SOS-NYT 1/2013

sos-nyt 1/2013

Ny børNeby på vej i Haiti

tag med til børnebyen i Kayonza

Fra Forældreløs til succesfuld

vokseN

17plysHunde gør

lyKKe i Kina

Hanne elisabeth rasmussendirektør, sos børnebyerne

FoKus på Kernen

INdhold

06derFor Kommer

børnene til børnebyen

”Alligevel har vi formået at

bevare dansk finansiering af

alle de projekter, SOS Danmark

har startet op, og vi har

også overtaget forpligtelser fra

vores søsterorganisationer.”

AnsvarshavendeHanne elisabeth rasmussen,direktør

redaktionline grove Hermansen

Christian blomgreenida mørck

maja lundager pedersen Kirsten Carlsen

Trykstibo graphicoplag: 98.000

Grafisk design og produktionWestring+Welling a/s

Billedpolitiksos børnebyerne ønsker at beskytte børnene

så vidt muligt. derfor skal børnene have lov til at være anonyme. det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. sos børnebyernes regler er i overensstemmelse

med eu’s regler om databeskyttelse.

forsidefoto:lars just

Foto

: top

-toy

04 oplev børnebyen i Kayonza

10 sos-børn bliver suCCesFulde voKsne

13 louise WolFF og niKolaj Koppel besøger børneby

16 ny børneby på vej i Haiti

20 indstil en FamilieFigHter

i det seneste år har mange regeringsledere og virksomhedsledere rundt om i verden stået overfor den udfordring, at de skal få enderne til at mødes i en verden med en negativ finansiel udvikling. I nogle europæiske lande har udfordringen været at undgå statsbanke-rot. også i danmark har vi måttet tilpasse os.

i slutningen af 2012 stod det klart, at også sos børnebyerne må byde for. det har været en del af vores daglige udfordring, at behovet var for stort til, at vi kunne hjælpe alle. men vi har kunnet sætte nye projekter i søen og til stadighed øge hjælpen – alene i 2012 øgede vi antallet af børnebyer fra 518 til 533. men i 2012 rakte pengene ikke længere, og vi måtte finde nye løsninger. Det kan du læse mere om på side 11.

det er en helt særlig udfordring at skære ned, når man arbejder med udsatte børn. For viljen til at hjælpe er der stadig, og der er børn, vi hverken vil eller kan stoppe hjælpen til. igennem mere end 60 år har børnebyen og dens langsigtede hjælp til forældreløse børn været en redning for hundredetusindvis af børn. det er stadig kernen, og det er stadig her, vi har vores fokus.

SOS Børnebyerne i Danmark får heldigvis stadig flot støtte fra danskerne og danske virk-somheder. men væksten i indsamlingen er ikke så stor, som den var for et par år siden, og udgifterne i de danske projekter stiger også. alligevel har vi formået at bevare dansk finansiering af alle de projekter, SOS Danmark har startet op, og vi har også overtaget forpligtelser fra vores søsterorganisationer.

så midt i de alvorlige overvejelser, en humanitær organisation må gøre sig i svære tider, er det dog trods alt værd at glæde sig over, at vi i danmark stadig har så meget, at der fortsat er plads til at gøre noget for andre. det er jeg taknemmelig for på sos børnebyer-nes vegne.

leder2

3

153 millioner børn lever på verdensplan som forældreløse, mange uden

tryghed og tyngede af tab. i en hverdag, hvor energien går til sorgbearbejdning i stedet for uddannelse, og hvor den manglende forældre-rolle skaber en utryghed, der overvinder barnets lyst til at lege, udforske og stå på egne ben. Hvorfor smage på regnormen, når man ikke engang tør smage på livet?

”mange forældreløse børn får aldrig en uddan-nelse og et job. det gør de ikke, fordi de med tabet af deres forældre også mister energien til at lære. de mangler simpelthen den fundamen-tale tryghed, der giver dem modet til at udforske verden,” siger børnepsykolog niels peter rygaard, der blandt andet beskæftiger sig med relationsudvikling og familiepleje.

ifølge niels peter rygaard er det afgørende for et barns udvikling og fremtid, at barnet har en langvarig relation til en fast tilknytningsperson, der ikke udskiftes hver 8. time. at barnet har en form for forælderfigur.

”Forskning viser, at kontakt med den samme stabile voksne i lang tid giver barnet langt bedre chancer i livet,” siger han.

Tryg barndomlige nu vokser mere end 80.000 forældreløse eller udsatte børn, der ikke har andre, der kan tage sig af dem, op i sos-børnebyer over hele verden.

i sos-børnebyen får barnet en ny sos-mor og 6-10 søskende, der også er forældreløse. Her tilbringer de hele deres barndom, indtil de er voksne og klædt på til at kunne klare sig selv.

og når de unge forlader børnebyerne, mister de ikke kontakten til deres sos-familie. som voksne føler de sig ofte stadig tæt knyttet til deres sos-mor og søskende.

sos børnebyerne lavede i 2010 en undersø-gelse af, hvad der sker med sos-børnene, efter de har forladt børnebyen, og undersøgelsen viste, at de tidligere sos-børn generelt klarer sig rigtig godt.

98 procent af alle SOS-børn gennemfører en uddannelseud af de børn, som vokser op i en sos-børneby – altså børn, der har mistet deres forældre eller har forældre, som har måttet opgive at tage sig af dem – gennemfører 98 pct. en skolegang svarende til grundskolen, 21 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse, såsom gymnasial uddan-nelse eller håndværkeruddannelse og 17 procent får en universitetsuddannelse.

disse tal skal se i sammenligning med landenes almindelige gennemsnit, samt at sos-børnenes udgangspunkt var det værst tænkelige som for-ældreløse. til sammenligning får kun syv procent af danske anbragte børn en studentereksamen, mens tallet for alle danske unge er 32 procent. (kilde: aKF 2009).

