Skræppebladet designforslag II

BEBOER- OG FORENINGSBLAD I BRABRAND BOLIGFORENING

Nr. 3 april 2013

ET SIDSTE FARVEL TIL NORDGÅRDSKOLEN

SIDE 4

GELLERUPBÆNKEN SKABER DIALOGI Gellerup og Toveshøj bygges der bænke i den helt store stil, og det fejres med en fest på Rådhuspladsen i Aarhus til foråret

FRITIDSFORENINGEN I BLICHERS FODSPOR

FREDENS MOSKE - ET MØDESTED I BRABRAND

SIDE 12

SKRÆPPEBLADET

SIDE 10

SIDE 7

SKRÆPPEBLADET

Nordgårdsskolen: Det begyndte i august 1970 med 299 elever i en kælder under Skovgårdsparkens selskabslokaler. En måned senere flyttede man ind i de ufærdige skolehuse, i første omgang med elever fra børnehave- til 5. klasse. Elevtallet steg dog hurtigt og i 1972 var der 1.000 elever. På grund af faldende elevtal i vestbyen lukkede Nordgårdskolen i 2008.

To elever fra skolens første årgang genser deres gamle skole inden bygningerne rives ned i løbet af foråret.

Anne Jøker og Mette Høy Søndergaard er enige om at det har været en berigelse i deres livat de er vokset op i Gellerup.

3

Selv om det næsten er 37 år siden, at de i 1976 gik ud af 9. klasse på Nordgårdskolen, så husker Mette Høy Søndergaard og Anne Jøker hurtigt navnene på de fleste af deres

lærere og klassekammerater, da de genser deres gamle skole.

Lise Møller hed den første klasselærer, senere fik de Carsten Rühmann Thomsen, og så var der Sø-ren Højager, der underviste i biologi og fysik, og lille Bodil og Elsebeth, som var henholdsvis engelsk- og tysklærere.

De to piger var klassekammerater i 4.b fra den dag, den nybyggede skole slog dørene op til-bage i 1971. Det var nogle måneder inde i skole-året, husker de, for indtil da havde de gået i skole i Skovgårdparkens Selskabslokaler på Ingasvej.

Gellerup med i livetMette og Anne er på genvisit på deres gamle skole en lørdag formiddag i marts. De har hørt, at Nord-gårdskolen skal rives ned, og de har aftalt at mødes på skolen for at tale om, hvad den har betydet for dem og for at sige farvel.

De har en ide om måske at skrive en kronik om deres barndom i Gellerup og om, hvordan det har været med til at forme deres liv og deres syn på mange ting.

Mette flyttede som barn sammen med sin familie ind på Jettesvej 3 som nogle af de første beboere i 1969, mens Anne året efter flyttede ind med sin familie i en lejlighed på Bentesvej 11, st. th.

”Det var nogle fantastiske lejligheder, og der var så mange muligheder for at lave noget. Alle menne-sker var engagerede i alle mulige ting og aktivite-ter,” husker de.

Anne flyttede dog allerede i 1973 videre ned til Udsigten, men hun fortsatte i klassen på Nordgår-den. Mette blev boende i Gellerup indtil midten af 80’erne.

Forundring over GellerupI dag bor Anne Jøker med sin familie på Frederiks-berg. Hun er selvstændig med eget firma, der tilby-der analyse, rådgivning og lederudvikling.

Mette Høy Søndergaard bor i Højbjerg. Hun er part-ner i karriererådgivningsfirmaet KarriereCoach. Begge kvinder fortæller, at de ofte støder på både forundring og fordomme, når de fortæller, at de er vokset op i Gellerup.

Gellerup er sikkert ikke så slemt som sit rygte, selv om området har forandret sig, siden de unge dage i Gellerup, mener Mette og Anne, der begge hurtigt får mange minder fra skoletiden frem på nethin-den, da de genser Nordgårdskolens mange, lange gange.

ET SIDSTE FARVEL

TEKST & FOTO: Helle Hansen

2

Faktisk aftalte vi engang, hvor vi sad i Berlin over et par glas rødvin, at vi skulle skrive noget om, hvordan det for os havde været en berigelse i vores voks-ne liv at have haft en opvækst i Gellerup, og at der er en anden historie at fortælle om Gelle-rup og miljøet, som vi oplevede det dengang,

Mettes forældre valgte at flytte fra Gellerupparken i 1992, mens Annes fars søster stadig bor på i en lejlighed på Gudrunsvej, så hun har stadig kontakt til området.

