SOS-NYT 3/2013

20
SOS-NYT 3/2013 LEGOKLODSER GØR BØRN KLAR TIL SKOLE SÅ NEMT ER DET FARVEL TIL BØRNEBYEN: EN GOD START PÅ VOKSENLIVET START DIN EGEN LOKALGRUPPE LÆR MIG AT LEVE, LÆR MIG AT LÆSE TEMA UDDANNELSE

description

Nyt fra SOS Børnebyerne

Transcript of SOS-NYT 3/2013

Page 1: SOS-NYT 3/2013

SOS-NYT 3/2013

LEGOKLODSER GØR BØRN KLAR TIL SKOLE

SÅ NEMT ER DET

FARVEL TIL BØRNEBYEN:

EN GOD START PÅ VOKSENLIVET

START DIN EGEN LOKALGRUPPE

LÆR MIG AT LEVE, LÆR MIG AT LÆSE

TEMA UDDANNELSE

Page 2: SOS-NYT 3/2013

Line Grove HermansenKommunikationschef, SOS Børnebyerne

LÆR MIG AT LEVE, LÆR MIG AT LÆSE

Hver morgen står jeg op sammen med min seksårige datter. Hun ved, at hun skal børste tænder og vaskes. Hun har lige lært at give hånd, når hun møder fremmede, og hun er

ved at lære at tage ansvar og sige fra over for uretfærdigheder.

Hvordan lærer hun alt det? Fordi hun efterligner sine forældre og sine omgivelser. Hun får forærende, hvordan man skal gebærde sig i et samfund, passe på sig selv og leve sundt. Og vi tager det for givet. Ligesom det heller ikke er et spørgsmål, at hun netop er begyndt i skole, så hun om et par år kan læse.

Det er tankevækkende, når jeg tænker på, hvor mange mennesker i verden, der ikke kan læse, som vi skriver om i dette nummer af SOS-NYT. Og hvor mange børn, der vokser op uden forældreomsorg, så de ikke får ”sådan gør man bare” ind per automatik.

For SOS Børnebyerne er uddannelse ikke udelukkende den klassiske boglige: Vi lægger først små klodser af viden og læring i et omsorgsfuldt miljø, hvor børn har kræfter og mulig-hed for at udvikle sig. Så bygges flere grundlæggende klodser på af opdragelse og men-neskelig forståelse. Og først derefter store klodser af egentlig skolegang - af en høj kvalitet, som sikrer, at børnene går ud af skolen med reelle kundskaber.

Dette nummer af SOS-NYT er dedikeret uddannelse. For det er ikke noget, mange af ver-dens børn får forærende, men når det lykkes, kan vi ændre fremtiden.

Som FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan engang sagde: ”Det at kunne læse skaber bro fra elendighed til håb”.

Niger (37%)Mali (39%)

Burkina Faso (39%)Etiopien (45%)

Chad (46%)

Benin (54%)Sierra Leone (58%)

Guinea (61%)Den Centralafrikanske

Republik (65%)

Madagaskar (65%)Senegal (65%)

DR Congo (65%)Gambia ( 65 procent)

DE 13 LANDE med den laveste andel af folk, der kan læse og skrive, befinder sig alle i Afrika

122 MILLIONER AF VERDENS UNGE ER ANALFABETER

Det er

10% af alle unge på verdensplan

ALDER 15-24

39% er drenge 61% er piger

Unge analfabeter 15-24 år

776 MILLIONER MENNESKERkan hverken læse eller skrive

Fot

o: L

es K

aner

2 ud af 3 analfabeter er kvinder

LEDER2

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

At alle lærer at læse og skrive

er hjørnestenen i basal skolegang og essentielt for

at kunne opnå målene om at

udrydde fat-tigdom, reducere

børnedøde lighed, dæmpe befolk-ningsvæksten,

opnå ligestil-ling og sikre bæredygtig

udvikling, fred og demokrati.

UNESCO 2010

Page 3: SOS-NYT 3/2013

Forestil dig et klasselokale med 80 elever og kun én lærer. Forestil dig tavleundervisning med monoton udenadslære, alt for få skolebøger og skriveredskaber og toiletter så uhumske, at ele-verne holder sig i timevis. Prøv så at forestille dig, hvor meget udbytte et barn får ud af en skolegang under ovennævnte tilstande, og hvor parate de er til at tage vare på sig selv efter 6. klasse.

På vej mod måletI 2000 skrev verdens statsledere og regerings-chefer under på otte udviklingsmål under FN. De skal give mennesker i udviklingslande bedre livs-vilkår og være opfyldt inden år 2015. Blandt andet besluttede man, at alle børn i 2015 skal have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddan-nelse svarende til 6. klasse. I dag er andelen af børn, der er indskrevet i grundskolen, steget fra 82 procent i 1999 til 90 procent i 2010. Desværre er kvaliteten af deres uddannelse så lav, at flertal-let alligevel ender som analfabeter.

Mindst 80 procent af eleverne i 2. klasse i Etiopien var for eksempel ikke i stand til at læse på det forventede niveau i 2010. Det er måske ikke så underligt, når klassekvotienterne i gennem snit er dobbelt så høje som i Danmark og på nogle skoler endda på mere end 75 elever

pr. lærer. I mange områder er der nemlig slet ikke skoler nok til at imødekomme et stigende antal elever, og derfor bliver der presset alt for mange elever ind i hver klasse.

Mere kvalitet i skolerneDet Globale Partnerskab for Uddannelse, som er en bred samarbejdsgruppe med alt fra udvik-lingslande og ngo’er til den private sektor, fastslår i en rapport fra 2012, at uddannelseskvaliteten i fattige lande er alarmerende lav. Børn fra ulande er for eksempel fire til fem gange dårlige end børn fra Danmark til at læse. Hvis uddannelses-niveauet skal løftes i ulandene, bør landenes uddannelsesplaner overvåges og forbedres, anbefaler rapporten.

Kvalitet er et nøgleord i SOS Børnebyernes arbejde med uddannelse, og den sikres på flere måde. Blandt andet er lærerne på SOS-skolerne veluddannede og har høj faglighed, der går maks. 40 elever i hver klasse, og undervisningsmateria-ler og udstyr til undervisning er af høj standard, især til de naturvidenskabelige fag som biologi, fysik og kemi.

