Statusrapport april 2016 Forskningssamarbejdet på ......Fokus har ikke kun været på det...

Statusrapport april 2016

Forskningssamarbejdetpå sundhedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitetunder rammeaftalen 2013-2016

Roskilde Universitet

2

F O R S K N I N G S S A M A R B E J D E T P Å S U N D H E D S O M R Å D E T

Indhold

3

4

6

10

15

16

18

20

22

24

26

Indledning

Samarbejdets rammer og organisering

Organisation og aktiviteter

Erfaringer fra samarbejdet på sund-hedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet

Status og foreløbige resultater fra de fælles finansierede projekter

Ph.d.-projekt Sundhedsfremme: Inddragelse af hjertepatienter i eget rehabiliteringsforløb

Ph.d.-projekt Innovation og effektivise-ring i sundhedssektoren: Styring og selv-styring i organiseringen og behandlingen af type 2-diabetes

Ph.d.-projekt Innovation og effektivise-ring i sundhedssektoren: Effekter af Lean styring i den sund-hedsprofessionelle verden

Ph.d.-projekt Sundheds-IT: Mobile Support of Electronic White-boards

Ph.d.-projekt Sundheds-IT:Fra Intensiv til sengeafdeling – Elek-tronisk overførsel af viden

Forskningsprojekt Sundheds-IT: Flaskehalse og belastningsbarometer

Forskningsprojekt Sundheds-IT: Patientoverførsel og kompetenceopbyg-ning i effektdrevet optimering

Ph.d.-projekt medicinalbiologi: Betydning af pattern recognition re-ceptorer for autoimmunresponser: Et CRISPR-baseret studium

Ph.d.-projekt medicinalbiologi: Et patogenestudie baseret på kompara-tiv genomanalyse

»Seed money« projekt: Broen til bedre sundhed – udfordrin-ger for forandring i relation til sårbare unge i Lolland og Guldborgsund (BRO-SUF)

»Seed money« projekt: Netværksdannelse mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet inden for medicinalbiologi

»Seed money« projekt: Metodeudvikling med patienten som partner (MUPP)

»Seed money« projekt: Forprojekt om Sundhedsplatformen

Et undervisningsforløb med følgeforskning: Forskningsværksteder

Tværfaglig og tværinstitutionel forsk-ning

28

32

34

36

40

43

46

50

52

R E G I O N S J Æ L L A N D O G R O S K I L D E U N I V E R S I T E T

3

Formålet med at etablere et formelt samarbejde mellem Region Sjælland og Roskilde Uni-versitet har været at skabe formelle rammer for det indbyrdes samarbejde om sundheds-forskningen. Fokus har ikke kun været på det medicinske område, men også på samspillet mellem regional udvikling, sundhedsudvikling og udvikling af de organisatoriske rammer i sektoren. De to organisationer har især ønsket at konsolidere tidligere samarbejder og markere sig tydeligere på den nationale scene bl.a. i forhold til at tiltrække både nationale og europæiske forskningsmidler.

De to samarbejdsparter har hver stillet 1,5 millioner kr. til rådighed til forskningssamar-bejdet om året i 3 år. Det samlede beløb på 9 mio. er forbrugt på tre fælles forskningspro-jekter, otte ph.d.- og postdoc forløb, uddeling af seed money til opstart og formulering af større ansøgninger inden for fire områder, tilknytning af en gæsteprofessor og gennemfø-relse af et uddannelsesforløb til opkvalificering af regionens spirende forskere. De kon-krete resultater af det 3 årige samarbejde beskrives i denne rapport.

Den foreliggende rapport består af fire dele; (1) en beskrivelse af samarbejdets rammer og organisering, (2) en opsamling af erfaringer, der er gjort omkring fælles forskning på tværs af faglige og institutionelle forskelle, (3) en beskrivelse af status og foreløbige resultater fra de fælles finansierede projekter, (4) en afsluttende diskussion om forskellige mulige samarbejdsmodeller og forslag til det fremtidige samarbejde.

Indledning

4


Samarbejdets rammer er beskrevet i Rammeaftale for forskningssamarbejde på sund-hedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet (RUC) af 15. november 2013 (bilag 1).

Samarbejdsaftalen gælder fortrinsvis følgende fire områder, hvor regionen og RUC har udtrykt fælles interesse i, at der gennemføres forskning i relation til sundhedsområdet:

• Sundhedsfremme• Sundheds-IT• Medicinalbiologi og • Innovation og effektivisering i sundhedssektoren.

I det følgende skitseres de fire samarbejdsområder kort som defineret i den oprindelige rammeaftale.

Sundhedsfremme: Forskningssatsningen har haft til formål at styrke samarbejdet mel-lem Region Sjælland og Center for Sundhedsfremmeforskning. Satsningen har haft to overordnede temaer som omdrejningspunkt: 1) Patientinddragelse og nye professions-roller, og 2) Sundhedsfremmestrategier og kapacitetsopbygning i forhold til unges ulige sundhed. Begge er emner på den politiske dagsorden, og er emner hvor forskning i og beskrivelse af den faktiske praktik er ønsket.

Sundheds-IT: Dette tema omfatter projektet Effektdrevet optimering af klinisk kom-munikation (2013-2016), som er en opfølgning på et tidligere samarbejdsprojekt mellem regionen og RUC, og projektet Klinisk Overblik (2009-2012). Samarbejdet har omfattet studier af elektroniske overblikstavler (Imatis-tavler) og klinikkernes kommunikation, tværgående koordination og arbejdsgange på Nykøbing Falster og Slagelse sygehus. Ud over at gennemføre udvalgte effektmålinger og evalueringer med henblik på at støtte den fortsatte kontinuerlige effektdrevne optimeringsproces, har der også været fokus på erfaringsopsamling og kompetenceudvikling blandt personalet ift. den daglige brug af Imatis-tavler.

Medicinalbiologi: Der har gennem mange år været samarbejder mellem RUC’s medici-nalbiologiske forskning og flere af regionens hospitaler i forhold til molekylær- og me-dicinalbiologiske projekter. Samarbejdet har især haft fokus på biomedicinsk forskning i diagnose, behandling og sygdomsforståelse. RUC har oftest bidraget med grundviden-skabelige kompetencer indenfor molekylærbiologiske og biokemiske teknikker, mens regionen oftest har bidraget med kliniske kompetencer (patientmateriale, diagnostiske analyser, journal-adgang) og med en indgående sygdomsforståelse. Rammeaftalen tog udgangspunkt i at udbygge samarbejde især i forhold til onkologi, endokrinologi og infek-tionssygdomme.

Samarbejdets rammer ogorganisering


5

Kvalitet, Innovation og effektivisering i sundhedssektoren: Forskningsmæssige tema-er i den sidste satsning var: (1) ledelse og nye innovative modeller for ledelse og organise-ring, (2) innovation gennem nye samarbejdsformer med borgere og private leverandører, (3) effektiv tværgående organisering og vidensdeling, samt (4) forskning i de mange nye kvalitets-, målings- og styringsinstrumenter i sundhedspolitikken.

Seed money projekterUd over disse fire overordnede temaer, som oprindeligt blev defineret og skitseret som del af samarbejdsaftalen, er nye temaer dukket op, hvor der på nogle områder arbejdes på tværs af den oprindelige faglige opdeling. Fire projekter er blevet støttet gennem samar-bejdet med mindre ”seed money” beløb med henblik på at udvikle projektansøgninger til eksterne fonde. ”Seed money” forstås som støtte til opstarten af et projekt. Som navnet antyder, er pengene det frø, der formodes at hjælpe projektet med at vokse. Styregruppen for samarbejdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet har bevilget midler til følgende 4 opstarts / seed money projekter, som er beskrevet i næste del af denne rap-port:

• Sundhedsplatformen og dens samspil med patienter, hospitalsansatte og sundhedsydel-sernes kvalitet

• Metodeudvikling med patienten som partner• Broen til bedre sundhed: udfordringer for forandring• Netværksdannelse mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet indenfor medcinal-

biologi

6


En styregruppe med seks repræsentanter fra hver organisation har udgjort det forum, hvor RUC og regionen har mødtes ca. fire gange årligt og udviklet fælles forskningsideer samt etableret relationer på tværs af de to parters organisationer. Styregruppen har des-uden bevilget midler til samarbejdsprojekter fra den fælles forskningspulje.

Styregruppens formandskab har som udgangspunkt roteret hvert år mellem de to parter. Institutleder Anders Siig Andersen har fungeret som formand fra RUC, og tre forskel-lige personer har fungeret som formand fra Region Sjælland, forskningscheferne Steffen Groth, Knud Rasmussen og senest Eva Benfeldt. Dette skyldes PFIs (tidl. Den Regionale Forskningsenhed) skiftende forskningschefer.

Region Sjællands forskningsfunktion PFI har varetaget sekretariatsfunktionen for styre-gruppen, f.eks. udarbejdelse af årsrapporter, planlægning af fælles seminarer og sagsbe-handling af ansøgninger til den fælles forskningspulje. Nedenfor beskrives puljeuddelin-ger og to fælles seminarer, hvorefter samarbejdet og dets udfordringer beskrives nærmere i næste del af rapporten.

Uddeling af puljemidlerSom nævnt har de to samarbejdsparter hver stillet 1,5 millioner kr. til rådighed for forsk-ningssamarbejdet om året i tre år. Da det årlige tilskud er blevet givet forskudt har det reelle samarbejde varet i 4 år. Det samlede beløb på 9 mio. er forbrugt på fælles forsk-ningsprojekter, ph.d.- og postdoc forløb, seed money til opstart af nye projekter, en gæ-steprofessor og som nævnt et uddannelsesforløb til opkvalificering af regionens spirende forskere.

Midlerne er uddelt i fire runder; efteråret 2013, foråret 2014, sommer 2015 og efterår 2015. Ved de første to runder blev indkomne ansøgninger bedømt i peer review af for-skere fra regionen og RUC. Dette gav anledning til et møde mellem forskellige traditioner for bedømmelse af puljeansøgninger, som beskrives nærmere i det næste afsnit af denne rapport. Ved de efterfølgende to uddelinger blev ansøgningerne vurderet og prioriteret internt i styregruppen.

Fælles seminarerEn række fælles seminarer er blevet afholdt, både under de enkelte projekter og i regi af styregruppen og det overordnede samarbejde. Herunder nævnes to større seminarer.

Et fælles seminar blev afholdt den 24. oktober 2014. Dagen bestod af en introduktion til det igangværende forskningssamarbejder og derefter dialog om fremtidige samar-bejds- og ansøgningsmuligheder inden for de to fokusområder: Sundhedsfremme og Medicinalbiologi. 45 forskere/interessenter deltog på dagen med en ca. 50-50 fordeling

Organisation og aktiviteter


7

mellem deltagere fra regionen og fra RUC. På seminaret blev mulige fælles interesser og en udbygning af kontaktflader diskuteret. Seminaret viste også generel interesse på tværs af organisationerne for at danne tværgående og tværfaglige samarbejder omkring nogle større satsningsområder, som senere blev til seed money i relation til områderne Sund-hedsplatformen, Patienten som partner, Ulighed i sundhed og Medicinalbiologi.

Seminar om samarbejde på sundhedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet

24. oktober 2014, 13:00‐15:30, Roskilde Universitet, lokale 30K.0‐01

Formålet med dagen er at styrke det indbyrdes samarbejde om sundhedsforskningen. Dagen vil bestå af en introduktion til det igangværende forskningssamarbejde mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet og derefter konkretisering af fremtidige samarbejds‐ og ansøgningsmuligheder inden for de 2 fokusområder: Sundhedsfremme og Medicinalbiologi. Med et styrket samarbejde ønsker de to organisationer at markere sig tydeligere på den nationale scene f.eks. i forhold til at tiltrække forskningsmidler, både nationale og europæiske.

13:00 Velkommen og introduktion, Institutleder Anders Siig Andersen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES), Roskilde Universitet

13:30‐14:00 Spor 1: Sundhedsfremme Spor 2: Medicinalbiologi

Samarbejde mellem Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES) og Psykiatrien i Region Sjælland. Professor Betina Dybbroe, PAES, Roskilde Universitet

Betydning af pattern recognition receptorer for autoimmunresponser, med fokus på dissemineret sklerose: Et TALEN‐baseret studium.

