Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge

Line Lerche Mørck, lektor, DPU, Aarhus Universitet

Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge

Af Line Lerche Mørck


IndholdI. Overskridende læring og positiv

interpellation af udsatte ungeII. Kulturcoach, Omid og Sayid som

eksempelkl. 20.15: Pause i D174 (kaffe, the og kage)III. Urolighederne februar 2008,

dialogmøder, åbent brev => ”Unge på Nørrebro afblæser ballade”


I. Overskridende læring som kollektiv og individuel bevægelse• Læring og overskridelse af marginalisering;

bane nye veje gennem ansvarsfulde grænse-positioner

• Fra ’os’ vs. ’dem’, ‘talt ned til’ / mistillid til dialog, gryende tillid og gensidigt, ligeværdigt samarbejde

• Fællesskabsdannelse: Såvel de professionelles og de unges deltagelse ændres - i retning af mere ansvarsfuld deltagelse.


Overskridende læring• udgør en kompleks, zigzag-agtig

grundlæggende social proces, der foregår i og på tværs af handlesammenhænge og fællesskaber, - delvis overskridelse.

• Interpellation i grænsefællesskaber, hvor andre tager del i ansvaret for at personens og fællesskabets potentielle ressourcer kan få substans

(Mørck 2006, 2010, Nissen 2004)


Positiv interpellation i grænse-fællesskaber

Grænsefællesskaber opbygges omkring engagement i noget fælles

Meget forskellige parter, etablerede samfund, fx ’vilde’ gadeplansarbejdere og marginaliserede unge arbejder sammen om noget ’fælles tredje’

Positiv interpellation: De unge inviteres ind i fællesskabet som nogen, der kan bidrage samfundsmæssigt produktivt; som har noget særligt og værdifuldt at bidrage med til fællesskabet

(Mørck 2006, 2010)


Interpellation i grænsefællesskaber

• Oprindelig: Ideologier interpellerer individer som subjekter (Althusser, 1983)

• Dobbelt proces, hvor ideologien tilråber/prajer subjektet og subjektet lader sig interpellere ved at respondere med genkendelse.

• Mørck (2006 + Elholm, Jensen, Mørck, 2012) understreger (udover det diskursive aspekt) subjekters adgang til, ændret deltagelse og ændrede positioner i grænsefællesskaber sammen med andre.


II: KulturCoach

Røddernes gadefællesskab

KulturCoach - fællesskaber omkring hiphop, køkkenværkstedetog idrætspædagogiske værksted

Foreningslivet; Flow Dance Akademi, Nørrebro United, Perlerækken

Indvandrerfamiliens fællesskab

Ressourcecenter Ydre Nørrebro


KulturCoach

Vennerne

Sayyid og Omid i Kokkefællesskabet

RCYN

Familien

Kulturcoach og Den ØkologiskeProduktionsskole

?

= interpellation

= mægler og grænseposition

Sayyid om fællesskabet i KulturCoach

”Hvad skal man sige – det er mere en lille familie, hvor vi har sådan mere tilfælles end hvor jeg ellers har gået… (…) Og så hygger vi og jamen det er meget sjovere end at gå på en hvilken som helst anden skole eller arbejde. (… )… der er mere sammenhold og sådan noget. Vi kan danse og synge og råbe og skrige, ligeså meget, vi har lyst til, og der er ikke nogle, der kigger ondt på én eller dårligt på én eller mærkeligt på én.” (Sayyid, 18 år)(Elholm & Jensen, 2011, s. 46).


Bruge humor til at indbyde til, at de unge kan indtage engagerede positioner

Vi kommer ind i køkkenet en morgen. Omid er ikke til stede, og de fleste af drengene sidder tilbagelænet ved bordene. Sayyid er som den eneste i gang i køkkenet. Der er stille i køkkenet, mens han laver morgenmad til alle. ”Godmorgen”, Sayyid bryder tavsheden og hilser højt ud i lokalet. Et par af drengene svarer ham ”Godmorgen”. Han taler til ’publikum’ fra sin plads bag køkkendisken. ”Jeg har det som om jeg er med i et tv-show”, siger han og begynder at parodiere en tv-kok, mens han slår ud med armene og vifter nonchalant med kniven til ære for ”seerne”. De andre drenge griner, og det er som om den sløve stemning letter og dagens aktiviteter begynder.(Elholm & Jensen, 2011, 54).


‘Anderledes’ voksnes betydning

”(...) jeg tror nok, det var Omid, der fik det hele i gang ved at stå sådan og lade som om, han var en af gutterne, og så begyndte folk så at få tillid til – eller stole på ham og så begyndte de så også at stole mere på hinanden, (...) de begyndte at snakke mere sammen med hinanden og lave sjov med Omid, og han lavede sjov med dem og de fjollede rundt og alt det der.” (Darek 16 år)(Elholm & Jensen, 2011, s. 51-52).


