2

Guide til Skoletube Webtjenesten Lær IT Ellehammervej, Holstebro cb Lær IT.dk

Dette hæfte er udgivet af webtjenesten Lær IT.dk. Enhver form for gengivelse af dette materiale er helt i orden med os. Brug det, spred det, byg videre på det og del det ud til kolleger og hvem der ellers vil kunne have glæde af det. Eneste krav er, at du kildeangiver webtjenesten Lær IT.dk som ophavssted sammen med den Creative Commons licens materialet er udgivet under. Hæftet her kan ses, downloades og bestilles i papirform på www.laerit.dk 1. udgave, 1. oplag 2011

Skoletube Et digidaktisk fundament – helt i skyen…

8 værktøjer Hvad er Skoletube 4

Kanaler Klassens kanal – jeres helt egen øvelokale og hjemmebio 10

Jaycut Optagelse af forsøg 11

Skærmoptagelse Lektiehjælp 13

Mobilteknologi Lommefilm 16

Skuespil Nytårstalen 17

Lydredigering Ordforklaringer som radiospots 18

Medieopgave Jeg holder af hverdagen 21

Teater Dukketeater – med genudsendelser 22

Jaycut Et stykke grønt stof – og fantasien er i gang 24

Avanceret Journalistik for viderekomne 26

Tubestory Billedfortællinger i faglige rammer 29

Tubestory Læreren laver rammer, der rammer 31

PowerPoint Præsentationer på Skoletube 34

Flixtime Flixtime – den hurtige vej til et imponerende resultat 35

Animationsfilm Det startede med en lille mus… 37

Profiloplysninger Lær dine elever bedre at kende 38

Kategorier Kategorier giver faglig inspiration 39

QR-tags Med mobiltelefonen på opdagelsesrejse 40

Podcasting Gys i skolebussen 42

Ophavsret Det gamle spøgelse er en skygge af sig selv 44

Afrunding Æstetisk læring – fantasi og kreativitet 45

3

Skoletube – skolernes mediesuite Velkommen til denne inspirationsguide om medieproduktioner i un-

dervisningen og hvordan Skoletube er et rigtig nyttigt værktøj i den

forbindelse.

Her finder du ideer og anvisninger til, hvordan du og dine elever kan

inddrage medieproduktioner i undervisningen.

Det er selvfølgelig svært at begrænse sig, når mulighederne er så

mange, men vi håber, at du med disse få eksempler og forklaringer vil

få et indtryk af hvilket potentiale dit fag og din undervisning har ved

at anvende it og medieproduktioner.

Skoletube har ændret sig fra at være skolernes videoportal, til at blive

skolernes medieværksted, og hvad det lige præcis betyder, vil vi gen-

nemgå i det næste afsnit om Skoletube.

Vores mål er at gøre det enkelt for elever og lærere at arbejde i de

bedste rammer for medieproduktioner; for at kunne arbejde, udtryk-

ke sig, samarbejde, lære og udvikle sig.

IT må aldrig være en forhindring!

Skoletube er for alle landets 600.000 lærere og elever i grundskolen.

Alle er velkomne.

Brugerne benytter deres uni-login som er enkelt, sikkert og velkendt

på skolerne.

Rigtig god fornøjelse.

Lær IT

marts 2011

”Produktion af viden får en stadig større andel af værdiskabelsen i samfundet, og vi bruger i

stigende grad it i arbejds-, fritids-, kultur- og samfundslivet. It er kommet for at blive, og ud-

viklingen i it-anvendelsen vil fortsætte som en integreret del af den fremtidige samfundsud-

vikling.”

Kilde: Forord til faghæfte 48;

It- og mediekompetencer i Folkeskolen

4

Hvad er Skoletube Tillad os på de næste par sider at præsentere Skoletube; skolernes medieværksted og

skolernes mediefremviser – tilsammen skolernes mediesuite. Her kan elever og lære-

re både producere, opbevare og fremvise deres medieproduktioner.

Skoletube er stedet, der samler trådene og giver de muligheder som elever og lærere

forventer af et nyttigt mediecenter. Det er ét samlet sted med værktøjer og fremvis-

ning til alle jeres ideer og projekter.

Her en kort gennemgang af de værktøjer, som I finder på Skoletube. Fra forsiden

inviteres du i otte retninger. Du kan vælge at:

1. uploade indhold til Skoletube

2. lave en kanal

3. arbejde med videoredigeringsprogrammet Jaycut

4. lave en billedfortælling med Tubestory

5. optage din skærm til en instruktionsfilm med ScreenRec

6. arbejde med lydoptagelse og -redigering i Myna Lydstudie

7. hente vores Skoletube-plugin til Movie Maker 2011

8. lave et flot billedshow med programmet Flixtime

1 Sådan ser Skoletube ud når du er logget ind med.

5

Se en video og lær mere Under hver af de otte links finder du også ”Se en

video og lær mere”. Klikker du her, vil du få en

kort og præcis introduktion til værktøjet og få informationer om, hvordan du kan

lære mere om det pågældende værktøj.

Upload Du vælger Upload, når du vil fodre Skoletube med

noget af det, som du har lavet. Herefter kommer

du til dette vindue hvor du har fire muligheder:

1. Du kan uploade indhold fra din computer. Det kunne være en film du har la-

vet i Movie Maker eller Photostory. Det kan være en lydoptagelse som du

har redigeret og gemt i mp3-formatet. Det kan være optagelser, lyd eller film

fra din mobiltelefon. Det kan være en præsentation lavet i PowerPoint eller

Impress, blot den er gemt i ppt-formatet.

2. Du kan lave en skærmoptagelse. Altså optage dit skærmbillede, sådan som

du også kender det fra videovejledningerne på Lær IT, og lave en lille instruk-

tionsfilm som kan være et eksempel eller en hjælp til andre.

3. Du kan overføre en film fra YouTube til Skoletube. Så hvis du tidligere har

benyttet YouTube til dine film, er det altså hurtigt og enkelt at få overført di-

ne film direkte ind i Skoletube. Du skal blot kopiere den adresse, som filmen

ligger på. Funktionen kan du i øvrigt også altid benytte, hvis du finder et klip

på YouTube, som du finder undervisningsrelevant, for på den måde at samle

dine ressourcer ét sted.

4. Endelig kan du også indsætte en embedkode. Det er en funktion, som gør

det muligt for dig at indsætte fx en film fra en anden videotjeneste. Du skal

blot kopiere filmens embedkoder fra videosiden, fx Vimeo eller Blip.tv, og

sætte dem ind her. Dermed kan du overføre film fra andre videotjenester

lidt på samme måde som fra YouTube.

6

Lav kanal Kanaler er et genialt redskab til at lave samlings-

steder på Skoletube, hvor indhold samles fra en

eller flere brugere. Du kan fx lave en kanal for eleverne i din klasse, hvor det kun er

jer i klassen, der kan tilføje og se indhold i kanalen. Altså et dejligt sikkert og lukket

område til jeres arbejde. Desuden kan man tilbyde forældre en særlig adgangskode,

hvis man ønsker, at de skal kunne deltage uden nødvendigvis at oprette sig som bru-

gere på Skoletube.

Kanaler er også oplagte som parkeringspladser for dit fag, for et projekt, for faggrup-

per eller for fx skolebiblioteket. Du kan se mere om kanaler på side 10, men derud-

over er de også omtalt mange andre steder.

Jaycut Jaycut er et smart og enkelt videoredigeringspro-

gram, der er integreret i Skoletube. Med Jaycut

kan I uploade jeres filmklip og redigere film, billeder og lyd sammen med overgange,

tekster, grafik og en række imponerende effekter. Det hele fungerer online, og ele-

verne kan derfor altid arbejde med deres projekter uanset om de er hjemme eller på

skolen. Se mere om Jaycut på siderne 11-12, 16-17, 24-28.

7

Tubestory Tubestory er endnu et integreret program i Skole-

tube. Programmet er utroligt stærkt til at lave

billedfortællinger, sådan som du også kender det fra programmet Photostory. Men

her har du fx mulighed for at arbejde med mange lydspor. Det betyder, at eleverne

helt frit kan mikse replikker, indtaling, lydeffekter og baggrundsmusik sammen i deres

lydfortællinger. Derudover er programmet jo online, hvorfor elevernes arbejde jo

både kan tilgås hjemme såvel som i skolen. Se mere om Tubestory på side 29 ff.

Optage med ScreenRec Skærmoptageren er introduceret tidligere, nemlig

under punktet Upload. Værktøjet er nemlig place-

ret med to indgange, både ved upload og direkte

på forsiden. Skærmoptageren er et program, der kan optage dit skærmbillede som en

film. Det betyder, at du kan filme, hvad du laver på din computer. Teknikken kender

du fx fra videovejledningerne på Lær IT1, og er velegnet til at vise og hjælpe andre, fx

med deres lektier. Se mere om de nyttige skærmoptagelser på siderne 13.

1 Ellers er det et besøg værd. www.laerit.dk

8

Lydstudie Lydstudiet Myna er endnu et program integreret i

Skoletube. Det kan ganske enkelt arbejde med

lydredigering til langt de fleste behov. Du kan op-

tage speak, sang eller måske lydeffekter og baggrundslyd. Derudover er det også

glimrende til at arbejde med musikkomposition, hvor man blot skal trække og slippe

lydklip, fra programmets store samling, ind på plads på de mange lydspor, som man

kan arbejde med.

Da lydstudiet er integreret i Skoletube, betyder det, at du automatisk er logget ind i

programmet, når du er logget ind på Skoletube; dermed ligger elevens arbejde godt

og sikkert bag deres uni-login. Det betyder også, at når eleven er færdig med sit ar-

bejde, så skal der blot et enkelt klik til at få det udgivet på Skoletube. Altså enkelt,

sikkert og brugervenligt. Du kan læse mere om mulighederne med Myna lydstudiet

på side 18.

En særlig smart funktion ved Myna er, at dine færdige

projekter, både kan udgives direkte på Skoletube,

men også kan overføres til andre medieproduktioner

som du måtte arbejde med. Du kan her til venstre se

eksemplet for lydprojektet Interview, hvor der derun-

der er fire valgmuligheder; 1. udgive lydklippet til

Skoletube, 2. slette projektet og så de to suveræne

funktioner, 3. Upload til Jaycut og 4. Upload til Tube-

story. De to sidste muligheder betyder altså, at du kan

arbejde på tværs af programmerne i Skoletube!

Movie Maker Plug-in Hvis du eller dine elever benytter Movie Maker

2011, vil du blive begejstret for denne ekstra funk-

tion. Med dette Movie Maker plugin2, som du ganske nemt kan tilføje til programmet,

er det nemlig muligt for dig at udgive dit arbejde i Movie Maker 2011 direkte til Sko-

letube med bare ét enkelt klik.

Det betyder, at når du er færdig med at klippe og redigere din film, så vælger du bare

knappen Skoletube øverst i programmet. Logger dig ind med dit uni-login, giver dit

projekt de sædvanlige oplysninger (titel, beskrivelse, søgeord) og tilknytter evt. en

kanal til filmen… så er der ikke mere at gøre!

2 Hent plugin ved at klikke på ikonet på Skoletube og se hvordan det fungerer ved at klikke på ”Se en video og lær mere” lige under ikonet. Se også omtalen i hæftet Tools to think with side 24.