Sylvester Larsen, Ph.d.‐studerende, Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM), Roskilde Universitet og Klinisk Immunologi, Næstved Sygehus

14:00‐15:00 Fremtidige samarbejdsmuligheder for PAES og Region Sjælland, Institutleder Anders Siig Andersen, PAES, Roskilde Universitet

Diskussion

Fremtidige samarbejdsmuligheder for NSM og Region Sjælland, Professor Jesper Troelsen, NSM, Roskilde Universitet

Diskussion

15:00‐15:30 Fælles opsamling og det videre samarbejde, Forskningschef Knud Rasmussen, Den Regionale Forskningsenhed, Region Sjælland

Tilmelding inden den 21. oktober 2014 via dette link: https://www.survey‐xact.dk/LinkCollector?key=WSG9MWFT9P1J

Kontaktpersoner: Formand for RUC‐RS styregruppen, Anders Siig Andersen, PAES, Roskilde Universitet ‐ [email protected] Sekretariat for RUC‐RS samarbejdet, Dixi Louise Strand, Den Regionale Forskningsenhed, RegionSjælland ‐ [email protected]

8


Ud over seed money projekter og forskningsværkstederne, som efterfølgende blev reali-seret, blev der på seminaret også fremført en række ideer og ønsker til det videre samar-bejde:

- systematik der beskriver de forskellige kompetencer, bedre synlighed på tværs, kontakt-personer for de forskellige områder

- flere personrelaterede samarbejder i form af postdoc, specialestuderende, science agen-ter, introstillinger, der krydser organisatoriske grænser

- fælles ressourceudnyttelse: apparatur, befolkningsundersøgelser, teknikker, patientma-teriale, data, biobank, etiske godkendelser

- flere temadage/møder med specifikke emner, invitere bredt og igangsætte flere samar-bejder og fælles ide- og ansøgningsudvikling

- forskningsworkshop med fokus på forskningsmetode

Den 10. november 2015 blev der afholdt endnu et større fælles seminar om kvalitetsud-vikling, sundheds-IT, og Sundhedsplatformen. På dagen blev resultater fra igangværende forskningsprojekter inden for Sundheds-IT præsenteret, og der blev åbnet for en bred dialog om fremtidigt forskningssamarbejder mellem RUC og regionen med særligt fokus på Sundhedsplatformen. Eftermiddagen bestod af fire workshopspor om Sundhedsplat-formen, hvor de 80 tilmeldte fra både RUC og regionen deltog aktivt og med stort engage-ment.


9

Er du interesseret i kvalitetsudvikling, sundheds-IT, og Sundhedsplatformen?

Så kom til temadag tirsdag d. 10. november kl. 9-16 på Roskilde Sygehus, Store Auditorium

Region Sjælland og Roskilde Universitet har siden 2005 haft et række sundheds‐IT forsknings‐samarbejder. Samarbejdet har de seneste år især handlet om udviklingen af de elektroniske overblikstavler og udvikling af en effekt‐ og brugerdrevet metode til optimering af kliniske arbejdsgange.

På dagen præsenteres resultater fra igangværende forskningsprojekter og der åbnes for dialog om fremtidig forskningssamarbejder mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet med fokus på Sundhedsplatformen. Arrangementet retter sig mod ansatte i Region Sjælland og ved Roskilde Universitet, som er interesserede i sundheds‐IT, sundhedsplatformen, metoder til driftsoptimering og forskning.

Program: Kl. 9:00 Velkomst og introduktion til samarbejdet mellem Region Sjælland og ved

Roskilde Universitet. Forskningschef Eva Benfeldt, styregruppeformand for forskningssamarbejde på sundhedsområdet mellem Region Sjælland (RS) og Roskilde Universitet

Kl. 9:20 Oplæg fra igangværende forskningsprojekter:

’Outreach’ fra Intensiv til sengeafdeling ‐ Projektet undersøger, hvordan elektroniske overblikstavler kan bruges til at sikre den bedst mulige pleje af patienter som overføres fra intensivafdelingen til en sengeafdeling. Kija Lin Østergaard, Anæstesiologisk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus og CBIT, Roskilde Universitet

Mobil understøttelse af elektroniske overblikstavler ‐ Projektet udforsker mulighederne for at gøre information fra elektroniske overblikstavler tilgængelige fra håndholdte enheder, fx smartphones og tablets. Morten Brandrup, CBIT, Roskilde Universitet

10


De første tre år af samarbejdet mellem Region Sjælland og RUC på sundhedsområdet har været udbytterigt for begge parter. Det har resulteret i, at en række ph.d. og forsknings-projekter er bevilget, der har været afholdt velbesøgte fælles seminarer, der er bevilget seed-money til fire projekter, som skal munde ud i større fælles forskningsansøgninger, der er gennemført en fælles studierejse til hollandske hospitaler i regi af et projekt om Sundhedsplatformen, denne publikation fra samarbejdet er udgivet og der er planlagt en formidlingskonference i august 2016. Herudover er der udgivet en række publikationer på baggrund af de forskningsprojekter, der er bevilget i regi af samarbejdet.

Samarbejdet har rummet nogle gensidige læreprocesser bl.a. i relation til den centrale opgave med at håndtere opslag, ansøgninger, bedømmelser og bevillingstildeling.

På det første møde i styregruppen for samarbejdet i august 2013 var udgangspunktet hos begge parter, at samarbejdet nu var finansieret og indledt, og at det blot drejede sig om at komme i gang hurtigst muligt. I den efterfølgende proces med opslag, bedømmelser af ansøgninger og bevillingstildelinger blev det imidlertid klart, at de forudsætninger, der blev taget for givet i det ene system, på nogle områder adskilte sig ganske meget fra de forudsætninger, der blev taget for givet i det andet system. Erfaringerne herfra illustrerer på den ene side betydningen af institutionelle forskelle og forskellige forskningsfaglige traditioner mellem region og universitet. På den anden side demonstrerer erfaringerne, hvordan en grundig evaluering og refleksion af samarbejdets konkrete initiativer har kun-net omsættes i nye retningslinjer og procedurer, som har kunnet tilgodese begge parter.

På styregruppens første møde blev det besluttet at benytte de procedurer for opslag, ansøgning, bedømmelse og bevilling, som kendes fra uddeling af forskningsmidler fra Region Sjællands forskningspulje. Dette indebærer: a) at der formuleres relativt brede opslag, ofte i form af hovedopslag med angivelse af et antal konkrete delområder, b) at der for hver uddeling nedsættes et bedømmelsesudvalg med kvalificerede og habile forsk-ningsfaglige repræsentanter, c) at bedømmerne vurderer indkomne ansøgninger ud fra et scoringssystem (karakterne 1 – 5), d) at vurderingskriterierne er videnskabelig lødighed, relevans, metodevalg og realiserbarhed, kvaliteten af det forskningsfaglige miljø, som kan støtte et givent projekt og hovedansøgers kvalifikationer samt e) at regionens forsknings-faglige udvalg bevilger midler med udgangspunkt i en gennemgang af bedømmelserne og deres scoringsværdier.

De fire satsningsområder for samarbejdet mellem regionen og RUC blev formuleret i august 2013. Områderne blev Sundhedsfremme, Sundheds-IT, Medicinalbiologi og Kva-litet, Innovation og effektivisering af sundhedsvæsenet. Der blev nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra Region Sjælland og RUC for hvert af de fire sats-

Erfaringer fra samarbejdet på sundhedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet


11

ningsområder. Arbejdsgrupperne fik til opgave at udarbejde forslag til konkrete projekt-titler inden for hvert af de to hovedområder.

Der var enighed om i styregruppen, at det ville være hensigtsmæssigt at sigte mod at uddele de første bevillinger i 2013 og de næste i foråret 2014. Samlet set bød de to første ansøgningsrunder især på følgende udfordringer:

1. Det blev aftalt, at regionen skulle afgøre habilitetsspørgsmål. Dette skete ud fra de forudsætninger, der normalt lægges til grund i regionen. Herunder var det især bestem-melsen om, at ingen må bedømme ansøgninger fra egen afdeling, der gav anledning til udfordringer. Ved afgørelsen af habilitetsspørgsmål blev et institut på RUC sidestillet med en afdeling i regionen. Et institut på RUC omfatter imidlertid op til 100 forskere, som har tilknytning til forskellige faglige miljøer og forskellige forskningsgrupper. Normalt er det derfor ikke omfattet af inhabilitetsregler, hvis forskere bedømmer en ansøgning fra samme institut, når blot ansøger kommer fra et andet forskningsmiljø/-område. Bestemmelsen medførte, at bedømmerne fra RUC kom til at bedømme ansøg-ninger inden for faglige felter, som de kun havde perifer berøring med.

2. Regionen derimod havde ikke forskningsfaglige bedømmere fra alle de områder, som ansøgningerne omfattede. Dette var delvist forudset, fordi samarbejdsaftalen mellem regionen og RUC jo omfattede områder, som regionen ikke tidligere har haft tradition for at forske i. Konsekvensen var imidlertid, at også regionens bedømmere kom til at vurdere ansøgninger, der lå relativt fjernt fra deres forskningsfaglige spidskompetencer.

3. Indsatsområderne i samarbejdet har både omfattet naturvidenskab, sundhedsfremme-

forskning, samfundsvidenskab og it-forskning. Traditionerne indenfor disse områder i forhold til at udarbejde forskningsansøgninger har nogle lighedspunkter, men der er også en række vigtige forskelle. Kombinationen af det nogle gange upræcise faglige match mellem ansøgninger og bedømmere og de forskellige traditioner for formulering af ansøgninger inden for de forskellige videnskabelige områder medførte, at de forskel-lige bedømmeres karaktergivning (scoring) af ansøgninger i enkelte tilfælde blev pla-ceret i hver sin ende af skalaen. Dette var mest markant i forhold til ansøgninger vedr. it-projekter.

På baggrund af erfaringerne fra bedømmelsesprocessen ønskede bedømmerne, at der skulle stilles tydeligere krav til ansøgere om selvstændige redegørelser for teori og me-tode med en eksplicitering, som kunne understøtte, at bedømmere uden et præcist fagligt kendskab kunne varetage deres opgave på en kvalificeret måde. Bedømmerne ønskede desuden en tydeligere beskrivelse af formålet med samarbejdet mellem regionen og RUC

12


samt et bedre grundlag for bedømmelsesprocessen og nogle mere tydelige kriterier for be-dømmelsesarbejdet. Endelig fremsatte bedømmerne ønske om, at det elektroniske system til understøttelse af bedømmelsesarbejdet fremover skulle gøre det muligt at gemme ud-kast til bedømmelser, så det blev muligt at genoptage bedømmelsesarbejdet på et senere tidspunkt i løbet af en bedømmelsesproces.

Som det fremgår, omfattede udfordringerne bl.a. habilitetsregler, forskningsfaglige kom-petencer i relation til de konkrete ansøgninger, utilstrækkelige oplysninger om grundlaget for bedømmelsesarbejdet og tekniske spørgsmål.

På baggrund af erfaringerne reviderede styregruppen en række af de aftalte regler og procedurer. Dette skete både mellem første og anden ansøgningsrunde og efter anden ansøgningsrunde. Gennem revisionen af regler og procedurer blev der udviklet et nyt grundlag for ansøgnings-, bedømmelses- og uddelingsindsatsen, som alle var tilfredse med. Grundlaget omfattet bl.a. følgende indsatser:

Præciseringer i forhold til ansøgningsproces: Annonceringsopslag revideres. Kriterier for bedømmelse af ansøgninger skal fremgå af opslag. Ansøgere anmodes om at indsende en fuld protokol/ projektbeskrivelse, hvor metode- og teoriafsnit skal være særlig velbeskre-vet, så det bliver muligt for forskere fra andre forskningsfaglige område at foretage en kvalificeret bedømmelse. Afsnit vedr. ’Teori’, ’Metode’ og ’Samarbejdet og synergieffekt’ skal fremgå som separate felter i ansøgningsskemaet. Ansøgere anmodes desuden om at beskrive og dokumentere samarbejdsrelationen mellem regionen og RUC.

Præciseringer i forhold til bedømmelsesproces: Bedømmere skal modtage en tydelig beskrivelse af formål, proces og kriterier for bedømmelse. Det skal fremgå, at bedømmel-sesudvalgets opgave alene er at vurdere hvilke ansøgninger, der er kvalificerede til at blive prioriteret og gå videre til styregruppen. Parterne, dvs. regionen og RUC, afgør hver især den konkrete udmøntning af de almene habilitetsregler med baggrund i forskningsråde-nes kriterier.

Hovedkriterierne for bedømmelsesarbejdet er følgende: 1) projektets samarbejds- og sy-nergieffekt mellem RUC og regionen; 2) ansøgningens videnskabelige kvalitet, originalitet og relevans, 3) at projektet er metodologisk veltilrettelagt og velbeskrevet samt 4) ansø-gers kvalifikationer og kvalifikationerne i det understøttende miljø.

Det blev videre besluttet, at det skal være muligt at gemme udkast til bedømmelser un-dervejs i bedømmelsesarbejdet, så bedømmerne ikke skal starte forfra, hvis de afbrydes i bedømmelsesarbejdet. Ændringerne blev formuleret som præciseringer i forhold til de principper, som regionen normalt anvender, og forandrede således ikke den grundlæg-gende procedure.


13

Andre udfordringer – data, ressourcer og forskellige publikationspraksisserSamarbejdet har ligeledes synliggjort nogle konkrete udfordringer i forhold til gennem-førslen af forskningsprojekter. Disse udfordringer har for det første drejet sig om at få adgang til relevant datamateriale i anonymiseret form. Adgangen til og håndteringen af sundhedsdata reguleres først og fremmest af persondataloven og af sundhedsloven, og nogle typer af forskningsprojekter inden for sundhed skal anmeldes til en række myndig-heder. Et af ph.d.-projekterne under samarbejdet oplevede en lang række udfordringer med at få de rette godkendelser og tilladelser til at trække anonymiserede, ikke-person-henførbare data fra patientjournaler. På dette område er der udfoldet vigtige bestræbel-ser fra regionens side for at gøre datamateriale tilgængeligt og støtte projekter, som det nævnte ph.d. projekt, der ifølge Sundhedsstyrelsens definitioner landede i gråzone mel-lem kvalitetsudvikling og forskning. Ligeledes har RUC’s forskere fået mere viden om lov-givning og anmeldelser, der kan påvirke forskningsprojekter, hvori sundhedsdata indgår. For det andet har der været udfordringer i forhold til at give kliniske medarbejdere mulighed for at deltage i forskningsprojekter. Dette skyldes primært, at sygehusledel-serne nogle steder oplever et pres i forhold til tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, og at forskningsprojekter kan repræsentere et konkurrerende træk på medarbejdernes tid og ressourcer. Erfaringen på dette område er bl.a., at forskerne skal sikre sig, at der er opbakning fra sygehusledelsen, når de planlægger at gennemføre et forskningsprojekt.

