1

FRARØ

ND

E H

ØJS

KOLE

& E

FTER

SKO

LE

Nr. 4Dec2008

2

Profetier[Prædiken fra adventsfesten 2. december 2008]

Af forstander Ole Kamp

Vi var engang på besøg hos noglevenner i nogle dage. Og så kommerman jo ind i hinandens skikke ogtraditioner og måder at gøre tingpå. Og så lærte vi altså det medprofeterne. Vi havde lige sat os vedbordet, og pludselig kom der etjubelskrig: „ Jaah! Der er profeter!“

Profeterne, gik det op for os, var desærlige skeer, der i den her familiefortalte, at der om lidt, nårhovedretten var spist, ville kommedessert, og man glædede sig til det.Ja – der var profeter på bordet. Ogde fortalte om noget godt og særligtog dejligt.

Jeg har altid siden sendt den familieen varm tanke, når jeg har set des-sertskeerne placeret på et dækketgæstebord med deres forjættendeløfter. Om lidt skal du smage nogetgodt og dejligt og sødt .En profeti om noget smukt og stort.Mon ikke vi alle sammen kenderfornemmelsen af, at noget godt erpå vej? At der er løfter om glædeog håb om helhed og lykke.Og det er der også i advent og jul.For alle kristne ønsker og håb ogdrømme og profetier handler om,hvad der skal komme ud af denfødsel.

Blomstre som en rosengård handlerom det. Det er Grundtvig, der hartaget en profeti, der ligger mereend 500 år før den første jul – ethåbsbillede på hvor god verden kanblive, og hvad man håber og trorpå.Og alt det skal ske ved, at Jesus kom-mer til verden – ved at Gud brydermørkets magt. Og ved at det bliver

jul. Det er det, vi fejrer med voresjul. Det er det samme, som vi syn-ger i Blomstre som en rosengård. Deter at forklare profetien som smitten-de livsglæde. Vi er noget værd – vier det hele værd – for Gud elsker osog er til for os. Og så er det ikkeafgørende, hvad hele verden gøreller siger imod os – eller forhindreros i. Eller hvor korrekt vi selv opfø-rer os.Kristendommen har et budskab omglæde og frihed og nyskabelse i sig.Det har den haft altid – og det harden også i dag. Ind i mellem kan vifå det til at se vissent ud. Til at druk-ne i forudsigelighed og tradition. Tilat ligne noget vi har hørt alt for tit.Og hver gang det er sådan, så skalvi sige det imod. Så skal vi finde udaf, hvorfor der har været menne-

3

sker som i 2000 år har kunnet bru-ge det til noget – til at skabe frihedog glæde – og som har flydt overaf overskud og mening og retning– og så skal vi lede efter vores egenmening og retning.Når jeg tænker det igennem, så erdet Guds mod til at lade sig føde iudsathed. Helt uden sikkerhedsnet,sådan som han kom til verden denførste jul. Sårbar og udsat blev hanfødt.Han vidste, at han vil blive forfulgtlivet igennem, at han skulle leve påyderkanten i modstrid mod de sik-re og etablerede. Som et lille blaf-

rende lys tændtes han i verden.Mange gange tænkte man, at hanville blive blæst ud. Og alligevel kla-rede han sig hele vejen. Han gen-nemlevede det alt sammen medkærlighed til alle, der var i klemmeog savnede udvej. Og han sendteog sender en systemkritisk profetipå gaden. Endnu engang råbte ogråber han sejrsbudskabet ud – In-gen kan slå håbet og troen og me-ningen ihjel.

Hans løfte eller profeti til hver en-kelt af os går ud på det samme. Forhan vil, at vi altid har en ny begyn-delse. At hver gang vi giver op ogknudres ind i os selv – af vrede og

bebrejdelse mod andre eller modos selv – så er der en, der er størreend os og alt det der går os i mod,og som tilbyder at lægge sit øre til.I bøn, i stilhed , i mening og kær-lighed og i uendelig tilgivelse.En der siger : Du er uendelig vær-difuld, fordi jeg elsker dig – og uan-set hvad der sker, vil jeg være hosdig, og du kan være hos mig altid.Derfor er vi sat fri til at leve vort livi glæde og kærlighed og tilgivelse.Til at folde os ud og tage imod.Gå ud i livet og lev kærligheden.Glædelig adventsfest!

