Ren1ergi

TEKST: TrinE MøllEr PEdErSEn / FOTO: COlOUrBOX

X X

Solvarme er grøn økonomi

F O r B r U g E r M a g a S i n 2 0 1 2 - S O l v a r M E

ReN1eRgi - 2012- SOLVARMe22

SekretariatrEn1ErgiPaul Bergsøes vej 62600 glostrupTlf. 7741 1580Fax 4343 2103E-mail: [email protected]: www.rEn1Ergi.dkChefk onsulent: Søren rise (ansvarshavende)

RedaktionTrine Møller PedersenTlf. 7741 1552 E-mail: [email protected]

AnnoncerJørn PedersenTlf. 7741 1582E-mail: [email protected]

TrykstedScanprint a/S

BladinfoBladet udkommer fi re gange årligt i februar, maj, august og november. På www.rEn1Ergi.dk kan du altid se det nyeste nummer af bladet.

OplagTrykoplag: 8.000 eksemplarerdistribueret: 6.000 eksemplarer- gennem 235 medlemmer af rEn1Ergi

Næste nummernovember 2012

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

www.REN1ERGI.dk

når solen skinner, er der mange ting, man kan være glad for.En af dem er al den gratis og vedvarende energi, som solens stråler rummer og som kan udnyttes ved hjælp af for eksempel et solvarmeanlæg, der kan placeres på et hustag.

i dette nummer af rEn1Ergi ser vi nærmere på, hvad solvar-me egentlig er, hvem der kan få glæde af at investere i solvarme, og hvordan du kommer godt i gang, så du også kan glæde dig over at spare penge og gøre miljøet en tjeneste, når solen skin-ner.

Bladet er udgivet af rEn1Ergi, som er en sektion for vedvaren-de energi under TEKniQ installatørernes Organisation.

rEn1Ergi består af installatører, som har ekspertise inden for en eller fl ere af de vedvarende energiformer: biovarme, solvar-me, varmepumper, vindmøller og solel.

På www.rEn1Ergi.dk kan du læse mere om de forskellige vedvarende energiformer og fi nde din lokale installatør.

INDHOLDKom godt i gang medenergirenovering side 3Få gode råd til at tage de første skridt, når du overvejer at investere i vedvarende energi.

Hvad er solvarme? side 4-6Bliv klogere på hvordan solvarme fungerer.

Solfangeranlæg gav familien Kærsaa besparelse på 35.000 kroner side 6-7 læs familien Kærsaas erfaringer med at gå fra oliefyr til solvarme.

Det er ikke grimt at være grøn side 8-9arkitekt Kirsten Sander arbejder med at inkludere solvarme i boligens arkitektur.

Kombinationsmuligheder til solvarme side 10-11Solvarme kan kombineres med fl ere forskel-lige energiløsninger.

Moderne solvarmeanlæg er højeff ektive og driftsikre side 12-14Solvarmeanlæg er mere eff ektive end solcel-leanlæg og koster mindre.

Vælg altid en professionel installatør side 15du sikrer dig et godt resultat med en profes-sionel installatør.

Når solen skinner…

ReN1eRgi - 2012- SOLVARMe 33

TEKST: TrinE MøllEr PEdErSEn

Hvornår kan det betale sig at energirenovere? Hvad koster det? Og hvor lang tid går der, før du tjener penge på din investering? Chefkonsulent i TEKniQ installatørernes Organisation, Søren rise, klæder dig på til at komme godt i gang med energirenovering med nogle kontante råd.

Kom godt i gangmed energirenovering

Find løsningen

Få overblik over dine nuværende løsningerdet får du ved at samle dine el- og varmeregninger for de sidste fem år. det giver et overblik over både hvor stort forbruget er, og hvor meget det er steget. Mange bliver overraskede over, hvor meget de stigende energi priser har betydet for udgiften på ganske få år.

Kontakt din installatørFor at finde den bedste løsning kan du kontakte din lokale installatør for at få hans bud på, om solvarme er anvende-ligt i dit hjem – du kan finde en fagligt kompetent instal-latør med erfaring med solvarme på rEn1Ergi's hjemme-side www.rEn1Ergi.dK.

1

1

2

2

3

3

4Find dit fokusFind ud af, om det er mest presserende at spare på var-meregningen eller elregningen. varmeregningen er som regel den største udgift, og det er derfor ofte her, der er mange penge at spare ved at investere i vedvarende energi – særlig hvis du i øjeblikket opvarmer din bolig med oliefyr eller elvarme. Endelig kan du investere i både en varmeløsning og sætte elproducerende solceller på taget og selv producere al din energi.

Få overblik over tilskudsmulighederneder er mange former for tilskud, som du kan benytte dig af. BoligJob-ordningen og den grønne tilskudspulje vil være interessant for dig, når du skal investere i solvarme. Ende-lig kan du ved alle energibesparende projekter i hjemmet få tilskud fra et energiselskab i form af en pris per sparet kwh, som din nye varmeløsning medfører. rEn1Ergi's medlemmer kan rådgive dig om dine muligheder for at få tilskud, og installatørerne kan i mange tilfælde også hente tilskuddet fra energiselskabet hjem for dig.