Vedrørende fordeling af de fælles puljemidler har alle projekter fokuseret på relevante sundhedsfaglige problemstillinger og mange projekter er gennemført i et tæt samarbejde mellem forskere fra RUC og ansatte i Region Sjælland. Hovedparten af projekterne har været ledet af og forankret på RUC. Temaområderne for samarbejdet blev defineret som det krydsfelt, hvor Region Sjælland og RUC kunne have fælles forskningsinteresser. I praksis har der imidlertid ikke deltaget så mange forskere fra regionen i de bevilligede projekter, som forskere fra RUC.

Dette skyldes mange faktorer, herunder at det har været svært at lokalisere forskere i regionen, som har kunnet afsætte tid til at indgå i et fælles projekt, og som har haft reelle forskningsinteresser inden for de fire på forhånd definerede temaer. En anden forklaring kan findes i, at regionens forskere som oftest har arbejdet monofagligt, hvorimod fælles forskning med RUC ofte bygger på tværfaglighed.

Til sidst kan det fremhæves, at der er forskelligartet publiceringspraksis og publikations-adfærd inden for forskellige forskningsdiscipliner. F.eks. er ph.d.-afhandlingen som mo-nografi forholdsvis almindelig inden for samfundsvidenskab, mens afhandlingsformatet er meget lidt benyttet inden for sundhedsvidenskab. Ligeledes er der forskelle i publikati-onsadfærd mellem fagområder. Inden for naturvidenskab og klinisk sundhedsvidenskab

14


publicerer forskere ofte fælles artikler med klart definerede regler for hvilke bidragsyder, der optræder i hvilken rækkefølge, når forfatterlisten skrives. Inden for humaniora og samfundsvidenskab udarbejdes artikler ofte af enkelt forfattere eller mindre forfatter-grupper. Dette medfører bl.a., at den enkelte forsker ofte er bidragsyder til flere artikler inden for natur- og sundhedsvidenskaberne. Disse forskelle har bl.a. givet anledning til drøftelser af, hvad der forventes at være gode slutresultater og output af et forskningspro-jekt.

De konkrete erfaringer beskrevet ovenfor har alle bidraget konstruktivt til at afklare for-skelle og udfordringer samt til at skabe gunstige forudsætninger for en videreudvikling af det forskningsmæssige samarbejde mellem Region Sjælland og RUC.


15

Status og foreløbige resultater fra de fælles finansierede projekter

I det følgende gennemgås samtlige projekter finansieret under Rammeaftale for forsknings-samarbejde på sundhedsområdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet (RUC) af 15. november 2013 (bilag 1).

Samarbejdsprojekterne præsenteres under følgende fire områder Sundhedsfremme, Sundheds-IT, Innovation og effektivisering i sundhedssektoren og Medicinalbiologi. Her-efter beskrives 4 seed money projekter samt et undervisningsforløb, der ligeledes er finansieret under rammeaftalen.

»

16


FormålFormålet med projektet er at undersøge de udviklinger og forandringer, hjertepatienter gennemgår over en periode på ét år samt hvilke implikationer, dette har i relation til ind-dragelse af patienterne i egne rehabiliteringsforløb. Fokus i projektet er dels på livet og hverdagen med hjertesygdom, dels på patienternes deltagelse i rehabiliteringsforløb - her-under hvordan sundhedsprofessionelle er med til at forme patienternes meningsskabelse omkring hjertesygdommen og deres situation.

I forlængelse af dette er det ligeledes et formål med projektet at understøtte den professio-nelle indsats for hjertepatienter i rehabiliteringsforløb i Region Sjælland.

StatusProjektet har været i gang et år og er designet som et kvalitativt forløbsstudie. Konkret vil det sige, at patienterne følges over ca. et år i et forsøg på at forstå patientforløb ikke kun som øjebliksbilleder, men også med mulighed for at analysere forandringer i relation til tid, erfaringsdannelse og livshistorie. I løbet af denne periode interviewer jeg hjertepatienterne af tre omgange på forskellige tidspunkter i deres forløb. Herudover følger jeg dem gennem rehabiliteringsforløbet, hvor jeg deltager sammen med dem til undervisning, træning og individuelle samtaler med sundhedsprofessionelle.

Rekrutteringen af deltagere til projektet er startet op i slutningen af januar og forløber planmæssigt takket være en stor indsats både fra den koordinerende sygeplejerske i rehabi-literingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og fra sygeplejerskerne på Kardiolo-gisk Afdeling B71. Jeg er pt startet i de første rehabiliteringsforløb og har foretaget de første interview med patienterne, hvor jeg bl.a. hører om, hvad der optager dem inden de starter i rehabiliteringen, og om deres første oplevelser med hjertesygdommen og hospitalet.

Involverede forskereNynne Barchager, ph.d. stud., Forskerskolen for Livslang Læring Center for sundhedsfrem-meforskning (CSUF), Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Betina Dybbroe, professor, Centerleder v. Center for sundhedsfremmeforskning (CSUF), Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, hovedvejleder

Lars Juel Andersen, overlæge, Roskilde Sygehus, bivejleder

Tina Birgitte Hansen, ph.d. stud., Roskilde Sygehus, medlem af referencegruppen

Ann-Dorthe Olsen Zwissler, professor, overlæge, Center for effektdreven palliation, Køben-havns Universitet, medlem af referencegruppen

Ph.d.-projekt Sundhedsfremme:

Inddragelse af hjertepatienter i eget rehabiliteringsforløb


17

Andre samarbejdspartnereKirsten Charlotte Helmark, forløbskoordinator, Kardiologisk Ambulatorium, Roskilde Sygehus, medlem af referencegruppen

Trine Schier Morsing, Sygeplejerske med specialfunktion, Afsnit B71 Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus

Helle Bach Schønemann, Sygeplejerske, Afsnit B71 Kardiolo-gisk Afdeling, Roskilde Sygehus

Patienter/deltagere i rehabiliteringen på Roskilde Sygehus, anonyme

Personale og ledelse ved Akut hjerteafdeling på Holbæk Syge-hus

Formidling Nynne Barchager har formidlet projektet overfor andre forskere, udviklings- og videns-medarbejdere ved Forskningsværksted i projekt MUPP, januar 2016, samt ved møder for berørte personalegrupper på Roskilde Sygehus.

Samarbejdet er kendetegnet ved, at alle niveauer i organi-sationen på Kardiologisk af-deling er velinformerede om projektet og er engagerede i projektet. Kombinationen af den forskningsmæssige kvali-ficering og sparring i referen-cegruppen, og samarbejdet om gennemførelsen af pro-jektet i klinikken, samt ende-lig den forskningsstrategiske satsning fra RUC og regionen i et samarbejde skaber et godt forskningsmiljø for projektet og en robusthed i gennemfø-relse trods en travl hverdag i klinikken.Betina Dybbroe, professor

18


FormålFormålet med ph.d.-projektet er at undersøge de politiske årsager til og de sociale effekter af organisering og behandling af patienter med type 2-diabetes. For det første er fokus på at undersøge hvilke logikker, rationaler og vidensformer, der er på spil i organiserin-gen og praktiseringen af behandlingen af patienter med type 2-diabetes. Projektet vil her zoome ind på centrale sundhedsprogrammer samt undersøge sundhedsprofessionelles praktisering af diabetesbehandling på tværs af sektorer (almen praksis, endokrinologiske ambulatorier og kommunale sundhedstilbud). For det andet er fokus på at undersøge, hvilken betydning denne organisering og praktisering har for patienternes evne til at bedrive egenomsorg. Konkret vil projektet undersøge, hvilken betydning kommunale sundhedstilbud har for patienters viden og håndtering af sygdommen samt de generelle effekter af tilbuddet i forhold til patienternes tilknytning til arbejdsmarked og deres for-brug af sundhedsydelser.

StatusPh.d.-projektet blev sat i gang i december 2014 og er endnu un-dervejs. Status på projektets empiriindsamling er, at der er lavet en gennemgang af relevant international og dansk litteratur om organiseringen af diabetesbehandling. En historisk gennem-gang af relevante sundhedsprogrammer er foretaget med hen-blik på dokumentanalyse af diabetesbehandlingens udvikling i en dansk kontekst før, under og efter strukturreformen i 2007 (1994-2016). Der er foretaget interview med patienter med type 2-diabetes samt læger og sygeplejersker på to endokrinologiske ambulatorier og med praktiserende læger i Region Sjælland. Dernæst er der foretaget observationsstudie ved to kommunale patientundervisningshold. I løbet af foråret 2016 vil den næste runde af interview med kommunale sundhedsansvarligt perso-nale og endnu en række patienter samt observation ved endnu

Ph.d.-projekt Innovation og effektivisering i sundhedssektoren:

Styring og selv-styring i organiseringen og behandlingen af type 2-diabetes

Ph.d.-projektet er finansieret af tre parter, hvilket både giver gevinster og udfor-dringer i forhold til ph.d.-afhandlingens udformning og indsamling af viden. Mest oplever jeg min samarbejds-model som en gevinst, da alle de involverede parter har væ-ret hjælpsomme med både at give adgang til forskningsfel-tet samt at give mig mulighed for at indsamle det relevante data og viden. Sine Grønborg Knudsen, ph.d.-studerende


19

et patientundervisningshold begynde. Derudover skal kommunale registerdata kobles med kliniske og administrative registerdata med henblik på et observerende historisk cohorte studie med prospektive data, hvor effekterne af patienters deltagelse i kommu-nale sundhedstilbud i forhold til forskellige parametre vil blive undersøgt (beskæftigelse, forbrug af sundhedsydelser, kliniske data).

Involverede forskere Sine Grønborg Knudsen, ph.d.-studerende, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Peter Triantafillou, professor (mso), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

M. Azhar Hussein, lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universi-tet

Jesper Olund Christensen, specialeansvarlig overlæge, PhD, Endokrinologi, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Andre samarbejdspartnereLejre Kommune

Roskilde Kommune

Holbæk Sygehus

Sine Grønborg Knudsen, ph.d.-studerende

20


Formål Projektet analyserer implementeringen af Lean-målstyringstavlerne på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus. Centralt i projektet står de ledelsesmæssige muligheder for at skabe meningsfuld forankring, herunder medarbejdernes oplevelse af at være klinikere i en Lean organisation. Hvordan påvirker Lean-målstyringstavlen realiseringen af organi-sationens ’key performance indicators’? Projektet afdækker, hvordan frontmedarbejder-ne (sosu’er, sekretærer, sygeplejersker og læger) som implementeringsaktører har forskel-lige tilgange til Lean. Det undersøges, hvorledes effekterne konkret varierer på tværs af professionsgrupper, og hvorledes ledelsesformen spiller ind. Datagrundlaget er kvalitative interview og observationsstudier kombineret med spørgeskemaer til 3190 ansatte fordelt på de fire ovennævnte faggrupper.

Status Der foreligger ikke resultater, da undersøgelsen – ikke mindst empiriindsamlingen – sta-dig er i gang. Forskningsprojektet baserer sig på ca. 40 interview, 20 observationsstudier og 2 spørgeskemaer (longitudinalundersøgelse) til 3190 medarbejdere. Interview og ob-servationsstudier foretages løbende. Det statistiske arbejde på bagrund af de første spør-geskemabesvarelser er påbegyndt og formative indeks for motivation er under konstruk-tion. Tilsvarende testes de første indledende hypoteser, der har til hensigt at afdække:

- Forskelle i professionernes public service motivation- Ejerskab til Lean målstyringstavlen på deres afsnit- Ledelsestypens betydning for professionernes ejerskab til Lean målstyringstavlen- Om forskellige motivationsformer har forskelligt ejerskab til Lean målstyringstavlen- Om der er forskel på ambulatorier, sengeafsnit og støttefunktioners ejerskab til Lean

målstyringstavlen

Næste fase er at udbygge beskrivende korrelationer med bivariate analyser til mere kom-plekse regressionsmodeller.

