SWOT_Opsamlingsdokument_samlet_web.indd

SWOT ANALYSER- RHUS 2017 EUROPISK KULTURHOVEDSTADOpsamlingsdokument

SWOT - RHUS 2017 EUROPISK KULTURHOVEDSTADPublikationen

rhus Kommune satser p, at rhus bliver Europisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fi re faser, som lber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette oplb skal rhus styrker, potentiale og udfordringer kortlgges, tidens store emner diskuteres og bredygtige og visionre projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for rhus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til rets ambitise kulturelle kortlgning.

SWOT str for Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats, p dansk Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterflgende debatterede tre til fi re oplgsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed frst og fremmest p den viden, som de deltagende personer bidrog med.

Workshopsene var delt op i to afdelinger: Frst analyserede vi den nuvrende situation i form af styrker og svagheder, og dernst s vi p fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fi re grupper, der hver isr blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifi k vinkel, eksempelvis infrastruktur, netvrk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fi re borde. De blev bedt om frst at notere egne vurderinger hver isr, dernst at diskutere og udvlge betragtninger, for at n frem til nogle bud p temaet i fllesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn bde fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den flles fremlggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens flles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

2017 rhus Europisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Hvert enkelt SWOT tema prsenteres fortlbende, og indholdet er struktureret ud fra flgende punkter:

- Introduktion til SWOT temaet- Citater fra debatten ved bordene- Fotos af de udfyldte SWOT kort- Citater fra opsummeringen- Referat af paneldebatten

rhus Kommune har et slogan, der hedder Viden, puls og rdder. Denne SWOT-publikation kan ses som det frste spadestik til at fi nde frem til netop, hvad byens viden, puls og rdder bestr af, og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlgning af rhus - en hel stribe af undersgelser af byen, som den fremstr i dag p godt og ondt, og som ligeledes ser p, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktrer til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og hje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgende kortlgninger, der nu skal i gang i dette efterr.

Trevor Davies, projektleder 2017

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

Opsummering

SWOT kort

Referat af paneldebatten

H

U

K

O

M

M

E

L

S

E

,

T

R

A

D

I

T

I

O

N

,

K

U

L

T

U

R

A

R

V

O

G

B

Y

E

N

D

E

M

O

K

R

A

T

I

O

G

B

Y

E

N

M

A

N

G

F

O

L

D

I

G

H

E

D

O

G

B

Y

E

N

B

Y

R

U

M

,

F

Y

S

I

S

K

I

D

E

N

T

I

T

E

T

O

G

B

Y

E

N

U

N

G

D

O

M

,

V

K

S

T

L

A

G

O

G

B

Y

E

N

B

I

L

L

E

D

K

U

N

S

T

,

F

O

T

O

,

K

U

N

S

T

H

N

D

V

R

K

O

G

B

Y

E

N

M

U

S

I

K

O

G

B

Y

E

N

S

C

E

N

E

K

U

N

S

T

O

G

B

Y

E

N

M

E

D

I

E

R

,

F

I

L

M

O

G

B

Y

E

N

A

R

K

I

T

E

K

T

U

R

,

D

E

S

I

G

N

,

M

O

D

E

,

K

R

E

A

T

I

V

E

E

R

H

V

E

R

V

O

G

B

Y

E

N

B

R

N

O

G

B

Y

E

N

I

D

R

T

,

K

R

O

P

O

G

B

Y

E

N

L

I

T

T

E

R

A

T

U

R

O

G

B

Y

E

N

T

E

M

A

E

R

:

BESKRIVELSE AF SWOT:

SWOT - RHUS 2017 EUROPISK KULTURHOVEDSTADOpbygningen af SWOT workshoppen/Indhold


SWOT analysernes forlb

Man. d. 8.: Hukommelse, tradition, kulturarv og byen

Tirs. d. 9.: Demokrati og byen

Tors. d. 11.: Mangfoldighed og byen

Fre. d. 12.: Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen

Lr. d. 13.: Ungdom, vkstlag og byen

Man. d. 15.: Billedkunst, foto, kunsthndvrk og byen

Tirs. d. 16.: Musik og byen

Ons. d. 17.: Scenekunst og byen

Tors. d. 18.: Medier, fi lm og byen

Fre. d. 19.: Arkitektur, design, mode, kreative erhverv og byen

Man. d. 22.: Brn og byen

Ons. d. 24.: Idrt, krop og byen

Tors. d. 25.: Litteratur og byen

Programmet for hver enkel dag

14.00-14.10:Generel introduktion v/Trevor Davies

- status for projektet, dagens tema

14.10-14.20:Introduktion til SWOT v/ metopos

- dagens program, forml

14.20-15.30:SWOT session 1

Grupper identifi cerer- styrker- svagheder

Grupper fremlgger og diskuterer resultat

15.30-15.50:Pause

15.50-17.00:SWOT session 2

Grupper identifi cerer- muligheder- trusler

Afsluttende debat- Hvad er de vsentligste pointer fra dagens workshop, som skal bringes videre til kortlgningsgrupperne?

s. 9

s. 24

s. 40

s. 58

s. 74

s. 94

s. 114

s. 132

s. 150

s. 166

s. 182

s. 198

s. 214

Deltagere Tilknytning Bord Martin Reiter Edelberg Antropologi 1Niels Lgager Nielsen Sttteforeningen for rhus Byarkiv 1Peter Nrskov rhus Stiftstidende 1Tonny Skovgrd Jensen Statsbiblioteket 1Lars Sgaard Kulturproducent 2 Mads Daugbjerg Aarhus Universitet 2Mads Rosendahl Thomsen AU inst. For stetiske fag 2Marie Kruse Larsen Folkeuniversitetet i rhus 2Martin Lai Andersen rhus 2017 2Anne Lise Khlmann AU inst. For stetiske fag 3Connie Jantzen Bymuseet 3Hanne Teglhus Steno Museet 3Jeanette Varberg Moesgard Museum 3Leif Dehnits Historisk Samfund for rhus Stift 3Svend Erik Christiansen De 22 lokalhistoriske arkiver 3 Lone Mrk Socialistisk Folkeparti i rhusLouise Jensen NyX

Tilgangen til emnet var at undersge dels de forskellige lag, der fi ndes i en bys mde at forvalte og formidle sin fortid p, og dels hvordan der netop er forskel p en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og srlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthndvrk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortllinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende kulturformidling.

Ser man p sprgsmlet om en bys identitet, er fortiden naturligvis t essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et flles image? Og fler alle, at de har en aktie i denne hukommelse, der danner grundlaget for byen?

Forstr rhus at trkke p sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre p disse, og udvikle dem?

Der er ingen tvivl om, at rhus p den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalifi ceret hnd om vores flles fortid af Moesgrd Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-ret for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys p betydningen af aktiviteter og ider, som er knap s fjerne i tid.

Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berrte alle 13 lokalomrder i rhus Kommune.

rhus har en lang historie at trkke p, som hjskoleforstander Jrgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle rhusianere ndvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og bner samtidig forhbentlig op for get dialog. Eller gr det?

Der blev spurgt til, om vi forstr at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i rhus? Og hvis ikke, hvad skal der s til for, at vi bliver bedre til at lytte efter?

Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved hjtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmntes i en lang rkke festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller mske prget af begyndende metaltrthed? Kunst og kultur str jo netop centralt i den underbevidste flles hukommelse og i de traditioner, som prger byens kalender.

Nr byen omformes, hvordan bliver historien s samlet op? Hvilken betydning fr de kommende store initiativer som Multimediehuset p havnen og produktionscentrene p Godsbanen og i Vester All 15? Hvor er havnens historie? Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv reprsenterer 30 rs unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYENIntroduktion


BORD 1Undertema: Hukommelse

BORD 2Undertema: Tradition

BORD 3Undertema: Kulturarv

Forstr vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen rhus optimalt? Er der kreativt hul igennem mellem bjerget og byen?

Lider byen alligevel under det klassiske lillebrorkompleks som landets andenstrste by i forhold til hovedstaden? Den mde, vi omtaler os selv p, bygger p byens samlede bevidsthed.

Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for nsen af en i bymidten. Og man kan stadig sge byens tidlshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen.

Aarhus Universitet er mske et af det 20. rhundredes vigtigste tiltag for byen. rhus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen.

rhus har opbygget strke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends.

P museumssiden har byen to fantastisk strke kort: Mosegaard Museum og Den Gamle By, som hver isr evner at formidle vsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse r, og med Den Moderne By i Den Gamle By trkker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgrds ny udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier.

Der savnes imidlertid et museum, der magter at vre en integreret del af byens nutidige netvrk, og som samtidig fortller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus p lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner.

De teknologiske platforme for virkelig at vre nyskabende p museums- og arkivomrdet udvikles i rhus, og dette burde udnyttes i hjere grad. Her er vidensbyen rhus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer p enkelte aspekter, primrt af interesse for turister.

Flere af byens store festivaler har efterhnden s mange r p bagen, at det er p hje tid med nytnkning og videreudvikling 60ernes og 80ernes univers er allerede langt vk. Der er fare for, at bybilledet i rhus bliver for pnt. Det gamle rhus m ikke glemmes eller pakkes ind som et museum.

Der kan peges p enkelte, konkrete forslag:

- Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, m styrkes, nytnkes og fx sammenlgges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By.- Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og netvrkes, for at det ikke lber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet. Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skves til Gteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne.- Man savner en strategisk lbende fortlling om byen op mod rhus 2017, som kunne vre med til at give et nuanceret historisk syn p byen. Golden Days i Kbenhavn blev nvnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse p andre temaer. Her kan det netop lancerede 17. rhundrede- projekt, der tager udgangspunkt i rhus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt.

S W

O T

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 HUKOMMELSEToldboden og dens funktioner er en stor styrke for rhus. (Peter Nrskov)rhus status som vidensby.

BORD 2 - TRADITIONDer er kommet en masse nye begivenheder, festivaler og initiativer, der peger fremad. Som fx Recession Festivalen. (Marie Kruse Larsen)Solid tradition siden 70-erne for dialog mellem det politiske niveau og de kunstneriske miljer.(Martin Lai Andersen)En styrke, at Domkirken muliggr og lukker nye aktiviteter ind. (Mads Daugbjerg)Musikhuset, og omrdet omkring det er et bankende kulturelt hjerte. (Lars Sgaard, kulturproducent)Festugen er med til at skabe flles hukommelse i rhus.

BORD 3 - KULTURARVUniversitetet er en stor styrke for rhus, ogs hvad angr den stetiske sammenhng mellem bygningerne. (Hanne Teglhus)Man er i stand til at tage imod og indoptage nyskabelser. Undergrunden. Byen har ung kant og alternativt entrepreneurship.

