professor emeritus i psykiatri SAMFUNDET ØDELÆGGES · baseret på den idé, at ”skizofreni”...

”Det er uærligt at lade som om

omsorgsfuld tvang mod den psykisk

syge uvægerligt hjælper ham, og at det

at afholde sig fra at anvende den type

tvang er ensbetydende med at ’nægte

ham behandling’ ... historien har

lært os at være på vagt overfor

godgørere, som frarøver modtagerne

af godgørenheden deres frihed.”

– Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatri

Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommission

Stiftet i 1969

SAMFUNDETØDELÆGGESPsykiatriens tvungne ”omsorg”

Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktspsykiatri og andre psykiatriske

tvangsforanstaltningsprogrammer

© 2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemærker ejet afCitizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-12 Danish

VIGTIG BEMÆRKNINGtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane at foregive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” i sindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lægevidenskaben er der strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at have et forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes en vis forståelse af fysiologien (funktionen).Kuldegysninger og feber er symptomer. Malaria og tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn og gennem fysiske undersøgelser. På trods af det, findes der ingen lægevidenskablige beviser for en eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælder det, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer (eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kan konstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de fleste kropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig om diagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ER IKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levendepersons hjerne.”

5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan få problemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, der kun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin er ofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjuler den virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håb for fremtiden.

FOTO: Cover: Mark Peterson/Corbis; 4: Wally McNamee/Corbis; 6: Reuters/Corbis; 7: Bettmann/Corbis; 10: Peter Turnley/Corbis; 13: The Sankei Shiimbun; 12: Corbis; same : Reuters News Media Inc./Corbis; same : NewsPix (NZ); same : AP Wide World Photos;

14: Peter Turnley/Corbis; 16: Doug Menuez/Getty; 17: Bill Ross/Corbis.

ADVARSEL: Ingen bør ophøre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rådføre sig med og få assistance fra en kompetent læge, der ikke er psykiater.

DD EE NN VV II RR KK EE LL II GG EE KK RR II SS EE -- ii dd aa gg ee nn ss pp ss yy kk ii aa tt rr iiRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OOMMFFAATTTTEENNDDEE SSVVIINNDDEELL--KKoorrrruuppttiioonn ii dd ee tt ppssyykkiiaattrriisskkee ssuunnddhheeddssvvææsseennRapport med anbefalinger vedrørende et usundt monopol pådet psykiske sundhedsområde

PPSSYYKKIIAATTRRIISSKK UURREEDDEELLIIGGHHEEDD--HHvvoorrddaann llææggeevviiddeennsskkaabbeenn uunnddeerrggrraavveessRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsei sundhedsvæsenet

PP SS EE UU DD OO VV II DD EE NN SS KK AA BB -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss dd ii aa gg nn oo ss ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

SS KK II ZZ OO FF RR EE NN II -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ”” ss yy gg dd oo mm ”” ss cc oo rr ee rr kk aa ss ss ee nnRapport med anbefalinger vedrørende de psykiatriske påstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

DD EE NN BB RR UU TT AA LL EE VV II RR KK EE LL II GG HH EE DD -- FF aa rr ll ii gg pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ”” bb ee hh aa nn dd ll ii nn gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

SS EE XX MM II SS BB RR UU GG II PP SS YY KK II AA TT RR II EE NN -- OO vv ee rr gg rr ee bb mm oo dd kk vv ii nn dd ee rr oo gg bb øø rr nnEn rapport om sexmisbrug af kvinder og børn inden for det psykiatriske ogpsykologiske behandlingssystem og anbefalinger til løsning af problemet

TTVVAANNGGSSFFIIKKSSEERRIINNGG OO GG DDØØDD--PPssyykkiiaattrriieennss ””tteerraappeeuuttiisskkee”” oovveerrffaallddRapport med anbefalinger vedrørende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer på psykiatriskeafdelinger

PP SS YY KK II AA TT RR II -- gg øø rr vv ee rr dd ee nn aa ff hh ææ nn gg ii gg aa ff ss tt oo ff ff ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

RR EE HH AA BB II LL II TT EE RR II NN GG SS SS VV II NN DD EE LL ?? -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ll ææ gg ee mm ii dd dd ee ll mm ii ss bb rr uu ggRapport med anbefalinger vedrørende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriske ”rehabiliterings”-programmer for stofmisbrugere

BB ØØ RR NN PP UU SS HH EE SS PP ÅÅ NN EE RR VV EE MM EE DD II CC II NN -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn øø dd ee ll ææ gg gg ee rr ll ii vvRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af børn og unge

UU NN GG DD OO MM MM EE NN SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn nn ee dd bb rr yy dd ee rr dd ee uu nn gg ee ss ss ii nn ddRapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-søgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

SS AA MM FF UU NN DD EE TT ØØ DD EE LL ÆÆ GG GG EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss tt vv uu nn gg nn ee ”” oo mm ss oo rr gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

KK UU NN SS TT NN EE RR EE SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii øø dd ee ll ææ gg gg ee rr kk rr ee aa tt ii vv ii tt ee tt ee nnRapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsepå kunstnere og samfundet

OO VV EE RR GG RR EE BB PP ÅÅ TT RR OO EE NN PP ÅÅ GG UU DD -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn mm oo dd rr ee ll ii gg ii oo nnRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsepå tro og religion

UU NN DD EE RR MM II NN EE RR II NN GG AA FF RR EE TT SS SS YY SS TT EE MM EE TT -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nnff oo rr vv aa nn ss kk ee rr ll oo vv gg ii vv nn ii nn gg ee nn Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens og psykologiensindflydelse på retsvæsen og kriminalforsorg

KK RR ÆÆ NN KK EE LL SS EE NN AA FF DD EE ÆÆ LL DD RR EE -- CC hh oo kk ee rr ee nn dd ee pp rr oo gg rr aa mm mm ee rrff oo rr dd ee nn pp ss yy kk ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee ddRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgrebindenfor ældreforsorgen

KK AA OO SS OO GG TT EE RR RR OO RR -- EE tt pp rr oo dd uu kk tt aa ff pp ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ??Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

RR AA CC II SS MM EE SS KK AA BB EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss rr oo ll ll eeRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemæssige konflikter og folkedrab

MM EE DD BB OO RR GG EE RR NN EE SS MM EE NN NN EE SS KK EE RR EE TT TT II GG HH EE DD SS KK OO MM MM II SS SS II OO NNEE nn ii nn tt ee rr nn aa tt ii oo nn aa ll vv aa gg tt hh uu nn dd ff oo rr dd ee tt pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee dd ss vv ææ ss ee nn

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter på at stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvar meget alvorligt. Ved hjælp af informationsmateriale på

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bøger,hæfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, pårørende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmærksomme på sandheden ompsykiatrien, og at der kan og bør gøres noget effektivt ved det.

MMK’s hæfter, der udgives på 15 sprog, påviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse på undervisningssektoren,retsvæsenet, narkoafvænningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deældre, religion, kunst og mange andre områder. Følgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra the International Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission®

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning: At gøre den forstyrrede fortræd ........2

Kapitel et: Distriktspsykiatriens oprindelse ..........5

Kapitel to: Farlig ”behandling” med stoffer ........9

Kapitel tre: ”Grusom medfølelse” ......................15

Kapitel fire: Forbedring af psykisk sundhed ..........................21

Anbefalinger ..................................24

MedborgernesMenneskerettighedskommissions internationale afdeling ....................25

SAMFUNDETØDELÆGGES

Psykiatriens tvungne ”omsorg”

®

Hvordan går det med behandlingen af de sindslidende i lokalsamfundet, efterat ”distriktspsykiatrien” og nu også op-søgende psykoseteams er blevet indførti København og andre lande efter

amerikansk forbillede til behandling af alvorligtpsykisk syge?

I USA udsendte den Ny Frihedskommission omPsykisk Sundhed i 2003 en rapport, hvori det påstås, at ”effektive behandlingsmetoder, der anvender dennyeste teknologi, som ervital for kvaliteten i om-sorg og helbredelse, nu ertilgængelige og kan brugestil behandling af de alvor-ligste psykiske sygdommeog alvorlige emotionelleforstyrrelser.”1

For de, der ikke vedså meget om distriktspsy-kiatri, forekommer dette måske at være gode nyheder.Men hvad nøjagtigt dækker disse vitale ”behand-linger” over?

De medfører hovedsageligt automatisk ud-skrivning af de såkaldte neuroleptika (der kommer fra græsk og betyder ”nerve-pågribelse”), hvilket af-spejler, at stofferne virker som en slags kemisk hjerneoperation.

En rapport fra 2004 anslår udgifterne til neurolep-tika til behandling af såkaldte skizofrene patienter iUSA til mere end 65 mio. kr. om dagen. Behandlingener almindeligvis livsvarig.2

Så hvad bør vi betale for kvalitet og moderne teknologisk omsorg og helbredelse samt for mulighedenfor at bringe disse mennesker tilbage til produktive liv?

Ifølge adskillige ikke-psykiatriske og uafhængigeforskningsundersøgelser er svaret til dette spørgsmål”Ikke ret meget”. Kvalitetsomsorg, der resulterer i reha-bilitering og reintegration, kan være både meget billig,hurtig, permanent og mest af alt kan den gennemføresuden brug af stoffer.

I en undersøgelse, der strakte sig over 8 år fandtVerdenssundhedsorganisationen ud af, at mangepsykisk syge patienter i tre økonomisk dårligt stilledelande, hvor behandlingerne ikke inkluderede omfat-

tende brug af medicin –Indien, Nigeria og Colom-bia – klarede sig klartbedre end deres ligestille-de i USA og fire andre afde udviklede lande. Enopfølgende undersøgelsenåede frem til en lig-nende konklusion.3

I 1970’erne i USA vardr. Loren Moshers ’Soteria House’ eksperimenterbaseret på den idé, at ”skizofreni” kan klares uden brugaf medicin. ’Soteria’ klienter, som ikke modtog neu-roleptika, klarede sig bedre end hospitals kontrolgrup-pen, der fik medicinen. Schweiziske, svenske og finskeforskere har gentaget og bekræftet eksperimentet.

Mellem 1973 og 1996 blev nogle af de mest under-trykkende psykiatriske hospitaler i Italien afviklet af dr. Georgio Antonucci, som behandlede alvorligtforstyrrede patienter med medfølelse, respekt og udenmedicin. I løbet af få måneder blev de hospitaler, hvorder tidligere havde været mest vold, til de mest rolige.

Robert Whitaker afslørede i sin bog ’Gal iAmerika’, at resultatet af behandlingen af ”skizofrene”faktisk er blevet dårligere gennem de seneste 25 år. De

INDLEDNINGAt gøre den forstyrrede fortræd

I N D L E D N I N GA t g ø r e d e n f o r s t y r r e d e f o r t r æ d

2

”Psykiatrien erklærer, at den eneste ‘behandling’ af alvorlig psykisk ’sygdom’ er neuroleptika (anti-psykotiske midler). Sandheden er, at medicinering

af alvorligt psykisk forstyrrede patienter ikke kun er unødvendig – og dyr – det virker ogsåødelæggende på hjernen og på selve livet.”

– Jan Eastgate

har det ikke bedre i dag end i starten af det tyvendeårhundrede til trods for, at USA har langt det størsteforbrug af neuroleptika blandt alle lande i verden.

Hvilken betydning har alt det?Som enhver videnskabsmand indenfor de eksakte

videnskaber med respekt for sig selv kan fortælle, er enteori kun god så længe, den virker. Han ved, at når hanstøder på fakta, der ikke passer med teorien, så må hanfortsætte med at undersøge og modificere eller forkasteteorien, afhængig af observationer af fundne fakta.

I 50 år har psykiatrien slået til lyd for sin teori om, at den eneste ”behandling”, der findes mod alvorligepsykiske ”sygdomme”, er neuroleptika. Men den idébaserer sig på falske forudsætninger. Sandheden er, atmedicinering af alvorligt psykisk forstyrrede patienterikke kun er unødvendig – og dyr – det medfører ogsåhjerne- og livs-ødelæggende bivirkninger.

