Lavet af Tina Agerschou Christiansen

Storyline for 0-3 år

IndholdsfortegnelseMusik

• Teori

• Sang til Lise

• Jens med sin traktor

Medie

• Teori

• Photo Story til Jens

• Dyrevendespil

Natur

• Teori

• Regnorme til hønsene

• Jordbærgrød til Jens

En morgen på bondegården

.

Drama

• Teori

• Dans for dyrene

• Bondegårdsdyr

Værksted

• Teori

• Grise til Jens

• Takkegave til familien

En morgen på bondegården

Prøv at trykke med musen på alle dyr og mennesker i historien. Du vil så opleve noget sjovt

Det er stadig nat, og far sover. Sssh …

Nu er klokken halv fem. Jeg vågner ved, at hanen galer. Det er hanens måde at sige godmorgen til hele bondegården.

Læs mere om hønen

Jeg skal tisse. Heldigvis er min far, Jens lige vågnet, så jeg kan komme ud. Han er vist ikke helt vågen, for han har to forskellige sutsko på.

Mmm, så er jeg ude i den friske luft. Det er en rigtig dejlig morgen. Solen er ved at stå op. Nu vil jeg rundt og sige godmorgen til alle dyrene.

Læs mere om hunden

Jeg løber om til hesten, Osvald. Han er ude på marken. Hov, han sover stadig. Jeg går helt hen til Osvald og giver et lille bjæf. Nu er han også vågen. Det er en speciel dag i dag, for smeden kommer. Osvald skal nemlig have nye sko på.

Læs mere om hesten

Fåret, Krølle fik to små lam i sidste uge. Jeg ved ikke, hvad de skal hedde, men de er så søde.Lammene er ved at die ved deres mor, så jeg skynder mig at gå, så jeg ikke forstyrrer dem i morgenmaden.

Læs mere om fåret

Jeg er ikke i tvivl om, at far Jens er på vej nu. Køerne kommer nemlig i fuld firspring op mod hegnet.

Læs mere om koen

Jens skal malke alle køerne, inden tankbilen kommer og henter deres mælk.

Jeg ved, at hønsene er vågne, for det har hanen sørget for. Jeg løber om til hønsegården for at sige godmorgen til dem. Jens er allerede i gang med at samle æg ind. De har lagt mange æg.

Nu vil jeg ind for at se, om Lise er stået op. Hov, der ligger Mille Måne og slanger sig. Hun ser meget tilfreds ud og spinder af fryd. Mon hun har fanget en mus i nat?

Læs mere om katten

Da jeg kommer hen til døren, kan jeg høre, at de synger for Lise. Hun har nemlig fødselsdag i dag. Jeg løber hen og giver hende et ordentligt slik i hovedet. Det er min måde at ønske søde Lise tillykke på.

Jeg vil gerne fortælle jer en hemmelighed, men I må love ikke at sige det til Lises mor og far. Nogle gange får jeg lov til at sove oppe i sengen hos Lise. Det kan vi begge to rigtig godt lide.

Klokken er halv otte, og Lise skal i skole. Jeg følger hende altid ned til skolebussen.

Da Lise er taget i skole, falder jeg i søvn. Jeg har den bedste drøm. Jeg drømmer, at jeg er med Lise i skole, og det er bare så hyggeligt.

Indholdsfortegnelse

Medier

Hvorfor skal man tænke teknologien ind i dagplejen?

De digitale medier bruges til kommunikation, leg og ikke mindst til at være skabende og kreativ med. Ordet ”medie” stammer fra latin og betyder ”mellemled” og betegner i denne sammenhæng ”midler”, der benyttes til kommunikation.

I vores samfund er digitaliseringen i fokus. En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2010 viser, at 98% af alle par med børn har adgang til computer i hjemmet.

Medier og digitalt legetøj er ofte gode redskaber for leg, da de medvirker til at skabe socialt samvær og leg mellem børn. Der findes et utal af alderssvarende spil til alle aldre. Igennem brugen af medier i legen udvikler barnet flere kompetencer og færdigheder til senere brug i fremtiden. Som eksempel kan nævnes de sociale, sproglige og tekniske færdigheder.