Lav en tidslinjelav en cirka-oversigt over, hvilke renoveringer, der er lavet i boligen. Her skal du især fokusere på, hvornår vinduerne er fra, om der er isoleret og lignende forhold, der har indfly-delse på udgiften til varme. Hvis din bolig er energimærket, behøver du ikke lave tidslinje, da energimærkningen inde-holder oplysninger om boligens svagheder. det er vigtigt at skabe klarhed over dette, fordi din installatør bedre kan vurdere, om du for eksempel skal udskifte dine vinduer el-ler isolere samtidig med, at du får installeret solvarme.

Beregn en realistisk tilbagebetalingstidTilbagebetalingstiden er den tid, der går fra du investerer, til du får en årlig besparelse. Her skal du tage udgangs-punkt i dit årlige forbrug, hvor du bruger et gennemsnitstal for flere år, fordi det enkelte år kan afvige på grund af en hård vinter eller lignende. din installatør kan give et kva-lificeret overslag over, hvor meget du vil spare på den nye løsning. Herudover skal du huske at indregne tilskud og lig-nende, som også bringer tilbagebetalingstiden ned. Husk også at indregne, hvis du har løbende udgifter i forbindelse med din nuværende løsning – for eksempel skal man betale for løbende service på oliefyr. Husk også, at selvom tilbagebetalingstiden for eksempel er syv eller ti år, kan der være overskud på investeringen fra dag et. det gælder for eksempel, hvis du lånefinansierer over 15 eller 20 år. ■

Kontakt din bankdet er en fordel at have klarhed over dine investeringsmu-ligheder, før du går videre med projektet. Mange banker har særlige politikker i forhold til at medfinansiere et energi-renoveringsprojekt, og du har måske bedre muligheder, end du selv regner med. ■

Når du har lavet forarbejdet, skal du have fundet den løsning, der vil give dig den største komfort og besparelse.Det er nemlig langt fra alle løsninger, der passer til alle hjem. Derfor skal du have hjælp til denne del.

Her får du tre gode råd til, hvordan du får den bedste hjælp.


TEKST: TrinE MøllEr PEdErSEn / FOTOS: alTOMSOlvarME.dK

olvarme er grundlæggende udnyt-telse af solens energi. den daglige mængde solenergi, som rammer jorden, svarer til den mængde ener-gi, som jordens seks milliarder men-

nesker forbruger i løbet af 27 år. der er med andre ord nok at tage af – oven i købet med god samvittighed over for miljøet.

– Solens energi kan opfanges, lagres og udnyttes ved at opsætte solfangere på for eksempel hustage. En solfanger kan konver-tere solens energi til el eller varme, hvis man opsætter et solcelleanlæg eller et solvarmean-læg, forklarer Søren rise, der er chefkonsulent i TEKniQ installatørernes Organisation.

Et solvarmeanlæg består af flere dele. den sorte plade, som man lægger mærke til på hustaget, er en såkaldt absorber, der er dæk-ket af glas. glaslaget isolerer, så solens energi udnyttes bedst muligt. når solstrålerne kom-mer ind gennem glasset og rammer den sorte plade, altså absorberen, bliver energien om-dannet til varme.

Fra tag til varmtvandsbeholderPå bagsiden af absorberen sidder nogle rør med frostsikker væske bliver varmet op, når absorberen bliver varm, og varmen transpor-teres via væsken ned i boligen, hvor en lukket spiral ender i varmtvandsbeholderen.

– Til sidst ender energien som varmt vand i en varmtvandsbeholder eller en lagertank. i forbindelse med varmtvandsbeholderen er der installeret en pumpe, som hele tiden måler temperaturen i både varmtvandsbeholderen og i absorberen. På den måde sikrer man, at der hele tiden er varmt vand i beholderen. var-men kan endda lagres, så man også har glæde af solfangeranlægget de dage, hvor solen ikke skinner, forklarer Søren rise.

Hvem kan få et solfangeranlæg?Et solfangeranlæg kan installeres i alle former for boliger, idet solfangeren typisk placeres på taget. i boligen kræver det dog, at der er plads til en beholder, der kan lagre det opvarmede vand.

– Man skal regne med, at beholderen skal kunne rumme cirka 75 liter vand per m2 sol-fanger på taget. Og man skal have 1,5-2 m2 sol-fanger per person i husstanden. dermed skal

en beholder kunne rumme 250-300 liter vand, hvis man er en gennemsnitshusstand med fire personer, siger Søren rise.

Han tilføjer, at beholderen ofte vil blive pla-ceret i et fyrrum eller lignende. Og hvis man har et olie- eller gasfyr stående nu, så er der mange penge at spare ved at sætte en solfan-ger på taget.

– Hverken olie- eller gasfyr er særligt effek-tive om sommeren, og det er jo lige præcis der, hvor et solfangeranlæg giver den allerstørste gevinst. Hvor stor en gevinst man får anhæn-ger af, hvor stort et solfangeranlæg man inve-sterer i, siger Søren rise.

Stor, større eller størstden billigste løsning, der samtidig skærer en stor del af varmeforbruget, er et solfangeran-læg, der kun opvarmer brugsvandet. Et sådant anlæg koster 20.000-35.000 kroner plus ud-gifter til installation.

Hvis man derimod installerer et anlæg til både brugsvand og rumvarme, skal man regne med en udgift på mellem 50.000-70.000 kro-ner.

Med et solfangeranlæg kan du regne med, at du vil få dækket op mod 70 procent af vand- og/eller varmeforbruget, afhængigt af hvilken løsning du vælger.