Denne publikation afslører de falske forudsætninger.Den viser hvordan nogle af dem er konstruerede,bedrageri, løgne og andre vildledninger. Når man veddet, er det meget let at se, hvorfor psykiatere vil angribeenhver alternativ og bedre løsning på problemerneomkring alvorlig psykisk forstyrrelse.

Sandheden er, at vi ikke blot har at gøre med mangelpå videnskabelig uddannelse og metode eller endog enpseudovidenskab. Udtalelser, der forekommer rigtige, såsom: ”Der er klare videnskabelige beviser for, at nye typermedicin er bedre til at behandle symptomerne på skizofreniog depression med langt færre bivirkninger”, er ikkebakket op af beviser og er reelt set medicinsk bedrageri.

Psykiatriens tilgang til behandling af den alvor-ligt psykisk forstyrrede – den ”moderne teknologiske”,”videnskabelige” og operationelle rygrad i distrikts-psykiatrien og andre psykiatriske programmer – erdårlig lægevidenskab.

Den simple sandhed er, at der eksisterer alternativer,der virker, til psykiatriens sind-, hjerne- og krops-ødelæggende behandlinger. Med en psykiatri, der nuarbejder på overalt at indføre obligatoriske undersøgelseraf voksnes og børns psykiske sundhed, opfordrer vi alle,der er interesseret i at opretholde psykisk sundhed, fysisksundhed og frihed for deres familier, lokalsamfund ognationer til at læse denne publikation. Noget må gøres forat sikre, at de, der behøver det, får virkelig hjælp.

Med venlig hilsen

Jan Eastgatepræsident for Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling

I N D L E D N I N GA t g ø r e d e n f o r s t y r r e d e f o r t r æ d

3

5

3

12

4

Distriktspsykiatrien er blevet fremstillet som løsningen på deproblemer, der er på de psykiatriskeinstitutioner. I stedet har den været en dyr fejltagelse.

I 1970’erne blev der i USA udskrevetnok neuroleptika og antidepressiverudenfor psykiatriske hospitaler til atholde tre til fire millioner på stofferfuld tid.

Instituttet for Psykisk Sundhed ogStofmisbrug i Holland oplyste, at distriktspsykiatrien i Europa medførtehjemløshed, stofafhængighed, kriminalitet, forstyrrelser af offentligro og orden og arbejdsløshed.

Den australskeMenneskerettighedskommissærBrian Burdekin slog i 1993 fast, at af-institutionalisering var et ”svindelnummer”, og at det var slået fejl. Britiske ledere erkendte i1999 også, at det havde slået fejl.

Distriktspsykiatriens budget i USAsteg med mere end 6.000 pct. fra1969 til 1997. I dag er omkost-ningerne anslået til at ligge på 71,5 mia. kr. om året.

VIGTIGE KENDSGERNINGER

KAPITEL ETDistriktspsykiatriens

oprindelse

K A P I T E L E TD i s t r i k t s p s y k i a t r i e n s o p r i n d e l s e

5

Distriktspsykiatri er et stort psykiatriskekspansions initiativ. Det startede i USAi 60’erne og spredte sig til andre lande i 80’erne.

Før det, blev patienter spærret inde under gale-hus-lignende tilstande i psykiatriske institutioner,pumpet fulde af medicin for at gøre dem føjelige og efterladt nedsunket i deres medicinfremkaldtesløvsind. Gennem 1950’erne steg presset fra alle siderpå at håndtere de rystende tilstande, manglen på resul-tater og det stigende omkostningsniveau.

Distriktspsykiatriblev fremført som løs-ningen på alle proble-mer med institutioner-ne. Forudsætningen varnæsten udelukkendeudviklingen af neuro-leptika, hvorved patien-ter succesfuldt kunneudskrives tilbage tilsamfundet. Igangvæ-rende behandling villeblive givet gennemoffentligt finansieredeenheder kaldet Distrikts-psykiatricentre. Dissecentre skulle sørge forpatienterne i lokalsamfundet og udskrive neurolepti-ka, så de blev holdt under kontrol. Regeringer villespare penge, og patienterne ville komme sig hurtigere.Planen kaldtes ”af-institutionalisering”.

Psykiater Jack Ewalt antydede på det tidspunkten mere global hensigt for af-institutionalisering-en: ”Programmet bør betjene den besværede, den

forstyrrede, den langsomme, den syge og den raskefra alle aldersgrupper ...”4. Med andre ord skulle psy-kiaterne nå ud til flere end til de psykisk forstyrrede,og skulle også skaffe et raskt klientel til medicinen.

Fra ”dårekiste” til ”kvaksalveri”Forfatter Peter Shrag skrev, at i midten af 70’erne

blev der ”udskrevet nok (neuroleptika og antidepres-siver) udenfor hospitalerne til at holde omkring tre tilfire millioner mennesker medicineret fuld tid - cirka10 gange det antal patienter, psykiaternes selv anførte

i deres egne argumenter erså skøre, at de ville værenødt til at være låst inde påhospitaler, hvis der ingenmedicin fandtes.”5

Dr. Thomas Szasz, pro-fessor emeritus i psykiatri,erklærede, at psykriatriensmirakuløse tilbud ”simpelt-hen var psykiatri professio-nens seneste kvaksalveri:medicin og afinsti-tution-alisering. Som sædvanligdefinerede psykiatere deresseneste påfund som enkombination af videnska-belig revolution og moralsk

reform og udformede det i retorikker om behandlingog civile rettigheder.” De påstod, at psykofarmaka”løste op for den psykiske sygdoms symptomer oggjorde det muligt, at patienter kunne udskrives frapsykiatriske hospitaler. Distriktspsykiatriske centreblev varmt anbefalet for at tilvejebringe de mindstrestriktive forhold og for at levere den bedste psykiske

”’Distriktspsykiatrien’ vil ikke kun behandlefolk men hele samfund; den vil, hvis det

er muligt, tage borgmestre og de folk, derarbejder i det offentlige, som deres klienter,den vil behandle samfundet samlet og ikkekun dets individuelle indbyggere ... og det

ville være stofferne, der ville give den sin mest magtfulde teknologi ...”

– Peter Schrag, forfatter til ’Kontrol af Sindet’

sundhedsservice, der eksisterer. Disse var påstandenefra psykiatere som retfærdiggørelse af deres tvangs-medicinering og tvangsforflytning af patienterne. Detlød stort og flot. Desværre var det ikke sandt.”6

Selv den Amerikanske Psykiatriforening (APA)’spublikation ’Sindssygdom og Regering’ indrømmede,

at ”... Psykiatere gav det indtryk til politikerne, at helbredelse var reglen og ikke undtagelsen ... oppustede forventninger fik lov at passere uimod-sagte. Kort fortalt, distriktspsykiatriske centre blevoversolgt som værende helbredende organisationel-le enheder.”7

Sandheden er, at di-striktspsykiatriske centreblev til legaliserede medi-cinuddelingscentre, somikke kun uddelte psykia-trisk medicin til tidligereindlagte psykiatriske pati-enter, men som også ud-skrev recepter til indivi-der, der ikke havde ”alvor-lige psykiske problemer.”

Af-institutionaliserin-gen fejlede og samfundethar kæmpet med de kata-strofale følger lige siden.

Dr. Dorine Baudin fraHollands Institut for Psy-kisk Sundhed og Stofmis-brug oplyste, at distrikts-psykiatrien i Europa harskabt ”hjemløshed, stof-misbrug, kriminalitet, for-styrrelse af offentlig ro og orden, arbejdsløshedog intolerence overfor afvigelse.”8

Den amerikanskeforbrugeradvokat RalphNader kaldte distriktspsy-

kiatrien en ”højt lovprist men fejlende social opfindelse...” Den ”bærer det velkendte mønster i tidligere løfterfra den psykiatriske sektor, iværksættelse under stormoralsk ståhej, men dernæst giver den falske forhåb-ninger om fantastiske løsninger, for til sidst blot at reka-pitulere overfor de problemer, de havde til opgave atløse.” Ralph Nader, amerikansk forbrugeradvokat.9

Psykiatrilovsundersøgelsen, der lå til grund forrevisionen af den danske psykiatrilov i 1996, slog fast,

K A P I T E L E TD i s t r i k t s p s y k i a t r i e n s o p r i n d e l s e

6

Distriktspsykiatrien er ”højt lovprist men fejlslagen social opfindelse ...” Den”bærer det velkendte mønster i tidligereløfter fra den psykiatriske sektor … dengiver falske forhåbninger om fantastiskeløsninger, for til sidst blot at rekapitulere

overfor de problemer, de havde til opgave at løse.”

– Ralph Nader, amerikansk forbrugeradvokat

Ralph Nader

at ”nogle amter havde eller udviklede et ganske omfat-tende ambulant behandlingssystem, andre amter havdeen væsentlig mindre udbygget social- og distrikts-psykiatri. Denne forskel afspejler sig imidlertid ikke i tvangsindlæggelsestallene ... stigningstakten er densamme for alle sygehusmyndigheder. Der kan altsåikke påvises nogen effekt af omfang og udbygning af social- og distriktspsykiatri på stigningen i antaltvangsindlæggelser.”10

Den australske MenneskerettighedskommissærBrian Burdekin slog i 1993 fast, at af-institutionali-sering var et ”svindelnummer”, og at det var slået fejl. Britiske ledere erkendte i 1999 også, at det havde slået fejl.11

Samtidig hermed er distriktspsykiatriens budget iUSA steget fra 930 mio. kr. i 1969 til mere end 58,5 mia. kr. i 1997 – en stigning på mere end 6.000 pct.Stigningen i antallet af patienter over den samme peri-ode var kun 10 gange flere, og hvad endnu vigtigere er, så var der ingen resultater. I dag er de anslåedeomkostninger omkring 71,5 mia. kr. om året.

Hvis indsamlingen af milliarder af oppustede ve-derlag for behandling, der ikke virker, ikke var slemtnok, så fandt et kongresudvalg i 1990 ud af, at distrikts-psykiatriske centre i USA havde omdirigeret mellem260 mio. kr. og 650 mio. kr. til uretmæssige formål somf.eks. lige ned i psykiateres lommer.12

Psykiatere på den anden side har igen og igenfremført manglende bevillinger som årsag til den forfe-jlede afinstitutionalisering. I realiteten forlanger de sim-pelthen bare flere penge, mens de selv samtidig skaberden stoffremkaldte krise.

607%

6.242%U dgifterne til distriktspsykiatriske centre i USAer steget mere end 100 gange hurtigere endantallet af mennesker, der bruger centrene.

Til trods for at disse centre æder enorme offentligebevillinger op, har de svigtet deres patienter og erikke stort andet end lovlig narkouddeling til hjemløse.

DISTRIKSPSYKIATRISKECENTRE

Enorme udgifter, kæmpe fiasko

stigning i brugen af de amerikanske

distriktspsykiatriske centre

stigning i udgifterne til de amerikanske

distriktspsykiatriske centre

DISTRIKTSPSYKIATRIENSFIASKO:I 1963 satte det psykiatriske forskningscenter i USA, ’DetNationale Institut for MentalSundhed’ (NIMH), under ledelse afpsykiateren Robert Felix (til højre),gang i et psykisk sundhedsprogram udei lokalsamfundene. Programmet varvoldsomt afhængigt af brugen af personlighedsændrende psykiatriskestoffer. Det banede vejen for en lignendeudvikling i mange lande, og medførte,at medicinpåvirkede patienter blevsendt ud på gaderne, hjemløse og ude af stand til at klare noget som helst.Efter at der er blevet brugt mere end305 mia. kr., alene mellem 1969 og 1994, må programmet siges at have været en håbløs fiasko.

Stigning ibrug =

Stigning iudgifterne =

Personlighedændrende neurolep-tiske stoffer er hovedingredienser i distriktspsykiatrien.

