Sprogsamf Quark marts04.qxd 29/02/04 11:55 Side 1 (PANTONE 193 CV … ·...

Nyt fraModersmål-Selskabet22. årgang nr. 1Marts 2004

Tegningen af Jon Ranheimsæter ovenover er låntfra den ny sprogbog ”Majonæsekrigen og radiserfra neden”, en norsk bog bearbejdet for et dansk pu-blikum og, som titlen antyder, målrettet til et yngrepublikum, selv om alle kan have glæde af indhol-det. Bogen, der er misundelsesværdigt rigt illustre-ret, kommer vidt omkring og giver besked om me-get. Den vender vi tilbage til senere, men præsen-terer i dette nummer indgående to andre begiven-heder på sprogområdet, Peder Skyum-Nielsens bog”Vellyden”, der pædagogisk og teknisk fagligt defi-nerer de metoder, der kendetegner den gode oplæ-ser i tv og radio. Bogen er et led i den serie, somSyddansk Universitet udgiver i samarbejde med

Danmarks Radio. Det andet begivenhedsrige værker selvfølgelig Den Danske Ordbog, hvis første bindnu er på markedet. Tre uundværlige bøger netop idet år, hvor der er dekreteret en officiel sprogpoli-tik og nye læserplaner for folkeskolen. I den anled-ning introducerer vi i Sprog & Samfund en ny se-rie, der vil beskrive mål, midler og ambitioner idanskundervisningen på forskellige læreanstalter.Georg Søndergaard præsenterer serien i dette num-mer, og folkeskolen holder for i næste nummer.

Tiden nærmer sig for den generalforsamling, dersamtidig åbner for Modersmål-Selskabets 25 årsfødselsdag. Se annoncen på bagsiden og bemærkadressen. M.B.

Begivenheder

Sprogsamf_Quark_marts04.qxd 29/02/04 11:55 Side 1 (Sort/Process Black plade)

Indhold: Bladudvalget skriver 3 · Hjemmeside + Bestyrelsen 4-5 · Nye bøger 6-8 · Holberg 9 ·Læserbrev og introduktion 10-12 · Matador 13-15 · Modersmål-Pris og generalforsamling 16

Sprogsamf_Quark_marts04.qxd 29/02/04 11:55 Side 1 (PANTONE 193 CV plade)

er medlemsblad for Modersmål-Selskabet og udsendes i 4 numre årligt. Abonnement for ikke-medlemmer 90 kroner.Oplag: 1200 eksemplarer.

BLADUDVAL G :Bent Pedersbæk Hansen (form.)Ingrid Carlsen

ANSVARSHAV EN DE R EDA K T Ø R :Michael BlædelAsserbohusvej 31, 3300 Frederiksværktlf. 47 74 62 [email protected]/[email protected]

LAYOUT:Joanne Hummerston

REPRO OG T R YK :Clausen OffsetISSN 0108-433 X

Artikler der offentliggøres i Sprog og Samfund tegner ikke nødvendigvis Selskabets holdning. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

2

A D R E S S E R

Modersmål-Selskabet har til formål at virke forbevarelse og udvikling af modersmålet som engrundlæggende forudsætning for dansk kulturog folkestyre. Dette tilstræbes ved:

1. At vække forståelse for betydning af enklar, udtryksfuld og varieret anvendelse afsproget i tale og skrift – med respekt for dia-lekterne

2. At formidle kendskab til forskning og ud-dannelse vedrørende det danske sprog.

Medlemskontingent er 200 kr. årligt, for uddannelsessøgende og pensionister 125 kr.(Portogebyr – udlandet: 50 kr.) Giro 6 67 69 01. Internet: www.modersmaal.dk

MODER SMÅL-S EL SKABE T S BE S TY R EL S E :

FOR MAND:Cand.scient.bibl. Elisabet Sinding, Tuborgvej 54, 3. tv., 2900 Hellerup, tlf. 3961 6908, [email protected]

NÆST FOR MAND:Lektor, cand.mag. Arne J. Hermann, Lauggårds Vænge 36, 2860 Søborg, tlf. 3956 2074,

KASSER ER :Dir. Niels Jørgen EbbensgaardSkovholmsvej 1, 3300 Frederiksværk, tlf. 4774 6172,[email protected]

ØV R IGE BES TY R EL S E :Lektor, mag.art. Bent Pedersbæk Hansen, Gadestævnet 35, 2650 Hvidovre, tlf. 3647 4065, [email protected]

Cand.mag. Gerda Thastum Leffers, Skolebakken 81, 2830 Virum, tlf. 4585 7644, [email protected]

Marketingchef Søs Stadil Palm, Skovvej 113, 2920 Charlottenlund, tlf. 3963 0213, [email protected]

Seminarielektor Claus Tilling, Islevhusvej 36, st., 2700 Brønshøj, tlf. 3828 6648,[email protected]

SUP P LEANTER T I L BE S T Y R EL S EN :Kontorassistent Ingrid Carlsen,Ammendrupvej 33, 3200 Helsinge, tlf. 4879 8771,ing [email protected]

Stud.mag. Kenn HansenEmdrupvej 51 st.th., 2100 København Ø, tlf. 2680 6565,fax 3920 7760, [email protected]

MODER SMÅL-S EL SKABE T S S EKR E TAR IAT :Birte Iversen, Engerødvej 34, 3200 Helsinge, tlf. 4879 6352,[email protected]

Send evt. e-mail-adresse til sekretariatet.


A D R E S S E R


Blandt julegaverne var denne gang Thomas Breds-dorfs bog om oplysningstiden, ”Den brogede op-lysning”, et både interessant og underholdendeværk, der helt omvurderer 1700tallet: Århundredetvar slet ikke så tørt rationalistisk, som romantikerneog efterfølgende litteraturhistorikere har bildt osind.

Det eneste irriterende ved bogen er, at forfatte-ren bruger nyt komma. Så snart tankegangen bli-ver bare en smule kompliceret, må man gang pågang læse om, fordi man ikke har det lille signalforan ledsætningerne, der siger giv agt, tøv lidt, hersker der noget, nu kommer der noget nyt: en under-ordning, en nærmere bestemmelse, et forbehold, enårsag. Heldigvis er sproget redundant, dvs. at detbruger både livrem og seler, vi får det samme at videpå flere måder, så meningen går ikke tabt, men læs-ningen forsinkes, når man for ofte ryger ind i hov,den må jeg lige have igen.

Med andre ord foretrækker jeg det gamle kommaog mener, at det er et rigtig usselt kompromis,undervisningsministeren og kulturministeren harlavet med Dansk Sprognævn. Henrik Galberg Ja-cobsen forsvarer forliget i forrige nummer af Sprogog Samfund og skriver bl.a.”Det nye komma får sincentrale regel optaget i det samlede danske kom-masystem…”Netop,og denne centrale regel er valg-frihed, hvad angår komma foran ledsætninger, såhermed er det nye komma smuglet ind ad bagdø-ren. Det var kun tilsyneladende, at Sprognævnetkastede håndklædet i ringen; ved at overgive sigvandt det – og læserne tabte.

