Samlede Tranströmer
description
Transcript of Samlede Tranströmer
SA MLEDE TR A NSTRÖMER
2. korrektur – side 1
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
2. korrektur – side 2
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
TOMAS TRANSTRÖMER
Samlede Tranströmer
på dansk ved Peter Nielsen
i samarbejde med
Karsten Sand Iversen
ROSI NA N TE
2. korrektur – side 3
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
Samlede Tranströmerer oversat fra svensk samt redigeret af
Peter Nielsen© Tomas Tranströmer 2011
Denne udgave: © rosinante&coOmslag: Camilla Jørgensen
Bogen er sat med Janson Text hos Christensen Grafi skog trykt hos ???
isbn 978-87-638-1691-5
Printed in ???
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Rosinante er et forlag i rosinante&coKøbmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K
www.rosinante-co.dk
2. korrektur – side 4
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
Indhold
Forord – Morten Søndergaard 7
17 digte (1954) 13
Hemmeligheder på vejen (1958) 41
Den halvfærdige himmel (1962) 63
Klange og spor (1966) 89
Mørkesyn (1970) 121
Stier (1973) 139
Østersøer (1974) 155
Sandhedsbarrieren (1978) 171
Det vilde torv (1983) 195
For levende og døde (1989) 223
Sørgegondolen (1996) 249
Den store gåde (2004) 275
Fængsel 290
Erindringerne ser mig 293
Noter 330
Bibliografi 332
2. korrektur – side 5
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
2. korrektur – side 6
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
Forord
Tomas Tranströmers digt Vermeer fra samlingen For levende og døde
slutter med linjerne:
Og det tomme vender sit ansigt mod os
og hvisker
»Jeg er ikke tom, jeg er åben«.
Tranströmer ses af nogle som en næsten eksemplarisk modernistisk
digter, men i disse linjer siger han det modsatte af, hvad man ville
forvente af en ærkemodernist. Det er denne overraskende og verdens-
vendte åbenhed, som er det på én gang foruroligende og fascinerende
ved Tranströmer. Vi er i sikre hænder, men gang på gang bliver vi
konfronteret med sætninger og billeder, som i deres præcision ryster
os og stiller os nye i verden. Som læsere bliver vi selv åbnet. Den,
som læser Tranströmer for første gang, vil møde en klar og tydelig
stemme. En sikker stemme med et tonefald, der lige så langsomt
underminerer sig selv og den læser, der lytter til stemmen, som ta-
ler fra siderne. Det er en stemme, som i sin klarhed fylder os med
modløb og en sløret støj, der er åbnende, for støj åbner. Stemmen
og dens støjskygge sender os i nye retninger, retninger vi ikke vidste
var mulige at bevæge sig i. Den, som åbner bogen og giver sig hen
til digtene, vil møde en poesi, der på én gang er intim og upersonlig,
næsten umenneskelig. Hvordan kan det tomme tale og sige »Jeg er
ikke tom, jeg er åben«? Det kan det i Tranströmers digt, fordi digtene
bæres af en stærkt sansende og fi ntmærkende lytten efter det upåfal-
dende og alligevel prægnante. Stemmen kan åbne »det tomme«, så
2. korrektur – side 7
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
det fremstår konkret, fyldt og overvældende. Vi kan se og mærke det,
digtene handler om.
Jeg bæres i min skygge
som en violin
i sin sorte kasse.
Det eneste jeg vil sige
glimter uden for rækkevidde
som sølvet
hos pantelåneren.
(Fra April og stilhed, Sørgegondolen)
Stemmen glimter som sølv, stemmen ligger som noget potentielt,
noget uhørt og uhyggeligt i den sorte kasse. Hvad er det, den vil,
stemmen? »Det eneste jeg vil sige«? Hvad er det? Det kan vi ikke
vide, det kan vi ikke sige. Ikke endnu. Når vi lytter til musik, kan vi
opleve den samme vekslen mellem klarhed og uvished. Pludselig er
vi svøbt ind i klange og stemninger, som sender os ind i noget, der
føles større end os selv, noget, der på samme tid virker velkendt og
fremmed. Og som ikke lader sig sige eller genfortælle. Hos Tran-
strömer sker den bevægelse altid i foruroligende klare billeder, der
får os selv til at se det, som digtet forsøger at hviske til os. Og som
altid er der musik. Musikken er til stede i form af komponisternes
navne og i linjernes iboende musikalitet, men også i Tranströmers
årelange omgang med musik, både som udøvende og som lytter. Fra
»Sørgegondol nr. 2«:
Liszt har noteret nogle akkorder der er så tunge at de
burde sendes
2. korrektur – side 8
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
9
til analyse på mineralogisk institut i Padova.
Meteoritter.