– dermed er der mange penge at spare – særligt hvis man har et olie- eller gasfyr, fordi der er et stort energitab, når olien eller gassen skal omdannes til varme. Har man ikke råd til helheldsløsningen, så er der hurtigt penge at spare ved i første omgang at installere solfan-gere til opvarmning af brugsvand. Endelig er solenergi 100 procent vedvarende energi, og man gør derfor også noget godt for miljøet, si-ger Søren rise og fortsætter:

– det er dog vigtigt, at man altid sørger for at få en installatør med på råd, før man be-slutter sig. installatøren kan komme med en beregning af, hvor stor en besparelse man får og hvilken type løsning, man skal vælge for at få den bedste løsning til netop ens bolig, siger Søren rise.

Han tilføjer, at der lige nu er gode tilskuds-

Ssolvarme?

Her kan du se de forskellige dele, som indgår i et solvarme-anlæg, hvor absorberen, frost-væsken og varmtvandsbehol-deren er de vigtigste dele

Solvarme er en varmekilde, der bruger solens energi til at opvarme dit forbrugsvand, dine beboelsesrum eller begge dele. Men hvordan fungerer solvarme egentlig, og hvilke muligheder er der for dig? det kan du blive klogere på her.

Hvad er


muligheder, som bringer udgiften for den en-kelte boligejer yderligere ned. Endelig er det en god idé at tænke muligheden ind, hvis man alligevel står over for at skulle lægge nyt tag eller udskifte varmtvandsbeholderen, idet en stor del af udgiften på den måde reduceres.

Hvornår virker solfangere?Et solfangeranlæg kan ikke være den eneste opvarmningskilde i en bolig, da et solfanger-anlæg ”kun” dækker op mod 80 procent af varmebehovet i en typisk bolig. dermed skal anlægget suppleres med andre varmekilder. det kan for eksempel være elvarme, fj ern-varme, olie- eller gasfyr. læs mere om dette i

artiklen Kombinationsmuligheder til solvarme side 10-11. dog er det en fejl at tro, at et solfan-geranlæg kun virker om sommeren, eller når der er høj sol.

– Solfangere kan udnytte både direkte sol-lys, men også det, vi kalder diff ust sollys. det er det sollys, der trænger igennem skyerne på en overskyet dag, eller det lys, som på anden vis bliver refl ekteret af omgivelserne. dermed fungerer solfangerne hele året, men eff ekten afh ænger naturligvis af, hvor mange soltimer der er, siger Søren rise.

Et solvarmeanlæg har en forventet levetid på 20 år, og anlægget kræver intet særligt vedligehold i løbet af perioden. ■

Kilder: TEKniQ, www.klimaogenergiguiden.dk, www.climateminds.dk, solarCaP, www.dansksolcelleforening.dk og www.energitjenesten.dk

Solfangeranlæg til brugsvandEt anlæg til forbrugsvand er typisk et mindre anlæg, der består af tre til seks m2 solfangeranlæg på taget og en varmtvandsbeholder på 200-300 liter brugsvand. Størrelsen egner sig til en typisk dansk familie med to voksne og et-to børn. anlægget kan forventes at dække 60-70 procent af varmtvandsforbruget om året.

Solfangeranlæg til rumvarmeEt solfangeranlæg til rumvarme er typisk 6 til 12 m2 og er suppleret med en varmtvandsbeholder, der kan rumme 300 liter vand. afh æn-gigt af hvor godt boligen er isoleret, kan solfangeranlægget dække op mod 70 procent af varmebehovet.

Solfangeranlæg til rumvarme og brugsvandSolfangeranlægget skal være mel-lem 9 og 18 m2, og varmtvandsbe-holderen skal kunne rumme 300 liter vand. anlægget kan forventes at dække en tredjedel af boligens varme- og vandforbrug.

solvarme?


TEKST: annE KOrnTvEd PETErSEn / FOTO: SørEn SKarBY

et er det første, man lægger mær-ke til, når man ankommer. de ti kvadratmeter solfangere, der er placeret op ad husets gavl. det er endnu tidligt, men de er allerede

begyndt at fange de første af solens stråler, der kommer over hegnet.

det er en lidt usædvanlig placering af solfan-gerne, men den er eff ektiv. gavlen vender mod sydvest, og det er her, der er mest sol. det bety-der, at de ti kvadratmeter solfangere kan levere alt familien Kærsaas varme vand samt varme kælderen op i sommermånederne.

ikke mindre end 35.000 kroner sparer solfan-gerne familien for i energiudgifter hvert år. det er næsten 3.000 kroner om måneden.

Droppede oliefyret– da vi fl yttede ind, var det et meget gammelt og sultent oliefyr, der leverede varmen. det ko-stede de tidligere beboere 50.000 kroner årligt at varme huset op. vi kan selvfølgelig ikke vide, om vores forbrug havde været lige så stort, men allerede de første fi re måneder hældte vi 2.000 liter olie på fyret, så mon ikke, siger Tine Kærsaa.

Familien på fi re, to børn og to voksne, valgte derfor at skille sig af med det gamle oliefyr og i stedet installere solfangerne i kombination med et nyt gasfyr.