Ph.d.-projekt Innovation og effektivisering i sundhedssektoren:

Effekter af Lean styring i den sundhedsprofessionelle verden


21

Involverede forskereChristian Kabbelgaard Hansen-Nord, ph.d.-studerende, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Peter Triantafillou, professor MSO, Institut for Samfundsviden-skab og Erhverv, Roskilde Universitet

Anders Ejrnæs, Lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Er-hverv, Roskilde Universitet

Karen Marie Lyng, Uddannelses- og Kvalitetschef, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus

Publikationer Under udarbejdelse

Anden formidlingPræsentation ved Forskningens Dag på Næstved, Ringsted & Slagelse sygehus

Præsentation og formidling af projektet i Rigsrevisionen

Ph.d.-projektet er samfinan-sieret af tre parter. Det giver i sagens natur både store muligheder og potentielle ud-fordringer. Da mit projekt er empirisk tungt, har jeg i sam-arbejde med mine vejledere og sygehusene udarbejdet en model, hvor jeg fast hver torsdag er allokeret til at ar-bejde i felten. Det vil sige, at jeg er på sygehusene og står til rådighed for de spørgs-mål og den interesse, der er i forbindelse med projektet, mindst en gang om ugen. Christian Kabbelgaard Han-sen-Nord, ph.d.-studerende

Christian Kabbelgaard Hansen-Nord, ph.d.-studerende

22


Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man ved hjælp af bl.a. smartphones og en teknik ved navn ’experience sampling’ kan understøtte effekt-drevne projektforløb. For at kunne realisere og evaluere udviklingen i et effektdrevet forløb er det nødvendigt at kunne tage udgangspunkt i ”hårde” data – dvs. målinger – af tilstanden henholdsvis før og efter en intervention. Teknikken ’experience sampling’ kan bruges til at foretage sådanne målinger af, hvordan en tilstand opleves, og det er dét projektet søger at demon-strere i praksis.

Status Projektet har afsluttet sin første iteration på operationsafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Her har sygeplejerskerne ønsket at undersøge problemet med telefoniske afbry-delser. Ved hjælp af en smartphone og en skræddersyet app kunne den koordinerende sygeplejeske efter hvert opkald angive hvilken form for afbrydelse, der var tale om på telefonen. App’en sørgede for at stille spørgsmålet i kontekst. Når et opkald var afsluttet, og efter at måleperioden var afsluttet, blev data aggregeret og evalueret af personalet på afdelingen. Målingerne gav personalet ny indsigt i, hvordan opkald fordeler sig på afde-linger og i løbet af dagen og mere generelt indsigt i, hvordan man kan arbejde data-drevet med praktiske problemer. En ny iteration, der afklarer mulige løsninger på en del af pro-blemet, planlægges til afvikling i indeværende forår.

Involverede forskereMorten Brandrup, ph.d. studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Uni-versitet

Hovedvejleder Jesper Simonsen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Dorte Stilund Jensen, klinisk ansvarlig sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykø-bing F. Sygehus

Publikationer Østergaard, K.L. & Brandrup, M. (2015), Electronic Whiteboards and Intensive Care Unit follow up. 38th Information Systems Research Seminar in Scandinavia (IRIS 38)

Brandrup, M. & Østergaard K.L. (2015), Conducting workshops in a busy clinical environ-ment. The 5th International Workshop on Infrastructures for Healthcare, Trento, Italien

Anden formidlingOplæg ved temadagen den 10. november 2015 på Roskilde Sygehus.

Ph.d.-projekt Sundheds-IT:

Mobile Support of Electronic Whiteboards


23

Mit phd-projekt er samfinansieret af samarbejdet mellem Region Sjælland og RUC, Nykøbing Falster Sygehus, Imatis og RUC. Denne baggrund har været et rigtig godt udgangspunkt for at etablere kon-takter, finde fælles interesseflader og skabe ideer til, hvordan jeg har kunnet finde case-materiale til min projektidé. Morten Brandrup, ph.d. studerende

24


Formål Formålene med projektet er:- At identificere udfordringerne i overflytningen fra intensiv afdeling til sengeafdeling og

i opfølgningen 24 timer efter- At optimere kommunikationen og samarbejdet mellem intensiv afdeling og sengeafde-

lingerne ved hjælp af elektroniske oversigtstavler- At øge opmærksomheden omkring den tidligere intensiv-patient- At undersøge om mortaliteten, morbiditeten og den generelle indlæggelsestid (LOS)

reduceres

Når man taler om opfølgning efter indlæggelse på intensiv (ITA), taler man oftest om opfølgende samtaler evt. i et ambulatorium, telefonsamtaler, rundvisning på ITA eller lignende. I dette projekt starter opfølgningen allerede fra patienten bliver flyttet fra ITA til andre afdelinger. Herved sikres patienten den bedste overflytning mellem afdelinger, hvor der tages hensyn til sygdomsforløb og rehabilitering i et sundhedsvidenskabeligt og hu-manistisk perspektiv. Den elektroniske oversigtstavle vil kunne medvirke til at optimere forholdene omkring overflytning. Den kan potentielt reducere datatab og give et forbedret overblik. Endvidere kan tavlerne give sundhedspersonale på sygehuse muligheder for bl.a. at opnå en forbedret og mere standardiseret kommunikation internt på sygehuset, de er tidsbesparende, udskrivningsprocessen forbedres og der kan skabes øget gennemskuelig-hed for patientforløbene.

StatusDer er afholdt 24 workshop på fire afdelinger (ca. 85 sygeplejersker har deltaget). To design workshop er gennemført med deltagelse fra fire afdelinger (to sygeplejersker fra hver afdeling inklusiv en klinisk udviklingssygeplejerske). Prototypen af den elektroniske opfølgningsplan er under udvikling.

Involverede forskere Kija Østergaard, ph.d. studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Univer-sitet

Hovedvejleder Jesper Simonsen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Medvejleder Morten Hertzum, professor, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Kø-benhavns Universitet

Medvejleder Ulrich L. S. Andersen, uddannelsesansvarlig overlæge, Akutafdelingen, Ny-købing F. Sygehus

Ph.d.-projekt Sundheds-IT:

Fra Intensiv til sengeafdeling – Elektronisk overførsel af viden


25

Andre samarbejdspartnereNykøbing F. Sygehus: afdeling 230, 330, 320 og intensiv.

PublikationerBrandrup, M., & Østergaard, K. (2015), Conducting workshops in a busy clinical environ-ment. The 5th International workshop on Infrastructures for Health Care (IHC), 18-19 June 2015. Conference Proceedings

Østergaard, K., & Brandrup, M. (2015), Electronic Whiteboards and Intensive Care Unit follow up. Outreach – follow up within 24 h from the transfer to a general ward. Interna-tional Research in Information Systems, IRIS38, 9-12 August; 2015. Conference Pro-ceedings

Østergaard, K., Karasti, H., Simonsen, J., Nurses’ Journey Toward Genuine Participation. Becoming and Learning, Proceedings of PDC’2016 (Aarhus, Denmark, August 15-19). ACM, New York, NY.

Anden formidlingRegion Sjælland, Temadag, Driftsoptimering, sundheds-IT og Sundhedsplatformen, Ros-kilde Sygehus, 10. november 2015. Oplæg.

Region Sjælland Forskningens Dag, Roskilde Kongres- og Idrætscenter, 22. april 2015. Abstract og poster.

E-sundhedsobservatoriets årskonference 2015, Nyborg, 6-7. oktober 2015. Abstract og præsentation.

Forskergruppe UserDriven IT Innovation (UDI), Roskilde Uni-versitet, Præsentation af projekt.

Master i Sundhedsfremme, gæste-oplægsholder, 31. oktober 2014

Region Sjælland Forskningens Dag, Holbæk, 27. november 2013. Abstract og poster.

Projektet er samfinansieret af Region Sjælland, Roskilde Universitet og Nykøbing F. Sygehus. Der er også modta-get fondsmidler fra Edith & Henrik Henriksens Mindele-gat samt Helsefonden. Den lokale forskningsenhed på Nykøbing F. Sygehus og PFI er en god støtte. Kija Østergaard, ph.d. studerende

Kija Østergaard, ph.d. studerende

26


Formål I dette projekt er der fokus på de flaskehals- og belastningssituationer, der på forskellig vis udgør barrierer for et effektivt flow af patienter imellem akutafdeling og øvrige afde-linger på Nykøbing Falster Sygehus. Projektet har følgende formål: • At afdække mønstre i belastningen på akutafdelingen og identificere forhold og dertil

knyttede informationer, der har betydning for dannelsen af flaskehalse og belastnings-situationer.

• At udvikle og validere en prædiktiv model for belastningsgraden på akutafdelingen base-ret på de eksisterende tavledata.

• At bidrage til udvikling, afprøvning, implementering og evaluering af effekter af infor-mation om flaskehalse og belastningssituationer på elektroniske overblikstavler.

StatusDer er gennemført en eksplorativ analyse af to års logdata fra elektroniske oversigtstavler (Imatistavler) på Nykøbing Falster Sygehus. Denne analyse viser, at flaskehalsene i arbejdet i akut-afdelingen relaterer til inflowet af patienter (særligt om formid-dagen og om mandagen), til patientflowet gennem akutafdelin-gen (i form af personalets arbejdstider, lineære arbejdsrutiner, manuel indtastning af data, overblik over fremdriften i patien-ternes behandling og personalets kompetencer), til flowet af patienter ud af akutafdelingen (i forhold til at sengeafdelingerne ikke modtager patienter om natten) og til koordineringen af overførslen af patienter mellem afdelinger og til hjemtransport af patienter.

Viden om mønstrene i patienternes ankomst til akutafdelingen og i længden af deres indlæggelse er vigtig for opretholdelsen af en balance mellem efterspørgslen på akutafdelingens behand-linger og udbuddet af disse behandlinger. Til dette formål er der udviklet forskellige bud på, hvordan mønstrene kan visua-liseres, så de er lettilgængelige for klinikerne og kan støtte dem i den løbende koordination af deres arbejde. Derudover pågår i øjeblikket udviklingen af en prædiktiv model, som ud fra data-ene om de seneste års indlæggelser søger at forudsige antallet af indlæggelser nogle timer ud i fremtiden. Forudsigelserne base-res på de data, der registreres på Imatistavlerne, og begrænses hermed også af hvilke data, der registreres på tavlerne, og hvor konsistent de registreres.

Forskningsprojekt Sundheds-IT:

Flaskehalse og belastningsbarometer

Projektet har i ovennævnte udviklingsaktivitet benyttet sig af en effektdrevet parti-cipatory IT-design metode, en såkaldt ”mode 2” forsk-ning, hvor såvel forskere som praktikere arbejder sammen om en konkret opgaveløsning samtidigt med, at begge par-ters særinteresser og behov for henholdsvis praktisk problemløsning og forskning imødekommes. En sideef-fekt ved metoden er også, at deltagende repræsentanter fra afdelingsledelsen samt læ-ger og sygeplejersker trænes i en effekt-drevet IT-design og implementeringsmetode, der også vil være relevant for dem at anvende i senere IT-implementeringsprojekter som f.eks. dem, der knytter sig til introduktion af EPIC-systemet. John Damm Scheuer, lektor


27

Ovennævnte undersøgelse er suppleret med en undersøgelse af muligheder i yderligere data og en udviklingsaktivitet i akut-afsnittet, hvor repræsentanter fra afdelingsledelsen og læger samt sygeplejersker har udviklet præliminær kravspecifikation for et imatis-tavle baseret flaskehals- og belastningsbarometer, der skal muliggøre monitorering og inter-vention i forhold til flaskehals- og belastningssituationer, der er under udvikling. Un-dersøgelsen resulterede i en ny tavle prototype og en liste med forslag til interventioner, der kan bidrage til et forøget flow af patienter igennem akutafsnittet på Nykøbing Falster Sygehus.

Involverede forskereJohn Damm Scheuer, lektor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Arbejdsgruppe i akut-afdelingen, Nykøbing Falster Sygehus bestående af Tom Hansen, Ulrich Lichtenstein S. Andersen, Pia Hansen, Camilla Louise Kelfast og Christina Ørsted Rasmussen.

Morten Hertzum, professor, Det Informationsvidenskabelig Akademi, Københavns Universitet

Andre samarbejdspartnereImatis A/S

PublikationerHertzum, M., (2016). Patterns in emergency-department arrivals and length of stay: In-put for visualizations of crowding. Ergonomics Open Journal, 9, 1-14.

Anden formidlingForeløbige resultater fra projektet blev fremlagt på Region Sjællands temadag om kvali-tetsudvikling, sundheds-IT, og Sundhedsplatformen på Roskilde Sygehus den 10. novem-ber 2015.

Morten HertzumJohn Damm Scheuer

28


Formål • At udvikle, beskrive og afprøve en samlet metode til effektdrevet optimering af

teknologistøttede kliniske arbejdsgange • At opbygge et organiseret netværk af klinikere og lokale it-ansvarlige/

kvalitetskoordinatorer med kompetencer i effektdrevet optimering af kliniske it-systemer, herunder overblikstavler (Imatis) og EPJ løsninger (Epic).

• At optimere klinisk kommunikation med overblikstavler ved patientoverførsler mellem akutafdelingen og alle øvrige afdelinger på Nykøbing F. Sygehus.

• At overføre erfaringer og kompetencer fra optimering med overblikstavler til optimering af klinisk kommunikation med den nye Epic sundhedsplatform.

StatusOverblikstavlerne er en teknologi, som i meget høj grad kan opsættes, ændres og videreudvikles lokalt. Optimal brug af tavlerne, især når de skal understøtte samarbejde og koordination på tværs af afdelinger, kræver, at der etableres nye procedurer, arbejdsgange og praksisser for brugen af dem.

