EU’s økonomiske politikker – den 23. august
description
Transcript of EU’s økonomiske politikker – den 23. august
EU’s økonomiske politikker – den 23. august
• Dagsorden: Introduktion til samarbejdet om EU’s økonomiske politikker og deres historiske baggrund:
1) Praktiske informationer
2) Karakteristik af EU
3) EU’s økonomiske politikker
4) Overstatslig- mellemstatslig
5) Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt
6) EU økonomisk-politiske samarbejde
7) Næste gang
Praktiske informationer• Peter Nedergaard – [email protected]• Email blot, hvis der er spørgsmål,
kommentarer, kritik etc.• Faget er et eksamensfag og et
opgaveskrivningsfag alt efter lyst.• Kommunikationen foregår via Absalon.• Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges
ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang.• Muligvis også en oplægsholder udefra.
• Hvad er EU for en størrelse?
• Politik kan på engelsk betyde både: • 1) Polity (EU’s opbygning),• • 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) • • 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU).
• Faget dækker EU’s economic policies. Men hvis nødvendigt for at forstå EU’s økonomiske politikker inddrages også Polity og Politics.
• Fagets hovedspørgsmål: Hvordan forklarer vi indholdet og udviklingen af EU’s økonomiske politikker?
EU’s politiske system
• EU er ét politisk system, men er ikke en stat.• EU er imidlertid ingen stat. Har ikke ”monopol på
legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat.• EU er noget nyt og ukendt i international politik. • Langt mere end en international organisation, men
ingen stat. En kvasi-føderation. Mod en føderation?• EU’s politiske system producerer politikker af
betydning for medlemsstaternes økonomi
• – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/virksomhederne EU’s politiske system?
• To grundlæggende måder:
• 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen).
• 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer.
• Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.
EU’s institutioner producerer forskellige former forpolitik (policies):
1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed• for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det• indre marked. JA2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget:• landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA• Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af• medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik.4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik.• Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU• statsborgerskab. NEJ5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA• Fælles sikkerhedspolitik. NEJ
EU’s økonomiske politikker• 1) Indre marked – fire friheder – tidligere
fællesmarkedet
• 2) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA
• 3) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel
EU’s økonomiske politikker
• 4) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering?
• 5) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national?
• 6) Transport- og regionalpolitikken – transport: den ukendte politik med de store virkninger
• Regionalpolitik: EU’s socialhjælp.
EU’s økonomiske politikker
• 7) Arbejdsmarkedspolitikken – gensidig læring – soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem?
• 8) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og generel støtte? Hvad virker bedst?
• 9) Bistandspolitikken – hvad betyder bistandssupermagten – idealisme eller egeninteressevaretagelse?
Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmådedominerer de økonomiske politikker
1)Overstatslig:
Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker.• Kommissionen har her den udøvende magt.• Kommissionen har monopol på politiske initiativer.
• Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i• Ministerrådet.
• • Europa-Parlamentet er integreret i• beslutningsprocessen.
• • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.
Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder
• 2)Mellemstatslig:• • De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages
via en mellemstatslig beslutningsproces.
• Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ.• • Normalt er der enstemmighed på området.• • Kommissionen kan alene komme med ideer.
• Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af• Ministerrådet.
• Domstolen har meget begrænset kompetence
Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt I
• 1) Økonomiske:
• --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks.
• regler, mønt osv.)
• --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder
• med større produktionsserier)
Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt II
• 2) Politiske:
• --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø)
• --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik,
• fælles valuta)
• --- c) forsikring (f.eks. støtte ved
• makroøkonomiske kriser)
Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt III
• 3) Interesser:• --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her,• så også integration dér)• --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund• af ønsket om ens konkurrencevilkår)• --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks.• stærkere regulering af arbejdsmiljø for at• undgå ”unfair” konkurrence)• --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks.• når et DG fremmer EU-samarbejdet)
Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt:
• 1) Tekniske fremskridt = irreversibel
• 2) Politisk idealisme = reversibel
• (baseret på politisk-økonomisk teori af Willem Molle)
0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæiskintegration
• Palæstina: Kristendom, næstekærlighed
• (solidaritet), lighed
• Grækenland, demokrati
• Rom, ret, latin
• Karl den Store (Charlemagne)
• Napoleon versus Storbritannien.