– det var selvfølgelig også et spørgsmål om at gøre noget for miljøet, men vi havde ikke valgt den løsning, hvis ikke det havde kunnet betale sig rent økonomisk. vi ville ikke have investeret

130.000 kroner, hvis ikke vi havde forventet at spare så mange penge på sigt, siger Jesper Kær-saa. i dag kan familien varme det 400 kvadrat-meter store hus på Thurø ved Svendborg op for 15.000 kroner årligt inklusive noget brænde. dermed tjente de investeringen hjem allerede efter fi re år.

Ad to omgangei 2004 satte familien som et forsøg de før-ste fem kvadratmeter solfangere op. Et par år senere fi k de yderligere fem installeret.

– vi fandt ud af, at vi godt kunne bruge nogle fl ere fangere, så vandets temperatur kunne komme hurtigere op, og så vi kunne forlænge sæsonen. Efter de sidste blev sat op, er det kun i tilfælde af tunge, lavthængende skyer, at solfangerne ikke producerer den nødven dige varme. vi får stort set alt vores varme vand fra dem i sommerhalvåret samt hjælp til det varme vand om vinteren, siger Jesper Kærsaa. i dag høster de frugterne og kan hvert år putte 35.000 kroner lige ned i lommen.

Stor interesse fra naboernePå grund af den meget synlige placering på gav-len, som ligger ud mod vejen, har familien fået mange interesserede henvendelser fra naboer, venner og forbipasserende.

– der er rigtig mange, som har været inde og høre, hvorfor vi har fået solfangerne installeret, og om det kan betale sig, og det kan vi jo kun sige ja til, siger Tine Kærsaa.

Claus Hybel fra Hybel vvS i Svendborg har installeret anlægget, der kører af sig selv og kun kræver et minimum af vedligeholdelse.

Solfangeranlæg gav familien Kærsaa besparelse på

35.000

I virkeligheden er vi de eneste, som kan levere noget, der kan betale sig selv til-bage. Alt andet fal-der i værdi, efter det er købt.

Claus Hybel, vvs-installatør og indehaver af Hybel VVS

Så meget sparerfamilien Kærsaa

■ Tidligere udgifter til oliefyr: 50.000 kroner om året

■ Udgifter til gasfyr og solfangere 10.500 kroner plus brænde: 15.000 kroner om året

■ Besparelse: 35.000 kroner om året■ investering: 130.000 kroner■ Tilbagebetalingstid: 4 år

D


35.000 kroner. Så meget sparer familien Kærsaa på Thurø hvert år på varmeregningen, efter de har skiftet det gamle oliefyr ud med ti kvadratmeter solfangere og et gasfyr.et gasfyr.

Solfangeranlæg gav familien Kærsaa besparelse på

– af hensyn til frostvæsken, der skal forhin-dre solfangerne i at gå i stykker, når det fryser, bør anlægget tjekkes hvert andet år, og så skal man engang imellem kontrollere trykket i vand-

tanken. Men ellers er der ingen vedligeholdelse på anlægget, der har en levetid på 30 år eller mere, siger Claus Hybel. Hvis man overvejer at installere et solfangeranlæg, er det ifølge Claus

Hybel afgørende, at man har mulighed for at placere solfangerne et sted, hvor det kan yde optimalt. den bedste placering er stik syd med en hældning på mellem 30 og 60 grader. ■

Fordele ved solfangeranlæg

■ dækker ca. 60 procent af energien til varmt brugsvand

■ Kan også levere opvarmning af boligens rum

■ Meget miljøvenligt■ nemt at installere■ Kræver stort set ingen vedlige-

holdelse■ Holder i over 30 år

Ulemper ved solfangeranlæg

+ ÷Varme fra solen Varme fra solen

Familien Kærsaas 10 m2 solfangere er placeret op ad husets sydvestvendte gavl (nederst tv.). Selve anlægget, som står i kælderen, er nemt at vedligeholde og betjene (øverst tv.).

Tine og Jesper Kærsaa sparer hvert år 35.000 kroner takket være deres nye solfanger.

■ Kan ikke bruges alene, kun som supplement til en anden opvarmningsform såsom gasfyr eller varmepumpe


TEKST: annE KOrnTvEd PETErSEn / FOTO: SOlarvEnTi a/S

olfangere kan sagtens være fl otte at se på og komplementere boli-gens arkitektur. der er derfor in-gen grund til at fravælge solvarme, hvis man gerne vil have varme fra

en vedvarende energikilde i sin bolig, mener arkitekt og indehaver af KS miljø og arkitektur, Kirsten Sander.

– Man skal selvfølgelig ikke hovedkulds kaste sig ud i at etablere solvarme, men se på, hvorvidt det er rentabelt eller ej. det afh ænger blandt andet af isoleringen i boligen, hvilket varmesystem man har, samt hvor stort hus-holdningens varmeforbrug er; men i langt de fl este tilfælde vil det kunne betale sig, siger Kirsten Sander, der desuden er ansat i Energi-tjenesten, er ekstern rådgiver for Bolius Bolig-ejernes videncenter og sidder i bestyrelsen for dansk Solvarme Forening.

Samtidig har boligejere i dag gode mulighe-der for at installere solfangeranlæg, som un-derstøtter boligens arkitektur. Kirsten Sander har udgivet bogen ”Solvarme + arkitektur”, som er en inspirationsguide til, hvordan sol-varme kan integreres i bygninger.

