Rundt om cirkulær økonomi:Cirkulær økonomi som miljøstrategi for 

virksomheder, kommuner og civilsamfund

Michae l  Søgaa rd   Jø rgensenAa lborg  Un ive rs i te t ,  København

ms jo@p lan .aau .dkT l f.  2125  6815

Oplæg ved MEM‐konference, 28.1. 2019

Oversigt:Cirkulær økonomi – erfaringer fra forskning ogundervisning

• Et kritisk perspektiv på lineær og cirkulær økonomi

• Forlængelse af produkters levetid ‐ bl.a.gennem bedre indsigt ibrugernes erfaringer

• Forlængelse af produkters levetid ‐ gennem bedrereparationsmuligheder

• Mere effektiv udnyttelse af produkter gennem deleøkonomi ogdelefællesskaber

• Samarbejde om cirkulær økonomi: Forskning? Undervisning? MEM‐arbejdsgruppe?

3

De danske ressourcestrømme 2014 – millioner tons pr. år

Kilde: Danmarks Statistik, 2018

Ca. 8 tons pr dansker pr. år

4

Kilde: Danmarks Statistik, 2018160 kg pr dansker pr år

5

Hvad bliver produceret og hvorfor?

Hvorfor taber produkter værdi for brugerne?Hvorfor bliver produkter til affald?

Forstå den ret lineære, globaliserederessource‐ineffektive økonomi

Ca. 50 kg kød om året => stort ressourcetab

Ca. 15 kg nyt tøj og sko  om året‐ en del bruges ikke så meget

Værktøj, køkkenudstyr m.m.Brug? Opgraderes og repareres sjældent 

En del biler bruges ikke meget – afhængigt af hvor man bor

Ca. 20% madspild

6

Hvad bliver produceret og hvorfor?

Hvorfor taber produkter værdi for brugerne?Hvorfor bliver produkter til affald?

Forstå den ret lineære, globaliserederessource‐ineffektive økonomi

Ca. 50 kg kød om året => stort ressourcetab

Ca. 15 kg nyt tøj og sko  om året‐ en del bruges ikke så meget

Værktøj, køkkenudstyr m.m.Brug? Opgraderes og repareres sjældent 

En del biler bruges ikke meget – afhængigt af hvor man bor

Ca. 20% madspild

Flowets hastighed

Flowets størrelse

Principper for cirkulær økonomi• Nedsættelse af ressourceforbrugets hastighed (”slowingdown”) ved hjælp af længere produktlevetid baseret på reparation, korrekt brug, opgradering m.m.

• Forbrugsgoder: Længere levetid• Reduktion af ressourceforbrugets størrelse (”narrowing”) gennem reduktion af spild i produktion og brug og ved at dele‐/lejeordninger betyder, at færre produkter kan tilfredsstille behovet gennem mere effektiv produktudnyttelse

• Forbrugsgoder: Deleøkonomi• Fødevarer: Færre animalske produkter. Mindre madspild

• Lukning af ressourcestrømme (”closing”) gennem anvendelse af genanvendte komponenter og materialer. Muliggøre ved at farlige stoffer og materialer undgås og produkter er lette at adskille. Vanskeliggøres af de globaliserede produktkæder.

• Forbrugsgoder: Genanvendelse af komponenter og materialer• Fødevarer: Genanvendelse af madspild til højværdiprodukter

Kilder: Bocken et al, 2016; Jørgensen & Remmen, 2018

FORLÆNGET PRODUKTLEVETID

8

Produktforældelse => strategier for længere produktlevetid

(Ref: Bocken et al, 2016; Jørgensen & Remmen 2019)• Design af produkter med lang levetid:• Design af kvalitetsprodukter, der giver brugerne lyst til at have produktet i lang tid

– Påvirkes bl.a. af virksomheders strategi for nye produkter og opgradering. 

