RR\1089906DA.doc PE577.028v02-00

DA Forenet i mangfoldighed DA

Europa-Parlamentet 2014-2019

Mødedokument

A8-0060/2016

17.3.2016

BETÆNKNING

om den foreslåede udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten

(C8-0025/2016 – 2015/0804(NLE))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Bart Staes

PE577.028v02-00 2/27 RR\1089906DA.doc

DA

PR_NLE_MembersECA

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE ................................................ 3

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR SAMO JEREB........................................................... 4

BILAG 2: SAMO JAREBS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET ................................................. 14

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG........... 27

RR\1089906DA.doc 3/27 PE577.028v02-00

DA

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten

(C8-0025/2016 – 2015/0804(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0025/2016),

– der henviser til forretningsordenens artikel 121,

– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0060/2016),

A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten;

2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

PE577.028v02-00 4/27 RR\1089906DA.doc

DA

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR SAMO JEREB

ERHVERVSERFARING

1. december 2013 – Næstformand for Republikken Sloveniens overordnede revisionsorgan

Republikken Sloveniens overordnede revisionsorgan Slovenska 50, 1000 Ljubljana (Slovenien) http://www.rs-rs.si

▪ Beslutningstagning i det overordnede revisionsorgans senat i forbindelse med alle

revisioner, som gennemføres af revisionsorganet, hvor det foreslås at gøre indsigelse mod en revisionsberetning, uanset revisionsarbejdets omfang

▪ Gennemførelse af opgaver, der er pålagt af det overordnede revisionsorgan på

grundlag af et mandat fra revisionsorganets formand (fremsættelse af forslag om gennemførelse af revisioner, godkendelse af detaljerede revisionsplaner, udkast og forslag til revisionsberetninger, deltagelse i uddannelsesprogrammer for revisorer og udvalg vedrørende afhandlingsforsvar for autoriserede statsrevisorer, fremlæggelse af revisionsrapporter for Sloveniens Nationalforsamling og andre offentlige organer). Omfanget af mit arbejde er ikke afgrænset og vedrører alle revisionsorganets retsområder og alle typer af revisioner (finansielle revisioner, revisioner af regnskabernes formelle rigtighed/juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner). Samtidig har jeg også ansvaret for den direkte overvågning og kontrol af halvdelen af det overordnede revisionsorgans arbejde. Jeg var særlig ansvarlig for nøje at kontrollere revisionen af den formelle rigtighed og effektiviteten af oprettelsen og driften af Bank Assets Management Company samt forvaltningsrevisionen af de seneste års største investering (anlæggelsen af enhed 6 ved varmekraftværket i Šoštanj) med hensyn til konsekvenserne for Holding Slovenske elektrarnes resultat og likviditet (Sloveniens største elproduktionsselskab) og det slovenske selskab Sovereign Holding.

Type af virksomhed eller sektor Den offentlige sektor

1. december 2004 – 30. november 2013

Øverste statsrevisor

Republikken Sloveniens overordnede revisionsorgan Slovenska 50, 1000 Ljubljana (Slovenien) http://www.rs-rs.si

▪ Leder af revisionsafdelingen for revisioner af offentlige tjenesteydelser,

miljørevisioner, privatiseringsrevisioner og revisioner af offentlige organer og fonde. Afdelingen gennemførte revisioner af årsregnskaber og operationernes regeloverholdelse. De fleste revisioner blev gennemført som forvaltningsrevisioner af ministerier (især finansministeriet, ministeriet for miljø og fysisk planlægning, landbrugsministeriet, transportministeriet og ministeriet for økonomi og infrastruktur (i den del, som omfatter energiforsyning)), lokalsamfund som leverandører af offentlige tjenesteydelser (DARS – motorvejsselskab i Slovenien, de slovenske jernbaner, ELES – operatør af eltransmissionssystemet, SODO – operatør af eldistributionssystemet, GEN energija, gas- og vandleverandører og virksomheder inden for rensning og behandling af spildevand m.fl.) og investeringsinstitutioner i Slovenien (Slovenian Restitution Company, Slovenian Sovereign Holding m.fl.).

▪ 1. februar 2013 - 1. juli 2013: Foruden at lede revisionsafdelingen fungerede jeg også

som næstøverste statsrevisor og ledede afdelingen med ansvar for revisioner af statslige og ikkestatslige organers anvendelse af budgetmidler, retslige organers anvendelse af statsbudgettet og politiske partier.

Type af virksomhed eller sektor Den offentlige sektor

http://www.rs-rs.si/#_blankhttp://www.rs-rs.si/#_blank

RR\1089906DA.doc 5/27 PE577.028v02-00

DA

UDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSE

PERSONLIGE FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER

23. september 1996 – 1. december 2004

Selvstændig revisor/konsulent

LM Veritas d.o.o.

▪ selvstændig gennemførelse af revisioner af virksomheders årsberetninger

(årsregnskaber)

▪ deltagelse i revisionsgrupper, som gennemførte revisioner af større virksomheders

årsberetninger (årsregnskaber)

▪ gennemførelse af aftalte procedurer for internationalt anerkendte revisionsstandarder

som en vigtig faktor i kontrollen af korrekt fakturering og forbrug for så vidt angår miljøskatter

▪ undervisning og rådgivning på regnskabs- og revisionsområdet

▪ tilrettelæggelse af seminarer og paneldebatter.

1. november 1995 – 3. marts 1996

Selvstændig revisor/konsulent

LM Veritas d.o.o. Dunajska 106, 1000 Ljubljana (Slovenien) http://www.lm-veritas.si

▪ selvstændig gennemførelse af revisioner af virksomheders årsberetninger

(årsregnskaber)

▪ deltagelse i revisionsgrupper, som gennemførte revisioner af større virksomheders

årsberetninger (årsregnskaber)

▪ gennemførelse af aftalte procedurer for internationalt anerkendte revisionsstandarder

som en vigtig faktor i kontrollen af korrekt fakturering og forbrug for så vidt angår miljøskatter

▪ undervisning og rådgivning på regnskabs- og revisionsområdet

▪ tilrettelæggelse af seminarer og paneldebatter.

Type af virksomhed eller sektor Regnskabsføring og revision

1. oktober 1991 – 9. november 1995

Bachelor i økonomi – regnskabsføring og økonomi

Fakultetet for økonomi, Ljubljanas universitet Kardeljeva ploščad 17, 1000 Ljubljana (Slovenien) http://www.ef.uni-lj.si/en

▪ økonomiske kategorier og forbindelser mellem disse kategorier

▪ regnskabsstandarder og indhold i finansielle regnskaber, omkostningsregnskab og internt regnskab

▪ revision af regnskaber

▪ statistisk databehandling

▪ finansielle instrumenter og handel med disse.

1. september 1987 – 30. juni 1991 Uddannelse på sekunddærniveau i catering og turisme, Ljubljana

Preglov trg 9, 1000 Ljubljana (Slovenien) http://www.ssgtlj.si

http://www.lm-veritas.si/#_blankhttp://www.ef.uni-lj.si/en#_blankhttp://www.ssgtlj.si/#_blank

PE577.028v02-00 6/27 RR\1089906DA.doc

DA

Modersmål Slovensk

Andre sprog FORSTÅELSE TALE SKRIFT

Lytteforståelse Læseforståelse Deltagelse i samtale Mundtlig fremstilling

Engelsk C2 C1 B1 B1 B1

Niveauer: A1 og A2: Grundlæggende sprogbruger – B1 og B2: Uafhængig sprogbruger – C1 og C2: Kvalificeret sprogbruger Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (Common European Framework of Reference for Languages)

http://europass.cedefop.europa.eu/en/resources/european-language-levels-cefr

RR\1089906DA.doc 7/27 PE577.028v02-00

DA

Kommunikationsevner ▪ lederskabs- og lederegenskaber

▪ kommunikationsevner

▪ opfindsomhed

▪ selvstændighed

▪ forhandlings- og overtalelsesevner

▪ professionalisme og stærk arbejdsetik

▪ samarbejdsevner og interaktionsfærdigheder

▪ kendskab til læringsmetoder for voksne (jeg har tilegnet mig

undervisningskvalifikationer og forestået en række seminarer og paneldebatter).

Forelæsningserfaring

▪ kurser i regnskabsføring og balance som led i et statsgodkendt program med henblik

på erhvervelse af kvalifikationer som revisor ved voksenuddannelsescentret Ljudska univerza Trebnje og Sloveniens institut for erhvervsuddannelse Cene Štupar, Ljubljana, i 1998 og 1999

▪ gennemførelse af seminarer og interne uddannelsesprogrammer for institutter og

virksomheder siden 1996 (det juridiske fakultet ved Maribors universitet, det slovenske institut for revisorer, instituttet for offentlig forvaltning, LM Veritas d.o.o., Nebra d.o.o., forvaltningsagenturet, arbejdsformidlingen Agencija za kadre, Sloveniens sammenslutning for økologibevægelser m.fl.)

▪ gennemførelse af det videregående studieprogram som byplanlægger –

kursus/program om finansieringssystemer til kommunaløkonomi ved IZRAZ-instituttet (2003)

▪ præsentation af arbejdet ved Sloveniens overordnede revisionsorgan som et led i de

postgraduate studier ved Ljubljanas universitets fakultet for økonomi som en del af et kursus om forvaltning af nonprofitorganisationer (2006, 2007, 2008, 2009, 2014 og 2015) og regnskabsrevision (2009)

▪ forelæsninger som led i uddannelsesprogrammet med henblik på erhvervelse af titlen

autoriseret revisor ved det slovenske institut for revisorer (2009, 2010, 2012)

▪ forelæsninger om omkostningsregnskab for forsyningsselskaber ved fakultetet for

økonomi i Ljubljana (2015)

håndtering af medieoptrædener (pressekonferencer i forbindelse med revisionsorganets fremlæggelse af rapporter, uafhængige pressemeddelelser, paneldebatter, konferencer, ekspertseminarer m.m.)

