tingene.

Mht. interaktive opgaver har René Bühlmann ikke brugt dem i større omfang. – Jeg bryder mig ikke om at blive låst for meget fast i teknik. Men i Star-ters, som jeg lavede med Dick Webb, synes jeg, at der er nogle udmærkede opgaver. Arbejds-formen, hvor mine hf-elever på Espergærde skrev korte svar ind i Portfolio, fungerede fi nt. Det var også en fordel at kunne give en skriftlig reprimande i stedet for en verbal. Og så kunne jeg ligesom have føling med, hvor de var henne hver især. Da jeg arbejdede med Starters på Espergærde, opdagede jeg, at eleverne ikke er særligt begej-strede for at sidde foran en skærm. Men de går ikke væk fra skærmen. Mediet binder. Når der er en cursor, der står og blinker, så bliver man hængende. De kan droppe pauser og alt muligt. De synes ikke det er sjovt, men de gør det.

– Det skal være overskueligt og begrænset. Hvis jeg skal tænde på den type materiale, så skal det være noget, hvor jeg kan se at det er task-baseret, med nogle konkrete opgaver, og som ikke fylder vanvittigt meget. Og der skal være en vis rutine i det, så man ligesom kan arbejde med det i en rytme. Det skal ikke være noget med lange manualer, hvor man skal til at sætte sig ind i et eller andet vanvittigt.

Elevoplæg – På Ørestaden er der meget vægt på elevoplæg, og der er 15 lokaler til ca. 800 menne-sker, fortæller René Bühlmann.

”Måske får eleverne lige så meget ud af at læse tingene på skærmen. Eller også er det noget andet, de får ud af det.”

A NEW ENTRANCE – 2. UDGAVE – NU MED WEBSITE

På websitet er der oplæsninger af et udvalg af bogens tekster, samt ideer til glosetræningsøvelser og andre aktiviteter, som kan anvendes i forbindelse med bogens tekster.

A New Entrance indeholder kortere sagprosatekster og billedmateriale samlet i 5 temaer – Language, Consumerism, Abroad, Justice, Careers – samt noveller, drama, reportage og poesi, der inspirerer til tekstanalyse og almindelig samtale om vedkommende emner.

Bogen er forsynet med et omfattende og varieret spørgsmåls- og opgaveapparat.

René Bühlmann og Eva Rosenvold | Bog 224 s. kr. 160,- NY PRIS | Website pr. bruger kr. 20,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.anewentrance.systime.dk

| 19 lydfi ler |


22 | SYSTIMES

– Resten er åbne arealer. Og der sidder de typisk med deres bærbare, for der er trådløs netadgang over det hele. Og der er man nødt til at defi nere opgaverne til dem på forhånd, sådan at det lig-ger på deres hjemmeside, eller på deres lektieside. Det er helt ideelt, når man beder dem om en besvarelse, som de, inden timen er ovre, skal have skrevet ind i et dokument, som de skal have uploaded.

– Det kunne man ikke gøre i papirform, for de får det ikke skrevet sam-men, når det er på papir. Men når de taster det ind, har de ikke den der angst over at skrive, som de har på et stykke papir, og det, der kommer ud ligner mere et færdigt produkt. De oplever også mere selv, at de har gjort noget færdigt. Det er ikke bare noget, der lig-ner en kladde, med den der grimme håndskrift, de har.

– Det er godt, når det it-baserede materiale har er et klart defi neret formål med og krav til det produkt, som eleven skal lave. Og det kan så være en skriftlig rapport eller vurdering, det kan være en PowerPoint-præsentation, eller kan være en layout-opsæt-ning. Og tilsvarende bør brug af internettet også

være målrettet, og eventuelt koncentreret om et antal luk-kede sites. Det skal være til at overskue for lærer og elev, og derfor er det bedst, hvis det er tilrettelagt i nogle klare, af-grænsede moduler, konkluderer René Bühlmann.

René Bühlmann er på Systimeforfatter til tekstantologi-erne: New York City: The Making of the Urban Indi-vidual (1993) og Now and Zen: Post-Modern Stories from London (1995). Sammen med Dick Webb er han forfatter på Starters (2003), en bog til træning af elevernes engelske sprog- og grammatikfærdig-heder med tilhørende website, ligesom han er medforfatter på multimediematerialet De-partures (1998), der består af bog og cd-rom og indeholder fi ktions- og sagprosatekster og på cd-rommen yderligere tekstmateriale, lydmateriale, videoklip og interaktive øvel-ser. Sammen med Eva Rosen-vold har han også udarbejdet A New Entrance(2001), en antologi med fi ktions- og sag-prosatekster med oplæsning af udvalgte tekster på det tilhørende website.

STARTERSMed udgangspunkt i dialoger på en café arbejder eleverne induktivt med grammatikindlæring med henblik på, at reglerne ikke bliver udenadslære, men baseret på egen iagttagelse. En utraditionel og aktiverende tilgang til grammatikindlæring præsenteret i et indbydende layout.

På websitet fi ndes det meste af bogens materiale plus indtaling af bogens tekster. Til hver af bogens emner er der en sekvens af interaktive opgaver, hvor eleven bliver guidet gennem det grammatiske emne samt udfordret til at refl ektere over og formulere problemstillingerne. Ved hvert emne kan eleven få den aktuelle regel forklaret eller slå op i onlinegrammatikken, således at de har mulighed for at arbejde på egen hånd. Desuden er der til hvert emne mange supplerende træningsopgaver.

I det separate afsnit ”Sprogets Ele-menter” præsenteres og trænes basal grammatisk viden om ordklasser, tider, sætningsled etc. , hvilket betyder, at deter velegnet som overgang fra almensprogforståelse.

René Bühlmann og Dick Webb | Bog 152 s. kr.

150,- | E-bog 152 s. kr. 75,- | Website pr. bruger

kr. 60,- | Skolelicens pr. elev kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.starters.systime.dk

| 100 lydfi ler | 1034 interaktive opgaver | 885 interaktive

supplerende træningsopgaver | 150 interaktive opgaver ·

sprogets elementer |


SYSTIMES | 23

THE BIG PICTURE – NU MED WEBSITE

Bogens 20 tekster suppleres nu af et omfattende website med omkring 350 interaktive øvelser – et materiale som lever op til reformens krav om at træne eleverne i en række centrale kompetencer.

Udgangspunktet for de interaktive øvelser er den enkelte teksts særlige sproglige, stilistiske eller genremæssige særpræg, idet hensigten har været at opnå en bedre fortolkning af teksten gennem det sproglige arbejde – f.eks. ordforråd, idiomatik, grammatik, herunder særlig brug af enkelte ordklasser, fi gurativt sprog, synsvinkel, eller genremæssige særtræk. De emner, som behandles i de interaktive opgaver, er angivet i bogen. I bogen er der til hver tekst arbejds spørgsmål, og der gives endvidere forslag til tematiske læsninger af teksterne.

Lene Lundsgaard og Svend Madsen | Bog 240 s. kr. 180,- NY PRIS | Website pr.

bruger kr. 30,- | Skolelicens pr. elev kr. 5,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.thebigpicture.systime.dk

| 350 interaktive opgaver | Udkommer primo februar 2008 |

DEPARTURES – NU PÅ WEB

Cd-rommen til Departures overføres nu til et

website.

Websitet er inddelt i 10 engelsktalende områder med oplæsning af bogens tekster ved native speakers fra de pågældende sprogområde.

Hver destination præsenteres med historiske, geografi ske, politiske og kulturelle oplysninger med tilhørende interaktive opgaver samt en mængde farvebilleder, supplerende, litterære tekster og interaktive opgaver til træning af sproglige aspekter. Desuden er der lydfi ler med dialoger til træning af lytteøvelse. Et meget omfangsrigt materiale med oplagte muligheder for tværfagligt arbejde.

René Bühlmann, Eva Rosenvold, Vibeke Margrethe Hansen, Per René

Jensen og Chris Plougheld | Bog 199 s. kr. 180,- NY PRIS | Website pr.

bruger kr. 30,- | Skolelicens pr. elev kr. 5,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.departures.systime.dk

| 15 videoklip | 196 tekster | 524 supplerende billder | 67 lydfi ler |

181 interaktive opgaver | Udkommer primo december 2007 |

WWW.SYSTIME.DK


24 | SYSTIMES

Jens Studsgaard har haft travlt de sidste tre år. Ud over at arbejde som underviser på Aarhus Katedralskole har Jens været ansvarlig for udviklingen af mat.systime.dk. Systime har udviklet reformklare matematikbøger til stx, hhx, htx og hf – alle med et tilknyttet web-site. Her er der gjort brug af ny webteknologi,

der gør det muligt at arbejde interaktivt med matematikken. Vi fi k Jens til at fortælle lidt om, hvordan han selv bruger mat.systime.dk.

Bruger du mat-websites i din egen undervisning?Ja, jeg bruger dem nok mindst en gang om ugen, for det meste med de elever, jeg har på C-niveau. Én af mine egne favoritter er at arbejde med regression – både lineær, eksponentiel og potensregression. Det er let tilgængeligt, og eleverne kan nemt få lavet noget regression. De kan lynhurtigt snuppe skærmbilleder og sætte dem ind i deres rapporter, hvis det nu fx er Word, de sidder med. Jeg har brugt det både i matema-tik og i fysik. Vi havde et forløb omkring emnet vand i naturvidenskabeligt grundforløb i fysik C, og der prøvede vi at bestemme vands specifi kke varmekapacitet, hvor man får en næsten ret linie ud af målepunkterne. Så laver man bedste rette linie på MAT-websitet, hvor man meget nemt kan taste ind – nemmere end på fx en CAS-lommereg-ner. På websitet er så også vist en animation om, hvordan man fi nder bedste rette linie.

Hvad kan du ellers fremhæve?Ud over regression kan jeg pege på ligningsløs-ning, hvor eleven skridt for skridt kan løse en ligning og få feedback undervejs. På C-niveauet sidder eleverne jo ikke med en CAS-regner, der

Jens Studsgaard, redaktør og forfatter

mat.systime.dk– en portal til matematik


SYSTIMES | 25

kan noget af det samme, så de er godt hjulpet på websitet, specielt svagere elever, og de har kunnet arbejde med emnet både på klassen og hjemme. Det er selvforklarende, så man som lærer kan koncentrere sig om andre ting. Jeg har også anvendt den interaktive formelsamling omkring grupperede og ugrupperede observa-tioner. Fx kan man under grupperede observatio-ner se den sporbare sumkurve, men man kan også se et box plot og histogram. De ting tilsammen giver et meget fi nt overblik over datamaterialets fordeling. Samlet på en behagelig måde. Og her kan de også tage skærmbilleder, der kan anven-des i rapporter.

Hvilke planer er der mht. udviklingen af systemet i den nærmeste fremtid?Som noget nyt er vi jo begyndt at arbejde med videoklip, der gennemgår en række beviser. De lidt svære beviser bliver videooptaget, og det

kan være ret effektivt rent pædagogisk. Eleverne kan lære, hvordan man fl ot gennemgår et bevis på en måde, der kan være nemmere at forstå, end hvis beviset blot gennemgås i en bog. Jeg laver selvfølgelig stadig beviset på klassen, men ele-verne kan så på websitet se det igen derhjemme og få det gentaget, til de forstår det. Det store tiltag fremover bliver nok endnu mere udbredt brug af video. Og så skal vi se nærmere på brugen af e-bøger, der muligvis kan integreres på websitet i en eller anden form.

STXMAT website C stx | pr. bruger: kr. 35,- MAT website B1 stx | pr. bruger: kr. 35,- MAT website B2 stx | pr. bruger: kr. 30,- MAT website A1 stx | pr. bruger: kr. 35,- MAT website A2 stx | pr. bruger: kr. 30,-MAT website A3 stx | pr. bruger: kr. 30,-Skolelicens MAT stx pr. elev: kr. 6,-

HHXMAT website C hhx | pr. bruger: kr. 35,- MAT website B hhx | pr. bruger: kr. 30,- MAT website A hhx | pr. bruger: kr. 30,-Skolelicens MAT hhx pr. elev: kr. 6,-

HFMAT website C hf | pr. bruger: kr. 35,- MAT website B hf | pr. bruger: kr. 30,- Skolelicens MAT hf pr. elev: kr. 6,-

HTXMAT website B1 htx | pr. bruger: kr. 35,- MAT website B2 htx | pr. bruger: kr. 30,-MAT website A htx | Under udgivelseSkolelicens MAT htx pr. elev: kr. 6,-

mat.systime.dk – interaktiv matematik

VAREDEKLARATION

Se demo på www.mat.systime.dk

| 2.000.000 opgaver med tilhørende hjælp | Facitliste til

hhx og htx | Mere end 200 matematik-laboratorier | 4 video-

beviser · 20 min | Lommeregner | Ordforklaring |


26 | SYSTIMES26 | SYSTIMES

I den interaktive formel-samling er der valgt potens-funktion. I virkeligheden er det et lille matematik-laboratoriumman nu har til rådighed. På bag-grund af et indtastet koordinatsæt kan man fx få beregnet forskriften for sammenhængen. Et klik på Model-knappen gør det muligt at regne videre på sammenhængen. Websted ets lommeregner, der kan håndtere komplekse udtryk og som vises i eget browservindue, er altid lige ved hånden, og kan understøtteberegningerne.

Et klik på Graf (ret linje)-knappen tegner grafeni et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem. Den tegnede graf er sporbar (der kan trækkes i det røde punkt med musen), og sammenhørende x- og y-værdier kan afl æses.

Et klik på Graf-knappen viser den sporbare graf i et almin-deligt koordinatsystem (i eget browservindue). Der kan knyttes kommentarer til grafen, det hele kan udskrives,eller man kan indsætte en skærmkopi i fx en rapport.


SYSTIMES | 27SYSTIMES | 27

I dette eksempel er vi tilbage i den interaktive formelsamling, hvor vi har valgt Grupperede observationer. Observations-materialet indtastes let, og klikker man på knappen Lav statistik, vises de statistiske deskriptorer, et box plot samt fx et histogram. De særligt farvede ord, fx Varians og spredning, viser ordforklaringer, når musen føres henover (se det gule felt herover).

Klikkes på knappen Sumkurve, vises den sporbare sumkurve. Punktet P kan trækkes rundt på sumkurven med musen, og samtidig vises koordinatsættet til P nederst til højre i koordinatsystemet. Fraktiler kan beregnes og vises samtidig på sumkurven. Der kan skiftes mellem indtastning og statistisk behandling, og herved kan man udforske, hvad ændringer i tal-materialet betyder for de sta tistiske størrelser.

Der fi ndes over 2 millioner øvelser (ofte med til-hørende animationer) til matematik-pensummet på ungdomsuddannelserne. Til alle disse øvelser er der detaljeret hjælp at hente, integreret direkte i øvel-sen, og eleverne har således mulighed for at ar-bejde selvstændigt og differentieret med et emne. I eksemplet her er der valgt øvelser inden for emnet Bestemt integral. Den sporbare graf for funktionen samt det skraverede område, der indgår i bereg ningen, vises i animationen.Man kan zoome ind og ud samt bevæge sig rundt i koordinatsystemet via knapperne øverst til venstre i animationen. De enkelte elementer på siden kan skrives ud hver for sig. Klikkes på Hjælp-knappen ses en gennemregning af øvelsen.


Mads Achilles, fagkonsulent

28 | SYSTIMES

Mads Achilles underviser på International Business College (IBC) i Kolding og er fagkonsulent for de erhvervsøkonomiske fag – virksomhedsøkonomi, erhvervsøkonomi, fi nan-siering og organisation. Med 28 års erfaring som underviser og 10 år som fagkonsulent, ligger han inde med en væsentlig viden om udviklingen inden for de erhvervsøko-nomiske fags didaktik, herunder specielt brugen af it i undervisningen. Her fortæller Achil-les bl.a. om det særlige fokus, der de sidste ti år har været på at integrere brugen af it-værktøjer i de erhvervsøkonomiske fag.

Mads Achilles gør i sin under-visning fl ittigt brug af Learning Management System-løsningen Fronter. – Sådanne systemer bliver mere og mere anvendt rundt omkring på skolerne til at håndtere læringsmaterialer og kommunikationen med

eleverne, forklarer han. – Fronter er meget brugerven-ligt og tilgængeligt i forhold til eleverne og tilrettelæggelsen af undervisningen. Al min kommu-nikation med eleverne omkring afl evering af opgaver, beskeder,lektionsplaner, tests og portfo-lio ligger her, og når jeg i virk-somhedsøkonomi fx skal arbejde med websites og de tests, der ligger på dem, sætter jeg links til de relevante sider ind i Fron-ter, hvor eleverne så tilgår dem. Jeg kan styre denne tilgang tidsmæssigt, så eleverne først kan få adgang til tingene på bestemte tidspunkter.

Mht. it-brugen i vø-faget har der i de senere år foregået en række projekter på initiativ af Undervisningsministeriet. – Det gælder fx brugen af et ERP-system (Enterprise Resource Planning), som vi på forskellige måder har søgt at integrere i eksamen. Det har tidligere været en del af den skriftlige eksamen, men ligger nu som en del af den mundtlige, hvor eleverne kan komme op i for-ståelsen af systemet. Et andet it-initiativ, der ifølge Achilles

fylder meget i faget, er brugen af regneark: – Eleverne skal opbygge viden og færdigheder gennem modellering og simu-lering af økonomiske modeller i regneark. Det giver nogle pæda-gogiske fordele at arbejde med regneark, især fordi man hurtigt kan illustrere konsekvenser af

Man må ikke glemme

samtalen


SYSTIMES | 29

ændringer i modeller – ”hvis vi gør sådan her nu, hvad sker der så?”, osv.

– Jeg havde egentlig altid været træt af testopgaver, men nu har de fået betydning,

fordi jeg kan afvikle dem på 10 minutter i LMS’et. Eleverne får omgående svar på, om de har svaret rigtigt eller forkert, og jeg får en statistik, hvor jeg kan se, hvor de væsentligste problemer ligger. Tidligere tog det nemt meget lang tid at gen-nemgå og konkludere på de op-gaver. Og når jeg siger til mine elever, at vi i morgen kører test i ”øvelse 12.34”, så får de altså læst! De afl everer elektronisk til mig, jeg retter elektronisk, og jeg lægger mine rettelser ind i systemet, så der er intet papir. Og det giver mulighed for bedre tilbagemeldinger til eleverne, fordi jeg hurtigt kan få overblik over, hvad hver enkelt har været igennem, og hvor vedkommende har eventuelle problemer.

Klassesamtalens rumPå trods af de lyksaligheder, der er forbundet med brugen

af et LMS, understreger Mads Achilles, at der stadig er mere samtalerelaterede aspekter af undervisningen, der ikke må tabes på gulvet. – Et LMS er en måde at administrere under-

visningen på. Men det ændrer jo ikke på at jeg i designet af mine timer har bestemte ”rum”, jeg skal bevæge mig ind i med eleverne. Uanset hvor meget fl immer og hvor mange blinkende lygter der kommer, handler det jo om, at eleverne skal lære regnskab og økonomi. it-hjælpemidlerne skal bruges til at effektivisere læringen og ikke bare til at få det til at virke smart. Jeg prøver hele tiden at være opmærksom på det rum, hvor jeg har samtalen med eleverne, hvor vi diskute-rer, og hvor jeg følger op på, om de nu har forstået tingene. Der skal man passe meget på, at det hele ikke bare kører ud i cyberspace, og at man ikke mister kontrollen med elever-nes forståelse af stoffet, siger Achilles.

Samtidig understreger han dog, at de tekniske hjælpe-

midler giver mulighed for en mere individuel og differen-tieret undervisning. – Det her begreb med ”ansvar for egen læring” får virkelig betydning med de her værktøjer. Hvis

en elev kommer og ikke har forstået noget bestemt, kan jeg spørge; ”Har du prøvet denne PowerPoint-øvelse, denne test-dig-selv-opgave i budgettering, eller denne animation, der viser hvordan man gør?” Der er så mange værktøjer, den enkelte elev kan tage fat i og danne sit eget læringsforløb ud fra, så der er ingen undskyldning læn-gere, griner fagkonsulenten.

Men samtidig skal man ifølge Mads Achilles være opmærksom på at en for ensidig brug af fx websites kan højne risi-koen for, at en gruppe af svage elever lettere bliver tabt på gulvet, mens de elever, der til at begynde med var de mest ressourcestærke, til gengæld får lettere ved at blive endnu dygtigere. Medmindre læreren formår at huske samtalerum-met. – Når du står ved tavlen, kan du i højere grad følge deres

”Der er så mange værktøjer, den enkelte elev kan tage fat i og danne sit eget læringsforløb ud fra, at der ikke er nogen undskyld ning længere.”


30 | SYSTIMES

udtryk og deres tilbagemeldin-ger. Du kan lave kontrolspørgs-mål og den slags, hvilket du ikke på samme måde kan, når eleverne sidder for sig selv ude bag computerskærmene. Brugen af it stiller visse kompetence-krav til dem, og jeg risikerer at tabe nogle elever, som jeg ellers kunne have hevet op på et femtal.

Som en stor fordel ved en ”traditionel” lærebog ser Achil-les dens logiske skridt og ræk-kefølge. – Det giver en tryghed for eleverne, når man bruger et sekventielt medium, der kan give indtryk af en sammenhæng og en rækkefølge, forklarer han. – Når man arbejder elektronisk kan fornemmelsen af sammen-hæng og rækkefølge gå tabt. Man kan lave sin egen række-følge, men det er ikke alle, der kan håndtere den frihed. Det er en del af at opnå forståelse for et fag, at der er en struktur, og lærebøger og øvelseshæfter giver struktur og dermed ele-verne noget at forholde sig til. Det er også derfor, at mit LMS konsekvent følger lærebogens struktur. Når det er så abstrakte ting, vi arbejder med, skal rækkefølge og struktur være på plads. Det er en god idé at benytte rækkefølgen af kapitler

som den ”knagerække”, hvor man så på hver enkelt knag kan hænge det tøj op, som man i den givne situation fi nder mest relevant.

It vs. eksamenIfølge Mads Achilles er vi stadig et langt stykke vej fra at få gjort eksamen fuldt elektro-nisk og fx få gjort især brug af internettet til en integreret del af eksamensafviklingen: – Eleven må jo ikke kommunikere med andre under eksamen, og det gør brug af nettet svært. Desuden afl everer eleverne jo stadig på print, og det sætter jo en begrænsning i forhold til brugen af medier og den måde, man afl everer på. Alt det, vi foretager os i undervis-ningen, er meget styret af den måde, eksamen skal foregå på. Egentlig burde man udnytte de nye medier mere fuldt ud og udvikle os hen mod en mere avanceret brug af det interak-tive whiteboard osv., men det kan blive meningsløst, hvis det ikke kan inddrages i afviklingen af eksamen.

– Hvis man kunne få lov til at afl evere digitalt, ville der være en bedre sammenhæng i tingene. Det vi mangler, er softwaren til at håndtere det.

Alligevel kører VØ faktisk rent digitalt nu, og fra 2009 vil danskopgaver også kun være elektroniske. Men der er et praktisk problem med, hvordan eleverne skal tilgå opgaven til eksamen på en sikker måde. Og vi har eksempler på, at det ikke er gået så godt…

– Det kræver selvfølgelig også at lærerne uddannes, så de kan opnå forståelse for de mulig heder, der ligger i de elektro niske læremidler. Men problemet er især eksamen. De muligheder teknologien giver for at styre de mere teoretiske kompetencer, skal jo også gerne afspejles til eksamen. Ellers kan det let gå hen kun at blive ele-vernes praktiske færdigheder, vi tester til prøverne, men de skal også prøves i mere teoretiske færdigheder.

Mads Achilles mener, at eleverne overordnet set er glade for at arbejde med it. – De er ligesom aktiverede, når de sidder med det, og de føler det som en effektivisering. Men man må ikke glemme klassesam-talens rum og den personlige kontakt til eleverne. Det skal man have til at køre. Ellers er det ikke alle, der lærer noget, understreger Achilles.

”Man skal passe på, at det hele ikke bare kører ud i cyberspace, så man mister kontrollen med elevernes for ståelse af stoffet.”


INTERAKTIV ØKONOMIPå de 3 websites til erhvervs- og

virksomhedsøkonomi får du:

Excelinstruktioner – der trin for trin viser, hvordan man kan arbejde i Excel

Excelskabeloner til fagets forskellige discipliner Excelfi ler til opgavesamlingen Excelfi ler til bogens eksempler Selvstændige Excelopgaver – XtraXcel PowerPoints til repetition og gennemgang af bogens kapitler Interaktive sekvenser og øvelser (Test dig selv) til fagets discipliner Diskussionsopgaver – kun til niv. A og B Axapta elevvejledning – interaktiv brugervejledning Axapta – opgavetekster og vejledende løsninger (Axapta

caseopgaver købes separat – kontakt Systime) Rentetabeller – kun til niv. A

Vejledende løsninger til:

Opgavesamlingens opgaver Opgavesamlingens Excelopgaver XtraXcel Excelskabeloner med formler

Knud Erik Bang, Marianne Poulsen, Gitte Størup og Jørgen Waarst (red.) | Erhvervsøkonomi hg E, D og C

website pr. bruger kr. 30,- | Skolelicens Erhvervsøkonomi E, D og C inkl. Axapta caseopgaver pr. elev

kr. 10,- | Virksomhedsøkonomi B hhx website pr. bruger kr. 40,- | Virksomhedsøkonomi A hhx website pr.

bruger kr. 60,- | Skolelicens Virksomhedsøkonomi B og A inkl. Axapta caseopgaver pr. elev kr. 12,-

Axapta caseopgaver – praktisk anvendelse i Axapta

41 caseopgaver til Axapta som sikrer, at eleverne opnår god indsigt i anvendelse og forståelse af økonomistyringssystemet Axapta.

Rita Ahrenfeldt, Knud Erik Bang og Keld Christensen | Skolelicens pr. elev kr. 5,-

VAREDEKLARATION – VIRKSOMWHEDSØKONOMI A

Se demo på virksomhedsoekonomi.systime.dk

| Mere end 400 excelskabeloner | 37 quizzer · 150

spørgsmål | 22 tjekopgaver | Lærervejledning | 15

PowerPoints · 200 slides | 14 excelinstruktioner | 200

siders gratis materiale til VØ A som valgfag |

VAREDEKLARATION – VIRKSOMWHEDSØKONOMI B


| Mere end 150 excelskabeloner | 25 quizzer · 150

spørgsmål | 17 tjekopgaver | Lærervejledning | 17

PowerPoints · 200 slides | 15 excelinstruktioner |

Supplerende gratis materiale til Business Economics |

VAREDEKLARATION – AXAPTA

Se demo på axapta.systime.dk

| 41 fi ler til indføring i Axapta | 41 opgave-

formuleringer | 41 vejledende løsninger |

VAREDEKLARATION – ERHVERVSØKONOMI EDC


| 37 quizzer · 150 spørgsmål | 49 excelskabeloner | 103

excelopgaver | Facitliste | 11 excelinstruktioner | 17

PowerPoints · 200 slides |


VAREDEKLARATION

Se demo på www.voe.systime.dk

| 1 tekst · 17 sider | 37 interaktive opgaver | Facit lister | 9

PowerPoints · 90 slides | 13 excelfi ler |

DET VIRKSOMHEDSØKONOMISKE OMRÅDEDDDEEETTT VVVIIIRRRKKKSSSSOOOOMMMHHHEEEDDDSSSSØØØØKKKOOOONNNOOOOMMMMMMIIIISSSSSKKKKEEEE OOOOOMMMMRRRRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅDDDEEEEEEDET VIRKSOMHEDSØKONOMMISKE OMRÅÅDEEDET VIRKSOMHEDSØKONOMMISKE OMRÅÅDEE

Website med en række materialer, der kapitel for kapitel understøtter Det virksomhedsøkonomiske område.