I fortsættelse af det ovenfor citerede skriver Gal-berg Jacobsen videre: ”Og det traditionelle kommafår tilført en valgfri mulighed der gør det til et mereudtryksfuldt og mindre mekanisk system end før.”Javel, men så er vi også næsten tilbage i anarkiet frafør kommakrigen, der opstod af, at Sprognævnetkonstruerede et underligt nyt regelkomma for atslippe af med pausekommaet. Dette sidste var etkunstnerkomma, der blev foretrukket af meget be-

vidste sprogbrugere, som kunne bruge det med raf-finement, men desværre blev det også brugt afdovne og sjuskede sprogbrugere som undskyldningfor at sætte kommaerne helt tilfældigt.

Og eleverne i skolen gad ikke lære den simplestegrammatiske analyse – for nu at sætte sagen lidt påspidsen – hvad skulle de det for, når det ikke en-gang var nødvendigt af hensyn til rigtig kommate-ring.

Situationen var ikke holdbar, men lanceringen afdet nye komma løste ikke problemet, for nok kræ-vede det nye komma analyse, men ulejligheden medanalysen førte som oftest til, at der alligevel ikkeskulle sættes komma. Naturligvis er der andre ogvigtigere grunde til at lære grammatisk analyse endhensynet til kommatering, men som pædagogiskmiddel er det godt, at der er en klar sammenhæng:Her begynder ledsætning, altså komma. Mon lærernekan få eleverne til at analysere efter formlen: Herbegynder ledsætning, altså ingenting (valgfrihed)?Man kan have sine tvivl og beklage, at undervis-ningsministeren ikke holdt fast på sit synspunkt: atder kun skulle være ét kommasystem i skolen, nem-lig det grammatiske.

Det er klogt af ministeren at understrege ”i sko-len”, for det er jo ikke strafbart at sætte forkertkomma. Efter skolen må enhver sætte komma foregen regning og risiko, men i skolen er man lær-ling, og her bør man lære at sætte lærlingekomma,nemlig det traditionelle, der markerer, hvor sæt-ninger begynder og slutter – ikke nogen valgfrihedher. Efter skolen er man mester og kan gøre, somman vil, bl.a. kan man vælge at følge Sprognævnetsanbefalinger, og der er så tale om et reelt valg, netopfordi man i skolen har lært håndværket, den gram-matiske analyse.

Hvis Sprognævnet ville gå med til en sådan de-ling – på den ene side et basis- eller skolekommasom det eneste, der skulle undervises i i skolen, påden anden side sprognævnskommaet – så kunnekommakrigen afblæses uden tabere.

3

B L A D U D V A L G E T

Bladudvalget mener:

Kommakrigen – læserne tabteA F B E N T P E D E R S B Æ K


B L A D U D V A L G E T


Elisabet Sinding og Erik Drigsdahlvar initiativtagere til den oprinde-lige hjemmeside, som fik sin pla-cering på Danmarks Biblioteks-skole. Det var dengang, hvor detkostede rimelig meget at huse enhjemmeside.

Siden hed dengang: ix.db.dk/-modersmaal, men fik senere sinegen identitet som: www.moders-maal.dk ja, jeg undskylder gernede tekniske ord og vendinger, somområdet er så behæftet med. Mensådan går det ofte med teknik i enhastig udvikling. Det kan Mo-dersmål-selskabet dog gøre nogetved, bl.a. ved at bruge gode dan-ske udtryk, måske med et lille 'e'foran.

Egentlig er stillingsbetegnelsen'webmaster', men jeg foretrækkerweb-redaktør. Det lille engelskeord: 'web' ikke er sådan at kommeuden om. En hjemmeside hed op-rindelig: 'home page', og så skulleman tro, at det drejede sig om en enkelt side. Mensådan er det ikke. De fleste hjemmesider indehol-der temmelig mange sider, og så kalder smarte IT-mennesker det for: 'site' eller i bestemt form: 'siten'eller 'sitet'. Sådan kunne man blive ved med at frem-ture ... bl.a. fandt en smart sælger meget tidligt påat oversætte tegnene på et tastatur og en skærm til:karaktersæt (fra det engelske: character set). Og deter ikke meningsfyldt, for karakterer er noget heltandet, og begrebet sæt passer heller ikke i densammenhæng.

Det er mere min opgave at beskrive ideen bag sel-skabets nuværende hjemmeside sådan som den harudviklet sig gennem de seneste år, hvor jeg selv harværet aktivt medlem. På figuren eller billedet af

hjemmesiden ses det nye logo og selskabets navnøverst. Herefter følger nogle firkantede bokse medhvert sit indhold, gerne så aktuelt som muligt. Tilsidst, nederst på siden, findes der en indholdsfor-tegnelse til de øvrige sider. Ikke i en alfabetisk or-den, men i den orden, som forhåbentlig naturligtvækker interesse hos en tilfældig forbipasserende.

Ved at klikke på disse ord eller begreber kommerman automatisk til nye sider, som også er hjem-mesider i teknisk forstand, men vi kalder demunderordnede sider. Det er næsten som i en bog,dog har man her mulighed for at lave mange flerehenvisninger eller lænker, som gør det let at navi-gere rundt i hjemmesiden.

Min første optræden ved et MS-arrangement var

4

H J E M M E S I D E N

www.modersmaal.dkA F H A N S J Ø R N S T O R G A A R D A N D E R S E NW E B - R E D A K T Ø R F O R M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T

Modersmål-Selskabets aktuelle hjemmeside.


H J E M M E S I D E N


B E S T Y R E L S E N


i øvrigt i 1999, da Frederik Dessau fik overrakt Mo-dersmål-Prisen. Jeg skulle blot lave enkeltbilleder tilbrug i tidsskriftet og på hjemmesiden, men jeg blevså fascineret af det talte ord, at jeg lod kameraet kørevidere. Det er normal teknik, når man vil have godebilleder, fordi et kamera optager 25 billeder i se-kundet, så der er altid mindst ét godt billede. Menbestyrelsen fik en kopi af båndet, så man kunne seog høre talen på et normalt fjernsyn, og det vakte såstor en glæde, at vi har gjort det lige siden.

Det kan betyde, at de medlemmer, der ikke kanovervære et arrangement, kan få mulighed for atgense eller genhøre det. Optagelserne kan også ud-gives på hjemmesiden, men der går nok en del tid,før det er teknisk og økonomisk muligt. Principieltkan man i disse mobiltelefoni-tider også transmit-tere et arrangement direkte til Internet, så man kanfølge med direkte hjemme ved skærmen, også dethører til de spændende fremtider, man kan ane for-ude.

Lige nu forsøger vi at få orden på de aktuelle si-der på www.modersmaal.dk, så medlemmer og an-dre interesserede kan få et indblik i selskabets for-mål og gøremål og meget andet. Ligesom med ettidsskrift er det vigtigt, at medlemmerne skriverindlæg til en hjemmeside, og det arbejder vi på atfå gjort lettere via e-post eller lignende metoder.Tidsskriftet vil jeg foreslå bliver lagt på hjemmesi-den, så man altid har adgang til de gamle numre,ligesom årbøgerne også bør lægges ud til høflig selv-betjening. Alt sammen for at sprede glæde og gøregavn.