9

Movie Maker Live fungerer kun på computere med Windows 7, men selv om I måske

ikke bruger Windows 7 på skolen, så gør eleverne det sikkert. Introducér dem derfor

til værktøjet sådan, at de har de bedste betingelser for at arbejde hjemme med deres

film og medieprojekter.

Slideshows Det fjerde og sidste program, der ligger inde i Skoletube er et enkelt og brugervenligt

program Flixtime. Flixtime slideshows kan lave imponerende flotte billedfilm af dine

billeder og videoklip. På få minutter og med ganske få klik kan du lave en imponeren-

de flot præsentationsfilm. Programmet samler ganske enkelt dine billeder, videoklip

og tekster sammen med flotte animationer og

overgange, og en stor samling baggrundsmusik

gør, at du altid kan finde musik, der understøtter

dine billeder helt perfekt. Du kan læse mere om

Flixtime på side 35.

10

Klassens kanal – jeres helt egen øvelokale og hjemmebio Mødet mellem det kreative udtryk og det faglige indhold

På Skoletube kan du så let som ingenting oprette en kanal til dig og dine elever. Med

en fælles kanal på klassen har I et område som kun I kan se. Her kan eleverne udgive

deres film, lydoptagelser, præsentationer, billedfortællinger og hvad de ellers produ-

cerer.

Så hvad du end har af ideer til din undervisning og hvilke medier de end skal arbejde

med – film, billeder, dias, lyd eller blandinger af disse, så har I et fælles rum, hvor I

kan se og kommentere på hinandens arbejde. Der er ikke noget loft over hvor meget

dine elever må lægge i kanalen og (næsten) heller ikke noget loft over, hvor store

produktionerne må være – det er med andre ord ideerne og undervisningen, der

kommer i første række.

Alt hvad du kan få brug for at vide om Skoletube

og de mange muligheder med kanaler, får du svar

på i videokurset Skoletubes videokanaler – kom

godt i gang. 3

Mange af de ideer og forslag du kan læse om på

de følgende sider kan med fordel samles i en ka-

nal, og hvis du også gerne vil give dine elevers

forældre mulighed for at se, hvad I arbejder med

på klassen, kan du med en forældre- og gæsteko-

de åbne op for at de også kan være med.

3 Se titlen på www.laerit.dk/skoletubes-videokanaler-kom-godt-i-gang

3 Klassens kanal kan være lukket for uvedkommende. Det giver tryghed og arbejdsro.

2 Kanaler kan bruges til netop de emner, fag og personer som du vil dele, samarbejde og lære noget sammen med.

11

Elevernes optagelse af forsøg Redigeret online, og opbevaret i digital portfolio på Skoletube.

Optagelse af forsøg4 er et glimrende redskab til at sikre en grundig dokumentation af,

hvad eleven arbejder med i skolen. Samtidig er det nemt for eleven at præsentere og

fremlægge sit arbejde efter, at forsøget har fundet sted.

For få år siden var videooptagelser af forsøg - hvis ikke umuligt - så i hvert fald meget

besværligt. Faktisk havde processen mange store stopklodser undervejs. Lige fra

produktion til udgivelse og deling var arbejdet præget af store tekniske ”udfordrin-

ger” - forhindringer er nok et mere sigende ord.

Skoletubes mediesuite har i dag skrællet rigtig mange af disse forhindringer væk så-

dan, at denne spændende aktivitet er mulig for alle. Selv lærere som kun har ekspe-

rimenteret i ganske beskeden grad med digitale værktøjer kan nu ubekymret og sik-

kert starte sådan et projekt op.

Sådan KAN du gøre Metode 1 – (Mit foretrukne setup) : Bærbar pc med webcam og online redigering

med Jaycut. Har du en bærbar pc med indbygget webcam og mikrofon så bliver det

tekniske setup ikke nemmere. Her undgår du altså at tage digitale videokameraer i

4 I foråret 2011, er der mere end 90 fysikforsøg blandt de offentlige videoer. Søg på Fysik.

4 Eksempel på videooptagelse af elevforsøg. Fysik af chri671w c bna

12

brug og dermed slipper I for 1. at skulle overføre filer fra kamera til computer 2. at

redigere og gemme optagelserne og 3. at uploade filer til Skoletube.

Metode 2: Mobiltelefon eller flipcam/videocam og onlineredigering med Jaycut.

Metode 3: Mobiltelefon eller flipcam/videocam og redigering med Movie Maker.

Rigtig mange skoleelever har lavet videooptagelser af fysik/kemi forsøg og udgivet

dem i deres private kanalportfolio på Skoletube. Endnu flere har optaget forsøg som

er beskyttede og kun tilgængelig i deres egen digitale kanalportoflio på Skoletube.

Men heldigvis er der også mange optagelser der ligger offentlige sådan at du kan se

hvordan de har arbejdet.

FLER E I DEER TI L DOK UM ENT ATION O G P RÆS ENTA TIO N

Hjemkundskab: Læreren kan gennemgå opskrifter, ingredienser, håndtering af red-

skaber samt tilberedning. Filmen giver eleverne mulighed for at få en smagsprøve på

den kommende undervisning eller være et gensyn til senere brug, fx når man prøver

kræfter med madlavningen5 derhjemme. Opgaven kan også fordeles sådan at en

madgruppe på fem elever, består af fire der tilbereder mad, mens den femte skal

filme, spørge og dokumentere undervejs.

Fysik- og kemilæreren: Ikke alle forsøg er lige nemme at gennemføre på 45 minutter.

Det er heller ikke altid at man har friske kemikalier klar, eller at instrumenterne virker

efter hensigten. Alle disse forbehold gør det svært at arbejde med forsøg i undervis-

ningen, og derfor kan det være en fordel at du og dine fagkolleger laver disse forsøg

sådan at I altid har muligheden for at vise forsøget uden at lave forsøget. Det er mere

levende at se forsøget i klassen mens man er til stede, og det skal man selvfølgelig

stadig sørge for at lave sammen med eleverne.

Matematik: Forklar matematiske begreber.

Generelt vil det være en fordel at forklare svært stof i en medieproduktion. Dels har

den der forklarer, mulighed for at blande flere virkemidler; forklaring, eksempler,

illustrationer, animationer, musik, lydeffekter og filmklip, for at få det bedst mulige

signal til modtageren, hvilket jo også er noget stærkere end den mundtlige fremlæg-

ning ved tavlen. Dels fordi medierne jo spiller sammen og giver en overflod af infor-

mationer, men også fordi selve mediet jo kan afspilles igen og igen af den, der ønsker

hjælp og forklaring. Uden at være multimediedesigner, kan man derfor starte ganske

enkelt ved at optage en del af sine fremlægninger på klassen og klippe dem til, for

derefter at udgive dem i en samlet faglig kanal. Så kan eleven gense læreren på klas-

sen og på den måde få flere muligheder for at lytte efter.

5 Se fx den flotte film om madlavning i kombination med engelsk www.skoletube.dk/video/16436/Oeko-food

13

Lektiehjælp – sådan skal du gøre Skærmoptageren ScreenRec giver lærere og elever et stærkt instruktionsværktøj. Brug det som

formidling af lektiehjælp, eller lad det være et værktøj

til videndeling.

Med skærmoptageren kan du vise og hjælpe

eleverne, hvordan de skal gøre – igen og igen,

også efter skoletid. De ser jo bare din vejledning

et par gange eller tre.

Skærmoptageren er endnu et lille program på

Skoletube som fortjener at få et par ord med på

vejen. Du finder det fra forsiden eller fra menuen

Upload, og er et værktøj der, som navnet antyder, kan optage din skærm og dermed

også hvad du foretager dig ved computeren. Altså kan du vise på din computer, hvor-

dan et problem kan løses, eller hvordan man kan gøre dit og dat.

Hvordan indsætter jeg et sidehoved i et dokument? Hvad med tekstombryd-

ning af billeder?

Hvordan regner jeg gennemsnittet ud af mine data i et regneark?

Hvordan skal jeg lave mine lektier?

ALT hvad eleverne skal lave, kan vises. Alt hvad du siger og viser, kan for nogen være

rart at kunne se og opleve igen. Alt hvad vi skal lære – skal læres på vores måde, og i

vores eget tempo – det kan ikke speedes op eller tvinges ind i hovederne. Det kræver

gentagelse, forklaring, eksempler og ikke mindst koncentration og arbejdsro.

Med en skærmoptagelse kan du, dine kolleger, dygtige elever, elever på årgangen

over, eller bare eleven selv, netop lave de små ekstra bidder, som måske kan gøre det

nemmere for eleven at forstå og komme videre i sin proces.

Det er meget nemt at lave disse videoklip med skærmoptagelser, for du

1. Vælger skærmoptageren på Skoletube.

2. Definerer området der skal optages.

Skal det være hele skærmen eller et bestemt område (mindre områder gør

det mere tydeligt at se detaljer, og du kan flytte området mens du optager,

hvis det er placeret uhensigtsmæssigt).

3. Optager og fortæller mens du instruerer.

4. Gemmer og udgiver din optagelse. (God ide at give optagelsen en sigende ti-

tel og lægge det i en passende kanal).

5. Læg optagelsen i jeres faglige kanal, sådan at eleverne også altid kan finde

den samlede hjælp frem igen.

14

Du kan optage alt hvad der vises på din skærm. Alt. Endda film, der afspilles på din

computer. Det betyder, at du fx også kan lave en videokommentar til dine elever.

Altså at du kan placere skærmoptageren, der hvor dine elevers film vises. Så kan du

starte afspilningen af deres film, og tænde for optagelsen, fra det sted, hvor du vil

knytte en kommentar. Dermed kan du altså give dine elever råd og vejledning som de

efterfølgende kan se og arbejde videre med. Du laver måske en kommentar under

deres film og skriver her adressen på hvor din skærmoptagelse ligger.

EKS EMP LER Samarbejde. Elever får tit en god hjælp fra hinanden. Sådan er det også med skærm-

optagelser. Den ene elev kan fortælle den anden hvad han skal gøre, eller vise hvor-

dan han selv arbejder med. De kan inspirere hinanden, dele tips og tricks til deres

opgaver, fx hvordan man får en vellykket billedbehandling i et billedbehandlingspro-

gram eller kan lægge overgange på i fx Movie Maker. Større elever kan også sætte sig

for at være vejledere til mindre elever.

Hjælp dine elever. Vis dine elever hvordan de gør. Hjælp dem i gang med de første

opgaver. Hvis de har hjælp til tre af 5 opgaver, skal du måske bare lave 8, for at de

stadig har 5 at arbejde med selv. Elever der er selvhjulpne kan så evt. nøjes med disse

fem.

Hjælp elevernes forældre. Forældre skal også instrueres for at kunne gennemskue de

lektier og opgaver som vi stiller. Forældre er en kæmpe hjælp for eleven og dermed

også for os. De er dine hjælperyttere, som det vil være dumt at sætte af for tidligt på

bjerget.

Hjælp din ledelse. Ledelsen har ikke nødvendigvis de samme opgaver og problemer

som dig. Har de lige brug for at lægge et dokument på skoleporten eller er der noget

særligt udstyr på jeres skole som de skal bruge, kan en vejledning med en kendt

stemme være en fantastisk støtte.

Hjælp dine kolleger. Har du særlige arbejdsopgaver fx bibliotekar, it-vejleder eller er

du bare hende de andre spørger om hjælp når det handler om at overføre billeder til

computeren, så er en vejledning en sikker gevinst for alle. Du bliver spurgt mindre om

de enkle ting, og sjældent om de samme ting – men til gengæld kommer dine kolleger

stadig – for de har fået blod på tanden og vil gerne blive bedre.

