SO IM 2009 foreloebig v11 -...

Basisåret

Studieordning

Aalborg Esbjerg København

Medicin med industriel specialisering

Foreløbig Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet 2009

11. marts 2010 Den opdaterede version af denne Studieordning kan ses på http://tnb.aau.dk/index.php?id=30

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet

3

Forord Hermed foreligger studieordning 2009 for Medicin med industriel specialisering på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet. Basisåret er de to første semestre for Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering indenfor De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter. Studieordningen er det formel-le regelsæt for undervisningen på basisåret. Den supplerer og uddyber de af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet vedtagne bekendtgø-relser om de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet. Studieordningen indeholder ikke propædeutiske undervisningselementer. Den seneste udgave af studieordningen vil altid kunne findes på http://tnb.aau.dk/index.php?id=30 Aalborg Universitet August 2009


4


5

Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel og ikrafttræden ..................................................................... 7

1.1 Studieordningens hjemmel ........................................................................................... 7 1.2 Styringsforhold .............................................................................................................. 7 1.3 Fakultetstilhørsforhold ................................................................................................. 7 1.4 Studievejledning ............................................................................................................ 7 1.5 Ikrafttræden, dispensation og revision ........................................................................ 7 1.5 Sprog .............................................................................................................................. 8

2. Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil. ..................................................... 9 2.1 Optagelse ....................................................................................................................... 9 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk ........................................................... 9 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS ................................................................... 9

3. Basisårets målsætninger. ................................................................................................. 10 3.1 Generelle formål .......................................................................................................... 10 3.2 Overordnede formål for basisåret ............................................................................... 10 3.3 Overordnede formål for caseforelæsningerne ............................................................ 10 3.4 Videre studieforløb ...................................................................................................... 11

4. Basisårets opbygning ........................................................................................................ 12 4.1 Studieaktiviteternes type, omfang og placering ........................................................ 12 4.2 Modulernes caseblokke ............................................................................................... 14 4.3 Organisering ................................................................................................................ 14 4.4 Vejlederfunktioner ...................................................................................................... 15 4.5 Kvalitetsudvikling ....................................................................................................... 15

5. Semestrene ........................................................................................................................ 17 5.1 Læringsmål .................................................................................................................. 17 5.2 Ruskursus .................................................................................................................... 17 5.3 1. semester ................................................................................................................... 17 5.4 Orientering om videre studieforløb ............................................................................ 19 5.5 2. semester ................................................................................................................... 19

6. Modulbeskrivelser............................................................................................................. 21 6.1. Første semester .......................................................................................................... 21 Modul 1.1 Introduktion til basalfagene (anatomi, biokemi, genetik, fysiologi, integreret cellebiologi) ........................................................................................................................ 21 Modul 1.2 Almen farmakologi .......................................................................................... 23 Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I .............................. 24 Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde (IKS) .................................. 27 6.2. 2. Semester ................................................................................................................. 28 Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I ................................................................ 28 Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet ............................................. 30 Modul 2.3 De endokrine organer ...................................................................................... 32 Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin ............................................................... 34 Modul 2.5 Teoretisk projekt i Folkesundhed ................................................................... 36

7. Kurser ................................................................................................................................ 38 7.1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) ................................................... 38 7.2 Videnskab, menneske og samfund (VMS).................................................................. 39

8. Prøver ................................................................................................................................ 42 8.1. Regler om skriftlige opgaver ...................................................................................... 42 8.2 Moduleksamer ............................................................................................................. 42 8.3 Øvrige eksamensregler ............................................................................................... 42

9. Særlige bestemmelser ....................................................................................................... 43 9.1 Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen ............................................... 43


6

9.2 Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledere .............................. 43 9.3 Overgangsordning ....................................................................................................... 43 9.4 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet ................................................................... 43

Appendiks 1 ........................................................................................................................... 44 Målsætninger for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters uddannelser ........................................................................................................................... 44

A. Færdigheder alle studerende skal opnå ...................................................................... 44 B. Viden de studerende skal opnå .................................................................................... 44

Appendiks 2 ........................................................................................................................... 45 Blooms taksonomi ................................................................................................................. 45

1. Viden .............................................................................................................................. 45 2. Forståelse ...................................................................................................................... 45 3. Anvendelse ..................................................................................................................... 45 4. Analyse .......................................................................................................................... 45 5. Syntese ........................................................................................................................... 45 6. Vurdering ....................................................................................................................... 45

Appendiks 3 ........................................................................................................................... 46 Organisationsplan ................................................................................................................ 46


7

1. Studieordningens hjemmel og ikrafttræden 1.1 Studieordningens hjemmel Studieordningen for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår (i det føl-gende kaldet basisåret) tager udgangspunkt i bekendtgørelserne om: • diplomingeniøruddannelsen • bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) • eksamen • censorinstitutionen • karakterer Links til Retsinformations hjemmesider med disse bekendtgørelser findes i Aalborg Uni-versitets regelsamling: http://adm.aau.dk/regelsamling/index.htm. Studieordningen tager desuden udgangspunkt i Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvi-denskabelige Fakultets: • Rammestudieordning - http://ins.aau.dk/Uddannelser/2332978 • Eksamensordning - http://ins.aau.dk/Uddannelser/2332978 1.2 Styringsforhold Basisåret hører under Studienævnet for Basisåret - G-studienævnet. G-studienævnet hø-rer under Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Uni-versitet. 1.3 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidat-uddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordnin-gen. 1.4 Studievejledning G-studienævnet udarbejder og vedligeholder en studievejledning fælles for alle uddan-nelser, og som indeholder en bredere redegørelse for uddannelsernes mål, organisation og indhold samt oplysning om øvrige forhold, som er af betydning for de studerendes planlægning af egen studieindsats og uddannelse. 1.5 Ikrafttræden, dispensation og revision Studieordningen er vedtaget af G-studienævnet og godkendt af dekanen for De Inge-niør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter den xx. måned 2009. Studienævnet kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, som ikke er fast-lagt i bekendtgørelser.


8

Studieordningen er gældende fra 1. september 2009 – 31. august 2010 og afløser Studie-ordningen for Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet af august 2008. 1.5 Sprog Undervisningen foregår som hovedregel på dansk. Lærebøger må i vid udstrækning på-regnes at være på Engelsk. De sproglige forudsætninger, svarende til gymnasialt niveau, dækker de sproglige forudsætninger for at læse Engelske lærebøger og Engelske tekster. Studerende under Nordisk tentamentsgyldighed indgår på lige fod med øvrige optagne studerende.


9

2. Optagelse, betegnelse, varighed og kompetencepro-fil. 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfyl-der adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller biotekno-logi A kan søge om optagelse på bacheloruddannelsen i Medicin med industriel speciali-sering. Optagelse på bacheloruddannelsens 3. semester forudsætter beståelse af Modul 1.1. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i Medicin med industriel specialisering. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Medicine. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. Heraf udgør Basisåret de første to semestre med i alt 60 ECTS.


10

3. Basisårets målsætninger. Basisåret er en del af et samlet studieforløb for bacheloruddannelsen i Medicin med in-dustriel specialisering, og er et led i at give de studerende grundlag for at nå de mål, der er beskrevet i gældende bekendtgørelser for uddannelserne ved Aalborg Universitets In-geniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (se Rammestudieordningens af-snit 2). 3.1 Generelle formål Basisårets overordnede formål er: 1. At opøve de studerendes evne til, på et videnskabeligt og helhedsorienteret grundlag,

at gennemføre og formidle et projektarbejde af relevans for et sundhedsvidenskabe-ligt studium, samt at opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocesser.

