fredag 21. april 2023

Professionalisering af beskæftigelsesbranchen

2

Program for konferencen

Program for konference om professionalisering af beskæftigelsesbranchen

Tidspunkt

9.30 – 10.00 Velkomst og morgenmad

10.00 – 10.10 Professionalisering af beskæftigelsesbranchenUdviklingschef Leif Kongsgaard, Væksthuset

10.10 – 11.00 Præsentation af nyt progressionsmålingsredskab og erfaringer med kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen.Chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight

11.00 – 11.15 Pause

11.15 – 12.15 Workshops – første runde

12.15 – 13.15 Frokost

13.15 – 14.15 Workshops – anden runde

14.15 – 14.30 Pause

14.30 – 14.45 Hvordan kan dokumentation og progressionsmåling forbedre beskæftigelsesbranchen – og samtidig skabe mening og faglig refleksion i praksis? Chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight

14.45 – 15.45 Professionalisering af beskæftigelsesbranchen.Professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

Hvilke videnshuller har vi om ”hvad der virker for hvem”? Hvad er en beskæftigelsesfaglighed – og hvad kan den indeholde? Hvordan kan beskæftigelsesbranchen blive bedre til at dokumentere effekter af aktivering?

15.45 – 16.00 Opsamling på dagen

fredag 21. april 2023

Kvalitetssikring og progressionsmålingv. chefanalytiker Charlotte Hansen, New Insight

4

Deltagende virksomheder

• Væksthuset, Afdelinger i København og Roskilde

• Integro, Afdelinger i Fredericia og Helsingør

• Beskæftigelsescenter for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), København

• Reva Trollesbro, Hillerød

• Springbræt, København

• Center for Beskæftigelse og Revalidering (CBR), Randers

5

Projektformål

Et kvalitetsudviklingsprojekt der går ud på:

• Udvikle, afprøve og implementere et redskab til

progressionsmåling og evaluering af

beskæftigelsesindsatsen overfor ikke-

arbejdsmarkedsparate borgere

• Kvalitetssikre beskæftigelsesindsatsen overfor

ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

6

Hvorfor?

• Meget lidt sikker viden om, hvad der virker

• Konjunkturer spiller afgørende rolle for at ledige

kommer i job

• Undersøgelser peger på løntilskud og

virksomhedsrettet aktivering

• Hvis ikke job og uddannelse – hvad er så

relevante parametre for en succesfuld indsats?

7

Hvorfor?

• Interesse i at dokumentere effekter ud over ordinær

job/uddannelse, ændring i matchkategorisering,

forsørgelsesgrundlag mv.

• Måle på ”trædesten” til arbejdsmarkedet

• Blive skarpe på hvad ”tættere på arbejdsmarkedet”

betyder!

• Sikre sammenhæng mellem indsats og effekt

88

Indsats Delindsats(er) Effekt/virkning Mål

Vejledning

og

afklaring

Afdækning af relevante

jobmuligheder

Træning i faglige og

sociale kompetencer

Motivationsfremme

Snusepraktik

Afklare jobmål

Afklare kompetencer ift.

jobmål

Afklare mestringsevner

ift. at have fokus på job

Ordinært job

eller uddannelse

9

Vejen til job/uddannelse

9

Ikke-arbejdsmarkedsparate Tættere på job

Tættere på job:

• Relevante faglige kompetencer

•Sociale kompetencer der kræves

•Motiveret for job/uddannelse

•Mestrer dagligdagskompetencer

•Mestrer helbredsproblemer mv.

10

Hvilken værdi har det?

• Skærpe fokus i aktiveringsforløbet på den effekt,

aktiveringen skal have

• Synliggør hvad der ”fås for pengene”

• Målrette dialog ml. jobcenter og udfører i

aktiveringsindsatsen om formål med aktivering

• Tydeliggør formål med aktivering overfor den

ledige

11

Hvilke spørgsmål stillede vi?

• Hvilke mål er der med en aktiveringsindsats?

• Hvordan kan målene indfries (hvilke delindsatser, tilgange, redskaber og metoder)?

• Hvordan kan vi måle på, om indsatsen virker efter hensigten?

• Hvilke resultater er der af indsatsen?

• Hvad kan vi lære af resultaterne?

Det blev baggrund for udvikling af kvalitetscirklen

12

Kvalitetscirklen

Mål for ind-satsen

Program-teori

Indika-torer

Virkningseva-luering

Korrige-ring

Kvalitetssikring

af

beskæftigelses-indsatsen

Hvordan når vi målene

for indsatsen, og

hvilke redskaber og

metoder skal vi

anvende?

Hvo

rdan

kan

vi

mål

e på

den

in

dsat

s, v

i fo

rven

ter

virk

er?

Hvad kan vi

lære af

indsatsen og

resultaterne?

Juste

ring og

tilpasn

ing af mål

og indsa

tser

Data-

indsam-ling

Virker indsatsen efter hensigten?