Hjælp dig selv. Nogle opgaver laver vi meget sjældent, hvorfor vi hver gang vi skal til

opgaven igen må sætte os ind i hvordan det nu er man skal gøre. Det er fx derfor at

vores videokursus på Lær IT om oprulning ved sommerferien ses hvert år i juni – juli.

Du har måske nogle opgaver i brugeradministrationen af uni-login, eller bestiller ma-

terialer fra en leverandørs hjemmeside en gang om året.

15

"Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at

deltage frem for at modtage, så de derigennem

kan udvikle sig som aktive medborgere.”

Indledning til faghæfte 48; it- og mediekompetencer.

Brug Skoletube til alt hvad der kan sættes ord, billeder, lyd og bil-

lede på – og brug kanaler til at holde sammen på jeres resultat.

Derved har I en digital portefølje, som også giver mulighed for at

iagttage læring og fremskridt.

Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at sko-lelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fast-lagt tidsforløb."

Indledningen faghæfte om it- og mediekompetencer

16

Lommefilm Optageteknologi er hvermandseje – og et potentiale der skal udnyttes.

Elevernes mobiltelefoner er i

dag i stand til at optage lyd,

billeder og filmklip, og da man-

ge elever har en mobiltelefon

er klassen mere end rigeligt

dækket ind til at kunne arbejde

med fx lommefilm.

Lommefilm eller mobilfilm er i

sin enkelthed film optaget med

mobiltelefonen. Kvaliteten er

måske knap så god som på et

videokamera, men da eleven

kender sin telefon og altid har

den med sig, er det som regel ikke det det tekniske der giver besvær.

De optagede filmklip kan enten udgives direkte på Skoletube, der understøtter man-

ge af de videoformater mobiltelefonerne benytter, eller eleverne kan uploade dem til

Jaycut for at redigere deres optagelser til det endelige resultat der.

Som med medieproduktioner generelt er det kun fagmål og fantasien der sætter

grænser for hvad man kan inddrage mobilfilm til. Her er nogle eksempler:

Små novellefilm. Optage forsøg. Teater. Interview på gaden, voxpop; mobiltelefonen

ser knap så voldsom ud som et stort kamera, hvorfor personer der bliver interviewet

på gaden sikkert også vil reagere mere afslappet og naturligt på at deltage. Dokumen-

tation. Vejledninger. Nytårstaler. Dukkefilm i lille skala – en mobiltelefon fylder fx ikke

meget i kulisse lavet af Legoklodser, hvorfor man nemt kan komme ned i øjenhøjde

med figurerne.

Lektiefilm på klassen. Læreren beder eleverne tage deres telefon frem og

optage op mod tavlen, mens læreren gennemgår hvilke

lektier eleverne har for. Det tager kun et øjeblik og

derefter kan eleverne så se og gense filmen sammen

med forældrene, når de kommer hjem.

5 c bna Vidensalderen af Susanne7

6 cb Singstar by Estan

17

”It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og

rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale

færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-

relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet – og der-

for også i skolen.” Faghæfte 48, Om digital kompetence

Nytårstalen Digital storytelling i de royale gemakker

Årets mest berømte tv-udsendelse finder også vej til Skoletube. Dronningens nytårs-

tale har de senere år været et stort hit, og mere end 40 taler ligger allerede nu offent-

ligt tilgængelige på Skoletube.

Opgaven er god, fordi den jo dels kræver, at eleven laver et godt manuskript. Det skal

være mundret, så det kan læses pænt og flydende op. Det skal have et indhold så

seeren har noget at holde fast i, og endelig skal eleven leve sig ind i en rolle under

selve optagelsen. Teknisk er det ikke så krævende; et kamera eller en mobiltelefon på

stativ og så i gang.

Optagelserne overføres til computeren, og redigeres fx færdig i Movie Maker inden

det uploades og udgives på Skoletube.

Kunne man måske øve lidt vagtparade i gymnastiksalen?

7 c bna Dronningens nytårstale af janu0315

18

Ordforklaring som radiospots Samfundsfag, overbygningen

Skoletube kan noget helt særligt; den kan rumme lydklip. Det betyder, at hvad vi

laver af journalistik, radioteater, lytteøvelser, indtalte rapporter og opgaver, oplæste

tekster, indtalte undervisningsmaterialer eller lektiehjælp i lydform, kan vi også udgi-

ve og samle her på Skoletube. Det skal vi kigge på her.

Eleverne i de ældste klasser har samfundsfag. Nye områder som arbejdsmarked,

overenskomst, løn, ansættelsesvilkår og fagforeninger er områder som eleverne først

nu begynder at se en betydning af.

Opgaven er at forstå og forklare, hvad disse ord og begreber dækker over. Det er

egentlig meget logisk; kan de forklare det, er det fordi de har forstået det.

Med en mikrofon sat til computeren, er

eleverne klar til optagelse. Men først skal

de vælge om de vil arbejde med det

gratis program Audacity på computeren,

eller bruge online-programmet Myna, på

Skoletube.

Arbejder de ved deres egen computer er

valgt ikke så vigtigt. Men hvis de både vil

arbejde med deres opgave i skolen og

hjemme, så kan det være en fordel for

dem at vælge lydredigeringen i Skoletu-

be, programmet Myna, hvorved de så

kan gå til og fra arbejdet fra en hvilken

som helst computer med internetadgang, fx derhjemme.

… kan de forklare det, er det fordi de har forstået det.

Selve det tekniske er der ikke noget besværligt i for eleverne, og det skal der jo heller

ikke være. Det svære ligger i opgaven, at forstå og gøre forståeligt for andre.

Med lydoptagelser vænnes eleven til at forklare og snakke tydeligt. Samtidig får ele-

verne produceret et materiale som kan være en støtte for dem selv og deres kamme-

rater, hvilket giver en dobbelt belønning i opgaven; nemlig at deres arbejde er lavet

og samtidig har en værdi for andre.

8 Du optager direkte ind i dit projekt og det hele bliver gemt på nettet.

19

Endelig så bliver deres pro-

dukt først spillet for andre,

når eleven selv er tilfreds.

Eleven hører sig selv, og

reflekterer over forklarin-

gens logik, om stemmefø-

ringen er naturlig, om udta-

len er korrekt og om ind-

holdet er optimalt i omfang

og sværhedsgrad i forhold

til målgruppen – ellers er jo

rig mulighed for at tage

indspilningen om.

Opgaven kan læreren fint

tilrettelægge sådan, at eleverne bruger tiden på klassen til at diskutere og skrive

manuskript, mens lydoptagelserne så kan foregå hjemme i mere rolige omgivelser.

Dermed er arbejdsfordelingen optimal, nemlig at den svære og krævende del ligger i

skolen, mens indtalingen (og oplæsningen) kan ordnes hjemme.

Når klassen med tiden har fået samlet en række faglige begreber som lydoptagelser,

har alle været med til at give et bidrag til et fællesskab som også giver den enkelte

noget igen.

IDEER TI L LYDO PT AGELS E I UN DERVI SNIN GEN 6

Sproglig opmærksomhed; Læreren indtaler en række svære ord med en kort pause

mellem hvert ord. Dermed kan eleven der hører lydklippet prøve at sige ordet selv,

og på den måde smage på det øve det og forbedre udtalen, inden eleven et par se-

kunder senere hører det næste ord. Er eleven usikker på sin egen udtale kan han jo

bare selv sætte optageren til mens han gentager ordlisten, så kan han efterfølgende

både høre lærerens udtale og sammenligne den med sin egen.

Skoleradio: Med programmer som Myna og Audacity er der teknisk ikke noget pro-

blem i at producere radio, der kvalitetsmæssigt lyder rigtigt godt. Spørgsmålet er

snarere om det indholdsmæssige er i orden. I forhold til hvilke lydoptagelser man kan

arbejde med, er det måske en ide at kaste et blik på Danmarks Radio og landets lokal-

radioer, for at se hvor bred paletten er for hvad der er god og spændende radio. Tag

6 Mulighederne for at arbejde med lydoptagelser er mange, uanset fag og årgang. Derfor har vi både lavet videokurset Lydoptagelse i tysk, der til trods for sin titel faktisk rummer en guide med ideer og inspiration til samtlige fag. www.laerit.dk/lydoptagelse-i-tysk

9 Skærmbillede fra Myna lydredigering

20

en hvilken som helst udsendelse og tænk det som en aktivitet eleverne skal arbejde

med. Hitlister, nyheder, interviews, føljetoner, radioteater, hørespil, baggrund, kritik,

konfrontation og debat og underholdning. Mulighederne er enorme.

BEGYNDEROP GAV E MED LY DOPT AGELS E

Lav din egen ringetone. Gem den som mp3, og få den lagt over på telefonen.

Opgaven virker måske banal, men rummer alligevel alle de grundlæggende udfor-

dringer; optagelse, redigering, mixe flere lydspor, gemme og udgive. Kan eleven løse

denne opgave vil det heller ikke være de programtekniske udfordringer, der spænder

ben fremover. Opgaven er derfor et godt pejlemærke for læreren for at se om ele-

verne er klar til at arbejde med lydoptagelser i faglige rammer.

PS. Se også afsnittet Med mobiltelefonen på opdagelse på side 40, hvor vi kigger på

mulighederne for at jeres lydklip kan hentes ind på mobiltelefonen med et snuptag.

Hjælp til selvhjælp På Skoletube er hjælpen altid lige ved hånden.

Længst til højre på Skoletubes forside finder du menuen hjælp. Her finder du dels

kontaktoplysninger til Lær IT, hvis du har spørgsmål, fejl eller problemer akut.

Du er altid velkommen til at kontakte os på

mail, skype eller i telefon.

Skoletube er hele tiden i udvikling, og nye ideer

prøves løbende af. Det kan give nogle uheldige

udfald andre steder, og det vil vi løbende

orientere om på vores blog. Her finder du også

status på hvilke problemer og fejl vi måtte være

i gang med at udbedre.

Sidst men ikke mindst, så er nederst i menuen et link ind til videoarkivet på Lær IT,

med de videokurser der netop handler om Skoletube. Her finder du fx den

opdaterede titel om hvordan du kan arbejde med kanaler. Titler om Tubestory, Movie

Maker og mange mange flere… og har du ønsker til flere målrettede videokurser og

vejledninger, skal du selvfølgelig bare kontakte os.

21

”… give dem forudsætninger for at forstå deres sam-

tid og reflektere over deres handlemuligheder.”

Formålet for historie, stk. 3

Jeg holder af hverdagen Fokusér på det enkle – og hold det enkelt.

Billedfortællinger, radioklip, filmklip – alle klassetrin

Citatet fra Dan Turéll er faktisk værd at tygge på. Der er faktisk rigtig

mange hverdage, så selvfølgelig skal de være værd at holde af, hvis vi

skal være tilfredse med os selv og vores tilværelse. Så hvorfor ikke

gøre det til et omdrejningspunkt?

Eleverne får til opgave at vise, forklare og fortælle om det de holder af i hverdagen.

Hvilke små oplevelser og situationer gør en forskel, og giver en lille

god fornemmelse i maven? Hvad og hvordan det kommer til udtryk, er

jo helt individuelt, og derfor kan man sikkert også med fordel lade

mediet og formen, som de besvarer opgaven med være det.

