STRUKTURTJEK - Odense · 2016. 1. 26. · 2 Budgetforliget og den økonomiske situation s. 3...

STRUKTURTJEK - FOKUS PÅ MULIGHEDER I EN ÆNDRET SKOLESTRUKTUR OPLÆG TIL POLITISK DRØFTELSE I BØRN– OG UNGEUDVALGET TIRSDAG DEN 26. JANUAR 2016

2

Budgetforliget og den økonomiske situation s. 3

Strukturtjek og de økonomiske udfordringer s. 3

Skolestruktur som nøglen til en samlet optimeret struktur s. 4

Fra Liv med Læring til strukturtjek s. 6

Større skoledistrikter—Lovgivning og kriterier s. 9

Afgrænsning s. 9

Skolebestyrelser, deltagelse og indflydelse s. 9

Skoledistrikt og indskrivning s. 9

Fastsættelse af kriterier s. 10

Større skoledistrikter—muligheder og udfordringer s. 11

Økonomi, klasseoptimering og omfordeling s. 11

Elevtal, kapacitet og fastholdelse af skoletilbud i alle bydele/lokalområder s. 11

Elevernes trivsel og læring s. 13

Fire modeller til bæredygtige, robuste skoledistrikter s. 16

Model: 15 skoledistrikter s. 17

Model: 9 skoledistrikter s. 19

Model: Robuste yderdistrikter og uændret bymidte s. 21

Model: 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter s. 23

Sammenfatning af modeller s. 26

Den videre proces s. 27

Anbefaling s. 27

Videre proces i forhold til skolestruktur s. 27

INDHOLD

1.

2.

3.

4.

5.

6.

3

I aftalen om Budget 2016 er det besluttet, at ”Børn- og

Ungeudvalget fremlægger en samlet optimeret struktur

for forvaltningens områder”.

Formålet er at sikre ”en større faglig og økonomisk bæ-

redygtighed og understøtte byens transformation til en

videns- og uddannelsesby”.

Forligspartierne ønsker at fastholde eksisterende skole-

tilbud i alle kommunens lokalområder, og derfor inde-

bærer strukturtjekket ingen skolelukninger.

I forbindelse med strukturtjekket har Børn- og Unge-

udvalget besluttet en proces, hvor der på kvartalsmødet

den 25. april 2016 fremlægges et forslag til en samlet

optimeret strukturplan for byrådet.

Med udgangspunkt i budgetforliget har udvalget bedt

forvaltningen om vurderinger af muligheder inden for

blandt andet følgende emner:

Større og stærkere skoledistrikter

Bæredygtige og større dagtilbud

Sammentænkning af skole- og dagtilbud

Tilpasning af SFO og klubstruktur set i lyset af

skolereformen

Vurdering af balancen mellem de forskellige pas-

ningstilbud for de yngste

Strukturtjek og de økonomiske udfordringer

Børn- og Ungeforvaltningen står over for betydelige

økonomiske udfordringer i de kommende år. Med ud-

gangspunkt i de vedtagne rammer omkring Budget

2016-2019 forventes forvaltningen i perioden 2017-

2019 at skulle reducere det samlede budget på børne-

og ungeområdet med ca. 40 mio. kr. i 2017 stigende til

ca. 130 mio. kr. pr. år i 2019.

Implementering af forslag om Strukturtjekket kan bi-

drage med betydelig økonomisk potentiale til budget-

udfordringerne i 2017-19. Samtidig kan der via struk-

turtjekkets forslag skabes en ny platform for faglig ud-

vikling af børne- og ungeområdet, der samtidig også un-

derstøtter hele byens udviklingsstrategi.

I en årrække har forvaltningen arbejdet med at frigøre

økonomisk potentiale ved at gentænke og optimere det

faglige indhold og arbejdstilrettelæggelsen i dagtilbud,

skoler, ungdomsskoler, klubber, forebyggelsesindsatser

og andre særlige tilbud til børn og unge. Sideløbende er

der effektiviseret i administration og ledelse.

Siden formuleringen af ’Ny virkelighed – Ny velfærd’ og

gennem innovationsprogrammet ”Det sammenhængen-

de børne- og ungeliv” er der primært via sporene

”Sammen om de yngste”, ” Den sammenhængende sko-

ledag” og ”Stærke ungemiljøer” skabt omfattende inno-

vative og udviklingsorienterede løsninger med store

budgetreduktioner.

Senest er der i forbindelse med at skabe balance i bud-

getåret 2016 fremlagt et omprioriteringskatalog, som

viser en mere traditionel tilgang med ad hoc forslag til

reduktioner bredt på børne- og ungeområdet.

I lyset af de store økonomiske udfordringer i de kom-

mende år - og de faglige udfordringer med at skabe til-

bud, der understøtter god læring og trivsel for alle børn

og unge - foreslås, at der fokuseres bredere end på de

enkelte driftsområder med deres faglige og professionel-

le indsats. For at afdække løsninger, hvor velfærd i høje-

re grad kan fastholdes og udvikles, foreslås, at struktur-

tjekket tager afsæt i det foreløbige arbejde med Liv med

Læring fra 2015 (se side 6).

1.

BUDGETFORLIGET OG DEN ØKONOMISKE SITUATION

Strukturtjekket bidrager til

økonomisk potentiale og

platform for faglig udvikling

af børne- og ungeområdet

4

Skolestruktur som nøglen

til en samlet optimeret struktur

I forbindelse med et strukturtjek er den måde, man fast-

lægger kommunens skolestruktur på betydningsfuld for

en række andre områder på børne- og ungeområdet. Sko-

lestrukturens udformning åbner for analyser af andre om-

råder, der gennem nytænkning kan understøtte en samlet

faglig udvikling og samtidig frigøre økonomiske midler.

En ny skolestruktur og nytænkning af andre tilknyttede

områder kan danne en fremtidsorienteret platform for

udvikling af børne- og ungeområdet.

En ny skolestruktur er således dynamoen for analyser på

andre områder. Derfor fremlægges modeller for en ny

skolestruktur som det første element i processen omkring

ny struktur.

Som nedenstående figur viser, er det i sammenhæng med

en ændret skolestruktur relevant at se på muligheder og

økonomiske potentialer på minimum følgende områder:

Dagtilbudsstruktur, herunder:

* Dagtilbud ind på skoler

* Færre små dagtilbud

* Balancen i pasningstilbud for de yngste

Nytænkning af klubstruktur og SFO

Ledelsesstruktur og administrative støttefunktio-

ner

Specialområdet

10. klasseområdet

Tosprogsområdet

Optimering af den samlede skolekapaticitet og

kapacitet til dagtilbud, herunder:

* Optimering i områder med kapacitetsudfordrin-

ger både i forhold til dagtilbud og i forhold

til elevtal

* Lokaleudnyttelse til andre formål i områder

med vigende elevtal, f.eks. legestuer, fritidsak-

tiviteter, andre borgernære tilbud.

Strukturtjekket skønnes alt i alt at kunne frigøre midler

for op mod ca. 40 - 50 mio. kr. pr. år frem mod 2019,

såfremt der gennemføres en skolestruktur med eksem-

pelvis 9 distrikter.

Et mere detaljeret bud forudsætter videre analyser af

skolestrukturmodeller og tilknyttede områder.

5

En skolestruktur med væsentligt færre skoledistrikter

kombineret med nytænkning af de øvrige områder oven-

for forventes at kunne bidrage betydeligt til finansierin-

gen af de kommende års budgetudfordringer.

Grundlæggende kan større skoledistrikter i sig selv med-

virke til:

Mere bæredygtige faglige miljøer

Mere robusthed over for udsving i elevtal på kort

og langt sigt

Bedre grundlag for fastholdelse af skoletilbud i

alle bydele

Frigivelse af midler via mere optimal klassedan-

nelse

Større medarbejdergrupper og større økonomi pr.

skole giver bedre prioriteringsmuligheder og mu-

lighed for målrettede indsatser

I mange kommuner er der i disse år arbejdet med nye

modeller af skolestruktur (se bilagsnotatet

”Skolestruktur—erfaringer fra andre kommuner”).