Ud over det at lege skabes der en viden og en læring. På internettet kan den voksne sammen med børnene f.eks. se på billeder af bondegårdsdyr og læse om dem. Der kan altså søges en form for viden, som kan være med til at udvide børnenes ordforråd og dermed de sproglige kompetencer.

De digitale medier er ligeledes gode som et led mellem dagpleje og familie. Børnene har sammen med den voksne taget billeder af oplevelser, og disse billeder er indsat som f.eks. en Photo Story, der hjemme hos barnet kan danne grundlag for en samtale. Dette er igen med til at styrke den sproglige udvikling.

Indholdsfortegnelse

Photo Story til Jens

Jeg synes, at alle dyrene ude på Jens’ bondegård var rigtig søde. Synes I ikke også det?

Kan I huske, at vi tog en hel masse billeder? Nu synes jeg, vi skal lave en Photo Story til Jens med alle hans dyr.

Først skal vi vælge billeder, vi vil have med, og når vi er færdige, kan vi give den fine Photo Story til Jens.

Jeg er sikker på, at han bliver meget glad for den, for det var tydeligt, at han elskede alle sine dyr.

Photo Story

• Computer

• Kamera

• Billeder fra en tur med børnene

• Photo Story-programmet

• Photo Story-vejledningen

Hvad skal vi bruge?

Fremgangsmåde

• Denne aktivitet løber over nogle dage.

• Besøg børnebondegården i Serritslev ved Horsens. Gå ind på linket for at læse mere om mulighederne på gården

www.børnebondegården.dk

• Tag kamera med og tag billeder af alle dyrene, eller hvad I nu har lyst til at tage billeder af.

• Når I igen er hjemme, fører I billederne over på computeren. Derefter finder I sammen med børnene ud af, hvilke billeder I vil bruge fra turen.

• Snak med børnene om, hvad de ved om de dyr, I har taget billeder af. I kan skrive det ved billederne, men det vil også være en rigtig god ide at indtale det, da børnene så ikke er afhængig af en voksen, der skal læse højt for dem.

• Installer Photo Story 3 på din computer.

Jeg tænker, at børnene og deres forældre skal have mulighed for at se Photo Storyen på en computer eller tablet ved dagplejeren, og eventuelt kan de få den med hjem på et USB-stick.

En Photo Story vil være meget aktuelt at lave i forbindelse med en fødselsdag, legestuedag, en dag hjemme, en gåtur i skoven, - mulighederne er mange.

Sådan henter og installerer du Photo Story 3

1. Klik på linket for at hente Photo Story 3.

2. Efter det kører du programmet.

3. Klik på ”Næste”. Accepter licensvilkår. Vælg evt. mappe.Klik ”Næste”. Klik ”Næste”

Klik ”Installer” for at Klik ”Udfør”. Photo Story er nu starte. installeret.

Sådan laver du en Photo Story

1. Klik på ”Opret en Importer og rediger Føj en titel til ny fortælling”. billederne. billederne.

Klik ”Næste”. Klik ”Næste”.

Indtal lyd og tilpas Tilføj baggrundsmusik. Gem fortællingenbevægelse. Klik ”Næste” og ”Afslut”.Klik ”Næste”. Klik ”Næste”

2. Klik her for en dybdegående vejledning i brugen af Photo Story 3.Indholdsfortegnelse

Lise og hendes forældre hygger hver aften med at spille spil.

Kunne det ikke være sjovt, hvis vi selv laver et spil til dem? Vi bruger billederne, som vi tog af dyrene. Med dem kan vi lave et vendespil.

Der var ingen tvivl om, at Lise var meget glad for alle de dyr, de havde på bondegården, så jeg tror, det vil gøre hende rigtig glad. Tror I ikke det?.

Dyrevendespil

Hest

VendespilHvad skal vi bruge?