Akkorderne antager fysisk form, noderne er meteoritter, der er for
tunge til at falde til ro. Poesi mødes med musik, musik mødes med
videnskab; noderne kan lægges under mikroskop til analyse. Et bil-
lede, der også belyser Tranströmer selv; han er selv videnskabsmand
(han arbejdede i mange år som praktiserende psykolog), digter og
musiker. Digtene befolkes af videnskabelige fakta, der bliver gjort
konkrete. I digtet »Schubertiana« taler Tranströmer om Schubert,
der hver morgen punktligt stiller sig ved skrivepulten, »Hvorved no-
deskriftens vidunderlige tusindben satte sig i bevægelse«. I metafo-
rens knappe præcision ser man nodebilledet for sig, ligesom man
kan høre de tunge akkorder hos Liszt som meteoritter. Tranströmers
billeder virker, fordi de ofte skaber morfologiske »rim«; noders ho-
veder har samme form som meteoritter, nodeskriften ligner faktisk et
tusindben. Tranströmers billeder er skarpe og præcise, og de prentes
i en, så man bærer dem med sig resten af livet, fordi de i deres ba-
lancerede strenghed er så tilforladelige. De lader sig bare læse. Og så
eksploderer de i os. De yder ingen synderlig modstand. Først når de
er læst i deres upåfaldenhed, går det op for os, hvor vilde de er. Der
er noget dagligdags besnærende ved dem. Pludselig vender metafo-
rerne sig mod os og siger: Se, jeg er ikke tom, jeg er åben. For det er de
mange metaforer, som først springer en i øjnene hos Tranströmer.
Først bagefter kommer det sitrende tonefald, den grå stemme, som
Birgitte Steffen Nielsen har læst frem i sin bog af samme navn. Det
er en stemme, som i sin klarhed og prægnans viser sig at indeholde en
sitren, et fokus på det halvfærdige, det midlertidige, som hele tiden
unddrager sig sammenfatningen. Det er en stemme, der vil det fort-
løbende, der vil berøringen, og som ikke binder sløjfer på verden.
2. korrektur – side 9
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
10
Tranströmers digte lader sig læse af alle: De er åbne. Bøgerne er
udkommet i en rolig rytme gennem årene; der er tale om et forbløf-
fende konsistent værk. Det er lille og overskueligt, men antallet af
sider er omvendt proportionalt med antallet af gange, de tåler gen-
læsning. Tag bogen og slå op på en tilfældig side, og læs. Læs som
om det gjaldt livet! Som når man vil teste verden: Hvad har du gang
i? Sådan gjorde jeg en dag foran hylden med digte. Den bog, jeg fi k
fat i, var fra Centrums Forlag, som ikke fi ndes mere. Men Centrums
Forlag havde udgivet to i omfang stort set identiske bøger, en af Tomas
Tranströmer og en af John Ashbery. Af en eller anden grund troede
jeg, at jeg havde fået fat i Ashbery (mine digtsamlinger står ikke i
alfabetisk rækkefølge). Jeg læste hurtigt, som jeg læser Ashbery, og
jeg begyndte at læse langsommere. Langsommere og langsommere,
indtil jeg gik helt i stå og begyndte at læse baglæns. Så gik det op
for mig, at det var Tranströmer, jeg stod med, men at jeg havde læst
Tranströmer som Ashbery. To hastigheder, to læsestrategier kollide-
rede med hinanden. Den hændelse fi k mig til at tænke over, at hver
digter afsætter en hastighed i os og en læsemåde, som vi må indrette
os efter. Vi lytter efter en stemme. Det er en læsning, eller rettere en
lytten, som justeres efter stemmen i det skrevne. Tranströmer afsæt-
ter en langsom og lyttende læsning. Den åbner op, og den forlener
ordene og sproget med en særlig temperatur. Sproget og ordene får
feber; tingene står hypertydeligt frem, og vi kommer næsten i tvivl
om dem. »Kan det virkelig passe, at verden (også) er sådan?«, hører
vi os selv spørge. Ja. Digtene består ofte af selvstændige udsagn, af
enkelte billeder, som vi selv må sammenknytte. Vi skal selv regne
deres »sammenhængskraft« ud. Men de står fast, og vi må selv kort-
lægge, hvordan vi kommer fra linje til linje, fra vers til vers. Det
kræver skridsikre støvler at gå ud i det tranströmerske landskab, for
det, der ser så let og tilsyneladende enkelt ud, kan kaste dybe skyg-
ger. Landskabet begynder at strømme. Det transformerer sig, og det
tomme åbnes og er fuldt af tusindben og meteoritter.