Foto

:so

s-a

rkiv

trygHed aFgør børNs fremTId

mange tidligere sos-børn holder kontakten med deres sos-familie efter, de er blevet voksne og flyttet fra børnebyen.

Niels Peter Rygård er privatpraktiserende psykolog. Han arbejder med skoler, forvalt-ninger, familiepleje mv.

siden 1981 har han arbejdet med behand-ling af tab, deprivation og omsorgssvigt og deres betydning for livsudviklingen.

Forskning viser, at kontakt med den samme stabile voksne i lang tid giver barnet langt bedre chancer i livet, fortæller psykolog Niels Peter Rygaard.

i sos-børnebyen får børnene nye søskende, som de leger med, lærer af og knytter sig til.

3

SOS BørneByerne sos-nyt 1 i 2013

intervieW

velKommen til sos-børnebyeni over 530 børnebyer spredt ud over det meste af verden giver sos børnebyerne hver dag forældreløse og udsatte børn en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse. det kommer der livsglade og ressourcestærke mennesker ud af. børnebyen i Kayonza i rwanda er udelukkende tfinansieret med hjælp fra Danmark.

FaKta rWanda• sos børnebyerne har arbejdet i rwanda siden 1978• Der findes fire børnebyer i landet• næsten halvdelen af alle børn i landet vurderes til at være

underernærede• 690.000 børn ud af en befolkning på ca. 11 mio. er forældreløse • i 1994 mistede omkring 800.000 mennesker livet under

rwandas folkemord

Her bor jeg Der findes 12 familiehuse i børnebyen. Her spiser, sover, leger og lever bør-nene som i enhver anden familie. vince bor sam-men med sin biologiske søster og otte andre sos-børn hos sos-mor beatriz.

scan Qr-ko-den og se vince vise signe rundt i børnebyen

Her går vi i skole uddannelse er vejen ud af fattigdom. alle sos-børn kommer i skole, og sos- børnebyens skole er også åben for nogle af de mest ud-satte børn, der lever uden for børnebyen sammen med deres forældre. på den måde integreres skolen i lokalsam-fundet og børnene med hinanden uanset baggrund.

Her går vi i børnehave Mange børn bliver afle-veret til børnebyen som nyfødte. indtil de er cirka et år gamle, tager deres sos-mor sig af dem, hvorefter de begynder i børnehaven. sos-bør-nehaverne er også åbne for udsatte børn, der bor uden for børnebyen.

ta’ med t il børnebyen4

Når børnene bliver voksne lillian mistede sin familie under rwandas fol-kemord. Hun fik en ny familie i en SOS-børne-by. i dag er hun voksen og veluddannet og har håb og drømme for fremtiden. ”det er ikke alle, der kan forstå, at min familie i dag er dem, jeg voksede op sammen med i bør-ne byen,” siger lillian, der har en bachelor-uddannelse og arbejder i en boghandel.

scan Qr-koden og se signes besøg hos eric, samuel og Claudette

Børn i en desperat situation ”behovet for hjælp er virkelig stort, og det er vildt at se, hvor langt man komme med de her børn, hvis de får den rigtig hjælp,” siger signe lindkvist. Hun har besøgt de områder, hvor nogle af de fattigste børn kommer fra.

Hjælp til selvhjælp sos-medarbejdere i socialcente-ret forebygger, at udsatte børn bliver alene. de støtter børnenes, familiens og lokalsamfundets so-ciale udvikling ved at tilbyde undervisning, mikrolån, rådgiv-ning, hygiejnekurser og meget andet.

Her leger vi børnene har altid nogle at lege med og er en del af et stort socialt net-værk. det kommer dem til gode som voksne. et sos-barn har en tryg fa-milie, mange venner og gode minder.

Her går lokalbefolkningen til læge lægeklinikken i børnebyen er åben for lokalbefolknin-gen. vaccinations- og informationsprogrammer er med til at nedsætte børne-dødeligheden. personalet består af lokalt uddannede sygeplejersker, jordemødre, laboranter og læger.

5ta’ med t il børnebyen

udvælgelsen af de børn, der har det største behov for hjælp, sker i et samarbejde

mellem ledelse og fagpersonale fra sos bør-nebyerne samt repræsentanter fra de sociale myndigheder og lokalsamfundet det pågældende sted. sos børnebyerne undersøger, om barnet har andre, der kan tage sig af det, og indgår en dialog med myndighederne.

udfordringen er, at der er så mange børn, der har brug for hjælp. 690.00 børn i rwanda er forældreløse og endnu flere lever i fattigdom. Ind i mellem træffes valget på den barske baggrund, at kan barnet overleve et halv eller helt år uden et nyt hjem, så vælges et andet barn, som ikke ville kunne klare sig i ventetiden.

gaspard er et af de børn, sos-ambassadør jacob riising mødte, da han besøgte

sos-børnebyen i Kayonza, rwanda, i oktober sidste år.

da gaspard var et år gammel, blev han efterladt i en vejkant og overladt til sig selv. Han havde ingen til at give ham mad, ingen til at kysse ham

godnat om aftenen og ingen til at fortælle ham, at det hele nok skulle gå.

Heldigvis blev han fundet og bragt til sos-børnebyen, hvor han bor i dag. Her har han fået et rigtigt hjem med en seng at sove i, en sos-mor, som giver ham mad og kærlighed og sos-søskende, som han kan lege med.

GAspArds vej til børnebyen

Hvem Kommer ind i børNebyeN?Når SOS Børnebyerne skal vælge, hvilke børn der skal bo i en SOS-børneby, kan det være et valg mellem liv og død. Den barske virkelighed er, at der ikke er mid-ler til at hjælpe alle,” siger Juliane, der arbejder på socialcenteret i Kayonza.

juliane (th) snakker med en mor, der får hjælp gennem et af familieprogrammerne i Kayonza.