2. At bibringe de studerende grundfaglig begyndende viden om klinisk arbejde gennem klinikophold.

3. At bibringe de studerende grundfaglig viden om og forståelse af relevans for et sund-hedsvidenskabeligt studium.

4. Gennem pkt. 1, 2 og 3 at virke som del af et samlet studieforløb inden for de uddan-nelser, der henhører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulte-ter ved Aalborg Universitet.

De generelle formål for basisåret søges opnået gennem efterfølgende overordnede formål for modulerne og semestre. 3.2 Overordnede formål for basisåret Basisåret skal sikre, at de studerende, gennem modulerne og deres caseblokkene, opnår dybde i forståelsen af udvalgte områder af fagligheden, herunder dens disses relevante kontekst. Projektarbejdet på andet semester skal desuden sikre, at de studerende opøver kompetence i at anvende den faglige forståelse til problembearbejdning. Overordnede formål for basisåret er: • At introducere de studerende til videnskabelig arbejdsmåde, med vægt på metoder,

teorier og modeller, • At opøve de studerendes evne til systematisk at analysere og løse komplekse teknisk-

naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af den samfundsmæssige og humanistiske sammenhæng i hvilken problemstillinger og løsninger optræder.

• At skabe begyndende forståelse af professionel adfærd og ansvar i klinik samt til eti-ske regler.

• At opøve de studerendes evne til at planlægge og lede et problemorienteret pro-jektarbejde.

• At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocesser og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden

• At opøve de studerendes evne til at formidle casearbejdets, projektarbejdets og lære-processernes resultater videnskabeligt og professionelt såvel skriftligt og grafisk som mundtligt.

3.3 Overordnede formål for caseforelæsningerne Overordnede formål for caseforelæsningerne er:


11

• At sikre, at de studerende opnår et bredt kendskab til uddannelsens kerneområder. • At sikre, at de studerende opnår viden om og forståelse af grundprincipper inden for

fagområdet. 3.4 Videre studieforløb Se Rammestudieordningens afsnit 7. Specifikt på første semester afvikles en grundig orientering om deres fortsatte uddannel-se samt de erhvervsmæssige muligheder efter endt uddannelse. Se afsnit 5.4.


12

4. Basisårets opbygning

4.1 Studieaktiviteternes type, omfang og placering Undervisningen på basisåret for Medicin med industriel specialisering omfatter forskel-lige studieaktiviteter: forelæsninger; casestudier; selvstudier; klinikophold; samt, på andet semester, et projektarbejde. Et semester rummer samtlige af semestrets moduler. Modulerne er enheder, der inde-holder en række caseblokke med hver sit bloktema. Hver caseblok er på en uges varig-hed og indeholder casestart, caseforelæsninger, øvelser, klinik etc. Se figur 4.1. De re-spektive casebloktemaer danner grundlaget for casene og casearbejdet. På andet seme-ster udgør en af blokkene et projektarbejde på 6 ECTS.

Figur 4.1. Opbygning og terminologi.


13

Læringsmedie til opnåelse af forventede læringsudbytter - FLU - for Viden,

Færdigheder og Kompetencer.

Cases

Forelæsninger

Studiesals-øvelser

Kliniske øvelser

Klinikophold

Læringsportfolio

Klinikportfolio

CaseafslutningCasestart Eksamen

Figur 4.2. Generelt indhold i en caseblok. I øvrigt henvises til Rammestudieordningens afsnit 4. Semester ECTS I alt

1. semester (efteråret)

Modul 1.1: Introduktion til basal-fagene Anatomi, biokemi, genetik, fysiologi, integreret cellebiologi;

13 ECTS

30 ECTS Modul 1.2: Almen farmakologi 4 ECTS Modul 1.3: Hjertet, respirationsorga-nerne, nyrerne og urinvejene I

10 ECTS

Modul 1.4: Introduktion til kommu-nikation og samarbejde (IKS) 3 ECTS

2. semester (foråret)

Modul 2.1: Ernæring og fordøjelses-systemet I

8 ECTS

30 ECTS

Modul 2.2: Det hæmatologiske sy-stem og immunsystemet 8 ECTS

Modul 2.3: De endokrine organer 6 ECTS Modul 2.4: Statistik og evidensbase-ret medicin 2 ECTS

Modul 2.5: Teoretisk projekt: Folke-sundhed 6 ECTS

Figur 4.3: Fordeling af moduler på basisåret på Medicin med industriel specialisering.


14

4.2 Modulernes caseblokke 1. semesters moduler består af følgende caseblokke: Modul 1.1 Introduktion til grundfagene: Caseblok 1.1.1: Makroskopisk anatomi og fysiologi Caseblok 1.1.2: Biokemi Caseblok 1.1.3: Genetik Caseblok 1.1.4: Cellebiologi Caseblok 1.1.5: Mikroskopisk anatomi og embryologi Modul 1.2 Almen farmakologi Caseblok 1.2.1: Signaleringsprocesser Caseblok 1.2.2: Farmakokinetik Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene I Caseblok 1.3.1: De øvre luftveje Caseblok 1.3.2: De nedre luftveje Caseblok 1.3.3: Hjertet Caseblok 1.3.4: Cirkulation Caseblok 1.3.5: Nyrerne og urinvejene Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde. 2. semesters moduler består af følgende caseblokke: Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I Caseblok 2.1.1: Det øvre fordøjelsessystem Caseblok 2.1.2: Det nedre fordøjelsessystem Caseblok 2.1.3: Leveren og galdesystemet Caseblok 2.1.4: Ernæring Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet Caseblok 2.2.1: Blodets celler Caseblok 2.2.2: Immunforsvaret Caseblok 2.1.3: Sygdomme i immunforsvaret Caseblok 2.2.4: Laboratorieøvelser: Blodets celler og immunologisk diagnostik Modul 2.3 De endokrine organer Caseblok 2.3.1: Den endokrine pankreas Caseblok 2.3.2: Binyrerne Caseblok 2.3.3: Skjoldbruskkirtlen Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin Denne blok består af forelæsninger med tilhørende øvelser Modul 2.5 Teoretisk projekt i Folkesundhed. 4.3 Organisering Basisåret for Medicin med industriel specialisering er organiseret i et antal casegrupper med typisk 7 studerende i hver. Casegruppen er basisårets faglig-pædagogiske arbejds-enhed. Arbejdet foregår som hovedregel ved samarbejde i to casegrupper. Hver gruppe har tilknyttet et underviserteam. Casegrupperne og undervisningsteamet har admini-