Det drejer sig bl.a. om PowerPoint-præsentationer til lærebogen, Excelfi ler, interaktive sekvenser samt øve l ser, der kan understøtte de studerendes indlæring.

Gitte Størup, Marianne Poulsen, Steen Sloth og

Niels Laasholdt | Website pr. bruger kr. 15,- | Bog

159 s. kr. 140,- | Skolelicens pr. elev kr. 4,-


SYSTIMES | 33

WEBSITET TILMUSIKELSKERE– og til hf- og gymnasieelever, seminarie studerende,

musik studerende, amatører og professionelle

Et fantastisk og meget omfattende website.

Gennemgange af 10 værker, solo- og kammermusik og to orkesterværker, nogle i deres helhed, andre med en enkelt sats.

De 10 værker strækker sig i tid fra barokken til impressionismen.

Se og hør demo af Carl Nielsens Blæserkvintet på www.10klassikere.systime.dk

Udviklet af Jørgen Mortensen | VMK – Konservatoriet for musik

og formidling | Website pr. bruger kr. 30,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.10klassikere.systime.dk

| 800 tekster | 1000 supplerende billeder | 1800 nodeeksempler |

Ordforklaring | 600 lydfi ler · musik |


34 | SYSTIMES

Klaus Marthinus, redaktør

ZoomVirksomheder og fag i praksis

ALLINGHAM & HANSEN

GUMLINK

SØNDERVIGSUPERMARKED

DJURSLANDS BANK

UNIVEYOR

SYSTIME

MJØLNER INFORMATICS

FERTIN

IT PRODUKTION SALG INDKØB LEDEPRODUKTØKONOMIINTRO


SYSTIMES | 35

Zoom er Systimes nye multimediale erhvervs-website. Her portrætte-res foreløbig otte dan-ske virksom heder online i en avanceret form, der integrerer video, samta-ler, dokumenter, billeder, teoretiske modeller og meget andet i en form, der kan anvendes direkte i undervisningen. Her er der ikke alene tale om eksemplifi cering, men også om udveksling, in-teraktion og dialog i den forstand at eleverne op-lever en nærkontakt med danske virksomheder.

I første omgang er websitet mål-rettet mod fag ene afsætning, markedskommunikation, orga-nisation, innovation, teknologi, erhvervscase og virksomheds-økonomi. Visionen er at også mange ikke-erhvervsrelaterede fag vil kunne bruge sitets mu-ligheder for samspil og temaer.

De portrætterede virksom-heder dækker et bredt spekter af det danske erhvervsliv, fra den lille til den store, og fra produktion til servicefag. Alle virksomheder fortæller historier om deres virke efter den samme skabelon, så virksomhederne kan sammenlignes direkte. Virk-somhedernes medarbejdere og ledere interviewes og serverer dugfriske informationer til brug for eleverne. Sitet opdateres og

udbygges løbende med nye virksomhedsdata og historier.

Zoom er en syntese af praksis og teori og bringer virkeligheden og erhvervslivet ind i klasselokalet. It giver en særlig mulighed for at demonstrere virkelighedens kompleksitet, og dermed fagenes forbindelse til praksis. Samtidig giver it en over-skuelig og fl eksibel brugertilgang, der er tilpasset forskellige undervisningssituationer. På Zoom kan der arbejdes projektorienteret, eksemplifi cerende og med konkrete opgaver.

Konceptet handler også om at skabe en ander-ledes og motiverende brug af erhvervsstof. De respektive gymnasiefag får direkte tilgang til kernestoffets praksissider og tematiske samspils-muligheder, og de enkelte fagområder synlig gøres eksplicit på sitet.

En styregruppe bestående af tre gymnasie-lærere – Knud Erik Bang, Kirsten Wissing og Klaus Marthinus – og Systime-redaktør Rikke Haue har styret sammenfl etningen, og elever har testet brugen af sitet.

Den interaktive Zoom Matrix hvor der er adgang til 8 virksom-heders forskellige forretningsom-råder. Zoom udkommer ultimo 2007.

Klaus Marthinus, redaktør ved Systime og undervi-ser på Aarhus tekniske Skole. Klaus er initiativtager til projektet og er medforfatter til Innovation C.

DKØB LEDELSE HR T


LOG INDMIT SYSTIME

Vognen er tom Ny Mit Systime brugerGlemt din adgangskode?

36 | SYSTIMES

Videopræsentationer og virksomhedsfortællingerGumlink A/S – udvikling og salg af tyggegummi

Allingham & Hansen A/S – udvikling og salg af emballager

Fertin A/S – udvikling og salg af medicinsk tyggegummi

Univeyor A/S – udvikling og salg af transportsystemer

Søndervig Supermarked – detailhandel, turisme og iværksætterhistorie

Systime A/S – undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne

Djursland Bank – et regionalt pengeinstitut

Mjølner Informatics – it-virksomhed

Indhold på ZoomFaktuelle erhvervsinformationer: fx års-regnskaber, mødereferater, produkttegninger, ordrebekræftelser og meget andet.Fag: afsætning, markedskommunikation, orga-nisation, innovation, teknologi, virksomheds-økonomi.Temaer: fx ”Værdier på arbejdet”, ”Produktud-vikling” og ”Kundekommunikation”.Komplet erhvervsleksika.Interaktive teoretiske modeller: fx Værdikæ-den eller Idé generering, som elevværktøjer.

Jørgen Lindskov Knudsen, Direktør i Mjølner Informatics. Om projektstyring – og forskellen på at bygge en Store bæltsbro og gennemføre et it-projekt.

...Omvendt har Storebæltsbroen nogle kæmpe

fordele, fordi det (sagt simpelt) er relativt nemt

at se hvor langt man er nået ”i det store billede”.

Man kan sådan set bare gå ud og kigge på broen,

hvor lang er den, hvor langt er man så nået,

osv. … Mange it-projekter har den ubehagelige

egenskab, at man jo sådan set ikke kan se

projektets resultater – alting foregår jo ’usynligt’

inde i computeren. Hvis vi antager, at man står

halvvejs i projektet og har brugt halvdelen af de

ressourcer, man har allokeret til projektet – er

man så også nået halvdelen af vejen? Det kan

være meget svært at gennemskue. it er jo ikke er

noget, man kan røre ved, og derfor kan man jo

ikke sådan stille sig op og kigge på projektet, gå

rundt om projektet, og så se, ser det halvfærdig ud

eller ej... Citat fra video på Zoom websitet.


SYSTIMES | 37SYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYYSYSYSYSYSYYSSYYSYSYSYSYSYSSYSYSYSSYSSSYSYSYSSSSSSYSYYSYSYSYSYSYYSYSSSYYYSSYYYYSYYYYSSYSYSSYSSSYYSSYYSYYYYSYYYYYYSSSSSSSTTTTTTSSSSSSSSSSSSSSSSSSTTSSTSSSSSSSSSSSSSSSSTSTSSSSTSSSSSTSSSSTSTTTTSSSTSTTIIMIMIMIMIMIMIMMMMMMMMMMMMMMMMMMIMMMMMMMIMMMMMMMMMMMIIIMMIMMMIIMMEEEESESESESESSSSSSEESSSSSSSSSSSESSSSSSSSESESESSSEESEEEEEEEEEEEES |||||||||||| 333733337373737777777333373377337737777737773373777377333773737777777777377773737733777373737737777337

AFSÆTNINGTo omfangsrige websites til Afsætning B/A1 og A2 med:

Interaktive opgaver

PowerPoints og noter

Opgavehæfte (kan downloades og printes)

Vejledende løsninger (kan downloades og printes)

Den store afsætningsmodel – en oversigt, hvor alle fagets væsentlige modeller vises i sammenhæng.

Illustrationer fra bogen i jpg-format – lige til at sætte ind i notater, rapporter m.m.

Videocases (kun på B/A1 websitet)

Hall of Fame

Cases

Morten Haase, Rene Mortensen og Kirsten Wissing | B/A1 Website – pr. bruger kr. 50,-

| A2 Website pr. bruger kr. 25,- | Skolelicens Afsætning BA1 og A2 pr. elev kr. 8,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.afsaetning.systime.dk

| 57 videoklip · 49 min | 6 tekster | 4 opgaver til print | 24 videocases

· til print | Opgavehæfte | 14 noter til de enkelte kapitler | 36

interaktive opgaver · quizzer | 63 interatkive modeller | Facitliste |

108 fi gurer fra bogen | 14 PowerPoints |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.afsaetning2.systime.dk

| 6 tekster | Opgaver til print | Opgavehæfte · 100 sider | 50

interaktive opgaver | 14 quizzer · 200 spørgsmål | 130 fi gurer fra

bogen | Lærervejledning | Gratis adgang frem til 31/12-07 |


38 | SYSTIMES

Når man snakker om mobil læring, er det vigtigt at forstå, at det ”mobile” ikke nødven-digvis handler om teknologien, men derimod om det lærende individ. Unge i dag er i høj grad mobile og bevæger sig ind og ud af mange forskellige lærings-kontekster – i skolen, i hjem-met og i diverse fritidsrum. Her er det også vigtigt at forstå, at ”læring” ikke nødvendigvis beskriver en traditionel skole-læring, men at læringsbegrebet gennem de sidste mange år har bevæget sig fra en forståelse af læring blot som overførsel af viden til en forståelse af læring som noget, der konstrueres af individer i samspil med både mennesker og teknologier.

Muligheder i sociale/bærbare teknologierDermed kan man tale om både uformel og livslang læring, idet læring også sker, når vi forlader skolens formelle læringsrum. Vi lærer, når vi ser et dokumentar-program i tv; vi lærer, når installerer et stykke software på computeren, og vi lærer, når vi udveksler information om forskellige emner med vores venner gennem blogs, msn og mobiltelefoner. Fritidens medier skal dog ikke opfattes som en erstatning for traditionelle undervisningsmaterialer, men på et uddannelsesmæssigt plan er det vigtigt ikke at lukke øjnene for de muligheder, der gemmer sig i fritidens sociale teknologier.

I dag rummer de fl este personlige og bærbare teknolo-gier potentialet for at under-støtte og facilitere mobil og uformel læring. Den vigtigste sociale teknologi for unge i dag er klart mobiltelefonen. Unge bærer mobilen på sig gennem hverdagens forskellige lærings-kontekster, og derfor ligger der et enormt og forholdsvis uudnyttet potentiale i at anvende mobile teknologier i traditionel undervisning. Men mobile teknologier er ikke kun mobiltelefoner. Også pda’er, Tablet pc’er, smart phones og musikafspillere som fx iPods kan anvendes til en række for-skellige aktiviteter. Man kunne forestille sig følgende eksem-pler, hvor mobile teknologier

Hvad er mobil læring?Mette Berth forsker på Roskilde Universitetscenter i unges brug af mobile og interaktive medier som læ-ringsressource (projektet hører også under Syddansk Universitets forskningscenter DREAM). Hun påpeger, at læring, især for unge, er noget, der foregår alle steder og til alle tider, og undersøger, hvordan bru-gen af mobile medier kan være med til at bygge bro mellem uformelle og formelle læringskontekster. Vi spurgte Mette Berth, om hvad mobil læring egent-lig er for noget, og hvad uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at imødekomme det potentiale, der lig-ger her. Her er hendes svar.

Mette Berth, forsker på RUC


SYSTIMES | 39

kan anvendes:– Medieproduktioner: Elever

kan lave deres egne mobilfi lm og podcasts, der er relaterede til undervisningen. Elever kan desuden kreere deres egne MySpace-sider og på den måde lære om html.

– ”I marken”: Elever kan dokumentere fx en biologi-ekskursion eller et studie i urban arkitektur med en kame-ratelefon samt indtale deres noter undervejs.

– Netværk: Elever kan op rette og vedligeholde en klasse-blog omkring et bestemt emne eller fag og på den måde kollektivt bidrage til under-visningen. Elever kan desuden

holde kontakt til underviseren gennem sms.

Naturlig allianceKun kreativiteten sætter græn-ser for, hvad man kan benytte mobile og sociale teknologier til, idet de rummer et stadigt stigende antal funktionaliteter. Internettet gør det muligt at blogge, dele fi ler og bookmarks, mens en ganske almindelig mo-biltelefon i dag rummer funktio-naliteter som indbygget kamera og videooptager, diktafon, email, gps-software, video-streaming, msn messenger samt selvfølgelig tale og sms.

I stedet for at anse mobile teknologier som forstyrrende

elementer i klasseværelset bør undervisere derfor i højere grad inkorporere disse i undervis-ningen. På den måde kan man udnytte den naturlige alliance mellem læring som en kontek-stuel aktivitet og nye person-lige teknologier, så det bliver muligt at udstyre elever med værktøjer, der kan understøtte læring når som helst og hvor som helst. Der er dog en række udfordringer for mobil læring, som undervisere såvel som pro-ducenter af undervisningsmate-rialer bør tage højde for…

Teknologiske udfordringerI Danmark er der endnu ikke den nødvendige it-infrastruktur, der

I fi re bind med website kombineres forfatter portrætter, antologi og litteraturhistorie med engagerende analyser og arbejdsspørgsmål.

På websitet fi nder du mere om de enkelte forfattere, om deres liv, udgivelser, gennem slagskraft og litterære forbilleder.

Du fi nder også kreative øvelser, analytiske opgaver og tværgående perspektiver til hver enkelt tekst i bøgernes antologier.

Susan Mose, Peter Nyord og Ole Ravn | Danske forfatterskaber 1-4: kr. 250,- / stk.

| Website pr. bruger: kr. 40,-

Danske forfatterskaber

1660-2005

VAREDEKLARATION

Se demo på www.forfatterskaber.systime.dk

| 200 opgaver til print | 1000 sider |


40 | SYSTIMES

kan facilitere trådløs netværks-forbindelse til mobile enheder eller mobile læringsprojekter, der involverer gps-positionering eller live video streaming. Der kan være simple problemer med kort levetid for batterier, og endelig ligger der en udfordring i, hvorvidt man kan levere meningsfuldt indhold til små skærmstørrelser.

Der sker dog teknologiske fremskridt hele tiden, og det er ikke usandsynligt at forestille sig fremtidige elever, der ejer avancerede mobile teknolo-gier med fx infrarødt tastatur, folde-ud-skærme og høj skærm-kvalitet, så det bliver muligt at tage pc-lignende redskaber med

sig ud af klasselokalet. På sigt vil det altså være muligt at designe mobile undervisnings-materialer, som man ville designe dem til en pc. Forskel-len er blot, at man til mobile undervisningsmaterialer kan designe kontekstorienterede opgaver.

Evalueringsmæssige udfordringerHvis læring er livslang, ufor-mel og foregår uden for klas-seværelset i en lang række forskellige kontekster, hvordan skal man så inkorporere disse kontekster i et givent undervis-ningsmateriale med henblik på evaluering? En løsning kunne

være at kigge på de praksisser, som elever udfører, og evaluere relaterede kompetencer som fx samarbejde, refl eksivitet og problemløsning.

EjerskabsproblemetDer kan ligge et potentielt problem i, at undervisnings-verdenen ”koloniserer” brug af medier, der traditionelt hører fritiden til. Særligt unge har en stærk følelse af ejerskab omkring deres private kom-munikationsmønstre gennem fx mobiltelefoner og msn. Derfor bør man undgå at efterligne ek-sisterende praksisser med medi-er, da de ikke nødvendigvis i sig selv faciliterer læring. Snar ere bør man udnytte medierne som redskaber, der kan hjælpe elever med at gennemføre opgaver i både tekst- og webbaserede undervisningsmaterialer på nye og spændende måder.

”På et uddannelsesmæssigt plan er det vig tigt ikke at lukke øjnene for de muligheder, der gemmer sig i fritidens sociale teknologier.”


SYSTIMES | 41

BUDDHISME OG HINDUISME

Website med 14 inspirerende fi lm og links om buddhisme

og hinduisme til brug i religionsundervisningen.

En hindus hverdag i den 3. alder (30 min)

Andagt i Mahalakshmi Templet (9 min)

Gudstjeneste for visdommens gudinde Sarasvati (17 min)

Meditation og forretningsliv (18 min)

En middelklasse inders hverdag (15 min)

Aftengudstjeneste i et sydindisk tempel (15 min)

Tibetansk buddhisme (ca. 60 min)

Theravadbuddhismen i Sydøstasien (ca. 60 min)

Durga og Kali, kvindelige guder i hinduismen (ca. 60 min)

Guangji: Off er til de sultne ånder (ca. 15 min)

Wutai-shan: Pilgrimsfærd til det hellige bjergområde (ca. 15 min)

Shenzhi: Recitations-meditation (ca. 15 min)

Lingyin: Morgen-recitationer (ca. 15 min)

Gaomin: Et historisk kloster genopbygget (ca. 15 min)

Esben Andreasen, Birthe Mølhave og Jens Walter | Website skolelicens pr. elev kr. 2,-


42 | SYSTIMES

Jørn Ingemann Knudsen, redaktør og forfatter

Textanalyse.dk er Danmarks største website om analyse af tekster og billeder. Det er kendetegnende for indholdet på Textanalyse.dk, at det er resultatet af et seriøst, grundigt og kildekritisk veldokumenteret undersø-gelsesarbejde. Og så er det skrevet i et sprog, som de fl este elever i målgrup-pen kan forstå.

Hjemmesiden henvender sig primært til lærere og elever i folkeskolens ældste klasser, på gymna-siale uddannelser, på efterskoler og erhvervs-uddannelser, der har dansk på skemaet. Også andre vil kunne fi nde interessant stof på sitet, fx studerende på mellemlange og videregåendeuddannelser, såsom lærer- og pædagogstuderen-de, samt studerende på de første år af forskellige universitetsstudier, der har med litteratur, kunst og kommunikation at gøre.

Textanalyse.dk er først og fremmest en vej-ledning i, hvordan man kan analysere forskel-lige tekstgenrer, nærmere bestemt romaner og noveller (også børnelitteratur), eventyr, lyrik, sagprosa, faste reklamer, fi lm samt kunstmalerier og kunstfotografi er. Fra december 2007 vil der desuden være analysevejledninger til dokumen-tarfi lm og reklamefi lm. Der fi ndes fyldige tekst-dokumenter om analyse af hver tekstgenre, som alle indledes med en klikbar indholdsfortegnelse. Desuden fi ndes der analysevejledninger i form af ”værktøjskasser”, hvor brugeren kan klikke sig frem til uddybende forklaringer om relevante hovedpunkter i en tekstanalyse.

Textanalyse.dk rummer også et stort leksikon

Textanalyse.dkden store værktøjskasse til dansk

Forfatter og ophavsmand til textanalyse.dk er Jørn Ingemann Knudsen, der er uddan-net i dansk og musik ved hhv. København (1984) og Århus Universitet (1995). Jørn har undervist i dansk, musik og kreativ skrivning i forskellige sammenhænge, og har udgivet lærebøgerne Eventyranalyse.dk og Textanalyse.dk. I 2008 udgives en lærebog om analyse af billedgenrer samt et større leksikon til brug i danskundervisningen.


SYSTIMES | 43

og et omfattende billedmateriale, der især består af mange reklamebilleder, reklamefi lm og kunst-malerier, men også kunstfotografi er og uddrag af fi lm.

Der er adgang til mange modeller på hjemme-siden, fx klikbare genrekort, der leder til korte forklaringer på kendetegn for enkelte genrer.

Der er også kommenterede modeller, som kan anvendes til at lukke teksters særlige karakter-træk og handlingsudvikling op. Andre features på siden er søgefunktion, variabel skriftstørrelse, et debatforum og en øvelsesbank. Øvelses banken udvides ganske betragteligt i 2008, så den kan give inspiration til variation i den planlagte danskundervisning i form af bl.a. undervisnings-forløb og tests.

Der arbejdes hver dag på at revidere, udvide og udvikle hjemmesiden, og i det kommende år vil brugeren således kunne opleve en tilgang af nye øvelser og opgaver samt analysevejlednin-ger til essays, websites, tegneserier og drama. Desuden bliver der jævnligt tilføjet nye opslag til leksikon afdelingen.

*********

Vi stillede Jørn nogle spørgsmål om hans arbejde med Textanalyse.dk.

Hvordan kom du egentlig i gang med sådan en omfattende hjemmeside?Det kom sig af, at jeg i min undervisning mang-lede at kunne give eleverne adgang til digitalt materiale. Et materiale som fl ere og fl ere elever efterspurgte. Ganske vist havde eleverne adgang til lærebøger og et veludstyret skolebibliotek, men ofte var lærebøgerne på særlige områder ikke fyldestgørende nok, relevante bøger og tids-

skrifter på biblioteket var ofte lånt ud – og ikke mindst i forbindelse med selvstændigt studium og projektopgaver savnede jeg noget stof på internettet. Der er jo helt åbenlyst – og naturligt nok – fl ere og fl ere elever, der bliver fortrolige med digitale medier af forskellig art. Det gæl-der også computeren og internettet. Jeg ville

gerne give mit bidrag til, at eleverne kunne fi nde relevant og kildekritisk veldokumenteret stof på nettet – inden for det danskfaglige område. Internettet er en uudtømmelig og fantastisk vi-densbank. Det er imidlertid også en uoverskuelig og kompleks videnslabyrint, man nemt kan fare vild i. Textanalyse.dk skal opfattes som et sted på nettet, der guider eleverne i den del af labyrin-ten, der har med tekstanalyse at gøre. Eleverne skal lære at være kildekritiske over for de oplys-ninger, de konfronteres med på forskellige hjem-mesider. De skal også være kildekritiske overfor www.textanalyse.dk, men de kan være ret sikre på, at informationer, der står til rådighed dér, er resultatet af et grundigt og seriøst forarbejde.

Hvilke principper har ellers gjort sig gældende i udformningen af materialet? Har du arbejdet ud fra et bestemt ”koncept”? Man kan sige, at der er et koncept, der drejer sig om at få eleverne til at forstå tekstanalyse som et håndværk, man kan lære og blive dyg-tig til. Jo mere man øver sig i tekstanalyse, jo dygtigere bliver man naturligvis – og jo dygti-gere tekstanalytiker, man bliver, jo bedre bliver man til at forholde sig kritisk til tekster og deres budskaber. Og – ikke mindst – til at opleve dybderne – eller højderne for den sags skyld – i forskellige former for tekster, hvad enten det er en debatartikel eller roman, man læser eller en

”Din håndværksmæssige, tekstanalytiske kunnen bliver til en evne, der gør dig i stand til at åbne – og være modtagelig for – de store, intense, horisontudvidende eller på anden måde berigende oplevelser, en opdagelsesrejse i en god tekst tilbyder.”


44 | SYSTIMES

REKLAMER VELEGNEDE TIL ANALYSE


SYSTIMES | 45

fi lm, en reklame, et fotografi eller et maleri, man ser. Arbejder man ofte med at analysere tekster i dansktimerne, kommer ens analytiske kunnen til, så at sige, at sidde på rygraden. Den bliver en del af det, man kan kalde éns intuitive beredskab. I en konkret undervisningssituation kan analysen af en tekst godt tage sig lidt fi rkantet ud, fordi man undersøger en bestemt tekst ud fra forskel-lige indfaldsvinkler, ud fra forskellige punkter. Men perspektivet i at arbejde sådan – med at lære værktøjerne i tekstanalytikerens værkstøjs-kasse at kende og øve sig i at bruge dem – er, at det basale analysehåndværk efterhånden bliver internaliseret i én. Eller sagt med andre ord: Din håndværksmæssige kunnen bliver til en evne, der gør dig i stand til at åbne, og være modtagelig for, de store, intense, horisontudvidende eller på anden måde berigende oplevelser, en opdagelses-rejse i en god tekst tilbyder.

Hvorfor tror du , at websitet er blevet så populær?Bl.a. fordi mange elever godt kan lide den rela-tivt klare opstilling og disponering af analyse-vejledningerne, og fordi begreber og stofområder, der ofte opfattes som svære, uhåndterlige eller uoverskuelige, bliver præsenteret på en nogen-lunde let tilgængelig og forståelig måde.

Desuden er websitet godt at have ved hån-den i forbindelse med billedanalyse, fordi der er en omfattende samling af reklamebilleder og kunstbilleder. Mange af billederne fungerer som eksempelmateriale, altså som eksempler på, hvordan reklame- eller billedkunstnere gør brug af særlige visuelle virkemidler. De andre billeder, og de er de fl este, er samlet i banker, som lærere og elever kan vælge ud af, når de har brug for et konkret analyseobjekt. Hjemmesiden indeholder også et stort arkiv af nyere danske reklamefi lm.

Du har også udgivet en bog med titlen Textanalyse.dk om analyse af epik, lyrik og sagprosa. Der udkommer en to’er om billedanalyse, og så har du skrevet Eventyranalyse.dk. Hvad er idéen egentlig med disse bogudgaver?Fordelen ved en bog er jo det der med at kunne

tage den med sig, hvor man end befi nder sig, at have den lige ved hånden. Hvad enten du ligger på sofaen, er på toilettet, sidder i bussen eller er på ferie ude blandt renerne i Nordkap – så er den rent fysisk let tilgængelig og praktisk. Dens funktionsdygtighed afhænger ikke af elektrici-tet, om internetforbindelsen virker, er langsom eller lignende. I en bog, man selv ejer, kan man lave personlige notater, understregninger og overstregninger – og er man i besiddelse af en lærebog, der indeholder informationer om lige det, man har brug for at vide eller lære noget om – opleves netop bogen ofte som særligt over-skuelig og her-og-nu-brugbar. I praksis er det jo i øvrigt også sådan, at der er mange skoler, der endnu ikke kan tilbyde alle elever adgang til hver sin computer, eller adgang til computere lige, når behovet er der. Så papirlærebogen har efter min mening slet ikke udlevet sig selv – endnu. Af samme årsag kommer der sandsynligvis også en bogudgave af hjemmesidens leksikondel. Den håber jeg vil blive oplevet som et uundværligt opslagsværk i forskellige danskfaglige sammen-hænge, fx i forbindelse med opgaveskrivning, eksamensforberedelse og lignende.

Alle er velkomne til at stille spørgsmål om og/eller kommentere hjemmesiden, de nævnte udgi-velser og kommende bøger – til Jørn Ingemann Knudsen, ved at skrive et indlæg på Systimes weblog: blog.systime.dk.

Jørn Ingemann Knudsen | website pr. bruger kr.

50,- | Skolelicens pr. elev kr. 7,-


46 | SYSTIMES


VIDEOPORTRÆTTER

Ida Jessen Ib Michael Charlotte Weitze Jan Sonnergaard

Peter Høeg Camilla Christensen Benny Andersen Christina Hesselholt

Pia Tafdrup Lars Bukdahl Solvej Balle Klaus Rifbjerg

Jens Blendstrup Naja Marie Aidt Søren Ulrik Thomsen Helle Helle

Ursula Andkjær Olsen Peter Adolphsen Pia Juul Morten Søndergaard

Mads Brenø Merete Pryds Helle Svend Åge Madsen Karen Marie Guldager

Kirsten Hammann Pablo Ilambias Dorrit Willumsen Peter Laugesen


Danske forfatterportrætter

48 | SYSTIMES

Det er ikke uden en vis stolthed, at Systime kan præsentere optagelser af 28 danske forfattere, der alle har åbnet deres hjem for Systimes kamera-folk. Videoportrætterne varer hver ca. en time og afvikles på Systimes hjemmeside. Forfatterne er alle blevet stillede de samme 8 spørgsmål, der er formuleret med hen-blik på brug i den gymna-siale danskundervisning. Denne metode betyder, at man i undervisningen kan vælge at fokusere på en bestemt problemstil-ling – på tværs af forfat-terne. Danske forfatter-portrætter er med andre ord et produkt af format til danskundervisningen. Her forklarer Systimes danskredaktør, Stefan Emkjær, lidt mere om tankerne bag udgivelsen.