EN UDDANNELSE MED KVALITET I

TEMA UDDANNELSE

67 MILLIONER BØRN MELLEM FEM OG NI ÅR GÅR IKKE I SKOLE

Kilder:UNESCO Institute of Statistics 2010FN: The Millennium Development Goals Report 2011, New YorkCIA World FactbookFamily Focus 2012, SOS Children’s Villages International, 2012

32 MILLIONERbor i Afrika syd for Sahara

19 MILLIONERbor i Sydasien

75% af de børn, som aldrig kommer i skole, bør i Afrika syd for Sahara og i Asien

47%53%DRENGEPIGER

Flere piger end drenge har ingen

skolegangDet er

9% af alle børn i

alderen fem til ni år

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

3

Flere end 100.000 børn får lige nu en kvalitets uddannelse på en af SOS Børnebyernes 186 skoler

Page 4: SOS-NYT 3/2013

Fot

o: E

mil

Birk

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

TEMA UDDANNELSE4

BEDRE SKOLER TIL SOMALILANDS BØRN

90 procent af verdens børn begynder i skole. Men bag det opmuntrende tal gemmer

sig et stort problem: Alt for mange falder fra. Kun lidt over halvdelen af verdens børn i skolealderen fortsætter fra grundskolen til skoleoverbygningen og ofte er de praktisk taget analfabeter, når de går ud af skolen efter 6. klasse.

I Somaliland er SOS Børnebyerne gået til kamp for højere kvalitet i skolerne. Det skal holde eleverne på skolebænken og væk fra et voksenliv allerede som 12-årige.

Bæredygtig skoledrift12-årige Jimcalle Shukri går på den lokale skole Ahmed Dagah Primary School. Han er en af de elever, der kan se frem til bedre uddannede lærere, en skole med elev- og forældreråd og ikke mindst en skole, der arbejder aktivt med børnerettigheder.

I alt fire lokale skoler omkring SOS-børnebyen i Hargeisa, Somalilands hovedstad, har siden maj fået hjælp fra SOS Børnebyerne.

”Alle skoler får kurser i ledelse og pædagogik. Vi sørger også for vidensdeling med den kom-mende SOS-skole, elev- og forældreråd, der og-så står for lokale kampagner for at få flere piger i skole. Samlet kan vi hæve kvaliteten – også efter projektet stopper,” siger projektmedarbejder Emil Birk fra SOS Børnebyerne.

Bred indsats hjælper børnene SOS Børnebyerne har både en børneby, en lægeklinik og et familieprogram i Hargeisa, og derudover er man ved at bygge en stor SOS-skole, der står færdig i 2014. Derfor var det naturligt at vælge fire skoler i nærheden.

”Ved at fokusere kræfterne i ét område, skaber vi en positiv synergi med SOS-børnebyen som kraftcenter for områdets lokale skoler og fami-lier,” fortæller programarbejderen Emil Birk og fortsætter:

”Efteruddannelse af skolens lærere og nye skolematerialer sikrer, at blandt andet Jimcalle og hans søskende ikke blot er kommet i skole, men rent faktisk også får den kvalitetsuddannelse, de fortjener.”

12-årige Jimcalle Shukris familie fik for tre år siden 500 USD som startkapital til en lille butik fra et af SOS Børne byernes familieprogrammer. I dag giver butikken nok overskud til at betale for både Jimcalle og hans fem søskendes skolegang.

Forældreråd, pædagogik og kompe-tente lærere kommer på skoleskemaet. Målet er, at flere børn får en god skole-gang og fortsætter efter 6. klasse

Page 5: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

5TEMA UDDANNELSE

SKOLETASKER OG MORGENMAD FÅR BØRN I SKOLEAlle børn har ret til en kvalitetsuddannelse. Men selv om man har en rettighed, når de færreste langt på tom mave. Ofte ikke engang hen til den lokale skole

I Etiopien gennemfører kun cirka halvdelen af de unge grundskolen. Mange på grund af helt

basale mangler på for eksempel mad og skole-materialer. Det besluttede SOS Børnebyerne at gøre noget ved og med pengene fra Danmarks Indsamling 2011 får nogle af Etiopiens mest udsatte unge fra 16 forskellige skoler nu hjælp.

En af skolerne ligger i det nordøstlige Bahir Dar, hvor Netsanet Chalachew arbejder som biologilærer.

”De forældreløse og udsatte elever, der før var i farezonen for at droppe ud, deltager nu aktivt i undervisningen. De har ikke bare fået skoleuni-former, tasker og andre materialer, de har også fået en selvtillid og en genvunden motivation til at gå i skole,” fortæller læreren.

I alt 1.200 unge fra meget vanskelige kår får nu hjælp til at gennemføre deres grundskole, og tal-let stiger til 1.800 inden årets udgang.

Holder udsatte unge i skolenDe unge får konkret hjælp ud fra deres individuelle behov. Det kan være til skolematerialer, bøger, skoleuniformer, fødevarer eller lommepenge, og

de får vejledning, så de lærer bedre. Pengene går også til at vedligeholde klasselokalerne og efteruddanne lærerne.

”Vi arbejder på to områder. Dels støtter vi de udsatte børns umiddelbare behov, dels arbejder vi med retten til uddannelse – ikke mindst kvalitet i undervisningen. Sådan kan vi skabe varige for-andringer,” forklarer programmedarbejder Lene Godiksen fra SOS Børnebyerne.

Lærer jeg noget nu?800 lærere er blevet undervist i pædagogik og er blandt andet blevet bedre til at sætte sig i elever-nes sted. Det kan være svært i store klasser og i en kultur, hvor børn opfattes som tomme skaller, der skal fyldes med så meget viden, som muligt. Udfordringerne og bekymringerne har derfor været store:

”Nogle elever spurgte i starten, om vi når lige så meget, hvis vi ikke længere forelæser, men i stedet giver dem mere tid til at eksperimentere og selv finde svarene. Men de lærer så meget mere - også om at stille spørgsmål og være kritiske,” siger Netsanet Chalechew.

