Cirkulær økonomi som forretningsmodel

105
Closing the loop – An Action Plan for Circular Economy Sinne Conan CEO Konsentio E-mail: [email protected] Bruxelles & København www.konsentio.dk Image: www.circle-economy.com Europa-Kommissionens forslag @Sinne_Conan @Konsentio @Konsentio @Konsentio

Transcript of Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Page 1: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Closing the loop –An Action Plan for Circular Economy

Sinne ConanCEO Konsentio

E-mail: [email protected] & Københavnwww.konsentio.dk

Image: www.circle-economy.com

Europa-Kommissionens forslag

@Sinne_Conan @Konsentio @Konsentio @Konsentio

Page 2: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Closing the loop

Omfattende handlingsplan (54 indsatsområder)

Mix af regulation + non-regulation

Adresserer det samlede kredsløb

6 horisontale indsatsområder

5 sektorspecifikke indsatsområder

Europa-Kommissionens cirkulær økonomi pakke

2

Produktion

Forbrug

Innovation og investeringer

Overvågning

Affalds-håndtering

Markedet for sekundære råstoffer

Sektorspecifik indsatsPlast

MadspildKritiske råstoffer

Byggeri og nedrivningBiomasse og biobaseret

materiale

Page 3: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Europa-Kommissionen: Intern organisation på cirkulær økonomi

3

1. Næstformand Frans Timmermans

Better regulation, interinstitutional relations, the ruleof law and the charter of fundemental rights

KommissærElzbieta

BienkowskaInternal market, industry,

entrepreneurship and SMEs

Næstformand Jyrki Katainen

Jobs, growth, investment and competetiveness

KommissærMargrethe Vestager

Competition

KommissærKamenu Vella

Environment, maritime affairs and fisheries

NæstformandMaros Sefcovic

Energy Union

KommissærMiguel Arias Canete

Climate action and energy

DG ENVIDir. A – Green economy

Dir. C – Quality of life, water & air

Dir. E. Global & regional challenges, LIFE

Dir. F. Strategi

Secretariat-General

Dir D. Policy Co-ordination I

DG GROWDir A. Internal market, enterprise, competetiveness, industry & growth

Dir. F. Entrepreneurship and SMEs

Dir. G. Sustainable Growth and construction

Dir I. Ressource based, manufacturing and consumer goods industry

DG RTDDir. I. Climate Action and ressource effeiciency

Dir. B. Innovation Union and European research area

Dir. F. Bioeconomy

Dir. R. Ressources

DG’s (Directorate General)

Kommissærer

DG ENERDir. A. Energy policy

Dir. B. Internal Energy Market

Dir. C. Renewables, Research & Innovation

Page 4: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Inddragelse af vejledning om cirkulær økonomi i referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter) (2016-)

Indsatsområde: Produktion

Modeller og muligheder for en sammenhængende rammepolitik for arbejdsområder indenfor EU’s produktpolitik

2018

4

2016

2017

Vejledning og fremme af best-practice ifm. planer for håndtering af mineaffald

Etablering af paneuropæisk net af teknologiinfrastrukturer for SMV’er

Forbedring af EU’s ordning for miljøledelse og miljørevision og pilotprogrammet om miljøteknologikontrol

Udvikling af videngrundlag og støtte til SMV’er med henblik på erstatning af farlige stoffer

Revision af gennemførelsesforordninger under Direktivet om Ecodesign (2016-2017)

Ecodesign Arbejdsplan (forventes efterår 2016)

• KOM arbejder på en samlet pakke, som har en politisk stillingtagen til hvilke

produkter der skal omfattes (f.eks. computere og tablets)

• Kobling til Energimærkningsdirektivet (Revision af direktiv påbegyndte i juli 2015

/ Energiunionen)

• OBS: New Innovations Deal

Page 5: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Reviderede retningslinjer om urimelig handelspraksis inkl. principper mod falske grønne anprisninger. Fremsat i maj 2016.

Indsatsområde: Forbrug

Analyse af muligheden for at foreslå horisontale krav om tilvejebringelse af reparationsoplysninger ifm. Ecodedign

2018

5

2016

Vurdering af mulighed for et uafhængigt forsøgsprogram om planlagt forældelse

Indsats på grønne offentlige indkøb (2016-)

REFIT miljømærkeordningen/eco-labelling

• Fitness check af miljømærkeordningen i 2. kvartal 2016

• Kommissionsbeslutning i 4. kvartal. Link til Ecodesign.

Forslag til nye regler for e-handel. Hensigt: fremme kundetilliden gennem bedre beskyttelse og håndhævelse. Fremsat i maj 2016 (KOM(2016) 320)

Fitness Check af forbrugerlovgivning. En del af REFIT (2016-2017)

Page 6: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Forslag til revision af lovgivning om affald (Fremsat 2. december 2015)

Indsatsområde: Affaldshåndtering

Fremme branchestyret frivillig certificering af behandlingsanlæg for centrale affalds- og genanvendelsesstrømme (2018-)2018

6

2016 Styrkelse af håndhævelsen af den reviderede forordning om overførelse af affald. Rapport: marts 2016. Pt. ingen initiativer.

