Rasmus Rask: Vejledning til Akra-Sproget på Kysten Ginea, med et Tillæg om Akvambuisk

Vejledning

til

Akra- Sproget

på Kysten Ginea,

med et Tillæg om Akvambuisk,

ved

R. Rask, Professor i literærhistorien red Københavns Universitet,

Medlem af det kongl. danske Videnskabernes Sel-

skab og adkillige andre lærde Samfund.

København 1828.

Trykt i S. L. Møllers Bogtrykkeri.

PDF processed with CutePDF evaluation edition www.CutePDF.com

http://www.cutepdf.com

Læs dette først:

Indledning og grammatik er tegngenkendt, mens ordbøger og

tillæg er vist grafisk (ikke tegngenkendt).

På grund af et ret dårligt udgangsmateriale (dårligt tryk o.l.)

vil der forekomme fejl i teksten, selv om der er vist omhu med

tekstudgaven.

Erstattede tegn

Når Rasmus Rask arbejdede med nye sprog, især dem der

taltes inden for kongerigets grænser, var det vigtigt for ham at

foreslå et alfabet og en retskrivning, der både afspejlede

sproget korrekt, men også var praktisk anvendeligt. Også i

dette tilfælde, hvor det handler om sprogene i den danske

koloni Guldkysten omkring det nuværende Accra. Han kalder

sprogene "akraisk/akræisk" (=gã) og "akwambu" (=akansk,

twi). Rask udformede selv manglende bogstaver, som han fik

bogtrykkeren til at støbe. På trods af Rasks store

fremsynethed, er det desværre ikke alle de foreslåede tegn, der

findes i moderne tegnsæt. Derfor har det været nødvendigt at

erstatte flere af tegnene med vilkårlige andre tegn.

Erstatningstegn: Tegn brugt

af Rask

Erstattet af

ɠ

Ɠ

ɧ

ȷ

ł

š

˛

Peter Jessen, Søborg. November 2012

Rapimur sæpe quadam ingenii indole aut voluptate res

obscuras expediendi, ad laborem prorsus nobis sterilem,

ingratum et longe alienum ab Epicureo isto dogmate, quod

omnia ad suam unius refert utilitatem.

Jac. Perizonius.

1

Forerindring Til det akraiske Sprog, som kaldes af de Indfødte Ga, haves

allerede på Dansk tre trykte Hjælpemidler: det første af en

Mulat ved Navn Kristjan Protten, som har kaldt sin Bog: En

nyttig grammatikalsk Indledelse til tvende hidindtil ganske

ubekjendte Sprog Fanteisk og Akraisk, på Guldkysten udi

Ginea, osv. Kh. 1764, 8. uden Sidetal, men udgørende,

foruden Tilegnelsen, 62 Sider. Dette Arbejde er det

udførligste, og for sin Tid ingenlunde at foragte. Forfatteren

kalder sig Studiosus, og synes virkelig at have haft nogen

Kundskab i Latin, da han flittig har prydet sin Bog med

fremmede især latinske Kunstord og andre Udtryk, men

herved har han just gjort den ubrugbar for de Indfødte, som

ved de fremmede Ord hindres fra at fatte de grammatikalske

Begreber, om de end forstå det danske nogenledes. Imidlertid

har han leveret Bogstaverne, nemlig de latinske, og en Del

Stavelser ― dernæst i begge Sprog, Fanteisk og Akraisk,

ligeover for hinanden, en Oversættelse i Udtog af Luthers

Katekismus, og endelig en Udsigt over Sprog-

bygningen, og en Uden Ordsamling.

Det andet Arbejde er: De ti Bud, det apo-

stoliske Symbolum og Fader Vor, oversatte i

det akraiske Sprog af C. Schönning, Kaptejn,

Kh. 1805, 8. ialt et halvt Ark. Teksten er lige-

som hos Protten med latinske Bogstaver, hvor-

iblandt nvan bemærker hyppig å, ordret dansk

Oversættelse er anbragt imellem Linierne, og

nederst på Siden endnu nogle ordforklarende An-

mærkninger. Men denne Bog, som Biskop Fr.

Münter, i Følge Fortalen til den næste, lod

trykke, udkom aldrig i Publikum, da Oplaget

kun bestod af 100 Eksemplarer.

Det sidste er: Jesu Bjærgprædiken oversat

i det akraiske Sprog, med nogle Tillæg af Lu-

thers lille Katekismus, Kh. 1826, 36 Sider

Denne Oversættelse af et betydeligt Bibelstykke,

nl. Matt. 5-7, foruden Katekismus, er udarbej-

det med stor Umage af Hr. Major P. W. v.

Wrisberg, som, i Følge Biskop Münters Fortale,

„ved sit mangeårige Ophold der i Landet er

bleven Sproget fuldkommen mægtig”. Den har

også det store Fortrin for Prottens Katekismus,

at den helt igjennem, ligesom Schönnings, er led-

saget med dansk Oversættelse under Ordene, for-

uden en Del Anmærkninger på Foden af Siderne

til Oplysning af enkelte Ord og Udtryk. Den

er herved meget tjenlig til at bruges af danske

Folk, men som det synes mindre beregnet for de

2

3

Indfødte., der desuden vanskeligen ville kunne

stave Ordene efter den der anvendte noget vel

vidtløftige Retskrivning, der afviger aldeles fra

den af Protten og Schönnirig antagne.

Desuden haves en tarvelig Ordsamling af

Sproget i P. E., Iserts; Reise nach Guinea, Ko-

penhagen 1788, S. 5203 og 204, hvilken jeg om-

hyggelig har benyttet.

Hvad nærværende Blade angår, så er det

egentlig en indfødt Akræers Verk, der først hed

Nöj, og siden i Dåben erholdt Navnet Frederik

Döwunna. Min første Tanke var blot, at være

ham behjælpelig til at skrive sit Modersmål, men

da han aldeles ikke kjendte de grammatikalske

Begreber, så fandt han det lettest at opskrive

for sig selv nogle Ord på Dansk og Akraisk,

efter som de faldt ham ind. Denne Ordsamling

gjennemgik jeg med ham så nöje som mulig, for

af hans mundtlige Udtale at uddrage; hvilke Lyde

hans Sprog indeholdt, og udfinde, hvorledes de

bekvemmest kunne skrives. Derpå omskrev jeg

den hele Samling l Bogstavorden, og gjennem-

gik den endnu en Gang mundtlig med ham, så-

ledes at jeg oplæste Ordene, og lod ham sige mig

den danske Oversættelse, for at se om jeg havde

skrevet dem forståelig; hvor dette ikke var Til-

fældet, rettede jeg Fejlen så godt som mulig.

Han opskrev siden endnu en Samling af Ord og

Sætninger, som vi ligeledes gjennemgik, og hvor-

af jeg föjede til min Ordsamling hvad der ikke

4

var Gjentagelse. Også har jeg omhyggelig gjen-

nemgået de tre omtalte Forarbejder, og i den

akraisk-danske Del anmærket de forskjellige

Skrivemåder, for såvidt jeg kunde formode det

var samme Ord, der mentes, jeg har også jævn-

ført et Ordregister, som var optegnet af Hr,

Missionær G. Holzwarth efter Major Wrisbergs

mundtlige Undervisning. Uagtet alt dette inde-

holder dog denne Ordsamlig, som det første

Forsøg i sit Slags, vist nok mange Ufuldkom-

menheder og Fejl, især i Skrivningen; imidlertid

har jeg troet den kunde være nyttig både for

de Danske og Akræerne, og navnlig for Missio-

nærerne, som et Slags Grundlag, de altid ville

kunne rette og forøge i Landet selv. Den danske

Kommitté for den gineiske Mission delte denne

Anskuelse, og bekostede Trykningen; måtte den

ikke finde sig skuffet deri, vilde jeg anse min

Umage for at være vel anvendt.

De her brugte Forkortelser ere især:

No. Navneord (subst.) Uo. Udråbsord (interj.)

To. Tillægsord (adject.) Ent. Ental (sing.)

Sto. Stedord (pronom.) Fl. Flertal (plur.)

Gjo. Gjerningsord (verb,) P. Protten

Bio. Biord (adv.) Sch. Schönning

Bo. Bindeord (conj.) W. Writberg

Fho. Forholdsord (præp.) Is. Isert

U d s i g t

over den akraiske Sproglære

Skrivningen.

1. Ved den her fulgte Retskrivning for det

akraiske har jeg lagt mine Forgængeres, navnlig

Prottens og Schönnings Brug til Grund, og for

øvrigt søgt at göre den så simpel og regelret som

mulig, især at tilvejebringe et enkelt Tegn for

hver Grundlyd, uden hvilket man aldrig kan væn-

te, at de indfødte fatte Stavningen ret, eller finde

Behag i at læse og skrive. Men Sproget har og-

så mange Bilyde eller Afændringer af Lydenes

Udtale, hvilke jeg har søgt at udtrykke ved Bi-

tegn, da de ofte ere aldeles nødvendige til at ad-

skille lignende Ord, hvis Sproget skal skrives

forståeligt. Imidlertid frygter jeg, at Øret ofte

har skuffet mig heri, hvilket jeg beder den lær-

dere Kjender gunstigen at undskylde.

2. Selvlydene ere de samme ti, som i Dansk,

nemlig: a, e, i, o, u, y, å, æ, ø, ö. Protten

skrev vel aa for å, men mærkede tydelig denne

Lyd i Sproget, da han (S. 5.) udtrykker sig såle-

des: »også bliver det nødvendigt at bruge vor

danske Måde, med at göre Forskjel på e og æ,

som og beholde den Forskjel imellem o og å, og

deslige mere, hvortil jeg finder danske Bog-

6

staveremåde bekvemmere end mange andre

Sprogs.« Schönning antog Bogstavet å, som og-

så efter ham er anvendt i Vaters Efterretning, om

Sproget i Mithridates oder allgemeine Sprachen-

kunde 3d.e

D. S. 198 fg. Det må endnu anmær-

kes, at æ og å. ofte forekomme korte, ligesom i de

danske Ord Vilkår, måskje, o. desl. Derimod

undrer det mig, at Protten ikke har mærket no-

get ø, hvilket dog forefindes hos Wrisberg; ja

Sproget adskiller meget tydelig de samme to Ø-

lyde som vort.-Modersmål, nemlig det dunkle ø,

der høres i: Død, Rør, Sø, samt i de franske Ord

peu, feu, og det klare eller åbne ö i Dör, Höns,

Töj, samt i de franske Ord:, æuf, veuve. Hint

høres f. E. i Ordene: Ɠøtæj Sølv, šø bortjager;

dette i Wönw Suppe, så og i Navnet Nöj.

3. Alle ti Selvlyde udtales stundum igjennem

Næsen, ligesom Ha i det danske Ord Havn, dette

har jeg betegnet ved at sætte (˛) foran, såsom:

ɧ˛a give, D˛æ den flade Hånd, Bw˛i Dag, S˛å1o

en Smed, o desl år et g , n, eller m ommer

umiddelbar, efter følger denne Udtale naturlig af sig selv

uden noget Tegn, ligesom i de danske

rd: an, n o desl f g må d,

Nanne eller Nande Fod, gim (gjim) jeg er.

Der indtræffer også Tilfælde, hvor Selvlyde ikke

må udtales igjennem Næsen, skönt én af Næse-

medlydene følger umiddelbar efter; dette synes

be vemt at nne betegnes med (’) efter Selvlyds-

tegn et, som det modsatte af (!) foran samme, f. E.

pa’nj˛ åtte (8) lyder, næsten: som pa -njung.

4. Tvelyde (Diftonger) med i og u gör man

uden Tvivl rettest i at forkaste, da sammenstø-

7

dende Selvlyde i særskilte Stavelser forekomme

temmelig ofte, og Læsningen således vilde göres

höjst indviklet og vanskelig, når man i Skrivningen

blandede disse Tilfælde med hine. Man skriver derfor

rettest j og w efter Selvlydene såvel som foran og

mellem dem; f. E. Shylaw en Flod, wåg god

Morgen! Kwakwe en Mus, Toj et Øre, Sumuj Bly,

njæ I. an finder også æseselvlydene i

orbindelse med w og j ligeså vel som med andre

edlyde, f ˛åwg en Fiskekrog. Sammenstød af

Selvlyde forekomme vel hyppigst i Flertallet af

Navneordene, som dannes sædvanlig ved at tilföje i,

såsom: Nannei Fødder, Uwai Höns, c˛ i Huse, men

også i mange andre Tilfælde; f H˛iæ Ansigt.

Skulde man derimod anse det nødigt at skille den

bløde Lyd i Faj Hat, o. desl. fra den hårde i ja gå, Ji

Prygl, var det uden Tvivl allerrig-

tigst og rådeligst, at udelade Prikken, når det

var årdt, og således ads ille ȷ fra j, ligesom man

dog alligevel ikke kan undgå, at adskille v fra w

på engels Vis; altså s rive ȷa, i, den Pri

5. Toneholdene ere mange og vanskelige at

fatte for en fremmed; den sidste Stavelse, endog

når den endes på en Selvlyd, får ofte Tonen,

men sædvanlig en kort Tone ligesom i de franske

Ord ami, tissu; de ital. onestà, virtù; dette har

jeg stundum betegnet med (`); f. E. ba komme,

Cinà Okse. Détte Tegn kan dog vel som oftest

udelades. En jævn lang Tone som i det danske

tale, tyske reden, har jeg stundum betegnet med

(´), f. E. Bá et Blad. Et afbrudt Eftertryk, om-

trent som i de danske Ord én, tre, fem, burde må-

8

s je betegnet med (^), f , o H˛iæ e wò mogï,

du er bleven smudsig i Ansigtet. Undertiden, göres

Gjerningsordene nægtende, ved at forlænge Selv-

lyden; denne Tone er den længste, og udtrykkes

måskje rigtigst, efter Major Wrisbergs Eksempel,

ved at tilföje h, der dog vel, for Tydeligheds

Skyld, ikke bör bruges således, uden alene for

at tilkjendegive Nægtelsestonen, f. E. bah ikke

komme. Undertiden synes Toneholdet at ligge i

Medlyden, især de stumme, som stødes ud med

megen Kraft; jeg troede først at dette måtte be-

tegnes ved at antage egne Bogstaver for hårdt t,

k, p o.s.v. (såsom Þ), q o. desl.), men det er vel

intet andet end de sædvanlige indiske Åndebog-

staver) og udtrykkes derfor uden Tvivl rettest og

bekvemmest ved at tilföje et h; f. E. Bhá en

Krokodil, Sp åg Jorden, S išàm Mél, Athà

Fader, hvorved man dog vel må vogte sig for den

mere bekjendte Udtale af lat. ph, eng. th, og

tysk ch, der ikke findes i Akraisk, såvel som og

for at dele Stavelserne urigtig, og sige At-ha ell.

desl or at forebygge dette ar jeg antaget ɧ

til at betegne vort sædvanlige stærke Hå, ligesom

i de indiske Sprog.

6. Hvad Medlydene angår, da har jeg i dette

Sprog ikke mærket noget x eller z, hverken med

den tyske eller franske Lyd af dette sidste, altså

ikke heller det tyske bløde s, der lyder som det

franske z; Protten har dog antaget z, f, E. i Or-

det Såg , l S˛ågi Rejer, og Sja Onsdag,

som han skriyer Zong, Fl. nZogi, og Zio; men

jeg kan ikke høre nogen Forskjel på dette s og

det sædvanlige danske, med mindre det skulde

9

være lidt hårdere; hvis dette befandtes rigtigt,

vilde det være bedre at betegne det med ç, lige-

som i de indiske Sprog, end at tillægge z en gan-

ske ny og hidtil uhørt Betydning. Det åndende ž,

det franske j, f. E. i jamais, er ligeledes en Lyd,

som ikke findes i det akraiske; og det forstår sig,

at q vilde her være ligeså unyttigt som i Dansken.

7. Derimod findes her foruden de sædvan-

lige stumme Bogstaver også det italiænske ce og

ge, af hvilke det første lyder omtrent som tysk

tsch, eng. ch, det andet som tysk dsch, eng. ge

eller ja. De franske, som ingen af disse Lyde

have, pleje at betegne dem med tch og dj; men

det allerretteste er uden Tvivl heri at følge den

ital. Retskrivning; kun at man anvender c og g

del ende ertil, og derimod og ɠ til de til-

svarende hårde Lyde, som i kalder, galer, altså

ikke alene skriver Cæ Fader, Forstander, egy-

nå brav, men også ca kaster, Co Træ, C˛

Hus, gu stjæler, egunå höjre, der følgelig in-

genl nde må læses o, ˛ , g , eg nå, men

omtrent tsja, tsj˛ , dsj , edsj nå Prot-

ten betegnede disse Lyde med ki og gi, f. E.

kiæ Fader, giu stjæler; Schönning skrev tj og

dj (ti og di, som også forekomme, ere vel Tryk-

fejl); f. E. Tjæ Fader, edjyno höjre, tia ka-

ster, diu stjæler. Wrisberg skriver tchi og dch,

f. E. tchiæ Fader, dchu stjæler\ Det sidste er

vist nok det mindst antagelige, da det hverken

er indbyrdes overensstemmende eller grundet på

noget bekjendt Folks Brug: rettest synes i alt Fald

at antage to egne, Tegn til disse to hyppig fore-

kommende Lyde. De stumme Bogstaver blive alt-

så følgende tolv:

p f t c ɧ

b v d g ɠ ȷ

8. Alle disse så nær som de to sidste kunne

modtage det forstærkende h, vel har jeg ikke fundet

sikre Eksempler på dem alle, såsom på fh, vh, men

det er vist nok fordi jeg så silde blev opmærksom

på denne Lydafændrings Natur, der ikke findes i

noget evropæisk Sprog. I de ligelydende Ord,

Protten på sidste Side anfører, findes uden Tvivl

Eksempler på fh. Wr. skriver undertiden C for

K, såsom Cutusæ Ryg, han har uden Tvivl her-

ved ment, hvad jeg vilde skrive Kh. Fr. Döwunna

har skrevet dette Ord Kotosæ, men rigtigere var

måskje Khotosæ.

9. Wrisberg anvender endnu hyppig en besyn-

derlig Sammenstilling af disse Bogstaver: dgchi,

gchi eller, når i følger efter, blot gch, men efter

Friderik Döwunnas Udtale lyder dette som vort

bløde g i: give, gyde, gøde, göre, gære eller gj i

Gjed, gjorde, gjaldt, det italiænske ghi i ghiac-

cio Is, o. desl. Jeg ar betegnet dette med ɠ

foran de bløde og gj foran de hårde Selvlyde,

f Heɠjåmo Hvile, Wr. He-gchiaamo

mi g må ɠim, eller m -ɠi j g må, jeg er.

Gud, Wr. mi gchi Jongmaa, hvor desuden

g må fattes det foransatte , eller ɠi det ved-

hængte -m; Ɠjánu Torv, Plads, Gade,. Wr.

Dgchianu. Man har Grund til at anse Fr. Döwun-

nas Udtale for den rigtige, da Protten skriver he-

giâmo eller hegiomo Hvile, og mí-gi jeg er.

år man i andre Tilfælde ører gans e årdt ɠ

10

11

foran de bløde Selvlyde, som æ, ø, o. desl. er det

ud. Tv. egentlig gh, og bör skrives således.

10. Af Næselydene findes her mange og van-

skelige at adskille; jeg har holdt mig til Over-

ensstemmelsen med Sanskrit og de andre indiske

Sprog, og tror ved Hjælp deraf, at kunne antage

følgende: g er årdere end det ov nomtalte (˛) og

høres tillige efter at Selvlyden er sluttet, altså

vort n föran g, k, men da det sædvanlig forekom-

mer uden noget efterfølgende g eller k, synes det

nødvendig at udfordre et eget Bogstav, f ag

en , Obåg a. en est, åg en Skulder. Det sidste

lyder som Stavelsen Kon i det danske Ord Konge,

men ikke som Kong i Kong Frederik. Når sådanne

Ord forlænges, forandres også Lyden, men ikke

til Lighed med den danske; f. E. Kå-ɠi Skul-

dre, lyder ikke som Kon-ge. Protten skrev slige

Ord: Kong, Fl. nKo-gi, som ovenfor anført (6),

men vist nok urigtigen og tillige höjst ubekvemt.

an nde snarere falde på at s rive ˛å i n-

tallet. Derimod er jeg ikke så sikker på, om det

indiske og spanske ñ, det portugisiske nh, og det

ital. og fr. gn, findes her så bestemt, at det be-

høver noget eget Tegn, skönt det forekommer mig

at høres i nogle Tilfælde, såsom: ediñ sort, o.

desl. Ord som njæ I (vos), der ere hyppige, bur-

de vel i så Fald skrives ñæ, men adskilles fra de

Tilfælde, vor man ar n foran årdt ȷ; f vor

n indskydes i Ordföjningen föran Ord, der begyn-

de med ȷ, såsom: -le j g må ˛ læ å-nah

mo-ni ba fe-å Hællepo, når vi ikke kjendte

Gud, vidste vi heller ikke, hvem der kunde hjælpe

os. P. og W. skrive også undertiden nhj (nhi),

f. E. Nhje Moder, jeg véd ikke hvad Meningen

er med dette h, med mindre det skulde være fordi

man er mås je ører det årde ȷ efter n, som

nys er omtalt, men i så Fald skrives vel rettere

ȷ˛æ, således fore ommer rdet i det mindste mig

at lyde. Det sædvanlige n er hyppigt, ligeledes

m, f. E. Nabu Mund, s˛ Mave.

