25. rgang nr. 1 marts 2012

Rauker land

1

BESTYRELSE:Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde 46 37 07 68 admoha@vip.cybercity.dk Kasserer: Asbjrn Grarup, Strandmllevej 80, 4300 Holbk, 59 43 72 30 h-agrarup@dlgtele.dk Sekretr: Ingrid Mols, Cikorievej 11, 4300 Holbk. 59 43 45 85 ingridmols@gmail.com Svend Pedersen, Krsangervej 31, 4300 Holbk. 59 43 40 27 svend_p@mail.tele.dk Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mrkv 59 27 55 27 quistjensen@mail.tele.dk

Thorsten Christensen, Lrkevej 1C, 4300 Holbk. 59 43 43 48 act@post11.tele.dk Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. 46 76 00 85 lizzij@live.dk Suppleant: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbk 59 43 50 59 ragnhild@post9.tele.dk Redaktr: Lotte Pradel, Lrkevej 10, 4450 Jyderup, 79 37 02 90 steen-pradel@turbopost.dk

Indlg til nste nummer af Spadejen bedes mailet til Lotte Pradel inden den 1. august 2012. Ny adresse, telefonnummer eller mailadresse, send mail til kassereren. Kontingentbetaling: Der blev p generalforsamlingen vedtaget undret medlemskontingent 170 kr. for 2012. Medlemmer der endnu ikke har betalt, bedes gre dette snarest. Sfremt man ikke lngere vil vre medlem, bedes dette meddelt kassereren. Klubbens girokonto: 246 5388, Klubbens bankkonto: 1551 246 5388 (Danske Bank, Holbk) Vi byder nye medlemmer velkommen: Merete Bro, Rnnevej 11, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge. Henry Srensen, stervang 5, 4520 Svinninge.

Klubbens Hjemmeside: www.nordvestsj-stenklub.dk2

Klubaftener feltture og udstillinger m. v. Turprogrammet er i r af forskellige rsager blevet lidt sammenpresset i perioder. Vi hber, der er noget af interesse for alle medlemmer, ogs selvom man ikke kan overkomme hele programmet. Turene begynder prcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes de snarest underrette turlederen p dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt vre til kl. 16. Enhver deltager kan dog afslutte turen, nr det nskes. Deltagelse i turene er p eget ansvar. Hvis transport/samkrsel nskes, bedes turlederen kontaktet. 8. marts Den Kambriske periode. Niels Hansen, redaktr for Nstveds amatrgeologiske forening. Niels er kendt som den, der i Danmark ved mest om falske fossiler og har tidligere vret p besg i klubben. Vi skal hre om en spndende geologisk periode i Jordens udvikling, Kambrium, ca. 560 -530 mio. r fr nu. I Kambrium undergik den biologiske verden en enestende udvikling, idet man antager, at nsten alle moderne dyregrupper opstod inden for et kort tidsrum i tidlig Kambrium. 12. apr. Kmpeblksprutter, en udvikling gennem 500 mio. r. Jan Audun Rasmussen, Lektor med srligt henblik p forskning og udvikling. Jan vil fortlle om de skrmmende rovdyr kmpeblksprutter,. Dyrene blev lnge opfattet som fabeldyr, men vi har i dag fundet sikre tegn p deres eksistens. Dyret kan blive helt op til 18 meter langt og veje op til 900 kg. Sndag den 29. april kl. 10.00: Reers veststrand. Mdested: Havnen i Reers. Herfra krer vi til stranden. Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. En del af os har ikke vret p Reers efter sten fr. Vi hber p spndende sten, spindsvin og mske fossiler. Vi fr hjlp af Vibeke Nielsen. Torsdag den 17. maj kl. 10.00 (Kr. H.fartsdag) til sndag den 20. maj: land. Mdested: Frste parkeringsplads(rasteplads) efter resundsbroen.3