“

Fakt

a Læs mere: www.arhuswiki.dk/wiki/Nordgaardsskolen

“

Nr. 3 april 2013SKRÆPPEBLADET


TIL NORDGÅRDSSKOLEN

To elever fra skolens første årgang genser deres gamle skole inden bygningerne rives ned i løbet af foråret.

Anne Jøker og Mette Høy Søndergaard er enige om at det har været en berigelse i deres liv at de er vokset op i Gellerup.

Selv om det næsten er 37 år siden, at de i 1976 gik ud af 9. klasse på Nordgårdskolen, så husker Mette Høy Søndergaard og Anne Jøker hurtigt navnene på de fleste af deres lærere og klas-

sekammerater, da de genser deres gamle skole.

Lise Møller hed den første klasselærer, senere fik de Carsten Rühmann Thomsen, og så var der Søren Højager, der underviste i biologi og fysik, og lille Bodil og Elsebeth, som var henholdsvis engelsk- og tysklærere.

AFDELING XXII, SONNESGÅRDEN Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i afdelingens fælleshus, Sonnesgade 14

ORDINÆRE AFDELINGSMØDER

Herved indkaldes til ordinære afdelingsmøder i henhold til vedtægternes 21 samt de beslutninger,

der er blevet taget på de enkelte afdelingsmøder,omkring afholdelse af ordinære afdelingsmøder

Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på afdelingsmøderne, skal være indsendt til Boligforeningens kontor senest 14 dage før det pågældende møde

Forslag til behandling

FORELØBIG DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent2. Årsberetning fra afd.bestyrelsen3. Afdelingens årsregnskab for 20124. Evt. forslag 5. Valg:

6. Eventuelt

Afdeling Sonnesgården

Afdelingerne Gellerupparken, Toveshøj og HolmstrupAFDELING IV, Gellerupparken Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10 A

AFDELING V, Toveshøj Tirsdag den 16. april 2013 kl. 19.00 Tousgårdsladen, Edw. Rahrsvej 6B

AFDELING VI, Holmstrup Mandag den 15. april 2013 kl. 19.00 Afd. selskabslokale, Jernaldervej 245

”Det var nogle fantastiske lejligheder, og der var så mange muligheder for at lave noget. Alle men-nesker var engagerede i alle mulige ting og aktivi-teer,” husker de.Anne flyttede dog allerede i 1973 videre ned til Udsigten, men hun fortsatte i klassen på Nordgården. Mette blev boende i Gellerup indtil midten af 80’erne.

Forundring over Gellerup“Faktisk aftalte vi engang, hvor vi sad i Berlin over et par glas rødvin, at vi skulle skrive noget om, hvordan det for os havde været en berigelse i vores voksne liv at have haft en opvækst i Gellerup, og

TEKST & FOTO: Helle Hansen

54Nr. 3 april 2013SKRÆPPEBLADET


a. Bestyrelsesmedlemmer + suppleanterb. Medlem + suppleant til FAS (i afdelinger med ulige numre)c. Medlem + suppleant til Skræppebladets redaktion (i afdelinger med ulige numre)d. Evt. andet

FORELØBIG DAGSORDEN:1. Valg af dirigent2. Årsberetning fra afd.bestyrelsen3. Afdelingens årsregnskab for 2012 4. Eventuelle forslag 5. Eventuelt

Med venlig hilsen . . . Afdelingsbestyrelserne

ET SIDSTE FARVEL TIL

NORDGÅRDSSKOLENDe to piger var klassekammerater i 4.b fra den dag, den nybyggede skole slog dørene op tilbage i 1971. Det var nogle måneder inde i skoleåret, husker de, for indtil da havde de gået i skole i Skovgårdparkens Selskabslokaler på Ingasvej.

Gellerup med i livetMette og Anne er på genvisit på deres gamle skole en lørdag formiddag i marts. De har hørt, at Nord-gårdskolen skal rives ned, og de har aftalt at mødes på skolen for at tale om, hvad den har betydet for dem og for at sige farvel.