11. De flydende Bogstaver ere: det sædvan-

liga l; f. E. Lo Kød, Ablè Mais, Korn. Des-

den findes også et ty t ł, som det kaldes, der

høres stundum af Nordmændene i, Navnet Ole;

det svarer til det r ssis e og pols e ł, en tem-

melig lignende Lyd har ll stundum i Engelsk,

f. E. i full, der lyder anderledes end tell. Lyden

af ł synes at inde olde noget af r, f Hała

Skildpadde; W łło Papir. (Vort r forekommer

kun sjælden, f. E. Trema Penge, ron˛o (også

łon˛o) en Ovn, port. forno.

12. De hvislende ere det hårde danske s; f.

S˛aɠi rd, Bi-sà Vugge, og det åndende š,

der lyder, som eng. sh, fransk chi tysk sch; f. E.

Måš˛i Kornmark, Plantasje, šøǽi, Pjalter. Her-

fra må man vel adskille sj, der lyder som i det

danske sjælden, den ndelyd, f Sj ’nà en

Dör.

13. De selvlydagtige ere j og w, om disse

Bogstaver har Protten ikke haft noget ret Begreb.

Hans Bogstavrække indeholder slet, intet Je, uag-

tet det dog ofte forekommer i hans akraiske Tekst;

ei heller w, undtagen som stort Bogstav, ligesom

til Stads. Schönning anvender vel som oftest j,

men ikke w. Dette Bogstav har Major Wrisberg

først indført, og anvendt til den rigtige Lyd, som

12

13

det betegner i Engelsk. Det første lyder tem-

melig fors jeiligt fra ȷ, nemlig som et meget a-

stigt udtalt i, det andet som et meget hastigt u,

dog således at intet af dem udgjör nogen Stavelse,

ti i så Fald vilde de blive virkelige Selvlyde.

De forekomme begge hyppig og i mange Forbin-

delser, hvor. vi ikke have dem i Dansken; f. E.

foran i Ordet jo hun, der ikke lyder som det

danske jo, men blødere og nærmere ved io, hvil-

ket har forført W. til at skrive Ijoh, og Bi-

i j o h Barn-hun, o: Datter, men herved göres Or-

det åbenbar en Stavelse for langt, da det kun

hedder jo, og Bi-jo Datter, Obl a - j o Pige, o.

s. v. Det fore ommer også efter , ɠ, w og mås je

flere Medlyde f. E. Ɠjánu Torv, Gade, Wjé-

mo Tale; såog efter Selvlydene, f. E. Faj Hat,

Bæj Navn. Wr. skriver i disse, Tilfælde snart i,

snart y, f. E. B æ i , F a y . W forekommer ikke

alene foran og efter Selvlyde, som wå vi, t h a w

skaber, men også efter , ɠ, p, b, såsom K w a k wè ,

Mus, A b l o g wà Stol, P w a p wå Gjed, B wæ Vej,

og foran m, b, j, såsom Wmæłłe Klokke,

W b æ k k e Eftermiddag, w j e taler.

1 4 . Den akraiske Bogstavrække *) bliver da;

a a f ef

b be g ge (dsje)

c ce (tsje) ɠ ɠå`

d de h he

e e ɧ ɧå

*) Til adskillige af de her anvendte ny Figurer ere endnu ingen store Bogstaver blevne støbte: disse ere her ud trykte således; JJ —ȷ, Ll— ł, ɠ — g , S — š

i i r er

ȷ ȷe s es

j ej š ša (s a)

t kå t te

1 el u u

ł łå t ve

m em w ew

n en y y

ñ eñe å å

g eg æ æ

o o ø ø

P pe ö ö

14

Hvortil dog muligvis endnu burde föjes ç og dé her-

til svarende indiske Hjærnebogstaver, som de kal-

des, þ, ð og N, der dannes som t, d, n i den øvre

Del af Munden, f. E. nu drikker, men nu Vand,

så at mí-nu betyder jeg drikker, men mi Nu

(næsten minnu) mit Vand, uagtet jeg ikke tydelig,

har kunnet Bemærke dem, og derfor ikke vovet at

anvende dem. Sproget har nemlig mange Ensta-

velsesord, og derfor også mangfoldige Artikulatsio-

ner eller Lydskjel til Adskillelse af de lignende

Ord.

Udtalen.

15. I Almindelighed har Udtalen den Sær-

egenhed, at hver Stavelse lyder for det meste kort

og ligesom særskilt, omtrent som i den danske

Sætning: vil du nu da; man har derfor stundum

ondt ved at sige, om Medlydene bör fordobles eller

ej; man kan næppe en Gang altid heri følge Or-

denes Sammensætning, hvis man vil betegne Ud-

15

talen tydelig; men måskje man burde göre det

til en Regel, at fordoble Medlydstegnet, når den

foregående Selvlyd har en kort og skarp Tone,

f. E. Lummo Major, Herre, Nibhællo Skræd-

der, men Mamù Mel, Afì År.

16. Akræerne sammentrække meget ofte to

sammensatte Ord, hvoraf det første ender, og det

andet begynder med en Selvlyd. Af slige Sam-

mentrækninger er det den hyppigste, at ae bliver

til æ; f j g mǽt˛æ treddive af j g ma tí,

og et˛æ tre.

17. Sammenstillede Ord af samme Beskaffen-

hed afkortes som oftest, snart i Enden, f. E. Bó

Håmå mij’o (for: mi-je-o) Du er sulten (lige-

frem: Du, Hunger æder dig) snart i Begyndel-

sen, f g må komikkeke (for: ekomikke-

ke) den eneste Gud.

18. Undertiden afkortes Ordene, skönt en

Medlyd følger efter, f. E. Bommo et Menneske,

og papà god; men bom’ papà eller og ’ pa-

pà et godt Menneske.

19. Undertiden adskilles sammenstødende Ord

ved en indskudt Næsemedlyd, skönt det sidste be-

gynder med en virkelig Medlyd; f. E. Atha Fa-

der, og g må Gud; men t a j g må Gud

Fader, mi ɠi j g må jeg er Gud, pa j g -

må Faj bed Gud om Forladelse (egentlig: tag

af for Gud Hatten); Bo, o du, og ma W łło

at skrive (på Papir), men: o og ma W łło

du (du) skriver, eller skal skrive.

20. De hårde Selvlyde gå meget ofte over

til de tilsvarende bløde i Talen, såsom:

23. Indretningen af det akraiske er yderlig

simpel, og har nogen Lighed med Malaisk og de

andre avstraliske Sprog. Ordklasserne ere de sæd-

vanlige åtte: Navneord, Tillægsordet Stedord,

Gjerningsord, Biord, Bindeord, Forholdsord og

Udråbsord.

Sprogbygningen.

22. Næselyden synes også at bortkastes eller

tilföjes efter visse Regler, hvilket allerede Protten

må ave følt, da an S 33 s river C˛ [n j ] et

Hus, i l C˛ ɠi [n j gi], men S 34, mi C

[kju] dâ, mit Hus (er) stort, o. s. v. Regelen

har han ikke angivet, måskje den ligger blot i

det stærkere eller svagere Eftertryk, som Ordet

erholder i Sammenhængen.

21. En anden og meget naturlig Overgang

finder Sted imellem, de nærbeslægtede Selvlyde,

såsom: å og o: Gulå eller Gul o en Tyv. æ — e; læ den, men Tæ-lle Sten-en

Stundum ere vel disse Former ligegyldige; men

oftere høres dog vel de hårde Selvlyde når Orde-

Be stå afsondrede, altså få mere Vægt, de bløde

Dår de stå forbundne med andre Ord, som have

Tonen.

16

a og æ: ca eller cæ kaster

e — i: fle eller fli blæser.

å — ö: Ɠjå (et) Græs, Ɠjö få frisk, nyt Græs.

o — ø: Soné eller Søné en Hovedpude.

u — y: C˛ eller C˛y Hus, Cuj ell. Cyj Hjærte.

24. Denne Ordklasse vedkjender sig aldeles

ingen Könsforskjel, uden for såvidt der tales om

levende Væsener, hvis naturlige Kön adskilles ved

Sammensætning med forskjellige korte Navneord,

omtrent ligesom i Tamulisk.

25. Et Slags Kjendeord (Artikkel) synes at

dannes af tredie Persons Sto. læ den, der da hæf-

tes bag til Ordene, mister Tonen og udtales -læ

eller -lle, f. E. Tæ en Sten, ca Tælle o få kast

Stenen fra dig; Bhelle en Død, Bhellelæ

Døden.

26. Forholdsformerne (casus) adskilles alde-

les ikke uden ved Forholdsord eller ved Stillingen.

jeformen (genitiv s) sættes foran, såsom: g -

må S˛aɠi Guds Ord. De ovenomtalte Afændrin-

ger (19) høre ikke egentlig til Böjningen, men

blot til Velklangsreglerne: der bliver da i denne

Ordklasse ingen anden Böjning at mærke sig, end

Flertallets Adskillelse fra Entallet.

27. Flertallet dannes ved at sætte i til; f. E.

Lilæ en Tunge, Lilǽi; Dadè et Jærn, Dadéi;

g w m en Stjærne, g w mii — De på j

efter en Selvlyd bortkaste j foran i; f. E. Ašy˛aj

en Kunst, Ašy˛ai — De på g opløse dette til ˛—ɠi

(o: ɠji), ag en By, et Land, M˛aɠi; Ɠog et

Bjærg, Ɠ˛oɠi; således, og Sanne (Sande) et Ord,

en Sag, S˛aɠi ( ebr d’barim); C˛u et Hus, har

både C˛ui og C˛ ɠi; anne en Fod, Nannei

og N˛aɠi

28. Afledsord på -njo (-nju) forandre denne

Endelse i Fl. til -mæ, f Ɠannjo (Ɠ˛a-njo)

Navneordene.

18

en Akræer, Ɠammæ (Ɠa˛-mæ); Blåfonjo en

blank Mand, Evropæer, Blåfomæ; Dænnenjo

en Dansker, Dænnemæ; g lisnjo en Engel-

lænder, g lismæ Dette -mæ kommer vist af

den 3die Persons Sto i l ammæ (˛a-mæ) de

ligesom P. rigtig bemærker, at den fanteiske Fler-

talsendelse: -num synes tagen af Sto. ejinum

disse, de; og ligesom Fl. i Kreolsk for det meste

dannes ved Tilsætning af Sto. sender de. Ure-

gelrette ere: Oblanjo en Svend, Ungkarl; Ob-

łaɧi; ˛Yjšånjo en Sømand, ˛Yjšåmbi.

29. De med jo sammensatte Hunkönsord, som

for det meste svare til nysanførte Hankönsord, få

i Fl. -je; f. E. Blåfojo et blankt Fruentimmer,

Evropæerinde, Blåfoje; Oblajo en Jomfru,

Oblaje.

Tillægsordene. 30. Disse adskille sig mest fra Navneordene

derved, at de altid sættes bag efter samme, f. E.

ommå fåg et slemt Menneske, Fjende. De

modtage også Flertalsform, såvel når de vedføjes

avneordene, f ommæ f˛åɠi onde Mennesker, som når

de ere fraskilte, f. E. papai kæ f˛åɠi gode og onde. — Nogle

bortkaste, en Slutningsmedlyd eller Slutningsstavelse, f. E.

ediñ sort, ediɠi; ec ł rød, ec ɠi

31. Gradforhöjningen (comparatio) udtryk-

kes ikke ved Endelser, men ved Ordenes Stilling

og ved Småord; f. E. den første Grad (positivus)

mi Cu dâ mit Hus (er) stort; den höjere Grad

(comparativus) mi Cu dâ fe o Cu mit Hus (er)

större end dit Hus, eller med Kjendeordet föjet til

19

Tillægsordet således: mi Cu fe o Cu dalle mit

Hus fremfor dit Hus: (er) det store, og i höjeste

Grad (superlativus) mi Cu fe njæ Cu f˛æ dalle

mit Hus er störst af alle, egentlig: mit Hus frem-

for ethvert jert Hus (er) det store. Ligeledes:

e h˛i det er godt, men: mi! Cu h˛i fe e Cu mit

Hus er bedre end hans.

Stedordene.

32. De personlige Sto. have, foruden de tven-

de Tal, en dobbelt Form, den ene fraskilt, den

anden vedföjet, således:

33. De vedföjede Former bruges både 1) som

Grundord (Subjekter) tæt foran Gjerningsordene,

f. E. a khæ å bà wu Ta bæ g lismæ de sag-

de at vi skulde have Krig med Engellænderne;

og 2) som Gjenstandsord (Objekter) efter Gjer-

ningsordene, f. E. é-ba ɧ˛a-nåkko han vil give

os noget-; 3) som Gjenstand for Forholdsordene,

der sættes bag efter, f. E. mi sæ bag mig; samt

4) som Ejestedord (possessiva) foran Navneordene,

f. E. mi Bhemmå min Karl (Slave); o Ninne

din Hånd, e Bi hans (hendes) Barn, åa Cæ var

Fader; njæ N˛iɠi eders Hænder, ammæ Bhom-

mæ deres Folk. Ejestedordene ere altså ikke at

betragte som Tillægsord, da de ikke sættes bag

efter (30), ej heller som egne ny Ord, men blot

Ent. 1ste person. 2den Person. 3die Person.

frask. mi jeg, bo du, læ han, hun,

vedf. mi (-m) o. e

Flert.

frask. wå vi, njæ I, ammæ de,

vedf. åa, å njæ (a ell. ,a).

20

som Ejeformer af de personlige Stedord, da de be-

stå i de selv samme Ord, der sættes foran Navne-

ordene (26). — Det tilbagevisende Sto. sig, sit,

sin er det samme som det personlige, han, hans,

de, deres; med mindre man bestemmer det nöjere

ved egne Ordj f. E. Læ déæ-cæ han selv, hans

egen, hvilket ikke forandres i Fl. som: wå deæ-

cæ vi selv, o. s. v.

34. De bestemmende Sto. ere især; nå eller

no det, den; næ eller ennæ dette, denne, Fl.

ennæmæ; nånnæ eller nonnæ hint, Fl.

nånnæmæ. — De henvisende Sto. ere især ni

som, om Personer, og na som, om Ting; f. E. bo

ni-ó-jå du som er, W łło-na-˛a-ma et Brev

(ligefrem Papir som de skrive) i man har også nogle

sammensatte, som: månni ell. monni én som,

den som; ninni noget som; nånni ell. nonni

det som, hvilket. — De spörgende synes at være:

nammå hvem? Fl. nammæi; mæ hvad? mæn-

ni hvilket? der dog synes efter Sammensætningen

at måtte blive henvisende, — De ubestemte ere

fornemmelig; må eller måkko (mokko) nogen,

nåkko (nokko) noget, klåkko (klokko) anden,

andet, må k1åkko (moklokko) nogen anden, ba-

báo, píi mange, pfa alt, f˛æ enhver; P. siger

også: må f˛æ enhver, voraf i lert mæi f˛æi

alle Mennesker.

eko én, 1. egwpa seks, 6.

en jå to, 2. pawu sfv, 7.

ettæ tre, 3. pa'nj˛u åtte, 8.

egjwe fire, 4. næɧ˛ rih 9.

ennumo fem, 5. ȷ g ma tí, 10.

35. De tællende Sto. eller såkaldte Talord ere:

21

ȷ g ma æ’ om elleve, 11.

ȷ g ma æenjå tolv, 12.

ȷ g ma æe t˛æ tretten, 13.

ȷ g ma æeɠjwe fjorten, 14.

ȷ g ma æenn mo femten, 15.

ȷ g ma æeɠwpa sejsten, 16.

ȷ g ma æpaw sytten, 17.

ȷ g ma æpa’nj˛ atten, 18.

ȷ g ma ænæɧ˛ nitten, 19.

ȷ g mǽnjå tyve. 20.

ȷ g mǽt˛æ treddive, 30.

ȷ g mǽɠjwe fyrretyve, 40.

ȷ g mǽnn mo halvtreds, 50.

ȷ g mǽɠwpa treds, 60.

jugmæpawi halvfjers, 70.

j gmæpa’n j˛ firs, 80.

j gmænæɧa halvfems, 90.

j gmænæɧ˛ æ’ omè enoghalvfems, 91.

j gmænæɧ’ æenjå toogkalvfem, 92.

ɧà Hundrede, 100. Agbhe Tusende, 1000.

Ordnende Sto. eller Ordenstal har jeg ikke

kunnet opdage i Sproget. De som Major Wris-

berg har dannet, ved at sætte ke foran, således:

ke-eko første, ke-enjå anden, ke-et˛æ tredie,

o. s. v. vedkjender Fr. Döwunna sig ikke at for-

stå, uden som kæ eko, æ enjå, æ et˛æ o: og

én, og to, og tre, o. s. v.

Gjerning s ordene.

36. Denne Ordklasses Böjning er fuldt så

simpel som de föregåendes. Endelsen forandres

22

egentlig slet ikke, så at hele Böjningen består i

Forandring af Tonen, og i Tilsætning af andre

Ord, Protten antager tre Måder, nl. den frem-

sættende (indicativus), den bydende (imperativus)

og Navneformen (infinitivus), og i fremsættende

Måde to enkelte Tider, nemlig Nutiden (præsens)

og Fortiden (præteritum), de adskilles fornemme-

lig derved, at de foransatte personlige Stedord,

have Tonen i Nutiden, men Gjerningsordet selv

i Datiden, således;

Nutid. Fortid. byd. Nf. Ent. 1. mí-ba mi bà ba ba

2. ó-ba o bà

3. é-ba e bà

Fl. 1. åa-ba åa bà

2. njǽm-ba njæ bà

3. ammǽm-ba ammæ bà

37. I Nutiden gjorde man måskje rettest i

at sammenskrive de personlige Sto. med Gjo., da

de have Hovedtonen og udelades sjælden, om end-

og Grundordet står udtrykt i samme Sætning, med

et Navneord eller andet, f. E. Bo, ni ó-jå du,

som bor (er), — Stundum stå de pers. Sto. såle-

des dobbelt, først i den fraskilte, dernæst i den

vedföjede Form. Den første Person afkortes i så

Fald på sidste Sted til blot -m, nl. mim for mi

mi, f. E. mim fè-o eg'ynå jeg har - gjort-

dig godt, bo o fé-mi egynå du har - gjort-

mig godt, Wå åa-fe ȷæła vi sørge (göre Sorg).

Undertiden sættes de personlige Sto. sidste Gang

bag ved Gjerningsordene, når der nl. intet sådant

Ord, der står som Gjenstand, er i Vejen; f. E.

38. Fra den første Persons Sto. mi, må man

vel skjelne et Småord mi, der undertiden sættes

foran alle Personer af Gjo. og synes at indskrænke

dem til en bestemt Nutid, f. E.

mi Ɠannjo ɠim jeg er en Akræer,

bo abbylo ɠio (ɠiw) du er en Jæger,

læ Hællo ɠi11æ han er en Fisker,

wå Qammæ ɠiwå vi ere Akræere,

njæ Dænnemæ ɠinjæ I ere Danskere,

ammæ låfomæ ɠiammæ de ere blanke

mi Uwå mi je-m jeg er søvnig,

bo Kummaj mi je-o du er tørstig,

læ Håmå mi jelæ han er sulten,

wå Håmå mi je-å vi ere sultne,

njæ Håmå mi je-njæ I ere sultne,

ammæ Håmå mi je-ammæ de ere sultne.