Stofferne forhindrer normal hjerne-funktion og frembringer en patalogimeget lig den hjernekirurgi, somblev afløst af psykofarmaka.

De hjemløse, som man ofte serlave grimasser og tale til sig selvpå gaden, fremviser symptomersom kan være fremkaldt af psykiatriske stoffer.

Nyere neuloleptika (antipsykotika)er blevet solgt til betydeligt højerepriser, i et tilfælde til 30 gangeprisen af de ældre versioner. Et nytantipsykotisk stof koster fra 20.000kroner til 57.000 kroner mere perpatient, uden at det har en gavnligeffekt på symptomer, bivirkningereller livskvalitet i det hele taget.

Stofferne kan forårsage alvorligebivirkninger især diabetes, som inogle tilfælde fører til død. I årene1994 til 2002 udviklede 288patienter, der tager de nye stoffer,diabetes, 75 heraf blev alvorligtsyge og 23 døde.

Stofferne kan også forårsage selvmordstrang og voldelig opførsel.

1234

5

6


Indførelse af distrikstpsykiatri ville ikke haveværet mulig uden udviklingen og brugen af neu-roleptika, også kendt som antipsykotika til al-vorligt psykisk syge personer.Den første generation af neuroleptika, som nu

almindeligvis refereres til som ”typiske antipsykotika”eller ”de typiske”, opstod i 1960’erne. De blev kraftigtmarkedsført som værende ”mirakel” medicin, der gjor-de ”det muligt for de fleste af de psykisk syge at blivesuccesfuldt og hurtigt behandlet i deres eget lokalsam-fund og returneret til de-res virke i samfundet.”13

Disse påstande komikke til at holde stik. I enartikel i American Journalof Bioethics fra 2003, sigerVera Sharay: ”Realitetenvar, at terapierne beska-digede de forreste hjerne-lapper, som er den del afhjernen, der skiller tin-gene fra hinanden. Deneuroleptika, der har væ-ret brugt siden 1950’erne,’virkede’ ved at hindrenormal hjernefunktion: dedyssede psykoser ned menfrembragte ofte patolo-giske tilstande, der var værre end den tilstand, de varblevet udskrevet til – meget lig fysisk lobotomi, sompsykofarmaka erstattede.”14

De hjemløse, som man ser laver grimasser og taler til sig selv, udviser effekterne af skader fremkaldtaf sådanne psykiatriske medicintyper. ”Tardive dys-kinesier” (tardive, sent fremkommende og dyskinesia,

abnorm muskel bevægelse) og ”tardive dystonia”(dystonia, abnorm muskelspændthed) er perma-nente tilstande forårsaget af beroligende midler, derforårsager kramper og spasmer i musklerne i ansigtetog i kroppen.

”Kort sagt er de medicin-fremkaldte reaktioner af en sådan natur, at en udefra kommende ville væreunskyldt, hvis han troede, at en person, der er påvirket på den måde, var psykisk syg og måske endda far-lig. En person, der lider, selv en lille smule, af den

slags påvirkninger, villehave store problemer medat blive accepteret som’normal’ af manden på ga-den,” skrev Pam Gorring,forfatter til ’Psykisk lidelseeller Vanvid?’15

Patienter, der er påneuroleptika, blev ugide-lige, apatiske, havde ingenlyst til at bevæge sig rundt,var mindre årvågne oghavde et tomt blik i øjnene– en udtryksløshed i deresansigter. Patienterne kla-gede også over sløvhed,svaghed, apati, mangel på initiativ og manglende

interesse for deres omgivelser.16

Robert Whitaker, forfatter til ’Gal i Amerika’ siger:”Det billede, vi i dag har af skizofreni, er ikke et billedeaf én, der i sin naturlige tilstand er vanvittig – hvad det at være gal så end måtte være. Alle de karak-tertræk, vi i dag forbinder med skizofreni – denakavede gangart, den spjættende arm, det tomme

K A P I T E L T OF a r l i g ” b e h a n d l i n g ” m e d s t o f f e r

9

”En historie om et gennembrud indenformedicinering kunne være omhyggeligudtænkt. Det var tilfældet med de (nye

neuroleptika), og bag den officielle facadeom medicinske gennembrud gemmer sighistorien om videnskab gennemsyret af

grådighed, død og vildledning med fuldtoverlæg af det amerikanske publikum.”

– Robert Whitaker, ’Gal i Amerika, dårlig videnskab, dårlig medicin og kronisk

forkert behandling af de psykisk syge’

KAPITEL TOFarlig ”behandling”

med stoffer

ansigtsudtryk, det at være søvnig, manglen på initia-tiv – er for en meget stor del virkningen af neurolepti-ka. Vores opfattelse af, hvordan de, der lider af ski-zofreni, tænker, opfører sig og ser ud, er alle opfat-telser af folk, der er påvirket af medicin og ikke afnogen naturligt udviklet ’sygdom’.”17

Med hensyn til at forbedre patienters livskvalitethar resultaterne af neuroleptikabehandling været miserable. En patientundersøgelse foretaget i 1999fandt, at 90 pct. af de patienter, der er på neuroleptikafølte sig deprimerede, 88 pct. følte sig medicineredeog 78 pct. beklagede over ringe koncentrationsevne.Mere end 80 pct. af de, der er diagnosticeret ”skizo-

frene”, er langtidsledige.18

Med andre ord har årtiersudtalelser om helbredelse af de psykisk forstyrredeikke ført til de forventede oglovede resultater.

I 1980’erne, hvor patent-beskyttelser udløb og medi-cin blev tilgængelig i megetbilligere kopiudgaver, faldtpriserne på mærkevarerne såstærkt, at de blev uprofitab-le.19 Dette ændrede sig fuld-stændig i starten af 1990’er-ne, hvor nye patenteredeneuroleptika kendt som ”atypiske antipsykotika” blevintroduceret med endnu merefanfare end deres forgæn-gere. De gamle neuroleptikablev pludselig betegnet somforfejlet medicin.20

Psykiatriske eksperter med den rette indstillingblev rekrutteret til at udbrede påstande om, at ”der erklare videnskabelige beviser for, at nyere typer medi-cin er bedre til at behandle symptomerne hos ski-zofrene og deprimerede, og de har langt færrebivirkninger.” Disse påstande blev betegnet ”EkspertKonsensus Retningslinier” på trods af deres fuld-stændige mangel på videnskabelig analyse, vurderingaf undersøgelse eller kliniske forsøg.21

”De neuroleptika, der har væretbrugt siden 1950’erne, ’virkede’ved at hindre normal hjernefunk-tion: de dyssede psykoser ned,

men frembragte ofte patologisketilstande, der var værre end dentilstand, de var blevet udskrevet for at afhjælpe – meget lig fysisk

lobotomi, som psykofarmakaerstattede.”

– Vera SharayI i en artikel i American Journal of Bioethics, 2003

Med disse retningslinier på plads fandt psykiateredet til sidst rigtigt at indrømme offentligt, hvad de altidhavde vidst, nemlig at de tidligere medicintyper ikkekontrollerede vrangforestillinger og hallucinationer; at to tredjedele af de medicinerede patienter havde”vedvarende psykotiske symptomer et år efter deresførste nervesammenbrud”, og at 30 pct. af patienterneikke responderede på medicinen overhovedet – en”ikke-respons” rate, der indtil 1980’erne næppe nogen-sinde havde været nævnt.

De nye antipsykotika er blevet solgt til betydeligthøjere priser, i et tilfælde op til 30 gange prisen påældre typer af medicin.22 Et andet nyt neuroleptikumkoster fra 20.000 kr. til 58.500 kr. mere per patient uden nogen forbedringer, hvad angår symptomer,bivirkninger og generel livskvalitet. Mellem 1991 og2003 er salget af antipsykotisk medicin i USA stegetmed 1.500 pct. fra lidt over 3 mia. kr. til over 52 mia. kr.og med et internationalt salg på over 78 milliarder kr. i 2002.23

D e fleste mennesker, der får ordineret psykiatriskemidler, bliver sjældent informeret om, at de risikererat få invaliderende ansigts- og kropsspasmer som

en permanent bivirkning fra mange af disse stoffer.Neuroleptika (antipsykotisk medicin), specielt de ældre,ødelægger det ekstrapyramidale system (EPS), det store,komplekse netværk af nervefibre, som styrer den motoriskekontrol, og resultatet er muskel stivhed, spasmer og forskelligeufrivillige bevægelser. (Til højre) Ansigtets og kroppensmuskler forvrænges og fortrækker ansigtet i en hæslig skulenog grimasser og fordrejer kroppen i bizarre forvridninger.

Psykiatere er klar over den ødelæggende nerveskadederes medikamenter forårsager og den risiko patienten løberfor at få et malignt neuroleptikasyndrom, en potentielt døde-lig toksisk reaktion, hvor patienten får udbrud af feber og bliverforvirret, ophidset, og hvor kroppen bliver fuldstændigt stiv.Det kan og har resulteret i titusindvis af dødsfald.

Hvad psykiaterne heller ikke har fortalt er, at de hardiagnostiseret de medicinskabte permanente skader, som dehar påført patienterne, til også at være ”psykiske forstyr-relser”, som de nu kan få ”dobbelte bevillinger” for at behand-le. Disse forstyrrelser medfører ’ondartet neuroleptisk syn-drom’ og ’neuroleptisk forårsaget Parkinson’.

Det er ikke nogen overraskelse, at disse kemikalier er istand til at kaste brugerens sind ud i kaos, og at de gennemen lang og veldokumenteret historie har forårsaget sindsygehos de personer, der tager dem.

ØDELAGTE LIVNeuroleptika – forårsager skader


11

Der er ikke nogen dis-kussion om, at befolkningenskal beskyttes imod voldeligog psykotisk eller vanvittigopførsel. Men ideen om, atsamfundet skulle stå over foren stor risiko fra svært psykiskforstyrrede patienter på grundaf deres mentale tilstand, eren historie, der er lavet afpsykiaterne selv. Det sammegælder for ideen om, at den”risiko” skulle kunne for-mindskes ved at medicinerepatienterne med neuroleptika,endda imod deres vilje omnødvendigt. Sandheden er, atproblemet hverken er, ompersonen ikke har fået sådan-ne midler eller ikke har tagetdem. Midlerne som sådanskaber den voldelige adfærd.

❚ ”Skønt offentlighedentror, at ’gale’ mennesker ertilbøjelige til at opføre sigvoldeligt,” så fandt RobertWhitaker ud af, at det ikkevar tilfældet for folk, der var”psykisk syge”, før neurolep-tika blev introduceret. Før1955 viste fire undersøgelser,at patienter udskrevet frapsykiatriske hospitaler begikdet samme antal eller færreforbrydelser end den almin-delige befolkning. Imidlertidviste ”otte undersøgelser fra1965 til 1979, at udskrevnepatienter blev arresteret iflere tilfælde end den almin-delige befolkning ... akatisi(ekstrem medicinrelateret

rastløshed) var også en klartbidragende faktor.”24

❚ Antipsykotiske midlerkan for en tid dæmpe psyko-ser, men medfører en biologisktoleransudvikling ved brugover længere tid.25

❚ En undersøgelse fra1988 i ’Journalen over nervøseog mentale Forstyrrelser’ overbrugen af neuroleptika til ski-zofreni viste en markant stig-ning i voldelig opførsel selvved indtagelsen af moderatedoser af neuropleptika.26

❚ En undersøgelse fra1990 viste, at 50 pct. af alleslagsmål på psykiatriske afde-linger kunne forbindes medakatisi. En anden undersøg-else konkluderede, at moder-at til høje doser af et af dealmindelige beroligende mid-ler gjorde halvdelen af pati-enterne betydeligt mere aggres-sive. Patienterne beskrev ”envoldsom trang til at overfaldeenhver, der var i nærheden.”27

❚ Ifølge en undersøgelseover et svagt beroligende mid-del, fandt man, at ”ud af 80patienter, der fik midlet, udvik-lede 8 ekstrem vrede og fjendt-lig opførsel”, mens de var påstoffet. En kvinde, som aldrighavde haft nogen tilfælde afvoldelig opførsel, før hun be-gyndte at tage det beroligen-de middel, ”begyndte på fjerdedagen pludseligt at skrige ogholdt en bøfkniv imod sin morshals i adskillige minutter”.