Hvorfor har Systime lavet disse optagelser af danske forfattere?Vi har i de senere år i stigende grad set, at videooptagelser fylder mere og mere på nettet, og vi diskuterede i redaktionen, hvordan vi bedre kunne anvende dette medie til undervisningen. Danskfaget var meget oplagt, fordi man i diskussionen med eleverne om tekster af danske forfattere altid kommer til at diskutere den problemstilling, der handler om, hvad forfat-teren har, i anførselstegn, ment med lige akkurat denne tekst. På den måde lister den biogra-fi ske metode sig ind i danskun-dervisningen.

Men tilfører et videoportræt undervisningen noget, som man som lærer ikke allerede har?Det mener jeg helt klart, at de gør. Jeg synes også, at det med optagelserne er ret tydeligt, at lærere, hvor professionelle og fagligt velfunderede de end er, ikke ved tavlen kan fremmane fx Jens Blendstrup og hans næsten kaotiske tilgang til at

28 videoportrætter afdanske forfattere28 timers undervisningsrelevant video

Peter HøegCamilla ChristenseMerete Pryds HelleBenny AndersenDorrit Willumsen

Pia JuulJan SonnergaardMorten SøndergaaPeter LaugesenPia Tafdrup

Christina HesselhoPablo Henrik LlamHelle HelleKlaus RifbjergSøren Ulrik Thoms

Naja Maria AidtKatrine Marie GuldMads BrenøeIb MichaelLars Bukdahl

Kirsten HammannJens BlendstrupCharlotte WeitzeSvend Åge Madsen

Ursula Andkjær OlPeter AdolphsenSolvej BalleIda Jessen

POR

TRÆ

TTER

ene

ardard

oldtmbiasbias

senen

dagerdager

nn

lsense


SYSTIMES | 49

skrive. Det kan ligesom blive nemmere for eleverne at læse visse forfattere efter at have set og hørt dem selv oplæse nogle af deres tekster. Det er da også for vildt at høre Rifbjerg i ramme alvor læse op, at han synes, han burde besøge Søren Krarup, efter at denne er blevet syg, når man får at vide, at han ikke ville besøge fx Goebbels. Det er meget underholdende, men det er ikke et rent peep show, der blot skal tilfredsstille en lyst til at snage. Der ligger en særlig dimension i mødet med forfatteren, som påvirker teksten og undervisningen. Et andet suverænt klip er det med Jan Sonnergaard. Han kan for nogle måske signalere en slags uorden, med vildt hår osv, men hjemme hos ham står bøgerne som placeret efter en lineal, og hans blomstrede hawaii-skjor-ter, der for ham er lidt, hvad cigaren er for Peter Aalbæk fra Zentropa, hænger faktisk på bøjler i system og orden. Det giver altså et indtryk, som vi ikke kan afæske hans tekster,

og som vi ikke kan få fat i på en anden måde.

Hvordan har fremgangs-måden været i interviewene?Vi har opstillet nogle bestemte spørgsmål, der samler sig om otte temaer, som baggrund for forfatterskabet. Hvordan ser de på den måde, eleverne skal sidde og analysere deres tekster i dansktimerne? Hvilke inspirationskilder har de? Hvilke temaer er der i deres forfatterskab? Og så læser de alle sammen op fra én af deres tekster, enten af deres eget valg, eller en tekst vi har fore-slået. Så der er sådan set to måder at gå til indholdet på. Man kan se et forfatterinter-view i dets fulde udstrækning og således tage udgangspunkt i det enkelte forfatterskab. Og man kan tage udgangspunkt i et tema og undersøge hvordan et større antal forfattere pla-cerer sig i forhold til det. Det er faktisk ret cool!

Stefan Emkjær, redaktør Systime

UDKOMMER ultimo 2007


50 | SYSTIMES

Forfatte

rportræt

Baggrund

Analyse

Genre / stil

Temaer

DebutInspira

tion

Oplæsning

Peter Høeg

Camilla Christensen

Merete Pryds Helle

Benny Andersen

Dorrit Willumsen

Pia Juul

Jan Sonnergaard

Morten Søndergaard

Peter Laugesen

Pia Tafdrup

Christina Hesselholdt

Pablo Henrik Llambias

Helle Helle

Klaus Rifbjerg

Søren Ulrik Thomsen

Naja Maria Aidt

Katrine Marie Guldager

Mads Brenøe

Ib Michael

Lars Bukdahl

Kirsten Hammann

Jens Blendstrup

Charlotte Weitze

Svend Åge Madsen

Ursula Andkjær Olsen

Peter Adolphsen

Solvej Balle

Ida Jessen

MATRIX


Rod i sproget

51 | SYSTIMES

Rod i sproget, Systimes omfattende udgivelse til indlæringen af dansk grammatik, har hidtil været en cd-rom. Men nu har vi i samarbejde med forfatterne Ulla Nau-mann, Birgit Bruun og Nanne Heggelund Chri-

stensen ”transmogryffet” indholdet fra cd’en over på et website. Det er sket både for at sikre dyna-mikken i udgivelsen og for at gøre det nemmere og mere fl eksibelt at gå i kødet på indholdet.

Vi har taget alt det bedste fra cd-rom’en og lagt det over på nettet, så du og dine elever kan få adgang til indholdet fra alle steder og til alle tider. Er der tale om udvekslingsklasser i Australien i handelsskoleregi; om kursister på vuc; eller om ganske almindelige gymnasie-elever, der har travlt med 1000 ting, men som gerne vil lære, når det passer lige ind i deres program? Uanset hvad, så er Rod i sproget lige akkurat det, der skal til for at få den sprog-lige dimension til at spille. Også i forbindelse med nyere fag som almen sprogforståelse, og de krav der ligger her til sprog-fornemmelse, konkret gramma-tik og til at gå på opdagelse i sproget.

Fra cd til webUdviklingen af Rod i sproget er hele tiden sket ud fra en inten-tion om, at materialet skal være fl eksibelt og kunne tilgås dér, hvor eleverne er: derhjemme, på skolen, eller midt i under-visningstimen. Men på Systime blev vi mere og mere opmærk-

Rod i sproget – dynamisk dansk grammatikTil dansk – fremmedsprog – almen Sprogforståelse (AP)


52 | SYSTIMES

somme på, at cd-rom’en ikke var et tidssvarende medie. Den skulle installeres på skolerne og på hjemmecomputerne, og vi kunne ikke føje til og ajourføre materialet løbende, når vi ville.

Cd-rom’en er allerede et lidt forældet medie, da den fryser indholdet, akkurat som en bog gør det. Man kan med bøger lave nye udgaver og gennem-føre korrektur, og det samme kan man med indholdet på cd-rom’en. Men i sagens natur kan det ikke ske på en lige så dyna-

misk måde, som det er muligt med et site på internettet.

Der er sket en forrygende udvikling inden for digitalt materiale, siden Systime lavede cd-rom-udgaven af Rod i sproget. Og når vi ikke bare lavede en webversion i første hug, skyldes det, at det slet ikke var muligt på det tids-punkt. Dér har webmediet og den trådløse revolution for alvor rykket og vist, at cd-rom’en kun har været en overgangsfi gur, som en kassettebånds-walkman i forhold til nyere tiders mp3-afspillere og mobiltelefoner.

For halvandet år siden havde Systime og forfatterne det før-ste møde om at fl ytte indholdet fra cd-rom’en over på web. Men der er andre krav til formidling

af indholdet på nettet end på cd. Et særligt problem – om-end man kunne kalde det et luksusproblem – har været, at omfanget af indholdet på cd-rom’en var så stort, at en stor del af materialet måtte om-struktureres.

Forynget og forbedretRod i sproget-websitet fremstår i dag i en forynget og forbedret version, der rummer alt mate-rialet fra cd-rom’en, men tilsat en række væsentlige opdaterin-

ger. Eksempelvis kom der nye kommaregler allerede en måned efter, at den oprindelige cd-rom blev lanceret. Den nye version er gjort langt nemmere for ele-verne at overskue og navigere rundt i. Man skal blot have en e-nøgle for at komme på hvor som helst og når som helst, man har brug for det.

Lærerne kan med en hjem-mesidehenvisning direkte ind i materialet – fx til øvelser af ’r’-endelser – pege lige akkurat på de sider, som eleven med fordel kan arbejde med for at blive bedre på konkrete områ-der. Og man kan give lektier for med oplæsning på siden af fx uddrag af Hans Kirks Fiskerne og tilhørende opgaver.

Ikke bare gold indlæringGrundlæggende er siderne på websitet struktureret med disse indgange: substantiver, pronomener, verber, adjek-tiver, adverbier, præpositioner, konjunktioner, og til sidst sætningsanalyse. Over halvde-len af det samlede sidetal på webdelen består derudover af øvelser, øvelser og fl ere øvelser. Her kan eleverne træne deres færdigheder, så de kan nå til det punkt, hvor de kan anvende deres viden på virkelighedens tekster, som Rod i sproget er spækket med eksempler på.

Det skyldes en kongstanke hos forfatterne om, at gram-matik ikke blot skal være gold indlæring af omsagnsled til grundled, præpositioner og no-minalhypotagmer. I lige så høj grad er det eksemplifi cerende tekster fra virkelighedens aviser og litteratur, der gør elever og kursister i stand til på en kva-lifi ceret måde at analysere den litteratur, som vi går og får dem til at læse.

Rod i sproget, ”nu på web”, er altså en oplagt chance for at blive opgraderet – og lade sine elever opgradere – på det sproglige område. Sammen med forfatterne Ulla Naumann, Birgit Bruun og Nanna Heg-gelund Christensen har vi med dette produkt har sat os for at opfylde de nye forventninger og krav, der er opstået siden Rod i sproget kom på gaden første gang for fi re år siden.

”Rod i sproget-websitet fremstår i dag i en forynget og forbedret version, der rummer alt materialet fra cd-rom’en, men tilsat en række væsentlige opdateringer.”


SYSTIMES | 53

ROD I SPROGETEt inspirerende website, hvor grammatiske fremstillinger er kombineret med interaktive øvelser og illustrative tekststumper fra litteratur og sagprosa. Hensigten er at øge sprogforståelsen og opnå færdighedstræning i sproglig korrekthed.

Rod i sproget er en opfordring til at få grammatisk og litterær jord under neglene.

Rod i sproget er en insisteren på at vores viden, kultur og identitet har rod i sproget.

Rod i sproget er en antydning af at vi møder mange elever og kursister der har det mere eller mindre rodet i deres sproglige univers og som kunne trænge til en hjælpende hånd.

Rod i sproget er altså en hjemmeside som er lavet i begejstring for sprogets mangfoldige muligheder og i tiltro til at andre – lærere og elever – kunne blive grebet af samme lyst til at rode i sproget.

Se www.rodisproget.systime.dk og få grammatisk og litterær jord under neglene!

Ulla Naumann, Birgit Bruun og Nanna Heggelund Christensen | Under udgivelse · udkommer foråret 2008

VAREDEKLARATION

Se demo på www.rodisproget.systime.dk

| 1500 sider | 850 øvelser | 222 citater | 10 tekståbninger |

1 grammatik | 72 oplæsninger | 4 indekser |


54 | SYSTIMES

FLERMEDIAL

Bogobjekt af Sanne Lund Jensen, 2007


55 | SYSTIMES

Karsten Sielemann underviser i engelsk på Vejle Handelsskole og er også fagkon-sulent i engelsk på hhx og htx. Således har han haft indfl ydelse på de nye opga-vetyper, eleverne på disse uddannelser skal arbejde med. Systime talte med Sielemann om bl.a. fordele og ulemper ved at kaste elever ud på internettet, om nye elektroniske eksamensformer og om vigtigheden af ikke at glemme den mundtlige dimension af det engelske sprog i undervisningen i faget.

Ifølge Karsten Sielemann kan der, når der bru-ges elektroniske hjælpemidler, ske en opløsning af klasselokalet, og læreren kan miste noget af kontrollen med undervisningen. – Mange lærere kan have lidt svært ved at give slip. For hvad la-ver eleverne derude på nettet? Og de laver jo al-ting. Dels måske det, de skal. Og så kan de lave andre ting også. Så læreren spørger sig selv, om der egentlig sker noget indlæring. Så brugen af nettet bør ledsages af en opfølgning af, hvad de har lavet. Og det hænger jo også sammen med, at klasser er mere diffuse i dag, end de var tidligere. Niveauet og interesserne kan efterhånden være meget forskellige på sådan et hold. Så der er ingen vej udenom at lave noget opsplitning, og der er it særdeles velegnet.

– Der kan også være det problem, at mange ele-ver har tendens til at opfatte alt det, de fi nder på nettet som lige godt og autoritativt, ligegyldigt hvor de har det fra. Det er vigtigt, når man arbejder med sådan nogle autentiske netsider at få en kritisk evaluering af sidernes seriøsitet med ind i under-

visningen. Der er også det, at de sproglige normer fl yder en smule. De støder jo på mange forskellige former for engelsk rundt omkring på nettet, og det er jo ikke dronningens engelsk alt sammen.

Aldrig på biblioteketKarsten Sielemann oplever, at eleverne har en holdning om, at materiale, der er fundet på net-tet, ligesom er ”friskere”. – De føler ligesom, at det er sådan mere autentisk og aktuelt. Hvad det da også i nogle tilfælde er. Hvis jeg beder dem om, at undersøge noget konkret om fx Storbritannien, og forklarer, at de kan gå på biblioteket, for der er alle mulige bøger om emnet og Encyclopedia Brittannica, så går ét hundrede procent af dem på nettet i stedet. Jeg har aldrig set en elev gå ind på biblioteket og slå op i en bog. Og sådan noget som Wikipedia er da også blevet bedre efterhån-den. Det er ikke så tosset, det der står, alt sam-

Det er jo ikke dronningens engelsk alt sammen…

Karsten Sielemann, fagkonsulent


56 | SYSTIMES

men. Man man skal bare tage højde for, at det er noget brugerne selv har skrevet.

– Eleverne er simpelthen i høj grad væn-net fra at bruge håndordbøger. Vi har på min skoles netværk den online-ordbog, der hedder Ordbogen.com, og da vi havde årsprøve skulle den egentlig have været koblet fra. Men eleverne protesterede voldsomt, for den var de vant til at bruge. Nogle af dem har slet ingen ordbøger, el-ler også har de bare sådan en lille pocket-udgave. De forlanger og forventer, at der er elektroniske hjælpemidler til stede.

Induktiv grammatik Når det handler om indlæring af grammatik, er det Karsten Sielemanns indtryk, at der er elever, der klart er bedre motiverede, når de kan lave øvel-serne på skærmen, frem for på papir. – De synes godt om, at de kan få den der direkte feedback. Jeg ved ikke, om de lærer mere ved det, for som-metider går det bare rablende hurtigt.

– Vi har jo fået en ny type skriftlig eksamens-opgave uden hjælpemidler, til engelsk på alle ung-domsuddannelserne. Og den fører selvfølgelig til, at undervisningen skal tilrettelægges, sådan at eleverne får noget konkret viden om sproget. At de ikke bare skal kunne anvende det, men også komme med forklaringer. Der er det i hvert fald godt at have noget it-baseret, for så kan man dif-ferentiere undervisningen, dele dem op i grupper alt efter hvad de enkelte har behov for og lade dem arbejde i deres eget tempo.

– Det der med, at de først får de grammatiske regler, og derefter skal bruge dem og huske dem, det er jo sådan, at de er vant til grammatik. Men fl ere og fl ere går over til en mere induktiv gram-matik, hvor de så ligesom skal udlede reglerne selv. Og jeg tror, at de husker tingene bedre på den måde.

Instrumentel holdning til sproget– Jeg tror, det gælder for både htx og hhx, at En-gelsk i elevernes hoveder langt hen ad vejen er et redskabsfag. På htx har de engelsk, fordi de skal være ingeniører og læse materialer på engelsk, el-ler måske senere skrive rapporter på engelsk. På hhx fordi de skal læse marketing og økonomi, og

57 Online Varieties of English – Light57 Online Light henvender sig til HG niveau. Bogen indledes med en lettilgængelig introduktion til it i engelskundervisningen.

I bogen dækkes aktuelle emner, så som: Body Embellishment, Pubs, Footballmania, Multicultural, Britain, the Royal Family, Retailing, Sport and Sponsorship.

Teksterne kombineres med relevante links, interaktive opgaver til træning af tekstforståelse samt skabeloner (til download) til træning af ordforråd. Under lærerområdet er der løsningsforslag til opgaverne.

Catherine Brejnholt og Marianne Grant | Bog

132 s. kr. 190,- | Website pr. bruger kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.57onlinelight.systime.dk

| 158 opgaver til print | 265 interaktive opgaver |


SYSTIMES | 57

måske arbejde i virksomheder, hvor engelsk er ar-bejdssproget. Så de har jo sådan en lidt instrumen-tel holdning til sproget, nok i højere grad end på stx. Så den nye disciplin med, at man skal fokusere på teoretisk grammatik, er jo ikke noget, der falder dem naturligt. Men det der med at de udfylder no-

get på skærmen, og derefter får at vide, hvordan det gik, appellerer ligesom til deres sportsånd.

– Det er en pædagogik, der på mange lærere virker ret gammeldags, men måske er den effektiv nok. Den kontante tilbagemelding, hvor det hed-der rigtigt eller forkert, gør det muligt at lade ele-verne slå op i deres grammatik og selv fi nde ud af hvad, der var galt. Det er jo en vigtig kompetence. De skulle gerne kunne tage en grammatik frem og bruge den til noget, og det kan de kun, hvis de har prøvet det nogle gange. Men der skal altså alle mulige tricks til for at få dem til at interessere sig for grammatik.

Noget af en urskov– Med hensyn til grammatik- og sprogindlæring tror jeg mest på gennemarbejdede ting. Der lig-ger på nettet en del sprogligt materiale og tests i grammatik og i sproglig viden og bevidsthed. Og jeg ved, at mange lærere bruger det. Men proble-met er, at du ikke ved, hvor niveauet er. Sommeti-der er det frygteligt detaljeret og præcist. Andre gange virker det sådan lidt tilfældigt. Det er no-get af en urskov. Jeg tror, at det er vigtigt, at ele-verne bliver sendt ud på nogle veje, som nogen li-gesom har trådt for dem, og at der er medtænkt en evaluering og en opfølgning på tingene. Det er jo ikke noget formål i sig selv at gå på nettet eller at arbejde elektronisk, det er jo fordi man skal lære noget. Eleverne skal jo tilegne sig nogle kompe-tencer, som er relevante i forhold til deres uddan-nelse og fag, understreger Karsten Sielemann.

Eventyrets verdenOnce upon a Time lukker even-tyrets verden op på ny. I denne samling af engelsksprogede eventyr, præsenteres både folkeeventyr og kunsteventyr, legender, fabler, moderne van-drehistorier og romanuddrag.

Forfatterne omfatter bl.a. Oscar Wilde, Somerset Maugham, og Salman Rushdie.

På websitet er der mange aktiverende øvelser i tekst-forståelse og ord for rådstræning samt 20 ekstra eventyr.

Kan læses fra 1.g.

Jeremy Watts | Bog 140 s. kr. 160,- | Website pr.

bruger kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.once.systime.dk

| 20 tekster | 29 opgaver til print |

”Det der med at eleverne sidder ved en skærm og udfylder noget, og derefter får at vide hvordan det gik, appellerer ligesom til deres sportsånd.”


58 | SYSTIMES

VAREDEKLARATION

Se demo på www.migrant.systime.dk

| 104 kreative og varierede øvelser (til download) |

London – Migrant CityMed det multikulturelle London som omdrejningspunkt præsenteres aktuelle tekster om og af immigranter. Bogen rummer essays af bl.a. Salman Rushdie samt en række noveller og digte. Bogen er udstyret med en omfangsrig og varieret opgavedel, bl.a. Key Words and Phrases Box som pre-reading øvelse, Understanding the Text til de sværeste tekster og Crossing Texts på tværs af teksterne. På websitet er der 104 kreative og varierede øvelser (til download) til træning af ordforråd og tekstforståelse samt links. Henvender sig til 2.g og 3.g.

Sten Pultz Moslund | Bog 178 s. kr. 185,- | Website pr. bruger kr. 10,-

En nyskrevet grammatik med interaktive opgaver til hver paragraf nu på web. Pædagogiske og vej ledende tilbagemeldinger ved forkerte svar guider eleven til det korrekte svar, hvorved indlæringsprocessen bliver motiverende for eleven. Pointangivelser viser elevens resultat og giver mulighed for selvevaluering

Websitet udmærker sig desuden ved at indeholde op læsning af de engelske eksempelsætninger, tutorer, der giver ekstra forklaring af udvalgte grammatiske emner.

Desuden er der 80 oversættelser, en synonymordbog og en basisgrammatik med gennemgang af ord-klasser og sætningsanalyser, hvorved materialet knytter an til Almen Sprogforståelse. Det omfattende, varierede og grundige øvemateriale betyder, at web-sitet er meget velegnet til diff erentieret undervisning.

K.B. Bendtsen, Ole Bønnerup, Frede S. Pedersen og Chris Plougheld |

Bog 254 s. kr. 190,- | E-bog 254 s. kr. 95,- | Website pr. bruger kr. 60,- |

Skolelicens pr. elev kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.systime.dk/mgengelsk

| 2050 interaktive opgaver | 80 oversættelser | 22 tutorer |

Synonymordbog | Basisgrammatik |

ENGELSK MULTIMEDIE GRAMMATIK – 2. UDGAVE


59 | SYSTIMES

Henrik Kureer, forfatter

En af de største kvaliteter ved webba-seret materiale er, at det er dynamisk. I modsætning til bøger behøver man ikke at vente med at opdatere tabeller og grafer til næste oplag – i en af og til fjern fremtid.

Netop til vores udgivelser inden for Samfundsfag og international økonomi er det essentielt at kunne opdatere det statistiske materiale løbende.

Forfatter Henrik Kureer forklarer: – Der kommer løbende nye økonomiske data fra fx Danmarks Statistik, OECD og WTO om arbejdsløshedstal, økonomisk vækst og international handel. Lige så snart der kommer nye nøgletal, opdaterer vi bogens tabeller på hjemmesiden. Det betyder, at bøgerne holder sig aktuelle længere tid. Og at man som bruger altid har adgang til den aller-nyeste statistik.

På Systimes websites til International ØkonomiA og B, Samfundsfag C og Danmark i en global verden fi ndes der, udover nye opdateringer, også en samfundsøkonomisk linksamling, interaktive opgaver og udvalgte fi gurer fra bøgerne.

Den dag, hvor e-bøgerne bliver interaktive for alvor, kan man dér opnå de samme fordele som på hjemmesiden, og tabeller og fi gurer i selve e-bogen vil automatisk blive opdateret løbende. Men det er endnu fremtidsmusik.

WEBSITESwww.ioea.systime.dkwww.ioeb.systime.dkwww.samfundsfagc.systime.dkwww.globalverden.systime.dk

Hvorfor sidde og vente?

Den økonomiske vækst i en række lande, 1980-2008

Arbejdsløsheden i en række lande, 1980-2008 i procent af arbejdsstyrken


60 | SYSTIMES

VAREDEKLARATION

Se demo på www.passaparola2.systime.dk

| 55 lydfi ler | 55 tekstfi ler |

PASSAPAROLA 2 – bog, cd og website… en direkte fortsættelse af Passaparola 1

Vægten ligger på at oparbejde og stimulere brugernes talefærdighed og forståelse af talt italiensk.

Bogens korte tekster omfatter dagligdags dialoger om almindelige hverdagsemner, bearbejdet litteratur samt tekster om italieneres dagligliv og italienske samfundsforhold. Hver lektion indeholder tekster, spørgsmål til teksterne, et afsnit med ny grammatik, grammatiske øvelser og samtaleøvelser

Til hver af bogens 27 lektioner er der to lytteøvelser, der fi ndes på websitet. Lytteøvelserne består primært af dialoger, der emnemæssigt er knyttet til lektion. Til hver lektion er der også en øvelse i udtale af særlige italienske træk, både enkelt lyd og intonation.

Lytte- og udtaleøvelser, som er i mp3-format, samt tekstmaterialet kan downloades. Lyt til øvelserne fra din mp3 afspiller, når du går i skoven eller sidder i bilen.

Passaparola 2 er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler.

Susanne Gram Larsen og Birgitte Pedersen | Website pr. bruger kr. 30,- | Bog 320 s. kr. 284,- | E-bog 320 s.

kr. 142,- | Cd kr. 90,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.lavita.systime.dk

| 245 supplerende billeder | 30 lydfi ler | 1589 interaktive opgaver |

LA VITA – italiensk for begyndere

Bog, cd-audio, e-bog med lyd og website.

WEBSITET TIL LA VITA INDEHOLDER:

oplæsninger af bogens tekster ved italiensktalende

mange varierede, interaktive øvelser med nuan cerede re sponser til hver af bogens 30 lektioner. Responserne til de forkerte svar er nuancerede af hængigt af hvilket for-kert svar, der gives, hvorved brugeren bliver hjulpet til det korrekte svar. Op gaverne træner ordforrådsindlæring, grammatik og tekstforståelse

til hver lektion er der desuden et omfattende billed mate-riale til samtalebrug.

Endvidere er der en samlet oversigt over fonetik.

Websitet giver meget gode muligheder for at træne sprog-indlæringen på egen hånd.

Sune Petersen | Bog 181 s. kr. 220,- | E-bog med lyd 181 s. kr. 125,- | E-bog uden lyd 181

s. kr. 75,- | Website pr. bruger kr. 50,-


Elisabeth Husum, lærer på Egå Gymnasium

61 | SYSTIMES

Elisabeth Husum er lærer i matematik og datalogi på Egå Gymnasium, et ganske ungt gymnasium, der kun har været i brug i to år. Stedet har en arki-

tektur, der specielt er ud-tænkt i forhold til gym-nasiereformen og har en særlig it-orienteret profi l med elektroniske, inter-aktive whiteboards og

internetforbind elser i alle klasse lokaler. Vi talte med Elisa-beth Husum om at bruge whiteboard-et som et værktøj i undervisningen, om datalogifagets nuværende status i gymnasiet, og om at løsrive de yngste netopkoblede elev-ers opmærksomhed fra World of War-craft i timerne.

Systimes to udsendte møder Elisabeth Husum på Egå Gymnasium i et undervisningslokale, der, i forhold til dem, mange af os måske selv husker fra gymnasiet, ser ud som om det har fået en mindre science fi ction-ansigtsløftning. Iøjne-faldende er ikke mindst

det interaktive whiteboard, der er placeret til venstre for den ”gammeldags” tavle.

Elisabeth Husum synes selv, at hun har meget gavn af at bruge whiteboard’et i sin undervisning, også selvom det for hende kun er ét ud af en bred vifte af værktøjer. – Der er mange måder at bruge white-board’et som værktøj på, og jeg bruger det som en enkelt facet, ved siden af lommeregner, tavle og kridt, gruppearbejde, matrix og projector. Det er en del af en større palet. Jeg ved, at der er lærere, der simpelthen har whiteboard’et som deres omdrejningspunkt, hvor under-visningen foregår centreret om-kring whiteboard’et, og timerne er disponeret på det. Men jeg trækker det mere ind, når jeg vil opnå noget bestemt.

Hun synes ikke, at white-board’et har stillet underviseren foran nogen større lærings-kurve, selvom der har været tekniske børnesygdomme. – Vi har jo kun været her i huset i kort tid, så det har taget noget tid overhovedet at få hul igen-nem i alle lokaler. Men nu kører

DRØMMEN om det papirløse samfund


62 | SYSTIMES

det. Det er smart, at man kan skrive enten med de tilhørende ”pinde” eller simpelthen med en fi nger. Det er også supernemt at gå til, fordi det er baseret på en imitation af Windows’ bruger-fl ade. Men der er ingen tvivl om, at hvis man vil lidt videre, er man nødt til at læse lidt på tingene.