I dag er der 33 skoledistrikter i Odense Kommune. Hvis

strukturen fremover fastholdes med 33 skoledistrikter,

er situationen følgende:

En række skoler vil være sårbare i forhold til fag-

ligheden

En række skoler vil være sårbare økonomisk,

medmindre de gennem en budgetmodel sikres et

minimumsbudget

En række skoler vil være følsomme over for elev-

talsudvikling, og der vil være hyppigt behov for

skoledistriktsændringer

En række skoler vil kunne imødese et tyndt elev-

grundlag

Behovet for nybyggeri og ombygninger vil være

relativt stort i nogle områder

Der vil ikke blive frigivet økonomiske midler gen-

nem klasseoptimering.

6

De fysiske rammer: Behovet for renovering og moderni-sering af bygninger og læringsmiljøer inden- og uden-dørs (moderniseringsplanen).

Driftsøkonomi: Hvordan får vi mest mulig kvalitet og effekt for det budget, der til rådighed – også med fremti-dens udfordringer?

Befolkningsudviklingen: Hvordan udvikler børne- og elevtallet sig i kommunens forskellige lokalområder?

Byens transformation og stærke lokalområder: Odense er på vej til at blive en storby, men skal også fremover bygge på stærke lokalområder, som vi som kommune skal understøtte og samskabe velfærden med. I Liv med Læring er den nuværende situation opsumme-ret på følgende vis (jf. udvalgsmødet d. 3. marts 2015):

Læring og trivsel for børn og unge

Odense befinder sig nogenlunde på et gennem-snitligt niveau eller lidt under sammenlignelige kommuner, når det gælder de faglige resultater for børn og unge

Byens vækst og transformation udgør en unik mu-lighed for byens unge, men stiller også krav om, at de får de rette kompetencer

De faglige miljøer i Odense har en særlig sårbar-hed, der er forbundet med mange små dagtilbud og mange relativt små skoler og særligt ungemil-jøer, herunder skoler der står over for et vigende elevgrundlag

De fysiske rammer

Bygningsfaciliteterne på området har et erkendt og stort efterslæb på renovering og modernisering såvel ude som inde

En fremtidig renoverings- og moderniseringsplan bør tage højde for både nye pædagogiske behov og mere fleksible anvendelsesmuligheder af bygnin-gerne, fx i forlængelse af folkeskolereformen

Det fremtidige befolkningsgrundlag og bæredyg-tigheden af eksisterende tilbud skal der i særlig grad tages højde for inden større moderniserings-og renoveringstiltag

Strukturtjekket bygger videre på arbejdet med Liv med

Læring fra 2015. Målsætningen for Liv med Læring var

med afsæt i børn- og ungeområdet at understøtte en

helhedsorienteret udvikling med følgende mål:

For byen

Alle dele af Odense bliver en del af byens trans-

formation

Et stærkt fundament for en attraktiv videns- og

uddannelsesby

Odenses egne unge får kompetencerne til at få

gavn af jobs og vækst

Vi udnytter de samlede ressourcer bedst muligt

I lokalområderne

Styrket civilsamfund både i yderområder og by-midte

Alle områder er attraktive for bosætning

Skolen som omdrejningspunkt og lokalt borger-center

For børn, unge og familier

Fagligt bæredygtige miljøer med den nødvendige volumen

Nærhed for de mindste og større udfordringer for de unge

Alle børn og unge bliver udfordret og bliver så dygtige, de kan

Kompetente unge, der er klædt på til fremtidens samfund

De unge får chancen for at blive en del af Odenses transformation

I den sammenhæng er der arbejdet med følgende fokus-områder:

Læring og trivsel: Hvilke krav er der til fremtidens kom-petencer og læringsmiljøer, bl.a. i lyset af folkeskolere-formen og andre reformer på uddannelsesområdet?

2.

FRA LIV MED LÆRING TIL STRUKTURTJEK

7

Udeområder og samskabelse med omverdenen kan opprioriteres som læringsmiljøer

Økonomi

Da området generelt ligger lavt ift. sammenligne-

lige kommuner, er der behov for en ekstra op-

mærksomhed på, at mest muligt af budgettet går

direkte til kvalitet i tilbuddene

En stor ressourceandel er i dag bundet op på en

klassedannelse med mange relativt små klasser

En vis ressourceandel er bundet op på en struktur

med mange relativt små dagtilbud

Befolkningsudvikling

Odenses udvikling til en storby indebærer en

vækst og fortætning af befolkningen inden for

rammerne af den eksisterende by

Selvom befolkningen forventes at stige, bliver der

samlet set ikke flere børn og unge i Odense Kom-

mune i de kommende ti år*

Udviklingen er meget uens – i nogle områder fal-

der børnetallet markant, mens det stiger lige så

markant i andre

Byens transformation og vækst

Odense har en unik styrke i form af de stærke lo-

kalområder og stærke lokale civilsamfund, noget

andre storbyer stræber efter at opbygge

Skolen har potentiale til at udgøre et naturligt

omdrejningspunkt i lokalområdet, også med an-

dre funktioner, der åbner sig mod det omgivende

civilsamfund

Der er stadig uudnyttet potentiale for at inddrage

omverdenen og det lokale civilsamfund i en styr-

ket samskabelse af selve læringstilbuddene til

børn og unge. Noget af samarbejdet vil naturligt

udspille sig i lokalområdet, mens det særligt for

de unge vil være relevant at inddrage større dele

af byen.

* Odense Kommunes befolkningsprognose 2015

9

Afgrænsning

I kapitel 5 præsenteres 4 modeller for en ny skolestruk-

tur i Odense Kommune. Alle modeller arbejder med den

tilgang, at kommunen opdeles i større skoledistrikter

end de nuværende 33 distrikter.

Det er forudsat, at omdannelse til et større distrikt inde-

bærer, at der i det nye distrikt som udgangspunkt fortsat

er skolevirksomhed på alle de nuværende skolematrikler.

En udvikling til større skoledistrikter kan have mange

varianter i størrelse – altså den geografiske størrelse af

distriktet og dermed, hvor mange elever og afdelinger

(skolematrikler) det givne skoledistrikt rummer, f.eks.

om det er 2, 3 eller 4 nuværende skoledistrikter, der slås

sammen.

I kapitel 5 præsenteres følgende 4 modeller:

En model med 15 skoledistrikter

En model med 9 skoledistrikter

En model med robuste yderdistrikter

En model med 15 børnedistrikter og 3 ungedistrik-

ter

Inden for modellerne vil der være mulighed for at orga-

nisere sig på forskellige og nye måder i og mellem afde-

lingerne (skolematriklerne) f.eks. i relation til forhold

som nærhed, klassetrin og årgange, tilbud til særlige

elevgrupper, valgfag, børne- og ungemiljøer.

Skolebestyrelser, deltagelse og indflydel-

se

En skolebestyrelse skal efter lovgivningen bestå af et

flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og

blandt personer, der har forældremyndigheden over

børn, der er indskrevet i skolen.

Hvis skolen har én leder og én skolebestyrelse, men har

undervisning på flere afdelinger (matrikler), skal der

vælges mindst en forældrerepræsentant for hver afde-

ling.

Der skal være mindst 2 repræsentanter for eleverne

valgt af og blandt elever på skolen. Hvis skolen har un-

dervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1

elevrepræsentant for hver afdeling. Herudover kan en

skolebestyrelse vælge at supplere med yderligere 2 re-

præsentanter fra skoledistriktet, f.eks. en repræsentant

fra det lokale forenings- eller kulturliv.

I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommu-

nalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlem-

mer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte med-

lemmers valgperiode.

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de

mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter,

og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksom-

hed, dog undtagen personale- og elevsager.

Skoledistrikt og indskrivning

Et barn skal optages i skolen i det skoledistrikt, hvor det

bor eller opholder sig, hvis forældrene ønsker det, jf.

folkeskoleloven.