Foto

: Chr

istia

n b

lom

gree

n.Fo

to: s

imon

mou

ridse

n.

Vi arbejder altid i tæt dialog med de lokale myndigheder, der er med til at pege på de svageste familier, der har brug for hjælp.Juliane



Definitionen for, hvornår et barn betegnes som ’forældreløs’, er i udviklingssammenhænge bre-dere end den traditionelle oplevelse af, at det er et barn, hvis mor og far er døde.

når Fn opgør antallet af foræl-dreløse til at være 153 millioner, omfatter det børn, der har mistet enten én eller begge forældre.

det omfatter også ’social orp-hans’, der dækker over, at

forældrene er forsvun-det eller måske lever, men ikke er i stand til at

tage sig af børnene. i nogle børnebyer bor også børn, som er tvangsfjernet, fra forældre, der har misbrugt børnene eller har et stofmisbrug.

Når et barn flytter ind i en SOS-børneby, kan det altså både have mistet begge forældre, den ene eller stadig have forældre, der på den ene eller anden måde ikke er i stand til at tage sig af barnet. børnene kan også være blevet væk fra deres forældre.

på den vis er sos børnebyerne et svar på det behov, de mest udsatte børn har i det pågæl-dende land.

Hvad vil det sige at være forældreløs?

Eleverne på SOS-skolerne har vidt forskellige baggrunde, og en af tankerne bag det er, at skolen på den måde er med til at skabe social forståelse for hinanden blandt elever og forældre. Her kan du møde tre elever fra SOS-skolen i Kayonza.

robert er 16 år gammel og født i en fattig familie tæt

på børnebyen. Familien har ikke råd til at sende ham i en god skole, men heldigvis kan udsatte børn som robert få lov til at gå i sos-skolen gratis. robert går i dag i sjette klasse.

”jeg er glad for at gå i skole. mit største ønske er at blive lærer eller læge, når jeg bliver stor,” siger han.

anita er 11 år og går i femte klasse på sos-skolen. Hun bor lige som robert uden for bør-nebyen, men hun er vokset op under helt andre vilkår. anitas familie er ikke rig, men hendes

forældre har penge nok til at kunne betale for hendes sko-legang på sos-skolen. de har valgt sos-skolen, fordi under-visningen på skolen er så god, at den giver anita chance for at videreuddanne sig senere. ”jeg har en vild drøm om at blive minister,” siger hun og griner lidt af sig selv.

”Hvis det ikke lykkes, kunne jeg godt tænke mig at blive læge.”

esther er 11 år og forældreløs. derfor bor hun i børnebyen sammen med sin sos-mor og -søskende. alle sos-børn i Kayonza kommer i

sos-skolen, når de er gamle nok. esther går i tredje klasse, og ynglingsfaget er engelsk, fortæller hun. ”jeg elsker at gå i skole, og det er både skægt og svært at tale engelsk, så det er lige nu mit yndlingsfag. lige som alle andre kunne jeg også godt tænke mig at blive læge. det er noget af det største, man kan blive i rwanda,” siger hun.

Fakta

Der findes pt. 185 SOS-skoler på verdensplan, hvor mere end 100.000 børn lige nu får en kvalitetsuddannelse.

Tre Typer aF elever

7


ta’ med t il børnebyen

Hvorfor valgte du at blive SOS-mor?”jeg har tidligere arbejdet som matematiklærer, så jeg vant til at arbejde med børn Jeg fik lyst til at være endnu tættere knyttet til dem og ikke kun mens, jeg underviste. som sos-mor føler man sig meget tæt forbundet med sine sos-børn, og det er fantastisk. at være sos-mor er ikke bare et job. det er meget mere, og det kan jeg godt lide.”

Hvordan er hverdagen som SOS-mor?”den er travl! der er virkelig meget at lave. bør-nene skal vækkes, have morgenmad, i skoleu-niformer eller børnehaveuniformer og sendes af sted. og så er der frokost, aftensmad og tøjvask osv. der er nok at se til, men jo ældre børnene bliver desto mere kan de hjælpe til. selv om vi har travlt griner vi meget - også sammen med de

andre sos-mødre i børnebyen. vi har det hyg-geligt sammen.”

Hvordan mærker du, at mange af børnene har haft en svær start på livet?det er forskelligt fra barn til barn, men typisk har de intet lært, inden de kom til børnebyen. de skal lære at gå på toilettet, vaske sig selv, børste tænder og alt sådan noget. nogle børn reagerer i starten også hårdt på deres nye liv i børnebyen, men vi har i vores uddannelse som sos-mor lært, hvordan vi håndterer dem bedst muligt.

Hvad er det bedste ved at være SOS-mor?”det er min store familie med så mange glade børn. de er fantastiske.”

Béatrice på 46 år har været SOS-mor i to et halvt år og har boet i børnebyen i Kayonza fra den åbnede. Vi har spurgt hende, hvad det bedste er ved at være SOS-mor, og hvorfor hun har valgt netop det job.

derFor valgte jeg at blive SOS-mOR

sådan vælger vi SOS-møDRENEalle ansatte i en sos-børneby gennemfører en nøje ansættelsesprocess, ikke mindst sos-mødrene. For der følger et ansvar ud over det sædvanlige med, når man siger ja til jobbet som sos-mor for ti udsatte børn. de har brug for ro, tillid, trygge rammer og mest af alt masser af kærlighed. det er vigtigt for børnenes trivsel, at sos-moderen bliver boende i børnebyen i mindst 10-15 år.