4

1903-2008[Elevbladet - et tilbageblik]

Ved et pinsemøde (elevsstævne)1903 blev tanken om at danne enelevforening fremsat. I starten havdeman tænkt sig en forening, der skulleunderstøtte eleverne økonomisk ( ála vores nuværende 50-kroners-klub - se side 15), menefter at skolen havdeopnået statsanerken-delse, regnede manmed, at amterne villeyde så store understøt-telser, at ingen af øko-nomiske grunde måttefravælge et højskoleop-hold. I stedet for lagdeman vægt på at holde for-bindelsen vedlige mel-lem gamle elever og sko-len med bladet „FraRønde Højskole“ som bin-deled. Første nummer ud-kom som julenummer1903.

Elevbladet har frem til i dag væretet bindeled mellem skole og gamleelever. Bladets navn ændrede sig til„Fra Rønde Højskole og Ungdoms-skole“, og senere endnu til „FraRønde Højskole og Efterskole“.

Julenummeret „Fra Rønde Højskoleog Efterskole“ 2008 bliver sidste elev-blad i traditionel papirudgave. Læsmere på de følgende sider.

i op-og nedgangstider ...

5

december 1941

oktober 1997 fra december 2008

6

Hamskifte[Elevbladet siger farvel]

Dette er det absolut sidste nummeraf elevbladet som et håndgribeligtblad, og derfor vil vi som elev-forening gerne sige tak.

Det blev besluttet på generalforsam-lingen 2008, at elevbladet fremoverskal være en del af skolens hjemme-side, i form af et nyhedsbrev. Vimener at kunne opdatere alle med-lemmerne bedre på denne måde,fx i forbindelse med arrangemen-ter. Der vil komme et link fra sko-lens side over til det nye virtuelleelevblad, hvor der løbende vil

komme ny information om, hvadder rører sig på skolen. Det nyenyhedsbrev er alt det gode fra elev-bladet på en ny og smartere måde.Det er stadig muligt for alle at laveindlæg til nyhedsbrevet, dette gø-res ved at sende dette til elev-foreningens bestyrelse.Elevforeningens bestyrelse vil gernesige tak for mange gode år med etelevblad af mange udseender. Dethar været et godt talerør for os somelevforening og ikke mindst for jermedlemmer.

Vi glæder os meget til at tagenyhedsbrevet i brug og håber, at Ialle vil følge lige så trofast med somfør. Det er muligt stadig at få tilsendtnyheder fra skolen. Hvis man ikkehar adgang til internet kan man vedat ringe til skolen få tilsendt nyheds-brevet i papirformat.

Tak til den nuværende redaktion ogtak til dem som gennem tiderne harhjulpet med til at få elevbladet sta-blet på benene.

På elevforeningens vegneGry Handest

roende-elevforening@hotmail.com

Elev

fore

ning

ens

best

yrel

se

Form

and,

Gry

Han

dest

Næ

stfo

rman

d,Ka

ri hø

st M

adse

n

Eva

Juhl

Pet

erse

n

Lene

Mic

hels

en

Sann

eLa

rsen

Rikk

eD

ueho

lm

And

ers

Hav

reba

lle

7

Hamskifte efter 105 år

Ved juletid i 1903 så det første Elev-blad fra Rønde Højskole dagens lys.Det skulle holde skolens bagland ogtidligere elever underrettet om li-vet på skolen. Dengang som nubetød det meget, at der var engruppe omkring skolen, som villeomslutte os med varme og opbak-ning, og som ville sørge for at for-tælle om os, så der fortsat kunnekomme nye elever til skolen.Og sådan har elevbladet levet sitliv side og side med skolen. Bladetvar med, da der kom en efterskoletil. Og da der blev taget stilling tilskolens bagland. Det har budt læ-rere, forstandere og mange andremedarbejdere velkommen gen-nem årene. Og det har skrevet af-skedsord til dem, der forlod skolen.Det har fulgt os på rejser og i storeprojekter og udfordringer. Det harskrevet om tidligere elever og omdem, der var på skolen, når bla-dene udkom.