Lovgivningen giver mulighed for, at der kan være for-

skellige skoledistrikter for forskellige aldersgrupper, så

eleverne eksempelvis går i skole ét sted fra 0.-6. klasse-

trin og et andet sted fra 7.-9. klassetrin, som det allerede

kendes fra en række skoler i Odense (f.eks. Åløkke og

Vestre Skole) og øvrige kommuner.

Reglerne for frit skolevalg betyder, at forældre har krav

på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg,

dog inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har

fastsat, f.eks. om antal pladser til elever fra andre di-

strikter.

3. STØRRE SKOLEDISTRIKTER

— LOVGIVNING OG KRITERIER

10

En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte

skolegangen i denne skole, medmindre der gennemføres

ændringer i kommunens skolestruktur.

Fastsættelse af kriterier

Hvis en skole består af flere afdelinger (matrikler), som er

geografisk adskilte, vil der være behov for at opstille krite-

rier for, hvordan børn ved indskrivningen fordeles på di-

striktets afdelinger.

Det kan være faste kriterier om organisering, som er

besluttet af Børn- og Ungeudvalget eller skolebestyrelsen.

Kriterier kan være, at bestemte årgange undervises et

samlet sted, f.eks.:

på skole 1 går elever fra 0. - 6. klasse

på skole 2 går elever fra 7.- 9. klasse

på skole 3 går elever fra 0. - 9. klasse

I forhold til organisering spiller en række faktorer en rol-

le, f.eks.:

Flere årgange samlet giver mere bæredygtige og

robuste læringsmiljøet

Tryghed og nærhed i lokalområdet

Optimeringsmuligheder ifm. klassedannelsen, idet

jo flere der samles pr. klasse, jo større er det øko-

nomiske potentiale

De bygningsmæssige muligheder på skolerne

Ud over de faste kriterier i forhold organisering, er der

fleksible, individuelle kriterier for indskrivning,

som ligeledes kan fastlægges af enten Børn- og Ungeud-

valget eller skolebestyrelsen. Her kan det være en række

af kriterier, som kan kombineres og rangordnes, f.eks.:

Afstand mellem bopæl og skolematriklen

Søskende

Elever med behov for særlig støtte

Ønsket om lige store klasser

Af bilagsnotatet ”Skolestruktur - erfaringer fra andre

kommuner” fremgår eksempler på kriterier i andre kom-

muner.

11

Indledning

I forhold til de nuværende 33 skoledistrikter er der en

række muligheder, men også udfordringer i etablering af

en struktur med væsentlig færre og større skoledistrik-

ter.

I det følgende belyses dette inden for følgende emner:

Økonomi, klasseoptimering og omfordeling

Elevtal, kapacitet og skoletilbud i alle bydele/ lo-

kalområder

Elevernes trivsel og læring

Økonomi, klasseoptimering og omforde-

ling

Klasseoptimering

Antallet af klasser, der oprettes på en skole, er meget

styrende for økonomien. Selvom skolen i dag er mere

fleksibelt indrettet med bl.a. undervisning på store og

små hold, tager hovedparten af undervisningen afsæt i

klassen som enhed.

I en klasse undervises en gruppe børn sammen, de føl-

ger en bestemt timerække og normeres med et bestemt

antal lærere, pædagoger m.m. En klasse er således en

enhed, der udløser en bestemt udgift uanset antal elever

i klassen. Undervisningsudgiften til en klasse er ca.

700.000 årligt.*

Der må max være 28 elever i en klasse. Er der ved ind-

skrivning i 0. klasse i alt 15 elever på en årgang, udløser

det således én klasse, og ligeledes hvis der er 28. Hvis

der er 29 elever, udløser det to klasser af hhv. 14 og 15

elever.

Den gennemsnitlige klassestørrelse i Odense Kommune

er 21,8. (Landsgennemsnittet ligger på 21, 7.) Det bety-

der, at der på de fleste skoler er luft til at optage nye ele-

ver udefra i løbet af skoleåret, ligesom der ofte også vil

være elever, der forlader klassen. Der sker løbende sam-

menlægninger af klasser, når klasser bliver for små hen-

over skoleforløbet.

Der er stor forskel på klassestørrelsen på de enkelte sko-

ler. Opgjort pr. elev er det væsentligt dyrere med små

klasser end med store klasser. Et skoledistrikt med et

relativt lille elevgrundlag kan over en årrække opleve

lave klassekvotienter, medmindre skoledistriktet løben-

de ændres med henblik på at tilpasse elevgrundlaget.

Forskellen i klassestørrelse er en væsentlig forklaring på,

at udgiften pr. elev pr. år varierer fra ca. 37.000 kr. til

ca. 73.000 kr. mellem den billigste og den dyreste skole.

I den nuværende struktur er en del midler således bun-

det i at opretholde relativt små klasser. Gennem større

distrikter kan der opnås en optimering, hvor flere klas-

ser har et større antal elever end i den nuværende struk-

tur. Det medfører, at der samlet set i kommunen kan

oprettes færre klasser end i den nuværende struktur.

Dette vil frigøre midler inden for det samlede budget,

som kan anvendes til andre formål.

I kapitel 5 fremgår skøn over, hvor mange midler der i

de forskellige modeller kan frigøres i forbindelse med

klasseoptimering.

I større distrikter kan der foretages en vis udjævning af

klassestørrelser, så både antallet af meget små og meget

store klasser mindskes, samtidig med at den gennem-

snitlige klassestørrelse stiger i kommunen.

Samlet betyder en klasseoptimering, at mindst muligt af

skoleområdets budget anvendes til at opretholde en uli-

4.

STØRRE SKOLEDISTRIKTER - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

*I Odense er der vedtaget en klassebaseret tildelingsmodel.

12

ge struktur. Er der mange små klasser i en struktur,

trækkes penge fra store klasser til at kompensere små

klasser. Jo færre skoledistrikter, jo større er muligheden

for at fordele det samlede budget mere ligeligt mellem

alle børn i kommunen, uanset hvilken skole man går i.

Andre forhold

Større distrikter kan medføre øgede udgifter i forhold til

skolekørsel. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis

elever samles årgangsvis i de forskellige afdelinger. Om-

vendt kan en ophævelse af distriktsgrænser betyde korte-

re vej mellem bopæl og skole for enkelte elever, der in-

den en distriktsændring bor tættere på en anden skole

end distriktsskolen. Ifølge folkeskoleloven er der krav

om befordring efter følgende regler:

1) Børn, der har længere skolevej end 2 ½ km i bør-

nehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6.

klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10.

klasse, og

2) Børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til

børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt på-

krævet.

Større skoledistrikter vil ligeledes betyde, at den enkelte

skole råder over et større budget. Det medfører, at sko-

len vil have en større grad af økonomisk robusthed over-

for f.eks. udgifter til elever med særlige behov, langtids-

sygdom blandt medarbejderne, m.m., ligesom økono-

misk mer- og mindreforbrug kan fordeles mere hensigts-

mæssigt inden for den samlede skoles afdelinger.

Elevtal, kapacitet og fastholdelse af

skoletilbud i alle bydele/lokalområder

Tendenser

Ser man frem over de næste ti år, peger befolkningsprog-

nosen og byudviklingsplanerne på, at Odenses befolk-

ningstal fortsat vil stige. Men væksten i befolkningstallet

sker på en anden måde end før. Der sker en fortætning af

befolkningen, og særligt af børnefamilier, omkring den

eksisterende by, mens nogle af de selvstændige landsby-

er og ydreforstæder, der blev udbygget i 1960’erne og

1970’erne, forventes at opleve en stagnation eller tilbage-

gang i befolkningstallet.

Odense Kommune har mange byområder og forstæder,

som hver især er stærke lokalområder. Disse stærke mil-

jøer er i sig selv en værdi, samtidig med at Odense bevæ-

ger sig fra at være en stor dansk by til en moderne dansk

storby.

Hele Odense skal være en del af den positive forandring,

der skal fortsat være lokale forskelle, ligesom det tilstræ-

bes, at stærke lokalområder ikke kobles fra udviklingen.

