Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20 ... · 28. Kortsvarsopgave omhandlende...

Eksamensopgavesæt

OPGAVESÆT

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi

Medicinstuderende

20. december 2017

Eksamenssættet:

Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver.

Besvarelsessættet (Word fil):

Husk at skrive eksamensnummer i besvarelsessættet (Word fil).

Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds.

I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne.

Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til….), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen.

Eksamen:

Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed.

Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser:

På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne.

I alt: 189 point

Eksamensnummer ____________________

2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i

besvarelsessættet?

Ja: ________ Nej: ________

Svarmulighed

Opgave nr. A B C 1

2 3

4

5 6

7 8

9

10 11

12 13

14 15

16

17 18

19 20

21

22

23

24 25


3

MULTIPLE CHOICE OPGAVER

1. Ved koagulationsnekrose forstås:

A. En nekrose, som typisk ses ved infarkt i cerebrum

B. Et iskæmisk infarkt, som enten kan være ”hvidt” eller ”rødt”

C. En nekrosetype forbeholdt organer med dobbelt blodforsyning.

2. Atrofi kan forårsages af:

A. Formindskelse eller tab af celler

B. Manglende mitotisk aktivitet i modne celler

C. Ændring i en celletypes differentiering

3. Hyalin forandring:

A. Skyldes cellulær ophobning af kulhydrater

B. Skyldes cellulær ophobning af proteiner

C. Ses ofte i den akutte inflammatoriske reaktion

4. Adenomer kan opstå i:

A. Epidermis basale cellelag

B. Eksokrine, men ikke endokrine kirtler

C. I tarmens epitel

5. En heterotopi er:

A. Ektopisk lokaliseret normalt væv

B. Abnorm ophobning af normalt væv i organ, hvor vævet normalt forekommer

C. Et tumorlignende kræftforstadium

6. Celleimmortalisering:

A. Er en reversibel proces, som er hormonelt reguleret

B. Kan tilskrives kræftcellers indhold af telomerase

C. Ses kun i karcinomer, med kendte prækankroser

7. Atypiske epitelceller i cervix uteri:

A. Kan skyldes langvarig inflammation

B. Er et udtryk for tidlig udvikling af dysplasi

C. Ses altid sammen med forstadium til livmoderhalskræft

8. Metastaser fra et karcinom udgået fra gl. thyroidea lokaliserer sig især i:

A. Huden

B. Knogler

C. Nyre


4

9. Pseudomembranøs inflammation er typisk associeret med:

A. Colitis, som skyldes infektion med chlostridiebakterier

B. Infektioner i huden, uden sikker påviselig mikrobiologisk agens

C. Laryngitis med bulladannelse i slimhinden

10. Ved in situ hybridisering:

A. Anvendes prober, som binder sig til proteinstoffer

B. Kan man ikke påvise DNA-translokationer

C. Er velegnet til påvisning af gen-amplifikation

11. Infektiøs vaskulitis:

A. Ses kun i forbindelse med bakterielle infektioner

B. Kan typisk opstå hos personer med infektiøs endokarditis

C. Er typisk en immunkompleks medieret lidelse

12. Perikarditis:

A. Er i sin fibrinøse form associeret med udtalt væskeansamling

B. Er i sin kroniske form ikke associeret med hjerteinsufficiens

C. Kan være livstruende i sin eksudative form i forbindelse med cancer

13. Mitralstenose:

A. Er en af de hyppigste hjerteklaplidelser i Danmark

B. Kan forårsage lungeemboli

C. Skyldes næsten altid aterosklerose

14. Småcellet lungekarcinom:

A. Udgør ca. 30% af alle lungecancer tilfælde i Danmark

B. Er som primærtumor typisk lokaliseret perifert i lungevævet

C. Spreder sig ofte i lungens lymfebaner

15. Kroniske ulcus i ventriklen:

A. Kan udvikle sig i ventriklens antrum

B. Ses hyppigst hos personer med amylasemangel

C. Er sjældent solitært

16. Primær hæmokromatose: (s. 285)

A. Er en autosomal dominant arvelig sygdom

B. Er forbundet med toksisk aflejring af jern i vævene

C. Kan forårsage hypethyroidisme

17. Akut, renalt betinget nyresvigt:

A. Kan være forårsaget af sepsis

B. Er hyppigst forårsaget af halvmåne-glomerulonefritis

C. Findes mikroskopisk med stenoserede tubuli i nyren


5

18. Leiomyom i uterus:

A. Skyldes misforhold mellem østrogen og testosteronproduktion

B. Kan udvise mikroskopisk atypi, og imitere leiomyosarkom

C. Vil typisk udvise øget vækst efter meopausen

19. Fibroadenom i mamma:

A. Ses hyppigst hos postmenopausale kvinder

B. Er ikke associeret med udvikling af brystkræft

C. Påvises sjældent før tumors diameter er > 10 cm

20. Akut lymfoblastær leukæmi:

A. Rammer oftest børn og unge

B. Ses isoleret i knoglemarven og blod, uden organdissiminering

C. Kræver diagnostisk forekomst af < 20% lymfoblaster i både knoglemarv og blod

21. En klinisk intermediær bløddelstumor er karakteriseret ved:

A. Forekomst af hyppige lokale recidiver

B. Forekomst af lokale recidiver, men sjældent metastaserende

C. Ofte metastaserende, men sjældent lokalt recidiverende

22. Lentigo maligna i huden:

A. Ses typisk hos kvinder på underbenet

B. Udvikler sig typisk til akralt, lentiginøst malignt melanom

C. Repræsenterer en in situ malign melanocytær proliferation

23. Nasopharyngealt karcinom:

A. Udgår fra spytkirtelepitelet i næse-svælg rummet

B. Er associeret med Epstein Barr Virus infektion og/eller tobaksrygning

C. Diagnosticeres typisk i et tidligt stadium pga. stenoseringssymptomer

24. Type 1 diabetes mellitus medfører typisk:

A. Grå stær / katarakt

B. Sårdannelser i hoved-hals området

C. Nyresten

25. Ved cystisk fibrose:

A. Ses hyppigt kronisk bronkitis, men kun sjældent bronkiektasier

B. Ses hyppigt agenesi af tuba uterina med kvindelig sterilitet til følge

C. Ses ofte steatoré som følge af pancreasinsufficiens


6

26. Kortsvarsopgave (i alt 24 point).

En 22-årig medicinstuderende mand indbringes kl. 10.00 bevidstløs på skadestuen. Medfølgende

kæreste oplyser, at manden aftenen forinden, i beruset tilstand, var stødt ind i en lygtepæl, og til

morgen kunne hun ikke vække ham. Skadestuelægen sender patienten til CT-skanning på mistanke

om intrakraniel blødning.

26.1. Hvilken type intrakraniel blødning er mest sandsynlig, baseret på de foreliggende

oplysninger, og hvilken blødningskilde ses typisk i denne situation? (4 point)

Type intrakraniel blødning (2 ord):

Blødningskilde (3 ord):

26.2. Hvor er den mest sandsynlige blødning/hæmatom lokaliseret i forhold til kranieknoglen og

underliggende hjernehinder (dura mater, arachnoidea og pia mater) samt selve hjernen? (2

point)

Lokalisation (2 linjer):

26.3. Hvad vil du, udover den intrakranielle blødning, forvente at finde på en CT-skanning af

kraniet/hovedet? (2 point)

Billeddiagnostisk fund vedr. kranieknoglen (3 ord):

Patienten bliver opereret, og kommer sig efter nogen tid med genoptræning. Han bliver helt rask

og genoptager sine studier. En dag kontaktes han af sin mor, som fortæller, at hans far er blevet

indlagt, efter i et stykke tid, at have opført sig mærkeligt, været meget glemsom, - ja, nærmest

dement. Sønnen spørger om faderen havde haft et hovetraume indenfor den seneste tid, og det

bekræftes, at faderen havde slået hovedet for 4 måneder siden i forbindelse med

isoleringsarbejde på husets loft.

26.4. Hvis faderens tilstand skyldes en intrakraniel blødning, hvilken type er mest sandsynlig,

hvor er den lokaliseret, og hvad er patogenesen til det langvarige forløb? (6 point)

Type intrakraniel blødning (3 ord):

Lokalisation (2 linjer):

Patogenese (3 linjer):

Nu undersøges faderen nærmere, og man påviser ved billeddiagnostik af kraniet/hjernen også en

forandring, som disponerer til den hæmatomtype, som faderen havde pådraget sig.


7

26.5. Hvilken disponerende forandring påvises billeddiagnostisk mest sandsynligt hos faderen?

(2 point)

Disponerende forandring (1 linje):

Det viser sig, at faderen ikke blot har den netop oplyste, disponerende forandring til intrakraniel

hæmatomdannelse. Skanning viser flere friske små infarkter i hans hjerne.