Ligefrem: jeg, Søvnen æder (nager) mig; han,

Hungeren æder (fortærer) ham, o. s. v. De foran

stående fraskilte Personer kunne uden Skade for

Tydeligheden udelades, og Uwå mi je-m, Hå-

må mi je-læ o.s.v. giver samme Mening. Dette

mi synes i alt Fald at være det, hvoraf det m er

taget, som föjes til 2den og 3die Pers. Sto. i Fl. af

Nutiden. Protten skriver også helt ud njæ-miba,

amæ-miba. Måskje kan hermed sammenlignes

det persiske mi, som ofte sættes foran Nutiden af

Gjo.; f. E. mi-åjem jeg kommer.

39. Et lignende Småord er a, som underti-

den sættes foran alle Personer af Fremtiden, og

altså må skjelnes fra den vedföjede Form af 3. P.

i Fl. ammæ de, som også hedder a (˛a); og endnu

et tredie Småord e synes stundum at danne For-

tiden, og må altså ikke forblandes med- den vedf.

23

Form e af 1æ han, hun; f. E. /ig brander mig

udtrykkes på Akraisk ved. Lla mi i(a-m o: Uden

brænder mig; dette Gjerningsord böjes således i

alle tre Tider;

24

40. Dette a bruges også foran de personlige

Gjo. til at udtrykke Fremtiden, og sammentræk-

kes da med den første Ps. Sto. mi til ma jeg

skal. For øvrigt omskrives Fremtiden ofte med ba

kommer; såsom: inje o-ba ɧe hvormeget skal

det koste, kommer det til at koste? Foran b

forandres dette ba til wa eller va i daglig Tale.

Man kan da heraf efter P. opstille følgende Frem-

tidsform.

41. Flere Hjælpeord bruges til at udfylde.

Gjerningsordenes Böjning, især ȷa går, til at ud-

try e remtiden, og ɧa giver, til at erstatte,

vort lader.

Nutiden. Fremtiden» Fortiden.

Ent.

1. Lla mi š˛a-m, Lla a š˛a-m, Lla e š˛a-m,

2. Lla mi š˛a-o, Lla a š˛a-o, Lla e š˛a-o,

3. Lla mi š˛a-læ, Lla a š˛a-læ, Lla es˛a-læ.

Flert.

1 Lla mi š˛a-å, Lla a š˛a-å, Lla e š˛a-å,

2 Lla mi š˛a-njæ, Lla a š˛a-njæ, Lla e š˛a-njæ,

3 Lla mi š˛a-ammæ, Lla a š˛a-ammæ, Lla e š˛a-ammæ.

Ent. 1. ma ba jeg skal komme, 2. o-ba ba du skal komme, 3. e-ba ba han/hun skal komme,

Fl. 1. åa-ba ba vi skulle komme, 2. njæ-ba ba I skulle komme, 3. ammæ-ba ba de skulle komme.

42. Forbydende göres Gjo. ved at indskyde

ka ikke (ne) imellem det personlige Sto. og Gjo.

f. E. o ka gu du skal ikke stjæle. Det nysomtalte

a synes stundum i Modsætning hermed at bruges

önskende eller tilladende, som vort lad, i det

mindste os P o Limo-jeli-mag abba, os

Sch. o Lummo-jelé a ba dit Rige lad komme.

43. Nægtende blive Gjo. når Selvlyden for-

længes; denne lange Tone udtrykkes rigtigst af

Hr. Major Wrisberg ved at tilföje, h, hvilket så-

ledes tjener til at forstærke både Medlyd og Selv-

lyd, uden selv at udtrykke nogen egen Lyd eller

Lydskjel, f. E. mí-le jeg véd, mí-leh jég véd

ikke; mí-n˛a jfg får, mi-n˛ah jeg får ikke.

Når Gjo. indebolder en Tvélyd synes det rigtigst

at indskyde h strax efter Hovedselvlyden, for at

man ikke skal forledes til at lægge Tonen på den

korte; ligeledes når Gjo. ender med en Medlyd,

for at man ikke skal tro det er denne der skal

forstærkes eller udtales åndende, f. E. mi - ta w

jeg leder, søger, begæjerer; mí-tahw jeg begje-

rer ikke, skøtter ikke om, (ikke tawh).

44. En bestemt Bekræftelse og Benægtelse

udtrykkes ellers og stundum ved de to modsatte

jo ȷæ er, er i, og bæ er ikke, fattes; f. E. e

ȷæ mini det er sandt, e bæ mini det er ikke

sandt Dette mini er egentl o m˛ili i, midt

i, som P. også skriver mini, så at Meningen

egentlig er: der er noget i det, der er ikke no-

get om.

45. Navneformen (Infinitivus) bærer i dette

Sprog sit danske Navn med Rette, da den er næ-

25

sten ligeså meget Navneord som Gjerningsord; f. E.

mí-uwå jeg sover, uwå at sove, Uwå Soven,

Søvn; mi-bo jeg skriger, bo at skrige, Bo Skri-

gen, Skrig; mí-ji jeg prygler, ji at prygle, Ji

Pryglen, Prygl. Det er derfor her meget nyttigt

at adskille Navneordene ved store Begyndelsesbog-

staver fra Gjerningsordene og de andre Ordklasser

i Almindelighed.

46. Tillægsformer (participia) har jeg ikke

mærket i Akraisken, da de Ord på -ło, som til-

kjendegive den handlende Person, såvelsom de på

-mo, der udtrykke den udførte Gjerning, ere

rene Navneord, hvorom se Afledningen. For øv-

rigt omskrives Tillægsformerne med de henføren-

de Sto., nemlig den handlende Tf. især med ni,

den lidende især med na.

Småordene

47. ere alt for mangfoldige, til at opregnes

her. Hvad Biordene i Særdeleshed angå, så have

de såmeget mindre nogen Gradforhöjning, som

ikke en Gang Tillægsordene have den. De sættes

sædvanlig bag efter Gjerningsordene, f. E. e bà

e og han kom igjen.

48. Bindeordene sættes derimod sædvanlig

foran, såsom: kæ og, alló eller, beni da, den

Gang da; beni mi bà den Gang jeg kom. Men

naturligvis kan man ikke tænke på, at de skulle

styre nogen betingende Måde, da Gjo. ingen be-

tinget M. have.

49. Forholdsordene sættes bag efter Navne-

ordene; de vigtigste ere:

26

27

f. E. Bwæ te g på Vejen, undervejs; e hewo

for hans Skyld, mæ hewo hvorfor? nå hewo

derfore. — Undertiden föjes. g til nden af andre

Ord, dette turde måskje være en Afkortelse af

g o, f o - anne W llog du skal læse,

(måskje egentlig: du skal tælle på Papir); lige-

ledes: e ȷæg det er sandt; e bæg det er ikke

sandt, formodentlig for: e jæ-g o, e bæ-g o, da

det er det samme som: e jæ m˛ili, e bæ m˛ili

50. Udraabsordene ere dels. uvilkårlige Ud-

brud af Følelser, f. E. aw, når noget gör ondt;

dels sammenstillede Udtryk, f. E, mæ ba? hvad

er det, hvad går der ad dig? o. desl.

Orddannelsen.

51. Denne består som sædvanlig i Afledning

og Sammensætning, og er i et så ordfattigt Sprog

af yderste Vigtighed, også lykkeligvis temmelig

fri og betydelig. Især kan man mærke sig føl-

gende.

Afledningen.

52. Personer: dannes ved Endelsen. -njo, f. E.

B1åfo-njo en Evropæer, mła njo en Ma-

tros, Kusænjo en Bonde. De kortere Ord, hvor-

af disse ere dannede, især de på -fo el|er -fø,

der også synes at være en Afledsendelse, udtrykke

ofte et Slags Samlingsbegreb, eller Indbegreb af

no på, over, sisi under,

g o til, ved, sæ bag, efter,

m˛ili i, inde i, få fra, bort fra,

te’g iblandt, midt i, hewo formedelst,

s˛i på (t. an), na foran.

28

det Slags Personer, tilligemed deres Sprog og

Land, omtrent som vort bestemte Flertal, f. E.

Blåfo Evropæerne, Bok1afo Slaverne, Ɠ˛a Akræ-

erne, Akraisk, Akra.

-lo föjes især til Gjo. og udtrykker den hand-

lende Person, såsom: D˛a-ɧoalo en Brændevins-

brænder, af D˛a Brændevin og mí-ɧoa jeg kå-

ger; D˛an lo en Dranker, af D˛a og m n

jeg drikker; Sis˛ælo en Betler, Tabilo en Fjen-

de. Undertiden føjes det til Tillægsord, som:

H˛it˛ælo en klog Person, Heɠj˛ålo en Lediggæn-

ger, Shylálo en blind Mand, Cycålo én som

hinker.

53. -mo udtrykker en Gjerning, det udførte

(ligesom den græske Endelse μα); f. E. Wjemo

Tale, Femmo Gjerning; undertiden også en Til-

stand, som: Shy1amo Blindhed, Heɠjåmo Hvi-

le, Lediggang.

-ła giver samme Betydning; f Lała Sang,

Jæla Sorg.

-ko (af eko) danner et Slags ubestemt Kjende-

ord, $om: S ann eko en Sag, noget, bw˛i o en

Gang (fr. un jour), ɧe o et Steds.

Sammensætning

54. dannes her overordentlig frit og hyppig,

så at Sprogets fornemste Bigdom og Dannelighed

beror derpå. De fleste oprindelige akraiske Fler-

stavelsesord ere vel sammensatte, f. E. Nabu Mund

(egentlig Mund-hul), og man vil, uden at begrun-

de dette, aldrig trænge ind i Sprogets Ånd,

55. De vigtigste Navneord, som føjes bag ved

andre, ere:

-cæ Fader, (Besidder, begavet med = arab.

dú) indskyder gjerne a foran sig, f. E. Asafo-

acæ Offisér, Niacæ en rig Mand.

-fe1o Görer, -mager, f. E. Skhafelo Guld-

smed, Pog bafelo en Bødker, Fadbinder, Ab1og-

wafelo Stolemager.

-ntu Han: in˛ Sön, jæmin˛ Broder,

Cinann˛ Tyr.

-jo Hun: Bijo Datter, Njæmijo Søster,

Cinajo Ko; danner også Hunkönsord svarende

til de nysomtalte Hankönsord på -njo (52), såsom

Blåfojo en Evropæerinde, o. s. v.

-bi Barn, Unge: C˛inabi en Kalv, Obå-

g abi et Føl, ag cæbi en Kongesön, Prins.

- c˛ Hus: Obàg ac˛ en Stald, wac˛ et

Hönsehus.

-ɧe Sted, Hus: ogomoɧe Tinghus, Såłe-

moɧe en Kirke, også Såłemoc˛ ,

56. Stedord sammensættes også med andre,

især må (mo) en, nogen, f ag cæsæmå (re-

gem-post-quidam) Tronfølger, Bommo et Men-

neske, er vel sammensat af dette må, hvilket er

Årsagen til at det kan afkortes (18), altså vel

egentlig Bhommå (moritur-qui), en dødelig.

-ni noget: Jeni Spisning, edendi-quid(?);

Leni Lærdom, Viden (?); mini mit.

57. Gjerningsordene ligeledes, og synes i så

Fald at betragtes som lidende Tillægsformer (par-

tic. pass.); f. E. He-je syg, (ligefrem legem-ædt);

ɧe-wo opblæst (egentlig legem-iført.)

58. Men det mærkeligste er måskje endnu,

at Fho. bruges i Sammensætning bag efter No.,

såsom: Cæg sisi Hage (ligefrem: Skæg-under),

29

30

Nano Låg (ligefrem Mund-på), C˛um˛ili Stue

(egentlig Hus-i). — Undertiden tilföjes endnu et

No., så. at Fho. står i Midten; f. E. Nanne-s˛i-

wabi en Tå (egentl. Fod-på-Finger), Hig mæ-

no-coj Öjenbryn (eg. Öje-over-hår), Kåg-no-

ni Epålet (eg. Skulder-på-no get), o. mangf. fl. 59. Man må derfor vel adskille Sto. må fra Endel-

sen -mo og Sto. nå fra Fho. no, da man ellers vil for- vanske utallige Ord, og misforstå deres ejendommelige Sammensætning og Betydning.

60. Der gives også nogle Bestemmelsesord,

som sættes foran i Sammensætningen, men dette

fore ommer sjældnere, f t og o i ˛ -

puttio en Dverg, og JJoputtio en Dverginde;

Ni i Nijeli Spise, Nileli Kundskab, o. desl.

Til sammenhængende Sprogprøve anføres her

Fadervor efter de tre Forfattere.

1) Protten.

Vor Fader du-som er i Himlen dit Navn selv

Vo1)

kiæ, boni o ja jæ2)

nguæi! o byæi he

lad æres, dit Herredömmeland lad-komme os til. Giv (at)

de,

akie, o limo jeli mang abba vo ngo, nha a

göre det som du lyster på Jorden ligesom at i Himmelen

fe noni o sumo jæ sippong tamo akæ jæ nguæi det (skjer). Giv ot i Dag vort Dag hver's Brød, og ikke læ, nha vo miændæ vo by fæ abolo, kæ ka-gia os ligesom (at ?) vi vore

vo na Tommoi assæ, tamo akkæ vo nhu gia vo

1) Va ér vel en Trykfejl. 2) Et Gjo. (44) brugt som Fho. ligesom bæ uden.

og ikke os du påse, men

na Tommoloi assæ, kæ ka vo okuæ1), si here

os (Onde?) det ti Herre - land - et (er)

mo vo jæmo2), Zia

3) læ ndæ, si limo manglæ o-

dit, Styrken er din, og Æren er din altid, og uden

noni, heva læ onon, kæ uno læ onnon. Ahu, kæ bæ

(Ende),

nakuino amen (abani).

2) Schönning.

Vor Fader, som du er i Himlen! dit Navn lad

Vå Tjæ, monǽ 4) o jå've

5) nghoi, o dbæi

6) a

hædres. Dit Herredömme lad komme os iblandt, det-som du

tjæ. O lummo jelé a ba vå 'tin, nonne o

behager lad skje (i) Himlen og (på) Jorden. Giv os i Dag

smo a fe nghoi kæ sipong. Ha vå mænnæ7)

Brød som kan-være-nok (for) vor Mund. Tag vore onde

abullo nonne ássiæ vå na. Ngå8) vå éssia

Gjerninger, (du) tilgiv os, ligesom vi tage onde-det, (vi) tilgive

femmo, o keh vå, tankæ vå ngå5) éssiale vå keh

andre; ikke lad nogen forføre os. Borttag ondt

meiklokkome9), ka ha mokko lakka vå. Djemó essia

fra vor Person. Da er Herre, du skaber Ting. Du er

e vå he. Bo ji10

) lummo, Bo féo11

) nå. Bo ji10

)

ophöjet nu og stedse.

onupå bianæ kæ nahno.

1) efterse, ransage for friste ?

2) Måskje det samme som

djemo hos Sch. 3)

Måskje afkortet af éssia hos Sch. 4)

Er urigtigt her, da det betyder en som, nogen som. 5)

Måskje istedf. jå jæ. 6)

Forf. har antaget de falske Tvelyde på i og u, og mener således her Dbæj i Entallet,

hvorimod Flertallet, som udgör to Stavelser, med Rette skrives Dbæi.

7) monnæ er en Trykfejl.

8) Måskje

menes kå. 9)

Flertallet af måklåkko (moklokko) nogen anden.

10) Hermed menes gi (gji).

11) Burde vel

hedde Bo ó-fe.

Vor Fader, du tom (du) bor i Himlen (inde)

Vå Tchiæ, Bo ni O jå jæ Jongmå-mlæ1)

!

Mennesket aftager Hat for dit Navn. Dit Herredömme lad

Bommo pa Fay ha2)

O Bæi. O Limo jeli a

komme os på. Dit Sige - papir dé göre som (ere) i

ba vå nå. O kæh-wullo3)

ammæ-fe, ni jæ

Himmel (inde) således dé göre på Jorden. Giv

Jongmå-mlæ, nakkey4)

ammæ fe jæ Sæhpong. Ha

os i Dag vort Brød, som du giver os daglig (?) Og

vå mændæ vå Abollo, tammo O ha wå dah. Kæ

forlad(?) Ting ond som vi göre, ligesom vi forlade(?)

miaschiæ Sande fong, ni vå fe, tammo vå miaschiæ

den-söm som gör os ondt. Og ikke træk os skuffende Ting

monni ni5)

fe vå fong. Kæ ka bla vå Lakao-sande

ind-i. Men uddrag os det som ondt. Du er Herre,

mli. Sinæ gchiæ vå næ ni fong. Bo jæ Limo,

Jord hele og Kraft den (er) din, og Godt over-

Sæhpong piah kæ Hevoa læ O nå, kæ æhi-ba-

ordentlig(?) den vedvarer(?) bestandigen.

baoh6)

æ tchiæ a-hhui Amen.

1) mlæ og siden mli, er det, jeg ar s revet m˛ili

2) jo ɧ˛a giver brugt som Fho.

3) Er vel ikke heldig

udtrykt, da her ej tales om nogen skreven Lov. Desuden fattes i denne Sætning Bo. ligesom.

4) Her fattes et ön-

skende Ord, som gid ell. desl. 5) Forf. synes ikke at have mærket, at månni (monni) er sammensat af må og ni

nogen som, den som, og at følgelig ni ikke kan gjentages efter samme.

6) æ i er vel: e ˛i det er godt, og ba-

baoh betyder vel egentlig mange, disse tvende Ord synes således ikke ret at svare til den danske Oversættelse eller

til Tanken. — Endnu må anmærkes, at Major v. Wrisberg ikke som Kaptejn v. Schtinning har anvendt å, men at jeg har sat det isteden for aa her og i det følgende, för ikke at forvirre Læseren ved en dobbelt Betegnelse.

3) Wrisberg.

32

Akraisk-dansk Ordsamling.

vedfÖjet Sto. 3 jP. i Fl. {ellers ammæ) de, 2) ubest. man.

A b a iå JVo. et Sejl.Abåm No. en Favn.Ablé No. Mais, Korn,. (Is. W.)A b l e - m å s (i, No. en

Kornmark.A b logw å No. en Stol«

(Ablogua W.)A b logw a fe lo No. en

Stolemager.A b o l lo No. Brød* (W.

Abolo, P« Abullo, Is« Sch.)

A b o l l o c (u No> en Bagerbod.

Abonnu a No. en Si- tron. 2) To. gul.

A b o g o No. en Lade. (Abongo W.)

A bto s a m No. Djævelen. (Abonzam W.)

Ab(osam(agi No. Helvede« (Abonzam-mah-

. gche W.)A btu j No. en Synål.A bw é se Agbbé.A b å d e å m å No. en. Flaske.Abæj No. en Sommér-

fugl.A b æ k u To. venstre,

(abeku, W.)

Abækulo iVo* To. kejthåndet.

A b æ 1 i g No. en Tang*A c ø le No. en Stige.A c ø t æ No. en Næve.Adadé se Dade.A de bag No. en Stang

Jærn,Adebagka No. en

Jærnstang.Ad ed åg No. en Flue.Adekka No. en Kiste,

Kasse. ' (Adaca P. A- dækka W.)

Adekkasamfe No. en Kistenøgel«

Ademagke No. Morgen.

Ade*sa No. en Næste*Ad i kp ej se Dikpej.Adis(atamo No. en Hi

storie, Fortælling«Ad jåm ag 2Vo. en Hore;

2) Horeri, Hor(?)Adu No. en Abe, Abe»

kat.Afå To. halv«A fl No. et År.Afinå No. en Musling»A f laga No. et Flag.A f l im a th å No. en

Spurv.At(u No. en Pukkel.Af(ucæ No. en pukkel-

rygget Person*

34Afwå eller Afuå No.

en Tåge.Agbaktaj No. en Kurv,

Bærekurv.Agbhé No, et Tusen

de. (Apée W.) iA g b 6 No. en Port, Dör.A g b o n n a ATo. en Gade.A g b ø e n å No. Regnti

den.A^imo No. Bagtalelse.A()um No. en Storm.Aj awå No. Messing*Ajgasfe No. en Kano, et

Negerfartoj.A jy llå N q. Kridt.A k a t a j y å No. en Regn-

skjerm, Solskjerm.Ak a t a mta j s å N. en stor

Solskjerm over fornemme Personer til Stads, Bærehimmel, Baldakin

A k l o n i o No. et Horn.A k 1 o t j<a w a, No. en

Knappen åLA k 6 No. en Papagoje.;Ak o tu No. Appelsin.A k u teå No. Dverg.Akwadii Ato. Bakko, en

Erug* (Aquaduh Is.)Akwamfoacæ No. en

Kanokaptejn.Akw amfon jo No. en

»ort Rorkarl.Ak å b le No. Kobber.Akæ Bo. 1) at, 2) end*

(Sch. W.)A 1 a t å No. en Krog {at

bænge noget på).Al 16 Bq. eller. (P. aloh

Sch. alloh W.)