I SOS Børnebyernes skoler er der typisk kun 30 elever i hver klasse. I de lokale skoler i Etiopien kan der være op til 80 elever.

Foto

: Len

e G

odik

sen

Page 6: SOS-NYT 3/2013

Kassevis af legoklodser landede i foråret hos børnehavebørn i Kenya, Rwanda og Somaliland. De danske klodser er doneret af Lego Fonden som led i et uddannelses projekt. Projektet viser pædagogerne, hvordan de kan kombinere leg og læring på en måde, der udvikler børnenes kreativitet og giver dem lyst til at lære

BØRNEHAVEBØRN LEGER SIG I SKOLE

Hver dag passer Margaret 20-25 børn i en af Kenyas mange uofficielle børnehaver i ghettoen. Den består af et mørkt rum uden legesager og er mest af alt et opbevaringssted for alle de mange forældre, der hver dag må arbejde hårdt for familiens overlevelse. Havde det ikke været for Margaret, havde forældrene intet andet valg end at overlade deres børn til sig selv i dagtimerne. Ved at deltage i projektet har Margaret fået en ny pædagogisk oplevelse – og hendes børn har fået legoklodser, som de kan lege og lære med.

De kenyanske pædagoger fandt deres indre legebarn frem igen, da de selv blev sat til at bygge med legoklodser. Medarbejdere fra SOS Børnebyerne underviste pædagogerne i, hvordan lego-klodserne ikke kun kan bruges til fri leg, men også kan anvende til læringsaktiviteter. Flere af pædagogerne gav efter en hel dags leg udtryk for, at det var helt nyt for dem at lade børnene og deres behov være i centrum for undervisningen.

Flere østafrikanske lande har fået øjnene op for potentialet i at undervise børn alle-rede fra børnehavealderen af. Erfaringerne viser, at jo tidligere man stimulerer børns indlæringsevne, desto bedre klarer de sig i skolen. Børn i tre til fem års alderen er ikke klar til at sidde stille og lytte til en lærer foran en tavle, men de synes, det er sjovt at lære gennem leg med legoklodser.

Fot

o: A

yoza

O’S

hana

han

Cor

reas

Fot

o: K

irste

n C

arls

en

TEMA UDDANNELSE6

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

6

Page 7: SOS-NYT 3/2013

BØRNEHAVEBØRN LEGER SIG I SKOLE

Børnehavebørnene i Rwanda er begejstrede for legoklodserne i alle former og farver. Klodserne giver rum til samtaler mellem pædagogerne og børnene om, hvordan et hus for eksempel ser ud. Hvem kan bygge størst, skævest, flottest eller sjovest? Hvordan ser et tag ud – kan det se anderledes ud? Legen stimulerer børnenes kreative sans og udvikler deres evne til at tænke selvstændigt.

Fot

o: A

yoza

O’S

hana

han

Cor

reas

TEMA UDDANNELSE

Se video fra Nairobi på www.sosbørnebyerne.dk, og oplev de kenyanske børnehavebørn og pædagoger lege og lære med legoklodser.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

7

Page 8: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

STORT OG SMÅT8

I år går overskuddet fra ECCO Walkathon til Indonesien. Indonesien er et hårdt land at være barn i. 4,7 millioner børn har mistet en eller begge forældre, og hver femte indbygger lever i fattigdom – det svarer i runde tal til 50 millioner mennesker.

I Tønder, Slagelse og København har danskere allerede gået 1.140.000 kroner ind til en bedre hverdag, en uddannelse og en fremtid for landets allermest udsatte børn. Nu er turen kommet til Horsens og Kolding. Vil du være med til at sætte dit lokal-område på indsamlingskortet, så tilmeld dig på www.ecco.com.

I år præsenterer SOS Børnebyerne for første gang en julekalender for danske skole-elever. Hver skoledag i december åbner eleverne i klassen en ny låge med en fortælling om et forældreløst eller udsat barn fra forskellige lande verden over. Samtidig med, at danske børn bliver klogere på børns forhold i andre lande, kan eleverne samle ind til forældreløse og udsatte børn ved at udføre små opgaver derhjemme. SOS Børnebyernes digitale julekalender handler om at give og ikke kun få – derfor kal-der vi det Omvendt Julekalender.

Du kan læse mere og evt. tilmelde en klasse på www.sosborne-byerne.dk fra midten af oktober.

Paula Guillet de Monthoux, 43 år, er 1. september tiltrådt som direktør for SOS Børnebyerne Danmark. Paula Guillet de Monthoux har en stærk og relevant baggrund inden for international fundraising, og skal styrke SOS Børnebyernes arbejde med at sikre forældreløse og udsatte børn en tryg barndom. Paula Guillet de Monthoux har arbejdet i UNICEF i 15 år og blandt andet været Head of Fundraising and Innovation i UNICEF i Schweiz. De seneste tre år har hun med sin familie boet i Danmark, hvor hun er ved at tage en ph.d. i international fundraising og management fra CBS, Copenhagen Business School.

Mød Paula i næste nummer af SOS-NYT.

Foto

: Les

Kan

er

NY DIREKTØR FOR SOS BØRNEBYERNE

NY SOS- JULE-KALENDER TIL SKOLER

Horsens 21. september: Stadig ikke afholdt

Kolding 12. oktober: Stadig ikke afholdt

Tønder 20. april: 200.000 kroner. 3.000 deltagere Slagelse 29. juni:

40.000 kroner. 613 deltagere

København 25. august: 900.000 kr. 14.608 deltagere

Saml ind til børn i Indonesien.

Page 9: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

9STORT OG SMÅT

SOS Børnebyerne arbejder hver dag på at hjælpe så mange forældreløse og udsatte børn som muligt. Og jo flere penge vi kan spare på brevpapir og porto, jo flere penge kan vi sende ud til børnene. Som SOS-fadder modtager du jævnligt breve fra os for eksempel med nyt om dit fadderskab. Hjælp os med at spare den dyre porto og giv os mulighed for indimellem at skrive til dig på mail. Hvis du ønsker at modtage mail fra os i stedet for breve, kan du oplyse din mailadresse til os på vores hjemmeside: www.sosbornebyerne.dk/email. Her kan du også ændre i din mailadresse.

