Re-eksamensopgavesæt

STANDARDSVAR

Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi

Medicinstuderende

12. august 2019

Eksamenssættet:

Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil).

Besvarelsessættet (Word fil):

Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil).

Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds.

I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne.

Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til….), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen.

Eksamen:

Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed.

Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser:

På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne.

I alt: 189 point

Eksamensnummer ____________________

2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i

besvarelsessættet?

Ja: ________ Nej: ________

Svarmulighed

Opgave nr. A B C

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Eksamensnummer ____________________

3

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

1. Celleskade med fedtforandring ses i celler med fedtomsætning, som: (s. 22)

A. Udsættes for hypoksi

B. Har anaerob metabolisme

C. Har undergået metaplasi

2. Apoptose: (s. 25)

A. Kan være reversibel under fysiologiske, men ikke patologiske, betingelser

B. Kan forekomme under såvel fysiologiske som under patologiske betingelser

C. Adskiller sig fra nekrose ved fx ikke at være infektiøst betinget

3. Neoangiogenese: (s. 74)

A. Ses i forbindelse med vækst af dysplastiske, præmaligne epitelforandringer

B. Ses i forbindelse med vækst af primære, men sjældent metastatiske, neoplasier

C. Kan udvikles via samspil mellem neoplastiske tumorceller og omgivende stroma

4. Kanalikulær (= transcoelomisk) spredning af cancer: (s. 75-76)

A. Ses typisk ved malign neoplasi i rørformede strukturer som luft- og urinveje

B. Giver obstruktion af berørte rørformede strukturer og medfører inflammation

C. Medfører spredning af maligne tumorceller i kroppens serøse hulheder

5. Hyperkromasi af tumorcellers cellekerner skyldes: (s. 43)

A. Aneu- og/eller polyploidi af cellekernens kromosomale indhold

B. Abnorme kromosomer, og kan ses i såvel benigne som maligne tumorceller

C. Ændringer i neoplastiske cellers interaktion mellem nukleolært RNA og DNA

6. Ved malignitetsgradering foretager patologen en vurdering af tumors grad af: (s. 49-50)

A. Dedifferentiering samt grad af invasion i omgivende stroma

B. Cytologisk dedifferentiering og mitotiske aktivitet

C. Lighed med vævets embryonale udgangscelle

7. Onkogener regulerer vigtige cellulære funktioner: (s. 52-3)

A. Og mutation i sådanne gener kan være kræftfremkaldende

B. Men der kræves mutation i flere af sådanne gener for kræftudvikling

C. Og er ofte kræftfremkaldende selv ved bevaret suppressorgen funktion

8. Maligne tumorceller kan udvise ”homing” til et bestemt metastaseringsorgan: (s. 79-80)

A. Muligvis som følge af tumorcellernes opregulerede integrin ekspression

B. Som følge af identiske receptorer på tumorcelle og metastaseringsorganets celler

C. Via selektiv nedbrydning af metastaseringsorganets endotelcelle receptorer

Eksamensnummer ____________________

4

9. Screeningsprøver med en høj sensitivitet har: (s. 87)

A. Få falsk positive udfald

B. Få falsk negative og få falsk positive udfald

C. Få falsk negative udfald

10. En latent cancer diagnostiseres: (s. 87)

A. Typisk et stykke tid efter afsluttet behandling for samme cancer

B. Tilfældigt, fx ved obduktion, eller ved ikke-målrettede diagnostiske tiltag

C. Opdages ved undersøgelse for en anden sygdom eller ved fx screening

11. Ekssudatets karakter ved akut fibrinøs inflammation har højt indhold af: (s. 93)

A. Fibrinogen, og fremstår gulligt og henflydende

B. Fibrin, og fremstår gråhvidt og klæbrigt

C. Fibrin og erytrocytter, og fremstår grårødt og henflydende

12. En akut flegmonøs inflammation (= flegmone) i huden er oftest: (s. 97-8)

A. Forårsaget af virulente stafylokokker

B. Forårsaget af Haemophilus influenzae

C. Forårsaget af virulente streptokokker

13. Ved regeneration kan labile celler: (s. 102)

A. Ikke altid medvirke, da de kun sjældent går i mitose

B. Medvirke i fuld omfang, hvis helingsfasen forløber uden arvævsdannelse

C. Medvirke i fuld omfang til erstatning for udtjente celler