12

En anden undersøgelse konkluderede, at moderat til høje doser af et af de almindelige

beroligende midler gjorde halvdelen af patienterne betydeligt mere aggressive.

Patienterne beskrev ”en voldsom trang til at overfalde enhver, der var i nærheden.”

Mamoru Takuma Andrea Yates

Jeremy StrohmeyerEdmund Kemper III

David HawkinsEric Harris

Mange medicinske undersøgelser har givet beviser på, atpsykiatriske stoffer kan føre til vold og selvmord. De ovenfor

viste personer fra USA, Australien og Japan begik mord på 39 mennesker, mens de var under psykiatrisk

behandling blandt andet med psykofarmaka.

De nye ”mirakel” neuroleptika (eller ”atypiske anti-psykotika”) har ikke levet op til mediernes og deprofessionelles lovprisninger.28 Deres historier går langt ud over simpel falsk annoncering i pro-fittens navn.

❚ Ved at bruge USA’s lov om offentlighed i forvaltningenfandt videnskabsforfatter RobertWhitaker ud af, at forsøg, der varblevet gennemført med de aty-piske medicintyper, ikke under-støttede industriens påstandeom, at de nyeste neuroleptikavar mere sikre eller mere effek-tive end de eksisterende: En udaf hver 145 patienter, der indgiki forsøget, døde, men dissedødsfald blev aldrig nævnt iden videnskabelige litteratur, ogén ud af hver 35 patienter, somdeltog i forsøgene med én typeatypisk medicin, oplevede alvor-lige, skadelige bivirkninger, derblev defineret af Den amerikan-ske Levnedsmiddel- og Læge-middelstyrelse (FDA) som en livs-truende bivirkning eller en, derkrævede hospitalsindlæggelse.

❚ I 2000 publicerede British Medical Journal resultaterne af en flerårig undersøgelse foretaget af dr. John Geddes, somhavde gransket uafhængige kliniske forsøg på mere en 12.000patienter, hvor effektiviteten og farerne ved atypiske og typiskeantipsykotiske midler var blevet undersøgt. Resultatet: ”Der erintet klart bevis for, at atypiske antipsykotika er mere effektiveeller bedre kan tåles end typiske antipsykotika.”29

❚ En undersøgelse foretaget af Yale forskere (Yale: etamerikansk universitet) publiceret i november 2003 udgaven af’Journal of the American Medical Association’ viste heller ikkenogen statistisk eller klinisk signifikant fordel ved disse nye stoffer.30

❚ I 2003 trak The New York Times på overbevisende mådesin tidligere høje lovprisning af disse antipsykotika tilbage ved atsige: ”De blev lanceret som noget nær vidundermidler, megetsikrere og mere effektive til behandling af skizofreni end nogettidligere middel.” Trods det, er der nu ”stigende mistanke om, atde kan forårsage alvorlige bivirkninger, især diabetes, som i nogle

tilfælde kan føre til døden.”31 Mellem 1994 og 2002 udviklede288 patienter, som tog de nye antipsykotika, diabetes; 75 blevalvorligt syge og 23 døde.

❚ New York Times refererede også til, hvad der havde været kendti mere end 20 år, nemlig at et af disse stoffer havde rekord i at skabelivstruende forandringer i blodet, og at patienter havde brug for regel-

mæssig blodtest for at holdestyr på den bivirkning, hvilketbetød store ekstra omkostninger.

❚ Sundhedsstyrelsen ud-sendte en advarsel til landetslæger i foråret 2004 om at”udvise stor forsigtighed vedbehandling med atypiskeantipsykotika til ældre patien-ter med demens”. Sundheds-styrelsen oplyste, at ”nye kli-niske forsøg har vist, at der eren forøget risiko for apopleksi(blodprop i hjernen eller hjerne-blødning) og dødsfald blandtdemente patienter over 65 år”,der behandles med et af de me-get brugte nye atypiske anti-psykotika, mens et andet visteen forøget risiko for apopleksi.32

❚ Nogle af de nyere mid-ler kan måske forbindes med bugspytkirtelbetændelse, fortællerartiklen også. Vægtforøgelse var et problem for nogle patienter,som tog op mod 30 kg på. Undersøgelser viser også, at når patien-ter holdt op med at tage disse stoffer, forbedredes deres tilstand.33

Snarere end færre bivirkninger, har de nye antipsykotikamere alvorlige bivirkninger. Herunder blindhed, dødelige blod-propper, uregelmæssig hjerterytme, hjerteanfald, hævede ogvæskende bryster, impotens og seksuel dysfunktion, problemermed blodet, smertefuld hudeksem, anfald, fødselsdefekter,ekstrem indre ængstelse og uro, død som følge af leversvigt, enselvmordsrate på to til fem gange niveauet for de almindelige”skizofrenimidler” såvel som voldsudøvelse især hos unge patienter.

Det er ikke kun de fysiske bivirkninger, der er problemet.Mange patienter klager over, at stofferne er åndeligt udslettende,at de berøver dem enhver følelse af glæde, viljestyrke og følelsenaf at eksistere. Og selvom bivirkningsmønstret er ændret, virkerde atypiske neuroleptika stadig som ”kemisk lobotomi”.34

FALSKE ”MIRAKLER”Livsfarlig behandling

Inden du bliver færdig med at læsedenne rapport, vil mindst 20 men-nesker være blevet tvangsindlagt påen psykiatrisk afdeling eller hospital,og for en stor dels vedkommendevære blevet givet sinds- og adfærds-ændrende stoffer eller anden brutal behandling

Tvangsindlæggelsen med efterføl-gende tvangstilbageholdelse kanfastholde en person på hospitalet påubestemt tid. Når de udskrives, kanpatienter være tvunget til behandling i distriktspsykiatrien, som en form for skjult tvang.

Psykiatriloven og de fleste andre lan-des lovgivning om tvangsindlæggelseer baseret på en opfattelse om, at enperson kan være til fare for sig selv og andre, hvis ikke vedkommendeindlægges. Til trods for det indrømmerpsykiatere, at de ikke kan forudsigeskadelig eller voldelig opførsel.

De fleste tvangsindlagte individer harfærre rettigheder og mindre retssikker-hed end en kriminel, skønt de ikke har forbrudt sig mod nogen lov.

Docent og forsker Michael McCubbinog professor i sociale ydelser DavidCohen begge fra universitetet iMontreal, siger, at ”’retten til behand-ling’ er i dag oftere ’retten’ til at modtage tvangsbehandling…”35

2

45

3


1

K A P I T E L T R E” G r u s o m m e d f ø l e l s e ”

15

Ud over psykiateres pres for at ekspandere distriktspsykiatrien, fremsæter de også kravom større beføjelser til at kunne tvangsindlæggemennesker.

Som det er nu i USA, bliver en person tvangsindlagtpå et psykiatrisk hospital hvert minut. En undersøgelse fra2002 fandt et stigende antal tvangsindlæggelser i Østrig,England, Finland, Frankrig, Tyskland og Sverige, hvorTyskland havde en rekord med 70 pct. stigning i løbet afotte år.36 I Danmark er antallet af tvangsindlæggelser ogsåsteget i de senere år og vardet højeste nogensinde i2002.37 Det blev i Psykiatri-lovsundersøgelsen udført afPer Maegaard Poulsen, Rets-psykiatrisk Klinik konklu-deret, at ”tvangsindlæggel-serne er steget, og her er det bemærkelsesværdigt, atvækstraten er den sammefor hele landet, det vil sige,at der kan ikke påvises no-gen effekt af i hvilket om-fang social- og distriktspsy-kiatrien er udbygget.”38

Inden du er færdig medat læse denne publikation,vil 20 mennesker – måske er en af dem en ven, et fami-liemedlem eller en nabo – være blevet tvangsindlagt på etpsykiatrisk hospital og for en stor dels vedkommendebehandlet brutalt.

Psykiatere argumenterer behændigt for at tvangs-behandling på hospitaler eller i lokalsamfundet er en venlig handling, og at det er ubarmhjertigt at efterlade dedemente eller forstyrrede i en smertefuld tilstand. Sådanne

påstande er imidlertid baseret på to forudsætninger: 1) atpsykiatere fra starten af havde behandlingsmetoder, derhjalp og virkede og 2) psykiatere har en vis ekspertise i atdiagnosticere og forudsige farlig og voldelig opførsel.

Begge antagelser er åbenlyst ukorrekte.Som allerede omtalt, skaber psykiatrisk neuroleptisk

”behandling” ikke alene den form for voldelig adfærd ellerpsykisk inkompetence, som giver grund til tvangsindlæg-gelse eller tvungen behandling i distriktspsykiatrien undergældende amerikansk og engelsk lov, den tilføjer også pa-

tienten større psykisk og fy-sisk risiko. Som et resultataf tvangsbehandling i dis-triktspsykiatrien har vi numillioner af medicineredemennesker på verdensplan,der ikke er i stand til tagevare på deres liv, og som gårhjemløse rundt på gaderne.

Psykiatrisk tilbagehol-delse kan blive en livsvarigdom. Ud over det faktum, attvangsindlæggelsen kan bli-ve til ubegrænset tilbage-holdelse i årevis, kan patien-terne, når de løslades, kom-me under tvungen distrikts-

psykiatrisk ”behandling”.Robert Whitaker siger, at på denne måde ”stadfæster

stater deres ret til at kræve, at folk, der lever i lokalsam-fundet, tager ’antipsykotiske’ stoffer, hvilket repræsentereren omfattende ekspansion af statens kontrol over denpsykisk syge.”39

De fleste love om tvangsindlæggelse er baseret på denopfattelse, at en person kan være til fare for sig selv eller

KAPITEL TRE”Grusom

medfølelse”

”Nøjagtigheden med hvilken kliniske bedømmelser afspejler

fremtidige begivenheder er en smulebedre end tilfældigt.” Den samledeforskningslitteratur indikerer, at fejl i at forudsige farlighed rangerer

fra 54 pct. til 94 pct. med et gennemsnit på 85 pct.”

– Terrence Campbell, Michigan Bar Journal, 1994.


16

andre, hvis ikke vedkommende placeres på en institution.Til trods for det, indrømmede en arbejdsgruppe fra denAmerikanske Psykiatriforening (APA) i 1979 i en doku-mentation til den amerikanske højesteret: ”Psykiatrisk eks-pertise i forudsigelsen af ’farlighed’ foreligger ikke.”

Terrence Campbell skrev i 1994 i en artikel i MichiganBar Journal: ”Nøjagtigheden med hvilken kliniske bedøm-melser afspejler fremtidige begivenheder er en smule bedreend tilfældigt. Den samlede forskningslitteratur indikerer, atfejl i at forudsige farlighedrangerer fra 54 pct. til 94 pct.med et gennemsnit på 85 pct.”

I 2002 udtrykte KimioMoriyama, vicepræsident iden Japanske Psykiatrifore-ning, at psykiatri ikke korrektkan forudsige en personsfremtidige adfærd. ”En pa-tients psykiske sygdom er

grundlæggende forskellig fra dennes kriminelle tendenser,og det er umuligt for lægevidenskaben at forudsige, om enperson har en stor tilbøjelighed til at gentage en forseelse.”40

Et andet psykiatrisk kneb er at påstå, at tvangsind-læggelse beskytter personens ”ret til behandling”. Ud overfiktionen om ”behandling”, så er love om tvangsindlæg-gelse totalitære.