At komme forbi World of Warcraft-tærsklenAlle eleverne sidder med netadgang i klasselokalet, og Elisabeth Husum kan sende dem fx fi gurer og andre fi ler via First Class eller den fælles server. Derved kan hun bl.a. sende dem udførlige noter til undervisning-en, hvis situationen lægger op til det. – Det er jo forskelligt, hvornår det er bedst, at de ikke sidder og tager noter, men del-tager i diskussionen, og hvornår de får noget ud af selv at sidde og skrive i hånden, som hun forklarer.

Men kan denne netadgang ikke være svær at håndtere i forhold til elevernes opmærk-somhed på undervisningen? Er hun nødt til simpelthen at tvinge billeder ud på deres skærme, som de så skal forholde sig til? – Generelt er erfaringen, at sidder eleverne ikke og laver det ene, så laver de det andet. Man kan sagtens tvinge en skærm indover, men man skal ikke gøre det ud fra nogen for-ventning om, at der så ikke er nogen, der laver noget andet. Jeg lader dem lave, hvad de vil, og så er der lige en periode, de skal komme over, hvor de sidder nede bagved og spiller World of

VAREDEKLARATION

Se demo på www.innovation.systime.dk

| 9 tekster | 10 opgaver til print | Læringsforløb | Lærervejledning |

Links | 6 quizzer · 60 spørgsmål | Interaktive modeller | 26 fi gurer fra

bogen |

INNOVATIONPå websitet fi nder du materiale om projekter, opgaver til print, fi gurer og modeller, interaktive opgaver, forslag til undervisningsforløb og en lærervejledning. Materialet giver mulighed for at arbejde med cases, konkrete historier og aktuelle opgaver – fx cyklens historie og den bløde bil.

Websitet supplerer bogen Innovation C med et visuelt og interaktivt overblik over fagets mange modeller

Klaus Marthinus og Nina Knudsbo | Bog 304 s. kr. 180,- | E-bog 304 s.

kr. 90,- | Website pr. bruger kr. 40,-


SYSTIMES | 63

Warcraft. Jeg kan sådan nogle skolelærerindeting med fx at stille spørgsmål uopfordret, og så er det jo pinligt for én, der for syvende gang sidder over-rasket og siger ”hva’?”…

Mere sammenkoblingAlligevel kunne man sagtens ønske sig endnu mere af white-board’et og dets samspil med andre materialer. – Det ville da være alle tiders, hvis en elek-tronisk lærebog kunne kobles direkte til whiteboard’et, så man fx kan hive animationerne fra e-bogen direkte ind på whiteboard-fl aden og få dens funktionalitet med ind, siger Elisabeth Husum. – Lige nu zap-per jeg jo mellem whiteboard, tavle, website og diverse appletter. Det kunne give eleverne en bedre følelse af struktur, hvis undervisnings-materialet lå samlet ét sted.

– Hvis man nu fx skal for-stå, hvad en tangent er, så forstår man det bedst gennem en animation. Eller hvis man nu forestiller sig, at man står og viser et matematisk bevis. Så kan man, som det er nu, lave bevistrinene hjemmefra og gennemgå dem for klassen. Men hvis der nu pludselig er en elev, der får en god idé til en anden vej at gå, så er det for statisk. Der kunne det være super, hvis man havde en form for mere fl eksibelt regne-plugin eller matematik-editor. En slags bevis-applet, hvor strukturen kom automatisk, trin for trin. Sådan noget kunne også være godt i forbindelse med sandsyn-lighedsregning.

At fl ytte et molekyleSom Elisabeth Husum ser det, er den overordnede fordel ved de elektroniske whiteboards interaktiviteten. – At eleverne kan komme op og være med til at skrive noget, som bag-efter bliver gemt og lagt ud til hele klassen, gør at de tager ejerskab over det på en anden

måde. Og så er det dér med forskellen på at se, høre og røre ting jo interessant. Med white-board’et nærmer man sig det med at røre, fordi man står ved den dér store fl ade med elemen-ter, man kan gøre ting med. Det er en mere direkte kontakt. Det dér taktile betyder noget. Hvis man kunne tage et molekyle og fl ytte det fysisk, som om man havde haft det i hænderne.

– Jeg bærer ikke hele min undervisning på whiteboard’et, fordi jeg mener, at eleverne skal stimuleres fra alle tænkelige sider. Og det er ikke kun, fordi de hører til en zapperkultur. Jeg vil hellere sige, at det er fordi, at det er godt at ramme dem på så mange forskellige lærings-

former som muligt. Det kan jo også have noget at gøre med noget så banalt som hvor sent, det er på dagen. Er vi trætte? Har vi lige været på hyttetur? Gider vi reelt ikke? Er matema-tik lidt åndsvagt for tiden? Dér er det godt at inddrage fl ere fa-cetter, der kan vække dem lidt, også nu hvor vi er gået over til 90-minutters lektioner.

Ti år mere med papirbøgerSådan som situationen er nu, mener Elisabeth Husum, at fysiske papirbøger stadig har en vigtig rolle at spille i hendes timer. – De fører jo en lidt tur-bulent tilværelse, de her unge mennesker, og de kan have svært ved at huske at have de rigtige ting med på de rigtige tidspunkter. Men den fysiske bog kan fungere som noget, der indikerer at ”nu skal jeg have matematik”, og hvis det hele ligger elektronisk, mister man den effekt. Den elektroniske bog kan nok først for alvor komme i spil, når et mere papir-løst samfund er en realitet.

– Vi lever i sådan en over-gangstid, der giver nogle problemer. Lige nu får eleverne en mappe, der er inddelt i fag, af os, men der er nogle umodne drenge, der tror, de kan have alt i hovedet, og det går bare galt. De kan ikke styre det. Men den dag vi kan organisere deres liv rent elektronisk, så er den der bare. Jeg tror, der stadig vil være papirbøger i undervis-ningen de næste ti år. Det er den tid, jeg tror, det tager at få gjort det papirløse samfund til en realitet. Jeg drømmer om

”Jeg tror der stadig vil være papirbøger i undervisningen de næste ti år. Men jeg drømmer om den dag, hvor jeg er fri for at løbe frem og tilbage mellem printer og kopimaskine.”


64 | SYSTIMES

den dag, hvor jeg er fri for at løbe frem og tilbage mellem printer og kopimaskine.

En anden væsentlig forhin-dring i denne sammenhæng er de elektroniske rettigheder, der gør det illegalt at lægge mange

beskyttede værker ud i digital form. – Derfor er man i mange fag stadig nødt til at have visse ting på papir. Og der skal nok tages et opgør med ophavsrets-loven på et tidspunkt. Det er jo, fx for en billedkunstlærer, der

bruger i bygevis af billeder, ikke til at leve med, at man godt må se Mona Lisa, men ikke give billedet til eleverne. Og det samme gælder jo musik. Og så er det i øvrigt også nødvendigt, at internettet er lige så nemt

”Hvis man nu fx skal forstå hvad en tangent er, så forstår man det bedst gennem en animation.”


SYSTIMES | 65

at gå til som elektricitet eller telefonsignal, siger Elisabeth Husum.

Datalogisk kriseI disse år gør der sig det paradoks gældende, at datalogi-faget skranter lidt i gymnasiet, samtidig med, at der ikke er nok dataloger og programmører at fi nde til en række højt betalte stillinger i erhvervslivet. Vi spørger Elisabeth Husum, der har mange års erfaring med

at undervise i faget, hvordan det kan hænge sammen. – Det hænger sådan sammen, at der er en masse vigtige mennesker, heriblandt rektorer, som tror, at faget datalogi handler om tekstbehandling og regneark. Og så tænker man, at det kan eleverne jo godt i forvejen, så derfor behøver vi ikke at fremme datalogi. Men hvis man læser læreplanen vil man se, at vi ikke er et værktøjsfag, men et fag med et videnskabeligt fundament. Konsekvensen er, at faget ligesom bliver kvalt udefra.

– Så er der også det problem, at datalogilærere tit har det som deres tredje fag, hvilket kan betyde, at det kommer til at ligge lidt ude på sidelinien i forhold til deres to hovedfag. Dertil kommer, at reformen næsten har kvalt de små C-niveauer på bekostning af A- og B-niveauerne. Og det er ikke alle elever, der kan vælge et C-niveau, for mange af dem skal bruge deres valgfagsblok til at hæve andre niveauer.

Et kreativt og dejligt fag– Datalogi arbejder ud fra en tankegang, der minder om de naturvidenskabelige fag, for-klarer Elisbeth Husum. – Vi er ikke så følende og forholdende. Og det kan specielt drengene godt lide. De skal ikke føle og synes og mene her. De skal bare lave. Der er også et konkur-rencemoment i det, der også appellerer til drengene. Men der er også stadig en stor kreativ del i det, som pigerne gerne vil have. Mine piger plejer at være

glade for faget. Fordi faget i sin essens ikke rigtig minder om andre fag, kan det give et slags pusterum. Og så kan de altså forbandet godt lide, at det er legitimt at sidde 80% af tiden foran en computer. Det er en måde at være både kreativ og produktiv på.

Elisabeth Husum mener altså, at der er masser af potentiale i datalogi, men at man skal blive bedre til promovere og synlig-gøre faget. – Det er desværre som om navnet datalogi for nogen lyder ”fesent”. Man skal have rektorer og andre til at forstå, at datalogi ikke handler om tekstbehandling og regneark og heller ikke om Windows- el-ler socket-programmering. Det er et kreativt fag. Og et dejligt fag. Skriv det!

– Jeg skal til næste år under-vise i multimedier, som ligger et sted mellem datalogi og mediefag (det tidligere Film/TV, red.), og der er den kreative del mere vægtet. Men jeg skal da indrømme, at det er min politik at trække det over mod det datalogiske, for vi har allerede et mediefag, som eleverne kan tage på B-niveau, og jeg tror det er vigtigt, at der er en tydelig forskel på de to fag.

Til slut foreslår vi, at datalogi omdøbes til ”Kreativ program-mering”. – Det er måske ikke så tosset, medgiver Elisabeth Husum…


66 | SYSTIMES

Lene Sønderby Bech & Christian Nielsen, forfattere

Kinesisk 1 blev indstillet til Undervisningsmiddel-prisen 2007. En af begrundelserne for at systemet blev én af prisvinderne var, at det tilhørende website udmærker sig ved ”reel interaktivitet”. I Systimes begyndersystem i kinesisk sprog har forfatterne valgt at anvende transskriptions-systemet Hanyu pinyin, hvor de kinesiske ord er

skrevet med latinske bogstaver, forsynet med tonemarkeringer. Det betyder, at man som begyn-der i sproget får betydelig hjælp til, hvordan de kinesiske ord udtales.

Det kræver mange timers øvelse at lære at

udtale de kinesiske toner – og der er en verden til forskel på, om man udtaler et kinesisk ord på den ene eller den anden måde. Et ord som ”ma” fi ndes i fem forskellige toneringer og kan således afhængigt af tonerne både betyde hest og mor!

Det kinesiske sprog er i sit væsen ganske enkelt. Det består kun af lidt over 400 forskellige

lyde, og mestrer man udtalelsen af disse lyde, er man godt på vej til at tale kinesisk. – Vi har valgt at lave en pdf med alle lydene, siger forfat-ter Lene Sønderby Bech. – Så kan brugerne selv downloade den til deres pc og kan altid åbne fi -

GENTAGELSE fremmer forståelsenLige præcis i forhold til at tilegne sig et så eksotisk fremmedsprog som kinesisk gælder det, at gentagelse fremmer forståelsen. Med kinesisk er der forskel på, hvad folk har svært ved – og hvad de interesserer sig for. Nogle ønsker at lære at tale sproget hurtigst muligt og er derfor ligeglade med skrifttegnene, mens andre er fascinerede af tegnene og ønsker at lære at lave kalligrafi . Nogle skal høre tingene mange gange, før de kan huske de kinesiske lyde, mens andre mestrer sproget på ingen tid. Med udgivelsen Kinesisk 1 – Kinesisk Sprog for Begyndere har Systime og forfatterne ønsket at komme alle interesserede bedst muligt i møde.


SYSTIMES | 67

len, hvis de bliver i tvivl om, hvordan et kinesisk ord udtales.

– Egentlig er det en oplagt ide, men vi er vist de første, der har fundet på at gøre det på den måde. På et tidspunkt fi k vi en klage fra en bru-ger af hjemmesiden over, at der var to lyde, som var ens. Det måtte da være en fejl! Men der var ingen fejl – lydene er, som de skal være, men for det utrænede øre ligger fl ere af dem snublende nær hinanden i udtalen.

Websitet til Kinesisk 1 rummer desuden inter-aktive opgaver, spil, videodialoger og indtalinger af bogens tekster og dialoger. Hertil kommer en særlig funktion til at træne gloser. – Eleverne kan selv vælge, hvad de først vil se og høre: det kinesiske tegn, det kinesisk ord skrevet med pinyin eller den danske oversættelse, fortæl-ler den anden forfatter bag Kinesisk 1, Christian Nielsen. – Således kan man fx starte med at øve pinyin og så først senere inddrage de kinesiske skrifttegn, ganske efter ønsker og behov.

Ingen skal være i tvivl om, at det kræver en indsats at tilegne sig det kinesiske sprog. Med hjemmesiden til Kinesisk 1 har vi tilstræbt at gøre indlæringen så motiverende og engageret som muligt. Innovative teknologiske og pædago-giske tiltag er kombineret med klassisk terperi, og netop den kombination har vist sig populær blandt systemets brugere.

Christian Nielsen og Lene Sønderby Bech – forfattere på Kinesisk 1 og 2 og Rikke Haue redaktør ved Systime.


68 | SYSTIMES

Nǐ hǎoNǐ hǎo– Lær at tale kinesisk!De 2 websites til Kinesisk 1 og 2 indeholder:

videodialoger med tilhørende opgaver

interaktive øvelser

en interaktiv oversigt over alle lyde på moderne standardkinesisk med lyd

gloser med lyd til gloseindlæring og glosetræning, både som skrifttegn og pinyin

oplæsninger af alle bogens kinesiske tekster

spil til indlæring og repetition af bogens gloser

vejledende løsninger til bogens opgaver

Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet.

Lene Sønderby Bech og Christian Nielsen | Kinesisk 1 website pr. bruger kr. 200,-

| Kinesisk 2 website pr. bruger kr. 200,- (under udarbejdelse – november 2007)

VAREDEKLARATION

Se demo på www.teknologihistorie.systime.dk

| 4 tværfaglige linkning | 48 tekster | Supplerende billeder | Opgaver til

print | Facitliste |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.kinesisk1.systime.dk

| 28 videoklip · 20 min. | 28 videoquizzer | 44 lydfi ler · 90 min.

| Interaktive opgaver | 220 lytteøvelser | 569 toneøvelser | 291

udtaleøvelser | 1 interaktiv model · 419 s. pdf fil | Facitliste · 28 sider |


Anne C. Jørgensen, lærer på Solrød Gymnasium

69 | SYSTIMES

SÆT BIOLOGIEN PÅ TVÆRS

Anne C. Jørgensen er ganske ny som gymnasielærer, men har i fl ere år arbejdet med biologiformidling på andre måder. Hun har netop haft et årsvikariat som biologilærer på Solrød Gymnasium, inden hun indleder pædagogikum-uddannelsen til efteråret. Som et led i undervisningen har hun bl.a. brugt Systimes interaktive biologiwebsite BioAktivator. Vi mødte Anne C. Jørgensen til en samtale om hvad der sker, når man lader et sådant website indgå som en del af biologiundervisningen.

– Jeg har brugt Bioaktivator i samspil med ”almindelige” lære-bøger og artikler fra dagspres-sen, og har ligesom leget mig frem, fordi jeg som årsvikar har haft mulighed for at researche og eksperimentere, fortæller Anne C. Jørgensen. – Vi har brugt siden i timerne, og sam-tidig har eleverne haft tekster fra den for som lektier derhjem-me. Vi har også lavet opgaver i fællesskab i timerne, hvor jeg har brugt de animationer på siden, der har været relevante for det område, vi har haft med at gøre.

Wow-effektDe elever, Anne C. Jørgensen har undervist, har over ordnet set taget positivt imod Bio-Aktivator. – De synes ofte det virker mere spændende at gå på nettet end at åbne en bog. Der er en ”wow-effekt”, og man kan faktisk få nogle af de, der ellers ikke ville være så aktive, til at læse til timerne.

Især ordbogsfunktion, hvor en forklaring kommer frem, når man holder musen over marke-rede ord, er virkelig et hit, for det giver eleverne mulighed for hele tiden at repetere, hvad det nu er fx en prokaryot er, så de er fri for at slå alle disse ord op selv eller sidde og bladre frem og tilbage i teksten. Nogle gange har de lavet mere, end jeg har bedt om. Nogle har på egen tilskyndelse været inde og lave opgaver til teksten og kommer så og siger ”se hvad jeg har lavet”…

Som mere problematiske aspekter ved at bruge Bio-Aktivator fremhæver Anne C. Jørgensen længden på nogle af teksterne samt de krav websitet stiller til brugerens netforbin-delse. – Meget af det, der ligger på et sted som BioAktivator, kan faktisk være ret tungt for dem at hente ned, også når der bare er tale om tekstsider. Der er faktisk elever, der simpelt-hen ikke har PC og internetop-kobling derhjemme. Og nogle


70 | SYSTIMES

sidder og siger ”nu virker mit password ikke”, ”jeg har ikke læst, fordi vores bredbånd var nede”, og jeg ved ikke hvad. Og det er faktisk dygtige typer, der normalt ville have læst, og som normalt har tjek på tingene, og hvor man ikke tænker, at det bare er en dårlig undskyldning. Til gengæld er det ofte, at en elev, der normalt sidder og spil-ler computerspil dagen lang på

nettet og bare aldrig læser lek-tier, fi nder det mere oplagt lige at gå ind og tjekke BioAktivator, fordi hans opkobling er så god, at det ikke er noget problem.

Samfundsrelevans og kreativitetAnne C. Jørgensen foretrækker at give eleverne projektlignen-de, frem for mere spørgsmål- og svar-baserede opgaver. Eksem-pelvis har hun ladet dem lave et researchprojekt, der skulle munde ud i et slags rollespil. Efter at have udleveret en ar-tikel om fertilitet i Danmark til hele klassen, delte hun dem op i grupper med hvert deres over-ordnede deltema og tilhørende materiale. Grupperne skulle så på egen hånd researche videre, og derefter spille roller som forskere med forskellige posi-tioner, og argumentere for det standpunkt, de repræsenterede, som et alternativ til almindelige elevoplæg.

– Jeg synes, det er sjovest at undervise i biologi, når man kan inddrage noget samfunds-relevant, og jeg foretrækker at stille opgaver, hvor eleverne skal tænke selv og gerne lidt kreativt. Jeg kan godt lide at lave forsøg og praktiske ting med eleverne, også fordi det tit er i de situationer, man kan afl æse deres forståelse af stoffet. Man får dækket fl ere

ting i læreplanen på samme tid, og eleverne bliver alle sammen meget engagerede.

Inspirationen til den type biologiundervisning har Anne C. Jørgensen bl.a. fået ved at deltage i diverse formidlings-projekter i studietiden, bl.a. Science Con Sensus (initieret af København Universitet og DPU). – Vi studerende skulle agere eksperter inden for bestemte områder. Gymnasieeleverne skulle så skrive spørgsmål til os, der handlede om forskellige aspekter af klimaændringer. Jeg fi k den idé, at man i forbindelse med klasseundervisning kunne sætte eleverne til at være en person. En gruppe på tre kunne fx tilsammen være en ekspert, eller i hvert fald repræsentere en bestemt holdning og så researche på den.

– Til Science Con Sensus skulle eleverne, ligesom til en rigtig konsensuskonference, diskutere sig frem til et fæl-

les forslag omkring den givne problemstilling, hvor vi i min klasse i stedet afviklede det med en diskussion i plenum. Jeg synes, det er en god form for formidling, også fordi elev-erne får meget mere ud af det end bare lige det, de selv sidder og læser. De skal jo også lære at litteratursøge og at formidle og at overbevise andre om en eller anden holdning, og altså kunne diskutere sig frem til et fælles resultat osv. På den måde er der mange almene kom-petencer, man kan få ud af det, udover de rent kernefaglige.

Gå mere på kryds og tværsFor Anne C. Jørgensen har det været vigtigt at sikre afveksling i undervisningsmaterialet og at kombinere brugen af Bio-Aktivator med ”traditionelle” lærebøger og avisartikler mv. – Man kan faktisk fange en anden gruppe, end den man normalt fanger, med webmateriale, og det er jo også noget af idéen med at afveksle mellem forskel-lige medier. Der er nogen, der synes, det er smadderskægt at arbejde med BioAktivator, mens nogen bedre kan lide en klas-sisk lærebog, hvor jeg så hiver dem til tavlen for at gennemgå nogle fi gurer, eller at vi tager en diskussion omkring noget etisk. Og der måtte gerne være endnu fl ere animationer på Bio-Aktivator. Eleverne er glade for dem, og de er gode i undervis-ningen, fordi man kan slå lyden fra og så lade eleven snakke ud fra animationen, mens den kører.

– Det ville være supergodt

”Jeg synes det er sjovest at undervise i biologi,når man kan inddrage noget samfundsrele-vant, og når eleverne skal tænke lidt kreativt.”


SYSTIMES | 71

hvis man kunne tænke den nye gymnasiereform ind i fremtidigt biologimateriale, og lave nogle temaer, der er velegnede til AT-forløb, siger Anne C. Jørgensen. Meget materiale til biologiun-dervisning har sådan en meget antropocentrisk vinkel. Men reformen lægger netop op til, at man går på tværs med tingene, så jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne sætte mennesket noget mere i

perspektiv med nogle andre organismer, på en måde, hvor det ikke bare handler om økologi.

– I et forløb om forplantning endte jeg med at bruge to sider fra en engelsk lærebog på gym-nasieniveau, hvor jeg så skrev to siders ordbog til dem, fordi jeg simpelthen bare ville have noget andet med, end det jeg kunne fi nde i danske lærebøger. Meget af det lærebogsmateriale,

der fi ndes, virker for ensartet. Det er altid de samme øvelser og ofte også de samme fi gurer, og de samme eksempler. Men læreplanerne lægger jo op til at man ikke bare tager de kerne-faglige emner et efter et, men fl etter tingene ind i hinanden. BioAktivator har noget af det, i kraft af den måde, man går på kryds og tværs af emnerne.

”Man kan faktisk fange en anden elevgruppe, end den man normalt fanger, med webbaseret materiale.”

BIOAKTIVATORFLEKSIBEL OG DYNAMISK WEBUDGIVELSE TIL BIOLOGI C.

BioAktivator rummer temaer, tekster, fi gurer, animationer med speak, interaktive opgaver og fordybelsesopgaver samt brugervenlige ordforklaringer.

Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet.

Søren Peter Sørensen, Gunnar S. Jensen (red.),

Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Annette Balle

Sørensen, Henning Troelsen, Troels Wolf og Chris

Østergaard | Website pr. bruger kr. 80,- | Skolelicens

pr. elev kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.bioaktivator.systime.dk

| 52 tekster · ca. 150 s. | 14 animationer | 108 figurer fra bogen |


72 | SYSTIMES

Bedre end jeg havde turdet håbeSom medforfatter til Multimedie Grammatik Deutsch endte Birgitte Bjerre med at bruge to års fritid på udarbejdelsen af systemet. Heldigvis er hun i dag glad for resultatet, som hun har haft lejlighed til at afprøve med sine egne tyskklasser på Marselisborg Gymnasium.

Birgitte Bjerre har overvejende haft positive oplever ud af at bruge websitet med eleverne. – De synes, at det er skægt at arbejde med det, og det kan jo være overraskende, når det er elever, der vitterligt overhovedet ikke er interesserede i grammatik. Og der er mange elever, der ikke synes, at grammatik er sjovt. Mange kan godt lide at læse tekster og arbejde med dem osv., mens grammatikdelen nok er den tungeste del for i hvert fald 85% af eleverne. Men jeg synes, at jeg oplever at der er en væsentligt større gruppe af elever, der synes, at det her er lidt sjovt, end hvis man havde siddet med øvelsen henne i klas-sen, hvor de egentlig i bund og grund skulle lave det samme. Det bliver lidt sjovere for dem.

For den elevtype vi har, er det jo en normal

beskæftigelse at sidde foran en skærm og at interagere på den måde, mens det jo ikke altid har været normalt for mig. Og når man ser de her store drenge på to meter sidde og brøle ”YES!”, fordi de har lavet en øvelse rigtigt, kan man da

Multimedie Grammatik Deutsch – Hier Geht’s Lang

elektronisk grammatik i praksisMultimedie Grammatik Deutsch – Hier Geht’s Lang er Systimes system til webbaseret indlæring af tysk grammatik på gymnasieniveau og består af bog (eller e-bog) og website. Websitet, der også kan anvendes alene, indeholder de grammatiske regler i elektronisk form samt en række interaktive øvelser, der lader eleverne få direkte, nuanceret og øvelsesspecifi k respons for hver øvelse. Vi talte med lærer Mona Jen-sen og to tyskelever fra Marselisborg Gymnasium i Århus om, hvordan det har været at arbejde med tysk grammatik – ikke traditionelt de fl este gymnasieelevers ynd-lingsområde – på denne lidt alternative måde. Vi fi k også en snak med en af forfat-terne til systemet, Birgitte Bjerre, der er tysklærer på Marselisborg Gymnasium i Århus, og som har anvendt websitet sammen med sine elever.

Multimedie Grammatik Deutsch

Birgitte Bjerre, medforfatter


SYSTIMES | 73

blive overrasket. Især når det er inde i et lille og alt for varmt lokale, med alt for mange men-nesker på alt for lidt plads, hvor de sidder oven i hinanden, og man tænker, at man næsten ikke kan byde folk det her, og der så alligevel er en god stemning, så tænker man okay, det er også grammatik det her. Så der synes jeg, at det er overraskende positivt.

I øvrigt er det Birgittes indtryk, at eleverne holder meget af de responser, som de får på siden. – De holder meget af svarene, men det, der er en hurdle i starten, er at få dem lært, at de skal læse dem og ikke bare kigge på, om tom-melfi ngeren vender op eller ned.

Birgitte Bjerre er altså ikke i tvivl om, at elev-erne er mere aktive, når de arbejder med gram-matik på MGD-siden frem for på et stykke papir. – Havde de siddet med papir og blyant med præ-cis de samme øvelser, havde de sikkert ikke lavet nogen af dem. Det, der er begrænsningen i det, er så, at der er visse øvelsestyper og former for sproglig indlæring, der ikke kan laves på den her måde. Man kan fx ikke indbygge rigtige oversæt-telsesøvelser i et sådant program.

Men det er stadig en større succes, end jeg havde troet, det ville være. På et tidspunkt lavede jeg konjunktiv-øvelser med nogle 3.g’er, og det havde jeg ikke troet ville fungere, men en pige kom bagefter og sagde, at nu forstod hun endelig noget af det. Det var det bedste, der kunne ske. De kan pludselig se det i praksis. Så det har fungeret bedre, end jeg turde at tro på i de afsindigt mange timer, hvor vi sad og fandt på øvelser og øvelser og øvelser og responser, indtil vi var helt blå i hovedet.

I det hele taget oplever Birgitte Bjerre, at eleverne er tilbøjelige til at arbejde mere selv-stændigt, når de sidder ved computeren. – Jeg kommer mere til ligesom at svæve over vandene. Jeg kommer rundt og hjælper dem, hvis noget ikke fungerer. Men de er mere vant til mediet end jeg selv er, og derfor prøver de mere tingene af. De er mere afsøgende, og de prøver mere at fi nde en løsing selv, inden de kalder på mig, end de ville have gjort i et lokale med papir og blyant.