Mette flyttede som barn sammen med sin familie ind på Jettesvej 3 som nogle af de første beboere i 1969, mens Anne året efter flyttede ind med sin familie i en lejlighed på Bentesvej 11, st. th.

at der er en anden historie at fortælle om Gellerup og miljøet, som vi oplevede det dengang,”fortæller Mette.

Gellerup er sikkert ikke så slemt som sit rygte, selv om området har forandret sig, siden de unge dage i Gellerup, mener Mette og Anne, der begge hurtigt får mange minder fra skoletiden frem på nethin-den, da de genser Nordgårdskolens mange, lange gange.

Mettes forældre valgte at flytte fra Gellerupparken i 1992, mens Annes fars søster stadig bor på i en lejlighed på Gudrunsvej, så hun har stadig kontakt til området.

Foråret 2013

Denne historie er en del af en serie om bænke i boligforeningens forskellige afdelinger.

Hvis I i jeres afdeling har en særlig bænk, så fortæl redaktionen om den.. . . . Så kommer vi og laver en historie.

Fra forfald til ny mulighed

På Grimhøj ved Hasle Bakker nord for Gellerup og Toveshøj står en gammel bænk uden ryglæn. Træer og buske er vokset op omkring den. Græs og ukrudt vokser op imellem plankerne.

Bænken har udsigt til Bazar Vest, Toveshøj og Gel-lerupparken.

Symbol på fortiden

På sin måde ligner bænken Gellerup/Toveshøj for syv-otte år siden. Lidt forfalden, overbevokset og med ukrudt, der vokser op. Til tider var der få, der vovede sig ud.Til gengæld var udsigten flot, specielt fra syvende sal.

Udsigt til fremtidenFor syv-otte år siden begyndte arbejdet med en helhedsplan, der kan gøre området til en attraktiv del af Aarhus. Nu kan man se, at træerne er blevet beskåret, der er ryddet op, der bliver lavet nye ha-ver, og ukrudtet er en gang imellem fjernet.

Beboerne er sammen med foreningen begyndt at skabe de omgangsformer, der fjerner frygten hos kommunens beboere for at besøge og befolke om-rådet. I år er en lille del af festugen foregået i Gelle-rup/Toveshøj. I kulturåret 2017 skal området være en medspiller i festen.

EN BÆNK MED UDSIGT TIL FREMTIDENS HELHEDSPLANMånedens billede er fra Grimhøj ved Hasle Bakker

med udsigt til Toveshøj og Gellerupparken.

TEKST: Hans Esmann EriksenFOTO: Anett S. Christiansen

Fritidsforeningens sommerudflugtTuren gik først til Kongenshus Mindepark, Her viste en guide rundt og fortalte om par-ken. Besøget sluttede med en middag på Niels Bugges kro.

Et kik på E Bindstouw i Lysgaard og et besøg på Bli-cher-egnens Museum i Thorning afrundede turen på smukkeste vis.

En tak til bestyrelsen, der havde stået for tilrette-læggelsen og haft det store arbejde med arrange-mentet.

Fritidsforeningens sommerudflugt En dejlig augustdag var Fritidsforeningen på den årlige sommerudflugt.

Der var stor tilslutning med 76 deltagere fra mange forskellige afdelinger.

Kongenshus Mindepark Der kikkes på herredssten i Mindeparken

E Bindstouw i Lysgaard

Bussen venter

TEKST & FOTO: Kirsten Hermansen

På bænken

6Nr. 3 april 2013SKRÆPPEBLADET 7


Se flere billeder: www.skraeppebladet.dk

I BLICHERS FODSPORI ET FANTASTISK VEJR

KOMMENTARERTIL LAYOUTET

8 Nr. 3 april 2013SKRÆPPEBLADET 9


Trompeter

RUBRIKKERunderrubrikker, mellemrubrikker, BILLEDTEKSTER, 1234567890 m.m.m.

Font : Yanone Kaffeesatz Yanone KaFFeesatz

Brødtekst

. kan gøre området til en attraktiv del af Aar-hus. Nu kan man se, at træerne er blevet beskå-ret, der er ryddet op, der bliver lavet nye haver, og ukrudtet er en gang imellem fjernet.

