Stress, tid og psykisk nedslidning
description
Transcript of Stress, tid og psykisk nedslidning
Stress, tid og psykisk nedslidning
- Temporalitet og social acceleration i det moderne højhastighedssamfund
Lektor, Henrik L. LundCenter for Arbejdslivsforskning,
Roskilde universitet
Det frie og autonome individ
Ny dagsorden for det moderne samfunds tvetydighed – Det sku’ være så godt, men så det faktisk skidt:- Overvinder tradition, kedsomhed og tvang, men disponerer samtidig for psykisk sygdom
Dilemmaet sat på spidsen:
Carsten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt”
Hvad er stress?Det kommer an på hvem du
spørgerI stressforskningen er der stor
uenighed om hvad stress er for en størrelse
Forslag til hvad der skal gøres stritter i alle mulige retninger
Litteraturen er fuld af indre modsætninger
Stressforskningens paradigmer 1. Belastningsparadigmet 2. Copingparadigmet 3. Personlighedsparadigmet4. Det psykofysiologiske
paradigme 5. Det anerkendende paradigme 6. Det konstruktisvistiske
paradigme7. Det benægtende paradigme
Det der stort set er enighed omStress er ikke en sygdom, men
en naturlig fysiologiske reaktion på stressorer
Stressorernes intensitet og varighed er den afgørende faktor for om stress fører til sygdom
Den menneskelige organisme har begrænset kapacitet til at håndtere stress – derfor kan særlig intensiv eller langvarig stress fører til døden
Stressreaktionernes faser - Første fase: Alarmstadiet = overlevelse
og er hverken skadeligt eller belastende - Anden fase: Modstandsstadiet = En
masse kropslige gener, ændret personlighed, koncentrations- og hukommelsesproblemer
- Tredje face: Udmattelsesstadiet = lavere selvværd, angst, ængstelse, depression, tab af kontrol, apatisk adfærd, øget blodtryk, fare for blodpropper, mavesår og psykosomatiske smerter
En anderkendt dansk stressmodel
Stress og tidens betydning Tid er afgørende for at forstå stressTiden er formbar og interventioner i
tiden kan reducere stressTiden som indgangsvinkel til
stresshåndtering ændrer fokus fra individet til et kollektivt anlæggende
Ændrede måder at relatere sig til tiden handler både om at passe på sig selv og på hinanden – være opmærksom på hinanden
Tidssociologerne siger:- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid
er blevet frihedens fjende nummer 1- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for
samfundets acceleration – travlhed er blevet egen kontrollens fjende nummer 1
Behov for at forstå hvordan det moderne arbejds- og familieliv gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber livskvalitet gennem formning af tiden
Social acceleration som samtidsdiagnose
Lineær tid og cyklisk tid Hurtig tid og langsom tid ‘Her og nu’ tid, øjeblikkelig tid og udvidet nutid
Fragmenteret tid og sammenhængende tid
MellemrumstidPolykron tid – flere ting på én gang
Flow12
Tidssociologiske begreber og nedslag
Samtidens tid som form og oplevelse ifølge tidssociologerne
Social acceleration gennemKonstant øjebliksorienteringPolykronitetKompression af tidenDesynkroniseringFragmentering af tiden Disponerer for stress
Acceleration skaber fremmedgørelse fra eget livNår vi overskrider vores naturlige rytme
så føler man sig ikke hjemme i eget livVi fremmedgøres fra vores egne
handlingerFremmedgørelse gennem forbrugAcceleration af social forandring
overstiger vores mentale kapacitetSøger evigt liv ved at udleve flere liv i
livet før døden Vi tror vi opnår kontrol og
selvbestemmelse gennem hastighed
Acceleration forandrer vores perception af omgivelserne - Accelereret forbrug - Accelereret kommunikation- Accelereret transport- Accelereret produktion og arbejde- Accelerationen forandrer vores måde at forholde os til andre mennesker, ting, kroppen og os selv - Gennem langsom tid får vi en mere meningsfuld relation til verden – resonans og stressbuffer gennem dybe og nære relationer
Tidsmiljø – hva’ snakker du om?Tiden som form og oplevelse
skabt af:
Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder
Vi skal forme vores tidsmiljøer i det omfang det er muligt
Typiske træk ved værdierne i det moderne liv
Social og humanistisk orientering – dårlig samvittighed over ikke at gøre nok for andre
Høje ambitioner for såvel personlig som fagligt udvikling
Vi omgives af stærke udviklingskulturer Krav om selvrealisering, sundhed,
samarbejdsevne, humor mmSelvledende og selvforvaltende
mennesker Idealisering af passionerede
overskudsmennsker
Typiske træk ved hverdagslivet indhold og organisering
Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse
Mange sfærer og dialog med mange aktører
Løbende planlægningJonglering med tiden
”Der er mange facetter i arbejdet og i det øvrige liv. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”
Typisk udsagn
Tidspuslespillet Familie-arbejdslivs balance Familie-arbejdslivs interaktion Dobbeltoptimerings strategier Følelser af altid at være det
forkerte sted på det forkerte tidspunkt
”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”
Typisk udsagn om WLB
Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet
Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser)
Ujævne rytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)
”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”
Dårlige overgange
Typisk udsagn om overload
Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet
Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter
Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse
Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøetUjævne rytmer og lange
arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning
Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter
Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne
Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver
Typiske træk ved IKTs formning af tiden
Tilgængelighed øges Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier Resultat: No time i stedet for Itime
Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende Kontinuitet og længere tidshorisonter trues og udfordres af: Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser Kompression af hverdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver Tiden fragmenteres Stigende uforudsigelighed Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer
= Hverdagslivet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering
Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå:Overholdelse af deadline Timing f.eks. i forhold relationer og opgaverKoordinering og planlægning under
uforudsigelighedAt bruge tiden på det vigtigste (selvom det
vigtigste ikke altid tæller mest)
Tiden som kerne i det moderne liv
Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.
Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række.
Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom
Kravene til den moderne medarbejder og familiemenneske
Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet
BeskyttelsesparadigmetStørre regelmæssighed i mødetider og
steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen – familielivet i hjemmet)
Hver ting til sin tid Reducere tilgængelighedRestituerende og reelle mellemrum og
pauser (kollektive)Pålægge kolleger og familiemedlemmer
at sænke ambitionerneGenstrukturering af tidsanvendelsenUdvikling og fastholde fælles
tidsstruktur
Udviklingsparadigmet
Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet
En hverdag med mange fælles rytmer og møder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner
Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til mere langsom tid• Plads til temporal diversitet• Fælles produktion af mening over tid ved at
sætte tid af til langsigtet udvikling og fælles horisonter
• Social praksis omkring brug af IKT som ikke fragmenterer og skaber acceleration
• Balance mellem kerneopgave og biopgaver
På samfundsniveau
Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov
Mulighed for temporal diversitet uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid
Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom
Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv
Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber
Reembedding af psykosociale eksternaliteter