SVAGHEDERBORD 1 - HUKOMMELSEFestugen har lukket sig om sig selv og er stivnet i sin form. (Peter Nrskov)Upcoming bands mangler muligheder for at markere sig. (Peter Nrskov)Der er en tendens til, at man fokuserer p vikingetiden, og nu ogs 1909. Men hvad med alt det, der ligger imellem? (Niels Lgager Nielsen)Der mangler vilje i Kulturudvalget til at sttte vores projekter. Alting skal altid foreg med frivillig arbejdskraft. (Niels Lgager Nielsen)

BORD 2 - TRADITIONLidt usynlighed. Mangler synliggrelse af byens historie.Der mangler nogle interessante begivenheder i og omkring Musikhuset. Scandinavian Center er stort og fl ot, og s sker der bare intet. (Hanne Teglhus), Steno MuseetVi skal vk fra det der med Smilets By.

DER ER KOMMET EN MASSE NYE BEGIVENHEDER, FESTIVALER OG INITIATIVER, DER PEGER FREMAD. SOM FX EERRR R RPRR EEGPER MMADPPR R EEEP RRRRREGEPEPg p gg p g

RECESSION FESTIVALEN.F NNS FRRRE VA

SOLID TRADITION SIDEN 70-ERNE FOR DIALOG MELLEM DET POLITISKE NIVEAU OG DE KUNSTNERISKE MILJER.OO UU NNE SEDE GOGO DE KK NN R SDDG GOGGOO KE N

UNIVERSITETET ER EN STOR STYRKE FOR RHUS, OGS HVAD ANGR DEN STETISKE SAMMENHNG MELLEM BYGNINGERNE. EN MM MEN N GN MMMMN NHNGNENg g p g y g y g g p pg y g g

FESTUGEN HAR LUKKET SIG OM SIG SELV OG ER STIVNET I SIN FORM.IG N M IVSR S VNNTI RM.RRMMMG S V RSS TSSSTS IVVN ORS RRMMMMM.MMM

UPCOMING BANDS MANGLER MULIGHEDER FOR AT MARKERE SIG.RRR AATTAT MMMMM GMARKERE SIG.R EARR T MMMT AARAARRRRRKEREE


BORD 3 - KULTURARVVi mangler et strre kommunalt engagement i museumsvirksomhed og bevarelsen af kulturarven, ogs byens strrelse taget i betragtning.Der er ikke nok synlighed omkring ruterne gennem byens grnne og historiske omrder. (Hanne Teglhus)

MULIGHEDERBORD 2 - TRADITIONBrug Gellerupmiljets anderledeshed som noget positivt i forhold til mangfoldighed.Styrk synergien mellem forretningslivet og kulturlivet. Det er ndvendigt at byens erhvervsliv spiller med i den kulturelle udviklingsproces. (Mads Daugbjerg)

Der burde vre en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie. (Mads Rosendahl Thomsen)

Der burde vre en stor, ordentlig mosk i rhus. (Marie Kruse Larsen)

BORD 3 - KULTURARVDer burde vre bedre mulighed for at komme lynhurtigt ud til rekreative omrder (Hanne Teglhus)

TRUSLERBORD 1 - HUKOMMELSE Talentmassen har en tendens til at forsvinde ud af rhus p et tidspunkt. Vi mangler noget til at fastholde den. (Peter Nrskov)

BORD 2 - TRADITIONDer er ikke rigtig nogen strre virksomheder, der for alvor tegner rhus udadtil. (Lars Sgaard)

DER MANGLER NOGLE INTERESSANTE BEGIVENHEDER I OG OMKRING MUSIKHUSET. SCANDINAVIAN CENTER ERNETT. SUU NTER EREEEENENSSSSSC N CANAAACSET AA AAVIIA CCEEEEVIAA EEEENNNNTTEERR EERRRS CCEAVAA N RRRE ENNTS CEENSSTORT OG FLOT, OG S SKER DER BARE INTET.T, OOGFLO DERR BBFLFL OOOOGGG BBBR BEREREEDEDSG SOT E .NTEEEN TEE NRRRRRDEDED BG BBARGG OGG EBARBO S

DER BURDE VRE EN STOR, ORDENTLIG MOSK I RHUS.RBU RBU RDBU RE TV RER KNNN LLLIG OOOORO ,R, O, OOEEE E NENDEORNN SREV N LIGDDD E VE DERR LIGG MG MOMODR EEDEDER K I RRRR OMO K I UURDD UUD UU N KU

TALENTMASSEN HAR EN TENDENS TIL AT FORSVINDE UD AF RHUS P ET TIDSPUNKT. VI MANGLER NOGET TIL ATRH T N NUS P I MAS P TET T. GEUUD AF RD AF R MVI MT VET TP EHUS GLER NOMANNNNST DSSSS NNUS KTTT OGOGGGRH GT T VR P ETFASTHOLDE DEN.SASF OOLDEOF SSSTHSTHOTHOOHOOFFFAAAAAFF OFFAFAAAAAAAASSSSSS

VI MANGLER ET STRRE KOMMUNALT ENGAGEMENT I MUSEUMSVIRKSOMHED OG BEVARELSEN AFLSRKRMS IR SOMH D EMMEEME N SO OGMUT I MEN UUUUUUEUSEEEESEUSUSMUIT IEN EEUMMMMSSSV RKSOMHEDD OO AVAEVAEVBG BG BE AAAARARELELARELAARELAOMKULTURARVEN, OGS BYENS STRRELSE TAGET I BETRAGTNING.TNRRRVEVE RE AGESOGGSRV N, OGS LS B TAYEN GET I BE B N, TTTSTTSTSSSSS SSS NS ENENES STSTTTRRRRRELSLSEE TE TTAAG T I BETI BET RRR INGRARAAGTAGTRTRTRET INIAAGTREL

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYENSWOT kort


SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYENOpsummering

STYRKERBORD 1 - HUKOMMELSELandsudstillingen 1909 stter ogs rhus p landkortet i dag. Det, at vi tr gribe tilbage til 1909. Universitetet og de studerende tilfrer hele tiden byen ny hukommelse.Byens beliggenhed ved skov og strand. Naturen i rhus vidner om vores historie.

BORD 2 - TRADITIONFestivalerne: Jazzfestival, Festuge og SPOT.Man er i stand til at indoptage det nye, undergrunden. Her er noget ung kant og alternativt ivrkstteri.Bispetorv er et eksempel p et sted, som folk kommer igennem, og hvor der skabes tradition.

BORD 3 - KULTURARVUniversitetet bde som monument og som ressource af faglig viden og mange studerende.rhus hukommelse ligger inden for volden. Her fi ndes fokus p vikingetiden, middelalderbyen, Domkirken og bykernen her omkring.Der er et mangfoldigt museumslandskab og et kulturarvs-forvaltningsnetvrk.

SVAGHEDERBORD 1 - HUKOMMELSEDer er ikke et museum, der fortller byens historie.rhus lider af et lillebror-syndrom i forhold til Kbenhavn.. Festugen virker som om, den er stivnet og stagneret lidt.

BORD 2 - TRADITIONSmilets by er et eksempel p en lidt kikset, lillebroragtigt slogan-fi ksering (vi troede, det var afskaffet). Det signalerer lal-legladhed.Der mangler mangfoldighedsnetvrk- og tnkning. rhus br beskrive sig selv og ses i et strre perspektiv.rhus er for usynlig og der mangler en synliggrelse af byens historie.Havnen er et stort, perifert sted, som der ikke gres nok ved.

BORD 3 - KULTURARVDer mangler et byarkiv og fokus p lokal kultur. Hvad er rhus egen kulturarv?De statslige institutioner fr for meget opmrksomhed. Der mangler fokus p det lokale.

MULIGHEDER BORD 1 HUKOMMELSEDiversitet og fl eksibilitet, etnisk, aldersmssigt og konomisk.

UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFRER HELE TIDEN BYEN NY HUKOMMELSE. E T E Y U O ENYN NN Y HNN UHU OONNNNYY HN NNNNNNNNYN

MAN ER I STAND TIL AT INDOPTAGE DET NYE, UNDERGRUNDEN. HER ER NOGET UNG KANT OG ALTERNATIVT G GG T O A IUNTEGEGGET UNNN TTT AA VTETETGEEGGOGG T UNTTG Tf f li id t d d

IVRKSTTERV RR

SMILETS BY ER ET EKSEMPEL P EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, DET VAR AFSKAFFET). DET ET ADD D R A K, AD E RRRR A, DDEDEDDD Dg g

SIGNALERER LALLEGLADHED.L ALAERANN R L LALEA ADHAL LLANAN ELAAA ERA

DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS P LOKAL KULTUR. HVAD ER RHUS EGEN KULTURARV?N U RAGEN KULTURLTTUN KKKUL ARAN TENEN KKKU UULK L UR


Der er potentiale indenfor initiativ og idrigdom, der kan nres og plejes.rhus kunne gres til en festivalernes by.Der kommer endelig en fi lmuddannelse i rhus. Der er en voksende tendens til, at yngre kunstnere bliver i rhus, der s ikke bare bliver en station p vejen.Rap-o-phonia var et eksempel p noget, vi opfandt selv, i stedet for bare at importere noget udefra.

BORD 2 - Traditionrhus er bde en handels- og kulturby. Man burde udnytte synergien mellem forretnings- og kulturlivet. Det modsatte er en trussel. IKEA tiltrkker rigtigt mange. Det er ndvendigt, at byens erhvervsliv er med. Der kunne oprettes en kulturinstitution i forlngelse af Bazar Vest for at skabe synergi. Vi br kombinere det kommercielle og det kulturelle.Skov og strand br ikke bare vre perifere randomrder. Kan vi genopfi nde nogen smukke ruter der forbinder dem med byen? Mske en styrkelse af cykelturismen. Der skal vre nogle lommer rundt omkring, og de skal vre forbundne. Med Domkirken som byens centrum og derfra mulighed for nemt at komme videre ud i periferien. Det offentlige rum br ikke blive for priva-tiseret med for mange sprrelinier. Havnen bademuligheder og skovtursdage. Der var i gamle dage i rhus en tradition for at drage ud forskellige steder og holde fester p fx Varna og Skovmllen.

BORD 3 - KulturarvBymuseet burde vre et aktivt netvrksskabende sted. Andre steder i verden har andre mder at have en erindringsstetik p. Kreativitet i nye mder at erindre p kan have en strk identitetsskabende kraft.Moderne teknologi som platform. Der er et behov for at arkivere fortllinger om byen. Skabe en platform, fx en art Wikipedia, hvor folk ogs kunne lgge deres personlige historier ud.

TRUSLERBORD 1 - HukommelseVi mangler erfaringsopsamling. Mangfoldighed og nichekulturer kan vre et problem i forhold til den flles bevidsthed. Er der mangel p sammenhngende fornemmelse?Der er mure mellem grupperingerne. At rhus er en studieby skaber en hj grad af aldersmssig, konomisk og etnisk mang-foldighed med mange forskellige livsperspektiver i byen. Sprgsmlet er, om de kan n hinanden eller frdes man kun inden for den gruppering, man kender bedst? Det er i spillet mellem forskellighederne, at nye ting kan opst. Hvordan fr man samlet op og skabt muligheder og netvrk?