Måske er det lyden af corn flakes, der knitrer i mælken, optaget med en mobiltelefon,

der er et af hverdagens små rare øjeblikke for den ene. Billedet af et par fodboldstøv-

ler, der ligger i sportstasken for en anden. Filmen hvor buschaufføren siger godmor-

gen, der er et dejligt hverdagsglimt for en tredje.

Fælles for de tre optagelser er at de skildrer øjeblikke af hverdagen og at de kan be-

skrive denne oplevelse af noget ordinært på en kærlig og varm måde, der udstråler at

det ikke bare er ligegyldigheder selv om de er normale ud ad til.

Til gengæld er opgaven løst forskelligt. En optager lyd, en anden fotograferer mens

en tredje optager en film.

Opgaven er at dokumentere og indfange små episoder og begivenheder. Dens store

kvalitet er at vi træner eleverne i at filtrere alt unødigt støj bort. At se det væsentlige i

det store billede og trække det frem.

I mange andre opgaver fremover vil elevens evne til at filtrere det overflødige fra, og

fortætte det væsentlige, være en grundlæggende kompetence. Derfor er det også et

af de evalueringspunkter som I bør få en god snak om på klassen.

10 cb Nina Matthews Photo-graphy

11 cb by Sikachu!

22

Dukketeater med genudsendelser Optag jeres elevers skuespil og oplev dejlige genudsendelser

Videooptagelse – alle klassetrin

Med et almindeligt videokamera, en mobiltelefon eller et

webcam til et par hundrede kroner, er det muligt at optage

elevernes skuespil, fx med stangdukker eller andre former

for dukketeater. Dukkerne giver gode betingelser for leg og

socialisering, og samtidig kan de være omdrejningspunktet

for et fagligt indhold.

Efter endt optagelse kan filmen klippes til i Movie Maker

for derefter at blive udgivet.

Dukketeater er sjovt for alle elever, men selvfølgelig skal

man sørge for, at opgaven til de ældste elever er fagligt

udfordrende for, at de ikke skal opfatte det som pjat. Duk-

kerne kan sættes på en blomsterpind med tape, og kameraet stilles på stativ og filmer

lodret ned mod gulvet, så det ikke kommer for meget i højden.

Ved at lægge dukkerne på en vandret flade og stille kameraet over, har vi en fast

afstand mellem motiv og kamera, sådan at optagelserne forbliver skarpe under opta-

gelserne (pas på skyggerne). Det er samtidig også nemmere for eleverne at sidde og

flytte med dukkerne samtidig med at deres mund, og dermed lyden, er så tæt på

kameraets mikrofon som muligt.

Af spændende eksempler på stangdukketeater kan du for tiden se blandt andet en

række film i kristendomskundskab7 omkring juleevangeliet. Men mulighederne er

mange, og om det skal være stangdukker, hånddukker8 eller noget andet, afgøres af

de muligheder man har. Selv en sok på hånden9 kan få sit eget liv

10, når den snakker

og bevæger sig.

AN DR E IDEER TI L DUKK E T EAT ER

Dansk: Spil en scene fra en tekst. Skriv et eventyr og spil det med dukker i

selv laver.

Matematik: En dukke forklarer matematik, samtidig med at den flytter rundt

på brikker, klodser og figurer. Man kan også spille læreren og eleven for på

7 2.b viser juleevangeliet www.skoletube.dk/video/13327/Stangdukketeater-6 8 3.klasse viser Dr.Nullermand og Co www.skoletube.dk/video/5411/Dr-Nullermand-og-Co 9 Se fx sokken fortælle om bogen Shamran www.skoletube.dk/video/961/Shamran Flere eksempler finder du fx ved at søge på ”dukke” på Skoletube. 10 Se også afsnittet om animationsfilm på Skoletube på side 36.

12 cb by Sister72

23

13 cb Palos Verdes Library District

den måde at lade dukken stille spørgsmål som stille elever ellers kunne sidde

og putte sig med.

Engelsk: Dukker kan mange sprog, så prøv også at lade dem snakke engelsk

en gang imellem. Let me tell you about; my way to school, my first mobile

phone, my hobbies, the city I live in, the text I have read today etc. Tænk

også engelsk sammen med andre fag, fx historie…

Historie: Hvad ville der ske, hvis Gandhi kunne komme forbi vores dukketea-

ter. Han snakker heldigvis et glimrende engelsk, så vi kan både lære ham at

kende i historie og i engelsk-timerne.

Tysk: Tysk historie er jo fuld af krudt og kugler, og uden at det skal fremhæ-

ves eller forskønnes, er det i hvert fald med til at give faget spændende ind-

hold. I forhold til drenge er krudt og kugler, krig og militær spændende og

kan være en indgangsvinkel til at få snakket noget tysk.

Skolebiblioteket: Læseheste, bogorme og andre dukker er rigtig glade for at

læse bøger, og så er det sjovt at høre dem fortælle om en god bog de har

læst. Dukken kan fint fortælle til en klasse der er på besøg på biblioteket,

samtidig med at et kamera optager. En god oplevelse vil også være rar for

eleverne at kunne gense en anden gang. (Læg derfor din film på skoletube

og embed den ind på jeres biblioteks hjemmeside).

Kristendomskundskab: De mindste kan med bibelske personer kan fortælle

fra det gamle testamente. De mellemste elever kan arbejde med lignelser fra

det nye testamente, mens de større elever kan benytte fiktive personer eller

figurer til at arbejde med etiske problemstillinger.

Samfundsfag: Klip personer ud fra ugeblade, lim dem op på karton og lad

dem fortælle historier om sig selv eller hvad de har lavet for nylig.

24

14 cb Fuzzy Gerdes

Et stykke grønt stof og fantasien er i gang Videoredigering i Jaycut – de mindre elever

Mindre børn kan lave spændende teater og fanta-

stiske eventyr ved at lege med chroma key-

effekten. Det kan de ved at benytte Jaycut på Sko-

letube (som du kan læse mere om på næste side)

og optage film og billeder med en ensfarvet klar

baggrund, fx som det grønne klæde11

her på bille-

derne. Ideerne er mange – og kun fantasien sætter

grænser.

Hvad sker der hvis børnene skrumper ned til en

enkelt centimeter? Ja så vil de pludselig være i

stand til at lære nye dyr og insekter at kende. De vil

kunne stå ved siden af en larve og høre den fortælle om hvad den foretrækker at

æde, og hvad den vil være når den bliver stor.

Eller hvad de tre børn her på billedet til højre, der alle kan flyve? Hvor flyver de hen12

,

og hvor store er de13

? Flyver de rundt i parken ved skolen og fortæller om de træer

og buske de ser eller svæver de op i himlen og snakker med en engel? Hvad med de

to supermænd? Er det ikke en drengedrøm vi kan tænde og

få noget godt ud af? Hvad er missionen, hvordan skal verden

reddes i dag? Kan en hårtørrer eller en stor masonitplade

fungere som vindmaskine, hvis vi klipper lyden lidt fra? Giv

dem eventyret i deres egne hænder!

SÅDAN GØR DU

Mulighederne ved at klippe en farve ud af billedet finder du i

Jaycut på Skoletube. Hvordan du anvender teknikken, kan du

se mere om i videokurset Chroma Key14

på Lær IT, og læs

mere de mange muligheder på de følgende sider.

11 Ensfarvet stof i rene skarpe farver finder du i håndarbejdslokalet, ellers kan det købes for små penge i fx Stof & Stil på nettet. Alternativt kan I også støve jeres eksamensduge af, og få dem brugt hele året (så er eleverne også trygge ved dem til eksamen), eller købe en spand maling og få lavet en god grøn væg, en gang for alle! (i hver klasse). 12 Tænk på at filme eleven sådan, at han kigger den samme retning som kameraet har filmet baggrundfil-men ellers bliver flyveturen underlig. 13 Film flyveturen med en mobiltelefon hvis personen skal være en miniput. Telefonen kan nemlig komme ind og rundt i de samme kroge som en lille person. 14 Chroma key på www.laerit.dk/chroma-key

15 Hvad vil larven fortælle?

25

”Godaften her er nyhederne” Videoredigering på nettet med Jaycut – jeres egen tv-station. Fra 6.klasse.

På Skoletube har eleverne mulighed for at ar-

bejde med online videoredigering i programmet

Jaycut. Det hele foregår altså på nettet, og ele-

verne starter programmet ved at logge sig ind

på Skoletube og vælge Jaycut videoredigering.

Jaycut kan samle lyd, billeder og videoklip sam-

men til filmklip. Derudover kan du tilføje tek-

ster, overgange og endda tegne frihåndstegnin-

ger ovenpå som et ekstra lag. Arbejdet gemmes

på nettet, og kan derfor også genoptages ved en

hvilken som helst computer med netadgang.

Altså kan I arbejde med jeres medieproduktioner både i skolen og hjemme.

Det særlige ved Jaycut, er at det giver adgang til nogle avancerede funktioner som

man ellers kun finder i dyre redigeringsprogrammer, fx flere billedspor, og chroma

key; funktionen der kan klippe en farve ud, ligesom du ser det i vejrudsigten.

… legestue i ramme alvor

Dermed er det muligt for dine elever at efterlig-

ne de nyhedsproduktioner, de selv oplever i tv

og på nettet. De opnår bevidsthed om hvad der

ligger bag journalistiske arbejde og reflekterer

over mediers virkemidler.

Indslag kan laves på alle tider og steder, og det

samme gælder for redigering og klipning. Det

eneste eleverne skal udstyres med er et video-

kamera (eller måske deres mobiltelefon) og få

dem gjort bevidste om, hvordan man vinkler en

historie og, hvordan man arbejder som journalist. Skulle det knibe med at lave bille-

der til et indslag, kan man vise et billede af journalisten mens man har vedkommende

igennem på en telefon15

til studiet. Har I svært ved at skaffe et grønt klæde kan I også

prøve at mørklægge et lokale og sætte en projektor til at lyse grønt på en hvid væg.

(se billedet på forrige side)

15 Se videotitlen Lydoptagelse i tysk, hvor film nr. 4 viser, hvilken effekt du skal anvende for at lave lyden tynd og metallisk som fra en telefon.

16 Undskyld skal vi danse. cb Fuzzy Gerdes

17 cb Getting ready for live broadcast by Kalleboo

26

Journalistik for viderekomne Når opgaven kræver et stærkt samarbejde er to kanaler løsningen.

Hvis det skal være lidt nørdet, så vil jeg foreslå, at du opretter to kanaler til klassens

medieprojekt. En lukket kanal, som kun klassen selv (redaktionen) har adgang til, hvor

eleverne lægger deres indslag op, og

en anden kanal for selve nyhedska-

nalen, hvor jeres færdige nyheder

udgives.

Den første kanal skal være en ram-

me, hvor I kan dele jeres arbejde

med hinanden; jeres råbånd kan

man sige. Hvor I som journalister

kan vise hvad I har, inden det bliver

udvalgt og redigeret ned i den ende-

lige form. Redaktionens kanal bliver dermed en holdeplads samtidig med, at det er en

mulighed for ens klassekammerater at downloade udgivelsen for derefter selv at

arbejde videre med indholdet.

Dermed bliver nyhedsformidling til et forpligtende praksisfælles-

skab, hvor intet er muligt uden samarbejde. Det er krævende, men

også en spændende og udfordrende samarbejdsopgave for elever-

ne, for hvem det vil være naturligt at jonglere med medieprodukti-

oner, når de først har haft lidt tid til at lære Skoletube godt at ken-

de.