Effektdrevet optimering fokuserer på den indsats, som kræves af de lokale klinikere for at opnå den bedste behandling og patienttilfredshed ved hjælp af den til rådighed værende digitale infrastruktur og it-systemer, herunder overblikstavler. Metoden tilbyder et hierarki til effektspecifikationer som ressource til at relatere lokale effektmål til overordnede nationale og regionale mål og standarder. Effektdrevet optimering etablerer og fastholder en lokalt forankret forbedringsproces med tre hovedelementer:

• Specifikation af de effekter som klinikerne ønsker at opnå gennem brug af it-systemer. Dette kan fx være at opnå fastetider, som ikke er væsentligt længere end de påkrævede 6 timer inden operation.

• Realisering af teknologistøttede kliniske arbejdsgange med henblik på at opnå ønskede effekter. Det kan f.eks. være at introducere korte tavlemøder på operationsafdelingerne (OP) med deltagelse af OP koordinatorerne, kirurgerne og den ansvarshavende anæstesilæge, med henblik på prioritering af meldte operationspatienter.

• Formativ evaluering af specificerede effekter på baggrund af effektmålinger ud fra tilgængelige data samt identifikation af evt. afledte effekter. Det kan f.eks. være baseret på løbende målinger, analyser og fortolkninger af gennemsnitlige fastetider visualiseret ud fra udtræk af data og informationer fra it-systemer.

Forskningsprojekt Sundheds-IT:

Patientoverførsel og kompetenceopbygning i effektdrevet optimering


29

Effektdrevet optimering skaber et nyt behov for kompetencer hos lokale nøglebrugere til at forestå optimering af såvel teknologien som de kliniske arbejdsgange ved anvendelsen af tavlerne. I projektet arbejdes med opbygning af sådanne kompetencer i forbindelse med effektdrevet optimering af planlægningen og koordinationen af operationer. Forskerne har deltaget i en gruppe med superbrugerer fra 3 afdelinger. De har i 2015 mødtes ca. hver anden uge og gennemført et effektdrevet optimeringsprojekt i samarbejde med afdelingerne tilknyttet ortopæd- og parenkymkirurgi. Den effekt, der søges opnået bl.a.

gennem indførelse af daglige tavlemøder, er en reduktion af patienternes fastetid fra i gennemsnit ca. 13 timer til noget, der er tættere på de krævede minimum 6 timer.

Involverede forskereJesper Simonsen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Morten Hertzum, professor, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet

Helena Karasti, gæsteprofessor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Ulrich Lichtenstein Andersen, uddannelsesansvarlig overlæge, Nykøbing Falster Sygehus

Andre samarbejdspartnereImatis A/S

PublikationerHertzum, M., & J. Simonsen (2016), Effects of electronic emergency-department white-boards on clinicians’ time distribution and mental workload. Health Informatics Journal, Vol. 22, No. 1, pp. 3-20

Alle publikationer fra projekt Klinisk Kommunikation og det forudgående projekt Kli-nisk Overblik er tilgængelige på RUCs hjemmeside: http://dht.ruc.dk/cc.Der er (februar 2016) tale om 36 publikatio-ner, inklusiv syv tidsskrifts-artikler, og flere vil komme til i den resterende tid af forskningsaktiviteterne. Ud over forskningsresultater af direkte relevans for arbejdet med at designe, videreudvikle og indføre overblikstavlerne har forskningsaktiviteterne givet Region Sjælland og Ima-tis en fremtrædende plads i den internationale forskning i brugen og effekten af over-blikstavler på hospitaler.

30


Hertzum, M., & Reddy, M. (2015), Procedures and collaborative information seeking: A study of emergency departments. I: P. Hansen, C. Shah, & C.-P. Klas (eds.), Collaborative Information Seeking: Best Practices, New Domains and New Thoughts, pp. 55-71. Sprin-ger, Berlin

Hertzum, M., & J. Simonsen (2015), Visual overview, oral detail: The use of an emergen-cy-department whiteboard. International Journal of Human-Computer Studies, Vol. 28 Oct. issue, pp. 21-30

Simonsen, J., Scheuer, J.D., & Hertzum, M. (2015), Accreditation and Participatory Design in the Health-Care Sector. I: Öörni A., Iivari N., Kuutti K., Oinas-Kukkonen, H., & Rajanen, M. (eds.) Proceedings of the 38th Information Systems Research Seminar in Scandinavia (IRIS 38), Oulu, Finland, 9-12 August

Simonsen, J., M. Hertzum & H. Karasti (2015), Supporting Clinicians in Infrastructuring. I: Piras, E.M., & Ellingsen, G. (eds.) Proceedings of the Fifth International Workshop on Infrastructures for Healthcare (IHC): Patient-centred Care and Patient generated Data, 18-19 June, 2015, University of Trento, Trento, Italy

Lassen, J. V. & Simonsen, J. (2014), Supporting Hospital Inter-Departmental Coordina-tion With Electronic Whiteboards. I: Ghazawneh, A., Nørbjerg, J. & Pries-Heje J. (eds.): Proceedings of the 37th Information Systems Research Seminar in Scandinavia (IRIS 37), Ringsted, Denmark, 10-13 August

Lassen, J. V., & Simonsen, J. (2014), User-Driven Designs in Medical Informatics: De-veloping and Implementing Support for Inter-departmental Coordination of Hospital


31

Work using Electronic Whiteboards,” I: Molka-Nielsen, J. & Pries-Heje, J. (eds.): Selected Papers of the Information Systems Research Seminar in Scandinavia, Issue Nr. 5, IRIS 37 – Designing Human Technologies. Paper 7. Association for Informations Systems AIS Electronic Library (AISeL)

Simonsen, J., and J.D. Scheuer (2016): “Accreditation and Participatory Design: An Ef-fects-Driven Road to Quality Development Projects,” in J. Pries Heje and P. Svejvig (Eds),: Project Management for Achieving Change, Roskilde University Press, pp. 11-31.

Anden formidlingAndersen, U.L.S. & Simonsen J. (2015), Effektdrevet optimering som alternativ til den Danske Kvalitetsmodel. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2015 den 6. og 7. okto-ber, Nyborg

Jensen, D.S. & Simonsen, J. (2015), Fastetid som effektmål ved overførsel af patienter til operation. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2015 den 6. og 7. oktober, Nyborg

Gæsteprofessorbesøg Sundheds-ITSom del af samarbejdet mellem Roskilde Universitet og Region Sjælland har den fælles pulje til forsk-ning støttet én måneds ansættelse af gæsteprofessor Helena Karasti i forbindelse med hendes deltagelse i Klinisk Kommunikation projektet på Nykøbing Falster Sygehus. Helena Karasti er professor fra Oulu Universtitetet i Finland og anerkendt international profil indenfor områderne ’Ethnography, Participa-tory Design and Information Infrastructuring’. Under sit ophold i foråret 2016 deltager Helena aktivt i forbindelse med empirisk analyse og øvrige projektaktiviteter i projektet i Klinisk Kommunikation projektet på Nykøbing Falster Sygehus.Helena Karasti, professor

32


FormålDer er stadigvæk mange uafklarede spørgsmål omkring hvordan immunforsvaret aktive-res. For at kunne forstå og behandle sygdomme relateret til immunsystemet, har vi brug for større viden omkring de molekylære mekanismer i vores celler. I dette projekt benyt-ter vi en ny genmodificeringsmetode til at ændre udvalgte gener i tarmceller der vokser i laboratoriet. Ved at ødelægge bestemte gener i cellerne kan vi undersøge, om disse har en indflydelse på cellernes evne til at opdage og beskytte sig mod mikrober. Indtil videre har vi skabt specielle celler, der indeholder det genetiske modificeringssystem, sådan at man på simpel vis og på kort tid kan ændre gener efter eget valg. Efter modificering stimuleres cellerne til at give et immunrespons, og dette sammenlignes med responset fra ikke-mo-dificerede celler

StatusProjektet er igangværende og foreløbige resultater inkluderer:- Undersøgelse af udtrykket af immunreceptorer i tarmen: Vi har brugt en metode kal-

det Polymerase Chain Reaktion (PCR) til at undersøge hvorvidt tarmceller indeholder den slags immunreceptorer der hedder Toll-like receptorer (TLR). De er en del af det immunforsvar vi kalder for vores medfødte immunforsvar. Vi har undersøgt dette på tyktarms-cancer celler som dyrkes i laboratoriet. Forsøget viste, at flere af de kendte TLR blev dannet i cellerne, og at de måske derfor kan reagere på direkte kontakt med fremmede mikroorganismer i tarmen. Cellerne har dog en lav mængde af disse recepto-rer i forhold til fx hvide blodceller der er vores dedikerede immunceller.

- Tarmkræftceller kan reagere på bakterielle og virale komponenter gennem deres TLR: Da vi har vist at kræftceller fra tyktarmen producerer TLR’er har vi herefter undersøgt om disse receptorer fungerer og rent faktisk kan være med til at skabe et immunrespons. Cellerne blev stimuleret med et panel af stoffer som vi ved TLR normalt reagerer på. Herefter har vi med PCR målt om cellerne reagerer på disse faresignaler ved at ændre deres produktion af nogle specifikke immunsignalstoffer kaldet cytokiner. Selvom disse resultater er midlertidige og skal valideres, ses en tendens til at cellerne øger deres produktion af nogle kendte cytokiner når de stimuleres. Her har vi altså måske opdaget endnu en lille del af hvordan vores meget komplicerede immunsystem fungerer.

- Udvikling og optimering af system til genmodificering af celler (CRISPR/CAS9 syste-met): Et andet sideprojekt vi har arbejdet på, er at få udviklet et genmodificeringssystem ved brug af en genteknologisk metode kaldet CRISPR/CAS9. Vi ønsker at kunne benytte

Ph.d.-projekt medicinalbiologi:

Betydning af pattern recognition receptorer for autoimmunrespon-ser: Et CRISPR-baseret studium


33

dette til at lave genmodificering i levende celler, som vi dyrker i laboratoriet. Vi har ind-til videre kunnet vise, at vores system kan benyttes, til at ændre i specifikke gener i en type celler som vokser i laboratoriet. Der mangler optimering af effektiviteten af syste-met til at nedbringe den tid det tager at modificere og at udvælge de modificerede celler fra de normale celler. Systemet skal i fremtiden kunne benyttes til at undersøge præcis hvilke gener og receptorer, der er involveret i det immunrespons vi ser, når vi stimulerer tarmkræftceller med vira og bakterier.

Involverede forskere Sylvester Larsen, ph.d.-studerende, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Uni-versitet

Jesper T. Troelsen, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

Ole Birger Vesterager Pedersen, overlæge, Klinisk Immunolo-gisk Afdeling, Næstved Sygehus

Andre samarbejdspartnereClaus H. Nielsen, ledende overlæge, Institut for Inflammations-forskning, Rigshospitalet

FormidlingOplæg til forskningens dag på NSR sygehuse 4.sep 2015Oplæg til Danish Multiple Sclerosis Center 4.februar 2015

Samarbejdet er foregået ved at holde fælles møder regel-mæssigt hvor der er blevet diskuteret metoder og stra-tegier for projektet. Nogle gange er møderne blevet holdt over skype. Det har nogle gange været svært at få forventningsafstemt mellem alle parter, da hver part har sin ekspertise og sit interes-seområde. Der har kun været foretaget laboratorie arbejde på universitetet da sygehuset har ret strenge krav omkring arbejde med GMO materiale – dette har gjort at tilhørsfor-holdet har været lidt skævt. Sylvester Larsen, ph.d.-studerende

Sylvester Larsen, ph.d.-studerende

pINDUCER-CRISPR

-DOX

pINDUCER-CRISPR

+DOX

tracrRNA crRNA

NeoR + rtTa NeoR + rtTa

TetR-NLS-YFP

cut

pINDUCER20 cell line -Normal phenotype

HDR

1 2 3

pINDUCER-CRISPRNeoR + rtTa

Cells after KO by YFP insertion

+DOX

pInducer20 cells will not express the CRISPR/CAS9 system when unstimulated.

Adding doxycycline to the cells starts expression of the gene editing system and Red fluorscent protein on the surface.

Further adding the target RNA, tracrRNA and DNA containing yellow fluorescent protein (YFP) leads to target gene knockout and replacement by YFP gene.

After genetic modification, cells with correctgenotype will express YFP and can be selectedby flow cytometry

34


Formål: Hjerteklapbetændelse (infektiøs endokarditis) er en alvorlig infektionssygdom forårsa-get af bakteriel vækst på hjerteklapper. Bakterieslægten Aerococcus findes som årsag til hjerteklapbetændelse, urinvejsinfektion og blodforgiftning. En bedre forståelse af virulensmekanisme(r) bag fremkomsten af urinvejsinfektion og hjerteklapbetændelse kan være basis for behandlingsmæssige tiltag, der kan nedsætte sværhedsgraden af et syg-domsforløb og dermed øge patientoverlevelsen.

Status Arvemasse (helgenom) af Aerococcus urinae og Aerococcus sanguinicola bakteriestammer er ved at blive kortlagt ved hjælp af moderne sekventerings og bioinformatiske teknikker til at undersøge tilstedeværelsen af kendte (og hidtil ukendte) virulensgener og -faktorer. Fundet af disse gener, som er associeret med en bakteries evne til at være sygdomsfrem-kaldende, vil blive sammenholdt med den nuværende litteratur for at klarlægge genernes betydning og virkningsmekanisme under infektiøse processer.