Professor Szasz sagde: ”Om vi vil indrømme det ellerej, så har vi et valg mellem at tage os af andre ved at tvinge

dem eller tage os andre medderes samtykke. For øje-blikket er hjælp uden brugaf tvang – når den påståedeklients problem defineressom en psykisk sygdom – ikkeen acceptabel mulighed” iprofessionelle overvejelserom lovgivningen på detpsykiske sundhedsområde.

Som et resultat af tvangsbehandling idistriktspsykiatrien har vi nu millioner af

medicinerede mennesker på verdensplan,der ikke er i stand til tage vare på deres liv,og som går hjemløse rundt på gaderne.

”Domstole for psykisk sundhed” er et begreb, der eksisterer i USA,og de er etableret for at tage sig af arrestationer i forbindelsemed simple eller ikke-voldelige forbrydelser. Snarere end at

tillade de skyldige parter at tage ansvar for deres kriminelle handlinger,overføres de til psykiatriske hospitaler med den begrundelse, at de lideraf ”psykisk sygdom,” som vil respondere positivt på antipsykotiske stof-fer. Dette er en anden form for tvungen distriktspsykiatrisk behandling.

Nancy Wolff, direktør for Center for Psykisk Sundhedsservice og Forskning i Strafferet oplyste, ”… der findes ingen beviser for, atpsykisk sygdom i sig selv er den grundlæggende eller umiddelbare grundtil krænkende opførsel ... skønt det at tro på behandling som et beskyt-tende tiltag er nærliggende, ... så er de fleste af de klienter, der aktivt harmodtaget ambulant behandling, fortsat med at have mange kontakter tilretssystemet…de klienter, der var mest kriminelt aktive, modtog dendyreste pakke af behandlinger…”

Wolff siger videre: ”Den type af særstatus for lovovertrædere, derlider af psykisk sygdom, gør sygdommen ansvarlig for opførsel – ikkeindividet selv, og dermed åbner muligheden sig for, at individer kanbruge sygdom som undskyldning for opførsel.”45

I en undersøgelse af 20 domstole for psykisk sundhed, fandtBazelon Centret for Psykisk Sundhedslovgivning frem til, at disse dom-stole ”kan fungere som en tvangsformidler – på mange måder lig de kontroversielle tvungne ambulante behandlingstiltag, som tvinger etindivid til at deltage i behandling under trusler eller domstolskendelser.Det sker til trods for, at de ydelser, der kan tilbydes den enkelte, stort set er de samme, der tilbydes af det system, der allerede har fejlet iat hjælpe. For mange distriktspsykiatriske enheder tilbyder lidet mere end medicinering ...”

Sammenfattende kan man sige, at der er klare indikationer for, atregeringers godkendelser af domstole for psykisk sundhed og en”holden orden i samfundet” (som det omtales i nogle euro-pæiske lande) vil medføre, at flere patienter tvinges ind i et liv medpsykisk og fysisk farlig medicinindtagelse og –afhængighed uden håb for helbredelse.

TABT JUSTITSDomstole for psykisk sundhed

”Den konventionelle forklaring på at udelukke den mulig-hed er, at psykisk syge patienter lider af en hjernesygdom,som udelukker hans kapacitet til rationelt samarbejde.”

Professor Szasz siger, at dette ikke stemmer medvirkeligheden. ”Al historie lærer os at være på vagt oveforgodgørere, som frarøver modtagerne af godgørenhedenderes frihed.”41

Docent og forsker Michael McCubbin og professor isociale ydelser David Cohen begge fra Montreal Universitetsiger, at ”’retten til behandling’ i dag oftere er ’retten’ til atmodtage tvangsbehandling ...”42

Artikel 5 i Den europæiske Menneskerettigheds-konvention garanterer, at ”enhver, der berøves frihedenved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget til attage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelseom lovligheden af hans forvaring, og at hans løsladelsebeordres, hvis forvaring ikke er retsmæssig.” De ForenedeNationers Verdenserklæring for Menneskerettighederneanbefaler en lignende beskyttelse.

Alligevel tilbageholdes tusinder hver uge, uden at defår deres sag prøvet ved nogen domstol, som et resultat afpsykiatriske tvangsindlæggelseslove. Flertallet af disseborgere har færre rettigheder og mindre beskyttelse underloven end en kriminel, selvom de ikke har forbrudt sigmod nogen lov.

George Hoyer, professor for Ambulent Medicineringved Tromsø Universitetet i Norge, skrev: ”Alvorligtpsykisk syge patienter mangler ikke indsigt, og deres kompetence er ikke svækket ...”43

At frarøve en ”psykisk forstyrret” person hans frihedved tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital forderefter at tvinge vedkommende til behandling, især efteren person’s udtrykkelige nægtelse af at gennemgå poten-tiel farlige behandlinger, forbryder sig mod de mest fundamentale friheder, som nydes af alle andre borgere,der undergår medicinsk behandling.

Overtræder MenneskerettighederHvor let er det at blive tvangsindlagt? Meget let. Kik

engang på følgende eksempler:❚ Fire-og-halvfjerds årige William, der lider af en

hjertefejl og er afhængig af en iltflaske for at kunne fåvejret, sagde ”Ja” i 1992, da hans hjemmesygeplejerskespurgte, om han følte sig deprimeret. Indenfor 30 minutter


18

ankom en vagthavende fraet lokalt psykiatrisk hospi-tal til William’s hjem, og daWilliam nægtede at tagemed ham, ringede denvagthavende til politiet.Efter ankomsten fjernedepolitiet iltflasken, under-søgte ham for våbenbesid-delse, satte ham ind i enpolitibil og kørte ham tildet psykiatriske hospital.Uden undersøgelse blevWilliam indlagt som ”selv-mordskandidat” og tvangs-tilbageholdt i 72 timer –under ”observation”. Dennæste dag sagde en psykia-ter, at det var nødvendigtat tilbageholde ham iendnu 48 timer og sikkertså længe som i seks måne-der. William blev kun ”red-det” på grund af, at han fiket hjerteanfald. Han blevoverført til et almindeligthospital, hvor en læge fandtfrem til, at William ikkehavde brug for psykiatrisktilbageholdelse. Williamssygeforsikring blev fakture-ret 26.000 kr. for fire dagesophold på det psykiatriskehospital (selv om han kunhavde været der i to dage, og selv om det var ufrivilligt),og han fik personligt en regning på 4.800 kr.

❚ I 1997 skyndte et forældrepar fra Massachusetts sig at køre deres 8-årige epileptiske søn til et hospital forat få korrigeret hans medicin pga. hans hallucinationer. I stedet for at korrigere hans medicin, indlagde med-arbejdere ham på et psykiatrisk hospital. Det tog de desperate forældre en hel dag at sikre hans overførsel til et almindeligt hospital, hvor han kunne få en pas-sende behandling.

❚ I 1999 tvangsindlagdepsykiatere i Tyskland en79-årig kvinde, fordi noglenaboer havde indberettet,at hun opførte sig ”mærke-ligt”. På trods af hendeskroniske diabetes, lever-,nyre- og hjerte-defekter, fikhun udskrevet mellem 5 og20 gange den normale doseaf et stærk beroligendemiddel. Seks dage senereblev hun hasteoverført tilen skadestue på et hospital,hvor hun døde. En obduk-tion viste, at hun døde afkvælning – en komplikationaf det beroligende middel.

❚ Da den nittenårige”Jo” lod sig overtale til atblive indskrevet på et psy-kiatrisk hospital i England,mens hun kom sig over sinespiseforstyrrelser, blev hunfortalt, at hun ville være istand til at hvile, gå ture ogmodtage rådgivning. ”Minpsykiaters idé om rådgiv-ning var at sætte mig påantipsykotiske stoffer, ognår som helst jeg havde etproblem så at forøge dos-en,” fortalte hun til en avis iLondon i 2000. Der var ikke

andet at lave end spise, se fjernsyn og ryge. På stoffer ”blevjeg for første gang nogensinde aggressiv og begyndte atskære mig i armen,” fortalte hun. ”Desto længere tid jeg varder, desto mere ufornuftig blev jeg.” Da hun stak af, blev hunsendt tilbage til hospitalet og tvangsindlagt. En patient vold-tog hende. Men da hun fortalte det til medarbejderne, sagdede blot, at manden ”bare var syg”. Efter adskillige månedersikrede Jo’s mor hendes løsladelse. ”Når jeg ser tilbage er detsvært at tro det, der skete med mig. Jeg tog derind for at fånoget hvile, men kom ud som et totalt vrag.”44

Professor Szasz har påpeget, at ”…psykiatere i høj grad er ansvarlige for at have skabt de problemer, detilsyneladende har forsøgt at løse.” De er derfor de sidste, vi skal hen-

vende os til for at løse problemernemed vore hjemløse, vore voldelige og den psykiske sundhed i sam-

fundet i almindelighed.

OPFUNDET SYGDOMDiagnostiserende pseudovidenskab


19

U nder alle de problemer, der er blevet omtalt i dennepublikation og flere andre, ligger et system af diag-noser for psykiske forstyrrelser, der er uvidenskabelige

og på grænsen af at være ren og skær svindel. Den psykiatriske bibel for diagnosticering af psykiske

forstyrrelser er den Amerikanske Psykiatriforenings ’Diagnostiskeog Statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser’ (DSM-IV), som påde fleste punkter svarer til den i Danmark anvendte ICD-10. Den førsteudgave blev udgivet i 1952. Denfjerde og seneste udgave, DSM-IV, indeholder en fortegnelsepå 374 psykiske forstyrrelser el-ler sindssygdomme. Fra dennehåndbog kommer den etikette,som psykiatere hæfter på enperson. Da psykiatri ikke kanhelbrede nogen psykisk syg-dom, er det også en diagnose,som personen vil være stem-plet med resten af sit liv.

”Ulig lægelige diagnoser,som tilvejebringer en muligårsag, en passende behand-ling og en sandsynlig prog-nose, så er de forstyrrelser, derfindes i DSM-IV (og ICD-10),fremkommet ved afstemningerblandt ligesindede” – en af-stemning blandt den Ameri-kanske Psykiatriforenings (APA)medlemmer – og designetprimært til fakturerings formål,siger den canadiske psykolog,dr. Tana Dineen.46 Det er ingenobjektiv videnskab i dem.

Psykiatere indrømmer, at de ikke kan definere det, de ”behandler”.

❚ De der formulerede diagnosehåndbogen DSM-II erkend-te om skizofreni: ”Selv om Komiteen havde forsøgt, kunne denikke nå til enighed om, hvad en bestemt forstyrrelse er fornoget, den kunne kun nå til enighed om, hvilket navn denskulle have.”

❚ I DSM-III sagde psykiatere: ”… Ætiologien (årsagen til psykisk sygdom) er ukendt. En vifte af teorier er blevet frem-sat … ikke altid overbevisende – for at forklare, hvordan disseforstyrrelser opstår.”

❚ DSM-IV nævner, at udtrykket ”psykisk forstyrrelse” fort-sat bruges i manualen ”fordi vi ikke har fundet en passendeerstatning.”

Dr. Sydney Walker, psykiater, neurolog og forfatter til ’Endosis fornuft’ advarede imodfarerne ved at støtte sig tilDSM: ”Uheldigvis kan DSM fåen alvorlig betydning for ditliv … håndbogens effekt føleslangt udenfor lægens kontor– i hjemmene, på kontorerne,i retssalene og i fængslerne.DSM kan bruges til at fast-lægge din egnethed somforælder, din evne til at have et job og endog din ret til at støtte et bestemtpolitisk parti.