15

strativ støtte af en studiesekretær placeret på Strandvejen 12 - 14. Uddannelsen har en række grupperum og kontorer til rådighed og har adgang til auditorier, seminarrum, ex-ploratorier, studiesale, m.m. En studerende kan, efter ansøgning til G-studienævnet og såfremt der foreligger usæd-vanlige forhold, få dispensation til at arbejde individuelt. Ved studiestart er de studerende administrativt fordelt i projektgrupper. Efter Modul 1, danner de studerende egne casegrupper. Proceduren for gruppedannelse er beskrevet i studievejledningen. Klinikdelen på første og andet semester for Medicin med industriel specialisering, udgø-res som indlejrede aktivitet i blokkene. 4.4 Vejlederfunktioner Til hver gruppe er knyttet en casevejleder, en bivejleder og en caseunderviser. Hver gruppe har en casevejleder, der har det overordnede ansvar for projektforløbet: pædagogisk, fagligt, og med hensyn til afholdelse af eksamen, m.v. Casevejlederen med-virker til at sikre, at de sundhedsvidenskabelige kompetencer samt de relevante dele af de kontekstuelle kompetencer opnås via semestret. Bivejlederen medvirker til at sikre, at relevante dele af de kontekstuelle kompetencer opnås via semestret. Caseunderviseren skal sikre, at det lægefaglige og sundhedsfaglige niveau sikres gen-nem arbejdet med casene, samt at indholdet i overvejende grad kan bringes i anvendelse i casearbejdet. Caseunderviseren medvirker ved eksamen for at sikre, at de lægelige og sundhedsfaglige målsætninger opnås på tilfredsstillende vis. Begge vejledere skal medvirke til at formålene i kapitel 3 og målene i afsnit 5.1 kan op-fyldes. Ved vejlederfordelingen tilsigtes den bedst mulige overensstemmelse mellem vej-lederkvalifikationer og vejledningsopgaver, dvs. opdeling mellem casevejledning og bivej-ledning og er åben for fleksibilitet, jævnfør delmålene. Dog skal casevejlederen altid medvirke til vejledning i de sundhedsvidenskabelige kompetencer. Casevejlederen og bivejlederen medvirker alle til at sikre, at projektarbejdskompetencer opnås via projektarbejdet. Vejledningsopgaver skal aftales i vejledergruppen således at den tildelte vejlederres-sourceramme ikke overskrides. En mere detaljeret beskrivelse af vejlederfunktioner er anført i studievejledningen. 4.5 Kvalitetsudvikling Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af basisåret findes et kvalitets-udviklingssystem. Formålet er: • at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekteren-

de til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform, • at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekteren-


16

de til egen læreproces og egen studieindsats, • at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvaret for egen læring

og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen. Kvalitetsudviklingssystemet er nærmere beskrevet i studievejledningen. Det interne kvalitetsudviklingssystem suppleres med studiets semesterevalueringer, AAU’s over-ordnede evalueringer samt censorer, som afgiver skriftlige rapporter om hvert enkelt prøveforløb.


17

5. Semestrene 5.1 Læringsmål På basisåret er indholdet af læringen for semestrene udtrykt i mål opdelt i nedenanførte selvstændigt identificerbare kompetencer: de sundhedsvidenskabelige kompetencer; de kontekstuelle kompetencer og projektarbejdskompetencer. Der skal gennem semestrene udarbejdes to individuelle portfolios. De to portfolios er: 1. Læringsportfolio, hvor den studerende reflekterer erfaringer for egen læreproces,

samt kompetencer i beskrivelse og analyse samt i formidling af processer og resulta-ter;

2. Klinikportfolio, hvor den studerende reflekter erfaringer under og efter klinikophold; 3. Tilsammen identificerer begge portfolios de overførbare færdigheder den studerende

har erhvervet. 4. Læringsportfolio godkendes af casevejlederen gennem erfaringsopsamlingen. 5. Klinikportfolio godkendes af casevejleder, hvorunder indgår underskrift fra klinikin-

stitutionen om deltagelse. 6. De sundhedsvidenskabelige kompetencer dækker over uddannelsens sundhedsviden-

skabelige kerneområder; 7. De kontekstuelle kompetencer dækker over metodiske analyser, vurderinger og per-

spektiveringer af de sammenhænge som sundhedsvidenskabelige problemer og løs-ninger optræder i eller vil kunne optræde i;

8. Projektarbejdskompetencer på andet semester dækker personlige og sociale kompe-tencer, kompetencer i projektmanagement.

I studiet indgår de overordnede læringsmål som anført ovenfor 5.2 Ruskursus Umiddelbart efter P0-evalueringen og som en afslutning på P0-projektenheden afholdes et ruskursus. Formålet med ruskurset er at informere om og diskutere emner af relevans for det videre studium, samt at skabe et godt socialt miljø under studiet. Emner, som indgår på ruskurset er bl.a. evaluering af studiestarten og P0-forløbet, studenterorgani-sationer ved Aalborg Universitet, Aalborg Universitets kollegiale organer primært på ba-sisåret, men også i øvrigt samt uddannelsernes erhvervsfunktioner. Ruskurset er nær-mere beskrevet i studievejledningen. 5.3 1. semester Titel:

Introduktion til basalfagene i Medicin (Foundations of Medicine)

Omfang: Første semester svarer til 30 ECTS.

Placering:

1. semester.

Forudsætninger: Optagelse på Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel spe-


18

cialisering.

Formål:

Formålet med første semesters er, at sætte de studerende i stand til at anvende casemetoden indenfor den valgte faglighed.

Specifikke mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået første semester opnået følgende: 1. have kendskab til arbejdsprocesserne i casearbejdet, kendskab

til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces; 2. have kendskab til organisering af gruppesamarbejde og sam-

arbejde med casevejledere; 3. kunne definere relevante sundhedsvidenskabelige begreber

samt beskrive relevante sundhedsvidenskabelige modeller, te-orier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge (kontekst),

4. anvende casestudier som studieform, 5. vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnel-

se i forbindelse casestudier, 6. analysere egen læreproces samt eget udbytte af casestudier og

klinikophold gennem portfolios. 7. vælge, beskrive og anvende en af flere metoder til organisering

af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekon-flikter,

8. formidle arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktu-reret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundt-ligt.

Indhold: Første semesters omfatter gruppedannelse, kurser, cases og ca-

searbejde, klinikdel, erfaringsopsamling, orientering om indholdet i resten af bacheloruddannelsen og mulighederne for kandidatud-dannelser og 1. semesters blokprøver samt en række øvrige stu-dieaktiviteter som edb-orientering, vidensindsamling og biblio-teksorientering, m.v.. Første semester består af elementerne anført i afsnit 4.1. Som dokumentation for de ønskede færdigheder skal den stude-rende: 1. deltage i P1-erfaringsopsamling; 2. udarbejde en klinikportfolio; 3. udarbejde en læringsportfolio; 4. deltage i alle moduleksaminer. Semestrets prøver dokumenterer færdigheder vedrørende de sundhedsfaglige kompetencer, de kontekstuelle kompetencer samt for andet semester ligeledes projektarbejdskompetencer. Nærmere retningslinier for moduleksaminer findes i afsnit 8.2.


19

5.4 Orientering om videre studieforløb Formålet med denne aktivitet er, at give de studerende en grundig orientering om deres fortsatte uddannelse samt de erhvervsmæssige muligheder efter endt uddannelse. Ori-entering beskriver indholdet i resten af bacheloruddannelsen og mulighederne for kan-didatuddannelser. 5.5 2. semester Titel:

Folkesundhed (Public health).

Omfang:

2. semesters svarer til 30 ECTS.

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:

Deltagelse i første semester.

Formål:

Formålet med andet semester er at sætte de studerende i stand til på metodisk måde at gennemføre casearbejdsformen samt den problemorienterede og projektorganiserede læringsform i grupper, med tilhørende vurderinger af de opnåede resultater og en samlet konklusion.

Begrundelse:

I løbet af de første to semestre får de studerende mulighed for at lære om store folkesygdomme så som diabetes, lungesygdomme og hjerte-kar sygdomme. Andet semester vil hjælpe de studerende til at sætte udbredelsen og forebyggelsen af disse sygdomme i et sam-fundsmæssigt perspektiv.

Mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i Kapitel 2, skal den stu-derende efter bestået andet semester opnået følgende: 1. vælge, beskrive og anvende relevante sundhedsvidenskabelige

modeller, teorier og metoder til analyse og bearbejdning af den valgte problemstilling,

2. opstille og prioritere krav til bearbejdningen, hvad enten denne er analytisk eller løsningsorienteret,

3. gennemføre en metodisk og konsekvent faglig vurdering af de opnåede resultater og disses pålidelighed og gyldighed.

4. bearbejde den valgte sundhedsvidenskabelige problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspekti-ver (kontekst),

5. gennemføre en metodisk og konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdning og drage konklusioner på baggrund her-af.

6. planlægge og styre et projektarbejde, 7. foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i for-

bindelse med problemanalyse og problembearbejdning, 8. foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede

viden i forhold til case- og projektarbejdet samt kombinationer heraf, herunder at vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed,


20

9. analysere egen læreproces, med henblik på at identificere stær-ke og svage sider, og der ud fra at overveje videre studieforløb og studie-indsats,

10. analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra forbedre samarbejdet i fremtidige grupper, reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af eventuelle gruppekon-flikter,

11. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende og præcis måde, såvel skriftligt og grafisk som mundtligt.

12. dokumentere udbytte af såvel caseblokke og projektarbejde. 13. relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge; Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (inkl. embryo-logi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysiologi i den casebaserede læring.


21

6. Modulbeskrivelser 6.1. Første semester Modul 1.1 Introduktion til basalfagene (anatomi, biokemi, ge-netik, fysiologi, integreret cellebiologi) (Modul 1.1 Foundations of medicine) Omfang:

13 ECTS.

Placering:

1. semester.

Forudsætninger:

Ingen.

Formål:

At give en formel introduktion til fagene anatomi, biokemi, cel-lebiologi, embryologi, genetik og fysiologi

Begrundelse:

Basalfagene udgør den nødvendige teoretiske ballast til at defi-nere og udforske disse fag i dybden i cases.

Viden:

Makroskopisk anatomi: 1. Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af

menneskets makroskopiske anatomi; 2. Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regio-

nær anatomi; 3. Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på

vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi: 1. Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, mu-

skelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling;

2. Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagno-stik;

3. Kende til væsentlige histologiske farvemetoder; 4. Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk

materiale på vævsnit. Almen embryologi 1. Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunk-

tet til nidationstidspunktet; 2. Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og

trophoblast; 3. Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvik-

ling i de første leveuger; 4. Angiver kimbladenes derivater, især med hensyn til udvik-

ling af forskellige celle- og vævstyper. Biokemi 1. Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke-


22

kovalente bindinger; 2. Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosy-

rer, proteiner, kulhydrater og lipider; 3. Redegøre for enzymers struktur og funktion; 4. Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, krop-

pens behov og metaboliske processer; 5. Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider. Genetik 1. Redegøre for den human karyotype og kromosomers struk-

tur; 2. Have viden om geners generelle opbygning; 3. Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og

genetisk kobling; 4. Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifi-

kation af proteiner; 5. Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migrati-

on kan påvirke 6. menneskets arvemasse; 7. Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles

fænotypisk; 8. Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme,

race og etnicitet; 9. Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis so-

matiske og kønscellemutationer; 10. Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparati-

on; 11. Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af

kromosomer. Fysiologi 1. Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale

fysiologi; 2. Angive væsentlige karakteristika for legemets organer; 3. Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for

legemets organsystemer; 4. Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere

gennem endokrin og neuronal signalering; 5. Demonstrere viden om legemets fysiologi ved simple person-

undersøgelser ud fra direkte målinger og prøveudtagning. 6. Integreret cellebiologi; 7. Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og

funktion af organeller; 8. Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopi-

ske illustrationer; 9. Redegøre for cellemembranens struktur og funktion; 10. Kunne redegøre for transport over cellemembranen; 11. Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signale-

ringssystemer; 12. Kende til sekundmessengersystemer; 13. Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens


23

basale funktioner;

Færdigheder:

Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold;

Kompetencer:

Efter dette modul vil den studerende være i stand til at sam-menstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage sammenhængen mellem vævstype og funktion.

Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve af 3 timers varighed. Der medvirker ikke censor.

Bedømmelse:

Individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Der medvirker ikke censor.

Vurderingskriterier:

Er angivet i rammestudieordningen.

Modul 1.2 Almen farmakologi (Modul 1.2 Pharmacology) Omfang:

4 ECTS

Placering:

1. semester.

Forudsætninger:

Deltagelse i Modul 1.1.

Formål:

At introducere almen farmakologi, inklusive farmakodynamik og farmako-kinetik.

Begrundelse:

Nødvendigt for at forstå kroppens interaktion med medicin.

Viden: Lægemidlers kinetik 1. Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler 2. Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej 3. Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effekt 4. Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet hen-

holdsvis peroralt, subkutant, intramuskulært og intravenøst 5. Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og

steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering 6. Kunne optegne kurver for 0. og 1. ordens kinetik og angive væsentlige

lægemidler, der fordeler sig på disse måder 7. Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for læ-

gemidlers transport ind i hjernen Lægemidlers virkningsmekanisme 1. Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antago-

nist, partiel agnonist, partiel antagonist 2. Kunne optegne dosis-respons kurver der illustrerer lægemiddel-


24

receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig til-stedeværelse af komplet og partiel antagonist

Lægemidlers metabolisme 1. Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler 2. Vide at lægemidler overvejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrer-

ne 3. Kende til leverens P450 system Lægemidlers toksicitet 1. Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toksicitet 2. Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig

reduktion af bivirkninger 3. Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers tok-

sicitet Det autonome nervesystems farmakologi 1. Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning 2. Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nerve-

system 3. Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion 4. Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer 5. Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer 6. Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetyl-

cholin receptorer

Færdigheder:

Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi

Kompetencer:

Efter dette modul vil den studerende kunne anvende væsentlige almene farmakologiske begreber ved forståelsen af behandlingsprincipperne af le-gemets forskellige organer i den efterfølgende casebaserede læring.

Undervisningens organisering:

Se Rammestudieordningens afsnit 4.

Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af 2 timers varighed. Der medvirker ikke censor.

Bedømmelse:

Bestået/ikke bestået. Der medvirker ikke censor.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urin-vejene I (Modul 1.3 Respiration, Cirkulation and Kidneys I) Omfang: 10 ECTS.

Placering: 1. semester.


25

Forudsætninger: Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2.

Formål: At give den studerende et grundliggende indblik i hjertet, respira-

tionsorganerne, nyrerne og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggen-de mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås.

Mål: Efter modulet skal den studerende kunne:

Viden:

Makroskopisk anatomi 1. Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre

luftveje (inkl. næsen, bihulerne, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje

2. På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjertet og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjer-tets egne blodkar, og nyrernes blodkar

3. Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet

4. Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk 5. Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydnin-

gen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler 6. Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar

i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i hovedtræk 7. Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde

og hårde gane.

Mikroskopisk anatomi 1. Redegøre for hjertets histologiske opbygning 2. Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier,

kapillærer og vener 3. Redegøre for lungerne histologi 4. Redegøre for histologien af de øvre luftveje 5. Redegøre for nyrernes histologiske opbygning 6. Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraføren-

de urinveje.

