Pengevirke 4 - Cultura Bank · PDF fileneske har et fysisk legeme og dermed er underlagt...

Pengevirke 42000

T IDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR DECEMBER

ISSN

139

9-77

34

Den sociale tregrening og Camphill

Pengevirke nr.4/2000 29-11-00 10:05 Side 1

Heri står bl.a.

Alle mennesker har brug forat være en del af et fællesksab.Især børn har brug for at opleveet fællesskab med mange voksneog mange typer aktiviteter. Enmodernisering af velfærdssam-fundet bør indebære, at vi styrkerde private, sociale relationer oglokale fællesskaber, hvor der erbrug for alle. En styrkelse af detsociale og kulturelle fællesskab ervigtig, ikke mindst hvis vores kulturskal udvikles til at optage den økolo-giske dimension i sig.

...og det er præcis hvad dette nummer af Pengevirke handler om - en anderledes måde at

organisere vores samfund på - hvor der tages hensyn til stort og småt, lokalt og globalt; om

ny ideer, der modsvarer den virkelighed vi lever i og de idealer, som allerede lever - men

som endnu kun i stærkt begrænset omfang er kommet til udtryk i den måde, vi indretter

os på i samfundet.

Pengevirke- er tidsskrift for de to bankinitiativer Cultura, Norge og Merkur,Danmark.De fleste projektbeskrivelser i bladet omhandler virksomhedereller foreninger, som benytter Merkur eller Cultura som deresbankforbindelse. I andre tilfælde er der tale om bidrag fra privat-kunder, som i forbindelse med deres arbejde, rejser o.lign. ladersig inspirere til at skrive bidrag. Der forekommer også artikler frapersoner, som er engageret i samfundsspørgsmål - og som påanmodning indvilliger i at skrive til dette blad. Endelig fungerer

bladet som informationsmedie mellem Cultura, Merkur og deresrespektive kunder. Derfor optræder der jævnligt banktekniskeinformationer, orientering om relevante arrangementer ligesombankernes egne folk formulerer synspunkter og holdninger tilaktuelle samfundsøkonomiske emner. Læs side 33 om bankerne.

De holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk her i bladeter forfatterne selv ansvarlige for. De enkelte artikler og indlæg ersåledes ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter.

Fik du læst Pengevirke 3/2000 om Agenda 21?

Så læs DANMARKS DEKLARATIONEN....


At erkende tilstedeværelsenog betydningen af tre lige-værdige funktionsområder isamfundet hører til tidensudfordringer. At styrke detkulturelle og politiske områ-de samt omdefinere det øko-nomiske systems rolle hørertil blandt de første ogstørste opgaver.

I kølvandet på den økonomiske globalise-ring, der fulgte efter Sovjet-systemets sam-menbrud er der sket en tilsvarende kultu-rel spredning af vestligt prægede ideersåsom menneskerettigheder og demokrati.Historisk går ideen om at alle menneskerhar basale rettigheder tilbage til Den nord-amerikanske uafhængighedserklæring1776 og den franske menneskerettigheds-erklæring fra 1789. Efter 1. Verdenskrigdannede disse ideer grundlag for detsåkaldte Folkeforbund og i 1948 blev deyderligere præciseret i FN’s erklæring ommenneskerettigheder.

Grundlæggende handler det om forhol-det mellem individ og kollektiv; om atsikre individer, grupper, racer og statermod overgreb; om indflydelse på egneeksistensbetingelser og på egne udviklings-muligheder. Ved festlige lejligheder aner-kender de fleste berettigelsen af sådanneideer, men når det kommer til hverdagen,den daglige praksis, så opstår der konflikt.I kampen mellem økonomiske interesserog befolkningers sociale sikkerhed er sidst-nævnte tydeligvis blevet den svage part.Gang på gang indgås der aftaler, mellemdet officielle poltiske niveau og de globalekapitalinteresser, der tilsidesætter socialeog miljømæssige hensyn.

Allerede under og efter 1. Verdenskrig,blev der arbejdet på at formulere et nytgrundlag for samarbejde mellem menne-sker, stater og organisationer. Een af depersoner, der tog aktiv del i dette arbejde,var Rudolf Steiner (1861-1925). Han gjor-de det klart, at også på det sociale områdehersker visse lovmæssigheder, der mårespekteres. Hvis mennesket med den kon-stitution, det har idag, skal leve i fælles-skab, må det anerkende tre grundbetingel-ser: 1) den enkelte må frit kunne tro,tænke, tale og udvikle sig udfra egen over-bevisning og iboende evner og mulighe-der; 2) alle må være underlagt fælles reg-ler og love og 3) når det kommer til denmaterielle behovsdækning - mennesketsfysiske overlevelse - så er det et fællesanlig-gende.

Egentlig ganske enkle forudsætninger.Det komplicerede begynder, når vi skal tilat omsætte ideerne til praksis og se dem i

en helhed. Så roder vi dem sammen. Herer det, at ideen om samfundets tre funk-tioner og systemer kan ses som et pæda-gogisk værktøj til at skelne mellem hverda-gens mange aktiviteter og til bedre at for-stå økonomiske, sociale og kulturelle sam-menhænge. Den sociale tregrening, somdette idekompleks er blevet benævnt, erikke et billede af et idealsamfund, men enpræcis karakteristik af den helhed af aktivi-teter, som allerede foregår i samfundet.Den er et bud på, hvordan vi kombinererog harmonerer så modsatrettede størrelsersom individ og fællesskab, demokratiskebeslutninger og individuel handlefrihed,egoisme og solidaritet. Det er RudolfSteiners påstand, at tregreningen udtryk-ker sociale lovmæssigheder, der har deresudspring i ethvert menneske. Ved at erken-de sådanne sociale lovmæssigheder kan viindrette os i overensstemmelse hermed ogspare os selv og andre for en tilsvarende

elendighed, som ville opstå, hvis vi hverdag nægtede at acceptere naturlovene.

Går vi med på ideen, må vi begyndemed at kategorisere livets og hverdagensaktiviteter i 3 grupper.

Alt hvad vi foretager os for at overlevefysisk, for at skaffe føde, klæder og bolig -det er aktiviteter, som alle mennesker måudføre og som udgør det økonomiske om-råde. Udgangspunktet er, at vi som men-neske har et fysisk legeme og dermed erunderlagt naturens lovmæssigheder. Selvom behovene er forskellige fra individ tilindivid, så er de dog basalt til stede hosalle. Den fysiske natur, jordkloden med aldens liv, mineraler, planter og dyr udgøreksistensgrundlaget for alle mennesker. Idager denne fysiske natur blev overskuelig, densbegrænsning åbenlys og vores afhængig-hed af den er indiskutabel. Mennesketsomgang med naturen for at overleve fysisk:produktion, handel og konsumption er etafgrænset aktivitetsområde for sig. Hvisenhver i et afgrænset system må sørge forsig selv er konsekvensen alles kamp modalle. Hvis vi accepterer og anerkender dengensidige afhængighed mellem alle men-nesker, er det en fælles opgave at optime-re den økonomiske aktivitet.

Ser vi nu på de handlinger, vi foretagersammen med og overfor andre menne-sker, så er den overordnede opgave atregulere adfærden; opstille regler, der lev-ner spillerum for alle aktører; formulereindividets rettigheder og pligter i forholdtil fællesskabet samt sikre, at ingen holdesudenfor. Det er det retslige område. Allede aktiviteter, der har med aftaler, reglerog love at gøre, hører til i dette andet,midterste område, det egentlig politiskeområde, hvor alle må komme til orde -men hvor alle også må underlægge sig debeslutninger, der træffes af flertallet. Det erideen om demokrati.

Den tredie type af aktiviteter omfatter,alt hvad der har med opdragelse, under-visning, uddannelse, forskning, videnskab,kunst og religion at gøre. Udvikling ogpleje af individuelle åndelige og fysiskeevner. Ideen er her, at udviklingen af etfrit ånds- og kulturliv vil være en forudsæt-ning for at de øvrige omåder vil kunne for-nys og videreudvikles.

Ifølge ideen om den sociale tregreningfinder vi i samfundet tre aktivitetsområder,det økonomiske (erhvervslivet), det retslige(politiske) og det individuelle frirum (detåndelige/kulturelle), som er vidt forskelligemen sideordnede funktionssystemer, dergensidigt forudsætter hinanden, hvis hel-heden skal fungere optimalt.

Analogien mellem menneskets sund-hedstilstand og velfærden i et samfund,kan være en hjælp til bedre forståelse af

Pengevirke 4-2000

3

Tid tilnye

ideeraf Ole Uggerby

Fortsættes side 4


Pengevirke 4-2000

4

ISSN 1399-7734Pengevirke 4-2000udgives afMerkur, Danmark ogCultura Sparebank, Norge

E-mail:[email protected]@cultura.no

Hjemmesider:www.merkurbank.dkwww.cultura.no

Udkommer4 gange om åretNæste gang 9. april 2001

Oplag: 5.200

Fristfor bidrag til næste nummer er23. februar 2001

Danske indlægsendes til MerkurVejgaard Møllevej 3, Boks 2039DK-9100 Aalborg0045 98101835

Norske indlægsendes til Cultura SparebankP.b. 6800 St. Olavs plassN-0130 Oslo0047 22995199

Redaktionsgruppen består af Ole Uggerby (ansv. i Danmark)[email protected] Øgaard (ansv. i Norge)[email protected] Østervold (sekr.)[email protected]

Tryk:Trykt på svanemærket papir Bræmer Tryk a/s Miljøcertificeret ISO 14001

Arbejdstemaer: - Kvalitet i fremtidens ernæring?- Har familien, som social enhed, en fremtid?- Transport & vedvarende energi

Indhold3 Tid til nye ideer ................................................... Ole Uggerby

5 Tregreningen i international sammenhæng .......... Jørgen Møller

7 Arbeidets lønn ..................................................... Nils Christie

9 Camphill-landsbyerne i Norge .............................. Ole Uggerby

11 At leve i Camphill................................................. Anja Budde

12 Arbeidslivet i Camphill.......................................... Ole Vestergaard

14 Skjebnemøter....................................................... Arne Øgaard

15 Der det spirer om høsten ..................................... Arne Øgaard

16 Camphills historie................................................. Ole Uggerby

17 Camphill på verdenskortet

18 Brobygger brev fra Latvia..................................... Vilde Stabel Jørgensen

20 Sosiale og økonomiske grunnlag for en moderne fællesskabsdannelse .............................. Karl König

22 Landsbyfællesskabene idag og i fremtiden ........... Stefan Siegel-Holz

24 Et samfunn for alle? ............................................. Arne Øgaard

26 Hertha Levefællesskab.......................................... Søren Hansen

28 Frihet og marked (del 1) ...................................... Ove Jakobsen

29 Miljøvennlige julegaver

30 Nytt fra Cultura

30 Nyt fra Merkur

32 Litteratur om tregrening, sosiale spørsmål

32 Facinasjon og forargelse (boganmeldelser)

33 Bidragydere (mangelfuld)

34 Arkitekturen i Camphill ......................................... Joan deRis Allen

ideen om tregrening. Hvis eet funktions-område i den menneskelige organismesvækkes eller bliver dominerende, opstårder ubalance og sygdom. Tilsvarende iden sociale organisme.

I den aktuelle samfundsmæssige situa-tion oplever vi konflikter mellem de magt-fulde erhvervsinteresser og de gamle stater,som oprindeligt repræsenterede „folketsinteresser“. Staternes rolle er i stigendegrad blevet den at dæmpe generne vederhvervslivets aktiveteter gennem lovgiv-ning, udbedre skaderne gennem hospita-ler, sundhedsvæsen og ældrepleje samtvaretage uddannelsen af nye arbejdskrafts-reserver. I det 20. århundrede er der indvi-dere dannet en række overnationale insti-tutioner som FN, WTO (verdenshandelsor-ganisation), Verdensbanken, IMF (Deninternationale Valutafond) m.fl. hvor detikke altid er klart, hvilke interesser disseorganisationer egentlig tjener. Men ihvert-

fald to store magtblokke står idag overforhinanden. Det globale erhvervsliv ogrepræsentanter for de gamle statsdannel-ser ofte samlet i overnationale organer.Indenfor de seneste år har en tredie partgjort sig gældende. De såkaldte NGO’er(Non Govermental Organisations) - folke-lige bevægelser, der kun sjældent harsamme afgrænsning som nationalstaterne.

De økonomiske interesser (erhvervsli-vet), de gamle nationalstater med deresovernationale organer samt det civile sam-fund. Både i det nære, lokale samfundslivog i det store, globale samfundsliv tegnerder sig tre interessesfærer, som virker udfraforskellige impulser, med forskellige opga-ver og -viser det sig- på vidt forskelligmåde. Hvordan får man disse tre områdertil at harmonere i stedet for at konflikte?

På Klimatopmødet i Haag foregår i skri-vende stund en styrkeprøve mod det øko-nomiske system, der ikke ønsker bånd på

sine aktviteter, selvom disse kan have kata-strofale følger for klimaet og dermed forhele menneskeheden. Modparten er herdet politiske system repræsenteret ved sta-ternes miljøministre. Disse officielt udvalg-te personer har i denne sammenhæng tilopgave på befolkningernes vegne at uds-tikke rammerne (i forhold til menneskerog miljø) for den økonomiske aktivitet.Hvis ikke det politiske system formår atløse sine opgaver, kan vi vente protestersom i Seattle fra det civile samfund og iværste fald opleve voldelige revolter som iøstasien under de seneste års økonomiskekrise dér.

At erkende tilstedeværelsen og betyd-ningen af tre ligeværdige funktionsområ-der i samfundet hører til tidens udfordrin-ger. At styrke det kulturelle og politiskeområde samt omdefinere det økonomiskesystems rolle hører til blandt de første ogstørste opgaver.

Fortsat fra side 3


Pengevirke 4-2000

5

Er vi på vej mod et tredeltsamfund? Fra et todelt sam-fund, hidtil balancerendemellem politisk magt og øko-nomisk kraft, hen mod etsamfund, hvor en tredjeimpuls melder sig?

Ved indgangen til det forrige århundredevar den politiske magt dominerende. Denøkonomiske kraft havde meldt sig ogvandt igennem tiden op til det nye århun-drede en større indflydelse, for mod slut-ningen at indtage en position, der er påhøjde med og i mange henseender føren-de i forhold til den politiske magt. I engensidig balanceøvelse har politik og øko-nomi været fælles om den overvejende delaf de betydningsfulde beslutninger af bådestørre og mindre rækkevidde. Få er depolitiske beslutninger, der bliver truffet idag, uden at deres økonomiske perspekti-ver er blevet vurderet og fundet økono-misk givtige.

Ikke alle beslutninger truffet politisk/øko-nomisk, har vundet accept hos de menne-sker, for hvem de blev gældende. Især ianden halvdel af det forrige århundredehar det ført til protester fra borgere.Mindre eller større grupper af menneskerhar fundet sammen i protest eller demon-stration mod de trufne beslutninger.

Græsrodsbevægelser, NGO‘er (nongovermental organisations), Civil Societiesopstod og udviklede sig til lokale, nationa-le og globale organisationer med stigendefaglig kompetence og et øget antal enga-gerede individualiteter.

Mange er de beslutninger rundt om påkloden, som NGO‘er har kunnet vanskelig-gøre, forsinke eller helt forhindre, alt efterhvor tidligt eller sent de fik eller skaffedesig adgang til informationer, og hvormegen viljeskraft NGOérne kunne mobili-sere. En meget markant indsats inden fordet sidste års tid er NGO-demonstrationer-ne i Seattle, som forhindrede gennemførel-sen af WTO-topmødet i december 1999.

Dette er ikke gået upåagtet hen. I ame-rikanske regeringskredse har man alleredefor nogle år siden ladet gennemføre studi-

er, der havde til formål at klarlægge NGO-bevægelsernes indflydelse på den poli-tisk/økonomiske beslutningsproces.Udsagnet er blevet offentliggjort. Detsiger, at engagementet blandt individuali-teter i NGO-bevægelserne vil være fortsattiltagende. Deres indsigt og kompetencevil vokse, og NGOérne vil udbygge ogforbedre deres organisationer. Der vil i takthermed være at regne med tiltagendemodstand mod beslutninger truffet tosidetaf politiske og økonomiske interesser udeneller med manglende hensyntagen til demennesker, som skal leve under virkninger-ne af sådanne beslutninger.