Og om lidt er det ovre. Papir-udgaven af det gamle blad forsvin-der og erstattes af nyhedsbreve påskolens hjemmeside. Målet er detsamme, som det altid har været.Indholdet af bladet ønsker vi ikkeændret væsentligt. Formen bliver

bare en anden, ligesom tiden erblevet en anden. Flere og flere hargivet udtryk for, at de alene læserbladet på nettet. Og langt de fle-ste af vores trofaste støtter følgermed på hjemmesiden. Det vil vigerne styrke og udbygge. For deter her, alle vores nyheder kommer.For fremtiden vil de komme inyhedsbrevene – det nye elevblad– og rundt på resten af hjemme-siden. Og vi vil være taknemmeligefor, at I fortsat følger med og for-tæller om os. Og fra hjemmesidenkan man sende et link videre tilvennerne, hvis man har lyst. Tak fordet.

Ekstra service

Hvis du er en af dem, der ikke haradgang til internettet, og som der-for føler dig afskåret fra vores ny-heder, så vil vi gerne tilbyde dig enekstra service. Vi har ikke lyst til atbryde kontakten med trofaste støt-ter, så derfor tilbyder vi dig, at dukan ringe til skolen på 8637 1955og bestille en skriftlig udgave afnyhedsbrevene. I fremtiden vil visende nyhederne til dig i et brevog på den måde bevare kontakten.

Endelig vil vi sige tak til jer alle. Takfor 105 års trofast bladdrift. Tak til

alle læsere og tak til medarbejderegennem tiden. Vi håber, I vil følgemed på nettet. Også en tak til tryk-keriet i Kolind og sidst men ikkemindst: en kæmpe tak til redaktio-nen. Tak for jeres store og ihærdigearbejde med at få dette blad til atleve.

Tak for 105 år på den trykte mådeog velkommen i det nye univers.Vi tror og håber på, at det må virketil gavn og glæde for skole og bag-land.

Ole Kamp, Forstander

ForsidefotoBlandt mange aktiviteter iadventstiden, er det en fasttradition, at Efterskolen invi-terer forældrene til et„Kirgistan-marked“.

Eva hjalp i den grønne afde-ling med blandt andet atbinde adventskranse. Skolenblev samtidig pyntet op til1. søndag i advent.

8

Elevstævne[Elevstævne på bedste koncertmaner]

Årets Elevstævne blev en succes –ganske enkelt! Det var dog en no-get anspændt bestyrelse, der fre-dag eftermiddag mødte op iRønde, for årets stævne skulle byde

på mange nye tiltag, og hvordanville det hele nu gå? Takket væredet nuværende højskolehold, et parover-overheads, køkkenets opfyld-ning af proviant, en masse tape oget par hjælpsomme sjæle nåede vidog det hele i løbet af nul kommafem, og vi nåede endda at få voresskønhedssøvn.

GudstjenesteTraditionen tro blev stævnet skudt igang lørdag formiddag, og OleKamp fik sammen med de nuvæ-rende højskoleelever gennemførten alternativ gudstjeneste medmange flotte elevindlæg og musi-kalske indslag.

VedtægtsændringerEfter frokosten blev der indkaldt tilgeneralforsamling, som i år bød pået helt nyt punkt: „Forslag til ved-tægtsændringer“. Disse forslag har

krævet megetforberedelses-tid for besty-relsen, og detvar derfor enmeget nerve-pirrende af-stemning, daalle de frem-mødte skullestemme om

bl.a. udformningen af fremtidenselevblad. Det endte dog med etflertal af stemmer „for“, og ved-tægtsændringerne kan læses påskolens hjemmeside.

ForedragÅrets foredrag var af Joan FiskerHougaard. Joan er leder af institu-tionen Reden i Århus, som er et til-holdssted for byens prostitueredekvinder. Joans fortællinger fra detvirkelige liv og de uhyggelige stati-stikker, der omringer disse kvinder,gjorde et stort indtryk på lytterne,som ellers ikke har nogen mulig-hed for at få et indblik i disse kvin-ders liv.