For de fleste er frimærker bare små papir-lapper, som ryger i skraldespanden, når konvolutten er åbnet. Men salg af gamle frimærker giver årligt 30.000-35.000 kr. til SOS Børnebyerne. I mere end ti år har medlemmer af Brønshøj Frimærkeklub indsamlet brugte frimærker til fordel for forældreløse børn. Ægteparret Henning og Johanna Smith har været engageret i frimærkeindsamlingen lige fra begyndelsen.

”Hver uge henter vi de indsendte frimærker på SOS Børnebyernes kontor i København. Min kone Johanna klipper frimærkerne til, hvorefter vi sælger dem. Én af vores flittigste aftagere er en frimærkehandler i Otterup. Han giver en god pris, og pengene går direkte til SOS Børnebyerne,” forklarer Henning Smith.

35.000 KR. I FRIMÆRKER

DU KAN OGSÅ HJÆLPE Send dine brugte frimærker til følgende adresse: SOS Børnebyerne, Amerikavej 15 C, 2. sal, 1756 København V. Mærk kuverten: Frimærke.

HJÆLP OS MED AT SPARE

Foto

: EC

CO

Wal

kath

on

Page 10: SOS-NYT 3/2013

Foto

: Maj

a Lu

ndag

er P

eder

sen

I et lille solbeskinnet kontor i Vestjylland smækker Karimette Røer Højer en ordentlig moppedreng

af et ringbind i bordet. Ringbindet er spækket med breve og billeder fra de seks SOS-børn, som Karimiette Røer Højer igennem 40 år har støttet som SOS-fadder.

24/4/74 Kære miss Roer, dette er en tak for dit venlige brev den 11. april 1974, og kortet til Tashi (…) Hun er virkelig en sød lille pige med krøllet hår. Du ville elske hende, hvis du så hende i egen person.

Alle børnene har spillet en stor rolle i den dedi-kerede fadders liv, men især én optager plads i plasticlommerne – Tashi, Karimettes første SOS-barn fra børnebyen Dharamsala i Indien. Hun

blev til en kær søster. ”Jeg husker stadig tydeligt, da det første fadderskabsbrev kom med et lille billede af vores SOS-barn Tashi. Det var en rigtig kold dag i Norge, hvor jeg er vokset op, men jeg blev så varm i mit hjerte. Hende skulle vi hjælpe,” fortæller den nu 54-årige fadder tydeligt berørt af mindet.

26/9/78Min kæreste søster. Jeg har det godt. Hvordan har du det? Kan du lide mit kort? Kærlig hilsen Tashi

Fadder som 14-årigDet hele begyndte, da Karimette som 14-årig fik overtalt sin familie til at give ti kroner hver til et fadderskab for den tre år gamle pige Tashi, der var tibetansk flygtning.

FYRRE ÅR MED BØRN I HELE VERDEN

Karimette Røer Højer har 40-års jubilæum som fadder i SOS Børnebyerne. Hun kan se tilbage på et helt særligt fadderforhold, der gav hende en ’ny søster’

Karimette sammen med Tashi på hendes andet besøg i Indien i 1988.

Det tibetanske flygtningebarn Tashi blev som treårig SOS-barn.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

MØD EN SOS-FADDER10

Page 11: SOS-NYT 3/2013

11

”Vi var fælles om betalingen, men det var mig, der skrev alle brevene til hende. Det gav mig en kæmpe glæde både at hjælpe hende og lære hende og tibetanernes kultur at kende,” siger Karimette Røer Højer. I 1978 var Tashi blevet stor nok til at forstå engelsk, og hun kunne selv skrive til sin fadder.

22/5/85Min kæreste søster. Mange gange tak for at fortælle mig den gode nyhed, hvilket glædede mit hjerte så meget, at jeg troede det skulle spræn-ges. (…) Der er næsten fire og en halv måned til, at vi skal mødes, men jeg vil vente spændt på, at denne skønne dag kommer.

Det første mødeKarimette og Tashi opbyggede gennem årene et tæt forhold til hinanden. I 1985 besluttede Karimette at besøge Tashi i børnebyen. På det tidspunkt var hun 26 år og havde skrevet med Tashi i 12 år.

”Jeg var godt nok spændt, da jeg sad og ventede på, at hun skulle komme fra skole. Skolen lå oppe på en bakke, og jeg husker klart, hvordan hun kom gående ned, og jeg endelig kunne gøre sådan her,” Karimette Røer Højer rækker hånden frem og mimer, hvordan hun lagde den på Tashis hoved. ”Hun havde spurgt i fem år, om ikke jeg kunne komme på besøg, og det MÅTTE jeg bare.”

25/4/96Kæreste søster Kari. Jeg er frygtelig ked af, at jeg har været så lang tid om at takke for de fantastiske bryllupsbilleder og det søde kort. Selv om jeg ikke var til brylluppet, følte jeg mig på en måde til stede. Billederne gjorde mig på én gang glad og trist. Glad, fordi du ser så skøn og lykkelig ud, ked af det, fordi, det er så længe siden, at vi så hinanden sidst.

LangdistanceforholdSkæbnen førte Tashi til USA, hvor hun blev syge-plejerske og i dag bor med sin mand og to børn. Før Karimette Røer Højer klapper ringbinvdet i, finder hun den seneste mail, hun har modtaget fra Tashi frem.

”På en eller anden måde tænker jeg på hende som en lillesøster. Vi skriver om mange personlige ting, og vi har stadig kontakt flere gange om året,” siger Karimette Røer Højer.

21/3/13Kæreste søster Kari. Det er som altid dejligt at høre fra dig og få en update på, hvordan alting går. Vi har det alle sammen godt. (…) Det er sta-dig min drøm at besøge dig en dag – jeg ved ikke hvornår, men det vil bestemt ske.

HAR DU BESØGT EN BØRNEBY? Skriv til SOS Børnebyerne på [email protected] eller del dine oplevelser på Facebook.