På lignende vis er især de store firmaerblevet opmærksomme på fænomenetNGO og har på forskellig måde indbyggeti deres strategier forholdsregler, der tagersigte på at skabe relationer til NGO‘erne,befolkningerne og dermed deres aftagere;forholdsregler, der skåner dem - de storefirmaer - for uønskede overraskelser.

I FN vedtages allerede i slutningen af1998 ved resolution, at temaet for denårlige generalforsamling i 2000 - theMillenium Conference - den første i detnye årtusinde, skulle være: - „Hvilken rollehar FN i det 21. århundrede?“

I marts 2000 udgiver generalsekretærenfor FN - Kofi Annan - en rapport somoplæg til Millenium Conferencen med tit-len: -“We, the People!“ Et par uddrag her-fra siger kortfattet:- globaliseringen må være mere end

udviklingen af større markeder.- Økonomi kan ikke adskilles fra det sociale

og politiske liv.- Skal vi nyde fordelene ved og begrænse

problemerne med globalisering, må vilære at regere verden bedre i fællesskab.

Hermed understreger Kofi Annan vigtig-heden af „global public policy“ - globalsamfundspolitik. Dette udtryk „globalpublic policy“ forbindes i FN-terminologimed såkaldt „tri-sector partnership“ -partnerskab mellem politik, økonomi ogcivilsamfundet (NGOér).

Som en åbning til de ikkepolitiske/økonomiske kræfter arrange-rer Kofi Annan en konference i FN-bygningen i New York. Den findersted i maj 2000 og omfatter 1350 forskel-

lige store NGO-grupperinger. Under dette møde er der lejlighed til at

foreslå og behandle spørgsmålet om, hvor-dan udfordringerne fra globaliseringenbedst kan imødekommes. NGO-ledernesanbefalinger viderebringes til de stats- ogregeringsledere, der skal deltage i„Millenium Conferencen“.

FN-millenium Konferencen finder stedfra 06.09. til 08.09.2000. 150 stats- ogregeringsledere deltager. Kofi Annan sigerbl.a. i sin åbningstale: - „At tale imod glo-baliseringen er som at tale imod tyngde-kraften. Men det betyder ikke, at vi skalacceptere, at kun sværvægterne overlever.“

Under indtryk af den tiltagende globali-sering, hjulpet på vej bl.a. af den øgedebevægelighed af især informationer ogøkonomiske midler kloden rundt bliver etoverordnet emne for generalforsamlingen„Hvem styrer, og hvordan styres udviklin-gen i verden ind i det nye århundrede?“

Kofi Annans egne ord lyder: „- How dowe make the world governable?“

Et par dage inden FN-forsamlingenarrangerer “International Forum onGlobalization” et såkaldt “Teach In” i NewYork Townhall. Her taler fremtrædende

NGO personligheder udfra emnet:“Kan FN stadig reddes?”

Globalisering og Tregrening

- globalt/lokalt Af Jørgen Møller


Sagt med andre ord: Er FN i sin nuværen-de form/struktur kørt så fast i væsentligespørgsmål og problemer, at FN ikke mag-ter at være det forum, hvor de overordne-de verdensspørgsmål finder deres tidssva-rende løsninger? Et gennemgående svarfra NGOérne er: “FN er det bedste fælles-valgte organ vi har, så lad os redde detved at medvirke til dets forbedring.”

Samtidig med FN´s generalforsamlingfinder „Forum 2000“ sted (det er græsrød-dernes, NGO’ernes modstykke til FN’sMillenium Konference, red). Det overord-nede tema er: „Shaping globalization“ -globaliseringens udformning. 1500 delta-gere er samlet på New York Hilton fra04.09. til 10.09.2000. Fra det politiske livhavde en række stats- og regeringslederegivet tilsagn om at komme over fra FN-for-samlingen og bringe indlæg på Forum2000. Fra erhvervslivet, universiteter ogforskningsinstitutioner er en række frem-trædende personligheder til stede og lige-så repræsentanter fra forskellige NGO-bevægelser.

Forum 2000 omfatter samlet ca. 300forsamlinger. Fra tidlig morgen til sen aftenforegår der større og mindre møder medoplæg og efterfølgende paneldiskussionog/eller spørgsmål og indlæg fra tilhører-ne. Dagene begynder med en times medi-tation. Michael Gorbatjov, der er formandfor Forum 2000, indleder. Essensen af hanstale kan kort sammenfattes til:- Når vi koncentrerer os om globaliserin-

gen, koncentrerer vi os om problemnummer ét i verden i dag.

- Vi må skabe en bærende struktur for„Civil Societies“ (NGOérne) så de kanvirke sammen med FN.

- Der foreslås skabelsen af et internationaltråd for ansvarlig globalisering.

Under Forum 2000 bliver den nyudkomnebog af Nicanor Perlas præsenteret.

Bogens titel er: „- ShapingGlobalization, Cultural Power andThreefolding.“ Globaliseringens udform-ning, kulturel kraft og tregrening. NicanorPerlas er filippiner, har været meget ogførende engageret i NGO-bevægelserne iFilippinerne i en sådan grad, at han harmåttet leve udenfor landet - i USA - i enårrække. Bogen beskæftiger sig hovedsa-gelig med nutid og fremtid med kortereferencer til fortiden. Den nævner tidenssamfundsproblemer ved navn og stillerskarpt på dem. Den ser realistisk på mulig-heder og farer og udtrykker en positivgrundholdning, såfremt der tages fat nu,især via NGO-bevægelserne.

Det globale aspekt er det fremherskendei bogen, hvor det lokale også kommerfrem v.hj.a. Filippinernes særlige måde atimplementere Agenda 21 på. En proces,som Nicanor Perlas har været stærkt med-virkende i, dels som ledende NGOér og

dels som rådgiver for den filippinske præsi-dents sekretariat. Dette årelange engage-ment har ført til et præsidentielt dekret,hvorved det er bestemt, at al lovgivningog administration skal foretages udfra ensamfundsorden, der hviler på tre ligevær-dige kræfter - den politiske, den økonomi-ske og den kulturelle. Dermed erFilippinerne den første stat, hvor tregre-ning er besluttet, og omstillingsprocessener indledt. Det er en vanskelig proces, bes-værliggjort af præsidentskiftel, ekstremeforskelligheder mellem landets regioner,naturkatastrofer og korruption. Alligevelfortsætter omstillingsprocessen påFilippinerne med målet tregrening, foran-lediget af Agenda 21-beslutningen på Rio-konferencen i 1992. Det overordnede målfor fremtidens samfundsudvikling globaltog lokalt blev i Rio: „Bæredygtighed“.

Danmark var også med i Rio i 1992 oghar sagt ja til Agenda 21, og man kanspørge, hvordan står det til med efterlevel-sen af Agenda 21 lokalt i Danmark? Herhar vi sagt at Agenda 21 må høre hjemmei Miljø- og Energiministeriet og har lagtden videre udvikling ind under dette fag-ministerium. Dermed er den udfarende ogoverordnede kraft blevet placeret i det

politiske felt, og desuden er bæredygtig-hed begrænset til få af de 7 områder, somovenstående model anfører.

NGOérne i Danmark er også aktive oggiver deres besyv med i form af Danmarks-Deklarationen. Dette sker i forbindelsemed regeringens oplæg til Rio+10, enopfølgningskonference i 2002, 10 år efterRio i 1992. Danmarks Deklarationen erfærdiggjort og overrækkes til politikerne islutningen af januar 2001. Under værdierog visioner i det 21. århundrede giverDanmarks-Deklarationens forfattere anbe-falinger til en national strategi for bære-dygtig udvikling i Danmark. Heraf fremgåren række opfordringer til regering ogFolketing. Hovedvægten i disse opfordrin-ger ligger på de nederste 3 udviklingsom-råder i ovenstående skitse, nemlig økolo-gisk, økonomisk og politisk udvikling. Men

også de øvrige er berørt,undtagen dog den øverste -spirituel udvikling.Anbefalingerne går så vidt atregering og Folketing opfor-dres til at indskrive princip-pet om bæredygtighed i dendanske grundlov og indar-bejde det i dansk retspraksis.

Alt, der beror på frie initia-tiver ud fra individet ellergrupper af individer hørerunder kultur. Det er pågrundlag af frie initiativer, atkultur opstår og udvikles.Bredt formuleret er kultur altdet, der ikke er politik ellerøkonomi. Græsrødders,NGOérs og Civil Societies´virke er kulturaktiviteter oghører hjemme under den 3.kraft, som i tiltagende grader virksom i udformningen af

det samfund, hvori vi kommer til at leve idet 21. århundrede.

Den 3. kraft manifesterer sig såledesallerede påfaldende både globalt og lokalt.Men ægte tregrening kræver, at alle trenøgleområder politik, økonomi og kulturopnår ligeværdighed. Derhen er endnu etgodt stykke vej.

Pengevirke 4-2000

6

Billedet på samspillet mellem tregrening og bæredyg-tighed har Nicanor Perlas skitseret på følgende måde:

For alle syv udviklingsområder gælder at der over-ordnet tilstræbes bæredygtighed, ikke kun økolo-gisk, men også for de øvrige 6 udviklingsområder.


Pengevirke 4-2000

7

Hva er det da, som er så fint vedjobben?Det er at jeg får gjøre akkurat det jeg allerhelst vil. Og attpå til får penger for å gjøre

det. Midt i alle måneder, og til og med påforskudd om sommeren, er det noen somgir meg penger så jeg fortsatt kan gjøresom jeg vil. Måned etter måned, et heltforskerliv har jeg vært så ufattelig heldig atjeg ikke har behøvd å utføre noen somhelst virksomhet med sikte på å tjene pen-ger. Jeg har fått lønn for å arbeide, ikkemåttet arbeide for å få lønn.

Ekstraordinære menneskerNoen av de få i Norge som har det like brasom jeg selv, er noen høyst ekstraordinæremennesker og dissesnærboende. Disseekstraordinære kallesofte utviklingshemme-de. De bor her i landeti seks-syv landsbyer.Vidaråsen heter denstørste landsbyen. Etbetydelig større antallbor på samme vis iTyskland, Storbritanniaog i en del andre land.De henger alle sam-men i et system somkalles Camphill, opp-kalt etter den førstelandsbyen av dennetypen som ble laget iSkotland.

Det grunnleggende man har gjort i disselandsbyene, er at man har satt pengene utav spill. Blant førstegangsbesøkende er tospørsmål vanlige; Først: Hva lever de av?Og svaret følger: De lever av eget arbeid ijordbruk, skog eller verksteder, av gaver,og så i tillegg, som de fleste av oss andre,av tilskudd fra stat og kommuner. Men til-skuddene er små, noe som henger sam-men med svaret på neste spørsmål:Hvordan fordeles pengene? Også her ersvaret enkelt. I landsbyene fordeler depengene ved at alle legges i én hatt, og såbrukes de etter behov. Offentlige bidrag tillandsbyene gis som om landsbyene varoffentlige institusjoner. På budsjettet stårderfor betegnelser som «lærer», sykepleier»,«vernepleier», «assistent», «lege», osv.Men disse betegnelsene betyr svært lite ilandsbyene. Alle bidragene fra det offentli-ge settes inn på en felles konto. De offisiel-le stillingsinnehaverne ser aldri pengene.

Men folk tas vare på, uansett om de hardiagnose eller ei. De har et rom i et hus,de har mat og varme, lyspærer og toalett-papir, bil om nødvendig, eller en togbillett.Trenger de penger, tar de det, de menerde trenger fra den felles hatt. En feriereisetil Hellas sammen med alle i huset. Eller til

en konsertrekke i Russ-land. Eller til en ny kjole.

Vantro lytter ofte stu-dentene, når de førstegang hører om de friepenger i den store hat-ten. Det kan ikke væremulig. Det må føre tilmisbruk eller umuligekrangler. Naturen vil gåover opptuktelsen, folkvil forsyne seg med formye. Men prøv å snakkemed meget gamle men-nesker. Så gamle at deikke bruker ord somsyketrygd og stønad,men «sykekassen»,nokså bokstavelig talt

den lille kassen som alle puttet noe ned ide ukene de var så heldige å ha lønnetarbeid. Det var den kassen de hadde åstole på, hvis kroppen skulle skrante. Ogkroppen skulle mer enn skrante før de gikktil kassen. Situasjonen er den samme medden felles pott i landsbyen. Opplevelsen avfelles skjebne gjør underforbruk mer sann-synlig enn overforbruk. Forbruksnivå er enfølge av måten det sosiale system er orga-nisert på. Stillet overfor et uoversiktliggigantsystem med lekkasjer i alle ender

mobiliseres én type moral. Stillet overfor etlite system, hvor egen adferd får direktevirkninger for folk man kjenner, mobiliseresandre typer moral.

Adskillelse av lønn og arbeidePenger i den felles pott fører til kutt i for-bindelsen mellom arbeid og penger.Arbeidet blir ikke bare noe man gjør forpengenes skyld. Man bare arbeider.Mange med entusiasme, noen med bety-delig evne til å ta det med ro. Men pen-ger, eller fraværet av penger, finnes ikkesom grunn for innsatsen. Jeg kan ikkehuske noen diskusjon i landsbyene ombetaling for arbeid. Penger blir riktignokdiskutert. Hvor mye penger det er riktig åbruke. Eller hvor mye dukkene bør koste iforretningen. Men ikke penger som motivfor innsats. Begrunnelsen for arbeid er atnoe trenger å bli gjort. Kuer må melkes,halene holdes vekk fra melkebøtta – detkan være en viktig jobb – jordbærene målukes, middag laves, den lamme må kjøresog den blinde ledes mot til det sted hvor

Arbeidets lønnAv Nils Christie

Jeg husker, med sterke farger og følelser, den dagen i mitt livjeg fikk vite at jeg hadde fått fast jobb. Jeg tok det som ettegn på at atomkrig ville bryte ut. Så stor en lykke måtte bal-anseres av det forferdeligste. Noen år senere ble mange kol-legaer meget sinte på meg. Det hadde på ny med gledenover den faste jobben å gjøre. Noen spurte hvordan jeghadde det. Og jeg svarte, offentlig, at jeg tjente for mye i etså belønnende arbeid.

Urteverkstedet på Vidaråsen.

Bakeriet på Vidaråsen.


han har sin arbeidsplass. Penger er ennødvendighet i forhold til den ytre verden,men irrelevant internt i landsbyen. Dettefår umiddelbart konsekvenser for vurderin-gen av aktivitetene. Arbeidets belønningblir arbeidet. På engelsk har man to ordfor arbeid; labour og work. Labour er dettunge slit, mens work peker mer i retningav å oppnå noe, - skape et verk! Men over-for denne forståelsen av arbeid som ska-pelse, utgjør pengene en trussel. Arbeidetblir ikke sin egen belønning, men et mid-del til å oppnå noe annet, og blir derved

forvandlet til arbeid i betydningen dettunge slit, det hvis eneste mening er åskaffe penger.

Ingen ville i landsbyene finne på å fore-slå økt lønn til bakerne for å få opp brød-produksjonen. Men jeg husker negativebemerkninger om at «nå er brødproduk-sjonen for stor, der kan de ikke få nok tidtil det sosiale liv. »At det ikke finnes for-bindelse mellom arbeid og penger i lands-byene får avgjørende betydning for hvilkenmening arbeidet skal tillegges.

Hvorfor slutter så mange å skape?Friske barn er nesten alltid beskjeftigetmed ett eller annet mesteparten av sin

våkne tid; de kler pådukker, mater dem,putter dem i seng,skaper byggverk avpappesker, lagerslott i sanden. Degjør det for moroskyld, utfolder seg,skaper.

Det er viktige ogvanskelige spørsmål,hvorfor så mangeslutter å skape? Fordidet er så tungt?