14. Ved in situ hybridisering: (s. 119)

A. Påvises lokalisationen af RNA- eller DNA i vævssnit

B. Påvises proteinstoffer ved brug af antistofprober

C. Anvendes monoklonale antistoffer rettet mod specifikke antigener

15. Ved dyb venetrombose kompliceret med post-trombotisk syndrom: (s. 166)

A. Kan der optræde venstresidig hjerteindsufficiens

B. Ses ødem og cyanose distalt for den venøse okklusion

C. Udvikles ofte samtidige arterielle tromboser

16. Barretts esofagus defineres som en: (s. 216-7)

A. Metaplastisk forandring med udvikling af intestinalt, bægercelleholdigt epitel

B. Metaplasi med dysplasi, som kan udvikle sig til planocellulært karcinom

C. Neoplastisk forandring, hvori der indgår cylinderepitel metaplasi pga. refluks

17. Hyperplastiske polypper i kolorektalslimhinden: (s. 249)

A. Har ikke et malignt potentiale, men giver ofte anledning til blod i afføringen

B. Ses oftest i colon descendens og rectum med typisk diameter på ≥ 15 mm

C. Kan i sjældne, såkaldte serrate varianter have et malignt potentiale

Eksamensnummer ____________________

5

18. Klatskin-tumor er et kolangiocellulært karcinom, der: (s. 293-4)

A. Udgår fra de intrahepatiske galdegange, især hos personer med levercirrose

B. Optræder som en solitær tumor med ringe desmoplasi i omfanget

C. Er associeret med kronisk inflammatorisk tarmsygdom og med leverikte infektion

19. Lower urinary tract symptoms (LUTS) kan deles i symptomer forbundet med: (s. 310-1)

A. Urinblærens fyldning eller tømning

B. Udspilning af urinblæren eller uretra

C. Henholdsvis forstørret prostata og med irritativ urinblære

20. Non-invasivt forstadium til livmoderhalskræft er karakteriseret ved: (s. 70-2; 362-4)

A. Blødning per vaginam

B. Integration af HPV-genomet i livmoderhalsens slimhindeepitelceller

C. Planocellulær metaplasi med eller uden dysplasi

21. Duktalt carcinoma in situ i mamma præsenterer sig oftest: (s. 417)

A. Uden påviselige mikroforkalkninger

B. Sammen med intraduktale papillomer

C. Som en tumordannende, palpabel knude

22. Ved Hashimotos thyroiditis: (s. 432-3)

A. Har glandula thyroidea oftest normal størrelse

B. Ses ofte såkaldte atypiske Hürthleceller i thyroideas follikelepitel

C. Udviser patienten oftest tegn på hyperthyreoidisme

23. Udvikling af malignt melanom i huden: (s. 636-40)

A. Er i ca. 80-90 % af tilfældene forbundet med BRAF-mutation

B. Er øget hos personer med mange almindelige nævi/modermærker

C. Af nodulær type er associeret med udtalt pagetoid opvækst af melanocytter

24. Pleomorft adenom: (s. 671-2)

A. Ses hyppigst i glandula parotis

B. Udviser karcinomudvikling i op til 35% af tilfældene

C. Ses typisk hos yngre voksne (< 35 år) med stort tobaksforbrug

25. Subdural blødning med udvikling af kronisk subduralt hæmatom: (s. 696)

A. Ses typisk efter større kranietraume med samtidig kraniefraktur

B. Kan udvikles langsomt, uden tegn på forudgående akut intrakraniel blødning

C. Har konstant størrelse pga. tætte binding mellem kranieknogle og dura mater

Eksamensnummer ____________________

6

26. Kortsvarsopgave – Hjertepatologi (i alt 37 point).

En 76-årig mand henvises af egen læge til Kardiologisk Afdeling under diagnosen Kronisk

Hjerteinsufficiens. Der foreligger en meget udførlig henvisning, hvor den praktiserende læge

oplyser, at patienten har symptomer i form af træthed og udtalt træthed i forbindelse med lettere

anstrengelser. Tillige oplever patienten senest tiltagende væskeophobning i kroppen.

26.1. Nævn 5 forskellige årsager/ætiologier til udvikling af kronisk hjerteinsufficiens, idet den

hyppigste ætiologi anføres først: (s. 177-8; 2+1+1+1+1 = 6 point)

Ætiologi 1 (den hyppigste) til kronisk hjerteinsufficiens (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom

Ætiologi 2 til kronisk hjerteinsufficiens (3 ord): Hypertension

Ætiologi 3 til kronisk hjerteinsufficiens (3 ord): Kardiomyopati

Ætiologi 4 til kronisk hjerteinsufficiens (3 ord): Arytmier

Ætiologi 5 til kronisk hjerteinsufficiens (3 ord): Hjerteklap sygdom

I ambulatoriet optager du journal på patienten og udfører objektiv undersøgelse. Under

sidstnævnte bemærker du, at patienten har udtalte ødemer distalt på begge underekstremiteter,

ligesom han får åndenød og smerter i brystet ved selv mindre anstrengelser forbundet med

bevægelser.

