3. AARGANG 23. SEPTEMBER 1930 NUMMER 19

Torlanénu Saaler af det

GRØNNE HVALROS LADER Kvn F. D. B. Garveri fremstiller

KÆRNE LÆDER FORBEDRET IMPRÆGNERING

VANDTÆT SMIDIGT LET 3 Gange saa slidstærkt som andet Læder

I>et er nu henved

1 Aar siden BURNUS blev indført i Brugs« foreningerne. — Det er glædeligt at se den Forstaaelse dette virkelig enestaaende organiske Vaskemid« del har fundet og at lægge Mærke til hvor mange af Medlemmerne, der bruger det til hver Vask, saa de baade vasker billigere og bedre, end det tidligere var muligt. Maalet er imidlertid, at alle Med« lemmerne kender og bruger

»UUSil'S,

saa vil De ogsaa hjælpe os veti at anbefale BURNUS til Deres O in gangsk reds, mi De selv er saa glad ved det.

De gør andre Husmodre en Tjeneste derved for BURNUS er baade uska« deligt, arbej dsbespa* rende og billigere i Brugen end noget andet.

—MM

I Brugsforeningen faas Bestillingsseddel

Blomsterløg Hyacinther

Tulipaner

Crocus

Narcisser

Tazetter

Anemoner

og flere

andre

Indgiv nu Bestilling lii Brugsforeningen

Største Udvalg til Konfirmationen

Spørg Deres Uddeleri

NUTIDENS FINESTE OG MEST MILDE

ORIENTALSKE CIGARET

F.D.B.s Skotøjsfabrik

Ce cil Den bedste Cigaret /

2472

Arl 2304 Bl

5676

Art 2305 B

Art 5673

Der er Fart over den! Med Zebra Ovnsvaerte er De færdig med Ovnpudsningen paa ganske kort Tid, og D« vil forbavses over, hvor straalende blankt og rene Deres Komfurer og Ovne bliver.

ZEBRA Pasta - eller Ilydende Ovnsvaerte

Mi AECKJTT * COLMAN - KVÆSTHUSGADE 6 . KØBENHAVN K.

Dynamo Cyklely gier Pris Kr. 10

Sikre i Drift. Populære i Pris Spillende let og lydløst Løb

4,5 Volt - 0,35 Amp.

Forlang Katalog Nr. 110 ,, ES M A”

Faas i Brugsforeningen

Spis OTA-GRYN og bliv stærk

OTA-GRYN er de reneste, sundeste og mest velsmagende

Havregryn

(Fortsat fra fer Side 297)

GULVE Et vellakeret Gulv er Hjem* mets Pryd og Husmoderens Stolthed. Gæsterne beund* rer det, og Naboerne om det. Ulejlig* heden ved at paa-stryge en god Lak somEssex er ikke større end ved at paastryge en ringere Lak, men Essex holder længere og er meget smuk* kere, mere glansfuld og lettere at holde ren. Brugsanvisning findes paa Bagsiden af Dunkene.

MOBLER Til Møbler anvendes bedst Essex Møbel* lak (Furniture Varnish). Med Møbellak kan alt Træværk, som i Forvejen er malet, over* stryges, hvorved det bliver smukkere, mere holdbart og lettere at holde rent og blankt. Kun maa det ikke stryges paa Hvidlak. Ifald det er Egetræsmøbler, anvendes Ege*

træslak, og ifald det er lys Maling eller Ahorntræ, an* vendes Ahornlak. Ifald det er hvid Maling eller gammel Hvidlakering, da stryg med Essex Hvidlak i runde Daaser, og De vil forbavses over Re* sultatet. Prøv Essex Hvidlak.

BORE

Entredøren er noget af det vig* tigste i et Hus, — det første, som Besøgende lægger Mærke til. Derfor bør Entredøren al* tid holdes flot vedlige og lej-lighedsvis gør man bedst i at sende Bud efter Maleren og bede ham give den en grun* dig Behandling med Essex Lak, den ideale Lak til alle Slags Træ og Metaller.

LIXOEEI M Essex Linoleumslak er specielt fremstillet til Lakering af gamle Linoleumstæpper, Linos leumsløbere i Entreer, til Linoleum paa Trap* petrin og Afsatser samt til Lakering af gam* le Linoleumsgulve. Nyt Linoleum, hvori Olien endnu er frisk, kan ikke lakeres, før det er udtørret. Ifald der paa gammelt Lin* oleum er smurt Voks eller Mopolie, skal det vaskes godt med Sæbe og Soda og gni< des af med Terpentin før Lakeringen med Linoleumslak. Paa denne Maade kan De faa detgamle Linoleum til at se smukkere ud end nyt. Det bliver al* deles blankt og beha* geligt samt fuldkorn* men uopslideligt. Prøv det. Ifald De faar Lin* oleumslak tilovers, da kan den bruges som Gulvlak, men Gulvlak er ikke god til Lino* leum. Linoleumslak er sejg og elastisk. Leveres baade i Halv* og Helkilo*Dunke.

ARBEJDSVOGNE Arbejdsvogne og alle Slags Landbrugsmaskiner lakeres med Essex Godsvognlak, der bevarer og forskønner Træet. Essex Godsvognlak er nyttig og billig. Stræk* ker langt, — holder længere.

LAKFARVER Ved Hjælp af den særlige Essex Farveblan* dingslak (Mixing) og en hvilken som helst oliereven Farve kan der fremstilles en ud* mærket god og billig Essex Lakfarve. Hæld blot lidt Essex Farveblandingslak i den olie* revne Farve og rør den godt op. Ifald den er for tyk, da fortynd den med Terpentin. Meget nyttig og besparende. Blændendesmuk.

LAKKENS OPRINDELSE OCk HISTORIE Essex Lak og andre Lakker af høj Kvalitet fremstilles af rene Olier og forstenede Harpikser, Kopaler og Kauri, som for Snese af Tusinde Aar siden sivede ud af tropiske Træer og forstenede paa Jorden eller Hav* bunden. Fra Kina kender man Lak fra 392 Aar f. K. Selve det engelske Navn “Varnish”, der oversat skulde hedde Lakfernis, stammer fra det gamle Ægypten, hvor det blev opkaldt efter Dronning Berenice (Erstat B med Vj. Hendes Navn omdannedes saa gradvis til Varnish eller Fernis. For at undgaa Forveksling maa vi dog indskyde, at det danske Ord "Fernis” her i Landet er kommet paa Afveje, da det jo her nærmest er Navn for en Blanding, som ikke er Lak. Det varede dog mange Hundrede Aar, før “Berenice”, “Varnish" eller Lakfernis udviklede sig til den højst nyttige Artikel, som den klare Essex Lak nu er.

A^MUmæiLIG RRtRKAAYISIVIAC;

FOR ESSBX LAKKER

^ Tag aldrig et større Stykke Arbejde for, end De kan fuldføre, medens De er igang med det. Essex Lak strækker dobbelt saa langt ved tynd Paastrygning.

2 Brug altid en god Lakpensel til Lakering. Brug ikke Klud. Stryg ikke for tykt paa. Et meget bedre Resultat opnaas ved at stryge to tynde Lag.

S Laker helst i en Temperatur mellem 12 og 18 Grader Celcius. Sørg for, at Lakken har samme Temperatur ved f. Eks. at stille Dunken nogle Timer i denne Temperatur. Undgaa Støv og Træk, men der skal helst være Ventilation i Rummet, hvori der lakeres, thi derved iltes Lakken bedre. Vinduer kan f.Eks. holdes paaklem i Læsiden.

4 Før enhver Lakering maa alt Snavs, Fedtstof o. 1. fjernes ved Vask. Ifald der bruges Sæbe og Soda, maa man skylle efter, saa ethvert Spor af Sæbe og Soda fjernes, thi ellers kan ingen Lak tørre. Søm drives ind eller trækkes ud, Huller og Revner kittes. For at frembringe en helt glat Overflade kan man slibe med Vand og fint Sandpapir, med pulveriseret Pimpsten og Vand eller med Pimpsten og Vand.

£) Tag kun et lille Stykke for ad Gangen. Stryg tyndt paa. Stryg først i een Retning og krydsstryg paatværs. Læg Mærke til, hvor jævnt Essex Lak flyder ud, og hvor Penselstriber smelter væk, og naar det er tørt, kommer den karakteristiske Essexglans frem.

Hvis en udvendig Entredør skal lakeres, da skal den først vaskes og slibes omhyggeligt, saa den er ganske glat. Derefter stryges den først en Gang med Essex Lak fortyndet med Terpentin, og derefter stryges den en eller to Gange med ufortyndet Essex Lak. Alle udvendige Døre kan behandles paa denne Maade med Undtagelse af Teaktræsdøre, som kun Maleren kan lakere, da de skal have en særlig Behandling først for at imprægnere det olieholdige Teaktræ.

MUT OM RENSNING OG OPBEVARING AF PENSLER

En god Pensel er slet ikke saa billig, men den kan vare i mange Aar, hvis den renses og opbevares rigtigt. Efter Brugen maa Penslen ikke vaskes i Vand eller opbevares i Vand, og den maa heller ikke ligge og blive tør.

Tag en gammel Krukke, en Konservesdaase eller lignende. Bor et Hul i Penselskafterne i saa tilpas Højde, at ifald de hænges op paa en Strikke* pind eller et Stykke Staaltraad som anvist, da maa Haarene ikke røre Bunden. Hæld saa en Blanding af Terpentin og Fernis paa, saa det naar op over Haarene og dækker disse. Bind et Stykke Papir op over det hele og stil Beholderen paa en kølig Plads. Denne Opbevaringsmetode gør, at Penslerne er bedre, næste Gang de skal bruges.

England er Danmarks storste Runde - Essex Lakkerne er engelsk Fabrikat. Det er klog Handelspolitik at støtte sin bedste Kunde ved at købe hans Artikler.

dessin: k U2. BOMULDS DAMASK DUG GOD KVALITET. NYT NODERNE MØNSTER. PAA HVILKET F.P.B. HAR ENERET.

FØRES / STØRRELSE

130 * 130 Ctrl. Kr.3,00 160 ' s ” 3.75

m wsm ZTS

SS?

~ •• ' . v_ h

_ plii*P:; DESSIN K 50 Wtt EKSTRA PRIMA MÅCCO DUG

HED HULSØM. MEGET SMUKT OG EYLDIGTMØNSTER I BORTEN 06 TILSVARENDE MIDTERPARTI. MØNSTRET MED ENERET TOR F. D. B.

FØRES / STØRRELSE

130 > 130cm. Kr. 5.70 160 " " 7,00

FAAS I BRUGSFORENINGEN

v*">- x>-

æxSSS&B&eSi

MANUFAKTUR AARHUS KJØ BEN HAVN ODENSE

Forlang ovennævnte Artikler i Brugsforeningen! - Illustrerede Kataloger og Prislister foreligger

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

Et godt Ur er den bedste Konfirmationsgave

S egen Interesse

bør De købe Deres Stole og Møbler i F. D. B. — Henvend Dem i Deres Brugsforening, der gerne Aflæg viser Dem Kataloget over Fabriken

Møbler fra et Besøg.

TARM STOLE- OG MØBELFABRIK v. FR. LERCHE

NB. Prima CHESTERFIELD MØBLER leveres!

Havdrup Trævarefabrik PEDER JENSEN

TE LE FO N : 33

Anbefaler sig med

Hjulbører • Havemøbler Trappestole - Høkasser

Strygebrædder Stiger

Mangeaarig Leverandør til Fællesforeningen

i Spisekammeret og De har altid frisk, velsmagende Kødsuppe i Huset.

Agt ved Indkøb paa Navnet MA6 6I oa den rød-gule Paknina.

Bliv højmoderne Frisk den gamle Garderobe op med OPAL Garderobe og Op-skylningsfarver. Skriv efter vor gratis Pjece, der giver Dem et nemt og hurtigt Kursus i Hjemmefarvning.

Opalfarver kan bruges til hele Garderoben, selve Farvningen tager kun nogle faa Minutter.

OPAL Hj emmefarver faas i 25 Øre pr. Brev. Deres Brugsforening.

Cråme Stores S8 * SoKk!! 5,15

Montér Modtageren Med Moderne

„Miniwatt”-Rør

„Ml NI WATT*'

Rigtige „Miniwatt”-Rør

i Deres Modtager gør

den mere langtrækkende

end før

PHILIPS

BETYBAIAOEA AF LAK Har De nogensinde tænkt over, hvad Lak egentlig er, og hvilken uhyre vigtig Rolle Lak paa forskellig Vis spiller, ikke alene indvendig og udvendig ved Hus og Hjem, men til Forskønnelse, Præservering og Beskyttelse af mangfol? dige Ting i Industrien, paa Automobiler, Cykler, Jernbanevogne, Skibe, Flyve? maskiner, ja, en Uendelighed af Ting over hele Jordkloden lakeres een eller flere Gange om Aaret og kunde overhovedet ikke eksistere uden Lak, og der findes Lak til alle mulige Formaal.

Lakfabrikation kan ikke læres paa et Universitet eller en teknisk Skole. Den støtter sig væsentligt til Erfaringer, indvundne gennem mange Slægtled. Disse Erfaringer underkastes videnskabelige Eksperimenter paa Lakfabrikernes La? boratorier, og naar nye Produkter skabes, maa de ofte undergaa aarelange Kontrolprøver, før de sendes ud paa Markedet. London er Sæde for den store, gamle Lakfabrikation i Europa og tillige Sæde for Handelen med nogle af de vigtigste Raamaterialer for Lakfabrikation. Derfra er mange Benævnelser og Fagudtryk trængt ud i andre Sprog, og de engelske Lakker danner Forbil? lede for al anden Lakfabrikation paa samme Maade, som det danske Landbrug er blevet et Forbillede for hele Verden.

IéngelskI

ENGELSKE ESSEX LAKKER KVALITETER OG AAIVEVDELSER

Et af de fineste Mærker indenfor Lakker af høj Kvalitet er ESSEX, som Med* lemmerne af Brugsforeningerne har kendt og brugt igennem en lang Aar* række. Essex er en engelsk Lak. Den fabrikeres i London paa en af Verdens ældste og største Lakfabriker, som fremstiller og pakker dette Mærke specielt for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Paa Grund af de store Kvanta, som F. D. B. aftager, opnaas særlig ensartede og konstante Kvalite* ter til billigere Priser, end det ellers er muligt at fremskaffe engelske Lakker. I mange Hjem har man tilfulde forstaaet at vurdere Anvendelsen af de hold* bare, glansfulde Essex Lakker, der er saa lette at paastryge, at Private, Hus* mødre og Amatører naturligvis kan lakere baade Gulve, Linoleumstæpper, Døre, Baade o. 1. dermed, men den store Udbredelse skyldes dog væsentlig, at Fagmanden forlængst har sagt god for Essex. Der findes vel næppe ud over det ganske Land den Maler eller anden Haand værker, som ikke med Fordel anvender en eller flere Slags Essex Lak, der faas saa let gennem den nærmeste Brugsforening til en rimelig Pris for en Vare af høj Kvalitet.