Se på unger sombygger hytter i trær.De kan holde på fratidlig på morgenen,slepe planker, sage,

hamre, slå fingre i tillegg til spiker, det kangå over dager, uker, til verket er ferdig ogplanene for et nytt verk tar form.

Vi er født som skapere. Men verket kanbli borte for oss på flere måter. Farligst erlønn. Den trekker oppmerksomheten vekkfra arbeidet. Sentralt blir ikke hva mangjør, men hva man får for det. Arbeidetblir et middel til noe annet, og virksomhe-ten blir uegentlig. Gi barna penger for åbygge hytter i trærne, og de slutter fort.

Ved at forbindelsen mellom arbeid oglønn blir fjernet, fjernes også noe av grunn-laget for den merkverdige forestillingen atfolk har lønn som fortjent. Mest fortjent?Fordi man er den flinkeste til å lage duk-ker? Fordi det er mer etterspørsel etterdukker enn etter gyngehester? Fordi manvar barn fra en dukkemakerfamilie? Fordiman hadde hatt tilstrekkelig makt og hen-synsløshet til å skape et dukkemakermono-pol? Hvor verkets lønn er verket, blir detsynlig at lønn i det øvrige samfunn i storutstrekning skyldes noe annet enn arbeidog kvalifikasjoner og isteden har med arvog makt å gjøre.

Ved siden av å gi penger til barn sombygger hytter i trærne, vet jeg bare om énannen metode som hurtig kan få dem til åslutte med å bygge. Det er om jeg viserdem hvordan de skal gjøre det. Om jeghurtig tar hammeren, og lar dem se på,eller helst og for sikkerhet skyld innførerkurs og prøve før de får klatre ut i trærne.På «hytte i trærne nivå» blir tankenabsurd. På samfunnsnivå er det jo akkuratslik vi gjør det, for deretter å undre ossover hvor passive folk flest er blitt.

Pengevirke 4-2000

8

Det 2-årige deltidsseminar i Rudolf SteinerBørnehavepædagogik– der begyndte sit første hold september 1999,begynder 2. hold september 2001

Deltidsseminaret, der er en erhvervsledsagende videreud-dannelse, optager mennesker, der enten har en almindeligbørnehaveuddannelse eller har arbejdet mindst 1 år i enRudolf Steiner børnehave. Det ses helst, at de også har del-taget i de „Korte Kurser i Rudolf Steiner pædagogik“.Selve uddannelsen består af 22 weekends og 2 x 10 dage isommerferien i løbet af 2 år. Det første hold har i løbet af sitførste år bl.a. fået en grundlæggende indføring i RudolfSteiners pædagogik for barnet fra 0 til 7 år, det voksne men-neskes oprindelse og udvikling og den bagvedliggendeantroposofi. De har deltaget i en række kunstneriske fag ogmedoplevet alle årstidsfesterne. Dem står de det 2. år selvfor i grupper på 3-4 personer. De har lært at fortælle remse-og folkeeventyr og har alle fremført et sanglegsprogram tilbrug i børnehaverne.

Optagelse til det næste uddannelsehold begyndte 1. oktober år 2000. Henvendelse om både „Korte Kurser“og„Deltidsseminar“ kan ske til: Steinerpædagog Inger Brochmann, Ryttergårdsvej 1 G, 3520 Farum, tlf. 44 95 88 39. Tilsendelse af folder fra H-O-F, Ordrupvej 112, 2920 Charlottenlund, tlf.: 39 63 22 31.

Det første år sluttede med et både alvorligt og muntert sommerkursus,hvor der foruden det antroposofiske stof, blev lært at bruge hånd-værksredskaber og flette pilekurve.


Pengevirke 4-2000

9

At bo i en landsby betyder at bo i et fæl-lesskab i tykt og tyndt, i hverdag og fest, iarbejde og i fritid. Beboerne, de, der harsærlig behov for omsorg, medarbejdere ogevt. deres familier - danner husfællesska-ber. Der findes store og små husfællesska-ber i store og små huse og der findes folk,som bor i egen lejlighed.

Livet i sådanne landsbyer udfordrer entil at møde egne og andres grænser. Deropstår et udviklende miljø, hvor den enkel-tes ansvar for sig selv og for andre erafgørende.

Alle har fast arbejdeAlle landsbyernes beboere har fast arbejdei eller udenfor landsbyen. Ofte er stedet

bygget op omkring et biodynamisk land-brug med køer, heste, grise, får, høns ogandre dyr. Der dyrkes grøntsager til egetbrug og til videresalg. Nogle steder giver

fjorden eller havet mulighed for fiskeri.Der er forskellige værksteder, væveri, pot-temageri, dukkesyning, snedkeri osv. Alleopgaver indeholder arbejdsfunktioner, somkræver hænder og en vispraktisk indsigt. Husarbejdeer en væsentlig arbejdsop-gave. Der skal gøres rent,laves mad, ordnes tøj.

Det er en målsætning, atalle udfører et arbejde, somdækker et reelt behov ogalle udfører sit arbejde efteregne evner og muligheder.

KulturlivLandsbyerne giver ogsåmulighed for andre aktivite-ter. Skuespil, musik, sang, modellering ellerandet er med til at inspirere og udviklekreative evner, som findes i alle mennesker.Der er kun få tv-apparater i landsbyernemen ofte adgang til biograf. Årstidsfester

er kulturelle og sociale højdepunkter ilandsbylivet og festligholdelsen af de krist-ne højtider er med til at fremdrage ogberøre de store livsgåder. Under et er disseaktiviteter et forsøg på at vække interessefor de sarte menneskelige værdier, somellers så let bliver undertrykt i vor tidsstress og jag.

ØkonomiCamphill-landsbyerne i Norge er organise-ret i „Landsbystiftelsen“og arbejdet finansi-eres gennem rammetilskud fra socialdepar-tementet. Det årlige tilskudsbeløb fra sta-ten i 1999 var pr. landsbyboer ca. kr.255.000 set i forhold til 170 pladser vedfuld belægning eller ca. kr. 287.000 i for-hold til den faktiske belægning. Dettebeløb svarer til 25-30% af, hvad der ydestil sammenlignelige steder drevet i kom-munalt regi!

I de første år deltog Oslos studerende(russen) med pengeindsamling til Camphillgennem en lysaktion. I forvejen var derproduceret små bivokslys, som de stude-

rende så i nogle dage gik rundt og solgtetil fordel for landsbyerne. Herigennem blevder skabt vigtig kapital til opbygningsfasen.

Ordningen med rammetilskud giver enfleksibilitet imellem landsbyerne. Derved erdet muligt at omfordele mellem landsbyer-ne efter hvor behovene er størst, og detgiver beboerne mulighed for at flytte mel-lem landsbyer.

Landsbystiftelsen finansierer ogsåtiltag i Østeuropa.Siden begyndelsen af 90’erne har Camphill-stederne i Norge været stærkt engageret iat hjælpe til med at grunnlægge landsby-

Camphill-landsbyernei Norgeaf Ole Uggerby

Camphill-landsbyerne er steder hvor mennesker mødes påmange forskellige måder i kortere eller længere tid og tilgensidig glæde og udvikling. Camphill-landsbyerne tilbyderet miljø for unge og voksne mennesker med særligeomsorgsbehov eller andre som har brug for et fællesskabomkring sig.


Vidaråsen, Andebu i Vestfold. Telefon: 33 44 41 00- i Vestfold ved Tønsberg er den ældste og største med om-kring 150 personer. Foruden en gård er her et bageri, osteri,snedkerværksted, dukkeværksted, matfordeling, væveri, potte-magerværksted og vaskeriet. Her er et kapel (kirke), en sal tilkoncerter, teater, foredrag og fællesmøder. På Vidaråsen er derogså et læge- og terapihus, hvor der tilbydes forskelligebehandlinger for mennesker med særlige behov. Ca. 67 landsbyboere. e-post: [email protected]

Solborg, Jevnaker i Buskerud, Telefon: 32 13 24 80- ligger på Jevnaker nord for Oslo. Foruden gård og gartneri erher lidt skovbrug, et snedkerværksted og et bageri.Brobyggerskolen (se artiklen andet sted i bladet) holder ogsåtil på Solborg og er et internationalt skoletilbud i økologisktænkning og praksis og som også står åben for medarbejderei landsbyerne. Her bor 50 personer, deraf ca. 18 landsbyboere.

Jøssåsen, Malvik i Sør-Trøndelag, Telefon: 73 97 99 90, e-post: [email protected] i nærheden af Trondheim har foruden gården et væveri ogbogværksted, hvor der produceres arbejdshæfter til skolebrug.Ca. 50 personer bor her, deraf ca. 23 landsbyboere.

Vallersund, Bjugn i Sør-Trøndelag, Telefon: 72 52 77 40- ligger helt ude ved havet på Fosenhalvøen nord forTrondheim. Det er et gammelt handelssted. Ud over mulig-heden for at fiske er her et landbrug, bageri, stenværksted ogbutik. Vallersund tilbyder også ophold for tidligere stofmis-brugere og folk på afvænning. Ca. 40 personer bor her, derafca. 15 landsbyboere.

Kristoffertunet, Trondheim, Telefon: 73 90 15 00- ligger i naturskønne områder i udkanten af Trondheim ligened til fjorden og nabo til gård- og bygningskompleksetRotvol, som omtales udførligt i en anden artikel. Her arbejdesmed drivhus- og frilandsgartneri, snedkeri - og her findes Detøkologiske hus med Corona, safteri, bageri og butik. Ca. 30personer bor her, deraf ca. 7 landsbyboere.Corona Safteri*, Trondheim, Telefon 73 84 76 00, e-post: [email protected])

Pengevirke 4-2000

10

samfund i det tidligere Østeuropa. MargitEngel fra Vidaråsen har i alle årene, sam-men med andre fra Camphill i Norge,stået i forreste række i dette arbejdet.Resultatet af dette motiverende, praktiskeog betydelige økonomiske engagement,er tilsammen 4 landsbyer: • Svetlana i Rusland, ikke langt fra

St.Peterburg, nær Ladogasøen. Her borca. 25-30 mennesker.

• Wojtowka i Polen, nær ved den tjekkiskegrænse, med i alt 17 mennesker.

• Pahkla i Estland, syd for Tallinn, med til-sammen 28 mennesker.

• Rozkalni i Latvia, nord for Riga. Her border i dag kun 7 mennesker. Se artiklenom Brobyggerskolen side 18.

Der udbetales ikke lønninger i Camphill.Den enkelte medarbejder får kost og logi idet hus og den familie, hvor man indgår i.En sådan „husfamilie“ består af bådemedarbejdere og landsbyboere. Denenkelte medarbejder kan hæve et måned-ligt beløb til dækning af personlige udgif-ter. Beløbet står i forhold til den enkeltesbehov, typisk mellem kr. 2.000 - 5.000.Dette er ikke et absolut maksimum. Hvis man har brug for mere, må dettetages op med gruppen og samordnesmed andre behov.www.camphill.no

I Norge findes 6 Camphill-landsbyer.

Hogganvik, Vikedal i Rogaland, Telefon: 52 76 01 11Hogganvik ligger på Vestlandet i Rogaland. Gården ogskovdriften giver arbejde til de fleste her. Men der findesogså et osteri og et lille snedkerværksted. Ca. 50 personerbor her deraf ca. 16 landsbybeboere.


Pengevirke 4-2000

11

Lad mig begynde med at præsentere migselv: Jeg hedder Anja Budde, er 28 år oglever i Vidaråsen Landsby på tredje år nu.

Grunden til at jeg flyttede i Camphillvar, at efter at have levet nogle år iKøbenhavn, hvor jeg arbejdede sompædagog, var jeg så inderligt træt af detfragmenterede storbyliv, at det ikke kunnegå hurtigt nok med at komme væk. Jegsøgte Københavns diametrale modsætningog vidste, fordi jeg havde været i Camphillto gange tidligere, hvor jeg skulle lede.Målet var at finde et sted med ro, et sted,hvor de nære ting i livet, var de bærende.Først og fremmest skulle stedet, hvor jeghavde lyst til at bo og arbejde, være etsted, hvor tilværelsen havde sammen-hæng. Rent professionelt drømte jeg omat finde et sted, hvor jeg kunne få lov til at

være mere end en 8-16 service; hvorengagementet kunne række ud over enbestemt arbejdstid, og være drivkraft i enfælles tilværelse.

Valget faldt på Vidaråsen Landsby, stedetjeg håbede skulle indfri alle de nævnte for-ventninger.

Jeg flyttede hertil i august 1998 og blevikke skuffet. Jeg fandt det, jeg søgte i enlandsby, som ligger smukt ude på landetog ser dejligt indbydende ud med sinesærprægede træhuse i lystige farver. Herbliver man modtaget af en broget oginteresseret flok mennesker, og jeg komhurtigt til at føle mig hjemme. Jeg flyttedeind i Grundtvigs Hus, overtog landsbyensdukkeværksted og hverdagen begyndte.

Efter nu at have boet her i lidt over to

år, svæver jeg naturligvis ikke stadigvækrundt på den sky, som jeg følte mig løftetop på, ved at flytte hertil. Vidaråsen er etgodt sted at være, men tilværelsen her ermere kompleks for mig nu, end den var ibegyndelsen.

For det er også hårdt arbejde at leveher, at bo i meget nære relationer medmennesker, man ikke selv har valgt, i hverttilfælde ikke på det bevidste plan. At fåhverdagen til at fungere både på trods ogved hjælp af vore mange forskelligheder,er en stor udfordring. Folk bliver trætte ogudkørte; det kan være svært at skabe engod balance, så vi alle får lov til både atånde ind og puste ud, sådan i billedlig for-stand. Jeg tror atrigtig mange, inklu-sive mig selv, følerat udåndingerne afpersonlig energi ud ilandsbyens liv, tiltider kan være forlange i forhold til atdet, i hektiske perio-der, ofte kun blivertil små gisp afindånding.

De ting er selvføl-gelig forstærket af,at det i disse år ikkeer særlig let at få

folk til at bo, sådan som vi gør her. Dennemeget kollektive boform er nok gået lidt afmode og at lokke folk hertil for mere endet år er svært.

Den ro og fokusering på det nære i livet,som bl.a. var det jeg søgte, da jeg flyttedehertil, den skabes af flere forskellige fakto-rer. En af dem er at landsbyen er et lille,forholdsvis lukket samfund, som insistererpå at have en egen puls; en puls som ermeget forskellig fra den fremherskende iden vestlige verden iøvrigt. Det er nokbåde en styrke og en svaghed. Der erabsolut en fare i at isolere sig fra verden,også selvom den nogle gange synes atbuldre afsted med så frygtindgydendehast, at man næsten hverken har tid til atmærke om man ånder ind eller ud i sin til-værelse.

Jeg føler at ved at bo her, bliver jeg nødttil i højere grad at se mig selv i øjnene,end jeg gjorde før ude i ”det virkelige liv”.Det skyldtes muligvis manglende karakter-styrke, men før kunne jeg ligesom lademig ”drukne” i strømmen af information,underholdning, muligheder og på denmåde undgå mig selv som menneske. Nubor jeg her, sammen med mennesker, somkræver ”den ægte vare”, og reagererstærkt på det modsatte. Det er hårdt ogsundt at opleve som menneske, og det eren af de mange grunde til, at jeg bor her ilandsbyen. Her kan man for alvor tale om,at arbejdet bærer lønnen i sig selv, og pådet menneskelige plan tror jeg faktisk, at vihar fat i den lange ende!

At skulle skrive lidt om at leve i Vidaråsen Landsby, er enopgave, der i lighed med det at bo her, både er ligetil ogkompliceret på en og samme tid. Det er svært at vælge,hvor jeg skal begynde, og samtidig er livet her så fyldt afhistorier, at det vist bare er at springe ud i det !

Interiør fra Ita Wegman Hus

Ita Wegman Hus, Videråsen.

At leve i CamphillAf Anja Budde

Gartneriet på Vidaråsen.

Dukkesyning på Vidaråsen.