26.2. Nævn det kliniske navn på patientens tilstand, og den tilgrundliggende pato-anatomiske

forandring samt associerede patogenese for udvikling af symptomerne forbundet med denne

sygelige tilstand: (s. 178; 1+2+2 = 5 point)

Klinisk navn på patientens tilstand (3 ord): Kronisk stabil angina pectoris

Hyppigste pato-anatomiske forandring (1 linje): Stenosering i varierende grad af én eller flere

koronararterier

Patogenesen for symptomernes udvikling (2 linjer): Den koronare gennemblødning kan ikke øges

ved behov (under fysisk anstrengelse), hvilket fører til myokardieiskæmi og dermed smerter

Af den praktiserende læges henvisning fremgår også, at patienten for ca. 4 år siden fik indopereret

en kunstig aortaklap, og at efterforløbet var kompliceret med akut myokardieinfarkt.

26.3. På basis af de nu foreliggende oplysninger og observationer kan du med stor sandsynlighed

konkretisere arbejdsdiagnosen for patienten mere specifikt, ligesom du i stikordform kan beskrive

Eksamensnummer ____________________

7

4 forventede, forskellige patoanatomiske forandringer i patientens hjerte (udover den indsatte

kunstige aortaklap): (s. 177; 1+1+1+1+1 = 5 point)

Arbejdsdiagnose (4 ord): Kronisk iskæmisk hjertesygdom

Patoanatomisk forandring 1 i patientens hjerte (4 ord): Forøget hjertevægt

Patoanatomisk forandring 2 i patientens hjerte (4 ord): Venstresidig hjertehypertrofi

Patoanatomisk forandring 3 i patientens hjerte (4 ord): Fokalt / dispers myokardiefibrose / op-

helet infarkt

Patoanatomisk forandring 4 i patientens hjerte (4 ord): Udtalt aterosklerotiske koronarkar

Du regulerer på patientens medicinske behandling, og ser ham endnu et par gange med 3 måneders

mellemrum i Medicinsk Ambulatorium. Han har det subjektivt meget bedre, med aftagende ødemer

og bedring af den anstrengelsesudløste åndenød. Imidlertid bliver han en aften indlagt akut med få

timer varende svære brystsmerter og åndenød i hvile.

26.4. Med dit kendskab til patienten og hans sygehistorie overvejer du nu især 2 diagnoser til

forklaring af patientens tilstand, - hvilke? (s. 172-7; 2+2 = 4 point)

Diagnose 1 (4 ord): Ustabil angina pectoris

Diagnose 2 (4 ord): Akut myokardieinfarkt

Tilstanden stabiliseres initialt på medicinsk behandling, men på 4. indlæggelsesdag bliver patienten

meget dårlig om natten, med kliniske tegn på shock, og hurtig overgang i bevidstløshed. Til trods for

dine ihærdige forsøg på genoplivning går han ad mortem.

26.5. Nævn 4 forskellige, mulige, umiddelbare dødsårsager hos denne patient, set i lyset af

sygehistorien og det beskrevne forløb: (s. 177, 4 point)

Dødsårsag 1 (4 ord): Arytmi / Udbredt myokardieinfarkt

Dødsårsag 2 (4 ord): Mitralklap svigt / Papilmuskel ruptur

Dødsårsag 3 (4 ord): Myocardieruptur / Hjertetamponade

Dødsårsag 4 (4 ord): Central lungeembolus

Den efterfølgende dag rapporterer du til morgenkonferencen om nattes hændelser, herunder også

om den 76-årige mands dødsfald. Din beskrivelse giver Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge

et stikord til at overhøre de tilstedeværende medicinstuderende i emnet shock.

Eksamensnummer ____________________

8

26.6. Giv en generel definition på begrebet shock: (s. 178; 3 point)

Generel definition på shock (2 linjer): En tilstand med akut kredsløbssvigt, som medfører

utilstrækkelig perfusion af vitale organer

Shock kan inddeles efter den ætiologiske faktor, der ligger til grund for udviklingen af tilstanden, og

dette er også vigtigt, set ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt. Derfor spørger den uddannelses-

ansvarlige overlæge ind til netop denne, kliniske relevante inddeling af shock tilstande.

26.7. Angiv navnene på de traditionelt beskrevne, 5 forskellige typer for shock (inddelt efter

ætiologi), og angiv for hver af disse 5 shock typer en hyppig tilgrundliggende mekanisme /

udløsende faktor for shock tilstandens udvikling: (s. 178-81; 10 point)

Shock type 1 (3 ord): Kardiogent shock

Hyppig tilgrundliggende mekanisme for shock type 1 (5 ord): AMI / Myokarditis / Lungeembolus

Shock type 2 (3 ord): Hypovolæmisk shock

Hyppig tilgrundliggende mekanisme for shock type 2 (5 ord): Blødning / div. årsager til væsketab

Shock type 3 (3 ord): Septisk shock

Hyppig tilgrundliggende mekanisme for shock type 3 (5 ord): Systemisk infektion / endotoksæmi

Shock type 4 (3 ord): Anafylaktisk shock

Hyppig tilgrundliggende mekanisme for shock type 4 (5 ord): Systemisk type 1 hypersensitivitet