Waste-to-Energy

Initiativ om konvertering af affald til energi (waste-to-energy) indenfor rammerne af energiunionen

Hvis affald ikke kan forebygges eller genanvendes-> hensigtsmæssigt at udnytte energiindhold frem for deponering

Kommissionen vil skabe yderligere synergi mellem energieffektivitetspolitikker, ressourceeffektivitetspolitikker og den cirkulære økonomi

Meddelelse om waste-to-energy forventes i 4. kvartal 2016

2015

Kortlægning og formidling af best-practice i affaldsindsamlingsordningerne (fødevarer). DG SANTE.

Page 7: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Affaldsrelaterede direktiver, fremsat 2.12.2015

7

Forslag til ændrede affaldsrelaterede direktiver

Direktiv om emballage og emballageaffald (KOM(2015) 596)

Direktiv om affald (KOM(2015) 595)

Direktiv om deponering af affald (KOM(2015) 594)

Direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr (KOM(2015) 593)

Proces fremadrettet på affaldsrelaterede direktiver

Europa-Parlamentet

Udvalg: ENVI (Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed)

Rapporteur: Simona Bonafè (S&D)

Rådgivende udvalg: ITRE & JURI

Proces: Udkast til betænkning på forslag til elektrisk og elektronisk udstyr i

maj. Vedtagelse plenar i november.

Betænkning på øvrige forslag afventes.

Page 8: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Udvikling af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer (især for plast) (2016-)

Forslag til revision af forordningen om gødningsprodukter. Fremsat marts 2016 (KOM(2016) 157)

Indsatsområde: Markedet for sekundære råstoffer

Analyse af politiske løsningsmodeller – se nærmere på samspillet mellem kemikalie,- produkt og affaldslovgivningen

8

2016

2017 Forslag til lovgivning om mindstekrav til vand, der genbruges til vanding og forøgelse af

grundvandsressourcer. Roadmap foreligger.

Foranstaltninger til at lette overførsel af affald i hele EU, herunder elektronisk dataudveksling (2016-)

Videreudvikling af EU’s informationssystem om råstoffer (2016-)

Fremme af sikker og omkostningseffektiv genbrug af vand. Roadmap foreligger.

Page 9: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Indsatsområde: Sektorspecifik indsats (I)

9

2016

MADSPILD: Interesseplatform til undersøgelse af, hvordan målene for bæredygtig udvikling vedr. madspild opfyldes

MADSPILD: Udvikling af en fælles metode og indikatorer til måling af madspild

KRITISKE RÅSTOFFER: Forbedring af informationsudveksling mellem producenter og genanvendelsesvirksomheder om elektroniske produkter

KRITISKE RÅSTOFFER: Europæiske standarder for materialeeffektiv genanvendelse af elektronisk affald, udtjente batterier og andre udtjente produkter

BYGGERI OG NEDRIVNING: Frivillig branchedækkende genanvendelsesprotokol for bygge- og nedrivningsaffald (2016-)

BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Sikring af sammenhæng i og synergier med den cirkulære økonomi ifm. undersøgelse af bioenergis bæredygtighed (energiunionen)

BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Vurdering af bidraget fra bioøkonomistrategien fra 2012 til den cirkulære økonomi og evt. revision heraf

Page 10: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Indsatsområde: Sektorspecifik indsats (II)

PLAST: Strategi for plast i den cirkulære økonomi

2018

10

2017

MADSPILD: Undersøgelse af mulighederne for en mere effektiv brug og forståelse for datomærkninger på fødevarer

KRITISKE RÅSTOFFER: Rapport om kritiske råstoffer og den cirkulære økonomi

KRITISKE RÅSTOFFER: Udvikling af best-practice for nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra mineaffald og deponeringsanlæg

BYGGERI OG NEDRIVNING: Retningslinjer til byggesektoren om vurdering forud for nedrivning

BYGGERI OG NEDRIVNING: Centrale indikatorer til vurdering af bygningers miljøpræstationer i den samlede livscyklus

BIOMASSE OG BIOBASERET MATERIALE: Vedledning om og formidling af best-practice om kaskadeanvendelse af biomasse og støtte til innovation til dette område via Horizon2020 (2018-2019)

Page 11: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Innovation og støtteordninger

Udvikling af en ramme for overvågning af cirkulær økonomi

11

2017

New Innovation Deals - imødegå lovgivningsmæssige hindringer for innovatorer

Støtte til indgivelse af ansøgninger under EFSI og projekter og investeringsplatforme med relevans for cirkulær økonomi

Målrettede aktiviteter for at bistå MS og regioner med at anvende midler fra samhørighedspolitikken

Støtte til MS og regioner for at styrke innovation i relation til cirkulær økonomi gennem intelligent specialisering

Vurdering af muligheden for at oprette en platform med EIB og centralbankerne for at støtte finansiering af cirkulær økonomi

Initiativet ”industri 2020 og den cirkulære økonomi” under Horizon 2020 – budget på mere end 650 mio. EUR