INDVENDIGT ARBEJDE

De klare Essex Lakker kan paa mange Maa* der bidrage til Bevaring og Forskønnelse af ethvert Interiør. Paa Egetræsmøbler anven* des Egetræslak, paa Ahornmøbler eller am det lyst Træ Ahornlak, paa andre malede Møbler eller Ting bruges Møbellak eller Universallak, og paa hvidt, f. Eks. Vinduer, Døre, Senge og Soveværelsesmøbler stryges den uforlignelige Essex Hvidlak, der i sin bløde, varme Tone minder om hvidt Silke* stof. Med Essex Universallak kan man og*

| saa stryge almindelige Tape* ter, saa de kommer til at ligne Lædertapet, men i saa Fald er det nødvendigt først at stop* pe Papirets Sugning enten med Shellak eller et andet stærkt bindende Underlag.

UDVENDIGT ARBEJDE

Essex Lakkerne har den For* del, at de er saa stærke, at en hvilken som helst Essex Lak ogsaa kan bruges udvendigt, hvor den modstaar Klimaets haardeste Paavirkninger.

BAADE, LYSTFARTOJER OG LIGNENDE

Foruden den specielle Essex Baadlak kan baade Essex Godsvognlak og Essex Car* riage Lak samt Essex Bodylak anvendes til Fi-skerbaade og Lystfartøjer, da disse Lakker kan modstaa Saltvand og bevarer deres Glans og beskyttende Evner i lang Tid.

AUTOMOBILER OG VOGNE Saa snart den oprindelige Lak begynder at blive mat, er det Tid at friske den op og stryge en Gang med Es* sex Body, Essex Carriage eller Essex Godsvognlak. Ifald det skal gøres ekstra godt, stryges først med Es* sex Slibelak. Naar det er tørt, slibes af med fint Sandpapir og Vand, og naar det er tørt, lakeres efter med en af ovenstaaende Kvaliteter, helst Bodylak. En saadan Behandling holder i mange Aar.

(Fortsættes efter Side 3C8)

DETTE NUMMER INDEHOLDER: Der er Forskel paa Fisk. S. 293. Varepriserne og tieres Bevægelse. S. 294. Alverdens Andelsmænd til Kongres. S. 296. I’ra Fællesforeningens 3 ir..somlieder: Trikotagefabrikken fylder 25 Aar. S. 298. Fra Arbejdet hjemme og nde. S. 301. Ivnllundborg — Byen, hvis

Navn saa ofte nævnes. Af Erik Plaugmann. S. 302. Er der ingen, der læser Brugsforenings-Bladet? S. 304, Hjemmets Opgaver. S. 305. „Knipse"-Konkurrencen. S. 306. Ingen-mands Land. Af Arne Stevns. S. 308. Uglefamilien. Af Val-demar Bovenschulte. S. 311. Rosinen. S. 312.

3. Aargang

flabet X/.

23. SEPTEMBER 1930

'øer er forskel paa Øisk — HolbæksBladene forlanger en Overpris paa Annoncer fra Fællesforeningen

og Brugsforeningerne.

I disse Dage forbereder F. D. B.s Konfektions- og Skotøjsafde-

ling i Holbæk sin Indflytning i de tidligere af Crome & Goldschmidt benyttede Lokaler paa Byens Ho-vedgade. Saavel inden for Brugs-foreningerne i Holbæk og Omegn scm fra Manufakturafdelingens Side venter man sig en hel Del af denne Flytning, der for-hiabentlig i øget Grad vil bidrage til, at de to Parter rigtig vil kun-ne finde hinanden til gensidig Gavn og Udbytte.

Da man fra Manufakturafdelin-gens forretningsmæssige Ledelse ansaa det for ønskeligt, at der nu ogsaa blev gjort bedst muligt op-mærksom paa Flytningen og de øgede Muligheder, som derved skabes for fuldt ud at tilfredsstille Brugsforeningsmedlemmernes Krav til en velassorteret Butik, beslut-tedes det, at man skulde foretage det ret usædvanlige og hidtil kun undtagelsesvis prøvede Skridt at lade indrykke Annoncer i de sted-lige Blade.

Bortset fra at Spørgsmaalet

om Brugsforeningernes og F. D. B.’s Reklame og Metoder her-for jo ogsaa i den seneste Tid har været Genstand for Diskussion og ret divergerende Opfattelser, er det en k.ndt Sag, at det ved flere Lej-ligheder underhaande er givet til Kende fra Dagbladenes Side, at man vilde anse det for naturligt, om Fællesforeningen og Brugsfor-eningerne i nogen Grad støttede Bladenes Økonomi ved paa lignen-de Maade som de private Erhvervs-foretagender at avertere. Ogsaa under Hensyn til en saadan Be-tragtningsmaade ansaa man det for formaalstj enligt, at der vistes Holbækbladene, hvad man ganske naturligt betragtede som en Imø-dekommenhed.

Imidlertid udviklede Begivenhe-derne sig paa en helt anden og højst mærkværdig Maade, som vi finder Anledning til at gøre videre Kredse bekendte med, ikke blot fordi det her drejer sig om en ikke uvæsentlig Side af Brugsforenin-gernes og F. D. B.’s Overvejelser med Hensyn til fremtidige forret¬

ningsmæssige Veje og Midler, men navnlig fordi vi anser det for gi-vet, at Holbæk-Dagspressen eller rettere den Del deraf, som her kommer paa Tale, er ene om såt Standpunkt, saaledes scm det nu skal skildres i det følgende.

Da der ved Konfektionsafdelin-gens stedlige Ledelse blev fore-spurgt de fire lokale Blade, nem-lig Holbæk Amtstidende, Holbæk Amts Venstreblad, Holbæk Amts Socialdemokrat og Holbæk Amts Avis om Betingelserne for Averte-ring, blev der fra de tre først-nævnte Blade i Almindelighed til-kendegivet et ret uvenligt Stand-punkt over for F. D. B., tildels og-saa af den besynderlige Karakter, at man ligefrem antydede, at man egentlig helst vilde være fri for Annoncer fra F. D. B., hvad der jo unægteligt i vore annoncelystne Tider maa klinge højst ejendom-meligt i en Annoncørs Øren. At det imidlertid er mere end en Stemning, dot drejer sig om for de tre Holbækblades Vedkommende, fremgaar deraf, at der under For-

Side 294

handlingerne meddeltes F. D. B.’s Repræsentant, at Prisen for An-noncer fra Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger eller fra Brugsforeningerne ligger 20 pCt. højere end almindeligt gæl-dende Annoncepriser, nemlig for første Gangs Indrykning 12 Øre pr. mm imod normalt 10 Øre pr. mm. Der forelagdes som Grund-lag for denne Undtagelsespris en trykt Prisaftale mellem de tre nævnte Blade, og yderligere under Forhandlingerne lagdes der fra et Par af Bladene end ikke Skjul pata, at deres Standpunkt var direkte dikteret af Hensyn til den private Handelssitand.

For det fjerde af Bladenes Ved¬

kommende, Holbæk Amts Avis (konservativt), eksisterer der ikke nogen særlig Pris for F. D. B. og Brugsforeningerne, men desværre alsvækkes Værdien af denne Li-beralitet noget derved, ait Bladets Konkurrenter har givet Udtryk for, at den skyldtes Bladets noget anst-rengte Økonomi.

Det turde være oyerflødigt at knytte Kommentarer til den afvi-sende Holdning fra de tre Holbæk-blades Side, og vi skal afholde os fra at gaa i Rette med dem paa dette Omraade, hvor de naturlig-vis selv maa tage — og har taget — deres Standpunkt ud fra et bladmæssigt eller maaske snarere forretningsmæssigt Synspunkt, men

—

bl. a. vel ogsaa ud fra det tilbør-lige Hensyn, som de skylder deres Læsere og Abonnenter, af hvilke jo sikkert langt den overvejende Del er Medlemmer af Brugsfor-eningerne i Byen og Oplandet og dermed er direkte interesserede i, hvad der foregaar inden for Brugsforeningerne og deres Orga-nisation.

For Fuldstændigheds Skyld skal vi tilføje, at F. D. B. naturligvis har afbrudt Forsøgene paa at faa Lov at avertere i Holbækbladene og nu vil benytte andre og maaske fuldt saa effektive Midler til at komme i Forbindelse med Brugs-foreningens Medlemmer i Holbæk og Omegn.

'Varepriserne og deres ‘Bevægelse. Forskellen mellem Brugsforeningernes og den private Detailhandels Priser

yderligere øget siden April.

VI har tidligere her i Bladet givet Meddelelse om den Pris-

statistik, som et af Fællesforenin-gen for Danmarks Brugsforeninger nedsat Udvalg har fremskaffet til Belysning af Brugsforeningernes Priser paa en Række vigtige Varer. Denne Statistik, for hvis Enkelt-heder der tidligere er gjort Rede, indsamles ved Begyndelsen af hvert Kvartal, og Materialet hertil skriver sig fra en vilkaarlig ud-valgt Kreds af Brugsforeninger, blandt hvilke saavel de rene Land-distrikter som Købstæderne og Hovedstaden er repræsenterede. Tidspunktet for denne Prisstati-stiks Fremskaffelse er valgt under Hensyn til, at Det statistiske De-partement netop paa de samme Tidspunkter indsamler en Detail-pris-Statistik fra den almindelige Detailhandel. Da dertil kommer, at der gennem Brugsforeningernes Statistik søges Oplysninger ikke blot om de samme Varegrupper, som den officielle Statistik be¬

handler, men ogsaa saa nøje som overhovedet muligt om de samme Kvaliteter indenfor de forskellige Varer, er der derigennem skabt Mulighed for en berettiget Sam-menligning mellem Brugsforenin-gernes Priser og den almindelige Detailhandels samt for en Paavis-ning af, hvorledes Brugsforenin-gerne deltager i den almindelige Prisbevægelse. — Ikke mindst det-te sidste Punkt er af Interesse for en Bedømmelse af Foreningernes Betydning i det hele taget.

Den Statistik, som saaledes er indsamlet angaaende Varepriserne ved Begyndelsen af Juli Maaned 1930, viser ved en Sammenligning med de samtidig af Statistisk De-partement indhentede Pris-Oplys-ninger, at Brugsforeningerne sta-dig ligger betydeligt under den al-mindelige Detailhandels Priser, og tillige at den nedadgaaende Bevæ-gelse, som har gjort sig gældende i det almindelige Prisniveau, i ad-skilligt stærkere Grad er taget til Følge i Brugsforeningerne end in-denfor Detailhandelen som Helhed. Det kan altsaa paa Baggrund her¬

af som et glædeligt Faktum slaas fast, at Brugsforeningerne paa denne ganske direkte og positive Maade yder deres Medlemmer For-dele, som den private Handels Kunder endnu maa vente paa at opnaa. og at ogsaa den rent regu-lerende Opgave i Praksis, gennem den daglige Varefordeling, røgtes indenfor den danske Brugsfor-eningsbevægelse af i Dag.

Vi skal i det følgende fremdrage nogle Hovedresultater af Prisstati-stiken for Juli 1930, idet vi til Sta-dighed til Paavisning af Forholdet mellem Brugsforeningernes og den almindelige Detailhandels Priser sidestiller Brugsforeningernes Tal med Tallene i den af Statistisk De-partement udarbejdede Statistik for samme Tidspunkt. Endvidere anføres i de to forste Tabeller — for at man kan se selve Bevægel-sen fra det ene Kvartals Begyn-delse til det andet — Tallene fra Statistiken i Begyndelsen af April 1930.

Vi meddeler disse Tal under i alt væsentligt samme Form, som vi benyttede, da vi omtalte Stati-stiken for April 1930, nemlig i tre Oversigtstabeller, hvoraf

Side 295

Tabel l indeholder Gennem-snitstallene for hele Landet, henholdsvis for Brugsforenin-gerne og for Statistisk Depar-

tements alm. Detailpriser.

Byggryn, danske pr. kg. Kartoffelmel Ris, italienske eller spanske . Sagogryn, Tapioka, alm Hugget Sukker, (HN, LH, eller KN)

St. Melis, Lff eller tilsvarende Kaffe, Hovedmærket Tørrede amerik. Ringæbler.. Tørr. Abrikoser, calif.ex.choice Svedsker, St. Clara, 60/70... Ærter, grove, i 1/2 kg Ds.... pr. Ds. Plantefedt (Palmin) pr. kg. Margarine „Pan“

„ „Nr. 33“ Klipfisk, Taffel i Pakker .... Køkkensalt, alm Soda, pulv. eller hel Brun Sæbe, Krystal Nr. 1 ..

Brugsforeningerne

Juli

Øre 31 27 50 48

46 34

374 144 204 99 55

122 123 101 94 13 13 50

Apr

Øre 31 30 52 50

48 37

378 163 222

Med Fra* drag af

Divid dende

Statistisk Departe*

ment

Juli Apr Juli Apr

Øre 29 25 46 45

43 32

348 134 190

122 92

Indenfor Brugsforeningernes Ko-lonner bemærkes det, at de to sid-ste Talrækker betegner Priserne med Fradrag af Dividende. I saa Henseende skal det oplyses, at Gennemsnitsdividenden i samtlige de Foreninger, der har meddelt de-res Priser, beløber sig til 7 pCt., som altsaa er fradragne de gængse Butikspriser, idet der ved dette Fradrag jo faktisk opnaas en An-givelse af, hvad der for Medlem-merne i de paagældende Forenin-ger er de reelle Priser paa Varerne. Ved en Sammenligning mellem Brugsforeningernes og den almin-delige Detailhandels Priser kan der altsaa med Rette regnes med disse Nettopriser.

Det skal i Almindelighed med Hensyn til de i Tabellen meddelte Tal for hele Landet bemærkes, at disse er beregnede som simpelt Gennemsnit af Priserne i Land-kommunerne, Købstæderne og Ho-vedstaden, saaledes at disse enkelte Landsdeles Pristal altsaa vejer lige meget. Vi gør udtrykkelig opmærk-som herpaa, fordi der i Udtalelser i Detailhandelens Blade er rettet Anker mod Brugsforeningernes Prisstatistik ud fra den fejlagtige Antagelse, at de her omtalte Gen-nemsnitstal for hele Landet var paavirkede i nedadgaaende Ret-ning af det Forhold, at vor Stati¬

stik omfattede forholdsvis flere Brugsforeninger paa Landet end i Købstæderne, hvorved Tallene for hele Landet ganske naturligt vilde blive for lave. Vi gentager altsaa,

at denne Anke og dette Forsøg paa at forbedre den almindelige

Detailhandels Priser i For-hold til Brugs-

foreningernes svæver i Luften. Der benyttes i saa Henseende

i Brugsfor-enings-Statisti-ken nøjagtig samme Bereg-ningsgrundlag

som Det stati-stiske Departe-ment, idet Tal-lene for hen-holdsvis Land, By og Hoved-

stad indgaar med samme Vægt. Foranstaaende Tabel viser alt-

saa dels selve Priserne for de for-skellige Varer i Brugsforeningerne og den almindelige Handel og dels Bevægelsen i disse fra April til Ju-li. I saa Henseende gives til Ken-de, at den nedadgaaende Tendens har fortsat sig for samtlige om-handlede Varer.