Shock type 5 (3 ord): Neurogent shock

Hyppig tilgrundliggende mekanisme for shock type 5 (5 ord): Hjerneskade / rygmarvsskade

27. Kortsvarsopgave – Gynækopatologi (i alt 32 point).

En 36-årig kvinde henvender sig til praktiserende læge, idet hun gennem et stykke tid har oplevet

trykkende fornemmelse i nedre abdomen. Der har desuden været hyppig vandladning, uden

påviselig urinvejsinfektion, ligesom hun har haft vanskeligheder ved defækation. På det seneste

synes hun tillige, at hendes abdominalomfang er forøget, til trods for aftagende appetit. Hun har

uregelmæssige, men meget kraftige menstruationer, er tiltagende træt og har svært ved at overskue

hverdagens udfordringer. Den praktiserende læge mistænker på denne baggrund en ovarietumor,

Eksamensnummer ____________________

9

og funderer over de forskellige typer af ovarietumorer, deres symptomatologi mv., før udfærdigelse

af patientens henvisning til Gynækologisk Afdeling.

27.1. Nævn 3 typer (1-3) af ikke-neoplastiske, forskellige, funktionelle cyster, som opstår i ovariet,

og beskriv kort den teoretisk mistænkte patogenese til hver af disse cysters opståen. Anfør

afslutningsvis 2 forandringer (A-B) i disse cyster, som kan give abdominalsmerter, samt én mulig

patoanatomisk effekt i et andet organ end ovariet, som er associeret med eventuel

østrogenproduktion i sådanne cyster: (s. 381-2; 9 point)

Navn på benigne ovariecyste 1 (3 ord): Follikelcyste

Patogenese til udvikling af ovariecyste 1 (2 linjer): Hormonel dysfunktion i hypofyse-

ovarieaksen

Navn på benigne ovariecyste 2 (3 ord): Corpus luteum cyste

Patogenese til udvikling af ovariecyste 2 (2 linjer): Forsinket resorption af væsken i corpus

luteums centrale kavitet

Navn på benigne ovariecyste 3 (3 ord): Bilaterale luteiniserende cyster / theca lutein cyster

Patogenese til udvikling af ovariecyste 3 (2 linjer): Vedvarende højt LH/HCG niveau ved

graviditet / trofobastsygdom

Cysteforandring A som giver abdominalsmerter (6 ord): Cysteruptur med intraperitoneal blødning

Cysteforandring B som giver abdominalsmerter (6 ord): Cystetorsion med iskæmi / blødning

Organeffekt af øget østrogenproduktion i ovariecyste (3 ord): Endometriehyperplasi

Udover ovennævnte benigne ovariecyster, overvejer den praktiserende læge også det såkaldte

polycystiske ovariesyndrom (PCOS), og tænker efter om patientens symptomer kunne passe til

denne sygdom.

27.2. Angiv den omtrentlige prævalens af PCOS blandt fertile, danske kvinder, to hyppige

symptomer forbundet med PCOS, samt fire forskellige lidelser / sygdomme forbundet med PCOS:

(s. 382; 7 point)

Prævalens af PCOS (3 ord): 5-10 % (< 15 % accepteres)

Symptom 1 (3 ord): Acne

Eksamensnummer ____________________

10

Symptom 2 (3 ord): Hirsutisme

Associeret lidelse 1 (3 ord): Infertilitet / sparsomme eller manglende menstruationer

Associeret lidelse 2 (3 ord): Endometriehyperplasi / endometriekarcinom

Associeret lidelse 3 (3 ord): Diabetes mellitus type 1 / overvægt

Associeret lidelse 4 (3 ord): Hjerte-kar-sygdomme

Med de symptomer patienten rapporterer må den praktiserende læge især være opmærksom på

mulig malign ovarietumor, og fra medicinstudiet kan hun huske, at man overordnet inddeler disse i

fire grupper, nemlig epiteliale ovarietumorer, ovarielle germinalcelle tumorer, sex cord-stroma

tumorer og endeligt sekundære tumorer (= metastaser). Det er imidlertid de epiteliale, maligne

tumorer, som dominerer, og derfor koncentrerer den praktiserende læge sig omkring.

27.3. Nævn de 4 mest almindelige typer af maligne, epiteliale ovarietumorer, idet den hyppigste

nævnes først: (s. 385-8; 2+1+1+1 = 5 point)

Malign, epitelial ovarie tumor (den hyppigste) 1 (3 ord): Serøst cystadenokarcinom

Malign, epitelial ovarie tumor 2 (3 ord): Endometrioidt karcinom

Malign, epitelial ovarie tumor 3 (3 ord): Clear-celle karcinom

Malign, epitelial ovarie tumor 4 (3 ord): Mucinøst cystadenokarcinom

Den praktiserende læge husker også, at der fandtes en ”gråzone” med forekomst af såkaldte

borderline epiteliale tumorer i ovariet, og hun vurderer om der kunne være tale om en sådan eller

om den 36-årige patient primært skal mistænkes for malign, epitelial tumor.