– det, det handler om, er at sikre, at place-ringen af solfangere både giver et optimalt udbytte og er harmoniske at se på. Hvis ikke de to ting bliver tænkt sammen, kan man sagtens få et solvarmeanlæg, der fungerer godt, men hvor solfangerne er placeret, så de skæmmer bygningen. det skræmmer mange boligejere væk. det er ærgerligt. derfor er det vigtigt at tænke bygningens arkitektur ind i placeringen af solfangerne, så det også bliver pænt at se på.

Rene linjerifølge Kirsten Sander kan solfangere instal-leres på næsten alle typer af bygninger på en sådan måde, at det bidrager positivt til byg-ningens arkitektur. Også selv om anlægget ikke er tænkt med, når huset bliver bygget. det er blandt andet vigtigt, at solfangerne ikke forstyrrer husets linjer. Hvis man vælger at placere solfangerne på taget, kan det så-ledes være en god ide at placere dem, så de matcher med linjerne i facaden – for eksempel vinduerne. der bør desuden ske en tilpasning i forhold til eventuelle kviste, skorstene, udluft-ningshætter m.m. i tagfl aden både med hen-

syn til æstetik og også for at undgå skygge på solfangerne, hvorved ydelsen forringes.

– det er en god ide at se på husets æstetik, når man vælger, hvor solfangerne skal place-res. Og man skal ikke være nervøs for, at man ikke lige får den helt optimale hældning på solfangerne, for det har faktisk ikke så stor betydning for ydelsen, hvis den afviger et par procent. Så længe solfangerne ikke kommer til at ligge i skygge.

Mange mulighederSolfangere bliver i dag typisk placeret på bygningens tag. Men der er mange andre muligheder. de kan også placeres på carpor-ten, gavlen eller facaden samt ved siden af huset, hvis man har plads nok. Hvis man al-ligevel skal have nyt tag, kan man ifølge Kir-sten Sander med fordel integrere solfangerne i taget, men det kan også sagtens blive pænt at se på, hvis man placerer dem oven på det eksisterende tag.

det er ikke grimt at være

grønS

BOLIG

EN

S ARKITEKTUR

Solfangere kan rent faktisk godt integreres i boli gens arkitektur, så det bliver både spæn-

dende og sjovt. Det handler blot om at tænke nyt og gøre tingene på en anderledes måde.


Mange boligejere tøver med at installere solfanger-anlæg, fordi de frygter, at solfangerne vil ødelægge boligens æstetiske udtryk. Men det behøver ikke være tilfældet. Man kan sagtens installere sol-fangerne, så de i stedet komplementerer boligens arkitektur, mener arkitekt Kirsten Sander.

derudover kan det være relevant at kigge på de forskellige typer af solfangere, der er på markedet i dag, fordi man har forskellige mu-ligheder rent arkitektonisk og placeringsmæs-sigt alt afh ængig af, hvad man som boligejer vælger.

– Man kan vælge en plan solfanger, der i dag som oftest er refl eksbehandlet, eller man kan vælge vakuumsolfangere, som består

af vakuumrør. desuden fi ndes der nye typer solfangere, der er udformet som tagsten eller som skiferplader.

det vil sige, at de næsten kan være helt visuelt sammenhængende med resten af tag-fl aden. Ydelsesmæssigt er der ikke den store forskel på de forskellige typer. vakuum rørene yder måske lidt mere, men de er også lidtdyrere. ■

BOLIG

EN

S ARKITEKTUR

arkitektur, mener arkitekt Kirsten Sander.

Her er der eksperimenteret med at samle alle former for soludnyttelse. Den store, skrå tagfl ade har øverst solfangere og nederst vinduer, der giver passiv varme til rummet. Desuden er der solceller på ud-huset. Solfangere og solceller er i dette tilfælde integrerede i husets tagfl ader, men de kan også sagtens installeres på eksisterende bygninger med samme fl otte resultat.Foto: OKA

Kirsten Sander Arkitekt og inde haver af KS miljø og arkitektur.

Solfangerne kan også placeres på facaden som luftsolfangerne på dette sommerhus (se også billede tv.). Den opvarmede luft, der dannes i solfangerne, sendes via en ind-blæsningskanal ind i boligen, hvor den giver ventilation, aff ugtning og varmetilskud. Denne SolarVenti SV30 opvarmer ca. 150 m3 luft til mellem 20 og 40 grader i timen.

10

Kombi nationsmulighedertil solvarme

Solvarme kan ikke holde din bolig varm hele året rundt, men fungerer som en værdifuld, vedligehol-delsesfri og billig varme-løsning, der kræver et supplement.

ReN1eRgi - 2012- SOLVARMe 11ReN1eRgi - 2012- SOLVARMe 11


vis du vil blive 100 procent selvforsynende med varme i din bolig, skal du supplere dit solvarmeanlæg med en anden vedvarende varmeløsning. Her

er der to oplagte muligheder.Har du allerede et pillefyr, er det oplagt at

supplere løsningen med solvarme. På den måde kan du dels spare udgifter til træpiller størstedelen af året, ligesom du mindsker det løbende arbejde med at fylde piller op og rense træpillefyret ved at bruge solvarmen største-delen af året.

Hvis du skifter varmeløsning, fordi du for eksempel vil skille dig af med dit gamle oliefyr, så er det oplagt at supplere dit solvarmeanlæg med en varmepumpe. naturligvis kan du også vælge at supplere en allerede installeret var-mepumpe med et solvarmeanlæg.