Hvad der imidlertid ogsaa er af særlig Interesse ved Tallene i Ta-bellen er, at der derigennem an-

Tabel II, der viser, hvor meget Brugsforeningerne ligger lave-re end den almindelige Detail-handel (udtrykt i Øre og i

Procenter).

54 125 127 105 105

13 13 50

51 113 114 94 87 12 12 46

Øre 29 28 48 46

45 34

351 151 206 113 50

116 118 98 98 12 12 46

Øre 33 34 62 55

48

381 174 233 124 59

132 131

120 15 13 55

Øre 34 37 62 56

50

387 176 239 133 60

136 135

123 15 13 56

gives, hvorledes Brugsforeninger-nes og Detailhandelens Priser lig-ger i Forhold til hinanden. Dette er imidlertid nærmere klargjort i Tabel II.

I den første Del af denne er Forskellen angivet i Øre henholds-vis for de gængse Dagspriser og med Fradrag af Dividende. For-skellen er jo for visse Vareposter ganske betydelig, og den vil for et almindeligt Husholdningsbudget være af væsentlig Indflydelse paa, hvordan Pengene strækker til. Tænkte man sig en Bestillingssed-del paa 1 kg af hver af de i Ta-bellen opførte Varer indleveret henholdsvis i en Brugsforening og hos en Gennemsnits-Købmand, fortæller Juli-Tallene i ovenstaa-ende Tabel, at en saadan Portion Varer har kostet 1 Kr. 76 Øre min-dre i Brugsforeningen end hos Købmanden, og naar Hensyn tages til den Dividende, der gennemsnit-ligt falder paa disse Varer, endog-saa 2 Kr. 72 Øre mindre.

I Tabellens anden Del er For-skellen mellem Brugsforeningernes Priser og den almindelige Detail-handels Priser angivet som Procent af de sidstnævnte, saaledes altsaa at Procent-Tallene angiver, hvor meget Brugsforeningerne ligger la-vere end det almindelige Detail-pris-Niveau. Foruden at Tallene for enkelte Varegrupper jo er gan-ske betydelige — hvad enten man ser paa Forskels-Tallene for de gængse Dagspriser eller paa Tal-lene, hvor Dividenden er fra-draget — er det af Interesse at oplyse, at der i Gennemsnit for samtlige Varegrupper i Juli var en Forskel i

Juli 1930

Byggryn Kartoffelmel. Ris Sagogryn Hugget Sukker ..., Kaffe Tørrede Æbler

„ Abrikoser. Svedsker Ærter Plantefedt Margarine Klipfisk Køkkensalt........ Soda Brun Sæbe

Api 1930

Øre 3 7

10 6 2 9

13 17 11 6

11 12 18 2 0 6

Med Fra. drag af Dm. dende

Juli 1930 O tv

4 9

16 10 5

33 30 43 32

8 19 17 33

3 1 9

Apr 1930

Øre 5 9

14 10

5 36 25 33 20 10 20 17 25

3 1

10

Juli 1930

pCt 6,0

20,6 19.3 12,7 4,2 1,9

17.3

Apr 1930

pCt 8,9

19,0 16,2 10,7 4,0 2.3 7.3

12,5 7,1 20,2] 8,3 6,8 7,5 6,1

21,7 13,3 0 9,9

10,0 8,1 5,9

14,6 13,4 0

10,8

Med Fra* drag af

Divid dende

Juli I Apr 1930|1930

pCt 12,1 26,5 25,8 18,2 10.4 8.7

23.0 18.5 25,8 13.5 14.3 13.0 27.5 20.0 7.7

16.4

Brugsforeningernes Fa-vør paa 10,5 pCt. og, naar yderligere Hen-syn tages til

Dividenden, endogsaa paa 16,9 pCt.

I samtlige fire Afdelinger i Tabellen er foruden Tallene for Juli ogsaa meddelt April-Tallene, dels for i Almindelighed at opfriske disse

i Læsernes Erindring, men

pCt 14.8 24,4 22,6 17.9 10,0 9,3

14.2 13,8 15,1 16.7 14.8 12,6 20.3 20,0

8,0 18,0

Side 296

navnlig dog for at paapege et For-hold, som er af yderste Vigtighed, nemlig om Forskellen mellem de to Gruppers Pris-Tal er stigende eller ej, I Besvarelse af dette lig-ger nemlig Besvarelsen af det for-an berørte Spørgsmaal om, hvor-ledes den almindelige Prisbevægel-se tages tilfølge henholdsvis inden for Brugsforeningerne og inden for den private Detailhandel. Forhol-det er jo det, at Engros-Priserne 1 Almindelighed for Tiden er ned-adgaaende, saaledes at f. Eks. det af Statistisk Departement maaned-Idgt udarbejdede Engros-Pristal fra April til Juli er dalet fra 135 til 129, altsaa 6 Points.

Naar man da ser paa Tallene fra Juli sammenlignet med April, viser det sig tydeligt, at Forskellen saci-tel udtrykt i Øre som i Procent tor de fleste Varers Vedkommende er steget, og at Gennemsnitstallene, der udtrykt i Procenter som nævnt i Juli var 10,5 og 16,9, henholdsvis med og uden Dividende, i April var en Del lavere, nemlig hen-holdsvis 7,5 og 14,2 pCt. Der ligger 1 denne øgede Forskel en alvorlig Faapegning af, at den private De-tailhandel holder mere igen over-for en Nedgang i Varepriserne, og at den lader en saadan Nedgang komme Forbrugerne tilgode senere, end Tilfældet er i Brugsforenin-gerne.

Vi skal endnu bringe en talmæs-sig Oversigt i Forbindelse med Prisstatistikken, nemlig efterføl-gende Tabel III.

Væsentlige Afvigelser fra det al-mindelige Indtryk, som de tidligere Tabeller giver med Hensyn til For-holdet mellem Brugsforeningernes

Tabel III, der meddeler Brugs-foreningernes og den almin-delige Detailhandels Priser i Juli 1930 henholdsvis i Land-kommunerne, Købstæderne, og

Hovedstaden.

ledes Tallene stiller sig med Fra-drag af Dividende, men efter de foreliggende Oplysninger ved Ind-samlingen af Juli-Priserne ligger

Byggryn, danske pr. kg. Kartoffelmel „ Ris italienske eller spanske.. „ Sagogryn, Tapioka, alm „ Hugget Sukker, (HN, LH el'er KN)

St. Melis, Lff eller tilsvarende „ Kaffe, Hovedmærket „ Tørrede amerik. Ringæbler. . „ Tørr.Abrikoser.calit.ex. choice „ Svedsker, St. Clara, 60/70... „ Ærter, grove, i r/o kg Ds. ... pr. Ds. Plantefedt (Palmin) pr. kg Margarine „Pan“ „

„Nr. 33" Klipfisk, Taffel i Pakker .... „ Køkkensalt, alm „ Soda, pulv. eller hel „ Brun Sæbe, Krystal Nr. 1... „

Land* komm.

Dividenden paa gennemsnitlig 10,4 pCt. i Landkommunerne, 7,6 pCt. i

Købstæderne og

Øre 26 24 45 44

45 35

331 138 196 92 59

125 117 100 86 11 i 3 49

Øre 29 30 53 50

48

341 166 218 111 60

130 121

115 13 13 54

Øre Øre

30 32

Keb. stæder

27 50 49

48 36

358 144 207 101 58

128 125 103 95 13 14 52

33 57 54

50

373 171 231 122 60

131 126

119 15 14 56

Hoved. staden

og Detailhandelens Priser, skabes ikke ved denne Deling i tre Hoved-grupper, Land, By og Hovedstad. I Almindelighed ligger Priserne i Landkommunerne en Del lavere end i Købstæderne og gennem-gaaende noget lavere i disse end i Hovedstaden.

Hvad angaar Forskellen, udtrykt i Procent, mellem Priserne inden-for hver enkelt Landsdel, skal det oplyses, at Gennemsnitsprocenten beløber sig til 9,7 for Landkommu-nerne, 8,8 for Købstæderne og 12,5 for Hovedstaden. Det skal iøvrigt i denne Forbindelse nævnes, at vi i Tabellen ikke har angivet, hvor-

3,5 i Hovedsta-den. Det ligger i Sagens Natur, at man ved Be-dømmelsen af Brugsforenin-

gernes Betyd-ning i de for-skellige Lands-

del-Grupper maa tage Hen-syn til disses ret forskellige Dividende-Tal,

idet de i nogen Maade er Ud-tryk for en for-skellig Prispoli-tik i Brugsfor-eningerne, hen-holdsvis paa

Købstæderne og i Hc-

ørc 36 30 56 52

44 32

432 150 210 104 48

114 128 100 100

16 12 50

Øre 37 40 75 61

47

428 184 249 138

58 136 146

126 16 13 55

Landet, i vedstaden.

Som vi i det foregaaende har gjort Rede for Brugsforeningernes Pris-Statistik for Juli 1930, saale-des er det vor Hensigt, at vi ogsaa fremtidig vil bringe Medde-lelse, efterhaanden som Resulta-terne foreligger af dette Arbejde, som vi tillægger en ikke uvæsent-lig Betydning, og som vi ogsaa har Indtrykket af følges med Interesse, saavel i Brugsforeningernes egne Kredse som — maaske ikke mindst — fra Modstandernes Side.

ølverdens fHndelsmænd til kongres —

Kongressen i Wien vedtager betydningsfulde Resolutioner.

DEN, der ikke har haft Lejlig-hed til at være til Stede ved

en international Kongres, gør sig vanskeligt Begreb om det brogede Billede i mere end een Forstand, som saadan en Kongresforsamling udviser. Her er Indere, her er Mongoler, her er Romaner, her er lyse Nordboere, ja, her er alle Men-nesketyper fra vor Klodes højst forskelligartede Egne repræsente-ret. Og var det saa endda saale-des, at kun Udseendet var forskel¬

ligt. Men den, der f. Eks. forud for en Verdens-Kongres’s Aabning fær-des i Vestibulen foran Mødesalen, bliver Vidne til et Sprogvirvar, der med et mildt Udtryk vil kunne kal-des babylonisk Forvirring. Og dog er det hele, naar man ser nærmere til og opløser den uforstaaelige Summen, dog Sprog, som i hvert Fald de to, der taler sammen, for-staar. Og ejendommeligt er det, naar man taler i lidt videre For-stand om denne Brogethed, at det

dog paa en Maade er en fælles Be-handling af fælles Spørgsmaal, der har samlet dem inden for fire Vægge. Lad være, at det til Tider er vanskeligt at finde General-nævneren, om en saadan overho-vedet er at finde, saa betegner dog selve Andelstanken, Andelsprin-cippet som Organisationsgrundlag, et Fællesskab, der giver Berørings-punkter og et Grundlag for et vist Samarbejde om Interesser af vi-dere eller snævrere Omfang.

3>ide 29)

Om den internationale Andels-kongres, der afholdtes i Wien i Da-gene 25.—28. August, gælder det, at der, trods store Forskelligheder i Kultur, i Opfattelser og Anskuel-ser, for vigtige Spørgsmaals Ved-kommende fandt Forhandlinger Sted og blev taget Beslutninger, sffm utvivlsomt kan tjene til Frem-me for det almindelige Andelssy-stems Idéer, og i hvert Fald gav sikkert for mange selve Billedet af det store brogede Hele Opfattelsen af Bevægelsens mægtige Omfang og dermed ogsaa Impulser for de kommende Dages Arbejde, hver i sit Land og hver paa sin Plads.

Vi har for nylig her i Brugsfor-enings-Bladet gengivet det Fore-drag, som Præsidenten for Det in-ternationale Andelsforbund, fhv. finsk Statsminister Vaind Tanner holdt paa den danske Andelskon-gres i Aarhus i Oktober i Fjor. Han omhandler deri Forbundets almin-delige Virksomhed. Vi skal derfor henvise vore Læsere til den omtal-te Gengivelse her i Bladet og skal her indskrænke os til at meddele Hovedpunkterne i Kongressens Forhandlinger.

Af den fra Forbundets Hoved-bestyrelse foreliggende Beretning fremgik det, at der i Øjeblikket er ca. 55 Mili. Medlemmer repræsen-teret deri gennem Andelsorganisa-tioner fra 35 forskellige Lande. Det vil forstaas, at et saadant Grund-lag let skaber Tilstedeværelsen af en mægtig Delegeret-Forsamling, selv om Repræsentationsretten er indskrænket. Da Kongressen aab-nedes Mandag Formiddag den 25. August, var der da ogsaa kommet over 550 Delegerede — deraf ialt 18 fra Danmark — til Stede, hvil-ket er det største Tal, der endnu er set ved disse Lejligheder. Ved den sidste internationale Andels-kongres, som afholdtes i Stock-holm i 1927, var Tallet over 100 mindre og repræsenterede 28 Lan-de. Ganske sikkert har den Char-me, der baade paa Forhaand og ogsaa efter nærmere Kendskab til de virkelige Forhold ligger over Navnet og Byen Wien, bidraget til, at de forskellige Landes Delegatio-ner i Aar var lidt talrigere end sædvanligt. Og til Ære for Byen Wien og for de stedlige Andels-organisationer, som havde gjort alt for at skabe en festlig og smuk

Ramme om Kongressen, skal det siges, at sikkert ingen rejste skuf-fet bort. Kunde det end ikke und-gaas, at man nu og da saa Vidnes-byrd om Krigstidens haarde Pe-riode, gav Folkegemyttet, den smukke og venlige By, kort sagt hele Billedet, dog endnu den Be-søgende Indtryk af den „Wiener luft“, der faar En til at tænke paa den berømte tre Fjerdedels Takt og „An der schonen blauen Do-nau.