LandsretsagførerAage Reimer Det er med dyb sorg,jeg erfarer, at Moders-mål-Selskabets besty-relsesmedlem gennem13 år, Aage Reimer, ergået bort.

I selskabets besty-relse var Aage den fastestøtte, der med sit kul-tiverede væsen forstodat samle synspunkter. Vi nød godt af hans sundedømmekraft og evne til at skære igennem på afgø-rende punkter. Ikke mindst som fremragende ord-styrer på bestyrelsesmøderne.

Vi nød også godt af Aages dygtighed i forbindelsemed fondsansøgninger. Med sin store kontaktfladesom landsretssagfører og mangeårig direktør i Gigt-foreningen, hvor han også var æresmedlem, affødtehans navn stor respekt hos adskillige gavmildefonde.

Aage havde et humanistiske livssyn og et stortmenneskeligt format.

Som formand nærede jeg ubetinget tillid til Aagesom vejleder og rådgiver. Jeg vidste, at jeg altidkunne komme til ham med spørgsmål og proble-mer, og jeg benyttede ofte lejligheden til at dragenytte af hans venskabelige og faglige råd.

Aage blev 81 år. Han efterlader et stort tomrumi bestyrelsen og i Modersmål-Selskabet.

Æret være Aage Reimers minde.E L I SABE T S IND ING

Gerda MøllerI januar afgik tidligere bestyrelsesmedlem GerdaMøller ved døden, få dage efter sin 90 års dag. GerdaMøller kom ind i bestyrelsen i 1989 og indvilligedei at overtage kassererposten fra Lis Garbers i 1996.Den post bestred hun frem til 2002, hvor hun valgteat forlade bestyrelsen på grund af svigtende hel-bred. Ved sin udtrædelse blev Gerda Møller por-trætteret af Gerda Leffers i Sprog&Samfund, juni2003 nr. 2.

B E S T Y R E L S E N

5

FormandsskifteElisabet Sinding har efter tre år som formand forModersmål-Selskabet på grund af øget arbejds-byrde på Biblioteksskolen ønsket at træde tilbage.Bestyrelsen har konstitueret Bent Pedersbæk, derhar været medlem af bestyrelsen siden 1994. BentPedersbæk er 61 år, mag.art. i almindelig littera-turvidenskab og har indtil 2003 undervist i danskpå Nørre Gymnasium. Bent Pedersbæk har i ad-skillige år været medlem af bladudvalget og fast bi-dragyder med kommentarer.


Ny dansk ordbogA F G E O R G S Ø N D E R G A A R D

Efterårets store sensation på det sproglige områdevar Den Danske Ordbog.

Gennemførelse og tilendebringelse af et ord-bogsprojekt er altid en stor bedrift, og foreløbig erda også kun første bind af det nye seks binds værkudkommet. Det skete den 11. november 2003 hvorDen Danske Ordbog blev præsenteret for offent-ligheden ved et arrangement i Carlsberg Akademimed Carlsbergfondet som vært. Den Danske Ord-bog vil blive et værdifuldt supplement til Ordbogover det Danske Sprog, Nudansk Ordbog, Rets-krivningsordbogen, Den store Encyclopædi og deandre opslagsværker hvor vi kan søge oplysningerom sproget, vore ord, deres oprindelse og brug. Medsine seks bind vil den være et praktisk kompromismellem ODS’ 27 og Nudansk Ordbogs to bind. Denmedtager flere ord end nogen anden dansk ordbogog redegør for hvert ords betydning og brug. Dener ikke nær så detaljeret som ODS (Ordbog overdet Danske Sprog); til gengæld omfatter den langtflere ord.

Hvor ODS kan siges at omfatte dansk fra de sid-ste 200 år til begyndelsen af 1900-tallet, er Den Dan-ske Ordbog tydeligt baseret på det almindelige ord-forråd i moderne dansk i perioden fra ca. 1950 fremtil i dag.

Den indeholder en række forskellige oplysningerom de enkelte opslagsord og henvender sig både tilden professionelle og den utrænede bruger, hvadenten brugeren har dansk som modersmål, andet-sprog eller fremmedsprog.

Den Danske Ordbog omfatter først og fremmestord fra almensproget, men medtager også de alm-indeligste fremmedord, fagord og slangudtryk.

Den Danske Ordbog giver en mængde informa-tion om de enkelte opslagsord.Foruden oplysningerom stavning, ordklasse, bøjning og udtale indehol-der ordbogen beskrivelser af ordenes betydning ogbrug, og eventuelle synonymer og antonymer an-føres. Det angives også om ordene er fx sjældne el-

ler gammeldags, om de er slangord, om de især bru-ges inden for et bestemt fagområde osv.

Ordbogen viser desuden typiske eksempler påopslagsordenes anvendelse, og ordenes brug og be-tydning illustreres ved autentiske citater fra aviser,romaner, tv-udsendelser m.m. Hvis ordene indgåri talemåder eller andre faste udtryk, beskrives disseogså.

Endelig oplyser Den Danske Ordbog om ordenesoprindelse og historie, og der angives afledningertil og sammensætninger med opslagsordene.

I flere tilfælde er der omhyggelige udtaleangi-velser – også i forbindelse med ord der ikke i øv-rigt opleves som usædvanlige.

Materiale Ifølge oplysninger fra redaktionen er Den DanskeOrdbog først og fremmest baseret på et stort kor-pus af elektronisk lagrede tekster. Det indeholdermange tusinde tekster og tekstuddrag fra perioden1983-1992. Teksterne stammer fra danske aviser,bøger, blade, radio- og tv-udsendelser, brochurer,reklamer, tegneserier, breve, skolestile, lejligheds-sange m.m., således at der i alt er ca. 40 millionerløbende ord i korpus.

Et særligt søgeprogram har givet ordbogsredak-tørerne mulighed for at samle et utal af informa-tioner om hvordan sproget bliver brugt. Undersø-

N Y E B Ø G E R

6

Respekt er vigtigt. Og der ernoget virkelig rart ved at blivetiltalt høvisk, både mellem ven-ner og mellem mand og kvinde.j o u r n a l i s t s a r a l e t h i p o l i t i ke n d e n 2. f e b r u a r 2 0 0 4 i e n k o m m e n ta r o m d e u n g e s h å r d k o gt e s p r o g


N Y E B Ø G E R


gelser i det store tekstkorpus kan f.eks. afsløre omet ord har skiftet betydning hos den yngre genera-tion, eller om det afviger fra Dansk Sprognævns for-skrifter mht. stavning el. bøjning. Det store tekst-korpus har desuden været den vigtigste kilde til demange autentiske citater der gives i artiklerne for atillustrere opslagsordenes betydning og brug.

Udover det store tekstkorpus bygger Den DanskeOrdbog på mange andre kilder. Redaktionen harsåledes løbende modtaget ordsedler fra et frivilligtkorps af sproginteresserede, de såkaldte SpORD-hunde. Disse indberetninger har været med til atsikre at også sprogets seneste udvikling er blevet be-skrevet i ordbogen.