BORD 2 - TraditionDet m ikke blive for pnt. Ved genbning af en, sletter man sporene af et gammelt, beskidt rhus. Ved kommercialisering af havnen risikerer vi et fl adt havneomrde, der ligner alle mulige andre havne. Privatisering af det offentlige rum, som fx havnen, og manglende forbindelser i byen.En by uden et logo.Den traditionelle historiefortlling.

BORD 3 KulturarvDen lokale kulturarvsstruktur (arkiver og museer) afspejler en splittet byhistorie.Der er en fare for et meget sterilt fremtidsbillede, i stedet for at kaste noget mere forskellighed ind i billedet.

RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL P NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR BARE AT IMPORTERE NOGET UDEFRA.RFDERE ABA REE NNOT I RT OGAT TE RRRRRRRRRR BA E AT EEEOGENOE NRE TETEORORORMPOMPIMIMARAR EEEET UDET UD

DET M IKKE BLIVE FOR PNT. VED GENBNING AF EN, SLETTER MAN SPORENE AF ET GAMMELT, BESKIDTGAFNE AATEEN SLE F ETF ETEN, SLETTER MA BF EN SLSLLETTER MA AE AENE EENNENENANNANANMA T GET , BBBAET GETT GAAENp g y g pg y g p

RHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER VI ET FLADT HAVNEOMRDE, DER LIGNER ALLE MULIGET F EDEV R LIGR LADT H DEDT AV E EEEER VEER VIEER VI ET F EEE, DEDDE,, VT HAVLADT GIGLIGEEEER LRRRDDEDET LLLELLFLAD LLEEEEEE EEE EEV ,HAVANDRE HAVNE.EEEEANANNDNDRRRERER

SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYENReferat af paneldebatten

I PANELET:Jrgen Carlsen, Forstander Testrup HjskoleTorben Dreier, Leder FO rhus

Jrgen CarlsenVi skal fi nde et fundament, som vi kan skabe mulighed for en Kulturhovedstad p. Vi skal undg, at det hele bliver en del af varmluftsindustrien, alts dr, hvor man bare siger, at man er verdensmester i det hele, simpelthen. Derfor har jeg taget udgangspunkt i noget, som egentlig er et kendt arkitektfi rmas slogan: No more bullshit more content. For at kunne fundere forhbningerne p at blive Kulturhovedstad i fremtiden, skal vi fundere det p noget, vi selv tror p, og som vi nrer flelser for, eller, for nu at vre rigtig dyr, har krlighed til: Its all about love! Vi fr kun profi leret denne by i samme omfang, som vi nrer krlighed til den. Derfor er det ndvendigt, at vi hfter os ved det, som fremkalder en varm flelse, og at vi ikke bliver ofre for en form for projektmageri, der siger, at vi skal bruge nogle specifi kke smarte tricks. For det kan man gre s mange steder.

n af de store besyngere af Kbenhavn var jo Poul Henningsen. Han elskede byen, og det var ikke fordi, han ikke kunne se, at der var en masse rgerlige ting, irriterende ting ogs. Lidt af den samme krlighed tror jeg, man skal have frem i forhold til rhus. I Inger Christensens store digt Det taler hun om en by, der er bld som en krop. Senere kom der faktisk et tidsskrift for arkitektur og byplanlgning p rhusforlaget Modtryk, netop med titlen Bld By. Og fremfor at trkke de gamle travere af stalden - smilets by, verdens mindste storby, osv. for mig at se er de lidt for fortrskede, fortrampede og udtrdte s burde man mske tnke p, om rhus kan forsts som en bld by. Underforstet: En by, der ikke frst og fremmest er karakteriseret ved forbenet struktur og repetitiv reproduktion. Selvflgelig skal tingene fungere: der skal spises, der skal arbejdes, der skal transporteres, der skal handles ind, og der skal soves. Men: Har rhus som by nogle kvaliteter, som peger ud over de reproduktive funktioner? Og det vil jeg faktisk mene, at den har, endog i usdvanlig stor grad.

Jeg mener, rhus er, og i endnu hjere grad er ved at blive, en vidunderlig smuk by. Beliggenheden kunne nsten ikke vre bedre. Vi har omkransende skove. Byen ligger i en dalslugt, nrmest nede i en gryde, s man bevger sig op - p Hjbjerg i den ene side og p universitetsbjerget i den anden. Og s har den jo en havn, der nu er ved at blive transformeret til et leveomrde og kultursted, med bl.a. det nye Multimediehus, som str frdigt i 2015, hvis alt gr vel. Alts to r fr Kulturhovedstadsret. Og s har byen en karakter, der gr, at man ikke bare skal skynde sig videre gennem den. Og selv hvis man skal skynde sig videre, s er der stadig noget smukt og berigende ved den. Fx. er det en cykelby, mere end de fl este byer. Og den kunne vre det endnu mere. Jeg ved, at det ny Multimediehus lgger meget vgt p en stor cykelparkering, og det er jo helt klart fremtiden: En CO2-neutral og meget sund trafi kform i byerne.

P et tidspunkt boede jeg med min familie i Risskov og cyklede ind til universitetet i rhus, hvor jeg var ansat. Jeg cyklede langs stien neden for Risskov. Det er s smukt, s det nsten kunne vre lgn. Og hvad sker der s, idet man drejer ind til byen? Under skovvejen er der bygget en cykeltunnel, som jeg tror er anlagt i 30erne. En tunnel udelukkende til cykler, endda p et tidspunkt, hvor biltrafi kken vel ikke var srlig dominerende det signalerer et eller andet. Den signalerer, at vi skal passe p det liv, der er. Vi skal skelne mellem den hrde og den blde trafi k, og vi vil gerne skrme livet i denne sammenhng og samtidig skabe sknhed.

En anden ting, der slog mig, var da jeg som studerende var ansat p Statsbiblioteket som studentermedhjlper. Nr der s var spisepause, tog vi elevatoren helt op til 17. etage, hvor der var en lille afsats, hvor man kunne spise sin madpakke. Og hvis man


sad der en sommerdag eller en forrsdag var det ret bemrkelsesvrdigt, hvordan hele byen s ud som en skov deroppefra. Der var umdeligt meget grnt. Ikke bare i Universitetsparken, men ogs nr man s hen mod trerne mange andre steder. De havde store kroner, og husene s nrmest ud som om de l som undskyldninger mellem alle trerne. Byen var nrmest indsvbt i grnt. Et sted, som ikke bare er prget af den jernhrde urbane funktionssammenhng, som selvflgelig ogs skal til. Alts, den er ikke prget af businesstnkning i den forkortede version, hvor det frst og fremmest handler om, at her skal tjenes penge, og helst s mange som muligt og s hurtigt som muligt. Men den er prget af, at man gerne vil skabe et sted for kollektiv livsudfoldelse.

Vi lever jo ikke bare for at arbejde. Vi arbejder vel ogs for at leve. Det, man bruger livet til, er jo forskellige former for ikke absolut ndvendige aktiviteter, kulturelle og rekreative aktiviteter, og ogs kreative aktiviteter. Og p denne mde bliver rhus i hele sit set-up nrmest et sted for det, sociologen Richard Florida har vret inde p i sin noget diskuterede bog om den kreative klasse. En boblende kreativitet har i de seneste 40 r eller mere karakteriseret rhus: rockscenen, baggrdsteater, ja, p mange forskellige omrder. Det interessante er, at selvom denne kreativitet ikke er mlrettet direkte mod konomisk gevinst, s kan den meget vel vise sig at rumme innovations-muligheder, som gr, at man netop genererer en hel masse nye energier, som faktisk kan vre produktive, ogs i konomisk forstand.

rhus har lige s meget styrke til at blive Kulturhovedstad, som vi elsker den. Alts, jo mere krlighed, jo mere styrke. Man kunne sige: Folkets krlighed, rhus styrke.

Torben DreierDer er blevet talt om begrebet en by for alle, og i den forbindelse synes jeg, man med fordel kunne tage udgangspunkt i nogle af de mange fantastiske og spndende grupper, der har styrker og gr en forskel her i byen. Man kunne nvne De Splittergale, eller Billedsporet, eller Imago og i det hele taget kunstdelen ude i Risskov. Alene inden for denne specifi kke gruppe personer, der har sindslidelser er alt fra musik, over teater og performance, til billedkunst osv. dkket. Flere af dem rejser ogs til udlandet og viser, at handicapgrupper kan gre en forskel og stte nye rammer for hvordan, man tilgr kultur. Hvis vi taler om den mlgruppe, man med et krligt begreb har kaldt de sent udviklede, kan man nvne en gruppe som l, Plser & Popcorn. I forbindelse med en kortlgning br vi undersge, hvordan sdanne grupper kan spille os ind p banen i forhold til kultur og stte en dagsorden dr.

Begrebet rdder, puls og viden er rhus Kommunes gode plusord. Jeg synes, de rummer s meget energi, ogs i forhold til 2017, s jeg synes, de br vre et omdrejningspunkt. Det br vre de ting, man forfi ner. Jeg vil godt fremhve noget, som gr mig stolt af at vre indbygger i byen, nemlig den aktuelle skulpturudstilling ved stranden, Sculpture by the Sea. Det er genialt, og det er fl ot p en sdan mde at gre noget, hvor vi sprnger de rammer, som vi traditionelt tnker os ind i. Jeg tror, at hele skulptur- og kunstomrdet vil f kronede dage, og at der vil komme en hel blge af nsker om at sttte og bakke op bag denne id. Og jeg tror, der vil komme et folkekrav om, at sdan noget skal vi gentage. Hvis det sker, s har vi da i den grad sat en ny dagsorden, som kan vre med til at spille bolden p banen i forhold til 2017.

En anden ting, man kunne tage fat i er noget, som Festugen ikke har levet ordentligt ud, men som man kunne leve meget mere ud i forhold til 2017, nemlig alle de fantastiske rum, der fi ndes i byen. I forbindelse med KulturNatten i efterret har man vret gode til at bryde grnserne for hvilke rum, der er anvendelige. Det br vre en del af forberedelserne til 2017, at f spottet hvilke steder, vi kan lege med. Dr tror jeg, vi kan skabe nogle overraskelser. Man kan hente inspiration fra andre ting, der har foreget gennem tiderne, fx baggrde, hvor man spiller klassisk musik, osv., og skabe rum for overraskelser. Da min kone og jeg var i New York sidste r, lod vi vre med at tage hverken busser eller undergrundsbane. I stedet gik vi, og hele tiden lod vi os rive med af, at der hele tiden skete noget nyt. Vores vej blev hele tiden ndret, fordi det var oplevelsen, det kom til at handle om, i stedet for de planer, vi havde lagt for hvad, der skulle ske en given dag.