Biokemi og fysiologi 1. Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme 2. Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for

synkronicitet i hjertekontraktionen 3. Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i

hjertecyklus kan afspejles i et EKG 4. Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved

fødslen 5. Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blod-


26

trykket 6. Redegøre for respirationen 7. Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af

respirationen 8. Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respira-

toriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles 9. Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv 10. Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og

transport af ilt til vævene 11. Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fæno-

menerne respiratorisk acidose og alkalose 12. Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved

fænomenerne metabolisk acidose og alkalose 13. Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blo-

dets iltindhold 14. Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion 15. Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens

indhold af væske og elektrolytter 16. Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale pH

og blodtryksværdier 17. Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af

blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket

Farmakologi og relateret patofysiologi 1. Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre

for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling

2. Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens

3. Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsuf-ficiens og hjertestop

4. Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens

5. Beskrive den patofysiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakolo-gisk.

Færdigheder:

1. Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologiske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner.

2. den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen

Kliniske færdighe-der:

1. Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient

2. Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt

3. Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient

4. Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient


27

5. Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension

Kompetencer

Efter dette modul kan den studerende forstå komplekse sammen-hænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kon-traktion og frekvens, respirationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan den studerende begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.



Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve af 3 timers varighed. Der medvirker ikke censor.

Bedømmelse:

Individuel karakter efter 7-trinsskalaen.Der anvendes ikke cen-sor.



Modul 1.4 Introduktion til kommunikation og samarbejde (IKS) (Modul 1.4 Kommunikation, collaboration and ressource management) Omfang:

3 ECTS.

Placering:

1. semester.

Forudsætninger:

Deltagelse i Modul 1.1 og Modul 1.2.

Formål:

At introducere den studerende til basale forhold vedrørende kommunikation og samarbejde. Kurset har prioritet for at sikre gode samarbejdsrelationer de studerende imellem i forbindelse med den almindelige undervisning og i særdeleshed i forbindelse med uddannelsens projektarbejde.

Begrundelse:

Samarbejde er en essentiel kompetence for medicinere

Mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den studerende efter bestået modul 1.4 have opnået følgende:

Indhold:

Følger snarest.

Viden: Kommunikation 1. Beskrive hvorledes ”help-seeking behavior” kan påvirkes 2. Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling 3. Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed Samarbejde, læring og styring


28

1. Gøre rede for metoder til styring af samarbejde 2. Gøre rede for læringsteorier Ressourcemanagement 1. Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for

sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder 2. Have viden om professionelle standarder for læger og medi-

cinstuderende, herunder viden om tavshedspligt 3. Have viden om regulatoriske instanser som f.eks sundheds-

styrelsen. Videnskabsteori og etik 1. Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse

for etisk refleksion

Færdigheder:

1. Kunne samarbejde med andre om læring 2. Kunne reflektere over egen læring 3. Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstileg-

nelse.

Kompetencer:

1. Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i casebaseret læring.

2. Kunne begrunde valget af samarbejds- og lærings metoder. Undervisningens or-ganisering:


Prøveform: Godkendelse af læringsportfolio.

Bedømmelse:

Bestået ved godkendt portfolio. Der anvendes ikke censor.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen.

6.2. 2. Semester Modul 2.1 Ernæring og Fordøjelsessystemet I (Modul 2.1 The digestive system I). Omfang:

8 ECTS.

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:


Formål:

At give den studerende et grundliggende indblik i fordøjelseskanalens normale forhold. De biokemiske forhold ved fordøjelsesprocessen in-klusive næringsstoffers nedbrydning og absorption gennemgås i detal-jer. Desuden beskrives de epidemiologiske og sociale forhold, der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring.

Begrundelse: Man skal vide hvordan næring optages i kroppen.


29

Mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den stude-rende efter bestået modul 2.1 have opnået følgende:

Indhold:

Følger snarest.

Viden: Makroskopisk anatomi: 1. Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskana-

len, incl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, oropharynx, oe-sophagus, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, bugvæggen inkl. ingui-nalkanalen, peritoneum og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leve-ren, galdevejene og pancreas..

2. Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og in-nervation.

Mikroskopisk anatomi: 1. Redegøre for fordøjelseskanalens histologi . 2. Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mi-

kroskopiske præparater, inklusive spytkirtlerne, slimhinden i hele fordøjelseskanalens udstrækning, og de accessoriske fordøjelses-kirtler: Leveren, galdevejene og pancreas.

Almen embryologi: 1. Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer. Biokemi 1. Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra

mundhule til tyndtarm. 2. Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater,

fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller. 3. Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets be-

tydning for tarmens sekretoriske funktion og mobilitet. 4. Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til

grund for dannelse af bilirubin. 5. Beskrive kolesterols metabolisme. Fysiologi: 1. Redegøre for synkerefleksen. 2. Beskrive mekanismerne for appetitregulationen. 3. Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose

koncentrationen. 4. Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion 5. Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmaprotei-

ner, især albumin, transferrin og koagulationsfaktorer. 6. Beskrive leverens ekskretoriske funktion. Farmakologi og relateret patofysiologi: 1. Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke mobiliteten i fordøjel-

seskanalen 2. Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med ind-

virkning på mavesækkens produktion af saltsyre


30

3. Kende til principperne for behandling af refluxsygdom 4. Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diare og obstipa-

tion 5. Demonstrere forståelse for principperne bag diætetisk og farmako-

logisk behandling af fedme 6. Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livs-

stilsfaktorer . 7. Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer.

Færdigheder:

Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretiskprægede un-dervisning. Den teoretiske viden tilføjes det kliniske aspekt ved ind-dragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen. Den stu-derende vil lære at indhente relevante anamnestiske oplysninger og foretage objektiv undersøgelse på patienten med lidelse i fordøjelses-kanalen. Kliniske færdigheder 1. Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en

figurant og en hospitalspatient 2. Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med

smerter et sted i fordøjelseskanalen

Kompetencer:

Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab til for-døjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale absorption.



Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve af en varighed 3 timer. Der medvirker ikke cen-sor.

Bedømmelse:

Individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Der anvendes ikke censor.



Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet (Modul 2.2 Haematology and immunology). Omfang:

8 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser).

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:


Formål:

At give den studerende et dybdegående indblik i de hæmatologiske og immunologiske systemer.

Begrundelse:

Nødvendigt for at kunne forstå kroppens reparations mekanismer.


31

Mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den stu-derende efter bestået modul 2.2 have opnået følgende:

Indhold:

Følger snarest.

Viden: Anatomi og fysiologi: 1. Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem

lysmikroskopisk 2. Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og

identificere dem lysmikroskopisk 3. Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen 4. Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plas-

maproteiner og immunglobuliner i plasma 5. Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet 6. Redegøre for koagulationsprocessen 7. Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke

undersøgelser der foretages i forbindelse med blodtransfusion 8. Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der

kan udløse en inflammationsreaktion 9. Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med

de B og T-celle medierede responser på infektioner 10. Redegøre for struktur og funktion af immunoglobuliner og de-

res rolle i B-celle medieret immunitet 11. Beskrive det celle-medierede immunforsvar herunder at rede-

gøre for de forskellige T-cellers rolle 12. Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi 13. Redegøre for lymfeknudens histopatologiske forandringer i for-

bindelse med en immunreaktion 14. Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med or-

gantransplantation Videnskabsteori og etik 1. Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation. Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi 1. Have forståelse for de økonomiske og menneskelig resurse-

mæssige omkostninger organtransplantationer har. Farmakologi og patofysiologi: 1. Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af

anæmi og polycytæmi vera. 2. Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af

hyppige blødersygdomme Redegøre for immunpatogenese og angive eksempler på autoimmunitet.