▪ indgående erfaring med afholdelse af effektive møder med repræsentanter for

Sloveniens regering, ministerier og andre organer, som bruger offentlige midler, samt med klarlæggelse af udarbejdede udkast til revisionsberetninger

▪ erfaring med redegørelse af faglige spørgsmål for arbejdsorganer i Sloveniens

Nationalforsamling (kommissionen med ansvar for kontrol af offentlige finanser, landbrugs- og miljøudvalget, økonomiudvalget m.fl.)

▪ erfaring med afholdelse af interne møder og medarbejdersamtaler; som chef for

revisionsafdelingen udførte jeg opgaver lige fra tilrettelæggelse af arbejdet til årlige og regelmæssige personaleudviklingssamtaler.

PE577.028v02-00 8/27 RR\1089906DA.doc

DA

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Organisatoriske/ledelsesmæssige færdigheder

▪ Som chef for revisionsafdelinger (i ni år, hvoraf jeg har været chef for to afdelinger i

fem måneder i 2015) og som næstformand for det overordnede revisionsorgan (i to år) har jeg et godt kendskab til arbejdstilrettelæggelse, projektledelse, nedsættelse af arbejdsgrupper samt ledelse og motivation af medarbejdere for at nå de fastsatte mål.

▪ I 1996 gennemførte jeg officeruddannelsen og blev reservekaptajn. Som led i

uddannelsen opnåede jeg færdigheder i at have kommandoen over og lede en militærenhed.

Jobrelaterede færdigheder ▪ 1997–1998: uddannelsesprogram med henblik på erhvervelse af den faglige titel REVISOR. Jeg var en af de første i min generation til at gennemføre programmet

(certifikat nr. 110 af 24. marts 1998).

▪ 2000–2001: uddannelsesprogram med henblik på erhvervelse af den faglige titel

AUTORISERET REVISOR (certifikat nr. 010 af 12. november 2001). Begge titler blev

slået sammen i overensstemmelse med revisionsloven, og der blev udstedt et nyt certifikat for den faglige titel REVISOR (certifikat nr. 084 af 15. juli 2008).

▪ 2000: uddannelsesprogram med henblik på erhvervelse af den faglige titel AUTORISERET VIRKSOMHEDSVALUAR. Jeg bestod alle mine eksamener, men

besluttede ikke at forsvare min afhandling, da jeg ikke agtede at fortsætte dette virke.

▪ 2001: Sloveniens ekspertråd for faglig og teknisk uddannelse vedtog på sit 53. møde den 30. november 2001 en beslutning om godkendelse af titlen ADJUNKT for

kurset/programmet "Finansieringsordninger for kommunaløkonomien".

▪ 2003: Jeg opnåede undervisningskvalifikationer som ADJUNKT ved det

humanistiske fakultet, Ljubljanas universitet (certifikat af 12. maj 2003).

▪ 2004: Jeg ansøgte om anerkendelse af titlen INTERN STATSREVISOR og

erhvervede den (certifikat nr. 120-DNR-MF af 19. marts 2004). I 2013 erhvervede jeg titlen AUTORISERET INTERN STATSREVISOR (certifikat nr. 77-PDNR-MF af 14.

maj 2013).

▪ 2007: Jeg erhvervede titlen STATSREVISOR (certifikat nr. 88 af 26. januar 2007) og i 2012 titlen AUTORISERET STATSREVISOR med en afhandling om måling af de

finansielle resultater af Sloveniens overordnede revisionsorgans arbejde (certifikat nr. 49 af 27. september 2012).

▪ 2009 og 2012: Jeg arbejdede ved Sloveniens overordnede revisionsorgan som

FORELÆSER I REGNSKABSFØRING INDEN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR

som en del af programmet med henblik på erhvervelse af titlen som statsrevisor. Som medlem af kommissionen deltog jeg i en række udvalg vedrørende afhandlingsforsvar med henblik på erhvervelse af titlen statsrevisor og autoriseret statsrevisor.

▪ 2010: Jeg erhvervede et certifikat vedrørende grundlæggende uddannelse inden

for databehandling og -beskyttelse og blev sikkerhedsgodkendt på fortroligt

niveau.

▪ 2006: Jeg erhvervede et certifikat vedrørende grundlæggende uddannelse som

medlem af tilsyns- eller styrelsesudvalg.

Digitale færdigheder ▪ Kvalificeret bruger af Microsoft Office-pakken, herunder Word, Excel og Powerpoint

▪ Bruger af Lotus Notes.

Kørekort B, G, H

RR\1089906DA.doc 9/27 PE577.028v02-00

DA

Som øverste statsrevisor og næstformand for det overordnede revisionsorgan:

▪ skrev jeg i februar 2011 en artikel på engelsk og gav en præsentation ved en

konference for øverste statsinstitutioner om emnet offentlig-private partnerskaber og revision inden for den offentlige sektor

▪ deltog jeg i et møde for øverste europæiske revisionsinstitutioner om fastlæggelse af

europæiske revisionsstandarder for den offentlige sektor

▪ gennemførte jeg som kompetent øverste statsrevisor for miljørevisioner adskillige

internationale miljørevisioner i samarbejde med øverste internationale statslige institutioner (klimaforandringer, forvaltning af beskyttede områder (bl.a. naturområder), vandløb, skove, bevarelse af store rovdyr m.m.) på engelsk

▪ deltog jeg i ekspertseminarer tilrettelagt af andre øverste revisionsinstitutioner og i

EUROSAI-kongressen

▪ deltog jeg i adskillige bilaterale møder under ledelse af Storbritanniens nationale

revisionskontor med repræsentanter fra andre øverste revisionsinstitutioner og organisationer (bl.a. Den Europæiske Centralbank) og de ansvarlige for det overordnede revisionsorgans peer review.

Andre færdigheder I min fritid kan jeg godt lide at beskæftige mig med havedyrkning og fotografering. På baggrund af min erfaring med at dyrke egen have har jeg været medforfatter til to bøger:

▪ Alenka Gorza, Jereb Samo, Matic Sever, Tomaž Vesel: Stauder til alle årstider:

Vellykket beplantning i slovenske haver. Ljubljana: Cankarjeva založba, 2009, 227 sider

▪ Alenka Gorza, Jereb Samo, Tomaž Vesel: Charmerende slovenske haver: 26 private

prydhaver. Ljubljana: Cankarjeva založba, 2010, 236 sider.

Mine artikler og billeder er blevet offentliggjort i tidsskrifterne Delo in Dom og Delo in dom Plus.

PE577.028v02-00 10/27 RR\1089906DA.doc

DA

Publikationer Jeg organiserede, gennemførte og deltog (1998-2004) i regelmæssige årlige høringer vedrørende "revision i offentlige virksomheder" for forsyningssektoren og kommuner, hvor jeg fremlagde følgende artikler (på slovensk), som blev offentliggjort i en artikelsamling om regnskabsføring i offentlige virksomheder:

1) Jereb Samo: Finansiering af genopbygning og udvikling af offentlig infrastruktur i Slovenien. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2010. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2010, s. 53-72.

2) Jereb Samo: Økonomiske principper (og retsgrundlaget), der skal tages i betragtning ved udarbejdelse af fremtidig lovgivning om offentlig forsyningsvirksomhed. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2009. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2009, s. 13-34.

3) Jereb Samo: Infrastrukturaftale mellem infrastrukturejere og et offentlig forsyningsselskab. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2008. Portorož: LM Veritas d. o. o., 2008, s. 37-56.

4) Jereb Samo: Nye økonomiske forbindelser mellem lokalsamfund og offentlige virksomheder. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2007. Portorož: LM Veritas d. o. o., 2007, s. 5-22.

5) Jereb Samo: En økonomisk platform for prisdannelse af almennyttige ydelser. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2006. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2006, s. 37-52.

6) Jereb Samo: Investering i almennyttig infrastruktur i form af naturaliebidrag. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2006. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2006, s. 79-96.

7) Jereb Samo: Afskrivning af infrastruktur af almennyttige ydelser. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2005. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2005, s. 5-32.

8) Jereb Samo: Anvendelse af SRS 35-standarden på offentlige virksomheder og koncessionshavere – både i dag og i fremtiden. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2004. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2004, s. 65-80.

9) Jereb Samo: Regnskabsmæssige og skattemæssige spørgsmål vedrørende almennyttige ydelser i forbindelse med affaldshåndtering. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2004. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2004, s. 91-108.

10) Jereb Samo: Særskilt udarbejdelse af driftsregnskab efter aktivitet og kommune for almennyttige ydelser og kommercielle aktiviteter. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2003. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2003, s. 33-59.

11) Jereb Samo, Loncner Matej: Dataanalyse af årlige rapporter for almennyttige ydelser. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2003. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2003, s. 93-127.

12) Jereb Samo: Metoder til analyse af resultatopgørelser udarbejdet for offentlige tjenesteydelser efter aktivitet og kommune. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2002. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2002, s. 5-42.

13) Jereb Samo: Registrering af anlægsaktiver under forvaltning på grundlag af værdiansættelsen af infrastrukturnet. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2002. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2002, s. 57-76.

14) Jereb Samo: Sikring af offentlige virksomheders levedygtighed. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2001. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2001, s. 19-42.

15) Jereb Samo: Oprettelse og anvendelse af langsigtede kapacitetsreservationer til rensning af deponeringsanlæg. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2001. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2001, s. 79-98.

16) Jereb Samo: Allokering af afskrivningsomkostninger efter kommune. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2000. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2000, s. 63-81.

17) Jereb Samo: Udarbejdelse af underbalance af aktiver og passiver i offentlige virksomheder og fastlæggelse af tilgængeligheden af midler til investeringer i infrastruktur. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 2000. Radenci: LM Veritas d. o. o., 2000, s. 83-113.

18) Jereb Samo: Ændringer af finansministeriets forordninger og forklaringer om merværdiafgift i offentlige forsyningsselskaber. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 1999. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 1999, s. 37-54.

19) Jereb Samo: Distribution af nettoindkomsten i offentlige virksomheder. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 1999. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 1999, s. 73-117.

20) Jereb Samo: Præcision af opgørelse over anlægsaktiver i forvaltningen. En artikelsamling – regnskabsføring i offentlige virksomheder, 1998. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 1998, s. 117-147.