27.4. Beskriv kort den pato-anatomiske forskel på en malign epitelial ovarietumor og en

borderline epitelial ovarietumor: (s. 382-5; 2 point)

Forskel på borderline og malign ovarietumor (3 linjer): En borderline tumor udviser til forskel for

en malign tumor ikke indvækst / ikke invasion i stroma

Den praktiserende læge beslutter sig for at henvise den 36-årige patient under diagnosen:

Neoplasma Malignum Ovarii obs. pro. Patienten bliver derfor hurtigt indkaldt til Gynækologisk

Ambulatorium i kræftpakke forløb. Efter udførelsen af diverse undersøgelser bekræftes diagnosen,

og patienten opereres for ovariekræft. Det viser sig, at der er tale om højmalign type af epitelial

ovariecancer. Ligeledes afsløres det, at der i den 36-årige kvindes familie findes flere kvinder, som

Eksamensnummer ____________________

11

er blevet behandlet for epitelial ovariecancer, og man mistænker derfor arvelig type af ovariecancer,

herunder om patienten muligt skulle lide af Lynch syndrom.

27.5. Angiv: a) omfanget af arvelig ovariecancer i procent af samtlige tilfælde af denne lidelse, b)

navnet på de 2 suppressorgener, som i særlig grad kan påvises muteret ved arvelige former for

ovariecancer, c) navnet på det genkompleks, som findes muteret i tilfælde af Lynch syndrom, og

angiv endelig d) navne på tre forskellige, organsystemspecifikke karcinomer (udover ovariekar-

cinom), som udvikler sig hos personer med Lynch syndrom: (s. 252; 383; 1+1+1+2+1+1+1 = 7 point)

a) Andel af epitelial ovariecancer, som anses genetisk betinget i % (3 ord): 10 % (5-15% accept.)

b) Muligt muteret suppressorgen 1 (3 ord): BRCA1

Muligt muteret suppressorgen 2 (3 ord): BRCA2

c) Muteret genkompleks associeret med Lynch syndrom (4 ord): Mismatch-repair gener

d) Organspecifikt karcinom 1 (3 ord): Colorectalt karcinom / Tyndtarmskarcinom

Organspecifikt karcinom 2 (3 ord): Urotelialt karcinom / Endometriekarcinom

Organspecifikt karcinom 3 (3 ord): Galdegangskarcinom / Pancreaskarcinom

Patienten får tilbudt, og accepterer, postoperativ kemoterapi, da hendes ovariecancer er i stadium

4, og har metastaseret til bl.a. lever og lunge. I dette forløb er hun særligt besværet af gentagen

udvikling af ascites, og får jævnligt udtømt store mængder ascites væske fra peritonealhulen.

27.6. Nævn den mest sandsynlige årsag til denne gentagne dannelse af massive mængder ascites:

(s. 75; 2 point)

Årsag til massiv ascites produktion (1 linje): Spredning af ovariecancer i bughulen (= karcinose)

28. Kortsvarsopgave – Lungepatologi (i alt 21 point).

En 53-årig kvinde henvender sig til praktiserende læge, idet hun gennem det seneste stykke tid har

hostet ganske meget, og for ca. 14 dage siden blev hun ved Vagtlægen sat i antibiotisk behandling

for pneumoni. Hun oplyser, at hun ellers ikke tidligere har fejlet noget med lungerne, og at hun kun

som ganske ung, i en periode på ca. 2 år, har røget cigaretter i beskedent omfang. Den praktiserende

læge mistænker selvfølgelig lungekræft, og spørger derfor ind til andre relevante symptomer ved

denne sygdom.

Eksamensnummer ____________________

12

28.1. Angiv 8 forskellige symptomer, udover hoste og pneumoni, som ses hos patienter med

lungekræft: (s. 202-4; 1+1+1+1+1+1+1+1 = 8 point)

Symptom 1 (2 ord): Hæmoptyse

Symptom 2 (2 ord): Åndenød / dyspnø

Symptom 3 (2 ord): Hæshed

Symptom 4 (2 ord): Brystsmerter

Symptom 5 (2 ord): Halsvenestase (alternativt: Stokes’ krave)

Symptom 6 (2 ord): Almensymptomer (som fx træthed / vægttab / anoreksi m.fl.)

Symptom 7 (2 ord): Neurologiske symptomer

Symptom 8 (2 ord): Endokrine forstyrrelser

Patienten benægter samtlige symptomer, men den praktiserende læge er grundig, og henviser

derfor patienten til billeddiagnostisk undersøgelse med CT-scanning i kræftpakkeforløb. Herved

påvises en malignitetssuspekt tumor subpleuralt i venstre lunges overlap.