Selve Kongressens Aabning fore-gik under Iagttagelse af visse høj-tidelige Former, navnlig i Retning af, at forskellige Organisationer og Institutioner, som det internatio-nale Forbund har Forbindelse med gennem sin Virksomhed, var ind-budt til at sende Repræsentanter til Kongressen, og at disse Æres-gæster ved Aabningshøjtidelighe-den fremfører deres Hilsner til Forbundet og Kongressen. Saale-des skete det ogsaa i Aar, idet Præ-sidenten, Hr. Vaino Tanner, efter at han ganske kort havde erklæret Kongressen for aabnet, gav Ordet til de østrigske Brugsforeningers og Fællesforenings Repræsen-tant, Dr. Karl Renner, der paa de nævnte Organisationers Vegne bød Velkommen til Wien. Kongressens Præsident holdt derefter sin egent-lige Aabningstale, hvori han paa en interessant og virkningsfuld Maade drog Sammenligninger mel-lem den tilstedeværende Kongres og den „Wiener-Kongres“, som Stormagterne for 100 Aar siden havde holdt til Ordning af Euro-pas Forhold efter Napoleonskrige-nes Forvirring. Og efter denne Ind-ledningstale blev der bragt Hilsner fra de øvrige Æresgæster, bl. a. Repræsentanten for den østrigske Regering, Wiens Borgmester, Di-rektør Albert Thomas fra Det in-ternationale Arbejderbureau o. fl.

Man gik nu over til Drøftelse af den fra Centralbestyrelsen fore-liggende Beretning om Det inter-nationale Andelsforbunds Virksom-hed siden den sidst afholdte Kon-gres i Stockholm i 1927.

Allerede ved denne Behandling kom der — bl. a. fra fransk og en-gelsk Side — Udtalelser frem gaa-ende i Retning af, at der i højere Grad end hidtil skulde lægges Vægt paa, at ogsaa andre Organi-sationer end Forbruger-Sammen¬

slutninger søgtes optaget som Med-lemmer i Forbundet. Foranlednin-gen hertil var nogle Bemærkninger i Beretningen, hvor Forbrugerne og deres Organisationer omtales som det egentlige Grundlag for Andelsbevægelsen; men, som det i øvrigt vil fremgaa af en følgende Skildring af Kongressens Forløb, var det netop et Hovedpunkt i dens Behandling af flere Spørgsmaal, at man udtalte sig af-gjort for Fremme af Samarbejdet mellem de forskellige Arter af An-delsorganisationer, navnlig For-bruger- og Landbrugs-Andelsfor-eninger, og at man derfor ganske konsekvent baade maatte aner-kende disse sidste som fuldt ud be-rettigede Andelsforetagender og tillige ganske naturligt søge Sam-arbejdet fremmet ved at faa disse stærkere repræsenteret inden for selve det internationale Forbunds Rammer.

Saavel ved Behandlingen af Centralbestyrelsens Beretning som i øvrigt senere under Behandlin-gen af flere andre Spørgsmaal fremsatte den russiske Delegation Udtalelser, der afgørende var i Modsætning til de fra anden Side udtrykte Anskuelser. Tildels for-mede Russernes Deltagelse i For-handlingerne sig som Forsøg paa at gøre Propaganda for de russiske Idéer med Hensyn til Politik og so-ciale Forhold, og som sædvanlig faldt Udtalelserne for en væsentlig Del ganske uden for de Emner, som Kongressen behandlede, og som Forbundet i Almindelighed i Hen-hold til sit Program kan beskæf-tige sig med. Det maa da ogsaa siges, at den russiske Delegation, vel nok i højere Grad end nogen Sinde tidligere paa lignende Kon-gresser, indtog en ganske isoleret Stilling, og at det Gang paa Gang ved Afstemninger om forskellige Punkter gentog sig, at Vedtagel-serne fandt Sted med samtlige Stemmer mod Russernes. To Resolutioner

—

Centralbestyrelsens Beretning optog Mødet i de første Dage og blev Afsnit for Afsnit stillet til Af-stemning og vedtaget. I Tilknyt-ning til et af Beretningens Afsnit vedrørende Forbundets økonomi-ske Politik blev der vedtaget to Resolutioner, hvoraf den ene oni-

(Fortsættes Side 300)

Side 298

Fra Fællesforeningens Virksomheder: ^Jl'llcOtcl^cfcllDr'llclcCn

fylder 25 Aar

».«i:uip kip MPjuM

I Fortsættelse af tidligere Artikler, hvori vi har behandlet forskellige af Fællesforeningens Virksomheder, bringer vi her en lille Jubilæums-Omtale af Trikotagefabrikken, som den 1. Okto-ber har forsynet os med sine mange gode Ting gennem 25 Aar.

UDE i det nye Kvarter paa Islands Brygge byggede Fællesforeningen

for Danmarks Brugsforeninger i 1920 sin store Skotøjsfabrik. Her fik ogsaa Trikotagefabrikken, der siden 1908 havde haft til Huse i Manufakturafde-lingens Lagerbygning i Njalsgade. in-stalleret sine Maskiner i den ene Fløj af Bygningen, hvor store, lyse Lokaier skulde danne Rammen om den for-ventede store Forøgelse i Produktionen af Trikotageafdelingens mange og for-skelligartede Fabrikata. — Forskellig-artede, ja, thi det er jo nemlig en særdeles kendt og anerkendt Sag, at er der noget af det moderne Menne-skes mange Fornødenheder, der er un-derkastet Forandringens Lov, da er det de Ting, vi klæder os i. Vel intet andet er i den Grad undergivet Mo-dens Luner og egnet til at tvinge Pro-ducenterne til at efterkomme Forbru-gernes Trang ti! stadig nye Modeller, Mønstre og Farver.

Der vil maaske nok være nogle, der ved denne Tankeforbindelse med Ve-mod mindes forrige Aarhundredes hyggelige Hjemmeindustri, da der ikke

var noget, der hed Pullovers, Jumpers eller Silkestrømper, men hvor Vad-melskoften og de hjemmebundne Ho-ser gjorde det ud for disse Nutidens talrige Foreteelser paa Klædedragtens Omraade.

Det var i de gode gamle Dage, da de store Faareflokke paa de jydske Hedegaarde afgav Raamaterialet til de mange flittige Hænder, der Vinteren igennem, naar Aftensædet begyndte med Karten, Spinden, Vævning, i Tranlampens svage Skair, men under hyggeligt og muntert Samvær, forar-bejdede alle Familiens Søgne- og Søn-dagsklæder. — —

Den nye Industrialisme, der marche-rede frem med Stormskridt, stillede ganske Rokken og Hjemmevævningen i Skygge, ikke underligt! — thi der-som Damen foran Maskinen i det moderne Spinderi ikke nu kunde spinde mange Hundrede Traade paa een Gang, hvordan skulde vi saa kunne tilfredsstille Nutidens næsten grænseløse Behov af Klæder; og der-som ikke de moderne Trafikmidler i Opfindelsernes Aarhundrede havde af-

kortet de mæg-tige Afstande til Australiens og

Argentinas Faarehjorde el-ler De Forenede Staters Bom-

uldsmarker, hvordan kunde vi da have tænkt os at skaffe til-

strækkelige Mængder af Raamaterialer

til denne enor-me Produktion?

Her er det gamle Ord, at „Nød lærer nø-gen Kvinde at

spinde", i dobbelt Forstand paa sm Plads. Vi følger Ulden paa dens V' j fra fjerne Lande, hvor ca. 500 M11. Faar et Par Gange aarligt maa laue Pelsen; vi tænker paa, hvorledes de ca. 1200 Miil. kg, som Verdensproduktio-

Fru Gerløg, Trikotagefabrikkens Direktrice.

nen nu andrager, bliver hydraulisk sammenpresset til firkantede Baller og af hurtiggaaende Dampskibe ført over Oceanet til europæiske Spinderier. Disse, hvoraf der særlig findes mange i England, har i dobbelt Betydning Garnet ude mange Steder. Her fra gaar det nemlig ud til Alverdens Strik-kerier, og her fra faar ogsaa Fælles-foreningens Trikotagefabrik sin For-syning.

Før vi besøger Fællesforeningens egen Fabrik, der, som nævnt i Indled-ningen, i disse Dage er Jubilar og dem 1. Oktober kan fejre 25-Aarsdagen for sin Oprettelse, beder vi Direktør Fløj-borg, F. D. B.s Manufakturafdeling, hvorunder Trikotagefabrikken sorte rer, fortælle os lidt om Virksom-heden.

Vi faar at vide, af Fabrikkens Om-sætning, der i 1906 kun beløb sig til 40,000 Kr., i 1S29 udgjorde 773,000 Kr. Paa vort Spørgsmaal om, hvor mange kg Garn der er blevet anvendt i 1929, og hvorledes de forskellige Fabrikata I Systuen monteres de enkelte Dele til Veste og Pullovers etc.

Side 299'

Pra Strikkesalens „Mylder" af Maskiner.

fordeler sig, erfarer vi, ao der ialt er medgaaet 36,054 kg Uldgarn og 27,294 kg Bomuldsgarn, og at der af dette Garn er fabrikeret 23,786 Dusin Strømper, 10,574 Dusin Benklæder, 2100 Du-sin Pullovers og Veste samt et mindre Antal af 37 Slags strikkede og vævede Varer.

„Er der nogen Sandsynlig-hed for, at den moderne Rationaliseringstendens vil medføre visse Standardtyper af Trikotage varer, f. Eks. inden for F. D. B.s Fabri-kation?", spørger vi.

„Nej,“ lyder Svaret om-gaaende, „Tendensen gaar afgjort i Retning af stadig flere Modeller, nye Farver og Mønstre; en Dame øn-sker ikke at gaa med samme Slags Jumper, som Venin-

Rundvævene, som sørger for vort Undertøj.

den bærer. Den skal først og fremmest have et person-ligt Præg. En Vare, der i saa høj Grad afhænger af Modens Svingninger og den individuelle Smag, kan vi ikke tænke paa at standar-disere, men maa tværtimod bestandig forny vore Maski-ner for til enhver Tid at kunne tilfredsstille vore Kunders Krav paa Variatio-ner."

Vi slutter vort lille Inter-view med at spørge, om Fa-brikkens 25-aarige Virksom-hed har været tilfredsstil-lende, og hvilke forventnin-ger der med Billighed kan stilles til Fremtiden.

„Fabrikken har stadig," fortsætter Direktøren, „kun-

Raslemaskinen i fuld Gang.

Her klippes Veste og Pullovers - Interiør fra Fabrikkens første Aar i Njalsgade.

Side 300

net glæde sig ved en støt og rolig Fremgang uden Arbejds-lorstyrrelser eller andre Vanskelighe-der af nogen Art — maaske lige med Undtagelse af en Overgang i 1918, da Garntilførslerne svigtede paa Grund af den udvidede Undervandsbaads-krig. Vi har altid søgt a.t fabrikere de bedst mulige Varer, og det er vort Øn-ske at kunne fortsætte -dermed. I denne Henseende har det været glæ-deligt at erfare, at det mere og mere gaar op for Medlemmerne ude i For-eningerne, at det er F. D. B.s egne Dessiner, de i egen Interesse bør for-lange."

Paa selve Fabrikken aflægger vi derefter en lille Visit under Førerskab af dennes Direktrice, Fru Gerløg, der har været ansat dér i alle 25 Aar, og saaledes kan fejre Jubilæum sam-men med denne.

Fra Stueetagen kommer vi først ind i Strikkesalen. Her foregaar det ind-ledende Arbejde, nemlig Spolingen af Garnet, som derpaa ekspederes hen til de mange Rækker Strikkemaskiner. Anbragt i dobbelte Rækker — fire paa hver Side — betjenes disse af een Dame for hver dobbelt Række. Paa disse Maskiner, der hver har ea. 400 Naale, bliver Pullovers, Uldtrøjer og Benklæder til. Ikke mindst interessant er den store „Raslemaskine" med sine 2200 Naale, anbragt i to Rækker lod-ret over hinanden. Ved Maskinens ,Raslen" frem og tilbage gaar de to Rækker Naale ind i hinanden og væ¬

Alvevdens Andelsmænd til KoilgreS. (Fortsat fra Side 297)

handler de tilstedeværende Hin-dringer for en fri international Va-reudveksling, medens den anden omhandler Truster og Karteller. I den førstnævnte Resolution udta-ler Kongressen sin Beklagelse af, at Spørgsmaalet vedrørende Frem-me af den økonomiske Fredstil-stand i Verden, trods den økono-miske Verdenskonferences Anbefa-ling i 1927 og trods den for nylig afholdte Toldkonference og trods Beslutninger fra mange forskellige Organisationer, indtil den Dag i Dag næppe er kommet et Skridt videre, og ud fra en absolut Til-slutning til økonomisk og handels-mæssig Frihed opfordrer Kongres-sen Forbrugere og Andelsselskaber i alle Lande til gennetn Henven-delse til deres respektive Regerin¬

ver de smukkeste Mønstre i Pullover og Vestestof, der saa senere af Til-skærerne faar det rette Snit. Endvi-dere findes i dette Lokale en Del hy-permoderne Standardmaskiner, som kun kan forbløffe En ved i Løbet af faa Øjeblikke at strikke en hel Strøm-pe fra „Top til Taa“. En Dame, der paa samme Tid betjener fire saadanne Maskiner, kan paa en 8-Timers Ar-bejdsdag strikke fra 14 til 16 Dusin Strømper!

Vi sender en venlig Tanke til Niels Vesteragers Kone, hvorom en Hjem-stavnsskildring beretter som noget rent ud enestaaende og næsten utro-ligt, at hun en Dag drev det til at binde et Dusin 8-Skillings Hoser, men at det til Gengæld blev sent, før hun blev færdig dermed. I Strikkesalens modsatte Ende staar de

10 Rundvæve, der med forskellige Dia-metermaal har fra 700 til 1700 Naale, og som daglig hver forarbejder ca. 50 Meter Stof til Underbeklædning o. s. v. Disse Væve, der præste-rer 2000 Masker i Sekundet, og som efter Behag kan væve Stof halvt med Bomulds- og halvt med Silketraad, eller halvt Uld og halvt Bomuld, har tilsammen en Traadlæng-de paa 220 Meter i Sekundet, eller i Løbet af 48 Timer en Traadlængde, der svarer til vor Klodes Omkreds! Hvilket Snilde er der ikke udvist af de Mænd, der har konstrueret disse Vidundermaskiner!

Vi begiver os nu op paa første Sal,

hvor der klippes Pullovers, Børne- og Dameveste af de Stoffer, der væves og strikkes i Stueetagen; tillige finder vi her Systuen, hvor 24 Damer er travlt beskæftiget med at sammensy og montere de enkelte Dele til Vestene og Undertøjet.