• Ipad• Installer app’en ”FotoHuskespillet”• Billeder fra bondegårdsturen

Vælg ”Lav et nyt sæt.” Tryk på ”+” på det første kort.”

Tryk på ”Hent et billede fra galleriet”.

Tryk på kamerarullen.

Tryk på det billede du ønsker på kortet.

Gentag proceduren på alle kort. Optag eventuelt lyd til hver kort.

Alle kort er udfyldt. Nu er spillet lavet, og det kan startes.

Vælg det antal kort, du ønsker, spillet starter med.

Vendespillet er i gang.

Indholdsfortegnelse

Musik

Hvorfor er musik godt for børnenes udvikling?

Børns sproglige udvikling fremmes eksempelvis ved rytmer, rim og

remser. Ved at lade børnene danse, spille på instrumenter,

trampe/klappe rytmen eller lave fagter til musikken, styrker vi dermed

sproget og deres motoriske udvikling. Igennem musikken skærpes

børnenes se-, føle- og høresanser. Vi oplever musikken gennem vores

sanser. Selv helt små børn, der ligger på maven, kan klappe rytmen

ved at slå hænderne i gulvet.

Den sproglige og musikalske udvikling hører nøje sammen, og børn

synger lange pludresange, før de kan tale. Allerede omkring seks-

måneders alderen er barnet i stand til at pludre med sprogtonen fra

det sprog, det er født ind i.

I alle kulturer er de basale udtryksformer sproget, kropssproget,

billedsproget og sidst men ikke mindst musikken. Disse

udtryksformer er vigtige for, at vi kan fungere socialt. Fra børnene

er ganske spæd skal de derfor præsenteres for musik, sang,

fællessang og sanglege, da det også skaber sociale kompetencer på

tværs af køn og kultur.

Indholdsfortegnelse

Sang til LiseNu skal I høre. Da vi var ude og besøge Jens’ bondegård, gik Lise tit rundt og sang. Kan i huske det? Tror I ikke, det er fordi, hun elsker at synge?Jeg har derfor lavet en sang, som vi kan synge for Lise, når vi ser hendeigen. Vi leger, at vi er ude på Jens’ bondegård. Sangen er lavet på en melodi, som jeg ved, at I holder rigtig meget af, det er nemlig ”Mester Jakob”. Sangen hedder ”Bondegårdens dyr”.

Kom lad og synge sangen.

Sangen, ”Bondegårdens dyr” kan bruges på to måder. Aktiv deltagelse er i fokus på begge måder.

1. Sangen synges, og der laves fagter, der passer til hvert vers. Den voksne viser fagterne, og børnene gør det efter.

2. Børnene vælger et instrument, de gerne vil spille på. Det kunne f.eks. være trommer, rasleæg eller andet, som kan give lyd fra sig. Den voksne spiller også med på et instrument, så børnene kan lære at følge rytmen.

Børnene spiller, og sangensynges.

Sang til LiseMel: Mester Jakob

Bondegården, bondegården,mange dyr, mange dyr.Hunden har en hale,hunden har en hale,sving med den, sving med den.

Bondegården, bondegården,mange dyr, mange dyr.Fåret, det skal klippes,fåret, det skal klippes,klippe uld, klippe uld.

Vi svinger med hånden ud fra numsen.

Vi klipper med hænderne.

Bondegården, bondegården,

mange dyr, mange dyr.

Koen har et yver,

koen har et yver,

malke mælk, malke mælk.

Bondegården, bondegården,

mange dyr, mange dyr.

Hesten står med smeden,

hesten står med smeden,

sko den får, sko den får.

Vi banker på foden.

Vi kører hænderne op og ned foran os, vi malker.

Bondegården, bondegården,

mange dyr, mange dyr.

Katten fanger mus’ne,

katten fanger mus’ne,

spinner glad, spinner glad.

Bondegården, bondegården,

bondemand, bondemand.

Jens han har en traktor,

Jens han har en traktor,

kører rundt, kører rundt.