2. korrektur – side 10
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
11
I 1990, efter udgivelsen af For levende og døde (1989) og modta-
gelsen af Nordisk Råds Litteraturpris, blev Tranströmer ramt af en
hjerneblødning og af afasi. Men lykkeligvis er han fortsat i stand til
at skrive og spille musik med sin venstre hånd. Musikken, som hele
hans liv har spillet så stor en rolle, er nu blevet en kommunikations-
form. For nogle år siden var jeg i Makedonien at overvære Tranströ-
mers modtagelse af en fornem litteraturpris. Rummet var fyldt til
bristepunktet med folk, og på væggene hang russiske ikoner. Et stort
Steinway-fl ygel stod og ventede på prismodtageren. Prisoverrækkelsen
blev transmitteret live i makedonsk tv. Der var taler og honoratiores.
Tranströmer fi k overrakt en krans af massivt guld. Ud af ingenting
dukkede en tv-tekniker, der tydeligvis ikke var orienteret, op med
en mikrofon og stillede den foran prismodtageren og de rullende
kameraer. Takketalen. Der blev helt stille i rummet, og en knugende
tavshed bredte sig. Og i Tranströmers øjne en mild panik. Så vendte
han ryggen til mikrofonen, satte sig ved fl yglet, og rummet, der før
var tomt og tyst, åbnede sig som i et digt af Tomas Tranströmer.
Morten Søndergaard, København 2011
2. korrektur – side 11
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
12
2. korrektur – side 12
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
13
17 digte(1954)
2. korrektur – side 13
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
14
2. korrektur – side 14
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
15
PRÆLUDIUM
Opvågningen er et faldskærmsspring fra drømmen.
Fri af den kvælende hvirvel daler
den rejsende mod morgenens grønne zone.
Tingene fl ammer op. Han fornemmer – i den sitrende lærkes
position – de mægtige trærodssystemers
underjordisk svingende lygter. Men oven jorde
står – i tropisk fl om – det grønne, med
løftede arme, lyttende
til rytmen fra et usynligt pumpeværk. Og han
daler mod sommeren, fi res ned
i dens blændende krater, ned
gennem skakter af fugtiggrønne tider,
skælvende under solturbinen. Så standses
denne lodrette rejse gennem øjeblikket og vingerne bredes ud
til fi skeørnens hvile over strømmende vand.
Bronzealderlurens
fredløse tone
hænger over det bundløse.
I dagens første timer kan bevidstheden omfatte verden
som hånden griber en solvarm sten.
Den rejsende står under træet. Vil,
efter styrtet gennem dødens hvirvel,
et stort lys foldes ud over hans hoved?
2. korrektur – side 15
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
16
EFTERÅRSSKÆRGÅRD
STORM
Pludselig møder vandreren her den gamle
kæmpeeg, som en forstenet elg med
milevid krone foran septemberhavets
sortgrønne fæstning.
Nordlig storm. Det er i den tid hvor rønnebær-
klaser modnes. Vågen i mørket hører man
stjernebillederne stampe i deres båse
højt over træet.
2. korrektur – side 16
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
17
AFTEN – MORGEN
Månens mast er mørnet og sejlet krøller.
Mågen svæver drukken væk over vandet.
Broens tunge fi rkant er forkullet. Krattene
bugner i mørket.
Ud på trappen. Morgengryet slår og slår i
havets kampestenslåger og solen gnistrer
tæt ved verden. Halvkvalte sommerguder
famler i havdis.
2. korrektur – side 17
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
18
OSTINATO
Under musvågens kredsende punkt af stilhed
ruller havet buldrende frem i lyset,
tygger blindt sit bidsel af tang og pruster
skum over stranden.
Jorden svøbes i mørke som fl agermusene
pejler. Musvågen står stille og bliver en stjerne.
Havet ruller buldrende frem og pruster
skum over stranden.
2. korrektur – side 18
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk
19
FEM STROFER TIL THOREAU
Endnu en har forladt den tunge bys
ring af glubske sten. Krystalklart salt er
vandet der slår sammen om alle sande
fl ygtninges hoved.
I en langsom hvirvel er stilhed steget
herop fra jordens midte, for at slå rod og vokse
og med frodig krone beskygge mandens
solvarme trappe.
*
Foden sparker tankeløst til en svamp. En tordensky
vokser stor i randen. Som kobberlurer
giver træers krogede rødder tone og bladene
spredes forskræmte.
Efterårets vilde fl ugt er hans lette frakke,
fl agrende til atter af frost og aske
rolige dage er kommet i fl ok og bader
kløerne i kilden.
*
Troet af ingen går den der har set en gejser,
fl ygtet fra stenet brønd som Thoreau, og ved
således at forsvinde dybt i sit indres grønne,
listig og forhåbningsfuld.
2. korrektur – side 19
samlede tranströmer (150 x 240 mm – klassikere)
rosinante
34000 – christensen grafi sk