26.6. Angiv den pato-anatomiske definition på et hjerneinfarkt, hyppigste ætiologi, samt den

forandring, som ses 3-4 uger efter opheling af et hjerneinfarkt, tillige med

overlevelseschancerne på kort sigt (dvs. indenfor 30 dage): (8 point)

Definition på hjerneinfarkt (2 linjer):

Hyppigste ætiologi (én linje):

Hjerneforandring efter infarktopheling (2 ord):

Overlevelses chance (i %) i første 30 dage efter hjerneinfarkt (1 linje):

27. Kortsvarsopgave (i alt 26 point).

Du har fået henvist en 25-årig kvinde fra en praktiserende læge under diagnosen ”kronisk, ikke-

infektiøst betinget, inflammatorisk tarmsygdom”. Du forbereder dig til patientens

ambulatoriebesøg, idet du ved, at patienten kan lide af enten colitis ulcerosa eller morbus Crohn.

27.1 Hvilke symptomer vil du spørge om patienten har oplevet, med reference til din viden om

symptomatologien ved hhv. colitis ulcerosa og morbus Crohn? (4 point)

Symptomer vedr. colitis ulcerosa (1 linje): Symptomer vedr. morbus Crohn (1 linje): 27.2 Nævn 4 forskellige ætiologier, som er overvejet ved ”kronisk, ikke-infektiøst betinget,

inflammatorisk tarmsygdom”? (4 point)

Ætiologi 1 (1 linje):





8

Du overvejer diverse forskelle på de 2 sygdomme, som indgår under betegnelsen ”kronisk, ikke

infektiøst betinget, inflammatorisk sygdom”, herunder forskelle i de 2 sygdommes udbredelse i

tarmkanalen, deres udbredelse i tarmvæggen og tillige deres mikroskopiske forskelligartethed.

27.3 Beskriv, med reference til hhv. colitis ulcerosa og morbus Crohn, følgende karakteristika for de 2 sygdomme: (12 point) Colitis ulcerosa: Lokalisation og udbredelse i tarmkanalen (1 linje): Mb. Crohn: Lokalisation og udbredelse i tarmkanalen (1 linje): Colitis ulcerosa: Udbredelse i tarmvæggen (1 linje): Mb. Crohn: Udbredelse i tarmvæggen (1 linje): Colitis ulcerosa: Mikroskopiske karakteristika (2 linjer): Mb. Crohn: Mikroskopiske karakteristika (2 linjer): Du overvejer tillige forekomsten af intestinale komplikationer til patientens mulige tarmsygdom. 27.4 Angiv, med reference til hhv. colitis ulcerosa og morbus Crohn, 3 intestinale komplikationer for hver af de 2 tarmsygdomme, som kan opstå på kort eller på lang sigt: (6 point) 3 intestinale komplikationer ved colitis ulcerosa (3 linjer): 3 intestinale komplikationer ved mb. Crohn (3 linjer):

28. Kortsvarsopgave omhandlende endokrin patologi (i alt 21 point)

En ældre patient, som gennem mange år har lidt af reumatoid artritis, henvises med Cushings

syndrom. Du overvejer mulige årsager til patientens udvikling af den endokrinologiske sygdom,

ligesom du tænker over, hvilke symptomer og objektive samt parakliniske fund du hhv. vil

udspørge om og undersøge patienten for.

28.1 Nævn 4 mulige, forskellige ætiologier til klinisk præsentation med Cushings syndrom: (4

point)






9

En patient henvises med Morbus Basedowii (Graves´disease).

28.2 Definér Morbus Basedowii i henseende til nedenstående 3 kvaliteter: (3 point)

Ætiologi (1 linje):

Funktionsniveau af gl. thyroidea (1 linje):

Karakteristisk klinisk fund vedr. patientens øjne (1 linje):

Primær karcinomudvikling i gl. thyroidea er den hyppigste cancerform, som udgår fra det

endokrine system.

28.3 Nævn 2 mulige fund, udover forstørrelse af gl. thyroidea, som du vil lægge særlig vægt på

ved din primære, objektive undersøgelse af en patient mistænkt for thyroideacancer: (2 point)

Objektive fund 1 (1 linje):

Objektive fund 2 (1 linje):

Der beskrives 4 forskellige typer af thyroidea karcinom, hvoraf én udviser særlig aggressiv klinisk

adfærd, hvor patienten ofte afgår ved døden inden for få måneder.