A 1 o m t é No. en Kat.Amadag No. en Pisang.Amatj No. en- Farve,

Kulør.Amatti - w o l l o No. tn

Farver.A hi f 1 a w No. en Klok

kefugl.A m t a k u n j o No. en

Matros, Fl. A m t1 a k u- m æ, A m ta k u i .

Ammå No. Tjære,Beg*A m m æ Sto. 3 P. i FL

de. (P. W4)-Ans a m , No. en Perle*

höne.A p a s s af o No. en Lög-

ner«A p p a t w a No. en svinsk

Person.Apoti^å eller A k p o i -

i*tå No. et Spyd.As af o No. Krigsfolk.Asafoacæ No. Löjt

nant, Offisdr.Asa fon jo ell. As la -

f o n j o No. en Soldat.A s a n n o No. en Sa 1, StueA sti 1 a w ell. A s i n a w

No. Perler. (Aschinau W.)

A s i n No. Æddike (holl. Azijn\

A s i så No. Sibetkat.Aspatre No. en Sko.A s p a t r e b h æ l l o No.

en Skomager.A s p a t r e w u l t o No.

Læder.As s if o No. en Horkarl*A s æ t i a No. Snus.

Asjta> No. Kunst. Fl. A s }ta

Asysæ No. et Spejl.Atå<té No. et Klæde-

bon. (Atahde W.)At aty No. en Sky.Athå No,. Fader.Atha n-Jugmå Gud

Fader/Athanjæmi No. Far

broder.A t i f å No. Fårve, Ma-

lerfarvej m i wo ’t i få jeg maler.

A t i få w o l l o No. eå Maler.

A tö No. en Grydeskje, Potteskje.

Atom m e No. en Appel* sin.

A törao No. en KartoffelAtrakwé No. Trappe.A t r u j d y No. Feber,

Koldfeber.A ty No. en Hval.Aula No. en Herre.Aw No. Moder. (Ao P.)Aw Uo% av!Awalé No. en Skje.A w 1 a d é No. Herre,

4verste Befalingsmand (Auladée W. er egent;- lig asjantéisk*)

Bå No. et Blad.M l - b a' Gjb. jeg kom

mer. (P. Scb. W.) Båbåo Sto.'mange. (ba-

baob W»)B a b b y (Babbiy No. Jagt.

Babbybwej No. en Jagtbund.

Babbylo No. en Jæger.Babbymo No. Jagen.Ba'd af o No. et Vildsvin.B a t e få eller Baterå

No. en Båd (pottug. bateli bflteira).

B eg g (æ No. en Dreng, c?t Barn» 1

, Beggtæså se Biså.;Ben i Bo. då, den Gang,

da, når. (buene W.)Bhå No. en Krokodil.Mt-bhe Gjo. jeg dræ

ber. (bbyP. dbéh Sch. béh W.)

B hel le No. Død; Bh elle-læ Døderi.

M i -bh o Gjo. j e g dør* (bbo P.)

Bh omm å No. et Menneske, en Dødelig. Fl. Bhommæ ell. BHom- m æ i. (bdiommei Sch.)

Bho’njo No. en død, et Lig. FL Bh og i de Døde.

Mx-bhæ Gjo. jeg syer.Bhæj No, Navn. (byæi

P. dbæi Sch. Bæif W,)Bi No. et Barri, en Un

ge. (Seh.'W.)M i - b i Gjo. jeg spörger,

beder, forlanger. M 1 - bi N jum m o jeg kræ-, ver Gæld.

B i bi o To. liden.BijåneÆio; strags, (bia-

ne Is. W.JBi jo No. Datter.

36$ i n (u No. Sen.Bi så No. en Vugge.Qlema Bio. i gamle Da

ge, fordum.Bloku elL Bruku No.

Benklæder, Bukser, (holl. broek»)

Blå No. en Köst, Feje- köst.

B lå fo -d ta No. Brændevin.

B lå fo - jw in No. Vin.B 1 å f o - n j o No. en hvid,

blank Mand, EuropæerBlåfo -sa No. en Dyne.? lå f )ug No. en Gade,

et Stræde, en Række Huse«

Blæ No. en Pibe (Is* W.) B læ -na-kpta enFlöj- te*

B6 No. Skrig, Råb.Bo Sto. du. (P*Sch.W*)M i - b o Gjo. jeg råber,

skriger. Uwa bo Hanen galer.

B obocd lå No. enMur.Bogjemo No. Dåb,Dø-

belse*B<ojsö No. et stort Hav«

dyr, Marsvin (?)Boklå No. Fodjærn.B o k la fo n jo No. en

Slave.Boklafonjoc<u No« et

Stokhus.Bokwa No. Pat, Bryst*

vorte.Bo mm o se Bhomtnå«Bön to No. en Båd.Bu No. $n Vagt, en Post.

Bu No. «nHule, Grav; til en Død, B h on jo Bu.

Bul lo No* en Skildvagt.-Butyå To. kort.M l -b w a (Laj,Tæ) Gjo.

jeg hugger (Brænde, Sten)*

Bwe (Bhej)No* en Hund;, (bbe P.)Bwe b i No. en Hunde

hvalp, Hvalp.Bwti No. en Dag*.B wti - g y n å No* en Hel

ligdag.Bw(in j e m o No. Dags

rejse.Bwåtyelæ No. en Haj.Bwæ No. en Vej. (bbø..

P. Buæ W.)Bwænjelo No* en Van

dringsmand, et Sendebud.

Bw æ njem o No* en Rejse.

Bwætøj No. Fortov.M t-bå Gjo, jeg ældes.M i -btåj Gjo, jeg be

gynder.Mi-bæ Gjo* fattes, er

ikke, har ikke. (P. W.)M i - b é Gjo. jeg fejer.Bægbhej To. gjerrig*Bætyjé No* Skræk*

M i-ca Gjo, jeg kaster* (tia'Sch* sahia W#)

C a kacakacska Bio. groft, stygt, gjemént.

C el læ No. en Fjeder, Fjer> fen*

37M i-c i a Gjo. jeg graver.Cic No. et Bryst« (Kiki

P.)Cici Fo. Snue.Cina No. Okse, Kvæg.

Kina P. Sch.)G in abi No. en Kalv.C i n a jo No. en Ko.C i n a l i 1 æ No« Okse

tunge.Cina lo No. Oksefcjød.Cinannu No. Tyr.M l - c in n æ Gjo. jeg ny

ser«Cinnaemo No. NysemCo No. 1) et Træ (ar&or)

2) Træ [lignum), 3) en Stok, Stav (baculus). tchio W. Co , m og frisk Træ.

Coawalé No. ea Træ- . skje«

C o c y a l l o No« en Uht deroffiser, Korporal« .

Coj No. Hår.C o n i n n e No. en Gren*Cos is i fag Ko« en Rod.Ctu No« Hus. (nkju P.

Tchu W.)M i - c u Gjo. jeg er rød.M i - c u -n i Gjo. jeg ari

bejder«Cu fag (Cyfag) No. 1)

Lægedom, 2) Krudt. (Tchifa W.)

C u fagctu No. Apotek.Cuj (Cyj) No. Hjæirte.

(tclmi W.)Ctumtil i No. Stue,M i - cy å G/oé Slår, ban

ker. (kyaP. tchua W.,)

Cycå To. halt.C y c å m o No. Halten,

Halthed, Lamhed.Cy n å No« en Tjener.C(å Bio. meget, idelig,

altid.Ml-cåg Gjo. jeg lærer

(andre). (tchiongW.) Cågmo No. Lære, Un

dervisning.C ålo No. én som har en

kort Fod.Cæ No. Fader, Høvding«- (Kiæ P. Tchiæ W.)M 1 - c æ Gjo. jeg kalder»

(kiæ P. tchiæ W.)C æg (Ctæ. j) No. et Skæg«

(NkiæiP.)Cægsis i No. Hage. Cægsæ kak t a No. Ra- ? gekninCænjæmi No. Farbro

der.

D a. No. en Kind.Da To. stor«Dta No« Brændevin. D a b b ed a bb e No. en

And.I},abi Bio. nej, også Da-

. bi då.Dad& No. Jærn. D a d e c o No., Jærnstok. Dadesæn No. enJærn-

gryde.Dfi fy 6 a 1 o No. en Bræn

devinsbrænder. Dafyecoj No. Bakken

bart.Ml-d ama s<i Gjo.. jeg

. står«

38D(anulo No. en Dran-. ker.Db ål lo No. GaTde-n.D i k p e j No. en Dolk.D i n de se Ninne.Do[)å No. Gigt.Duk No. Torklæde,

Lommeklæde. (holl. Doek,) .

Duku j No« Lårmuskel, Artsballe-

Dwade No. Stokjams. D åkkedåkkå To. sød« D(æ No. Hånd, den fla

de Hån 4* Dætyjemoco No. en . Spadserestok,D ø n å No. Rumpe, En

de.

E vedf. Sto. 3 P, {ellers tø) han, ham, hans; 2) sig, sit, sin.

EcuiTu To. rød, Fl, e cug i (ekjuru P,)

Ed in To. sort, blå. Fl, e d i g e (eding P.)

E g u n å To, hojre (dchi- unå W.)

Egy nå 2To; god, brav, (gino, egino P.) :

Egj wé ,(#jz. egjø) tcéil,• Sto. fire, 4

Rg w bå (Eøwhhå) No.Alderdom. •

Egwpå tcelt, Sto. seks;'(eppa P. eepa Wi)

Etyo ell, l)e To. ny.Ej æ g To. hvid, Fl, ej£æ-

gi. (ejængP, ejengW.) Eko tæll, Sto. ét, én.

Ekome Sto. ene, alene (ekomé Sch. eekome W.)

Ekog jBio, igjen (ekong , p :) ‘ 'Enje Sto. hvormeget?

E n j å tæll. Sto. to. (en- jo P„ eeniå W.)

E n n u m o tæll. Stb, fem*; En næ te-nae) Sto, den

ne, dette. i Egåli To, grön. (engo-

li P.) »Essa To, ond. (éssiaSch.) Es ø &i No. £ Fl, Pjalter, Etå Bio. allerede, alt, i forbi (P.)

Et(æ tæll Sto, tre. (et® P. eetæ W,)

F a No, en Sø, Indsø.Mi-fa Gjo, jeg skylder.Fta :No. Kommaindo.M i4 { ; Gjrp, je£ kom

manderetFaj No. Hat. (Fay W.)Fajfjetya’no No. Hatte-. futteral.

Fammo No, Kommando.

Mi-fag Gjv, jeg frykkér op.

Fatemo No* Hælden, Udhælden.

Fe Bio. mere, fremfor* <P. feh W.)

M i - f e Gjo, jeg gör.Féctu No, Vandhus, Lo

kum. iFe lo No. en Görer, Ska

ber (P,)

39Femzfto No. én Gjer-

ning.E - fennæ -m Gjo. det

klør på mig, jeg klør.Fejtå To. fej (fejg)*Fe tl No. en Syl.F i f f i p Bio. meget lidt,

en lille Bitte (P.)Fin fe No. Vinge.F i o Bio. lidt, få. (P. W.)M i - f l i Gjo. jeg blæser.F l im o No* Blæsen,

Blæst*F lu f lå No. Lunge.M i - fo Gjo. jeg græder*F o j g j e No. Løb.Fomo No. Gråd.Fog w fåg.M i - f r ik i (fiiki) G/o.

jeg flyver.Fr ik im o(Frygimo) No.

Flugt, Flyven.F rono (Ffono) No. en

Bagerovn (port./orTto).Fufå No. Mælk, Di,

Pat.Fug ell. F{ug jé No*

Lugt, Stank.Få No. Talg, Fedt. (P.)M 1 • f å Gjo. jeg skærer,

hugger, (fo P.)M i - få Gjo. tor, vasker*

(P. W.)M i - f å Gjo. føder, av

ler. (P. W*)Få Fho. fra, bort fra*F å f å j No. Blomst, FU

Fåfåi .Fåg Tcu ond, slem. FU

ftåg i (fong P. Sch* W.)

M i - få te Gjo* jeg hælder ud*

F{æ Sto. al, enhver*Ftæj To. kold. (nfæiP.) F ö w ell. f æ w To. smuk* Føn jo se Boklaføujo*

M l-gaggeG /o,(?) jeger ombyttet, forandret.

M i - g o Gjo. jeg danser;(gio P.)

Gu No* Mandag* (GiaP.)

Gii No* Tyveri*M i -g u Gjo. jeg stjæler*

(giu P* diu Sch. dchu W.)

Gu få No* Tirsdag* (Giu fo P.)

Gulo No. en Tyv* (Dchu« laa W*)

Gynå se egynå.G ha No. en Ring.M i -g i Gjo. jeg er* (P*

gchi W.)M i Gjo* jeg går

bort*Bjanu No. Torv, Gade*

(Dgchianu W.) 16 j e’g No. Verden, Livet*

(geni P.)S j e c e lmo No. Dag

ning, Dag.Øje nåm o No« Mørk

ning, Nat., gj6 To. bitter, kæ <jjo-

mo kægjomo meget bitter* tøjomogjomo P.)

40

B )omo No« Bitterhed*B j å (Gjo) No. Græs; FU

Bjåi*B låg To♦ höj*Bogåmi No« Orm,

(Gunggåmi W«)Co g No* et Bjærg (P«W*)Bugog No« Næse (Ngu-

go P* Gungho Is*)B ug No* en Struds«B æ m ra æ Bio. (der) hen

ne, borte*Bøtæj No. Sølv*B ø tæ ja w a lé No* en

Sølvskje*Bøtæ jn tu No* Kvæg

sølv*

Mi-ftta Gjo, jeg giver* (f)a P. Sch. W«)

Mi-^å Gjo* jeg lægger over, på, tager på*

Hta$i No* FU Tvillinger* H* ettæ Trillinger.

Hag lé No* Hagl (at skyde med).

Haku No. Gaben* M l-^ ak u Gjot jeg ga

ber*H a t a Nq. Skildpadde* H a t a w e t i å N o . Skild

paddeæg*Mi-tyata Gjo. jeg pil

ler (f. E; Sand af.) M i -h aw Qjo. jeg pla

ger; é-håw e Hehan plager sig. (hau W.)

He No. Legeme, Person, Sted* (Sch* W.) Mi He m l je jeg er syg*

He To* ny*Mtl-Ije Gjo. jeg køber

(POH egjå To* stille, rolig,

ledig.H e $ jtå l o No« en Ledig

gænger*He(ij{åmo No« Ledig

gang*Heje To« syg.H e j e ctu No* Hospital,

Sygehus«H eta No« Sygdom«Hémo No* en Kæreste.H e n o gtæ No* velkom

men.HesimmåNo. Dukken,

Luden med Hovedet*.Hevva To* frisk, ikke

syg*Hewo To* stolt, op

blæst*H e w u i t o No* Hud,

Skind.Hewå jFho, formedelst^

for — Skyld.H{i To* god. (hi W.)Htib h e l l e No. Skam«.Htina No. Pande.Higmtålo No, en Tiger*.Higmæ No* et Öje*

(HæmbæP* Hinbæ W* Hinmæ Is.)

Higmænoco j No.öjea- bryn.

Hrgmænofja’no eller H i g m æ n o w u t t o , No. et öjelåg.

f l ti g J i No. Stilhed, Bien» M i -h ig i i Gjo. jeg bli

ver, bier, sidder, (hisi P. hinchi W.)

H ito No, en Skilling* (hiau W4)

Htittæ No. Klogskab. Htittælo No. elU To>

klog, en klog Person* Htiæ No. et Ansigt, (hi-

he Sch.)M i - f ) 6 a Gjo* jeg kåger,

brygger.H o n u No. Solen» (Hnu

P. Hnuu W.)M i - () ii e Gjo. jeg vogter« H owba se Hågwba. M i - ^ å Gjo• jegsælger*

(nho P.)Hå No. Løverdag. (Ho

p.) ;Hågwbå ' No, Söndag*

(Hobba P,>Hånaå No. Hunger, tø i - () æ Ö/o. jeg fisker* H æ l lo No. «n. Fisker*

I c o No. se Yco*1 c o j No.t s$ Coj. I g m tåw To, frisk* ikke

gammel,

M i- ja Gjo, jeg går (£ Datiden te gik)» P. W,

M i - j a b a Uo* Farvel! siges af den som går,

jaba Uo. Farvel! svares af den som bliver,

ja f o No. G*åd.J a k aj a k a Bio. forgæ

ves, forfængelig, ja tå No. en Løve. M i - j e Gjo. jeg spiser*

(ml:jeni P.)Je 1 le Nq. Jaips*Jte s u s u m o No. Tanke,

Tænkning.M i. ji Øj O) jeg prygler,

slår (£.)Ji No, Prygl*Jino No> Tid* ^P. W.)

Jinno Scb.)Jugma tælt, Sto. ti, 10* lu m a k æ’k o m e tæll?

Sto. elleve, 11, o*$*v* se S. 2 1 *

Juginå No* Gud. (Niom- bo P. Jongmå Scb. W.)

J-i g m(å i No. Gu(Js Søn j ugm åbi thæthe No.

en Svale (Fugl)*J ujjjm åk te s;p h ag Na?

Verden. Jugmåminée No.Regn Jugrttårøisi No. Tor

den. •J u g m æg wk tæU% &o.

fyrretjvé, 40. . lugmæ^wrpa tceJll.

tredsinds.tjv^, 60*Iu g m é ^ jjt& tæll, ,St<fr

ty vej 20.1 u g m sp n n ,u m 9 tælh

Sto. ,ha,lytreAs, 5p. Jugm spnæ ^v, * S/of

halvfemsindstyve, åO*

41

42Jugmtepa’n]('u tæll.Sto.

firsindstyve, 80*Jugmæpawu tæll. Sto4

halvfjersindstyve, 80.J u g m é ttæ tæll. Sto*

treddive, 30*1 0 1 -jå ^ 'o . jeg bor, er

etSteds. (W. Sch. joP.)M i - jæ Gjo. jeg er til

stede, er i, er virkelig ; bruges stundum som Fho. i, ved. (P. W.)

Jæta No. Sorg*JJo No. Hun, en Kvin

de, et Fruentimmer.JJomo No. en gammel

Kone.JJonifyÖani No* en• Kokkepigfe.JJ o’n u p a No. en Enke.JJ o p é m o No* et Bryl

lup.5J o p u 11 i o No. en

D vergi nde.JJwin No. Vin.JJwinéib i No* Vin

druer.

K å No. en. Prøve.Ka Bo. ikke, forbyden

de (lat; ne). P. Sch.W.K af féW o . Kaffe.Kaf fe c o No. Kaffetræ,K a k a d a g To. lang. (Ga

gada P.)K a k a w No. Tandpine.K ak i a No. Kniv. (Is.)fi a k t a c o No. et Kniv*

skaft.Kakådå No. en Østers.

K a k i å k a No. Kakké* lak,

Kai o No. Kalk. (port. cal).

JCta ta g No. Ulv. (Klahn W.)

Karnsta No. en Sjorte« (port. camisa.)

Kanné No. Lys. (Kande W.)

M i - k a n n e Gjo♦ jeg tæller; m i - k a n n e yV u 1 f o g jeg læser.

Kan n em o No*TællingKanpfe No. en Sofa.

(port. canape.)Kägke No., ét Bæger.Kawsu No. énStrömpeK'hotosæ Nö. en Ryg.Mi-khæ Gjo. jeg siger.Khælla To. varm.Kigkå No. en Hollæn

der? Fl. Kigkameft ell. Kigkacæ.mæ.

Kitå iVo; en Foldekniv.K je l læ se Cellæ.K1 a f a No. Kattun,

Lærred*Kl o^ p fe * No.v en Knap.