Vi kører langsomt hovedet op ad skulderen.

Vi holder hænderne, som var det om et rat.

Indholdsfortegnelse

Kan I huske den store traktor, som bondemand Jens havde? Han sagde, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne køre med ham bag på vognen, næste gang, vi kom ud til ham. Det må man desværre ikke, så derfor har jeg lavet en sang, hvor vi lader som om, at vi er ude at køre med Jens’ store traktor.

Nu skal vi lære sangen, så kan vi synge den for Jens næste gang, vi kommer ud til ham.

Jens med sin traktor

Jens, han kører med sin traktor wroom, wroom, wroom, wroom, wroom, wroom, wroom, wroom, wroom.Jens, han kører med sin traktor wroom, wroom, wroom, kører rundt på gården.

Hjulene på traktor’n drejer rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt.Hjulene på traktor’n drejer rundt, rundt, rundt, kører rundt på gården.

Vi holder hænderne, som var det om et rat.

Vi kører rundt med hænderne foran os.

Jens med sin traktorMel. Hjulene på bussen drejer rundt…..

Alle børnene på vognen hopper op og ned, op og ned, op og ned.Alle børnene på vognen hopper op og ned, kører rundt på gården.

Jens han siger: ”Nej, nu skal I sidde ned, sidde ned, sidde ned”.Jens han siger: ”Nej, nu skal Isidde ned”, kører rundt på gården.

Alle børnene på vognen sigerbla, bla, bla, bla, bla, bla, bla, bla, bla.Alle børnene på vognen sigerbla, bla, bla, kører rundt på gården.

Vi strækker os op, og vi sætter os ned og gentager det.

Vi sætter os ned på numsen.

Vi siger bla, bla, bla med tungen ude af munden.

Hornet i traktor’n sigerbåt, båt, båt, båt, båt, båt, båt, båt, båt.Hornet i traktor’n sigerbåt, båt, båt, kører rundt på gården.

Jens han siger, nu er turen slut, slut, slut, slut, slut, slut, slut, slut, slut.Jens han siger, nu er turen slut, slut, slut, for nu vil han hvile.

Vi trykker med tommelfingeren på en usynlig knap.

Vi tager hænderne ud til siden oppe ved skuldrene.

Til sidst lægger vi os alle ned og hviler sammen med Jens. Indholdsfortegnelse

VærkstedHvordan stimulerer vi dagplejebørns kreativitet i forbindelse med

værkstedsarbejde?

Som voksen skal man have blik for, hvornår børnene har behov for at skabe. Man skal gribe det, når man fra barnet oplever denne skabertrang og dermed nysgerrighed. Man skal støtte, hjælpe og vise engagement, da det er derigennem barnet stimuleres kreativt. Børn skal stilles åbne opgaver, hvor der ikke kun er en løsning. Som voksen skal man sørge for at præsentere barnet for mange forskellige materialer. Det er igennem disse materialer barnet får mulighed for at udtrykke sig kreativt.

Børnenes værker skaber de ud fra de erfaringer, de hver især har gjort sig. Den kan være meget forskelligartet. Man skal være åben og støtte dem i deres kulturelle baggrund, kunne se deres potentialer og imødekomme mangfoldige fantasifulde og kreative ønsker på en anerkendende måde. Børns værker er oftest et udtryk for, hvad de sanser og føler i det nu, hvor f.eks. billedet males.

Vi er alle født kreative. Alt, hvad vi gør gennem livet, er enten med til at stimulere kreativitet eller tage det fra os. De åbne spørgsmål/opgaver er dem, der sætter fantasien i gang.

Indholdsfortegnelse

Kan I huske, da vi var ude at besøge Jens

på bondegården?

Der var en masse dyr. Der var heste, køer,

høns, får, katten Mille Måne og hunden

Jack.

Jeg kan huske, at Jens sagde, at han

meget gerne ville have nogle grise på sin

bondegård.

Derfor synes jeg, vi skal lave grise til Jens.

Grise til Jens

Grise til Jens Hvad skal vi bruge?