Birgitte Bjerre har også kunnet konstatere, at fl ere elever faktisk bruger websitet hjemme. – Der kom en pige en dag og sagde, at hun syntes øvelserne var virkelig gode, fordi de havde hjulpet hende til at forstå noget, hun tidligere havde haft problemer med, og om hun ikke kunne få nogle fl ere. Så måtte jeg forklare, hvor svært det var at lave sådanne nogle øvelser, og at vi ikke lige kunne sætte os ned og lave nogle fl ere til hende, fordi hun nu havde syntes, at det var så godt. Eleverne er jo ikke almindeligvis så gode til at give positiv kritik. De er mere tilbøjelige til at komme og brokke sig, hvis der er noget, de ikke er tilfredse med. Men jeg har faktisk oplevet fl ere gange i årets løb, at de går ud fra lokalet og siger, at det var godt og sjovt at arbejde med.

Det er da lidt sjovereKristina og Josefi ne har begge haft tysk som højniveaufag, og vi spurgte dem, hvordan det har været at bruge MGD-websitet som en del af tyskundervisningen.

Hvad har I syntes om at bruge Multimedie Gram-matik Deutsch?K: Jeg synes, det er lidt rarere, fordi det går hur-tigere med rettelserne. Man ser direkte, med det samme, om man har lavet noget forkert. Man kan lære ting hurtigere.

J: Det er i hvert fald ikke så kedeligt i forhold til, hvordan sådan noget kan være. Jeg synes

Kristina Andersen og Josefi ne Vejlby


74 | SYSTIMES

faktisk, det har været helt sjovt, når vi har siddet i computerrummet og brugt det.

Har I kunnet bruge forklaringerne til at arbejde videre med, eller var det mere noget med, at man tænkte, at det bare var ærgeligt og så kørte videre?J: Jeg synes nok, at man har kunnet bruge dem, også fordi man kan klikke sig videre og se reglerne og på den måde få styr på det. På den måde synes jeg egentlig nok, at man har lært af sine fejl.

Bruger man kun sådan et website på skolen, el-ler kan man også fi nde på at gå derind hjemme?J: Jeg brugte det, lige før vi skulle op i skriftligt tysk for lige at genopfriske de regler, jeg ikke var så sikker på.

Hvordan har det været at arbejde med en bog, der havde én fremgangsmåde, i kombination med et website, der havde en måske lidt anden?K: Vi har egentlig ikke arbejdet så meget med grammatikbogen. Læreren har gennemgået stof-fet, og så har vi ligesom afprøvet det på compu-teren. Det har fungeret fi nt, at vi først har fået reglerne terpet igennem og derefter haft mulig-hed for at afprøve vores færdigheder.

Så I har set reglen efter i den elektroniske grammatikdel, når I fået at vide, noget var forkert?J: Ja, det har jeg i hvert fald brugt.

Hvad er forskellen på at få udleveret webbaseret undervisningsmateriale og at gå på nettet på egen hånd?J: Den store forskel er, at når man går ind på en side på lærerens opfordring, så forholder man sig mindre kritisk til det og laver opgaverne uden videre. Men hvis jeg selv sidder og søger på net-tet, skal jeg jo mere hele tiden være opmærksom på, hvad jeg nu kan stole på osv.

K: Nu er det jo ikke sådan med denne tyskside, at man går ind ad en sti, som man så skal følge gennem hele programmet til man kommer til vejs ende. Man kan ligesom forgrene sig, som man vil,

og selv søge den information man vil, og det er jo meget godt, at man ikke er sådan bundet.

Altså at man selv kan gå ind og vælge at ar-bejde med fx verber?K: Ja, netop.

Konkurrence virker Mona Jensen har haft lejlighed til at afprøve MGD-websitet med sine elever i to tyskklasser i løbet af et år. Efter kort at have introduceret eleverne for websitet, har hun kunnet lade dem arbejde selvstændigt med det. – De får gram-matikken for i den bog, vi bruger, og så har de logget sig på og lavet nogle øvelser, der er relateret til det grammatikstof, de har læst. Og de har faktisk selv spurgt, når vi har gennemgået grammatik, om de kan få nogle fl ere øvelser på websitet. Så jeg henviser dem tit til siden som et sted, hvor de kan gå ind og lave supplerende øvelser inden for de områder, de nu hver især har problemer med.

– Vi er nogle store klasser, så jeg har ofte delt

klassen op og ladet den ene halvdel arbejde med websitet mens jeg har lavet klasseundervisning med den anden, hvor vi typisk har øvet mundt-lige sprogfærdigheder, så de kan prøve at få sagt noget i sammenhæng.

Mona Jensen tror, at der godt kan være elev-typer, der kan løftes i undervisningen ved brugen

Mona Jensen, underviser


SYSTIMES | 75SYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYSYYSYSYYSYSYSYSSSYYYSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTSTTSTTIMIMIMIMIMIMIMIMIMIMIMIMIMMIMIIMIIIMMMIMIMMMMMMMMMMESEESESESESESESESESESESESESEESEESEEESEEESEEES |||||||||| 75757575757575757575757575757557555775

af et sådant website. – Især de svagere elever har mulighed for lige pludselig at fi nde ud af, at det måske ikke er så svært alligevel. Igen fordi de får responsen med det samme, modsat i en almindelig time, hvor de skal sidde og vente, og hvor jeg ikke kan give den enkelte elev al den tid og opmærksomhed, man ideelt kunne ønske var muligt. Eleverne arbejder mere selvstændigt ved computeren, og det bliver mere en konsulentrol-le, man får som lærer.

Overvejende synes Mona Jensen, at der har været positiv respons fra eleverne til brugen af siden. – De synes, at det er et spændende alternativ. Jeg vil ikke sige, at vi kan skippe den

gammeldags grammatikundervisning, men de supplerer hinanden godt. Øvelserne på nettet er meget motiverende, men der fi ndes stadig andre typer af opgaver, som eleverne skal skrive. Det, der er motiverende, er især den hurtige respons. De behøver ikke at have skrevet en masse forkert, inden vi får det samlet op. Og så er der jo også noget ved selve mediet. Især drengene synes, det er sjovt at sidde ved computeren, men jeg tror også, at pigerne synes, det er et sjovt alternativ. Man ser en begejstring, som man ellers ikke ofte ser i forbindelse med grammatikundervisning.

Multimedie Grammatik DeutschMultimedie Grammatik Deutsch er en grundbog i tysk grammatik med tilhørende website. Bog og website udgør en helhed, men kan anvendes hver for sig.

Tilgangen i grammatikken er baseret på den antagelse, at det første, en sprogindlærer stifter bekendtskab med på et nyt sprog, er sætninger. Desuden er det er hensigten at kombinere teori og praksis, og derfor anvendes der i stor udstrækning eksempler fra det almindelige hverdagssprog såvel i bog som i øvelserne på web.

Websitet indeholder:

en elektronisk udgave af hele grammatikken

varierede, interaktive øvelser til hvert kapitel udformet i et naturligt tysk sprog

nuancerede responser dvs. afpassede efter brug-ernes forskellige svar. Ved forkerte svar bliver brug-eren hjulpet til at fi nde frem til det korrekte svar

points ved tests

instruktioner (på tysk eller dansk) responser på letforståeligt tysk

tilknyttede hjælpefunktioner

Udgivelsen kan bruges i undervisningssituationen i klassen, ved gruppe- og projektarbejde, diff erentieret undervisning og individuelt arbejde.

Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.

Birgitte Bjerre, Annemarie Meyer Larsen, Michael Skjoldborg | Bog 208 s. kr.

186,- | E-bog 208 s. kr. 93,- | Website pr. bruger kr. 60,- | Skolelicens pr. elev

kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.tmmg.systime.dk

| 2479 interaktive opgaver |


76 | SYSTIMES

DIE VERTRIEBENENTyskerne som ofre har hidtil været et tabuemne, og derfor er der heller ikke tidligere talt så åbent om tvangsforfl ytningen af ca. 15 millioner tyskere i slutningen af 2. Verdenskrig og i tiden derefter.

I en autentisk beretning gengives den farefulde færd, som den 17-årige Irma Wulff og hendes familie fra Schlesien blev tvunget ud i ved krigens afslutning. I uddrag fra C. Heins roman “Landnahme” fortælles om de overgreb, som den 10-årige Bernhard Haber og hans familie som “Vertriebene” udsættes for. Både Irma fra virkelighedens verden og romanfi guren lærer at klare sig i efterkrigstidens ”Wirtschaftswunderland”.

På websitet og i bogen er der opgaver. På websitet og på cd fi ndes Irma Wulff s beretning som lydfi ler.

Marianne Steen Larsen og Ruth Eidseth Rebernik | Bog 152 s. kr. 150,- | Website

pr. bruger kr. 25,- | Cd kr. 150,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www. deutschlandausland.systime.dk


Tekstvalget i Deutschland/Ausland fokuserer på, hvordan tyskerne begår sig i udlandet, og hvordan udlændinge klarer sig i det tyske samfund, ligesom der er tekster, der beskriver tyskernes syn på Danmark og danskerne.

Bogen er illustreret, og teksterne er forsynet med gloser, tekstnære arbejdsspørgsmål og spørgsmål, der lægger op til diskussion. Derudover er der “Texteinstieg” til samtlige tekstgrupper.

På websitet er der mange interaktive øvelser til træning af grammatiske og indholdsmæssige problemstillinger.

Produceret med støtte fra Undervisnings ministeriet.

Conny Behrendt og Annalise Riis-Sørensen | Bog 113 s. kr. 100,- |

Website pr. bruger kr. 20,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www. dievertriebenen.systime.dk

| 2 tekster med supplerende opgaver | 27 lydfi ler |

Deutschland/Ausland


77 | SYSTIMES

Som fagkonsulent i fa-gene matematik og almen studieforberedelse (AT) bruger Bjørn Grøn stør-stedelen af sin arbejdstid i Undervisningsministeri-et, og den resterende på at undervise et matema-tik C-hold på Vordingborg Gymnasium. Han har også undervist i AT-forløb, hvor matematik har ind-gået, og tilrettelagt kur-susvirksomhed omkring matematikundervisning. Bjørn Grøn ser internettet som et redskab, det hand-ler om at få integreret i undervisningen, og som det ikke længere er til at komme uden om i forbin-delse med eksamen.

Et projekt, som Bjørn Grøn har haft særligt fokus på, har været indførelsen af it-relaterede værktøjer i afviklingen af ma-tematikundervisningen. Som han forklarer, er der en trang til ”konstant evaluering” i tiden, og de foreløbige resultater, der opstår her, kunne få det til at se ud, som om tingene ikke går hurtigt nok. Men man skal ikke lade sig afskrække af begynder-vanskeligheder, mener han. – Ting tager tid, også inden for matematik. Det er ikke fordi, at de ældre lærere nødvendigvis

er mere konservative end de yngre, men der ligger et lag af lærere, der har gjort tingene på én måde altid. De har leveret god undervisning, der har givet gode resultater ud fra den lære-plan, der var den gældende på det givne tidspunkt.

– Nu beder vi dem så om at lave noget nyt, og mange af dem oplever, at de ikke har helt så gode resultater i starten. Når vi beslutter, at reformen, hvad angår matematik på A- og B-niveau, bygger på at man bruger CAS-værktøjer, så skal vi

jo passe på med at komme til at tro at sådan noget kan udføres over night.

Projekter frem for reproduktionHvis internettet og webbase-ret materiale har en rolle at spille inden for undervisning-en i matematik, er det ifølge Bjørn Grøn især i forhold til at fremme og facilitere en mere eksperimentbaseret tilgang til at løse opgaver. – Det har, siden internettet kom frem, været udbredt at lade eleverne gå ind

EKSPERIMENTER OG SELVSTÆNDIGHED

Bjørn Grøn, fagkonsulent


78 | SYSTIMES

selv og researche sig frem til ting, forklarer han. – Og det er en del af matematikundervis-ningen, der stille og roligt vil komme til at fylde mere, fordi vi prøver at sætte fokus på det, vi kalder eksperimenterende tilgange til matematik.

– En arbejdsgruppe har været i gang i et stykke tid og har produceret en lang række forskellige idéer i den sammen-hæng. På foreningens forlag ud-gives en bog med de idéer, og meget af det har med webbase-rede eksperimenter at gøre. Det er jo én af tankerne i den nye matematik, at vi ikke bare skal lade eleverne reproducere ting, men få dem til at prøve selv at turde gå i gang med opgaver, hvor løsningen ikke umiddelbart kan ses, og hvor de selv skal fi nde ud af en fremgangsmåde.

Bjørn Grøn forklarer, at det især er med faget almen studieforberedelse, at elever-nes selvstændighed og brug af nettet kommer i spil. – At lave nogle enkelte mere eller mindre interaktive ting, som eleverne selv kan arbejde med, er fi nt nok, men det handler også om at samle et materiale, der gør det muligt for dem at sætte

sig ind i et emne og skrive et projekt ud fra det. Vi giver dem en introduktion, men typisk vil kun en tredjedel af forløbet bestå af klasseundervisning. Resten af tiden skal de selv ud og arbejde og fi nde indhold på nettet. Og det er mit indtryk, at det er noget, vi relativt hurtigt kan gøre til en gennemgående arbejdsform, der bliver en suc-ces for eleverne, og også for de fl este lærere.

– Selvfølgelig er der lærere, der kan have svært ved at placere sig selv, når eleverne ligesom bare sidder dér og

arbejder. Og når de så endelig skal være til stede, kræves der endnu mere af dem end før, for du skal jo nærmest kunne svare på hvad som helst, der kom-mer frem på skærmen. Man er faktisk ret smadret efter sådan en undervisning. Du skal jo tage stilling til alt muligt, du ikke har forberedt dig på. Også fx hvis eleven pludselig skal bruge et bestemt program. En lærer er jo ikke ekspert i alt muligt. Men eleverne arbejder utrolig intensivt med det, tyder det i hvert fald på i de rapporter, vi har set indtil videre. Det er im-ponerende, hvad de kaster sig ud i. Det har jeg også kunnet se ud fra mine egne forløb.

Delresultater er vigtigeImidlertid skal man passe på at de mere svage elever ikke bliver hægtet af, når selvstændig-heden på denne måde sættes i fokus, mener Bjørn Grøn. – Der ligger et særligt arbejde med at få ”mainstream-elever” med også. Nogle tror, at det at lave projekter og ikke have klasse-undervisning er et elevkrav, men det er jo ikke rigtigt. Mange elever vil helst have ren klasseundervisning, nogle fordi

”Det er én af tankerne i den nye matematik, at vi ikke bare skal lade eleverne reproducere ting, men få dem til at prøve at turde gå i gang med opgaver, hvor de selv skal fi nde frem til fremgangsmåden.”

Når Jorden Synger…En kunst- og dokumentarfi lm, der viser, hvorledes

den danske billedkunstner Ulla Diedrichsen tager

udgangspunkt i sine omgivelser og bruger dem til

at skabe serier af frottager og fotografi er.


VAREDEKLARATION

Se demo på www.jordensynger.systime.dk

| 1 fi lm · 16 min. |


SYSTIMES | 79

de så kan de sidde og gemme sig, andre fordi de kan lytte og skrive ned og dermed får styr på, hvad de skal læse og svare på. Det er noget andet, når de skal være på egen bane.

– Når man som lærer for-bereder et AT-projekt, er det vigtigt, at materialet ligger der fra starten, og det skal være klart, både hvad der foregår i de forskellige timer og hvilket produkt, det skal ende med. Og så bør man også have en række delprodukter undervejs. Det kan være svært for eleverne, selvom det kun er én uge, at styre mod bare et mål. Der er fl ere fagligheder i spil her, og man bør have en række forholdsvis elementære delopgaver i form af spørgsmål, som eleverne undervejs skal svare på i de enkelte fag. Det er et led i at sikre, at de dog har noget, når de skal skrive deres rapport om torsdagen og fredagen, og at rapporten har en chance for at bestå.

– I matematik og andre fag kan det være lidt mere enkelt. I matematik har vi fx en tradition for, at når vi sætter et forløb i gang, så er der altid en række delopgaver undervejs. Der er ikke bare ét projekt med én overskrift. Det gælder også i det supplerende stof, hvor lærerne ofte selv skal fi nde tingene. Men vi prøver også at udvikle nogle ting, de kan kaste

sig over, og her vil der også være en masse delspørgsmål. Det er klart, at eleverne skal ende med en overordnet pro-jektløsning – det kan fx være et projekt om landmåling inden for geometri, eller et projekt inden for sandsynlighedsteori, hvor de skal udvikle et koncept til et gameshow på TV, og hvor der så er en række delopgaver undervejs.

– En historielærer eller en dansklærer gør sådan set det samme, de stiller også en række delspørgsmål i løbet af proces-sen. Og en sådan praksis tror jeg bliver mere og mere vigtig, efterhånden som projektarbej-det vinder frem. Nogle steder vil man måske sige, at ”projekt” betyder, at eleverne er helt på egen bane og selv skal defi nere alting, og det kan da også godt tænkes i nogle sammenhænge, men den er nok farlig at bruge som gennemgående metode.

Ny reform kræver nye materialerBjørn Grøn mener, at de un-dervisningsmaterialer, der skal imødekomme reformens krav, bør løsrive sig fra de mest kon-ventionelle idéer om fagenes individuelle profi ler. – Det er måske overraskende hvor mange forlag, der har kastet sig ud i at lave materialer. Men desværre er meget af materialet relativt traditionelt i sin udforming.

Man har ligesom bare blandet kortene, frem for at forsøge at tænke stoffet helt forfra. Man kunne have mere fokus på den der sammentænkning af tingene og ligesom prøve at vende bøt-ten noget mere.

– De temahæfter til AT, I har lavet på Systime, er glimrende, for de er jo også bygget op med en lang række arbejdsspørgsmål undervejs. Hvad angår Primus-bøgerne, vil lærerens reaktion dog måske være, at der i nogle af synopsisbeskrivelserne er et ambitionsniveau, man ikke kan nå op på. Tilsvarende har fi losofi lærere nærmest ment, at de skulle overtage den del af undervisningen, der vedrører videnskabsteori, og at man skulle arbejde med et viden-skabsteoribegreb på universi-tetsniveau. Men det synes vi ikke. Eleverne skal blot nå frem til en forståelse af videnskabe-lige begreber, og hvad det vil sige at arbejde videnskabeligt og at lave en videnskabelig hypotese. Og det er noget, det skal kunne lade sig gøre for faglærerne at formidle.

I øvrigt synes fagkonsu-lenten, at de materialer, der udvikles til de nye typer af fag og opgaver, bør være fl eksible og emneorienterede. – Det er klart, at det her er et område, hvor vi får brug for nye mate-rialer. Jeg tror, at idéen med emnebøger til AT er god, og jeg

”Nogle tror, at det at lave projekter og ikke have klasseundervisning er et elevkrav. Men mange elever vil helst have ren klasseundervisning.”


80 | SYSTIMES

tror ikke på idéen om den store, defi nitive bog. Studieretnings-projektet er en type opgave, som matematiklærerne ikke har været vant til. Der kan man jo komme ud for kombinationer som matematik og kemi, eller endnu vanskeligere, matematik og musik. Også her udvikles der rigtig meget materiale. Jeg tror, vi får behov for at fi nde en måde at systematisere alle de forslag, der kommer ind. Måske samle 20-30 projekt-mapper med idéer til projekter, hvor fagene kombineres på alle mulige måder. Det bliver en stor udfordring, og de idéer, vi allerede har liggende, rummer i sig selv en masse idéer til yderligere projekter. Vi regner med, at fl ere af disse idéer skal udgives i form af en slags bøger og også være tilgængelige på internettet.

Eksamen vs. internettetI øvrigt er det et kendt pro-blem, at eleverne til eksamen på den ene side ikke må være i kontakt med hinanden og omverdenen, men på den anden side også skal have adgang til de materialer, de har brugt, hvilket jo giver nogle kompli-kationer i forhold til brug af

”Jeg mener ikke, at it-gennem-bruddet er be tinget så meget af, at alle elever får deres egenbærbare. Det er mere et spørgs mål om at lærerne skal inddrage det i undervisningen på en hensigts mæssig måde.

EN VIVODet populære begyndersystem suppleres og aktualiseres nu med et website, der dækker en række emner så som kunst og medier, sport, indvandring og uddannelse.

Til emnerne er der billeder, kommu-nikative opgaver, interaktive øvelser og gruppe-/klasse aktiviteter.

Gennem de interaktive øvelser repeteres og trænes tekst- og lytte-forståelse, grammatik og ordforråd i tilknytning til bogens materiale.

I de interaktive op gaver får eleven respons med det samme og kan hente hjælp i den elektroniske regelsamling. De kommunikative op gaver tilgodeser både den skrift lige og den mundtlige sprogfærdighed.

Mette Dinesen | Website pr. bruger kr. 25,- |


VAREDEKLARATION

Se demo på www.envivo.systime.dk

| 32 billeder | 250 interaktive opgaver |


SYSTIMES | 81

internettet. – Det er et problem, vi i ministeriet vil kigge nær-mere på, fortæller Bjørn Grøn.

– Man bør måske i virkelig-heden tænke det sådan, at eksamensopgaven skal være lavet til en elev, der har fuld netadgang. Og så skal de i sidste ende stå distancen selv og lave en besvarelse med bund i, hvor det fremgår, at det er deres eget arbejde. Kunne man forestille sig en opgavetype, hvor det altafgørende ikke er netadgang eller ej? Det bliver en opgave for os at svare på det i den kommende tid. Der skal i hvert ske et eller andet på det felt.

Vi har ikke alle bærbare, men…På trods af elevernes maskin-afhængighed i forbindelse med denne form for opgave-løsning, tror Bjørn Grøn ikke, at man foreløbig vil formulere et eksplicit krav til kommende gymnasieelever om, at de skal have en bærbar for at kunne gå på gymnasiet. Men på den anden side er det en stor fordel, at de har. – Selvom man altid siger, at udviklingen på det felt går hurtigere, end man tror, så går det faktisk langsom-mere, end man tror. Da vi så de første, dyre bærbare pc’er for ti år siden tænkte vi, at det her kommer til at accelerere, og at alle på nuværende tidspunkt ville rende rundt med de ma-skiner. Men det gør alle jo ikke, heller ikke på universitet.

– Det er selvfølgelig forskel-ligt fra fag til fag, men man skal jo tænke på, at eleverne

er nødt til at klamre sig til de der maskiner og konstant rende frem og tilbage og låse dem inde i et lille rum, for at de ikke skal blive stjålet. Det ville være noget andet, hvis der skete en udvikling inden for små bærbare computere, der kan foldes sam-men, og som du kan have i din taske, som en lommeregner, og som samtidig faldt i pris. Der er immervæk en gruppe af elever, der kommer fra ”smalle kår”. På vores gymnasium forventer vi dog at de har bærbare, og næsten alle vores elever har en bærbar derhjemme.

– Men jeg mener ikke, at it-gennembruddet er betin-get så meget af, at alle elever får deres egen bærbare. Det er mere et spørgsmål om, at lærerne skal inddrage det i undervisningen på en hensigts-mæssig måde. Jeg tror, at man altid vil blive ved med at lave papirbøger, og jeg tror ikke meget på elektroniske bøger. Til gengæld giver nettet mulighed for at stille nogle mere krea-tive, komplekse opgaver. Man kan give eleven bedre mulig-hed for at prøve sig frem med tingene på en måde, der ikke så godt lader sig gøre på papir, og det er styrken ved webbaseret matematik.

Det kunne være stort!– Den unge generation gider ikke læse manualer, siger Bjørn Grøn. – Den tykke manual, der følger med en lommeregner, ryger bare ud. De vil hellere undersøge tingesten og prøve sig frem. Hvis bare man kunne overføre den samme under-

søgelsestrang til matematik-prøver. Vi ville gerne udnytte den læringsmetode i den mere eksperimenterende tilgang. Der er ligesom to forskellige læringsopfattelser, hvor den eksperimenterende og overve-jelsesprægede form mest hører hjemme på universitetet, mens typeopgaver hører til i gymnasi-et. Det er jo også noget, der af-spejles i læreplanerne. Men man kunne med fordel søge at tænke den mere eksperimenternde ma-tematiktilgang ind i afviklingen af faget i gymnasiet. Men det er jo kun de elever, der er meget interesserede, der er tilbøjelige til at give sig i kast med den slags opgaver, hvor de skal fi nde vej gennem labyrinten ved at prøve sig frem. De fl este har brug for nogle metoder at gå til tingene med.

– Det er, som om de ikke overfører de kompetencer, de bruger, når de spiller compu-terspil, til opgaveløsningen i matematik. Det er, som om læring er domænespecifi kt. Eleverne har svært ved at over-føre metoderne, når begreberne hedder noget andet. De har svært ved at håndtere sådan et abstraktionskrav. Men det kunne jo være stort, hvis man kunne nå frem til et punkt, hvor eleverne selv laver en formel, og får en klar fornemmelse for repræsentationsformer, og hvis vi via webmateriale kunne præsentere de mere abstrakte ting, gøre det muligt at se ting i bevægelse. Så kunne vi stille nogle spændende opgaver, der kræver tålmodighed og evne til at arbejde med variabelbegrebet.


82 | SYSTIMES

Per Henriksen, tidligere fagkonsulent

Per Henriksen har netop afsluttet en periode på otte år som fagkonsulent for samfundsfag. En periode, han be-trager som begivenhedsrig og præget af ”muligheder for at sætte fi nger-aftryk”, i form af nye læreplaner og andet. Systimes udsendte fi k en snak om især udviklingen inden for under-visningen i samfundsfag og materialer-ne hertil med eks-fagkonsulenten, der beskriver sig selv som både en ”it-pio-ner” og ”gammeldags oven i hovedet”.

– Jeg har stort set brugt it i en eller anden form siden jeg var lærerkandidat i 1981, fortæller Per Henriksen. – Dengang brugte vi et tidligt simulationsprogram til økonomi på nogle maskiner fra Regnecentralen. Jeg var også med i udviklingen af det, der blev til bogen STINE (Simulation Til Indlæring af National Economy), i øvrigt en af de allerførste udgivelser på Systime, sammen med Peter Holbæk.

Når Per Henriksen i dag inddrager det elek-troniske i sin undervisning, er det ikke overra-skende primært i form af informationssøgning på internettet samt regneark. – Regneark er oplagt til at lade eleverne selv lave små modeller af sammenhænge. Fx når de skal undersøge, hvad der sker i et familiebudget, hvis renten stiger, og den slags ting.

Derudover er brugen af nettet en central bestanddel i samfundsfagsundervisningen. – Der fi ndes faktisk en formulering i læreplanen for

samfundsfag om, at eleverne skal have kendskab til centrale informationskanaler for de områder, man måtte have forløb omkring. Hvis det fx er kriminalitet, giver jeg dem gerne nogle links. Det kan være til Justitsmini-steriets og Kriminal-

forsorgens hjemmesider og til KRIM osv. Noget af det, vi ellers har leget med i år, har været Micro-soft Publisher, layoutprogrammet, som vi brugte i et AT-forløb mellem samfundsfag og engelsk. Der skulle eleverne lave nogle nyhedsbreve. Det der med layout, går de ret meget op i.

Dynamik, variation og aktualitetEt website, der specifi kt skulle udvikles til sam-fundsfag, ville først og fremmest have til opgave at tilfredsstille et behov for aktivering og af-veksling i undervisningen, mener Per Henriksen. – Udover at tilbyde nogle links til steder, hvor man kunne søge ekstramateriale, kunne det være en god idé, hvis det også rummede nogle forslag til opgaver, som eleven kan arbejde med, og også meget gerne nogle konkrete cases til at under-støtte de teoribegreber og metoder, som der arbejdes med i det pågældende forløb.