(holl. knop.)Kl ok ko Sto. en anden*

(Sch; W. klo P.)M i - k o g o Gjo. jeg dom*

mer, fører Sager.K og o m o No. Retterr

gfcng/ iKogomo()e jVo. Ting,

Retten, Tinghus.Kofyag No. Kronfugl^en.Ko.j tU. Kojsti No. en

Port*

43£ o It ds No, Kokosnød

der.Kolo Nö. Kvæg, Fæ;

2) en Dumrian (P. W.)Kolofyuello No. en

Kvæghyrde, Hyrde,K op ell. Koppfe No. en

Spølkummé.Kossågkossåg Na. en

Kæde.Kotukh No. en Pose,

Taske.Kotuku wme ttæ.No.

et Lommeur«Krak un nu No. enKal*.

kon. 'K ra k u n n u n tu No, en

kalkonsk Hane..K ran ie No. eix*SabeL

(Kranthe Is.)Krusa t o No. en Spa-

$ie. (port* c rus ado,)Kucå No. en Svamp.Kakw No* en Stump.K u k w e j No. en Potta.K ukw fag No* en Alen.Kumm.aj No* Tørst.

(Komai P.)Kusæ No« Mark - en,

Land-et.K u s æ.n j o No* en Bon

de, Landmand.K u tr u k u To. rund..Kuæ No. Hals (P.)Xwakwe.No. en Mus.K w a k w e fo l lå No. et

Musehul.M i -k w æ Gjo. jeg« ser.

(kuæ P* quæ W.)M i -k w æ g G; o* jeg gror

(om Kornet)*

M i -k S Gjo. jeg tager, borttager, (ko P.)

M i - k tå Gjo. jeg bider* (nko P.)

Kådåg To. skæv, krum. (kodan g P.)

Kåjåg No« Vejr, Vind. (Koyo W.)

Kåjågm ti l i No. Luften, Vejret.

K åkkA din n i No. en Frø.

Kåg No. Skulder, Fl. Ktå*i.

K å g n on i No, Skulder*, bånd, Epålet.

K åg s i si No* Albue.Kåtemelæm No. Ræd>-

dike.K åthokkå No. et Pind*

svin.Kæ Bo. og (P. Scb. W.)

Fho. med, ved.Kæsy No* Ost» (port.

queixo.)

L a No* Blod;M 1 -1 a, Gjo. jeg synger.

(p 0M l-l.a Gjo. jeg dröm

mer.La g jo No. Spyt. .L a g jo k æ m o n o No.

Spyttebakke.La()6 No. Allarm.L a t a No. Sang.La tå No. Honsehøg.Lam m i No. Negl.Lamo No. Sang.La’m.o No. Dröm.L agw m å No« Navl**

44L a g w tn å b u b 1 h. No, et

Brok.Le bi No. (?) Morgen,

tidlig.L éj No. Hale; (Lei P») Le læ No, Skib* L e l æ g b h æ l l o No,

Skibsbygger» Le læf ico No. Mast. Lemå No, Økse.L i læ No. Tunge, FL

Li læi.Lim o se Lummo.Lo No» Kød, 2) Fisk»

(Loh Is. W») L o f i o d (ylo (Lofnoåty-

Jo) No. enFuglefænger, L o f i o g (Lofrog) No*

Fugl. (Lofino P.) L o f t o g w e t t å 1 No»

Fugleæg,Lonås ig No, Steg. * L o n a w u t f a g a JVo,

Saltkød, Saltmad. Logsa lag No. Klipfisk, Loii ell. Lowu No, et

Ben,Lummo No< Herre; 2)

Major. (.Sch,) Lunirnojel i Not Her

redomme.Lækætæ To, bred, (PJ) JLla No. Ild.Llaca No, Hede, Yar

me, Sved,Lla’bælig No. en Ild

tang.Llagjæno No. en IJd-

skuffe.JJ a j No. Br«nde» {Liå

Js.).

LI a j b w a 11 o No. en Brændelugg^r.

Liam u f t u JVo. Aske;2) grå. FL LIamugi.

Llarøå No. Damp* Llas(u No. Røg»Llattø No. Ildsted. Llatæsti No. Køkken* LI æ j g j e No. I Id løs.

M a (for mi a) Gjo; jeg skal, vil. (t. iph werde.)

Ma (Wma) No, Hirse, Mad. (P* Mafa« Is.

M i -m a m? Hesti Gjo♦

jeg dukker aned Hovedet.

M af)(u j c o No. Mahonie- træ.

M a j e lo JVo. en Frådser* M i -m a ie Gjo, jtg .ly

ver,M a l«'m o No, Lögn» Mama No» Töj, Kltede.

FL Mamaii»Mama (jfå 1 o No. en Klæ

dekræmmer» Ma«*asøæ No, en Klud,

Lap»M a m ti No. Mel»M a n t rå s No. Madrasse Mag iVo. Sild, FL Mta-

Mag No. By, Land; Fl.Mttf$i.

Magcæ No, Høvding, Konge»

Magcæ bi Na* Prins.M a g c æ -b \ j o No. Prin

sesse.

■45Magc-æg a- No, Dron

ning.Magcæsærøå No. en

Tronfølger.Masej No. Side, ved

Siden af, (masey W.)M awii iVo. Side, Side

ben.Medig;æ Da bh edab-

be,* en sort Svane.Metaebö No. Leveren.M i Sto. jeg. (P. Sch.W.)M i a v å Uo. god Nat!Mti H Fho. i* (mini P,

mli, mlæ W.)M(i 11 æ ell. M(i 11 æ m.

No. eti Tromme.M laggo No. en Bænk,M i -m o (Tøj) Gjo# jeg

er dø'r.'M ogi No. Smuds.M o k k o , M ok lo k k o

se Måk.M om m o Bio. for læn*

ge siden, (bombo P.)’M om o No. Stammen,

M i - ( j a M om o jeg stammer,

*M o g m o 11 o No. • en Bræde.

MjO w å ctu No. Arrest, FængseL

M tu No. Olie*M u t t e m o m ö No.

Dukken under Vandet.M u i f u No. Støv.'Murti,u‘j To, stum*M u m tujf;aio No. en

»tum Fers on. ustu *No. Mave. (Mu- su P. Mussu-Is.)

Musu'gk og No, Mavé- pine, ■ 1 ;

M y s l o m tti 1 o No. en- Hykler., ' : : : Må Sto. <*n, nogeft, ' M i -m tå Gjo. jeg -gfibeir,

tager,M åd lJn No. *n -Neger,

FL Mædi4*d i* ' Må[)imo No. Bagtalel

se.M A. k k o (må-ko) Sto* rno-

gen- •M å k lo k k o (Jhå^kio-ko)

"Sto* nogen ajiden. M å n n i Sto* én sona. Månnibh awb h o mm &

No; en Billedhugger. M ånnf^ oant No."! en

Kok. *M å n-n i n a n i af a fa No,

en skjelöjet Person. M å n n i p å l e læ No,1 en

' Skibsbygger.M å- n n i c å giv u 1 1 o g

No. Skolelærer.Måsti No. en Kornmark,

Plantas je.M æ Stot hvad ?M e j s e l le No, en Læ

ge (Doktor), Mtæ js e l l e c tu No. et

Apotek.M a&nid æ;{mænnæ) Bio.

i Dag. (W. miændæ P.) Mænni (mæ*hi) Sto.

hvad, hvilket, hvad som.

N a No. Mund. fP. Sch.) >se Nabu.

46N a Fho. foran, forved, Nta No, Bedstemoder.- (Na P.)M i-n ta Gjo. jeg få.r, fin

der, ser. (na W.) Nabu No, Mund. (Ona-

bu Is, uden Tvivl en Misforstand af: o Nabu din Mund» Nahbuw o

Nabu amo No, en Samling,

Nakuco No, Knæ, (Na- kukio P.)

Naramå spor g. Sto. hvem? Nammå næ hvem (er) det? FU nammæ ell. o a m - mæi hvilke?

Nanne No, Fod, Ben, (Is, Nande P, W.)

Nannég jwe No, en Firben.

Nannestiw ab i , Nan- new åb i No, Tå.

Nan o No, et Låg (lige- , frem: Mund-på), Nant{u No, Benet, Læg-.

gen.Nå nu No, en Edderkop Nantikpta No* Spin

delvæv*Ni Sto. som, der; 2) no

get. (P. W.) en Ting, Formue: e n(a n i o: han har Midler* Penge,

Nti JVo, en Bedstefader, Niacæ iVo, en bemid

let Mand.Niafjtefålo No. en Va

skermand , Vaskerkone.

N i b h æ 11 o JVo* en Skrædder*

N i ] eli No. Spise,N i ] e 1 i g4u N o. et Spise

kammer,N i n n e No, Hånd, Arm*

(Dinde P. Nindeh Is. Nindæ W.) FL Nin- n e i , Nti$>*

N in n e b i ell. N in n e - wabi No. Finger. (Vabi P. Ninnebi Is*)

N i to lo No. eller To.sparsom*

N j a n j åg No. en Tand, M i - n je Gjo* jeg går* i

Datiden te gik* (ngiæ P’>Nj<e J3io* i Går* (gniæ P.)

Nj{elo No. et Bud, PosU bud (Manden).

N jem o No* Gang. Njog No. en Slave, liv

egen Person. (njongP. ngiong Sch, Niong W«.

Njoggj .eni No. Lön, Arbejdslon* (Niong- gcheni W .)

N jog jo No, Slavinde.(P. W.)

Njogn{u No* Slave, livegen Mandsperson. (P* W .)

N ju m m o No* Gæld* (Niumo W .)

N j u m m o b i m a No* Krav % Kræven (al Gæl<y*

47N ju m m o w å No* Beta»

lin g.Njåg No* Nat.N jå g fa j No. Nathue*N j å g c e l No. Måne.Njågcelevvba No. Må

neskin.M l -n jæ Gjo. jeg kan,• form år, udholder.N ]tæ No. Moder. (Nhje

Sch* W.)N jæ m i No. Søskende,

Broder; Fl. N jæ m ina æ. (Oniæmi W. u- den Tvivl en Misfor* stand af: o Njæmi

- din Broder.)Njaemijo No. Søster.N jæ m in n u No* Bro-- der.N j æ n j æ m i No. Mor

broder.!N o Fho. på, op på, oven

på. (P. W.)Nokko se nå*Nu No. Vand. (P. W,- Nuh Is.)M i -n u Gjo* jeg drik

ker*Ntu No. en Han, Mands

person, Mand. (mods. JJ o.)

Nu ta No. varmt Vand.K u m m o No* Drikken.Ktu mo No* en gammel

Mand, Gubbe.N(uni() oani No* en

Kok.Nju’nupa No, en Enke

mand.

Nugbwe No* en Sælhund, Sæl.

Ntu p u 11 i o No* en Dverg.

Ny $ j å , Ny g j å’n o No. en Rendesten. ‘

Ny n c å No. Herre (mods» Sia ve); FL Nyncå- mæ Herskab (Herre og Frue). NiomkioP* Numtchiå W;)

N å Sto.. det, den*M i-nå Gjo. jeg slås.Nåcémo No. Afslag i

Pris.Nåkko Sto. noget.Ntå lo No. en Slagsbro*

der.Nåmo No. Slagsmål.Næ Sto. dette, dennei

(W. ndæP.)N'æ|(u talli Sto. ni, 9*N æ njagke No. Sav

fisk.Nga No. en Kone* (P.

Sch. W.)N gta j No. et Kul.Nguæi P. se Ugwtæj*Ngo Fhd* til, -ved, hos;Ngå No. Salt. (Ængo

W.)

O vedfojet Sto. 2. P. t Ent. du, dig, din, dit; (P* Sch. W.)

O b i s No. en Rotte; FL Obisi ;

O b i i i b u ell. O bi Ii - f o l l å No. fet Rotte- hul*

48.O b i s j:o eller > O b i s g å

A’o. en Hunrntte. Oblaj,Q\No* 'M&.t Jom

fru, Pige. (P. Oblaio. .Sch. v y . )Ö b 1 a n j o No. en Svend,

Ungkarl; Fl. Obl (afoti Ö b l a il ATo. en Kapmpe. O b 1 e k u No. Gøgen,

Kukkei;en«Öbudan To« svinsk.Ob we ell. Ogbhe j No.

en Urangutang,, stor Abe.

O b å £ a, O b å g å No, en Hest,

O b å g a b i NoA $t Føl. O b å g a c tu No. en Stald,

Hestestald.O b å g a i o No. en Hop*

pe.Ob agaspatre No. en . Hestesko.Ocamæ No. en l]olk. Ojci No. en Ug e. Öcléfye No. Finhed*O d 6 n t i Ni» Bomuld.

(Odu ni i W.)O foncili No. et Skilde- , ri, pillede. ,O f o n"til i w u t i o No.

en Billedbog.O ge Uof god ftag!O^å No. et Hundrede. O()(ia fo N«i -en fattig . Mand,Okes, O k esn jo No. „ ep Portngi^y;; FL _,Oke$jnae *ZZ.. p k e j -

c æm æ.

Q k t a g f o j o Ne« en Enke.

O k ta g fo^ f0 »No« en Enkemand.

O lætin o No« en Sandbanke, et Rev.

O mto No. Ris (at spise)»On4ia No. Tpld« •Onuf(u No. en Slange«

(Nufu W.)O n u p a (onukpa) To«

fornemst, ældst, anse- lig, et gammelt Menneske«

O p lå g No. et Bord, (Oplånå W. måskje en Misforstand af; O- p låg no på, Bordet.)

O p 1 æ m No. en Kanon*Oplæmtæ No. en Ka

nonkugle.Oppö No. en Due«O p p ob i No« en Due»

unge.O p p o c (u No. Duehusj

Dueslag.Opæ(jentadi No. Mor

gan s* jaerne.Osyæ Uo. god Aften\Qsåffo,Nø. en.Pre&t. 'Os å ff oku ram a No« en

Kapellan.O t æn t e N-o. en Trone

rne. .0 wåg Uo, god Morgen!

P (a No. en Tråd. Mi-pa, ,Gjø« jeg tager af

(f. E. Faj Hatten)«.

49M i* p(a Gjo. jeg blæser

(I. E* B 1 æ Flojte).Pabhå No* en Vifte*P a'n jtu tcelL Sto. åtte, 8*Papa (kpappa) To. god.Papåm Na« Håndklæ

de.Ml-passa Gjo. jeg ly** vet*Passa ell. Passariio

No« Logn«Patu No. en TJglé.PaWir tcell.Sto. syv, 7.P é t i p 1® To, megét

stor.Phåptta No« et Ræif.Ph,å wg No. en' Fiske-* krog» Atfgel»F fä Sto* alt, at (pi&h

W,)P id i sa w a No. ett Pi-* stolPl i Sto. mangé.P læ To. stor* fW .)P t oko (Proko) No; Svin

(port. porco).P f o k o b i No. éris.P t o k o l o No. Flesk.P o m p å No. en Post,

Vandpost (ftoll. pomp).P onnå No en* Gård,

Gårdsplads»P'ogbå No* en 'fonde.P o g b å f é l o No. en Bød

ker, Fadbinder*P r o k o se P toko .P u f i u No. enKrtikke«M l-pwa Gjo. jég Smö

rer, 2) skummer af.Pwaptf å f*o» en Gjed.

P w af h No« Kopper, ftörnékopper.

Pæmpl^æ No« en Hare«

M l-ru Gjoé jegboppdr, springer.

Rum o* N « Hoppen* Springen»

S * Bio. tf tf er. (PI)S a No. en Hængsel. Saco Ni. Saéng, Sæn-

gested.S al o ä Nd. Lynild« Sarn(ala No. Sæbe» Samfé No'» NøgeL Saxljå No« Tin*Sanne JVo. Ord, Sag.*

. Ting Flr S4ag i (Skn- de P» W.t

San obo N<J« Særigela- gén*.

Saggno Nor én <5rav. M i-Se Ile Gjo. jeg;

svomtiiér, ( séré P.); Äif-s. $té sæ jeg sv» på Ryggen«

S e 1 leitf o' No. öVom- ning,

Senlfraé No. Vmdtitø. Semfræm(U iéo Äa»

Vindueskarm.S end 6 No; Loff*Si No. en Gang (t.Øat)

Si ’koxfce én Gang* (PJ

S f d ä mo No. Ståen, Stand.

S i6æl 1 émo No« Skræk»

£0Sikh otom e No. en

krum Stilling med Ryggen. f

Si 'kkåsikkå No, Hikke.

M i -s i la Si Gjo« jeg spadserer«

S4 si lå m o No. Spads e- ren.

S i s i l å m o c o No, en Spadserestok.

Sisimo No, Bedrageri. Mi-sis<æ Gjo« -jeg bet

ler,£ is(ælo No, en Bétler. Sisaémo No« Betleri, S it am o No. Sidden.S j i*n*å No. Dør. (Sihna

,W.)Sii’nasæsa No.

Hængsel, Dorhærigsel. S jå No. Onsdag, (JZioP,) Sjtæ (Sjtæc0) No* Suk

kerrør.Skåfäel No, en Pisk. r S i h a NoP Guld«Sk h a fe lo No, én Guid-

arbejdér, Guldsmed. Skhagha No. ej Guld

ring.S k h a k r u s a io N o,, en

Dukat.Sfcliiåam No. M&,S1 o 11 o No. en Lås,- (holl. slot.)

S o No, Torsdag.Sotya No, Fredag.Soné (Søné) No. en ' Hovedpude.S.ogmæ No« en Blæse

bælg«

Sghåg No, Jorden (Sip* pong P, Sipong Scb. Sæhpong VV.) *

SukleiVo. Sukker; Suk le ejæg, hvidt Suk* ker.

Sukletæ No. Kandis. 1VH - s u ni o Gjo. jeg ly

ster, elsker, behager, f ©nsker,; [Sumuj No, Bly* ,M i -susu Gjo. jegtæn*

ker. (P. sussu W.) Mi-Stå Gjo. jeg smed?

der.M i- s å t e Gjfo*. jeg præ* _ ‘ diker«. , . i S å ? e m o No. Prædiken« S å t e m o c cu, Såt emo»

T)e No, Kirke,S(ålo No, en Smed,S åg !No« en Reje; FU

S4ågi«, (ZongP.)S æ Fho. efter. ,Sækae No« Anker* ;

S h a JVo* Rust«M i-i(a Gjo. jeg bræn»

der (en anden)« Shade No, Lyike«M i - i am o Gjo. jeg pis»-

ser.S ham o No. Pis, Urin«. Shanne -No« en For*.

middag,S ha tå No. Peber.Shiå No. Sand, (SiaP.

Schia W.)S h i g No. Steg*S h ja - jo Now Svigermo

der,

SiS'h j a - ntia No, Svigerfa

der.Shye No. Kål.S h y 1 å To. blind.8 h y Ta m o 'Jfo. Blindr

hed.Shyla'W No. Flod;Shy å No. et Lår. Shyå No. en Elefant». 8hyåb l å No. en Svamp £hyåm un æ m No. en

Elefantsnabel. Shy å wu No. (et) Elfen

ben.. i

M i - s å W u i t o Gjo.leS Kårt.

M i - l æ Gjo♦ jeg rager, barberer. ,

M i -s’ø Gjo. jeg jager (bort)*

T a (Tba) Na. S!a&,1 Krig. ; ; — Tabfc No. Tbbak, ; T a b å b lw N o . Tobaks-

pibjg* t T a b i l o (Thabilo)•' Fjerde;* jWl. T hab i -

lo i.Ta fla b en to No. Tal

lerken. ‘ ‘ \ M i-tarao Gjo, jeg lig-

ner.T a s a No. en Skål/(port*

taza♦) : 7M i-ta s ti GjQ, jeg sid

der. (tasi P.)T e Gjo. i Datidén, gik* T e g i No. et Asea, Æ-

seh (P.)"

T eka træ No. en• kjedel.

Tenu No. Tevand. T e t r f To. tyk. tetæ*g JSiO. hvorledes? ' .skilles ad såledés: M i

Nan jo ! te 6-jå t é ’g min gode Ven!, hvorledes lever (er) du?

M i-thaw (ell. thåo) 1) skaber; 2) søger, ,at?

: trår. (tåu W.)r T t Ta: tyk; (P.) ^E - tti M y s 1 o m Gjo. han

hykler, i ♦Tim o No. Ty^hed,Tykr* kelse.

T i t i No. Selskabsfugl,- Parakit.Mi-tQ Gj0. jég gjem- r; nrénT o No., etFåj; Fl. T o\ ‘ (Toh W.)T ob i No. et JLam.T o f^ No. Blæren. Togw.antæ No. eri Væ

dder*T o j No. etØre. (Toy Is.