Vi krer ca. 5 timer med pauser til Kpingsvik (ca. 4 km. nord for Borgholm), hvor vi skal bo p Vandrerhjemmet Hagaborg, Pensionatsvgen 1, S-387 50 Kpingsvik, tlf. +46 48 58 29 80, mail: info@hagaborg.se. (i alt 3 overnatninger). Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. P vandrerhjemmet er der 11 dobbeltvrelser med hndvask (nogle +WC). Pris 460 SEK pr rum/overnatning for 2 personer (300 SEK hvis kun n person). Hvis man nsker det, kan der kbes morgenmad (70 SEK), linned/hndklde (80 SEK) samt slut-rengring (150 SEK). Vi kan ogs selv medbringe linned/hndklder samt gre slutrent. Madpakke kan kbes (ca. 70 SEK), eller vi kan selv smre (egen mad) i flleskkken. NB: DER KAN KUN BETALES MED SVENSKE KONTANTER. Program vil senere foreligge og blive oplyst til deltagerne. Vi skal blandt andet til leklinte, kre i hjulspor op langs vestkysten og besge flere gamle stenbrud (landskalksten med fossiler). Herudover skal vi se runesten, kirker, oldtidsgrave, rauker og orkider. Tilmelding senest sndag den 1. april. Tirsdag den 22. maj til 15. september: Stenklubben udstiller p Sejer havn. Udstillingen kan ses i det nye flleshus p havnen vi fr 2 sjlemontrer til rdighed. (Se i vrigt tur den 22. juli). Den 20. og 21. juli vil vi forsge at lave stenslibning p udstillingen, der stilles en maskine til rdighed. Lrdag-sndag den 2.-3. juni: Stenklubben udstiller i Andelslandsbyen Nyvang. bningstider: kl. 10-17. Hjemmesideadresse er: www.andelslandsbyen.dk. Ligesom ved tidligere udstillinger p Nyvang vil klubben prsentere et bredt udsnit af vore fund indenfor fossiler, mineraler, sten, heriblandt ledeblokke. Vi udstiller ogs slebne sten og sten indfattede i slv, kreeret af vore medlemmer. Fredag den 1.juni skal udstillingen sttes op. Har du lyst til at gi en hnd eller vre vagt p udstillingsdagene kontakt Mogens, tlf. 46 37 07 68 Sndag den 10. juni kl 10.00: Mn Pomlerende (nordkyst). Mdested: Ved lejrskolen ca. 1 km. vest for Liselund slot. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.4

Vi kender ikke meget til denne del af Mn, men ogs her er der kridtklinter op til ca. 40 m hje, s forhbentlig er der fossiler. Sndag den 8. juli kl. 9.45: Saltholm. Mdested: Kastrup (ny) lystbdehavn. Frgepris ca. 150 kr. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi var p Saltholm for 2 r siden, men der har vret nske om en tur igen. Denne gang vil vi besge et andet sted end sidst. I Saltholmkalken kan vi finde isr spindsvin og brachiopoder. Tilmelding senest sndag den 1. juli. Sndag den 22. juli kl. 9.35: Sejer. Mdested: Havns ved Sejerfrgen (afg. Kl. 950 overfart 1 time). Frgepris t/r: 130 kr./pers. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Vi tager ikke biler med, da vi gr til stranden forholdsvis tt p havnen. Vi begynder dog med at bese vores udstilling i flleshuset p havnen se foran. (Der vil for vrigt ogs vre udstilling af Johannes Larsen-malerier). Tilmelding senest sndag den 15. juli. Sndag den 12. august kl. 11.00: Faxe Geomuseum og kalkgrav. Mdested: Geomuseet i Faxe, stervej 2, Faxe. Pris: 45 kr. Ved seneste besg p museet blev vi snydt, idet udstillingen ikke var frdig. Det rder vi bod p nu. Efter museumsbesget gr vi i graven, hvor vi kan finde koralkalk samt fossiler ssom snegle, brachiopoder, krabber, hajtnder m.m. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Sndag den 19. august kl. 9.00: Bernsteinmuseet i Ribnitz-Damgarten. Mdested: Velkomstcentret p Far. Herfra arrangerer vi samkrsel til Gedser. Frgeafgang til Rostock kl. 1100. Ravmuseet er p mere end 300 m2 og ligger i Ribnitz-Damgarten ca. 30 km. nordst for Rostock. Pris: museum: 8.50 Euro, seniorer 7.50 Euro, grp (15) 4.00 Euro. Pris frge: 349,50 kr. t/r (1-dags) pr. bil. Hans-Walter Kreisel, som har holdt foredrag i klubben om rav, har lovet at vre guide. Forhbentlig bliver der ogs tid til en strandtur.5

Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. Tilmelding senest fredag den 10.august. Sndag den 9. september kl. 10.00: Rsns sydstrand (Vindekilde/Kongstrup). Mdested: Ved den gamle lecafabrik p venstre hnd efter golfbanen. Det er nogle r siden, vi har vret p denne del af Rsns. Det skulle vre muligt at finde beryl, gravegange, moler og lerjernsten m.m. fra Rsnsleret. Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. Geologiens Dag den 22.-23. september. Klubben har ingen aktiviteter p disse dage, men afventer landsprogrammet. Nrmere vil flge, senest i nste nummer af Spadejen. Sndag den 30. september kl. 10.00: Rsns nordstrand/Svenstrup Overdrev. Mdested: Svenstrup by ved vejen mod stranden. Vi kender ikke meget til denne strand, men hber, at den er lige s god som Vollerup. I s fald kan vi udover sten og fossiler generelt ogs finde kalkstensblokke med trilobitter/orthoceratitter. Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. Sndagsaktiviteter:Vi fortstter med sten- og slvarbejde den 11. marts og den 1. april. Efterrsssonen starter den 9. september fra kl.10 - til ca.15. For yderligere oplysninger ring til Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Geologi - ikke klima - skyld i masseudryddelse Af: Sybille Hildebrandt Kraftige klimaudsving er gang p gang blevet beskyldt for at vre rsagen til en markant nedgang i antallet af dyrearter p Jorden. Den forestilling bliver nu udfordret af nye danske forskningsresultater. For 440 millioner r siden skete der en voldsom begivenhed p Jorden, der udslettede 85 procent af alle klodens arter. Hidtil har man troet, at drberen var klimaforandringer i form af en brat global afkling. Men nu argumenterer danske forskere for, at forklaringen er en helt anden, nemlig geologiske processer i undergrunden, der sammenfjede undseelige er med et stort kontinent.

6

Dokumentationen er s vgtig, at den har fet spalteplads i t af de mest anerkendte internationale tidsskrifter p omrdet, nemlig Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology. Det interessante i vores studie er, at det ikke er klimaudsving, men kontinenternes indbyrdes placering, der spiller en afgrende rolle for antallet af dyrearter p Jorden. Dette giver et helt nyt syn p den nuvrende nedgang af arter, som meget vel kan skyldes en tilsvarende geologisk mekanisme frem for global opvarmning, siger postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum ved Kbenhavns Universitet Christian Mac rum Rasmussen, der har gennemfrt studiet sammen med professor David A.T. Harper. Brachiopoder sladrer om fortidens katastrofer. Begivenheden skete i slutningen af perioden Ordovicium i den geologiske ra kaldet Palozoikum. Katastrofen var en istid der udryddede mange dyregrupper, den er i dag fjern fortid, og de to forskere har selvflgelig ingen mulighed for at studere begivenheden ved selvsyn. Men de har alligevel kunnet danne sig et indtryk af, hvad der i sin tid skete ved at kortlgge forekomsten af et af datidens meget udbredte, levende vsener. De muslingelignende dyr kaldes brachiopoder. Fossilindsamling i Nordgrnland. Christian Mac rum Rasmussen og hans kolleger bliver sat af midt ude i Moder Natur, i et omrde, der er rigt p fossiler af brachiopoder. (Foto: Jisuo Jin)

I Palozoikum var brachiopoderne ekstremt udbredte p bunden af verdenshavene. Derfor sladrer udsvingene i antallet af arter inden for denne dyregruppe om biodiversiteten p dette tidspunkt i Jordens geologiske historie, fortller han. Christian Mac rum har fundet masser af fossile brachiopoder ved at lave feltarbejde i Grnland, Rusland og Skandinavien. De mange fund har han og hans kollega siden suppleret op med andre geologers indsamlede skatte, der er beskrevet i detaljer i den videnskabelige litteratur. Pragteksemplarerne af brachiopoder har de to forskere siden sirligt og omhyggeligt lagt ind i en database, der i dag er den mest omfattende og detaljerede samling over datidens globale forekomster af denne dyregruppe. Databasen strkker sig fra 15 millioner r fr7