3. Redegøre for de fire typer hypersensitivitetsreaktioner. 4. Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireuma-

tika og binyrebarkhormoner kan påvirke immunresponset. 5. Beskrive hvorledes farmakologisk intervention kan påvirke ko-

agulations- og fibrinolyseprocesserne.

Færdigheder: 1. Kunne vurdere en laboratorieudskrift med angivelse af de mest


32

almindelige blodprøver, og kunne angive sandsynlige organpå-virkninger ved konstaterede anormaliteter.

2. Kunne udføre immunologiske diagnostiske forsøg. 3. Kunne genkende blodets celler via mikroskopi. 4. Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab

til fordøjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale ab-sorption.

Kliniske færdigheder: 1. Foretage vurdering af patienten med anæmi. 2. Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lym-

feknuder, incl. mandler og polypper, og undersøge for ømhed og forstørrelse af milten.

Kompetencer:

1. Efter dette modul kender den studerende til det hæmatologiske systems betydning for produktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

2. Den studerende kender til koagulationsprocessen og kan forstå interaktionen mellem koagulationsfaktorer og blodplader, som kan manipuleres farmakologisk.

3. Den studerende vil også kunne vurdere betydningen af immun-forsvarets rolle i sygdom og behandling.



Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve af en varighed 2 timer. Der medvirker eks-tern censor.

Bedømmelse:

Bestået/ikke bestået. Der medvirker ekstern censor.


Modul 2.3 De endokrine organer (Modul 2.3 Endocrinology) Omfang:

6 ECTS.

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:


Formål:

At introducere det endokrinologiske system og relatere forstyrrelser heri til sygdomsprocesser i legemet.

Begrundelse:

Endokrine processer styrer kroppens funktioner

Mål:

Idet der henvises til uddannelsens formål i kapitel 2, skal den stude-rende efter bestået modul 2.3 have opnået følgende:


33

Indhold:

Følger snarest.

Viden: Anatomi og fysiologi: 1. På oversigtsform at gøre rede for de endokrinologiske organers loka-

lisation og væsentligste funktioner 2. Kunne beskrive den hormonelle akse og betydningen af overordnede

hormoner i hypothalamus og hypofysen for regulation af hormon-produktion i de perifere endokrine organer

3. Kende til den hypofysens blodforsyning og det hypothalamisk-hypofysære portåresystem

4. Gøre rede for hormoners funktion som ligand for en receptor. 5. Kende til inddeling af hormoner som peptid og steroidhormoner, og

vide at hormonreceptorer kan være lokaliseret i cytoplasma 6. Kende til hormonel feedback 7. For glandula thyroidea at redegøre for den makroskopiske og histo-

logiske anatomi 8. Kende til glandula thyroideas vigtige relationer på halsen 9. Redegøre for syntesen af hormoner i glandula thyroidea 10. Kende til årsager til hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea 11. Vide at hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea ofte kan afsløres

med simple blodprøver og kende til disse 12. Beskrive den histologiske opbygning af ø-cellerne i pancreas og an-

give de hormoner der produceres i pancreas 13. Kunne udtage en blodprøve til måling af plasmaglucose 14. Kende til urinstix til vurdering af glucose i urinen 15. Kende til principperne for foretagelse af en glucosebelastningstest 16. Vide at insulinkrævende henholdsvis ikke-insulinkrævende diabetes

mellitus kan ledsages af en lang række følgetilstande og kunne an-give flertallet af disse.

Farmakologi og patofysiologi : 1. Forklare den patofysiologiske betydning af henholdsvis hypo- og hy-

perfunktion af glandula thyroidea 2. Beskrive behandlingsmulighederne ved hypo- og hyperfunktion af

glandula thyroidea 3. Kende til kirurgiske behandlingsmuligheder af glandula thyroidea 4. Gøre rede for årsager til diabetes mellitus 5. Beskrive de patofysiologiske forhold der fører til kliniske symptomer

ved diabetes mellitus 6. Beskrive de langtrækkende konsekvenser af kronisk hyperglykæmi 7. Forklare hvordan hypoglykæmi kan optræde 8. Gøre rede for farmakologiske interventionsmuligheder ved hen-

holdsvis insulinkrævende og ikke-insulinkrævende diabetes melli-tus

9. Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i be-handlingen af diabetes mellitus

Færdigheder:

1. Kende til hormoners interaktion med en receptor 2. Kende til den fysiologiske effekt af de fleste hormoner 3. Analysere sammenhængen mellem hormoners interaktioner, de


34

hormonelle akser og feedback mekanismer Kliniske færdigheder: 1. Foretage klinisk undersøgelse af glandula thyroidea 2. Optage fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse af patienten

med diabetes 3. Kende til og kunne undersøge for mange af de følgesygdomme der

kan ramme diabetespatienten.

Kompetencer:

Efter dette modul kan man vurdere betydningen af endokrin signale-ring i komplekse sammenhænge og betydningen af feedback i behand-lingen af diabetes og andre endokrinologiske sygdomme.



Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skriftlig/elektronisk prøve af en varighed 2 timer. Der medvirker ikke censor.

Bedømmelse:




Modul 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin (Modul 2.4 Statistics and evidence-based medicine) Omfang:

2 ECTS.

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:

Ingen.

Formål:

At lære den studerende nogle almene begreber til anvendelse i sta-tisk behandling af videnskabelige data

Begrundelse:

Studerende indenfor Medicin med industriel specialisering skal kunne forstå og behandle statistisk datamateriale.

Mål:


Indhold:

Følger snarest.

Viden: Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin: 1. Forstå begrebet en stikprøveundersøgelse 2. Kende til betydning af variation blandt indsamlede data 3. Have viden om hypotesetest 4. Gøre rede for normalfordeling 5. Have kendskab til binomial fordeling og Poissonfordeling;


35

6. Gøre rede for kvantitative mål for risici (risk-ratio, odds ratio, relativ og absolut risiko);

7. Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt; 8. Have viden om usikkerhedsvurdering; 9. Gøre rede for grundlaget og design af case-control og kohorte

studier: 10. Fortolke en korrelationskoefficient; 11. Kunne redegøre for princippet bag lineær regression; 12. Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medi-

cin kan implementeres; 13. Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt Kunne

redegøre for princippet bag lineær regression 14. Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medi-

cin kan implementeres 15. Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sam-

menhænge 16. Definere confounding og metoder til korrektion 17. Fortolke mortalitets værdier og standardisering 18. Vurdere udkomme af randomiseret klinisk forsøg 19. Vurdere udkomme af observations studier 20. Vurdere udkomme af systematisk review (metaanalyser). Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi: 1. Have viden om hvilke faktorer/kilder af evidens der påvirker

beslutninger i praksis. 2. Gøre rede for implementering af evidens baseret behandling i

klinisk sammenhæng. 3. Kunne redegøre for diversiteten af aktører i sundhedssystemet 4. Gøre rede for forvaltning af ventelister. Videnskabsteori og etik: 1. Videreudvikle et etisk grundlag for behandling. 2. Beskrive komplementære teknikker og forstå patienten opfat-

telse af deres værdi.

Færdigheder:

Fortolke p-værdier 1. Udføre og fortolke simple statistiske beregninger (gennemsnit,

median, range, standard deviation, incidens, prævalens). 2. Fortolke konfidensintervaller. 3. Vurdere rationale bag og design af case-control studier og ko-

horte studier. 4. Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer. 5. Anvende begreberne sensitivitet og specifitet i diagnostisk

sammenhæng.