2016

Page 12: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Europa-Parlamentet: blandet modtagelse - tidl. INI-rapport krævede:

• Introduktion af mål for ressourceeffektivitet

• Højere genanvendelsesmål; 80% for emballageaffald, 70% for kommunalt affald

• Forbud mod deponering, frem for bindende mål for reduktion af deponering på højst 10%

• Konkrete mål for havaffald og madspil

EP

Political backdrop

12

Sirpa Pietikäinen (FI, EPP) – INI-rapport á 25 juni 2015 (tidl. pakke fra 2014)

Rapporten har fokus på:

•Bio-økonomi, finansiering af cirkulære innovative tiltag, grønt offentligt udbud og ecodesign

Affaldsmål:

•Bindende mål for genanvendelse af emballageaffald på 80%

•Bindende mål for genanvendelse af kommunalt affald på 70%

•30% reduktion på madspild i 2020

Page 13: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Generelt positiv modtagelse:

Det vurderes, at det nye affaldsdirektiv vil gå lettere gennem Rådet.

Det hollandske formandskab prioriterer cirkulær-økonomipakken, som blev præsenteret under det luxembourgske formandsskab

Udfordring er især: østeuropa

Rådsformationer: ENV, COMPET, AGRI, TRANS, MI, IND, CONSOM, ECOFIN, ENER, REACH, SAN

Rådet

Afventer “Den almindelige lovgivningsprocedure” på lovforslag

Iværksat arbejdsplanen på non-regulation

KOMM

Political backdrop

13

Page 14: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Miljøorganisationer er overordnet set kritiske overfor pakken

Ikke ambitiøs nok på affaldssiden:

• 2030-mål 65% for genanvendelse af kommunalt affald (2014-pakken - 70%)

• 2030-må 75% for genanvendelse af emballageaffald (2014-pakken – 80%)

• Bindende mål for reduktion af deponering på højst 10% af kommunalt affald (2014-pakken: Bindende forbud

mod affaldsdeponering af al genanvendeligt affald i 2025)

Zero Waste Europe: “The new waste legislation has been watered down as compared to 2014’s package”

EEB (European Enviromental Bureau): “Lowering the recycling targets compared to last year’s proposal means that more waste will be sent to landfill or incineration plants.”

Affalds-sektor

Industri – og erhvervsorganisationer er overordnet set positive overfor pakken

• BUSINESSEUROPE: “more coherent and consistent”

• EUROCHAMBERS: “better balanced and more holistic”

• CEPI – Paper industry ass.: Positive over inklusion af biomasse og biobaseret materialle

• Cembureau (Cement industrien): “we welcome the emphasis put on the need for sorting systems for construction & demolition waste”

Produktions-sektor

State of play - Stakeholders

14

Page 15: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

15

Opsummering

Omfattende pakke – mange indsatsområder (bevar overblikket!)

Handlingsplanen og lovgivningsforslag tilsigter mindre affald generelt

Definition af affald?

Hvordan integreres krav om genanvendelighed i produktion?

Indbyggede modsætninger mellem affalds- og produktionssektorerne (udfordring for fjernvarme?)

Hvordan gennemføres omstilling i allerede eksisterende produktionsvirksomheder?

Page 16: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

CONSTRUISONS ENSEMBLE UN MONDE DURABLE

Tarkett / DessoMichael Aastrup

Nordic Segment Director

BUILDING A SUSTAINABLE WORLD TOGETHER

Page 17: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

PURPOSE

*Net sales 2014

Global Leader in Innovative Solutions for Flooring and Sports Surfaces

2014 Figures

1.3 million square meters

of flooring sold each day

Net Sales*:2.4 billion euros

EBITDA:275 million euros

12,000employees

34Industrial sites

Sales in more than100 countries

25R&D and Innovation

Labs3 Design Centers

Vinyl Linoleum Wood Laminate Rubber Carpet Artificial Turf Tracks

Retail & HospitalityHealthcareHousing Offices SportsEducation

A broad product portfolio for integrated solutions

Page 18: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

PURPOSE

Tarkett is focused on three key challengesVision 2050

9 billion people

70 % of the world’s population will live in urban areas by 2050

3 billion new middle class individuals consuming more resources in 2050

Global warming 40 % reduction of GHG by 2050

Urban growth

Resource scarcity

Climate change

Page 19: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

PURPOSE

Tarkett is focused on 3 key challenges

Tarkett is committed to protecting the planet and enhancing people quality of life

Vision 20509 billion people

Urban growth

Resource scarcity

Climate change

Waste avoidanceIndoor Air

Quality

Waste Eco-design for Circular economyReUse & Recycling

Resource stewardshipTransport

Page 20: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Our vision

How to make the floor work for our health and wellbeing?

We want to be the world leader in making environmentally responsible flooring products.

Today, most people spend 90% of their time indoors.

We believe it is our responsibility to develop products that contribute to a healthier living and working space.

Page 21: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

WE KNOW WHAT WE SHOULD DO - BUT WHY DOES IT GO SO WRONG?