RR\1089906DA.doc 11/27 PE577.028v02-00

DA

Seminarer – publikationer på slovensk

Jeg har organiseret, gennemført og deltaget i andre seminarer om aktuelle emner vedrørende forvaltning af offentlige tjenesteydelser og kommuner, hvor jeg har fremlagt følgende artikler:

a) Seminarer om aktuelle finansielle og juridiske spørgsmål i offentlige virksomheder

1) Jereb Samo: Afgift på bortskaffelse af affald (i forbindelse med ejerskabet af deponeringsanlæg og udarbejdelse af underbalancen i operative aktiver). En artikelsamling – aktuelle finansielle og juridiske spørgsmål i offentlige virksomheder, 2003. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2003, s. 11-29.

2) Jereb Samo: Ændringer i selskabsloven og slovenske regnskabsstandarder SRS 35, der påvirker regnskabsføring i offentlige virksomheder. En artikelsamling – aktuelle finansielle og juridiske spørgsmål i offentlige virksomheder, 2002. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2002, s. 60-81.

3) Jereb Samo: Fordeling af passiver af finansieringskilder til infrastruktur i de enkelte kommuner i et offentligt selskabs balance. En artikelsamling – aktuelle finansielle og juridiske spørgsmål i offentlige virksomheder, 2001. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2001, s. 49-69.

b) Seminarer om miljøafgifter:

1) Jereb Samo: Revision af den målrettede anvendelse af skatteaktiver. Seminarmateriale – vandgebyrer og afgifter på bortskaffelse af affald. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2003, s. 55-61.

2) Jereb Samo: Den regnskabsmæssige behandling af afgifter i offentlige selskaber. Seminarmateriale – afgifter på bortskaffelse af affald. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2002, s. 33-42.

3) Jereb Samo: Den regnskabsmæssige behandling af afgifter og restitutioner i offentlige forsyningsselskaber på grundlag af bestemmelser i Republikken Slovenien. Seminarmateriale – vandgebyrer og afgifter på bortskaffelse af affald. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2001, s. 34-53.

c) Seminarer om udarbejdelse af offentlige forsyningsselskabers årsrapporter:

1) Jereb Samo, Fekonja Benjamin, Lozej Marko, MSc: Årsrapport fra forsyningsselskaber. Seminarmateriale – årsrapport fra forsyningsselskaber. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2004, 121 sider.

2) Jereb Samo, Fekonja Benjamin, Lozej Marko, MSc: Årsrapport fra forsyningsselskaber. Seminarmateriale – årsrapport fra kommunale forsyningsselskaber. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2003, 115 sider.

d) Andre seminarer organiseret af LM Veritas og offentliggjorte artikler:

1) Materiale og præsentationer til en række seminarer om anlægsaktiver i virksomheder, offentlige virksomheder og institutter fra 1996 til 2004, seneste materiale: Jereb Samo: Eksempler på bogføring af transaktioner i relation til anlægsaktiver. Anlægsaktiver, seminarmateriale. Ljubljana: LM Veritas d. o. o., 2004, s. 8-165.

e) Internationale seminarer:

Jereb Samo, Petrovič Jorg Kristijan. MSc: Offentlig-private partnerskaber og revision i den offentlige sektor. Seminarmateriale – revision af offentlig-private partnerskaber (fælles uddannelsesarrangement i EU's Kontaktkomité og EUROSAI). Bonn: Bundes rechnungnshof, 2011.

PE577.028v02-00 12/27 RR\1089906DA.doc

DA

Publikationer på slovensk: Artikler offentliggjort i Sloveniens tidsskrift for offentlig forvaltning:

Jereb Samo: Sikring af gennemsigtigheden af de finansielle forbindelser mellem kommuner og forsyningssektoren efter afslutningen af offentliggørelsen af aktiver under forvaltning. Tidsskrift for offentlig forvaltning, 44. udgave, nr. 2–3, Ljubljana: Institut for offentlig forvaltning ved det juridiske fakultet i Ljubljana, 2008, s. 57-84.

Artikler offentliggjort i Sloveniens revisionstidsskrift Revizor:

1) Jereb Samo, Jorg Kristijan Petrovič, MSc: Revision af de forskellige former for offentlig-private partnerskaber (første del). Revizor, revisionstidsskrift, nr. 5/08, bind IX, Ljubljana: Det slovenske institut for revisorer, 2008, s. 26-40.

2) Jereb Samo, Jorg Kristijan Petrovič, MSc: Revision af de forskellige former for offentlige-private partnerskaber (anden del). Revizor, revisionstidsskrift, IX. udgave, nr. 6/08. Ljubljana: Det slovenske institut for revisorer, 2008, s. 23-40.

3) Jereb Samo: Punkter fra tidligere perioder (korrektion af fundamentale fejl), Revizor, revisionstidsskrift nr. 11/97, VIII. udgave, Ljubljana: Det slovenske institut for revisorer, 1997, s. 7-30.

RR\1089906DA.doc 13/27 PE577.028v02-00

DA

Andet materiale: Artikler offentliggjort på symposium om moderne metoder inden for regnskab, finansiering og revision, rapporter om årsregnskaber, konference- eller seminarmateriale til årlige konferencer om værdivurdering:

1) Jereb Samo: Prisfastsættelse af offentlige miljøtjenester og (manglende) overensstemmelse i balancemetoder, seminarmateriale til den 18. konference om årsregnskaber. Zreče: Det slovenske institut for revisorer, 2015.

2) Jereb Samo: Offentlige opgaver og (ikke)anvendelse af princippet om balancefuldstændighed i praksis, seminarmateriale til den 17. årlige revisorkonference. Zreče: Det slovenske institut for revisorer, 2014.

3) Jereb Samo: Det overordnede revisionsorgans erfaring med rapporter om vurderingssagkyndige og autoriserede eksperter om værdiansættelse, seminarmateriale til den 17. årlige konference for ejendomsvaluarer. Rogaška Slatina: Det slovenske institut for revisorer, 2014.

4) Jereb Samo: Effekten af (manglende) inddragelse af statens eller kommunernes reevaluering af offentlig økonomisk infrastruktur vedrørende omkostningerne til offentlige forsyningspligtsydelser, seminarmateriale til den 16. årlige konference for revisorer. Zreče: Det slovenske institut for revisorer, 2013.

5) Jereb Samo: Afskaffelse af forvaltede aktiver i forbindelse med løsninger i de internationale standarder for finansiel rapportering. Indsamling af artikler til 42. symposium om moderne metoder inden for regnskab og finansiering og revision. Ljubljana: Sloveniens fagforening for økonomer og sammenslutning af revisorer, finansfolk og revisorer i Slovenien, 2010, s. 49-88.

6) Jereb Samo: Regnskabsmæssige spørgsmål for separate regnskaber for forskellige virksomheder i forsyningssektoren, artikelsamling, 12. årlige konference for revisorer. Portorož: Det slovenske institut for revisorer, 2009, s. 107-148.

7) Jereb Samo: Regnskabsregistreringer for forskellige former for offentlig-private partnerskaber, artikelsamling, 11. årlige konference for revisorer. Portorož: Det slovenske institut for revisorer, 2008, s. 81-104.

8) Jereb Samo: Problemer i forbindelse med fastlæggelse af finansielle resultater i offentlige virksomheder. Artikelsamling, 38. symposium om moderne metoder inden for regnskab, økonomi og revision. Ljubljana: Sloveniens fagforening for økonomer og sammenslutning for revisorer, finansfolk og revisorer i Slovenien, 2006, s. 47-78.

9) Jereb Samo: Revision i offentlige virksomheder. Artikelsamling, 34. symposium om moderne metoder inden for regnskab, økonomi og revision. Ljubljana: Sloveniens fagforening for økonomer og sammenslutning for revisorer, finansfolk og revisorer i Slovenien,, 2002, s. 263-284.

Artikler offentliggjort i håndbogen om offentlig-private partnerskaber:

Jereb Samo: (Manglende) lønsomhed med hensyn til ejerskab til infrastruktur, som overføres til forsyningssektoren. Håndbog om offentlig-private partnerskaber – faglig vejledning og nyttige løsninger til en vellykket gennemførelse af offentlig-private partnerskabsprojekter. Maribor: Založba Forum Media d. o. o., 2009, kapitel 16, 56 sider.

Artikler offentliggjort i tidsskriftet Gospodarski vestnik:

1) Jereb Samo: Små værktøjer (første del). Tidsskriftet Gospodarski vestnik – tillæg Advisor, nr. 7, 45. udgave. Ljubljana: Tidsskriftet Gospodarski vestnik, 1996, s. 65-68.

2) Jereb Samo: Små værktøjer (anden del). Tidsskriftet Gospodarski vestnik – tillæg Advisor, nr. 8, 45. udgave. Ljubljana: Tidsskriftet Gospodarski vestnik, 1996, s. 61-64.

PE577.028v02-00 14/27 RR\1089906DA.doc

DA

BILAG 2: SAMO JAREBS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervsmæssig erfaring

1. Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring inden for offentlige finanser såsom

budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og

budgetrevision.

Jeg har dedikeret hele mit arbejdsliv (20 år) til revision. Umiddelbart efter jeg blev færdiguddannet,

blev jeg i november 1995 ansat i et privat revisionsfirma, hvor jeg gennemgik alle

revisoruddannelsens faser og det praktiske arbejde som revisor. I de første ni år reviderede jeg

forskellige reviderede enheder inden for industri- og handelssektoren og læste til revisor og autoriseret

revisor ved Det Slovenske Institut for Revisorer. I overensstemmelse med selskabsloven har en

autoriseret revisor beføjelse til at udarbejde en rapport om kapitalindskud i form af naturalier. Jeg

indskrev mig endvidere til et uddannelsesforløb med henblik på blive autoriseret virksomhedsvaluar

(vurderingsmand), så jeg kunne tilegne mig den nødvendige viden om værdiansættelsesmetoder. Jeg

bestod alle mine eksamener med et godt resultat, men besluttede ikke at forsvare min afhandling, idet

jeg ikke havde til hensigt at forfølge dette virke. På daværende tidspunkt dedikerede jeg en stor del af

mit arbejde til revision af offentlige forsyningsselskaber. Jeg har desuden tilrettelagt seminarer og

høringer for kommunerepræsentanter og forsyningsselskaber, og jeg har udgivet adskillige artikler om

praktiske problemer og løsninger inden for offentlige forsyningsselskaber vedrørende revision,

regnskabsføring, retlige og forvaltningsmæssige spørgsmål i forbindelse med organiseringen af et

offentligt forsyningsselskab, udarbejdelse og fastsættelse af priser og skatter m.m.