Med hensyn til jeres tv-studie, som måske vil se ud lidt som billedet herover, så kan I

lave det af karton fra billedkunst eller billigt stof. Farven er ikke afgørende, men skal

gerne være så langt fra de andre farver i studiet sådan at der ikke kommer ”huller” i

billedet andre steder end på jeres

farvede klæde.

18 cb by laffy4k

19 cb by Sister72

27

”Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og plig-

ter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfri-

hed, ligeværd og demokrati.”

Folkeskolens formål

Endelig så skal I huske at skrive nogle

spørgsmål ned til studieværten som

rapporteren i marken kender.

Derefter skal I starte hvert klip med at

stå og nikke og lytte interesseret som

om I lytter til studieværten (ligesom de

gør på tv) inden I svarer på jeres

spørgsmål. Jo mere I har nikket først jo

nemmere bliver det at klippe sammen.

FLER E I DEER MED JAYCU T

Venskabsklasse som journalister: Kan I støve en

norsk eller svensk klasse op nettet, kan det nordi-

ske element16

komme i spil. Jeres venskabsklasse

bliver grønne af misundelse, når de ser hvad I kan

på Skoletube. Inviterer dem indenfor med en

gæstekode til jeres redaktionelle kanal, sådan at

de kan være med, fx uploade deres arbejde til

jeres redaktører. Brug opgaven til at bytte histori-

er, sådan at I får én historie mod at levere én til

dem.

Det kommar inte at bli sista gången som du jobbar tillsammans.

Musikvideo: Noget af det fascinerende ved fx musikvideoer er deres lækre kulisser og

opstillinger. Brug et stort stykke stof i musiklokalet til at lave jeres egne musikvideoer.

Indspil jeres sang og film mens I spiller og synger. Derefter kan I lave koreografi til

nummeret og filme det. Nu er det smarte så, at I kan beholde indspilningen af num-

meret på det ene spor, mens I kan klippe små sekvenser fra dansen ind over numme-

16 Formålet for dansk: Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ”…der sætter dem i stand til at lytte til norsk og svensk med forståelse”.

20 cb by Racum

28

ret. (Fjern eller dæmp lyden fra dansen, sådan at den ikke forstyrrer). Dermed kan I

nemt og flot lave musikvideoer der er i sync.

Historie: Chroma key er ikke den eneste effekt som er værd at lege med. Kombinerer

du den og effekterne gråtone, gammel film og gryn, så har du pludselig mulighed for

at lave en lille tidsmaskine til eleverne. Find fx historiske filmklip på Archive.org og

ditto billeder på Flickr Commons.

Mindre elever: Har eleven lavet noget, fx en tegning, kan vi lægge tegningen ind som

baggrund, bag børnenes fagter og forklaringer. Det kan være noget de har oplevet

som de har tegnet. En god bog eller en fortælling de har hørt etc.

Naturvidenskabsfagene: Man kan fint optage eleven, der forklarer noget i fx biologi,

fysik, kemi, geografi eller astronomi med et videokamera og en grøn baggrund. Heref-

ter kan eleven så kombinere sine forklaringer med eksempler som baggrundsbilleder.

Prøv bare at se en udsendelse som Viden Om17

, hvordan man benytter den troværdi-

ge og kompetente studievært sammen med illustrationer, billeder og animationer.

Det kan eleverne også – det kræver bare evnen til at kunne forklare og vise, samt

skære ind til benet.

Der er astronomisk mange kilder på NasaImages.org, hundredvis af animationer,

atommodeller, diagrammer og figurer på commons.wikimedia.org, tusindvis af lydop-

tagelser på Freesound.org, tusindvis af dokumentarfilm på Archive.org og millioner af

billeder på Flickr.com med motiver, der egner sig til naturvidenskabelige forklaringer.

Kære lærer og kære elev; Glæd jer.

17 http://www.dr.dk/dr2/videnom

29

Billedfortællinger i faglige rammer Tubestory Creator – alle fag – alle klassetrin. Tubestory er et unikt værktøj, der giver dig de

optimale rammer for at lave billedfortællinger. Se mere i indledningen på side 7.

Med Tubestory har eleven et enkelt værktøj til at lave billedfortællinger. Her kan

eleven kombinere billeder med egne ord, musik, tekst og overgange, ligesom man

kender det fra Photostory.

Forskellene mellem Photostory og Tubestory er dog alligevel værd at bemærke. I

Tubestory kan du arbejde helt frit med mange lydklip i flere lag, (baggrundslyde, ind-

talinger, baggrundsmusik). Da arbejdet jo gemmes på Skoletube kan eleven arbejde

på en hvilken som helst computer med internet-

adgang – både i skolen og hjemme. Selv når ele-

ven udgiver sit færdige arbejde, kan det efterføl-

gende stadig tilpasses, rettes og forbedres; en

funktion der jo også gør det muligt for lærer og

elev at være i dialog omkring produkt og proces.

Billedfortællingen kan frit kombinere billeder, små

filmklip, optagelser fra et web cam både film og

billeder, lydoptagelser fra en mikrofon, lydopta-

gelser og musikklip fra din computer og ikke

mindst Creative Commons-licenserede billeder fra Flickr – en frihed til at udtrykke sig

uden tekniske begrænsninger.

Derfor er der en del oplagte fordele ved at lade eleverne benytte Tubestory frem for

Photostory.

Der er utrolig mange situationer, hvor vi kunne ønske for eleverne, at de ville udtryk-

ke sig lidt klarere. At de kan sætte ord og eksempler sammen, at de kan skære det ud

i pap, etc. Lidt ligesom på en mælkekarton. Kort og præcist. Forstået på 20 sekunder

over morgenmaden. Det at kunne gøre klart og tydeligt har vi været inde på i afsnit-

tet ”Jeg holder af hverdagen”.

Billedfortællinger har længe været udbredt i skolerne, blandt andet takket være Pho-

tostory og Movie Maker. Photostory er stadig et stærkt værktøj som dine elever er

trygge ved, og efterhånden også erfarne i at bruge.

Alene det at du kan lade dine elever arbejde med deres fortælling både hjemme og i

skolen, fordi deres arbejde jo ligger på Skoletube, giver en god mulighed for, at de fx

kan indtale deres forklaringer og beskrivelser hjemme, hvor der måske er mere ro og

mindre tidspres i form af ringetider. I skoletiden kan man så til gengæld gennemgå

opgaven, snakke om forventninger til omfang og indhold, og du kan sætte eleverne i

gang med at lave manuskript, udvælge billeder og finde kilder og eksempler til deres

”Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelses-evne og deres æstetiske, etiske og histori-ske forståelse.”

Formålet for faget dansk.

30

forklaringer. Dermed får eleverne mulighed for at arbejde med det svære i skolen og

det lette derhjemme.

FOTOGRAFERI NG AF ALFA B ET ET

De små fotograferer alfabetet – sætter ord på motiverne – måske kan de skrive ordet

og i hvert fald kan de sige ordet, og derfor også indta-

le det til deres billedfortælling.

De laver måske en film med hvert bogstav efterhån-

den, som de arbejder sig gennem alfabetet. Har ele-

verne lært alfabetet vil de måske lave fortællingen

som én samlet billedfortælling. Andre gange er det

ord der lyder som… eller som man kan klappe to gan-

ge til (to stavelser).

Opgaven kombinerer elevens evne som fotograf sammen med den sproglige. Den

opmærksomhed det kræver at kunne midt i hele verden, og så fokusere på opgaven;

at finde et motiv der begynder med et bestemt bogstav, samt at få det tydeligt frem-

hævet i den endelige komposition – det er en kompetence eleven vil nyde godt af

mange gange fremover.

Opgaven kan man bygge videre på; sætte ordklasser på så man fx kun må fotografere

navneord, udsagnsord eller tillægsord.

AN , A U F , HINT ER , NEBEN , ZWI SCHEN?

Lego®klodser er blandt andet geniale til at arbejde

med forholdsord i sprogfagene. Tag et par figurer og

byg fx en bænk eller en lille bil og placer dem i forhold

til hinanden. Tag billeder og skriv en sætning hvor man

anvender det tyske forholdsord som billedtekst. Sam-

tidig med billede og tekst indtaler eleven også sætnin-

gen. Ligesom eleven i starten og slutningen af filmen

måske kommer med hele remsen af forholdsord, så

den også sætter sig.

B ILLEDFORK LARIN GER

Naturvidenskabelige fænomener, dis en tidlig morgen, forskellige typer skyer på him-

len, de første spirer i skovbunden. Billedforklaringer er geniale, fordi vi holder eleven

fast på to fronter. Dels er der et billede som ikke forsvinder og dels kan vi jo høre

hvad eleven forklarer. Det giver gode betingelser for at støtte eleven.

22 cb by Peter Leth

21 cb Budding Photographer by kdinuraj

31

PÅ OP DAGELS E I FAGLO K ALET

Du giver eleverne en liste med fagudtryk på fx udstyr i fysik, værktøj i sløjd, instru-

menter i musik, materialer i håndarbejde, køkkensager i hjemkundskab eller genstan-

de i biologi. Opgaven er så at finde disse ting og få dem fotograferet.

Billedforklaringen vil hjælpe eleven til at kunne begå sig i faglokaler, der har deres

egne fagord. Faglæreren kan dermed bedre hjælpe sine elever uden, at vi skal gå på

kompromis med de fagtermer der er etableret omkring faget.

OV ER S ÆTT ELSE

På Jamendo hentes et dejligt stykke musik, fx et tysk rap. Skriv eventuel en mail til

kunstneren for at få en kopi af teksten. Elevens opgave er at lave undertekster til

sangen, som passer med musikken. Dermed får vi en oversættelsesøvelse som samti-

dig giver sangen mere mening. Sangens tema og indhold kan derefter blive omdrej-

ningspunkt for den videre undervisning.

Læreren laver rammer, der rammer Skabeloner i Tubestory Creator – alle klassetrin

Læreren kan lave skabeloner i Tubestory; altså opbygge faglige målrettede

mediesamlinger, der kan benyttes af utallige elever. Vi kan med andre ord

samle medier til en opgave som eleverne kan benytte på præcis samme

måde som hvis de selv havde lavet en ganske almindelig Tubestory-

fortælling fra bunden. Forskellen er bare at du med skabelonen har plukket

indholdet for eleverne, og fundet netop de medier der fokuserer på det

faglige felt.

Skabeloner i Tubestory Creator, er et værktøj som kun læreren har adgang til. Det

giver dig mulighed for at ordne en mediesamling som eleverne kan benytte frit uden,

at det berører samlingen eller de andre elever, der også bruger skabelonen. Det er

med andre ord en uforgængelig og uopslidelig

mediesamling, hvor det kun er

dig, der kan påvirke indholdet.

Din skabelon kan indeholde

billeder, lydklip og mindre filmklip.

Billeder kan du fx lave i PowerPoint, hvor du jo

kan gemme siderne i en præsentation som

billeder. (se eksempel til venstre).

23 Dias fra PowerPoint gemt som billede

32

Det betyder fx at tal og diagrammer kan stå som et billede, så billeder er altså meget

mere end blot fotografier. Lydklip kan selvfølgelig være musik og lydeffekter som du

har fundet på nettet, udgivet under licenser, der tillader at du må bruge dem, fx mu-

sik fra Jamendo.com, lydeffekter fra Freesound.org, berømte taler fra Archive.org

eller måske lydoptagelser du selv har lavet. Derfor kan et lydklip også være optagelse

af dig selv, der indtaler den opgave som du har formuleret for denne skabelon. Ved at

have denne indtalte forklaring med i skabelonen kan eleven (og forældrene der-

hjemme) altid få opgaven forklaret.