Page 22: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

7

Invest and Innovate for Sustainable GrowthFrom the Historical Linear Economy…

PROFIT

Page 23: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

8

Invest and Innovate for Sustainable Growth

From the Historical Linear Economy… …to a profitable circular economy model

PROFIT

Walmart take-back program, Brasil recycled materials, FieldTurf sport fields recycling

Page 24: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

9

Cradle to Cradle® Philosophy & Principles

Waste Equals Food (Nutrients are Nutrients)

Use Current Solar Income

Celebrate Diversity

Instead of Regulating the Past,

Organize the Future

Cradle to Cradle® Philosophy : M. Braungart and W. McDonough“Cradle to Cradle : Remaking the Way We Make Things, North Point Press, 2002 ”

PLANET

Page 25: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

10

Eco-efficiency versus Eco-effectiveness

Cradle-to-grave : target is zero

Define, Increase,Support, Optimize

Eco-effectiveness

Eco-efficiency

Cradle-to-cradle : goal is quality

Doing the right thingsDoing things right

Reduction, Avoidance, Minimization, Prevention

Harm

fuln

ess/

Bene

fit

to e

colo

gica

l sys

tem

TimeEco-efficiency Eco-effectiveness

PLANET

Page 26: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Eco-effectiveness

Positive footprint

Improve quality of life and environment

Re-utilize all materials used in the product.

Design criteria: easy disassembly

Use post-customer materials as raw material in the product

All raw materials should be 100% safe for humans and environment

Use renewable energy in all stages of the cycle

It’s all about Eco-Effectiveness

Page 27: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Dess

o, a

Tar

kett

com

pany

–Al

l rig

hts

rese

rved

DESSO AirMaster® 9522, 2914

DESSOCircular Economy in practice

Page 28: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

13

Progress of Quality from C2C® with time

ECO-EFFECTIVENESSECO-EFFECTIVENESS

Time

Clients and Suppliers regard themselves asPartners, aiming for thehighest quality

PLANET

Page 29: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

PLANET

Act Positively on the Environment

The choice of materialsthat are safe for people

and the environmentand that can enter

into a technicalor biological cycle

Good materials means abundant,

rapidly renewable, recycled and

recyclable, respecting people

health and the environment

Page 30: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Now more than 95% of collection C2C certified

Page 31: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

ReStart® programme

In early 2008, Desso launched its ReStart® programme.

To ensure that products will be recycled according to the Cradle to Cradle® principles.

Besides our own products, we also encourage the international collection of all types of used carpet.

Page 32: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Developing comprehensive system to treat and recycle materials: Desso Refinity®

In 2009, Desso launched Refinity® - an innovative separation technique

Post-consumer PA6 yarn is turned into new yarn

Post-consumer ProBase backing is used in road industry

Post-consumer EcoBase backing is used in Desso’s own production process

Desso has received funding via the EU’s LIFE programme to develop carpets that can be recycled in a healthy closed loop system. For more information: http://www.desso.com/c2c-corporate-responsibility/life-programme/

Page 33: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

dFrom the onset, we recognised that in order to achieve our Cradle to Cradle® goal, co-operation and commitment is needed from key partners. Over 50%* of our carpet tile range is available with ECONYL® yarn. ECONYL® is a yarn which is made from 100% regenerated nylon including post-consumer yarn waste from

Desso’s Refinity® plant.

* 50% relates to the 2012 sales volume of products available with ECONYL®

yarn in the commercial carpet tile collection. The total % of recycled content varies per product and per colour. Whether a colour contains ECONYL® yarn and the exact % thereof can be found on our website: www.desso.com

Closing the loop: ECONYL®

Page 34: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Closing the loop: C2C Chalk in backing

New circular economy material stream of up to 20,000 tonnes of chalk from local water companies

Positively defined recycled content – material health is key!

Collaboration and innovation has made this development possible

True example of the Circular Economy powered by C2C

Page 35: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

C2C Gold Collection

Page 36: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Materials– Carpet tiles (including AirMaster for indoor air

quality)– EcoBase backing (recycled material)

Labor– Installation– Take Back Recollection and Recycling

program– Maintenance (optional)

Financing– All cost and investments included in the rental

amount– Financial solutions in partnership with DLL

Sustainability– EcoBaseTM carpet tiles: C2C Gold– Refinity® separation system for eco-effective

recycling– Applying C2C principles

Developing new business models based on usage

Carpet Lease Service (Desso)

Launched in Netherlands in 2014 To be expanded to Belgium, Germany and

France en 2015, and UK in 2016

Page 37: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Desso’s circular network – ever expanding...