Endelig har Den Danske Ordbogs redaktører be-nyttet sig af en lang række ordbøger, leksika, fagligeopslagsværker m.m., ligesom også internettet er ble-vet en vigtig kilde i ordbogsarbejdet, både mht. in-formationssøgning og eksempler på anvendelsen aford.

Den Danske Ordbog udkommer i 2003-2004, før-ste bind kom i november 2003 og de resterende femkommer i løbet af 2004. Ordbogen er finansieret afKulturministeriet og Carlsbergfondet i fællesskab.Den udgives på forlaget Gyldendal og sælges i sub-skription for 3.000 kr.

Håndbog i at tale ordentligtA F C L A U S T I L L I N G

Der er udkommet et hæfte om vellyden i radio ogfjernsyn. Det er skrevet af Peder Skyum-Nielsen derer professor på Syddansk Universitet i Odense ogredaktør på en serie på i alt 7 hæfter om Mediedanskhvoraf de to første er udkommet i december 2003.Det ene hæfte hedder Ordvalget, det andet Vellyden.Sidstnævnte vil blive anmeldt her.

Vellyden er direkte henvendt til journalister dertaler i medierne, og har et klart pædagogisk sigte.

Indholdet er disponeret efter de ti talemomentersom allerede står klart beskrevet i 'Dansk sprog. Engrundbog' som Skyum-Nielsen udgav i 1996 sam-men med Henrik Galberg Jacobsen. Jeg remser demop her fordi de både er fagligt grundlæggende, ogfordi de styrer læseren systematisk igennem hæftet:Artikulationen, fraseringen, tempoet, pauseringen,herunder vejrtrækningen, styrken, trykplaceringen,højden eller tonelejet, tone- og melodigangen,klangen og resonansen, muskelspændtheden ogkompressionen. 'Instrumentbrættet' bliver punk-terne kaldt her, som knapper eller skalaer man kanskrue op og ned på.

Det vil være uoverkommeligt at være opmærk-som på alle momenter på én gang, men for bådelyttere og journalister gælder det at der er særligefaremomenter der bliver fokuseret på til forskelligtid. Det er dog helhedsoplevelsen der tæller, og forat vise forbilleder på den bedste måde er der laveten hjemmeside på nettet med ikke mindre end 18lydeksempler på bemærkelsesværdige mediestem-mer fra Karl Bjarnhof og Gunnar Hansen til JohnDanstrup og Ole Emil Riisager, der fortjent fleresteder fremhæves som mesteren. Også yngre jour-nalister er med: Jes Dorph-Petersen, Trine Sick, To-bias Hertz og Caroline Boserup og flere andre. Finddem på www.dr.dk/mediedansk.

Hovedbudskabet i hæftet er – tør jeg sige natur-ligvis og heldigvis – at de talende skal komme lytter-ne i møde således at lytterne har lyst til at høre ind-holdet eller budskabet og ikke ustandselig støder påknaster der irriterer og spærrer for forståelsen.

Hvor er det så der er problemer? Første tale-moment. Artikulationen. Skyum-Nielsen bruger såsuggestivt et udtryk som stavelseskannibalisme omdet der i mere neutrale fremstillinger som regelkaldes stavelsesreduktion (eller apokope hvis det gårud over sidste stavelse i et ord). Men der er tale om'sjuskeri og slugeri' så der skal ruskes op! Der bli-ver brugt en meget enkel lydskrift som alle kan for-stå og forholde sig til: billeder bliver til /bedlå/, ste-arin bliver til /sdaRI;N/, hvor både tryk og stød bli-ver angivet i det sidste eksempel. Det kan underti-den være svært at forstå meningen med de lyd-skrevne ord, men det synes at have en underlig-gende pædagogisk hensigt: Overdrivelse fremmer

7

N Y E B Ø G E R


N Y E B Ø G E R


forståelsen, og den journalist der sætter sig selv indsom formidler, kan eksemplarisk få demonstrerethvor svært det kan være at forstå det sagte hvis ud-talen ikke er tydelig nok.

Jeg er sikker på at mange af Sprog&Samfunds læ-sere vil nikke genkendende til de mange eksempler,og mange har måske også skrevet læserbreve omudtalen, i hvert fald har de tænkt på at gøre det.

Hvorfor er det nu gået så galt med udtalen? Et afbuddene er nedslidning ved hyppig brug og for-travlethed. Hvis man siger /pla:rmsbor/ i stedet forple-je-hjems-be-bo-e-re har man ved reduktion/-kannibalisme sparet 72% af stavelserne, og det bli-ver med ironisk distance kaldt 'energiøkonomisk'bevidsthed; men der bliver også peget på at udta-ler som denne skader danskernes sprogglæde ogsamforståelse. Og hvordan går det med interessenhos dem der ikke har dansk som modersmål? Er etsprog der behandles så skødesløst af de moders-målstalende, værd at lytte til og lære? Næppe.

Det er ikke bare stavelserne det er galt med, deter også galt med de enkelte lyde. Hæftet giver enlang række eksempler på utydelig brug af /r/ dervokaliseres så voldsomt at det bliver helt borte i fx/vius/ og /vudeå/.

Vokalerne får en side for sig under overskriftenVokalvaskeriet, og der bliver givet eksempler på 'vo-kalsnavs'.

Jeg er enig med forfatteren når han på side 24skriver: 'Vi kunne blive ved, men sammenfatter i toregler: !. Respekt for stavelserne: Prøv at være bådedistinkt og naturlig, tag helst alle stavelser med.2. Respekt for vokalerne: Form hver enkelt af demomhyggeligt og præcist, fra nu af!'

Der er grundlag for en langvarig faglig diskus-sion i ordet 'naturlig'. Det er nemlig en meget be-sværlig proces at få folk til at ændre sprogvaner. Dettager sin tid, og først og fremmest føles det netopunaturligt at gøre noget andet end det man er vanttil, og er den enes opfattelse af det naturlige bedreend den andens? Skyum-Nielsen formulerer etideal: 'Distinkt udtale, som naturligst muligt fast-holder og forbedrer sammenhængene mellem detdanske skriftbillede og udtalen. Ved at gå discipli-neret til udtalearbejdet hjælper man alle dem, derpga. generations-, geografi-, uddannelses- eller an-

dre forskelle har forbasket svært ved at forstå dettypiske talte og alt for svagt artikulerede modernedansk.' Det er klar snak, og enhver læser, ikke barejournalisterne, kan straks komme i gang med at øvesig, helst med en makker. Der er indlagt ikke færreend 58 opgaver undervejs i teksten så man virkeligselv kan prøve om man består.