28.2. Angiv navnene på de 2 overordnede typer af lungekræft. Den ene af disse overordnede typer

af lungekræft kan opdeles i 3 undertyper af lungekræft, og navnene på disse undertyper ønskes

tillige angivet, rangordnet efter deres frekvens, for den relevante overordnede lungekræft type:

(s. 200-3; 2+1+1+1+2 = 7 point)

Overordnet lungekræfttype 1 med 3 undertyper (5 ord): Non-småcellet lungekarcinom

Hyppigste undertype 1 (3 ord): Adenokarcinom

Næsthyppigste undertype 2 (3 ord): Planocellulært karcinom

Sjældneste undertype 3 (3 ord): Storcellet (udifferentieret) neuroendokrint karcinom

Overordnet lungekræfttype 2 uden undertyper (5 ord): Småcellet karcinom

Patienten udredes nu mere detaljeret, bl.a. udføres såkaldt EBUS undersøgelse.

28.3. Definér hvad forkortelsen EBUS står for og beskriv kort hvad den indebærer, samt formålet

med dens udførelse: (s. 200-3; 1+4+1 = 6 point)

Definition på EBUS (1 linje): Endobronkial ultralydsskanning

Eksamensnummer ____________________

13

Beskriv kort princippet i EBUS undersøgelsen (3 linjer): Lymfeknuder langs bronkietræet finnåls-

biopteres transbronkialt, vejledt af EBUS, og aspiratet undersøges for metastatiske tumorceller eller

anden patologi.

Formålet med udførelse af EBUS (2 linjer): Fastlæggelse af sygdomsstadium i henseende til N-

stadium

29. Kortsvarsopgave – Hæmatopatologi (i alt 23 point).

En 62-årig mand har de sidste 3 måneder følt sig mere træt end vanligt. Han synes ellers han var

kommet sig godt efter han for 1½ år siden fik konstateret prostatakræft i tidligt stadium, som han

blev opereret for med total prostatektomi. Han får ingen medicin, og har heller ingen symptomer

fra urinvejene, fraset lettere inkontinens, som opstår i forbindelse med fjernelsen af prostatakirtlen.

Hans praktiserende læge undersøger ham grundigt, og finder 2 forstørrede, uømme lymfeknuder

på halsen, som umiddelbart virker mobile i forhold til hud og underliggende væv. Yderligere

undersøgelse ved Øre-Næse-Hals specialist samt med billeddiagnostik viser ingen andre tumorer i

mandens halsnære krop.

29.1. Nævn 3 sandsynlige, forskellige årsager til mandens lymfeknudesvulst på halsen, givet den

kliniske historie ovenfor: (s. 453-4 & 458-9; 1+1+1 = 3 point)

Årsag 1 (4 ord): Metastatisk prostatakarcinom

Årsag 2 (4 ord): Malignt lymfom

Årsag 3 (4 ord): Kronisk lymfadenitis

Ved Øre-Næse-Hals specialisten får manden foretaget finnålsaspiration fra de hævede lymfeknuder,

og aspiratet undersøges efterfølgende af patolog. Der påvises ingen tumorceller, men givet den

kliniske historie, anmoder patologen om at der fjernes en hel lymfeknude til histologisk

undersøgelse.

29.2 Beskriv kort 3 forskellige argumenter, der kan motivere patologens beslutning om at få udtaget en hel lymfeknude til histologisk undersøgelse: (s. 459-63; 2+1+1 = 4 point) Argument 1 (1 linje): Mistanke om malignt lymfom, så morfologien kan evalueres Argument 2 (1 linje): Falsk negativt undersøgelsesresultat ved finnålsaspiration Argument 3 (1 linje): Bedre muligheder for immunhistologiske undersøgelser