Page 38: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Certifications

ISO 9001 ISO 14001 AS 9100 (Aviation) IMO / MED (Marine) CE Certificate of Conformity (Europe) Prodis-GUT jäsen BRE CRI Green Label Plus (according to the

LEED directive for building products) Cradle to Cradle® Basic Cradle to Cradle® Bronze Cradle to Cradle® Silver Cradle to Cradle® Gold GUI Basic GUI Silver GUI Gold (AirMaster®) Byggvarubedömningen, Sweden Byggtjeneste, Norway Finish Asthma & Allergy Ass. (ECOBase) M1 Certificate

Page 39: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Dess

o, a

Tar

kett

com

pany

–Al

l rig

hts

rese

rved

Innovation & Functionality

Page 40: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

DESSO AirMaster®

Clears the air®

Page 41: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

DESSO SoundMaster®

The carpet that improves acoustics

Page 42: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Luminous Carpets™

Page 43: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

The Concept

Page 44: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Direction

Safety Inspiration

Information

Page 45: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Direction

Safety Inspiration

Information

Page 46: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Direction

Safety Inspiration

Information

Page 47: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

Direction

Safety Inspiration

Information

Page 48: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Des

so, a

Ta

rket

tcom

pa

ny –

All r

ight

s res

erve

d

For more information, please contact us or visit our website: www.desso.com

Thank you!

Join us on Facebook: www.facebook.com/dessothefloorisyours

Follow us on Twitter: www.twitter.com/DessoGroup

Watch our videos on YouTube: www.youtube.com/dessogroup

www.linkedin.com/company/desso

Mail: [email protected]: @Michael_Aastrup

Page 49: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Circular economy within the Ekokem Group: Benefits for society and opportunities for business

Page 50: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Agenda of the Presentation

2.11.2016

The Ekokem Group in Brief

How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group?

Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

Page 51: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Agenda of the Presentation

2.11.2016

The Ekokem Group in Brief

How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group?

Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

Page 52: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Ekokem Group – Nordic OperationsYour Partner in Waste Management

Main locations in Nyborg (DK), Kumla (SWE) and Riihimäki (HQ) (FI) Good assets and good strategic locations Riihimäki, Finland (HQ)

Two grate kilns for municipal and industrial waste and energy recovery High temperature incineration for hazardous waste detoxification and

energy recovery Circular Economy Village (under construction)

Kumla, Sweden Grate kiln for municipal and industrial waste and energy recovery High temperature incineration for hazardous waste detoxification and

energy recovery Nyborg, Denmark

High temperature incineration (three rotary kilns) for hazardous waste detoxification and energy recovery

Supported by a network of more than 30 treatment centres / collection points in Finland, Sweden and Denmark

In total approx. 1.3 Mtn/a of waste is treated within the Ekokem Group Our ambition is to double our material recovery by 2017 to a level of

800.000tn/a

4

Riihimäki

Nyborg

Kumla

Page 53: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Ekokem Group Historical Key Figures

In 2015 the Ekokem Group invested 1.6 % of our net sales in R&D

258

201

164

125104

0

50

100

150

200

250

300

0

5

10

15

20

25

30

2015

22%

2014

29%

2013

195

27%

2010

28%

2009

94

21%

2012

27%

2011

28%

Net

sale

s(M

€)

EBIT

DA m

argi

n

5

Page 54: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Agenda of the Presentation

2.11.2016

The Ekokem Group in Brief

How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group?

Practicalcirculareconomy case: CircularEconomyVillage

Page 55: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

How do we define circular economy at Ekokem? When someone’s waste becomes another’s raw

material the generation of waste is eliminated and the need for virgin raw materials is reduced. As much waste material as possible shall be

redirected to the loop, returned in the system. The material that cannot be recycled as material

shall be utilized in energy production. Those substances that should not be put back in

the circle must be removed and disposed of safely.

Page 56: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Circular economy need gate-keepers

EU’s Circular Economy Package intends to close the loop between material economy and waste management The objective of circular economy is to turn former linear material cycles to

cyclical ones In the work with circular economy, it is extremely important to remember that

management of hazardous waste is the prerequisite of safe recycling. The package fails to pay sufficient attention to various issues, such as the risks

caused by hazardous substances contained by materials and products for 2. generation raw materials Hence, it is not good when materials like PCB used in thermal windows, ends

up re-used in wall paints so they remain in the cycle.

2.11.2016

Page 57: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Business potential in circular economy- Good business ahead

Binding recycling rate target for EU member states for municipal waste: 2025: 65 % 2030: 70 % Landfilling 2030: max. 10 %

Up to 90 % of all raw material used in production ends up as waste

Today alone in Finland 400.000 tn of biowaste, 140.000 tn of plastics and 42.000tn of metals are unutilized.

Competitive advantage in resource efficiency

Significant market for cheaper, high-quality 2nd generation raw materials

When availability weakens or legislation influences, the price of raw materials will rise

2.11.2016

Page 58: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Agenda of the Presentation

2.11.2016

The Ekokem Group in Brief

How dowedefinecirculareconomywithin the Ekokem Group?

Practicalcirculareconomy case: Circular Economy Village

Page 59: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Introducing ”The Circular Economy Village”

2.11.2016

Page 60: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Circular economy village –a concrete initiative towards a circular economy society

2.11.2016

Page 61: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Municipal waste 100 000 t/a

Metals

Package plastics6000 t/a

Agriculture plastics6000 t/a

50 %

Eko-refinery

Plasticrefinery

Bio-refinery

The streams in the Circular Economy Village

Bio

Plastics

37 % 10 % 3%

BiogasFertilizers

Recycledplastics

(PE,PP, PET)

Ekokem WTE20 %

Recycled fuel30 %

2.11.2016

Page 62: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Thank you!