Også de andre talemomenter får en grundig gen-nemgang, dog ikke så fyldig som artikulationen, ogder henvises til supplerende læsning fx under af-snittet om tryk. Tryk på forkerte stavelser forstyr-rer mange, og Skyum-Nielsen lægger ikke fingreneimellem når han ligefrem har et afsnit med over-skriften Tumpetryk. Læseren af disse linjer har sik-kert straks en forestilling om hvad det kunne dække.I hæftet er det 'manien med at betone verbet i ensætning, hvorved oplæseren eller journalisten im-plicerer, at nogen for nylig eller tidligere skulle havepåstået (præcis) det modsatte.' Et eksempel: 'TonyBlairs smil ER stivnet lidt på det sidste.'

Hæftet slutter med et velbegrundet ønske: 'Godvind: Held og lykke med dit mediedansk!'

Det er en meget medrivende og overordentlig vel-funderet gennemgang Skyum-Nielsen giver af ud-taleproblemer i medierne. Han har siddet ibestyrelsen i Modersmål-Selskabet, men forlodposten pga. travlhed. Til gengæld må man sige atdet foreliggende arbejde er til stor glæde for Mo-dersmål- Selskabets medlemmer, al landsens lyttereog dansk- og retorikundervisere på alle niveauer.Det er ikke så sært at første oplag er udsolgt alle-rede mens denne anmeldelse skrives.

God vind: Held og lykke med alle hæfterne. Gidde må gavne! Især de journalister de er tiltænkt.

PEDER SKYUM-N I E L S EN : Vellyden.

DR Multimedie og Syddansk Universitetsforlag 2003.

64 sider. 99 kr.

N Y E B Ø G E R

8

At vejen op ad bakke kan væreen nedtur…


N Y E B Ø G E R

F O R U N D E R L I G T


I år er det 250 år siden Holberg døde. I den anled-ning afholdes der en række arrangementer om Hol-berg, og vi kan benytte anledningen til at gøre op-mærksom på Holberg i sproglig sammenhæng.Holberg, som så at sige grundlagde dansk littera-tur, var en usædvanlig sproglig begavelse, hvilket jofremgår både af hans komedie-digtning og af hansegne betragtninger.

Flere steder i sit omfattende forfatterskab – hvorkomedierne kun udgør en ganske lille del – fortæl-ler han således om sine færdigheder i latin. (HeleHolbergs videnskabelige forfatterskab er jo på la-tin). Allerede i skolen var han dygtigere end sine læ-rere! Dette indgød hos dem en sådan respekt at hanindimellem ligefrem tillod sig at være fræk overdem. I sine erindringer fortæller han således:

Jeg husker at Klasselæreren i anden Klasse i BergensSkole engang tjattede mig let over Haanden medsin Ferle. Det gjorde mig saa gal i Hovedet at jeguden videre for løs paa ham og nok saa fræk kaldteham en Ged;- det var hans Øgenavn, fordi han somden eneste af Lærerne havde Gedebukkeskæg.Denne Fornærmelse aad den gode Mand ganske ro-ligt i sig; han nøjedes med – for at vise at han ikkehelt var af Stok og Sten – til gengæld at kalde miget Kid.

Den unge Holberg havde gang på gang afsløret sinlærers usikkerhed i brugen af latinske konstruktio-ner – både grammatisk og stilistisk; og selv i under-skolen var latin jo det fag man brugte flest kræfterpå at lære.

Holberg blev Student 1702 og to år (!) efter teo-logisk kandidat. Det indebærer at han har lært tosprog mere: græsk og hebraisk. 1704 foretog han sinførste Udenlands-rejse, til Holland; den blev efter-fulgt af andre, til England, Tyskland, Frankrig ogItalien.

Opholdet i England må have været af stor be-tydning for Holberg hvilket også fremgår af den ud-førlige omtale det får i erindringerne. Holberg be-

undrede englænderne og deres videnskabeligegrundighed:

Englænderne forsker grundigere; derfor gaar delangsomt frem og er Lærde før de synes at være det.Efter min Mening talte jeg Latin langsomt og hak-kende, men Englænderne syntes jeg talte det hur-tigt og flydende. De gør nemlig meget lidt ud afØvelser i Talekunsten – jeg traf faktisk kun én dertalte et nogenlunde ordentligt Latin, nemlig Dr.Smalridge; selv Bibliotekar Hudson, som dog maaregnes for en af sin Tids store Filologer, var ingenUndtagelse.

Holbergs første bog var en populær Europahisto-rie, senere skrev han bl.a. sin egen historie, i fireselvbiografiske breve, som oprindelig var skrevet pålatin men som allerede i Holbergs levetid blev over-sat og udgivet i dansk oversættelse. Også mange an-dre steder i forfatterskabet har Holberg beskæftigetsig med sproget. I en af sine kendteste epistler ellermoralske tanker,den der handler om ”Brug af Frem-medord” har han en række betragtninger over or-dene og deres hensigtsmæssighed.

En som lyver udi solut Stiil, hvilket nuomstunderdesværre mange Historieskrivere giøre, kand hellerkaldes en Digter end en Poet, der udfører en sand-færdig Materie udi vers. Videre, det Ord Antiqviteter alle bekiendt, saa at, naar een siges at legge sigefter Antiqviteter, forstaaes af alle derved, at hanstuderer paa gamle Skrifter og Monumenter. DetteOrd have Sprogenes nye Rensere ogsaa forkastet, ogi dets Sted betiene sig af det Ord: Alterthum; hvil-ket heller betyder Senectus end Antiqvitas.Naar manderfore siger: er leget sich auf Alterthümer, kand mani en Hast bilde sig ind, at der tales om een, der udiElskov haver en forderved Smag, saa at han jagermest efter gamle Kierlinger.

På Holbergs tid var det danske sprog ved at stabi-lisere sig som et kultursprog. Man havde ingen lit-teratur endnu, og arven fra den klassiske kultur varblevet viderebragt af kristendommen. Holberghavde været rundt i Europa – også i Rom – da hansom ældre skrev sine Moralske Tanker.

H O L B E R G

9

Holberg og sprogetA F G E O R G S Ø N D E R G A A R D


H O L B E R G


Hvilket hotel kunne du tænke dig at indlogere digpå?

Det kommer an på hvad jeg søger. Hvis jeg skalovernatte i Ballerup, lyder Hotel Grantoften ellerHotel Lautrup Park som passende tilbud.

Hvis jeg vil bo centralt og luksuriøst i Københavnkunne det være Hotel d'Angleterre, eller det kunnevære mere beskedent på Nørrebro i Hotel Nora.

Hvad vil du forvente af SAS Hotel Offer, når duser navnet som overskrift på en annonce der ogsåviser billedet af en stiliseret seng? Offer for hvad?Flykapring? Er det et hjemsted for samfundets ud-stødte, eller er der et eller andet sekterisk i det?

Nej, ved nærmere eftersyn af annoncen på forsi-den af Weekendavisen 17. oktober 2003 viser detsig at det er engelsk. Det er ikke et offer, det er ettilbud.

Længere nede i annoncen kan man selvfølgeligbooke et værelse, det er ikke noget man bestillerlængere, det er der intet oprørende i. Det oprørendeer når engelsk fortrænger dansk på en så vildledendeog på langt sigt skadelig måde. Det er ikke rimeligtat der finder et betydningsskred sted for ordet of-fer. Et tilbud er en fordel for den modtagende part,det behøver ikke være et offer for den afgivende. Etoffer er mere eller mindre smerteligt for den ydende,

det behøver ikke være nogen fordel for den mod-tagende. Et offer kan man som regel have ondt af.Skal man have det af SAS?