DiskussionTREVOR DAVIES: Jrgen, den tanke, du havde om soft city, fi k mig til at tnke p Italo Calvinos bog Usynlige Byer, om hvordan man kan afl se en by gennem dens lyde, farver og andre ting. Og det er en fantastisk mde at f et forhold til byen p. Det er en lignende opgave, vi har nu: At f afdkket nogle bagvedliggende og gemte ting. Noget af det, der blev diskuteret ivrigt i eftermiddags, er fx den mangfoldighed, som du talte om, Torben. At vi skal vre bedre til, at den mangfoldighed huskes og integreres i vores flles hukommelse p en ordentlig mde, og at den ikke blot fremhves i ny og n, nr vi synes vi har behov for den. Det blev ogs nvnt som et problem, at vi overkoncentrerer bestemte ting bestemte steder. Det kan vre et problem, nr en ting eller en historiefortlling ikke er s spektakulr, at den nemt lige kan koncentreres ned til en Grauballemand eller lignende, men mske er den alligevel vigtig. Hvor er Gellerups hukommelse, fx ? Hvis det lykkes at f spredt de folk, s er det mske godt for byen, men det er mske drligt for det aspekt af den flles hukommelse.

TORBEN DREIER: Her i den frste fase er 2017 lidt af en elefant i strrelse og omfang, som er svr at tygge sig igennem. Den nste del af fasen bliver at skre den i skiver, der gr det muligt, at f inviteret folk ind og give dem ejerskab til, at denne del bliver lftet af forskellige grupper. For ellers kan vi gre det her s skrmmende stort, at det ikke er muligt at gennemfre, eller hvor det kun er en udvalgt skare, der fr lov til at gre det. Og s mister vi de grupper af svage, som mske ikke er de synlige. Fx i forhold til det kulturelle.

TREVOR DAVIES: Vi skal ogs se p os selv med internationale jne. En by som Gteborg har fx Verdenskulturmuseet. For de har turdet at tnke Gteborg ind i en global sammenhng, og ikke bare Gteborg i en Gteborgsammenhng. Man kan nogle gange med rhus fle, at alting sker i en rhuskontekst. Man gr ikke ud fra rhus for at fi nde en anden kontekst. For enten er man bange for Kbenhavn eller noget andet. Hvorfor kan vi ikke tage et mere europisk eller globalt syn p os selv? Det savner jeg lidt. Det er rigtigt nok, at vi skal huske mangfoldigheden, men vi skal ogs respektere vores mangfoldige fortid, som ligger lige s meget i Tyrkiet som i Risskov, i princippet. Hvordan fr vi den koblet p?

JRGEN CARLSEN: Jeg kan nvne i hvert fald et eksempel p, at vi tnker internationalt, nemlig World Music Center, som er en udbygning af rhus Musikskole. De er s vidt jeg ved det frste sted i Skandinavien, der overhovedet tnker i den slags. Men det er s ogs meget karakteristisk, at de har mttet kmpe for midler p statsligt niveau. Der har de haft meget svrt ved at trnge igennem, p grund af den kulturpolitik, der har vret frt de senere r. Det er fi nt nok med et verdensmuseum i Gteborg, men jeg synes p den anden side ikke, at det i sig selv er provinsialisme at lave et museum for den kultur, man selv er en del af. Jeg tror ikke, du skal forestille dig, at der bliver ret meget vikingemuseum i Tyrkiet nogensinde. Vi er ligesom ndt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudstninger for at kunne vise. Der er en stor etnografi sk samling i forbindelse med Moesgrd, som jo egentlig altid har installeret sig i et globaliseringsperspektiv. Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet s er der nok ikke s mange andre, der gr det. Der kan ogs vre noget provinsielt i at ville vre international. Samtidig giver det jo heller ingen mening at operere med en form for etnocentrisk dybdeforstelse af historien, al den stund, at de fl este rhusianere kun har vret her i mske en hel eller halv generation. I dag fler jeg mig som rhusianer, men indtil jeg kom til byen i 1968, var jeg snderborgenser. Hvis vi ser p Gellerup, s har der jo boet mennesker fra 70erne og frem, og de fler sig sikkert ogs som rhusianere, ved siden af hvad de ellers fler sig som. Men de kan jo ikke p samme mde vre forpligtede p Grauballemanden. Det interessante er ikke, hvor meget man deler rdderne, men hvor meget man arbejder sammen videre ind i en fremtid. Det har jeg ogs altid syntes, var det vigtige hvad angr integrationsproblematikken. I og med, at et menneske ikke er fdt i Danmark og mske heller ikke er vokset op her, vil det jo heller aldrig nogensinde komme til at tnke sdan varmt p Gorm den Gamle. Jeg ville nsten synes, det var perverst, hvis man gjorde. Men det betyder jo ikke, at man ikke samtidig kan samarbejde om, hvor vi skal hen, hvad vi skal med det danske samfund, og hvordan vi i fllesskab skaber et sted til gavn og glde for os alle sammen. Angende det at ville vre international: Der er ingen grund til at prve at imitere alle mulige andre kulturer, som nok er bedre til at vre dem selv, end vi er til at prve p at vre dem. Det glder ogs, nr man tnker p mange af de kendteste danskere. H.C. Andersen er fynbo


hele vejen igennem. Carl Nielsen skrev Min fynske barndom. Johannes V. Jensen skrev Himmerlands-historierne. Og da han fi k Nobelprisen engang i 30erne sagde han, at alt han egentlig havde lavet var en beskrivelse af Himmerland. Da Thomas Mann fi k Nobelprisen var det for hans frste roman, som beskriver en Lbeckerfamilie. Det er tit sdan, at hvis man gr i dybden, s nr man ogs ud i bredden. Men hvis man hele tiden navigerer i overfl aden, nr man ingen steder.

TREVOR DAVIES: De overskrifter, vi skal fi nde, skal vre noget, som vi godt kunne tnke os at dyrke. P den mde skal de vre udfordrende frem for afspejlende. Noget, vi fi nder vsentligt og gerne vil investere i. Nr vi s er net dertil, er det nogle andre sprgsml, der skal stilles, og nogle andre overskrifter, der gr sig gldende. Og der er stadig ting, vi ikke har gjort. Fx er mangfoldigheden ikke synlig i denne by. Den er synlig og ghettoiseret i Gellerup. Men den er ikke synlig i midtbyen, som ser ud som den gjorde, da jeg kom hertil i 1970. For vi har ikke givet mangfoldigheden lov til at prge den. Men centrum br hele tiden afspejle det perifere. Den udveksling er afsindigt vigtig.

JRGEN CARLSEN: Man skal huske ikke at bruge en overskrift som en hurra-agtig etikette. Det skal ikke vre et ml, det skal vre en tilstandsbetegnelse. En betegnelse p noget, som allerede fi ndes. Ellers bliver vi et stykke totalteater, hvor vi bare skal indrette os p et eller andet, som man ikke fr folk med p alligevel. Man skal ned i de dybere lag og vre en smule rlig, ogs for sig selv. Det handler om det, man nrer krlighed til. Hvis man ikke selv tror p det, kan man heller ikke forlange, at andre skal. Og s skal man passe p ikke at lade det hele underlgge sig en form for eventmaking, s det kun fr projektkarakter. Se bare p EXPO i Hannover, der var en fuser. Der skal vre nogle varige goder, der kommer ud af sdan et kulturhovedstadsr.

PETER NRSKOV: Vi skal nok ikke bilde os ind, at Verden eller Europa, vil lgge srligt meget mrke til, hvis rhus bliver Europisk Kulturhovedstad i 2017. Vi kan hbe, at vi bliver det. Men hvem kan huske hvem, der var Kulturhovedstad for to r siden? S jeg er enig med Jrgen i, at det her skal vokse organisk ud af, hvad vi har og brnder for i forvejen. Vi skal fokusere p at skabe et ejerskab til det her, med vores vidt forskellige udgangspunkter. Det er utroligt vigtigt, at rhusianerne fr ejerskab til projektet, og det synes jeg kortlgningsprojektet er et glimrende tiltag i retning af.

TREVOR DAVIES: Ja, det er vigtigt, at det ikke ses som en konkurrence, og at det ikke er markedsbestemt. Men er der overensstemmelse med den kulturarv, som vores institutioner formidler, de traditioner, vi har eller ikke har, og den flles hukommelse, som vi mener, vi er en del af? Er der en harmonisk, logisk sammenhng mellem disse, eller mangler der noget?

ANNELIS KUHLMANN: Hvis vi kigger p periferien, s er der faktisk mange sm enklaver, som nrmest har status af sm centre, hvor der sker koncentreret aktivitet. Fx de boligkareer, hvor der er strkt koncentrerede befolkningsgrupper, som mske ikke er dem, der har reprsentation gennem nogen institution i klassisk forstand. De har boligblokke, mske nogle mdelokaler og nogle grsplner. De har et eller andet nrvr eller noget, som skaber en slags centrumflelse. Samtidig sker der det inde i centrum, at der bygges nogle paladser, som bliver en slags ikke-steder, hvor der ikke ligesom er et rigtigt liv. Det er i den grad konstrueret. Det paradoks, der er mellem den slags samtidigt tilstedevrende typer af centre. De burde mske fl irte lidt mere med hinanden.

PETER NRSKOV: Det sker for sjldent, at grnserne mellem kulturer og kunstarter nedbrydes her i byen. Vi har stadigvk, p trods af, at vi har en stor mangfoldighed i byen, svrt ved at inddrage visse grupper. Gudskelov har vi i rhus nogle forudstninger. Vi starter ikke p bar bund. Vi har en Festuge. Vi har en rkke festivaler i byen, der kan bygges oven p. Jeg synes, man i hj grad skal bruge Festugen til, frem mod 2017, at fi nde ud af, hvad det er for nogle ben, vi skal st p. Vi har faktisk alle forudstninger for at gre det rigtigt. Der er en fare for, at Festugen udvikler sig til en rkke lukkede fester, rettet mod hver deres afgrnsede alderssegment. Man lukkede Univers, som om det p en eller anden mde var noget farligt, at vi her havde mulighed for at mde hinanden p tvrs. Lad os da lukke op for blusset og lad os mde hinanden.

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENIntroduktion

Efter min opfattelse svkker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se vre med til at udvikle demokratiet og fre det frem til en position, hvor det vil vise sig at vre levedygtigt i mange r fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og rhus er i meget hj grad en vidensbret by. Det er der et stort potentiale i, ogs med henblik p at udvikle demokratiet bde som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrnser ned, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat.Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet demokrati er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets benhed, dets satsninger og flles lsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevgelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang. Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk p kryds og tvrs af bysamfundets klassiske opdelinger? Hvor funktionelt er demokratiet i rhus? Forstr vi borgere og politikere - at f det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere eller mindre lst fast i vanetnkning og bureaukrati? Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan gr det med demokratisering af kultur og demokratisk kultur i den postmoderne storby?Der er mange eksempler p, at rhus er karakteriseret ved benhed og udvikling. Byens nye mantra Viden, puls og rdder er ikke bare fl oskler, der tages frem ved srlige lejligheder. Det udtrykker et nske om en sgende og bevgelig identitet, der p den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grnser, og samtidig er bevidst om rdder uanset hvilken slags rdder.

Det at engagere sig i samfundet, er dog p mange mder for nedadgende, hvis man ser p den formelle deltagelse i samfundsstyrende organer, som lokalrd, skole- og institutionsbestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brndende sprgsml, som klima, milj og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forlb. Her er et klassisk eksempel p konfl ikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system.

SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brnder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller blot fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer ogs med god effekt, og modellen anvendes fl ittigt. Der blev peget p visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man p kravene til rhus 2017-processen, er der lagt op til en lbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snvre interesser og sektoriel tnkning. Muligvis kan rhus 2017 anvendes som Danmarks strste brugerdrevne innovationsproces, og som sdan vre med til at afsge nye alliancer og tanker. I et sandt og moderne demokrati vil der altid foreg en dialog p kryds og tvrs af samfundet. Kritiske rster peger her p, at der er bureaukrati og mangel p demokratisk forpligtelse, benhed og dialog i en rkke sammenhnge svage punkter/omrder, der krver get opmrksomhed. Det vre sig indenfor byplanlgning, brn- og ungeomrdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke strkere af, snarere mere provinsiel.

Deltagere Tilknytning Bord

Anne-Katrine Haansbk rhus 2017 1Irena Kjrgaard Brn og Unge 1Julius Nrbo NYX 1Lone Hedelund Gellerup og Hasle Bibl. 1Therese Isho Socialistisk Folkeparti i rhus 1Esben Trige Tousgrdens Venner 2Jens Forchammer rhus Kommunes Fllesrd 2Lone Anete Mrk Socialistisk Folkeparti i rhus 2Poul Henning Bartholin rhus Stift 2Martin Lai Andersen rhus 2017 3Sten Tiedemann Folkeuniversitetet i rhus 3Peter Bjerregaard AU, Institut f. 3 Antropologi og Etnografi


BORD 1Undertema: rhus formelle og uformelledemokrati

BORD 2Undertema: rhus demokratiske

rum,steder og lokalsamfund

BORD 3Undertema: rhus, demokrati ogkulturliv

Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv.

Her kommer imidlertid ogs en rkke bud p, hvordan byen kan undg den vanetnkning, som uvgerligt ogs flger med en strre by i udvikling.

Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde p at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vkstlag og innovative miljer. De mange foreninger i byen er et vsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare p det akademiske plan.

Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes ogs benhed for nye ideer og tiltag.

Borgerdreven innovation er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kulturverdenen? Her mangler der bde modeller, incitament og engagement fra fl ere kulturinstitutioner. I det hele taget kunne man godt sprge kulturinstitutionerne om deres syn p demokratisk forpligtelse i relation til deres virke.

Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, m vi selv opfi nde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mdes. Hvor har vi vores markedsplads, sprges der.Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som ben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal vre synlige i byen og skabe interaktion.

Der kan peges p enkelte, konkrete forslag: - Der br satses p at etablere nogle fl ere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter

- Byen br i hjere grad trde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er p rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler p, hvordan demokratiske principper kan vre med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overfres til andre steder?

- Man skal vre med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner bner mere op for dialog med borgerne/ publikum/kunstnere i byen.

- Fokus p den demokratiske byplanlgning gldende praksis skal fornys.

- Kan man forestille sig, at rhus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen - byggende p gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forstelse?

S W

O T

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 - RHUS FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATIMultimediehuset er et fremragende eksempel p borgerinddragelse. (Julius Nrbo)rhus er den bedst tnkelige by at vre barn og ung i. (Irena Kjrgaard)

BORD 2 RHUS DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUNDBazar Vest er en eksemplarisk form for en ny type demokratisk rum.

BORD 3- RHUS DEMOKRATI OG KULTURLIVVi er i rhus srligt gode til at hold liv i bne, brugerdrevne institutioner.

SVAGHEDERBORD 1 - RHUS FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATIJeg havde svrt ved at fi nde nogle steder, som jeg synes er deciderede styrker ved rhus. (Lone Hedelund)Kulturen er for dyr i rhus. Der er ikke nok, der har adgang til den. (Terese Isho)

BORD 2 RHUS DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUND:Der er for f samlende, mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor gr vi hen?

BORD 3- RHUS DEMOKRATI OG KULTURLIV:Brn har for f muligheder for at vre kulturdeltagere.Der mangler noget liv i lokalomrderne. BRN HAR FOR F MULIGHEDER FOR AT VRE KULTURDELTAGERE.R R TATA LLT RR GERE.V LLTVTATAAT V

MULTIMEDIEHUSET ER ET FREMRAGENDE EKSEMPEL P BORGERINDDRAGELSE.E PPPP EBP BOOPPP E DD RABP OOBO EEEEEOOOBB


MULIGHEDERBORD 1 - RHUS FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATIDe kulturelle foreninger kunne opn meget ved at blive mere synlige. (Lone Hedelund)I hele iden til det nye Multimediehus ligger der mange gode tanker om demokratisk adgang til kulturen. (Julius Nrbo)Man kunne sagtens bne meget mere op for det, der foregr p universitetet.

BORD 2 RHUS DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUNDVi har nogle kmpemuligheder som vidensby i forhold til brugen af universitetet. Det kunne man f meget mere ud af.

BORD 3- RHUS DEMOKRATI OG KULTURLIVDer skal vre bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution stter. Rent fysisk, kan det udnyttes bedre, at alting ligger inden for kort afstand. Det fungerer godt, at man kan g direkte fra byen og ud til havet og se en skulpturudstilling.

TRUSLERBORD 1 - RHUS FORMELLE OG UFORMELLE DEMOKRATIVi er formalistiske, bureaukratiske og ikke risikovillige nok. (Julius Nrbo)

BORD 2 RHUS DEMOKRATISKE RUM, STEDER OG LOKALSAMFUNDDer er en mangel p respekt for de forskellige befolkningsgrupper i rhus. (Lone A. Mrk)Der foregr for mange ting, hvor borgerne ikke er aktive medspillere, hvad enten det sker i kommercielt eller offentligt regi.Det er som om, vi har skabt en kultur, hvor der skal ske noget negativt, fr vi vgner op.Der er en mangel p ambitioner. Vil vi vre fi re gange Randers, eller vil vi vre noget helt unikt?Selvtilstrkkelighed i mange institutioner. Der mangler demokratisk forpligtelse.

DET ER SOM OM, VI HAR SKABT EN KULTUR, HVOR DER SKAL SKE NOGET NEGATIVT, FR VI VGNER OP.NERHV NV S N NL S TIVT,ER SKADELTU HR, HVHHVVO VVVVETG T GAEGT NENNOE KEKE NSKLLALL ALAL R VFRT, FRT, FIVTATATIVAATTIVGAKAAT SKALORVOR DDER DER SKTUUUURUTU UR VI VVI VR VI VVVGNI VVVGVV

VI ER FORMALISTISKE, BUREAUKRATISKE OG IKKE RISIKOVILLIGE NOK.R E RM S E UMA KEOR TI URBURM SK REA TISR AL ST K B KRALA STISK UKRUKAUAUEEU LRATARAATISSKKSK KKOGOOOGEK KKKKIKG LLLIGLLLIGLLLIGL

VI HAR NOGLE KMPEMULIGHEDER SOM VIDENSBY I FORHOLD TIL BRUGEN AF UNIVERSITETET. DET KUNNE MAN F MEGET MERE UD AF.U E TE E UUE AN FE M MNNUN N F. D FN M N EET EEEEEETT KUUNNN MEG M MMMMTETGEGEANMUET.T. DEDD MM UMEREEEE MEREE M UUUUUUUDg p g y g g

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENSWOT kort


SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENOpsummering

STYRKERBORD 1 - rhus formelle og uformelle demokratiKommunens vision for brn og unge er en stor styrke, hvis den realiseres: Mangfoldighed er vores styrke. Den er klart og skarpt formuleret og aktuel, selvom den blev formuleret i 90erne. rhus evner at skabe levende rum.Vi har rigtig mange kulturelle foreninger med et vsentligt potentiale.

BORD 2 rhus demokratiske rum, steder og lokalsamfundDer er bne kultursteder med stor frivillighed.Bazar Vest er et godt eksempel p lokalt srprg.Der er plads til at udvikle viden. Ikke bare p det akademiske plan, men ogs qua bibliotekerne.Der er rum for vidensudvikling.

BORD 3 rhus demokrati og kulturlivHovedbiblioteket er tilgngeligt for alle. Det kommende Multimediehus p havnen er et ambitist projekt.Havnen p spil For nogle r siden var der en debat om, hvad havnen skal bruges til en stor, vellykket og vsentlig diskussion, hvor borgerinddragelse lykkedes.Viden, puls og rdder: Der er nysgerrighed og mod i rhus, indenfor bl.a. musik. Man bliver ikke jordet, nr man prver noget nyt.

SVAGHEDERBORD 1 - rhus formelle op uformelle demokratiVi har for mange tomme rum. Der er for mange bureaukratiske barrierer med hensyn til at f ansgninger igennem osv.Der er for f aktiviteter, der inddrager brn og unge. Se, hre og rre. Hvordan fr vi blandet tingene?

BORD 2 rhus demokratiske rum, steder og lokalsamfundVi har mske for mange lukkede enklaver. Der skal meget til for at trkke os hen til steder, vi normalt ikke kommer. Kan vi f tingene til at smitte af p hinanden? Lokalomrder mangler liv. Der er stor forskel p, hvad der sker rundt omkring.Der er for f samlende mangfoldige byrum. Hvor har vi vores markedsplads? Hvor gr vi hen?Hvornr opfatter kulturinstitutioner sig selv som deltagende i et demokratisk rum? Hvorfor placerer en demokratisk tankegang sig ikke lngere inde i bevidstheden p de kulturelle ledere?Der mangler demokratisk forpligtelse. Man ser den autonome kunstneriske ledelse som altafgrende, og det er bde godt og skidt. Der er nrmest urrlige loger i kulturlivet.

BORD 3 rhus demokrati og kulturlivDer vises for meget mainstreamkultur i Musikhuset, og dermed bliver det en tom skal. Vi krer nogle gange lidt for tt p begrebet provinsialisme. Hurra for rhus hele vejen ned gennem strget med bannere.Manglende holdning til arkitektonisk kvalitet.Realiseres visionerne s? Kulturel mangfoldighed, brn og unge, racisme?

RHUS EVNER AT SKABE LEVENDE RUM. V ABEE VVBEAAAAAABEBBBB LEVEVEV NAAABBBEEE LAAAABBABABBBB L

DER ER RUM FOR VIDENSUDVIKLING.R M IR RR II SSRR RRUUMM

HAVNEN P SPIL FOR NOGLE R SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD HAVNEN SKAL BRUGES TIL AADDDDDDD AAA TTIHAAAVV EN LLLALADDDDDD AA TTHAAHA EVNAVVNN N KH S ALALAALLg , j , p g,

VELLYKKET OG VSENTLIG DISKUSSION, HVOR BORGERINDDRAGELSE LYKKEDES.N G L E .ESDEDR B DBB GG L E .SEEDBORGORGERE DEEE

DER ER FOR F SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES MARKEDSPLADS? HVOR GR VI HEN?R M S V R VVVII HEEN?OR GR VI HEN?R GGV RR G R


MULIGHEDERBORD 1 - rhus formelle op uformelle demokratiDer skal laves resultatkontrakter med de offentlige kulturinstitutioner om arrangementer i de offentlige rum. Brnekulturen har bedst af at foreg s decentralt som muligt.Borgerdreven innovation er vigtig, ligesom det at stille pladser til rdighed for forskellige interessentgrupper.Kulturinstitutioner burde have gratis entr en gang om mneden.Man har en demokratisk forpligtelse som borger. Men hvis man fr et rum, som man bliver bedt om at fylde ud, tr man s vre risikovillig?Kulturloven (sic) br ndres. Den har ikke udviklet sig nok, i forhold til hvordan kulturen har ndret sig.Et ungdomskulturhus, der ogs er for de store brn.