Beboerne er sammen med foreningen de om-gangsformer, der fjerne

Font: Calibri 11. pt

FONTE

Citater og håndskrift-lignende tekst

Faktisk aftalte vi engang, hvor vi sad i Berlin over et par glas rødvin, at vi skulle skrive noget om, hvordan“

“

Font:Tekton Pro

Jeg har valgt at bruge 3 forskellige fonte , der tilsammen kan danne . . . stilrene ydtryk, ydtryk med en lille skævhæd og noget blødt - og dermed kan man danne forskellige grafiske billeder, alt efter indhold og formen man ønsker

Til brødtekst har jeg valgt en rimelig åben font i 11. pt - man evt kan vælge en 12 pt, hvis det vil gøre læsningen lettere for især ældre be-boere

Det har været en rigtig sjov udfordring at arbejde med layoutforslag til

SKRÆPPEBLADETOg jeg håber I kan lide resultatet !!Min intention har været at skabe nogle faste elementer, der går igen på de fleste sider , men som kan varieres og pladseres forskelligt, alt efter plads og behov.

LæsestøtteRubrikker og billeder kan bruges i forskellige størrelser og pladseres forskellige på siderne og i forhold til hinanden, for at skabe variation.

Jeg har valgt at give rubrikkerne og billederne et meget tæt udtryk , for at give mere luft til teksten. Det erpå den måde muligt at lave afsnit i teksten og luft omkring mellemrubrikkerne. Dette for at lette læsningen for både gode og især svage læsere, der let giver op over for me-get tæt tekst.

Jeg har valgt at placere hvad der kunne svare til underrubrikken i sidehovedet. Det giver mu-lighed for hurtigt at læse en lille intro til sidens indhold.

Faste elementerSidehovedet er et fast modul på alle sider. På den måde er det med til at skabe en fast struktur, når billeder og rubrikker skifter plads.

De farvede firkanter, skal medvirke til at marke-re vigtige steder i teksten på siden - start, slut, ”underrubrik”, byline m.m.

Andre ”tegn” der går igen som genkendelige elementer er faktaboks, WWW - henvisning, citat , ”På bænkens” logo og afdelingsmødets udråbstegn - og der vil helt sikkert udvikles fle-re når man arbejder dybere med layoutet.

Jeg har valgt at lave artiklen et sidste Farvel til nordgårdssKolen både som enkeltsidet som I har ønsket, og som dobbeltsidet.

Artiklen kan på trods af meget tekst, godt bære enkelsiden synes jeg, men med en dob-beltside blive artikelen efter min mening mere indbydende .

Der er plads til mere billedmateriale, citat-fremhævelser, faktaboks og www. henvisning - hvad der giver mulighed for større fordybelse i bladet - og i stoffet generelt, når man kan ind-drage yderligere information og henvisninger til nettet.

Det tager selvfølgelig plads i det samlede blad, men hvis man bestræber sig på at lave notit-ser og lignende mindre pladskrævende, vil man kunne spare plads der.

ÉN eller to siders opslag BILLEDER

FARVERDer er ikke nogen symbolværdi i de farver jeg har valgt. Valget er farver er sket ud fra farver i de billeder , der er brugt som illustrationer, til artiklerne.

Farver kan have en stærk signalværdi hvis man bruger dem til kategoriindeling - men man kan efter min mening lige så vel bruge genkende-lige tegn, figurer eller logoer.

Som jeg har brugt billederne i oplæget her, er de de meget forskelligt beskåret. Jeg har tilstræbt at komme ud over 2:3 og 3:4 forhol-dene på standart billeder, for at pirre nysger-righeden.

Nogle billeder er meget tæt beskåret, men med den hensigt at fremhæve det væsentlige og at skære det uvæsentlige fra - incl. halve menne-sker og forstyrrende elementer :-) Billederne er til kant mod yderkanten, og er der flere bil-leder, danner de tilsammen et rektangel, der fungerer som billedblok.

ForsidebilledetBilledet på forsiden er fritlagt, hvad jeg synes kan være bud på en en fast billedstil på forsi-den. Det store forsidebillede refererer til en hovedartiklel i bladet sammen med den frem-hævede artikelhenvisning.

med venlige hilsner sidsel KirKeterp grønnegade 113 5. th 8000 aarhus Ctlf: 28483127 mail: [email protected]

Skræppebladet designforslag II

Documents

Transcript of Skræppebladet designforslag II