Respekt-produktion (Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52)

• overskridelse af fordomme • at skabe ændringer i forståelsen af sig selv, ens egne

fællesskaber og andre betydningsfulde personer i ens liv • at blive bedre til, at håndtere de mange konflikter, der

opstår i hverdagen i mødet med andre mennesker • at kunne markere, at ’her går grænsen’ på en måde,

uden at ekskludere; dvs. samtidig signalere en vis respekt og invitere til fællesskab

• at blive mere tolerant, om at blive en slags venner med ’de andre’, og få en vis respekt for dem


Respekt-produktion og venne-voksne (Mørck, Elholm & Jensen, 2010, s. 52)

• som ung, at få erfaringer med, at man kan stole på hinanden på tværs af forskelligheder

• organisatorisk at tænke i sammensætning af fællesskaber på en kvalitativ og indholdsmæssig måde med respekt for, at alle deltagere skal kunne befinde sig godt og bevæges i en udvidende retning (frem for at tænke sammensætningen kvantitativt numerisk)



III. Negativ interpellation dømmer unge udenfor rækkevidde

Politikerne taler fra er en "os"-position, som "samfundet" stående over for de uopdragne, de anderledes, de fremmede

Pia Kjærsgaard: "Unge indvandrere brænder vuggestuer af i det land, som har taget vel imod deres forældre og bedsteforældre. Helt ærligt - synes I selv I hører til her?".

Anders Fogh Rasmussen: "Nu må man stoppe den sang om, at det er samfundets skyld. Det er de unge og deres forældres ansvar. (...) der er nul tolerance overfor optøjerne".

(Stenum, 2008: 1-4)


”Unge på Nørrebro afblæser ballade”

• ”En gruppe unge på Nørrebro siger, at urolighederne stopper nu. Årsagen til tumulterne er, at politiet efter deres opfattelse opfører sig brutalt og krænkende”

(Politiken.dk, d. 18.02.2008)


Positiv, overskridende interpellation af de unge

Som kritiske; • de siger fra med bål og ballade, og begrunder

det i brevet; fordi politiet opfører sig brutalt og krænkende

Men også handle-kraftige, der holder aftaler:• de udviser ansvar og magt; de stopper

urolighederne, efter at de har fået deres budskab uredigeret igennem på forsiden af Politiken og aftale på et personlig møde med Hanne Bech Hansen (Politi-direktøren)

(Mørck 2010, 2011)


Interpellation i et Nørrebro-fællesskab

• Appellerer til et ’vi’ på Nørrebro; ’vores interesse’Fællesskabsdannelse med gadeplansarbejderne:• Til udefrakommende unge: Hvad laver I her?

Smut!• Til egne unge; hvorfor smadrer I jeres eget

bibliotek? Hvordan føles det, når din bil brænder og du ikke har forsikring?

• Dialogmøder med de unge• Organisering; der udpeges en unge-talsmand,

der formidles kontakt til ’de rette kanaler’; Olav Hergel / Politiken og Politidirektøren.


Nørrebro-urolighederne, februar 2008

Gadefællesskaber af unge

Det vilde gadeplansarbejderfællesskab

Medierne, Politikken,Olav Hergel

Indvandrerfamilien, den ældre mandDer blev overfaldet af politiet

Politiet, Hanne Bech Hansen

?

= interpellation

= mægler og grænseposition


Grænsefællesskab

Overlapper to eller flere fællesskaber og skaber dermed nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede fællesskaber.

Kollektive måder at skabe forbindelser, som adskiller sig fra de mere udbredte individualiserede former, hvor det er op til den enkelte unge at mægle på tværs af modsætningsfyldte fællesskaber og sammenhænge.

(se Mørck 2006: 258-259)


”Røddernes gadefællesskab

Det vilde gadeplansarbejderpraksisfælleskab

Det ”etablerede system”

Indvandrerfamiliens fællesskab

Det vilde socialarbejderpraksisfælleskab

Referencer• Elholm, Jensen & Mørck (2012). Praksisudvikling og

respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. Den positive psykologis metoder - med kritisk diskussion. Dansk psykologisk Forlag.

• Mørck, L. L. (2011a). Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. (pp. 115-137). 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P.

• Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag.

• Mørck, L. L. (2010a). Gadeplansarbejdets grænseposition – muligheder og dilemmaer. (pp. 25-29). Vera. Marts, nr. 50. Temanummer ”Udenfor”.


Referencer• Mørck, L. L. (2010b). Expansive Learning as production of

community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science (pp. 176-191). National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1).

• Nissen, M. (2004). ”Communities og interpellerende fællesskaber”. Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 95-122.

• Stenum, H. (2008). Drengene med svovlstikkerne: Etnificering og sociale konflikter i Danmark. Kritisk Debat. Downloaded d. 3.11.11 http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=473


Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge

Documents

Transcript of Positiv interpellation og overskridende læring blandt udsatte unge