• Vatkugler i forskellige størrelser

• Pinde der kan holde vatkuglerne

• Oasis til at stille pindene i

• Maling

• Tallerken og pensel

• Pinde til at sætte dyrene sammen

med

• Øjne, piberensere og små kugler

• Lim

Bland malingen. For at lave farven lyserød skal du blande hvid med lidt rød.

Du maler kuglerne til dit dyr.Snak med børnene om, hvilket dyr de vil lave.

Fremgangsmåde

Sæt pinde i kuglerne medlidt lim.Nu kan du samle grisen.

Pynt grisen som I vil.Nu er den færdig.

Indholdsfortegnelse

Jeg synes, det var rigtigt hyggeligt, da vi besøgte Jens og hans familie på

bondegården.

Kunne det ikke være en god ide, hvis vi laver en takkegave til hele familien

ude på bondegården?

Lad os lave nogle billeder til dem.

Takkegave til familien

• Papir• Maling• Kniv, gaffel og ske• Forskellige rammer• Tape

Kom to forskellige farver på papiret i små klatter. Hvis der skal flere farver på, skal billedet tørre først.

Hvad skal vi bruge?

Fremgangsmåde

Takkegave til familien

Nu vælger barnet det redskab, det synes kunne være sjovt at bruge. Dermed blander det farverne sammen.

Nu er billedet færdig.Når det er tørt, kan barnet vælge hvilken del af billedet,det vil have i den valgte ramme.Snak med barnet om billedet.

Barnet har valgt en ramme, og den valgte del af billedet klippes ud og sættes i rammen med tape.

Så er billederne helt færdige, og barnet har fået den delaf billedet, det gerne ville.

Indholdsfortegnelse

Drama

Hvorfor er det vigtigt, at fantasien stimuleres helt fra den spæde alder?

Fantasilegen stimuleres allerede fra den spæde alder. Det starter på

puslebordet med en grundleg, hvor den voksne med det lille barn leger

”Borte-tit-tit”. Denne efterfølges af andre gemme- og fangelege. Disse

grundlege er som noget af det første med til at stimulere fantasien hos

barnet. Grundlegene er uafhængige af kulturel baggrund. Disse lege

opstår inde i barnet og skal ikke læres. De ligger latent og kommer frem

ved stimulation. Disse lege har et socialt indhold og er ligeså udviklende

for deres sanser og motorik.

Børn bruger fantasien i rollelege, hvor de er i stand til at forestille

sig at være en anden person/dyr. Fantasi er en menneskelig evne til

at forestille sig noget, der ikke er til stede. Dette kan ikke ske, hvis

barnet ikke har en erfaring med det, der fantaseres om. Eksempelvis

er det svært at agere hest, hvis man aldrig har set en hest.

Det er vigtigt at stimulere fantasien helt fra den spæde alder, da det

er udviklende for sproget, kreativiteten, hukommelsen, forståelsen

af egne og andres følelser og ikke mindst de sociale kompetencer.

Drama lægger helt klart op til barnets frie fantasi. Den voksne skal

være aktiv i legen, da denne kan være den deltagende på en måde,

så alle kommer med og føler sig ligeværdige i legen.

Indholdsfortegnelse

Dans for dyreneDet har i lang tid været meget

varmt, og nu er det ikke kun

hønsene, som hænger lidt med

næbbet. De andre dyr er også ved

at trænge til lidt opmuntring.

Jens har spurgt mig, om vi ikke

kunne tænke os at komme på

besøg igen, så vi måske kunne

danse lidt for dyrene.

Kom lad os danse!

Dans for dyreneHvad skal vi bruge?

• Udklædningstøj• CD-afspiller• Godt dansemusik

Fremgangsmåde

Alle børn finder det udklædningstøj, de har lyst til at tage på.

Udklædningstøjet kan være meget forskelligt, alt kan bruges.

Alle kommer ud på gulvet, og den voksende sætter musik på.