Pengevirke 4-2000

12

De fleste Camphill-fellesskap for voksne mennesker er sentrertomkring en gård og/eller gartneri. Her arbeider mange mennesker forat skaffe det daglige kosthold til stedet. Noen steder har det også sominntektskilde. Visse steder foredler og videreforarbeider sine produkter,som for eksempel melk til ost, smør og kvark osv. Matforedlings-bedrifter som videreforedler stedets grønsaker, frugt, bær og urter fin-nes også. I tillegg til dette arbeide er også arbeidet i husene et sentralverksted. Her står selvsagt matlagning højt, men også rengjøring,tøjvask og alle de huslige sysler, som vi alle kjenner fra et vanlig hus-hold. Nogle steder har sentralisert en del af disse arbeider ved foreksempel og ha et bakeri som kan forsyne stedet med brød og andre

bakervare eller et fællesvaskeri for tøy.Når en ny beboer kommer til et sted, vil det være

stedets behov som i første omgang bestemmer,hvor den enkelte må arbeide. Senere kan denenkeltes talent og ferdigheter blive avgjørende for

Arbeidslivet i Av Ole Vestergaard


hans/hennes arbeide. Men i utgangspunktet er det vigtigt at denenkelte føler, at der er behov og brug for det arbeide man udfører.Det er ikke mængden av arbeide, der er det avgjørende, men det atman kan holde på i et tempo, som tilpasses den enkelte. Det er ikkenoget mål at fuldautomatisere verkstederne, men at beholdemeningsfulle arbeidsopgaver og processer som er gjennomskubart frabegynnelse til slut. Moderne utstyr og teknikk tages i bruk, der detkan tjene den enkelte i at kunne utføre sine arbeids-opgaver.

Verkstederne må økonomisk være rentable ogkunne stå for egne investeringer. De fleste verkste-der går med overskud. Man ser dog her bort fralønsandel til ansatte, som får sin løn dækket overstedets intekter.

Men viktigheten av og være til nytte må ståsentralt i den enkeltes arbeid.

Pengevirke 4-2000

13

Camphill


Pengevirke 4-2000

14

Går du rundt i Vidaråsen landsby, tar degen tur forbi den flotte driftsbygningen ogned til bakeriet og keramikkverkstedet, gårinn i et av de mange bolighusene, kapelleteller den store salen eller setter deg ned ikaféen, kan det hende at du begynner åundres på, hvordan alt dette er oppstått.Hvordan kunne noen finne på å bygge enslik landsby i indre Vestfold og hvordankunne de klare å gjennomføre et slikt pro-sjekt ?

PhyllisEn helt vesentlig hendelse i Vidaråsenshistorie skjedde i Amerika i mars 1942.Phyllis og moren hennes var ute i byen forå kjøpe middagsmat, og de hadde bare endollar hver. Men så fikk de høre, at en ungamerikaner skulle holde foredrag om sittfangenskap hos Gestapo i Oslo. Det kosteten dollar å komme inn, så de måtte velgemellom mat og krigsopplevelser. De valg-te foredraget.

Phyllis hadde vokst opp blant indianer-barn, som hadde lært henne å fange klap-perslanger og ørkenrotter. Gymnastidentilbrakte hun i Los Angles i et strøk, hvor

det var et virvar av etniske grupper. Hunutviklet tidlig en interesse for religion ogspirituelle spørsmål, men var også en avde ledende i fagforeningen på WaltDisneys tegnestudio.

IvanDet var her i Disneys tegnestudio, Phyllisarbeidet på denne tiden, da hun gikk påforedraget til Ivan Jacobsen. Han haddeopplevd depresjonen i amerikansk økono-mi, men familien hadde klart seg ved åflyttet til en liten landeiendom hvor delevde i kontakt med indianere og livnærteseg både av jakt og tyvjakt. Han gjordedet godt på skolen og begynte å studerestatsvitenskap, men måtte overta farenskjøtthandel. I det krigen brøt løs var hanpå besøk hos slektninger i Nordfjordeid,og det ble umulig å komme tilbake tilAmerika. Han fortsatte studiene i Oslo,spilte jazz og var ”engelsklærer” forHerman Wildenvey, men ble også involverti motstandsarbeidet inntil han ble tatt ogfengslet. Etter et dramatisk rømningsforsøkble han satt fri og sendt tilbake tilAmerika, hvor han så la ut på sin fordrags-

turne. Denne dagen i mars 1942,kom han i prat med Phyllis ogetter hvert ble de også gift. Ivanble redaktør av ”News of Norway”og fikk der kontakt med en rekkekjente nordmenn som HalvardLange, Thor Heyerdahl, ArneSkouen og Knut Erik Tranøy. Hanog Phyllis deltok ofte i selskapelig-heten ved den norske ambassa-den, men syntes at det ofte ble formye alkohol i disse kretsene. Deopplevde det som betydningsfulltå få følge utviklingen av FN pånært hold. Phyllis fikk på dennetiden kontakt med antroposofenEhrenfried Pfeiffer og deltok på enantroposofisk konferanse den 6august 1945, dagen den førstebomben falt over Hiroshima. Dettega en meget alvorlig stemning påkonferansen, men dette alvoretkorresponderte med det alvoretPhyllis alltid hadde båret inne iseg.

Ivan ble bedt om å reise til Oslo,hvor han arbeidet med nyhetsen-dinger på engelsk, filmmanuskrip-ter, besøkende pressefolk fra ut-landet og Norges eksportråd.Trygve Lie, som hadde vært denførste generalsekretæren i FN,

skulle skrive sine memoarer og Ivan blemed i arbeidet som sekretær. Videre blehan involvert i tidskrifts- og filmarbeid, ogdet mest kjente prosjektet var filmen omChristian Radich, ”Windjammer”. Dadenne filmen ble vist i Danmark hadde deikke egnede kinolokaler, den måtte vises iprovinshaller, hvor det var plass til trefremvisere, og Ivan kommenterte filmendirekte. Dette holdt han på med i åtte-nimåneder.

Ivans liv var på mange måter det mangeunge fremdeles drømmer om. Han haddenære forbindelser med mange av de frem-tredende i politikk og kulturliv og fikkspennende arbeidsoppgaver innenformediearbeid. Men likevel kom han til etpunkt, hvor han så tilbake på alt hanhadde drevet med, og det forekom hamfullstendig meningsløst. Han brøt med althan hadde gjort tidligere og begynte isnekkerlære.

MargitEtter hvert kom han og Phyllis i kontaktmed Margit Engel, som hadde hatt en like

spennendebiografi. Hunhadde vokstopp bådeblant samer iFinmark,løver i Afrikaog i HitlersTyskland. Detvesentligsteutfordringeneog begiven-hetene i dissemenneskenesbiografi erskildret i

Øistein Parmanns bok, ”Skjebnemøter,Vidaråsen og Camphill – en spire for frem-tiden”. (Grøndahl Dreyer, 1996). Her kanvi lese hvordan disse tre og andre sammenfår bygget opp det, som først blirVidaråsen Landsby og som etter hvertutvikler seg til en omfattende Camphill-bevegelse i Norge.

Mens Phyllis hele sitt liv hadde båret etindre alvor som preget hennes livsvalg,gikk både Ivan og Margit gjennom ”nærdøden opplevelser”, opplevelser som vek-ket bevisstheten om, at de hadde fått liveti gave og at det var helt vesentlig å tjeneandre mennesker mer enn seg selv.Camphill-landsbyene ble steder, hvor enslik tjeneste virkelig står i sentrum. Menhadde det blitt noe av Vidaråsen om ikkePhyllis i mars 1942, hadde fulgt sin innsky-telse om at et foredrag var viktigere ennmiddagsmat ?

Skjebnemøterav Arne Øgaard

Margit Engel

Phyllis og Ivan.


Ingen Camphillsteder er like. Kristoffer-tunet er ikke en landsby, men en del av etboligfelt. Like nord for Trondheim tett inn-til Rotvoll gård ligger et område med høy-reiste firemannsboliger. Husene ble byggetav krigsfanger under 2. verdenskrig somboliger for tyske offiserer. I tre av disse hus-ene bor det familier hvor psykisk utviklings-hemmede eller landsbyboere som de også

kalles her, er integrert sammen med med-arbeiderne i Kristoffertunet.

Landsbyboerne arbeider på garneriet påRotvoll gård. Her dyrkes blomster oggrønnsaker. Noen av dem arbeider ogsåpå safteriet Corona. Saftutstyret som engang ble utviklet av Kåre Godager på Olsbyog siden har vært innom både Indre Øst-fold og Ølen, er nå på plass på Rotvoll gårdi det som kalles ”Det økologiske hus”. I detvi ankommer står Ole Vestergaard og ElinAarsland med hendene svarte av kreklings-saft. Bestillingslister fra Helios henger påveggen og vi blir hjertelig mottatt avMorten, en av landsbyboerne. På Coronaarbeider det også psykisk utviklingshem-

mede som ikke bor på Kristoffertunet, ogpå Kristoffertunet finnes det landsbyboeresom arbeider utenfor Camphillområdet.Midt på gulvet står en nylig ankommetbakerovn som ikke er utpakket. Det er enovn som skal fyres med ved, og Elin erbaker og konditor. Coronas virksomhet erunder oppbygging, og de håper at flere idet økologiske jordbruksmiljøet i Trøndelagvil starte med bærdyrking.

Men det er ikke bare Corona som er påveg opp. Hele Rotvoll ligger nå klar foromvandling. En gruppe som arbeider utfra antroposofisk inspirasjon har fått kjøpehele gården, og noen dager før vi ankomgodkjente departementet oppstartingenav en ny Steinerskole.

Rotvoll ligger vakkert til i et landskap somstrekker seg ned til Trondhjemsfjorden.Rundt gården er det to store friområder.Et tredje er bebygget av Statoil. Noenhusker kanskje at miljøaktivister prøvde åforhindre dette tidlig på 90-tallet, mensom så ofte ellers blestatsmakten for sterk.Statoilpalasset ruver

tungt i landskapet, men det synesikke fra Corona og Kristoffertunet.Mellom Rotvoll gård og Statoil lig-ger lærerhøyskolen. Den ligger i enbygning som tidligere var et avNorges eldste psykiatriske sykehus.

Vi ruslet en tur langs sjøkanten og kominn i Rotnissen Steinerbarnehage. Noenlyse barnestemmer inviterte oss inn. Tobarnehageavdelinger ligger i hver sin eta-sje i en gammel villa, omgitt av et stortlekeområde nesten nede ved vannet. Hervar både 6-åringer og mindre barn i fullaktivitet.

Så gikk veien videre, opp til Vidarskolen.Ikke alle opplever vanlig skolegang somnoen glede, for noen er det helt umulig åhenge med. De må arbeide i et sakteretempo, i en varmere og mer beskyttendeatmosfære. På Vidarskolen er det en voksenfor hvert tredje barn. Og det kan trengs,for disse barna bærer på så mye som gjørat de lett mister kontrollen. Men det gårfremover med dem, ingen vil tilbake til denskolen de kom fra. Hver morgen er det entimes samtaletid, deretter mer faglig arbe-id og så mye håndverksfag. Gjennom å fågjort noe konkret kan en føle at en selvogså virkelig er noe.

På Rotvoll er det nå mulighet til å gjøremye. Det er et sted for folk som gjerne vilta i et tak og være med på å bygge noeopp. Det er et sted for folk som er glad iog innser betydningen av håndverksarbe-id. Vi dumper innom på et fellesmøte fordet nye Rotvoll-initiativet, får servert godog mektig kake, og Kjell Helge Johansenlegger frem en visjon om å utvikle denfådelte Steinerskolen, en Steinerskole som

kan fungere ute i norskebygder. Men det er ogsårom for å realisere andrevisjoner på dette stedet. Hvamed en kvalitetskafé forsommergjester som strøm-mer til friområdene på vakresommerdager? Et fint til-knytningspunkt til utenver-denen.

Vi fortsetter videre, forbi noen kyr og enhest, før vi avslutter rundturen iHeliosbutikken, ser på sjongleringsutstyr,morsomme leker og bøker. Vi skal ikkehandle matvarer i dag. Vi er invitert tilmiddag på Kristoffertunet. På Corona servi at Teater Fusentast skal spille ”Katitzi”isafteriet førstkommende fredag, og i det vipakker sammen er det en malegruppesom pakker ut sine bilder for en ukentligkveldsøkt.

Rotvoll har egen holdeplass på jernba-nen. Derfra kan du komme til Trondheimsentrum, men vi tar toget som går i mot-satt retning. Vi passerer Hell, men stopperikke der. Vi fortsetter litt til, og snart etterflyr vi opp mot himmelen.

Pengevirke 4-2000

15

Der det spirer om høsten– fra et besøk på Rotvoll av Arne Øgaard

“Rotnisser” fra den nærliggende børnehaveleverer æbler til Corona’s safteri.

Kristoffertunet.


Pengevirke 4-2000

16

Her måtte de skabe sig en levevej, et eksi-stensgrundlag udfra de evner, interesserog kvalifikationer grupper repræsenterede.Samtidig måtte det være et arbejde, dervar relevant i forhold til det omgivendesamfund. Gruppen valgte at hjælpe ogpasse udviklingshæmmede børn. Alleredeefter kort tid måtte man af pladshensynafvise at optage flere børn. Familien til étaf disse børn købte et større hus i nabola-get og stillede det til rådighed for grup-pen. Huset hed Camphill House. Det låtæt ved floden Dee, der løber ud i havetved Aberdeen, Skotland. Året var 1940.

Karl KönigKarl König (1902-1966) blev født i Wien afortodokse jødiske forældre. De havde enskobutik i een af Wiens små gader og her idet østrig-ungarske kejserdømmes farve-strålende centrum havde Karl König sinbarndom og ungdomsår. Han studeredebotanik, zoologi og senere medicin. I 1927tog han doktorgrad i medicin. Nogle år iforvejen havde han stiftet bekendtskabmed Rudolf Steiners arbejde og specieltinteresse havde nogle foredrag somSteiner holdt i 1924 om årsagen til handi-cap hos børn.

Som en udløber af disse foredrag var deroprettet flere hjem for udviklingshæmmedebørn. Et af disse var Sonnenhof i Arlesheimnær Dornach, Schweiz, hvor een af Steinerspersonlige elever, Ita Wegman, var læge. I1927 bliver König hendes assistent. Nogleår senere er König med til at opretteendnu et hjem - denne gang på et gods iSchlesien, Pilgrimsheim. På grund afHitlers tiltagende magt og chikanering afjøder må König i 1935 forlade Tyskland.Han opretter en privat lægepraksis i Wienog samler en gruppe unge menneskeromkring sig til indføring i Rudolf Steinersantroposofi. Da nazisterne i marts 1938besætter Østrig må König, ligesom såmange andre jøder, forberede sig på atflygte. Forinden aftaler gruppen, der harhaft sine regelmæssige møder i Königs oghans hustrus hjem, at de vil mødes igen.Et år senere er gruppen samlet i KirktonHouse, et hus i det nordøstlige Skotland.En gruppe flygtninge (10 voksne og 6

børn hvoraf 2 var handicappede) som måforsøge at skabe sig en fremtid under devilkår, der nu er for hånden. Det var frastarten deres hensigt at etablere et hjemfor udviklingshæmmede børn og de fårflere henvendelser fra forældre, som ønskerderes handicappede børn anbragt på ste-det. Pladsmangel tvinger dem til at afslåflere henvendelser, men een af forældrenekøber et større hus og stiller det til grup-pens disposition. Det er Camphill House,10 km vest for Aberdeen. Den 1.juni flytterkvinder og børn assisteret af den lokalepolitibetjent over i det nye hus.

Mændene er på dette tidspunkt interne-ret på Isle of Man. På grund af krigen erde potentielle fjender.

Den videre historieHverdagen med dens praktiske opgaver oggøremål danner hovedopgave for gruppensarbejde. Om aftenen foregår en veritabeltræning og uddannelse af de voksne.Hovedparten af disse unge er sønner ogdøtre af velhavende jødiske familier fraWien. De var ikke vant til praktisk arbejde.Den slags havde man haft tjenestefolk til.Nu var der ikke andre til at løse opgaverneend dem selv. Efter nogen tidviser behovet sig for at givebørnene en egentligundervisning. Snarttegner der sig trevirksomhedsfelter,som kræver op-mærksomhed ogorganisering: 1) det diagnostisk-

terapeutiske om-råde.