”Den kan bruges til atholde en kriminel inde-spærret i fængsel eller til atløslade en morder. Den kanbruges til at nedbryde dinvilje, til at bryde dine lov-formelige kontrakter eller tilat nægte dig retten til at giftedig uden en domstols god-kendelse. Hvis det at tillæggeså meget magt til kun en boglyder frygteligt, så må mansige, at det er det. Men det er

ikke nogen overdrivelse ... ”Jeg tror, at publikum og psykiatri selv må indse, at

DSM mærkater ikke kun er ubrugelige som lægelige ’diag-noser’, men potentielt også kan forårsage stor skade – især når de bruges som en måde at nægte individer deres frihed eller som et våben af psykiatere, der agerer som leje-soldater for retssystemet.”47

*ICD-10: Den Internationale sygdomsklassifikations håndbog, kapitlet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser

Psykiatri har aldrig helbredt nogen.Som en konsekvens af dens udbredtebrug af farlige antipsykotiske stoffer,har den skabt de fleste af de psykiskesygdomme, der nu desperat har brugfor effektiv helbredende behandling.

Lægeundersøgelser viser, at for mangepatienter er det, der forekommer atvære psykiske problemer, i realitetenforårsaget af udiagnosticerede fysiskesygdomme eller tilstande. Det betyderikke, at det er en ”kemisk ubalance”eller en ”hjerne-baseret sygdom”, meni stedet en reel fysisk tilstand med en reel patalogi, som en kompetentlæge kan gøre noget ved.

En undersøgelse offentliggjort iArchives of General Psychiatry fandt, atadskillige sygdomme og tilstande lignerskizofreni meget, blandt andet medi-cinfremkaldte psykoser, som fremviseret komplet symptombillede med forføl-gelsesvanvid og hallucinationer mv.

En gennemgribende fysisk undersø-gelse af en patient, ”Fr. J.”, som vardiagnosticeret som skizofren, efter athun begyndte at høre stemmer i sithoved, fandt frem til, at hun ikke forbrændte den glucose, som hjernenbehøver som energi, godt nok. Efterbehandling kom hun sig og vistederefter ingen tegn på den tidligerepsykotiske tilstand.

Dr. Thomas Szasz, professor emeritus i psykiatri giver følgende råd: ”Al kriminel opførsel burde kontrolleres påbaggrund af straffeloven og psykiatereburde ekskluderes fra det administrativejuridiske system omkring retssager.”

34

5


12

Hvis en eller anden gik amok pågaden, greb fat i en borger, fordihan ikke kunne lide hans opførsel,spærrede ham inde og tortureredeham med sinds- og personligheds-

ændrende stoffer eller elektricitet, så ville der blive et ramaskrig fra offentligheden. Den skyl-dige ville blive anklaget for overfald og grov le-gemsbeskadigelse og spærret inde i mange år.

Men fordi den skyldige er psykiater, og debrutale handlinger, hanbegår, er dækket underudtryk som ”psykisksundheds pleje” ellerpatienters ”ret til be-handling”, ignoreres densystematiske sociale ogpsykiske forkrøbling afmillioner af menneskerhvert år.

Når enhver psykia-ter har fuld magt til,med loven i hånd, atforårsage en personsufrivillige fysiske tilbageholdelse med magt (kidnapning), til at udsætte ham for fysisk smerteog psykisk pres (tortur), som efterlader ham permanent psykisk beskadiget (rå og usædvanligafstraffelse), alt sammen uden at bevise, at han har begået noget kriminelt (korrekt rettergang og retssag ved en domstol), så eksisterer der perdefinition en totalitær stat.

I sin bog, ’Psykiatrisk Slaveri’, skrev dr. Szasz:”Når folk ikke ved ’hvad man kan gøre ved f.eks. ensløv og tilbagetrukket teenager, en småkriminel,

en blotter eller en vanskelig bedsteforælder – sigervores samfund reelt, at man skal indlægge ’denskyldige’ på psykiatrisk hospital. For at komme udover den praksis, er vi nødt til at skabe et større ogstørre antal humane og rationelle alternativer tiltvangsindlæggelse på psykiatriske hospitaler.Alderdomshjem, arbejdssteder, midlertidige hjemfor nødlidende personer, hvis familiære bånd ergået i opløsning, støttende fængselsmiljøer – disseog mange andre faciliteter vil være nødvendige for

at overtage de opgaver,der nu er overladt tilpsykiatriske hospitaler.”

Korrekt medicinskscreening foretaget afikke-psykiatriske diag-nose-specialister er etvitalt første trin i atfastlægge vejen til hel-bredelse for ethvertpsykisk forstyrret indi-vid. Lægeundersøgelserhar vist igen og igen, atfor mange patienter var

det, der så ud til at være psykiske problemer, fak-tisk forårsaget af en udiagnosticeret fysisk sygdomeller tilstand. Det betyder ikke en ”kemisk ubalance”eller en ”hjerne-baseret sygdom”, men en reelfysisk tilstand med en reel patalogi, som en kom-petent læge kan gøre noget ved.

Almindelige helbredsproblemer kan påvirkeopførsel og livsindstilling. Tidligere psykiaterWilliam H. Philpott, nu specialist i ernæringsbetin-gede hjerneallergier skriver: ”Symptomer fra mangelpå vitamin B12 går fra ringe koncentrationsevne til

KAPITEL FIREForbedring af

psykisk sundhed

K A P I T E L F I R EF o r b e d r i n g a f p s y k i s k s u n d h e d

21

”En fysisk sygdom ukorrekt diagnosti-ceret som en psykisk sygdom kan føre til et hel liv på psykofarmaka, tab af

evnen til at producere, fysisk og socialnedbrud og knuste drømme.”

– Dr. Sydney Walker, III, neurolog og psykiater, forfatter til ’En dosis fornuft’


22

bedøvende depression, alvorlig rystesyge og hal-lucinationer. Det har vist sig, at bestemte nærings-stoffer kan stoppe neurotiske og psykotiske reak-tioner, og at resultatet kan indtræde øjeblikkeligt.”

Det er vigtigt, at psykisk sundhedsinstitutionerhar en komplet samling af diagnostisk udstyr ogkompetente ikke-psykiatriske læger.

Angående den farlige person, som er voldelig,skal han eller hun håndteres uafhængigt af psy-kiatere. Dr. Szasz siger: ”For at være sikre, så ernogle folk farlige.” Men ”farlighed forventes ikke

at være en abstrakt psykologisk tilstand tilskreveten person, men i stedet forventes det at være enlogisk slutning draget udfra det faktum, at per-sonen har begået en voldelig handling, som erulovlig, har været sigtet for den, retsforfulgt forden og fundet skyldig i den. I dette tilfælde børhan straffes, ikke ’behandles’ – han hører til i etfængsel, ikke på et hospital.”

Hvis en person begår en farlig forbrydelse, så eksisterer straffeloven for at håndterer det.Szasz siger videre: ”Al kriminel opførsel bør

Dr. Giorgio Antonucci fra Italien tror på vær-dien af menneskeliv, og at kommunikationikke tvangsindlæggelse eller inhuman fysisk

behandling kan helbrede selv det mest alvorligtforstyrrede sind.

På Osservanza (Observation) Instituttet i Imola iItalien behandlede dr. Antonucci dusinvis af institut-tet såkaldte skizofrene kvinder, hvoraf de fleste havde

været langvarigt fastspændte til deres senge eller ispændetrøjer. Al ”sædvanlig” psykiatrisk behandlingblev udelukket. Dr. Antonucci befriede kvinderne fraderes fangenskab og brugte mange, mange timerhver dag på at tale med dem og ”komme ind til deresdelirier og kvaler”. Han lyttede til historier om årelange desperationer og institutionelle lidelser.

Han sikrede sig, at patienter blev behandlet med medfølelse, medrespekt og uden brug af stoffer. Under hansledelse ændrede afdelin-gen sig faktisk fra atvære den mest voldeligetil at være den roligste.Efter nogle få månedervar hans ”farlige” pati-enter så fri, at de gikroligt rundt i institutio-nens have. Til sidst blevde udskrevet fra hospi-talet, og mange af demfik lært, hvordan manarbejder og tager varepå sig selv for første gangi deres liv.

BEHANDLING DER VIRKERReel hjælp

Dr. Antonucci behandlede sine patienter med kom-munikation, indlevelse og ingen psykofarmaka.


23

kontrolleres ved hjælp af straffeloven, og psykia-tere bør ekskluderes fra enhver administration af denne.”

Der er ikke noget mystisk ved den stigendeumotiverede vold, kriminalitet, ungdomsselv-mord, hære af hjemløse, der går rundt i vore byerog utallige andre negative indicier i vore dagessamfund. Men de er ikke et ekspanderendepsykisk sundhedsproblem, der kræver mere dis-triktspsykiatri. Snarere repræsenterer de et eks-panderende psykisk sundhedsproblem skabt afpsykiatere og deres behandlinger.

Psykiatri har aldrig helbredt nogen. Som en konsekvens af dens udbredte brug af farligeantipsykotiske stoffer, har den skabt de fleste af de psykiske sygdomme, der nu desperat har brugfor helbredelse.

Grundlæggende set, som dr. Szasz påpeger”… psykiatere har meget af ansvaret for skabelsenaf de problemer, som de tilsyneladende har forsøgtat løse.” De er derfor de sidste, vi skal spørge tilråds for at få løst problemet med vore hjemløse,med vold og med det psykiske velbefindende ialmindelighed i vore samfund.

Dr. Antonuccis over-legne resultater blev tilvirkelighed til trods forogså meget lavere omkost-ninger. Programmer somdet udgør et permanentbevis for, at der findes bå-de ægte svar og håb forde alvorligt besværede.

En sikker havnfyldt med håb

Nedenstående blevskrevet i 1999 af dr. LorenMosher, klinisk professor ipsykiatri ved lægeskolenpå Californiens Universitet,San Diego og tidligerechef for USA’s NationaleInstitut for psykisk sund-hed, Centret for studier afskizofreni.48

”Jeg åbnede SoteriaHouse i 1971 … Der leve-de unge mennesker, diagnosticerede til at være ’skizofrene’, uden at tage medicin sammen med enikke-professionel medarbejder, der var trænet i atlytte for at forstå og yde støtte, sikkerhed og valide-ring af deres oplevelser i livet. Ideen var, at skizofreniofte kan klares ved hjælp af meningsfulde relationer

til andre, snarere endmed stoffer ...”

Projektet sammen-lignede Soteria behand-lingen med ”sædvanlig”medicinsk behandling på et psykiatrisk hospitalfor personer, det lige erblevet diagnosticeret ski-zofrene.

Forsøget virkede bed-re end forventet. Seks ugerefter indlæggelse havdebegge grupper det mar-kant bedre, og de varsammenlignelige til trodsfor, at Sotera klienter al-mindeligvis ikke havdefået antipsykotiske stoffer.To år efter indskrivningvar Soteria-behandlede per-soner markant mere iarbejde, levede signifi-kant oftere uafhængigt

eller sammen med ligesindede, og havde færregenindskrivninger. Interessant nok klarede klienter,der blev behandlet på Soteria uden brug af neu-roleptisk medicin … og som var forventet at villehave haft det værst, sig faktisk bedst set i forhold tilhospitals- og medicinbehandlede personer.”

Mod kan beskrives som vedholdenhed til alle forhindringer er overvundet, samt

kommunikation som selve hjertet i livet. Disseto kvaliteter er til fulde blevet demonstreret afde to bemærkelsesværdige læger: Dr. GiorgioAntonucci (til venstre) og dr. Loren Mosher, som begge i bogstaveligste forstand hjalp

hundreder af patienter tilbage til livet, patientersom ellers var fortabt i fornedrelse på

psykiatriske hospitaler i Italien.

ANBEFALINGERAnbefalinger

S A M F U N D E T Ø D E L Æ G G E SA n b e f a l i n g e r

24

Ingen bør nogensinde kunne blive tvunget til at modtage elektrochok, psykokirurgi, eller tvangsbehandling, herunder tvangsmedicinering med sinds- og personlighedsændrende stoffer. Regeringen bør sikre sig, at sådanneovergreb bliver ulovliggjort.

Insister på at sundhedslovgivningen, der muliggør ambulant psykiatrisk behandling, aldrig bliver udvidet til også at omfatte påbudte og dermed tvungne foranstaltninger. For foranstaltningsdømte bør staffeloven korrigeres,således at kriminelle med psykiske forstyrrelser ikke fastholdes i behandling på ubestemt tid som følge af en dom, da dette blot er endnu en kanal til at medicinere vore lokalsamfund.