Som følge af mit arbejde med offentlige forsyningsselskaber og kommuner blev jeg indbudt til

Sloveniens overordnede revisionsorgan (i det følgende benævnt "COARS") som øverste statsrevisor

og ledede revisionsafdelingen for revision af offentlige tjenesteydelser, miljørevisioner,

privatiseringsrevisioner og revisioner af offentlige organer og fonde (i det følgende benævnt

"afdelingen"). Afdelingen gennemførte revisioner af årsregnskaber og den formelle rigtighed af

transaktioner, men de fleste revisioner blev foretaget som tværgående forvaltningsrevisioner af

ministerier1, lokalsamfund og offentlige tjenesteydelser

2. Afdelingen reviderede desuden

investeringsinstitutioner i Slovenien (Slovenian Restitution Company, Slovenian Sovereign Holding

m.fl.) vedrørende forvaltningen af deres finansielle aktiver, forpligtelser og privatiseringsprocesser.

Jeg varetog disse opgaver med positive resultater, mens jeg ledede afdelingen med 15-20 revisorer i ni

år (reference: Igor Šoltes, tidligere formand for COARS). Vi gennemførte alle mulige former for

revisioner inden for den offentlige sektor – revisioner af den formelle rigtighed og forvaltningsrevision

med udtalelser om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Eftersom resultaterne af vores

revisioner ikke altid blev håndteret hensigtsmæssigt af de reviderede enheder, gennemførte vi også

adskillige opfølgende revisioner og bidrog til vigtige finansielle og organisatoriske ændringer i den

offentlige forvaltning. Idet jeg ønskede at foretage ændringer til det bedre i den offentlige forvaltning,

granskede vi i vores revisioner alle revisionsmål, fremsatte en række anbefalinger og krævede som

regel en række korrigerende foranstaltninger. Min interesse i at forbedre den offentlige forvaltning

gennem COARS' arbejde førte desuden til min afhandling – med henblik på at opnå titlen som

autoriseret statsrevisor – om måling af de finansielle resultater af Republikken Sloveniens overordnede

revisionsorgans arbejde (Measurement of the Financial Performance of the Work of the Court of Audit

of the Republic of Slovenia).

1 Navnlig finansministeriet, ministeriet for miljø og fysisk planlægning, landbrugsministeriet, transportministeriet og ministeriet for økonomi og infrastruktur. 2 DARS – motorvejsselskab i Slovenien, de slovenske jernbaner, ELES – operatør af eltransmissionssystemet, SODO –

operatør af eldistributionssystemet, GEN energija, gas- og vandleverandører og virksomheder inden for rensning og

behandling af spildevand m.fl.

RR\1089906DA.doc 15/27 PE577.028v02-00

DA

Foruden at lede revisionsafdelingen for offentlige forsyningspligtydelser fungerede jeg i 2013 også

som næstøverste statsrevisor og ledede afdelingen med ansvar for revisioner af statslige og

ikkestatslige organers anvendelse af budgetmidler, retslige organers anvendelse af statsbudgettet og

politiske partier. På det tidspunkt ledede jeg revisionen af statsbudgettet for 2012 (erklæring om

regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed).

I december 2013 udnævnte Sloveniens parlament mig til anden næstformand for COARS. Jeg er

ansvarlig for beslutningstagningen i COARS' senat i forbindelse med alle revisionsorganets revisioner,

hvor det er blevet foreslået at gøre indsigelse mod en revisionsberetning, uanset revisionens omfang.

Hovedparten af mit arbejde består i dag i at fremsætte forslag til gennemførelse af revisioner, at

godkende detaljerede revisionsplaner, udkast og forslag til revisionsrapporter, at deltage i

uddannelsesprogrammer for revisorer og udvalg vedrørende afhandlingsforsvar for autoriserede

statsrevisorer og at forelægge revisionsrapporter for Sloveniens Nationalforsamling og andre

offentlige organer, herunder medierne. Omfanget af mit arbejde er ikke afgrænset og vedrører alle

COARS' retsområder og alle typer af revisioner (finansielle revisioner, revisioner af regnskabernes

formelle rigtighed/juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner). Samtidig har jeg også

ansvaret for den direkte overvågning og kontrol af halvdelen af COARS' arbejde. I 2015 var jeg særlig

ansvarlig for nøje at kontrollere revisionen af den formelle rigtighed og effektiviteten af oprettelsen og

driften af Bank Assets Management Company samt forvaltningsrevisionen af de seneste års største

investering (anlæggelsen af enhed 6 ved varmekraftværket i Šoštanj) med hensyn til konsekvenserne

for Holding Slovenske elektrarnes resultat og likviditet (Sloveniens største elproduktionsselskab) og

det slovenske selskab Sovereign Holding.

Som øverste statsrevisor med kompetence til at gennemføre miljørevisioner har jeg forvaltet adskillige

internationale miljørevisioner i samarbejde med øverste internationale statslige institutioner

(klimaændringer, forvaltning af beskyttede områder (f.eks. naturområder), havområder, skove,

bevarelse af store rovdyr osv.) på engelsk. Nogle af disse revisioner blev gennemført som fælles

revisioner med europæiske øverste revisionsorganer og andre som parallelle revisioner med

europæiske og andre øverste revisionsorganer, hvorfor jeg er bekendt med at samarbejde på

internationalt plan med øverste revisionsorganer. Da jeg var ansvarlig for privatiseringsrevisioner,

repræsenterede jeg COARS i INTOSAI's (Den Internationale Organisation af Øverste

Revisionsmyndigheders) arbejdsgruppe vedrørende privatisering og offentlig-private partnerskaber.

Jeg fremlagde en artikel på engelsk og gav en præsentation på en konference tilrettelagt af

Bundesrechnungshof for repræsentanter for øverste revisionsorganer i Bonn om emnet offentlig-privat

partnerskaber – "Offentlig-private partnerskaber og revision i den offentlige sektor" – i februar 2011.

Jeg er desuden meget interesseret i projektet EPSAS (europæiske regnskabsstandarder for den

offentlige sektor). Jeg deltog i et møde for europæiske øverste revisionsorganer om fastlæggelse af

europæiske regnskabsstandarder for den offentlige sektor samt i Den Europæiske Revisionsrets

(ECA's) seminar om bedre regnskaber, budgetter, bedre udnyttelse af midlerne i januar 2016.

Foruden at have erhvervet certifikater som (autoriseret) revisor, autoriseret statsrevisor og autoriseret

intern statsrevisor er jeg også meget interesseret i at formidle min opnåede viden til andre, og jeg har

derfor ikke alene tilrettelagt flere seminarer og uddannelsesprogrammer, men også deltaget aktivt i

forelæsninger for revisorer, ledere, borgmestre, regnskabsførere, studerende m.fl. For bedre at kunne

formidle min viden har jeg tilegnet mig kvalifikationer som adjunkt. Jeg har også opnået titlen som

adjunkt med kurset/uddannelsesprogrammet om kommunaløkonomiske finansieringsordninger. I 2009

og 2012 organiserede jeg og gav forelæsninger om regnskabsføring i den offentlige sektor ved

COARS som led i uddannelsesprogrammet for at opnå titlen som statsrevisor. Som medlem af

kommissionen deltog jeg i en række udvalg vedrørende afhandlingsforsvar for kandidater, der ønskede

titlen som statsrevisor og titlen som autoriseret statsrevisor.

Jeg mener, at min betydelige erfaring med revision i den offentlige sektor, min ledelses- og

forelæsningserfaring og gennemførelse af fælles eller parallelle revisioner med øverste

revisionsorganer er afgørende aktiver for det arbejde, der udføres af Den Europæiske Revisionsret (i

PE577.028v02-00 16/27 RR\1089906DA.doc

DA

det følgende benævnt ECA).

2. Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Jeg har i hele min karriere arbejdet inden for revision, og jeg har altid forsøgt at bruge mine erfaringer

inden for revision til at øge ansvarligheden og gennemsigtigheden, fremme løbende forbedringer og

bevare aktørernes tillid til en hensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler og aktiver og en

effektivisering af den offentlige forvaltning. Derfor har jeg besluttet at fremlægge tre områder, der

knytter sig til revision i den offentlige sektor.

a) Forøgelse af bevidstheden om statsstøttereglerne, priserne på forsyningspligtsydelser, fastsættelse af skatter og krav om tilbagebetaling af midler

Eftersom de fleste fejl, som begås af reviderede enheder, i reglen kun korrigeres fremadrettet, har jeg

gjort en stor indsats for at øge bevidstheden hos COARS, parlamentet og de reviderede enheder om, at

der er en forpligtelse til at tilbagebetale midler, som borgerne er blevet opkrævet uden lovhjemmel,

samt en forpligtelse til at opkræve afgifter eller skatter for tidligere år, hvis disse ikke er blevet

inddrevet. Derfor har vi gennemført revision af:

– overopkrævning af afgifter: Maribor kommune og de fleste andre kommuner har opkrævet borgerne

for høje miljøafgifter for bortskaffelse af affald på lossepladser, fordi ministeriet for miljø og fysisk

planlægning ikke har foretaget nogen kontrol af opkrævningen af miljøafgifter. Vi har krævet, at

Maribor kommune tilbagebetaler overopkrævede afgifter, og at ministeriet for miljø og fysisk

planlægning sikrer, at alle otte mio. EUR i overopkrævede miljøafgifter i Slovenien i de reviderede år

tilbagebetales til skatteborgerne. Ministeren for miljø og fysisk planlægning gennemførte ikke de

krævede foranstaltninger, hvorfor vi fremsatte en første begæring om afskedigelse af ministeren i

henhold til bestemmelserne i revisionsretsloven i COARS' historie.