”vi slår jobbet til sos-mor op i avisen, som ethvert andet job, men ansættelsesproces-sen er usædvanlig. Kvinderne skal have en uddannelse, de skal kunne læse og skrive.

de må ikke selv have små børn. vi tager også ud og interviewer mennesker, som kender kvinderne godt. vi skal vide, at de er kendt for at drage omsorg for børn og er respekterede,” fortæller sos børnebyerne rwandas kommunikationsmedarbejder rose iyadede.

mødrene i en børneby får professionel støtte fra børnebyens øvrige fagpersonale, ligesom de også løbende uddannes til at kunne hjælpe og støtte de ofte trauma-tiserede børn bedst muligt.

line

gro

ve H

erm

anse

n



Jean D’Amours: mit liv er fyldt med muligheder32-årige jean d’amour er vokset op i sos-børnebyen

i rwandas hoved-stad, Kigali. Han er et

blandt mange tidligere sos-børn, der trods en hård start på livet i dag lever et succesfuldt og uafhængigt voksenliv.

Han kom til SOS-børnebyen, da han var fire år gammel, efter hans forældre havde forladt ham.

I SOS-børnebyen fik han et nyt og kærligt hjem med en ny mor. ”jeg var min sos-mors første sos-barn. Hun sagde ’hvis det går dig godt, så går det mig godt’. jeg elsker hende og kommer stadig og besøger hende,” fortæller han.

i dag arbejder jean d’amour i administrationsaf-delingen ved universitetet i rwandas hovedstad Kigali. Han er meget taknemmelig for den uddan-nelse, han har fået igennem sos børnebyerne.

”jeg kunne ikke have levet det liv, jeg lever nu, uden sos børnebyerne. uden uddannelse kan man ikke få succes. de venner, jeg har, der er droppet ud, tjener til dagen og vejen ved at bære baggage for turister eller gør rent for småpenge. mit liv er til gengæld fyldt med muligheder,” siger han.

Lillian gemte sig hos naboen, mens hendes familie blev slået ihjel lillian ingabire vok-sede op i børnebyen

bujumba, der blev bygget i kølvandet på fol-

kemordet, for at skabe et sted for de mange nye forældreløse. ligesom mange andre børn i rwanda mistede liliane hele sin familie under folkemordet.

”vi sov i buske for at gemme os. de slog først mændene ihjel og bagefter kvinder og børn”, husker hun.

liliane gemte sig hos naboerne, da hendes mor og søster blev dræbt. som 13-årig kom hun til sos-børnebyen. når hun snakker med folk om sin for-tid, er det ikke alle, der kan forstå, at man kan have en familie, man ikke er biologisk i familie med, men sådan føler hun om sin sos-familie.

liliane er gift og har børn. Hun har en bachelor i sociologi, og arbejder på at få råd til at få en kan-didatgrad. Hun arbejder i en boghandel i Kigali.

måske har det, at du støt-ter sos børnebyerne,

givet dig lyst til at vide mere om forholdene i den tredje ver-den, og i særdeleshed afrika, hvor mange af børnebyerne lig-ger. Her i sos nyt linker vi til gode hjemmesider eller omta-ler bøger, der åbner et større vindue til livet i udviklingslan-de over hele verden. Hvis du

har læst en bog eller opdaget en hjemmeside, så skriv til os: [email protected]

Rwandas børn Angelique Umugwaneza flyg-tede som barn fra folkemordet i rwanda til danmark. Hun har på dansk skrevet bogen ”et helvede på jord” om sin syv år lange flugt fra borgerkrigen.

Fra Forældreløs til succesfuld vokseNSelvom de børn, der bor i en SOS-børneby, har haft den værst tænkelige start på livet, lykkes det langt de fleste SOS-børn at blive succesfulde, selvstændige voksne, der bidrager positivt til deres lands udvikling. mød nogle af dem her:

vINdue til den tredje verden

9


ta’ med t il børnebyen

i lokalmiljøet omkring børnebyerne driver sos børnebyerne familieprogrammer, der hjælper

de mest udsatte familier til et bedre liv.

Flere hundrede af de mest udsatte børn og deres familier i Kayonza får hjælp gennem sos børnebyernes familieprogram, der er tilknyttet sos-børnebyen i Kayonza. Familierne får blandt andet hjælp i form af økonomisk støtte, kurser og uddannelse. med denne hjælp får forældrene større mulighed for at få et job og forsørge sig selv og deres familie.

Borgmester ser tydelige resultaterKayonzas borgmester john mugabu er meget begejstret for sos børnebyernes hjælp og udtaler: ”Hundredvis af familier får konkret hjælp gennem familieprogrammet, og de er også med til at sætte gang i en positiv udvikling for langt

flere familier. For når SOS Børnebyerne lærer en familie om f.eks., hvordan de får mere ud af deres marker, fortæller denne familie det til sine naboer, og på den måde spreder den gode udvik-ling sig som ringe i vandet.”

Fast indkomstlidt uden for sos-børnebyen Kayonza bor john baptiste med sin kone og parrets tre børn. Hans familie er tilknyttet sos børnebyernes familie-program.

”Vi var meget fattige, før vi fik hjælp af SOS børnebyerne. vi havde svært ved at forsørge vores børn, og nogle dage fik vi slet ikke noget at spise,” fortæller john baptiste.

Familien fik et mikrolån på 3.100 kroner, som de bl.a. har brugt på at købe en ko og nogle høns. lånet bliver også brugt på at købe bønner og durra, som familien kan sælge videre med profit. Familien har desuden ansat to til medarbejdere til at hjælpe med at hugge brænde, som familien sælger på markedet. i dag er familien i stand til at skabe en indkomst. både til sig selv, men også til de to brændehuggere, som har fået fast arbejde.

det kan være svært og hårdt arbejde at hjælpe familier tilbage på sporet,og det lykkes naturligvis ikke altid. men hver dag kan vi spore fremgang for mange af de familier, vi hjælper gennem fami-lieprogrammerne,” siger juliane, socialarbejder for sos børnebyerne i Kayonza.