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

KARIMETTE ER SOS-FRIVILLIGUd over at have været SOS-fadder gennem fire årtier har Karimette Røer Højer været frivillig i SOS Børnebyerne i 21 år. Sammen med sin mand har hun taget initiativ til at oprette en lokalgruppe i Varde, hvor de i dag er fem medlemmer. Karimette Røer Højer maler desuden kort, som hun sælger, og pengene går selvfølgelig til SOS Børnebyer-nes arbejde.

11

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

MØD EN SOS-FADDER

Page 12: SOS-NYT 3/2013

I juni mødte 11 programmører op på SOS Børnebyernes kontor og brugte en hel arbejdsdag på at løse it-problemer

EXPERIAN STØTTER MED EKSPERTISE

KØB AF JULEKORTHvis en virksomhed køber sine julekort gennem firmajulekort.dk, går 20 procent af salget til SOS Børnebyerne. Man skal blot vælge, at virksomheden ønsker at støtte netop SOS Børne-byerne. Se julekort og priser på www.firmajulekort.dk. Det er muligt at få trykt egen julehilsen og virksomhedens logo på jule kortene. Minimum bestilling er 50 kort.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

”Mange har spurgt, om vi ikke lige så godt kunne sende en check, men det at vi leverer et stykke arbejde til et godt formål, betyder virkelig meget,” siger Jørn Ferløv, it-manager hos Experian, der er en af initiativtagerne til den særlige hjælp.

Experian er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller inden for økonomiske data. Virksomheden har ca. 15.000 ansatte i 41 lande over hele verden.

Giver gratis arbejdskraftSom en del af Experians CSR-strategi donerer virksomhedens danske afdeling hvert år en hel dags arbejde til velgørenhed. For Experian fun-gerer det rigtig godt, at medarbejderne kan yde et stykke frivilligt arbejde, som kan kommunikeres ud til afdelinger andre steder i verden og samtidig knytte medarbejderne sammen i kampen for udsatte børns vilkår.

”Meningen er, at både vi og SOS Børnebyerne får noget ud af dagen. Vi håber på, at vi har bidraget med noget ekspertise til organisationen, og samtidig er det et teambuilding-event for os i Experian, da vi bruger vores viden i nye rammer og samarbejder i nye relationer end til hverdag,” siger Jørn Ferløv om dagens gode gerning.

Experian løste alle former for it-tekniske udfordrin-ger for SOS Børnebyerne; problemer, som ellers havde taget lang tid eller ikke var blevet løst.

V IRKSOMHEDSSAMARBEJDE12

Medarbejderne fra Experian hjalp blandt andet SOS Børnebyerne med en ny database og udvikling af hjemmesiden, da virksomheden donerede en hel dags gratis arbejde.

Foto

: Ida

Mør

ck

INTERESSERER DU DIG FOR CSR? Vil du vide mere om, hvordan din virksom-hed kan arbejde med CSR, kan du tilmelde dig SOS Børnebyernes nye nyhedsbrev. Send en mail til redaktør [email protected]

Page 13: SOS-NYT 3/2013

FLERE MÅDER AT TAGE SAMFUNDSANSVAR PÅAlle virksomheder er forskellige og har forskellige måder at vise, at de tager socialt ansvar. SOS Børnebyernes tilgang er at skræddersy et projekt, der er relevant for både virksomhed og medarbejdere

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

13

Det er ikke kun private, som støtter SOS Børnebyerne. I løbet af de seneste år er

antallet af danske og internationale virksom-heder, der støtter indsatsen eller indgår CSR-samarbejder øget væsentligt.

”Vores erfaring er, at det giver de bedste resulta-ter, når både ledelsen og medarbejderne bliver interesserede og involverede i projektet, og vi forsøger altid at skræddersy samarbejdet, så det passer til virksomheden. Men i hovedtræk arbej-der vi med tre typer af partnerskaber,” forklarer projektleder Maria Jiin Thomsen:

Som hovedsamarbejdspartner eller projekt-samarbejdspartner vælger virksomheden sit eget specifikke projekt hos SOS Børnebyerne. Det kan være en skole i Asien, et familieprogram i Sydamerika eller driften af et sundhedsprogram i Afrika til gavn for udsatte børn. Et eksempel er Hempel Fonden, der støtter en SOS-skole i Cambodja, og som en del af aftalen valgte at tilbyde en medarbejder fra hver af virksomhe-dens salgskontinenter at bruge en uges ferie på frivilligt arbejde på skolen. Hempel betalte

rejseudgifterne, medarbejderne fik sig en ople-velse for livet - og SOS-skolen en ny legeplads. Et andet eksempel er Dr. Oetker, der som led i et langsigtet samarbejde med SOS Børnebyerne, gennemførte en facebook-kampagne til fordel for familieprogrammet i Peru.

Som eventpartner kan virksomheden være med til skabe opmærksomhed om SOS Børnebyernes arbejde. På en stor event i maj samarbejdede en række virksomheder med SOS Børnebyerne om at fejre FN’s årlige familiedag. Det var blandt andre Bayer Nordic, Staedler, Dr. Oetker og POMPdeLUX.

Som kampagnepartner kan virksomheden vælge at bakke op om den kampagneform, der passer bedst til virksomhedskulturen. Et eksempel herpå er Lê Lê, som i 2009 udgav kogebogen ”Lê Lês gadekøkken” til fordel for SOS Børnebyerne, og som støtter børnebyer i Vietnam og Cambodja. Et andet eksempel er Noa Noa, der via salg af deres produkter støtter en børneby i Indien, hvor de selv har produktion. Endelig er der også virksomheder, typisk mindre virksomheder med få medarbejdere, som vælger at støtte som faddere, ligesom mange danske familier også gør det.

Vil du vide mere eller har du en idé til et sam-arbejde? Så kontakt SOS Børnebyernes afdeling for partnerskaber på telefon 33 73 02 33.

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

Virksomheden Delta har engageret sig i SOS-projektet, Viden til Vækst, hvor Delta-medarbejdere uddanner lærere på SOS-skolen i Battambang, Cambodja, i pc-kørekortet.