• Design af produkter med god funktionalitet og lang holdbarhed– Den fysiske holdbarhed og pålidelighed, som produkter designes og produceres med

• Design af produkter, hvis levetid kan forlænges:• Design af produkter der er lette at vedligeholde og reparere 

– Gøre det let at vedligeholde og reparere et produkt 

• Design af produkter der kan opgraderes og tilpasses skiftende behov – Modularitet kan forlænge et produkts levetid ved at produktkomponenter let kan udskiftes

• Design af produkter der lever op til ofte anvendte standarder og normer – Anvende produktkomponenter og interfaces, der passer sammen med andre produkter for at 

muliggøre fleksibel brug

• Design af produkter der er lette at adskille og samle – Mulighed for at adskille og samle et produkt igen 

Forlængelse af produktlevetid:Case: mobile dæmninger til at afværge

oversvømmelser

Vigtigt at forstå social praksis med produkt: Svært ved at overskue skånsom håndtering mhp genbrug efter mange dages hårdt arbejde

Ændringer i Environment Solutions’ forretningsmodel 

• Instruktion af brugere i korrekt brug med henblik genbrug af dæmninger– Mere letforståelig brugsanvisning

• Tilbyder nu salg, oplagring, tilbagetagning og abonnement– Implementeret ved en storm i Danmark – 7 tons dæmninger

indsamlet og genbrugt

• Udfordring at indpasse kontrol og genfremstilling i virksomhedens produktionsplanlægning

• Udfordring at finde en økonomisk ”fornuftig” forretningsmodel:• Anvendelse af ”jomfruelig” råvarer er billigere• Leverandør kan ikke genanvende brugte materialer

Design og produktion Forbrug/brug Efter produktets

brug

Hvad ved virksom-heder om deres produkters brug?

Kortlægning mhpredesign af produkter og services

Involvering i udviklingsarbejde? Hvem?•Kunder•Brugere•Leverandører•Myndigheder

Muligt at opgradere fra eksisterende modeller?

Konfigurering af fremtidige brugere:Hvordan børproduktet anvendes?

(Hvordan) sikresmiljømæssig fornuftig brug?: •Design•Information•Teknologi

Haves viden om brug og ibrugtagning? 

Forstås samspillet mellem produkt, aktører, andre systemer og infrastrukturer?

Passer brugspraksisser med de forventede?

Sker der tilpasning af produktet og/eller af brugspraksisser?

Hvordan er effektivitet, udnyttelsesgrad m.m.?

Anvendes viden fra service og reparation!?•Hvad går i stykker? •Muligt at udskifte ”svage” komponenter?•Let at lave anbefalet vedligeholdelse?

Tilbagetagnings‐ordning?

Sker genanvendelse og til hvad?

Kilde: Michael Søgaard Jørgensen, AAU, 2017

Forlængelse af bygningers levetid. Mere effektiv udnyttelse af bygninger

Cirkulær økonomi: Re-purposing og multi-purposing af bygninger

Hvordan kan dagslys forlænge bygningers levetid eller effektivisere brugen gennem ombygning/renovering?

Fra rådhus til børnehave (Kilde: Velux)

REPARATION

National dansk undersøgelse af reparation af varige forbrugsgoder 2017

• 28% har reparationsbehov i løbet af et par år– 28% heraf opgives = mindst 100.000 reparationer

– Ca. 50.000 opgives, fordi reparation for dyr

• Faldende udgifter til reparation af varige forbrugsgoder: 600 kr (år 2000) => 170 kr(år 2016)

• Ikke pga bedre produktkvalitet: – 22 % af behovet for reparation på produkter  < 2 år gamle

– 58 % af behovet for reparation på produkter    < 5 år gamle 

• En del forhandlere og producenter synes IKKE at lære af forbrugernes erfaringer => nødvendigt med incitamenter for at sikre billigere reparationer og længere levetid

Kilder: IDA, 2018;  Jørgensen, 2018

Fra Reparationsværkstedet Miljø‐ og Energicentret, Høje Taastrup

Erfaringer fra Reparationsværkstedet Miljø‐ og Energicentret, Høje Taastrup

• Værkstedet årligt reparerer mere end 300 produkter• 1/3 af reparationerne, at produkterne er af meget dårlig kvalitet og i rigtig dårlig 

stand• 1/3 skyldes, at produkterne i højere grad er misligholdt af ejeren selv• 1/3 skyldes, at ejeren ikke har fulgt forskrifter for korrekt vedligehold af produktet 

samt naturlig slitage• Tegn på planlagt forældelse: en del produkter holdt kun lidt over 2 år – til lige efter 

garantiperiodens udløb• På mange maskiner ofte samme del, der er defekt 

• Hvorfor lykkes nogle reparationer (ikke)?• Billige produkter af lavere kvalitet kan ikke betale sig økonomisk at reparere• Reservedele m.m. ofte overstiger indkøbsprisen for et nyt produkt. • Reservedele svære at opdrive, da produkterne ofte enten er gamle, forældede 

eller produceret billigt i Asien• Store/kendte producenters produkter lettere at reparere  ‐ reservedele er lettere 

tilgængelige. Eget lager med reservedele fra andre produkter

Erfaringer fra Repair Café Nørrebro‐ del af det nye netværk Repair Café Danmark

Produktlevetid

• Hvad vides om jeres produkters levetid – som producent, leverandør eller bruger?