Netop fordi denne samling er håndplukket af dig, kender du den og har derfor natur-

ligt nemt ved at hjælpe eleverne og svare på deres spørgsmål. Og da samlingen kan

benyttes igen og igen, er der også god grund til at du gør dig umage med at samle et

så godt materiale som muligt; jo bedre samling jo bedre udbytte vil eleverne også få

af at arbejde med den, og jo mere holdbar vil den også være næste år og næste år

igen. Din indsats vil derfor være stor til at begynde med, men da det på sigt jo betaler

sig ind igen, er det alle kræfterne værd. Lad os se på hvordan disse skabeloner sætter

rammen for din undervisning.

I HAV E A DR EAM

På Archive.org henter du Martin Luther King tale18

. Klip evt. talen lidt til, så kun de

centrale områder er med, og fortællingen komme ned omkring 3-4 minutter. Læg

lydklippet og en lydoptagelse af selve opgaven ind i skabelonen.

Opgaven kan være at sætte ord, billeder, farver eller filmklip på hans ideer og drøm-

me. Opgaven kan også være mere generel; at handle om det at have drømme, at

eleven skal beskrive sine drømme og ambitioner. Eleverne har altså lydklippet og

måske få billeder til rådighed, men skal så selv sammensætte udtrykket.

DETT E ER LON DON

På Befrielsen1945.dk hentes radioudsendelsen med befrielsesbudskabet fra BBC. Fra

Odense Bys Museer m.fl.19 hentes billeder med hverdagslivet fra besættelsestiden.

Lad eleverne klippe et krigsportræt.

Har eleverne mulighed for at interviewe en person, der selv oplevede besættelsesti-

den kan det være kronen på værket.

18 Hent talen som lydfil www.archive.org/details/MartinLutherKing-IHaveADream 19 Gamle Odensebilleder; http://museum.odense.dk/odensebilleder/billedstart.asp Flyfotos fra Luftwaffe på http://lw1944.flyfotoarkivet.dk/ Illegale tryk, overvejende fra Anden Verdenskrig; http://www.kb.dk/da/nb/tema/webudstillinger/illegale/

33

SÆTNI NGER O G BI LLEDER SK AL P ASS E SAMMEN

Du finder billeder, hvor motiverne er tydelige, og laver en lydoptagelse, der fortæller

lidt om hvert billede. Billeder og lydoptagelserne lægges sammen i en skabelon.

Elevens opgave er at kunne sætte billeder og lydklip rigtigt sammen. Opgaven er lidt

krævende for læreren at producere, men giver dig til gengæld meget igen på den

lange bane. Du vænner nemlig eleverne til at se, at man godt kan fortælle om bille-

derne i mere end de 4 sekunder som billederne varer som standard. Vi vil jo gerne

have at billedfortællingerne også kan være et sprogligt værktøj.

Opgaven kan også være en mundtlig opgave, sådan at læreren har lavet en sætning til

hvert billede, og hvor eleven så skal indtale den samme sætning, hvorved eleven øves

i sprogets lyd, sætningens opbygning etc.

Sådan bruger eleven skabeloner Eleven logger sig ind på Skoletube og vælger Tubestory ganske som normalt.

I oversigten over Tubestories finder eleven øverst sine egne fortællinger og

nederst en oversigt over skabeloner, som hans lærere har givet ham adgang

til. Her vælges den skabelon som læreren har oprettet.

Eleven kan nu både arbejde i det indhold læreren har udarbejdet, samt tilfø-

je materialer selv.

Eleven gemmer og udgiver sit arbejde som normalt.

Så enkelt er det at sætte eleverne i gang med netop de opgaver, som du ønsker, at

eleverne skal kunne forklare og illustrere. Til at forklare billederne, har eleven dels

mulighed for at lave små tekster med informationer, ligesom de kan indtale deres

forklaring, enten direkte i Tubestory eller i Myna. Det fine ved Tubestory er så også,

at eleven kan se varigheden af sin tale i form af en farvet bjælke, hvorved han kan

tilpasse varigheden af billedet til sin forklaring.

Brug Skoletubes lydstudie Myna til lydredigeringen. Efter

endt arbejde kan resultatet overføres direkte til det Tubesto-

ry-projekt som eleven ønsker!

Indtalingen kan eleven som sagt lave direkte i Tubestory med den begrænsning, at

optagelsen så kun kan beskæres. En bedre løsning, vil derfor være at åbne lydstudiet i

Skoletube, Myna. Dermed kan lydredigeringen laves fuldstændig perfekt, og når ele-

ven er færdig, vælger eleven at overføre resultatet direkte til sit Tubestory-projekt!

Ingen omveje – levering lige ved døren. For i Skoletube kan programmerne arbejde

på tværs!

34

Præsentationer på Skoletube Udgiv jeres præsentationer fra PowerPoint og

OpenOffice.

PowerPoint fra Microsoft og Impress fra

Open Office benyttes stadig af mange, til at

præsentere et arbejde for andre, og da en

præsentation i ligeså høj grad er en medie-

produktion som meget andet eleverne laver,

har vi sørget for at de også kan udgives på

Skoletube.20

Dermed kan dine præsentationer ligge sam-

men med alt andet som I arbejder med i

undervisningen, og altså også ligge i faglige

lukkede kanaler. Derudover har du to andre

dejlige værktøjer; muligheden for at embed-

de og muligheden for at andre kan downloade din præsentation direkte på Skoletu-

be. Altså også et genialt redskab til videndeling, uddeling af noter etc.

Embed – det måske vigtigste it-greb Embedding gør det muligt at vise indhold fra Skoletube på andre steder på nettet, fx

på Skoleintra og på Skoleblogs. Selv om embedding måske lyder teknisk, så er det

ikke svært og mulighederne er fantastiske. I praksis kræver det intet andet end at du

kan kopiere og sætte ind (fx ved at bruge genvejen Ctrl+C for at kopiere og Ctrl+V for

at sætte ind).

Vælg Del under filmklippet på

Skoletube. Kopier embedko-

den og sæt den ind i Skolein-

tra.

Denne funktion er genial til

at videndele på mange må-

der21

, her kan du fx se hvor-

dan eleverne i elevintra bliver

mødt af et filmklip fra Skole-

tube.

20 OpenOffice: Gem præsentationen som ppt (PowerPoint-formatet) 21 Se videokurset embed i Skoleintra, hvis du vil se de mange muligheder der er for at kombinere Skoleintra med medier fra en lang række websteder.

24 Skærmbillede af præsentation på Skoletube. CC:BY-NC-SA by Emil7234

35

Flixtime – den hurtige vej til et imponerende resultat Slideshows laver hurtigt og enkelt dine billeder om til en

flot film.

En gang i mellem skal det bare være nemt og hurtigt

at lave et flot resultat, fx lave en samling billeder til

et lille videoklip med flotte overgange og lækre effekter, uden at man selv er den

store it-haj. Til det formål er Slideshows med programmet Flixtime det perfekte værk-

tøj.

Billedshows med Flixtime er et stærkt værktøj til at præsentere billeder på en indby-

dende og enkel måde, der samtidig er hurtig og enkel (se figur).

Derfor er Slideshows på Skoletube både værktøjet for læreren der vil udgive en sam-

ling billeder som man taget sammen med eleverne, og et værktøj for eleverne der vil

lave en teaser eller en introduktion til deres emne.

Filmen bliver gemt på Skoletube, hvorfra du så enten kan tilføje den til en kanal eller

embedde filmen ind i fx Skoleintra. Så på 5 minutter kan 30-40 billeder blive omdan-

net til en flot film som I kan nyde sammen på Elevintra eller vise forældrene i Foræl-

dreintra.

Dermed er det nemt at komme helt i mål, når man tager kameraet med i undervis-

ningen, på tur, til arrangementer etc.

Elever der har mulighed for at tage billeder, har samtidig mulighed for at indfange

udtryk der kun svært lade sig beskrive med ord. Selv for dygtige skribenter vil et bille-

de være svært at konkurrere mod, og det skal vi huske at benytte også sammen med

eleverne. Men samtidig skal billedbehandlingen og tilrettelæggelsen af billederne

36

ikke altid være en opgave der skal arbejdes med – der er måske ikke tid, eller det er

måske ikke væsentligt.

AN DR E IDEER MED SLI DES HOW S MED FLIX TIME

Der er utrolig mange muligheder for at vælge musik til billederne. Lad eleverne prøve

at lave film med den samme samling billeder, eller med billeder fra Flickr der har de

samme søgeord og tema. Vis filmene for hinanden og snak om hvilken stemning og

indtryk musikken præger billederne med.

Filmen kan på grund af sin dynamiske

overgange fint fungere som oplæg eller

teaser før en fremlægning. Den kan også

bruges som starten på en tv-avis som

eleverne måtte arbejde med.

Eleverne samler forsidebillederne til

deres nyheder og indslag og giver dem

en kort og tydelig overskrift. Dermed får de en introduktion til alle deres nyheder på

blot 20-30 sekunder. Filmklippet kan de så efterfølgende downloade fra Skoletube og

redigere videre i, i Jaycut.

Tip: Du kan duplikere og genbruge det samme billede flere

gange – giver en god effekt, samtidig med at det forlænger

oplevelsen.

SAMTIDS BESK RIV ELS E

Har eleverne været ude at fotografere, fx årstiden i geografi, hverdagen for en foræl-

dre på arbejde, en hundehvalp eller et par billeder fra turen på vej til skole, har de

også en historie at fortælle.

Med Flixtime har de mulighed for at lave et flot billedshow med en autopilot. De skal

blot udpege deres billeder, måske sætte et par tekster ind hist og her, og så vælge

gem og render – og vupti – så er deres billeder kogt sammen og klar til visning på

Skoletube.

Fordelen er, at det ser rigtigt godt ud – og giver et hurtigt og lækkert resultat som

man kan vise frem. Har du de mindste elever, kan du jo også godt have sat dem til at

fotografere, og så klare det praktiske i Flixtime selv. Det tager kun et øjeblik.

37

Det startede med en lille mus… Animationsfilm er nemme at lave i fx Movie Maker – alle klassetrin

Det startede med en lille mus for Walter Disney for længe siden. En lille mus med

store ører blev tegnet. En ny tegning med små ændringer blev lavet, og atter en til,

igen med små ændringer; tegnefilmen blev født og ud sprang en overflod af fortæl-

linger, eventyr og gribende figurer. Teknikken med at sætte billeder med små foran-

dringer sammen til en film kaldes for stop motion, og er utrolig velegnet til undervis-

ning i alle fag, alle klassetrin og til alle emner. Basta22

.

Man tager et kamera. Tager et billede. Rykker på motivet og

tager endnu et billede. Hvis filmen skal være flydende i be-

vægelserne skal kameraet stå stille og man skal bruge 8 bille-

der i sekundet. (Skriv varigheden 0,125 hvorefter program-

met så retter det til 0,13. Det er lidt forskelligt fra version til

version af Movie Maker.)

Tag alle billederne og importer dem i Movie Maker. Marker

alle billederne og vælg rediger varighed.

Dermed får du med ét lavet en billedfortælling som vækker

billederne til live. Animation betyder jo også at gøre levende.