HJæLPEN når også uden For børnebyen

også uden for børnebyerne arbejder sos børnebyerne med at give fattige familier hjælp, så børnene ikke ender som forældreløse.

Foto

: Chr

istia

n b

lom

gree

n



Foto

: Chr

istia

n b

lom

gree

n

s tigende fødevarepriser og højere dollarkurs samt en

general stagnation i den støtte, sos børnebyerne indsamler globalt, har sat sos børneby-erne under pres.

”den ændrede globale økono-miske situation får betydning for sos børnebyerne over det meste af verden. behovet er stadig stort. antallet af børne-byer er steget det forgangne år fra 518 til 533, men antallet af faddere er stadig det samme; derfor er der færre faddere til dække udgifterne til børnene. F.eks. i spanien må sos bør-nebyerne koncentrere sig om at hjælpe landets egne borgere,” siger sos børnebyernes direktør Hanne elisabeth ras-mussen.

De bedst stillede tager selv overi et globalt samarbejde mel-lem alle sos-lande har sos børnebyerne gennemgået alle internationale projekter.

”i nogle lande, f.eks. i øst-europa og latinamerika, har demografien ændret sig så meget, at det kan give mening at lukke et projekt ned. det er normal kutyme i udviklingsar-bejde. det væsentligste er, at vi reducerer omkostningerne på en forsvarlig måde, med udgangspunkt i, at vi har en forpligtigelse overfor i særde-leshed de børn, som er i vores varetægt. derfor fokuserer vi primært på projekter inden for

sundhed og uddannelse – f.eks. lægeklinkker eller skoletilbud, som mange steder med mening kan overdrages til partnere eller myndigheder,” siger Hanne elisabeth ramussen og under-streger, at de lande, hvor børn har det værst, berøres mindst.

Børnene får stadig hjælp”vi ser først og fremmest på de lande, der har økonomisk fremgang. i et land som brasi-lien er der mulighed for at finde national finansiering af en del af projekterne, og det samme gør sig gældende i flere øst-europæiske lande, hvor sos børnebyerne har arbejdet siden midten af sidste århundrede,” siger Hanne elisabeth rasmus-sen.

”derudover skal vi hjælpe de lande, der oplever vækst, med at samle penge ind lokalt. over tid har det vist sig, at f.eks.

pakistan og sydkorea slet ikke behøver støtte fra vesten. det gælder også vækstlande som f.eks. indien,” siger den danske direktør, der også håber på, at støtten fra danmark kan fastholdes, og måske øges, da netop de nordiske lande fortsat er blandt verdens rigeste. ”lige nu og her er det vigtigt, at hjælpen når de svageste samt at kvaliteten af den hjælp, der bliver givet, er i orden. når det gælder forældreløse børn, er halv hjælp ikke nok,” siger Hanne elisabeth rasmussen.

vI sTrAmmer bælTeT For at Hjælpe de værst stilledeOver de senere år har SOS Børnebyerne globalt bygget nye børnebyer og åbnet nye projekter, men nu har de økonomiske behov i projekterne vokset sig større end indtægterne. For at sikre hjælpen til de mest udsatte i fremtiden, arbejder SOS Børnebyerne nu på at få flere lande til at søge støtte lokalt, ligesom de rigeste lande skal finde nye løsninger for nogle af børnene.

Hvis du vil gøre noget, kan du opfordre mennesker i din omgangskreds til at melde sig som faddere. du kan også ringe ind på kontoret og høre om, i hvilke børnebyer, der er størst brug for hjælp, lige nu.

11


global øKonomisK Krise

Foto

: K. s

nozz

i

Hvad har gjort størst indtryk på turen til rwanda?

Nikolaj: Først og fremmest det at være omgivet af de mange glade børn i sos-børnebyen. de har jo alle som udgangspunkt været blandt rwandas allersvageste – ekstremt fattige og som oftest forladt af deres forældre. men midt i

håbløsheden, som hersker mange steder, er det meget opløftende at se, hvor stor en hjælp bør-nene har fået af sos børnebyerne og danmarks indsamling.

Louise: For mig var det virkelig dejligt at kunne se, at den hjælp, vi sender derned, rent faktisk virker. børnene får mad, går i skole, leger og har liv i øjnene. siden jeg kom hjem, har jeg virkelig fortalt mange mennesker, at de endelig skal støtte – selv med små beløb – for man kan jo ændre et barns liv for få hundrede kroner om året. det er da opmuntrende!

Hvad er jeres indtryk af børnebyen og børnene, der bor der?

Nikolaj: børnene er selvfølgelig som børn over hele verden: generte, frække, søde, legende og ekstremt nysgerrige. med så svære odds imod sig er det livsbekræftende at se, hvordan børnene fungerer så godt i børnebyen - både sundheds- og uddannelsesmæssigt og socialt indbyrdes med hinanden.

Tv-værterne Louise Wolff og Nikolaj Koppel var i februar i børnebyen i Kayonza i Rwanda for at lave Danmarks Indsamling. Besøget i børnebyen gjorde stort indtryk, fortæller de.

”For mig var det virkelig dejligt at kunne se, at den hjælp, vi sender derned, rent faktisk virker! børnene får mad, går i skole, leger og har liv i øjnene igen på trods af den for manges vedkommende håbløse start på livet,” siger louise Wolff.

eleverne i 2. klasse på sos-skolen sang mester jakob på både dansk og kinyarwanda og var med som publi-kum under showet til danmarks indsamling. begejstrin-gen for at blive en del af showet var enorm.