Foto

: Tov

e H

esse

Page 14: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

I N T ER N AT I O N A LT N Y T14

Hun sad, som var hun på vagt. Et varmt lys faldt ind på hende, og det var på en måde ret symbolsk. Her var hun tryg. Her fik hun den varme, SOS-mødre giver

med deres kærlighed og omsorg, men hvem ved, hvad de tænksomme øjne havde set?

Jeg tog af sted til Mali i 2012 for at portrættere de største ofre for krigen – landets børn. Jeg kan stadig tydeligt huske, da jeg besøgte en midlertidig børneby i den syd-vestlige del af landet og trådte ind i rummet på fotografiet. En SOS-mor havde netop læst historier op, men da de andre børn løb ud for at lege, blev en lille pige sidende. Hun var i sin helt egen verden. Den eneste verden hun havde tilbage. Ligesom så mange andre børn havde hun mistet sin familie og sit hjem i kampene mellem de islamiske oprørsgrupper og regeringen. Hun var ankommet til SOS Børnebyerne tre uger forinden og havde stadig intet sprog, så ingen kendte hverken navn eller alder på hende.

Jeg vidste med det sammen, at her var et bil-lede, der skulle bruges. Billedet fortæller på en og samme tid en forfærdelig trist historie om konflikten i Mali og de tusindvis af børn, den har efterladt forældreløse, men samtidig også en smuk historie om en lille pige, der har fået et trygt hjem og en fremtid på grund af SOS Børnebyerne. Besøget gjorde så stort indtryk på mig, at jeg siden har haft kontakt med børne-byen, og heldigvis har pigen det godt i dag.

En dag kommer Ruths mor ikke hjem. Ruth og hendes

10-årige søster venter i dagevis og forsøger at klare sig, for de har ingen far. Moderens seng forbliver tom. Og det er hylderne i køkkenet også. Først efter flere dage kommer politiet forbi og fortæller, at moderen er endt i fængsel.

Sådan var livet for to piger i Ayucucho i Peru, inden de flyt-tede ind i børnebyen, der gerne skal blive børns faste, langsig-tede holdepunkt. Men i mange sydamerikanske lande skal myn-dighederne ifølge loven løbende vurdere, om anbringelsen er i barnets interesse. Og nye regler kræver, at udsatte børn helst skal anbringes hos biologisk

familie og i nærheden af, hvor de kommer fra.

”I Columbia har vi en ombuds-mand for børn, der vurderer, hvad der er bedst for barnet. Fokus er på at finde børnenes biologiske familie, hvis den findes. Også for de børn, som bor i børnebyen. Det hjælper vi myndighederne med, og vi

To gange om året tager den verdenskendte portrætfotograf Jens Honoré til verdens brændpunkter for SOS Børnebyerne. Her får I fotografens egen tfortælling bag fotografiet

Selv om SOS Børnebyernes mål er at tilbyde udsatte børn en langsigtet familierelation, lykkes det ikke altid. I nogle lande står loven i vejen

PIGEN UDEN NAVN OG ALDER

LOVGIVNING KAN BREMSE LANGSIGTET HJÆLP

FAKTA OM MALI• 230.000 mennesker skøn-

nes at være på flugt fra kampene i Mali

• 690.000 børn vokser op som forældreløse

• 51 procent af befolkningen lever under FNs fattig-domsgrænse

• Der ligger tre SOS- børne-byer i Mali

Foto

: Jen

s H

onor

é

Page 15: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

15I N T ER N ATI O N A LT N Y T

taler barnets sag i de tilfælde, hvor vi ikke tror, at det er i bar-nets interesse at flytte hjem,” siger Ángela Rosales, der er direktør for SOS Børnebyerne i Columbia – et land, hvor børne-byerne er det eneste alternativ til institutioner.

For at sikre, at barnets tarv altid kommer i første række, samar-bejder SOS Børnebyerne derfor med myndigheder og sociale instanser i samtlige 133 lande, hvor vi arbejder.

”Vi slipper ikke automatisk børnene, selv om de flytter. I f.eks. Rwanda, hvor regeringen også har krævet, at nogle børn

og teenagere flytter hjem til biologisk familie, fortsætter vi støtten, så skolegang og positiv udvikling ikke sættes i stå. Og SOS-familierelationen bevares, for trygge år og kærlighed forsvinder ikke, selv om adressen skifter,” siger Line Grove Hermansen, kommuni-kationschef i SOS Børnebyerne Danmark.

I Ruths tilfælde skete det posi-tive, at pigernes mor blev løsladt efter en årrække, og de to søstre kunne flytte tilbage til hende.

”Jeg var glad for at være i bør-nebyen, selv om jeg savnede min mor, som jeg kunne besøge

i fængslet. Nu er vi sammen igen, og en af de sjoveste ting, vi har lavet, var, da vi sammen besøgte mine SOS-søskende Miriam, Ricardina og Sayda tidligere i år,” fortæller Ruth.

FAKTA FOR FADDEREHvis et SOS-barn forlader børnebyen for at flytte sam-men med biologisk familie el-ler genforenes med forældre, får fadderne besked og tilby-des samtidig et nyt fadder-skab. SOS Børnebyerne følger flytningen og sørger for, at barnet får en god oplevelse. Har du f.eks. oprettet en bør-neopsparing til dit fadderbarn, sørger vi også for, at penge-gaven følger barnet.

Med fotofortællingen "Børn i en verden af billeder" lagde den pris-belønnede fotograf Jens Honoré op til debat i SOS Børnebyernes telt på sommerens Folkemøde på Bornholm.

Page 16: SOS-NYT 3/2013

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

BLIV FRIV ILL IG16

”Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg har generelt ikke været særlig god til at deltage i indsamlinger, og jeg har aldrig rigtig doneret til velgørenhed.”

For tre måneder siden startede Lisa Bønsdorff Dalsgaard alligevel sin egen indsamling til SOS Børnebyernes lægeklinik i Nairobi i Kenya. Hun havde i lang tid været skeptisk over for velgørende organisationer. Hun stolede ikke på, at pengene havnede de rigtige steder, men hvordan kunne hun så hjælpe alle dem, der havde brug for det ude i verden?