For nu at kunne præsentere alle disse Varer for Kunderne paa en saa tiltalende Maade som muligt, maa de fikses op ved Hjælp af et varmt Stry-gejern; for Strømpernes Vedkommen-de maa de igennem en særlig Skærs-ild, forinden de kan faa Ben at gaa paa. De anbringes i en Centrifuge, der fyldes med Vand. Efter at dette er forsvundet gennem et Afløbsrør, og det meste af Vandet suget af Strømpen, anbringes de paa Træforme, som der-efter sættes ind i det ca. 40 Gr. varme Tørrerum, for nogle Timer senere at blive underkastet et drabeligt Tryk i en Presse; det er dette sidste, der sæt-ter Prikken over I’et og netop giver Strømperne deres Præg, saa de bliver en god og smuk Salgsvare.

Med Maskinernes knitrende og sum-mende Lyde i Øret forlader vi Triko-tagefabrikken og den røde Bygning, hvor den sammen med F. D. B.s Sko-tøjsfabrik har til Huse — Hjemstedet for den Underbeklædning og Fodbe-klædning; som Brugsforeningernes Medlemmer i stigende Omfang forsy-ner sig med, deres egne Varer fra de-res egne Fabrikker!

J. L.

ger og derigennem til Folkeforbun-det at søge fremmet en Udvikling, der bygger paa størst mulig Han-dels- og Omsætningsfrihed, navn-lig gennem langvarige Handels-traktater og Forenkling af Told-tariffer m. m.

I Resolutionen vedrørende Tru-ster og Karteller henvises til den Kendsgerning, at nationale og sær-lig internationale Karteller og Trus-ler monopoliserer ikke blot vig-tige Raavarer, men ogsaa Færdig-varer for det daglige Behov, saa-ledes f. Eks. Tændstikker, Marga-rine, Glødelamper o. s. v., og at ka-pitalistiske Privat-Truster derved bringer hele Stater i Afhængig-hedsforhold til sig, idet de mis-bruger deres Kreditnød til gennem Laan at tilkøbe sig Monopoler, saa-ledes at Udbytning af Forbrugerne derigennem har antaget ukendte og ubegrænsede Former, der truer

ogsaa Andels-Sammenslutninger til Dækning af Forbrug og til Udøvelse af en Egen-Produktion. Kongressen opfordrer derfor alle Forbrugere og ganske særlig Kvin-derne, der har Omsorgen for Fa-miliernes Hush oldningsanliggender nærmest ind paa Livet, til at sam-le sig til fælles Forsvar og til slut-tet Agitation for at bekæmpe de nationale Kartellers Kontrol gen-nem Staterne, men ogsaa gennem Folkeforbundet at bekæmpe den internationale Kontrol, som ud-øves af Karteller, der rækker ud over Staternes Grænser.

Med Vedtagelsen af disse to Re-solutioner sluttedes Behandlingen af Centralbestyrelsens Beretning, og vi skal derefter i en følgende Artikel omtale Kongressens videre? Forløb.

Side 301

40 Aars Jubilæum i Gumlsømagle,

<7ra Jfrbefdet (Hfemmeoq'lldej llfMi

Deltagere 1 Festen 1 Gundsømagle.

FOR et Par Uger siden fejrede Gundsømagle Brugsforening sit

40 Aars-Jubilæum ved en smuk Fest, hvor et betydeligt Tal af Foreningens Medlemmer var kommet til Stede. Den nuværende Formand, Grd. Marius Larsen, bød Velkommen ved de fest-ligt dækkede Borde, bl. a. særligt til et Par Medlemmer af Foreningens første Bestyrelse, fhv. Gdr. Lars An-dersen og fhv. Gdr. Jens Petersen, endvidere Forretningsfører Wolthers, F. D. B., samt tidligere Formænd og Uddelere.

Den egentlige Festtale blev holdt af Gdr. Axel Petersen, der omtalte for-skellige Træk af Foreningens Udvik-ling. Oprindelig var Aarsagen til, at Foreningen blev stiftet, den, at de fem(!) Købmænd, der den Gang fandtes i Byen, syntes at tage en Del højere Priser for Varerne, end natur-ligt var. Det besluttedes derfor at stifte en Brugsforening, og i August 1890 aabnedes denne. Taleren nævnede derefter de forskellige Formænd og Uddelere, som havde bidraget til For-eningens Trivsel gennem de 40 Aar, og sluttede med at takke den nuværende Bestyrelse og den nuværende Uddeler H. Jensen og hans Hustru.

Foreningens Regnskabsfører, Første-lærer Nielsen, gav nu en Over-sigt over den talmæssige Udvikling, hvoraf skal nævnes, at Omsætningen omkring Aarhundredskiftet laa paa 33,000 Kr., men nu til sidste Regn-skabsaar var steget til henimod 150,000

Kr. Foreningens Nettoformue beløb sig nu til 51,000 Kr., og alene i de sid-ste 30 Aar var udbetalt ca. 190,000 Kr. i Dividende til Medlemmerne. Der

blev senere talt af Uddeler H. Jensen, Forretningsfører Wolthers og flere, forinden der sluttedes med en Dans.

£ Et Jubilæum.

Til Oktober er det 25 Aar siden, Foreningen for Danmarks Ud*

delere begyndte Udgivelsen af et Medlemsblad, og dette kan saaledes nu fejre et Jubilæum, i hvilken Ans

Redaktør N. Knudsen.

ledning vi gerne benytter Lejligheden til at sende det en varm Lykønsk* ning og en god kollegial Hilsen. Udgivelsen af dette Medlemsblad

saavel som Arbejdet i Almindelighed indenfor Uddelerforeningen er baade fra en Begyndelse og frem gennem Aarene indtil nu foregaaet ad Baner, der paa alle væsentlige Omraader har været sideløbende med og der* med fremmende for det Arbejde, som har fundet sin Udvikling indenfor den danske Andelsbevægelse. Som det gæl* der i en glædelig Grad ogsaa for Tje* nestemænd og Funktionærer paa an* dre Omraader indenfor denne, har Uddelerne som de daglige praktiske Udøvere af Foreningernes Virksom*

fied følt sig i Kontakt med Andels* bevægelsen og dens Ideer og har be* tragtet sig som Medarbejdere ogsaa for disses Fremme ved Siden af det rent praktiske og forretningsmæssige. I dette Arbejde har Uddelerfor*

eningens Medlemsblad, eller som det nu hedder »Uddelerbladet« spillet en væsentlig Rolle og har gennem Aare* ne givet Plads for Drøftelse af mange yigtige Spørgs naal vedrørende ikke alene Foreningsanliggender i snæv* rere Forstand men ogsaa Drøftelse af almene Spørgsmaal inden for Brugsforeningssagen og Andelsbevæ* gelsen som Helhed. Naar disse Bemærkninger med

Rette kan fremsættes ved Uddel ir* bladets Jubilæum, skyldes det i sær* lig Grad den Mand, der gennem Bla* dets samtlige 25 Leveaar har været og er endnu dets Redaktør, Niels Knudsen, Gaarslev, der altsaa ogsaa nu omkring den 1. Oktober er Jubi* lar. Redaktør Niels Knudsen er som Bladmand en Type for sig, og hans varme Interesse for det Arbejde, som han paa denne Maade er sat til at røgte, har ikke blot skabt Anerkm* delse og Agtelse for hans Virksom* hed, men ogsaa ham selv mange og gode Venner Landet over, og udenfor Brugsforeningerne. Det var som Organisations*Mand, at Niels Knudsen i 1905 traadte til som Bla* dets Redaktør. Allerede fra Uddeler* foreningens Stiftelse i 1901 var han valgt til dennes Formand og be* klædte dette Tillidshverv en Aar* række, efter han var blevet Redaktør, nemlig indtil 1912. Efter dette Tids* punkt gik han helt over til Arbejdet med Bladet og Sekretærvirksomheden indenfor Uddelerforeningen.

Saavel Uddelerbladet Som dets Redaktør fortjener nu ved Jubilæums* dagen at omtales og lykønskes med Forløbet af de første 25 Aar.

* 25 Aar i samme Brugs* firening.

D en 14. September fejrer Uddeler Chr. Christensen, Norup Brugs*

forening paa ryn, 25*Aars Jubilæum for sin Ansættel* se i Brugsforenin* gen. I denne An* ledning har Ge* neralforsamlingen ydet ham en smuk Lønforhøjelse og fejrer ham og hans Familie ved en Fest d. 15. ds.

Chr. Christensen,

Vi bringer denne Gang en Skildring af Kallundborg, der gennem sin Ra-diofonistation atter er traadt i For-grunden som en af Nordens mest kendte Byer. For de af vore Læsere, der kun kender Byen fra det mange Gange daglig gentagne Radiovarsel: „Kallundborg — København vil det være Nyt at erfare, at Byen i længst svundne Dage var kendt over hele Norden som en stærkt befæstet Borg, og paa selve Gisseløre, hvor nu Radiofonistationens to Staalmuster knejser, laa i tidligere Tider Skanser, hvorfra man bevogtede Indsejlingen til Borgen og Byen.

AAR man fra Landsi-den eller fra Søsiden nærmer sig Esbern Snares gamle By, faar man straks et levende

indtryk af det, som i vore Dage giver Kallundborg sin særprægede Karakter, thi højt over Byens Tage hæver den fem-taarnede Kirke sine Spir imod Himlen og kort fra Byen, ude paa Gis-seløre, knejser Radiofonistationens to himmelstræbende, elegante og staal-spændte Master. Saaledes mødes Fortid og Nutid, det historiske Minde og den moderne Teknik, og giver hver for sig Byen sit Præg. Der var Tider, hvor Byens Navn var nævnt ofte; i de Da-ge, hvor Slottet var en af Danmarks stærkeste Fæstninger, men ogsaa nu, hvor der unægtelig skal meget til at hævde sig for en mindre By, ogsaa nu esr Navnet Kallundborg nævnt ofte og nævnt mange Gange daglig — gennem det af alle Radiolyttere kendte: „Kø-benhavn — Kalundborg — Lyngby Kortbølgesender “.

Efter de ældste Beretninger om vort Land skal der i fjerne Tider have lig-get en lille Flække ved Navn Hærviig, og man formoder, at Vikingernes Flaader har søgt did for at finde et Læ i den dybe og rolige Kallundborg Fjord, men først da vor navnkundige Esbern Snare i Aaret 1160 anlagde en Fæstning, fik Byen skrevet sit Navn ind i Danmarks Historie — — og dens Navn Hærviig blev til diet kendte Kal-lundborg.

En af Esbern Snares Døtre fik af Faderen skænket Kallundborg Slot, i 1262 tog Kongen Slottet, og vi véd, at Byen i 1285 blev frygtelig hærget af

r>en idylliske Indgang til Kallundborg Museum, forhen et Herresæde tilhoren-

de Hans Lindenow.

Fribyttere. Senere lod Erik Menved Slottet stærkt befæste og skænkede sin Broder, den senere Christopher den Anden, det, og herefter er mange af Historiens kongelige Navne knyttede til Byen. Den unge Valdemar den Tre-die, Valdemar Sejers haabefulde Søn, boede paa Kallundborg Slot i Aaret 1231, og hans Dronning Eleonora døde dér i Barselseng. Fortvivlet af Sorg her-over, var Kongen tidlig og silde paa Jagt paa Refsnæs, der dengang var tæt skovbevokset, cg paa en af disse Jag-ter blev han saaret i Foden af en Pil. Dette Saar havde til Følge, at han et halvt Aar efter døde paa Koldinghus. De gamle Kvad og Viser véd at berette, at naar Refsnæs siden den Tid miste-de al sin Skovvækst, og nu kun giver Plads for stridt Græs, Lyng og Mare-halm, saa er det en Følge af Kong Valdemars Forbandelse over det Sted, hvor hans Yndling blev saaret til Dø-den. Ogsaa den navnkundige Valdemar

Atterdag, Nordens store Dronning Margrethe og Erik af Pommern har holdt Hof i Kallundborg, og i Aaret 1482 lod Kong Hans sig hylde paa Slottet. Dettes Saga var dog snart ude, men først skulde det to Gange give Rum og Tag for Danmarks ulykkelige Kristiern den Anden, Bøndernes og Smaamandens Ven, thi i Aaret 1522 sammenkaldte han, haardt trængt af sine mægtige Fjender blandt Rigets Adel, en Herredag i Kallundborg, dcg uden at faa det ringeste ud af dette Skridt, og den faldne Konge gensf a først Slottet i Aaret 1549, hvor han som Statsfange blev ført dertil fra det strenge Fængsel i Sønderborg.

Det maa have været den ulykkelige Konge en Lise at skulle henleve sine sidste Fængselsaar i Kallundborg, thi med Undtagelse af København, var Kallundborg den eneste Stad. der væg-rede sig ved at hylde Frederik I.

Slottet oplevede Grevens Fejde og

Udsigt fra den smukke tæt bevoksede Møllebakke, hvor i gamle Dage Vejr-møllerne stod frit for Fjorden og Bæl-

tets Vinde.

fo-faldt mere og mere, indtil de Svenske i Aaret 1658 erobrede det og jævnede det saa grundigt med Jor-den, at kun nogle faa udgravede Mur-rester endnu minder os om det.

Men fra Esbern Snares Tid staar endnu den femtaamede Kirke, og vi erindrer Sagnet om, hvorledes Esbern indgik en Pagt med Trolden for at faa Kirken fuldført. Trolden skulde hjælpe Esbern med Arbejdet, der kun langsomt skred frem, og saafremt Es-bern ikke, naar Kirken var færdig, kunde fortælle Trolden, hvad han hed, saa skulde denne have Esberns Øjne og hans Hjerte. Kirkens Fuldførelse skred nu rask frem, og mismodig lag-de Esbern sig paa Ulfshøj og tænkte paa, hvad Troldens Navn var. Da hørte han inde fra Højen Troldkvinden sige til sit Barn: „Ti stille, Barn min, i Morgen kommer Fin. Far din, og giver dig Esbern Snares Øjne og Hjerte."

Esbern gik glad ind i Kir-ken, mødte Trolden og hilste ham med Navnet „Fin". Trol-den blev rasende og fløj bort gennem Luften med den hal-ve Stenpille, og derfor staar Kirken kun paa tre og en halv Pille.

Kirken er et af Landets ejendommeligste Bygningsvær-ker, oprindelig havde den fire Taarne, men inden sin Død lod Esbern Snare, som Tak for en Sejr, det midterste store Taarn rejse, og i Aarhundreder knejste de fem Taarne ud over Land og Bælt, indtal i 1827 det

Smukt gammelt Gadeparti i Kallundborg.

Vor Frue Kirke 1 Kallundborg ligger omgivet af gamle fredede Huse og giver med sine fem Taarne et skønt Billede fra

Middelalderen.

midterste Taarn styrtede ned. Pillerne blev da fjernede, og

Kirken restaureret og staar nu den Dag i Dag som et prægtigt Minde om svundne Tider.