FestaftenFor at kunne deltage i årets festaf-ten skulle man som noget nyt iføreset blåt diskoteks-armbånd, hvilketblev ét af årets største succeser –især blandt de ældre, hvor noglefaktisk udtalte at de aldrig havde prø-vet sådan et armbånd før, så elevs-tævnet rykkede ved folk på mangemåder. Armbåndet hjalp os medat holde styr på de festglade mæng-der og gav desuden festen etkoncertagtigt præg, da skolensmusikalske lærere spillede op til tantog fjas til langt ud på natten. Søn-dag middag forlod de sidste klat-øjede elever skolen, og vi kunne udfra ris og ros sedlerne konstatere:Årets elevstævne var en succes, ogeneste kritikpunkt var, at der ikkeblev serveret tunmousse.

Elevforeningen

Næste års elevstævne af-holdes 10. oktober 2009

9

Der var engang en pige, som fik ettrist og kedeligt højskoleæble i hån-den.Anna Christiane hed pigen, og hunvar elev på Højskolen.„Kære Anna Christiane“ sagdeæblet, „jeg er jo ikke noget særligtkønt æble, så vil du nok ikke lavemig til verdens flotteste æbleskrog?“

Eventyret om æbleskroget[Nyt fra formningslokalet]

Anna Christiane kiggede forundretpå æblet, men efter lidt betænk-ningstid, sagde hun ja, og gik igang med at spise æblet. „Nej,nej“ råbte æblet, „du skal ikkespise mig, du er altså nødt til atgnaske mig.“

Så gik Anna Christiane i gang medat ganske, og efter et stykke tidfremstod der er æbleskrog, somverden aldrig havde set magen til.„Hvor e r jeg flot, og hvor er jeglykkelig,“ sagde æblet.Æbleskroget endte med at bliveudstillet på verdens fineste museumog blev beundret af alle fra fjernog nær.Anna Christiane undrede sig.„Ja,“ sagde æblet, „at undre sig erjo en væsentlig del i et undervis-ningsforløb.“

Dette var historien, den er ganskevist og fornærmer ingen.

Billedkunstner, Bjørn LerbergRønde Højskole

Der var engang ...

10

[Højskolens temauge]

A beautiful difference

11

[Efterskolens musical]

Jernbyrd

12

Tyngdeloven ophævet[Den morgen jeg vågnede og tyngdeloven var ophævet]

Der er i dette semester startet et nytfag: Skiveværksted. Her arbejdes dermed det skriftlige udtryk, genre-bestemmelser, beskrivelser, ideerm.m. Der er sådan set ingen reg-ler, eleverne kan skrive og formu-lere sig, som de synes; værkstedeter en øvelse i at lade fantasier, ideerog følelser komme til udtryk i skrift.

Læs her er kort uddrag af eleversnoveller om, hvad der sker, nårtyngdeloven sættes ud af kraft. De

Tømmermænd og tyngdelovens ophævelseAf Sanne Larsen

Det blev sent aftenen før. En enkelt fyraftensøl var hensigten og så ellers hjem og læse lidt, inden dersku’ ses dyner. Men det blev selvfølgelig til mere end én. Musikken var god, og Rebecca havdeinviteret sin bror og nogle af hans venner med, hvilket bestemt ikke gjorde festen mindre spændende.Den ene øl smagte derfor af flere og endte med en lettere omtåget cykeltur hjem i månelyset enusædvanlig varm septembernat.

Ikke nær så usædvanligt vågnede hun sammen med solsorten udenfor med en sær fornemmelse ikroppen. Den sædvanlige fornemmelse af, at nogen i nattens løb havde tapetseret hendes mundmed groft filt og med vilje drukket det sidste vand i glasset på natbordet var dog unægteligt til stede.En anden, nærmest lethedsfølelse, blev afskrevet som bagstivhed, og solsortens uophørlige skræppenblev tilskrevet nabodrengens efterhånden lange regning.

er meget forskellige hvad angårfortælleform, sprog og plot. Og deter netop ideen med skrive-værkstedet: Ved hjælp af nogle en-kelte redskaber kan fantasien blom-stre til glæde for forfatteren og ikkemindst for læserne.