Gør det, hun er bedst tilHun skulle ikke lede længere væk end blandt sine egne familiemedlemmer for at finde svaret. En fjern del af familien havde nemlig tradition for privat at samle ind til velgørenhed, og for Lisa Bønsdorff Dalsgaard var det den helt rigtige løsning. Hun startede resolut sin egen indsamling på nettet under navnet ”GØR en FORSKEL”. Ved selv at styre finanserne og målrette dem en kenyansk lægeklinik under SOS Børnebyerne havde hun kontrol over, hvad hendes indsamling ville gå til. Nærmere bestemt de 42.000 kroner, som der blev samlet ind på bare tre måneder.

”Det handlede mest af alt om at finde ud af, hvordan jeg kunne bidrage bedst. Jeg kan ikke yde konkret lægehjælp eller passe forældreløse børn på længere sigt, men jeg har et engageret netværk og sammen med min erfaring inden for salg, kommunikation og medier var det oplagt at køre en indsamling over de sociale medier som Facebook og LinkedIn.”

Målet krævede kreativitetDen 25-årige nordjyde, bosat i København, er ved at afslutte sit speciale på Copenhagen Business School. For hende har det været en sjov udfor-dring at skabe sin egen SOS-aktivitet og kæmpe for at nå sit mål:

”Ud over alt det gode, pengene kan gøre, har jeg også lært utroligt meget rent professionelt. Målet om at indsamle 20.000 kr. krævede, at jeg hele tiden skulle udvide og udvikle indsamlingen, for det gik ikke kun med min Facebookside.”

Lisa Bønsdorff Dalsgaard er spinninginstruktør ved siden af studiet, så da hun kunne se, at interessen for hendes indsamling svandt på

Under navnet ”GØR en FORSKEL” startede Lisa Bønsdorff Dalsgaard sin egen indsamling til SOS Bør-nebyerne. På tre måneder rejste hun 42.000 kroner til en lægeklinik i Kenya

LISA FANDT SIN EGEN MÅDE AT HJÆLPE

SE HVAD DU KAN GØRE Går du ligesom Lisa rundt og har lyst til at støtte SOS Børnebyerne på din helt egen måde, er der masser af muligheder. Hvad enten du allerede har en ide til en SOS-aktivitet eller bare har energi og lyst til at kaste dig ud i et velgørende projekt, hjælper SOS Børnebyerne dig gerne med at komme i gang.

Se en liste med ideer til forskellige aktiviteter og bestil et fundraising kit på www.sosbornebyerne.dk/frivillig

Foto

: Jen

s H

onor

é

Page 17: SOS-NYT 3/2013

17

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

BL IV FRIV ILL IG

Ti gymnasieelever i Aalborg blev så optagede af et foredrag om humanitært arbejde, at de har dannet en SOS-frivillig-gruppe. SOS-Nyt spurgte gym-nasieelev Diego Flores om, hvordan de gik til opgaven

KOM GODT I GANG SOM FRIVILLIG

Hvad var det første I gjorde, da ideen om jeres egen frivilliggruppe var født?”Vi oprettede en Facebookgruppe. Det er enormt smart, da det er en god måde at samle alle medlemmer, starte en dialog og hurtigt få arrangeret et opstartsmøde.”

Har I et råd til dem, der gerne vil starte en frivilliggruppe selv?”Ja. Husk at kommunikere jævnligt om det og lær hinanden godt at kende i gruppen. Hvis I laver nogle sociale ting, der knytter jer sammen, bliver gruppens medlemmer mere motiverede.”

Hvad har været jeres største udfordring?”At bevæge os fra snak til rent faktisk at komme i gang med at arrangere events. Vi var jo alle sammen uerfarne inden for frivilligt arbejde, men med hjælp fra erfarne SOS-frivilliggrupper er vi ved så småt at kunne stå på egne ben og ikke bare være medarrangører.”

VIL DU VÆRE FRIVILLIG?Har du lyst til at gøre en forskel for for-ældreløse og udsatte børn, kan du også danne din egen frivilliggruppe. Det ene-ste du skal gøre er at udfylde et skema på SOS Børnebyernes hjemmeside, og så hører du fra vores frivilligkoordinator.

Læs mere på: www.sosbornebyerne.dk/bliv- frivillig/egenfrivilliggruppe

Facebook, lagde hun lister med musikken fra sine spinningtimer på sin egen hjemmeside sammen med en opfordring til at bidrage. Dernæst startede hun auktioner. Lise Bønsdorff Dalsgaard har et stort virksomhedsnetværk, der gerne ville bidrage med for eksempel en iPod, en frisørklipning og en tur i en Ferrari. Hun modtog også pengebeløb fra enkelte virksomheder, og en SOS lokalgruppe fra Mariager Fjord har skudt 25.000 kroner i hendes projekt.

Tag med Lisa på besøg i KenyaI august rejste Lisa Bønsdorff Dalsgaard og hen-des grandkusine ned og besøgte lægeklinikken i Nairobi for at tjekke at tingene var ankommet. Læs hvordan Lisas rejse gik på www.sosbørnebyerne.dk

”Flere har sagt til mig, at de vil gøre noget lignende engang, og det er jo for fedt,” siger Lisa Bøns-dorff Dalsgaard, der startede sin egen indsamling over internettet.

Jeg føler virkelig, at jeg i samarbejde med mit netværk har været med til at gøre en forskel, og været med til at åbne folks øjne op for alternative måder at støtte velgørenhed på.

Foto

: Jen

s H

onor

é

Page 18: SOS-NYT 3/2013

Ikke alle børn har en mor eller far, men heldigvis findes der kvinder over hele verden, som gerne vil tage sig af dem og give dem masser af kærlighed. De hedder SOS-mødre

Hvordan ser en mor ud?

I Guinea har SOS-børn tegnet og beskrevet deres mødre. Her på siden kan du se, hvordan

en vestafrikansk mor ser ud. Hvordan ser din mor ud? Er hun tyk eller tynd? Høj eller lav? Går hun i kjoler eller bukser, og er hendes hår langt eller kort? Prøv at tegne din mor og fortæl, hvornår hun er allersødest. Hvis du sender din tegning til SOS Børnebyerne, lægger vi den på vores hjemmeside.