2.11.2016

Page 63: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt om cirkulær forretningsudvikling

i danske virksomheder

Dorte VigsøChefkonsulent – TeamlederCirkulær Økonomi & OPS

Page 64: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Hvad laver Erhvervsstyrelsen (her)? Erhvervsstyrelsen arbejder for at skabe de bedste rammer for

dansk erhvervsliv

Cirkulær økonomi skaber grobund for nye forretningsmuligheder i danske virksomheder og reducerer virksomhedernes ressourceforbrug. Det forbedrer konkurrenceevnen samt skaber eksport og nye arbejdspladser.

Erhvervsstyrelsen skal anspore og tilpasse rammer fx skabe ”enklere regler” og fjerne reguleringsmæssige barrierer

Vi har erfaringer fra en række initiativer og analyser om cirkulær forretningsudvikling

Page 65: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Produktionsomkostninger i Industrien i 2011

Råvarer og forarbejdede materialer

50%

Energi9%

Vand0%

Andre omkostninger

17%

Affaldshåndtering og spildevand

1%

Løn, pension mv.23%

Kilde: Erhvervsstyrelsen med data fra DST

Page 66: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Kilde: Ellen MacArthur Foundation (2015) ”Potential for Denmark as a circular economy - a Case Study from: Delivering the Circular Economy - a Toolkit for Policy Makers”

Page 67: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Potentiale for dansk økonomi, 2035

Page 68: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra analyser

Page 69: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra initiativer

Virksomheder kan opleve barrierer forbundet med at trænge igennem på markedet med grønne, innovative produkter og forretningsmodeller. høje udgifter til udviklings- og testaktiviteter manglende risikovillig kapital tøven hos forbrugerne over for at anvende nye

produkter

Page 70: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

DinnerdeLux & ReMatch

Page 71: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra initiativer

En gennemarbejdet business case er nødvendig – der er mange ubekendte, der skal afklares

Tæt samarbejde og udvikling af nye forhold med værdikæden og kunderne

Rammevilkår og omverden skal være ”parate”

En del starter med at overveje tilbagetagning af egne produkter

Kan lede til en større strategisk og langsigtet omstilling af virksomheden

Der er rigtig gode vækstmuligheder at høste

Page 72: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra partnerskaber

Page 73: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra Grøn Industrisymbiose

Page 74: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Lessons learnt fra fokus på regulering ”Undersøgelsen viser, at cirkulære forretningsmodeller støder på

en række barrierer, og herunder nogle som lineære forretningsmodeller formentlig ikke er berørt af i samme grad”.

De cirkulære forretningsmodeller støder fx på reguleringsmæssige barrierer, fordi de: Anvender nye teknologier (fx ift. oparbejdning af affald) Bryder med gængs praksis (fx ift. indsamling af organisk

affald) Udvikler produkter, der ikke passer i eksisterende

produktkategorier (fx sammensatte produkter baseret på genanvendt materiale)

Tilbyder services, der kræver særlige registreringer eller tilladelser fra flere myndigheder (fx ved udskiftning af jomfruelige rå- varer med affald, eller når produkter tages tilbage)

De cirkulære idéer falder oftere imellem forskellige myndigheders ansvarsområder

Page 75: Cirkulær økonomi som forretningsmodel
Page 76: Cirkulær økonomi som forretningsmodel
Page 77: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Præsentation BILA A/SCirkulær økonomi – Endnu en succes i praksis

v/Jan Bisgaard Sørensen, CEO

Page 78: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

BILA A/SLocations in Denmark, Norway, Sweden and GermanyNearly 30 years of know-how180 Employees

BILA Head OfficeNykøbing, Mors

BILA ServiceFredericia

BILA ServiceSvendborg

BILA ServiceSweden

BILA ServiceNorway

BILA ServiceGermany

BILA ProjectsAarhus

BILA Service & LogistikKarlslunde

Page 79: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

Bila GroupProjekt/Produkt/Service

3 02-11-2016

Projekt

Palo

mat

Produkt

Serv

ice

Bila

Sve

ndbo

rg, K

arls

lund

eBi

la M

ors,

Fre

deric

ia, S

wed

en, N

orw

ay

MARKEDEUROPA EUROPA

KUNDERKEY ACCOUNT SLUT KUNDER/OEM

METALSale

Project management

INDUSTRISale

Project management

FOOD/MEJERISale

Project management

AGV

Scan

dina

via

Service

Page 80: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk 02-11-20164

Vi vil være industriens Foretrukne Partner

indenfor Produktionsoptimering

At være partner betyder, at man har gensidig tillid og udvikler sig sammen:• Vi skal være en professionel partner på alle niveauer i kundens beslutningsproces – fra undfangelse af behov til gennemførsel og efterfølgende at

leve det• Vi skal tænke kunden ind i alt, hvad vi foretager os• Vi skal kun sælge løsninger, som kunden har behov for