Med mulighed for at give liv til fantasi og fag, opstår et kæmpe rum for formidling og

fortælling. Se blot kategorien Animationsfilm på Skoletube, hvordan flere hundrede

projekter har vist hvorfor animations- eller flyttefilm, som vi måske skal kalde dem for

de mindre elever, er en glimrende arbejdsform på så mange måder.

22 Hvilket sikkert også er forklaringen på hvorfor der i skrivende stund er 428 film i kategorien Animations-film på Skoletube. Se i øvrigt mere om, hvordan du kan lave animationsfilm; flyttefilm med figurer, cut-out-film med pap, papir og saks på www.laerit.dk/animationsfilm-i-undervisningen

38

Lær dine elever bedre at kende gennem Skoletube. Elevens samlede udgivelser giver dig et godt indblik i elevens evner til at arbejde med medie-

produktioner.

Når du besøger Skoletube, og ser en af dine elevers

produktioner, kan du også klikke på elevens brugernavn

for at se hvad eleven ellers måtte have produceret.

Dermed får du et indblik i elevens mange projekter og kan se hvilke evner og stærke

sider eleven besidder i forhold til at arbejde med medieproduktioner. Altså kan ele-

ven arbejde med billedfortællinger, lydcollager, film og kan han producere det i de og

de programmer eller værktøjer?

Det betyder også, at hvad du arbejder med af opgaver jo også kan ses af dine kolle-

ger. Så når forsøget i fysik er filmet og redigeret i Jaycut eller portrættet af en virk-

somhed i byen er fotograferet og samlet til en præsentation i Flixtime, ja så er det jo

blot fine eksempler på, at eleven også er klar til at mestre disse programmer i dine

fag.

Print evt. en klasseliste ud fra Skoleintra, og notér elevernes færdigheder i et skema,

så har du lynhurtigt et overblik over elevernes stærke og svagere sider. Husk at vise

dette skema til alle kollegerne der har klassen, sådan at de også kan se de mange

muligheder, de har for at tænke i undervisning i stedet for it-besvær. Listen vil jo

netop tegne et billede af hvilke arbejdsformer og medieproduktioner læreren kan

sætte i gang uden at selve produktionsformen skal tillæres.

39

Bliv inspireret i kategorierne Besøg kategorien for dit fag og få ideer til din undervis-

ning. Besøg også kanaler for at se spredningen i resulta-

terne af en given opgave. Organiser med playlister.

Der er rigtig mange timers spændende inspiration

at hente ved at besøge Skoletube og se hvad andre

har fået ud af deres anstrengelser med medieproduktioner i forhold til deres elever,

fag og opgaver.

En god måde at komme tæt på sit fag, er ved at besøge kategorien for faget på Skole-

tube. Det er fx sådan, at man måske selv får ideen til at kombinere hjemkundskab og

engelsk, lave stangdukker i historie, animationsfilm i kemi, træningsprogrammer til

idræt eller fortælle vittigheder på engelsk.

PLAY LI ST ER HO LDER S TYR P Å DI N E F AVO RITT ER

Det næste værktøj du så bliver glad for er playlister.

Playlister er dine samlinger af favoritfilm. Du kan lave

alle de playlister du har lyst til, fx lave ét for hvert af

dine fag.

Under hver film finder du værktøjet ’Føj til playliste’.

Dermed kan du både gå på jagt efter gode oplevelser i

kategorierne, og gemme de seværdige, originale eller

fagligt forrygende klip på en liste, som du altid kan

vende tilbage til, og gense ved en senere lejlighed,

eller endnu bedre så kan du dele din playliste med

andre ved fx at sende et link til dem. Vælg ’Gå til min

playlisteoversigt’ og klik på titlen for listen. Nederst til højre finder du linkadressen.

Det er også her at du kan redigere din liste, indsætte filmlisten på Skoleblogs eller i

Skoleintra med mere.

40

25 Vælg "Del" under medieklippet og kopier ”Wix”-adressen

Med mobiltelefonen på opdagelsesrejse Aldrig før har vores mobiltelefoner kunnet så meget som nu. De kan gå

på nettet, optage lyd, billeder og filmklip, afspille medieklip og … foto-

grafere stregkoder. Hvis du kombinerer de funktioner, kigger du ind i en

spændende verden med ufattelige muligheder.

Ved at lave et enkelt QR-tag23

, som fx det her til højre, kan du

lave små opgaver og beskeder som tekst, som kan afkodes af din

mobiltelefon, ved hjælp af et lille gratis program. Mærket kan

aflæses uanset netadgang og dækning af mobilsignal hvis det

kun indeholde små tekstbeskeder. Men man kan også lave et mærke, der henter

indhold på nettet, og så kan mærket jo indeholde alt mellem himmel og jord, doku-

menter, billeder eller lyd- og filmklip! Lyd- og filmklip finder vi på Skoletube, så det

eneste vi skal have styr på, er hvordan vi får lavet mærkerne, og hvilke tekniske

grænser24

elevernes telefoner har. Derudover er det kun et spørgsmål om fantasi og

faglighed.

Når eleven scanner et sådan mærke, vil indholdet blive hentet og derved vil medie-

klippet, fx en boganmeldelse eller et afsnit i et radioteaterstykke blive afspillet i hån-

den på eleven, kort tid efter at det er scannet, og med ét har verden åbnet sig på nye

måder. Både de fysiske grænser for, hvor vores undervisning kan placeres, men også

vores mentale for, hvad undervisning er. Alt sammen bare på grund af en telefon og

et lille sort/hvidt mærke på en lap papir.

Eleverne har både telefonerne og Skoletube klar, så det er kun mærkerne og ideerne

vi mangler.

Sådan gør du Under medieklippet vælger du ”del”, og kopie-

rer her adressen ud for den lille Wix-figur. (Se

figur)

Derefter besøger du en hjemmeside

der kan lave qr-tags, fx på

qrcode.kaywa.com. Her sætter du den

kopierede adresse ind og vælger gene-

rate. (Se figur)

23 Et QR-tag er et lille mærke, der kan fotograferes af en mobiltelefon med indbygget kamera. 24 Se videokurset Tags i Undervisningen hvor vi trin for trin kigger på værktøjerne og ruller en række ideer og muligheder ud til dig. www.laerit.dk/tags-i-undervisningen

26 qrcode.kaywa.com er blot ét af mange steder, hvor du kan lave qr tags

41

”Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bun-det til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb."

Faghæfte om it- og mediekompetencer

Så har du oprettet et mærke, som du kan gemme på din computer eller fx printe ud

og sætte op, der hvor du ønsker at eleven skal have oplevelsen.

Når eleven herefter scanner mærket med sin mobiltelefon, vil den hente lyd- eller

filmklippet25

. Så enkelt er det.

Så med denne (hverdags-)teknologi kan vi altså også tage indholdet fra Skoletube

med os, til netop dér, hvor det kan være med til at forlænge, forandre eller forstørre

oplevelsen.

EKS EMP LER P Å TAGS

Skolebiblioteket: Boganmeldelser lavet som små lydklip. Man

tager sin mikrofon og fortæller på 40 sekunder om en god bog.

Optager det i Myna, og redigerer det færdigt inden man gem-

mer og udgiver det. Laver et qr-tag, der peger hen til lydklip-

pet, som man så printer ud og sætter bag på bogen. Brug bog-

anmeldelsen som eksempel til eleverne, og lad dem lave 2-5

stykker pr. elev. På den måde har vi hurtigt 100 små mærker i

omløb på bøgerne. Dermed bliver mærkerne oftere opdaget, og vi er klar til at lade

andre klasser gøre det samme med deres favoritbøger.

Biologi: Væk de udstoppede dyr. Lav dokumentarudsendelser om de

udstillede dyr, og lav mærker der peger hen til filmklippet. Ved siden af

kan man måske sætte mærker til lydklip med dyrenes lyde, sådan at vi

kan høre uglen, anden, viben, musvitten, solsorten og alle de andre.

Ordbøger og begrebslister: Hvis eleverne har lavet forklaringer og be-

skrivelser til de nøglebegreber og faglige fremmedord, kan man fint lave

et ark med mærker der leder hen til disse lydklip. Opgaven kunne være

som den på side 18, om Ordforklaring som radiospots.

25 Vær opmærksom på at det er forbundet med en dataudgift for nogle elever. Få evt. åbnet for skolens trådløse netværk, (hvis det ikke allerede er det), sådan at elevernes telefoner kan benytte det trådløse netværk. Derved er mærker på skolens område hurtige og gratis at scanne.

42

Gys i skolebussen Podcasting er, når du automatisk modtager en udsendelse fra en tjeneste, som du abonnerer

på, fx DR eller Skoletube. Det svarer egentlig bare til, at du får din avis i postkassen. På Skoletu-

be kan du abonnere på afsnit i podcast-kanaler, hvorved nye afsnit selv finder vej til din compu-

ter. Disse afsnit kan du så overføre til din medieafspiller eller telefon, for der at kunne opleve

dem, når det passer dig, fx når du sidder i skolebussen om morgenen.

Med lyttebøffer i ørerne kan vi lukke af og lukke os ind i vores egen verden. Vores

selvvalgte lydbøger og musik giver os ro og er med til at gøre fx transport mere beha-

gelig, ventetid mere udholdelig og i det hele taget give vores interesser mere plads.

Derudover kan skær- men på telefonen, fungere som vores eget

private vindue ind til en anden verden. Derfor er medieafspillere

så populære.

Så når de alligevel er tændte, kunne de jo også lige så godt

afspille noget sko- lerelevant indhold. På den måde får vi

trukket en del af skolen med over i elevernes fritid og

rejsetid, og egentlig er det måske mere eleverne selv, der

trækker i den retning. Vi skal bare vise dem, hvordan de kan

abonnere på indhold fra Skoletube over på deres afspillere, så skal de nok selv fort-

sætte.

Abonnerer dine elever på dit fags kanal, betyder det at de

automatisk fodres med det indhold, der kommer i kanalen.

Du får optimale betingelser for at inspirere dine elever og

promovere dit fag. Det giver ekstra muligheder for at blive

set, men kræver intet ekstra arbejde fra din side.

27 cb School bus, Scotland 1966 by PhillipC

43

Podcastning = Automatisk ”optankning” Podcasting fra kanaler sørger som sagt for, at du automatisk opdateres, når der udgi-

ves nyt i kanalen. Det giver dig fx et godt overblik over afleveringer fra eleverne i

klassens kanal, mens du i faglige kanaler som du deler med dine kolleger har mulig-

hed for at holde dig ajour.

Med iTunes26

installeret på computeren skal du blot følge disse fire trin for at abon-

nere på en kanal, og dermed have automatisk optankning.

1. Du finder den kanal du ønsker at abonnere på. Her er det vigtigt at kanalen

er aktiveret som podcast-kanal, ellers vil trin 3 og 4 ikke blive vist. Er det din

egen kanal vælger du rediger, og finder indstillingerne for podcasting.

2. Accepterer at iTunes skal tage imod denne adresse.

3. Åbner kanalen og

4. Vælger det afsnit som du vil have programmet til at hente en kopi af ind på

din computer, hvorefter du kan nyde mediet på din computer, eller overføre

det til eksterne medieafspillere og telefoner. God fornøjelse.

26 Der findes flere programmer, der kan håndtere podcasting.Her er iTunes vist, men også JuiceReceiver er værd at kigge på, inden du bestemmer dig for hvilket program, der skal være din multimodale postkasse.