Eksamensnummer ____________________

14

Patienten bliver herefter henvist til sygehus, og får fjernet en af de forstørrede lymfeknuder ved såkaldt atraumatisk, kirurgisk teknik. Det friske operationspræparat sendes straks til pato-anatomisk undersøgelse. Ved modtagelsen måles og vejes lymfeknuden, og den flækkes gennem hilus regionen. Herefter tager patologen væv fra til Biobank / nedfrysning, og endelig gennemfører hun en procedure, hvorved hun også opnår supplerende cytologisk materiale fra den intakte lymfeknudes snitflade. 29.3. Beskriv kort denne procedure, og angiv navnet på det fremstillede cytologiske præparat, som patologen herved opnår, samt den mulige fordel ved også at sikre sig cytologisk, og ikke blot histologisk materiale til diagnostikken fra lymfeknuden: (s. 455; 3+1+3 = 7 point) Beskrivelse af procedure (2 linjer): Patologen dupper snitfladen af den tværskårne lymfeknude på et objektglas, hvorved celler afsættes på sidstnævnte Navn på den opnåede cytologiske prøve (3 ord): Imprint / dup-præparat Fordel ved også at sikre cytologiske materiale (2 linjer): Det cytologiske materiale kan straks farves og mikroskoperes akut, hvorimod man må afvente 1-2 dage på histologiske vævssnit Ved den efterfølgende histologiske undersøgelse af vævssnit fra den fjernede lymfeknude vil patologen, ved mistanke om malignt lymfom, især se efter nogle karakteristiske morfologiske forandringer i lymfeknudevævet. 29.4. Nævn 3 histologiske (dvs. ikke cytologiske), forskellige morfologiske ændringer i lymfe-knudevæv, som en patolog især vurderer ved mistanke om malignt lymfom: (s. 461-2; 3 point) Histologisk forandring 1 (8 ord): Ændring i / udsletning af lymfeknudevævets arkitektur Histologisk forandring 2 (8 ord): Gennemvækst af lymfeknudekapslen Histologisk forandring 3 (8 ord): Fibrosering i lymfeknudevævet eller af lymfeknude kapslen Den 62-årige mand viser sig også at have en udtalt forhøjelse af antallet af lymfoide celler i det perifere blod (> 5 x 109/l). Der er tale om små, modent udseende lymfoide celler, der farver immunhistokemisk for B-celle markør. 29.5. Angiv navnet på den lidelse, som patienten mest sandsynlig fejler: (s. 464-6; 2 point) Navn på lidelse (5 ord): Kronisk lymfocytær leukæmi / Småcellet lymfocytært lymfom Patienten viser sig at have lettere hepato-splenomegali, og tillige konstateres let anæmi. Han bliver derfor overflyttet til Hæmatologisk Afdeling. Her gentages blodprøver, ligesom der ordineres endnu en ”invasiv” procedure med udhentning af vævs- og cellemateriale, som efter mikroskopisk undersøgelse kan være afgørende for diagnostikken af patientens lidelse.

Eksamensnummer ____________________

15

29.6. Angiv navnet på den ”invasive” procedure, som patienten gennemgår ved ankomsten til Hæmatologisk Afdeling: (s. 465; 2 point) Navn på procedure (3 ord): Knoglemarvsbiopsi Efter fiksering og efterfølgende præparation af det netop udhentede vævs- og cellemateriale, undersøger patologen dette mikroskopisk. Der bestilles en del specialfarvninger, og patologen afgiver få dage efter den endelig diagnose. På Hæmatologisk Afdeling har man imidlertid allerede ca. 1 time efter den gennemførte ”invasive” procedure fået et svar på en anden undersøgelse, udført straks efter udhentning af de omtalte vævs- og cellemateriale, som er vejledende for diagnostikken af patientens lidelse. 29.7. Angiv navnet på denne undersøgelse, som indenfor ganske kort tid (dvs. minutter til få timer) kan give et svar på den cellulære sammensætning af det udhentede cellemateriale: (s. 457 & 116-9; 2 point) Navn på undersøgelse (3 ord): Flowcytometri

Eksamensnummer ____________________

16

30. Billedopgave – Øre-Næse-Hals patologi (i alt 15 point)

En 45-årig mand får fjernet et stykke af underkæben efter biopsi har vist tegn på malignitet.

Ovennævnte repræsenterer mikroskopiske billeder af operationspræparatet.

30.1. Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2, 3, 4 og 5? (5 point)

Pil 1 (4 ord): Planocellulært karcinom

Pil 2 (4 ord): Knoglevæv

Pil 3 (4 ord): Kar

Pil 4 (4 ord): Nerve

Pil 5 (4 ord): Normalt pladeepitel

30.2. Angiv den histologiske type af malign neoplasi, og nævn 4 forskellige lokalisationer, hvor

denne type af malign neoplasi hyppigt er lokaliseret i cavum oris: (s. 665; 5 point)

Histologisk type (4 ord): Planocellulært karcinom

Lokalisation 1 (4 ord): Tungens siderand

Lokalisation 2 (4 ord): Mundbunden

Eksamensnummer ____________________

17

Lokalisation 3 (4 ord): Kindslimhinden

Lokalisation 4 (4 ord): Processus alveolaris (alternativt: den hårde gane)

30.3. Den hyppigste maligne neoplasi i cavum oris forudgås ofte af en bestemt præmalign

forandring. Hvad er betegnelsen for denne forandring/læsion, og hvordan defineres den? (s. 662-

4; 1+2 = 3 point)

Betegnelse (2 ord): Leukoplaki

Definition (2 linjer): Leukoplaki er en klinisk betegnelse, der defineres som en overvejende

hvid plet, der ikke kan diagnostiseres som anden sygdom

30.4. Nævn 2 væsentlige, forskellige ætiologiske faktorer for udvikling af malign neoplasi i

cavum oris: (s. 665; 2 point)

Ætiologisk faktor 1 (2 ord): Rygning

Ætiologisk faktor 2 (2 ord): Alkohol

Eksamensnummer ____________________

18

31. Billedopgave – Gastrointestinal patologi (i alt 18 point)

En 58-årig kvinde findes død i hjemmet. Pårørende giver tilladelse til obduktion. Ved obduktionen

findes et kronisk ventrikelulcus, som vist ovenfor.