”det var virKelig TANKEVæKKENDE”


tag med t il børnebyen 12

Louise: jeg er ret vild med den familiestruktur, som børnene lever i. Hvis jeg prøver at forestille mig, hvordan det må være at blive forladt af sine forældre som lille, så tænker jeg, at der må være en kæmpe tryghed i at få en ny familie. jeg kunne se, at disse børn havde knyttet stærke bånd til hinanden, og hvis man én gang er blevet forladt, har man nok et stærkt behov for at føle sig ønsket og som et medlem af en rigtig familie. det kan man se, at børnene i børnebyen har fået.

Har turen betydet noget for jeres syn på behovet for at hjælpe?

Louise: jeg kan godt forstå, hvis nogle folk tæn-ker, at det er en umulig opgave at skulle hjælpe

et helt kontinent, men til det vil jeg bare sige, at jeg nu har set, hvor langt man kan komme for ganske få penge – og samtidig også hvor stor forskel hjælpen allerede har gjort. det virker!

Nikolaj: der er stadig brug for hjælp, og det er utrolig tilfredsstillende at se, at hjælpen når frem, og at den nytter. det har jeg nu konstateret med mine egne øjne.

Hvilket indtryk gjorde det at besøge Eric, Samuel og Claudette der er ekstremt udsatte og nu får hjælp af et familieprogram?

Louise: det var faktisk det sværeste ved hele turen. at sidde overfor en familie, som helt bogstaveligt ingenting har, er virkelig tanke-vækkende. dels kan man ikke lade være med at få enormt ondt af børnene, fordi deres hverdag er så sparsom, at de dårligt kan forestille sig at drømme om noget bedre. og dels fordi man næsten får dårlig smag i munden over, hvor meget man selv har. men det blivende indtryk er alligevel, at de er den allerbedste grund til at hjælpe, for de tre ungers liv kan ændres på ganske kort tid og ved hjælp af ret få midler. og det har alle vi – med så meget at give – en for-pligtelse til at hjælpe dem med, synes jeg.

Nikolaj: det var en barsk oplevelse, som også gjorde mig opmærksom på, at selv om man i afrika mange steder er kommet langt, så er der også stadig behov for hjælp. og det allerbedste ved de mange initiativer, som vi så dernede, var, at de som udgangspunkt gav hjælp til selvhjælp. eller sagt på en anden måde – i stedet for at give en fisk, giver man i dag en fiskestang.

retningslinjer For besøG I børNebyeN mange faddere vil gerne selv opleve en sos-børneby og møde deres fadderbarn. Fadder-besøg vækker stor glæde hos børnene og er en dejlig afveksling i den daglige rutine.

sos børnebyernes personale gør deres bed-ste for at tage sig af gæster, så besøget bliver en god oplevelse. Hvis du har lyst til at besøge en børneby, skal du mindst fire uger før besø-get sende en forespørgsel til det nationale sos-børneby kontor i det land, du vil besøge. adressen står på dine fadderskabspapirer. når børnebyen ved, at du kommer, kan de sørge for, at fadderbarnet er hjemme den dag, du besøger børnebyen. de ansatte kan også være behjælpelige med at oversætte.

et besøg i børnebyen varer typisk et par timer, og det er ikke muligt at overnatte i bør-nebyen.

når eksterne gæster som fx journalister eller ambassadører besøger børnebyerne, er det ofte af flere dages varighed, da det for det meste er i forbindelse med, at der produceres materiale, som kan bringe børnebyen ind i danske hjem. For disse besøg gælder særlige retningslinjer. For eksempel indhentes bør-neattester for de besøgende, og der er hele tiden en eller flere ansatte fra SOS Børneby-erne til stede under besøget.

det er svært at lade et kamera være og nysgerrigheden fik overhånd blandt børnene i børnebyen i Kayonza.

Foto

: Chr

istia

n b

lom

gree

n13


tag med t il børnebyen

snart er det igen sæson for den hyggelige og velgøren-de begivenhed eCCo Walkathon. For hver kilometer,

du går til eCCo Walkathon, doneres et pengebeløb til et velgørende formål, som du vælger – og igen i år har du mulighed for at vælge at støtte sos børnebyernes arbejde.

så sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du vil være med til at gå en tur i en god sags tjeneste. vi ses!

Fakta

sTøT med fødderNetag med til eCCo Walkathon og støt sos børnebyerne.

I skrivende stund afholdes ECCO Walkathon på følgende dage:

Slagelse, den 29.juni 2013

København, den 25. august 2013

Horsens, den 21.september 2013

Kolding, den 12.oktober 2013


Kort nyt14

i begyndelsen af februar blev en brandbil, der var spækket med gaver, sendt af sted fra nibe

til sos-børnebyen bissau i det lille afrikanske land guinea-bissau. brandbilen har tilhørt nibes brandvæsen, og nu skal den fortsætte sin aktive tjeneste i afrika. et team af frivillige fra nibe påtog sig opgaven at køre den derned og sikre overdra-gelsen til beredskabet i hovedstaden bissau.

om bord i brandbilen befandt sig donationer og anden nødhjælp til bissau. alle de fysiske

donationer og gaver gik til sos-børnebyen i bis-sau, blandt andet en masse legetøj fra lego.

guinea-bissau er et af de fattigste lande i verden. en stor del af befolkningen kæmper dagligt for at overleve. 110.000 børn i guinea-bissau har mistet én eller begge deres forældre.

på fyldbrandbilen.dk kan du læse mere om brandbilens spændende rejse fra danmark til afrika.

dansK brandbil spreder glæde i BøRNEByEN I GuINEA-BISSAu

mange faddere vil gerne give en ekstra pengegave til højtider, eller når et fadderbarn har fødselsdag.

pengegaverne bliver ubeskåret sat ind på en særlig kon-to og spares op til barnets voksenliv. Hvis du er byfadder går pengegaven ind på en opsparing, der kommer alle børnene i din sos-børneby til gode.