2) det uddannelses-mæssige område og

3) den økonomiske, socialeog åndelige ramme for hver-dagen.Man begynder at undervise

børnene ud fra samme pæda-gogik, som Steiner havde anvisttil raske børn - men tilpasset desærlige behov og de mulighe-der, som gruppen af børn nuengang repræsenterede.

Med årene bliver skolerne udvidet medtræningscentre, hvor de unge (14-18årige)handicappede modtager træning oguddannelse i mere håndværksprægedefærdigheder som vævning, snedkerering,landbrug, madlavning, husholdning m.m.

Og senere opstår landsbykonceptet,hvor de voksne udviklingshæmmede tilby-des et varieret udbud af arbejdsopgaver,samt et hjem, et socialt fællesskab og etindholdsrigt kultur- og åndsliv. Ikke mangemennesker i nutidens samfund har så stortet netværk og så mange kulturelle tilbudsom beboerne i en Camphill-landsby!

I 1949 er der i Picture Post en stor,begejstret reportage om arbejdet iCamphill og om successen med arbejdetmed de 180 børn i skolerne. Den storeopmærksomhed bevirker, at man påsamme tid under Karl Königs ledelse afhol-der seminarer for unge mennesker, somønsker at lære helsepædagogik. I løbet af50’erne etableres nye Camphill-steder iEngland, Irland, Tyskland, Norge, Sveits,USA og i Sydafrika. En vigtig begivenhedfinder sted i 1954, da den første egentligelandsby, Botton Village, bliver grundlagt iYorkshiredalen, Nordengland. Dengang

som i dag blev det sociale liv orga-niseret omkring grupper af

familiehuse, hvor ‘familier-ne’ omfattede medar-bejdere (husforældre),deres evt. børn, etantal udviklingshæm-mede og et par ungemedhjælpere.

I 1964 trak Karl Königsig tilbage som leder og

flyttede fra Skotland tilTyskland for at arbejde på

udbredelsen af Camphill-impulsen i midten af Europa. Hanudtalte, at man måtte være forbe-redte på de opgaver der medtiden ville komme fra øst... Den27. marts 1966 døde Karl König.Han oplevede at se sin vision omet arbejde for udviklingshæmme-de som livskraftig impuls oglevendegjort virkelighed.

Karl König med et Down’s syndrom barn.

Camphills historieAf Ole Uggerby

Det startede, da en gruppe unge mennesker pågrund af ydre omstændigheder måtte forlade dereshjemland og søge tilflugt i et for dem fremmedland.


Pengevirke 4-2000

17

BotswanaMotse wa BadiriRankoromane

CanadaNottawasagaSophia CreekTaurven

England Botton VillageCamphill Advisory ServiceCamphill Houses StourbridgeCherry OrchardsThe CroftDelrow collegeDevon Hapstead)East AngliaGrangeLarchfieldMilton KeynesThe MountOaklands ParkOrchard LeighPennineRingwoodSt AlbansTaurus CraftsThornburyWilliam Morris E

EstlandPahkla

FinlandMyllylãhdeSylvia-kotiTapola

FrankrigLe Beal

HollandChristophorusMaartenhuisOrion

IrlandBallybayBallytobinThe BridgeCarrick-on-SuirDuffcarrigDunshaneGrangemocklerKyleThomastown Latvia

LetlandRozkalni

NordirlandClanaboganGlencraigHolywoodMourne Grange

Norge(separat liste)

PolenWójtówka

RuslandSvetlana

SchweizHumanus-HausPerceval

SkotlandBeannacharBlair DrummondCamphill ArchitectsCamphill foundation UKCamphill Medical PracticeCamphill SchoolsCorbenicLoch ArthurMilltown Newton DeeOchill TowerSimeon Care for the ElderlyTemplehillTigh A´ChomainnTiphereth

Syd AfrikaCamphill Village (Alpha)Cresset HouseHermanus FarmHermanus SchoolNovalis House

SverigeStaffansgården

TysklandAlt SchönowBrachenreutheBruckfeldenFöhrenbuhlHausenhofHermannsbergKarl König SchuleKönigsmühleLehenhofMarkus GemeinschaftSellenThomas Haus Berlin

USABeaver RunCaliforniaCamphill Foundation USACamphill Village (Copake)Kimberton HillsCamphill Village MinnesotaSoltaneTriform

WalesColeg Elidyr

ØstrigLiebenfels

CAMPHILL PÅ VERDENSKORTET

Figuren på modstående side: Fra udsmykningen i Camphill Hall:Michael af Hermann Gross.


Pengevirke 4-2000

18

Tirsdag 8. august kjører tominibusser over grensen tilLatvia. Inni bussene sittertretten mennesker i alderen4 til 57 år. Utenfor bussenefaller regnet tett mot rutenog gjør sikten uklar.Pusten fra menneskene dogger på innsi-den av ruten. Utålmodig tørker vi av medermet og kikker ut. Hvordan ser det uther? Hva slags land er det vi skal være i deneste to månedene? Landskapet utenfor ergrønt og vått av regn. Lenge kjører vigjennom skoger av høye rette nåletrær.Dryppende våte furuer og mørkegrønnegraner står tett på begge sider av veien. Sååpner det seg. En stor og regntung him-mel brer seg ut over et landskap som erflatt og grønt. Innimellom dukker det oppet hus, eller en husklynge. Husene, som erav mur eller umalt tre, ser gamle og falle-ferdige ut. De ligger gjemt et stykke fraveien, mellom epletrær og eik, med småpotetåkre og kjøkkenhaver rundt. Ofte gåret par geiter eller en ku og gresser påengen ved siden av. Så kjører vi gjennomstore åkerlandskap. Vi ser, og undrer ossover, at de fleste jordene ligger brakk. Detser ut til at der er få som driver med land-bruk her. Vi nærmer oss en by. I utkantene

ligger store boligområder. Høye, slitteblokkhus av en slags gråhvit silikatstein,stikker opp av det flate landskapet.Bygningene ligger tett i tett, med asfaltmellom, her står biler og sykler parkert.Barn springer omkring og leker i regnet.Mellom blokkene og selve byen liggerstore parsellhaver. Tett i tett med mer ellermindre velpleide haveflekker, med blom-ster, grønnsaker og bær. Så kommer vi inni selve byen. Den ser ut nøyaktig slik jeghadde forestilt meg at en «østblokk by»skulle se ut. Grå og slitt og ganske stygg.Jeg blir i grunnen overrasket. Jeg haddetrodd at mine forestillinger om Øst-Europabygget på fordommer.

RozkalniEtter noen timer nærmer vi oss stedet hvorvi skal bo og arbeide de neste to månede-ne. Vi passerer byen Valmiera og fortsetter15 km videre nordover. Der svinger vi avfra hovedveien og humper avgårde på engrusvei til vi ser et skilt, hvor det står maltmed sirlige bokstaver: Rozkalni. Vi velter utav bussene, glade over å endelig værefremme. Ute i øsregnet står velkomstkomi-teen klar til å ta oss imot. Den består avInga og Vilnis Neimanis, vertsfolket påRozkalni, de to barna deres, Martha ogKarlis, samt Dins og Ina, to unge landsby-boere og Kristine, som er medhjelper og

førsteklasselærer på den lokale steinersko-len. Alle syv er latviske. Men familienNeimanis snakker flytende norsk, etter femår i Norge. Vi blir invitert innenfor og fårservert suppe. Det blir trangt i den lillestuen når tyve mennesker benker segrundt bordet. Mens vi spiser forteller Vilnishistorien om hvordan de kom til Rozkalni.Eller, som han sier, Rozkalni kom til dem.

For omkring ti år siden var Inga og Vilnispå utkikk etter et sted å bo. De var ferdigemed studiene, hadde en liten sønn på femår og ønsket seg vekk fra blokkleiligheten.En venn kjente til et sted utenfor byen,som de kunne få ganske billig. De fikk lånepenger av noen bekjente og kjøpte eien-dommen Rozkalin. Like etter komSovjetunionens fall, og i den kaotiske peri-oden som fulgte ble det enormt høy infla-sjon i Latvia. Penger ble omtrent verdiløse,det viktigste var å ha husly og mat nok tilå klare seg. Det førte til at Inga og Vilnistilbakebetalte mesteparten av lånet meden gris. Et annet resultat av løsrivelsen frakommunistregimet, var at jord som statenhadde inndratt, nå ble tilbakeført til deeiendommer den før hadde tilhørt. Detbetydde at områdene omkring Rozkalni til-falt Inga og Vilnis. De neste fem årene etab-lerte familien seg på gården. De dyrketpoteter og korn, og skaffet seg noen sauerog kyr. Sammen med et vennepar sysletde med ideen om å starte en Steinerskolefor barna i området. De begynte på kurs iSteinerpedagogikk inne i Riga. Her ble deintrodusert for eurytmi. Inga fattet spesiellinteresse for dette faget, og de flyttet etteren tid til Norge, slik at hun kunne å gå påeurytmiskole. De solgte dyrene, fikk noentil å passe huset og reiste. De fem nesteårene tilbrakte familien i Norge. Inga gikkpå eurytmiskole i Oslo, Vilnis og barnabodde på Vidaråsen Landsby. I løpet avdenne tiden bestemte de seg for å starteen Camphill på Rozkalni.

Camphill på RozkalniFor halvannet år siden kom familien tilbaketil Latvia. Stedet har allerede begynt åbære preg av å være et Camphillsted. Deter stor pågang av mennesker som ønskerat deres funksjonshemmede barn ellerslektninger skal få komme og bo påRozkalni. Det er derfor satt i gang et byg-geprosjekt med støtte fra norsk Camphill-bevegelse og flere veldedige stiftelser. Et stort familiehus på 250 kvadratmeter erunder oppføring på stedet. Huset skalbygges av økologiske materialer. Når vikommer til Rozkalni i begynnelsen av

Brobygger brev fra Latviaav Vilde Stabel Jørgensen


august, er et latvisk snekkerfirma i ferdmed å avslutte arbeidet med reisverket.Dette byggeprosjektet er den egentligegrunnen til at vi sitter her, benket rundtbordet og hører på Vilnis.

Økologiske byggeteknikkerVi kommer fra Brobyggerskolen. Det er enhalvårs prosjektbasert skole, der helhets-tenkning og økologiske byggeteknikkerstår i sentrum. Gruppen består av to for-eldrepar i tredveårene med barn, en tred-ve år gammel snekker og familiefar, firegutter i alderen 18 til 23 og meg, en 19 årgammel jente. To av elevene er latviske.Siden slutten av juni har vi bodd påSolborg Camphill ved Jevnaker, hvor vi harhatt foredrag og innføring i ulike økologi-ske byggeteknikker. I løpet av de to nestemånedene skal vi sette opp husets ytter-vegger, pusse dem på ut- og innside medleirepuss, samt hjelpe til under oppførelsenav en masovn i bygget. Underveis vil vi fåveiledning av ulike gjesteinstruktører fraDanmark og Norge.

Før vi går i gang med arbeidet må vi blikjent med stedet og rutinene og innkvarte-res på sovesteder. Det er ikke soveplassernok til alle på Rozkalni, men heldigvis stil-ler velvillige naboer opp og tilbyr oss hus-rom Vi får bo hos noen vennlige menne-sker et par kilometer unna Rozkalni. Vi borpå to forskjellige steder, fem-seks stykkerpå hvert sted. Noen velger å sove i telt ihagen, og noen får plass inne i huset.

Et halmball-husDen første uken, når vi begynner arbeidetmed å sette opp halmballveggene får vihjelp av Rolf Jacobsen og Todd Saunders.Det er Jacobsen som har tegnet bygget,og han har mye erfaring fra halmballbyg-geri i Norge. Saunders er også arkitektmed erfaring fra halmball-hus.

Å bygge med halmballer er enkelt, mentidkrevende. Man trenger gode, fastehalmballer, hammer, spiker, eller kramper,metalltråd og dymler ( trepinner som bru-kes til å forbinde halmballene med hveran-dre). Halmballene legges i skift (horisonta-le lag). De ulike skiftene forbindes meddymler, som presses gjennom halmballe-ne. Det settes to dymler i hver halmball.Halmballene legges slik at de overlappersprekken mellom to halmballer i skiftetnedenfor. Halmveggen forankres også tilreisverket, ved å feste metalltråd rundtdymlene til de halmballene som er plassertinntil søylene i bygget. Deretter spennervi tråden fast til søylene med en spikereller krampe. Det er et møysommeligarbeide, likevel går det raskt å få satt oppveggpartier der det ikke skal være vinduereller dører. Problemene oppstår når halm-ballene skal tilpasses rundt vinduskasser ogi hjørnepartier. Dette er en av de store

utfordringene ved halmballbygging; ågjøre konstruksjonen så enkel å bygge sommulig, og samtidig funksjonell.

Når halmveggene er satt opp, pusses demed leire så raskt som mulig, for å gi dembeskyttelse mot regn og fuktighet. Fuktigehalmballer kan være kritisk. Før leirepussenlegges på, må veggene trimmes. Detgjøres med en hekkesaks, eller hekketrim-mer. Leirepussen legges i flere lag, for athvert lag skal få anledning til å tørke, førdet neste påføres. Første lag består av renleire, som gnies inn i halmen. Dette lagetskal gjøre halmveggen stiv og forberedede neste pusslagene. Når leiren har tørketlegges deretter to lag med grovpuss.Denne blandingen består av en del leire,tre deler sand, to deler fiber og en delkumøkk. Pussen påføres med hendene,eller med pussebrett. Det er et svært tid-krevende arbeid, men utrolig hyggelig, nårman ser bor fra leirekastekrigen sompågikk kontinuerlig, og den karakteristiskeduften av møkk, som ikke lot seg vaskevekk fra fingre eller klær. Tilslutt legges detet lag finpuss, som består av leire, sand ogkumøkk. Dette laget må være helt glatt ogjevnt. På slutten av oppholdet blir det reg-net ut at vi har påført halmveggene godtog vel 40 tonn leirepuss i alt.

KubbeveggteknikkI tillegg til halmballer, benytter vi ogsåvedkubber som byggemateriale. På husetssørside murer vi opp varmelagrende veg-ger av ved. Veggene blir murt opp somvedstabler, med mørtel mellom kubbene.Denne teknikken kalles kubbeveggteknikk.Den ble brukt i Norge i gamle dager, og ertatt opp igjen de siste årene, som en alter-nativ byggemetode, som har vist seg mil-jøvennlig og energisparende.

Dagene forsvinner raskt. Det meste av

tiden går med til å arbeide på huset, spise,vaske oss og klærne våre og sove.Heldigvis er arbeidet sosialt og variert. Deter nesten ingen maskiner på byggeplassen,og det gjør det mulig å snakke sammenog synge mens man arbeider. Likevel erdet deilig å få et avbrekk i helgene. I etter-tid ser jeg at det vi gjorde når vi ikke arbei-det på huset også var en viktig del av«brobyggingen». I helgene fikk vi anled-ning til å dra på oppdagelsesferd til andredeler av Latvia, de mest urbane blant ossdro til Riga og fikk tilfredsstilt cafè-suget.Slik fikk vi sett mer av latvisk natur og kul-tur. Vi var på skogstur og overnattet vedØstersjøen, gikk på restaurant og prøvdeoss både på haiking, og mer konvensjonellkollektivtrafikk. På denne måten fikk vi enforståelse av det latviske samfunnet, og vimøtte mange latviere. Både folk som storundt og støttet Rozkalni-prosjektet, ogmennesker fra helt andre deler av samfun-net, som aldri før hadde hørt hverken omCamphillbevegelse eller halmhus.

Brobygning på flere planBrobyggerskolens tur til Latvia var «bro-byggende» på flere måter. Huset vi varmed å bygge, vil stå i mange, mange årog være et synlig bevis for broen mellomCamphillbevegelsen i Latvia og Norge.Men mange usynlige broer er også blittbygget. Mellom oss og menneskene påRozkalni. Og mellom oss innad i klassen.Møtet med den latviske kulturen var foross begynnelsen på en bro av forståelsemellom det østeuropeiske og det vestligesamfunnet, som del av en større helhet.