det voldsomme dyk i biodiversitet til 15 millioner r efter katastrofen fandt sted. er, et slaraffenland for liv. Da forskerne begyndte at analysere p databasens mange fossiler, opdagede de til deres overraskelse, at faldet i biodiversitet var koncentreret p sm er, som i sin tid fandtes ud for kontinentet Laurentia - nutidens Nordamerika. Det markante dyk i artsantallet skete i takt med, at erne p grund af geologiske processer blev skubbet hen til Laurentia og forenet med det. I havene omkring erne var der oprindeligt en meget stor artsrigdom, fordi der langs ernes kyststrkninger var gemmesteder, som passede til mange forskellige dyr. De store ansamlinger af dyrearter gjorde erne til et slaraffenland for rovdyr, der her havde masser af muligheder for at finde nring. Da erne og kontinenterne blev svejset sammen, forsvandt oaserne som ved et trylleslag. Sammenkoblingen delagde dyrenes levesteder. For 440 millioner r siden samlede en rkke er, skaldte mikrokontinenter, sig til et stort kontinent. Det var en katastrofe for mange dyrearter, der uddde. Denne rekonstruktion viser den generelle bevgelse af kontinenterne ikke mikrokontinenternes bevgelser. Rekonstruktionen underbygger blot, at der sker et stort skift i kontinenternes indbyrdes placering i tiden op til dyrearternes masseudden. (Kort: Ron Blakey) Grafen afslrer et kraftigt fald i biodiversitet, det vil sige antal brachiopodarter sidst i den geologiske periode Ordovicium.

8

Den gngse teori har hidtil vret, at hele kloden p davrende tidspunkt oplevede en markant nedgang i dyrearter. Men vi kan se, at nedgangen frst og fremmest finder sted omkring erne, og det tyder p, at dykket skyldes en lokal geologisk proces frem for en global klimatisk begivenhed, siger han. Da ernes dyrearter ikke lngere havde noget tilflugtssted, havde de ingen anden mulighed end at tage kampen op mod de arter, der levede langs kontinenternes kyster, men det var en kamp, som de umuligt kunne vinde, set i lyset af, at alle nicher i dette milj allerede var besat. Enkelte dyrearter har vret i stand til at tilpasse sig de nye levevilkr, men det er et ftal. Langt strstedelen af ernes dyrearter uddde. Det har taget nogle millioner af r, fr livet atter kom p fode i omrderne, og biodiversiteten igen blomstrede op, siger Christian Mac rum. Historien gentager sig. Den nye viden gr ikke kun forskerne klogere p Jordens geologiske historie, men fr ogs forskerne til at stte sprgsmlstegn ved, om den nedgang i arter, man oplever i dag nu ogs skyldes menneskelig aktivitet, som mange forskere argumenterer for. Selv om vi taler s meget om global opvarmning, befinder vi os geologisk set stadig i en istidsperiode. Gennem de sidste 50.000 r har kloden oplevet den sjettestrste udden af arter, og nutidens katastrofe har mange ligheder med den masseudden, der fandt sted sidst i Ordovicium. Det har fet de to forskere til at lufte den tanke, at de to katastrofer er styret af tilsvarende geologiske processer i form af omrokering af kontinenter. I den videnskabelige artikel drager forskerne en parallel til i dag, og slr fast at betingelserne for de to katastrofer er de samme. I den nuvrende geologiske periode har mange store kontinenter samlet sig p den nordlige halvkugle. Denne situation minder pfaldende meget om, hvordan kloden s ud for 440 millioner r siden. Selv om vi taler s meget om global opvarmning, befinder vi os geologisk set stadig i en istidsperiode. Vores bud er, at kontinenternes placering gennem istiden kan have spillet den strste rolle for arternes udden en udvikling, som siden hen er accelereret af menneskets pvirkning, siger Christian Mac rum. Hver periode sin art brachiopod. Brachiopoderne har ligesom alle andre dyrearter ndret deres udseende over tid, og forskerne har i dag godt styr p, hvordan de forskellige varianter s ud i de respektive perioder. Finder en geolog et fossil af en brachiopod, kan de derfor hurtigt spore sig ind9