Har du lyst til at give en pengegave? du kan lave aftale om pengegave via betalingsservice og automatisk bidrage med det beløb, du ønsker. du kan altid stoppe betalingsaftalen. ring til os på telefon 33 73 02 33, så sætter vi aftalen op efter dine ønsker.

du kan også give en pengegave ved at bruge de særlige pengegave-girokort. mangler du disse girokort, så kontakt os, og vi sender dem til dig.

opsparing til fremTIdeN

HuSK ! du Kan Få sKatteFradrag For din støttedu kan få skattefradrag for bidrag til velgørende organisationer på op til 14.500 kroner om året. det ene-ste, det kræver, er, at du indberet-ter dit Cpr-nummer til os. er du i tvivl om du allerede har indberettet dit Cpr-nummer til os? du kan se på vedlagte girokort, om vi har dit Cpr-nummer.

du kan indberette dit Cpr-nummer på sos børnebyernes hjemme-side.

Klik ind på: www.sosbornebyerne.dk/stot-os/selvbetjening.

Foto

: fyl

dbra

ndbi

len.

dk

15


Kort nyt

i takt med at situationen for befolkningen i syrien forværres, tager vinterens kulde fat i

det hårdt ramte land. sos børnebyerne optrap-per nu nødhjælpen til syriens mest udsatte børn omkring damaskus, aleppo og Homs.

sos børnebyerne har i forvejen børnebyer i damaskus og aleppo, hvor arbejdet koordine-res fra.

nødhjælpen består af oppakninger med mad, madrasser, sanitære produkter og tøj. derud-over tilbyder sos børnebyerne lægehjælp og psykologhjælp særligt henvendt til de mange børn, der allerede har fået ar på sjælen.

målet er i alt at hjælpe mindst 10.000 men-nesker med basale fornødenheder såsom mad, sanitet, tøj og lægehjælp til udsatte børn og deres familier

Hjælp os med at hjælpe de syriske børn og deres familier. det koster ikke meget at give en stor hjælp til de børn og familier der er fanget i konflikten:

• 125 kr. køber mad og drikke til en person i en måned

• 270 kr. køber medicin og lægehjælp til en person i en måned (bruges ikke i dm)

• 500 kr. betaler for 25 børns skolegang i en måned

du kan støtte syriens børn på www.sosbornebyerne.dk eller på konto 3001 4073019478 og skriv ’syrien’ tekst-feltet til modtager.

Hjælp syrIeNs børN

der har været trængt i Haitis to børnebyer siden det altødelæggende jordskælv, der

ramte Haiti for lidt over tre år siden, da ekstraordi-nært mange særligt udsatte og forældreløse børn flyttede ind i de to børnebyer i tiden efter jordskæl-vet. men nu får børnene snart bedre plads.

Første spadestik er nemlig nu taget til Haitis tredje børneby. byggeriet forventes færdigt i juni 2014, hvorefter de første børn vil kunne flytte ind.

børnebyen bliver bygget i les Cayes og vil blive hjem for cirka 140 af Haitis mest udsatte børn.

Første spadestiK taget til HAITIS TREDJE BøRNEBy


internationalt nyt16

”med Kinas etbarnspolitik er sos-børn nogle af de eneste i landet, der er så heldige at have en stor familie med mange brødre og søstre, og jeg kunne se, at børnene i børnebyen har det rigtig godt med hinanden,” fortæller group sustainability manager ved top-toy, liselotte gjerdrum Carlsen, der i september besøgte sos-børnebyen i nanchang i Kina.

Lucky og Lulutop-toy er nordens største legetøjsproducent og kendt for butikskæderne Fætter br og toys ”r” us. siden 2009 har top-toy støttet sos børnebyernes arbejde med 7,9 millioner kroner – primært gennem salget af plyshundene lucky og lulu, der sælges i alle Fætter br-butikker landet over. Hver gang, der ryger en plyshund over disken, går 50 procent af indtægterne fra salget til sos børnebyerne.

Socialt ansvar”vi har en stor produktion i Kina, og vi vil gerne være med til at tage ansvar, for nogle af de konsekvenser det indebærer. samarbejdet med sos børnebyerne er noget medarbejderne i top-toy taler med hinanden om. det er med til at gøre dem stolte over at arbejde for virksomhe-den,” siger liselotte gjerdrum Carlsen.

TOP-TOy på børnebybesøg i Kina

der var vild jubel, da liselotte gjerdrum Carlsen uddelte plyshunde til alle børnene i børnebyen.

siden 2006 har 17.000 danske bilejere samlet intet

mindre end 1,3 millioner kroner ind til sos børnebyerne. uden at det har kostet dem noget. oK benzin donerer nemlig seks øre til sos børne-byerne for hver liter benzin eller diesel, der bliver tanket med et oK benzinkort. det er gratis at få et oK benzinkort, kontoen er rentefri, og du beta-ler kun din benzinregning én gang om måneden.

Kunne du også tænke dig at være med til at tanke penge til sos børnebyerne, kan du tilmelde dig gratis på www.ok.dk eller via sos børnebyer-nes hjemmeside.

17.065 DANSKERE tænKer på andre mens de tanKerSkal du være den næste? Få et OK Ben-zinkort, så støtter du automatisk SOS Børnebyerne med seks øre for hver liter benzin eller diesel, du tanker hos OK Benzin – uden at det koster dig en krone.

SOS Børnebyernes faste samarbejdspartner, TOP-TOy, besøgte i september SOS-børnebyen i Nanchang. Her oplevede de til deres store glæde, hvad deres donationer giver forældreløse børn – en familie.