Det blir sannsynligvis ett nytt Brobyg-gerkurs neste år. Jeg nøler ikke et sekundmed å anbefale det til alle som har lyst tilå lære om økologi i praksis, prøve seg påhusbygging og utvide sin horisont, både

Pengevirke 4-2000

19

Deltagerne ved Brobyggerskolen, foran huset i Rozkalni.


Pengevirke 4-2000

20

Historiske omstendigheterFra begynnelsen av var det å skape ensosial omverdenen, hvor disse barn ogvoksne kan innlemmes, vårt særegneanliggende. Og giennom 25 år har vi i sta-dig forvandling forsøkt å forbedre og vide-reutvikle disse sosiale og økonomiskebetingelser; for enskole og et hjemstår under andresosiale forutset-ninger enn enlærlingutdannelseeller et landsbyfel-lesskap av pro-duktivt arbeiden-de mennesker.

Dessuten er debarn, ungdom-mer og voksnesom det herdreier seg om, såtilbakestående atde verken besøkeren normal skoleeller en hjelpe-skole eller senere,med noen unn-takelser, kan inn-lemmes i en van-lig arbeidsprosess.Alt dette forutset-ter betingelser, somtrenger spesielle tiltak. Allikevel må de all-mene lovmessigheter som bestemmer detmenneskelige samvær skinne gjennom.

Da vi i 1940 begynte med dette arbeide

i Nord-Skottland var vi såkalte emigranter.Av politiske og andre grunner måtte vivende ryggen til vårt østerrikske hjemlandfor å kunne realisere de idealer vi haddesatt oss ett eller annet sted i verden. Vi vartolv unge mennesker som hadde bestemtseg for ikke bare å studere antroposofi,

men å virkeliggjøre den i et arbeidsvirk-somt liv. Helsepedagogikkens områdetsyntes også derfor egnet for oss, fordi noenav oss hadde erfaring på dette område og

impulsen til å hjelpe og helbrede varlevende i oss alle.

Allerede i begynnelsen ble det tydelig atvi - som en isolert gruppe i et land somvar oss fremmed i begynnelsen -måttefinne en egnet livsstil for det, som skulledanne det helsepedagogisk virksomme.Siden vi også var fullstendig uten midler,ga det seg av seg selv, at vi skapte en pri-mitiv form for felleseie. Det vi hadde medoss av husholdningssaker, bøker og andreeiendeler tilhørte oss alle sammen. Detville ha vært utålelig og uforståelig, hvisden ene hadde eiet mye og den andre lite.Og siden vi ikke hadde penger ble ogsåarbeidet i hus, have og på jordene en fel-les oppgave, som måtte gjøres og ble settpå som det.

Oppdragelse gjennom arbeidDa de første barn kom og vi derved fikk

økende inntekter,var det igjenliksom en selv-følge at ingen avoss fikk lønn,men at vi levetsammen i et slagsenkelt familiesam-funn. Ikke baredet vi eiet, menogså pengene blefelles for alle ogble anvendt isamsvar med om-stendighetene ognødvendighetene.På samme tidmerket vi, at debarn, som varbetrodd oss,trivdes i omkret-sen av et slikt liv.De hjalp til såmye de kunne ihus og hage, defikk praktiske livs-

erfaringer som tidligere hadde vært lukketfor dem og begynte på denne måten åmøte tilværelsens daglige virkelighet.Velsignelsen av en regelmessig virksomhet

Fra Camphill, Solborg.

Sosiale og økonomiskegrunnlag for moderne

fællesskapsdannelseAf Karl König

Camphillbevegelsen er et arbeidsfellesskap som har gjort dettil sin oppgave å skape en livssituasjon for legemlig og ånde-lig vanskeligstilte barn, ungdommer og voksne, som er til-passet deres behov og evner og hvor det tjenes disse men-neskers behov for sjelepleie. Så lenge de er barn skal de blioppdratt og hjelpes frem ved helsepedagogiske og medicin-ske tiltak. Oppdragelsen fortsetter hos ungdommene, menfører dem steg for steg inn i en praktisk utdannelse. Denvoksne får muligheten til et regelmessig liv og arbeidsvirkegjennom produksjonsverksteder, gartnerier, jordbruk osv.


Pengevirke 4-2000

21

ble åpenbar for oss gjennom dem som varvåre betrodde. Den gang forsto vi ogsådet som Pestalozzi forsøkte å virkeliggjøre iStans: oppdragelse gjennom stadig ognødvendig arbeid.

Men det viste seg også tydelig, at denneform for arbeid av lærere, oppdragere oghjelpere kun kunne realiseres, hvis de ver-ken var bundet til en fast arbeidstid ellerble betalt med lønn eller inntekt. For enslik virksomhet kan verken betales ellerlønnes; den får sin verdi ene og alene utfra seg selv og aldri ut fra den pengesumsom mottas.

Til å begynne med var det lett å realise-re denne livsform. Medarbeiderne var for-bundet med hverandre i vennskap og vedat vi dannet et lukket fellesskap med litekontakt til omverdenen, formet vi en fastmenneskekrets som omgav de barn vihadde omsorg for. Men dermed hadde viogså full tillit til hverandre, helt inn i denfinansielle måten de enkelte medlemmer idenne krets fant seg til rette på.

Spesialisering av arbeidetMen snart utvidet arbeidet seg. Andre ogtil å begynne med fremmede menneskerble medvirkende og måtte lære å si ja tildenne form for sosialt samliv og føye seginn i det. Det var lettere enn vi først haddetenkt oss. I omkretsen av barn som trengtevår omsorg syntes det å være mulig; debevirket gjensidig tillit og de kom oss, somsørget for dem, i møte.

Snart kom det flere hus til og en størrekrets av medarbeidere, og jo flere barn ogungdommer som kom til, desto sterkeremåtte vi gå over til en spesialisering avarbeidet. Helsepedagogiske øvelser, helse-eurytmi, skoleundervisning, kunstneriskundervisning skilte seg etter hvert ut frahverandre. Det oppsto verksteder, gartneri-virksomhet, en gård og mye mer. Og detsom tidligere var noe allment, hvor hver varvillig til å gjøre alt slags arbeide, det delteseg nu opp i enkeltområder. De fleste med-arbeidere spesialiserte seg og var kun inøds- og overgangstider villige til å vendetilbake fra det spesielle til det allmene.

Den finansielle innretningHvordan skulle nå de finansielle tiltak inn-rettes for å møte denne utvikling? Vi visteav tidligere erfaringer at penger måttehåndteres bevisst for å bevare deres verdiog kjøpekraft. Dette er imidlertid kunmulig når inntekter og utgifter kan over-skues så klart, at man omgåes demansvarsfullt. Vi viste videre at penger ikkebare kan kastes i en gryte; når slikt skjertapes den nødvendige oversikt. Det varvåre ledetanker, og vi begynte å handle utfra dem.

Hvert hus - om stort eller lite - ble øko-nomisk en i seg selv lukket enhet. Det fan-

tes intet sentralt inntekts- og utgiftssted,men hvert verksted, hvert barnehus, sko-len, gården, gartneriet ble til en økono-misk selvstendig bedrift. De som arbeidetder var i fellesskap ansvarlige for inntekterog utgifter. Nu først begynte vi å forstå, atvi gjennom denne ordning kunne overvin-ne den vanlige nød og nødvendighet, somoppstår gjennom lønn og betaling. For slikkan arbeidere og ansatte bli til frie menne-sker og menneskegrupper, som forvalterseg selv økonomisk ansvarlige. Enhver somønsker det, kan være en bedriftsleder ogdanne et sosialt fellesskap med sine med-arbeidere.

Den sosiale grunnlovDerved kunne den „sosiale grunnlov“ reali-seres på en første, om enn ufullkommenmåte. Denne lov, som allerede for 60 årsiden, i 1906, ble formulert av RudolfSteiner, lyder: Velferden i et fellesskap avsamarbeidende mennesker er desto størrejo mindre den enkelte krever resultatet avsine ytelser for seg selv, dvs jo mer han girav disse ytelser til sine medarbeidere, og jomer hans egne behov ikke dekkes av hansytelser men tilfredsstilles av de andres ytel-ser.

Derved blir det allme vanlige lønnssy-stern overvunnet. For det arbeide som ytesblir ikke „lønnet“ med penger, noe somleder til et ufritt forhold mellom arbeidsgi-ver og arbeidstaker. Så lenge det ennå fan-tes tjenere og ufrie kunne arbeidet lønnes.Siden denne tredje samfunnssammenhengtrådte inn i frihetens sfære, skulle egentligdet arbeidende menneske ikke lengerbetales. Den frie fullbyrder sitt arbeide ikkepå grunn av sin egen fordel, men pågrunn av det, han vil yte og det somoppstår gjennom hans virksomhet. Det ful-lendte verk er den sanne lønn. Et fellesskapav mennesker som virkelig vil være fri, kanderfor kun arbeide slik, at det forholderseg i samsvar med „den sosiale grunnlov“.Da tjener den egne ytelse de andres vellog deres arbeide muliggjør det egne livmed dets nødvendigheter.

Man må i dag lære at denne lov gir deneneste rettesnor etter hvilken store og småfellesskap av samarbejdende menneskerkan bli bygget opp. Dersom dette ikkeskjer, vil det ha konsekvenser, som avRudolf Steiner beskrives slik: „Alle innret-ninger innenfor et fellesskap av menneskersom motsier denne lov, må på lengre siktpå ett eller annet vis skape nød og elen-dighet“

Og Rudolf Steiner advarer meget inn-trengende mot å la denne lov gjelde somen „allmen moralsk lov“ og mot å mene„at enhver arbeider i sine medmenneskerstjeneste“. Han formulerer det klart ogtydelig, idet han kategorisk avviser en slikudvanning, og sier „I virkeligheten lever

loven kun slik som den skal leve, hvis detlykkes et fellesskap av mennesker å skapeslike innretninger, at ingen noensinne mot-tar fruktene av sitt arbejde for seg selvmen at disse, om mulig uten rest, kommerfellesskapet til gode. ... Det avgørende er,at det å arbeide for sine medmenneskerog det å få en viss inntekt er to fullstendigadskilte ting.“ (fra en tale af Rudolf Steiner,20. marts 1921, gitt ved et antroposofiskhøyskolekurs i Stuttgart „Om ungdomsbe-vegelsen“ i GA217 A.)

Lønn og arbeide må skillesEthvert menneske som er fysisk eller men-talt tilbakesatt, kan umiddelbart forstå deforudsetninger, som Rudolf Steiner her gir.Fordi det arbeide, han lærer å yte, er forham en slags nåde; den forløser ham fraen mørk slumringstilstand, hvor han ikkegjorde noen ting eller fra en neonbelyst,kursorisk beskjeftigelse og hobby. Derforvar det i Camphillbevegelsens forskjelligesteder forholdsvis enkelt å realisere en avde mange muligheter, som er i samsvarmed denne grundlov.

Vårt forsøk går nu dithen, at vi også ivåre landsbyfellesskap, hvor verksteder,gartneri og jordbruk arbeider produktivt,innfører denne grunnlov på en virksommåte. Og selv om vi selger våre produkterpå det åpne marked og derfor trer i kon-kurranse med andre fabrikker, kan man - ilandsbyenes ramme - følge denne lov.Intet arbeide som ytes blir lønnet, menallikevel har enhver, om han nu arbeidermer eller mindre og produserer mer ellermindre, sin mulighet til å leve. Han skapernoe for de andre, de andre for ham. Dengjensidige tillit til hverandre gir grunnlagetfor dette betydelige sosiale eksperiment.

Vi er oss bevisste, at vi ennå står ved enbegynnelse med disse anstrengelser. Dekrever, at vi ikke tenker ut et stivt system,som man forsøker å gjøre virksomt. Hvertland, hvert sosialt fellesskap, hver arbeids-form krever en levende tilpasning til degitte omstendigheter og betingelser. Menaldri får vi lov å overskride dette grunn-prinsipp: at arbeid og lønn ikke har noesom helst med hverandre å gjøre. Førstnår vi har oppnådd dette fullstendige skil-le, begynner vi å møte den sosiale grunn-lov på en sann måte.

Er dette skillet først oppnådd, så kanman skrittvis gå til å innføre den sosialetregrening. Uten disse grunnlag ville enslik bestrebelse aldri lykkes, for det å koblesammen arbeid og lønn står helt imotinndelingen i de tre sfærer av det sosialeliv: det fri åndsliv, rettsliv og næringsliv.

Artiklen er skrevet af Karl König i 1965 og brukt idet interne studiearbejde med unge studenterTübingen, påsken 1966


Ideen er nu kendt: En landsby, hvor men-nesker med de mest forskellige evner oghandicaps lever og arbejder sammen. Imidten en gård med landbrug. Et social-terapeutisk fællesskab, der klarer sig udenklassificering, som ikke skelner mellemhæmmede og medarbejdere, og somrespekterer den enkeltes personlighed uaf-hængig af hans nationalitet, verdensansku-else og religion. På en gang et fællesskabaf borgere og et skæbnefællesskab.Bofællesskaber, hvor mennesker på ennaturlig måde lever sammen i en slagsfamilie, de selv har valgt, mennesker medog uden handicap, gamle og børn, mændog kvinder. Værksteder, hvor der arbejdesmed kvalitet og i broderlig ånd. Et kultu-relt liv, som beriger og udvikler den enkel-te og styrker fællesskabet. Et spirituelt fæl-lesskab på antroposofisk grundlag.

I det mindste foresvævede der dr. KarlKönig, grundlæggeren af Camphill-bevægelsen og skaberen af ideen omlandsbyfællesska-bet, noget sådant.Handicaps skulleikke ignoreres ellerbagatelliseres. Detvar Königs overbe-visning, at hæm-mede skulle kunneintegrere sig i envoksen livsverdeninden for rammer-ne af et landsby-fællesskab, derværdsætter dem,gennem et liv, derved rumlig over-skuelighed og ryt-misk tidsfornem-melse struktureresmeningsfyldt, ogved gensidigagtelse og interesse for andre, netop soci-alterapiens grundtanke, hvor det mere erde sociale omgivelser end den enkeltemedarbejder, der helbreder og udvikler.

Uden for den antroposofiske bevægelseblev sådanne ideer latterliggjort, mistæn-keliggjort og beundret. På grund af mangeårs socialterapeutisk virkelighed får fælles-skaberne i stigende omfang anerkendelseaf fagvidenskaberne. I de faglige sammen-slutninger respekteres de som partnere,der tages alvorligt. Ofte udtaler man sig ioffentligheden med næsten for megen ros.Mens samfundets accept af den antropo-sofiske socialterapi er så stor som aldrig før,

står den selv ved begyndelsenaf det nye århundrede over forvanskelige og kompleksespørgsmål og betydelige bryd-ninger. Næsten overalt er dervanskeligheder med hidtidigekoncepter og styringer. Dermangler nye medarbejdere,entusiasmen er neddæmpet.Socialterapeuter, der har arbej-det i mange år, er udmattede,nedslidte og frustrerede. Ungehjælpere klager over gammel-dags tanke- og adfærdsformer.Medlemmer med behov forsjælepleje føler sig udelukket frasamfundslivet og kommer tilfællesskabet med andre behovend før. Oprindelig pioneråndog evnen til senere at holde uder to helt forskellige udfordrin-ger. En smuk, men alt for ideali-stisk ide? Må vi stillet over for

realiteter-ne i dagerkende,at Königslands-byimpuls er foræl-det? Eller har dennetop en visionparat for de nutidigespørgsmål? Kanlandsbyfællesskabetforblive og blive tilet „levested“ forsåvel menneskermed behov for sjæ-lepleje* som social-terapeuter? Det skaljeg i det følgendekomme nærmereind på.