Og det er noget, der, når det gælder samfunds-fag, vil kræve en høj grad af vedligeholdelse,

Den gammeldags

it-pioner


SYSTIMES | 83

ifølge Per Henriksen, fordi der her vil være et særligt aktualitetskrav. – Hvis man fx laver et forløb om EU, så vil alle jo have nogle forvent-ninger om, at også det nyeste lige nu og her om traktaten vil være der osv, forklarer han. På en sådan hjemmeside kunne det også være interes-sant med nogle animationer til at skabe dynamik i stoffet, og så selvfølgelig videoklip. Her er DR’s gymnasiesite jo forbilledligt. Her ligger der rigtig meget materiale.

Per Henriksen tror også, at inddragelsen af den type materialer kommer til at fylde mere og mere i undervisningen. – I læreplanerne for samfunds-fag og KULT-faget på hf (Kultur- og samfundsfag-gruppen) står der, at man skal anvende varierede materialetyper, og det er jo ikke bare tekst, tal og grafer, men det er også fx videoklip, også fordi eleverne jo i større udstrækning bruger den

slags som en informationskilde i dag. En mere udstrakt brug af levende billeder behø-

ver ikke at betyde, at eleverne bliver gjort mere passive, mener Per Henriksen. – Man kan jo også blive passiviseret af at læse en bog. Det vigtige er ikke den materialetype, man bruger, men den måde det bliver anvendt på. Man kan godt fx give en 1.g-klasse i samfundsfag en tv-avis for som lektie og bede dem om at skrive noget ned, når de ser den, inden man så skal tale om den dagen efter. Man har jo også brugt tv-udsendelser tidligere, eller fi lm fra Dansk Filminstitut osv. Og der har man jo heller ikke bare set det. Man har gjort et eller andet ved det. Og det vil komme til at fylde mere, det er jeg overbevist om.

Der er også andre fordele ved at bruge web-sites, hvor der ligger udsendelser, der kan streames ned. – I gamle dage, hvis man skulle bruge video, kunne det jo tage en hel time at vise noget, for så skulle man have apparatet slæbt ind, have fundet det rigtige sted osv. Men det er jo noget nemmere, når du sådan målrettet kan bruge det digitale og straks hoppe hen til

de to minutter, der måske er de centrale og så videre til et andet sted derefter. Og så kan man bede eleverne tage notater til det, og de er fak-tisk gode til at bruge den slags materiale. Mange af mine elever har i forbindelse med oplæg om fx politiske partier eller globalisering i deres Power-Points selv lagt links ud til interviews osv.

En kunstig situationPer Henriksen mener ikke, at det er så stort et problem, hvis et website opdateres løbende, når der skal opgives sider til eksamen. – Normalt vil substansen i det man har gennemgået – teorier-ne, begreberne og metoderne – være noget, man har læst i en bog. Så vil man mere bruge net-tet til at fi nde empirisk materiale, såsom cases, avisartikler eller statistisk materiale, som man så skal anvende teorierne og begreberne på.

En anden problematik er den, der handler om at eleverne i forberedelseslokalet ikke må have adgang til internettet, og på det område øjner Per Henriksen forandringer i kikkerten. – Jeg tror, at det er noget, der med tiden vil blive let-tet på. Og så vil man sige OK, I må godt gå på nettet i forberedelsestiden, men I må ikke have lov at sende eller modtage mails eller begynde at chatte. I dag kan du jo også, hvis du sidder i en gymnastiksal til en skriftlig prøve, have en trådløs opkobling eller en lille mobiltelefon, så man kan ikke kontrollere det alligevel. Det kan da godt være, at eleven faktisk er i stand til at kommunikere ud af huset, men reglerne er altså, at hvis man gør det, så er det snyd, og det samme kunne man jo så sige i forbindelse med de mundtlige prøver.

– Det er jo en kunstig situation, når man lukker nogen inde i et lokale og fortæller dem, at de ikke har adgang til nettet, men at de må bruge alle mulige andre hjælpemidler. At de må tage en-cyklopædien med, eller en hel indkøbsvogn med bøger, men de må ikke have lov at gå på nettet.

”Man kan også blive passiviseret af at læse en bog. Det vigtige er ikke den materialetype, man bruger, men den måde, det bliver anvendt på.”


84 | SYSTIMES

Eksamen på DVDEleverne i de klasser, Per Henriksen har undervist de senere år, har været temmelig selvkørende, hvad angår adgang til computere og internet. Dog er der ting, hvor det er nødvendigt at give en vis vejledning. – En stor succes i samfunds-fag er Survey Bank den database, der er lavet på Aalborg Universitet. Det er en kæmpemæssig vælgerdatabase med samme datamateriale, som forskerne bruger, og som gymnasieeleverne har fået adgang til. Men her skal de have en form for grundlæggende instruktion, inden de kan komme i gang selv. Der kan man ikke bare smide dem ud på dybt vand og sige, at de selv skal fi nde ud af

det. Det samme gælder, når man bruger statistik-banken fra Danmarks Statistik, hvor eleverne selv kan komponere deres tabeller. Det kræver også lige en eller anden form for instruktion.

Per Henriksen tror, at den skriftlige prøve i samfundsfag på A-niveau inden længe, som det allerede sker i andre fag, især på hhx og htx, vil blive udleveret på cd/dvd. – Det giver netop mulighed for at få andre materialetyper end bare tekst og tal ind. Man kunne forestille sig, at eleverne fx fi k et videoklip på to minutter fra en tv-avis, som de skulle inddrage i deres besva-relse, eller en dynamisk model eller andet, det ikke ville være muligt at præsentere på papir. Det giver helt andre muligheder. Og hvis man forven-ter, at eleverne skal lave noget med regneark til den skriftlige eksamen, ville det jo være tåbeligt først at udlevere talmateriale på papir, som de så bagefter skulle bruge tid på at taste ind i Excel, inden de kan foretage beregningerne. Så jeg tror, at der kommer til at ske et eller andet i både

”Det er en kunstig situation, når man lukker nogen inde i et lokale og fortæller dem, at de ikke har adgang til nettet, men at de må bruge alle mulige andre hjælpemidler.”

KONFRONTATION

eller DIALOG?

Konfrontation eller dialog? handler om Vestens forhold til den islamiske verden, om orientalisme og kulturrelativisme og Muhammed, koranen og sharia.

Udgivelsen giver eleverne et teoretisk fundament til at diskutere islam og muslimer i en moderne og globaliseret verden, kulturernes sammenstød såvel som den vestlige kulturpåvirkning i Mellemøsten.

Bogens website bringer 22 supp-lerende tekster, der kan indgå i diskussionen af bogens 5 kapitler – eller som tekster til eksamen.

Jens M. Steff ensen og Ole Bjørn Petersen | Bog

186 s. kr. 160,- | Website pr. bruger kr. 100,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.islamtekster.systime.dk

| 22 tekster |


SYSTIMES | 85

samfundsfag og andre fag i den henseende, spår Per Henriksen.

Bogen er en genial opfi ndelseGenerelt har Per Henriksen indtil videre ikke været vildt imponeret over udbuddet af under-visningsmateriale til reformen. – Jeg vil sige, at lærebogsmaterialet i vid udstrækning fortsat er ret gammeldags. Jeg synes ikke, at man endnu i større grad i bøgerne har taget kompetencetænk-ningen til sig, og man er stadig, både i lærebøger og hos lærere, meget fokuseret på stoffet, og ikke på hvad det skal bruges til. Og det vil sik-kert tage fem til ti år, inden det forandrer sig, og det er jo et langsigtet perspektiv.

Til gengæld er den tidligere fagkonsulent let-tere skeptisk over for idéen om et undervisnings-materiale, som læreren helt selv sammensætter ved at lægge enkeltdele i en indkøbskurv. – Jeg tror, at situationen i dag er, at når lærere skal lave et AT-forløb, hvor fx samfundsfag skal indgå sammen med naturgeografi , og problemstil-lingen er global opvarmning, så vil man som samfundsfagslærer læse noget i fx en grundbog om international politik, der passer til temaet. Noget om internationale organisationer, interna-tionalt samarbejde, konfl ikt, interdependens osv. Og naturgeografi ville læse noget grundbogsstof i deres bog. Og så ville man måske fi nde ekstrama-teriale på nettet og i avisartikler.

– Hvis forlagene kunne levere det der ekstra-materiale, kan det godt være, at lærerne kunne spare forberedelsestid. Men jeg tror bare ikke endnu på den der med, at man sammenstykker det hele selv. Det der med, at man sidder og klik-ker og siger, at nu vil jeg have det der kapitel om lovgivningsprocessen, og så snupper jeg lige det om de politiske partier, og så tager jeg den case om folkeskoleforliget, og så får jeg det printet ud i pdf-format. Jeg tror ikke, at markedet er modent til det.

Jeg citerer altid Umberto Eco, der sagde, at bogen er en genial opfi ndelse, for man kan have den med sig overalt. Det kan godt være, at jeg er for gammeldags oven i hovedet. Men de udenlandske erfaringer med print-on-demand og sæt-selv-sammen osv. er jo ikke imponerende.

Jeg tror mere på bogen, grundbogen, med kerne-stoffet i, og så supplerende materiale på hjem-mesiden.

– Egentlig skulle et website til en trykt ud-givelse slet ikke kunne bruges uafhængigt af bogen. De skulle være fuldstændigt integrerede, også hvis det skal give pædagogisk mening. Men problemet med den slags er jo, at det koster det samme at udvikle et sådant site til en bog, hvad enten bogen kommer i et oplag på 2.000 eller på 20.000 eksemplarer. Derfor tror jeg, at det danske marked er for småt til, at der kan laves noget ordentligt. Hvis en lærebog i Danmark sælger i 5.000 eksemplarer, så går det godt. Men i USA eller i England kommer en lærebog måske i 50.000 eller 100.000 stk., så det er lidt noget andet. Men jeg synes da, at projektet skal prøves af. Nogen skal jo være frontløbere. På Columbus (hvor Per Henriksen fra d. 1. august er ansat som redaktør, red.) lavede man for ca. otte år siden en metodisk håndbog til eleverne på CD-ROM, og det er først nu, at den er begyndt for alvor at blive faset ind rundt omkring. Ting tager frygtelig lang tid i den her branche, det er der overhovedet in-gen tvivl om, understreger Per Henriksen til slut.


86 | SYSTIMES

SYSTIME E-NØGLE


SYSTIMES | 87

MIT SYSTIME


88 | SYSTIMES

Morten Bülow Nielsen, redaktør

Tænk, hvis man kunne kombinere bogens kvaliteter med internettets dynamik? Og blande det trykte bogstav med interaktive opgaver, øvelser og videoklip… Mange har forsøgt, men nu er det lykkedes, takket være bidrag fra intet mindre end 25 forfattere.

SamfNU er en ny serie af bøger og webmateria-ler til samfundsfag på C- og B-niveau, og det

mest komplette og fl eksible grundbogssystem til samfundsfag på det danske marked. Videoerne, øvelserne, de interaktive opgaver og den fysiske bog danner tilsammen en helhed, der gør det endnu mere interessant at beskæftige sig fagligt med samfundet. Samtidig får undervisere og elever mulighed for at udnytte den fl eksibilitet og de muligheder, som internettet, og det Byg en bog-system, der er under udvikling på Systime, giver.

Selvbygger, medbygger eller den nøglefærdige model?Det er lidt ligesom hvis man køber et nyt køkken. Man kan selv bestemme, om man vil være med til at udforme undervisningsmaterialet selv, eller lade redaktøren lave arbejdet. Hvis underviseren bruger Byg en bog-indgangen til materialerne, vælger hun de moduler, der er relevante, laver en forside og bestiller bogen som enten e-bog eller printet bog – eller begge dele. I begge tilfælde kan bogen købes med eller uden webdelen. Koderne til websiderne fungerer efter det sæd-vanlige e-nøgle-princip.

Hvis man ikke er til ”selvbyg” kan man købe SamfNU i én af de seks trykte udgaver, vi har lavet og afprøvet det sidste års tid. Om det er C- eller B-niveau bestemmer man selvfølgelig selv, men vi har lavet bøgerne så de hænger sammen og indeholder de cases og temaer, som passer til niveauet og den specifi kke ungdoms-uddannelses specielle profi l.

SamfNUEt materialekompleks til samfundsfag på C- og B-niveau

Redaktør Morten Bülow Nielsen har i mere end et år arbejdet målrettet på at få de mange forskellige materialer til SamfNU til at gå op i en højere enhed.


SYSTIMES | 89

C- og B-niveau på stx, hhx og htxDa vi skulle til at udvikle nye materialer til samfundsfag på de forskellige ungdomsuddannel-ser, skabte vi først en struktur af faglige kerne-emner, temaer og cases. Kerneemnerne udfoldes i tekster, der kan læses på to lektioner og er lavet, så de dækker kernestoffet i samfundsfag på de to niveauer. I temateksterne udfoldes et tema i relation til kerneteksten.

En induktiv undervisning kan begynde med én eller fl ere af de mange cases, som fi ndes til hver

kernetekst. Hvert tema og hver case er skrevet, så teksten enten passer til alle de gymnasiale uddannelser eller er rettet specifi kt mod én af uddannelserne. På den måde tage vi det alvor-ligt, at de tre ungdomsuddannelser hhx, stx og htx har hver deres profi l, ligesom undervisningen på hf stiller specielle krav til materialerne.

Undervisningen i samfundsfag er forskellig

både med hensyn til indhold og faglig didaktik, og vi har derfor lavet SamfNU, så det er muligt for underviseren at tage hensyn til elevernes forudsætninger, interesser og samtidig overholde bekendtgørelsens kompetencekrav. Når vi fortæl-ler, at materialerne kan udformes, så de passer til én bestemt ungdomsuddannelse, lyder det uoverskueligt, men der er ganske simpelt tale om, at vi har lavet seks særlige bøger med hver deres profi l.

SamfNU er skrevet af undervisere fra alle de gymnasiale uddannelser. 25 skribenter har indenfor det seneste år arbejdet på projektet. Vi har altså lavet forskellige bøger med overlap og genbrug, men det er lykkedes at få kerne-teksterne, temaerne og de mange cases til at udgøre helheder, der er specifi kke for den enkelte uddannelse.

Én bog – mange medierSamfNU udnytter bogens fordele: Eleverne har en bog i hånden, og den kan læses i toget eller i bussen uafhængigt af internetforbindelse. Men på samme tid er SamfNU noget, vi har valgt at kalde et materialekompleks. Bogen er bygget sammen med andre medier på en måde, der gør

Sofi e Breumlund Bentsen, journalist og stud.scient.pol. ved Aarhus Universitet er ’guide’ på SamfNU. På hver emneside fortæller hun kort og præcist om de væsentligste faglige pointer og de perspektiver, der behandles i grundbogens tekster.

”Ikke blot en bog med en supplerende hjemmeside”


90 | SYSTIMES

det let for både eleverne og underviseren at til-passe undervisningen og gøre den aktuel og mere aktiverende. Der er altså ikke blot tale om en bog med en supplerende hjemmeside.

Bogen er forbundet med materialerne på nettet på en ny og simpel mådePå bogens sider har vi indsat ikoner, der viser, at der fi ndes supplerende materialer eller opgaver til de forskellige emner. Når klassen har fået e-nøg-ler til webdelen, kan de indtaste det ”boglink”-nummer, der fi ndes under ikonet. Via boglink kommer man direkte til den relevante øvelse eller videosekvens. Hvis man har købt e-bogsudgaven med e-nøgle, kan man klikke på ikonet og komme direkte ind på den rigtige side. Effekten er, at eleverne let kan fi nde netop den opgave, case eller simulation, der skal arbejdes med. Man skal ikke huske en lang ”url” eller trykke sig gennem mange navigationsniveauer.

Hvis man vælger at gå ind via www.samfNU.systime.dk, får man vist en introduktionsvi-deo, der beskriver konceptet og ideerne bag materiale komplekset. De forskellige typer af ind-hold præsenteres af ”værtinden” Sofi e, der også fortæller om de væsentligste faglige pointer, som eleven stifter bekendtskab med i arbejdet med teksterne, opgaverne og øvelserne. Hendes intro-duktioner er hverken genfortællinger af teksten eller en simpel hjælpefunktion. Det er en faglig introduktion til emnet og dermed en åbningaf perspektivet, hun tilbyder i de forskellige videoer. I alt fi ndes over 30 videosekvenser og mange interaktive opgaver og øvelser på siderne. På alle sider kan man vælge at få indholdet læst op, og til alle tekster har vi lavet noget, vi kalder læsefokusspørgsmål, der kan hjælpe eleverne med at fokusere deres lektielæsning.

SamfNU kan tilpasses samarbejdet i studieretningenEngelsk og tysk er nok de sprog, vi i samfundsfag hyppigst samarbejder med i studieretningerne. Derfor har vi valgt, at man kan bestille udgaver af SamfNU, hvor vi har sat temaer og cases ind fra hhv. den engelsktalende og den tysktalende verden. Beskrivelser af de forskellige samfunds-

forhold og politiske systemer er naturligvis med som tilvalgsmoduler, men der er mulighed for at vælge mange fl ere temaer og cases. De er skrevet på engelsk eller tysk, og der er gloser og illustra-tioner med, så det er muligt – også for os, der ikke mestrer så mange sprog – at bruge eksem-plerne til sammenligninger og perspektiveringer. På hjemmesiden er der en udførlig liste over mulighederne, og alle moduler vil på sigt kunne vælges i Byg en bog-systemet, så man kan sikre sig, at man får præcis de tekster, man har tænkt sig at bruge til undervisningen.

Til hvert kapitel i SamfNU fi ndes podcasts, som eleverne kan se som en del af forberedelsen til undervisningen. Videoerne kan også ses direkte på websiden og vises på PC og projektor. De forskel-lige videoklip indeholder en faglig præsentation af de væsentligste pointer i teksten – uden at der er tale om hverken en gentagelse af teksten eller en oplæsning.


Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz, forfattere

91 | SYSTIMES

Ægteparret Ditte Gade-gaard og Lucas Ruiz er forfattere på de span-ske Systime-udgivelser Espacios og La Lengua de las Mariposas, som begge omfatter et meget omfangsrigt og varieret, elektronisk materiale. Forfatterne fremhæver betydningen af, at ele-verne i de interaktive opgaver får respons med det samme, samt den selvkorrektion, som de interaktive opgaver giver mulighed for.

Fordelen ved interaktive opgaverDitte Gadegaard: Under udarbejdelsen af de interaktive opgaver fandt vi ud af, at vi gerne ville have en fast struktur, for at det skulle være genken-deligt for eleverne, hvad opgaverne skal bruges til. Vi valgte en opde-ling af opgaverne

i glosetræning, grammatik og læseforståelse. Man kan godt sige, at der i hver kategori i

denne opdeling trænes forskel-lige kompetencer i sprogindlæ-ring. Mange af øvelserne minder om hinanden, men det er nok en fordel, for at eleverne kan bruge opgaverne derhjemme. Navnlig i forbindelse med de

interaktive grammatikopgaver er det vigtigt, at der er en klar struktur, så det er klart, hvad der trænes. Forskellige variatio-ner af multiple choice-opgaver virker godt, fordi man kan iso-lere det aspekt, der skal trænes.

Lucas Ruiz: Der skal være forskellige responser i hver øvelse, og en kort, men præcis forklaring af hvorfor et svar er forkert. Gerne også en nem huskeregel, hvis det kan lade sig gøre.

Begge forfatterne har haft mange muligheder for at af-prøve det elektroniske materiale til deres udgivelser på elever, og de har begge oplevet, at de

fl este elever har været meget positive overfor brugen af fx interaktive opgaver. Forfat-terne beskriver, at de ofte viser de interaktive opgaver via en projektor på storskærm for hele klassen for at give en intro-

”Forskellige varia tioner af multiple choice op-gaver virker godt, fordi man kan isolere det aspekt, der skal trænes.”

IT øger bevidsthed om indlæringsprocessen


92 | SYSTIMES

duktion til materialet og fx gennemgår eksempler på gram-matiske regler samlet. Herefter kan eleverne arbejde med de in-teraktive opgaver selvstændigt.

Ditte Gadegaard: Når de arbejder på egen hånd, kan de sidde og nusse lidt mere med det. Det er klart, at der er nogen af eleverne, der ved den fælles gennemgang har brug for mere tid til at sidde og over-veje, hvad der er det rigtige. De synes, at det er dejligt at sidde med det koncentreret og få det repeteret.

Lucas Ruiz: I det elektroniske materiale til Espacios er der også mange video- og lydklip til træning af lytteforståelse, hvil-

ket kan være svært for nogle elever, fordi de er ikke vant til at arbejde med lytteforståelse.

Som regel er det kun de dygtige elever, der er i stand til at svare på disse mere åbne spørgsmål.

Tekstforståelse Under tekstforståelsesopga-verne forklarer forfatterne, at de interaktive opgaver ofte er meget nemme, da de i sagens natur er lukkede. Det kan ikke

være spørgsmål af typen ”fortæl hvad du følte, da du læste dette”. Opgaverne er i form af

multiple choice eller true false- spørgsmålstyper, som virker godt for eleverne. Ditte Gadegaard: Vi har prøvet at være sjove i responserne. Når eleverne arbejder med opgaver-ne, kan vi se, at de elever, der er grundige, sidder og griner for sig selv, mens der er andre ele-ver, der bare skynder sig igen-

”Det er vigtigt, at eleverne får responsen med det samme, når de har lavet noget, der ikke var helt rigtigt, så det bliver rettet.”

La lengua de las mariposas

La lengua de las mariposas er en spillefi lm af José Luis Cuerda fra 1999. Udgivelsen La lengua de las mariposas består af Rafael Azconas drejebog til fi lmen og website med interaktive opgaver.

På websitet er der en stor mængde interaktive opgaver opdelt i hhv. glosetræning, grammatik og tekstforståelse. Desuden er der til download en kort historisk introduktion om borgerkrigen. og supplerende arbejdsopgaver.

Endvidere er der en række videoklip med interview, der gengiver forskellige reaktioner på fi lmen set fra følgende synsvinkler: en spansk, litterær kritikers, et barns og fra en danskers.

Via dette materiale er der mulighed for såvel en grundig sproglig samt emnemæssigt perspektiverende viderearbejde med udgivelsen.

Bogen kan læses fra 2.g og er yderst velegnet til tværfagligt samarbejde med historie og religion.

Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz | Bog 226 s. kr. 186,- | Website pr. bruger kr. 20,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.mariposas.systime.dk

| 41 links | 361 interaktive opgaver |


SYSTIMES | 93

nem og slet ikke lægger mærke til noget som helst. Det er jo netop de muligheder, materia-let giver, at det er individuelt, hvordan man arbejder med det.

Lucas Ruiz beskriver, at det gør en stor forskel, at eleverne

har arbejdet med de interak-tive tekstforståelsesopgaver i forhold til at have en kvalifi ce-ret diskussion efterfølgende. De kender teksten, så klassesam-talen ikke kun bliver et resumé.

Ditte Gadegaard: Det tager selvfølgelig lidt længere tid, men man kommer ud over det niveau, at der er elever, der stadig ikke ved, hvad det går ud på, når man skal afslutte teksten.

Papir versus itDitte Gadegaard: Det er vigtigt, at eleverne får responsen med det samme, når de har lavet no-get, der ikke var helt rigtigt, så det bliver rettet, og de kan ar-bejde videre med det. Hvorimod hvis de sidder i arbejdsgrupper med papir, kan der gå lang tid, før forkerte svar bliver rettet.

Ved at arbejde med interak-tive opgaver kan man presse citronen lidt mere og tage

øvelserne en ekstra gang, hvilket man ikke ville kunne, hvis opgaverne var på pa-pir. Hvis nogle elever startede med fx med at have 20 forsøg i en opgave, vil de gerne prøve igen for at se, om de kan klare det med færre antal forsøg. Jeg tror, at hvis de sidder med et glosehæfte, så er der for det første ikke nogen, der holder styr på, hvor mange rigtige svar de har, og for det andet er det de færreste af dem, der tager opgaverne en ekstra gang, så de ved, at de kan de pågældende ord.

Lucas Ruiz: Hvis eleverne læser en helt almindelig bog med gloseliste i siden af teksten, så kigger de på glo-selisten en gang i mellem for at kunne forstå teksten og ikke mere, og så er der ikke nogen glosetræning. Når de arbejder med inter-aktive opgaver med glosetræning, så er der en rigtig glose-træning, og hvis de gør det 3-4 gange, så husker de selvfølge-lig ikke alle ordene, men de husker måske 3-4 ord, og det gør

”Brugen af de inter-aktive opgaver tilglo se træning giverele verne en bevidst hed om, at når man skal lære gloser, såskal man træne meget.”

EspaciosBog og website

Ny udgave af Espacios, hvor cd-rommens materiale overføres til web.

Bogens 28 moderne litterære, spanske tekster er tematisk opdelt og forsynet med arbejdsspørgsmål opdelt i: prelectura, actividades de lectura og postlectura.

Websitet indeholder:

oplæsninger

interaktive opgaver med fokus på glosetræning, grammatik og tekstforståelse

forfatterinterviews med gloserede transskriptioner

diktater

Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.

Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz | Bog 174 s. kr. 160,- |

Website pr. bruger kr. 25,- | Skolelicens pr. elev kr. 5,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.espacios.systime.dk

| Videoklip · 32,5 min. | 59 supplerende billeder | Lydfi ler · 20 min.

| 1170 interaktive opgaver | Udkommer marts 2008 |


94 | SYSTIMES

eleverne ikke, hvis de bare læser teksten hurtigt igennem. De lærer for få gloser ved bare at læse teksten igennem uden at træne gloseindlæring speci-fi kt. Man er nødt til at gentage det samme ord mange gange for at huske det. Uden brug af interaktive opgaver er det de færreste, der har overskud til at få læst på gloserne igen. Det er også sjovere at træne gloseind-læring ved interaktive opgaver, end hvis de bare skal lære dem udenad. Brugen af de interak-tive opgaver til glosetræning

giver eleverne en bevidsthed om, at når man skal lære gloser, så skal man træne meget.

Lucas Ruiz: Eleverne er vant til det elektroniske medie, og det øger deres motivation. Det er sjovt, at der kommer respon-ser. De er vant til at spille på computer og vant til at fi nde tekster på internettet. Det er en del af deres kultur. Det elektroniske materiale giver også en mulighed for at arbejde på forskellige niveauer. Hvor de dygtige elever fx kan arbejde med lytteforståelse, medens

andre elever arbejder med glosetræning og grammatik. På den måde er det it-baserede materiale et godt redskab. Til alle teksterne i Espacios er der interaktive opgaver til glose-træning, tekstforståelse, gram-matik og lytteforståelse, så der er mulighed for at træne mange færdigheder i en integreret sammenhæng.

Spanskfaget efter reformenI spanskfaget er der nu krav om at inddrage it, og der arbejdes med emnelæsning, men uden

A QUE SÍ? og ¿A QUE NO?– et begyndersystem til spansk

I ¿A que sí? og ¿A que no? præsenteres temaer fra spaniernes dagligdag gennem dialoger og løbende tekst. I dialogerne udspilles et forløb omkring en mandlig spansk skuespiller og en kvindelig dansk fotograf. Mødet mellem de to illustrerer vigtige kulturforskelle mellem Danmark og Spanien.

Bøgernes mange opgaver, udtaleøvelser, grammatik-afsnit samt realia- og historietekster gør spansk til et færdigheds-, videns- og kulturfag, samtidig med at eleverne opnår en solid kommunikativ kompetence. ¿A que no? er en fortsættelse af ¿A que sí?, men kan udmærket bruges selvstændigt af elever, der har været igennem et andet grundlæggende spanskforløb og har et basalt ordforråd.

På de to websites er der lytteøvelser, facit samt oplæs-ninger af bogens dialoger og tekster. Oplæsningerne kan også købes på cd-audio. På websitet til ¿A que sí? ligger også historieøvelser til bogens historieafsnit.