Et hjem og et arbejde vil gøre mere for de hjemløse end personlighedsændrende og livssvækkende psykiatriske stoffer og psykiatriske behandlinger, der nedbryder personens ansvarlighed. Mange af dem ønsker simpelthen bare at få en chance.

Kræv og få ikke-psykiatriske læger knyttet til de psykiatriske afdelinger og sygehuse. De skal have lægeligt diagnoseudstyr til rådighed, som de kan anvende til grundigt at undersøge og analysere alle bagvedliggendefysiske problemer, som kan resultere i en psykisk forstyrret adfærd.

Lovmæssig beskyttelse bør etableres for at sikre, at psykiatere og psykologer forhindres i at overtræde almindeligeborgeres ret til at udøve alle deres civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse rettigheder ergivet i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og den International konvention om borgerlige og politiskerettigheder, såvel som i andre borgerlige- og menneskerettighedsinstrumenter.

Hvis en person har været offer for psykiatriske overgreb, svindel, ulovlig stofhandel eller andre former for misbrug,bør vedkommende indgive en klage eller en politianmeldelse. Send en kopi til MMK. Når en anmeldelse indgives, bør den samtidig sendes til den offentlige tilsynsførende, såsom embedslægen. Den kan også sendes til lægeforeningens etikkomité eller psykolognævn afhængig af overgrebets natur. Disse kan indstille tilSundhedsstyrelsen, at den person, der begik overgrebene, ikke fremover kan arbejde indenfor sundhedsvæsenet og vedkommende kan fratages sin autorisation.

Etabler rettigheder for patienter og deres forsikringsselskaber, så de kan modtage refundering af midler, der erblevet udbetalt til dækning af sundhedsudgifter i det psykiatriske sundhedsvæsen eller til psykologbehandling, somikke gav det lovede resultat eller forbedring, eller som resulterede i direkte skade for individet. Det skal herigennemsikres, at ansvaret ligger hos den enkelte behandler og psykiatriske institution i stedet for hos myndighederne.

123456

7

edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der påengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 afScientologi Kirken for at under-

søge og afsløre overtrædelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-området for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMK’s rådgivende komité,der udgøres af kommissionsmedlemmer, omfatter læger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogrepræsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lægelig eller juridiskassistance, arbejder vi tæt sammen med og støtter læger og lægegerningen. Et af hovedområderne for MMK’sarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektive”diagnoser”, der mangler ethvert videnskabeligt oglægeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnåoffentlige bevillinger i milliardstørrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne ødelæg-gende behandlinger, herunder personlighedsændrendemedicin der skjuler den berørtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMK’s arbejde skal ses i forlængelse af Verdens-erklæringen om Menneskerettighederne, i særdeleshed defølgende forskrifter, som dagligt krænkes af psykiatere:

Artikel 3: ”Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.”

Artikel 5: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom,umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”

Artikel 7: ”Alle er lige for loven og har uden forskels-behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.”

Som en følge af psykiatriens falske diagnoser, stigmatiserende etiketter, love der giver ubesværet adgangtil frihedsberøvelser, brutal og personlighedsændrende”behandling”, bliver mange tusinder skadet og nægtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og støttet mange hundredereformer ved at få foretræde for parlamentsudvalg og har selv gennemført offentlige høringer om psykiatriskeovergreb, og udført generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESM e n n e s k e re t t i g h e d s k o m m i s s i o n

25

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M

Rosa Anna CostaMedlem af sundhedskomitéen som repræsentant for Piemonte, Italien.

”Vi må fortsætte med at tale for dem, der ikke selv kan… Vi må som institutionertage ansvaret for at føre an i kampen, og jeganerkender varmt MMK for det, den gør,indenfor dette område. Der er situationer,som end ikke vi kender til, og det er vigtigt,at foreninger som MMK giver os chancen til få kendskab til dem. Jeg synes, at MMK’sarbejde burde ekspanderes, så flere men-nesker kan lære om hvilke overgreb, derudøves af ’ikke-så-etiske’ læger ... Jeg ønsker at takke MMK for det, den gør.”

Raymond N. HaynesCaliforniens Statsparlament

”De ting, som Medborgernes Menneske-rettighedskommissions internationale afdeling har bidraget med lokalt, nationalt

og internationalt indenfor det psykiske sundhedsområde, er uvurderligt og afspejler en organisation, der helliger sig de højeste idealer.”

Johann Reeve-Alexander, N.D, Dip. Ho,. Dip. Nut.Tara Sundhedscenter, Vestaustralien

”Jeg har i MMK set et engageret,omsorgsfuldt og humanitært team afprofessionelle folk, som dedikeret hjælpermed at bringe de forfærdelige sandheder bag nogle psykiatriske praksisser frem ilyset… Uden MMK til at åbne døre og belyse disse metoder med deres litteratur,kampagner til at skabe højere bevidsthed,formidling på regeringsniveau og fortsatefterforskning, ville publikum have været temmelig ubevidst om de pligtfor-sømmelser, der foregår indenfor det område af lægevidenskaben.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersøger og belyser psykiatriske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etfælles mål om at få renset op inden for det psykiske sundhedsområde. Vi vil fortsætte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmæssig praksis er ophørt,og menneskerettighederne og værdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrønshøjTlf.: 39 62 90 39 • E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLÆRING

Henvendelse (for andre lande venligst kontakt det pågældende landskontor):

AUSTRALIENCitizens Commission onHuman Rights Australia P.O. Box 562 Broadway, New SouthWales 2007 AustralienTlf.: 00612 9211 4787 Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BELGIENCCHR BelgiumPostbus 55 2800 Mechelen 2 BelgienTlf.: 00324 777 12494

CANADACitizens Commission onHuman Rights Toronto27 Carlton St., Suite 304 Toronto, Ontario M5B 1L2 Canada Tlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FINLAND Citizens Commission onHuman Rights Finland Post Box 145 00511 Helsinki Finland Tlf.: 00358 9 8594 869

FRANKRIGCommission des Citoyenspour les Droits del’Homme – CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France ) BP 76 75561 Paris Cedex 12 FrankrigTlf.: 00331 4001 0970 Fax: 00331 4001 0520 E-mail: [email protected]

GRÆKENLANDCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrækenland

HOLLAND Citizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 36000 1020 MA, Amsterdam Holland Tlf./Fax: 003120 4942510 Email: [email protected]

ISRAEL Citizens Commission onHuman Rights Israel P.O. Box 37020

61369 Tel Aviv Israel Tlf.: 00972 3 5660699 Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ITALIEN Comitato dei Cittadini per iDiritti Umani – CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy) Viale Monza 120125 MilanoItalien E-mail:

[email protected]

JAPAN Citizens Commission onHuman Rights Japan 2-11-7-7F KitaotsukaToshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

MEXICO (MONTERREY) Comisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranza Edif. Santos Oficina 735 Monterrey, NL México Tlf.: 0083 480329 Fax: 0086 758689 E-mail: [email protected]

NEPALCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

NEW ZEALAND Citizens Commission onHuman Rights NewZealand P.O. Box 5257 Wellesley Street Auckland 1 New Zealand Tlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NORGE MedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget 0028 OsloNorge E-mail:[email protected]

RUSLANDCitizens Commission onHuman Rights Russia P.O. Box 35 117588 Moscow RuslandTlf.: 007095 518 11 00

SCHWEIZ Citizens Commission onHuman Rights Switzerland Sektion Zurich Postfach 1207 8026 Zurich Schweiz Tlf.: 0041 (0)1 242 7790 E-mail: [email protected]

SCHWEIZ (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de l’Homme– CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne) Postale 57731002 LausanneSchweiz Tlf.: 0041 21 646 6226 E-mail: [email protected]

SCHWEIZ (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti dell’uomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerlandTlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SPANIENComisión de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain) Apdo. de Correos 18054 28080 Madrid Spanien

SVERIGEKommittén för MänskligaRättigheter (KMR)Box 2 124 21 Stockholm SverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18 E-mail: [email protected]

SYDAFRIKACitizens Commission onHuman Rights SouthAfrica P.O. Box 710 Johannesburg 2000 Republic of South Africa Tlf.: 0027 11 622 2908

TAIWANCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

TJEKKIETObcanská komise za lidskápráva Václavské námestí 17 110 00 Praha 1 Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156 E-mail:

[email protected]

TYSKLANDKommission für Verstößeder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. –KVPM(Citizens Commission onHuman Rights Germany –National Office)Amalienstraße 49a 80799 München Tyskland Tlf.: 0049 89 273 03 54 Fax: 0049 89 28 98 67 04 E-mail: [email protected]

UNGARNÁllampolgári Bizottság azEmberi JogokértAlapítvány(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 182 1461 Budapest UngarnTlf.: 0036 1342 6355 Fax: 0036 1344 4724 E-mail: [email protected]

UNITED KINGDOM Citizens Commission onHuman Rights UnitedKingdom P.O. Box 188 East Grinstead West Sussex RH19 4RB United Kingdom Tlf.: 0044 (0)1342 313926 Fax: 0044 (0)1342 325559 E-mail:

[email protected]

ØSTRIGBürgerkommission fürMenschenrechte Österreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria) Postfach 130 A-1072 Wien ØstrigTlf.: 0043 1 877 02 23 E-mail: [email protected]

1. ’Achieving the Promise: Transforming Mental Health Care inAmerica,’ The President’s New Freedom Commission onMental Health Report, 22. juli 2003, s. 68.2. Dokument skrevet af Allen Jones, Investigator in theCommonwealth of Pennsylvania Office of Inspector General(OIG), Bureau of Special Investigations, Law Project forPsychiatric Rights, Internet URL: http//:www.psychrights.org,20 jan. 2004, s. 31.3. Robert Whitaker, ’Mad in America: Bad Science, BadMedicine, and the Enduring Mistreatment of the Mentally Ill’,(Perseus Publishing, Cambridge, Massechustts, 2002), s. 227-228, citing L. Jeff, ’The International Pilot Study ofSchizophrenia: Five-Year Follow-Up Findings’, PsychologicalMedicine 22 (1992), s. 131-145; Assen Jablensky, ’Schizophrenia:Manifestations, Incidence and Course in Different Cultures, aWorld Health Organization Ten-Country Study’, PsychologicalMedicine, Supplement, 1992, s. 1-95.4. J.R. Ewalt, Foreword in Gryenebaum (ed.) ’The Practice ofCommunity Mental Health’, (Little, Brown & Co., Boston, 1970).5. Peter Shrag, ’Mind Control’, (Pantheon Books, New York,1978), s. 45. 6. Dr.med. Thomas Szasz, ’Cruel Compassion’, (John Wiley &Sons, Inc., New York, 1994), s. 160.7. Steven Foley og Henry Sharfstein, ’Madness andGovernment’, (American Psychiatric Association Press,Washington, D.C., 1983), s. 25.8. Dr. Dorine Baudin, ’Ethical Aspects of Deinstitutionalizationin Mental Health Care, Final Report’, Netherlands Institute ofMental Health and Addiction, Program No. BMH 5-98-3793,juli 2001, s. 14.9. Franklin Chu og Sharlog Trotter, ’The MadnessEstablishment’, (Grossman Publishers, New York, 1974), s. xi, xiii, 203-04.10. Per Maegaard Poulsen, Retspsykiatrisk Klinik,’Psykiatrilovsundersøgelsen, En undersøgelse af Lov nr. 331 af24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrienmed hovedvægten på kliniske og administrative forhold’,Kapitel 3.4.1. Tvangsindlæggelser, side 33, august 1996.11. Tony Jones og Adrian Bradley, ’Sane Reaction,’ AustralianBroadcasting Corporation, 10 juni 1999.12. Rael Issac og Virginia Armat, ’Madness in the Streets’, (The Free Press, New York, 1990), s. 98.13. Sammensteds, s. 156.14. Vera Hassner Sharav, MLS, ’Children in Clinical Research: AConflict of Moral Values’, The American Journal of Bioethics,Vol. 3, No. 1, 2003.15. ’Psychiatic Drugs—The Need to be Informed’, Report onthe Public Hearing on Psychiatric Drugs, presented by theNSW Committee on Mental Health Advocacy, nov. 1981, s, 22,citat af Pam Gorring, Mental Disorder or Madness?, (Universityof Queensland Press, 1979).16. Op. cit., Robert Whitaker, ’Mad in America’, s. 143.17. Sammensteds, s. 164.18. Sammensteds, s. 256.19. Sammensteds, s. 257-258.20. Sammensteds, s. 253-254.21. Op. cit., Allen Jones, s. 6. 22. Op. cit., Whitaker, Mad in America, s. 286.23. ’Leading Therapy Classes by Global Pharmaceutical Sales,2003’, IMSHealth.com, 2004.