God fornøjelse!Novellerne kan læses i fuld længdepå vores hjemmeside.

Højskolelærer Poul Abildgård

13

Den anden side af konsekvenserneAf Maiken Gliemann Andersen

For første gang i knap 60 dage er der en antydning af ro i Admiral Aceh Hotellets lobby, hvis man ellers ser bort frade 10 minutters stilhed, der er blevet afholdt hver dag, siden øen blev endevendt.

Receptionisterne har stadig travlt ved telefonerne, men der er ikke længere afmagt at ane i deres stemmer.Hotelgæster og -personale har ikke mørke uudsovede rande under øjnene, der er igen fjed i skridtene og indimellem forløses et smil. Var man netop landet her på hotellet, ville man formentlig have svært ved at gennemskue,at selvsamme sted cirka to måneder forinden havde været scene for en af vor tids største naturkatastrofer.

Og dog. For hver anden aften skrues tiden tilbage inde i den mørkegrønt opdækkede konferencesal. Lyset slukkes,gardinerne trækkes ned og på det hvide lærred toner billederne frem. De billeder, som vi har set gang på gang i tvog aviser, de billeder, som det kan være svært at finde en mening i længere. Det er trods alt begrænset, hvor megetman kan sætte sig ind i en situation ved blot at kigge på et fotografi. Og det er aftenens foredragsholder også klarover. Bo Kristian Holm ønsker ikke kun at vise os en række fotos til evig afskrækkelse.

Så galt kan det gåAf Michael Kjær Maagaard

Stønnende træder jeg ind over dørtrinnet, tager fat i håndtaget på den anden side og lukker døren efter mig. Herstår jeg i et par minutter og hviler mig op af væggen, prøver på at få dæmpet støjen i mit hoved. Jeg kigger fremmod døren til værelset, hvor jeg i skæret af lyset fra gadelamperne kan ane sengen ovre i hjørnet. Den er tom, tomsom resten af lejligheden. I mørket vakler jeg frem mod værelset, med den ene hånd støttende op ad den ujævnevæg. Jeg passerer døren til badeværelset, hvor jeg i nogle få sekunder tænker på, hvor dejligt et bad måtte være,men der er ingen vand. Træt får jeg kæmpet mig den sidste meter hen til værelset. Det har været en af de hårdedage. Min krop ryster, og jeg ved godt hvorfor.

Jeg når kun lige at opfatte, at mine ben dirrer, inden de kollapser under mig, kun ganske kort fra sengen. Kroppener tung og falder hurtigt mod det hårde trægulv. Et kraftigt stød går op igennem håndroden, da jeg støder fra, ogvidere ud i kroppen som en straf for at reagere alt for langsomt. Mit blik flakker op mod sengen, men jeg kanmærke, at der vil gå lang tid, før jeg får kræfter nok.

Statsministeren og tyngdelovenAf Mathias Leonhard Graversen

Det var søndag morgen og helt stille. Matty var lige vågnet, stadig søvnig, men han skulle jo op. Han tog et ben adgangen ud af dynen og stampede dem hårdt ned på gulvet for at lade resten af huset høre, at han nu var vågen.Han satte sig langsomt op i sengen. Han ville ikke op at stå. Men han skulle. Så han lagde begge hænder påmadrassen og gav et hårdt skub for at komme op. Whush! Hurtigt blev han revet op, tænkte han. Det var dej… menmed det samme ramte hans ansigt en mur. Mand, det gjorde ondt. Han prøvede at træde tilbage, men af en elleranden grund, gik det langsomt. Han så ned. Hans fødder rørte ikke gulvet.

Hvad skete der? Hvad var dette for noget? Magi? Kunne han flyve? Hvor kunne det være fedt. Matty stak armene udog brugte al sin hjernekapacitet til at prøve at få sig til at flyve. Intet skete. Hvordan mon dette flyve-noget virkede?Havde han vinger? Nej. Når han følte efter, var hans ryg helt flad fra røv til hals. Matty kiggede sig om. Han fik nu øjepå sin reol. Han kunne lige nå den, hvis han rakte godt ud efter den. Da han fik fat i reolen, hev han den hen modsig.. Men reolen sad ikke godt fast og tiltede mod ham. Matty gav slip og var bange for, at reolen nu skulle falde nedpå ham. Men reolen bevægede sig kun et par 10 cm mere, og så stoppede den. Den stod helt stille, selv om denmed al logisk sans burde have fortsat mod gulvet. Matty forstod intet. Han begyndte at skanne hele sin hjerne forløsninger, til noget ramte ham. Er det tyndeloven, der er sat ude af spil?