Involverede forskereDerya Carkaci, ph.d.-studerende, cand. Scient., Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, Slagelse, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, Roskilde og Afdeling for Mikrobiologi og Infektions kontrol, Statens Serum Institut, København

Xiaohui Chen Nielsen, overlæge, PhD, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, Slagelse

Jens Jørgen Christensen, overlæge, Professor, Dr. Med, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, Slagelse

Ole Skovgaard, associate professor, PhD, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, Roskilde

Andre samarbejdspartnereKurt Fuursted, overlæge, Dr. Med, Afdeling for Mikrobiologi og Infektions kontrol, Sta-tens Serum Institut, København

Simon Rasmussen, lektor, Center for Biological Analysis, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby.

Katrine Højholt Kristensen, ph.d.-studerende, Center for Biological Analysis, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby

Ph.d.-projekt medicinalbiologi:

Et patogenestudie baseret på komparativ genomanalyse


35

PublikationerSubmission af originale artikler til internationale tidsskrifter forventes medio 2016.

Publikation I - Genomic comparison of virulence gene profiles of N=61 Aerococcus urinae and Aerococcus sanguinicola strains from urinary tract infections, septicaemia and veri-fied infective endocarditis patients between 1984-2015

Publikation II - Complete Genome Sequences of Aerococcus christensenii CCUG 28831T, Aerococcus sanguinicola CCUG 43001T, Aerococcus urinae CCUG 36881T, Aerococcus urinaeequi CCUG 28094T, Aerococcus urinaehominis CCUG 42038BT, and Aerococcus viridans CCUG 4311T

Publikation III - Genomic comparison of virulence gene profiles of seven Aerococcus uri-nae strain pairs from blood and urine samples from seven individual patients

Anden formidlingStatus fra dette PhD-studie har været præsenteret på forskellige internationale konferen-cer og organiseringer, herunder;

En mundtlig og en poster formidling til ECCMID 2015 konferencen (European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases)

Poster formidling til ASM General meeting 2015 (American society for Microbiology)

Poster formidling til ICG-10 2015 (The 10th International Conference on Genomics)

Mundtlig formidling til en international symposium på Beijing University Hospital (De-partment of Microbiology)

Projektet er blevet præsenteret og formidlet på diverse danske organisationer, foredrag og møder, herunder Roskilde Universitet, Slagelse Sygehus (den kliniske mikrobiologiske afdeling) og adskillige Forskningens Dage i Region Sjælland.

36


Formål Tidligere forskning, som har fokuseret på sundhedsfremmeindsatser på Lolland og Falster, har peget på et behov for tværfaglighed i indsatserne, dvs. et behov for indsatser, der vægter nødvendigheden af samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs af sektorer/forvaltningslag for at tage hånd om de sundhedsmæssige problemer i området. Dette skaber et behov for fælles læring og refleksion samt opbygning af et fælles sprog på tværs af faggrupper. Der er endvidere behov for at udvikle nye paradigmer i indsatserne for sårbare unge med henblik på at undgå den marginalisering som institutionalisering af de mest udsatte unge som oftest oplever. På grundlag heraf arbejdes der i projektet med to nedslag:

1. Kvalificering af arbejdet i tværfaglige fora med særligt fokus på sårbare gravide – kol-lektiv, praksisbaseret læring via aktionsforskning/social innovation.

2. Nye veje ud af marginalisering for udsatte unge - kollektiv, praksisbaseret viden og erfa-ringsopsamling via aktionsforskning.

Udover publiceringsaktivitet skal arbejdet i projektet medvirke til at kvalificere grundlaget for udarbejdelsen af en større forskningsansøgning.

StatusPå tværs af institutioner og fagområder viser erfaringerne fra professionelle og ledelses-lag i Guldborgsund (og Lolland), at en sundhedsfremmende indsats må have en særlig opmærksomhed på sårbare unges sociale livssituationer. I praksis peges på et behov for en tværfaglig og tværinstitutionel indsats, som kan bidrage til kontinuiteten i ofte nød-vendige håndholdte indsatser for de unge. Det opleves imidlertid som vanskeligt at udføre sådanne indsatser i praksis inden for de nuværende rammer. Det er ligeledes tydeligt, at der er betydeligt potentiale i at tænke (og udvikle) flerstrengede, tværfaglige sundheds-fremmeindsatser.

De forskellige fagprofessionelle begynder at have erfaringer med at arbejde tværfagligt og tværsektorielt. Det er væsentligt, at dette også kommer til at foregå på ledelsesniveauet (evt. i tværgående styregrupper/erfanetværk mm.). Dette kan også bidrage til, at projek-

»Seed money« projekt:

Broen til bedre sundhed– udfordringer for forandring i relation til sårbare unge i Lolland og Guldborgsund (BROSUF)


37

ter bliver mere bæredygtige og måske ender som del af driften efter endt projektperiode. Endvidere kan det afhjælpe transitionsproblemer, som for eksempel opstår når de unge bliver 18 år.

På tværs af faggrupper tales der om, at der særligt i forhold til målgruppen af sårbare unge er behov for håndholdte indsatser, for at de fagprofessionelle kan følge de unge gennem systemet og til tider agere ombudsmand/bisidder – dette kan lette presset på den unge og kan medvirke til bedre mental sundhed. I forhold til projektet Ung mor i uddannelse eller Job er det værd at lægge mærke til, at deltagerne (unge sårbare mødre) kommer frivilligt, og at dette projekt formår at skabe et frirum for de unge mødre. Dette frirum hjælper til at styrke mødrenes ofte svage netværk. Disse netværk omfatter de lige-stillede mødre fra projektet og også de forskellige fagprofessionelle (sundhedsplejersker, socialrådgivere, UUV-vejledere). Sidstnævnte kan bistå de unge mødre med hjælp og vej-ledning i alt fra hygiejne og ernæringsspørgsmål til uddannelsesrådgivning og betjening af borger.dk.

Der er et stort behov for at samle forskellige praktikere til vidensdeling/spredning. Flere udtrykker, at det giver et stort udbytte at få lov til at dele erfaringer (successer såvel som

dilemmaer/problematikker) og at blive opmærksom på, hvad der foregår og tilbydes i regionen.

Det opleves, at der mangler viden om det, der allerede er gjort og foregår i regionen (f.eks. i regi af Broen til bedre sundhed), men det opleves også, at det, der foregår, endnu ikke har gavnet de udførende (sundheds)medarbejdere. Oftest ved de ikke, hvad der er i gang, hvad der er kommet ud af tidligere indsatser/pro-jekter eller hvor de skal finde viden herom.

Involverede forskere Kristian Nagel Delica, lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Charlotte Bech Lau, Post Doc, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Heidi Lene Andersen, Post Doc, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Projektet har en ambition om at samle forskellige fagpro-fessionelle, der på en eller anden måde arbejder med sårbare unge og (mental) sundhed i regionen, på tværs af professioner og forvalt-ningsskel. Dette ville vi gøre ved tre seminarer – start, midtvejs og slut. Det at samle folk på tværs kan styrke tværfagligheden, praksisba-seringen af indsatsatserne og understøtte, at forskellige praktikkere opøver et fælles sprog omkring deres arbejde med sociale og sundheds-mæssige problematikker i regionen. Kristian Nagel Delica, lektor »

38


Andre samarbejdspartnereKollegiet i Nykøbing, under forsorgshjemmet Saxenhøj. Martin Lohse.

Projekt Ung Mor i Job eller uddannelse (Nakskov)

Brobygningsforløb under CELF, Jes Christensen

Multicenter Syd, Bo Hagen, Tina Østergaard

Karsten Fogde, chef for De boligsociale Helhedsplaner i Rødbyhavn, Nykøbing og Maribo Katrine Krageskov, forskningsprogramleder, University College Sjælland

Tania Dræbel, lektor, University College Sjælland

Publikationer Andersen, H.L. (2015), Social Health and Sustainability: What Conceptual Framing and Common Language Can Help Move a Shared Agenda Forward? The Journal of Transdisci-plinary Environmental Studies, Vol. 2, Nr. 14, 6, 2015, s. 65-75

Andersen, Heidi L. (2016), En alternativ sundhedsstrategi: Fra enstrenget sundhedsforstå-else til community health. I: Kommunen, Vol. 6, Nr. 6, 5, 08.02.2016, s. 3-6

Lau, Charlotte B. (2015), Unge i en gråzone: Vejen til et godt liv for unge i en gråzone går gennem deltagelse i samfundslivet. I: Ungdomsskolen, Vol. Nov 2015/9, 11.2015, s. 14-15

Andersen, H.L. (forthcoming 2016), Community Health Planning in rural areas in Den-mark. Paper accepteret til konferencen Nordic Ruralities: Crisis and Resilience (afholdes maj 2016 på Island)

Delica mfl. (forthcoming 2016), Forebyggelsespakkerne – en ’kan-opgave’, som kommu-nerne skal (Under udarbejdelse til Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, submittes 1.3 2016)

Delica, K. Nagel. Multilevel (mental) health promotion as social innovation in peripheral areas of Denmark - reflections on a local initiative targeting vulnerable young mothers (2016) Paper to be presented at 4th Nordic Conference for Rural Research, Akureyri, Island

Lau, C.B., Andersen, H.. & Delica, K.N. (forthcomming 2016), Udfordringer for forandring i relation til sundhedsfremmeindsatser for sårbare unge på Lolland Falster (arbejdstitel på rapport)


39

Lau, C. B. (forthcomming 2016) Demokratisk deltagelse for unge i en gråzone. Dansk pædagogisk tidsskrift.

Lau, C.B. (under udarbejdelse), Hvad bliver sundhed til i et kommunalt sundhedsfrem-meprojekt for udsatte unge? Et studie af den praksisnære håndtering af ulighed i sund-hed. Mulige tidsskrifter: Nordisk tidsskrift for helseforskning, Social Theory & Health, Health Promotion International

Anden formidlingKick-off Seminar Brosuf-projektet. Arrangeret af Heidi Lene Andersen, Kristian Nagel Delica, Charlotte Bech Lau. 12. nov. 2015 i Nykøbing Falster.

Unge på produktionsskole - muligheder i praksis. Oplæg og deltagelse ved strategidag på Multicenter Syd, Nykøbing Falster Charlotte Bech Lau - Foredragsholder, 28. sep. 2015

Udsatte unge i udkanten– planperspektiver og sundhedsfremmestrategier. Seminar RUC. Kristian Nagel Delica - Oplægsholder, 8. jan. 2015

By, mobilitet og sundhedsfremme: Forskningsgrupperne MOSPUS og CSUF afholdt fælles forskningsseminar om synergierne mellem gruppernes forskning. Kristian Nagel Delica, Arrangør, 25.6 2015

Næste seminar, Midtvejsseminar blev afholdt 16.3 2016 i Nykøbing.

Charlotte Bech Lau Heidi Lene Andersen Kristian Nagel Delica

40


FormålIdentifikation af biomarkører har stor opmærksomhed i biomedicinsk forskning. Man skelner typisk mellem diagnostiske biomarkører og prognostiske markører. Diagnostiske markører kan identificere sygdomme hos patienter. Prognostiske markører identificerer patienter, som kan have gavn eller ikke have gavn af en speciel behandling. Prognostiske markører danner således grundlaget for såkaldt personalized medicine. Formålet med dette projekt er at identificere nye biomarkører ved hjælp af DNA sekventeringsteknikker (NGS) og at anvende avanceret billedbehandlingssoftware til at analysere tilstedeværelse af biomarkørerne i vævsnit fra patienter.

StatusTo delprojekter er indtil videre startet op i efteråret 2015: 1) identifikation af nye muta-tioner hos patienter med arvelig hæmokromatose (jernophobning) og 2) identifikation af microRNA’er som nye biomarkører ved patienter med kroniske myeloproliferative neo-plasier. Begge projekter anvender patientmateriale indsamlet med deltagelse af læger og

bioanalytikere fra Region Sjælland. Genetisk materiale isoleret fra patientprøverne analyseres på Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Involverede forskereBegard Fallahi, videnskabelig assistent, Roskilde Sygehus/Ros-kilde Universitet.

Hæmokromatose projektet:

Lennart Friis-Hansen, overlæge, Klinisk biokemisk afdeling, Næstved Sygehus

Palle Lyngsie Pedersen, kemiker, Klinisk biokemisk afdeling, Næstved Sygehus

Jesper Troelsen, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.


Netværksdannelse mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet inden for medicinalbiologi

Projektet er designet til at ini-tiere mange mindre men nye samarbejdsprojekter mellem ansatte på regionens hospi-taler og Roskilde Universitet. Projektet dækker omkost-ningerne ved at producere præliminære data (proof of concept) til brug ved ansøg-ninger af større bevilling hos private og offentlige fonde. Det forventes, at succesfulde projekter bliver selvfinansie-rende og vil danne grundlag for en yderligere ekspan-sion af samarbejdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet. Jesper Troelsen, professor


41

Myeloproliferative neoplasi-projektet:

Hans Hasselbalch, professor, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus

Vibe Skov, molekylærbiolog, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus

Lasse Kjær, molekylærbiolog, Hæmatologisk afdeling, Roskilde Sygehus

Louise T. Dalgaard, lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Jesper Troelsen, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Professor Jesper Troelsen (længst til højre), Roskilde Universitet) ved en Ion Torrent Personal Genome Sequenator, som er det central udstyr til at identificere nye prognostiske biomarkører i samarbejdet mellem læger fra Region Sjællands Sygehuse og forskere fra Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

»

42


Andre samarbejdspartnereNedenstående skema viser de samarbejdspartnere fra Region Sjælland og Roskilde Uni-versitet, som har været involveret i etableringen af projektet.