p, hvornr netop dette vsen levede. Brachiopoderne er meget tidsspecifikke, s nr man finder en specifik art, ved man, hvor gammel den er i forhold til andre arter. Har man flere eksemplarer fra samme tidsperiode kan man datere dem mere prcist ud fra kemiske analyser (isotopstudier). Hele den geologiske tidsperiode er kortlagt ved hjlp af fossiler. Billedet viser brachiopoden Ptychopleurella uniplicata fra Sen Ordovicium. Fossilet er fundet i det sydvestlige Alaska. (Foto: Christian Mac rum Rasmussen) Det, der er nyt i vores database er, at vi har haft en ekstremt hj tidsoplsning og at alle fossiler er lokaliseret rent geografisk, s man ved prcist hvor i verden, de hver isr stammer fra, siger Christian Mac rum Rasmussen.(Videnskab.dk 10. 11. 2011- sakset fra Lapidomanen/Margit Johannisson/AGR)

Geologer opdager 'forsvunden verden' under Nordsen. Kenyon Wallace, Toronto Star. For omkring 55 mio. r siden steg et massivt kontinent op fra bunden af Nordsen, det gav anledning til en vild og smuk floddal omgivet af stejle bjerge. I lbet af en million r, var dette grnne landskab hjemsted for mangfoldige plante og dyrearter, Brusende, krystalklare floder og vandlb beliggende ca. 200 kilometer nord for Skotland. Men lige s hurtigt, det dukkede op, sank det tilbage under havets blger for aldrig mere at ses fr nu. Seismiske undersgelser i Nordsen har gjort det muligt for geologer at genskabe et tredimensionelt kort over et 10.000 kvadratkilometer stort landskab, som de mener, kan vre en del af et for lngst tabt kontinent. Begravet under to kilometer sedimenter og dkket af yderligere en kilometer havvand, blev den mystiske tabte verden opdaget af Cambridge University geologer efter flere rs indsamling af seismiske data og analyser af mudderprver fra boringer foretaget af olieselskaber ud for det nordlige Skotlands kyst. "Vi begyndte at se p dele af de data, industrien ikke var interesseret i, og det var da, vi tilfldigvis stdte p dette landskab," siger Nicky White, professor i geologi ved Cambridge University og ledende forsker i undersgelsen. Geologerne var i stand til at genskabe et billede af landskabets toppe og dale ved forarbejdning af de seismiske undersgelsesdata, der var opnet ved med anvendelse af komprimeret luft at frembringe sm eksplosioner i havet og10

mle de ekkoer, der kommer tilbage fra havbunden. "Dalens sider er ret stejle, og man kan se en hel rkke p otte floder og bifloder som tilfrsel til hovedfloden," siger White.

Illustrationen viser det begravede landskab der er opdaget tre km. under Atlanterhavet ud for Skotlands kyst. Geologer mener, det er en del af et tabt kontinent, der forsvandt for omkring 55 mio. r siden. Ill. Cambridge University. Ved at analysere borehulsprver taget fra sedimenterne dybt under jorden til toppen af landskabets nu begravede bjerge, blev White og hans team klar over den tabte verdens historie. Marine fossiler fundet i de dybeste borekerner viser at landet opstod under havet. Udtagne prver hjere oppe afslrer kulforekomster og spor af terrestriske planter i form af pollen. Over disse lag, ses atter marine fossiler, et tydeligt tegn p landskabets tilbagevenden til havet. Fossilerne har ogs givet forskerne et fingerpeg om oprindelsen af den tabte verdens opstigning og tilbagefaldet til for omkring 55 mio. r siden, omkring 10 millioner r efter dinosaurernes udden. "Det er ligesom en marin sandwich med terrestrisk kd," siger White, og bemrker, at han mener, landskabet er en del af en meget strre landmasse, der endnu ikke er udforsket, fordi de seismiske data er strengt bevogtet af olieselskaberne. Men det strste mysterium forskerne kmper med er, hvad der fik dette kontinent til at stige og falde s hurtigt, det svarer til et blink med jet i geologiske termer. Hypotesen er at en ekstra varm plume af magma steg op mod jordens overflade som udlbere fra det Hotspot der er under Island, ramte den tektoniske plade og sendte blger af varm magma-materiale ud under Nordsen. "Disse varme blger passerede under den tektoniske plade, s overfladen gik i vejret," forklarer White. "Ligesom en krusning der passerer overfladen og forsvinder igen. Det er ligesom rotter, der lber under et tppe. "Forskerne anslr krusningerne bredte sig udad med en hastighed p omkring 35 centimeter om ret, hvilket vil sige, at det11