44

Vælg den licens der passer dig:

29 c bna issuu.com/peterleth/docs/creativecommonsguiden

Det gamle spøgelse er en skygge af sig selv Ophavsret er kommet for at blive – rigtig længe endda.

På Skoletube holder vi løbende øje med, at jeres produktioner

ikke indeholder materialer, der måtte krænke ophavsretten. Det

må vi også forvente, at både I som brugere og en række interes-

seorganisationer gør.

Derfor opfordrer vi selvfølgelig også alle til at benytte materialer,

der ikke kommer i konflikt med ophavsretten. Af samme grund

har vi valgt at alt, hvad der udgives på Skoletube, bliver udgivet

under en Creative Commons licens, sådan at heller ikke andre

kommer ophavsmæssigt i klemme når de ser, viser eller på andre

måder nyder godt af jeres viden og medieproduktioner.

Skoletube har altid haft videndeling som sit mål, og

med den konsekvente brug af Creative Commons-

licensering har elever og lærere ryggen fri til at arbejde frit i

mange flere situationer end ophavsretten ellers tillader.

Derfor ønsker vi også, at alle lærere og elever lærer Creative Commons at kende, og

at lærerne er med til at skabe bevidsthed om ophavsretten gennem deres undervis-

ning. For på den måde at danne eleverne til at kunne færdes sikkert i den digitale

jungle.

Vi vil ikke bøvle med ophavsretten,

for den fjerner det væsentlige fo-

kus fra undervisningen og fra at

have det sjovt med at lære at lære.

Derfor vil vi heller ikke have, at du

kan udgive noget på Skoletube som

kan spænde ben for andre at se,

nyde, dele er arbejde videre med

selv. På Skoletube kan man derfor

ikke længere udgive arbejde uden

at det bliver udgivet under én af de

seks licenser; du bestemmer hvil-

ken.

28 cb Ghost by Goldberg

45

Har vi taget noget fra dig? Ikke efter vores mening. Ønsker eleven ikke at dele sit med

andre, kan man vælge at udgive det som en privat medieproduktion og tilføje det til

en lukket kanal. Vi har bare givet dig muligheden for, at du trygt kan vise dit arbejde

frem, og at andre der synes om dit arbejde har mulighed for at bruge det i deres un-

dervisning, jf. de betingelser du har valgt i din licensering. Se i diagrammet hvilken

licens der passer dig. Når du udgiver medieproduktioner på Skoletube har vi forvalgt

licensen By-Nc-Sa som tillader andre at se, kopiere, redigere og arbejde videre i dit

arbejde, forudsat at de ikke gør det med kommercielle formål, og at de udgiver deres

arbejde, hvori dele af dit arbejde måtte indgå, under samme licens.

Det at fx en film eller en lydfortælling er udgivet under en Creative Commons licens

betyder nemlig også at ingen (lærere og elever) skal bekymre sig om de nu krænker

en ophavsret ved at downloade, redigere eller dele det de finder på Skoletube27

Æstetisk læring - fantasi og kreativitet Æstetik, interaktivitet, kreativitet, kompetence og multimedier er nogle af de ord, der

flyver gennem luften, når vi snakker om relationen mellem læring og it. Hvilke pro-

cesser sætter vi i gang, når vi fx lader eleverne udvælge blandt deres egne eller an-

dres billeder? Hvilke kompetencer er i spil, når animationsteknikker kan give figurer

liv og sjæl, og hvor eleverne hopper rundt mellem hinanden med gaffertape og blom-

sterpinde og udvikler løsningsmodeller som Storm P ville misunde? Hvilket forhold til

vores samfund får en elev, der opnår sikre it-færdigheder og dermed udvikler sig fra

at være medieforbruger til at blive medieproducent? Hvilken fremtid kan vi være

med til at skabe for de børn, der nu vokser op som it-indfødte, og som mestrer de

teknologiske redskaber, så de åbner muligheder i stedet for forhindringer? – kan man

gå så vidt som til at koble livsduelighed og it-færdigheder sammen, når vi kigger lidt i

glaskuglen og skimter fremtidens konturer?

Disse spørgsmål er væsentlige, fordi de reflekterer over netop de vilkår, rammer og

betingelser som er vores virkelighed og nærmeste fremtid, og som indledningen fra

faghæftet om it- og mediekompetencer i folkeskolen, faghæfte 48 formulerer det:

”Produktion af viden får en stadig større andel af værdiska-

belsen i samfundet, og vi bruger i stigende grad it i arbejds-,

fritids-, kultur- og samfundslivet. It er kommet for at blive, og

27 Film på Skoletube, der er hentet direkte fra YouTube eller embeddet fra fx Vimeo og Blip.tv er ikke nødvendigvis udgivet under en Creative Commons licens, selv om det måtte fremgå sådan på Skoletube. Det er den eneste detalje som du skal være opmærksom på.

46

udviklingen i it-anvendelsen vil fortsætte som en integreret

del af den fremtidige samfundsudvikling.”28

Selv om forordet i faghæfte 48 fokuserer på værdiskabelse i samfundet og samfunds-

udvikling, og derfor klinger mere fokuseret på økonomiske værdier end menneskeli-

ge, er det væsentligste budskab nok, at it er en forudsætning for, at vi som individer

kan skabe vores livsgrundlag, vores uddannelse, vores sociale relationer, vores identi-

tet og i det hele taget skaber betingelser for, at vi kan udvikle os til den eller det vi er,

og det vi gerne vil være.

Med en kærlig hilsen til Maslow om behovet for at kunne agere, skabe og realisere,

samt at være noget for andre, såvel som at være anerkendt af andre, er målet for it

og en it-funderet didaktik, at vi skaber en ramme for vores elever og undervisning,

der giver eleverne muligheder for at have styringen og kontrollen over deres proces-

ser, ideer og produkter.

Vi skal give eleverne muligheden for at kunne deltage og

agere i den virkelighed de lever i.

Med medieproduktioner giver vi eleverne muligheder for at lære på mange plan. Dels

giver selve arbejdet med medier eleverne en teknologisk kompetence; håndtering af

medieoptagere, brug af programmer, kendskab til formater etc.

Dels giver arbejdet med medieproduktioner et kulturelt og socialiserende aftryk, for

mediets udtryk og indhold er et kulturprodukt, der er set gennem vores nuværende

værdier og holdninger; lektiehjælp laver vi fordi lektier er noget både læreren, eleven

og forældrene ønsker skal fungere, nytårstalen fortæller, at vi har et kongehus som

også eleverne holder øje med.

Samtidig er der et fagligt ærinde med vores medieproduktioner. Eleverne får ikke lov

til at lege uden formål. Det kan være helt fint at lege med et formål; et eksperiment

er jo en leg med afprøvning af viden, gætterier og strategi. Men langt de fleste opga-

ver og dermed også produkter udspringer af, at vi som lærere ønsker at plante et

fagligt aftryk i eleverne.

Så er der selve medieproduktionen, som jo indeholder medier af forskellig art. Eleven

lærer at arbejde og vurdere genrer, virkemidler, opbygning og formidling. Hvilke

elementer får fx de små hår på ryggen til at rejse sig. En god fortæller kan betone og

28 Kilde: Forord til faghæfte 48; It- og mediekompetencer i Folkeskolen

47

artikulere så ordene får liv og billederne inde i en bliver tydeligere. En god fotograf

kan fange noget særligt, og det samme kan også lysmesteren, lydmanden, kamera-

manden der filmer, den grafiske designer og alle de andre. Eleven lærer ved at prøve,

og ved at se tilbage på tidligere arbejde – og det kræver altså både kreativitet og

opfindsomhed for at kunne udtænke nye muligheder, og samtidig skulle være reflek-

terende omkring de erfaringer man allerede har gjort sig.

Endelig er der en væsentlig socialiserende faktor i arbejdet med medier. Det bliver set

af andre. Lavet sammen med andre og inddrager andre på mange måder. Eleverne,

der arbejder med it, er ikke nødvendigvis fælles om alle projekter, men er interesse-

rede i at få respons, og her er det for mange meget vigtigt også at høre, hvad ens

kammerater mener.

I forbindelse med det sociale aspekt ved at lave medieproduktioner, så er det også

vigtigt at huske på, at mange elever både bliver hinandens gode hjælpere, men også

at eleverne er gode til at bede hinanden om hjælp. Det er dejligt at have denne aktivi-

tet mellem elever, da det jo både sikrer et højt aktivitetsniveau, men samtidig også er

med til at holde aktiviteterne i sporet. Dette praksisfællesskab kan de sagtens tage

med sig når skolen slutter, hvor de jo har deres private it-udstyr til at holde konktak-

ten med hinanden. Derfor skal vi også stimulere eleverne til at arbejde med medie-

produktioner for at støtte elevernes sociale netværk.

Med medieværkstedet på Skoletube, har vi nu gennem en række aktiviteter, arbejds-

former, udtryksformer og eksempler prøvet at vise, at de optimale rammer for at

arbejde med medier i vores undervisning ikke blot er en drøm, men en realitet. Skole-

tube ér allerede nu den ramme, som kan det vi har set på her i hæftet. Mange af jer

ved det allerede – det kan vi se på de mange flotte, overraskende og originale medier

vi dagligt får indblik i, når vi kigger til vores lille suite.

Derfor vil vi også sige tak, fordi du har taget dig tiden til at læse lidt i dette hæfte. Vi

håber det har været besøget værd, og at vi kan være med til at gøre arbejdet med

medieproduktioner lidt sjovere og noget mere udbytterigt.

Lær IT.dk

Skoletube er en omfaende hjemmeside på adressen skoletube.dk. Den ejes og drives af webtjenesten Lær IT. Formålet med Skoletube er at lbyde landets 600.000 lærere og elever i grundskolen, et trygt og sikkert miljø for deres undervisning med digitale medier. Alle brugere benyer det sikre og velkendte uni-login.

Skoletube er indreet brugervenligt, sådan at selv de mindste elever vvil kunne betjene siden. Derl kommer, at brugerne har adgang l en række videovejledninger, der sikkert, trin for trin, klæder dem på l at kunne bruge Skoletube opmalt. Derudover er der l lærere, der abonnerer på Lær IT, udviklet en lang række videovejledninger som fokuserer på anvendelsen af Skoletube sammen med eleverne. Skoletube er selvfølgelig fri for reklamer. Eneste krav for indholdet på Skoletube er, at det er undervisningsrelateret.

PPå Skoletube kan alle elever og lærere i Danmark derfor udgive deres medieprodukoner, fx film, lydoptagelser, præsentaoner lavet i fx PowerPoint, optagelser fra mobiltelefonen etc. Samdig lbyder Skoletube også en række værktøjer som gør det muligt at arbejde med medie-produkoner direkte på neet.Skoletube er online, og kan derfor ald benyes.

Alt hvad dine elever laver, ligger sikkert gemt bag deres uni-login. Eleverne kan arbejde ved en hvilken som helst computer på skolen, såvel som hhjemme, så hvad de ikke når i skolen, kan de fint have for som leker og arbejde videre på hjemme.

Der er ingen vedligeholdelse; Skoletube er ald opdateret og i dri. Alt i alt er Skoletube udviklet så den understøer missionen om, at it aldrig må være en forhindring, og at arbejdet med medier er en væsentlig forudsætning for at kunne agere som lærer og elev i dag. Med denne introdukon l Skoletube, vil vi ønske dig rigg god fornøjelse mmed denne guide og med dine medieprojekter.