BORD 2 rhus demokratiske rum, steder og lokalsamfundrhus skal vre en sag, man vil engagere sig i.Det er fantastisk vigtigt, at man fler ejerskab og fllesskabsflelse, og at man opnr nogle resultater. Der skal skabes en lettere adgang til brugen af offentlige rum.Ophvelse af kassetnkningen.

BORD 3 rhus demokrati og kulturlivDer er et stykke vej fra universitetsby til vidensby. Vi skal have den viden ud, og f den bragt i spil. En demokratisering af den viden, som er p universitetet. Der er potentiale og energi omkring det, der foregr dr. Det hjakademiske er begyndt at blive meget mere demokratisk og folkeligt.Tvrfaglighed og internationalisering. Man kunne etablere nogle samarbejder mellem forskere og kunstnere.Vidensinstitutionerne skal bde bne egne dre op, og komme ud forskellige steder i byen.Hvis man virkelig skal tnke fremadrettet, skal byen trde i karakter inden for en globaliseret virkelighed, ved at agere demokratisk. Vi har brug for nye demokratiske spillerum.Der skal vre bedre muligheder for at bryde de rammer, som en institution stter.

TRUSLERBORD 1 - rhus formelle op uformelle demokratiEn klinisk og for pn by.Mangel p respekt for de forskellige befolkningsgrupper i rhus.

BORD 2 rhus demokratiske rum, steder og lokalsamfundDer fi ndes en selvcensur forrsaget af kassetnkning som vi skal ud over. Den enkeltes dovenskab og mangel p engagement er en stor blokade. Den er farlig, for s kommer man altid for sent.Hvad angr Multimediehuset, kan jeg vre lidt bange for tilgngeligheden. Jeg havde da hellere set, at man byggede skyskraberen i byhj. Der havde s ogs vret parkeringsplads. Man vil have hele kommunen til at komme derned, samtidig med at man vil begrnse trafi kken i byen.Skaldt borgerinddragelse og tilbageholdelse af viden.Bureaukrati vejen fra id til udfrelse af noget kulturelt i byen.Institutionalisering - giver ikke ejerskab.

BORD 3 rhus demokrati og kulturlivSelvtilstrkkelighed.Institutionelle rammer og kassetnkning.

DER ER ET STYKKE VEJ FRA UNIVERSITETSBY TIL VIDENSBY. VI SKAL HAVE DEN VIDEN UD, OG F DEN BRAGT IBRV EENS VIEN DKA HAL VIK D, OY T TTI DEVIV DENNNS DDDEENNN DEDEN VIDVVEHAVAL HALL HAVAAVAVKASK UUSKVIV DF DDF DG F OG F, OGD, OGNN UDN UD, V ENDEE SBY. VI SVIVDEIDDTTI VIDDTTIL IL DEN BVI SBY. VNSVVV BDDENDDEN BVL DV Dy ,

SPIL. EN DEMOKRATISERING AF DEN VIDEN, SOM ER P UNIVERSITETET.SITDOK NVA E ENA M ERSERINGTISN D MDEDEMOMOOKK VVVDDV D N, DEN,NNDEF DD NAFGGG AGNG R P R PER PM EOOMSOOMOM E PSORINGKRKRATTISERTISERINDDDDDDE UNIVUNI UNI TVVERSNIVVVERVVERSIVVDER ER POTENTIALE OG ENERGI OMKRING DET, DER FOREGR DR.DRRI ELETEN G DET DDDDDDDDDERRRRR P ROMMM RMKRIRRRIGIIRGERRRGNE DEDNNRINGRINNG DET,TIA E OOG T, DEDDEERET, DETENTTEN ER FFFF RREGRR POTEN FOFOROT RRFORRFOER RREGR R

DET HJAKADEMISKE ER BEGYNDT AT BLIVE MEGET MERE DEMOKRATISK OG FOLKELIGT.KELIGT.E MOKRYNND MY RRERREE E DEMEET MM E DEDEMDEEMOT MMTTT KRKRRRAOKROKT AT RATIS FOG FFNDT AATY FFOLK LYY LKLKFFOFFF KNYYYN OOKRATISK OG FFRATISK OG FYYNY DT AYY GK

SWOT 2: DEMOKRATI OG BYENReferat af paneldebat

Roger BuchDemokrati er troen p tvivlen. Moderne demokrati er samspillet mellem1. Politikernes lederskab2. Borgernes deltagelse3. Politikken, som kommer ud af det.

De billigste kommuner (i Danmark) bruger 100,- kr. p kultur pr. borger pr. r. De dyreste bruger 1500,- kr. Danskerne er vanvittigt tilfredse med demokratiet. Langt mere end tilfldet er i resten af Europa. 90% er tilfredse eller meget tilfredse. Effekten af denne tilfredshed er passivitet. Kun hver 20. dansker er i dag medlem af et politisk parti. I 50erne var det hver fjerde. Demokratiet i store som sm kommuner har det godt. Ikke mange borgere har lyst til at forpligte sig politisk p lngere sigt det vre sig i brugerbestyrelser, partiarbejde osv. (25-39 % engagerer sig i den slags frivillig indsats).

Det er op ad bakke at f borgerne p banen, nr det drejer sig om demokrati. Ikke mange har lyst til at vre politikere. Kommunerne er gode til at satse p stadionbyggeri, multiarenaer osv., men bunden af kassen er ofte net, nr man nr frem til driften af disse bygninger.

Hvad angr fordele og ulemper ved kommunesammenlgningerne er det sdan, at magtbalancen mellem embedsvrk og politisk niveau har ndret sig til embedsvrkets fordel, nr man gr fra smkommuner (som er mere overskuelige) og til storkommuner. rhus har undget dette skisma, da man ikke er blevet udvidet. Man var turen igennem i 1970.

Poul Henning BartholinOm otte r str vi, forhbentlig, midt i et Kulturhovedstadsr i rhus, og da er det ndvendigt og vigtigt, at vi har demokratiet med som en dimension. Demokrati betyder jo egentlig folkestyre og har sin oprindelse i den grske bystat. I Europas Oplysningstid blev der formuleret yderligere vigtige tanker omkring demokratiet og omkring menneskerettigheder. Tanker om borgerens beskyttelse mod overgreb fra dem, der sad p magten, blev et strkere og strkere tema.

Aviser og medier, radio, tv og internettet Alle er de i deres intention demokratiske. De skal gre os alle i stand til at kontrollere magtudvelsen og at deltage i den. Hos os frst og fremmest gennem det reprsentative demokrati. Medierne har haft den rolle at vre oplysende og kritiske. Men meget har ndret p det billede, bl.a. den omsiggribende markedsgrelse af alt. I dag er det s som s med public service-forpligtelsen, i hvert fald har de bestemmende ls: politikerne en noget anden opfattelse af det begreb end for en generation siden. Jeg behver ikke at nvne, at vi i stigende grad ser medierne bestemme dagsordenen for samfundsdebatten. Det betyder ikke ndvendigvis lngere en demokratisk diskussion, for der tnkes mere p markedsandele end p oplysning.

I PANELET:Roger Buch, Lektor, Danmarks Medie- og JournalisthjskolePoul Henning Bartholin, Domprovst, rhus DomkirkeLone Hedelund, Afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle Biblioteker


Religionskritik er en del af oplysningstnkningen. I dag ser vi, at religion fylder meget i den offentlige debat, og religionskritikken spiller en rolle igen. Anderledes kan det ikke vre, og det er godt. Der er nemlig nogle synspunkter, som er blevet sat i sen, og som skal modsiges. Det ene er, at kristendom og demokrati er hinandens forudstninger. Det andet er, at andre religioner f.eks. islam, ikke er demokratisk, og ikke kan forenes med demokrati.For at sige det kort er begge synspunkter demagogi og noget gedigent vrvl. Man kan sagtens forestille sig demokratiske samfund uden kristendom, ligesom man kan forene demokratiske styreformer med andre religioner som f.eks. islam. Hvad der imidlertid er vigtigst i denne sammenhng er, at religionerne er brere af et menneskesyn, som ikke kun er bestemt af de materielle forhold i et samfund. Religioner beskftiger sig med og har som indhold menneskets tilvrelse og dermed menneskets placering og betydning og mening i verden. Af den grund har religion og demokrati temmelig meget at gre med hinanden. Der er en verden til forskel p at sige, at mennesket er noget vrd i sig selv, fordi det er skabt, og tilvrelsen er os givet og at sige, at mennesket er noget vrd, fordi det er en potentiel forbruger eller underst.Efter min opfattelse svkker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstadsprojektet kan for mig at se vre med til at udvikle demokratiet og fre det frem til en position, hvor det vil vise sig at vre levedygtigt i mange r fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og rhus er i meget hj grad en vidensbret by. Det er der et stort potentiale i, ogs med henblik p at udvikle demokratiet bde som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrnser ned.Pladser til folkeforsamlinger, som i Athen, er mske for idealistisk og urealistisk. Vi lever i netvrk, som vi pendler ud og ind af i dag. Demokratiet skal mske udvikles og netbaseres p andre mder end blogs og Facebook. Det kunne vre interessant, hvis vi kunne interessere nogle af vores mange IT-virksomheder og -forskningsinstitutioner i det.Nr vi indretter byen fremover, skal vi fastholde det perspektiv, som allerede ligger i tankerne om De Bynre Havnearealer og i tankerne om byfornyelse i Gellerup. Vi skal tnke p, at pladserne i byen skal vre multifunktionelle og skal kunne bruges af alle.Det er lidt urealistisk at sidde her og komme med mange forslag om, hvad vi skal gre i 2017, for ingen kender de faktorer, der har indfl ydelse p vores demokratiopfattelse til den tid. Men det vil vre en god id, at vi er nogle, som stter os til at arbejde med dette felt i rene frem til 2017. Hele konceptet for Kulturhovedstaden skal udvikles med den demokratiske dimension som en essentiel del.

Lone HedelundBrevstemmer til det just overstede EU parlamentsvalg kunne afgives p Gellerup Bibliotek. Der var opstillet en stemmeboks i biblioteket. Dette afstedkom en fi n dialog med de forskellige lnere. Stemmeprocenten i Gellerup var i vrigt steget med 4 % siden sidste valg dog nppe kun p grund af stemmeboksen p biblioteket!