– opkrævning af koncessionsafgifter: Ministeriet for miljø og fysisk planlægning bør bevilge

koncessioner til de virksomheder, der anvender vand til industrielle eller andre kommercielle formål i

henhold til vandloven, som blev vedtaget af Parlamentet i 2002, og som fastsatte overgangsperioden

indtil udgangen af 2004. Ministeriet for miljø og fysisk planlægning bevilgede visse koncessioner i

2005, og disse virksomheder begyndte at betale koncessionsafgifter for vand, men dette udgjorde kun

en mindre del af de virksomheder, der anvendte vand. Vi gennemførte en revision for 2006 og

krævede, at ministeriet skulle bevilge alle koncessionerne og opkræve alle de virksomheder, som

anvendte vand, koncessionsafgifter. Da vi gennemførte en opfølgningsrevision for årene 2010-2012,

afslørede vi, at ministeriet ikke havde bevilget nogen yderligere koncessioner, så de fleste af

selskaberne anvendte vand uden at betale koncessionsafgifter. En sådan passivitet fra ministeriets side

medførte konkurrencefordele for alle de virksomheder, som ikke betalte koncessionsafgifter for

anvendelsen af vand. Med henvisning til konkurrence- og statsstøttereglerne har vi krævet, at

miljøministeriet opkræver koncessionsafgifter for hele den periode, hvor disse virksomheder anvendte

vand. Efter at have lagt et stort arbejde i at forsvare vores holdning accepterede parlamentet ændringen

af vandloven, hvori forpligtelsen til at betale koncessionsafgifter for hele perioden, der anvendes vand,

tydeligt blev anført. De potentielle gevinster for statsbudgettet som følge af denne revision var 25 mio.

EUR, men Parlamentet sænkede koncessionsafgifterne, og de reelle gevinster var ni mio. EUR.

– udformning og fastsættelse af priser på forsyningspligtsydelser: Vi har gennemført adskillige

revisioner af udformningen og fastsættelsen af priser på forsyningspligtsydelser. Vi har opnået de

største virkninger for brugerne af disse tjenester i forbindelse med revision af

eltransmissionsnetoperatøren. I denne revision krævede vi en genberegning af prisen med korrektioner

på 17 mio. EUR i operatøromkostninger til gavn for forbrugerne. Vi krævede desuden, at

forfatningsdomstolen i Slovenien skulle vurdere, om energiloven var i overensstemmelse med

forfatningen. For øjeblikket arbejder jeg hårdt på at overbevise miljøministeriet og kommunale

forsyningsselskaber om, at Europa-Kommissionen har vedtaget nye regler om statsstøtte til

RR\1089906DA.doc 17/27 PE577.028v02-00

DA

tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og at de skal gennemføre dem.

Efter min opfattelse har jeg ydet et værdifuldt bidrag til at øge opmærksomheden om lovlig og effektiv

opkrævning af skatter, afgifter og priser til gavn for borgerne.

b) Offentlig gæld

Et af de vigtigste spørgsmål for COARS i de seneste år har været den offentlige gæld. Slovenien havde

en lav offentlig gældskvote før krisen (33 % af BNP ved udgangen af 2007), men vi har med vores

revisioner påvist, at nogle af de statslige eller kommunale virksomheder blev benyttet forkert med det

formål at udelukke gæld for offentlige investeringer fra budgettet. Efter nogle af disse revisioner

besluttede COARS at sætte mere fokus på spørgsmål vedrørende offentlig gæld, hvorfor vi har

overvåget og revideret den offentlige gæld ud fra alle perspektiver før og under den økonomiske og

finansielle krise. Desværre reagerede politikerne ikke på vores advarsler med gennemgribende

reformer i den offentlige sektor, og den offentlige gæld i Slovenien er derfor steget til mere end 80 %

af BNP.

Under min ledelse reviderede afdelingen virksomheder såsom Slovenian Restitution Company (nu

omdannet til Slovenian Sovereign Holding), som er ansvarlig for statslige restitutioner fra

privatiseringsprocesserne i 1991, Anden Verdenskrig og skader efter krigen, privatiseringen af

telekommunikationsoperatøren m.m. Vi reviderede også infrastrukturvirksomheder, der opbyggede

vandinfrastrukturen (infrastrukturer for flodregulering, vandområder m.m.), det slovenske

motorvejsselskab, leverandøren af flyvekontroltjenester og en række offentlig-private partnerskaber (i

det følgende benævnt OPP'er) til opbygning af infrastruktur og levering af forsyningstjenester.

Som anden næstformand var jeg særlig ansvarlig for nøje at kontrollere gennemførelsen af revisionen

af den formelle rigtighed og effektiviteten af oprettelsen og driften af Bank Assets Management

Company, som var et instrument til at sikre stabiliteten i banksektoren, men som har øget den

offentlige gæld kombineret med en bankrekapitalisering på 5 mia. EUR eller 13 % af BNP.

Vores anbefalinger og krav om korrigerende foranstaltninger førte til bedre regnskabsføring af den

offentlige gæld, retningslinjer for bogføring af OPP'er og offentlig bevidsthed om de negative

konsekvenser af en høj offentlig gæld. Det er stadig ikke lykkedes os at overbevise finansministeriet

om at indføre periodiseret regnskabsføring for at sikre en mere relevant indstilling til offentlig gæld,

især med hensyn til OPP'er, der stadig undertiden ikke er bogført på nogen statusopgørelser ("off-off

position").

Jeg mener, at min indsats har bidraget til bedre budgetregnskaber af den offentlige gæld og til at skabe

opmærksomhed om de farer, der truer den høje offentlige gæld, som overskrider Maastrichtkriterierne.

Der skal fortsat gøres en del arbejde på dette område, især hvad angår periodiseret regnskab, OPP-

regnskaber og navnlig med hensyn til gennemførelsen af reformer i den offentlige sektor og af

pensionsordninger.

c) Udvikling på miljørevisionsområdet

COARS havde inden 2004 gjort forskellige forsøg på at gennemføre miljørevision, men med min

støtte og vejledning har revisorerne anerkendt betydningen af dette område og mulighederne for gode

resultater inden for miljørevision. I den niårige periode af mit mandat som øverste statsrevisor

reviderede vi de fleste miljøproblemer (modvirkning af klimaændringer, kommunal affaldshåndtering,

genanvendelse af emballageaffald, ulovlig bortskaffelse af affald, grænseoverskridende

affaldstransporter, opførelse af spildevandsrensningsanlæg, genanvendelse af udrangerede køretøjer

m.m.). Mange af disse revisioner blev gennemført som tværgående revisioner og indeholdt en

bedømmelse af arbejdet i ministeriet for miljø og fysisk planlægning, kommunerne og

forsyningsselskaberne eller andre modtagere af offentlige midler. Sådanne revisionstilgange satte

PE577.028v02-00 18/27 RR\1089906DA.doc

DA

revisorerne i stand til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle aspekter og problemer

vedrørende organisation, forvaltning og finansiering af udvalgte områder med miljøproblemer og

gjorde det muligt at fremsætte velfunderede og påskønnede anbefalinger. Som følge af dette arbejde

har COARS et godt omdømme blandt alle interessenter, lige fra miljøministeriet til NGO'er, og spiller

desuden en aktiv rolle i INTOSAI's og EUROSAI's arbejdsgruppe om miljørevision.

3. Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og

flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

Slovenien var en del af det tidligere Jugoslavien, og i vores dagligdag interagerer vi med mennesker

med forskellige nationaliteter, religioner og sprog fra hele den tidligere jugoslaviske republik. På trods

af lighederne mellem vores sprog (den sydslaviske sproggruppe) er der stadig subtile kulturelle

forskelle, som skal tages i betragtning i samarbejdet med organisationer og institutioner, der er

beliggende i andre tidligere jugoslaviske republikker, til trods for vores "fælles" fortid. Det kræver

interpersonelle færdigheder at arbejde i et kulturelt mangfoldigt miljø, dvs. en vilje til at lytte samt en

god dosis af respekt, tålmodighed og forståelse.

Som nævnt ovenfor har jeg som øverste statsrevisor desuden stået i spidsen for adskillige

internationale miljørevisioner i samarbejde med internationale øverste statslige institutioner på

engelsk. Nogle af disse revisioner blev gennemført som fælles revisioner med europæiske øverste

revisionsorganer og andre som parallelle revisioner med europæiske og andre øverste

revisionsorganer, hvorfor jeg er bekendt med internationalt samarbejde med øverste revisionsorganer.

Ud over dette har jeg begrænset erhvervserfaring i multikulturelle og flersprogede organisationer. Jeg

ser frem til at arbejde ved Den Europæiske Revisionsret med henblik på at udvide min erfaring på et

bredere europæisk plan.

Jeg betragter mig selv som en person, der er åben over for forskellige idéer, og jeg har ingen

betænkeligheder ved at samarbejde med folk med forskellig nationalitet, religion, seksuel orientering

osv. Jeg mener, at vi ved at arbejde og drøfte løsninger med forskellige personer bliver i stand til at

finde og acceptere den rigtige løsning for samfundet som helhed. Derfor er jeg fast overbevist om, at

arbejdet i en sådan organisation vil bidrage til at forbedre mine færdigheder og øge mit kendskab til

forskellige livsanskuelser og tilgange til at løse faglige problemer, således at jeg kan udvikle mig og

lære på en måde, som kun kan opnås gennem livserfaringer.

4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget,

hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

En sådan procedure anvendes ikke i Slovenien.

Det, der kommer tættest på meddelelse af decharge i mine forvaltningsopgaver, ville dog være a) et

forslag fra Sloveniens præsident om at blive anden næstformand for det overordnede revisionsorgan

og valgt til denne stilling i det slovenske parlament, som var baseret på mit arbejde som øverste

statsrevisor, og (b) en udnævnelse til medlem af ECA uden indvendinger fra regeringen eller

parlamentet på grundlag af mit arbejde som øverste statsrevisor og næstformand for COARS.

5. Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Min nuværende stilling (anden næstformand for COARS) er resultatet af en politisk udnævnelse samt

kandidaturet til udnævnelse til medlem af ECA.

Min nuværende stilling blev offentligt annonceret af Sloveniens præsident i 2013. Han valgte mig

blandt ni kandidater og fremsatte et forslag (en udnævnelse) til det slovenske parlament, hvor jeg i en

hemmelig afstemning blev valgt til anden næstformand.

RR\1089906DA.doc 19/27 PE577.028v02-00

DA

Kandidaturet til udnævnelse til medlem af ECA var resultatet af en offentlig indkaldelse fra

finansministeriet. Jeg blev udvalgt blandt syv kandidater og blev foreslået til kandidaturet til

regeringen. Regeringen bekræftede mit kandidatur til udnævnelse, og det slovenske parlaments udvalg

for EU-anliggender stemte for mit kandidatur og afgav positiv udtalelse til regeringens beslutning.

6. Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres

karriere?

Eftersom mine vigtigste beslutninger i de fleste tilfælde overlapper med de tre mest betydningsfulde

resultater, der er beskrevet i svaret til spørgsmål 2, vil jeg kort opsummere dem her:

– beslutninger vedrørende korrekt opkrævning af skatter, afgifter og priser for tidligere perioder

(tilbageførsel af for meget opkrævet skat til borgerne, opkrævning af koncessionsafgifter for

anvendelse af vand i hele perioden, genberegning af elforsyningspriser fra systemoperatøren

m.m.)

– begrænsning af ukorrekt undgåelse af offentlig gæld gennem statsejede og kommunalt ejede

selskaber

– videreudvikling af miljørevision.

Selvstændighed

7. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i

"fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med

udøvelsen af Deres kommende hverv?

Uafhængighed er en af de vigtigste bestemmelser i INTOSAI Limaerklæringen (Declaration of

Auditing Precepts), de yderligere principper i Mexicoerklæringen om uafhængighed og indgår også i

artikel 286 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt traktaten).

Traktaten indeholder grundlæggende retningslinjer, der skal sikre uafhængigheden hos medlemmer af

Revisionsretten, der "udvælges blandt personer, som i deres respektive stater tilhører eller har tilhørt

eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed

skal være uomtvistelig.

Ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmer ikke søge eller modtage instruktioner

fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig

med karakteren af deres hverv.

Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden – lønnet eller

ulønnet – erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring

om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser,

der følger af deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed

og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

I artikel 1 i adfærdskodeksen for Revisionsrettens medlemmer fastslås det, at Revisionsrettens

medlemmer skal udvise en adfærd, der er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og den

afledte ret. I deres forbindelser med organisationer eller interessegrupper skal de bevare deres

uafhængighed.

Da ECA er en uafhængig institution, er ECA-medlemmernes uafhængighed en afgørende

forudsætning for, at institutionen kan fungere. I udførelsen af mit kommende hverv som medlem af

ECA vil jeg fortsætte med at efterleve de samme etiske standarder, som jeg for øjeblikket er underlagt

PE577.028v02-00 20/27 RR\1089906DA.doc

DA

i COARS. Dette er årsagen til, jeg aldrig har været medlem af noget politisk parti eller nogen anden

politisk eller ledelsesrelateret gruppe. Alle mine forelæsninger har hidtil været begrænset til åbne

seminarer på et principielt niveau, og de er aldrig blevet givet som rådgivning til en enkelt part i en

specifik sag.

Under udøvelsen af mit mandat som medlem af ECA vil jeg undgå enhver situation, som kan føre til

en interessekonflikt, og jeg vil handle uafhængigt i forholdet til andre institutioner og organer. Det

betyder, at jeg ikke vil tage imod instruktioner fra regeringer eller andre organer. I udøvelsen af mit

hverv vil jeg indtage en neutral holdning, uanset i hvilket land en revision finder sted (herunder også

mit eget hjemland). Jeg vil udelukkende basere mine aktiviteter og revisionsudtalelser på fakta,

oplysninger, passende, tilstrækkelig og pålidelig dokumentation, revisionsstandarder samt min

professionelle viden og erfaring. Jeg vil desuden afstå fra enhver erhvervsmæssig eller endog politisk

aktivitet. Jeg vil holde op med at give forelæsninger og begrænse mig til fremlæggelser af resultater i

ECA's revisionsrapporter for Europa-Parlamentet og Sloveniens parlament, Sloveniens regering,

COARS og andre interesserede parter (f.eks. universiteter), hvis dette er i overensstemmelse med

ECA's regler og den forudgående godkendelse af det indhold, der ville skulle fremlægges.

8. Har De eller Deres nærmeste (forældre, brødre, søstre, ægtefælle, registrerede

partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre

forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Hverken jeg eller mine nærmeste har forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller

andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit fremtidige hverv.

9. Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens

formand og offentliggøre dem?

Jeg har ingen betænkeligheder herved, og jeg vil offentliggøre alle mine finansielle interesser og andre

forpligtelser for Revisionsrettens formand og offentligheden. I de sidste 11 år har jeg haft (og opfyldt)

en retlig forpligtelse til at rapportere om mine finansielle interesser og forpligtelser over for

kommissionen for forebyggelse af korruption i Slovenien, og denne forpligtelse består fortsat, selv på

tidspunktet for udførelse af hvervet som medlem af ECA.

10. Er De involveret i nogen verserende retssager? Hvis ja, bedes De redegøre nærmere

herfor.

Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

11. Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau?

Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? Hvis

ja, bedes De redegøre nærmere herfor.

Nej, jeg har ikke nogen udøvende politisk rolle.

Jeg har aldrig været medlem af noget politisk parti, og jeg har heller aldrig haft nogen politisk funktion

eller udøvende politisk rolle.

12. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et

hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af

Revisionsretten?

Jeg er ikke valgt til nogen post eller noget hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti. Jeg er

ikke og har aldrig været medlem af et politisk parti.

RR\1089906DA.doc 21/27 PE577.028v02-00

DA

Efter min udnævnelse til medlem af ECA vil jeg træde tilbage fra funktionen som anden næstformand

i COARS, som jeg blev valgt til i det slovenske parlament på forslag af Sloveniens præsident i 2013.

13. Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog

bedrageri- og/eller korruptionssager, som personer fra Deres hjemland er involveret

i?

I udøvelsen af hvervet som øverste statsrevisor (ni år) og hvervet som anden næstformand for COARS

(de sidste 2 år) er jeg ofte stødt på betydelige uregelmæssigheder og flere gange også i forbindelse

med sager, der viste tegn på bedrageri og/eller korruption. I alle disse sager har jeg aldrig tøvet med at

indberette dem internt og til de retshåndhævende myndigheder (og jeg har også samarbejdet med

politiet eller anklagere i deres procedurer eller andre myndigheder, når det var nødvendigt, såsom

kommissionen for forebyggelse af korruption og kontoret for forebyggelse af hvidvaskning af penge).

Med hensyn til mulighederne i revisionsloven foreslog jeg formanden for det overordnede

revisionsorgan at udfærdige et krav om afskedigelse af den ansvarlige medarbejder fra dennes

funktion i syv tilfælde. Jeg håber, at disse eksempler viser, at en revisor i den offentlige sektor efter

min opfattelse skal varetage offentlige finanser og ikke de ansvarlige personer, uanset deres politiske

orientering, nationalitet, køn, religion eller andre karakteristika. Jeg er en stærk fortaler for princippet

om nultolerance over for svig og korruption.

Jeg agter at gøre det samme som medlem af ECA i revisionen af EU's budget (udstede en

revisionserklæring) og den formelle rigtighed (overensstemmelse) eller forvaltningsrevisionen af,

hvordan pengene fra EU's budget er blevet brugt. Hvis jeg skulle behandle tilfælde af alvorlige

uregelmæssigheder eller bedrageri- og/eller korruptionssager, ville jeg rapportere sådanne tilfælde

internt og til OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) i overensstemmelse med

procedurerne i ECA. Jeg ville handle på denne måde, uanset hvilken person eller medlemsstat der er

tale om. Hvis jeg nogensinde får til opgave at samarbejde med OLAF i forbindelse med dets

undersøgelser for at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens

finansielle interesser, vil jeg give denne undersøgelse min fulde støtte.

Varetagelse af opgaver

14. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur med forsvarlig økonomisk

forvaltning i en offentlig forvaltning? Hvordan kan Revisionsretten være med til at

styrke en sådan kultur?

En kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig forvaltning bør tage udgangspunkt i den

omstændighed, at regeringer og andre offentlige enheder er ansvarlige for en sparsommelig, produktiv

og effektiv anvendelse af offentlige midler, der hidrører fra skatter og andre kilder i leveringen af

kvalitetstjenester til borgerne og andre modtagere. Det vigtigste mål for enhver offentlig serviceydelse

skal være kundetilfredshed (offentlig tilfredshed).

For at kunne levere et sådant resultat er det nødvendigt, at alle organisationer fastlægger "bløde" og

"hårde" elementer i en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning. "Bløde" elementer bør være

knyttet til den generelle politiske og administrative kultur som en demokratisk måde at handle og

tænke på, hvilket fører til gennemsigtig og forudsigelig handling og rapportering, fremmer etiske

værdier og muliggør tilsyn. "Hårde" elementer bør omfatte klare og operationelle mål og strategier,

klart definerede beføjelser og ansvar, underretning og videreuddannelse af medarbejdere, effektiv

informationsstyring og et rapporteringssystem, som giver mulighed for gennemsigtig rapportering,

offentliggørelse af de opnåede resultater og et effektivt internt og eksternt kontrolsystem. Hver

organisation bør fokusere på lovligheden af og økonomien i udgifter samt på at opnå valuta for

pengene.