Et „levested“ for mennesker medbehov for sjælepleje? En indsigt kommer specialpædagogikkenikke mere udenom: de grundlæggendebehov hos mennesker med behov for sjæ-lepleje adskiller sig på ingen måde frabehovene hos andre mennesker, de er ligeså berettigede og samtidig lige så individu-elle som hos ethvert andet menneske.Hvem er overhovedet det „andet“ menne-ske? Hvem kan påstå ikke at have behovfor sjælepleje? For så vidt burde livsforhol-dene for voksne mennesker med særligtbehov for sjælepleje være så normalt-men-neskelige som overhovedet muligt. Det i

dag udbredte postulat om normaliseringog integration har her sin fulde berettigel-se. Samtidig er det omgivelsernes opgaveat give mennesket med behov for sjæle-pleje den nødvendige indre støtte og i for-nødent omfang sjælelig varme og omsorg.Den grundlæggende opgave for socialtarbejde er anerkendelsen af det alment-menneskelige og bekymringen for detsærligt individuelle hos en person, frem foralt hvor denne person er sårbar og ube-skyttet, hæmmet og henvist til hjælp.Normalisering behøver som ligevægt indi-vidualisering, formgivning og tryghed.Integration behøver som supplementfællesskabsdannelse.

Socialterapeutiske landsbyfællesskaber haraltid med stor opmærksomhed bestræbt sigpå at være formdannende og tryghedsska-bende. Mennesker, som mangler et indreholdepunkt og en klar orientering, børhjælpes af en ordnende ramme: en over-skuelig landsby, hvor veje og afstande,huse og landskaber er kendte og fortroligestørrelser samt tidsmæssige rytmer, somstrukturerer livet og gør det håndterligt. Af afgørende vigtighed er desuden densociale struktur og det sociale miljø.Næppe noget er af så stor betydning formennesket som dets forhold til medmen-nesket. Gode socialterapeutiske fællesska-

Pengevirke 4-2000

22

Landsbyfællesskaberne i dag-er det forældede eller fremtidsorienterede „levesteder“?Af Stefan Siegel-Holz

Det 20. århundrede var karakteriseretved nedbrydningen af de traditionellesociale systemer, et stadigt stigendeantal skilsmisser og et tiltagende antal afalene-opdragere. Trods alle bestræbelserfor integration følte mange hæmmede sigudelukket ligesom mange udenlandskemedborgere. For fremtiden vil en afgøren-de dimension i livsførelsen efter minmening være bæredygtige menneskeligekontakter. Og her er landsbyfællesska-berne en vej. De har altid levet medukonventionelle kontakter og har derforet stort kreativt potentiale for spørgsmålvedrørende fremtidige sociale problemer.

Gartneriet på Vidaråsen.


ber har altid udmærket sig ved en vidt-gående intakt social organisme. For detførste behøves der stabile, pålidelige kon-taktpersoner, der ud over deres professio-nelle interesse også har personlig interessei sine omgivelser og som i nødstilfælde erinden for rækkevidde. Endvidere har hæm-mede mennesker behov for rigelige kon-takter i det sociale miljø, som i bedste faldomfatter flere generationer, andre hæm-mede mennesker og hjælpere, ansatte,gæster og mangeårige venner. Det skalvære muligt at øve indflydelse og væremedbestemmende i det sociale liv. Til sidstskal det være muligt som individuel personmed styrkeområder og svagheder at væreet accepteret medlem af fællesskabet. Enmeningsfuld størrelse på et sådant fælles-skab findes, når det fælles liv består af enbroget mangfoldighed med et differentie-ret tilbud om bo- og arbejdsmulighederog kulturelle livsytringer. På den andenside har fællesskabet måske overskredetgrænsen for sin vækst, når dets medlem-mer ikke mere er opmærksomme på hin-anden og kan mødes med interesse.

I et godt socialterapeutisk (ikke blotantroposofisk) fællesskab giver sådannesociale, rumlige og tidsmæssige strukturerstøtte og åbner samtidig for frirum, idetde befrier for mure, gitre, psykofarmakaeller velment overvågning.

Den, der kræver normalisering, må alvor-ligt spørge sig selv, i hvad han mener med„normal“: det, som tilkommer ethvertmenneske som menneske, eller det, som vii samfundet suggereres til at tro er normalt.Eller passer normalbegrebet efter Richardvon Weizsäckers mening slet ikke på men-nesker: „Det er normalt at være forskellig.Der findes ikke nogen norm for det atvære menneske“. Når der kræves normali-tet og der dermed menes, at menneskerpå grund af et handicap ikke skal diskrimi-neres, så bør man sikkert støtte det. Fordet meste forstås normalitet dog somevnen til at tilpasse sig det samfundsmæs-sigt normale og fører som regel til negati-ve erfaringer for mennesker med behov forsjælepleje. „Normal“ er i dag i princippet„konkurrence“ i stedet for „samarbejde“ ,og at den stærkeste og dygtigste vinderanerkendelse (bem. 5). Det normale er, atdet skal gå stadig hurtigere i livet og detnye, der sker her. På få år har vi oplevetenorme forandringer af det, som tilbydes,som er „in“, og som tæller. Det normale ivores liv og verden er et dræbendekonsumtilbud og den mest raffinerede ogmanipulerende reklamepsykologi, som hartil formål at vække behov, som ingen forså vidt har mere. Permanent overvældes viaf fristende tilbud. Alt dette optræder sam-men med en gennemført seksualisering ogen rask fremadskridende virtualisering afdet moderne liv. Kravet om, at hæmmede

mennesker bør leve så normalt sommuligt, bliver til sidst til kravet om detumulige, fordi det ikke kan opnås, og giversærlig smertelige erfaringer om ens egethandicap. Normalisering er - stillet over fordette - mest værdifuldt, hvor det „at værenormal“ betyder, at man ikke bliver stig-matiseret; hvor behovet for hjælp forståssom noget normalt. Der er ingen, der ikkehar behov for hjælp.

Landsbyfællesskaber frembyder denneform for normalisering, idet alle medlem-merne af fællesskabet sammen har et lang-sommere tempo og forholder sig kritisk tiltidsstrømningerne i stedet for at tilpassesig dem. Eftersom der ikke skelnes mellem„normale“ og „syge“, mellem professio-nelle, der kommer udefra, og beboernemed behov for pleje, oplever disse sig selvsom normale; så normale, som ethvertmenneske nu kan være med sine særpræg.For så vidt kan man betegne dem som fri-villigt integreret i det fælles liv. Derfor vilman også kunne tale om en integrationinden for det vigtigste kontakt- og livssy-stem. For omverdenen forbliver det åbnespørgsmål: Bevirker en vellykket integrati-on i det indre system ikke en udelukkelsefra samfundslivet? Bidrager det ikke til uvi-denhed og manglende forståelse hosoffentligheden for hæmmede mennesker?Bliver den velmente landsby ikke til enmoderne ghetto? Heri ser jeg bestemt en

fare, men også en vedvarende opgavemed at modvirke dette.

I spørgsmålene omkring landsbyfælles-skaberne må det vække til eftertanke, omdet at deltage i det nutidige liv med boligi landsbyen i en vis forstand er anakroni-stisk, stillet over for livet i byen.

Hæmmede mennesker er i dag alleredehandicappede på grund af deres ringeremobilitet. Bør der ikke kompenseres for

dette ved lettere at kunne nå hen til detmoderne samfundsliv gennem kortereafstande og en god infrastruktur? Erafhængigheden af hjælperens velvilje ikkealt for stor? Hvis besøg i byen hører tilundtagelserne: Lever landsbyfællesskaber-ne så op til moderne standard? Hvordanstår det til med kultur-, sports- og fritidstil-bud, diskoteker og indkøbsverdenen? Et„levested“ må give valgmuligheder i et dif-ferentieret omfang af tilbud. Men hvad erdet for tilbud, der er tillokkende, iøjnefal-dende og overvældende for den ubeskyt-tede? Meget af det, der lovprises, gørmodne, stabile personer syge og tomme.Bylivet betyder også, at man er udleverettil mangfoldige fristelser - og at man buk-ker under for dem. Hvem holder sig vedindkøb til kun at købe det, som manhavde planlagt? Betyder bylivet virkelig, atman vinder mere selvstændighed og valg-frihed eller en forøget manipulation ogfremmedgørelse? Det turde i dag i lands-byen være lettere at bevare en beskeden-hed, der er i overensstemmelse med detmenneskelige.

I forhold til livet i byerne opleves lands-byerne mere som tilbagestående, konser-vative og trange. Miljøet i byen er frem-skridt, åbenhed mod verden og tendensenmod de ubegrænsede muligheder. Menbylivet kan også blive det tab, som sårbarepersoner lider mest under, tabet af en sta-

bil social sammenhæng, der erstattes afuforpligtethed, anonymitet og ensomhed,af desorientering og desintegration.Endelig betyder livet i byen også tabet afnaturens tilbud. At være beskæftiget ilandbruget, spadsere i skoven, vandre gen-nem landskabet, opleve vind, kulde, regnog sol i det frie, at lære dyr og planter atkende er tilbud, som berører mange men-nesker på det dybeste og som er helse-

Pengevirke 4-2000

23

Fra Camphill, Solborg.


bringende. Disse tilbud optræder ganskevist som kunstig kultur i byen, men kandog ikke være tilnærmelsesvis så rige som iet landligt miljø.

En form, en løsning kan aldrig være detrigtige for alle. By og landsby har forskel-ligt præg, og for mange personer vil detsikkert være en hjælp at lære begge atkende, før man bestemmer sig for enbestemt livsform.

Et „levested“ for socialterapeuter?Interesserede, der første gang hører om etlandsbyfællesskab, forestiller sig ofte, atsocialterapeuterne står ubegrænset tilansvar og rådighed, et 24-timers job medindsats uden pauser, selvopofrelse - ogved, at noget sådant hverken kunne ellerville de. Så megen uselviskhed er formeget for de fleste mennesker af i dag.Selv om det måske ikke er tilfældet for deudviklingshæmmede, synes det for hjæl-perne, som ikke vil risikere at bukke underfor „burn-out“ eller „hjælpersyndromet“,ikke at være et sted, hvor man kan leve ilængden. Men erfaringerne hos mangeåri-ge medarbejdere peger på noget andet:Sådanne fællesskaber frembyder trodsvisse farer usædvanlige chancer og kvalite-ter i retning af et meningsfuldt liv, også forsåkaldte „mennesker uden handicap“. Iantroposofiske fællesskaber drejer det sig ihverdagen først og fremmest om at afba-lancere ideal og virkelighed og de forskelli-ge poler i livsførelsen, bevidst at være op-mærksom på at styre udenom de talrigefarer: den permanent truende kvantitativeog kvalitative overbebyrdelse, problemerne

med at finde sine grænser, misundelse ogmistro over for de andre, som gør detanderledes og tilsyneladende har det bedre;faren for, at ens horisont indsnævres ogkonservativ holden fast ved alt det bestå-ende. Omvendt kræves der ud fra stedetsstruktur åbenhed til at tilpasse sine krav tilsine medspilleres muligheder.

De tidlige pionerer inden for landsbyfæl-lesskaberne oplevede ikke sig selv som pri-mært socialterapeuter, men som land-mænd, gartnere, bagere, vævere eller hus-holdere. I det mindste ville de, at manskulle forstå dem som sådanne. Og det erofte fortsat betegnende for socialterapeu-ternes livssituation i landsbyfællesskaberne,at deres liv og arbejde betyder megetmere end deres socialterapeutiske virksom-hed. Ud over den er de håndværkere, hus-mødre, kunstnere, foredragsholdere,sportsfolk og lokalpolitikere. Der findesnæppe talenter, som ikke på en elleranden måde kan frugtbargøres for livet ilandsbyen. Og landsbyfællesskaber frem-byder netop et enestående socialt øvelses-område.

De sociale kontakter er talrige og påmange planer. Kollegaen er samtidig nabo,medspiller på teateret, dansepartner, ven,supervisor, vejleder og lærer på sine fag-områder. Den kvindelige beboer er på engang beboer i det fælles hus, barnepige,kokkepige, veninde og ekspert på visseområder. Mødet med andre finder stednæsten døgnet rundt. I samfundets virke-lighed, hvor mange mennesker stadig bli-ver mere ensomme, kan disse muligheder

for at mødes i et landsbyfællesskab og øvesig i det sociale næppe vurderes højt nok.Mange mennesker i landsbyfællesskaberneoplever endda, at der gennem åreneopbygges skæbnekontakter.

Men fællesskabet som social øvepladsbetyder endnu mere: selvforvaltning kanpraktiseres. Social tredeling prøves. I dethele taget er de bestående fællesskaber ensjælden frugtbar grobund for at leveantroposofisk.

Ganske vist oplever man i landsbyerneogså, at den enkelte bliver for hårdt bela-stet af de allestedsnærværende socialekontakter og krav. For mange er det sværtat sætte grænser over for andres krav, ogsåselv om det egentlig er nødvendigt. Til sidstkan den ønskelige sociale opmærksomhedfra de andre også blive til snærende socialkontrol. Ved at man fysisk er så tæt på hin-anden og lever så intenst sammen, erfarerman hurtigt meget om hinanden (og ikkebare noget brugbart!), rygterne svirrerbestandigt, socialt tryk overvælder alt forlet den enkelte.

Man kan ikke afvise faren for, at selv i det20. århundrede og især i en landsby udenfjernsyn, eksisterer der ingen verden udenfor landsbyfællesskabet; at selvtilfredshedog selvtilstrækkelighed sniger sig ind, og atden nye „hjælper“, som kommer ude fra,møder mangel på forståelse, men til gen-gæld udsættes for et stærkt moralsk presog overdrevne forventninger til omgåendeat være parat til at engagere sig.

Endelig synes den antroposofiske lands-bymodel stadig at være attraktiv for famili-er med børn. Den åbner mulighed for at

Pengevirke 4-2000

24

Ingen skal settes utenfor, alle skal integre-res i et samfunn. Slik lyder politikernesvelkjente paroler og med stor fart har defjernet spesialskoler og en rekke institu-sjoner. Men har de som før levde påinstitusjon virkelig blitt en del av felles-skapet? Er det nok å få egen leilighetmed eget fjernsynsapparat ? Sommeren1999 tilbrakte jeg en tid på en skole forpsykisk utviklingshemmede i Romania ogble virkelig rørt av hvordan barn medulike handikap hjalp og viste omsorg forhverandre. Det å være sammen medmennesker som har de samme forutset-ninger som en selv er noe annet enn åvære integrert i en gruppe som har heltandre forutsetninger.

Dette er ikke noe enkelt felt hvor en

uten videre kan si at institusjoner er besteller integrering er best. Det er et områ-de som må være åpent for mange mel-lomløsninger alt etter den funksjons-hemmedes ønsker og forutsetninger. INorge har det kommet to bøker hvorforskere belyser ulike sider av integre-ringsproblematikken. Begge er redigertav Tor Inge Romøren. ”HVPU-reformen iforskningens lys” kom på AD NotamGyldendal, Oslo i 1988 og forlagetAkribe har i år gitt ut ”Usynlighetskappen–levekår for funksjonshemmede”. Densiste boken setter fokus på en rekke ulikefunksjonshemninger og tar bare i litengrad opp situasjonen til de psykisk utvik-lingshemmede. Slik bøker er noe pregetav stiv akademisk stil, men de gir også

levende beskrivelser av enkeltmenneskerslivssituasjon. Et eksempel er en uttalelsefra ei skolejente:

”Det er ingen fra de andre klassenesom vil være sammen med Betsy, for dehar ikke samme forhold til henne som vihar. De tar henne som (nøler litt) en sånnfunksjonshemma jente, ikke noe annetenn det, ikke som et vanlig menneskesom du er”.

Denne uttalelsen peker klart på denutfordringen vi står overfor, hvordan kanvi lage et samfunn som for det første erslik at vi kan forstå at alle mennesker vir-kelig er mennesker, og for det andre erslik at alle også får brukt og utviklet flestmulig av sine evner.