Der fi ndes tre typer varmepumper: Jord-varmepumper, luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper. Jordvarmepumpen er den mest omfangsrige og også den dyreste løsning, og hvis du vælger den løsning, så be-høver du ikke solvarme. Solvarme kan bedst kombineres med en af de to øvrige løsninger, som du kan læse mere om her:

En luft til luft-varmepumpe kan kun bru-ges som supplement til solvarme, hvis du har et meget lille hus eller det primært er et rum, der skal opvarmes, idet denne type pumpe som oftest kun anvendes i sommerhuse.

En luft til luft-pumpe har en ude- og inde-del. Udedelen suger energi ud af luften og sen-der varme til indedelen, som fordeler varmen i rummet. Temperaturen kan reguleres med en simpel fj ernbetjening. luft-til-luft pumpen kan bruges både til at afgive varme om vinte-ren og kulde om sommeren.

En luft til luft-pumpe kan være en billig måde at nedbringe elvarmeudgifterne bety-deligt i den del af huset, som den kan forsyne med varm luft – løsningen kan dog ikke anven-des til at opvarme en større bolig uden andre varmekilder som for eksempel solvarme. Pris: 16.000- 25.000 kroner

En luft til vand-varmepumpe er den op-lagte følgesvend til et solvarmeanlæg. denne type varmepumpe kan varme selv store huse op, og du kan slukke og tænde for varmepum-pen, som det passer dig. Som navnet også fortæller, hentes energien fra udeluften og overføres til vand – nemlig vandet i centralvar-

men og i varmtvandsbeholderen, og således sparer du udgifterne til opvarmning af både centralvarmen og det varme vand.

Udedelen skal placeres, hvor der er læ og så den ikke generer naboen med støj, og det an-befales, at den placeres tæt ved indedelen, så der ikke opstår et unødigt varmetab mellem de to dele. Pris: 70.000-120.000 kroner

vil du ikke skifte hele din varmeløsning, kan du med en overkommelig investering i sol-varme nedbringe dit forbrug betydeligt. det gælder i særdeleshed, hvis du har olie- eller gasfyr eller elvarme, men ikke ønsker at skifte hele varmeløsningen ud endnu. Ofte vil inve-steringen i solvarme i disse tilfælde være tjent hjem i løbet af de første par år, da udgifterne til varmeløsningerne er meget høje og kan redu-ceres med op mod 70 procent.

Fordelen ved at investere i solvarme og sta-dig bibeholde din nuværende løsning som sup-plement er, at du altid kan bevare solvarmen som supplement, hvis du på et senere tids-punkt skifter for eksempel dit oliefyr ud med en varmepumpe.

Hvis du vil lave både din egen varme og el, så kan du få opsat solceller sammen med dit solvar-meanlæg. Hvis du for eksempel både installerer en varme-pumpe, solvarme og sol celler eller supplerer fj ernvarmeenheden med solvarme og solcel-ler, har du sikret dig den billigste og mest miljø-rigtige varmeløsning som overhovedet muligt. Solceller kan sagtens installeres på samme tag som solvarmen.

Solcelleanlægget kan desuden afskrives på selvangivelsen, hvis du benytter dig af virk-somhedsordningen.

Hør mere om dette og dine muligheder for at få et solcelleanlæg sammen med solvarme ved at kontakte en installatør, som er medlem af rEn1Ergi på www.rEn1Ergi.dK.

Har du et sommerhus, kan det være en mulighed at anvende solvarme eller en luft til luft -varmepumpe. Hvis du har et sommerhus, hvor der løbende er aktivitet hele året rundt i weekender og længere perioder, så kan sol-varme være en god løsning – især hvis der er et stort vandforbrug i sommerhuset. Solvarme er dog kun en god løsning, hvis du bruger som-merhuset meget. rådfør dig derfor altid med en installatør, der er medlem af rEn1Ergi. ■

HSolvarme kan ikke holde din bolig varm hele året rundt, men fungerer som en værdifuld, vedligeholdelsesfri og billig varmeløsning, der kræver et supplement. Mens sol-varmen kan levere op mod 70 procent af varmeforbru-get, kan du her få overblik over, hvilke løsninger der kan kombineres med solvarme. du kan også læse, hvordan solvarme kan kombineres med solceller, så du bliver stort set selvforsynende med både varme og el i din bolig.

Kombi nationsmulighedertil solvarme


en teknologiske udvikling in-den for vedvarende energikil-der er gået stærkt gennem de seneste 20 år, ikke mindst på solvarmeområdet. Moderne sol -

varmeanlæg koster mindre og er mere effek-tive, end de var tidligere. Samtidig er solvarme i dag brugt af mange forskellige typer bolig-ejere.

Årsagen til udbredelsen er først og frem-mest, at der er nogle store økonomiske gevin-ster, samtidig med at man skåner miljøet og er mere uafhængig af forsyningsselskaber. Endelig er solvarme en overkommelig inve-stering, idet man kan købe og få installeret et solvarmeanlæg for under 45.000 kroner, siger Thomas Egelborg, der er medlem af bestyrel-sen i dansk Solvarmeforening og direktør i Sonnenkraft, der blandt andet leverer solvar-meanlæg til det danske og det øvrige europæi-ske marked.