Det betyder, at lokalområderne fortsat skal være attrak-

tive for bosætning og børnefamilier. Hvis hele byen med

centrum, forstæder, landsbyer og landområder skal

mærke en positiv transformation, skal vi undgå en situa-

tion, hvor nogle områder mere eller mindre permanent

oplever en stadig mere negativ udvikling.

Hele Odense skal være attraktiv, og de forskellige lokal-

områders individuelle karakter og styrker skal være en

del af det, der også tiltrækker børnefamilier.

I den forbindelse er de lokale skoletilbud en del af det,

som betyder noget for, om et område opleves attraktivt

for bosætning.

Yderdistrikter og Vollsmose

I følge prognoserne er der vigende elevtal i en række

yderdistrikter og i Vollsmose, mens der er stigende elev-

tal i centrum – især omkring Sct. Hans og Vestre skole-

distrikt.

Skoletilbud i yderdistrikterne er dermed sårbare både

fagligt og økonomisk. Hvis elevtallet er svingende og på

retur, er det vanskeligt at fastholde en økonomi og fagli-

ge kompetencer hos en medarbejderstab, som kan skabe

et skoletilbud, der kan matche nutidens udfordringer.

Især for de unge i 7.- 9. klasse kan det være vanskeligt at

etablere alsidige og motiverende læringstilbud.

Ved at sammenlægge skoledistrikterne i yderområderne

med andre skoledistrikter, skabes et større elevgrundlag

og dermed en mulighed for samlet set at bevare et bære-

dygtigt og attraktivt skoletilbud i nærområdet.

De nuværende skolematrikler kan indgå i en samlet ka-

bale, hvor der ud fra de lokale forhold og bygningernes

Skoletilbud i

yderdistrikterne er dermed

sårbare både fagligt og

økonomisk.

13

muligheder afstemmes, hvilke specifikke skoletilbud der

skal indrettes hvor. F. eks. ved at samle de mindste klas-

ser på én matrikel kan der fastholdes kvalitet i skoletil-

buddet i nærområdet, hvor både parametre som faglig-

hed og nærhed imødekommes.

Men også andre aktører, som f.eks. dagtilbud, legestuer,

klub, det lokale fritidsliv, etc. kan indtænkes i en mere

optimal udnyttelse af den samlede lokalekapacitet i lo-

kalområdet.

Bymidten

Omkring bymidten og især i Sct. Hans og Vestre skoledi-

strikt er der forventninger om stigende elevtal og der-

med udfordringer i forhold til lokalekapaciteten.

I den forbindelse kan større skoledistrikter medvirke til

bedre udnyttelse af den eksisterende skolekapacitet.

Større distrikter afdækker nye muligheder for at udnytte

matriklerne optimalt. Ledig kapacitet på nabomatrikler

kan åbne op for et samlet sammenhængende skoletilbud.

Der kan samtidig planlægges en mere fokuseret anven-

delse af anlægsrammer, såfremt der samlet set er brug

for etablering af nye skolefaciliteter i forhold til elev-

prognoserne.

Sammenfatning

I større skoledistrikter er muligheden for at fastholde et

skoletilbud også i byområder med midlertidig faldende

elevtal større end ved mindre distrikter. Større distrikter

kan medvirke til at understøtte målsætninger om at ud-

vikle stærke bysamfund i kommunens yderdistrikter,

som er attraktive for bosætning og tilflytning.

Større distrikter åbner i områder med kapacitetsproble-

mer op for bedre udnyttelse af den samlede lokalekapa-

citet. Større distrikter er således mere robuste over for

svingninger i elevtallet over tid. Den samlede større byg-

ningskapacitet giver mulighed for at rumme flere elever i

visse perioder og dermed minimere behovet for distrikts-

ændringer i forhold til nabodistrikter.

Ved en uændret skolestruktur kan der i tiden fremover

imødeses behov for hyppige skoledistriktsændringer for

at sikre den enkelte skole et hensigtsmæssigt elevgrund-

lag. Sideløbende er det vanskeligt at udnytte den uens

bygningskapacitet mellem skolerne optimalt, hvorfor

behovet for nye anlægsinvesteringer presser sig på.

Større distrikter med flere matrikler kan ligeledes bidra-

ge til en større fleksibilitet og alsidighed i udnyttelsen af

både bygninger og uderum som gode læringsrum for de

forskellige elevgrupper.

Elevernes trivsel og læring

Indledning

Større skoledistrikter åbner for at nytænke en række

parametre, som har betydning for elevernes trivsel og

læring.

I notatet ”Opfyldelse af elevernes retskrav, august 2015”

er givet et billede af situationen for eleverne i Odense

Kommune i forhold til faktorer af betydning for elever-

nes trivsel og læring.

I notatet er vist følgende sammenfaldende tendenser:

Samtidig med, at

Der er sket en væsentlig stigning i undervisnings-

tid

Flere elever med særlige behov inkluderes i folke-

skolen (stagnerer i 2015)

Færre midler tildeles pr. undervisningstime

Sygefraværet bevæger sig fra faldende til stigende

hos medarbejdere

Ses følgende udvikling i forhold til elevernes præstatio-

ner og trivsel i forhold til folkeskolereformens måltal:

Resultater af nationale test går fra stigende til

stagnerende

Karaktererne af afgangsprøverne falder lidt efter

en periode med stigning og ligger nu på landsgen-

nemsnittet

Udviklingen i børnenes glæde ved skolegang stag-

nerer

Lignende tendenser fremgår af udkast til

”Kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune, sko-

leåret 2014/15”.

Det tydeliggør en udfordring om at skabe et samlet set

højere fagligt niveau, hvor alle børn og unge bliver dygti-

gere, både de mest talentfulde og dem, der er fagligt el-

ler personligt udfordrede.

14

Et stort udbytte af skolegangen hænger sammen med

elevens motivation, især jo ældre elever det drejer sig

om. I de yngste årgange er det mindre svært at skabe

motivation og lyst til at lære. Det svære er at fastholde

motivationen gennem hele skoleforløbet og undgå, at for

mange bliver ”skoletrætte” og ikke lægger den energi i

skolen, de kunne.

Forskning peger på, at alle mennesker har grundlæggen-

de motivation. Når et barn opleves som umotiveret eller

skoletræt, er det ikke sådan, at det ikke er motiveret for

noget som helst. Barnet er blot ikke motiveret for det,

skolen tilbyder eller det, barnet forventer, skolen byder

på.

Vi har en udfordring med at ramme alle unges motivati-

on, pirre nysgerrigheden og bruge den i retning af noget,

der giver læring og relevante kompetencer med videre i

livet. En del af motivationen hænger sammen med egne

interesser og valgmuligheder. Noget andet handler om

at kunne se nytteværdien af det, man lærer. Noget tredje

om de fælleskaber som læringen foregår i og skaber –

kammerater, miljø, stemning.

I forbindelse med større skoledistrikter er der en række

faktorer, der har betydning for, hvordan der kan etable-

res fagligt bæredygtige miljøer, hvor motivationen for

læring kan understøttes, og hvor grundlaget for læring

og trivsel påvirkes i den rigtige retning.

Især følgende fire faktorer har betydning for et fagligt

bæredygtigt miljø og er belyst i nedenfor:

Medarbejderkompetencer og brugen af disse

Fagteam, vejledernetværk og specialfunktioner

Holddannelser og linjeopdeling

Dynamik i elevgruppen/ fællesskaber/ inklusion

Herudover beskrives også kort følgende faktorer, som

har betydning i forbindelse med større skoledistrikter:

Tryghed, overskuelighed og nærhed

Overgange

Den åbne skole

Medarbejderkompetencer og brug af disse

I større distrikter er der bedre mulighed for at sammen-

sætte et bredere spektrum af kompetencer hos både læ-

rere og pædagoger. Det gælder også i fag, som det kan

være vanskeligt at få dækket ind, f.eks. kompetencen i

natur og teknik eller madkundskab.