Hvilke

resulta

ter er

der af

indsatse

n?

13

Hvordan gør man?

Udvikle programteorier for:

• Hvad en indsats skal resultere i

• Hvilke elementer der skal være i indsatsen, for at

formålet kan opnås

• Hvad der er afgørende faktorer, for at indsatsen

lykkes

14

Hvad er programteori?

Programteori

• Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker.

• Giver en begrundet forestilling/forklaring på, hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater

• Virkningsforestillinger: Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser?

Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003

Programteori

• Tydeliggjorte, eksplicitte forestillinger om, hvorfor og hvordan en given indsats virker.

• Giver en begrundet forestilling/forklaring på, hvordan en indsats kan omsættes til konkrete resultater

• Virkningsforestillinger: Hvad virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser?

Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i evaluering, 2003

15

Elementer i en programteori

Indsats Delindsats(er) Præstation Effekt/virkning Slutmål

Eks. forløb for borgere med misbrug og

psykiske problemer

Eks. minerydningBesøg på

arbejdspladserPraktikophold

FremmødeDeltagelse i de

forskellige aktiviteter

Hverdagsmestring

Sociale og faglige kompetencer

Afklaring af job-muligheder

Øget motivationFokus på job

Moderatorer for sammenhænge mellem delindsatser, præstationer og effekt/slutmål.

Eksempelvis: Klar praktikaftale, systematisk opfølgning, at medarbejder mestrer en anerkendende tilgang til borger mv.

Indikatorer

16

Datakilder til programteori

• Beskæftigelsesmedarbejderes erfaring og faglighed

• Eksisterende undersøgelser om virksomme mekanismer

og god praksis

• Arbejdsgivervurderinger af hvilke kompetencer der

efterspørges

• Borgerinterviews om hvad der er afgørende for at komme

i job

Vekselvirkning mellem erfaringsbaseret viden,

undersøgelser og forskning

17

Hvad måler vi på?

Udvikling af indikatorer for:

• Baggrundsvariable på borger (køn, alder, herkomst,

ledighedslængde mv.)

• Aktiviteter: typer af aktiviteter, deltagelse i disse, fremmøde mv.

• Moderatorer: er de rette betingelser til stede

• Virkninger af delindsatser (eks. måling på kompetencer og

mestringsevner)

• Slutmål for indsatsen (eks. job, uddannelse, ændring i match,

indstilling til FØP, sygemelding mv.)

18

Virkningsindikatorer

• Projektets flagskib

• Giver viden om den udvikling, borger gennemgår

i aktiveringsforløbet – og derfor om borger

profiterer af aktiveringsforløbet

19

Hvad måles progression på?

• Motivation

• Arbejdsidentitet

• Afklaring af beskæftigelsesperspektiv

• Faglige, sociale og personlige kompetencer

• Afklaring af helbredsmæssig situation

• Mestring af helbred og hverdagsmestring

• Borgerens self efficacy

• Relationsdannelse og tillid i forløbet

20

Hvordan måle?

• For at belyse udvikling skal man kunne se, om der er

bevægelse

• Går det fremad (progression)

• Går det tilbage (regression)

• Er der stilstand (status quo)

Behov for at udvikle forskellige trin/stadier indenfor de

områder, vi vil belyse udvikling indenfor

21

Hvad blev svaret?

Udvikling af skalatrin

• 5-skala for faglige vurderinger foretaget af

beskæftigelsesmedarbejdere

• 10-skalaer for borger- og arbejdsgivervurderinger

Derudover objektive målinger fra testværktøjer

22

Udfordring!

• Sætte faglig vurdering på en skala

• Omsætte kvalitative vurderinger til kvantificerbare

måleenheder

23

Hvor mange?

• 26 indikatorer for faglige vurderinger af

arbejdsmarkedsperspektiv, kvalifikationer og

kompetencer, helbredsforhold, relationsdannelse

mv.

• 30 indikatorer for borgervurderinger

• 4 indikatorer for arbejdsgivervurderinger

24

Eksempel på faglig vurdering

Motivation/ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet Point

Borger har ingen tiltro til egne kvalifikationer- ønsker pension, ønsker ikke at være på arbejdsmarkedet- udtrykker selv manglende vilje / evne til at være på arbejdsmarkedet - har fokus udelukkende rettet mod problemer og barrierer - ser ikke sig selv som parat til arbejdsmarkedet- handler ikke arbejdsmarkedsrettet (forholder sig passivt)

1

Borger har en begyndende tiltro til egne kvalifikationer- formulerer enkelte ønsker om ændringer i sin livssituation og begynder at fokusere på fremtiden- begynder at handle (fx ved at melde afbud eller deltage i samtale)

2

Borger kan se nogle kvalifikationer/ kompetencer, som på sigt kan anvendes på arbejdsmarkedet- er afventende, men har positive forestillinger om arbejdsmarkedet og ønsker på sigt at vende tilbage til/

komme ind på arbejdsmarkedet- vægter muligheder og barrierer lige højt- udtaler sig aktivt i forhold til egen plan. Siger fx: ”jeg skal nok prøve, det vil jeg gøre osv.”- handler i overensstemmelse med planen