Umuligt. Det kan ikke bare ske på en nat.

Da jounrnalisten vågnede og tyngdeloven var ophævet…Af Sanne Larsen

Jeg vågner som sædvanlig kl. 07.05 ved at mit vækkeur ringer. Jeg rækker armen ud for at slukke det, men rammeringenting. Irriteret over, at jeg sikkert endnu engang har glemt at tage uret med over til sengebordet, vil jeg kastemig ud af min seng og bande over, at det igen er alt for tidligt. Jeg sætter af med et ryk, men jeg rammer ikkegulvet... nej, i stedet drejer jeg 3 gange rundt om mig selv i vandret stilling og ender med snuden i loftet. Mit skriggiver stadig ekko i cykelkælderen og i bedste Spiderman-stil prøver jeg krampagtigt at holde fast i loftet. Jeg samlermig og lurer med et enkelt øje ud over min lille etværelses, hvor alt er kaos.

Rundt om mig svæver mine bøger, min dyne og de sure strømper, jeg skulle have samlet op i går. Ude i køkkenet kanjeg høre min kat miave og i en underlig tilstand af ophøjet ro trods min vægtløshed, kæmper jeg mig via loftslampensgrå ledning og med hunde-svømning, der ikke gør stort andet end at slå huller i luften, i retning af døren. Resten afmin lejlighed er lig mit værelse i kaos. Og det føles som om, også min hjerne flyver rundt et sted derude, for den erså sandelig i hvert fald ikke til stede hos mig. Dristigt og en smule forfærdet kigger jeg ud af mit lille køkkenvindue udpå Århus’ gader og tager mig til hovedet. Havde jeg kunnet, ville jeg have sat mig tungt ned på en stol, men i stedetmå jeg nøjes med at ryste over hele kroppen i vandret tilstand. Jeg sunder mig og beslutter mig for at prøve at findenoget tøj, så jeg kan komme ud og se, hvad i alverden der er sket.

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening, Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseGry Handest 2883 3500Kari Høst Madsen 2683 1576Lene Michelsen 2972 4344Eva Juhl PetersenSanne LarsenAnders Havreballe 2883 3500Rikke Duelund 5095 0503

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Elevbladet udkommer fremover somnyhedsbrev på skolens hjemmeside.

Meddelelser til nyhedsbrevet sendes tilelevforeningen:roende-elevforening@hotmail.com

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkPoul Abildgaard

Layout & fotosInge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Adresseændringer2004Maj-Brit Dam Jensen,Karensgade 8, 4 tv., 2500 ValbyHeidi Rødbro Glenstrup,Plantagevej 18, st. tv., 8930 Randers NØ

2005Tanni Nordendorf Pedersen,Skovgårdsvej 10, 8940 Randers SVStine Torup,Ryesgade 48 C, st. tv., 2100, Kbh. ØJulie Aggerholm,Toldbodgade 12, 5. 0607, 8800 ViborgKit Kjær Andersen,Karetmagertoften 160, 8270 Højbjerg

2006Sara Noval,Burmeistersagde 15, st. tv., 1429 Kbh. KGitte Lundberg Hansen,Universitetsparken 1, st. 0512, 8000 Århus CMarie Bek,Dyssegården 27, 1. tv., 7500 HolstebroDorthe Larsen,Skibhusvej 155, 2. th., 7500 HolstebroMorten Lindhard Hedegaard,Tousparken 22, 2 tv., 8230 ÅbyhøjMia Hammer Holck,