Vel er Kalundborg en driftig og moderne By, men dens vid-underlige Præg som gammel, dansk By er endnu bevaret, dens Gaders Navne leder Tan-kerne hen paa Middelalderen. „Bag Graven" fortæller os om, at denne Del af Byen laa i Læ af Slottet, „Pavestræde", „Adelgade", „Præstegade" og „Munkesøgade" vidner om, at Adel og Gejstlighed i hine Tider vair Herrer i Byen. „Skibbrogade" og „Strand-stræde" førte i gamle Dage ned til den berømte Smakke-bro, hvorfra Smakkerne i gamle Dage gik i regelmæs-

sig Fart paa Aarhus, udødeliggjoirte i i Holbergs „Peder Paars", ham, der drog fra „Kallundborg tål Aars". Af Smakkebroan er intet tilbage, men jeg husker for tredive Aar siden Smakke-broens historiske og tykke Stolper, hvor Kallundborgs Ungdom fiskede Krabber.

Ad Landevejen drog Trækket af Bøndervogne, Ridende og Fodgænge-re til Kallundborg. „Kordilgade" er en Fortsættelse af den lange, brede Lan-devej ind mod Byen, og dens Navn

Side 304

stammer fra „Kordel", saaledes hed den Bydel, som laa i Læ af Mølle-bakken, Endnu bærer denne Gade Præg af, at her laa i gamle Dage de store Købmandsgaarde, der levede af Kallundborgs rige Opland.

— Prægtig ligger Byen for ens Fød-der, naar man fra Møllebakken skuer ud over de røde Tage og ser Kirken som en Jætte i sin sekeltunge Ro. Ind over Sjælland ligger de frodige

U nder en Diskussion i Andels« bladet har fomylig en Mand,

der maa anses for at have et ret godt Kendskab til Brugsforenings« forhold, fremsat den unægtelig no« get nedslaaende Paastand, at Brugs« foreningSsBladet kun læses af en lille Procentdel af Holderne«. Som sagt — en saadan Udtalelse virker jo al« tid lidt afsvalende, og hvis den staar uimodsagt, kan den maaske oven i Købet bidrage til, at mange virkelig faar den Opfattelse, som gøres gæl« dende. Nu maa det tilføjes, at Ved« kommende, som har dette Indtryk af Læsernes Omgang med Brugsfor« enings«Bladet, sikkert har fremsat sin Udtalelse ud fra Ønsket om, at en saa stor Procentdel som muligt af Holderne skulde og burde læse Bla« det.

Det er jo naturligvis en vanskelig Sag for en enkelt Mand at dømme om, hvor mange af Brugsforenings« Bladets ca. 165.000 Holdere, eller altsaa rundt regnet i hvert Fald 5—600.000 Læsere, der nu virkelig læser Bladet eller ikke læser det. Lad os straks tilføje, at det er Tekst« siderne, det her drejer sig om, og dermed den oplysende og underhol« dende Virksomhed, som Bladet har sat sig for at udøve paa disse Sider. Ja, endogsaa for Brugsforenings«Bla« dets Redaktion og andre, som har med selve Bladets Udsendelse at gøre, er det vanskeligt at granske Hjerter og Nyrer hos saa mange Mennesker og at kontrollere, om de virkelig systematisk anbringer Brugs« forenings«Bladet i Papirkurven eller andre Steder uden at læse Indholdet.

Men lad os dog — uden at vi der« for vil have Ord for at være hverken naive eller optimistiske eller vigtige — have Lov til at sige, at vort al« mindelige Indtryk heldigvis ikke fal« der sammen med den noget triste Opfattelse, at ingen læser Brugsfor«

Marker, Nord over øjnes Raklevs ku-perede Terræn, og udefter, imod Fjor-den, ligger Refsnæs med de to Radio-master glimtende i Solen, og paa den anden Side Fjorden suser Vinden i Asnæs’ prægtige Skove.

Kallundborg — København! Den første bygget af Esbem Snare og den anden bygget af hans navnkundige Fosterbroder Biskop Absalon.

enings«Bladet. Vi har adskillige Tegn eller rettere Beviser paa, at Interes« sen for Bladet — altsaa ogsaa dets Tekstsider — tværtimod synes at være særdeles livskraftig og maaske snarere i Tiltagen end det modsatte. Som vi har antydet, er det jo et van« skeligt Arbejde at foretage en saa« dan Undersøgelse, og det er da og« saa derfor, vi stiller Spørgsmaalet her i Bladet, ikke fordi vi ønsker Svar fra alle dem, der læser dette Spørgs« maal og altsaa dog en Del af Bladet, men fordi vi ønsker, at Svaret skulde fremkomme mellem Læserne indbyr« des.

Lad os nævne et Par Forhold, som efter vor Mening tyder paa, at Bla« det læses, endda ret indgaaende. Der sr nu f. Eks. dette, at Abonnenttal« let viser en jævn og sikker Stigning. Dette tyder dog paa, at Læserne, el« ler i hvert Fald Foreningerne, som fremmer Bladets Udbredelse, ikke er helt ligeglade med, hvad Bladet brin« ger.

Vi kan ogsaa nævne dette, at vi heldigvis til Stadighed faar Udtalel« ser eller smaa venlige Bemærkninger om, at snart den ene Artikel og snart den anden har vakt Interesse her og der. Ja, vi kunde nævne adskillige flere Tegn, f. Eks. dette, som sikkert ikke er noget daarligt Barometer til Aflæsning af Interessen, at vi altid og som Regel endda fra flere Sider faar at høre, hvis der et eller andet Sted i en Artikel eller i en Med« delelse er indløbet en lille Fejl, hvad enten det nu er en Trykfejl eller en virkelig Skrivefejl. Dette tyder jo dog paa, at Teksten læses — altsaa ogsaa den rigtige!

Vi kunde ogsaa nævne, at der me« get ofte, naar vi af en eller anden Grund har maattet indskrænke en bestemt Del af Bladets Stof, lyder Røster fra en eller flere Sider om, at dette Stof forhaabentlig igen frem«

træder i hele sit Omfang. Ogsaa dette er os et Bevis paa, at hver en« kelt Slags Stof i Bladet har sine Læ« sere, ja, vi tør maaske sige, trofaste Læsere. Thi lad os i denne Forbin« delse tilføje, .t vi fra Redaktionens Side naturligvis ikke er saa naive at tro, at alle vore Holdere, eller blot de fleste af disse, skulde læse hele Bladet. Absolut ikke. Der er maaske endda ret faa, hvis Interesser er saa mangesidigt udviklede, at de bryder sig om at læse det hele. Der er maa« ske en Del — ja, maaske mange, der først læser on Søren Vims og Peter Brugs og dernæst maaske vore No« veller og lidt i den Retning. Men og« saa disse Læsere regner vi naturligvis for vore gode i olk, og forhaabentlig er disse paa deres Side glade for Brugsforenings«Bladet, ligesaa vel som de, der f. Eks. begynder forfra og først læser det mere faglige Stof og saa tager det andet som en lille For« friskning dertil.

Det er jo ne'op ud fra den sikkert rigtige Opfattelse af vor Læser« Kreds’s meget sammensatte Karakter, at Bladets Stof er saa mangesidigt, som Rammerne med Rimelighed til« lader, uden at det skal faa Karak« teren af den rene »Bænkevælling«. Det er netop fordi vi ønsker, at Læ« sere me 1 meg :t forskellige Interes« ser skal kunne finde et eller andet, som gør dem til Læsere af Brugsfor« enings«Bladet.

Det har som sagt ikke med disse Linier været vor Hensigt at frem« kalde Indlæg i bunkevis om, hvor« ledes Meningerne er indenfor de for« skellige Kredse, hvor Bladet kommer. Lad det blive et Spørgsmaal mellem vore Holdere, og lad Besvarelsen blive givet mellem Holderne eller Læserne indbyrdes. Saa kunde det maaske give Anledning til, at Læse« Procenten blev yderligere stigende og dermed ogsaa andre Tal, f. Eks. netop Holder«Tallet, der jo nok er baade stort i sig selv og pænt sti« gende, men dog endnu ikke har naaet saa nær op til Toppen, som det kun le være naturligt og rimeligt efterhaan« den at naa.

-tt

Dette Nummer af Bladet er leveret paa Posthuset

23. September

—

Sr der ingen, der læser Brugsforenings=Bladet?

Side 305

Oifemmets OpQaiJeipj

©en gamle ^ids ZHusmødre.

STØRRE Kontraster end en Hus-moders Kaar for 50 Aar siden

og nu findes ikke let. At en Moder el-ler Husmoder i de gamle Tider havde Arbejde uden for Hjemmet, var den-gang det ualmindelige, ikke saadan at forstaa, at der herved levnedes hende Tid til Spadsereture eller lignende Letsindigheder — nej, Arbejdet inden for Hjemmets Vægge optog alle Da-gens Timer fra Morgen tidlig til Aften silde: Naar Husgerningen, og hvad dertil hørte, var bragt til Side, tog hun fat paa Haandarbejderne, og hendes Dygtighed og Flid var her ene-staaende, hvad vore Museer véd at fortælle.

Den moderne Husmoder har det nemt imod Husmoderen fra den gamle Tid. Kloge og erfarne Folk har i Ti-dens Løb gjort sig til Speciale at finde paa alle mulige Finesser, som skal for-enkle hele Husførelsen. — Her skal det betones, at Husmoderen i Byen har det lettere end hendes Kollega paa Landet: Den sidste skal endnu de fleste Steder fyre paa Komfuret for at faa lavet Mad og bagt Brød, og mange Steder er der endnu heller ikke indlagt elektrisk Lys.

Og dog, hvor anderledes er ikke alt lagt til Rette end i vore Bedstemødres Tid! Tænk, op en Vintermorgen i Mulm og Mørke, med kun en Tælle-praas til Hjælper, og begynde Dagen med at fyre op for at faa kogt Vand til Morgendrik — nu derimod som Regel et Tryk paa den elektriske Kontakt, en Tændstik til Gasapparat eller Primus, og alt er i en Haande-vending i Gang. Snart er Kaffevandet i Kog. Bønnerne fik man i Gaar frisk-malede fra „Brugsen", heldigvis skal vi ikke ofre Tid paa selv at male Bønner; Smør og Ost hentede vi paa Mejeriet, og har man været blot en lalv Time tidligere oppe, saa er det nemt at give friske Rundstykker, bagt i den hurtigt arbejdende Gasovn. — Kød eller Fisk til Middagsmaden be-stilles pr. Telefon og ankommer et Øjeblik efter, bragt 'af et cyklende Bud. Er det Faris, Middagen staar paa,

sættes Kødmaskinen i Sving, og er man rigtig moderne, gaar denne ved Elektricitet ligesom Røremaskinen.

Ingen ung Kone vil kunne fatte, at hendes Bedstemor først skrabede Se-nerne fra Kødet med Brødkniven og derefter hakkede Kødet paa Hakke-brædt med en Krumkniv, et meget stort Arbejde, før hun kunde begynde sin Farsrøring — men ganske vist paastaar mange Voksne, at Mors Fri-kadeller, lavet paa denne Maade, var de allerbedste.

Men er det blevet nemmere at lave Mad, saa er det sandelig ogsaa blevet betydelig nemmere at gøre rent. Hvem kender nu hvidskurede Gulve af an-det end Navn? Det var et Slid at skure et saadant Gulv, naar der skul-de holdes „Grund" i det. — Ganske vist havde den ældre Husmoder ikke de Mængder af Støvsamlere, vi nu hygger med: Tæpper, Gardiner, pol-strede Møbler, Puder etc.; men saa kendte hun heller ikke en Støvsuger, og selv den livligste Fantasi vilde have været ude af Stand til at forestille sig den.

En Vaskedag var heller ikke Lege-værk. Tøjet i sig selv var svært og stift og derfor vanskeligt at vaske, og alt gik ved Haandkraft; var Tøjet særlig snavset, brugtes en stiv Børste, ellers kogte og gned man af bedste Evne. Selvvirkende Vaskemidler kend-tes ikke, Sæben var hjemmelavet, Kartoffelstivelsen ligeledes — meget omfattende Arbejder. — Det var ikke alle, der havde Rulle, mange maatte nøjes med et „Manglebræt"; at det var noget, der tog sin Tid, siger sig selv.

Og saa var der Arbejdet i „Fri-tiden", de „siddende" Arbejder. De var i Sandhed imponerende og kan nok give vor Tids Husmoder Grund til Eftertanke. — Færdigsyet Tøj el-ler „Købestrømper" og Undertøj var ikke i Handelen — alt blev fremstil-let i Hjemmet og vel at mærke i Haanden — Sy- og Strikkemaskiner var ukendte.

Ja, den gamle Tid var præget af Nøjsomhed paa alle Omraader — und¬

tagen netop, hvor der var Tale om Arbejde. Med dyb Ærbødighed maa vi, den nye Tids Husmødre, mindes vore „Søstre" fra den gamle Tid; de vil stedse kunne betegne det gode Eksempel, være det Forbillede, der vi-ser os, at Vejen frem gaar støt gen-nem Flid og Nøjsomhed.

* A'

Mjød og Christiansfelder= i"Honningkage.

ALLEREDE nu har vi den Glæde at kunne meddele de Opskrifter,

som vi lyste efter i forrige Nr. af Bla-det, nemlig henholdsvis paa Mjød og paa Christiansfelder-Honningkage.

I. Mjød. Herom giver Direktør August V.

Randal, Neder Draaby (Medlem af Jægerspris Brugsforening), følgende Oplysning:

Recepten gælder for 5 Liter. Vil man fremstille 10 eller 25 Liter, forhøjes Tallene for Honning og Vand efter Forholdstal.

1,25 kg ren Bihonning (ikke Kunst-honirinig) opløses i 3,75 1 rent Vand under svag Opvarmning og Omrøring. Naar Honningen er opløst, opvarmes Blandingen en kort Tid til 70—80 Gr. C. (benyt Termometret), afkøles derefter til ikke under 20 Gr. C. og ikke over 30 Gr. C. (Vingæren dør nemlig, naar den kommer under eller over de nævnte to Temperaturer), og fyldes paa en 5 Liter Flaske. Flasken maa svare nøjagtig til det Kvantum, man vil fremstille, da den under Gæ-ringsprocessen skal være fyldt paa en halv Liter nær til Skumdannelse.

3 Gr. Gærnæringssalt (lige Dele Clor-ammonium og fosforsurt Ammonium) opløses dernæst i en Kop varmt Vand og paaføres Gærflasken tillige med en Portion ægte Vingær (B. B. Vingær, Kitzinger Vingær eller Vierka Vingær efter Behag). Gæren skal være Port-vinsgær. Flasken fyldes derefter med rent, koldt Vand paa en halv Liter nær og tilproppes med en gennem-boret, tætsluttende Prop, hvori er ind-stukkat et Gærrør, hvorefter Proppen og Stedet omkring Gærrøret og Fla-skehalsen omhyggeligt tætnes med smeltet Par af in eller Podevoks. Og først naar dette er gjort, hældes saa meget rent, koldt Vand i Gærrøret, at der dannes en Vandsøjle paa 1—2 cm i Gærrøret.