Går vi lidt videre, er der også problemer i for-holdet mellem skrift og udtale. Hotel Offer vil havetryktab på Hotel og stærktryk på Offer. Hvis detskal betyde tilbud, bør det sammeskrives til hotel-tilbud og være med lille begyndelsesbogstav, (detkan man måske se bort fra i en overskrift).

Formen Hoteloffer er jo heller ikke engelsk, påengelsk har man ikke sammenskrivning af det viopfatter som sammensatte ord, så den form ser vibort fra.

Er det nogens fejl? Det er i hvert fald et sammen-stød mellem sprogkoder og sproglige forventninger.Og sammenstød er – stødende. Jeg læser stadig dan-ske aviser med forventning om dansk sprogbrug.

Man kunne nemt gøre tilsvarende betragtningerover ordet brand, der bliver brugt energisk somhonnørord og som udtryk for et varemærke, og somnaturligt har fået verbalformen at brande – men detbliver måske en anden gang.

PS: Kommateringen i ovenstående er i overens-stemmelse med det nyligt oplyste kompromismellem de to hidtidige kommasystemer, der beggeer grammatisk baserede.

10

Offer for en bookningA F C L A U S T I L L I N G

L Æ S E R B R E V E




Skal en offentlig instans som Dansk Sprognævn sletog ret registrere og beskrive hvad der bliver sagt ogskrevet? Skal det automatisk acceptere alle sprog-lige nydannelser, smukke og grimme, gavnlige ogskadelige, med den lige så automatiske konstateringat ”sproget er jo under stadig udvikling,og det kan og skal man ikke prøve atøve indflydelse på”?

Desværre ser det ud til at ”de lærde”for tiden er enige om den politik, og det er bådeulykkeligt og absurd.

Dansk Sprognævn hævder at det ikke har beføj-else til at sætte normer for hvad der er rigtig ellerforkert sprogbrug – dets fornemste opgave synes atvære udgivelsen af Retskrivningsordbogen.Men herer der i hvert fald noget der halter, for hvad er denprincipielle forskel mellem at dekretere, på den eneside hvordan ordene skal staves, og på den andenside hvordan de skal bruges? Hvad er vel den stør-ste fejl, at skrive d i gjort, eller at bruge ordet ”for-fordele” så ingen kan vide hvad der menes? Detspørgsmål ville jeg gerne have besvaret fra ”kom-petent side”!

Jeg har selv været dansklærer i gymnasiet i 35 år,og jeg har i den tid rettet og kommenteret utallige

stile og haft utallige samtaler med elever om rigtigteller forkert sprog. Somme tider har jeg mødt ar-gumentet:”Jamen sådan siger vi jo”, når jeg har måt-tet rette i deres sprog. Men en rolig drøftelse har imange (dog ikke alle!) tilfælde ført til en enighed

om at der nok var god fornuft i ret-telsen. Tiltog jeg mig her en autoritetsom jeg ikke var berettiget til? Aldelesikke – jeg gjorde blot hvad jeg fik mine

penge for! Ganske som lægen ikke blot konstaterermine dårligdomme, men også efter bedste evne sø-ger at afhjælpe dem, og som automekanikeren gørdet ved min bil, osv., osv. Det er jo det vi har fag-folk til!

Regeringen siger at vi skal have en sprogpolitik.God idé! Begynd med at ændre en smule i ret-ningslinierne for Dansk Sprognævn.

Hvad med, til en begyndelse, at omdøbe det tilDansk Sprogværn? Og lad så de højt kvalificeredefagfolk blive konsulenter og rådgivere, ikke bare re-gistratorer!

FRODE B I SGAARD , pens studielektor

Kong Haralds Vej 8, 9600 Aars

11

Man kan ikke stampe ellerskrige sig til et bedre sprog. En sådan lov (en sproglov, red.),vil ikke være ret meget stærkereend den række tilkendegivelser,regeringen nu er kommet med.For i den sidste ende er detutrolig svært at regulere sproget.j ø r n lu n d, f o r m. f o r d e t u d v a lg, d e r u d a r b e j d e d e d e n s p r o g p o l i t i s ke r e d e g ø r e l s e, i e n k o m m e n ta r i p o l i t i ke n d e n 24 . j a n u a r 2 0 0 4


Dansk sprogværn, tak!

Jeg forstår ikke, hvorfor manikke vil have en sproglov, så vikan lave nogle rammer, som for-pligter. I stedet for bare at sige,at man ”bør” have en dansksammenfatning af afhandlinger,der er skrevet på engelsk. Meden lov kunne man sige, at af-handlingerne skale have etdansk resumé.N A S E R K H A D E R ( R ) I F O L K E T I N G E T S D E B A T

O M E N S P R O G P O L I T I K D E N 23. J A N U A R 2 0 0 4

»Jamen sådansiger vi jo«




N Y D A N S K S E R I E

12

I en artikel i Politiken d. 7. februar står der at 18procent af alle børn i dag forlader skolen som detman kalder ”funktionelle analfabeter”. Det betyderjo at de faktisk hverken kan læse eller skrive efter athave gået i skole i Danmark i ti år! Det er en af grun-dene til at Sprog&Samfund i en række artikler ikommende numre vil se nærmere på hvilke pro-blemer der er i folkeskolen i dag og hvordan de kanfå så vidtrækkende konsekvenser for det fag somudgør en af grundpillerne i det danske undervis-ningsbillede.

De færreste vil vel benægte at danskundervis-ningens indhold er en af forudsætningerne fordansk kultur. At læse og skrive er i mange hense-ender det vigtigste af alt hvad vi lærer i skolen. Disseto elementære færdigheder er simpelthen en for-udsætning for at vi kan tilegne os ny viden. Det erjo færdigheder der egentlig ikke har noget med selvesproget at gøre men som er en betingelse for at vioverhovedet kan udfolde os i den brug af sprogetsom er en forudsætning for vores kultur, dens over-levering til os og vores videreførelse af den. Det erjo forklaringen på at danskundervisningen har såstor almen bevågenhed.

Ude i det praktiske liv viser det sig som nævnt aten stor del af de ansatte har problemer med at læseog skrive. Det fremgår således af en ny rapport somInstitut for Konjunktur-Analyse netop har lavet forHTS-Arbejdsgiverforeningen. Problemet er særligudbredt blandt service- og transportvirksomheder,hvor 75 procent mærker til problemerne, mens hverfemte virksomhed lider under manglende dansk-kundskaber hos de ansatte i det daglige arbejde.