PE577.028v02-00 22/27 RR\1089906DA.doc

DA

ECA's mandat med hensyn til resultatrevision kræver (for så vidt angår de udvalgte mål), at

revisorerne især undersøger "hårde" elementer i en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning. I

revisionsrapporter påpeger ECA ulemperne i en revideret enheds forretningsproces og fremsætter

anbefalinger til, hvordan de dele af processen kan forbedres. Dette er den grundlæggende

forudsætning for at forbedre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Rapportering skal sætte læseren af

en revisionsrapport i stand til klart at forstå, hvor den reviderede enheds resultater kan forbedres og

hvordan. På grundlag af revisionsrapporten kunne ECA med præsentationer for de berørte parter

(Europa-Parlamentet, især Budgetkontroludvalget, nationale parlamenter og øverste nationale

revisionsorganer, medier m.fl.) få den rette støtte til at gennemføre de givne anbefalinger, hvis den

reviderede enhed ikke tager dem i betragtning. Selv hvis denne fremgangsmåde ikke hjælper, har ECA

mulighed for at gentage advarsler i andre rapporter til Parlamentet (bl.a. kumulative rapporter og

oversigtsrapporter) eller at gennemføre en opfølgningsrevision og atter påpege, hvad der bør

korrigeres.

15. I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets

kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De

forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet yderligere

(navnlig dets Budgetkontroludvalg) for både at styrke det offentlige tilsyn med

brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

ECA's mandat, som er fastsat i traktaten, udgør referencerammen for ECA's opfyldelse af sin rolle som

den uafhængige eksterne revisor af EU-budgettet. Mandatet giver ECA en betydelig grad af

fleksibilitet med hensyn til, hvordan den bedst kan opfylde sin rolle og maksimere sin virkning. Et

vigtigt mål for ECA er at forelægge revisionsrapporter for Europa-Parlamentet, som afspejler vigtige

emner for Parlamentet, som er rettidige og relevante, og som omfatter anbefalinger, der kan bidrage til

at skabe merværdi i anvendelsen af EU-budgettet.

Men samarbejdet mellem ECA og Parlamentet, især Budgetkontroludvalget (i det følgende benævnt

CONT), rækker videre end rapportering og tager udgangspunkt i udvælgelsen af emner, der skal indgå

i revisionen. CONT bør have mulighed for at foreslå revisionsområder, der er vigtige for

budgetkontrollen (selv om sådanne forslag, som ikke er obligatoriske, normalt efterfølges af de øverste

revisionsorganer). ECA kunne yde CONT støtte på det opklarende møde mellem CONT-medlemmer

og ECA, inden revisionsberetningen drøftes på CONT's offentlige møde. ECA kunne udarbejde en

liste over spørgsmål baseret på revisionsresultater til de reviderede enheder, hvilket ville bidrage til, at

CONT-medlemmerne kunne bruge mindre tid på at forberede mødet. CONT-medlemmerne kunne på

den anden side hjælpe ECA med at godkende anbefalinger i revisionsrapporter, især når der ville være

behov for ændringer i lovgivningen. For at bidrage til at godkende gennemførelsen af ECA's

anbefalinger har de reviderede enheder normalt behov for flere møder i CONT-udvalget efter nogen

tid. De reviderede enheder er forpligtet til at rapportere, hvad der er blevet foretaget med hensyn til

anbefalingerne, enten til ECA eller direkte til CONT. En sådan forpligtelse er en særdeles god

motivation for de reviderede enheder til seriøst at drøfte anbefalingerne og, hvad endnu vigtigere er, at

gennemføre dem. En måde at gøre dette på er også at foretage opfølgningsrevisioner, med hvilke ECA

underretter CONT om ændringer, der er foretaget som følge af ECA's tidligere revisioner og CONT's

konklusioner, som er blevet godkendt med hensyn til ECA's anbefalinger. Dette ville tilvejebringe

oplysninger om, hvorvidt de reviderede enheder respekterer resultaterne i revisionsrapporten, eller om,

der er behov for strengere foranstaltninger eller aktiviteter såsom debatter på plenarforsamlingen eller

udarbejdelse af ændringer i lovgivningen.

Som øverste statsrevisor og anden næstformand har jeg deltaget i alle ovennævnte aktiviteter mellem

COARS og CONT og andre organer i Sloveniens parlament, og jeg giver min fulde støtte til disse

aktiviteter mellem ECA og CONT.

16. Hvilken form for merværdi mener De, forvaltningsrevision kan tilføre, og hvordan

RR\1089906DA.doc 23/27 PE577.028v02-00

DA

bør konklusionerne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Forvaltningsrevision er en uafhængig, objektiv og pålidelig undersøgelse af, om regeringer eller EU's

organer, systemer, operationer, programmer eller aktiviteter er i overensstemmelse med principperne

om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og om der er mulighed for forbedring. Fordelene

eller merværdien ved resultatrevisioner er anbefalingerne til de reviderede enheder om, hvordan de

kan forbedre deres forretningsprocesser. Med henblik herpå skal en revisor undersøge den konkrete

forretningsproces i detaljer, vælge en tilsvarende bedste praksis for en sådan proces og/eller finde ud

af, hvad der eventuelt kan gøres bedre. Med de anbefalinger, der er fremsat i revisionsrapporterne,

kommer det overordnede revisionsorgan ikke blot med anbefalinger til de reviderede enheder om,

hvordan de kan forbedre forretningsprocessen med henblik på at undgå visse potentielle risici (ikke-

finansielle ydelser), men også hvor der er potentielle besparelser (eller hvordan man opnår bedre

resultater) at hente for de reviderede parter (finansielle ydelser). De potentielle besparelser for

reviderede enheder kunne evalueres som den økonomiske merværdi, der opnås ved en revision. En af

de første metoder til, hvordan den finansielle merværdi af det overordnede revisionsorgans revision

kunne måles, blev udarbejdet af Rigsrevisionen i Storbritannien – dens svagheder førte senere til, at

målingen eller i det mindste rapporteringen af resultaterne blev skrinlagt. Til trods herfor fik min

afhandling – med henblik på erhvervelsen af titlen som autoriseret statsrevisor – titlen "Måling af de

finansielle resultater af arbejdet i Republikken Sloveniens overordnede revisionsorgan", og den

indeholder et forslag til en metode til vurdering af de finansielle virkninger af revisionsarbejde, som

opgraderer NAO-metoden og er tilpasset den slovenske revisionslov. Jeg mener, at det er vigtigt for

det øverste revisionsorgan at vise skatteyderne, at aktiviteterne i de reviderede enheder, der er blevet

udledt af disses revisioner, kan bidrage til potentielle besparelser, der – som minimum – er større end

omkostningerne ved finansieringen af driften af det overordnede revisionsorgan selv. Med hensyn til

det overordnede revisionsorgans begrænsede beføjelser til at fremsætte anbefalinger er det nødvendigt

at forstå, at ansvaret for gennemførelsen af anbefalingerne og de potentielle besparelser som reelle

besparelser forbliver hos de reviderede enheder. Som en merværdi for det øverste revisionsorgan er

det dermed muligt at observere de potentielle besparelser af offentlige midler eller bedre resultater

(indtægter, output eller resultater).

Inden for revision i den offentlige sektor er principperne om sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet defineret som følger:

▪ Princippet om sparsommelighed vil sige at minimere omkostningerne ved ressourcerne (materiale, tjenesteydelser, arbejdskraftomkostninger, afskrivninger m.m.) under behørig hensyntagen til

kvaliteten. De anvendte midler skal være til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde

og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

▪ Princippet om produktivitet drejer sig om at få mest muligt ud af de ressourcer, der er til rådighed. Det vedrører forholdene mellem de anvendte ressourcer og opnåede resultater i forhold til kvantitet,

kvalitet og rettidighed.

▪ Princippet om effektivitet vedrører opfyldelse af de fastsatte mål og opnåelse af de forventede resultater.

Revisionsøkonomien i den offentlige sektor er tæt knyttet til reglerne for offentlige indkøb eller

reglerne for beskæftigelse og lønninger. Da reglerne for offentlige indkøb (blandt andre principper) er

baseret på og omfatter et økonomisk princip, og spørgsmålet om økonomi revideres som regel med

revisioner (overholdelse) af den formelle rigtighed.

Revision af effektivitet er på den anden side det mest generelle mål i forvaltningsrevision, da det

omfatter en undersøgelse af forholdet mellem input og output (resultater) og omfatter som sådan

resultater vedrørende økonomi samt opfyldelse af de fastsatte mål. Men når et (u)gunstigt forhold

PE577.028v02-00 24/27 RR\1089906DA.doc

DA

undersøges, skal revisoren undersøge hele processen for den reviderede enheds transaktioner for at

finde frem til årsagerne til de dårlige resultater. En sådan revision er mere tidskrævende, men gør det

muligt for revisoren at anbefale vigtige forbedringer til den reviderede proces, der påvirker enten

elimineringen af risici, forbedringen af indkøbsprocessen med rationalisering af mængden af input

eller deres pris eller forbedringer af selve processen, hvilket kan påvirke højere, bedre eller endog

forskellige output, som forbedrer resultatet af processen.

I revisionen af effektivitet måles de målsætninger, der er fastsat som output eller resultat af processen.

Til evaluering af kvaliteten af de opstillede mål indførte Sir John Whitmore en model af

mnemotekniske akronymer som SMART (specifik, målbar, opnåelig, relevant og tidsbestemt), kemisk

ren (positivt fastslået, forstået, relevant og etisk) eller CLEAR (udfordrende, juridisk, miljømæssig

forsvarlig og hensigtsmæssig og registreret). ECA og COARS anvender som regel SMART-kriterier

til at vurdere hensigtsmæssigheden af de opstillede mål og RACER (relevant, accepteret, troværdig,

nem, robust) til at evaluere kvaliteten af indikatorerne. I målingen af målsætninger er resultater

vigtigere end output, eftersom ECA og COARS har fastslået, at output ofte opnås (selv om det

undertiden end ikke er korrekt defineret), men at de forventede resultater ikke nås. Et typisk resultat i

Slovenien er, at alle de tilgængelige midler til landbrug fra EU-budgettet er brugt, at målene for

"antallet af nye traktorer" (output) er nået, men at merværdien i forbindelse med subsidierede bedrifter

(resultat) var lavere, end før traktorerne blev købt. Fokus på resultatet i stedet for outputtet er

sandsynligvis årsagen til (foruden den omstændighed, at perioden 2007-2013 med reglen n+2 er

afsluttet), at ECA's revisionsprogram for 2016 hovedsagelig består af revisioner med det formål at

undersøge effektiviteten af EU's programmer, især Samhørighedsfonden.