At være den foretrukne partner betyder, at man bliver valgt fremfor andre:• Vi skal få kunden til at købe ved at tilbyde konkurrencedygtige priser og gode produkter• Vi skal kunne se behov i kundens forretning, før de selv ser det

Ved produktionsoptimering forstås, at øge udbyttet af kundens produktionsapparat:• Vi skal vide kundens afkast af det, vi laver for kunden uanset om det er ny investeringer eller drift• Vi skal hjælpe kunden med at finde de steder, hvor produktionsapparatet kan optimeres• Vi skal hjælpe kunden med at finde den rette løsning for optimering

Vision (Bila´s produkt)

BilaMoney

Machine

Page 81: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk 5 02-11-2016

BILA standard produkter

Universal RobotsEnkel og fleksibel løsning

PALOMAT pallemagasinNo more pallets taken by hands

BILA Blanks FeederEffektiv udpakning af kartoner

BILA FlexDet flexible standard produkt til palletering

BILA RoboPowerEn hjælpende hånd til maskinbetjening

Page 82: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

• Vi ønskede en simpel løsning til de enkle opgaver• Vi ønskede en løsning med en levetid på op til 20 år • Vi ønskede en fleksibel løsning som let kunne flyttes til en ny opgave hos kunden• Vi ønskede en økonomisk fleksibel løsning som kan købes eller lejes /Vi ønskede en

løsning som kunne genbruges hos andre kunder og andre typer af produktion• Vi ønskede et standard produkt med standardiserede værktøjer • Vi ønskede kort leveringstid ved en løsning som ikke involverede fagspecialister på

BILA

BILA Flex – fordi

6 02-11-2016

Page 83: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

BILA Flex i praksis

7 02-11-2016

Som udlejning eller operationel leasing Garanteret levetid på 20 år Bila har ejerskab i hele levetiden

Interesse i lang levetid Kunden møder ingen barrierer i form

af: Manglende teknisk indsigt Økonomi. Finansiering klares over

driftbudgettet

Page 84: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

Kundecase: Danpo

8 02-11-2016

• Investeret 4,7 mio. kr. over 2 år

• Sparet 9 mand/år - svarende til 4,2 mio. kr/år

• Danpo tjener 37 mio. kr. på 10 år -16,3 mio. kr. på 5 år

• Positiv Cash Flow gennem hele perioden

• Forrentning 85%

Page 85: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

www.bila.dk

Øvrige kundecases

9 02-11-2016

BILA Flex palletering hos Arla Foods KrusåArla Kruså har lavet en ny produktionslinje, som håndterer feta i en ny emballage. Fetablokkene er pakket i plastbægre i tre størrelser 200, 400 og 800g. Til denne nye produktionslinje har BILA A/S leveret en BILA Flex, som er en standardløsning, der håndterer og palleterer produkter.BILA Flex palletering hos Arla Foods SlagelseArla Slagelse har investeret i en BILA Flex til at palletere papkasser med 1 l. mælk i. Tidligere foregik palleteringen manuelt, hvor to medarbejdere var beskæftiget.

BILA Flex håndterer 6000 pakker Naifu i timen hos Arla Foods BislevArla Bislev - Mejeriet ved Nibe er Danmarks største på sit felt. Her produceres flødeost og hvid ost, som primært bliver afsat i Europa og Mellemøsten samt Naifu et tofu-lignende produkt, der eksporteres til Kina.

Palletering hos Tulip Food med BILA FlexHos den danske fødevareproducent Tulip Food Company i Svenstrup har man anskaffet en BILA Flex til palletering af pølser til catering. Tidligere palleterede man disse produkter manuelt.

Lejeperiode verificerede payback inden investering i robotVed at leje en standardrobot havde man hos Carletti økonomisk tryghed, da investeringsbeslutningen blev truffet.

Læs mere på bila.dk

Page 86: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Spørgsmål…

10

Page 87: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

CIRKULÆR ØKONOMI SOM FORRETNINGSMODEL

Christina Steen – Advokat (H)

14. Juni 2016

Page 88: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 2

ANSVAR

Page 89: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 3ANSVAR - ET EKSEMPELTi

dlig

ere Produktleverandør/

produktionsvirksomhed

- Erhvervsansvar

- Produktansvar

Ove

rgan

gsfa

sen Mix af

produktleverandør og full-service leverandør

- Erhvervsansvar

- Produktansvar

- Rådgiveransvar

Obs på overholdelse af miljøkrav og krav til arbejdsmiljø i nye processer C

irku

lær

øko

no

mi Full-service leverandør

- Erhvervsansvar

- Produktansvar

- Rådgiveransvar

Obs på overholdelse af miljøkrav og krav til arbejdsmiljø i nye processer

Page 90: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 4

−Ansvaret for de leasede/lejede genstande påhviler leasingtager/lejer, der skal forpligtes til at kunne tilbagelevere i overensstemmelse med aftalen.