”Folkeskolen må gøre det bedre, hvis danske virk-somheder fortsat skal ligge i top,”siger direktør Pre-ben Albæk Petersen, HTS (Handel, Transport ogService). Næstformanden i Danmarks Lærerfor-ening, Stig Andersen mener, at situationen eruholdbar: ”Vi kan jo ikke løbe fra tallene, og jeg

medgiver, at der i en række år har manglet den nød-vendige bredde i undervisningen. Det er uendeligvigtigt at vi også får fat i de svageste elever. Det ervores ansvar, men omvendt er det for let at skydeskylden på folkeskolen. Det er hverken konstruk-tivt eller nuanceret,” siger Stig Andersen. Rappor-ten fra Institut for Konjunktur-Analyse viser at pro-blemerne er størst i hovedstadsområdet.

Det er jo de helt elementære færdigheder læsningog læseforståelse, skrivning og skriftlig dansk somder er problemer med. Som Niels Holck siger i Mo-dersmål-Selskabets debatbog ”Hvor går dansk hen2” (1982):

Den dansk-undervisning som har den mest vidtrækkende betydning foregår i folkeskolens 1. og 2. klasse. Her grundlægges de holdningerog færdigheder som får afgørende betydning forbrugen af og færdighed i dansk sprog. (s. 9)

Senere i skoleforløbet bliver en række yderligere fag-områder lagt ind i danskfaget for at udvide per-spektivet. Her kan det ofte se ud som om de mangefag svækker det som undervisningen egentlig sigterimod således at slutresultatet bliver at eleverne imange henseender er svagere stillet end tidligere.Et af de områder hvor dette er påfaldende, er detskriftlige. Således har der været gennemført under-søgelser som har vist at danske skoleelever mang-ler stavetræning.

Planen for serien er at en række specialister vilgive hver sin oversigt over hvordan danskundervis-ningen gennemføres inden for hvert af deres om-råder fra folkeskole til universitet. Der er jo stor va-riation og stor spredning i valg af mål og metoder.Ikke mindst når det gælder det aspekt der interes-serer os: det sproglige. Det vil fremgå tydeligt af flereaf de planlagte indlæg.

Det første bringes i næste nummer og er skrevetaf undervisningsinspektør Ulrik Herskind, Under-visningsministeriet. Det giver en oversigt overhovedpunkterne i folkeskolens danskundervisning.

I senere indlæg vil danskundervisningen i enrække andre institutioner blive præsenteret ogkommenteret. Det gælder således gymnasium, se-minarium, universitet.

Ny serie om danskundervisningA F G E O R G S Ø N D E R G A A R D


N Y D A N S K S E R I E


Sproget i Matador karakteriserer præcist personer-nes herkomst og placering i det sociale hierarki.

Hos familien Varnæs,bankdirektørens,er der højttil loftet, og man taler pænt og kultiveret. Dér sid-der fruerne til stads. Bankdirektør Varnæs, der eruddannnet jurist, hævder, at sagfører Skjold Han-sen bærer kappen på begge skuldre,altså både er forsvarer og anklager, oghan mener, at Maud Varnæs skal kasteglans over familien med sin maler-kunst. Hos Varnæs maner man til besindighed, ogbankdirektøren anbefaler sin hustru at fordele singunst. Min søn ryster på hovedet: der er ingen afdisse udtryk, som vækker genklang; de er simpel-then antikverede.

Frøken Friis, Mauds søster, er også dannet. DaLaura vægrer sig ved at modtage hendes invitation

til middag på Postgården, – ”der har jeg aldrig væ-ret!” – svarer frøken Friis: ”Så, nu ikke flere ophæ-velser!”.

Maud på sin side advarer sin mand om ikke atkomme med indiskrete oplysninger i børnenes på-hør. Og ægtemanden returnerer i sin sølvbryllups-

tale: Vel har du undertiden ladet dig gåpå af alle de små fortrædeligheder, menunder de virkelig store anslag var dustærk som en elefant! Ulrik kender

hverken til ophævelser, påhør, anslag eller fortræ-deligheder. Det er mørk tale. Desværre…

Serien rummer også nogle interessante bibelcita-ter. Maler Hansen, kaldet Fede, betror grisehandlerOluf Larsen, at Rødes veje er uransagelige (ligesomHerrens!). Det kan være, at han har hørt efter i re-ligionstimen, hvis han da ikke ligefrem går til høj-

13

Matador: De spiller pivende falsk …A F J Ø R G E N L E I S N E R

Med sin søn Ulrik som testperson undersøger Jørgen Leisner i 2. del af sin artikel om Matador-serien, i hvilket omfang ord, udtryk, vendinger og talemåder er udgået af talesproget eller er på vej ud. Artiklen omhandler seriens sidste 12 afsnit.

M A T A D O R

Helle Virkner som Elisabeth Friis spiller en Beethoven-sonatine i Matador, dog i denne scene en julemelodi.Foto: Else Tholstrup. DR.

Så, nu ikke flereophævelser!


M A T A D O R


messe med lillemor. Iben har en julegave til Kres-ten Skjern: ”Det er min fars hoved på et fad”. En be-lønning, som Salome forlangte i form af JohannesDøberens,da hun dansede de syv slørs dans for kongHerodes. Ingrid diskuterer enlige mødres proble-mer med sin mand, som påstår, at børn vel altid eren velsignelse : ”Åah, Mads, nu er du en hykler ogfarisær! Endelig taler Inger Jørgensen om, at hunsynes, at det er hårdt at modtage nådsensbrød, altsåbarmhjertighedsgerninger, fra søs-teren Emily. Min søn er ikke just stori den hellige skrift!

Laura,kokkepige hos Varnæs,om-taler indimellem sig selv i tredje per-son: ”En anden én gør jo kun det, man har fået be-sked på!”. I dag holder man sig til ”man” – det gæl-der, pudsigt nok, også kronprins Frederik, hvor be-skeden og selvudslettende skal man være?

Laura diskuterer påklædning med Agnes, som rø-ber en vis forfængelighed: ”Det har man af at værepyntesyg.” Da Varnæs-familien anskaffer sig hønsunder krigen, er det Laura, som må give fjerkræeneæde. Og murermester Jessens kone betegnes kun

som bondefin! Gid hun må kløjs i kakaolikøren!Min søn melder pas til det hele.Samme murermesterinde har nogle vidunderlige

replikker. ”Jeg tager gerne en kage, men kun fordijeg trænger. Det gør jeg altid efter and. I forfjor varjeg færdig ved at dø, fordi doktor Hansen havde fra-rådet det søde. Nu holder jeg mig til den kloge mandfra Brydelev, som kurerede mor med strygninger, jamed kærnemælk.” Bodil Udsen er ubetalelig i rol-len med den urkomiske sjællandske dialekt, når hunsidder og udbreder sig om sin ”trykken for tarmene”.

Grisehandler Oluf Larsen har også sin egen jar-gon. Under kortspillet i Jernbanerestauranten sam-ler han de vundne stik ind og tilføjer: ”Så er detdenne vej, hønsene skraber, og ”så er det bare hermed din søsters sommerløn”. Jeg skal ikke gøre migklog på disse talemåder i Davoserjas, Præmiewhistog Bedstemor med slag i. De er utvivlsomt auten-tiske.