• Hvordan er muligheder og barrierer for reparation af produkter, der anvendes i privat og offentlig regi?

• Mulighed at arbejde med forlænget produktlevetid?

CIRKULÆR ØKONOMI SOM LOKAL UDVIKLINGSSTRATEGI

21

Cirkulær økonomi i kommuner: Komplekst mønster af global produktion, salg ogforbrug => svært at lave lokale kredsløb

Lokalt netværk 1:Medarbejdere, forsyning, offentlig regulering

Under-leverandør

Leverandør Kunde

Offentlig regulering X:Myndigheder og organisationer

Offentlig regulering1:Myndigheder og organisationer

Virksomhed

Innovationsnetværk:Med involvering af leverandører, kunder m.fl.

Slutbruger

Værdikæde / produktkæde:Flows afmaterialer, viden og penge

Hvilket mønster af produktion, salg, forbrug og affaldshåndtering inden for en kommune? 

Lokalt netværk X:Medarbejdere, forsyning, offentlig regulering

Affalds-håndtering

Inspiration: Jørgensen & Forman 2009

Hvordan kan cirkulær økonomi fremmes i en kommune?

• Fokus på forlængede produktlevetider og deleøkonomi – og ikke kun påupcycling af affald:

• Boligafdelinger, grundejerforeninger og offentlige institutioner somrammer for deleøkonomi

• Boligafdelinger og offentlige institutioner som kritiske kunder ogbrugere, når der indkøbes udstyr

• Lokale produktionsvirksomheder og detailhandel bruger lokale kunder tildialog om deres brugerfaringer: Hvornår og hvorfor har produkter værdi? Hvornår og hvorfor taber produkter værdi? 

• Produktionsvirksomheder og detailhandel tilbyder brugervejledning, reparation og opgradering samt leje‐ og leasingordninger

• Lokale affaldsselskaber og genbrugspladser har dialog med borgerne om produkter, der afleveres som affald: Hvorfor har produkterne tabt værdi:Dårlig kvalitet? Forkert brug? For dyre reparationer? Mulighed for lokaleinitiativer? 

DELEØKONOMI OG DELEFÆLLESSKABER‐ I OFFENTLIG OG PRIVAT REGI

Deleøkonomi inden for produktion, service og platformsvirksomhed

Produktionsvirksomheder Service‐ og handelsvirksomheder

Platformsvirksomheder

Salg  af produktadgang(parallel produkt‐anvendelse)

• Professionelt værktøj (Hilti)

• Delebiler (BMW og Mercedes)

• Printere, kopimaskiner (Xerox)

• Sundhedsteknologi (Philips)

• Hoteller o.l.• Biludlejning • Delebilsklubber 

(Letsgo, Hertz)• Tøjudlejning (B2B 

tekstilservice, B2C Vigga)

• Overnatning (Airbnbm.fl.)

• Peer‐to‐peer billeje (GoMore)

• Samkørsel (GoMore)• Tøjbytte (Veras)

Salg af brugte produkter (sekventielprodukt‐anvendelse)

• Sundhedsteknologi (Philips), Professionelt værktøj (Trumph)

• Møbler (IKEA)• Salg af brugte 

bilreservedele (Renault, VW)

• Antikvariater og genbrugsbutikker: bøger, boligudstyr, tøj

• Biler og bilreservedele

• Facebook‐grupper• eBay og andre 

platforme for brugte produkter

Kilde: Michael Søgaard Jørgensen, AAU, 2017

Naboskab (2017): Deleskab i boligområde

Erfaringer ‐ deleskabe

• 10 deleskabe i Københavnsområdet fraNaboskab

• Boligforeninger: få, men dedikeredebrugere

• Fleksibelt indhold og udstyr• Forretningsmodel – en udfordring

– Fra græsrodsinitiativ til virksomhed tilkonsulenter

Deleøkonomi på biblioteker• ”Hvorfor købe og eje, 

når man kan låne og dele”

• Biblioteket har erfaring med at låne ting ud og få dem hjem igen

• Fri og lige adgang

§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.