CANCERRoskilde Universitet, Professor Jesper Troelsen, Lektor Cathy MitchelmoreRegion SjællandNæstved: Overlæge Lennart Friis-Hansen, Klinisk Biokemisk afd., Overlæge Niels Henrik Holländer, Onkologisk afd., Overlæge Keld Homburg, BlodbankenRoskilde: Professor Ismail Gøgenür, Gastrokirurgisk afd., Overlæge Peter Michael Vestlev, Onkologisk afd., Overlæge Mads Nordahl Svendsen, Onkologisk afd., Ph.d.-stude-rende Gitte Rinds Andersen, Patologiafd.

ENDOKRINOLOGI OG INFLAMMATIONRoskilde Universitet, Lektor Louise Dalgaard, Adjunkt Katja Dahlgaard, Ph.d.-studeren-de Sofia SalöRegion Sjælland Holbæk: Overlæge Anne Lis Mikkelsen Englund, Fertilitetsklinikken, Vicedirektør Knut Borch-JohnsenNæstved: Overlæge Ole Birger Vestager Pedersen, BlodbankenRoskilde: Professor Hans Hasselbalch, Hæmatologisk afd., Overlæge Thomas Hviid, Kli-nisk Biokemisk afd., Ph.d.-studerende Tina Østergaard Hansen, Klinisk Biokemisk afd.

INFEKTIONSSYGDOMMERoskilde Universitet: Professor Kornelius Zeth, Lektor Håvard Jenssen, Lektor Lotte Jelsbak, Lektor Tove Atlung, Lektor Ole SkovgaardRegion SjællandSlagelse: Overlæge Ram Dessau, Klinisk Mikrobiologisk afd.Roskilde: Professor Gregor Jemec, Dermatologiske afd.

DIGITAL BILLEDBEHANDLINGRoskilde Universitet: Professor Hans Ramløv, Lektor Ole Vang, Lektor Henning Bjer-regaardRegion Sjælland Køge: Overlæge Pierre Bouchelouche, Klinisk Biokemisk afd.Roskilde: Projektleder Jens Ole Eriksen, Patologiafd.


43

Formål Projektet har til formål at undersøge barrierer og muligheder for patient/brugerinddra-gelse, som skaber ny viden med betydning for både patienter og professionelle i Region Sjælland i forhold til langvarige/kroniske og specialiserede forløb. Det konkrete mål for dette forprojekt er at udforme en vidensbaseret forskningsansøgning om patient/bruger-inddragelse i Region Sjælland. Fokus er på:

i. Vejen fra idé til praksis. Hvordan bliver idéer om brugerinddragelse omsat til mo-deller/tilgange, og hvordan fungerer disse modeller/tilgange reelt i praksis?

ii. Fra praksis til praksis. Hvordan fungerer forskellige modeller og tilgange forskelligt fra praksis til praksis, og hvorfor gør de det? Hvilke barrierer oplever professionelle og brugere i forhold til brugerinddragelsesmodeller, og hvordan forklarer de disse barrierer?

iii. Fra praksis til viden: hvordan kan brugerinddragelse skabe videndeling mellem patienter og professionelle i højt specialiserede organisationer?

StatusFor at få et indblik i hvordan brugerinddragelse sætter sig i gennem i Region Sjælland, og hvad der kunne være relevant at undersøge videre, har vi foretaget 3 empiriske pilotstu-dier i tre forskellige kontekster. Vi har gennemført observationer og kvalitative interview ved akut hjertemedicinsk afdeling, Holbæk Sygehus, ved regionens KOL kompeten-cecenter og ved Vordingborg Psykiatriske Afdeling, Psykiatrien Syd. For at idéudvikle på baggrund af de empiriske fund arrangerede vi i januar 2016 et forskningsværksted med professionelle fra undersøgelsesfelterne og relevante vidensmedarbejdere. Vi er aktuelt i gang med litteratur review og arrangerer forskningsdialog med nordiske forskere.

Involverede forskere Mari Holen, lektor, Center for Sundhedsfremmeforskning, Roskilde Universitet (Leder af projektet)

Betina Dybbroe, professor, Center for sundhedsfremmeforskning, Roskilde Universitet

Annette Kamp, lektor, Center for arbejdslivsstudier, Roskilde Universitet


Metodeudvikling medpatienten som partner (MUPP)

»

44


Camilla Bernild, ph.d. studerende, Center for Sundhedsfremme-forskning, Roskilde Universitet

Nynne Barchager, ph.d. studerende, Center for Sundhedsfrem-meforskning, Roskilde Universitet

Agnes Ringer, ekstern lektor, Center for Sundhedsfremmeforsk-ning, Roskilde Universitet

Anne Hjortshøj, centerchef for Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland

Birgitte Dreyer Sørensen, konsulent ved Kvalitet og Udvikling, Sundhed, Region Sjælland.

Andre samarbejdspartnereVidenscenter for brugerinddragelse (Vibis)

Kommuner og Regioners Center for Anvendt forskning (KORA)

UC Metropol

Center for Omsorgsforskning-Høgskolen i Bergen, Sociologisk Institut i Bergen

Kompetencecenter for recovery og rehabilitering, Hovedstadens psykiatri

Den indledende fase var den mest komplicerede og den som tog længst tid, fordi parterne fra RUC og regio-nen skulle ”finde sammen” både fysisk og mentalt. Vi har oplevet det som en udfor-dring, at Region Sjælland er en stor organisation med mange niveauer og mange institutioner, hvor RUC er en mere samlet og mindre organisation med en fladere struktur. Projektet skulle derfor formes og konsolide-res med langt flere aktører og ubekendte, end vi havde regnet med fra RUC’s side. Til gengæld har det også skabt en sikkerhed for, at mange per-spektiver blev inddraget og at projektet er velkonsolideret i Regionen. Betina Dybbroe, professor


45

Invitation til deltagelse i

Tænketank Bedre patientinddragelse og kvalitet for kroniske patienter i specialiseret

behandling og rehabilitering i Region Sjælland Workshop for professionelle og forskere

I et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Region Sjælland er et nyt forskningsprojekt sat i gang i august 2015. Projektet undersøger videndeling imellem patienter og professionelle samt brugerinddragelsesmodeller i praksis, især med henblik på at afdække, hvordan interaktion med patienter kan bidrage til metodeudvikling. Vi inviterer derfor professionelle og forskere til at mødes til en udveksling af perspektiver på - og erfaringer med - brugerinddragelse, og vi vil gerne høre om dine! Formålet med eftermiddagen er at skabe et dialogisk værksted, hvor mange former for ekspertviden om praksis kan mødes og udfordre hinanden. Værkstedet skal drøfte forskellige problemstillinger, der rejser sig i forbindelse med brugerinddragelse, og som bør gøres til genstand for udforskning. Værkstedet skal således skabe problemstillinger til forskning, fremfor at fokusere på løsninger. Forskerne fra RUC har mangeårig erfaring fra arbejdet med forskningsværksteder og vil sikre, at der udvikles tematikker, som har almen værdi, men som vil blive perspektiveret på forskellige måder. Arrangementet finder sted:

D. 8. januar 2016 Kl. 12- 16 Roskilde Universitet 30M. 1-17 Auditorie (50)

Program: 12.00-12.30 Velkommen og sandwich m.m.

12.30-12.45 Præsentation af deltagere

12.45-12.55 Intro oplæg om projektet

12.55-13.25 Tre mini oplæg om inddragelsesinitiativer i Region Sjælland inden for KOL, psykiatri- og hjerteområdet

13.25-13.55 Dialog i temagrupper

13.55-14.10 Pause -Kaffe, the og kage

14.10-14.30 Kort præsentation af problemstillinger

14.30-15.00 Dialog i nye grupper

15.00-15.15 Kort præsentation af problemstillinger

15.15-15.45 Dialog i plenum med henblik på at opstille problemstillinger i brugerinddragelse, som bør udforskes

15.45-16.00 Afrunding

Tænketanken er arrangeret af Kvalitet og Udvikling - Sund, Region Sjælland og af forskere fra

Center for Sundhedsfremme ved Roskilde Universitet

Tilmeld dig ved at skrive til Nynne Barchager: [email protected]

46


BaggrundElektroniske patientjournaler har gennem de seneste par årtier vundet indpas i de fleste OECD-lande. De anses som væsentlige i forhold til at sikre sammenhængende patient-forløb og tværgående understøttelse af højt specialiserede kliniske enheder, som igen kan lede til bedre behandling, effektive patientforløb, færre utilsigtede hændelser samt større patienttilfredshed.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har besluttet at implementere en fælles IT-ba-seret Sundhedsplatform. Platformen, som er baseret på det amerikanske IT-system Epic, indføres i begge regioner i perioden fra 2016 til 2018 på i alt 20 hospitaler og sygehuse og omfatter 44.000 brugere. Der er tale om en samlet investering på 2,8 mia. kr.. Dette er den hidtil største Sundhedsteknologiske investering i Danmark. Sundhedsplatformen implementeres først i Region Hovedstaden (fra 2016) og dernæst i Region Sjælland (fra 2017). Helt overordnet erstatter Sundhedsplatformen ca. 30 eksisterende it-systemer med et samlet it-system. Desuden vil der blive implementeret en facilitet til øget patient-kontakt og -inddragelse, MyChart (også kaldet Patientplatformen). Sundhedsplatformens væsentligste mål er at:

1. Øge kvaliteten i sundhedssystemet gennem færre fejl, øget driftssikkerhed, øget pa-tientsikkerhed og øget oplevelse af tilfredshed blandt medarbejdere og patienter.

2. Understøtte tværregionalt, tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde i sundheds-sektoren og ikke mindst samarbejde på tværs af hospitalsafdelinger.

3. Etablere mere ensartede og strukturerede behandlingsforløb baseret på forskning og evaluering af praksis, klinisk dokumentation og bedre ledelsesinformation.

4. Give intelligent beslutningsstøtte til sundhedsmedarbejderne i arbejdet med diagnose og tilrettelæggelse af strukturerede behandlingsforløb.

ForprojektStyregruppen for samarbejdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet har bevilget midler til et forprojekt om ’Sundhedsplatformen og dens samspil med patienter, hospitalsansatte og sundhedsydelsernes kvalitet’ (The Electronic Healthcare Platform and its Interplay with Patients, Professionals and the Quality of Health Care). Bevillingen er givet til fire RUC forskere: Institutleder, Institut for Mennesker og Teknologi, Anders Siig Andersen, Professor i participatory design Jesper Simonsen, Professor MSO i Public Policy and Performance Management Peter Triantafillou og Lektor i Social Psychology of Working Life Katia Dupret.

Bevillingen til forprojektet omfatter review af litteratur samt udarbejdelse af rapport herom, studietur til hospitaler og forskningsmiljøer i Holland, udarbejdelse af videnska-


Forprojekt om Sundhedsplatformen


47

belig artikel samt udarbejdelse af større ansøgning til et hovedprojekt. Projektet omfatter midler, som gør det muligt for medarbejdere fra regionen at deltage i sparring på review, studietur samt udarbejdelse af ansøgning til hovedprojekt.

Status på forprojektet er, at litteratursøgning er afsluttet og review ved at blive udarbej-det, at der er gennemført en studierejse til Holland med besøg på to hospitaler, der har indført Sundhedshedsplatformen (EPIC), og hos to forskningsgrupper, der arbejder med sundhed og it. Udover forskergruppen havde studieturen deltagelse af Inge Paamejer, implementeringsleder for Holbæk Sygehus, Hans Henrik Bülow forskningsansvarlig over-læge, Holbæk Sygehus, Helene Søgaard, Implementeringskoordinator for Sundhedsplat-formen i psykiatrien, Ulrich Lichtenstein Andersen, afdelingslæge, Nykøbing F. sygehus, Morten Hertzum professor i informationsvidenskab, Københavns Universitet (selvbeta-ler) samt Grethe Brorholt, seniorprojektleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA (selvbetaler).

Ansøgningsmuligheder har bl.a. været afsøgt i Innovationsfonden og Trygfonden. Der har desuden været holdt en række møder med repræsentanter fra Sundhedsplatformen, herunder med direktør Gitte Fangel. I regi af samarbejdet mellem Region Sjælland og Roskilde Universitet har der været gennemført en velbesøgt temadag om kvalitetsudvik-ling, sundheds-IT og Sundhedsplatformen.