Tui, Toui W.) r . T o lo No. Larrimekød: T op w a p wÅ Nb.r' eA

G jed..T r a s ja n n a m No. en v Vogn.

Trem a No. i) ’ enSnog- pandet Ka^rr£ 2) Penge, (Træma'W.) !

Trem akotufcfc No. en tengepung. ’

T ro tro No. eller 'To*

4Bfrtøtbed,glat: Re wp T ro tro det er g lait«

Tcu No. en Bøs$e, el Gjevær.

Tucu fag No. Krudt.T u f e 1 p No. en Børøe«.

mager*Tun t s No, en P#s*e-

feugle.Tutu Bio* meget, (tuup

tu P.)T å To. træt; 2) mæt:

e tå D& hrø er fuld«(P-)Tågå No. spansk Pe-

Tæ No. en Sten* (F.W.) T(a co Nq* et Pahnptræ« Tæsti No. et Køkken,

sø Llatæsti,T ætrem an te Ngf en : Trofnpe^T æ g b w a l lp NOf en

Stenlmgger«T ø w ifl p] o (fo? *ØjiptoJo)

yor døv.Tö tom iVo, en Hav?»

IJgwarøi **<>♦ $tja?inei J?L y gwa^iii.

U gw tæj No. tfimm?l;(Ngjiæi P, nghoi Spb4)

U g w ^ jk æ s p b å g No. > Verden*tJirp #o. 5tHon?; ,p7,

Uwaj (Uwe i), JJwabi No. en kyllings Uwactu (UwflBactu) jyd.

et Hönsehju,Uwan(u iVo. én Hane.

{ j ty*w ett& No* Honseæg.

M i - u w e f å Gjo. jeg hoster.

U w etam o No. Hoste* Uwo No. Honning« Uwå No. Søvn, M i

Uwå mi je.jn jeg e* søvnig.

Mi~uw& Gjq, jeg tover, IJwofcucå Åfo, én

Svamp.

V fin4e# irøppe i poge* egentlig a iw sk Qrd.

W a JMø. en Sjnegøl.Wå To. hård. (vuPO W abi se N in n e o u

(Y*biP<* ; ; E -wa-m Gjo. det

gör <md* (p^ mig). Wbapkk^ JVo« Aftsn,

Eftermiddag. W e t t f r No. et Æg. ft f i-wje G/o. jeg taler.

(wiæW.)W j é m p N$. Tale. (Wiæn

mo tø.)M i-w jæ G;>r jeg gni#

der, river (Farve).W jærao No* Q#i djpiitø

Rivning.WjnaW m adta No, ØJ. M i r w ^ å G/a. j?g 1$*. W rot4 iVo, Lattpr*,W mtå w iVo. en W m æ iVo. Nødder.

W m æ lt« No* en KlQk* ke, et Ur*

Wmæliæ ’komé K^l. W m æ g jen jå Kl. 2. Wmæ ø je t » K13. Wmæ gjegjw e K1.4* Wmæ gjennuinoKl.5. Wmæ øjekpå Kl.6. Wmæ ajekpawfrlvi n WmælTæ pawii i®*7, W mætlæp^D jtu K l8» Wmæltæ nætytu K l9. W m ’tæjugiQa Kl 10» W m’læ jugraa*

Xækomfc m i « W m ’læ jugn^a- :

kæ enj(å. Kl 12. W m æ ttf cyabå No,

en Time.M i - w o Gjo. jeg påta

ger, ifører:.,, m i -w o »ti få jeg maler; mi*

' w o m* JS!e jeg er stplt.

W og Np. $e Wåg.W u No. et Ben. Ali-wu Gjo, kriger,

stri der. ( W# u P.) M i-w u f tAgi G/o# jeg

salter* ‘W y i to Nq> $kiud, Læ*

der, Papir.W wJttonaiå.Afa« Kjtøt*

Spillek&rt, W ^ jrtp S aåg lo No*

Læfer, gjtolelærer.

W u f t o g gjæ To, konfirmeret«

W uttogkw æ No. en Skole.

W å Bio, i Morgen. (W# i o P.) W s © i »ver Morgen.

M i-w å (Njjinmao) O/a* jeg betaler r (Gæld). (iwpJb W,)

W å. g Nø. Afgud, Fetis- se; 2) Fetis*epresjt.

W ö n w iyi>f Suppe.

Y 59 iVo, Hoved, (Ji,kiø P* Jtbu, Js* Hytghiøw.) ; ; , /

Y c o f ‘41 o iVot e» Bød^del* Skarpretter.

*YjU (Yg|i)^Vp. etHaT# Sø-en* ,

cYjs&kj&,fcnT&ølge* ,Y j I å,£ a N<?* Sj,r»ndent

Kysten* . tY j s & n j q No* , en Sø-

rmau4: t } Ymplam.Jtø* en Bj*l-

ke,„/

Æ r&>* j«fØwe We. Hus, Hjem,

(Veh Soh, Web W.) ‘ Øwpfci Nq. Hpsfotø;. øjrftøW M M »

milie. - v

0

Dansk-akraisk Ordsamling,«4

A be en, Ad fa.Afgud en, se ;Fe tisse. Afslag et (i Pris), Nå^* cemo.Aften en, /Wbjekkej

god AV osyæt Agér en, se Mark.Al-t; ftæ, plå.Albue en, K åg s is i. Alderdom en, E g3w biå* Alen eft, Kuk w fag«;Al larm en,, La tø o. Allerede Bio. etå.A.Hid Biov cta (cåØ.And* énj D a b'b e d a b b e: Anden en, Sto. k lokko Anker S‘a£kæt Anseelig ‘T o/ (en ar* Per*

onuk|>å<Ansigt et, tJci æ*Apotek et, r C ufag c^u.

iVTtaéjs el 1 feé’ti. - Appelsin en, Atonline,

A k o t ii.Arbejder jegyin i -C u n i. Arrest en, JjAto vy; å ctu. Ånsbalic en, P u k i i t Asten et, Teak Asenføl et, Teg!l!>i. Askegrå, Llamutttt . At Bio. akæ.Atten tæll. Sto. jugm a-

kæpa ’n jtu.Atter Bio♦ sa.Av Uo♦ aw!

Bagerbod en, A b o 11 o -ctu.

Bagérovn en% Fr o nto. Bagtalelse en, Atøimo,

Måf)imo*Bakkenbart en, D a § e -

cöj.Båkko (en Frugt}, A k-

wadti.Baldakin en, se Bsere-*

himrnél. ,Banker jeg, m i - c y å. Barb er er Jeg, m i - s é* Barn et, Bi..Barnebarn et, Bibi, Beder jeg, m i - b u Bedtagen etf S i s I m o. Bedstefad ér Jen,' *Nfn Bedstemoder en, Nta. Begynder jtfgy tn i - b' åj* Ben . e j / ' lflf ii1 eller U,

li o tf. 2} Poden Nan-ne, . ‘

Benkiædet, Blok tf' $11* Rr uktf.

B eth ler jeg? m 1 - w å fNjum.mo). •

Betaling en, N jum m o- \y å.

Bétrler f eg, m f - s i s æ* Betler éfn, S t stæ t o. Betleri et, Sisæmo. Bider jeg , m i-k (å.Bier jVg, ml-hi g si«. Billede ef, O fon4ili ,

66Billedbog en, O fon tili*

w u t t o .Billedhugger en, M å n i-

bhawbhommå. Bitter-t, g j 6«Bitterhed en, <5j om o*Bjælke én, Ymplam.Bjærg e , Qog.Blad et, Bå.Blind-t, sy lå.Blind hed en, Shylamo Bliver jeg, se bier.Blod (et), La*Blomst en, Fåfåj«Bly (et), Sumuj.Blære en, T o f jv , Blæsebælg en, Sogmæ. Blæsen rø, Fl jmo. Blæser jeg, m 1 - f l i } hl*

påFlöjte, m i-p ta(Blæ) Bfest en, Kåjåg.Bog en, W u t t o n a a -

kanne&mtili . . Bpmuld en, Odonti . , Bonde en, kusænjo^ Bor jeg (er et Sted) m i-

j .ft.Bord'ef, Opxåg. Bred-t, lækhætæ«Brev ep, W u t i o n a a»

,m a.Broder en , N j æ m i ,

N j æ ra i ntu*Bryllup et, JJopemo. Bryst et, C i c* , Brystvorte (Pat) en, Bok,-

wå.Bræde en, M o g m o tt 'o Brænde (en)t Llaj*

Brændehugger en, 1LI a j- c y a 11 <v •

Brændevin en* Dta, BI&- fodta.

Brændevinsbrænder: enp . Dcaf)6alo. .Brænder/øg, mi-så* Brøid et, Ab oli o*Bud gt, (Personen) Njte*

lo*By en (Stad, Land) M agi Båd en, Bpirto, Bate-

fa , Batera.Bæg€r er* Ka gk ev Bænk m% Mlagge* . Bærehimmel en, .Aka?

tamtajså.Bøddel en, Y cofå lo . Bødker en, Pogbafelo* Bølger, jYjiftkjé.Bøsse en '(at skyde med)

X tu. • , iBøssekugle en, Tuntæ. Bøssemager en, Ttufew

lo.Da Bio. ben i*I?ag en, Bwtij god D*- o g é ! i D. m æ n d æ«

Dagning en, .G jeeel- n\o. ,

Dagsrejse, en, B w£i n j e- m o.

Damp en, Llamå* Danser jeg, mi-g*o* Datter ep, Bi j o«, ..De? dem Sto. ammæ,

a (a* *Den, det Sto. nå, næ/ Denne, clette Sto. ennæ

Defeftgr Bfa akt*.Derfore Bio♦ såtêwå« Di? 6/i, fu lå .Djævel enf Ab4o«äm, Doktor €rti Mtæj§elle« Dolk en, D ikpej; élU

A di kp ej.Dranker en, Dta»ulo* Dreng en, Be&g,«. Drikken en, Nummo* Drikker j<eg, W i * n u. Dtøftaiag Magcæ«

fl«Dræbe* ;Vg, m f-bh e , Dröirt « r LfnKÄ Vr&mnHf*' jégt mU}*< Du Sto♦ bo, o#Due en, Opp6*Dfteriag' *f, Opp*0>C4tl

(O p p o ja C ,^ Duefifig* en, Op pob i. Dukat rø, Skha/kru~• safo* 'Dukken Af (tøtifo* Van

det) M ut t e r n e t o« Dverg £rc,. Akutei, N u-

p.u t ti'o«Dyerginde’ en% JJoput-

tlo .tfyne en , &ftåfö#&Dåb en, Bog j emo* iDødf BhelJe.Død-t, bhon jo? Fl.

bh &$ i.Døv!*,, (tøj-

nô 1 ö) : jeg «r 3* m i-♦ n»é‘Dør jeg, mi-&h*oi Dömmer j e g , m 1- k o -

g oDör enf S j i’n a.

Dörhwngrier No. Sji’* nasæsa«

Edderkop ea, N^nti. Efter Fho♦ - s ».Elefant én* Shyå* Elefantsnabel en, S hyi-

mun æm«Elfenben (et) Shyå &

e/te;4 S h y å w fc.Eller Bio* a l l6.Etøeve tælt Sto. jiigtoft^

kæk omøi En» ét tadU Sto. é k o ,

ékeme. En soln mån ni*

Enke e#, OfelagfojoV JJ o’n u p å*

Enkemand en% O klag* fon (u, Ntu’nupå.

Ep ålet en, K ågn on i,Er jeg, m i-g i, m f-jæj

er ikke, ml-bæ. Evropæer en, B låf o » j o Evropæerinde en, Blå*

fojo*

Fader en, At ha, C » . Familie en, Ø^wekum-

mæ.Farbroået tn, A th a-

njæmi, Cænjæmit Farve en, A*mat(n Farvel, når man vil gdf

mf-âba, kvorpd svares* jaba.

Farver en. Amattiwo*» lo.

Fattet jeg, m i - b æ. Fattig To. en f. Mund1,

O f){i a f o.

Favn én, Abdra*JFeber- *n, A t r u j d y*Fedt et, Få.Fej-t (ffejg-t), f e j t å j

han qr f. e fe Fej.Fejer jeg, ml-bæ.Fem tæll. Sto. en n u m oFemten tæll. Sto. ) u g-

raakæennumo.Fetisse en, W £g eller

W og»Fetisseprest en, W åg

(Wågcæ).Finder jeg, mi»nta.Finger en, Ni*nnebi,

N inn e w a bi.Firben en, N a n n ég j -

w e.F i r e tælL Sto. egjwe,

^ jø .Firsindstyve tæll. Sto.

jugm æpa’n jtu.Fisk en, Lo.Fisker en, Hællo.Fisker Jeg* mi^fjæ«Fiskekrog en, Phtåwg.Fjederen, Cellæ(Kjel-

læ).Fjende en, T ab i l o

(Thabilo).Fjorten tæll. Sto. jug-

makæennum o.JFjæl en, se Bræde.Flag et, Aflagå.Flaske en, Abådeåmå..Flesk et, P t o k o lo.Flod en, Shylaw, (Fa),Flue en, A dedag.Flugt en (Flyven) Fri

kim o.

Flyver jeg, ml - fr ik i .Flöjte en, Blænakpta*Fod en , N a n n e. En

som har en kort Fod, C ål o.

Fodjærn et, Boklå.Foldekniv en, Kitå*Foran Fho. na.Fordum Bio. blema.Ford ær ver jeg, m i - f i t teForgæves Bio. ja k a ja -

ka.Formiddag en, ShanneFormue en, Ni.Formuende To. en form.

JVJand, Niacæ.Fortov et, Bwætøj ,Fra Fho. få.Fredag en, S o fja.Frihed en, Odélje.Frisk To. (ikke gammel)

igmtåwj 2) ikke syg, fj e w a.

Fruentimmer et, JJo.Fryser jeg, M i F4æ m i

je-m.Frådser en, M a j e 1 o.Frø en, Kåkkådinni*Fugl en, L o f t o g, L o -

frog.Fuglefænger en, L o f t o -

d j l o .Fugleæg et, L o f t o g -

w e 1 1 å.Fuld jeg er, mi tå Dta.Fyrretyve tæll. Sto. jug-

m æg j we.Få To. Fio.Får et, T o.Får jeg, m i-n ta.

57

58Fæ-ef, Kolo,Fængsel et, Mtow åptu. Føl ety O b åga *b i*

Gaben en, Haku.Gaber jegt irt-1 -|aku, Gade erc, Blål)ug, Ag-

bonna,Gälde en, Dbåillå. Galer, -Hanen.g* ‘Uwla

b o.Gammel jeg er , f ml -b å

ell. bliå; jeg er ikkeT g., m i -b h å ko; 'en g. Mand, Nturtno;*en g* Kone, JJomo*

" Gang en, 1) Mj é m o'; 2) (t. Mal) S i; én G. S i ’k o m h; to Gange, Si enjå , o*s;v*

Gigt en9 Do^å,Gik jeg, m i t e*Giver .jeg, m l- f)ta.Gjed en, T opw a p w å3

•Pwapwå»Gjemént se groft. Gjemmer jeg, m 'i-to# Gjerning en. F emm o,

' Gjerrig-t, b ægb’hej. Gjevær et, Ttu*Gläthed en, T ro t ro . Gntfver je g , m i - g b e. Gnider jeg, m 1 - w j æ* Gnidning en, Wjæmo. God-t, papå, e g y n å ,

Grav en, S agn o, Bu; G. til en Død, Bon jo B u*

Graver jeg, mi-cja* . Gren en, C o n i n n e.

Gris en* P ♦ o k o b i.Groft Bio* c a k a c a k a -

caka.Gror jeg, m i ~ k w « g* Gry'deskjee/x, Alt6*. Grå-t, i atn u t iu .Gråd en, Jaf o, F om o. Græder jeg, m 1 - f o.Græs 'et% 5 j å, jF7.5 j å

frisk G**Qjo få*Grtfn-t>- eg åli*Gud en, Ju g m å ; 'Guds

Sön, Jugmå;bi.Gul*t, abcrnnna.Guld et, S k h a (Ska)* Guldring en, Sk h a g h a* Guldsmed en, Sk h a f e-

lt)*Gulv e f /Sph åg*Går, i Går, Bio. nj e. Går jeg, mi-n je , ml*

-j a; G. bort, m 1 - 8®*Gård-en, Pon nå*

Gæld en, N j u m m o (Njumo).

Gøg en (KUkker) *Ob'le-kix.

Gör jeg, ml-fe*

Hage en, C æg s i s i* Hagl s(at skyde méd)>

Haglé.Hfcj en, Bnv å tye læ.Hals -en, Kuæ (Krnvæ)* Halt Ta. cycå.Haltén en, Q y c åtno* Halv-t* afå*Halvfems tæll. Sto* )U g-

raænæ()(u.

59Halvfjers tæll: Sto. )ug-

m æ k.pa wu.Halvtreds tæll* Sto, ju g-

m é n n u m o .Han Sto. læ, e*.Han en,. N,ft.Hane en,. U wantu.Hare en, Pæ m pl4æ.Hat en,,Faj.Hattefitfteral et,, F a j (j e-

f>a’np..Har et,. tY j£&.Have en,. T Ö tom*,Hede en (Varme), Lla-

ca»Helligdag en,. B w4i gy -

nå.Helvede et, A bto s* mta-

fli*Henne (der) Bio. g æ ru

in » .Herre en> N y 3 c å , A

la , Awladé , L qm - m o.

Herredomme ej, L u m « m o ] e 1 i«

Herskab et (Herre og Frue), Nyncåmæ^ (Fl.)

Hest crif Obåga {Obå^g*)-

Hestesko en , Ob åg aspa tre.

Hestestald ertr Obåga- ctu.

Hikke en, S ikkås ikkåHimmel en, U g w<æ j.Hirse en, W ma ell, MaHistorie en,. Adis(ata

mo.Hjærte et, Ou j ell. Cyj.

Hollænder en, Kigkå , FL Kigkam æ.

Honning (en) U w o. Hoppe en, O b åg a j o. Hoppen en (Springen),

Rum o.Hopper jeg (springer),

mi-ru .Horn ef, A k lonto . Hospital et, H'<e j e ctu. Hoste en, U w etam o, Hoster jeg, m i u w e \ å. Hoved et, Yco ell. Ico* Hbvedpude en,. S o n é

ell._ S ø n h.Hud e/i, H e w u t i o . Hue (Nathue) en, N j åg -

fajvHugger jeg , m l -bw a,

mi-få.Hul'el, F o l lå , Bu. Hun Sto. læ, e*.Hun en, JJo..Hund. en, (Bwej). Hundehvalpten, Bwe bi Hundrede* et, Otyå. Hungeren, Håraå, Hunrotte en, O b i i g a ,

Obisjo*Hus et, Ctu, Øwe. Husfolk (et), Øwe bi. Hvad? Sto. nnæ*Hval en, A t y , Bto j s o. Hvem? Sto. nammå« Hvid-t, ejæg.Hvilket Sto. mænni. Hvorledes Bio. te , te

tæ’g?Hvormeget Sto» e n j e ? Hykler han, é -t ti My s-

lom.

60Hykler en, Mys lom -

ttilo.Hånd en (Arm), Nin-

nej (flad Hånd) Dtæ. Håndklæde et, Papåm. Hår et, Coj ell. Icoj . Ilård-'t, w å.Hælden en (Udfælden)

F at em o.Hælder jeg (ud), m i

få te.Hængsel en, S a.Ij tf g en (Honsehøg) La- . Jå.HöK ølåg*Höjre, To. egunå. Höns (et) Uwa, Fl.

Uwæi.Hönsehus et9 Uwa ctu ,

Uwæa ctu. • Honseæg et, U w æ w e 1*

lå.

1 Fko. mtili.Idag Bio. se Dag.Ifører jegt m i -wo* Igjen Bio. ekogi Igår Biö. se Går.Ikke Bio. (lat. non) -h*

Bo. (lat. ne) ka.Ild en, Lla.Ildløs en, Llæjøje* Ildskuffeen, Llagænp* Ildsted ety Llatæ. Ildtang en, Lla’bælig. Imorgen Bio. sé Mor

gen .

Ja Bio. é .Jager jeg (bort) mi-sø.

Jagt en, Babby, Bab * by m o.

Jagthund en, B a b b y T bwej.