tog omkring en mio. r for landmassen at stige, til en hjde p omkring en kilometer over havets overflade, for derefter atter p en mio. r at synke tilbage i havet. "Vi har nu hndgribelige beviser p, at hvis du levede for 55 mio. r siden i den region, der nu er Nordsen, ville du have set et frodigt landskab med masser af bregner og krybdyr lbende rundt," siger White. "Du ville sikkert have troet landskabet var permanent. Men hvis du var taget derfra og kom tilbage et par mio. r senere, ville havet vre alt, hvad du s. "Mennesker har en tendens til at tnke p landskaber som permanente. Geologien fortller os derimod, at landskaber gr en hel del op og ned, men de gr det ikke hurtigt set med menneskelig tidsopfattelse." (Cambridge University og NatureGeoscience 13. juli 2011-sakset fra Lapidomanen/Hans Kloster/AGR).

Da kontinenterne begyndte at rre p sig. Af: Carsten R. Kjr. Sydafrikanske forskere har fremsat en ny banebrydende teori for, hvornr kontinenterne begyndte at bevge sig fra hinanden. Opdagelsen er kommet ved at nrstudere diamanter. Pladetektonikken fortller os, at kontinenterne gennem tiden er brudt op, drevet fra hinanden for igen at kollidere i en lbende proces. Men hvornr blev denne kontinenternes vals kaldet Wilson-cyklussen egentlig sat i gang? Det skete for omkring 3 mia. r siden, iflge et studium publiceret i Science. Forskerne bag undersgelsen, Steven B. Shirey fra Carnegie Institution of Washington og Stephen H. Richardson, fra University of Cape Town, Sydafrika, har brugt urenheder i diamanter til at indkredse tidspunktet. Sdanne indeslutninger af urenheder i diamanters krystalstruktur fungerer nemlig som sm tidskapsler, der populrt sagt har opsamlet information om den kemiske udvikling af bde atmosfren og jordskorpen over et tidsrum p mere end 3,5 mia. r. Kmpediamanter fra kontinentkernerne. De strste diamanter kommer fra de ldgamle kontinentkerner (skaldte kratoner), hvorom de yngre kontinentale materialer har samlet sig. I disse stabile kontinentkerner finder man de ldste bjergarter p Jorden, og deres rdder nr dybt ned i den under-liggende kappe ca. 200 km hvor trykket er tilstrkkeligt hjt og temperaturerne samtidig tilstrkkelig lave til, at diamanter kan dannes og bevares i milliarder af r. Over geologisk tid er nogle af disse diamanter kommet op til Jordens overflade i forbindelse med udbrud af magma fra dybt nede i undergrunden, der er strknet til specielle bjergarter kaldet kimberlit. Peridotit og eklogit. Urenhederne i diamanterne findes som to hovedtyper kaldet peridotit og eklogit. 12

Peridotit er den mest udbredte type bjergart i den vre kappe. Eklogit derimod, menes at vre efterladenskaber af havbunds-skorpe, der er blevet recirkuleret, nr en tektonisk plade er skudt ned under en anden (det vil sige ved aktiv pladetektonik). Shirey og Richardson har analyseret data fra 4000 urenheder i diamanter. De fandt, at i perioden fr 3,2 mia. r dannedes der kun diamanter med urenheder af peridotit, mens de efter 3 mia. r domineres af eklogit. Den mest simple forklaring p denne ndring er, at de pladetektoniske processer inden for dette tidsrum var get i gang. Under overfladen p denne diamant ses et korn af jernsulfid omgivet af en mrk rand.(Foto: Jeffrey Harris, University of Glasgow) (Videnskab.dk 12. november 2011) Sakset fra Lapidomanen/AGR)