”Mit navn er Kadiatou. Jeg er en pige på 12 år og kommer fra SOS-børnebyen N’Zérékoré. Min mor hedder Hawa. Hun smiler meget og er altid glad. Hun er også rigtig pæn og går med smukke halskæder og flot tøj. Det bedste minde, jeg har om hende, er dengang, hun lavede tre skoleuniformer til mig, fordi jeg skulle til at starte i femte klasse.”

”Mit navn er Salihan. Jeg er en 14-årig dreng fra SOS-børnebyen Kankan. Min mor hedder Fatoumata. Hun er smuk. Hun har en flot hudfarve og er ret tyk. Hendes hoved er rundt, øjnene klare og hun har hvide tænder. Min mor holder virkelig meget af os og snakker rigtig godt med os alle sammen. Det bedste minde, jeg har om hende, er fra dengang min mor gik bort. Min SOS-mor besøgte mange gange min biologiske familie, som desværre ikke kunne tage sig af mig, og forsikrede dem, at hun ville passe godt på mig.”

SEND DIN TEGNING TIL: SOS BørnebyerneAmerikavej 15 C, 2. sal1756 København VMail: [email protected]

tegn din mor

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

FRA BARN T IL BARN18

Page 19: SOS-NYT 3/2013

ANSVARSHAVENDELine Grove Hermansen

REDAKTIONLine Grove HermansenMaja Lundager PedersenLasse Borgwardt SchmidtMette Schmidt

TRYKStibo GraphicOplag: 80.000

GRAFISK DESIGN OG PRODUKTIONWestring+Welling A/S

FORSIDEFOTO:Patrick Wittmann

PROTEKTORHendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

BESTYRELSEN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektørNæstformand Lars Munch Adm. direktørHanne Høiberg Journalist, forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i HolstebroLars Ole Kornum DirektørCharlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i SilkeborgAnn Karstoft SOS-frivillig i VejenPeter Völker Vicegeneralsekretær, SOS-Kinderdorf InternationalInge Lise Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

UDGIVERSOS Børnebyerne i DanmarkAmerikavej 15 C, 2. sal1756 København V Tlf.: 33 73 02 33Gironr: 8 03 24 40E-mail: [email protected]ørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTIDMandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

BILLEDPOLITIKSOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

19

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2013

XXXXXXXXXHavde det ikke været for gavmilde fadderes pengegaver, kunne Patrick ikke have startet egen virksom-hed. I dag har han fire ansatte i sin isbod.

Foto

: Lin

e G

rove

Her

man

sen

PENGEGAVER 19

Der er dyrt at flytte hjemmefra og starte et liv som voksen. Det gælder også for de børn,

som er vokset op i en børneby. Derfor er det godt at have en opsparing.

Hvis du som fadder bidrager med ekstra penge-gaver, hjælper du dit SOS-barn til en god fremtid. Gaverne sættes ind på barnets opsparingskonto, som først bliver taget i brug, når han eller hun skal flytte fra SOS-børnebyen.

Det er også muligt at give en ekstra gave til en SOS-børneby. Her kommer gaven alle børnene i børnebyen til gode i hverdagen, og kan for eksempel bruges til udflugter eller en ny og bedre legeplads til SOS-børnehaven. SOS Børnebyerne sikrer dog altid, at alle SOS-børn hjælpes og kommer godt videre i livet – uanset om de har pengegaver eller ej.

Patrick fra Elfenbenskysten i Afrika, som du kan se på fotoet her på siden, brugte oprindelig sin opsparing til at sikre sig et sted at bo. På den måde kunne han spare, alt hvad han tjente, op og efter fem år købe sig en lille isbod. I dag sælger han også isvafler til andre boder i landets største by Abidjan.

BØRNEOPSPARING:EN GOD START PÅ VOKSENLIVET

SÅDAN GØR DUVil du som fadder donere en ekstra gave til dit SOS-barn eller SOS-børneby, har du forskellige muligheder:

• Giv et fast beløb til fødselsdag eller jul. Brug ku-ponen på brevet, som er vedlagt dette SOS-NYT.

• Brug girokortet, der følger med dette SOS-NYT. • Indsæt dit bidrag på reg.nr: 4183 og kontonr. 253-

0996 – husk at oplys dit SOS-nummer

Page 20: SOS-NYT 3/2013

Indsamlingen går i år til SOS Børnebyernes projekter i Kenya,

som er et hårdt land at være barn i. Alt, hvad du skal gøre, er rive to timer ud af kalenderen den 19. november, så du kan stå med en indsamlingsbøtte på et valgsted efter dit valg, og når det pas-ser dig bedst.

Sådan bliver du indsamlerDu kan melde dig som indsamler alle-rede i dag på www.sos-valg.dk. Kan du ikke samle ind på selve valgdagen, er der andre måder at hjælpe. Du kan for eksempel samle ind på din arbejds-plads. Den mulighed kan du læse mere om på hjemmesiden, hvor du også kan bestille et indsamlingskit.

VIL DU GIVE TO TIMER TIL KENYA?SOS Børnebyerne gentager tidligere års succes og samler ind ved valgstederne, når Danmark går til kommunalvalg. Meld dig allerede nu som indsamler den 19. november

På to timer kan du indsamle 1.000 kr. For de penge kan du give mad til ti familier i en måned eller sende to børn i skole i et helt år i Kenya.

Foto

: Jen

s H

onor

é

FAKTA OM KENYA• 2,6 millioner børn er forældreløse.• Hvert tolvte barn lever ikke længe nok til at fejre

sin femårs fødselsdag.• 20 procent af befolkningen lever i fattigdom. Det

svarer til mere end hele Danmarks befolkning.• Mere end halvdelen af Kenyas børn går kun i

skole til 6. klasse.

Jeg samlede ind for SOS Børnebyerne ved folketingsvalget i 2011 sammen med to veninder. På bare to timer fik vi hver især over 1.000 kroner i bøtten. Det er en super hurtig og let måde at hjælpe på, og så havde vi det sjovt samtidig.Henriette Folsø fra Hjerting (til højre)