Jams (Rødder), Jelle. Jeg Sto. mi.Jomfru en, O b la jo. Jord en, Sphåg.Jæger en, Bab by lo. Jærn et, Dadé, Ada*

dé.Jærngryde en, D a d e -

sæn.Jærnstang en (at arbejd*

med), A d e b a g k a ; . (råt Jærn), A d e b a gt Jærnstok en, Dadecot

Kaffe e&, K a f f e. Kaffetræ et, Kaffeco* Kakkelak en, K ak lak a« Kalder jeg, m ircæ . Kalk en, Kai o.Kalkon en, Krakunnuj

en kalkonsk Hane, K.rak{un n qn(u; en k. Hone, Krakunnu- jo .

Kalv C i na bi*Kan jegt mi-næ.Kandis (et) S uk let æ. Kanon en, O p 1 æ m. Kanonkugle eji, O p 1 æmT

tæ (Oplæmtcutæ)# . Kapellan en, Q^åffo-

kuinrøa.Kartoffel en, At6mo* Kasse en, Adekka. Kaster jeg , mi-ca .Kat en, A lu m t£.

Knttun (et), K iata . Kejthåndet To* abæku*

lo.Kind en, Da.Kirke en, S å tem o[ )e ,

S å i* e m o ctu*Kiste en, se Kasse. Kistenøgel en, A dek -

k a s a m f e.Klipfisk en, Log la lag. Klog-t, hti ttæ 1 o. . Klogskab en, Htittæ. Klokke en, W m æ,t i æ. Klokkefugl en, Amflaw, Klud en* Mamasøæ. Klæde (et, Töj) Mama,

;(T0rklæcle)f Duk. Klædebon e t , AdådK Klædekræmmer en, Ma*

ma$(ålo« .Klør det, (på mig), e

fen n æ -m i (på dig), e fenn ’o; (p.å ham), e fen nærlæ«

Knap en, Kloppfc* Knappenål en, Aklot>ta-

' wa, ' ' ,Kniv en, Kakia . Knivskaftpt, K ak ta o o. Knæ et, Nakuco.Ko en% Cinajo*Kobber (et) , Akåble« Kok en, Månnitøpani,

Nunnitøoani. Kokkepige en, JJoni-

tøoani, O b la jo n i - tøoani.

Kokkosnøddejr, Kpk<Ss. . Kold-t, ftæj*Kommanderer. j#gf< ml*

fa.

Kommando en, Fta, Famin o.

Kommer jeg , mi-b.a. Kone en, Nga; en gam

mel K* JJ om o. Konfirmeret, w u i i o g -

gæ.Konge en, Magcæ. Kopper-ne (Bprnekopp.)

P wat^Korn-et, A b 1 é* Kornmark en, A b l e -

måsti.Korporal en, Cocyallo* Kort T.q. buty.å.,Köst en, Blå. ;■ . f . Krøv et (en Kræ ven),

N ju m m ob im o . : Krig en, Ta elL T ha ;

fører. K. ml-vy.u Tha. Krigsfolk-(et), Å s a f o. Krøg øp (at .haange på)

Ala tå.Krokodil.en, Bhå* Kronfugl, en,, Ko [jag. Krudt (er), C ufag, Tu-*

cu fag el(. C.yfag« Krukke ej}, P u i J u* Krum-t, se ska y i krum . Stikling med Huggen*

Sikh.otomo. *Kul .et; Ngtaj,K vns% en, As haj.; Fl*

A I j<a i.Ifvinsle øn, W Fruentim-i

mer. ,Kvspg et, K o lo , Cinå; Kvæghyrde en , ,Kolo-

fy & e 11 o«Kvægsølv ét,Kylling en, U iva bi.;

61

62Kig er je g, mi-^6&.Kål en, Shye.Kårt et (Spillekårt),

W u t t o n a l å .Kæde en% K ossågkos .

8 å g .Kæmpe en, O blag,

Bhommå petiplæ , tær et, Pbåpwo, Kæreste en, Hémo,Kød et, Lo«Køkken et, Lla t æ sti ,

Tæs(i,

Lade en, A b o g o.Lam et, Tobi» Lammekød (et) T olo . Lang-t, kakadag. Latter en, Wmåg. , Lediggang e , Hegjå«

mo.Lediggænger en, H •*

» ) , i l o , •Legeme et, Hfe.Ler jeg, ml-wmå. Le^er en, M e f æb6. Liden, -et, bi bio.Lidt, f i o ; meget lidt.

f i f f i o.Ligner jeg, *n£-tamo. Loft et, •Send6. Lommeklæde et, Duk. Lommeur et i KotukU«

wmæt t æ.Luden en (medHovedet)

Hesimmå,Luder jeg (med Hovedet)

m i -m å m’ Hes{i.Luft en, K å j åg mti 1U Lugt en, se Stank. Lunge en, F lu fiå ,

Lus en, Wmtåw,Lykke en, Shadfe« Lynild ent Sal oa.Lys et, Kandé (Kanne). Lyster jeg, m i - s m o elh

sumo.Lyver jeg , m i-m ale ,

m i-pas»a.Låg et, Nan o.Låner jegr selvt m i - fa

(æa)»Lår et, Shyå, Lårmuskel énr Duku j. Lås en, S lotto.Læder et, Aspatre-

w u t t oK Læg en (på Benet) Nan-

ttu.Læge en, M,æjs el 1 e. Lægedom en, Cufag. Længe Biek for L siden,

mommo.Lære tn,. C åg m o.Lærer jeg % m i - e å g. Lærer en, W u 1to n-

eågto .Læser jeg, m i-kanne

W u tto g ,Løb et, Fojgjfc.Løve enx Ja tå. Løverdag enx Hå,Lögn en, Malem o,

Pa*sa,Passam o. Lögner en, Apassafo. Löjtnant en% A s afoacæ Lön en, Njog øj en i.

Mad en% N ij e l i , M a. Madrasse en, M a n 11 k s. Mahonietræ *t, Maf)tuj-

co.

63Mal* (en) Ab lé»Major en, Lu mm o* Maler jeg, mi-wo ’t i få Maler en, Atifåwolo* Malerfarve (en) Atifå. Man Sto* a ell. ta (d. e*

de)..Mand en (Mandsperson)

Ntu,Mandag en> G u*Mange Sto. Fl. b a.b å o >

pli .Mark en, JCusæ* Marsvin (er)? Btojso« Mast en, Le læg c o* Matro» en i A m t aku*

to j o.Mave en* Mos.u eller

M u s(u.Mavepine en, M o sug-

le. o g%Meget Bio. tu tu, ctå. Mel (et) Mamii, Skhi-

s åttl*Menneske et> Bh ommå

elU Bom mo,Mere end Bio♦ fe« Messing (et) Ajawå, Moder en, A w , N jtæ, Morbroder en, Njtæn j æ»

m i»Morgen en, Le bi, Ade-

magke; god M* O- wåg! i wå.

Morgenstjæmee/i> Op æ* ^ n tadi.

Mund e/i> Na> Na bu« Mur en» Boboealå* Mus en, Kwakwe. Musehul etf Kwakwe-

fol lå.

Musling en* Afinå. Måne en, N jågcel. Måneskin et, N jågce i

e w b å*Mælk en, Fufå.Mæt To. tå«Mörkning en» G jena-

mo,

Nat en, JNjågj god N* Mia wå!

Nathue en, N jågfaj. Navle en, Lagwmå. Navn et, Bhæj.Neger en, Mådi’n; ft*

Mædidi,Negl en, La mm i.Nej Bio* Dabi, dabi-

då.Ni tæll. Sto. n æ fj(u. Nitten tæll. Sto. ju g -

makæn æ^u.Nogen Sto. må, m åk«

k o ; N, anden, må-klokko.

Noget Sto♦ ni, nåkko (nå-ko)*

Ny-t, fje, ejje.Nysen en, Cinnæmo* Nyser jeg, mi * c i n nNæse en, G ug o g. Nødder, W m æ.Nøgel en, Sam fk

Ög Bio. k æ*Okse en, Cinå« Oksekød (et) Cinalo* Oksetunge en* C i n a 1 i -

læ* iOlie en, M(u+

64Ombyttet* jeg er9 trii-

gaøøe* >Ond-t, få g, esla; det

gör ondt (på mig) > e wa-m 'H e,

Onsdag en, S j å« firji e%} Sanne* FL S.fr-

øi-Orm en, Gogåmi.,Ost en, Kæs y*

Palmetræ Ttæco* Pande en, H<ina. Papagaje en% Ak 6.Papir e t ,W u l i o.Pat en, se Brystvorte, Di. Pebei; en, S h a t å; epansk

P. Tågå.Pen en., se Fjeder..Pen ge FL Trem a* Penge pung en Trem a-

k o.tu)ku.Perle en, As^lavv* Perlehöne en, An s am, Pibe en, Bl æ*Pige en/ Ob la jo.Pi lier jeg (af), m 1 * h a -

i a.Pindsvin et, Kåthokkå Pis (et) Shåmo.Pisang en, Åjnadag. Pisk en, Sk a'f æl.Pisser jeg, m l - s a m o / Pistol en, Pidisawa. Pjalter FL E s ø é i* Plager jeg, mi-haw. Plantasje em Måstu Planter jeg, m i-d-u... Plukker jeg (Mais), mi-

kpa Ablé,

Pompe. en,' ie Pofct. Porten, Koj , Kojstn Portræt et, se Skilderi. Portugiser en, O kel ,

O k e s n j o*Pose en, Kotukb.Post en (Vandpost) P om-

på.Potte erc,‘ Kukwej. Potteskje en* A t 6,Pre t en, O s å f f o*Prins en, M a g c æ b i, • Prinsesse en, M-agcæ-

bi jo .Pryg! (en) Ji.Prygler jeg, mi-j-i*- Prædiker jeg , m i - s å f e Prædiken en, , S å i e in o Prøve en, Ka..Pukkel *en* A ftu* Pukkelrygget, en Per

son, A ftu c æ4 På Fho. no,

Ragekniv en, Cægiæ- kak ia .

Rager jeg, se barberer. Re£n en, Jugmåminte Regnskjerm en, Aka-

tajyå.Regntid en, Agbøena. Reje enf S åg; FL Stå$i Re j&e en, fivvæn jemo. Rendesten en, Nycrøå,

N y g j å’ao,Rett-en, Kogomo|e» Rettergang en, Ko g o -

m o»Rigdom (Formue) en, N£i. Rig* en Person, Niacæ;

han er r. e nta N,i.

♦Ring €Tif Q ha*Ris (en) Qmto*River jeg (Farve), se

gnider.Rod en, Cosisifag« Rotte em O bis« Rottehul et, O b i l i f o l -

lå, Obis ibu.‘Rumpe en, D øJnaf Rund-t, kutruku«Rust en, Sha.Ryg en, Khotosæ« Rykker op, jeg, m i - fa g Råb et, B 6.Råber jeg, mi-bö , Ræddike en, Kåteme-

læm. •Rød-t, e c u i u } jeg ér r.

ml -cu ,Røg en, Lastu#R^ver en, O g jø ca lo ,

Sabel en, Kran te.Sag en, Sanne, FL Sta-

gij fører Sager, m i ko g o.

Salt (et), N^å*Salter jeg , m i - w u 1 t a-

gä*Saltkød etf Saltmad en,

L o n a w u i ia g å * : Samler jeg, mi-btiana< Samling en, fr a b 4a m o Sand -et, Shiå« Sandbakke, en, Q læ4-

no.Sang en, Låmo, L a

ta*Savfisk e/i, Næn jag k e.

Sejsten(16), ] ngm ake* egwpå.

Seks (6), egwpå (ekpa)„ Selskabsfugi en, T i ti. Ser jeg, m i -kwæ , m i -

nta*Sidden en, S it am o« Sidder jeg, m i - taå(i* Side-n, Mawu; ved Si-

den af, mas ej«Si ger jeg , m i khæ. Sild en, Mag.Sitron en, Abonnua«Sj or te en, Kamsta« Skaber jeg , m i - th a w

elL t a o.Skal elL vil jeg , ma.)

m i- ] a.Skam en, Htib helle« Skarpretter en, Y c o f i «

lo«Skib et, Le læ. Skibsbygger en, Lelæ g-

b h æ l lo , Månnipå- lel æ.

Skilderi et, Ofontili« Skildpadde en, Ha lå«. Skildpaddeæg,et, H-ata-

. w e i t å *Skildvagt en% Bullo. Skilling en, H ito.Skinke en, P r o k o l o -

n a w u i t a g å «Skje en, Awalé* SkjelSjet To., en skj«

Person, Månni.na- niafafa«

Sko en, A s p a t r h.Skole ep., t W u t t o g ^

k wæ.

65

Snogpand« en, Trema. Snue en, C i c(i. Snustobak (er), A s a f

ta.Sofa en, Kanpfc*Sol en, Honu.Soldat en, A sa fo -n jo

(Aslafonjo), jFL -mæ# Solskjerm en (stor), Him

mel, Akatam(ajså. Som Sto. ni. Sommerfugl enf Abæj* Sorg en, Jfiöta,Sort (som Blæk), ed in* Sover jég, mi-uwå* Spadsereo en, S is ila»

tno,Spadserer jegt n ri-silé

S i*Spadserestok en» Dæ»

^ jem oco , S isila» moco,

Sparsom, n itolo«Spejl ef, Alyå®.Spesie en, Krus a f o. Spiller jeg (Kårt), m i-

lå W u tto . Spindelvæv en, Nanuk*

p(a.Spise en, Ni] el i. Spiskammer er, Ni je -

1 i c«u.Spiser jeg9 m i-je.Spurv en, Aflimatha* Spyd er, A ppoffä* Spyt (er)s Lag jo. Spyttebakke en, Latøjo-

k æ m o n o. Spølkumme en, Kop

ell* K oppk Spörger jeg, mi-bi*

66Skolelærer en, Mån ni-

cå g w u tto g , W uf- fo ftcåg lo .

Skomager en, Aspatrfe- bhcello.

Skriver jeg , mi -ma (eZZ. mf-wrt^a).

Skrædder en, Nibhæl« lo.

Skræk en, S i$ a llem o, Bæf) jé.

Skulder en, Kåg, Ktågi.

Skummet jeg (af), m i- p wa.

Sky en, Ataty.Skyld, fbr-Skyld f%o.

he wå.Skylder jeg, m i-fa,Skål en, Tåsa.Skæg er, C æg.Skærer jfeg, m i-få (fo).Skæv-t, Kådåg.Slagsbroder en, Ntålo.Slagsmål et, Nåmo«Slange en, O nuf{u.Slave en, N jog, N jog

nu, Bhommå;2)Fø* » jo , B ok laføn jo.,

Slavinde en, N jogjo.Slår/eg, m i-cy a , mi«

ji.Slå$ jeg, m i - ntå.Smed en, 5(ålo.Smeddér jeg, m i-stå*Smuds {et), M oøf. Smuk-t, f ö w ell. ffiewj

Hun er s* é H-e f6w.SmÖrer jeg (på), m i-

pwa.Snegel en, Wa.

Stammen en, M o mo» * Stammer je g % ml-tya

M o m o.Stank en, Fug, Ftugje. Steg ert, S hig, Lona-

sigkSten -en, T æ. Stenhugger em T©0-

bwal lo* '-Stige €/i, Acøle. Stilhed en (Bliven),

H i g aStille To, hegjå« Stjæler jeg, ml-gu* Stjærne en, Ugwamn Stok (Stav) en, Co, Stokjams en, Dwadé. Stol em Ablogwå* Stolemager em A b loø - . wafélo*

Stolt To. |ew o; jeg er stolt, mi wo-m ’H e; han er st. e w* e H é ,

Stor-t, da, plæ: meget stort, petlplæ.

Storm em Atyu’m. Strags Bio, bijane* Strand en, ,Yjsåna* Struds en, ^ u g« Strömpe en, Kawsu, . Stue en, C^un^ilu Stum-t, To. m u mtu j ;

en st* Person, Mu« . m^ttjtyalo. :Stump em Kukw*Stygt (gjem^nt) Bio. c l-

kacakacaka.Ståen en, Si damo.$tår jeg, m l -da m o s4L Støv et, M u t tu . ;

Sukker . (et),? Sukle; hvidt S. Suk le ej æg; Sukker Kandis, Suklet æ.

Sukkerrør ef, Sj(« ell.Sjtæco.

Suppe en, W ö n w*Svale en (Fugl) i Jug*

mabithæthe.Svamp en, Kucå, Uwo-

ku c a , Sbyåblå . Svane (en sort), M ed i -

g(æ dabbedabbe. Sved eii, Llacå« Svigerfader en, Shjå’-

ntu*Svigermoder eti, Shjår

jo.Svin e ty P r o k o , P t o -

ko*Svinsk To, Obu dan. Svömmer jeg , mi - s e I-

1 e.Svomning No. Sélle^

m o.Syer jeg , ml-bhæ* Sygdom en, Hetå* Sygehus et, H e je c tu. syg-^ j e> jeg er syg,

m i 'H e mi je.Syl en, F e 1 1*Synger jeg, m l - l a . Synål en, A b4u j*Sytten (17), j u g m a c

kæpawii*(7)> J > a w t

Sæbe S a mta t a* Sælger jeg, m l - Sælhund en, N ugb we* Sæng en, Saco.

S æn gelagen et, San o*b o*

Sø en (Indsø), Fa; 2} (Søen, Havet), tYjåå*

Sød-t, Dåkkedåkkå, Søger jeg (attrår), m i-

thaw,Sølv (et), Gøtæj (Bjø-

tæj).Sølvskje en, G øtæ ja -

w a 1 h.Sømand en, tY jåå-njo ,

Fl. tY iååmbi. Søskende et, Njæmi* Søster, en, N j æ m i j o* Søvn en, U wå.Sön en, Bio. B intu. Söndag en, H owbå ell.

Hågwbå,

Tager jeg, m i - k å ; t* Hatten af, m i - p a F a j ; t* på, m i -w o .

Tale en, Wjemo.Taler jeg, mi - w j e. Ta'lg (en), Få. Tallerken et, T a f l a -

bon to.Tand en, Njanjåg* Tandpine en, Kakaw* Tang en,, Abæ lig. Taöke en (Tænkning),

Jte s u s u m o.^e (en) Tevand, Tenu. Tekjedel en, T e k a -

træ*TI tæll. Sto. jugma. Tid en, Ji'no,Tiger en, Higra<alo, Til Fho. go.

Time eu, W m æ t t æ -cyab å,

Tin (et), Sanjå.Ting et, Kogorao^e, •Tirsdag en, Gu få. Tjener en, Cynå.Tjære en, Am må.To tæll. Sto. enjå. Tobak (en), T a*b Tobakspibe en, T a b a -

blæ.Told en, Ontia*Tolk en, Ocamæ.Tolr tcelLSto♦ jugma*

k æ e n j å.Tor jeg , se vasker. Torden en, Jugnlåmisi Torsdag en, So.Torv et, Gjånu.Trappe en, Atrakwé* Tre tælL Sto. ettse. Treddive tæll. Sto. } u g*

mebtcæ.Treds tæll. Sto♦ }u g -

m égw p a ,Tretten tæll. Sto. j u g -

m a k æ e t(æ. Trillinger, Fl• Hta g i

e ttæ.Tromme en, O tæ nte ,

Mtil læ (Millæm). Trompet en, T æ tre -

mante.Tronfølger en, Mag«

cæsæmå«Tråd en, Pta,Træ'ef, Co; frisk T, C o

mog.Træskje en, Coawalfe. Tr«t To. t&, .

69Tunge en, LH®; Tusende el, Agbhfe. < Tvillinger, FL Htagi. Tyk-t, t l , tetrl . Tykkelse en, Timo.Tyr en, Cinannu*Tyv en, Gu lo.Tyve tæll. Sto* ju g m é -

a jtå.Tyveri et, Gu,Tå en, N a n n e w a b i ,

N a n n e sti w a b i.Tåge en, Afwa elL A~

fua.Tæller jeg, m l-l a n s e Tælling en, Kan nemo Tænker jeg, ml-susu. Tørst en, Kummaj , Tørstig-t, jeger, Kum

maj m i - je -m .Töj (et) Mamå.Tönde en, Pogba ell.

Pomba,Torklæde etf Duk»

XJge en, O cl.Ugle en, Patii.Ulv. 0«,, K4alag.Ulykke en, Musu, . Underoffxér en, C ocy-

all'O.Undervisning en, Cåg-

mo.Ungkarl en, Oblanjo . Urangutang en, Obwe

ell. Ogbhej«.Urin (en) S hamo.