Nyerhvervelser i biblioteket: Fra Sydsjllands Amatrgeologiske Forening har klubben som jubilumsgave fet bogen: Geologiske Naturperler (danske brikker til Jordens puslespil). Forfatterne: Bent Lindow og Johannes Krger - begge kendt af vores klub. Klubben har indkbt Naturen i Danmark, Bind: Geologien (Gyldendal). Bogen er en beskrivelse af ALT vedrrende geologi i Danmark. Skrivekridtets Fossiler af Palle Gravesen og Sten Lennart Jakobsen. Bgerne kan hjemlnes fra biblioteket.

13

Rsns Havn

Sndag den 2. oktober havde klubben igen en strandtur til Rsns, vejret var ideelt. Der var nogle maleriske gamle skure, men strandkanten var delvis dkket med tang, s det var ikke let at finde noget imellem de glatte sten, vi fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var det bedste sted at samle sten. S vi blev enige om at tage ud til spidsen af Rsns, hvor vi kendte stranden, og der blev der indsamlet nogle gode fund af bde fossiler og sten.

Mursten - 25 r Papir - 5 mneder Haveaffald 3 uger Bananskrl 5 uger

Jeg fandt dette opslag p et skur nede ved Rsns Havn som jeg synes, vi alle kan tage ved lre af. Der str: Nedbrydningstid i naturen: Cigaretskod 1 r Glasflaske med og uden pant 1 million r Mobiltelefon 1000 r Batteri - 1000 r Plastikflaske uden pant 500 r Fyrvrkeri - 500 r Rengringsmiddel 500 r Indkbspose 400 r Legetj 400 r Sprayflaske 200 r Tj 5 r Imprgneret tr 15 r Fastfoodemballage 10 r Ispapir 2 r Tyggegummi - 15 r Ddt dyr 5 uger Hundelort 2 ugergqj 14

HyllingebjergstenenFortllingen skrevet af Museumsinspektr Esben Aarsleff Tid / Periode 2010 2015 Den 8,5 tons store stenblok blev fundet for 40 r siden p stranden ved Hyllingebjerg p nordkysten af Halsns. Og har siden frt en omtumlet tilvrelse med en del flytninger mellem bde museer og udstillingssteder, uden nogensinde at finde sin rette plads. Med udstillingen p biblioteket i Frederiksvrk synes det dog at vre lykkedes. Med et stort arbejde fra Hyllingebjergstenens venner er stenen blevet anbragt i en montre i indgangspartiet og alle kan nu se de smukke helleristninger p Danmarks strste fritstende helleristningssten. Helleristningerne forestiller skibe, hjulkors og skltegn. Skibene er meget naturalistiske og kan tolkes som det de er skibe. Hjulkorsene og skltegnene kan tolkes som solsymboler, ud fra sammenligninger med andre helleristninger. Nogle foretrkker dog at tolke skltegnene som afbildninger af stjernehimlen p et givent tidspunkt. Hvis denne tolkning skulle holde vand, vil det vre en helt fantastisk prcis tidsangivelse af, hvornr man har lavet helleristningerne. Ser man p bronzealderfolkets symbolverden, s har bde skibet og solen haft en stor betydning, og de to elementer gengives i mange sammenhnge, herunder p datidens rageknive, hvor en lngere fortlling om solens gang over himlen fortlles. P solens frd over himlen og under horisonten, spiller skibet en central rolle i denne fortlling.- Udstillet p biblioteket i Frederiksvrk. Adresse: Torvet 41, 3300 Frederiksvrk Fundet p nettet under Kulturarvstyrelsen gqj

15

Udvalg: Turudvalg: Mdeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Vrkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjrn, Mogens, Jrgen Svend, Inger, Mogens Ole, Birger Lotte, Margaretha, Lizzie Lisbeth, Knud, Ragnhild Mogens, Gerda, Jens Karin, Addy, Hanna, Elli Asbjrn, Gerda, Lotte Karin Lotte Gerda Quist Jensen

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand: Mogens Hansen, Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk Fotos til klubbens album: Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter i rets lb, vil jeg vre meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag p hvert billede: dato og sted.

Hanna Grarup.

16