• Napoleonskrigene – nederlag, men harmoniserede kontinentet.
1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution
• Britisk lederskab, ideen om frihandel,
• Smith, Ricardo
• Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post)
• Valutaunioner
• Infrastruktur (jernbaner)
• Fransk-tyske krig 1870
1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå
• Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering
• Voksende protektionisme (told), men ogsåfortsat temmelig fri bevægelighed forproduktionsfaktorer som arbejdskraft ogkapital• Guldstandarden basis for nationalevalutaer• 1. verdenskrig 1914
1914 – 1945: Disintegration
• Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater
• Folkeforbundet meget idealistisk og svagt
• (USA udenfor)
• Wall Street-krakket: protektionisme og
• massearbejdsløshed
• 2. verdenskrig 1939
1945 – : Integration på ny
Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde
Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD
Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA
Nøgleår i EU-integrationen:• EKSF………………………………….....1952• EØF, EURATOM…………………….….1958• Landbrugspolitikken………………….1964• Luxembourgforlig……………………..1965/66• Toldunion………………….…………....1968• UK, DK……………………….……….….1973• EMS………………………………..…..…1979• Indre marked……………………..…..…1985• Fælles Akt…………………………...…..1987• Unionstraktat………………………..…..1993• Amserdamtraktaten…………………….1996• Luxembourgprocessen………………..1997• Lissabonstrategien…………………..…2000• Nicetraktaten………………………….….2001• Østudvidelsen…………………………...2004• Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004• Lissabontraktaten………………………..2009
1970’erne – krise og valutauro
• Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979
• - Direkte valg til EP 1979
• Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder
• - Britiske budgetspørgsmål – først løst i• Fontainebleu 1984
1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration
• Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler
• Fælles akten
• Hvidbogen om det indre markedprogrammet: 1985 - pres fra European Round Table of Industrialists
• - Delors: spill-over til ØMU• - Kompromis mellem UK og resten: mere• markedsintegration• - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten• - Dead-line - Indre marked 1992
1990’erne – integration og modreaktion
• CAP reform 1992
• Maastrichttraktaten• ØMU (tre trin) + politisk union
• ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod.
• Politisk union:• Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket
EP. Frk. for svag politisk union. UK imod.
• EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA.• EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere
under samarbejdsproceduren.
1990’erne – integration og modreaktion
• Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk.
• Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati
• Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde,
• forsvar og statsborgerskab
• Alt dette samtidig med østblokkens fald.
1990’erne – integration og modreaktion
• Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces)
• - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget
• - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”)
• - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999
2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
• Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte
• - Konventet 2002-2004
• - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal
• - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri
2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
• 8 østbloklandesamt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne)
• Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn
• UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod
• EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse
• - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling
Fra København til København angående nye udvidelser
• Københavnerkriterierne:• - demokratisk styre• - menneskerettigheder• - markedsøkonomi• - administrativ kapacitet• - accept af aquis communautaire• + EU absorberingskapacitet• Optagelsen besluttet på topmødet i det• Europæiske Råd i København december 2002
2000’erne: Udvidelser efter 2004:
• 2006: Bulgarien og Rumænien• - Kroatien• - Montenegro• - Serbien• - Makedonien• - Bosnien• - Albanien• - Tyrkiet• - Ukraine
2000’ernes slutning• Krise: finanskrise og realøkonomisk krise
• Betydning for EU’s økonomiske politikker:
• A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne)
• B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium
• C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern frihandel
• D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage• E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik
(grønne investeringer)?
Næste gang
• Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomiske politikker