Alle danser, men når musikken stopper, skynder man sig ind på midten og

sætter sig ned. Når alle sidder ned, starter musikken igen, og alle danser

igen. Sådan fortsætter legen.

Man kan variere legen ved at lave forskellige ting, som man skal gøre, når

musikken stopper. Det kunne for eksempel være at lægge sig ned, stå helt

stille eller holde hinanden i hånden. Kun fantasien sætter grænser.

Fortsæt legen så længe børnene synes, det er sjovt.

Indholdsfortegnelse

BondegårdsdyrFremgangsmåde

Alle børn samles i en rundkreds. En voksen starter med at agere et dyr, og

børnene imiterer den voksne.

Vi går lidt rundt som det viste dyr, og derefter samles vi på midten. Børnene

skal nu gætte, hvilket dyr det var. Når der er kommet navn på dyret, kan man

snakke om, hvad dyret siger, og hvad det spiser. Efterfølgende kan det evt.

være et af børnene, der har lyst til at være et dyr, hvor de andre børn og den

voksne imiterer det.

Man bruger kortene med de forskellige dyr, så alle børn har mulighed for at

se dyret.

Her kunne man også vælge at vise billeder fra internettet via sin tablet eller

computer. Indholdsfortegnelse

NaturHvorfor er det vigtigt, at børn får mulighed for at bruge og færdes i naturen?

Menneskets natursyn grundlægges allerede tidligt i barndommen, hvilket vil sige,

at barnet lærer af de voksne, som barnet færdes med i naturen. Når barnet er

sammen med bevidste voksne i naturen, kan det udvikle sig personligt, udvikle

sproget, sociale kompetencer, stimulere og udvikle krop og bevægelse.

Naturmaterialerne kan anvendes til kulturelle udtryksformer. Hermed dannes der

ramme for de seks temaer i de pædagogiske læreplaner.

Desuden er den friske luft sund for barnet og kan være medvirkende til færre

sygedage i børnegruppen. Derudover er det motorisk godt at færdes udenfor i de

forskellige terræner. Det giver gode muligheder for aktiviteter med bevægelse og

fysiske udfordringer. Der er plads til børnenes forskelligheder og forskellige

interesser, hvilket som regel mindsker konflikterne børnene imellem.

Mødet med naturen og de oplevelser og erfaringer man får i naturen, er alle sanselige og skal opleves på egen krop.

Indholdsfortegnelse

Regnorme til hønsene

lang tid. Så trækker ormene ned i deres ormegange, hvor der er lidt fugtigt. Det gør det svært for hønsene at finde ormene, og derfor synes jeg, vi skal hjælpe dem.

Vi går ud i haven og laver nogle regnormsfælder, så hønsene kan blive rigtig glade igen.

Jens har fortalt mig, at han synes, hans høns går og hænger lidt med næbbet. Han tror, det er fordi, at der har været så meget sol og varme i

Regnorme til hønsene

• Syltetøjsglas/andet glas• Skovl

Find et sted i haven, hvor I vil grave fælderne ned.

Hvad skal vi bruge?

Grav et hul, så det passer til det valgte glas.

Det valgte glas sættes ned i hullet. Det er vigtigt, at glasset ikke rager op over jordoverfladen, da dyrene, skal falde i fælden og ikke have mulighed for at gå udenom.

Fremgangsmåde

Næste dag kigger I til glasset.Forhåbentlig er der faldet regnorme og måske andre små dyr ned i glasset. Husk at kigge hver dag, når I har fælderne i jorden. Dyrene kan ikke selv komme fri derfra.

Snak med børnene om de forskellige dyr, I har fanget.I kan f.eks. studere dyrene i et forstørrelsesglas.Hvis der er et dyr, I har fanget, som I ikke kender, kan I måske læse om det på nettet.

Indholdsfortegnelse

Jordbærgrød til JensDengang vi var ude hos bondemand Jens, var han så sød at give os nogle jordbærplanter med hjem. Kan I huske, hvor vi gravede dem ned? Nu har der været så meget sol i lang tid, så tror I ikke snart, bærrene er modne? Lad os gå ud i havenog se om I kan finde planterne.