Kompetencer

At udføre statistiske beregninger som værktøj til hypotesetestning. vurdere graden af evidens for medicinsk behandling.




36

Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve af en varighed 2 timer. Der medvirker ikke censor.

Bedømmelse:




Modul 2.5 Teoretisk projekt i Folkesundhed (Modul 2.5 Public Health) Omfang:

6 ECTS.

Placering:

2. semester.

Forudsætninger:

Modul 1.5 og Modul 2.1

Formål:

At introducere til selvstændigt akademisk arbejde – herunder til at anvende videnskabelige metoder til løsning af samfundsmæssi-ge problemstillinger af folkesundhedsmæssig karakter.

Begrundelse:

Viden om individuelle og samfundsmæssige problemstillinger in-denfor folkesundhedsområdet er nødvendig som baggrund for at forstå mange medicinske problemer.

Mål:


Indhold:

Evne til, på et videnskabeligt og helhedsorienteret grundlag, at kunne: 1. Arbejde videnskabeligt med vægt på metoder, teorier og model-

ler 2. Systematisk litteratursøgning i relevante databaser 3. Vurdere evidensen af anvendt litteratur 4. Ved anvendelse af relevant analyseredskab afdække folkesund-

hedsmæssige problemstillinger og fremkomme med løsnings-forslag med inddragelse af samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilken problemstillinger og løsningsforslage-ne optræder.

5. Planlægge og lede et problemorienteret projektarbejde. 6. Reflektere over læreprocesser og generalisere ud fra det ek-

semplariske i projektenheden 7. Formidle projektarbejdets resultater så de skriftligt, grafisk og

mundtligt karakteriseres af videnskabelig og professionel for-midling.

Viden: 1. Beskrive epidemiologien for fedme (kost og motion). 2. Redegøre for betydningen af fedme for folkesundheden. 3. Analysere resultaterne af kvalitative og kvantitative forsøg –


37

herunder randomiserede, kliniske forsøg. 4. Demonstrere forståelse af rationalet bag og principperne for

kvalitativ forskning.

5. Definere begreberne ”Kvalitet” og ”Evidens” i sundhedsvæse-nets kontekst.

6. Analysere indsamlet empiri ud fra teori.

Færdigheder:

1. Anvende bibliografiske databaser til informationssøgning. 2. Indsamle - eller redegøre for metoder til indsamling af - rele-

vant empiri. 3. Identificere analyseredskab(er), der kan bidrage til at afdække

dele af den humanistiske og samfundsmæssige kontekst om-kring det valgte problem.

4. Analysere behov for organisering af individuelt arbejde og samarbejde i grupper med henblik på at identificere stærke og svage sider.

5. Analysere og vurdere egen studieindsats og læring med henblik på at identificere stærke og svage sider.

Kompetencer:

1. Opstille en problemformulering og vurdere dens humanistiske og samfundsmæssige relevans.

2. Læse, forstå og vurdere opbygningen, intentionen og graden af evidens bag flertallet af videnskabelige artikler.

3. Indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og be-tydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring.

4. Arbejde både selvstændigt og samarbejde i grupper om en fag-lig opgave.

Tema: Fedme. Undervisningens organisering:


Prøveform:

Intern individuel mundtlig prøve.

Bedømmelse:

Bestået/ikke bestået. Der medvirker intern censor.




38

7. Kurser 7.1 Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP) (Collaboration, learning and project management) Omfang:

2,2 ECTS.

Placering:

Kurset er integreret i modul 1.4 Kommunkation og samarbejde.

Forudsætninger:

Ingen.

Formål:

Kursets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som Kur-sets formål er at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk at planlægge og udføre et problembaseret projektarbejde i grupper, samt at reflektere over egen og gruppens læring. Kurset er tilrette-lagt som en støtte til udarbejdelse af gruppens procesanalyse. Gennem kursets øvelser producerer projektgrupperne materiale, som dels dokumenterer arbejdsprocessen, dels kan danne grundlag for den afsluttende procesanalyse.

Begrundelse:

Hensigten med kurset er på et så tidligt tidspunkt som muligt at indføre nye studerende i den problemorienterede og projektorgani-serede gruppearbejdsform, som er en bærende studieform på Det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet, for herigen-nem at bidrage til udvikling af projektarbejds- og læringskvalifika-tioner, som efterspørges i erhvervslivet.

Mål:

Efter kurset skal den studerende kunne • analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet,

med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til hvordan samarbejdet i fremti-dige grupper kan forbedres;

• analysere årsager til og redegøre for mulige teorier og/eller me-toder til løsning af eventuelle gruppekonflikter;

• analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med hen-blik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra over-veje videre studieforløb og studieindsats;

• redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektar-bejde.

Indhold:

Kurset omfatter følgende emner: • Samarbejde, inkl. gruppedynamik og –kommunikation; • Konflikthåndtering; • Læring; • Problemorientering; • Projektplanlægning, inkl. projektstyring og –ledelse; • Strukturering af viden; • Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater og –

processer – herunder videnskabelige redelighed og plagiering.


39

De enkelte emner behandles i flere kursusgange fordelt over basis-året, med henblik på at skabe en progression i udviklingen af pro-jektarbejdskvalifikationer fra P0 til P1 til P2.



Prøveform: Læringsportfolio godkendes af casevejlederen gennem erfaringsop-samlingen.

Bedømmelse:

Følger snarest.


7.2 Videnskab, menneske og samfund (VMS) (Science, human and society) Omfang:

1,8 ECTS.

Placering:

Kurset er integreret i øvrige moduler på henholdsvis 1. og 2. seme-ster.

Forudsætninger:

Ingen.

Formål:

Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieord-ningens delmål for den kontekstuelle faglighed.

Begrundelse:

Sundhedsvidenskabelige opgaver har alle direkte relationer til og indflydelse på det omgivende samfund, og herunder enkeltindivi-der i dette. Det betyder, at den sundhedsvidenskabelige faglighed ikke kan stå alene, hvis løsningerne skal løse problemer uden at skabe nye problemer, og hvis løsningen skal implementeres og an-vendes i sundhedssektoren. Idet uddannelsens kompetenceprofil retter sig mod at uddanne in-dustrielle medicinere og ingeniører, der igennem hele deres studie-forløb arbejder problemorienteret, så bør de studerende så tidligt som muligt bibringes: • en grundlæggende forståelse for de komplekse sociale relatio-

ner, der ligger til grund for diagnose og behandling • et begrebs- og metodeapparat, der gør dem i stand til at give et

kvalificeret bud på, hvorvidt en sundhedsvidenskabelig udvik-ling vil være til gavn både samfundsmæssigt, organisatorisk og menneskeligt set.