Jeg synes, der var en rigtig fi n energi i SWOT-gruppen i dag, prget af gensidig respekt og lyst til at lytte til hinanden. Nr man skal udvikle demokratiet er det af vital betydning, at benytte sig af og udvikle forskellige metoder til borgerinvolvering, der tager hensyn til og udgangspunkt i lokal mangfoldighed mht. mobilitet, alder, etnicitet, kn. Metoderne kan vre borgerinvolvering via digitale lsninger (f.eks. stemmeafgivelse), borgerundersgelser (digitale eller via skemaer), borgermder, nskebrnde, fokusinterview, opgangs- eller vejmder, workshops eller fremtidsvrksteder, og det kan foreg p forskellige sprog.

Demokrati i rhus har mange ansigter s hvordan sikrer man, at demokratiet nr ud i alle hjrner af rhus, isr da der kan vre fl ere omrder af byen, hvor borgerne mske ikke er vant til at indg i og tage aktiv del i forskellige demokratiske processer?

DiskussionTREVOR DAVIES: Der skal vre en mening med at deltage aktivt i demokratiet. Open Source-iden er en ny form for proces, som p n gang er demokratisk, men samtidig uformel og anarkistisk.

ROGER BUCH: Store grupper i Danmark er krt ud p et sidespor, fordi de ikke kan forst fx sprgsml fra Gallup. Den offentlige forvaltning har et forfejlet billede af, hvad borgerne er og kan. Velfrdssamfundet er nu primrt for dem, der kan selv, alts selv kan fi nde ud af et udfylde formularer via nettet osv.

POUL HENNING BARTHOLIN: S er der en demokratisk forpligtelse over for dem, der ikke kan selv, de 40 % af befolkningen, som er de facto ikke-IT-kyndige.

TREVOR DAVIES: Skal 2017 forholde sig til egentlige socialpolitiske dagsordener og det demokratiske underskud? Mangfoldigheden krver forskellige strategier. Hvor meget deltagelse i 2017 skal der til for at ndre bevidstheden og skabe forandring? Kbenhavn 96 havde en deltagerprocent p 93%.Er tidsnden til et sdant tilsvarende stort engagement? Man br tage diskussionen om demokrati serist, s den bliver forpligtende.

ROGER BUCH: Den tredje vej i det gamle Athen var, at man ogs kunne blive valgt til politisk embede ved lodtrkning.

UKENDT DELTAGER: Man skal kunne mde reprsentanter for street-kulturen og andre strmninger fra vkstlagene med benhed og fordomsfrit lytte til dem.

TREVOR DAVIES: Kulturhovedstadsret vil komme til at indeholde 150-200 projekter af alle slags. Men ikke i den klassiske opsplitning i genrer og en traditionel organisation. Der vil blive tale om forskellige verdener og en decentraliseret organisation.

UKENDT DELTAGER: Hvad med en fuldstndig kulturls dag? Lyt til de 20-40 %, der er i yderomrderne i befolkningen.

TREVOR DAVIES: Hvordan skal vi arbejde med det demokratiske kulturbegreb?Vi skal vre i dialog med de forskellige institutioner, rd og nvn i byen. Hvad vlger de at prsentere? 2017 skal ikke vre et parallelprojekt til allerede eksisterende institutioner, eller for den sags skyld kompensere for, hvad disse ikke gr.


SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Introduktion

Deltagere Tilknytning Bord

Frans van der Woude Global Artwork 1 / 2Helga Rosenfeldt-Olsen Quonga 1 / 2Lea Institut for Antropologi og Etnografi , AU 1 / 2Ole Jessen rhus Stiftstidende/ Dagbladet Djursland 1 / 2Osman z Toprak 1 / 2Pernille Kvindeinformationscafeen Sappho 1 / 2Rui Monteiro Mediehus rhus 1 / 2Ruth Morell Huset 1 / 2Tove Jrvang ldresagen 1 / 2Vibeke K. Hansen rhus 2017 1 / 2Ann Katrin Dybdahl Kvindehuset i rhus 3 / 4Esben Trige Tousgrdens Venner 3 / 4Kirstine Alexandersen LrDansk rhus 3 / 4Louise Staal-Thomsen AU 3 / 4Margit Johansen Integrationskonsulent 3 / 4Martin Reiter Edelberg Institut for Antropologi og Etnografi , AU 3 / 4Richard Ingenir, Irland 3 / 4Signe Davidsen Sport rhus Events 3 / 4Sonja Mikkelsen Forstadskonsulenterne 3 / 4Birgitta Schndorf Arkitekt 5Bodil Nielsen Global Artwork/ Huset 5Conny Jrgensen Musikcafeen 5Morten Lervig CAVI 5Anne Weber Carlsen Global City/Citizens

Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste defi nition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men ogs det kulturelle, sociale, erhvervsmssige og vrdimssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, vrdigrundlag og sociale karakteristika.

I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og vrdigrundlag.

Snvert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhnden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Bde set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrkkeligt bne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrkkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv.

P et andet niveau handler det om, hvordan byen som sdan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier vsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en ben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger.

rhus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by bde etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgrende for dens placering internationalt - bde i forhold til at tiltrkke arbejdskraft, tiltrkke unge studerende og tiltrkke erhvervsturister og begivenhedsturister.

rhus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal vre til glde for bde byens borgere og for tilrejsende, udtalte Rui Monteiro under debatten. Sprgsmlet er, om byen formr dette. Ikke alene at vre mangfoldig; men at hndtere mangfoldighed og omstte mangfoldigheden positivt og produktivt.

Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er noget andet. rhus burde have Gellerup som venskabsby, sagde Jrgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens strste kulturelle succeser i de senere r, og som viser, at der kan tnkes radikalt, bredygtigt og kulturelt.

Det blev understreget, at [v]i skal ende med et mere bent og inkluderende rhus som resultat af 2017, som Sonja Mikkelsen udtrykte det.

Nye kulturelle infrastrukturer og netvrk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netvrk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle vre forbudt at leve i egne netvrk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle


BORD 1Undertema: Livsstil

BORD 2 OG 5Undertema: Kultur

BORD 3Undertema: Anvendelse og mlgrupper byen i jenhjde

BORD 4Undertema: Etnicitet

netvrk. Hvorfor skabe sm nye samfund over det hele, hele tiden? var et oprb for benhed i yderst konsekvens.

Der blev sagt meget rammende, at [b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed, men man kan ogs se dette udsagn som et tegn p tidens lukkethed.

En af de vel nok strste udfordringer for byen i vor tid m vre at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angr etnicitet og befolkningssammenstning.

Vi er alle inkluderet i en flles hovedstrm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser.

Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har rhus en mangfoldighed, som svarer til langt strre byer. Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og p de sm og store scener. Denne bne holdning er et centralt vrdigrundlag.

P den formelle front anerkendte man rhus Kommunes progressive integrationspolitik som et ndvendigt politisk vrktj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet der skal en strre indsats til.

En del deltagere citerede Global Citys visionre mlstning som basis for at tnke strre, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var p manges nskeliste over muligheder.

Der blev spurgt til, hvor alle rhusianerne egentlig mdes p tvrs af etnicitet? Mindeparken og Moesgaard Strand? rhus Festuge? Her har vi hver vores adfrdsmnstre. Men t er vi da flles om: at nyde de rekreative omrder, som i praksis er vores flleseje.

Igen blev Bazar Vest fremhvet som et eksempel p, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by?

Der kan peges p enkelte, konkrete forslag:

- Der savnes benhed fra de strre kulturelle institutioners side overfor verdenskulturen. Der lyder en opfordring til i hjere grad at medtnke mangfoldighed i programplanlgningen.

- Tanken om et verdenskulturhus burde holdes i live og gennemtnkes, sledes at energien fra Global City og netvrket kan fortstte.

- Det er vigtigt, at rhus 2017 kortlgger de kreative krfter og de kunstnere, der bor og arbejder i rhus, og afspejler den mangfoldighed, som i hjere grad skal inddrages i det offentligt stttede kulturliv.

S W

O T

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYENCitater fra debatten ved bordene

STYRKERBORD 1 LIVSSTILGodsbanen ser jeg som en stor fremtidig mulighed for rhus (Helga Rosenfeldt-Olsen)

BORD 2 KULTURGrsrodsfestivalerne inden for musik og kultur er en styrke.Global City har vret et af de mere visionre projekter de senere r. (Ole Jessen)

BORD 3 BYRUMBazar Vest er en stor styrke. (Anne)

BORD 4 ETNICITETKvindehuset i Viby er en styrke.

BORD 5SPOT festivalen. (Morten Lervig)

SVAGHEDERBORD 2 KULTURDer er mange lukkede kulturinstitutioner. (Fx Aros, rhus Teater og Musikhuset.) De er ikke s bne for mangfoldighed.

BORD 3 BYRUMDer er for langt til Bazar Vest.Festugen nr ikke bredt nok ud. (Sonja Mikkelsen)

BORD 5Der er mange positive ting ved Bazar Vest, men der er ogs et element af ghettoisering over det.(Birgitta Schndorf) Tingene er for adskilte fra hinanden. Ogs geografi sk. Det er som om, hvert sted har sin funktion, og s blander de sig ikke med hinanden.

GLOBAL CITY HAR VRET ET AF DE MERE VISIONRE PROJEKTER DE SENERE R.R V R K R ETERTEKTKTTT R DEE E EENETERRRR DTTTTEEEEEEERR D)

BAZAR VEST ER EN STOR B AR S TA AAZZAZ R VEESSSTTEBA A TTAZBBAAAAZZZ R E TSSEEE

DER ER FOR LANGT TIL BAZAR VEST.A TT NAN TGT ST.EESTTTN T E TNN BNNNGN TTN TT VEA ESESTTTT.TT


MULIGHEDERBORD 1 LIVSSTILSom tyrker tror jeg ikke, man bruger mange af de eksisterende kulturinstitutioner. Jeg tror, man fler sig lidt udenfor. Men jeg tror, man kunne udvikle interessen ved som institution at sge mere udad. (Osman)

BORD 2 KULTUREt stort problem er det jerntppe, der adskiller midtbyen og rhus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i rhus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregr. Det kunne vre en kulturel berigelse, hvis man i hjere grad kunne f de ting til at smelte sammen. Kulturpolitisk vil man gerne have mangfoldighed, men det krver, at man fr de ting til at hnge bedre sammen. (Ole Jessen)

BORD 4 ETNICITETFrst og fremmest handler det om publikumsudvikling, nr vi prsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhbentlig fr vi erfaring, vi kan give til andre koncertarrangrer og andre kulturinstitutioner.(Conny Jrgensen)Der er et stort potentiale i al den diversitet, der er i rhus. Der er s mange forskellige grupper. Men det er ikke altid, man gr sig den ulejlighed at komme ud og mde hinanden. (Martin Reiter Edelberg)Vi skal tnke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man m kun vre med, hvis man har en ost i alle farver!