3

Borger udtaler sig realistisk og konkret om sine ønsker- er fokuseret på muligheder- føler ejerskab til planen- kan se jobperspektiv i praktik/ løntilskud/ aktivering- ønsker og tror på position på arbejdsmarkedet i nær fremtid

4

Borger bringer uopfordret relevante kompetencer og interesser i spil- handler aktivt i forhold til sin egen plan ved at opsøge og undersøge muligheder - har opnået indflydelse på eget forløb/ har opnået ejerskab til handleplanen- handler arbejdsmarkedsrettet på eget initiativ

5

25

Eksempel på borgervurdering

Borgervurdering af troen på at få et arbejde

• Borger vurderer på en skala fra 1-10, i hvor høj

udstrækning borger tror på, at det er muligt at få job

• 1 svarer til ”tror slet ikke det er muligt” – og 10 svarer til

”jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt”.

• 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)

26

Eksempel på arbejdsgivervurdering

• Arbejdsgiver vurderer borgerens evne til at

tage initiativ på en skala fra 1-10

• 1 svarer til ”passiv” – 10 svarer til ”går uopfordret

i gang med opgaver, initiativrig”.

• 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (sæt kryds/ring)

27

Løbende progressionsmålinger

Relationsdannelse”Minerydning”

Afklaringsfase Træningsfase

Start-måling

Måling2

Måling3

Slut-måling

Forløb A

Elektronisk progressionsværktøj

28

Datagrundlag

• Ca. 500 målinger over 1 år

0

50

100

150

200

250

Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4

På tværs af virksomheder

29

Måling på gennemsnitlige værdier

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1 2 3 4Måling

Point

Alle virksomheder

Borgers tro på at få et arbejde

1

2

3

4

5

1 2 3 4Måling

Point

Alle virksomheder

Medarbejdervurdering af borgers motivation

30

Måling på gennemsnitlige værdier

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1 2 3 4Måling

Point

Alle målinger

Borgervurdering af sociale kompetencer

1

2

3

4

5

1 2 3 4Måling

Point

Alle virksomheder

Medarbejdervurdering af sociale kompetencer

31

-1

0

1

2

Måling 1-2 Måling 2-3 Måling 3-4

Målingsinterval

Progression

Forløb E Forløb H Forløb I

Progression i borgernes faglige kompetencer - på tværs af forløb og målinger

32

-2

-1

0

1

2

3

Måling 1-2 Måling 2-3 Måling 3-4

Målingsinterval

Progression

Forløb E Forløb H

Progression i borgervurdering af sociale kompetencer - på tværs af forløb og målinger

33

Arbejdsmarkedsparathed

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Motivation Afklaring Sociale kompetencer Faglige kompetencer

1-3 3-4 4-5

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Motivation Afklaring Sociale kompetencer Faglige kompetencer

1-3 3-4 4-5

Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 1 Fordeling på arbejdsmarkedsparathed – måling 4

34

Eksempler på resultater

• Relationsdannelse mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger er

særligt virksomt i længere forløb. Sammenhæng ml. tillidsfuld relation

og borgers evne til at håndtere helbredsproblemer og troen på at få

et arbejde

• Praktikophold spiller ind på borgers motivation, tro på at få et

arbejde og faglige kvalifikationer (systematisk opfølgning,

længerevarende praktik og højt fremmøde er virksomme

mekanismer)

• Mange henvendelser til arbejdspladser øger borgers motivation.

Før henvendelse til arbejdsplads er der foregået træning i

præsentationsteknik, og der er efterfølgende evalueret på borgerens

præsentation.

35

Eksempler på resultater

Forbedring af nogle kompetencer spiller ind på andre

• Forbedret evne til hverdagsmestring hænger sammen med forbedring af faglige kvalifikationer

• Forbedret hverdagsmestring (økonomi, bolig, netværksrelationer mv.) hænger sammen med motivation og tro på at få et arbejde

• Forbedret evne til at håndtere helbredsproblemer hænger sammen med større motivation, troen på at få et arbejde og faglige kompetencer

• Forbedret helbredssituation hænger sammen med forbedring af sociale kompetencer

• Tiltro til egne evner hænger sammen med troen på at få et arbejde

36

Hvad er gevinsten?

• Hør om det i workshops

• Og senere oplæg kl. 14.30

37

Workshops

• Workshop 1: Kvalitetscirklen, Chr. Lundstuen

• Workshop 2: Programteori – hvad kan den bruges til?, Store

Hessel (plenumsal)

• Workshop 3: Måling af borgerens progression, Lille Hessel

• Workshop 4: Borgervurdering som dialogværktøj, Havestuen

• Workshop 5: Styrk den faglige vurdering, Admiralstuen

• Workshop 6: Fælles beskæftigelsesfagligt sprog, Løvestuen