28.4 Angiv navnet på denne særligt aggressive form for thyroidea karcinom, samt hvilken

patientgruppe, der især rammes af denne tumortype: (2 point)

Tumors navn (1 linje):

Patientgruppe (1 linje):

En særlig type af thyroidea karcinom kan optræde familiært og indgår som komponent i Multipel

Endokrin Neoplasi syndrom 2 (MEN2).

28.5 Angiv navnet på dette familiært optrædende thyroidea karcinom, samt denne tumors

særlige endokrine egenskab (2 point)

Tumors navn (1 linje):

Særlig egenskab (1 linje):

Nogle tumorer kan præsentere sig som et såkaldt karcinoid syndrom.

28.6 Angiv navnet på gruppen af tumorer, som kan forårsage karcinoid syndrom, og hvor

sådanne tumorer hyppigst er lokaliseret. Angiv tillige, hvornår (dvs. i hvilket stadium) en sådan

tumor, ved gastrointestinal lokalisation, kan give anledning til karcinoid syndrom: (3 point)

Navn på tumorgruppe (1 linje):


10

Hyppigste lokalisation af tumor (1 linje):

Udviklingsstadium af gastrointestinal tumor (1 linje):

Parathyroidea adenom kan ses i alle aldre, men ses oftest efter 50-års alderen med overvægt af

kvinder. Adenomer i gl. paratyroidea medfører hyperparatyroidisme.

28.7 Angiv, omtrentligt, hvor hyppigt parathyroidea adenom er årsag til primær

hyperparathyroidisme, mindst 3 forskellige symptomer forbundet med parathyroidea induceret,

primær hyperparathyroidisme, samt én ætiologi til udvikling af denne neoplasi (5 point)

Fraktion af paratyroidea adenom (1 linje):

Symptom 1 (1 linje):



Ætiologi (1 linje):

29. Kortsvarsopgave (i alt 26 point):

En ung mand henvender sig til læge med hævelse af skrotum.

29.1 Nævn 4 forskellige årsager til skrotal hævelse, og for hver af disse den associerede typiske

symptomatologi (8 point)

Årsag 1 (1 linje):

Associerede symptomer til årsag 1 (1 linje):

Årsag 2 (1 linje):


Årsag 3 (1 linje):


Årsag 4 (1 linje):



11

Det viser sig, at den unge mand har testiscancer. Testistumorer opdeles i 2 hovedgrupper efter det

væv de deriverer fra.

29.2 Angiv navnet på hver af de 2 hovedgrupper af testistumorer (2 point)

Hovedgruppe 1 (1 linje):

Hovedgruppe 2 (1 linje):

Langt de fleste testistumorer tilhører én af disse hovedgrupper, og er klinisk maligne, herunder det

hyppigste, nemlig seminom.

29.3 Nævn 2 forskellige, velkendte risikofaktorer til seminom (2 point)

Risikofaktor 1 (1 linje):

Risikofaktor 2 (1 linje):

Seminom ses ofte i kombination med andre typer af testis tumorer, som også kan ses som

selvstændigt optrædende, maligne, non-seminom tumorer i testis.

29.4 Angiv de 4 primære non-seminom tumorer i testis, som også kan ses som blandingstumorer

sammen med seminom: (4 point)

Tumortype 1 (3 ord):




Det er vigtigt at have kendskab til testiscancers spredningsmønster, så man kan søge efter

metastaser i relevante anatomiske regioner.

29.5 Definér den anatomiske lokalisation af hhv. de første lymfogene og hæmatogene seminom-metastaser: (4 point) Lokalisation af lymfogene metastaser (1 linje): Lokalisation af hæmatogene metastaser (1 linje): Tumorer kan også udgå fra testis androgenproducerende celler, og viser samme lokale symptomatologi som andre testistumorer, men herudover er sådanne tumorer associeret med et særegent symptom.


12

29.6 Angiv navnet på denne tumorform, samt det særprægede symptom associeret med denne

tumor (4 point)

Navn på tumor (1 linje):

Særpræget symptom (1 linje):

29.7 Angiv navnet på den mest almindelige histologiske type af primært testislymfom (2 point)

Navn på lymfom (1 linje):


13

30. Billedopgave – almen patologi (i alt 23 point)

I forbindelse med obduktion af en 55-årig mand udtages blandt andet vævssnit vist ovenfor.