”LEASINGTAGER BÆRER RISIKOEN FOR [LEASINGGENSTANDENS] ØDELÆGGELSE, FORRINGELSE, BESKADIGELSE ELLER BORTKOMST (HERUNDER TYVERI) FRA LEVERINGSTIDSPUNKTET OG INDTIL [LEASINGGENSTANDEN] ER TILBAGELEVERET TIL LEASINGGIVER.”

HVAD GÆLDER VED LEASING OG UDLEJNING?

Leasingtager/lejer skal tegne forsikring for beskadigelse og hændelig undergang af det leasede/lejede

Page 91: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 5

Skift af forretningsmodel kræver en dokumenteret og gennemarbejdet plan

- Det er ledelsens ansvar, at finansieringen er på plads

- Ledelsen skal sikre sig, at der er taget stilling til og sket indretning på nye krav, eksempelvis miljøkrav, krav til arbejdsmiljøet etc.

HVAD MED LEDELSESANSVAR – ER DET EN RISIKO?

Page 92: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 6

FORSIKRING

Page 93: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 7

−Forsikringsselskabet vurderer dets risiko ud fra beskrivelsen af den virksomhed, der drives.

Ændres eller udvides virksomhedens art og karakter, skal dette meddeles til forsikringsselskabet. I modsat fald er der risiko for, at forsikringsdækning afvises i tilfælde af en skadesag.

FORSIKRING

Page 94: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk

Page 95: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

CIRKULÆR ØKONOMI SOM FORRETNINGSMODELClaus Bennetsen - Partner

14. Juni 2016

Page 96: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 2

FINANSIERING – FRA PRODUKT TIL YDELSE

Page 97: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 3

ER DER EN FINANSIERINGSUDFORDRING?

− Salg af ydelse vs. Salg af produkt− Cash-flow forrykkes tidsmæssigt

− Salg med: Ret til tilbagesalg / Krav på tilbagetagelse− Finansiering indtil gevinst ved genanvendelse− Kapitalreserve til tilbagekøb

CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING

Page 98: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 4

FINANSIERING AF YDELSE – IKKE PRODUKT

− Kan sammenlignes med leasing− Produktpris og finansieres løbende over kontraktens levetid

− Leverance-genstande, der er løsøre:− Leverandør beholder ejendomsretten− Leverandøren kan benytte genstanden som sikkerhed for sin

finansiering (realsikkerhed) i tillæg til det kontraktlige krav på kunden (personsikkerhed)

CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING

Page 99: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 5

FINANSIERING – SEKURITISERING

Page 100: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 6CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

Sekuritisering er den proces, hvormed man tager et illikvidt aktiv eller gruppe af aktiver, transformerer dem til et værdipapir (fx en obligation)

SPV

Kunde

Administrator

Leverandør

Kunde

InvestorUdstedelse af obligationer + rentebetalinger mv.

Obligationsprovenu

Købesum (køb af kontrakt)

Kontrakt Kontrakt

Tilbagebetaling under kontrakt

Page 101: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 7

SEKURITISERING – RELEVANT LOVGIVNING

− Regulering af obligationsudstedelse

− Lov om finansiel virksomhed − Krav om banklicens til udstedende SPV?

− Værdipapirhandelsloven − Prospektkrav

− Regler om pant/ejendomsret− Tinglysningslovens §§ 37 – 38

CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

Page 102: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 8

TINGLYSNINGSLOVENS §§ 37 – 38

− Leverance-genstande, der er/bliver del af en fast ejendom

− UDFORDRING: Bliver ofte ”grebet” af pant i den faste ejendom

TL § 38: Genstande installeret i en bygning

F.eks. kabler, opvarmning og hårde hvidevare

TL § 37: Driftsinventar og driftsmateriel til særlig erhvervsvirksomhed

CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

Page 103: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 9CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

SPVOmsætning = 0

LeverandørKunde

Obligationsejer (investor)

AdministratorEnergiselskab

100 % ejerskab

Erhvervsdrivende fond

(Transport)

AftalerCash-flowSikkerhed

Betaling for rådighed og drift

Leverandørkontrakt

Betaling for rådighed og drift

Page 104: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

side 10

Realsikkerhed (Pant)

− Pantebreve i fx fast ejendom

− Ofte ikke mulighed for separat sikkerhed i genstande med tilknytning til en fast ejendom

CIRKULÆR ØKONOMI – FINANSIERING (SEKURITISERING)

Personsikkerhed (Hæftelse)

− Krav på betaling fra kunde

− Garantier og kautioner

JURIDISKE UDFORDRINGER – MANGEL PÅ SIKKERHED

Sikkerheder i forhold til investorer

DEN MANGLENDE SIKKERHEDSSTILLELSE GØR KUNDENS KREDITVURDERING MEGET VÆSENTLIG

Page 105: Cirkulær økonomi som forretningsmodel

Horten AdvokatpartnerselskabPhilip Heymans Allé 7DK-2900 Hellerup, Copenhagen

Tel. 3334 4000Fax 3334 [email protected] horten.dk