Lærere kan i højere grad undervise i linjefag, hvorimod

lærere på små skoler skal undervise i flere fag. Forholdet

er ikke mindst relevant i forhold til den nye folkeskole-

lov, hvor der fra år 2020 stilles krav om, at lærere kun

må undervise i fag, hvor de har kompetencer på linje-

fagsniveau.

Geografisk afstand kan besværliggøre udnyttelsen af

medarbejderkompetencer, og organisering af samarbej-

de mellem afdelingerne er derfor et opmærksomheds-

punkt i forhold til ovenstående.

Fagteam, vejledernetværk og specialfunktioner

Større medarbejdergrupper kan åbne op for muligheden

for, at lærere bedre kan indgå i fagteam i f. eks. matema-

tik. Muligheder for fælles forberedelse, deling af under-

visningsmateriale, udarbejdelse af årsplan og undervis-

ningsforløb sammen mv. vil i højere grad være til stede

og i tråd med tankerne i folkeskolereformen.

I den større medarbejdergruppe vil muligheden for prio-

ritering af særlige kompetencer og tid til lærere med spe-

cifikke vejlederfunktioner være større, f.eks. vejledere

med IT-, læse-, matematik eller inklusionskompetencer.

Organisering omkring særlige funktioner som sundheds-

plejerske, socialrådgivning, psykologbistand, SSP, mv.

kan forankres mere solidt.

Holddannelse og linjeopdeling

I større distrikter kan der nemmere oprettes varierede

hold, som afspejler elevernes ønsker og behov, idet elev-

grundlaget er større.

Større skoledistrikter giver

stærke faglige miljøer for

medarbejderne—og større

variation for eleverne

15

Hvis der ønskes at arbejde med specifikke linjer og pro-

filspor på skolen, kan et større skoledistrikt give bedre

mulighed for, at der er tilstrækkelig antal elever til hver

linje. Linjer og profilspor som f.eks. sprog, science, in-

novation, entreprenørskab og internationale linjer er i

højere grad muligt at etablere, f.eks. i samspil med insti-

tutioner i nærområdet. Det kan selvfølgelig indebære, at

elever skal bevæge sig i et vist omfang mellem afdelin-

gerne.

Dynamik i elevgruppen/fællesskaber/inklusion

I større distrikter kan der i højere grad opretholdes en

passende klassestørrelse. Det kan give en dynamik i elev-

gruppen, som også kan understøtte gode relationer mel-

lem eleverne og således både understøtte eleverne fagligt

og socialt. Der kan være større muligheder for kamme-

ratskaber i klassen og på tværs af klasser, hvis der er fle-

re årgange samlet. Der vil dermed være øget mulighed

for, at alle kan finde ”ligesindede”, og at alle kan blive

aktive deltagere i inkluderende fællesskaber.

Et højt antal elever i klassen kan dog også vanskeliggøre

etablering af gode læringsprocesser, hvis det ikke følges

op af tiltag med holddeling m.m. Ligeledes kan mange

elever i klassen indebære mere uro og ringere mulighed

for opmærksomhed på den enkelte elev.

Tryghed, overskuelighed og nærhed

Større skoledistrikter kan, i en overgangsperiode, betyde

øget utryghed hos forældre og børn. F.eks. hvis ændrin-

gen medfører en længere skolevej eller usikkerhed over-

for, hvilken afdeling i et skoledistrikt ens barn skal be-

gynde på. Afhængig af strukturen og organisering kan et

større distrikt have betydning for barnets og familiens

fremtidige tilknytning til det nære miljø.

Overgange

Den interne struktur og organisering inden for et større

skoledistrikt kan eksempelvis indebære, at elever skifter

afdeling i løbet af skolegangen. Skift mellem afdelinger

kan vække utryghed og bekymring hos forældre og børn.

Ved skift mellem afdelinger, f.eks. ved 7. klassetrin, er

der dog også mulighed for at skabe et særligt miljø om-

kring overbygningen med nye fælleskaber og et mere

tydeligt fokus på uddannelses- og jobmuligheder senere

hen.

Den åbne skole

Større skoledistrikter under én ledelse

kan give mulighed for mere koordine-

ret og forpligtende samspil med for-

eningsliv, virksomheder, og kultur- og

uddannelsesinstitutioner.

En barriere for et tæt samarbejde i dag

er bl.a., at hver enkelt skole i vid ud-

strækning skal etablere de fornødne

samarbejder på egen hånd, og der er

derfor i praksis forskel på, i hvor høj

grad dette kan prioriteres.

16

Kort overblik over de 4 modeller

I dette kapitel præsenteres 4 modeller for en ny skole-

struktur i Odense Kommune. Fælles for de 4 modeller er,

at de opererer ud fra en præmis om, at kommunen opde-

les i større og færre skoledistrikter end de nuværende 33

distrikter.

Såfremt der skal arbejdes videre med en eller flere af de 4

modeller, er der brug for en nærmere analyse af af-

grænsningen af de sammensatte skoledistrikter,

idet der kan være enkelte skoledistrikter, som kan vise sig

ikke at være hensigtsmæssigt afgrænset. Ligeledes er der

i det videre arbejde mulighed for at kombinere flere

af modellerne for at komme frem til samlet set mere

optimale løsninger.

Som tidligere nævnt vil der i alle 4 modeller stadig være

skolevirksomhed på alle de nuværende skolematrikler,

men modellerne vil give muligheder for at organisere sig

på forskellige og andre måder end i dag.

Sammenfaldende er det, at større distrikter giver mulig-

hed for at optimere klassedannelsen pga. det større elev-

tal pr. distrikt. Herved kan der - udover faglige fordele -

opnås et økonomisk potentiale, ved at der dannes færre

klasser samlet set. I de forskellige modeller er det forud-

sat, at der dannes nye klasser efter de nye skoledistrikts-

grænser hvert år for 0. klasser og for 7. klasser. Ny klas-

sedannelse på flere klassetrin kan fremskynde indfasning

og opnåelse af det økonomiske potentiale.

For hver model vil der blive præsenteret oplysninger om:

Gennemsnitlig elevtal pr. distrikt

Antal elevklasser

Klassekvotienter

Antallet af meget store klasser og meget små klas-

ser

Økonomisk potentiale i forbindelse med m klasse-

optimering

Ved de forskellige modeller vil der også være muligheder

for at nytænke ledelsesstruktur og administrative opga-

ver, og evt. herigennem frigøre økonomi. Der er ikke re-

degjort nærmere herom i de 4 modeller (der arbejdes

særskilt hermed i strukturtjekprogrammet).

Desuden vil skolekørselen ændre sig. Skøn over de afled-

te økonomiske udgifter heraf er ikke beregnet indtil vide-

re.

For hver model vil der blive fokuseret på særlige op-

mærksomhedspunkter, herunder modellens betydning i

forhold til ledig og/eller manglende lokalekapacitet i ud-

valgte områder.

I alle 4 modeller vil der kunne ske en bedre udnyttelse af

bygningskapaciteten samlet set. Jo større distrikter, jo

større er muligheden for at kunne rumme svingende og

stigende elevtal over en årrække, uden at der er behov

for større anlægsinvesteringer eller omfattende skoledi-

striktsændringer.

En ændret skolestruktur med færre distrikter kan sikre

en bedre udnyttelse af skoleområdets samlede bygnings-

masse, hvor ved anvendelse af anlægsmidler kan priori-

teres bedre—ikke mindst i lyset af presset på anlægsbud-

getterne generelt og det aktuelle strukturelle underskud

på anlægsmidler til vedligeholdelse af kommunens byg-

ninger.

I de 4 modeller vil der ligeledes være områder, hvor der

kan frigøres lokalekapacitet, som kan anvendes til andre

formål.

5.