Eva Liébana og Birgit Tengberg

¿A que sí? | Bog 142 s. kr. 150,- | E-bog 142 s. kr. 75,- | Cd-audio kr. 80,- | Website

pr. bruger kr. 25,-

¿A que no? | Bog 190 s. kr. 160,- | E-bog 190 s. kr. 80,- | Cd-audio kr. 90,- | Website

pr. bruger kr. 30,-

Skolelicens ¿A que sí? og ¿A que no? pr. elev. kr. 6,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.aquesi.systime.dk

| Tværfaglig forløb · 10 sider | Opgaver til print · 12 sider | Lydfi ler · 60

min. | 30 interaktive opgaver | Facitliste |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.aqueno.systime.dk

| Opgaver til print · 17 sider | Lydfi ler · 85 min. | 35 interaktive

opgaver | Facitliste |


SYSTIMES | 95

krav om et bestemt antal læste normalsider.

Lucas Ruiz: At man nu ar-bejder med emner, betyder at man kan bruge mere tid på at arbejde på forskellige måder inden for samme emne. Man kan fx opbygge et emne ud fra de korte tekster i Espacios og så bruge tid på at inddrage de interaktive opgaver og få trænet ordforråd. Da der ikke er krav om et bestemt antal læste normalsider, kan man i La lengua de las mariposas vælge at læse én scene og så arbejde

med de interaktive opgaver, så eleverne får et vist ordforråd i forhold til emnet.

Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz er forfattere på multi-medieantologien, Espacios (2003), som består af bog og website. Bogen indeholder litterære spanske tekster og på det tilhørende website er der bl.a. forfatterinterviews, oplæsninger, diasshows samt en enorm mængde interaktive opgaver.

La lengua de las maripo-

sas (2006) består af Rafael Azconas drejebog til fi lmen samt et website med inter-aktive opgaver med såvel indholdsmæssige som sprog-lige tilgange samt links og interviews.

Desuden er de forfattere på Lola Lago detective-serien (2007) bestående af Lejos de casa, Una nota falsa og Vaca-ciones al Sol. Hver af udgivel-serne i serien består af bog og en tilhørende cd-audio med oplæsning af bogens tekst.

¡Fiestas!Spanske folkelige og religiøse fester præsen teres i interviews, sangtekster, noveller og digte. Ud over jul, hellig-trekonger og påske inddrages også farverige fi estas mayores med deres optog, giganter, ildspyende drager m.m.

I bogen vægtes de kommunikative øvelser, mens der på websitet er sange, supplerende materiale, samtalebilleder og gloseøvelser i tilknytning til bogens emner.

¡Fiestas! lægger op til konkrete tvær-faglige projekter, hvor spansk spiller sammen med andre fag.

Grethe Christensen og Lone Madsen | Bog 105 s. kr. 140,- |


VAREDEKLARATION

Se demo på www.fi estas.systime.dk

| 6 tekster | 19 supplernede billeder | 91 interaktive opgaver |


96 | SYSTIMES


SYSTIMES | 97


Orla Møller, fagkonsulent

98 | SYSTIMES

Orla Møller deler sin arbejdstid op i at være fagkonsulent for fagene datalogi, multimedier og it-anvendelse og lærer i datalogi, fysik og kemi på Esbjerg Statsskole, hvor han også er data-vejleder. Systime mødte fagkonsulenten en sen-sommerdag i Vejle og spurgte ham om hans syn på bl.a. multimedial un-dervisning, brugerskabt indhold og om datalogi-fagets status på de dan-ske ungdomsuddannelser.

Når det gælder brugen af multi-mediale materialer, ikke mindst animationer, i undervisningsre-gi ser Orla Møller særdeles po-sitivt på perspektiverne. – Det er klart at man i mange fag har store fordele ud af animationer. Hvis vi fx snakker om at vise bølger i fysik, så kunne man i gamle dage tegne en ubehjælp-som bølge på tavlen. Nu kan man jo vise en bølge under 500 forskellige forhold i løbet af nul komma fem. Og på denne måde

er det langt lettere for eleverne at få en intuitiv fornemmelse af tingene.

– Der er jo også sket det skift med reformen, at fagene i højere grad skal knytte sig til den aktuelle hverdag for eleverne, og der er animatio-ner en fordel. I gamle dage var fænomenet ”formelgymnastik” alment udbredt. Man kunne sagtens lære at bruge nogle formler på den rigtige måde, uden at have nogen som helst intuitiv fornemmelse af, hvad det drejede sig om. Men i den forbindelse er der en dybt for-ankret kultur, der skal ændres. Der er nok nogle fysiklærere, der har svært ved forandringen. Men der kan faktisk også være elever, der har svært ved det, fordi de ikke forstår det der med, at de skal have en intuitiv fornemmelse for stoffet, og hvorfor de ikke bare kan få nogle formler.

Masser af mulighederBrugen af multimediematerialer kan have relevans i nærmest alle fag, mener Orla Møller. – I sprogfagene kan man fx bruge

multimedier til at præsentere situationer, hvor sprog bliver talt osv. Der er også perspekti-ver i brugen af virtuelle miljøer som Second Life i forbindelse med sprogindlæring. Der er naturligvis stadig ting, der kræver, at undervisningen fore-går som samtale mellem lærer

og elever. Men alligevel er det jo næsten kun fantasien, der sætter grænser. Hvis man fx er nået så langt i et sprog, at man kan begynde at beskæftige sig med litteratur, så skal man jo på forskellige måder bearbejde tekst. Og så er vi inde i at udvikle annoteringsredskaber af forskellig slags.

– I det hele taget er der næ-sten ingen grænser for, hvordan man kan forbedre formidlingen af det kulturelle aspekt i sprog-

For få år siden var det utænkeligt…

”Vi er ligesom ved at komme forbi en tærskel. Nye ting er pludselig blevet realistiske.”


SYSTIMES | 99

fagene, i kraft af at der efter-hånden også fi ndes så meget fi lmmateriale. Det gælder også det samfundsfaglige område, hvor der ligger en masse mulig-heder for at bruge multimedie-produktioner med fi lm og lyd. Vi er ligesom ved at komme forbi en tærskel. Nye ting er pludse-lig blevet realistiske.

I forlængelse heraf kunne det være oplagt at spørge, hvorfor fx websites, der er udviklet specifi kt til undervisning, ikke bruges mere udstrakt end tilfældet er. – Når vi taler om webtjenester, som brugeren skal betale for, så er én barriere jo økonomien, der på de fl este skoler er virkelig stram, hvad angår undervisningsmidler. En anden ting, er at der er en kultur, der er virkelig træg at få ændret, nemlig at undervisning er noget, der foregår ved hjælp

af bøger og inde i et klassevæ-relse. Det er der dog skubbet en hel del til med gymnasierefor-men, der ikke bør gøre det mu-ligt for nogen bare at fortsætte som om intet var sket.

Web 2.0 kræver tidDerudover har Orla Møller forhåbninger til brugerskabt indhold og den delekultur, der er en del af begrebet Web 2.0. – Et eksempel som Wiki-pedia illustrerer jo, at der kan skabes fremragende indhold med brugernes bidrag. Jeg kan sagtens se det som en naturlig udvikling, at der kommer mere og mere brugerskabt indhold, efterhånden som der bliver skabt nogle rammer, som gør, at den enkelte bruger kan give et lille bidrag, og at summen af det hele så kan blive til noget formidabelt. Jeg tror, at fl ere og fl ere ting også i undervis-ningssammenhæng efterhånden vil blive brugerskabte.

Spørgsmålet er imidlertid så om hele sektoren af lærere på ungdomsuddannelserne over-hovedet har interesse i eller overskud til at deltage i sådan en dele- og udvekslingskultur. Det mener Orla Møller, at de med tiden vil kunne få. – Man kan sige, at Web 2.0 har en langsom start, bl.a. fordi den viden, der fi ndes om det, er relativt lille. Men kunne man

få gymnasielærerne til at lytte til de her idéer, ville de også kunne se mulighederne i dem. Men det kræver, at man kan holde dem fast i en time eller to. Og her har gymnasierefor-men virkelig kostet ressourcer rent arbejdsmæssigt. Men det bliver den jo ikke ved med, for det kræver mindre arbejde, når man skal gøre tingene anden gang.

– Hvis man gik ind og arbej-dede med det som en ledelses-opgave, så ville der være en masse ting at komme i gang med på enhver skole. Her står de helt nye gymnasier jo i en misundelsesværdig position, fordi de starter fra bunden. Der har ledelsen, og for den sags skyld også den initiativrige lærer, en bedre mulighed for at gå ind og skabe tingene, som de vil have dem fra starten.

Problemet med eksamen og kloge onklerOgså måden man går til ek-samen på, bliver med tiden påvirket af den teknologiske udvikling, mener Orla Møller. – Det er jo en diskussion, der har varet i mange, mange år, men den bliver hele tiden mere og mere afklaret. Det ligger jo dybt i kulturen omkring eksa-men, at man skal være lukket inde, når man går op til prøven. Men det er en idé, der gradvist

”Hvis man skal vise bølger i fysik, så kunne man i gamle dage tegne en ubehjælpsom bølge på tavlen. Nu kan man vise en bølge under 500 forskellige forhold i løbet af nul komma fem.”


100 | SYSTIMES

bliver løst op for. Bl.a ved at man skriver visse opgaver over en længere periode, eller ved at man til mundtlige eksami-ner har en forberedelsestid,

som også strækker sig over så lang en periode at man har fri adgang til alt og alle.

– Der kan godt være eksa-menssituationer, hvor det er relevant at have folk spærret inde. Men der er også rigtig mange situationer, hvor det ikke betyder noget. Igennem en årrække nu har det typisk været sådan, at eleverne må bruge alle de hjælpemidler, de vil, de må bare ikke bruge en netforbindelse til at kommuni-kere med mennesker udenfor. I forberedelsestiden til fx en da-talogi- eller multimedieeksamen er det simpelthen ikke realistisk ikke at have netadgang, for man bruger i mange tilfælde ting, der kun er adgang til via nettet.

Det kan også lade sig gøre at lave en delvist spærret net-adgang, således at eleverne i et givet tidsrum kun kan tilgå et antal bestemte sites. – Det ville være meget let at lave. Men problemet er jo, at det er ikke er på alle skoler, man har en person, der kan gøre det, og så skal man ud og købe sig til sådan en løsning. Og det tager jo tid, hvis man på en skole har

50 eksaminer af den slags.Orla Møller foreslår, at man

i højere grad begynder at ind-rette opgaverne efter netad-gang. – Der er nedsat en gruppe

i ministeriet, der skal kigge på det. Og der sker jo hele tiden en udvikling. Det stadie, vi trods alt er nået til i dag, var der mange, der ville anse for helt utænkeligt for ti år siden. For langt de fl este eksaminer i langt de fl este fag i dag vil jeg hævde, at det er ligegyldigt om eleverne har lov til at chatte med deres kloge onkel eller ej. For det hjælper dem jo ikke no-get, så længe det drejer sig om en mundtlig eksamen. Til skrift-lige eksaminer kan der så være nogle andre problemer, fx i fag som matematik og fysik, så der er man nødt til at forhindre den mulighed.

Mangel på it-folkDet er ingen hemmelighed, at datalogifaget ikke er så po-pulært i gymnasiet, som man kunne ønske, og som fagkonsu-lent for faget er dette naturlig-vis en situation, Orla Møller har en forklaring på og en mening om. – Én ting er jo, at it er et hjælpemiddel, et medium og et redskab, der kan bruges hele vejen rundt i fagrækken. Men en anden ting er at lære noget

om it-mediet i sig selv. Og der har man i den danske undervis-ningssektor en gammel tradi-tion, der går tilbage til 70’erne, for, at it først og fremmest er noget, man integrerer i fagene.

– Derfor er der ikke særlig meget undervisning om it i sig selv i det danske undervisnings-system. Når det gælder faget datalogi på ungdomsuddan-nelserne, er det kun omkring to procent af eleverne, der har faget. På de erhvervsgymna-siale uddannelser har man nogle kommunikations- og it-fag, men derudover fylder det forsvin-dende lidt, især det almene gymnasium.

– Vi står i øjeblikket i en si-tuation, hvor der er en konsta-teret mangel på it-arbejdskraft, og der er prognoser, der forud-siger, at den mangel vil blive endnu større. Og et fag som datalogi, som er ret bærende for it som sådan, er ukendt for den største del af de studenter, der kommer ud. Og det er jo ikke særligt befordrende for at få dem til at vælge de it-relate-rede uddannelser.

En løsning kunne være at udbyde datalogi som et B-niveaufag, mener Orla Møller. – Faget er sammenligneligt på alle måder med de andre natur-videnskabelige fag. Og så er der meget, der tyder på, at noget, der faktisk betyder meget for de unge menneskers valg af ud-dannelse, er den påvirkning, de har fået i gymnasiet. Man har lavet undersøgelser, hvor man har konstateret, at det er en ret væsentlig del, som på en eller anden måde kan relatere deres

”Det ligger jo dybt i kulturen omkring ek-samen at man skal være lukket inde, når man går op til prøven. Men det er en idé, der gradvist bliver løst op for.”


SYSTIMES | 101

uddannelsesvalg til en bestemt, meget inspirerende lærer. Det gælder også mig selv. Men i øjeblikket er fx it-branche-foreningen meget bevidste om den her problematik, og de har set i øjnene, at der skal gøres noget.

Vi måtte bede pigerne gå ud…Når der ikke er fl ere elever, der vælger datalogi i gymnasiet, skyldes det ifølge Orla Møller bl.a., at det kun er de færreste, der reelt har denne valgmulig-hed i praksis. – Mange af dem er bundet af den studieretning, de har valgt. En anden stor gruppe er bundet af, at der er nogle adgangskrav til de uddan-nelser, de har tænkt sig at søge ind på, og derfor skal de løfte bestemte fag til højere niveau-er. Og så er der en lille gruppe tilbage, der reelt har mulighed

for at vælge et C-niveaufag. Men her er der mange af de fag, man kalder de blødere fag, der for tiden er mere populære, såsom psykologi og religion. Hvis man skal have fl ere til at vælge datalogi, skal det nok ind i nogle studieretninger.

Altså er det fra politisk side en vitaminindsprøjtning til fagets status skal komme, siger Orla Møller. – Men der støder man faktisk ind i det problem, at også politikerne kan have svært ved at skelne mellem at benytte sig af it som et værktøj på en uddannelse, og uddan-nelser, der drejer sig om it. Man fi nder naturligvis ingen politi-kere, der siger, at it ingen plads har på jorden. Men derfra og så til at have et overblik over, hvordan man bruger it til noget, der er et stykke vej.– Datalogi har lidt et image, der gør, at mange elever afskriver det på

forhånd, især pigerne. De to sidste datalogihold jeg har haft, har udelukkende bestået af drenge. Det har også betyd-ning på skolerne, at eleverne ved hvilke typer, der normalt vælger det, og at man så ikke føler, at man hører til blandt de typer. Når jeg sidder med mit drengedatalogihold i et rum med computere, kan der nogle gange dukke andre elever op, fordi de tror lokalet er ledigt. Og der kommer jo mange piger ind også. Og ofte ville det egentlig ikke gøre noget, at de sad der. Men jeg er simpelt-hen nødt til at bede dem fi nde et andet sted, fordi de virker for forstyrrende på drengene derinde…

SPROGLIGE FÆNOMENERPygmalion beskriver sproglige fænomener så alment som muligt med eksempler primært fra dansk og latin. Der tages udgangspunkt i iagttagelser, eleverne selv kan gøre sig, enten i enkle sætninger eller i litterære tekster, (f.eks. uddrag af G. B. Shaws Pygmalion). Målet er, at eleverne udvikler bevidsthed om sproglæring. Bogen inde holder kapitler om: ordklasser, sætningsanalyse, sproghandlinger, betydningslære, sociolingvistik, sproghistorie og latinske tekster til elevernes niveau samt forslag til arbejdsopgaver.

Øvelsesmaterialet på websitet fordeler sig på 4 niveauer i alt. Første niveau udgøres af 21 screeningsopgaver. Dernæst følger 3 niveauer af sproglige øvelser med stigende sværhedsgrad inden for områderne: ordklasser, morfologi og sætningsanalyse.

Hanne Dittmer og Simon Laursen | Bog 192 s. kr. 120,- | Website pr. bruger kr. 15,-

| Skolelicens pr. elev kr. 4,-

VAREDEKLARATION

www.pygmalion.systime.dk



102 | SYSTIMES

TEKNOLOGIHISTORIE

Teknologihistorie behandler den tek-nologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark

Både artikler og præsentationer er valgt med vægt på emner, som eleverne kender. Det er fx beklædningens historie, rensningsanlægget, rumstationen og computeren.

På websitet fi nder du bl.a. arbejds-spørgsmål, en tidstavle, en teknologi-historisk kanon og artikler om fx teknologi og politik.

Peder Meyhoff og Peter Mouritzen | Bog 249 s. kr. 180,- |


VAREDEKLARATION

Se demo på www.teknologihistorie.systime.dk

| 4 tværfaglige linkning | 48 tekster | Supplerende billeder

| Opgaver til print | Facitliste |


SYSTIMES | 103


104 | SYSTIMES

DET KOMMUNIKATIVE UNIVERS Markedskommunikation

Hvordan bliver reklamer til? Hvad sker der med os, når vi læser eller ser dem? Hvad er psykologien bag dem? Med Markedskommunikation kommer man rundt i hele det kommunikative univers – og lærer, mens man bliver underholdt!

På websitet fi nder du bl.a. reklamens historie, cases, reklamefi lm og Hall of Fame, men også metoder, modeller og teknikker, der anvendes i reklamebranchen, på markedsanalyseinstitutterne og i den journalistiske verden.

Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Madsen | Bog 261 s. kr. 260,- | E-bog 261

s. kr. 130,- | Website pr. bruger 40,-

VAREDEKLARATION

Se demo på markedskommunikation.systime.dk

| 20 videoklip · 12 min. | 10 tekster | 83 supplerende billeder | Lærervejledning | 15 links | 142 fi gurer | Noter til underviseren |

TAL OG SKRIV! OTAL O

TTAL OG SKRIV! OTAL OOOG SKRIV! STAL OG S

OOG SKRIV! SSTAL OG S

TAL OG SKRIV!TAL OG SKRIV!– udvikling af skriftlig kompetence

Den lægger vægt på det inspirerende i samspillet mellem den mundtlige og den skriftlige fremstilling, og den op-fordrer til mesterlære: man kan lære at skrive bedre ved at iagttage de gode skrivere og deres teknik.

På websitet fi ndes mange supplerende opgaver og tekster. Samtlige opgaver fungerer som paralleleksempler og supplerende idéer til de opgaver, der bringes i bogen, og kan opfattes som en samling af opgaveskabeloner, hvor man kan skifte tekst- og billedmateriale ud eller ændre i formuleringer.

Annette Hauer og Birgitte Munk | Bog 179 sider kr. 160,- | Website pr. bruger kr.

20,- | Skolelicens pr. elev kr. 2,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.talogskriv.systime.dk

| 30 tekster · 100 sider | 150 opaver til print | Download software

· 250 sider |


105 | SYSTIMES

Morten Brydensholt, forfatter

Internationalt samarbejde kan være vejen frem. Det viste sig, da fysiksystemet Orbit skulle have tilknyttet interaktivt materiale på de tilhørende websites. Morten Brydensholt blev frikøbt til udviklingen et år, og hans amerikanske kontakter var med til at give projektet en kickstart. Derfor har vi nu en unik samling af interaktivt, dansksproget materiale til fysikundervisningen på stx og htx. For hvor-for besvære sig med at tegne stillestående bøl-ger på en tavle, når de kan vises i bevægelse?

Kan du fortælle lidt om indholdet på Orbit-hjemmesiderne?Der ligger primært simulationer. Desuden er simulationerne nogle steder pakket ind i små lineære undervisningsforløb. På en hjemmeside har man mulighed for at udvide lærebogens ram-mer med ekstra forklaringer – også de matema-tisk betonede.

At tilegne sig faget fysik er en proces, hvor du bliver udsat for et bombardement af indtryk, udfordringer og metoder. Orbit-hjemmesiderne er tænkt som et supplement til denne proces – en ekstra streng, man kan spille på i den daglige undervisning. Det hele er tilpasset niveauet i gymnasiet og er selvfølgelig på dansk.

Så selve indholdet er koncentreret om nogle af de læringsmidler, man ikke kan fi nde i papir-lærebogen herunder en stor samling øvelsesvej-ledninger, men også regulære programmer som fx Tracker til videoanalyse.

…Og lidt om historien bag udviklingen?I slutningen af halvfemserne ønskede Systime at fl ytte elektronisk materiale fra Orbit-bogens medfølgende cd til en hjemmeside. Det betød samtidig, at vi måtte skifte til et forfatterværk-tøj, der var velegnet til dette nye medium. Og her var det oplagt at benytte Wolfgang Christians Physlets. Ordet er en sammentrækning af fysik-javaappletter og henviser i virkeligheden til WC’s egne appletter. Han har tidligt registreret beteg-nelsen som et varemærke, men i dag benyttes det overalt som synonymt med fysiksimulationer. Physlets kan dog ikke noget i sig selv, men er blot

ORBIT– amerikanske kontakter og interaktiv fysik


106 | SYSTIMES

den underliggende motor bag simulationerne. Det svarer lidt til et tekstbehandlingsprogram, som først bliver interessant, når man begynder at fylde indhold i det. Og indholdet bestemmer du selv, og det tilhører også dig efterfølgende.

Jeg viste ham nogle af de simulationer, jeg kunne lave ved hjælp af hans appletter og fi k efterfølgende en invitation til at besøge ham ved Davidson College i North Carolina. I den for-bindelse fi k vi en aftale og et fi nt samarbejde i stand.

Sammen med en matematik- og en danskkolle-ga besøgte vi også Gregor Novak ved universite-tet i Indianapolis. Her benyttede de internettets gode muligheder for kommunikation via noget, de kaldte Just in Time Teaching (JiTT). I og for sig blot forskellige former for webopgaver som skulle besvares inden den efterfølgende lektion. Ved at kigge svarene igennem fi k læreren vigtig feedback og kunne effektivt tilrettelægge næste lektion. De elever, vi interviewede, var glade for opgaverne og fortalte, at det klart medvirkede til motivationen for at forberede sig.

Der er dog mange andre personer i kredsen omkring Wolfgang, som jeg har samarbejdet med siden. Især efter at Wolfgang har udvidet sit pro-jekt til Open Source Physics, hvor alle kan byde ind på selve programfl aden.

Hvilke er dine favorit-steder på de fire Orbit-websites? Jeg kan specielt godt lide siderne, der berører bølgelæren – altså emner med lys og lyd. Her får man en oplagt mulighed for at præsentere fysiske

fænomener på en lærerig og spektakulær måde. Desuden giver siderne gode muligheder for at eksperimentere med det matematiske grundlag, som bølgelæren hviler på. Afhængigt af niveau og emnevalg kan man så vælge til og fra.

Hvordan bruger du selv Orbit-websites i undervisningen?Jeg plukker selektivt. Ligesom det nok er far-ligt at tro, at fysikundervisningen skal basere sig ensidigt på eksperimenter, projekter eller tavle- og opgaveregning, lige så forkert virker det at tilrettelægge sin undervisning baseret på websimulationer. Alting med måde, og jeg tror på det mangesidede haglskud af virkemidler. Fysik er jo dybest set en erkendelsesform, som ikke er kommet til menneskeheden af sig selv. I nogle situationer skal det serveres, og i andre skal det ind på den hårde måde, dvs. gennem en høj grad af elevaktivitet.

Men for at svare på dit spørgsmål, så kan jeg godt fi nde på at benytte en tutorial, hvor vi i fællesskab får gnasket os igennem stoffet. Det har netop den behagelige træghed over sig, som er nødvendig for tilegnelse. Vi supplerer det med eksperimenter og almindelige afbrydelser, hvor eleverne selv får lov til at arbejde med emnet,også ved hjælp af JiTTs. Så webopgaverne fungerer her fi nt som organisator af gruppe- og pararbejdet i timen. For at støtte det indlærte vil eleverne typisk skulle arbejde med en JiTT som lektie også. På den måde er jeg sikker på, at vi får problemerne op til overfl aden, og at der for den enkelte elev er kontinuitet i klasserumsun-dervisningen.

”Fysik er dybest set en erkend-elsesform, som ikke er kommet til menneskeheden af sig selv.I nogle situationer skal det ser-veres, og i andre skal det ind på den hårde måde, dvs. gennem en høj grad af elevaktivitet.”


SYSTIMES | 107

VAREDEKLARATION

Se demo på www.orbitcstx.systime.dk

| 56 simulationer | 24 JITTs | 3 spil | 220 tekster

(øvelsesvejledninger, biografi er mm.) | Download

software | Facitliste |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.orbitbastx.systime.dk

| 27 simulationer | 23 JITTs | 220 tekster (øvelses-

vejledninger, biografi er mm.) | Download software |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.orbitbhtx.systime.dk

| 73 simulationer | 47 JITTs | 3 spil | 220 tekster

(øvelses vejledninger, biografi er mm.) | Download

software |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.orbitahtx.systime.dk

| 17 simulationer | 7 JITTs | 220 tekster (øvelses-

vejledninger, biografi er mm.) | Download software |

Et væld af interaktive opgaver, animationer og simulationer giver rig mulighed for at arbejde med fysikken på forskellige måder på de 4 websites til Orbit-bøgerne.

Indeholder JiTT-materialer, der udover opgaveløsning også åbner for, at elevbesvarelser kan mailes til læreren.

Der er også adgang til fl ere hundrede word-fi ler, der kan bruges ved øvelser, projektforløb og forskellige studieaktiviteter. Videoanalyseprogrammet Tracker med tilhørende manual kan også downloades her.

Morten Brydensholt m.fl . | Orbit C stx pr. bruger kr. 40,- | Orbit BA stx pr. bruger kr. 40,- | Orbit B htx pr.

bruger kr. 40,- | Orbit A htx pr. bruger kr. 40,- | Skolelicens Orbit C og BA stx kr. 6,- | Skolelicens Orbit B

og A htx kr. 6,-


108 | SYSTIMES

Websites til:

FysikCbogen

FysikABbogen 1

FysikABbogen 2

De 3 websites indeholder materiale fra den kendte cd-rom, Fysikkens facetter, som nu er blevet konverteret til afvikling via nettet. Det drejer sig om simulationer, supplerende tekster, fotos, animationer osv.

Finn Elvekjær og Torben Benoni | FysikCbogen pr.

bruger: kr. 30,- | FysikABbogen1 pr. bruger kr. 30,-

| FysikABbogen2 pr. bruger kr. 30,- | Skolelicens

Fysikbogen C og AB 1 & 2 kr. 5,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.fysikcbogen.systime.dk

| Leksikon | 13 store fysik-laboratorier med

simulationer | Videoklip | Tekster mm. |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.fysikabbogen1.systime.dk



VAREDEKLARATION

Se demo på www.fysikabbogen2.systime.dk




109 | SYSTIMES

Vibeke Gade, redaktør og forfatter

Vibeke Gade er forfatter på Systimesbegyndersystemer til fransk henholds-vis Franskbogen og Début-serien. Hun er desuden tilknyttet forlaget som ekstern redaktør inden for fransk. Hun be toner det elektroniske medies fl eksible mulig-heder samt elevernes motivation ved arbejdet med de interaktive opgaver.

Début-serien – bøger med tilhørende websitesHensigten med Début-bøger og web har været at udvikle et tidssvarende materiale til fransk-undervisningen, der tilgodeser en kommunikativ undervisning samt kravet om inddragelse af bil-leder og lyd i undervisningen. Grammatikdelen er reduceret til det allermest nødvendige samtidig

med, at der fokuseres mere på idiomatiske udtryk og sproglige øer.