Mål:

Kurset mål er at tilvejebringe viden om og forståelse for: • forskellige tilgange til sundhedsvidenskabelige problemstillin-

ger og løsninger i et samfundsmæssigt og humanistisk perspek-tiv

• konkrete metoder til analyse og vurdering af sundhedsviden-skabelige løsningers muligheder og begrænsninger i en organi-


40

satorisk og samfundsmæssig kontekst. • forskellige kontekstuelle perspektiver, der kan have indflydelse

på udviklingen og brugen af konkrete sundhedsvidenskabelige løsninger

Indhold:

Kursets læringsmål er indlejret i flere moduler over semestrene: Modul 1.1 1. Have viden om professionelle standarder for læger og medicin-

studerende, herunder viden om tavshedspligt 2. Demonstrere indsigt i etiske forhold vedrørende genetiske un-

dersøgelser Modul 1.2 1. Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling 2. Redegøre for forskellige aspekter af sygdomsbegrebet

Modul 1.3 1. Redegøre for epidemiologiske aspekter af folkesundhed 2. Redegøre for forskellige sundhedsfremmende tiltag 3. Have viden om social ulighed i Danmark 4. Kunne redegøre for mulige årsager til social ulighed i sund-

hedssektoren 5. Kunne redegøre for etiske dilemmaer i forhold til sundheds-

fremme Modul 1.4 1. Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for

sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder 2. Overordnet have viden om hvorledes finansieringen af de en-

kelte elementer i sundhedsvæsenet styres 3. Have viden om regulatoriske instanser som f.eks sundhedssty-

relsen 4. Have viden om sundhedsstyrelsens og sundhedsministeriets

rolle for kvalitetskontrol og kvalitetsforbedring i sundhedsvæ-senet

5. Gøre rede for tilskudsordninger til medicin 6. Have kendskab til videnskabelige metoder til evalueringaf nye

teknologier 7. Have viden om grundlaget for evidensbaseret medicin 8. Have kendskab til videnskabelige metoder til indsamling af da-

ta Modul 2.1 1. Gøre rede for rationalet bag evidensbaseret medicin 2. Forklare betydning af evidensbaseret behandling og angive ek-

sempler på retningslinier og protokoller 3. Forstå hvordan den individualle livsstil påvirkes af sociale og

miljømæssige faktorer 4. Beskrive basale demografiske og sundhedsmæssige forhold i

udviklingslande i forhold til industrialiserede lande


41

5. Have viden om hvordan sociale forhold kan påvirke udviklin-gen af fedme

6. Definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi

Modul 2.2 1. Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation 2. Videreudvikle et etisk grundlag for behandling 3. Have forståelse for de økonomiske og menneskelig resurse-

mæssige omkostninger organtransplantationer har

Modul 2.3 1. Gøre rede for implementering af evidensbaseret behandling i

klinisk sammenhæng 2. Have viden om hvilke faktorer/kilder af evidens, der påvirker

beslutningeri praksis Modul 2.4 1. Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer.


Forelæsninger og seminarer med tilhørende opgaver eller øvelser.

Prøveform: Moduleksaminerne afvikles som interne individuel skrift-lig/elektronisk prøve.

Bedømmelse:





42

8. Prøver 8.1. Regler om skriftlige opgaver I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurde-ringen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig di-mension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, med-mindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. 8.2 Moduleksamer De skriftlige moduleksamener er sammensat af flere forskellige opgavetyper. Det drejer sig om multiple choice (MCQ), extended macthing (EMQ), og korte (3-4 point) og lange (10-20 point) essay spørgsmål. Eksamenspensum omfatter læringsmål fra cases, fore-læsninger, studiesalsøvelser og klinik. Reeksamen vil kunne afholdes som mundtlig ek-samen. 8.3 Øvrige eksamensregler Der henvises til Rammestudieordningen samt fakultetets eksamensordning.


43

9. Særlige bestemmelser 9.1 Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, skal G-stu-dienævnet efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende, ledsa-get af en skriftlig udtalelse fra hovedvejlederen, vurdere, om der er grund til indgriben. Herunder i værste fald deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra pro-jektgruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal væ-re G-studienævnet i hænde senest 1. december. 9.2 Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejle-dere Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem en projektgruppe og dens vejleder(e), skal G-studienævnet efter skriftlig anmodning fra gruppen eller vejle-der(e) søge sagen løst, herunder vurdere om der er grund til at fremskaffe en ny vejle-der/nye vejledere til gruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanske-ligheder skal være G-studienævnet i hænde senest 15. november. 9.3 Overgangsordning Studerende kan vælge at fuldføre deres uddannelse på den studieordning, de er startet på, med mindre andet fremgår af studieordningen. Fra denne studieordnings ikrafttræden udbydes der ikke kurser efter den forrige studie-ordning. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008 og tidligere, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2010, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. Studerende som ikke har bestået basisåret efter den forrige studieordning kan søge om at gå til prøve efter denne studieordning. 9.4 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller ud-landet Studerende fra andre fagområder og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter stu-dienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering).


44

Appendiks 1 Målsætninger for De Ingeniør-, Natur- og Sundheds-videnskabelige Fakulteters uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemo-rienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræ-bes, at de studerende opøves i evnen til: • at angribe nye problemstillinger, • logisk ræsonnement, • kritisk og selvstændig analyse, • tværfaglig syntese, • at fremme bæredygtig teknologi, • kreativ problemløsning, • anvendelse af moderne informationsteknologi, • kommunikation, • gruppe- og samarbejde, • entreprenørskab, • ledelse, • fortsat professionel udvikling. B. Viden de studerende skal opnå Den viden, som de studerende skal opnå gennem den pågældende uddannelse, fastlæg-ges i de enkelte studieordninger.


45

Appendiks 2 Blooms taksonomi1 1. Viden Definition: Gengivelse af indlært stof (der foreligger hos kilden). Niveauer: 1.1 Viden om fakta 1.2 Viden om måder på og midler til at håndtere fakta. 1.3 Viden om generelle principper og teorier. 2. Forståelse Definition: Anvende det indlærte, men ikke nødvendigvis således, at man kan relatere

det til andet stof, eller forstår det helt til bunds. Niveauer: 2.1 Oversættelse (til sine egne ord og ved at give eksempler) 2.2 Fortolkning (sammenfattende uddrag af det væsentligste) 2.3 Ekstrapolation (implikationer og konsekvenser). 3. Anvendelse Definition: Benyttelse af generelle ideer, teorier, principper, procedurer og metoder i

konkrete (nye) (problem) situationer. 4. Analyse Definition: Nedbrydning og afdækning af relationer mellem enkeltdele. Niveauer: 4.1 Analyse af elementer. 4.2 Analyse af sammenhænge. 4.3 Analyse af organiserede principper. 5. Syntese Definition: Samling af analysen til en ny helhed, der ikke var der før. Niveauer: 5.1 Fremstilling af en enestående kommunikation (f.eks. Den færdige pro-

jektrapport). (At udfærdige en projektrapport betyder ikke nødvendig-vis, at der er foretaget en syntese.)

5.2 Fremstilling af en plan eller planlagte operationer. 5.3 Udledning af abstrakte relationer. 6. Vurdering Definition: Bedømmelse af et givet materiale.

Niveauer: 6.1 Bedømmelse ud fra interne kriterier 6.2 Bedømmelse ud fra eksterne kriterier.

1 Bloom, B. S. o.a. (1956): Taxanomi of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. Handbook 1: Cognitive Domain. New York: David McKay Compa-ny, Inc. (7. oplag 1972).


46

Appendiks 3 Organisationsplan

Basisåret for Medicin med industriel specialisering er organiseret i et antal grupper med typisk 7 studerende i hver. Casegruppen er basisårets faglig-pædagogiske arbejdsenhed. Hver gruppe har tilknyttet et underviserteam. Casegrupperne og undervisningsteamet har administrativ støtte af en studiesekretær placeret på Strandvejen 12 - 14. Uddan-nelsen har en række grupperum og kontorer til rådighed og har adgang til auditorier, seminarrum, exploratorier, studiesale, m.m.

SO IM 2009 foreloebig v11 -...

Documents

Transcript of SO IM 2009 foreloebig v11 -...