Jeg er også bekendt med 6E-princippet, der ligeledes omfatter flere sociale eller miljømæssige

målsætninger og færre økonomiske målsætninger (ligestilling, økologi og etik). Revisionsmål

defineres i reglen som sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, eftersom disse mål afspejler

input/output-modellen for enhver forretningsproces. Men ligestilling, økologi og etik kan gennemføres

som:

– en del af de mål, som den reviderede enhed har fastsat: Eksempelvis revision af effektiviteten af at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder blandt de ansatte i ledende stillinger. Den samme

tilgang kan anlægges for revision af effektiviteten af økologi og etik.

– revision af effektiviteten af virksomhedsprocesser (projektledelse): I forbindelse med revision af processen for anlæggelse af en motorvej kan det øverste revisionsorgan f.eks. undersøge, om en

revideret enhed har taget hensyn til spørgsmål om dyrevandringer, bevarelse af truede arter,

rensning af spildevand fra veje og muligheder for oversvømmelser, mindskelse af

drivhusgasemissioner osv.

– revision af økonomi og/eller effektivitet af offentlige indkøb: Eksempelvis i forbindelse med revision af, om etik og økologi er blevet taget i betragtning ved offentlige indkøb, og om der er

blevet taget hensyn til bestemmelser om grønne offentlige indkøb, varer fra fair handel eller

lokale bedrifter m.m.

17. Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og

Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget

forbedres?

Det fremgår af artikel 287, stk. 3, i traktaten, at når der udføres revisioner i medlemsstaterne, skal

Revisionsretten og de nationale revisionsinstitutioner samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig

således, at de bevarer deres uafhængighed. ECA har enemandat til at afgive en uafhængig udtalelse

om EU's regnskaber og til at rapportere om forsvarlig økonomisk forvaltning, lovligheden og den

formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, samt regnskabernes

RR\1089906DA.doc 25/27 PE577.028v02-00

DA

rigtighed. De overordnede revisionsorganer arbejder imidlertid i henhold til deres mandater inden for

nationale lovgivningsmæssige rammer, er ansvarlige over for de nationale parlamenter og er helt

uafhængige af EU's institutioner. 80 % af EU's budget anvendes under delt forvaltning mellem

Kommissionen og medlemsstaterne, hvilket gør samarbejdet mellem ECA og de øverste nationale

revisionsorganer afgørende, men ansvaret for revisionen af EU's budget er ikke delt mellem ECA og

de overordnede revisionsorganer. Asymmetrien forstærkes af forskelligartetheden i de øverste

revisionsorganer med hensyn til deres tilgang til revision og deres roller i de nationale

ansvarssystemer. Efter min opfattelse udgør Kontaktkomitéen for EU's øverste revisionsorganer et

godt udgangspunkt for dette samarbejde. Sådanne fælles revisionsmetoder drøftes i Kontaktkomitéen

såsom de igangværende drøftelser om revisionssamarbejde inden for rammerne af Europa 2020-

strategien. Hovedformålet er at tilpasse det arbejde, der udføres af EU's institutioner og de øverste

revisionsorganer i forbindelse med revision af EU-midler. Yderligere drøftelser om spørgsmål

vedrørende indførelsen af tilgangen med en enkelt revisionsmodel eller nationale erklæringer er

imidlertid stadig er i gang og er endnu ikke blevet vedtaget. Jeg mener, at et bedre samarbejde er tæt

forbundet med de nationale parlamenters, regeringers og øverste revisionsorganers forståelse af, at en

mere effektiv anvendelse og kontrol af EU-midler også afspejler deres egne ambitioner og interesser.

Omvendt er en forståelse af nationale interesser og bekymringer nødvendig for EU's institutioner. Der

er allerede et vist samarbejde mellem ECA og de øverste revisionsorganer om fremsendelse af ECA's

arbejdsprogram til de øverste revisionsorganer, som giver de øverste revisionsorganer mulighed for at

inddrage deres repræsentanter i en revision, der bidrager til at dele viden, bedste praksis og skaber

muligheder for at forstå hinanden bedre. De øverste revisionsorganer reviderer de EU-midler, som til

en vis grad er inkluderet i de nationale budgetter, men metoderne er stadig ikke tilstrækkeligt

sammenlignelige. Det gør det dog muligt for ECA at anvende de mest relevante resultater af de

overordnede revisionsorganers revision af programmering, særberetninger og visse aspekter af

revisionserklæringen (DAS).

Der er dog altid plads til forbedringer. Europa er på vej mod fælles regnskabsstandarder for den

offentlige sektor (EPSAS), og Europa-Kommissionen er i færd med at styrke tilpasningen af

budgetprocessen og rapporteringen fra medlemsstaterne med hensyn til det europæiske semester. ECA

og de øverste nationale revisionsorganer kan forbedre samarbejdet om udveksling af viden,

gennemførelsen af parallelle budgetrevisioner, navnlig i fasen med planlægning, udformning af fælles

stikprøver til revision af EU-midler, udveksling af revisionserfaringer og revisionsresultater mellem

revisionerne. At lære af hinandens erfaringer vil være til stor gavn for at formidle bedste praksis til alle

de øverste revisionsorganer og at udarbejde rettidige, relevante og sammenlignelige oplysninger til

interessenter.

18. Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at

give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data,

som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Dette er sandsynligvis et af de vigtigste spørgsmål vedrørende Kommissionen og ECA's fremtidige

rolle med hensyn til forbindelserne til medlemsstaterne og de øverste nationale revisionsorganer, og

det er ikke noget, ECA kan forbedre på egen hånd. Som nævnt i mine tidligere svar er de øverste

revisionsorganer uafhængige, og ECA har ikke kompetence til at diktere deres arbejde. Frivilligt

samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af revisioner er muligt, men det vil sandsynligvis ikke

omfatte alle de øverste revisionsorganer i en koordineret revision. Gennem Kontaktkomitéens rolle er

der dog taget nogle skridt i den rigtige retning.

Uanset Kontaktkomitéens indsats og de yderligere drøftelser om spørgsmålene vedrørende indførelse

af en enkelt revisionsmodel eller nationale erklæringer, som stadig er i gang, er det indlysende, at en

vis form for øget samarbejde mellem Revisionsretten og de overordnede revisionsorganer vil være

nødvendig. En udvikling af ECA's kapacitet til at gennemføre revisioner af medlemsstaterne, samtidig

PE577.028v02-00 26/27 RR\1089906DA.doc

DA

med at den rapporterer til de øverste nationale revisionsorganer, ville ikke afspejle en forsvarlig

økonomisk forvaltning, så det er efter min opfattelse ikke en effektiv løsning.

Efter min opfattelse og i lyset af den omstændighed, at Kommissionen (og ikke ECA) er forpligtet til

at forlange og modtage nøjagtige oplysninger fra medlemsstaterne, kan Kommissionen foreslå Europa-

Parlamentet at acceptere regler om, at alle medlemsstaterne skal fremlægge årlige rapporter om

nøjagtigheden af oplysninger, som deres øverste revisionsorganer har sendt til Kommissionen. Måske

er det ikke nødvendigt at fremlægge en sådan rapport med alle de data, som er sendt til

Kommissionen, hvert år (idet de øverste nationale revisionsorganer ikke har tilstrækkelig kapacitet

hertil), men kun de rapporter, som udvælges hvert år, og som medlemsstaterne kræver, i

overensstemmelse med de risici, som Kommissionen har identificeret, ECA's arbejdsprogram og

forslag fra Europa-Parlamentet.

ECA's rolle bør være at tilpasse de øverste revisionsorganers revisionsmetoder med henblik på

indsamlingen af de påkrævede rapporter, hvilket kan ske inden for rammerne af Kontaktkomitéen.

ECA's rolle er først og fremmest at kontrollere Kommissionens mulighed for at modtage nøjagtige

data fra medlemsstaterne og foretage en intern kontrol af nøjagtigheden af de modtagne oplysninger i

henhold til procedurerne i Kommissionen. ECA udvælger prøver fra medlemsstaterne og gennemfører

revision med efterfølgende kontrol af dataenes nøjagtighed, men ECA bekræfter kun, hvis

Kommissionens forudgående kontrol er velfungerende og har ikke til formål at erstatte

Kommissionens arbejde.

Øvrige spørgsmål

19. Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse

om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Ja, jeg ville trække mit kandidatur tilbage. Jeg mener, at tillid og respekt mellem medlemmerne af

ECA og Europa-Parlamentet (navnlig CONT) er en nødvendig forudsætning for et godt samarbejde

om opfyldelsen af vores fælles opgaver.

Jeg er dog sikker på, at min hidtidige karriere (som afspejler mit engagement til fordel for

uafhængig og professionel offentlig revision), den enstemmige støtte fra Sloveniens regering

og Sloveniens parlaments udvalg for EU-anliggender, mine skriftlige svar heri og min høring

vil overbevise Europa-Parlamentet om at afgive positiv udtalelse om mit kandidatur og støtte

min udnævnelse til medlem af ECA.

RR\1089906DA.doc 27/27 PE577.028v02-00

DA

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse 15.3.2016

Resultat af den endelige afstemning +:

–:

0:

17

3

6

Til stede ved den endelige afstemning -

medlemmer

Louis Aliot, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Ryszard

Czarnecki, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Jens Geier, Ingeborg

Gräßle, Bogusław Liberadzki, Monica Macovei, Georgi Pirinski, Petri

Sarvamaa, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Marco Valli, Derek

Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský, Joachim

Zeller

Til stede ved den endelige afstemning –

stedfortrædere

Richard Ashworth, Karin Kadenbach, Andrey Novakov, Julia Pitera,

Miroslav Poche

Til stede ved den endelige afstemning –

stedfortrædere (forretningsordenens art.

200, stk. 2)

Xabier Benito Ziluaga