Øgede anvendelsesmuligheder Materialets anvendelsesmuligheder øges ved det tilhørende website, hvor eleverne aktiveres på en anden måde end ved arbejdet med en bog alene. Ved brug af de interaktive opgaver får de umid-delbar respons på deres arbejde. De interaktive opgaver giver mulighed for, at de kan repetere øvelserne så mange gange, som de har behov for, og de kan arbejde i deres eget tempo. Det er min oplevelse, at eleverne arbejder med større interesse, når man anvender forskellige medier og aktiviteter i undervisningen. De unge er fortro-lige med det elektroniske medie, og indlæringen øges, når de er motiverede. Jeg har indtryk af, at eleverne er glade for den afveksling, som webbet

Brug af web øger motivationen

PATOIS, TOI?Oplev mere end turist ernes Caribien.

I romanen Clarisse et son gâché af Guadeloupe-forfatteren, Michelle Gargar, udspilles et kulturmøde i kærlighedsforholdet mel lem den indfødte Clarisse og den franske Julien.

Romanens temaer: ungdoms-liv, kreolsk/ fransk kultur, koloni/moderland perspektiveres på websitet via fotos og lyd- og videoklip, som Peter Jensen har optaget på sin rejse til Guadeloupe.

De 71 videoklip giver via interviews med hhv. forfatteren og mange unge mennesker en aktuel præsentation af landet.

De 273 interaktive opgaver knytter an til inter-viewene. Desuden er der faktuelle oplysninger om landet, et omfangsrigt billedmateriale og supplerende opgaver. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.

Peter Jensen | Bog 112 s. kr. 150,- | Website pr. bruger kr. 25,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.patois.systime.dk

| 71 videoklip | 224 supplerende billeder | 273 interaktive

opgaver |


110 | SYSTIMES

giver. De er meget trygge ved, at de kan arbejde i deres eget tempo og få respons med det samme. Den arbejdsform oplever de som meningsfuld og udbytterig. Desuden kan de fl este elever godt lide, at der er både lyd og billeder med. Mange (især svage) elever lytter til teksterne derhjemme for at blive fortrolig med udtalen.

Websitene giver således mulighed for at uddybe emnerne og supplerer bogmediet med en anden type materiale, som samtidig kan holdes aktuel. Endvidere lettes lærerens arbejde i kraft af, at der på websitet er links til relevante websites og opgaver. Desuden er der mulighed for at dispo-nere undervisningen mere fl eksibelt fx som dif-ferentieret eller virtuel undervisning.

Vibeke Gade er forfatter til begyndersystemet, Franskbogen, som kom i første udgave i 1988. I 2001 blev den opdateret og suppleret med en me-get omfangsrig cd-rom. I 2006 startede hun Début serien med Début 1( bog, cd-audio og website), som i 2007 efterfulgt af Début 2 (bog, cd-audio og website).

110 | SYSTIMES

Début 1 og 2 – Gør din debut i fransk lidt sjovere!

Lær at tale og forstå fransk med nyt modulopdelt begyndersystem, som via et kreativt og aktuelt indhold i tekst og billeder giver godt indblik i det moderne Frankrig.

Début 1 præsenterer kommunikative hverdagssituationer, og der opbygges et centralt ordforråd og en elementær samtalekompetence på fransk. Websitet til Début 1 knytter i struktur og indhold direkte an til bogens kapitler. Videoklips med interviews af fransktalende giver korte præsentationer til træning af lytteforståelse. Desuden er der 161 interaktive opgaver til træning af tekstforståelse af bogens dialoger, grammatik og ordforråd. Der er oplæsning af bogens tekster ved fransktalende, og under lærerområdet er der opgaver til download til brug ved opsamlende klassetest.

Début 2 henvender sig til elever, der har et elementært kendskab til fransk og bygger som Début 1 på en kommunikativ tilgang til sprogindlæringen med fokus på sprogproduktion. Der arbejdes videre med indlæring af ordforråd og idiomatiske udtryk med henblik på at udvikle den kommunikative kompetence mundtligt og skriftligt. Teksterne er indtalt af indfødte franskmænd på websitet, som desuden indeholder interaktive opgaver til hvert kapitel.

Vibeke Gade | Bog kr. 128,- | E-bog 64,- | Cd-audio kr. 80,- | Website pr. bruger kr. 30,- | Skolelicens Début

1 og 2 pr. elev kr. 10,- | Début 3 og en grammatik til serien udk. 2008.

VAREDEKLARATION

Se demo på www.debut.systime.dk

| 17 videoklip | 28 supplerende billeder | 161 interaktive opgaver | 2 opgaver til print |

Se demo på www.debut2.systime.dk – Gratis adgang frem til 31/12-2007.


111 | SYSTIMES

De digitale materialer giver en række mulighe-der i undervisningen, som de mere traditionelle undervisningsmaterialer ikke kan tilbyde. De udarbejdede webmaterialer til virksomhedsøko-nomi og erhvervsøkonomi er ikke tænkt som, og vil ikke kunne fungere som, en erstatning for lærebøger og opgavesamlinger. Webmaterialerne er derimod at betragte som et supplement, der giver både elever og lærere nye strenge at spille på i undervisningen.

De udarbejdede webmaterialer er meget varierede, og de tilgodeser derfor også mange forskellige formål. Nogle materialer er af mere praktisk art, fx Excelskabeloner til forskellige opgavetyper, medens andre materialer er af mere pædagogisk art, fx interaktive materialer, PowerPoints, instruktioner til Excel og Axapta-elevvejledning.

Muligheder for undervisningsdifferentieringDe interaktive materialer med tilhørende øvel-ser er opbygget således, at eleverne hele tiden

modtager tilbagemeldinger på deres arbejde med materialerne. Det gør dem i stand til på egen hånd at komme videre i undervisningssituatio-nen, og de bliver dermed i stand til at arbejde selvstændigt med materialerne. Det er dermed muligt for den enkelte lærer at differentiere undervisningen, idet eleverne kan arbejde selv-stændigt inden for forskellige emneområder med forskellige sværhedsgrader.

Det er også muligt at opdele elevgruppen, så læreren kan arbejde med en mindre gruppe i klas-sen, mens klassens øvrige elever arbejder selv-stændigt. I en dagligdag med en ofte uhomogen elevgruppe på op til 30 elever i hver klasse kan man dermed bedre tilgodese den enkelte elevs behov. Arbejdet med de interaktive materialer er en anderledes læringsmåde, som desuden giver en god afveksling i undervisningen.

I de tilfælde, hvor en elev har været fraværen-de på grund af sygdom, kan den pågældende elev anvende materialerne til at bringe sig ajour med den gennemførte undervisning, idet lærebogens tekst kan suppleres med en trinvis gennemgang

Selvstændighed og fl eksibilitetEt af Systimes mest vidtforgrenede og omfangsrige undervisningsmaterialer er systemerne til virksomhedsøkonomi og erhvervsøkonomi på hhx og hg. Disse un-dervisningssystemer består af mere traditionelle lærebøger og opgavesamlinger i kombination med omfangsrige og avancerede websites. I det følgende fortæller to af forfatterne bag de omfattende websites, Gitte Størup og Marianne Poulsen, om de tanker, de har gjort sig i forbindelse med webmaterialernes udformning. Begge forfattere underviser i virksomhedsøkonomi på Aalborg Handelsskole.

Gitte Størup og Marianne Poulsen, forfattere


112 | SYSTIMES

via de interaktive materialer.Mange elever har ofte svært ved at sætte sig

ind i en manual, der beskriver anvendelsen af Excel og Axapta. Disse elever kan hente hjælp i de udarbejdede instruktioner og vejlednin-ger, hvor de fx kan få en visuel gennemgang af hvordan man opbygger formler i et afslutnings-ark, eller hvordan man registrerer bilag i en fi nanskladde. Når eleverne vænnes til at bruge disse instruktioner og vejledninger, får læreren mere tid til at hjælpe klassens svageste elever. Eleverne kan også benytte instruktionerne og vejledningerne til på egen hånd at genopfriske Excel og Axapta.

Det er vores opfattelse, at alle elever kan have udbytte af at arbejde med webmaterialerne. For de bogligt svage elever udmærker de interaktive materialer sig ved, at der arbejdes med korte tekster samtidig med at stoffet tilegnes via en trinvis indlæring. Materialerne giver samtidig de stærke elever og de fl ittige elever mulighed for ekstra udfordringer. Materialerne kan endelig an-vendes til repetition. I parentes kan det nævnes, at konkurrencemomentet i nogle af øvelserne motiverer en del elever, hvis indlæring dermed forøges.

Håndgribelige fordeleDa eleverne har adgang til webmaterialerne der-hjemme, bliver den daglige anvendelse af mate-rialerne meget fl eksibel. Eleverne er dermed ikke til stadighed afhængig af skolernes it-kapacitet, og de kan endvidere arbejde med materialerne på de tidspunkter, der passer dem bedst. Den nemme adgang til materialerne har yderligere

den fordel, at lærerne i højere grad kan give eleverne lektier for i udvalgte materialedele.

Vi bruger selv i stor udstrækning de om-talte webmaterialer i undervisningen. En af de håndgribelige fordele ved fx at anvende Excel- skabeloner til forskellige opgavetyper er, at eleverne sparer meget tid på den mere layout-mæssige udformning af deres løsninger. De kan dermed i højere grad koncentrere sig om opbyg-ningen af formlerne i de anvendte modeller og gennemføre simuleringer på basis af alternative forudsætninger.

De første it-materialer, som vi i sin tid udar-bejdede, blev leveret på cd-rommer, der fulgte med bøgerne. Vi fandt dog med tiden ud af, at disse cd-rommer var ufl eksible og besværlige at arbejde med. Det medførte, at materialerne ikke blevet udnyttet i det omfang, som vi havde håbet og forventet. Der er i dag, hvor materialer-ne er blevet udbyggede og gjort tilgængelige på Systimes hjemmeside, og hvor elever og lærere har adgang til webmaterialerne derhjemme, sket en kraftig stigning i anvendelsen af materia-lerne.

Vi har fået en del positive reaktioner fra mange af de fagkollegaer, der anvender materialerne. Mange af disse kollegaer er også kommet med konstruktive forslag til yderligere udbygning af materialerne.

Vi har planer om i fremtiden yderligere at øge integrationen mellem bøgerne og webmaterialer-ne. De teknologiske muligheder forøges hele ti-den, og det vil vi selvfølgelig forsøge at udnytte i vores udvikling af nye undervisningsmaterialer.

”I en dagligdag med en ofte uhomogen elevgruppe på op til 30 elever i hver klasse kan man med interaktive materialer bedre tilgodese den enkeltes behov. Det er en anderledes læringsmåde, som desuden giver en god afveksling i undervisningen.”


Opgave 13.13

Handelsvirksomheden POKER A/S

Man forhandler i virksomheden POKER bl.a. produkterne FLUSH og STRAIGHT.Til brug for en prisfastsættelse for det kommende år har man beregnet produkternesvariable enhedsomkostninger til følgende:

kr.Variable enhedsomkostninger for FLUSH 1.500Variable enhedsomkostninger for STRAIGHT 2.400

De variable enhedsomkostninger forventes at forløbe proportionalt med afsætningen.

Man har endvidere udarbejdet efterfølgende afsætningsrækker for de to produkter fordet kommende år:

Salgspris Afsætning Salgspris Afsætningkr. stk. kr. stk.

2.800 1.000 4.600 1.3002.600 1.225 4.400 1.5252.400 1.500 4.200 1.7002.200 1.750 4.000 1.8002.000 2.000 3.800 1.850

A. Beregn for hvert af de to produkter de enkelte afsætningsalternativers samlede dækningsbidrag ved anvendelse af enhedsmetoden.

B. Angiv den gunstigste salgspris og afsætning for hvert af de to produkter.

C. Fastlæg den gunstigste salgspris og afsætning for hvert af de to produkter, hvis de variable enhedsomkostninger for begge produkter stiger med kr. 100

FLUSH STRAIGHT

Eksempel på Excel-opgave

InvesteringskalkuleAnnuitetsmetoden

NB! Der skal indtastes tal i de gule felterNB! Der skal indtastes formler i de grønne felter

Årlig indtjening: Investeringssum: Investeringens levetid: Scrapværdi Kalkulationsrente:

Årlig nettoindbetaling Årlig nettoudbetaling Årlig nettobetaling

Konklusion:

Eksempel på Excel-skabelon


114 | SYSTIMES


SYSTIMES | 115SYSYS STIMIMES || 115

V IKINGERV IK INGER

Vikinger – indsigt og udsyn formidler de sidste 15-20 års bane brydende forskningsresultater om vikingetiden. På websitet fi nder man en lang række supp lerende kilde tekster, tidslinjer samt mange af bogens illustrationer. Bogen beretter om vikingernes verden, deres togter, naboer, skibe, byer og handel, men også om den internationale vi kingetid med kontakt til andre civilisationer, diskussionen om kristendommens indførelse i Danmark, trelleborge, rigs dannelse og meget mere.

Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen | Bog 208 s. kr. 180,- | Website

pr. bruger kr. 100,-

Hør Verdenshistorisk oversigt!

På websitet kan man downloade Verdens historisk oversigt – overblik og sammenhæng som en mp3-fi l. Eleverne får her mulighed for at downloade og gemme fi len på deres computere eller deres mp3-afspillere, så de kan lytte til teksten, når de løber en tur, sidder i bussen eller har et ledigt øjeblik til at forberede deres eget overblik over verdenshistorien.

Stefan Emkjær (Red.), Allan Ahle og Peter Madsen | Bog 85 s. kr.

80,- | Website pr. bruger: kr. 10,-

VAREDEKLARATION

Se demo på www.verdenshistoriskoversigt.systime.dk

| 6 lydfi ler · 1 time |

VAREDEKLARATION

Se demo på www.vikinger.systime.dk

| 25 tekster |


Byg en bog

116 | SYSTIMES

Her vil du kunne bygge/sammensætte dit eget uv-materiale via en stor, søgbar modul-base. Vi udvikler moduler fra vores eksiste-rende indhold.

Det kan fx et kapitel fra en bog – hvis dette kan stå alene.

Det kan være en videosekvens til matematikunder-visningen.

Det kan være 500 interaktive opgaver til…

Og vi udgiver nye moduler fra forfattere – fx

Det gode argument i matematikken

Optiske fi bre

Globaliseringen

Og vi søger fortsat forfattere med forslag til moduler, så venligst:

Derfor har vi

www.bygenbog.systime.dk

under udvikling…

Et Systime Modul er et digitalt distribueret undervisningsmate-riale. Det dækker et bestemt, af-grænset, (fl er-)fagligt emneområde med sigte på, at eleven opnår en veldefi neret viden og kompetence inden for dette område.

Et Systime Modul er et under-visningsmateriale, der ud gør en selvstændig helhed. Modulet kan bruges af lærere og elever i den daglige undervisning.

Et Systime Modul kan bestå af tekst, billeder, lyd, video, anima-tion, interaktivitet m.m.

Et Systime Modul kan fl eksibelt sættes sammen med andre moduler via en stor, søg bar modulbase.

Et Systime Modul udløser forfat-terhonorar ved salg.


TLF: 70 12 11 00RING

WWW.SYSTIME.DKLÆS

[email protected]

Byg en bog

UV-MATERIALER BL


SYSTIMES | 117

BLIVER MODULÆRE

På websitet vil man kunne...

Sammensætte sit eget UV-materiale

Samarbejde med kolleger om at sammensætte et UV-materiale (fx til tværfaglige forløb eller temaforløb)

Tage udgangspunkt i eksisterende samlinger og tilpasse dem

Få et preview af UV-materialet inden man bestiller

Købe UV-materialet som trykt bog eller som digital udgivelse (e-nøgle)

Websitet lanceres i 2008.


118 | SYSTIMES


SYSTIMES | 119


120 | SYSTIMES


SYSTIMES | 121

Hvad skal jeg med en e-bog?

E-BØGER – NYE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN

Du kan som underviser lade klassen sidde med papirbøger, mens du viser den tilsvarende e-bog for hele klassen via projektoren.

Eller du kan lade eleverne få e-bøger med muligheder for nem søgning, noter, bogmærker og links.

E-bogen er en elektronisk bog, som kan tilgås fra computere med internetadgang og down loades til brugerens lokale harddisk.

Systime har mere end 100 bøger som e-bøger… og fl ere er på vej.

KØB OG LÆS MERE OM E-BØGER PÅ WWW.SYSTIME.DK

Prøv en gratis e-bog! – Registrer dig som bruger af Mit Systime og få e-bogen ”Klart og enkelt – Kort og godt” af Hans Veirup. Bogen giver sproglige råd til den fagmand, der skriver til gud og hvermand.


122 | SYSTIMES


SYSTIMES | 123

AFSÆTNINGAfsætning B/A1

Morten Haase, René Mortensen og Kirsten Wissing


Afsætning A2

Morten Haase, René Mortensen og Kirsten Wissing


Gratis adgang frem til 31.12-07

Skolelicens Afsætning B/A1 og A2 pr. elev kr. 8,-

ALMEN SPROGFORSTÅELSEPygmalion – indføring i Almen sprogforståelse

Hanne Dittmer og Simon Laursen



BILLEDKUNSTNår Jorden Synger

Ulla Diedrichsen


BIOLOGIBioAktivator

Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Gunnar S. Jensen, Annette

Balle Sørensen, Søren Peter Sørensen,

Henning Troelsen, Troels Wolf og Chris Østergaard



WEBSITES– EN OVERSIGT


124 | SYSTIMES

DANSKDanske forfatterportrætter (videoportrætter)

Systime og John Mogensen

Under udgivelse – udkommer december 2007

Danske forfatterskaber

Susan Mose, Peter Nyord og Ole Ravn


Rod i sproget

Ulla Naumann, Birgit Bruun og Nanna Heggelund Christensen

Under udgivelse – udkommer forår 2008

Tal og skriv!

Annette Hauer og Birgitte Munk



Textanalyse.dk

Jørn Ingemann Knudsen



DATALOGII mål med Visual Studio.NET

Microsoft


ENGELSK57 Online Varieties Light

Catherine Brejnholt og Marianne Grant


A New Entrance

Eva Rosenvold og René Bühlmann


Departures

René Bühlmann, Eva Rosenvold, Vibeke Margrethe Hansen, Per René

Jensen og Chris Plougheld




Engelsk MultiMedie Grammatik

K.B. Bendtsen, Ole Bønnerup og Frede Salling Pedersen



Once upon a Time

Jeremy Watts


Starters

Dick Webb og René Bühlmann



The Big Picture

Lene Lundsgaard og Svend Madsen


Under udgivelse – udkommer februar 2008


ERHVERVS- OG VIRKSOMHEDSØKONOMIErhvervsøkonomi hg Niv. E,D og C

Gitte Størup, Marianne Poulsen og Knud Erik Bang

Website pr. bruger kr. 30,- (ekskl. Axapta Caseopgaver)

Skolelicens E, D og C inkl. Axapta Caseopgaver pr. elev kr. 10,-

Virksomhedsøkonomi hhx Niv. B



Virksomhedsøkonomi hhx Niv. A



Skolelicens VØ B og A inkl. Axapta Caseopgaver pr. elev kr. 12,-

FRANSKDébut 1

Vibeke Gade


Début 2

Vibeke Gade


Gratis indtil 31/12-2007

Skolelicens Début 1 og 2 pr. elev kr. 10,-


SYSTIMES | 125

Patois, toi?

Peter Jensen


FYSIKFysikCbogen website

Finn Elverkjær og Torben Benoni


FysikABbogen 1

Finn Elvekjær og Torben Benoni


FysikABbogen 2

Finn Elvekjær og Torben Benoni


Skolelicens Fysikbogen C, AB 1 og 2 pr. elev kr. 5,-

Orbit C – stx

Morten Brydensholt


Orbit BA – stx

Morten Brydensholt


Skolelicens Orbit C og BA stx pr. elev kr. 6,-

Orbit B – htx

Morten Brydensholt


Orbit A – htx

Morten Brydensholt


Skolelicens Orbit B og A htx pr. elev kr. 6,-

GRUNDFORLØB HHXDet virksomhedsøkonomiske område website

Niels Laasholdt, Steen Sloth, Marianne Poulsen og Gitte Størup



HISTORIEInteraktiv historie

Erik Voss


Verden indtil 1914 – i dansk perspektiv

Verden efter 1914 – i dansk perspektiv

Carl-Johan Bryld

Samlet website – under udgivelse – udkommer august 2008

Verdenshistorisk oversigt – overblik og sammenhæng

Peter Madsen, Stefan Emkjær og Allan Ahle

Website pr. bruger kr.10,-

Vikinger – indsigt og udsyn

Ole Bjørn Petersen og Bjørn Matsen


INNOVATIONInnovation C

Nina Knudsbo og Klaus Marthinus Christensen


ITALIENSKLa vita

Sune Petersen


Passaparola 2

Susanne Gram Larsen og Birgitte Pedersen


KEMIIsis kemi C

Hans Birger Jensen, Søren Munthe, Kim Bruun og Karsten Ulrik Jensen


Isis kemi B

Hans Birger Jensen og Kim Bruun



126 | SYSTIMES

Isis kemi A

Hans Birger Jensen

Website pr. bruger kr.


Skolelicens Isis C, B og A stx pr. elev kr. 6,-

KINESISKKinesisk 1

Lene Sønderby Bech og Christian Nielsen


Kinesisk 2

Lene Sønderby Bech og Christian Nielsen


Under udgivelse

MARKEDSKOMMUNIKATIONMarkedskommunikation

Morten Haase


MATEMATIKmat.systime.dk

Jens Studsgaard

stx

MAT C stx pr. bruger kr. 35,-

MAT B1 stx pr. bruger kr. 35,-

MAT B2 stx pr. bruger kr. 30,-

MAT A1 stx pr. bruger kr. 35,-



Skolelicens MAT C, B1, B2, A1, A2 og A3 stx pr. elev kr. 6,-

hhx

MAT C hhx pr. bruger kr. 35,-

MAT B hhx pr. bruger kr. 30,-

MAT A hhx pr. bruger kr. 30,-

Skolelicens MAT C, B og A hhx pr. elev: kr. 6,-

hf

MAT C hf pr. bruger kr. 35,-

MAT B hf pr. bruger kr. 30,-

Skolelicens MAT C og B hf pr. elev kr. 6,-

htx

MAT B1 htx pr. bruger kr. 35,-

MAT B2 htx pr. bruger kr. 30,-

MAT A htx Under udgivelse

Skolelicens MAT B1, B2 og A htx pr. elev kr. 6,-

MUSIK10 klassikere

Jørgen Mortensen og VMK – Konservatoriet for musik og formidling


RELIGIONKonfrontation eller dialog? Islams rolle og ansvar i en

globaliseret verden

Jens M. Steff ensen, Ole Bjørn Petersen


Religionswebsite med fi lm om buddhisme og hiduisme

Esben Andreasen, Jens Walter og Birthe Mølhave


SPANSKA que si?



A que no?




Skolelicens A que si og A que no pr. elev kr. 6,-

En Vivo

Mette Dinesen



Espacios

Ditte Gadegaard og Lucas Ruiz





SYSTIMES | 127

Fiestas

Grethe Abildgaard Christensen og Lone Madsen





TEKNOLOGIHISTORIETeknologihistorie

Peder Meyhoff og Peter Mouritzen


TVÆRFAGLIG ERHVERVSPORTALZoom

Klaus Marthinus (red.)


TYSKDeutschland/Ausland

Conny Behrendt og Annalise Riis-Sørensen


Die Vertriebenen – die Deutschen als Opfer

Marianne Steen Larsen og Ruth Eidseth Rebernik


Multimedie Grammatik Deutsch – Hier geht’s lang

Birgitte Bjerre og Annemarie Meyer Larsen



Fiestas

Grethe Abildgaard Christensen og LLone ee MaMaaaaadsdsdsdsdsdssdsdssdsddseneneneneeneeneneen





TEKNOLOGIHISTTOOORRRIIIIIIEEEEEEEEETeknologihistorie

Peder Meyhoff og Peter Mouritzeen


TVÆRFAGLIG ERRRHHHVVVEEEEERRRRRVVVVSSSSSSSSSSPPPPPOOOOOOOOOORRRTTTTTTAAAAAAALLLLLLLLLZoom

Klaus Marthinus (red.)

Under udgivelse – udkommer ddece emmmbebeebebebeer r r rr 2020202020202 070700707070700707077707

TYSKDeutschland/Ausland

Conny Behrendt og Annalise RRiiiis-s-SøSøørerereereerensnsnsnsnsnsnnnsn enenenenenen


Die Vertriebenen – die DDeueutssschchchhchhhhhenenenenenneee a a a a aalslssslsssss O O O OOO OOOOOOOOOOOOpfpfpfpfpfpffpfpfpppppfpppppp ererererererererrrreer

Marianne Steen Larsen og RRututh EiEidsdsssssetetetetetetettee h h h hh hhh ReReReReReeeeeeR bebebebebebebbebbbbb rnrnrnrnrnrnrnnnrnrnnrnrnnrnrnrnrnnnnnnrnnikikikikikiikkikikikkii


Multimedie Grammatikk D Deutststssschchcchcchchc – – – H HHHHHHHHHHHHHHieieieieieeeeeeiieieieeeeeer rrrrr rrr rrrrrrr gegggggeggegggegegggggegeeehthttthththtththtthtthhhh ’s’s’s’s’s’ss’s’s’s’sss’sss l l l l ll ll lananaananannananannanaanannanannnnanannannnnnggggggggggggggggg

Birgitte Bjerre og Annemarieie M Meyeyerererrrr L L LLLLL Larararararaa seseseseeeseen n n n n nnn


Skolelicens pr. elev kr. 11110,0,0,0,---


128 | SYSTIMES

SYSTIME AJOUR


E-NØGLER GIVER ADGANG FOR DEN ENKELTE BRUGER TIL KONKRET INDHOLD PÅ INTERNETTET.

SYSTIMES E-NØGLER

VI SÆLGER E-NØGLER TIL WEBSITES

Her får brugeren adgang til tekster, billeder, lyd, video og interaktivitet. Vi har websites til 24 fag – adgangen gælder i 4 år.

VI SÆLGER E-NØGLER TIL E-BØGER

Vore e-bøger kan tilgås fra alle pc’ere på inter nettet – og de kan downloades på den enkelte pc.

VI HAR SOLGT MERE END 75.000 E-NØGLER!

Det hele er enkelt og nemt – se demo på køb og aktivering på www.systime.dk.

FLEKSIBLE MATERIALER TIL VARIERET UNDERVISNING


FREM

TIDEN

S

ELEK

TRONIS

KE PAPIR

TIMESSYS

P. H. MIKKELSENBERTEL HAARDER

PREBEN MEJER CARL-JOHAN BRYLD

RENÉ BÜHLMANNJENS STUDSGAARD

MADS ACHILLESKLAUS MARTHINUS

METTE BERTHJØRN INGEMANN KNUDSEN

KARSTEN SIELEMANNHENRIK KUREER

ELISABETH HUSUMLENE S. BECH OG CHRISTIAN NIELSEN

ANNE C. JØRGENSENBJØRN GRØN

PER HENRIKSENMORTEN BÜLOW NIELSEN

DITTE GADEGAARD OG LUCAS RUIZORLA MØLLER

MORTEN BRYDENSHOLTVIBEKE GADE

GITTE STØRUP OG MARIANNE POULSEN

| 002| 004| 008| 013| 020| 024| 028| 033| 038| 042| 055| 059| 061| 066| 069| 077| 082| 088| 091| 098| 105| 109| 111

DET KOMMUNIKERENDE FORLAG

VI FORTSÆTTER PÅ

VI HÅBER AT HØRE FRA DIG!


TLF: 70 12 11 00RING

[email protected]

WWW.SYSTIME.DKLÆS

BLOG.SYSTIME.DK


Systimes oktober 2007

Documents

Transcript of Systimes oktober 2007