HovedprojektHovedprojektets overordnede fokus vil være: 1) At belyse Sundhedsplatformens betyd-ning i samspillet med patienterne, de hospitalsansatte og sundhedsydelsernes kvalitet og 2) At bidrage til sundhedsplatformens gevinsthjemtagning via kvalitetsøgning af de sundhedsmæssige ydelser og vilkårene for at producere dem. Hovedprojektet vil indgå som led i belysningen af en bredere forskningsmæssig problemstilling, der vedrører den samfundsmæssige forandring af relationerne mellem tekno-logi, patienter og professionelt arbejde. Samarbejdsmæssigt vil hovedprojektet dels sigte mod at etablere en tæt relation mellem forskere fra RUC og nøgleper-soner i Region Sjælland omfattende klinikere, øvrigt sundhedspersonale, HR-

»

48


personale og ledere og herunder åbne mulighed for begge parters medvirken i forsknings-projektet. Dels vil hovedprojektet sigte mod at etablere et forskningsmæssigt samarbejde på tværs af faglige miljøer på RUC: It, Informatik & Organisationsudvikling, Offentlig Forvaltning, Innovation & Styring, Psykologi, Pædagogik og Sundhedsfremme.

Aktuelt arbejdes der med en ansøgning til Trygfondens delprogram ’Patienten først’. Delprogrammet fokuserer på a) at vurdere omfanget af utilsigtede forebyggelige hændel-ser i sundhedsvæsenet, b) at prøve nye løsninger til nedbringelse af disse hændelser og c) at forbedre patientoplevelsen af behandlingsforløbet. Trygfonden vurderer, at der hvert år er over 100.000 utilsigtede hændelser på danske sygehuse, hvoraf næsten halvdelen kan forebygges. Det anslås, at der hvert år dør 2.000 patienter på grund af utilsigtede hændelser på de danske hospitaler. Trygfonden antager samtidig, at patienters udbytte af behandlingen og valget af rette behandling kan forbedres gennem øget information og inddragelse af patienter i forbindelse med beslutninger om valg af behandling.

Det overordnede formål med dette hovedprojektet vil på denne baggrund være at forstå betingelserne for, at Sundhedsplatformen kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden og patientinddragelsen på de danske sygehuse. Projektet vil omfatte tre delspørgsmål:

1. Hvordan bidrager Sundhedsplatformen til at reducere antallet af utilsigtede forebyg-gelige hændelser i sundhedsvæsenet. Besvarelsen af dette spørgsmål forudsætter bl.a. undersøgelser af, hvordan implementeringen af Sundhedsplatformen bidrager til, at behandlingskvaliteten måles og registreres tidstro og benyttes som grundlag for sund-hedspersonalets og afdelingsledelsers vurderinger og handlinger.

2. Hvordan kan Sundhedsplatformen udnyttes som grundlag for at udvikle konkrete ind-satser i forhold til at reducere antallet af utilsigtede forebyggelige hændelser. Besvarel-sen af dette spørgsmål implicerer udvikling af konkrete modeller til procesforbedring og procesledelse, som bl.a. omfatter sundhedspersonalets specificering af ønskede ef-fekter, realisering af ønskede effekter via udvikling af konkrete procedurer samt evalu-ering af specificerede effekter på baggrund af effektmålinger.

3. Hvordan tilrettelægges patientinddragelse på nye måder ved hjælp af Sundhedsplat-formen? Dette spørgsmål drejer sig om, hvilke nye muligheder for adgang til egne data, aktiv inddragelse og dialog mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, som Sundhedsplatformen understøtter. Det undersøges herunder, hvordan dataregi-strering, viden, ansvars- og myndighedsrelationer samt etiske dilemmaer forandrer indhold og betydning i samspillet med den nye teknologi. Der fokuseres særskilt på, hvordan My Chart bidrager til at øge patientsikkerheden via patientinddragelse og benyttelsen af patientregistrede oplysninger.

I forbindelse med besvarelsen af hovedprojektets spørgsmål vil der være et gennemgå-ende fokus på betydningen af ledelse, tværprofessionelt arbejde samt hvilke kompetencer,


49

sundhedspersonalet besidder og har behov for at udvikle i forhold til at realisere intentio-nerne om at reducere utilsigtede forbyggelige hændelser og at øge patientinddragelsen.

Forskere og eksperter fra RS og RUC, der er involveret i udvikling af hovedprojektAnders Siig Andersen, institutleder, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Uni-versitet

Jesper Simonsen, professor i Participatory Design, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Katia Dupret, lektor i Social Psychology of Everyday Life, Institut for Mennesker og Tek-nologi, Roskilde Universitet

Peter Triantafillou, professor MSO i Public Policy and Performance Management, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Inge Paamejer, implementeringsleder, Holbæk Sygehus

Hans Henrik Bülow, forskningsansvarlig overlæge, Holbæk Sygehus

Helene Søgaard, implementeringskoordinator for Sundhedsplatformen, Psykiatrien, Region Sjælland

Ulrich Lichtenstein Andersen, afdelingslæge, Nykøbing F. sygehus

Morten Hertzum, professor i informationsvidenskab, Københavns Universitet

Grethe Brorholt, seniorprojektleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regio-ners Analyse og Forskning, KORA

Deltagere fra Region Sjælland, Roskilde Universitet, Kora og Københavns Universitet på studietur til Holland.

50


I januar 2016 blev en række forskningsværksteder startet op i et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Region Sjælland. Formålet med forskningsværkstederne er en vidensmæssig kvalificering og forskningsmæssig prækvalificering af deltagerne bl.a. via afholdelse af diverse skriveunderstøttende aktiviteter. De 16 deltagere er alle ansatte i Region Sjælland, der arbejder med ideer til projekter eller med udkast til ph.d. forløb. Den grundlæggende idé i forskningsværkstederne er den fortsatte forskningsmæssige – dvs. den teoretiske, den metodologiske, kritiske og formidlingsmæssige – kvalificering af deltagernes egne projekter. Desuden skal værkstederne udbygge en god basis for netværk i relation til forskningsarbejde på sygehusene. Værkstederne tjener derfor til at under-støtte videnskabeliggørelsen af projekter og til at prækvalificere ph.d.-projekter. Ligeledes indeholder værkstederne givtig sparring mellem underviser fra RUC, lektor Anne Liveng, og underviser fra regionen, postdoc Charlotte Paaske Simonÿ.

Der er tale om et sammenhængende forløb, hvor der arbejdes successivt med forskellige faser i et projekt: Projektdesign (herunder præcisering af problemstilling), forskellige videnskabelige metoder og deres muligheder og begrænsninger, refleksion af position i feltet, analyse- og tolkningsøvelser, vejledning i forhold til anvendelse af teori, samt spar-ring i forhold til formidling og skriftlig fremstilling som f.eks. papers og artikler. I løbet af 2016 gennemføres 4 værksteder af hver to dages varighed (8 mødedage a 5 undervis-ningstimer). Værkstedsdagene afholdes på henholdsvis Køge Sygehus, RUC og Roskilde

Et undervisningsforløb med følgeforskning:

Forskningsværksteder


51

Sygehus. Der er oplæg ved kursuslederne og forskellige former for øvelser, der overve-jende er gruppebaserede, men også individuelle opgaver. Der er givet en introduktion til fagbiblioteket på Roskilde og Køge sygehuse. Desuden får deltagerne lejlighed til at høre oplæg fra studerende, der arbejder på igangværende ph.d.-projekter, som knytter sig tæt til klinisk praksis på sygehuse. Der arbejdes med litteratur i form af metodebøger og videnskabelige artikler. Deltagerne har et fælles share-point, hvor de løbende diskuterer overvejelser og ideer.

FølgeforskningArbejdet i værkstederne dokumenteres i form af følgeforskning, der indeholder tre ele-menter.

A: Inden værkstedsrækken påbegyndes udfylder deltagerne et kort skriftligt spørgeskema vedrørende deres forventninger til undervisningen.

B: Efter hvert afholdt værksted udarbejder de ansvarlige undervisere en dagbog, der indeholder notater og refleksioner over brugen af værkstedsundervisning i relation til den nævnte målgruppe og deres læringsbehov.

C: Efter værkstedsrækkens afslutning inviteres deltagerne til et fokusgruppeinterview, hvor deres oplevelser, erfaringer og udbytte af værkstederne drøftes.

Forskningen udføres i samarbejde mellem en forsker fra henholdsvis Roskilde Universitet og regionen. Forskningen forventes at føre til anbefalinger til den fremtidige udvikling af forskningskvalifikationer i regionen samt publikationer i internationale tidskrifter.

Charlotte Paaske Simonÿ, post doc

Anne Liveng, lektor

52


Samarbejdet mellem Roskilde Universitet og regionen går på tværs af 4 forskellige vi-denskabelige hovedområder (som defineret i dansk forskningsstatistisk klassificering): sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Samarbejdet er derfor tværfagligt og krydser grundlæggende forskellige perspektiver, metoder og fagom-råder. Denne slags tværfaglig forskning er i sin natur nyskabende, da den potentielt kan være med til at udvikle den enkelte disciplin eller danne nye tværgående forskningsfel-ter og forskningsstrategier. Tværvidenskabelig forskning rummer også potentiale for at generere ny viden inden for områder, hvor enkelte discipliner ikke kan give svaret. For ek-sempel er flere af sundhedsvæsenets udfordringer (indførelsen af nye teknologier i klinisk praksis, patient- og pårørendeinddragelse, behandling og forebyggelse af multisygdom mm) problemstillinger, der kræver viden, der går på tværs af traditionelle videnskabelige skel og som inddrager forskellige faglige tilgange og metoder.

Ud over at være tvær-faglig er forskningssamarbejdet mellem Roskilde Universitet og regionen selvsagt også tvær-institutionelt. Forskning på et universitet og forskning på et sygehus har meget forskellige organisatoriske rammer og vilkår. Eksempler herpå er forskelle i adgange til artikeldatabaser, patientjournaldata eller forskningsværktøjer, forskellige budgetkrav og -procedurer, forskellige tilgange til planlægning og –styring af forskningsprojekter, forskellige krav til håndtering af biologisk materiale samt forskellige erfaringsgrundlag og karrieremæssige incitamenter til forskning.

På denne måde er samarbejdet udfordret af både faglige og organisatoriske skel, men netop disse forskelle rummer også mulighed for at udvikle faglighed og organisation hos begge samarbejdsparter.

I det følgende opsummeres de forskellige former for samarbejde, der er afprøvet i løbet af rammeaftalens samarbejdsperiode.

1. Fælles puljemidler, der uddeles specifik til samarbejdsprojekter inden for udvalgte prioriterede områder/problemstillinger.

2. Fælles ph.d.-projekter med vejleder tilknyttet fra både universitet og region. Ideer til de fælles ph.d.-projekter har i nogle tilfælde udsprunget af forskningsmiljøer på RUC, i andre tilfælde i forskningsmiljø i regionen og i enkelte tilfælde genereret gennem dialoger i styregruppen for samarbejde, eller i dialog mellem RUC forskere og ledere i regionen.

3. Fælles forskningsprojekter hvor forskere fra RUC er initiativtager og tilrettelægger af projektet, og hvor klinikere og praktikere inddrages aktivt med henblik på fælles viden-deling og vidensudvikling.

4. Fælles forskningsprojekter hvor forskere fra både Roskilde Universitet og regionen indgår på lige fod i et fælles defineret forskningsprojekt.

Tværfaglig og tværinstitutionel forskning


53

5. Forskningsprojekter initieret og drevet af RUC, hvor regionen indgår som forsknings-felt eller –case for forskningen.

6. Fælles undervisningstilbud/workshop til spirende forskere planlagt og afholdt i samar-bejde mellem Roskilde Universitet og regionen.

7. Fælles temadage med oplæg og diskussion om fælles interesseområder.

De forskellige typer af samarbejde har forskellige styrker og effekter. Til planlægningen af det fremtidige samarbejde bør det ønskede formål og effekt af et forskningssamar-bejde overvejes af begge parter: fx om det ønskes at udvikle et fælles forskningsmiljø eller styrkeposition, eller om der er tale om forskning, hvor regionen primært bliver tilført ny viden om et praksisfelt.

Til det videre arbejde foreslås 4 nye supplerende former for samarbejde.

1. Aftale om fælles ressourceudnyttelse i form af en fælles liste over og adgangsaftale til apparatur, laboratoriefaciliteter, teknikker m.m., der kan benyttes på tværs af de to organisationer.

2. Parallelle ph.d.-forløb hvor 2 ph.d. ansættes samtidigt på RUC og i regionen og arbejder med relaterede forskningsspørgsmål og med samme 2 vejledere fra de to organisationer.

3. Etablering af fælles stillinger svarende til den ordning, der kendes fra det kliniske område, men tilpasset samarbejdets særlige karakter.

4. Temamøder hvor forskere fra de to organisationer interesseret i et givet felt eller problemstilling mødes til en åben dialog, hvor ideer til nye projekter kan udveksles og udvikles.

Begge parter opfatter det som afgørende, at fælles forsk-ningsområder defineres i fællesskab ud fra videns- og udviklingsbehov på sund-hedsområdet i regionen, og at formuleringen af forsknings-områder bliver solidt ledel-sesmæssigt forankret.

54


April 2016

Redaktion

Dixi Louise Strand, Konsulent Region Sjælland

Eva Benfeldt, PFI-chef Region Sjælland

Anders Siig Andersen, Institutleder Roskilde Universitet

Layout

Grafiker Michael Larsen Region Sjælland

Foto

Forsidefoto - Colourbox

Andre billeder er taget af projektdeltagerne

Statusrapport april 2016 Forskningssamarbejdet på ......Fokus har ikke kun været på det...

Documents

Transcript of Statusrapport april 2016 Forskningssamarbejdet på ......Fokus har ikke kun været på det...