Silkeborgvej 166, 1 tv., 8000 Århus CAnne Gry Bording,Bentzonsvej 52, 4 tv., 2000 FrederiksbergBolette Maria Christensen,Astrid Noacks Vej 40, 7500 HolstebroTina Carina Nielsen,Sygehusvej 9, 1. tv, 8500 GrenåMarlene Østervang Nielsen,Borups Alle 126 b, 1. tv, 2000 FrederiksbergMette Marie Due,Roersvej 31 B, 1, 5000 Odense C

2007Marianne Kristensen,Kalmargade 30, 3 mf., 8200 Århus NAnne Camilla Overby,Glanshatten 58 B, Tornbjerg, 5220Odense SØAnna Christiane Bærenholdt,Kettegård Alle 70, 1. 6102, 2650 HvidovreSamara Mohyadin,Museumsgade 16, 1 tv., 8000 Århus CRikke Dueholm,Hvilhusevej 31, Tørring, 8970 HavndalLine Kristensen,Nørrebrogade 233, 2 th., 2200 Kbh. NLine Rasmussen,Gothersgade 147, 5. tv, 1123 Kbh. K

Andre årgangeHeidi Rasmussen,Ved Mønten 13, st. tv., 2300 Kbh. SBjarke Skaanning Petersen,Bygmarken 30, 9670 LøgstørMarie Skriver Jørgensen,Aldersrogade 53, 1. th., 2200 Kbh. NHanne Bachmann,Åmosevej 8 B, st, 4293 DianalundLinda Veinholt Lund,Ekkodalen 20, 2, 8210 Århus VInger Skovgaard Jørgensen,Peder Skrams Gade 38, 1. tv, 8200 Århus NLouise B B Andersen,Nordre Strandvej 72 B, 1. tv, 8240 Risskov

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12

Læs om SommerCamp og højskolens korte kurser 2009 påwww.rondehojskole.dk - Bestil brochurer på tlf. 86 37 19 55.

Krigsseminar 14. – 20. juni. Om krigen og Danmark fra 2. verdenskrig til i dag.Foredrag, debat, udflugter. Mød bl.a. Kjeld Hillingsø.

Friluftsliv 14. – 20. juni. Friluftsliv til vands, til lands og i luften.Aktiv i naturen med træklatring, rappelling, cykling, havkajak og kano.

Med cyklen rundt på Djursland 20. – 26. juni.Guidede cykelture på det skønne Djursland og Mols med spændende stop ved egnens seværdigheder.

Den skønne have 20. – 26. juni. Foredrag, udflugter, råd og vejledning og besøg i private haver.Mød bl.a. Knud Pedersen og Børge Christensen.

Hvad er meningen? 28. juni – 4. juli. Meningsdannelse i kristendom, samfund og kultur.Foredrag, debat, ture på Djursland. Mød bl. a. Steen Hildebrandt, Per Ramsdal og Jens Olav Jersild.

Backpacker – ud i verden 28. juni – 4. juli. I samarbejde med Jysk Rejsebureau.Forbered rundrejse i Asien med gode råd, kultur, inspiration og redskaber til at udvikle dig personligt.

Vandringer på Djursland 28. juni – 4. juli. Guidede vandreture til natur- og kulturseværdigheder på Djursland.Mød bl.a. naturvejleder Morten DD Hansen og Jens Olav Jersild.

Familieliv 5. – 11. juli. Foredrag og debat om adoption og trivsel, masser af aktiviteterog mulighed for at danne netværk for både børn og voksne. Mød bl.a. Lars Von der Lieth.

Familiekursus 12. – 18. juli. Familieoplevelser, bål, friluftsliv, fortælling, værksteder, musik og sang.

Det skønne Djursland 19. – 25. juli. Oplev Djursland, Mols Bjerge, Ebeltoft og Kalø Vig.Udflugter, foredrag og værksteder. Mød bl.a. Lone Hertz og Erik Lindsø.

Seniordans 19. – 25. juli. Med Annelise Thomsen og Aase Petersen.Mulighed for niveaudeling, mød bl.a Erik Lindsø, Lone Hertz, ture ud i Molslandet, Ebeltoft.

SommerCamp 28. juni – 18. juli. 3 uger på højskole. Tilskud til unge med anden etnisk baggrund end dansk.Lær dansk, engelsk, matematik og oplev højskoleliv.