Musik og et musikudtrykMens replikkerne er tidens og miljøernes, er mu-sikken både i overensstemmelse med tiden og tid-løs. Hovedtemaet, kendingsmelodien, er kompone-ret af Bent Fabricius-Bjerre. Melodien er både char-mant og iørefaldende, lige til at nynne med på, ogbasgangen giver mindelser om Bachs H-mol messe.Ikke dårligt, min kompliment! Temaet varieres heletiden, nogle gange arrangeret som kammermusik,andre gange med fuldt orkester. I de lyse forårssce-ner ændrer komponisten taktarten fra 4/4 til lys ogglad 3/4 valsetakt. I de dystre scener under krigen

høres en faretruende tremole … Deter mesterligt. Den øvrige musik er iøvrigt særdeles velvalgt. ElisabethFriis spiller en lille Beethoven-sona-tine, trioen spiller Brahms, men det

mest bevægende tema er dog den langsomme satsfra Mozarts store klaverkoncert i A-dur, som ledsa-ger Elisabeth Friis’ sjælelige krise. Det er intet min-dre end hjertegribende.

Og nu til artiklens overskrift ”De spiller pivendefalsk”. Ordene er lagt i munden på fru Violet Vin-ther fra danseskolen om Misse Møghe, og udtryk-ket bruges også af Ingeborg Skjern, frk. ElisabethFriis og dr. Hansen og organistvikaren lærer An-

14

Som fru murermesterinde Jessen er Bodil Udsen bådebondefin og har trykken for tarmene. Foto: Else Tholstrup. DR.

M A T A D O R

Min søn er ikke juststor i den hellige

skrift!


M A T A D O R


dersen. Som klaverspiller må jeg studse en kende.Jeg kan i hvert fald ikke spille falsk på et klaver, derer stemt, fordi tonedannelsen ikke ligger i minehænder. Jeg kan spille forkert (det hedder bøffer),der kan være dårlig frasering, intonation, kort sagtfortolkning, uregelmæssigt tempo, men falsk, nej!Jeg har drøftet problemet med en del musikere, somdeler denne betragtning. Det kan medgives LiseNørgaard, at ”falsk” kan være den folkelige ud-tryksmåde om en pianist eller organist, som spillerelendigt, men vi er ikke så glade for, at udtrykketlægges i munden på musikere som frøken Friis ogdr. Hansen. Det skurrer i ørerne, for de udtaler sigmod bedrevidende.

Generelt gælder dog for Matador-seriens samt-lige 24 afsnit, at man ikke kan tage dem i unøj-agtigheder, og at netop de rigtige vendinger og pud-sige udtryk er en betydelig klangfarve i spillet, bådesom indramning af tiden, som realistisk billede afforskellige miljøers samtalemåde, og som charme-rende træk ved de enkelte typer. Samtidig fortællersproget hørt med nutidens ører, hvor meget det ud-vikler sig. Tre generationer efter Matador, og der erfænomener, der er ukendte, og vendinger, der ikkeforstås. På den måde er Matador-serien også bleveten dokumentation af fortiden.

Her blot til sidst summarisk en række udtryk og

fænomener, som nutiden står fremmed over for:”Det er nu hendes lyst”, ”kævlerier”, ”svanesang”,”gået over styr”, ”varetage interesser”, ”storagtig”,”obsternasig”, ”vigte sig”, ”kontrafej”, ”sæderne er iforfald”,”at gøre anstalter”,”løbe spidsrod”,”at væretykhudet”, for ikke at tale om ”at overvåge hus-holdningen”, ”en mellemmad”, ”et spirella-korset”,”en madkæreste”, ”løbesod”, ”en latinskole”, smø-rerstatningen Ramona og Husmoderforeningen.Læserne kan selv fortsætte…

JØRGEN LE I SNER er pensioneret bibliotekar.

M A T A D O R

15

Det er meningsløst at tale omen egentlig sproglov. Man kan jo ikke udstede bøder, når folksiger øh. For hvad skulle konse-kvensen være, hvis man ikkeoverholdt loven?b r i a n m i k ke l s e n ( k ) , k u lt u r m i n i s t e r

“En anden én gør jo kun det, man har fået besked på!” – Elin Reimer som kokkepigen Laura, her sammen med MaleneSchwartz som Maud Varnæs. Foto: Rolf Konow. DR.


M A T A D O R


16

Generalforsamling 2004Torsdag den 27. maj kl. 17

Modersmål-Selskabet indkalder hermed til ordinær generalforsamling i henhold til vedtægterne torsdag den 27. maj kl. 17. Generalforsamlingen finder sted i

Medicinsk-Historisk Museum, Bredgade 62

med følgende dagsorden:Valg af dirigent

ÅrsberetningAflæggelse af regnskab

Fastsættelse af kontingentIndkomne forslag

Valg af bestyrelsesmedlemmerEventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,må være formanden i hænde senest den 13. maj.

Vi serverer en forfriskning

Efter generalforsamlingen vil der ca. kl. 18 være rundvisning på museet. Deltagere i rundvisningen skal tilmelde sig hos Bent Pedersbæk, tlf. 36 47 40 65 eller på e-mail [email protected]

Postadresseret brev

Modersmål-Selskabet

Modersmål-Prisen til Erik Hansen

Professor Erik Hansen kan trække sig tilbage, så me-get han vil, han er og bliver dog sprogprofessoren foromkring 40 årgange af danskere.Alle har mødt ham,hvad enten de ved det eller ej, direkte gennem hanslange række af lærebøger eller indirekte gennem læ-rere i folkeskole, gymnasium og ved universiteterog seminarier. Eleverne har måske grædt over detgenstridige sætningsskema, men klogere på deressprog er de blevet.

En magtfuld mand i dansk sprog har Erik Han-sen også været som mangeårig formand for DanskSprognævn. Kyndigt og engageret har han som vi-denskabsmand iagttaget sprogets liv og udviklingog på den baggrund givet besindig vejledning. Spro-

get kan og skal ikke lægges i lænker; respekten fordet levende sprog er den holdning, der har kende-tegnet hans virke – ofte til ærgrelse for mere sprog-konservative sjæle.

Med respekt for videnskabsmanden vil Moders-mål-Selskabet med sin pris især hylde formidlerenErik Hansen. Som flittig avisskribent og mundtligtbl.a. i radioens ”Sprogminuttet” har han gang pågang sat os på forundringsbænken over vort sprogsfinurlige nuancer og mangfoldighed – altid medlune og sprudlende med eksempler fra litteratur ogdagligdag.

Tak for belæring og sprogfryd hr. professor.Prisoverrækkelsen finder sted til efteråret og vil

blive nærmere annonceret.BENT PEDERSBÆK

Sprogsamf_Quark_marts04.qxd 29/02/04 11:56 Side 16 (Sort/Process Black plade)Sprogsamf_Quark_marts04.qxd 29/02/04 11:56 Side 16 (PANTONE 193 CV plade)

Sprogsamf Quark marts04.qxd 29/02/04 11:55 Side 1 (PANTONE 193 CV … ·...

Documents

Transcript of Sprogsamf Quark marts04.qxd 29/02/04 11:55 Side 1 (PANTONE 193 CV … ·...