Han forklarer, at det er boligejere med el-varme, olie- eller gasfyr, der sikrer sig den største besparelse ved at installere solvarme. Herefter kommer andre energiformer som for eksempel fjernvarme, der også kan suppleres med solvarme.

– vi ser faktisk kunder over hele paletten,

som vælger solvarmen til. Også boligejere med pillefyr eller lignende vælger at supplere med solvarme, fordi man så ikke skal fylde piller på fyret og rense en stor del af året. Men det er primært boligejere uden for de store byer, som benytter solvarme i dag. Udbredelsen af solvarme stiger i et støt og roligt tempo, og det har det gjort siden 2005, uden vi har oplevet år med meget markante stigninger, siger Tho-mas Egelborg.

Bred målgruppede første solvarmeanlæg blev installeret på danske hustage i 1970’erne. Som med flere an-dre typer vedvarende energi var det de kraf-tigt stigende oliepriser under oliekrisen, der satte gang i nytænkning på energiområdet. derfor var det i begyndelsen også primært oliefyrskunder, der investerede i solvarme. de

første anlæg var temmelig primitive, men i lø-bet af 1980’erne kom der for alvor gang i den teknologiske udvikling og efterspørgslen.

– der kom nogle gode anlæg på marke-det, og der blev indført en tilskudsordning til solvarme, hvilket blåstemplede løsnin-gen i boligejernes bevidsthed. Faktisk be-tød det, at der var en løbende udvikling frem til 2001, fordi der var tilskud hele ve-jen op gennem 1990’erne. da tilskuddet blev fjernet, oplevede vi nedgang frem til 2004-2005. da oliepriserne her begyndte at stige kraftigt igen, steg efterspørgslen på sol - varme også, siger Thomas Egelborg.

i dag gør det, ifølge Thomas Egelborg, ingen forskel for solvarmens udbredelse, om der er tilskud eller ej.

– det er en gennemprøvet løsning, som har vundet godt indpas, så derfor bliver det lang-somt mere og mere udbredt, fordi der er penge at spare – uanset om der er direkte tilskud eller ej. Faktisk ville et stort tilskud kunne betyde, at markedet voksede så markant, at det trak lykkeriddere til. På den måde har man i dag som køber bedre sikkerhed for, at man får et kvalitetsprodukt, der bliver installeret af en kvalificeret fagmand, siger Thomas Egelborg.

Fokus på behoveti disse år er der et stort fokus på at udnytte solens stråler til energi. Både i forhold til at udnytte energien til rumopvarmning og vand-opvarmning, men også til elektricitet ved

D Et solvarmeanlæg kræver hverken en stor egenindsats eller udgifter til vedligehold. den teknologiske udvikling er gået stærkt de seneste 20 år, og et moderne solvarme-anlæg sikrer en høj effekt og kan installeres for under 45.000 kroner.

TEKST: TrinE MøllEr PEdErSEn / FOTOS: alTOMSOlvarME.dK

Moderne solvarmeanlæg er højeffektive og driftsikre

Thomas Egelborg, medlem af besty-relsen i Dansk Solvarmeforening og direktør i Sonnenkraft.


hjælp af solceller. Kendskabet til solceller er større end kendskabet til solvarme i befolknin-gen, og derfor er det indtil videre den mest ud-bredte solenergiløsning. Thomas Egelborg, der er leverandør af begge løsninger, understre-ger, at for mange boligejere investerer uden at tænke sig godt nok om først.

– det er vigtigt, at man forud for en investe-ring får en installatør ud for at vurdere, hvad man vil få mest ud af i boligen. grundlæggen-de skal man vurdere, om man har den største udgift til el eller varme, og hvor man kan spare mest. Ofte vil dette være på varmeregningen, til trods for at mange i disse år investerer i ved-varende el, siger Thomas Egelborg.

Han tilføjer, at solvarmeanlæg faktisk er mere effektive end solceller. Moderne solcel-leanlæg kan udnytte 16 procent af solens energi, mens et termisk solvarmeanlæg kan udnytte fire gange så meget af solens energi.

– dermed kan man nøjes med et ret lille an-læg på taget og stadig få en stor effekt. altså, anlægget både fylder og koster mindre. Og så er det vigtigt at huske på, at man faktisk både kan have solvarme og solceller installeret på taget, så man både har fokus på varmeløs-ningen og elforbruget i boligen, siger Thomas Egelborg.

Ud over at kombinere solvarme med solcel-ler, kan man desuden med fordel kombinere solvarme med en luft til vand-varmepumpe, så man kan forsyne sin egen bolig hele året med 100 procent vedvarende energi.

læs mere om dette i artiklen Kombinations-løsninger til solvarme side 10-11

Mindre vedligeholdden høje effektivitet er et resultat af den tek-nologiske udvikling, hvor der er sket en del fra de solvarmeanlæg, der kom på markedet i 1980’erne til de solvarmeanlæg, man kan købe i dag.