FIRE MODELLER BÆREDYGTIGE, ROBUSTE SKOLEDISTRIKTER

I implementeringsfasen

dannes nye klasser hvert a r

for 0. klasser og 7. klasser

17

15 SKOLEDISTRIKTER

Model 15 skoledistrikter

Region Vest Region Syd Region Nord

Korup Skole & Ubberud Skole

Elevtal: 2017/18: 804 2023/24: 648

Dalumskolen & Skt. Klemensskolen

Elevtal: 2017/18: 923 2023/24: 883

Agedrup Skole & Seden Skole

Elevtal: 2017/18: 1047 2023/24: 931

Rasmus Rask-Skolen & Højmeskolen Elevtal:

2017/18: 958 2023/24: 874

Højby Skole & Hjalleseskolen Elevtal:

2017/18: 897 2023/24: 909

Abildgårdskolen & H.C. Andersen Skolen

Elevtal: 2017/18: 892 2023/24: 721

Pårup Skole & Tarup Skole Elevtal:

2017/18: 1393 2023/24: 1296

Tingkærskolen & Holluf Pile Skole Elevtal:

2017/18: 1100 2023/24: 1081

Kroggårdsskolen, Næsby Skole & Spurvelundskolen

Elevtal 2017/18: 1296 2023/24: 1145

Sanderumskolen & Tingløkkeskolen Elevtal:

2017/18: 1389 2023/24: 1134

Ejerslykkeskolen & Rosengårdskolen Elevtal:

2017/18: 1255 2023/24: 1353

Sct. Hans Skole & Risingskolen

Elevtal: 2017/18: 1469

2023/24: 2012

Vestre Skole, Åløkkeskolen & Provstegårdskolen

Elevtal: 2017/18: 1374 2023/24: 1719

Hunderupskolen & Munkebjergskolen

Elevtal: 2017/18: 1368 2023/24: 1413

Lumby Skole, Stige Skole &

Søhusskolen Elevtal:

2017/18: 561 2023/24: 575

Tabellen: 15 nye skoledistrikter fordelt på de tre børne- og ungeregioner samt elevtallene i hhv. skoleåret

2017/2018 og skoleåret 2023/2024.

18

I modellen med 15 skoledistrikter er der taget udgangs-

punkt i den nuværende regionsstruktur. Modellen inde-

bærer, at de nuværende 33 skoledistrikter slås sammen i

færre og større skoledistrikter, hvilket medfører 15 nye

skoledistrikter, der hver især rummer 2-3 af de nuværen-

de skoledistrikter.

Nøgletal En model med 15 skoledistrikter resulterer i nedenståen-

de nøgletal, sammenlignet med den nuværende skole-

struktur med 33 skoledistrikter.

Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser for-

ventes at falde til 719 i 2023/24. Antallet af meget store

klasser og antallet af meget små klasser vil være lavere

end i den nuværende struktur. Når modellen er fuldt ind-

faset, vil det økonomiske potentiale udgøre 15 mio. kr.

Særlige opmærksomhedspunkter

ved denne model:

Der vil fortsat være distrikter i byen (især Sct.

Hans Skole & Risingskolen og Provstegårdskolen,

Vestre Skole og Åløkkeskolen) som vil opleve et

pres på kapaciteten.

I andre bydele vil der være distrikter med en del

ledig lokalekapacitet, såfremt klassedannelsen

optimeres inden for hele distriktet (især Abild-

gårdskolen & H.C. Andersen Skolen, Stige Skole,

Lumby Skole & Søhusskolen og Korup Skole &

Ubberud Skole).

I en række distrikter vil elevgrundlaget stadig væ-

re så begrænset, at robuste, bæredygtige lærings-

miljøer især for de ældste klasser ikke er sikret.

Ny struktur Nuværende struktur

Model: 15 skoledistrikter 2017/18 2020/21 2023/24 2017/18 2020/21 2023/24

Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt 1.115 1.114 1.113 506 506 505

Antal klasser 745 735 722 756 752 743

Klassekvotient 22,4 22,7 23,1 22,1 22,2 22,4

Antal store klasser (26 eller derover) 27 59 38 70 106 113

Antal små klasser (færre end 17) 11 27 5 68 54 39

Økonomisk potentiale (i 1.000 kr.) 7.900 12.100 15.000

19

I modellen med 9 skoledistrikter er der også taget ud-

gangspunkt i den nuværende regionsstruktur. Modellen

indebærer, at de nuværende 33 skoledistrikter slås sam-

men i færre og større skoledistrikter, hvilket medfører 9

nye skoledistrikter, der hver især primært rummer 3-4

af de nuværende skoledistrikter.

Model 9 skoledistrikter Region Vest Region Syd Region Nord

Korup Skole, Ubberud Skole, Pårup Skole & Tarup Skole

Elevtal: 2017/18: 2197

2023/24: 1944

Dalumskolen, Skt. Klemensskolen, Hjalleseskolen & Højby Skole

Elevtal: 2017/18: 1820 2023/24: 1792

Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen

Elevtal: 2017/18: 1345 2023/24: 1143

Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Højmeskolen & Rasmus Rask-Skolen

Elevtal: 2017/18: 2347

2023/24: 2008

Rosengårdskolen, Holluf Pile Skole & Tingkærskolen

Elevtal: 2017/18: 1828 2023/24: 1863

Sct. Hans Skole, Risingskolen & Abildgårdskolen

Elevtal: 2017/18: 2063 2023/24: 2521


Elevtal: 2017/18: 1373 2023/24: 1791

Hunderupskolen, Munkebjergskolen & Ejerslykkeskolen

Elevtal: 2017/18: 1895 2023/24: 1984

Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Spur-velundskolen, Lumby Skole, Stige

Skole & Søhusskolen Elevtal:

2017/18: 1857 2023/24: 1720

9 SKOLEDISTRIKTER

Tabellen: 9 nye skoledistrikter fordelt på de tre børne- og ungeregioner samt elevtallene for hhv. skoleåret

2017/2018 og skoleåret 2023/2024.

20

Nøgletal

En model med 9 skoledistrikter resulterer i følgende nøg-

letal, sammenlignet med den nuværende skolestruktur

med 33 skoledistrikter:


ventes at falde til 706 i 2023/24. Antallet af helt store

klasser og helt små klasser vil være lavere end i den nu-

værende struktur. Når modellen er fuldt indfaset, vil det

økonomiske potentiale udgøre 25, 7 mio. kr.


Model: 9 skoledistrikter 2017/18 2020/21 2023/24 2017/18 2020/21 2023/24

Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt 1.858 1.856 1.855 506 506 505

Antal klasser 743 723 707 756 752 743

Klassekvotient 22,5 23,1 23,6 22,1 22,2 22,4





ved denne model

Der vil fortsat være distrikter i byen (især Sct.

Hans Skole, Risingskolen & Abildgårdskolen og

Provstegårdskolen, Vestre Skole & Åløkkeskolen)

som på sigt vil opleve et pres på kapaciteten.

Det vil være en række skoler med en overskyden-

de lokalekapacitet, hvis klassedannelsen optime-

res i hver af de enkelte distrikter (især Agedrup

Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen; Ko-

rup Skole, Ubberud Skole, Pårup Skole & Tarup

Skole; Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Højme-

skolen & Rasmus Rask-Skolen og Kroggårdssko-

len, Næsby Skole, Spurvelundskolen, Lumby Sko-

le, Stige Skole & Søhusskolen).

Modellen vil på skoleområdet åbne Vollsmose-

området op mod de omkringliggende bydele og

give mulighed for en ny tilgang til at arbejde med

mangfoldighed i 2 store distrikter på tværs af

Vollsmose.

Modellen vil i alle distrikter have så stort elev-

grundlag, at forudsætningen for gennem klasse-

dannelsen internt i distrikterne at etablere bære-

dygtige og robuste faglige miljøer er til stede.