17


internationalt nyt

ud af 22 tidligere sos-børn fra byen sos-børnebyen i eldoret i Kenya læser ni i dag på

universitetet.

på sos børnebyernes social- og sundhedscen-ter i slumkvarteret buru buru, nairobi, får Hiv-positive familier hjælp til at klare hverdagen.

i havnebyen mombasa forebygger sos bør-nebyernes Hiv/aids-program, at Hiv-positive forældre dør eller bliver for syge til at tage sig af deres børn, og lige ved Karen blixens farm bliver sos-mødre fra hele det østlige afrika uddannet på sos børnebyernes uddannelsescenter.

Kenya et land, der er plaget af enorm fattigdom, høj arbejdsløshed og en omfattende aids-epi-demi. 2,6 millioner børn er forældreløse og hvert tolvte barn dør før sin femårs fødselsdag. Kenya har med andre ord hårdt brug for sos børne-byernes fortsatte hjælp. derfor samler sos børnebyernes frivillige over de næste to år ind til

børnebyen i eldoret, social- og sundhedscentret i buru buru, Hiv/aids-programmet i mombasa og uddannelsescentret for sos-mødre.

Bliv frivillig og hjælp os med at samle indHar du også lyst til at hjælpe med at samle ind til at give Kenyas mest udsatte børn et bedre liv og muligheden for en fremtid fri for fattigdom? sos Børnebyernes lokalgrupper har altid brug for fle-re frivillige. Klik ind på www.sosborne-byerne.dk/bliv-frivillig og læs mere.

Frivillige samler ind til keNyAs børNI 2013 og 2014 står der Kenya på de danske lokalgruppers indsamlingsbøsser, og med 2,6 millioner forældreløse børn er behovet for en hjælpende hånd stort.

3,4 mILLIONER Kroner til rWandas børn:

sos børnebyernes frivillige samlede i 2011 og 2012 ind til rwandas børn. i alt blev der samlet 3,4 millioner kroner ind, som går til sos børnebyernes arbejde for rwandas forældreløse og udsatte børn.

Det bedste ved at være frivillig er, at jeg får en hel masse tilbage fra både voksne og børn. Mange mennesker bliver overraskede over, at der er nogen, der gør noget, uden at de får penge for det. Det er dejligt.Hanne Siewart, frivillig i SOS Børnebyerne Danmark.


Friv ill ig18

tilmeld dig sos børNebyerNes Nyhedsbreven gang om måneden udsender sos børne byerne et nyhedsbrev, hvor du kan følge med i vores arbejde for udsatte og forældreløse børn i hele verden. du vil kunne læse nyheder fra vores projekter, solstrålehistorier og om kommende arran-gementer – og engang i mellem er der også konkurrencer, hvor du kan vinde forskellige præmier. nyhedsbrevet er naturligvis gratis, og du kan tilmelde dig på sos børnebyernes hjemme-side www.sosbørnebyerne.dk Her er det også let at framelde sig nyhedsbrevet.

proTekTor

Hendes Kongelige Højhed prinsesse benedikte

besTyrelseN Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør

næstformand Jess myrthu seniorpartner, kommunikationsrådgiver Hanne Høiberg journalist, forfatter

Lars munch adm. direktørEsther Jensen restauratør, sos-frivillig i Holstebro

Lars Ole Kornum direktørCharlotte Gøtzsche programmør, sos-frivillig i silkeborg

Ann karstoft sos-frivillig i vejenpeter völker vicegeneralsekretær, sos-Kinderdorf international

Inge Lise Wilhjelm lærer, sos-frivillig i gentofte SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet

udGIver

sos børnebyerne i danmarkamerikavej 15 C, 2. sal

1756 København v

tlf.: 33 73 02 33gironr: 8 03 24 40

e-mail: [email protected]ørnebyerne.dk

TelefoN oG koNTorTId

mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30Fredag kl. 9.00 – 15.00

Følg sos børnebyerne på FaCebooK

19

udover at være nobelpristager og religiøst overhoved er dalai lama også formand for tibetan Homes Foundation, der samarbejder med sos børnebyerne om at hjælpe forældreløse og udsatte tibetanske børn i eksil. i oktober besøgte han sos-børnebyen i mussoorie, indien i forbindelse med fejringen af tibetan Homes Foundations 50-års jubilæum.

Det fantastiske arbejde, SOS Børnebyerne udfører, er hjælp, hvor handling taler højere end ord.Dalai Lama.

19


KoloFon

i anledning af Fn’s internationale Familiedag uddeler sos børnebyerne igen i år årets Familiefighterpris til en person eller en familie, som bidrager særligt til at skabe gode børne- og familieliv. Du kan indstille en familiefighter vinderen får 125.000 kr., som kan doneres til en organisation, der støtter børns ret til en tryg barndom og en familie. Familiefighter-prisen er sponsoreret af edith & godtfred Kirk Christiansens Fond. Familiefighteren vinder også et møde med dukkerne fra gepetto news og får en rundvisning i dr-byens studier efter aftale med jacob riising. vinderen offentliggøres på Familiedagen den 12. maj 2013. læs mere om prisen på sosbørnebyerne.dk

scan Qr-koden eller brug formularen på sosbørnebyerne.dk

vi skal have dit forslag senest den 21. april.

Kender du en fAmIlIefIGhTer?

styrK din virKsomHedsproFil og Hjælp Forældreløse børn

bliv eventpartner med sos børneby-erne og vær med til at fejre familien i anledning af Fn’s internationale Familiedag ved et stort event for børn og voksne søndag den 12. maj.

skriv en mail til irene Winther, [email protected] for at høre nær-mere eller læs mere på www.sos-bornebyerne.dk/virksomheder

Fordele for din virksomhed:• øget synlighed• styrket virksomhedskultur• styrket social profil• imageløft

SOS-NYT 1/2013

Documents

Transcript of SOS-NYT 1/2013