– Hele konceptet er optimeret, hvilket inde-bærer at isoleringen i dag er bedre, så solvar-meanlægget holder bedre på varmen, ligesom styringen er mere moderne, så temperatur-reguleringen er mere effektiv. Herunder er solvarmeanlæg i dag fuldstændig frost- og varmesikrede, så solvarmeanlæg kan passe sig selv, uanset om det er glohed sommer el-ler iskold vinter, og man kan roligt tage på ferie uden at bekymre sig om anlægget, siger Tho-mas Egelborg og fortsætter:

– Tidligere kunne det ske, at væsken i et solvarmeanlæg frøs til eller blev overophedet, så brugeren var nødt til at lægge en presen-

ning eller lignende over anlægget, hvis der var store temperaturudsving. det er alt sammen noget, der hører fortiden til. i dag er anlæg-gene moderniseret og forbedret, så disse tid-ligere børnesygdomme er historie, siger Tho-mas Egelborg.

det eneste, man som forbruger skal huske på er, at man hvert 3.-5. år skal have tjekket den frostsikre væske, der løber i rørene bag solvarmeanlægget. Konkret skal en installa-tør tjekke pH-værdien i væsken, og det er en opgave, der tager ti minutter. Solvarmeanlæg kan fungere i mange år, uden væsken skal ud-skiftes, men hvis et tjek viser, at pH-værdien ikke er optimal, skal væsken udskiftes. det koster cirka 1.000 kroner. ■

Moderne solvarmeanlæg er højeffektive og driftsikre

Antal solvarmeanlæger i denne tabel fastsat som

antal installerede m2

Antalsolvarmeanlæg

i Danmark

2007: 370.0002008: 386.0002009: 405.0002010: 419.0002011: 436.000



Private kunder sikrer sig et godt resultat ved altid at vælge en professionel installatør, når de for eksempel skal have installeret en varmepumpe. Som forbruger kan du vide dig sikker ved at vælge en installatør, som er medlem af rEn1Ergi – det er din garanti for, at de faglige kundskaber er i orden.

vælg altid enprofessionel installatør

➜ Fra 1. januar 2013 kan kunder vælge en såkaldt VE-godkendt installatør på en liste over god-kendte installatører. Indtil da bør private benytte en installa-tør, der er medlem af REN1ERGI – på den måde vælger du en installatør, som allerede lever op til kravene. Ordningen er frivillig det første år og bliver lovpligtig i 2013.

På REN1ERGIs hjemmeside, www.REN1ERGI.dk, kan du fi nde frem til en installatør, der lever op til de faglige krav.

et er vigtigt at vælge den rette installatør, når du skal have in-stalleret en varmepumpe for at sikre, at du får den eff ekt, du er blevet lovet.

– det er enormt vigtigt, at man vælger en professionel installatør, som er medlem af rEn1Ergi, til at udføre arbejdet med at instal-lere et solvarmeanlæg, fordi det er en teknisk svær opgave, og hvis den bliver udført forkert, så risikerer man, at man ikke kan bruge løsnin-gen til at opvarme boligen tilstrækkeligt. Og skal man have lavet det hele om, så bliver det en dyr fornøjelse, siger Søren rise.

der er i øjeblikket ingen offi cielle krav til, hvem der kan installere solvarmeanlæg, og på den måde er rEn1Ergi, der er en sektion under TEKniQ, den bedste garant du kan fåfor, at arbejdet er i orden. På rEn1Ergis hjem-meside, www.rEn1Ergi.dk, kan du fi nde frem til en installatør, der lever op til de faglige krav.

Lever op til kravder er et kvalitetssikringssystem på vej fra politisk side, som træder i kraft som en frivillig ordning fra 2013.

– Ordningen er et kvalitetssikringssystem, som sikrer, at installatører, der arbejder med solvarmeanlæg, har de faglige kvalifi kationer i orden. de krav lever rEn1Ergis medlemmer op til allerede nu, så derfor kan man være tryg, så længe man vælger en installatør fra rEn1Ergi, siger chefk onsulent i TEKniQ, Søren rise. det forventes, at godkendelsen som vE- installatør inden for hver teknologi kan til deles autoriserede el- og vvs-installationsvirksom-heder, som har ansat medarbejdere, der har gennemført en nærmere angivet uddannelse og eventuel efteruddannelse samt har en vis erhvervserfaring. virksomheden skal des-

uden have udarbejdet og fået godkendt et kvalitetsstyringssystem. godkendelsen kan gives som et supplement til virksomhedernes installatørautorisation eller til godkendte kom-petente virksomheder på området. ■

D

Specialist ivedvarende energi

-fi nd din lokale installatør på

www.REN1ERGI.dk

DEN BEDSTE GRØNNE ENERGI ERGUL SOM SOLEN

... MEN SØRG FOR AT VÆLGE DEN BEDSTE SOLENERGILØSNING!

BEREGN DIN BESPARELSEPÅ WWW.SONNENKRAFT.DK

MED SOLVARME SPARER DU MESTDer er 2 måder, du kan udnytte solen på: Solvarme, hvor varmen anvendes direkte til varmt vand og rumopvarmning - og solceller, hvor solens stråler omdannes til elektricitet.

Solvarme er den mest økonomiske løsning, hvor de potentielle besparelser er størst. Derfor er det den bedste måde at udnytte solens energi på.

Et solvarmeanlæg kan give en besparelse på op til 80% af omkostningerne til varmt vand.

Prøv selv vores solenergiberegner på www.sonnenkraft.dk, og få et uforpligtende tilbud.

www.sonnenkraft.dkSONNENKRAFT Scandinavia A/S, Stengårdsvej 33, 4340 Tølløse, Tlf. 59 16 16 16, [email protected]

Ren1ergi

Documents

Transcript of Ren1ergi