21

Model med Robuste yderdistrikter med uændret bymidte

Robuste yderdistrikter Uændret bymidte

Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen Elevtal: 2017/18: 1345 2023/24: 1143

Sanderumskolen

Tingløkkeskolen

Tarup Skole

Dalumskolen

Hjalleseskolen

Rosengårdskolen

Ejerslykkeskolen

Munkebjergskolen

Hunderupskolen

Vestre Skole

Åløkkeskolen

Provstegårdskolen

Abildgårdskolen

Risingskolen

Sct. Hans Skole


Elevtal: 2017/18: 1296 2023/24: 1145

Lumby Skole, Stige Skole og Søhusskolen Elevtal: 2017/18: 561 2023/24: 575

Rasmus Rask-Skolen, Skt. Klemensskolen & Højme-skolen Elevtal: 2017/18: 1349 2023/24: 1241

Højby Skole, Holluf Pile Skole & Tingkærskolen Elevtal: 2017/18: 1544 2023/24: 1501

Korup Skole, Ubberud Skole og Pårup Skole Elevtal: 2017/18: 1505 2023/24: 1230

ROBUSTE YDERDISTRIKTER MED UÆNDRET BYMIDTE

Tabellen: 6 nye robuste yderdistrikter samt de 15 eksisterende skoledistrikter i og omkring bymidten samt elevtal i

hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024.

22

I modellen med robuste yderdistrikter med uændret by-

midte tages der ikke længere udgangspunkt i den nuvæ-

rende regionsstruktur.

Modellens grundide er at danne 6 større, robuste distrik-

ter i kommunens yderområder ved at sammenlægge 18

skoledistrikter, hvoraf mange har et relativt lille og vigen-

de elevgrundlag. På denne måde forventes det, at der kan

opretholdes skolevirksomhed i alle byområder også i åre-

ne fremover.

De resterende 15 skoledistrikter i og omkring bymidten

forbliver, som de er i dag.

Nøgletal

En model med robuste yderdistrikter resulterer i neden-

stående nøgletal, sammenlignet med den nuværende sko-

lestruktur med 33 skoledistrikter.


ventes at falde til 716 i 2023/24. Antallet af helt store

klasser og helt små klasser vil være lavere end i den nu-

værende model. Når modellen er fuldt indfaset, vil det

økonomiske potentiale gennem klasseoptimering udgøre

19,3 mio. kr.


ved denne model

Kapacitetspresset på en række områder i bymid-

ten er ikke inddraget i modellen.

Det vil være en række skoler med en overskydende

lokalekapacitet, hvis klassedannelsen optimeres i

hver af de enkelte distrikter (især Agedrup Skole,

Seden Skole & H.C. Andersen Skolen; Rasmus

Rask-Skolen, Skt. Klemensskolen & Højmeskolen;

Korup Skole, Ubberud Skole & Pårup Skole og

Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen).

Mindre skoler i bymidten vil være udfordret i for-

hold til faglig og økonomisk bæredygtighed og

sårbare over for udsving i elevtal.

Inden for de 15 skoledistrikter i bymidten må der

forventes relativ hyppige skoledistriktsændringer.


Model: Robuste yderdistrikter (18 reduceres til 6) 2017/18 2020/21 2023/24 2017/ 2020/21 2023/24

Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt 796 796 795 506 506 505

Antal klasser 747 733 716 756 752 743

Klassekvotient 22,4 22,8 23,3 22,1 22,2 22,4



Økonomisk potentiale 6.400 13.600 19.300

23

I modellen med 15 børnedistrikter (0.-6. klasse) og 3 un-

gedistrikter (7.-9. klasse) er der taget udgangspunkt i den

nuværende regionsstruktur.

Modellen indebærer, at de nuværende 33 skoledistrikter

slås sammen i færre og større skoledistrikter, hvilket

medfører 15 nye børnedistrikter, der hver især rummer

2-3 af de nuværende skoledistrikter. Herudover dannes 3

ungedistrikter – ét for hver region.

I de 15 børnedistrikter er det således sikret, at forældre

bosiddende i distriktet, har krav på indskrivning og et

skoleforløb inden for det afgrænsede skoledistrikt fra 0.-

6. klasse. På hvilken af de typisk to matrikler et barn kan

indskrives, afhænger af den nærmere organisering og

vedtagne indskrivningsregler/kriterier.

Efter 6. klasse sker der fornyet indskrivning, hvor foræl-

dre har krav på indskrivning i et ungemiljø inden for den

region, som forældrene er bosiddende i.

I forhold til de tre ungedistrikter forudsætter modellen,

at der inden for en region skal etableres plads til unge-

miljøer for 7.-9. klasse på en række eksisterende skole-

matrikler. Det kan tænkes som en overbygning til en

”børneskole”, hvor der frigøres areal til eksempelvis 5-6

ungeårgange (paddehatteskole). Eller det kan tænkes, at

der frigøres en hel matrikel til en ungeskole. Eller en

tredje kombination.

Det kræver således mere konkrete analyser at beskrive,

hvor mange og hvilke matrikler, der skal bruges til hhv.

0.-6. klasser og 7.-9. klasser. I de tre ungedistrikter giver

det gode forudsætninger for at skabe varierede og mang-

foldige læringsmiljøer, når der samles relativt mange

årgange på samme matrikel. Derfor bør de unge elever

ikke samles på flere end 2-3 matrikler pr. region.

Grundideen er at opretholde en udstrakt grad af nærhed

og lokal tilknytning for elever i hhv. klasse 0- 6. klasse

og deres forældre, mens der for de unge på 7.- 9. klasse

gives mulighed for at etablere mangfoldige og stærke

læringsmiljøer på få matrikler i hver region.

15 BØRNEDISTRIKTER OG 3 UNGEDISTRIKTER

24

Model 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter

Børnedistrikter (0.-6. klasse)


Korup Skole & Ubberud Skole

Elevtal: 2017/18: 568 2023/24: 467

Dalumskolen & Skt. Klemensskolen

Elevtal: 2017/18: 653 2023/24: 610

Agedrup Skole & Seden Skole

Elevtal: 2017/18: 748 2023/24: 613

Rasmus Rask-Skolen & Høj-meskolen

Elevtal:2017/18: 675 - 2023/24: 622

Højby Skole & Hjalleseskolen

Elevtal:2017/18: 626 - 2023/24: 608

Abildgårdskolen & H.C. Andersen Skolen

Elevtal: 2017/18: 638 2023/24: 473

Pårup Skole & Tarup Skole Elevtal:

2017/18: 1037 2023/24: 875

Tingkærskolen & Holluf Pile Skole

Elevtal: 2017/18: 808 2023/24: 776


Elevtal: 2017/18: 952 2023/24: 741

Sanderumskolen & Tingløk-keskolen

Elevtal: 2017/18: 1049 2023/24: 760

Ejerslykkeskolen & Rosengårdskolen

Elevtal: 2017/18: 888 2023/24: 990

Sct. Hans Skole &

Risingskolen

Elevtal: 2017/18: 1116

2023/24: 1496


Elevtal: 2017/18: 1011

2023/24: 1296

Hunderupskolen & Munkebjergskolen

Elevtal: 2017/18: 951 2023/24: 998

Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen

Elevtal: 2017/18: 422 2023/24: 453

Ungedistrikter (7.-9. klasse)


Korup Skole, Ubberud Skole, Rasmus Rask-Skolen, Høj-meskolen, Pårup Skole, Ta-rup Skole, Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Vestre Sko-le, Åløkkeskolen og Provste-

gårdskolen

Elevtal: 2017/18: 1577 2023/24: 1651

Dalumskolen, Skt. Klemens-skolen, Højby Skole, Hjalleseskolen, Ting-kærskolen, Holluf Pile Skole, Ejers-

lykkeskolen, Rosengårdskolen, Hun-derupskolen, Munkebjergskolen

Elevtal: 2017/18: 1617 2023/24: 1657

Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Spurvelund-skolen, Stige Skole, Lumby Skole, Søhussko-len, Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen, Seden Skole, Agedrup Skole, Sct. Hans Skole

og Risingskolen

Elevtal: 2017/18: 1389 2023/24: 1608

Tabellen: 15 nye børnedistrikter og 3 nye ungedistrikter fordelt på de 3 børne- og ungeregioner samt elevtallene

for hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024.

25

Nøgletal

En model med 15 nye børnedistrikter og 3 nye ungedi-

strikter resulterer i nedenstående nøgletal, sammenlig-

net med den nuværende skolestruktur med 33 skoledi-

strikter.


ved denne model

Modellen kombinerer hensynet til det nære og

lokale for de yngste og deres forældre med beho-

vet for mere mangfoldige og alsidige læringsmiljø-

er for de ældste elever.