31.1. Hvad repræsenterer pilene? (3 point)

Pil 1 (4 ord): Voldformet ulcus rand

Pil 2 (4 ord): Ulcusbund / Blødende ulcus / Koagel

Pil 3 (4 ord): Hyperæmisk duodenalslimhinde / Ventrikelslimhinde

31.2. Definér begrebet kronisk ventrikelulcus: (s. 222; 3 point)

Definition (2 linjer): Langvarigt, lokalt substanstab, involverende mucosa i hele dennes tykkelse

og evt. strækkende sig dybere ned i væggen.

31.3. Nævn 2 hyppige, overordnet forskellige årsager til kronisk ventrikelulcus: (s. 223; 2 point)

Årsag 1 (3 ord): Helicobacter pylori

Årsag 2 (3 ord): NSAID (alternativt: salicylsyre / steroider / alkohol / rygning)

Eksamensnummer ____________________

19

31.4. Beskriv de karakteristiske smerter ved kronisk ventrikelulcus: (s. 224; 3 point)

Symptomer (2 linjer): Smerter i epigastriet, der ofte er natlige eller indtræder 1-3 timer efter

et maltid. Karakteristisk oplever patienterne spiselindring

31.5. Nævn 3 alvorlige, forskellige komplikationer til kronisk ventrikelulcus: (s. 223; 3 point).

Komplikation 1 (3 ord): Blødning

Komplikation 2 (3 ord): Perforation (alternativt: penetration)

Komplikation 3 (3 ord): Stenose

31.6. Angiv 4 overordnet forskellige sygdomme, hvor man ser en øget forekomst af kronisk

ventrikelulcus: (side 223; 4 point)

Sygdom 1 (4 ord): Levercirrose

Sygdom 2 (4 ord): Kronisk obstruktiv lungelidelse (alternativt: α1-antitrypsinmangel)

Sygdom 3 (4 ord): Hyperparathyroidisme (alternativt: Zollinger-Ellisons syndrom)

Sygdom 4 (4 ord): Kronisk nyresygdom som behandles med dialyse / transplantation

Eksamensnummer ____________________

20

32. Billedopgave – Leverpatologi (i alt 18 point)

Præparat fra en 78-årig kvinde med levercirrose.

32.1. Hvad repræsenterer de enkelte pile? (4 point)?

Pil 1 (4 ord): Regenerationsnodulus af leverceller

Pil 2 (4 ord): Fibrose i og imellem portalrum

Pil 3 (4 ord): Galdegange

Pil 4 (4 ord): Vene / Blodkar

32.2. Definér begrebet levercirrose: (s. 286-7; 3 point)

Definition (3 linjer): En leveraffektion, med diffus ændring af leverens arkitektur er ophævet på

grund af fibrose og dannelse af regenererende knuder af leverceller (regenerationsnoduli)

32.3. Angiv 4 forskellige, overordnede, velkendte årsager til levercirrose, og kom med et eksempel

på underliggende konkrete ætiologi for hver af disse overordnede årsagsgrupper. Anfør den

hyppigste, overordnede årsag først: (s. 286-7; 2+1+1+1+1+1+1+1 = 9 point)

Overordnet (den hyppigste) årsag 1 (4 ord): Steatohepatitis

Konkret ætiologi 1 (4 ord): Alkoholisk steatohepatitis (alternativt: ikke-alkoholisk steatohepatitis)

Eksamensnummer ____________________

21

Overordnet årsag 2 (4 ord): Kronisk hepatitis

Konkret ætiologi 2 (4 ord): Virus (hepatitis B og C) (alternativt: autoimmun hepatitis)

Overordnet årsag 3 (4 ord): Metaboliske forandringer

Konkret ætiologi 3 (4 ord): Hæmokromatose (alternativt: Mb. Wilson sygdom / alfa-1-antritrypsin

mangel)

Overordnet årsag 4 (4 ord): Galdevejssygdomme

Konkret ætiologi 4 (4 ord): Primær biliær cirrose (alternativt: sekundær biliær cirrose (galdesten) /

ekstrahepatisk galdevejsobstruktion (skleroserende kolangitis))

32.4. Levercirrose kan føre til leverinsufficiens, hvilket har stor indflydelse på regulationen af

kroppens metabolisme. Således kan fx ses hypoalbuminæmi (resulterende i udtalt ødemtendens)

og manglende hormonnedbrydning af fx østrogener (resulterende i bl.a. gynækomasti hos

mænd). Udover de nævnte konsekvenser af leverinsufficiens, kan denne tilstand (altså

leverinsufficiensen) medføre 2 andre, klinisk meget vigtige og alvorlige, evt. livstruende

komplikationer – nævn disse: (s. 290; 2 point)

Komplikation 1 (3 ord): Koagulationsdefekt (alternativt: blødningstendens)

Komplikation 2 (3 ord): Hepatisk encefalopati