Endelig hensættes Gærflasken paa (Fortsættes Side 311)

SK o n ku v tene en.

Den 90-aarige har været sin daglige Tur i Brugsen, Jens Kring, Haarlev Brugsforening pr. Haarlev.

Amagermor gir os „Gulleror". Vita Olsen, Hunseby pr. Maribo.

Spis „Ago“ og bliv stor sier — Kyllingemor!

Kirstine Lauridsen, Tirslund Brugs-forening pr. Bevtoft.

En travl Dag for Kisse. E. Christensen, Aamarksgaarden,

L. Skensved.

Tre vordende F. D. B. Spillere. Rasmus Christensen, Gullandsgade

14, 3., S.

„l an giver Sundhed Kristian Jørgensen, Mølvang Skole v. Jelling.

og „Ago“ gi’r Æg. Kristian Jørgensen, Mølvang Skole v. Jelling.

Side 107

Der hentes Varer til „Brugsen".

K. Østergaard Astrup, Pontoppidansgade 6,

Randers.

Hele Perso-nalet i Slan-gerup samlet

i „Kolonial-afdelingen".

„Slangerup Brugs¬

forening".

Ernst V. Christensen, Slangerup

Brugs-forening.

„Efteraar". S. A. Johannessen, Ahlmannsvej 9, X., Odense.

Hvil efter Arbejdet. A. Koch, Ny Vestergade XI, Kolding.

Fauerbo nye Brugsforenings Byg-ning, opført i Sommeren, men

ikke taget i Brug endnu. Gmd. Vilhelm J. Larsen, Folleslev.

Haldrup Brugsforening før og nu. Jenny Dahlgaard, Haldrup St., Jyll.

Side 308

LØRDAG d. 23. Juni forsvandt

Pater Gorod. Man savnede ham Søndag Formiddag, da Pierre Legrands gamle Fa-

der skulde have været begravet. Følget var kun kommet em halv Time senere end aftalt, derfor ventede det taalmo-digt oppe paa den istandsatte Kirke-gaard vel nok tn Snes Minutter, inden Pierre giik over til Præsteboligen for at se, om Pater Gorod havde glemt Be-gravelsen eller maaske var blevet syg.

Dørene stod som sædvanligt aabne, men ingen svarede, naar der blev ban-ket paa.

Der var ikke andet at gøre, end stille Kisten ind i Skyggen og gaa hjem igen. Pierres Kone var ikke at spøge med, naar han kom for sent til Maaltideme, langt mindre naar hun stod med Maden rede til alle Lands-byens Folk.

Efter Middagen vandrede Følget at-ter til Kirken. Mairen og Pierre prø-vede endnu en Gang at finde Pater Gorod — forgæves.

Til sidst hentede de Nabopræsten, som sørgede for, at Pére Legrands Støv kom kristeligt i Jorden, inden Klokken ringede Vesper.

I fire Dage ventede Menigheden paa, at deres Præst skulde vende til-bage. Da han stadig ikke viste sig, indberettede Mairen Sagen til højere Myndigheder

Følgende faktiske Oplysninger kun-de ekstraheres af Avisernes Sensa-tionsartikler.

Pater Gorod var født 1886, havde faaet den sædvanlige Præsteuddannel-se; Kapellan 1912. Hans Militærpapi-rer oplyste, at han var 180 cm høj, svært bygget og saa videre. I 1914 var han Menig, Januar 1915 saaret og udnævnt til Korporal; 1916 Sergent; samme Aar citeret to Gange og ud-nævnt til Adjutant; 1917 saaret tre Gange, dekoreret med Medaille mili-taire. Februar 1918 Løjtnant, Ridder af Æreslegionen. Ved Fredsslutningen havde han desuden faaet Croix de Guerre med Palmer. Altsaa var Pater Gorod en af de mange tapre franske Gejstlige, der med Revolveren i den ene Haand, Korset i den anden, hav-de kunnet vise sine Folk de to smalle Veje til Hæderen og til Paradiset.

Den Landsby, hvor han havde valgt at virke som Sjælesørger, var under Krigen et af de blodige Begivenheders Brændpunkter. Han havde selv ud-mærket sig her og holdt af Egnen.

Byen laa, delvis genopbygget med Blikskure og Træhuse i Vestbræmmen af en Skov. Skoven var grenløs, død. I en Bredde af flere Kilometre var den gennemkrydset af Skytte- og Færdselsgraves Zig-Zag og Slyng, gen-nemfiltret af rustende Pigtraad, fyldt af Granatkratre, Hulrum og skjulte

Tegninger af V. Sandstrøm.

Depoter. Landsbyens Bønder gik kun derind for at hente Brænde. Deit var endnu et Ingenmandsland, omsværmet af sorte Fugle, mylrende af Rotter, men mennesketomt, forbandet.

Den eneste Mand i Landsbyen, som jævnlig færdedes i Uhyggen, var Pa-ter Gorod.

Han paastod selv, at han tænkte saa godt, naar han vandrede alene i Ingenmandslandet. Bønderne mente nu rigtignok, at han genoplevede Episoder frø Krigens Tid; thi Pater Gorod var af Temperament og Udseende mere en Stridens end en Fredens Mand. Hvis der ikke var hændet noget livs-farligt, trøstede Menigheden sig og-saa med, at han klarede sig nok; han var stor, stærk, aarvaagen og smidig.

Paa hans Skrivebord fandt Nabo-præsten Begyndelsen til en Ligtale over gamle Legrønd. Den var fyldt med Overstregninger og Rettelser. Pa-ter Gorod havde villet tale over Orde-ne „Mane nobiscum Domine, quaniam advesperascit". — „Bliv hos os Herre, thi Dagen lider." Den latinske Sætning var skrevet i Kors og Figurer over det meste af en Side.

Teorien om Pater Gorods Forsvin-den blev da denne, at han træt og uoplagt var gaaet sin Yndlingstur ind i Skoven for at samle Tankerne om næste Dags Tale, og at han dér var forsvundet.

Det var haabløst at lede efter ham. Der var Hundrede Kilometer Løbe-grave, han kunde være blevet borte i; der var Tusinder Grønattrøgte, han kunde være druknet i. Fjorten Dage senere kom den nye Præst. Landsbyen samledes til en Søngehøjtideldghed fol-den brave og afholdte Pater Gorod. Da det blev Vinter, havde man næ-sten glemt ham.

I Januar kom Pater Gorod tilbage. Om Aftenen ved Ottetiden hørtes

et Drøn indefra Skovens Mørke. Der-paa var det atter ganske tyst. Ingen havde Lyst eller Mod til at gaa paa

Side 309

Opdagelse hinsides Brynet. Da Mairen hævdede den Opfattelse, at det maatte være nogle Projektiler, som paa en eller anden mystisk Maade havde lavet Selvantændelse, slog hans tro Under-saafcter sig til Taals med Øvrighe-dens Udlæggelse cg gik som sædvan-lig tidligt til Ro.

Kun bag den nye Præsts Vinduer brændte Lys. Han sad bøjet over sit Arbejde og ænsede intet andet. Ellers vilde det være fal-det ham ind, at det var højst upassen-de at lade Lys brænde — andre Steder end foran Helgenbillederne — naar Klokken paa en almindelig søgn Aften havde slaaet ni.

Han fo’r sam-men ved at noget skrabede ned over hans Vinduesspros-se. Da han saa hen mod Ruden fangede hans Blik utydeligt et hæs-ligt, blygraat Hel-vedefjæs ude i Mørket. Det for-svandt; men der-ude jamrede det som fra en Sjæl i Pine.

Det varede lidt, inden Pater Cour-cis fik Hold paa sig selv. Nogle lange Sekunder

hamrede hans Hjerte vildt, lian rystede som i Kul-de. Men det varede kun kort. Han mumlede en Bøn, kor-sede sig og gik saa ud for at se, hvem den ubudne Gæst vel var.

Paa Jorden under Vinduet laa en jamrende Bylt, som ustandseligt fo’r sammen i Krampe. Pater Courcis var en lille, spinkel Mand. Han prøvede forgæves at bære Bylten ind. Først da han havde kaldt son Husholder-ske til Hjælp, lykkedes det.

Bylten var et Menneske — snarere Rester af et Menneske. Trods Kul-den var det næsten nøgent; Huden var sort af Snavs og sammenklæbe-de Haar; Neglene var tykke. Krum-me som Kløer. Ansigt og Overkrop var eet stort Brandsaar, fra mange

Huller sivede Blodet ustandseligt; gennemvædede Pater Courcis Sofa og dryppede med smaa Klask mod Gul-vet.

Husholdersken løb efter Mairen; Læge var det for svært at faa fat paa. Desuden vilde han intet kunne ud-rette.

I Daglysningen døde den ukendte uden at komme til Bevidsthed. Klyn-kene blev til vilde Brøl Kramneme

blev stadig voldsommere, for pludselig at ende i Dødens kolde Ro. Mairen saa paa sit Lommeur, at Klokken var balv otte Morgen, da Enden kom. Han havde Brug for den rigtige Tidsangi-velse til sin Rapport.

Den Døde saa saa uhyggelig ud, at der blev sat saa megen Fart paa som muligt med de legale Syn. Tre Dage efter var Begravelsen. Et sort Træ-kors, hvorpaa gamle Mathieu havde malet et „Hvil i Fred“ rejstes paa Graven.

Pater Courcis glemte for de mange Begivenheder, at han, da Mairen gik og han havde fulgt ham til Husgav-len, fandt en Lommebog ved Muren,

hvor den Døde vax faldet. Han havde lagt den i sin Skrivebordsskuffe og ikke tænkt mere paa den.

Ikke før han et Par Uger senere tilfældigvis fandt den igen.

Han skulde til at gaa i Seng. Da han nu fik fat paa den mystiske Bog, vilde han dog lige se, hvad den inde-holdt. Først var der en Række date-rede Notitser paa et Sprog og skrevne med Bogstaver, som Pater Courcis

ikke forstod. Han anslog det til at være en tysk Sol-dats Dagbog fra Krigens Tid. Hvor Dagbogsop tegnel-

seme sluttede, be-gyndte den mær-keligste, den gru-somste Beretning om menneskelig Lidelse, som Pater Courcis nogen Sin-de havde set. Han læste hele Natten. Beretningen om Pater Gorods sid-ste Eventyr. Den natlige Gæst var nemlig Pater Go-rod, som vendte tilbage. — Bogen

rummede hele hans Pas-sionshistorie.

Selvfølgelig blev den afleveret til

Myndighederne. Pater Courcis fik ingen Afskrift ta-get; men han for-talte efter Hukom-melsen følgende con sin Forgænger.

Han var gaaet ind i Skoven, havde vandret timevis gennem Løbegrave og tragterret Mel-lemland. Inde ved Højen „La femme morte" havde han træt sat sig til Hvi-le paa et væltet Træ. Der var lunt og stille, saa stille, at han blev døsig og til Slut faldt i Søvn med Ryggen lænet mod en tyk Gren.

Søvnen blev Indledning til det fryg-teligste og sidste, den tapre Pater Go-rod kom til at opleve.

Han vaagnede et Sekund, ved at en Jernnæve lukkedes om hans Strube. Næsten i samme Nu var han bevidst-løs.

Under Bevidstløsheden havde han en Fornemmelse, som blev han fulgt

Side 310

til Helvede af et hæsligt, menneske-lignende Væsen. Samme Følelse hav-de han kendt fra tidligere Bedøvel-ser; det grufulde var, at denne Gang fortsattes Drømmen, efter at han havde slaaet Øjnene op og bevidst aandede paany.

Han laa i Hjørnet af en Jordhule — et forladt „dug-out“ fra Krigens rid. Svampehvide, fugtskinnende Træ-stolper stod tætte som Orgelpiber langs fire Vægge. Luften var giftig. Den stank af Mug, bedsk Salpeter, vaad Jord og sødlig Raaddenskab. Det var et stort Rum, havde mindst væ-ret beregnet til en Deling.

Han rejste sig overende — forsig-tigt og langsomt. Alligevel maatte han have røbet sig, thi fra Rummets Midte lød en dump, truende Knur-ren, nærmest som et Rovdyrs Kamp-varsel.

Paa Jordgulvet glødede Resterne al et Baal. Paa Hug foran det sad et Uhyre — Bestiet fra Bevidstløshedens Helvedesvandring.

En Gang havde det vel været et Menneske, men alt menneskeligt Ud-tryk var forsvundet fra dets Ansigt.

Pater Gorod beskriver nøje den uhyggelige Huleboer; men da Dag-bogen først er paabegyndt omtrent to Maaneder efter hans Forsvinden — han fandt den i en død, ubegravet Soldats Lomme — er det usandsyn-ligt, at han straks i den mørke Jord-hule har set alle Enkeltheder paa sin Fangevogter; de er rimeligvis iagttag-ne Tid efter anden.

Han var — skriver Præsten — usæd-vanlig høj, i hvert Fald over 185 cm. Ansigtet var kun eet Ar efter Brand-saar, det ene Øje manglede. Hoved-haaret og det pletvis groende Skæg var graat, men hele Kroppen var dæk-ket med stride, sorte Haar, kun Fod-saaJer og Haandfladerne var nøgne og hornede. Neglene lignede mest Dyre-kløer, og Tændernes Form var lidet menneskelige. Hans Styrke og Smidig-hed, hans utroligt fine Lugte- og Hø-resans var proportionelle med hans mægtige Højde og Vægt. Det var Tæn-derne, som først satte Pater Gorod i Stand til ait bestemme Væsenet som Menneske, idet den forreste, lille Kind-tand i venstre Side var forsynet med en delvis afslidt Guldkrone. Senere fandt Pater Gorod, at Bestiet i et Rum under Hulens Gulv gemte et Vic-toria-Kors og en lille, elegant indbun-den Bog med engelske Vers, forsynet

med Tilegnelsen: „From Elvie to my dear Archie". Pater Gorod gik ud fra, at begge Dele altid havde tilhørt Uhyret.

Straks og ofte senere prøvede Pater Gorod at slippe bort. Hver Gang kom han galt fra det. Hans vel gennem-tænkte Planer, hans Snedighed, hans ukuelige Villie — alt kom til kort over for Uhyrets Instinkt, over for dets dy-refine Sanser og i sidste Instans dets Jættekræfter.

Livet blev et Helvede for den ulyk-kelige Præst. Han maatte meget mod sin Villie være Selskab for Fabelvæ-senet i den fortryllede Skov. Uhyret holdt nok ikke af Ensomhed.