Modellen indebærer mere gennemgribende skift

for eleverne efter 6. klasse.

Modellen forudsætter, at der gennem omstruktu-

reringer kan frigøres lokalekapacitet til indretning

af ungemiljøer.

Modellen kan under de rette forudsætninger med-

virke til løsning af kapacitetsproblemer i områder

med stigende elevtal.

Ny struktur

Model: 15 børnedistrikter og 3

ungedistrikter 2017/18 2020/21 2023/24 Gennemsnitligt antal elever pr

skoledistrikt 0.-6. klasse 809 795 785

Gennemsnitligt antal elever pr

skoledistrikt 7.-9. klasse 1.528 1.594 1.639 Antal klasser 749 721 710

Klassekvotient 0.-6. klasse 22,4 23,0 23,5

Klassekvotient 7.-9. klasse 22,2 23,6 23,5

Antal store klasser (26 eller der-

over) 20 37 35

Antal små klasser (færre end 17) 11 11 0

Økonomisk potentiale 5.000 22.100 23.600

Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser

forventes at falde til 709 i 2023/24.

Antallet af helt store klasser og helt små klasser vil være

lavere end i den nuværende model. Når modellen er

fuldt indfaset, vil det økonomiske potentiale gennem

klasseoptimering udgøre 23,6 mio. kr.

Nuværende struktur

2017/18 2020/21 2023/24

506 506 505

756 752 743

22,1 22,2 22,4

70 106 113

68 54 39

I en række børnedistrikter vil elevgrundlaget

være noget begrænset og sårbart over for ud-

sving.

Mellem børnedistrikterne kan forventes relativt

hyppige distriktsændringer for at tilpasse elev-

grundlaget.

26

De 4 modeller understøtter hver især i forskelligt omfang

følgende hensigter:

Mere bæredygtige faglige miljøer

Frigivelse af økonomisk potentiale

Mere robusthed over for udsving i elevtal, herunder

bedre udnyttelse af bygningskapacitet

Bedre grundlag for fastholdelse af skoletilbud i alle

bydele

Større økonomi pr. skoledistrikt med bedre mulig-

hed for prioritering og målrettet indsats

Modellen med 9 distrikter imødekommer alle hensig-

ter i væsentlig omfang.

Modellen med 15 distrikter garanterer ikke en ro-

busthed og bæredygtighed i samme omfang som model

med 9 distrikter. Sårbarheden i forhold til faglig bæredyg-

tighed vil i nogen distrikter være relativ stor—især i for-

hold til at skabe gode læringsmiljøer for de ældste elever.

Nogen distrikter risikerer, at elevgrundlaget i løbet af en

årrække udtyndes, hvilket medfører ringere økonomi.

Modellen vil i nogen grad understøtte værdien af nærhed

og lokal forankring. Det økonomiske potentiale ved klas-

seoptimering er begrænset.

Modellen med robuste yderdistrikter sikrer en

bedre robusthed og bæredygtighed i forhold til faglige

miljøer og økonomien for de 6 store nye yderdistrikter

end den eksisterende struktur. Herigennem kan skole-

virksomhed på alle matrikler bedre fastholdes.

Udvalgte skoler i bymidten vil være sårbare over for ud-

sving i elevtal, og elevgrundlaget er ikke alle steder stort

nok til at sikre en faglig bæredygtighed. Der kan forven-

tes behov for hyppige distriktsændringer i bymidten.

Desuden vil kommende kapacitetsproblemer i bymidten

fortsat være til stede i uændret omfang.

Modellen med 15 børnedistrikter og 3 ungedi-

strikter sikrer i høj grad en økonomisk og faglig bære-

dygtighed i ungedistrikterne. Samtidig er der mulighed

for en klasseoptimering i ungedistrikterne med et relativ

stort økonomisk potentiale. For 0. - 6. klasse understøt-

tes værdien af lokal forankring og nærhed stadig i nogen

grad. Samtidig er robustheden og bæredygtigheden i de

15 børnedistrikter dog mindre end i modellen med 15

distrikter. I den sammenhæng kan overvejes at kombine-

re modellen med 3 ungedistrikter (7.-9. klassetrin) med

en model med 9 børnedistrikter (0.-6. klassetrin). Denne

kombinationsmodel skønnes ved fuld indfasning at kun-

ne frigøre et økonomisk potentiale gennem alene klasse-

optimering på omkring 30 mio. kr. i 2023/24

De økonomiske potentialer ved klasseoptimering ved de

4 modeller er vist nedenfor.

Model 2017/18 2020/21 2023/24

Model: 15 skoledistrikter


Model: 9 skoledistrikter


Model: Robuste yderdistrikter med uændrede bymidtedistrikter


Model: 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter


SAMMENFATNING AF MODELLER

27

Anbefaling

På skoleområdet i Odense Kommune er der tendenser til

en stagnation i forhold til væsentlige målparametre om-

kring elevernes læring og trivsel.

Samtidig er der som følge af byrådets budgetvedtagelse

udsigter til omfattende budgetreduktioner i perioden

2017-2019 på børne- og ungeområdet.

Muligheder for at finde nye økonomiske potentialer

uden negativ påvirkning på skolernes kerneopgaver er

efterhånden meget begrænset.

Gennem de seneste 5-6 år er der arbejdet intenst med

effektivisering og implementering af innovative løsnin-

ger inden for de faglige kerneområder.

Med dette oplæg peges på, hvordan en ændring af skole-

strukturen kan give et bedre grundlag for den fortsatte

udvikling af skoleområdet. En ændret skolestruktur åb-

ner op for bedre udnyttelse af økonomi, personale og

kapacitet i det enkelte skoledistrikt.

Samtidig kan der gennem en ændret skolestruktur åbnes

op for nytænkning af øvrige, tilknyttede, centrale områ-

der, som:

Ledelsesstruktur og administration

Dagtilbud

SFO og klubstruktur

Specialområdet

Andre områder, herunder tosprogsområdet og 10.

klassestruktur.

Samlet set forventes det, at der med udgangspunkt i en

ændret skolestruktur og i kombination med analyser af

de andre områder, kan skabes en ny platform for udvik-

ling af børne- og ungeområdet, samtidig med at der fri-

gives betydelige midler, som kan omprioriteres til andre

formål.

For at stå bedst rustet til fremtidens udfordrin-

ger anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at

der arbejdes videre med modellen med 9 distrik-

ter, evt. i en kombination med modellen med 3

ungedistrikter.

En implementering af en skolestruktur som beskrevet i

ovenstående modeller forudsætter, at der øremærkes

anlægsmidler over en årrække til indretning/ombygning

af skolebygninger i overensstemmelse med de elevgrup-

per og de læringsmiljøer, der skal rummes i bygninger-

ne.

Videre proces i forhold til skolestruktur

I folkeskoleloven er stadfæstet, at ændringer af skole-

struktur skal besluttes af kommunalbestyrelsen og forud

herfor skal der gennemføres en høringsproces hos inte-

ressenter, herunder skolebestyrelser.

I det tilfælde, at forligspartierne i Odense Kommune

tilkendegiver et ønske om skolestrukturændringer i for-

bindelse med en optimeret strukturplan, er det muligt at

implementere den nye struktur fra skoleåret 2017/2018,

såfremt byrådet har vedtaget den nye struktur senest

ultimo oktober 2016. Af hensyn til indskrivningsproces-

sen til børnehaveklasser bør beslutningen tages inden 1.

november 2016.

Det betyder samtidig, at der skal være afholdt en hø-

ringsproces senest i perioden august-september, hvorfor

et høringsoplæg til udsendelse bør være vedtaget i Børn-

og Ungeudvalget og godkendt af forligspartierne senest

primo august 2016.

6.

DEN VIDERE PROCES

STRUKTURTJEK - Odense · 2016. 1. 26. · 2 Budgetforliget og den økonomiske situation s. 3...

Documents

Transcript of STRUKTURTJEK - Odense · 2016. 1. 26. · 2 Budgetforliget og den økonomiske situation s. 3...