Jordbærgrød til JensOpskrift på jordbærgrød

4 personer

• 750 g jordbær• 2,5 dl vand• 75 g sukker• 2 spsk. kartoffelmel• Mælk

Fremgangsmåde

I plukker jordbærrene ude i haven.

Jordbærrene skylles og nippes.

Kom jordbærrene i en gryde medsukker og vand og rør rundt.

Lad det koge i ca. 5 min til bærrene er møre.

Rør kartoffelmelet med lidt vand.

Kartoffelmeljævningen hældes i de kogte bær under omrøring.

Lad det koge op et par minutter.

Smag grøden til med sukker.

Hæld grøden i en skål og drys lidtsukker på. Så undgår man, at der kommer skind på.

Grøden serveres lun eller kold med mælk.

Velbekomme!

Indholdsfortegnelse

Hunden er menneskets bedste ven.

Hunden siger: ”Vov vov”.

Den spiser kødben.

Hunden bor hos sin familie inde i huset.

Hundens unger hedder hvalpe.

Hunden

Der er flere kort på de følgende sider

KattenKatten siger: ”Mjav mjav”.

Katte kan både bo inde i huset,

eller den kan bo udenfor.

Mange katte jager mus om natten.

Kattens øjne lyser i mørke.

Kattens unger hedder killinger.

Hanen og hønen

Hønen siger: ”Bårk bårk”.

Den lægger æg.

Den spiser korn og orm.

Hønens unger hedder kyllinger.

Hanen siger: ”Kykkeliky”.

Den bor med hønsene i hønsegården.

Den vågner tidligt om morgen.

Hesten vrinsker og pruster.

Den siger : ”Pruuhh”

Der er mange, der rider på heste.

Når hesten løber hurtig, galoperer den.

Hesten spiser græs og gulerødder.

Den har hestesko på.

Hesten

Hestens unger hedder føl.

Koen siger: ”Muh”.

Koen spiser græs.

Om sommeren går den ude på

marken.

Mælken kommer fra koen.

Den malkes 2 gange om dagen.

Koens unger hedder kalve.

Koen

Fåret

Fåret siger: ”Mæh”.

Fåret spiser hø og græs.

Fårets uld skal klippes to

gange om året.

Ulden laves til garn.

Fårets unger hedder lam.

Indholdsfortegnelse

Tilbage til aktiviteten

Hunden er menneskets bedste ven.

Hunden siger: ”Vov vov”.

Den spiser kødben.

Hunden bor hos sin familie inde i huset.

Hundens unger hedder hvalpe.

Hunden

Tilbage til historien

KattenKatten siger: ”Mjav mjav”.

Katte kan både bo inde i huset,

eller den kan bo udenfor.

Mange katte jager mus om natten.

Kattens øjne lyser i mørke.

Kattens unger hedder killinger.

Tilbage til historien

Hanen og hønen

Hønen siger: ”Bårk bårk”.

Den lægger æg.

Den spiser korn og orm.

Hønens unger hedder kyllinger.

Hanen siger: ”Kykkeliky”.

Den bor med hønsene i hønsegården.

Den vågner tidligt om morgen.

Tilbage til historien

Hesten vrinsker og pruster.

Den siger : ”Pruuhh”

Der er mange, der rider på heste.

Når hesten løber, galoperer den.

Hesten spiser græs og gulerødder.

Den har hestesko på.

Hesten

Hestens unger hedder føl.

Tilbage til historien

Koen siger: ”Muh”.

Koen spiser græs.

Om sommeren går den ude på

marken.

Mælken kommer fra koen.

Den malkes 2 gange om dagen.

Koens unger hedder kalve.

Koen

Tilbage til historien

Fåret

Fåret siger: ”Mæh”.

Fåret spiser hø og græs.

Fårets uld skal klippes to

gange om året.

Ulden laves til garn.

Fårets unger hedder lam.

Tilbage til historien