Intet Ord kunde de sige til hinan-den, kun ved Tegn kunde de gøre de simpleste Ting begribelige.

Pater Gorod vænnede sig til at sove om Dagen i den mørke Jordhule, til at gaa paa Jagt efter Føde i maane-lyse Nætter eller Aftenens og Gryets Tusmørke. Skyttegravenes Virvar myl-rede af Rotter, der var Mad nok, naar man først havde lært at fange de snu Gnavere. Efterhaanden som Præsten lærte at klatre i Træerne, lykkedes det nu og da at fange en syg eller so-vende Fugl i Reden. I November Maa-ned fandt de et Depot med Konserves. Daaserne var rustne, Indholdet gæret, alligevel smagte det ham. Uhyret rørte det ikke.

Pastor Goreds Klæder blev hurtigt revne og lasede. Til at begynde med prøvede han at erstatte dem med de Uniformsrester og møre Forhæng fra Gastætningen, han fandt paa Jagttu-rene. Det var besværligt og upraktisk. Han gik efterhaanden næsten nøgen, medens hans Hud lidt efter lidt blev stridhaaret som Uhyrets.

Havde Skoven ligget paa en øde 0, var han blevet en Vild og havde fun-det sig til Rette. Men der var ikke længere til Landsbyen, end at han hver Aften hørte Kirkeklokkerne ringe Angelus. Det holdt hans Villie til at slippe bort frisk.

Hans Teori om Uhyret gik ud paa, at det var en engelsk Soldat, som ved en eller anden Eksplosion — Mine eller lignende — var blevet begravet og glemt, da Stillingen rømmedes. Manden var paa uforklarlig Vis slup-pet levende ud igen, men havde mi-stet Forstanden. Hele den ydre For-andring var en naturlig Følge af det Liv, han førte. Pastor Gorod kunde jc mærke paa sig selv, at han for hver

Dag blev sin Fangevogter mere lig. Kun det røde Hæderskors og den lille, fine Skindbog knyttede et spindelvævs-fint Baand mellem Uhyret og dets glemte Mennesketilværelse.

Der var noget andet, som det sam-lede til Bunke i et Hjørne af Hulen: Brandnør fra Granatkardæsker. De gule Messingkegler blev poleret blan-ke mod Hulens Sandbund og derpaa stablede op mod Væggen. Pater Go-rod turde ikke røre den guldglinsende Stabel. Han hjalp med at samle dem, og de blev Aarsag til, at han fattede en ny Plan om Frelse.

Mange af Brisantgranaterne fand-tes usprængte. Han eller Uhyret bar dom hjem i Hulen, hvor de pillede Messingbrandrøret af og smed selve Staalbøssen væk. Da Pater Gorod en Dag forsigtigt havde taget et Brand-rør af og vilde bære Granaten ud, snublede han og faldt. En lille Stump Ladning fløj hen paa Baalets Gløder og sprang med en Hvæsen af Ild. Da fik han Idéen. Det var omkring Jul.

Han fik samlet en halv Snes Gra-nater. Brandrørene gav han Uhyret, Ladningen pillede han ud og gemte under et Lag Jord i sit Hjørne af Hulen. De to sidste Granater stillede han med Bunden i Vejret over Sprængstoffet. Hvis det blev tændt, vilde Ilden slaa op i Staalbøssernes Trotylladning og sprænge dem. Det var da næsten utænkeligt, at den, som opholdt sig i Hulen, kunde undgaa Døden. Han lavede af Krudtet en Slags Lunte hen til Hulens Udgang. Dér vilde han med en Glød fra Baalet tænde og saa selv slippe ud i et Spring.

Af gode Grunde kunde han ikke for-tælle, hvordan Forsøget lykkedes. Pater Courcis’ Teori var, at hans Forgænger i Embedet virkelig fik realiseret Pla-nen, men at han ikke selv slap hurtigt nok ud.

Man vil huske, at Landsbybeboerne hørte et Drøn inde fra Skoven, at Pa-ter Courcis en Time senere skræm-medes op, ved at den tidligere Præst bankede paa hans Rude, og at Pater Goreds Legeme var ganske forbrændt og gennemhullet af Granatsplinter.

Dette tyder paa, at Pater Courcis' Teori er rigtig; men hvad enten den nu er det, eller Forklaringen paa Pa-ter Gorods Død er en noget anden, saa er den øvrige Del af Beretningen kun de tørre Fakta med Hensyn til den ulykkelige Præsts sidste Eventyr.

Side 311

<X/glefamilien. BØRNEFORTÆLLING AF VALDEMAR BOVENSCHULTE

DER blev pludselig Røre oppe i det gamle Ege-

træ, hvor Uglefamilien boede. Patter Ugle kom sin-digt ud af det runde Hul i Træet, der dannede Ind-gangen til Familiens Hjem. Han skuttede sig velbe-hageligt efter endt Maaltid, plirrede lidt med Øjnene, tændte sin langs Pibe og satte sig til rette, yderst paa den store Gren.

„Kom saa ud, lille Mut-ter," sagde han hen mod Hullet, fra hvilket der lød en Mudren og Snakken, iblandet smaa Skrig og Uglemors’ formanende Røst.

„Ja, lille Fatter" svarede Uglemor, „nu kommer vi."

Ud kom hun,efterfulgt af de tre dejligste Uglepoder.

Lidt efter er Familien hyggeligt anbragt. Ungerne leger stille, medens Ugle-mor læser de sidste Nyhe-der højt, derefter fortæller Fatter Ugle om sine Jagt-strabasser i Nattens Løb.

„Ja,“ siger han, og skot-ter hen til sin Kone, der endnu ivrigt kikker i Avi-sen. „Det var ligegodt en slem Tørn jeg havde der-nede i Mosen i Nat. — Just som jeg kom flyvende lavt ved Jor-den, opdagede jeg en dejlig stor Mus, hurtig nappede jeg den, og skulde lige til at forsvinde, da mærkede

jeg, at noget greb fat i min Hale. Med et kraftigt Vingeslag, med Tabet af et Par Fjer og min Mus, slap jeg dog fri, og fløj hurtig op i et Træ, hvor

jeg skjulte mig tæt ind til Stammen. Saa saa jeg ned, og fik Øje paa en stor Hund, der knurrende stirrede op mod Grenen, hvor jeg sad; den var det, der havde bidt mig. Da den imidlertid ikke fik Øje paa mig, og en sagte Fløjten i det samme kaldte den bort, fløj jeg igen ned, nappede min Mus, og kom hurtigt hjem. — Ja, det var nær gaaet galt; men Musen fik jeg da, og det var jo godt."

„Det har du Ret i,“ ind-skød Ugelmor, „du sørger al-tid saa godt for os herhjem-me; — naa, lille Børn, kan I saa gaa ind og i Seng, det kan jo snart blive Dag."

Ind fløj Ungerne, og en Stund efter trak ogsaa de to Gamle sig tilbage til den vel-fortjente Hvile.

Maanen var blevet blegere, det første Dagskær viste sig allerede i Øst, og enkelte Fugle begyndte sagte at kvidre.

Nu kaster Solen sine første Straaler paa Skovens Toppe. En jublende Morgensang af Tusinde Fuglestuber hilser Dagens Komme.

Men Uglef amålien i det store Egetræ scver roligt og trygt, til Maanen atter staar klar og ly-sende paa Himlen, og Skoven er svøbt i sit dunkle Tæppe.

Hjemmets Opgaver. (Fortsat fra Side 305)

et varmt Sted i 10—12 Uger, hvor der kan garanteres en Varmegrad paa ikke under 15 Gr. C. og ikke over 25 Gr. C.

Efter Gæringstidens Udløb klares Mjøden og fyldes paa Flasker, der til-proppes, og Drikken er nu færdig til Brug. Vil man have Mjød til Julehøj-tiden, maa den altsaa fremstilles mindst tre Maaneder forinden.

Inden for Omraadet Jægerspris— Neder Draaby staar jeg gerne Med-lemmer af Jægersipris Forbrugsfor-ening bi med Hensyn til Vejledning i Fremstilling af Mjød eller Vin til Hjemmeforbrug af danske Frugter.

Med den ægte Vingær kan man nem-lig af alle danske Frugter lave fuldt saa gode Vine, som i Vinlandene fremstilles af Druer. Det er nemlig Vingæren, der giver hver enkelt Vin-sort sin særegne Duft og Aroma — og ikke selve Druesaften. Og med Frugt fra egen Have bliver Fremstillingsom-kostningerne pr. Helflaske billigere end baade Hvidtøl. Sodavand og bayersk 01.

Deres ærbødige A. Randal.

II Christiansfelder-Honningkage Herpaa har K. Nielsen, Søndergade,

Lunderskov, meddelt os følgende Op-skrift, som er prøvet flere Gange og funden særdeles god:

3 Pd. Honning. % Pd. Margarine. 1 Theskefuld Hjortetaksalt. 2 Ægge-blommer. 1 Spiseskefuld Sukker. 1 Theskefuld Potaske. Skal af 2 Citro-ner. 1 Theskefuld stødt Nelliker. 3 Pd. Flormel.

Honningen varmes med Margari-nen, Hjortetaksaltet røres til Créme med Sukkeret og de to Æggeblommer og blandes i. Dernæst kommes Pot-asken i, udrørt i lidt kogende Vand, samt den finthakkede Skal af Citro-nerne samt Nelliker. Tilsidst kommes Melet i. Massen piskes uafbrudt, til den bobler. Bredes ud paa en Plade, % Tomme tyk. Belægges med Mand-ler og Sukat. Bages næste Dag 1% Time.

Side 312

dede ogsaa højlydt noget i den Ret-ning, og der kom jeg nok til at træde paa en Ligtorn, for den gode Søren-sen gav sig straks til at hyle op om de daarlige Tider, den skrappe Kon¬

kurrence og specielt Brugsforenin-gernes „skadelige “ Indflydelse (paa de høje Priser selvfølgelig!). Det blev til et helt Radio-Foredrag efterhaanden — han slog om sig med Misforstaael-ser og Forvanskninger, men han fik ikke Lov at dø i Synden, for jeg tillod

mig at aabne Munden temlig længe og slog den ene Pæl efter den anden gennem Meningsløshederne. Diskussio-nen blev efterhaanden saa hed. at vi flere Gange var ved at lodde Dybden i Grøfterne, og jeg kunde se, at han var ved at ærgre sig helt spættet over, at han ikke kunde sætte mig til Vægs. Jeg sagde derfor, at jeg vist hellere maatte slaa mig ned paa „Bagper-ronen" for ikke at risikere, at Konen skulde komme til at modtage ham og Bilen i pulveriseret Stand — og derfor kom jeg til at holde mit Indtog i Lillemose flydende ud over Bagsædet som en bedre Lensgreve.

Jeg bad ham sætte mig af ved Ejendommen over for Kroen — han anede endnu ikke, at det var i en Brugs, jeg stod i Lære — men du skulde lige have set ham, kære Moder, da han blev klar over det. Han var ved at tabe Hovedet — Mælet tabte han i al Fald fuldstændig, men jeg lod som ingenting og gav pænt Pote og takkede for Turen. Det kan nok være, at han var lammet — og sikken Fart han røg bort med, da han endelig fik givet sig selv og Bilen Gas. Og som jeg grinede! Men tænk dig: „Pjevs" er blevet saa duperet af min stilfulde Ankomst, at han nu titulerer mig med Hr., og dermed være du kærligst hil-set fra din hengivne Søn.

Hr. Søren.

B i i 11 «> lfiu"s store Oplevelser.

Soren Vims skriver hjem.

Brugsen, 18. ds. Kære Moder!

CYeg skynder mig J at gribe Pen-nen for at lade dig vide, at jeg er kommen her-over i god og ube-

skadiget, om end noget overfyldt Stand formedelst al den gode Mad, lom du listede i mig i de dejlige Ferie-dage, for hvilke du takkes hjerteligst. Jeg havde ellers en lille morsom Op-levelse paa Hjemturen, som jeg nu skal blække ned til dig.

Over Storebælt fordrev jeg Tiden med at gaa og høre paa Maagekvid-der og se paa Bilmærker — og saa var det, at jeg fik Kig paa en temlig flot og stor, aaben Vogn, i hvilken sad en velnæret, ældre Herre og smaa-snorkede højlydt. Og ved du hvem, det var? Saamænd min Eks-Principal (hvorved forstaas forhenværende!) selveste Urtekræmmer Sørensen fra Istedgade — jeg kendte ham straks paa Snorkningen og lod ham slumre, skønt han kunde have haft godt af al se, hvilket pænt og nyttigt Medlem af Samfundet hans gamle Bydreng var blevet. Ja, mere skete der ikke i den Omgang, og jeg havde forlængst slaaet hans 260 Pund ud af Tanker-ne, da jeg nogle Timer senere skred ind i Restauranten paa Fredericia Banegaard for at invitere mig selv paa en Kaffe. Saa pludselig lyder en Stemme: Halløj, er det ikke Søren? Jeg var lige ved at sige Nej, for jeg genkendte straks Sørensens Ølkældcr-bas, men jeg kunde alligevel ikke li’ at fornægte mit medfødte Navn paa et offentligt Sted — og lidt efter sad vi saa bænket ved en Fælleskaf fe, der desværre ikke var „Fælles”' Kaffe! Da han fik at vide, at jeg skulde til Lillemose, vilde han endelig have mig med i Vognen, for mit Bestemmelses-sted laa netop paa hans Rute, der gik videre nordpaa til en bedre Anstalt, hvor hans Kone var paa Affednings-kur, hvad hun unægtelig har trængt til i Aar og Dag. Jeg var ganske klar over, at han. bare vilde have Lejlighed til at imponere m i g lille Mand, men da jeg jo sparede et Par Timer og desuden godt kunde li’ at gore en flot Entré i Lillemose, tog jeg mod Til-budet. Derimod lod jeg ham ikke be-tale min Kaffe, for jeg vilde ikke have noget kontant at takke ham for — naa, og saa rullede vi af.

Jeg maa sige, at den gled lindt og behageligt hen ad de støvede Veje, Kareten, og jeg tænkte ved mig selv, at der alligevel skulde sælges mange Rosiner for at klare Afdragene paa saadan en stor Firdækker. Jeg anty¬

Unødvendlgt Slid

Peter: Maa jeg ikke ha’ Lov til at. by-de Dem en „Imperial". Det er en Cigar, der er værd at ryge!

Peter: Nej, tag en al mine Mellem-mader og prøv, hvordan „PAN”-Marga-rine smager!

paa Talegaverne!

Herren: Tak for alt godt — og tillad mig at præsentere mig: Uddeler Han-sen fra Brobyøster!

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Redaktør, cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion: Njalsgade 15. København S.

Postekspedition: Sønder Boulevard 88, 1. Sal. København V. Det Berlingske Bogtrykkeri A.S.