30.1. Hvilken rutinefarvning / oversigtsfarvning er dette vævssnit farvet med og nævn 2 andre

eksempler på rutinefarvning / oversigtsfarvning og i hvilken forbindelse de oftest anvendes (5

point).

Aktuelle rutinefarvning (max 3 ord):

Eksempel 1 på anden rutinefarvning (max 3 ord):

Anvendelse af denne rutinefarvning (max 1 linje):

Eksempel 2 på anden rutinefarvning (max 3 ord):

Anvendelse af denne rutinefarvning (max 1 linje):

30.2. Hvilken overordnet del af organet repræsenterer billederne ovenfor (2 point).

Organdel (max 3 ord):


14

30.3. Hvad repræsenterer pilene 1 til 3 (6 point).

Pil 1 (max 3 ord):

Pil 2 (max 3 ord):

Pil 3 (max 3 ord):

30.4. Hvilken form for cellulær adaptation repræsenterer pil 4, og hvad er årsagen hyppigst til

dette fund (4 point).

Type af cellulær adaptation (max 3 ord):

Mulig årsag til adaptationen (max 1 linje):

30.5. Nævn 3 andre former for cellulær adaptation og kom for hver af disse med et klinisk

eksempel (6 point).

Cellulær adaptation 1 (max 1 linje):

Klinisk eksempel 1 (max 2 linjer):






15

31. Billedopgave – hjerte patologi (i alt 30 point)

Ved obduktion udtages ovennævnte vævssnit fra venstre side af hjertet på en afdød 65-årig mand,

som gennem flere år forud for sin død havde hjerteproblemer. Ved mikroskopi af vævsnittet

ovenfor stilles diagnosen myokardieinfarkt.

31.1. Hvilke overordnede anatomiske strukturer (= organdele) repræsenterer pilene 1, 2 og 3 (6

point)?

Anatomisk struktur pil 1 (max 3 ord):



31.2. Hvad repræsenterer pil 4, 5 og 6 (6 point)?

Pil 4 (max 1 linje):



31.3. Hvor gammelt er patientens myokardieinfarkt (2 point)?

Infarktalder (max 1 linje):


16

31.4. Man kan overordnet skelne mellem 2 infarkttyper i hjertet. Angiv navnet på disse 2 typer,

og angiv infarkttypen for den aktuelle patient, baseret på vævssnittene ovenfor (6 point)?

Infarkttype 1 (max 3 ord):

Infarkttype 2 (max 3 ord):

Aktuelle infarkttype (max 3 ord):

31.5. Beskriv årsag / patogenese til de 2 forskellige infarkttyper, benævnt hhv. infarkttype 1 og 2

i spørgsmål 31.3 (4 point).

Infarkttype 1 (max 5 linjer):

Infarkttype 2 (max 5 linjer):

Ved gennemlæsning af afdødes journal findes tegn på, at afdøde har lidt af kronisk

hjerteinsufficiens.

31.6. Nævn, udover iskæmisk hjertesygdom, 3 andre årsager til kronisk hjerteinsufficiens

(6 point).

Årsag 1 (max 3 ord):




17

32. Billedopgave – øre, næse hals patologi (i alt 14 point)

En 55-årig kvinde får fjernet en fast, ensidig hævelse på venstre side af halsen ved angulus

mandibulae. Mikroskopi af tumor viser, at det drejer sig om et pleomorft adenom.

32.1. Hvad repræsenterer pilene (samt billedet i øverste højre hjørne) (6 point)?

Pil 1 samt billedet i øverste højre hjørne (max 3 ord):

Pil 2 (max 3 ord):

Pil 3 (max 3 ord):

32.2. Nævn en vigtig differentialdiagnose til ensidig fast, uøm tumor på halsen (2 point).

Differentialdiagnose (max 8 ord):

32.3. I hvilken spytkirtel ses et pleomorft adenom hyppigst (2 point)?

Spytkirtel (max 3 ord):

32.4. Adenoidcystisk karcinom er en af de hyppigest forekommende maligne spytkirteltumorer

og har ofte et karakteristisk mikroskopisk vækstmønster – hvilket (2 point)?

Vækstmønster (max 3 ord):


18

32.5. Selvom adenoidcystisk karcinom ikke har nogen udtalt metastaseringstendens er radikal

kirurgi ofte vanskelig, og sene recidiver er hyppige – hvorfor (2 point)?

Svar (max. 4 linjer):

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20 ... · 28. Kortsvarsopgave omhandlende...

Documents

Transcript of Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20 ... · 28. Kortsvarsopgave omhandlende...