§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.

Kilde: Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne, 2017

Ideen med bæredygtighedskits

• Bæredygtighed (og biblioteket) er deleøkonomi

• Formidler viden gennem ”grej” og fag‐/skønlitteratur, lyd, e‐bøger, online ressourcer m.m.

• Inspirerer til flere aktiviteter

• Inspirerer til at være sammen med andre

Kilde: Nina Thorsted Petersen, Odense Bibliotekerne, 2017

Søborg Grundejerforening ‐ eksempel på et delefællesskab

2012 2013 2014 2015 2016

Antal udlån 311 355 369 400 504

Antal lånere 225 300 317 311 411

• Stigende antal medlemmer pga udlån

• Andre foreninger tilsvarende, men mindre omfang

• Stort slid, men kræver sjældent erstatning

• Store stilladser, rodfræser og festtelte mod gebyr

Kilde:  Kim Christiansen, 2017

Andre redskaberAfkorterDyksavHøjtryksrenserInspektionskameraKompressor med basistilbehørKrydslaserMalerpistolMomentnøgleSømpistol ‐ tilbehør til kompressorEnergi m.m.KlimapistolRadonmålerTermofotografiapparatFesterFesttelte 5x8 m og 6x8 mFliselægning m.m.Fliseklipper (max kantlængde 35 cm)Pladevibrator med benzinmotorVaterpas til fliselægning

Graveredskaber, nedbrydningm.m.BorehammerBrækstang (løftestang)Drænspade og drænskovlNedbrydningshammerPælebor manueltPælebor med benzinmotorPælespadeHavenBassinstøvsugerBrændekløver med el‐motorKileøkseHavefræserRodfræser / StubfræserHavetromle til græsplænenHækkeklipper, elektriskKompostkværnStangsav (elektrisk)TeleskopbeskærersaksVertikalskærer / mosfjerner / plænelufter med el‐motor tilgræsplænen

Kilde:  Kim Christiansen, Agenda 21 Gladsaxe, 2017

Naboskab (2017): Bytteskab i boligområde

Deleøkonomi og delefællesskaber

• Hvordan er jeres erfaringer med deleøkonomi og delefællesskaber i forskellige private og offentlige regier?– Som producent, leverandør og/eller bruger

• Er der muligheder for at udnytte ressourcer mere effektivt gennem deleøkonomi og delefællesskaber?

Samarbejde om cirkulær økonomi?

• MEM‐arbejdsgruppe om cirkulær økonomi?– Udveksling af erfaringer. Seminarer, workshops o.l.

• Samarbejde om forsknings‐ og innovationsprojekter– Produktlevetid. Integration af service‐ og reparationserfaringer i innovation

• Samarbejde ifm studerendes projektarbejde– Brugererfaringer. Produktlevetid. Produkt/service‐systemer

SUPPLERENDE

Tysklands miljøstyrelse om produktforældelse (fra Zetland, 2017)• Mekanisk forældelse. Komponent/materiale er dårligere eller helt i 

stykker (typisk efter garantiens udløb).

• Funktionel forældelse. To dele i produktet kan ikke længere arbejde sammen, eksempelvis hardware og software, på grund af opdateringer.

• Psykologisk forældelse. Dit produkt virker stadig, men du er utilfreds med det på grund af nyere, smartere modeller, som du higer efter og i stedet vil anskaffe.

• Økonomisk forældelse. Produkt har brug for en reparation, men det kan ikke rigtig betale sig på grund af for høje omkostninger i forhold til at købe en ny smartere model (eller også er det bare ikke til at opstøve delene til en reparation, servicemanualer m.m.).

Analyse af virksomhedens konkurrencemæssige position

Bæredygtig Produktion 3.0 36

Kilde: Michael Porter(her fra betabox.dk)

MEKA-vurde-ring

Råstofudvinding Produktion Brug Bortskaffelse

Materialer- ikke-fornybareog fornybare materialer

Energi

Kemikalier- miljø- og sundhedsskade-lige stoffer og materialerAndet- Arbejdsmiljø- Areal

Screening: Miljøvurdering i livscyklusperspektiv