24. Op. cit., Whitaker, ’Mad in America’, s. 186.

25. Sammensteds, s. 183, 186.

26. John H. Herrera, ph.d., et al, ’High Potency Neurolepticsand Violence in Schizophrenics’, The Journal of Nervous andMental Disease, Vol 176, No. 9, sept. 1988, s. 558.

27. Sammensteds.

28. Erica Goode, ’Leading Drugs for Psychosis Come UnderNew Scrutiny’, The New York Times, 20. maj 2003.

29. Op. cit., Whitaker, ’Mad in America’, s. 282.

30. Rosei Mestel, ’New Schizophrenia Treatment at Issue’, LosAngeles Times, 26. nov. 2003.

31. Op. cit., Erica Goode.

32. Sundhedsstyrelsen, Nyheder,http://www.sst.dk/Nyheder/Seneste_nyheder/antipsykoti-ka_fraraader_brug.aspx?lang=da, 20. maj 2004.

33. Op. cit., Erica Goode.

34. Robert Whitaker, ’Forced medication is inhumane....’, TheBoston Globe, 9. juni 2002.

35. Michael McCubbin og David Cohen, ’The Rights of Users ofthe Mental Health System: The Tight Knot of Power, Law, andEthics’, Presented to the XXIVth International Congress on Lawand Mental Health, Toronto, juni 1999.

36. ’Compulsory Admission and Involuntary Treatment ofMentally Ill Patients – Legislation and Practice in EU-MemberStates’, Final Report, Mannheim, Germany, 15. maj 2002,Introduction, s. 2-8.

37. Sundhedsstyrelsens Sundhedsstatistik, ’Opgørelser overtvangsforanstaltninger i psykiatrien’ årgang 1990-1998; Nye talfra Sundhedsstyrelsen, ’Anvendelse af tvang i psykiatrien2002’, Årgang 7. Nr. 20, 2003.

38. Per Maegaard Poulsen, Retspsykiatrisk Klinik,’Psykiatrilovsundersøgelsen, En undersøgelse af Lov nr. 331 af24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrienmed hovedvægten på kliniske og administrative forhold’, 3.5Resume, side 59, august 1996.

39. Op. cit., Robert Whitaker, ’Forced medication is inhumane....’

40. ’Diet Mulls Fat of Mentally Ill Criminals’, The Japan Times,8. juni 2002.

41. Op. cit., dr. Szasz, ’Cruel Compassion’, s. 205.

42. Op. cit., Michael McCubbin og David Cohen.

43. Thomas Szasz, M.D., Liberation By Oppression,(Transaction Publishers, New Brunswick, 2002), s. 127.

44. Sam Hart, ’Mind Control, The Shocking Truth AboutBritain’s Mental Hospitals, Exclusive Survey’, The Big Issue,No. 412, 13.-19. nov. 2000.

45. Nancy Wolff, ph.d., ’Courts as Therapeutic Agents:Thinking Past the Novelty of Mental Health Courts’, Journal of the American Academy of Psychiatry Law, Vol. 30,2002, s. 431-7.

46. Dr. Tana Dineen, ph.d., ’Manufacturing Victims’, ThirdEdition, (Robert Davies Multimedia Publishing, 2001), s. 86.

47. Sydney Walker, ’A Dose of Sanity: Mind, Medicine andMisdiagnosis’, (John Wiley & Sons, Inc, New York, 1996), s. 207, 225.

48. Loren Mosher, ’Soteria and Other Alternatives to AcutePsychiatric Hospitalization: A Personal and ProfessionalReview’, The Journal of Nervous and Mental Disease, Vol. 187, 1999, s. 142-149.

REFERENCERReferencer

© 2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemærker ejet afCitizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-12 Danish

VIGTIG BEMÆRKNINGtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane at foregive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” i sindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lægevidenskaben er der strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at have et forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes en vis forståelse af fysiologien (funktionen).Kuldegysninger og feber er symptomer. Malaria og tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn og gennem fysiske undersøgelser. På trods af det, findes der ingen lægevidenskablige beviser for en eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælder det, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer (eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kan konstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de fleste kropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig om diagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ER IKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levendepersons hjerne.”

5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAG TIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan få problemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, der kun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin er ofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjuler den virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håb for fremtiden.

FOTO: Cover: Mark Peterson/Corbis; 4: Wally McNamee/Corbis; 6: Reuters/Corbis; 7: Bettmann/Corbis; 10: Peter Turnley/Corbis; 13: The Sankei Shiimbun; 12: Corbis; same : Reuters News Media Inc./Corbis; same : NewsPix (NZ); same : AP Wide World Photos;

14: Peter Turnley/Corbis; 16: Doug Menuez/Getty; 17: Bill Ross/Corbis.

ADVARSEL: Ingen bør ophøre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rådføre sig med og få assistance fra en kompetent læge, der ikke er psykiater.

DD EE NN VV II RR KK EE LL II GG EE KK RR II SS EE -- ii dd aa gg ee nn ss pp ss yy kk ii aa tt rr iiRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OOMMFFAATTTTEENNDDEE SSVVIINNDDEELL--KKoorrrruuppttiioonn ii dd ee tt ppssyykkiiaattrriisskkee ssuunnddhheeddssvvææsseennRapport med anbefalinger vedrørende et usundt monopol pådet psykiske sundhedsområde

PPSSYYKKIIAATTRRIISSKK UURREEDDEELLIIGGHHEEDD--HHvvoorrddaann llææggeevviiddeennsskkaabbeenn uunnddeerrggrraavveessRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsei sundhedsvæsenet

PP SS EE UU DD OO VV II DD EE NN SS KK AA BB -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss dd ii aa gg nn oo ss ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

SS KK II ZZ OO FF RR EE NN II -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ”” ss yy gg dd oo mm ”” ss cc oo rr ee rr kk aa ss ss ee nnRapport med anbefalinger vedrørende de psykiatriske påstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

DD EE NN BB RR UU TT AA LL EE VV II RR KK EE LL II GG HH EE DD -- FF aa rr ll ii gg pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ”” bb ee hh aa nn dd ll ii nn gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

SS EE XX MM II SS BB RR UU GG II PP SS YY KK II AA TT RR II EE NN -- OO vv ee rr gg rr ee bb mm oo dd kk vv ii nn dd ee rr oo gg bb øø rr nnEn rapport om sexmisbrug af kvinder og børn inden for det psykiatriske ogpsykologiske behandlingssystem og anbefalinger til løsning af problemet

TTVVAANNGGSSFFIIKKSSEERRIINNGG OO GG DDØØDD--PPssyykkiiaattrriieennss ””tteerraappeeuuttiisskkee”” oovveerrffaallddRapport med anbefalinger vedrørende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer på psykiatriskeafdelinger

PP SS YY KK II AA TT RR II -- gg øø rr vv ee rr dd ee nn aa ff hh ææ nn gg ii gg aa ff ss tt oo ff ff ee rrRapport med anbefalinger vedrørende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

RR EE HH AA BB II LL II TT EE RR II NN GG SS SS VV II NN DD EE LL ?? -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss ll ææ gg ee mm ii dd dd ee ll mm ii ss bb rr uu ggRapport med anbefalinger vedrørende metadon og andre katastrofaltringe psykiatriske ”rehabiliterings”-programmer for stofmisbrugere

BB ØØ RR NN PP UU SS HH EE SS PP ÅÅ NN EE RR VV EE MM EE DD II CC II NN -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn øø dd ee ll ææ gg gg ee rr ll ii vvRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af børn og unge

UU NN GG DD OO MM MM EE NN SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn nn ee dd bb rr yy dd ee rr dd ee uu nn gg ee ss ss ii nn ddRapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-søgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

SS AA MM FF UU NN DD EE TT ØØ DD EE LL ÆÆ GG GG EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss tt vv uu nn gg nn ee ”” oo mm ss oo rr gg ””Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

KK UU NN SS TT NN EE RR EE SS KK AA DD EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii øø dd ee ll ææ gg gg ee rr kk rr ee aa tt ii vv ii tt ee tt ee nnRapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsepå kunstnere og samfundet

OO VV EE RR GG RR EE BB PP ÅÅ TT RR OO EE NN PP ÅÅ GG UU DD -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn mm oo dd rr ee ll ii gg ii oo nnRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsepå tro og religion

UU NN DD EE RR MM II NN EE RR II NN GG AA FF RR EE TT SS SS YY SS TT EE MM EE TT -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nnff oo rr vv aa nn ss kk ee rr ll oo vv gg ii vv nn ii nn gg ee nn Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens og psykologiensindflydelse på retsvæsen og kriminalforsorg

KK RR ÆÆ NN KK EE LL SS EE NN AA FF DD EE ÆÆ LL DD RR EE -- CC hh oo kk ee rr ee nn dd ee pp rr oo gg rr aa mm mm ee rrff oo rr dd ee nn pp ss yy kk ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee ddRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgrebindenfor ældreforsorgen

KK AA OO SS OO GG TT EE RR RR OO RR -- EE tt pp rr oo dd uu kk tt aa ff pp ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ??Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

RR AA CC II SS MM EE SS KK AA BB EE SS -- PP ss yy kk ii aa tt rr ii ee nn ss rr oo ll ll eeRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemæssige konflikter og folkedrab

MM EE DD BB OO RR GG EE RR NN EE SS MM EE NN NN EE SS KK EE RR EE TT TT II GG HH EE DD SS KK OO MM MM II SS SS II OO NNEE nn ii nn tt ee rr nn aa tt ii oo nn aa ll vv aa gg tt hh uu nn dd ff oo rr dd ee tt pp ss yy kk ii aa tt rr ii ss kk ee ss uu nn dd hh ee dd ss vv ææ ss ee nn

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter på at stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvar meget alvorligt. Ved hjælp af informationsmateriale på

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bøger,hæfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, pårørende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmærksomme på sandheden ompsykiatrien, og at der kan og bør gøres noget effektivt ved det.

MMK’s hæfter, der udgives på 15 sprog, påviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse på undervisningssektoren,retsvæsenet, narkoafvænningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deældre, religion, kunst og mange andre områder. Følgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMÆRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra the International Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission®

”Det er uærligt at lade som om

omsorgsfuld tvang mod den psykisk

syge uvægerligt hjælper ham, og at det

at afholde sig fra at anvende den type

tvang er ensbetydende med at ’nægte

ham behandling’ ... historien har

lært os at være på vagt overfor

godgørere, som frarøver modtagerne

af godgørenheden deres frihed.”

– Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatri

Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommission

Stiftet i 1969

SAMFUNDETØDELÆGGESPsykiatriens tvungne ”omsorg”

Rapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktspsykiatri og andre psykiatriske

tvangsforanstaltningsprogrammer

professor emeritus i psykiatri SAMFUNDET ØDELÆGGES · baseret på den idé, at ”skizofreni”...

Documents

Transcript of professor emeritus i psykiatri SAMFUNDET ØDELÆGGES · baseret på den idé, at ”skizofreni”...