BORD 5Vi kunne godt bruge et interkulturelt udviklingsorgan, der kan arbejde koncentreret med kultur og integration. (Bodil Nielsen)

TRUSLERBORD 3 BYRUMDer bor faktisk for f mennesker i rhus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gre det til en rigtig storby. (Sonja Mikkelsen)

BORD 4 ETNICITETDe barrierer, vi skal have fjernet, er frst og fremmest mentale. (Signe Davidsen)Der er bde ydre og indre mangfoldighed. Har jeg en livsstil eller fl ere forskellige livsstile? Er man i rhus ndt til at rette ind efter en bestemt livsstil? S hvad er mangfoldighed i rhus egentlig i forhold til livsstil? Vi har nvnt som en trussel, at man kan komme derhen, hvor man kun identifi derer sig med n livsstil. Dr er byen netop et sted, hvor man kan lade sig insprirere af andre livsstile. Der m skabes forbindelser mellem forskellige enklaver af livsstile.(Martin Reiter Edelberg)

ET STORT PROBLEM ER DET JERNTPPE, DER ADSKILLER MIDTBYEN OG RHUS VEST. HER ER ET KULTURLIV MED NOGLE KONCERTER OGRTNCERMER DV MLTURL V MED NOGLE LIV OGHERR EERHE ER ERERHE ER ET ET KKKKKKKULLTUL URRL D NNOGGLE NONNONNONKOKGLLIV ERRRR ERR EE NN RK TK C RKKK NOg g ( J )

ANDRE BEGIVENHEDER, ARRANGERET AF FORENINGER I RHUS VEST, SOM ANDRE I BYEN SLET IKKE VED FOREGR.ORM D FYEBYDRE BY N LET IKI B ETVEESVESS V ST, N S KEM AAAA AAAMMMSOMSOST, MM AANNDNDDRRERE YENN SLET IKIKK DEDDEDDEDDVEE VE VE VT IB DD ORSL

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYENSWOT kort


SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYENOpsummering

STYRKERBORD 1 - Livsstilrhus har festivaler og messer, som vi selv er medskabende i, og som skaber netvrk.Gode lokaler og faciliteter.

BORD 2 - KulturlivDe sm vkstlag, som arbejder for mangfoldighed.Global Citys arbejde for et verdenskulturhus, evt. p Godsbanen. rhus Kommune arbejder med et godt integrationspolitisk princip om mainstreaming. I stedet for at snakke om dem og os selv, skal vi alle have en flles ramme. At vre inkluderende og medtage minoritetsgrupper i en udvidet hovedstrm.

BORD 3 - ByrumBazar Vest er et sted, hvor kulturel mangfoldighed er lykkedes.Latinerkvarteret og Mejlgade er hyggelige omrder, hvor husene er vinde og skve og ldgamle, s der er noget rhushistorie.rhus har mange parker, og der er et utroligt fedt udeliv.

BORD 4 - EtnicitetMindeparken og Moesgrd er steder, hvor man kan mdes p tvrs af skel p en ligevrdig mde, og hvor man kan opholde sig og gre, som man vil, og samtidig se hvordan andre gr.rhus praktiserer et nske om at vre ben, om at g p tvrs af etniske, religise skel osv. rhus er ikke n helhed, men mange helheder. Byen er prget af forskelligheder, der danner baggrund for, at man fl ytter sig fra et sted til et andet, som er anderledes end der, hvor man kom fra.

BORD 5 -Mangfoldighed ses ved rhus Festuge, kulturelle undergrundscener, de sm aktrer og ungdomsmiljerne.Bazar Vest er en rhushistorie, der manifesterer et flles nske om mangfoldighed.

SVAGHEDERBORD 1 - LivsstilDer er manglende politisk fokus p sundhedsfremme. Det er for kortsigtet tnkning.Der mangler beboer- og kulturhuse, og man burde udnytte de eksisterende bygninger bedre.Manglende politisk fokus.

RHUS ER IKKE N HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRGET AF FORSKELLIGHEDER, DER F LGGGE AFA KK GGGGEGEETTT AAFEGg g g ppg g

DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET ANDET, SOM ER ANDERLEDES END AAN AAA E ETT, SAAA AAN EETETDNANN STDER HVOR MAN KOM FRRR A FRFRR AA FFRD FFFRRR


BORD 2 - KulturlivDer er mange store kulturinstitutioner fx Aros, rhus Teater og Musikhuset, der ikke er bne, og som mangler en mangfoldighedsstrategi.rhus mangler et verdenskulturhus, som det i Gteborg.Tolerance/intolerance. Hvis tolerance forekommer som en slags pnhed eller angst.Et stort problem er det jerntppe, der adskiller midtbyen og rhus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i rhus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregr.

BORD 3 - ByrumInitiativer, der startede med gode intentioner, har det med at lukke sig om sig selv. Som fx Festugen.Der er en generel holdning om, at det er ikke vores opgave at integrere.rhus er en opdelt by, der mangler integration.Der er for langt til Bazar Vest.

BORD 4 - EtnicitetEn fremherskende dem-og-os-holdning.Geografi - ghettodannelser. Er det holdningen, der frer til ghettodannelser, eller omvendt?

BORD 5 - Mange gamle, stivnede kulturinstitutioner.Manglen p et verdenskulturcenter, der manifesterer en anden form for tnkning. Mangfoldigheden er usynlig.Manglen p en rigtig fl ot arkitektonisk udfrt mosk for den muslimske befolkning.

MULIGHEDERBORD 1 - LivsstilSpecifi kke samarbejder mellem rhus Vest og st, fx nogle events, der krer begge steder samtidig. Fx en kaligrafi -udstilling.Hvis folk skal med, kan man fi nde nogle kunstarter, som reprsenterer dr, hvor folk kommer fra. S kan man f begge parter til at komme til noget flles.

BORD 2 KulturlivVi skal oprette et interkulturelt vrksted/ en udviklingsplatform, der fremmer mangfoldighed i forhold til kulturinstitutioner osv.De store kulturinstitutioner skal opfordres til at medtnke mangfoldighed.Skabe mulighed for samarbejder mellem rhus vest og Midtbyen.Vi skal skabe overblik over kunstnerisk potentiale hos folk med anden etnisk/kulturel baggrund.

BORD 3 - ByrumVi skal binde bydele sammen, evt. med letbane, s der kan opst synergi mellem dem. Give mulighed for kaotiske strategier og fl eksibilitet.Nye kulturelle infrastrukturer og netvrk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netvrk, undergrunden har

AZAR VANGTR E R TIR LAFFFOFF L NGR TNGTDE R TI ABABAL ANR LFOREEEEDE AAAAAR AZARE AZAREEEEEE V

MANGLEN P ET VERDENSKULTURCENTER, DER MANIFESTERER EN ANDEN FORM FOR TNKNING.NKEN ANNT R MRCE , D NIFANCEN DER FE R ECE TER, DER MA IFTET R, DDER M STTTERTEESTESTFEN T KRRERERERERR EENEN NNNNNNAANEN NNNNNENND TTNTTNTTNT

DE STORE KULTURINSTITUTIONER SKAL OPFORDRES TIL AT MEDTNKE MANGFOLDIGHED.OTNKE MME NORDRR SKAL O TOPFORDR DE O DDIGHED DLDOLO HEDDDDD GHHHHDDIGGDTR SRR SKAL OR R DDDLOEDMMSSESESR NKN OOM DLDLOLMNKENKE LLDLDOLOLM

sit og etniske grupper har deres. Det skulle vre forbudt at leve i egne netvrk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netvrk. Hvorfor skabe sm nye samfund over det hele, hele tiden?

BORD 4 - EtnicitetVi skal tnke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man m kun vre med, hvis man har en ost i alle farver!Borgerinddragelse platform for deltagelse.Se p srprg - som muligheder.Frst og fremmest handler det om publikumsudvikling, nr vi (ROSA) prsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhbentlig fr vi erfaringer, vi kan give videre til andre arrangrer og institutioner.

BORD 5Et globalt kulturelt udviklingsprojekt eller globalt kulturhus i Gellerupomrdet, der inkluderer det kulturelle potentiale, som kunstnere fra andre steder i verden, har.Omrdet omkring Musikhuset, Offi cersbygningen osv. er en stor uforlst kulturel mulighed. Man br gre det til det kulturelle centrum, som det ligner, men som det ikke er endnu.Vi ser et stort potentiale i de unge og frivilligmiljerne og deres engagement og nske om at bakke op, uden at det ndvendigvis skal lnnes.Den nye teknologi skal sikre mangfoldighed.

TRUSLERBORD 1 - LivsstilKroniske livsstile i enklaver.Borgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed.

BORD 2 KulturlivParalleludvikling i stedet for fllesudvikling.Den vsentlige trussel er monokulturel frem for fl erkulturel tankegang.

BORD 3 - ByrumDer bor faktisk for f mennesker i rhus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gre den til en rigtig storby.Modet svigter politikerne, s integrationspolitik ikke gennemfres.Bureaukrati som barriere for nye aktiviteter.

BORD 4 - EtnicitetInstitutionalisering at tingene lukker om sig selv igen.

BORD 5Inerti: At tingene krer, som de plejer. At dem, der altid har bestemt, stadigvk bestemmer.

SE P SRPRG - SOM MULIGHEDER. P SSSSOO RER.SSSSSSOOO ERRR ER

OMRDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR UFORLST KULTUREL MULIGHED. MAN BR GRE DULLL GHHHHEHEE B R DRE DTUUU M E EEERRRU ERE EDD MMAAM.DLL UR HEEED RUUUUUURURR MULMU L EEERRUU MELEEE D AAM. . MDD MMTIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET LIGNER, MEN SOM DET IKKE ERTTTTT EER E OSOO I EIGLLIGGNGNENGN R, MMEN NEMR SOTT ERE ME SO EIIGNNGIGNNE , M NENMEMENG RR SOSO

PARALLELUDVIKLING I STEDET FOR FLLESUDVIKLING.L LLLL IIKKLL NT FO SO .ING.LL SOOROOFF R UD NNN .


SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYENReferat af paneldebatten

Rui MonteiroKan rhus brande sig som en by med mangfoldighed bde etnisk, kulturelt og socialt?

rhus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal vre til glde for bde byens borgere og for tilrejsende.

Kunstnerisk og kulturel udfoldelse er et velfrdsgode p linje med alle andre velfrdsgoder. Derfor er det kommunens pligt at sikre kulturel udfoldelse. En dansk kommune skal stadfste adgang til kulturelle oplevelser uafhngigt af sociale tilhrsforhold.

Jrgen SkovI 70erne var det mest eksotiske pizzariaer. I dag bor der 14-15.000 af anden etnisk baggrund end dansk i Gellerup! Den udvikling er get fantastisk hurtigt. Som indvandrer bostter man sig der, fordi man har bekendte, kulturelle fllesskaber og fordi, der er noget, man genkender andre vrdier, end dem vi danskere har lrt. De

SWOT_Opsamlingsdokument_samlet_web.indd

Documents

Transcript of SWOT_Opsamlingsdokument_samlet_web.indd