Vagt en (Post) Bti* Vand et, Nu; varmt

Vand, Nu ta»

Vandhus et, P éc4u* Vandringsman^ en*

B w æ n j e 1 o*Varm-t, kb æ 11a#Varme en, Llacå. Vasker jeg, (mine Hæn*

der), m l - få mi Dtæ$ Töj, Klæder, m l-få . Nti a () e.

Vaskerkone en, Ncia£e- få lo*

Vej en, Bwæ. Velkommen Uo. tyeno-

&»•Ven en, Nån jo*Venstre To. Abæku, Verden j U g wtæ} kæ -

sphåg, Jugmakæ- sp håg; (Livet, Lyset)G je ’g.

Vifte en, Pabhå, Vildsvin et, Bad af o« Vin en, JJwln, Blå-

f oj wln.Vind en, Kåjåg, Vindruer FL JJwinéi-

bu ;Vindue et, Semfræ, Vindueskarm en, Sém-

fræm{i l ico .Vinge en, Finé.Vogn en, Tras i an

nam,Vogter jeg , m 1 - f) ti e. Vogtere/i, Htiel lo. Vokser jeg, ml-då. Vugge en, Bisa , Beg«

$tæ sa.Væder en, TogWan«

t.æ.

70

et, Afl. Åtte tæll. Sto. pa’n jtTj.

Æ ddike en, A sin.Æde (er) Je l i , Ni)el l« Ædru jeg er, m l -* t å k o

D{a.Æg et, W e f i å , Uwæ-

w e t i å.Ældes se gammel*Æsel se Asen*

e», l e m å *01 (et) W m adta*Øre er, T o j (Tøj).Østers en, K akia då.

Öje ef, Higmæ.Ojebryn er, Higmæno*

coj.Öjelåg et, H ig m æ n o -

|a’n o , Higmæno« w o iio *

R e t t e l s e r .S. 1 L .3 Ices B,a S. 6 L..15 føs Qdtæj

Ligeledes forekommer @ i det følgende indtil S. 16 nogle Gange for G* da det ikke strags faldt mig ind, at anvende denne Figur isteden fox det mod de lat. Bogstaver alt for afstikkende @*S* 7 L. 10læs P h4å w g S.21 L*21/o* Agbhfc _ 8 — 1 — M o g i -—22— 29 — Jæta —. •— 30 — Stågi — 25 — 15 — indeholder —•11 — 31 — m å -n i — 27— 4 — hewå— 15— 20 — Bom’ — 34— 3» — Agbaktaj således og i de 4 følgende Ord, hårdt gb; det bløde hvislende g forekommer ikke foran b♦

S, 35 L. 9 Ices Bégg(æ ligeledes \ næste Ord, hårdt gg, det bløde g forekommer ikke dobbelt,

— 45 — 1 8 — Mlaggo det bløde g forekommer ikke efter g, hvis derfor denne Forveksling af g for g i Forbindelserne gh9 Ö9> skulde forekomme oftere, vil den gunstige jLæser overalt selv kunne rette det mekanisk.

— 5 0 — 29 — Skhagba— 54 — 1 1 —1 Egwbhå.

7i

T i l l æ g

1. til det akraisk-danske Afsnit.

j æ No. en Heks.Af)tu Bio. længe, meget.Bib i iVo. Barnebarn.M i - b h 1 a G/o* jeg træk

ker. (bla W.)M l-b i iana Gjo* jeg

samler. (W.)Mi-c l iæ (-kPta) Gjo*

jeg spinder.M 1 - d å G;o. Jeg vokser*M l - d a s 4i Gjo. jeg tak

ker. (dasi W.)M l -d u Gjo. jeg plan

ter.M i - fti Gjo. jeg binder.M l - f i t t e G/o. jeg for

dærver. *M l -g a G/o* jeg hellig

holder*M i - g b e G/o. jeg gna

ver*M i - ø j e G/o* jeg skra

ber op, tager op (af Vandet).

H e g o No* Rysten, Rystelse*

Mi-^ lu Gjo. jeg springer*

H lu m o No* Springen. H ossu m m o iVo* Ry

sten.Jåi Aro. JP7. Tamarinter Ml-kwa (Co) G/o. jeg

klatrer.M l -k p a Gjo* jeg pluk

ker, høster (f. E. Able, Mals).

Nå kun nå To, nysgjer-rig*

N ld u m o No. Planten, Plantning.

O go bå’g, det er godt. O jiwala Bio. Tak» P4achæmo No* Spin-

den.P lu ka - i No. Sængetæ-

ge-r /Sagku No. en Fiolin. S i s i c y a l o To. lumsk. S æ ctu No, Sovekammer M l -sa (Kakla-fye) Gjo.

jeg sliber (Kniven)»

2. til det dansk -akraiske Afsnit.fidnder jeg, mi-£i* Fiolin en, Sagku.Heks en, Ajæ. Helligholder jeg , m i-

g a-Klatrer jeg , m i -kw a C o*

Kræver jeg (Penge), mi- bi N j u m m o.

Kurv en, Agbaktaj* . Lumsk To. s isicyalo* Lykkelig jeg er, xn 1 H e-

æ n i) jeg er ikke 1* m im i He bæ ni.

72Længe Bio. ecæ, Nysgjerrig-t, nå kun nå Næve en, Acølæ* Plantning c« , Ni du

mo.Rystelse en , H e g o ,

Hossummo,Ryster jreg, m i He mi

g°*Skraber op jeg (afVand)

mi-(j je.Sliber jeg , mi-sa (Kak-

ta-he\

Sovekammer ef, Sæc4u.Spinden en , Ptachæ-

mo.Spinder j e g , m i - c ©

k Pta,Springen en, H lu m o .Spri nger jeg , m i - f) 1 u.Sængetæger, P tukai .Tak! Ojiwala*Takker je g , m i-dasj«.Tamarinter-rtc, Jåi#Trækker jeg , m i - b h l a

tøbla).

3. Løse Sætninger på Åkraisk og Dansk.

Jugmå e jæ He ftæ.

Mænni o susu-o?Mi-susu e-k-papa.E f>ti akæ åa-susu Bhel

lelæ.Wå åa leh, beni Bhelle-

læ ba.Ka je måkko He fow,Ka susu akæ Modl’n gil-

Jæ, o ba je He föw»

Bo o )h mi sæ*Bo o ka susu mi He San

ne essako*Ali ja f4å (fto) Krante.

Mi nh åfj u, e tå-m,E nfe ify(u, e tå-læ,

E tålle; ja n’o a fe læ ’ Hællepo*Mf jafttKæ bq Q-jah, la aje*

Gud er alle steds nærværende.Hvad tænker du på ?Jeg tænker.på det gode♦ Det er godt, at vi tæn

ke på Døden.Vi vide ikke, når Døden

kommer.Gör ikke Nar ad nogen. Du må ikke tænke, at gö-

re Nar ad ham, ford i han er sort (en Neger).

Du har bedraget mig. Du må ikke tænke noget

ondt imod mig.Jeg skal hen at fægte. Jeg (han) har gået langt,

og er bleven træt, (ligefrem : det har trættet mig (hani).

Han er træt > gå og hjælp ham.

Jeg vil ikke gå.Når du ikke vil gå , så

lad være.

Mi ffæ m’a ne- (ell. ja). Mi té gæmmæ, e-bæ

scita*Mænni o-fe-o enæ He? Enæ bæ föw.A khæ Tha mi-ba njæ

Mag næ Heg.

Mænni o fé He?Ba fe mi Hællepo* Å-gbte na.Å-ja båj Sellemo*

Obis mtå Alomte.Kå ka*) gi gæ!O Htiæ a så. o Njæmijo.

O Htiæ a så o N<i.

Ka susu Sanne fåg, ni Jugmå sumoh*

M i ja Wullogkwæ*M i -ntah ni m’a cu.A khæ Bhommå fåg

gim.A khæ mi wo-m He.Bo ogma W utto kådåg* M i næ m’a fe enæ; mi

se Bhte je.Bo Bhommå pakpa gi-o,

nå hewå mi bi-o nåk- ko.

Bo o tamo e Njæmi*M i tamoh mi Njæmimæ,

Egata.Gje’g jæ föw mænnæ«

Jeg kan ikke gå.Jeg var der henne, (men)

han er ikke hjemme. Hvad er det du gör der ? Det er-ikke smukt*De sagde der vilde kom

me Krig her i Byen (Landet).Hvad har du gjort a f det. Kom og hjælp m ig!Vi ere færdige.Vi skal begynde at svöm-

me.Rotten kan tage Katten. Tag (nu) bort /Du må ikke være stridig

imod din Søster.Du bör være ærbødig

imod din Bedstefader♦ Tænk ikke på noget ondtf

som er Gud imod.Jeg skal (vil) gå i Skole. Jeg få r intet at bestille. De sagde jeg var et slet

Menneske*De sagde jeg var stolt♦ Du skriver skævt.Jeg kunde (nok) göre det;

(men) jeg tor ikke.Du er et godt Menneske,

derfor vil jeg spörge dig om noget.

Du ligner hans Broder. Jeg ligner ikke mine Brødre.Det er brændt.Idag er det smukt Vejr*

*) Det befalende ka burde vel skjelnes fra det forbydende, og skrives kha ; men Forskjellen i Udtalen er mig dog ikke klar; f. E. kha ba, kom {hid)! ka susu, tænk ikke!

73

74H(a ni åa tfe åa sila Si. K’æ o té stilæ o cæ-m*

O-sumo JJo ctå.

Mi-thahw njæ te’g måkko Mi a gu m} He ]Mi a fo m> He f Mænni ammss^jå? Mænni bo o-fjtå? Kha

ba, m’a fye eko.

E gjella wa (oa) cå!O Niafye gjella wa cå!

Dabidå! mi-tyeh naktaj*

Cje Na.(Jje Cel.E th a gu måkko Tobi.E mtå læ.E f<x læ.EA cæ læ Kogomofje.

A bl læ, akae mænni e gu?

Mæeba o )1 læ ?E ba gu mi To.

Nå-hewå mi )1 læ. Mæeba a khæ: njæ ka

gu i mæeba njæ gyå ? Mi mi ese-m He. Mændæ mi mi eseh-m

He.A cåg-m Tu cya*A ba cåg-m Pogbafcmo.

Lad os gå ud at spadsere Vil du kalde på mig, når

du står op.Du holder meget afFru-

entimrene. 'Jeg vil ingen a fjer have♦ Jeg vil gå hen og vaske

mig.Hvad have de at sælge ? Hvad 1har du at sælge?

Kom hidt lad mig købe noget.

Det er dyrt!Dine [Sager) Vare ere

dyre!Ner, jeg vil ikke give så

meget*Det bliver Nat.Det bliver Dag.Han gik ud at stjæle

nogle Lam.Han greb ham.Han bandt ham.Han pryglede ham længe. De kaldte ham {for) Ret

ten-De spurgde Kam (Man

den): hvad stjal han(Tyven)?Hvorfor bankede du ham Han kom at stjæle mit

Får.Derfor bankede jegham. Hvorfor sige de : I må.

ikke stjæle, og I göre det alligevel.

Jeg er f omö ie%.Idag er jeg ikke förnöjet. De lære mig at skyde. De ville lære mig Bød- kerhåndvcrket.

75Mi Duk e ctellæ.Mi kuæ wa-m He.Mi jæ Bi.Mi bæ Cæ#Mi na-o ecæ. Måskje

rettere:Mi-n(ah-o ecæ.Mi Cæ Bi onukpa gim.

Mi G« Bi begg(æ gim.

E fa-m Trema babåo.i

E. wåh-ra Njuramo.

Håmå jaeh-m.Kummaj jæh-o.Uwå jæh-læ.Ja n*o ba bijane.Bo o ka fe o Nyncå Jug-

xnå e-aBhæj jakajaka.

Bo o* ga Hågwba*

Bo o ka-g bhe-o.Bo o ka hofa.Bo o ka gu.Bo o ka khæ akpassa San«

ne~ko o Nanjo-ko he- wå.

Bo o ka thaw (sumo) o Nanjb(Nanennjo) Ctu; bo o ka thaw o Nanjo

allé e Cynåncu, allö e Cynåjo, allö e Cina allö e Tegi, allö nåkko o Nanjo någ.

Mit Torklæde er itu.Jeg har ondt i Halsen♦ Jeg har en Sön.Jeg har ingen Faden Det er længe siden jeg

så dig.Jeg har ikke sét diglcenge Jeg er min Faders fø r

stefødte (Son).Jeg er min Faders yng

ste Sön. ,Han skylder mig mange Penge.Han vil ikke betale mig

(sin) Gæld.Jeg er ikke sulten.Du er ikke tørstig.Han er ikke søvnig.Kom strags igjen•Du skal ikke tage din

Herres y Guds, Navn forfængelig.

Du skal helligholde Söndagen.Du skal ikke ihjelslå. Du skal ikke bedrive Hor Du skal ikke stjæle.Du skal ikke sige nogen

falsk Sag om din Næste.Du skal ikke begjere din

Næstes Hus ; du skal ikke begjere din Næ- srtes Hus fru, eller hans Dreng, eller hans Pi- ge, eller hans Okse, eller hans Asen, eller nogen din Næstes Ting«

76

öm Akwambu-sproget.

u4kvambuish har en meget betydelig Overens- stemmelse med Akraisk og Fanteisi, i det mindstei Ordforrådet, for så vidt man kan dömme af

• Ordsamlingen i J* Raskes Rejse til Ginea, Trond- lijem 1754. 8. S. 169—173. Da den kun er lidet bekjendt og benyttet, anføres den her med jævn- føxende Anmærkninger«

Tallene ere: Biakun ell. Eko 1. (akr*

eko.)Abien 2*Abiesag 3*Anag 4.Anug 5.Asiag 6.Asug 7.Owkwi 8*Aknug 9*Edu 10.Edubiakug 11.Eduebin 12.Edubiesag 13.Eduanag 14*Eduanug 15*Eduasiag 16»Eduasug 17. Eduokwi * 18-Eduaknug 19*Eduno 20.Eduasa 30.Edunan 40.Edunug 50*Edusiag 60*Edusug 70.

Eduokwi (?) Eduknug Af>a ,

O (ja.) Apim

appim. Apim edu Apim atøa

80*90.

100*. (akr.

1000. (fant.

10000*

100000*• Jankumpug, Gud (fant.

Njankompog).Sasa, Djævel*öjia, Solen (fant, Aya)*Esran, Månen.Uvami, Stjærner (akr*.

ugwamii) .Adade, Jorden.Epo, Havet. ./. .i.Oto aprim, de skyde

med Stykker (a^r. O - p læm).

Ban i, Mand.Obia, Kvinde.Abafra, Dreng.Afraba, Pige.Mi Ba, mit Barn (akr.

mi Bi).

77At ja, Fader (akr, A t h å,

fant. Agia).Ona, Moder,Akoa, Slave. öjkwia, Hund,Porko, Svin (akr. P t o -

ko).Pugkao, Hest. t -u - Nag, Ko.Egwag, Gjed.Akoko, Höne.Anoma, Fugl (fant, An-

noma).taynsoba \Qriffelba )Øsa, Elefant•Insumbeg, Elefant-tand. Abohinne, Tiger♦Ty ty, Buskkund, Abrigpug, dm fornem*

s te Mand, Konge. * Grandi, Kårde,

(akr. Krantfc). v ' Etru, Bøsse. ■Atrudu, Krudt. !Abo, 1) Sten ell. 2) Kugle. Akugsog, tKagkag, Desmerjcat. Ekora, Rotte,Insu, Vandet (fant. En-

su, akr. Ygå& Hav). Ariva, Bækkenet.Akjørbu, Bøsse, Flint♦ Papa, gro/i Klæde (akr.

Mama)*Atinkag, engelsk Baj. Prammesi, Slaplagen, Abronsa, Brændevin, Atyaj,* ØJ,

Bolle, føgf (akr,Abol lo ) .

Kagkis, føg* 5rø<7, ellerGrød.Abru, Millie (akr* A b -

lé?).Uvisa, Mallaget.Taba, Tobak (akr. T a

ba).Bele, Tobakspibe (akr.

Blæ).Aura, Herre, Husbonde

(akr. Aiila)*Kakla 1 ^ • (akr,Kak- Sekag f * fa ).Ble, Torklæde, Hånd

klæde.Akagkama, s/ra/l ginei*

ske Limoner.Odia, Ild.Dago, iiføs, Hytte (fant.

Dag,Edug, Klokke.NamJyve, «Tæ.Åhå, iVey (akr, oli W.)k Awgwa, ÄltoZ (akr. Ablq-

gwa). -Afhøwe, Spejl.Epono, Bord (akr. op,-

U g), r Daka, Kiste(akr, A dæk-

ka),Epat Sæng' (fant, em -

pa),Tassa, Tin- ell. Messing

fad (akr. Tasa),Etiu, Hat, Hue.Adebag, Jærn (akr. A-

debag). ,

Nag, Benéne (fant. Nag, akr, Nanne) .

To, Rum-pe.Ito, Hoved (akr. Yco) , Itoi, H å r (akr. Coj) . Aboge, Skæg fant, A b o-

3 e)-Vabi, Negle (akr. W a-

bi).Ohin, Pande,Bra haj, kom hid!Im Præ, ret på Timert

fant. Bræ, Tiden), Teto Aura de, om F or-

ladelte , . min Herre ! (akr. A w 1 a d Herre),

Akena, i Morgen (fant.ækene).

In de, i Dag (fant. e n d æ i )♦

Oba haj akerre, Har du været her længe? (fant* akjær, længe).

Gå faj Odia bra, gå og hent Ild,

Jai a Jankumpug tira, ti stille fo r Guds Skyld.

I de -fleste Ord falder Tonen fornemmelig på Enden af Ordet i Talen. Af Bogstaver ellex Skrift .yicta de iblandt sig selv slet intet.

Adibag, Mad (fant. A dibag).

Atumba, Glasflaske,Kandel, Lys (akr. Kan

de),Asin, Æiddike (akr. A -

si n).Brotnbadi Nam, Stokfisk,

Törfisk.Nim, Ansigt»Ehiba, Öje (akr. H in -

bæ W.j.Toj, Øre (akr, Toj) ,Gugo, Næse (akr. C5u-

g°g)*Onaba, Mund (akr. Na-

bu, On abu W.).Esa, Hånd (fant, N s a),Oabi, hojre Hånd (akr,

Wabi?).Odentin, venstre Hånd.Esatjaba, Fingre (fant,

Ensatjaba),Akri, Bag, Ryg ,Unsu, Mave.'l’ekerrth, ’ Tunge.Ese, Tænder (?)

S e l v l y d s t e g n

L æ s ete gn

c T *.■L * * 7 ä, (T, u).

* A JL å.

Matt. Eyang. Kap. 6*

Y. 9* Ve hakedå t^allune entum: jå abånå

*lledi fi ’ssemevåti! jeteqaddesu ’smuke; 10. teAti

melkutuke; tekunu meliAetuke kemå fi ’ssemaAi ve

Aalk ’larg i. 11. Xobzenå ’lledi li ’lj-adi a£])inå ’ljawme;

12. ve ’ffir lenå må ialejnå, kemå naj-firu nal)nu

limen lenå Xalejhi; 13* ve lå tudxylna ’ttegåribe,

lekin negginå min éiseriri. 14. Fe in fafartum li

’nnåsi xa^åjåhum, jafara lekum abukura-u ’ssemå-

Aijju xaj)åjåkum; 15* ve in lem taffiru U ’nnåsi, fe

lå abukum-u ’ssemåAijju jaj-firu lekum xa^åjåkum.

D e arab isk e B o g s ta v e r :

Figur Navn Figur Navn

f Elif (A, A ) UO JBzad D, 8

b L TU I>> 1>

o TV t Jb T zi f

& TW T, t 6 ’Ajn A, iC

C Dshim G, g•

e Rgajn r , r

• Z Hhsl 1»*i.» Fé f

é

ZCha X <j? Q& q

o Diil d tf* K{(f, Kjef k

Dhil ©, å J Lam i

J R«É T r Mim m

Zé Z ø Nun n

U " S V^w V, \v

Shin S s He h

O » Ssttd s J«£ J> j

Hertil kommer Hunkönsheet g, li

samt de persiske Bogstaver:

V4 p J Zh £

gr Tshim c ^ Gåf C, j

og det tyrkiske ^ s«ryr Nun g.

Rasmus Rask: Vejledning til Akra-Sproget på Kysten Ginea, med et Tillæg om Akvambuisk

Documents

Transcript of Rasmus Rask: Vejledning til Akra-Sproget på Kysten Ginea, med et Tillæg om Akvambuisk