Et samfunn for alle ?Af Arne Øgaard


Pengevirke 4-2000

25

sammenføje forskellige livsområder, der idag overvejende er adskilt, nemligarbejdsliv og familieliv og den giver mulig-hed for at overvinde den klassiske rollead-færd mellem mand og kvinde. Men model-len er ikke nogen garanti for ægtefæller ogbørn for, at familier har tid nok til hinan-den. Børnene må meget af dagen delebegge forældre med andre og det ernæsten daglig erfaring, at nødvendigeakutte problemer trænger sig foran familie-livet. Det er en personlig opgave at findeden nødvendige balance for livet i fælles-skabet - hvilket bestemt ikke er hvermandssag. Man må hver dag vurdere og priorite-re for at afgøre, på hvilken måde enhverkommer til sin ret.

Bæredygtige menneskelige kontakterHar landsbyfællesskaber stadig en beretti-gelse inden for det bestående tilbud afinstitutioner for hæmmede? Jeg mener, dehar denne berettigelse, så længe de imø-dekommer de grundlæggende behov hosmennesker med behov for sjælepleje ogogså trods alle krav muliggør gunstige for-hold for socialterapeuterne. Da har de ikkeblot en berettigelse, men en vigtig opgave,for så vidt de ikke indskrænker sig til atreproducere det samfundsmæssigt etable-rede, men gennem deres særlige konceptstiller spørgsmål til normalitet og integra-tion.

Et af de grundlæggende samfunds-spørgsmål i dag synes for mig at være:Hvordan ser fremtiden ud for de socialekontakter? Det 20. århundrede var karak-teriseret ved nedbrydningen af de traditio-nelle sociale systemer, et stadigt stigendeantal skilsmisser og et tiltagende antal afalene-opdragere.

Trods alle bestræbelser for integrationfølte mange hæmmede sig udelukket lige-som mange udenlandske medborgere. Forfremtiden vil en afgørende dimension i livs-førelsen efter min mening være bæredygti-ge menneskelige kontakter. Og her erlandsbyfællesskaberne en vej. De har altidlevet med ukonventionelle kontakter oghar derfor et stort kreativt potentiale forspørgsmål vedrørende fremtidige socialeproblemer.

Under hvilke rammebetingelser kanlandsbyfællesskaber klare fremtidige krav?En sameksistens af forskellige livsformerunder fællesskabets tag kunne vise vej, dadet gør det muligt at imødekomme for-skellige individuelle behov og alligevelkunne leve i fællesskab. Ved siden af detklassiske husfællesskab med 14 - 16 perso-ner (husforældrene, deres børn, hjælperneog de udviklingshæmmede), kunne dereksistere former for beskyttede boliger,grupper, der bor udenfor, og små bofæl-lesskaber. For unge med behov for sjæle-

pleje ville det være ønskeligt, at der varmulighed for at ‘vandre’, før de slår signed på en fast bopæl. Socialterapeuter børengang imellem kunne distancere sig frade intensive krav, der stilles til dem, fremfor alt distance til den ubegrænsede værentil rådighed og den pauseløse indsats. Derkunne være friår eller i det mindste fri-måneder. Der kunne være mulighed for ien vis tid at forlade husfællesskabet; levesammen som kernefamilie og alligevelbeholde arbejdspladsen - indtil det atter errigtigt at vende tilbage. Alle disse modellerer allerede prøvet og har vist sig at værevelegnede.

Bevægelighed og differentiering er tilstor hjælp i arbejdslivet og det kulturelleliv: værksteder med de mest forskelligeprofiler i.f.t. krav; det klassiske håndværkoverfor den rutineprægede industripro-duktion, landbrug og tjenesteydelser, joflere former for arbejdsliv, der er i fælles-skabet, desto større er chancen for at findedet rigtige for den enkelte. Noget tilsva-rende gælder for det kulturelle liv. Der fin-des vel næppe den begavelse eller dettalent, som ikke på en eller anden måde

kan integreres frugtbart. Og ethvert men-neske råder formentlig over særlige talen-ter, eller har i det mindste forkærlighed foret eller andet, som kan udnyttes. I bedstefald drejer det sig om, at enhver kan ydesit bedste. Det øger fællesskabets kvalitet,frigør kræfter og modvirker ens egenudmattelse.

Det behøver ikke kun at være landsby-fællesskaber. Karl König anså landsbyen

som det typiske ideal for et liv i fællesskab,men bestemt uden at udelukke andre for-mer. Der er forlængst opstået fællesskaberi byerne, f.eks. i Berlin og Rotterdam. Forandre vil et sådant intensivt liv i et fælles-skab aldrig komme i betragtning. Det gæl-der for selv fremragende socialterapeuter.Heller ikke antroposofien åbner sig forenhver. Det er godt, at der ved siden af deantroposofiske fællesskaber findes instituti-oner som diakonien, Caritas ellerLebenshilfe.

Efter min mening vil det i fremtidenafgørende komme an på, om fleksibilite-ten til at tilpasse sig de nødvendigeændringer i samfundet og individuellemotiver lykkes. Sålænge socialterapeutiskefællesskaber kæmper for livskvalitet, udvik-ling og helbredelse i en dybere antropolo-gisk- antroposofisk forstand, så længederes struktur og tænkning forbliver åben,og så længe de bæres af det medmenne-skelige ideal, vil de have potentiale til atdanne deres fællesskab som „levested“ formennesker med og uden handicap - ogbeholde karakter af forbilleder.

* Angående landsbyfællesskabets ide er ethvert

begreb ulykkelig valgt, der på en eller anden mådeskelner mellem mennesker med eller uden handi-cap. På dette sted må der dog skelnes, da formule-ring af spørgsmål og opgaver er forskelligt betonet.I landsbyfællesskabernes virkelighed er overgangenesom bekendt flydende.

Artiklen er fra: „Seelenpflege in Heilpädagogik undSozialtherapie“ Johanni 2000 - bragt i Nerthus,dansk tidsskrift for helsepædagogik og Socialterapi.Michaeli 2000. Oversættelse: Jens Karl Nielsen,Forkortet af red.

Camphill, Vallersund.


Pengevirke 4-2000

26

Efter mange års for-beredelse tog HerthaLevefællesskab sit førstespadestik i 1995 tiletablering af en landsby. I projektet var en solidkernegruppe på ca. 30og omkring stod eninteresseret støttefore-ning (ca. 150 medlem-mer).

af Søren Hansen

Siden 1996 er fællesskabet blevet fysisketableret med flere huse for hvert år ogmange velfungerende faciliteter.

Den landsby som blev planlagt, skulleprimært være rammen om en integrations-idé. En gruppe unge udviklingshæmmedearbejdende i beskyttede værksteder ogboende i bofællesskaber og en måske 4-5gange så stor gruppe såkaldt normale ogsåmed bolig i landsbyen, skulle ud fra frivil-lighed udgøre landsbyens befolkning.

Ud over de beskyttede værksteder, sompå nuværende tidspunkt er køkken, bageri,vævestue, gartneri, en spæd begyndelse tilet landbrug, byggeri og tømmeropsavning,var det et ønske, at også helt selvstændigeinitiativer skulle findes i sammenhængen.

Dette ønske er så småt ved at gå i opfyl-delse. Foreløbig har den biodynamiskeforskning slået rod her og er nu ved atbygge egne laboratoriefaciliteter og ansæt-te folk til forskning og formidling. Desudener der arkitekttegnestue, en guldsmed ogen zoneterapeut, som har etableret sig her,

og endelig har Landsforeningen for Øko-samfund sekretariat her på andet år.

Først og fremmest er det målet at gøreHertha Levefællesskabs landsby til en sam-menhæng, som kan forholde sig nytæn-kende og eksperimenterende til de udfor-dringer samfundsudviklingen giver på alleplaner. At holde sammen på alle dissearbejdsområder, alle disse strømme af ide-aler, energi, behov og menneskemøder eren kompliceret affære, som kræver mangebevidsthedskræfter.

Naturligvis er for mange af os tankenom det tredelte menneske med sin tæn-ken, følen og villen og den deraf afledtetanke om et harmonisk samfund med fri-hed for tanke og åndsliv, lighed for det

retslige forhold imellem mennesker ogbroderskab mellem producent, fordeler ogforbruger, et ideal.

Men med denne grundtanke som klang-bund må løsninger springe ud af virkelig-hedens handlemuligheder. Man skal ikkeforsøge at gøre et sådant ideal til en spæn-

detrøje. Alle i sammenhængen skal kunnevære der uden at føle sig presset.

Det kulturelleÅnds- og kulturliv skal udfolde sig i frihedog komme ud af overskudskræfter. Det,som skal ske, må komme fra den enkelteeller fra grupper, der har noget på hjerte.Indtil nu har denne holdning til et kulturlivresulteret i et mangeartet og stort antalarrangementer. Initiativer kommer fra fleresider. I Bofællesskabet med de udviklings-hæmmede arbejdes der året rundt på dennæste årstidsfest i et forsøg på at fornydisse fester, så de igen siger det modernemenneske noget reelt.

Fra Levefællesskabets almindelige bebo-ere kommer mange initiativer til fejring affødselsdag, familiefester og verdslige års-tidsfester som f.eks. nytår.

Hver første lørdag i måneden arrangereren gruppe forældre og nogle interesseredeen åbenthus lørdagscafé, hvor besøget erstort og alle interesserede kan få en rund-visning.

I samarbejde med nogle beboere iHerskind Landsby, som Hertha Levefælles-skab ligger tæt op ad, arrangeres fire årligeklassiske koncerter.

Rækken af arrangementer er lang ogbroget, og det ser ikke ud til at lysten til attage initiativer ebber ud, og der er på nu-værende tidspunkt ikke engang brug for etkulturudvalg.

Det politiskeRets- og organisationslivet må bygge pålighed og reguleres af klare aftaler menne-sker imellem. Demokratiet er ikke en ende-lig størrelse, men er en arbejdsmetode,som i de store spørgsmål gerne skulle føretil alles enighed om beslutningerne.

Hertha Levefællesskabs komplekse situa-tion med ejerboliger, lejeboliger, en stribebeskyttede værksteder, som er en instituti-on med egen bestyrelse, helt selvstændige

Hertha


initiativer med egen momsregistrering osv.præsenterer os for en lang række af juridi-ske krav fra samfundet. Inden for denneudefra givne juridiske ramme og landetsalmindelige love, ligger et stort aftaleom-råde indbyggerne imellem, som skal regu-leres.

Det hovedprincip vi arbejder henimoder, at så mange beslutninger som muligtgennemarbejdes og drøftes i mandatgrup-per. Der fungerer et stort antal mandat-grupper, hvor alle interesserede kan gå indi et arbejde omkring f.eks. landbrug, café,økonomi, ny lokalplan, bageri. En af alle,en gang årligt valgt fællesledelse, koordi-nerer alle de mange daglige beslutningerog tager stilling til mandatgruppernes for-slag.

Det økonomiskeDet økonomiske og administrative liv regu-leres af aftaler og de efterhånden store ogmange pengestrømme, som snor sig inden-om og i Levefællesskabet, kræver stor op-mærksomhed og lægger beslag på mangekræfter. En landsbyfond ejer jorden ogefterhånden mange faciliteter, såsom deudviklingshæmmedes arbejdspladser, bo-fællesskabshusene, nogle udlejningsboligerm.m.

Vi har gennem årene modtaget mangegavepenge fra fonde og private og dissegaver er en helt nødvendig basis for at nyeprojekter lader sig realisere og lånepengekomme ind i sammenhængen.

I de små cirkler, hvor der er en penge-strøm, vi selv er herrer over, forsøger vi atarbejde efter mere utraditionelle ideer. Eteksempel er gartneriet, hvor der er 23 hus-stande som abonnerer på grøntsager. Åretrundt indbetales 250 kr. om måneden ogman har så som abonnent ret til selv athøste og i vinterperioden at hente degrøntsager, man har brug for. Noglegange om året indbyder gartneren til etplanlægningsmøde omkring gartnerens

funktion eller næste års produktion. Vi kal-der ordningen kunde-bondegartneriet.

Nye ideer og nytænkningFra starten var der også en tro på, atmange nye ideer, tanker og løsninger villekomme til os ud fra de fri områder somskabes, når man placerer vidt forskelligeinitiativer i forbindelse og lader dem sam-arbejde med hinanden. Et fænomen somRudolf Steiner benævner: Skabelse ud afintet.

Et bageri ved siden af en forskning if.eks. kornarterne. Et bofællesskab for ungeudviklingshæmmede flettet sammen meden gruppe såkaldt normale. Et gartneri,der fungerer som beskyttet værksted i nær

forbindelse med en gruppe interesseredeforbrugere af grøntsager. Hver gang et nytselvstændigt initiativ slår sig ned i voressammenhæng, opstår der nye kontaktmu-ligheder og ud af dem åbner sig nye ogofte helt uforudsete handlemuligheder ogfrihedsrum.

StatusI sin tid, længe før projektets start, antogvi, at målet skulle være at bygge en lands-by med 150-200 indbyggere, heraf 30-40udviklingshæmmede og at det skulle tage15-20 år at nå dette mål. Her 5 år efterstart, bor vi nu 71 mennesker i landsbyen,heraf 21 børn (fast skolebus tilSkanderborg Steinerskole) og 19 udvik-lingshæmmede. I de kommende år skalder ikke flytte flere udviklingshæmmedeind. Det, det nu drejer sig om er, at fåbygget flere boliger til andre indflyttere,helst mennesker, som vil slå sig ned herfor at realisere egne ideer.

Netop nu er tre byggeprojekter ved atblive så godt som færdige. Det drejer sigom et halmhus, der opføres som selvbyg-ge-projekt på 165m2 til en familie med 3børn. Et nyt bofællesskab med en medar-bejderbolig og et laboratorium i kælderentil den biodynamiske forskning på 400 m2.Dette byggeri opføres af en entreprenørog af professionelle håndværkere. Og somdet tredje en stor landbrugsbygning, somindeholder 100 m2 folkerum og 300m2

lade/stald. Dette sidste byggeri opføresuden en tidsplan og som en del af detbeskyttede værksteds beskæftigelse.

Det næste store byggeri bliver måske enværkstedsbygning, som skal rumme enbutik, et sølv/guldværksted, en ny væve-stue og et træværksted. Det skal placeres iforbindelse med et bytorv, hvor derengang skal bygges et fælleshus med caféog et nyt bageri, samt faciliteter til formid-ling af f.eks. den biodynamiske forskning.

Hvis denne lille beskrivelse af Hertha levefæl-lesskab har givet læseren lyst til at kommepå besøg og stikke næsen lidt dybere i reali-teterne, er det bedst at starte med at besøgevor lørdagscafé. Som regel er det den førstelørdag i hver måned fra kl. 14-16.30. Hertha ligger i Herskind ved Galten

Pengevirke 4-2000

27

Levefællesskab


Pengevirke 4-2000

28

Når markedet tar over...Etter kommunismens fall er markedslibera-lismens innflytelse økende i stadig flereland og på flere og flere områder. Det friemarkedet blir lansert som arena for å løsesamfunnsoppgaver som tidligere var underoffentlig styring. Markedstilhengerne argu-menterer for at ressursutnyttelsen ogmåloppnåelsen blir bedre, når det bliråpnet for fri konkurranse mellom aktørene.

I dag blir markedsløsninger introdusertinnenfor både helsevesen og skoleverk.Innenfor høyskole- og universitetsmiljøeneer det mange som opplever at den akade-miske frihet kan bli ofret til fordel for mar-kedsstyring og inntjeningskrav. Utviklingeni retning av å definere studentene somkunder har ført til at kursinnhold ogundervisningsmetoder i økende grad blirstyrt av markedets ønsker og behov.Vitenskapelige kunnskapsidealer og klassiskdannelse står i fare for å bli erstattet medkortsiktige nytte- og lønnsomhetsbetrakt-ninger.

Utviklingen i retning av å la markedetbestemme hvilke løsninger som skal velgespå stadig flere områder aktualiserer beho-vet for økt innsikt i noen av de grunnleg-gende forutsetningene markedsmodellenbygger på.

Hva er markedet?For å klargjøre premissene for den viderediskusjonen er det hensiktsmessig å gi endefinisjon av begrepet marked. Markedkan ha flere betydninger. For det førsteviser markedet til den arenaen, der kjøpereog selgere møtes. Det gir mening å si at«vi går på markedet for å kjøpe poteter».Tidligere var markedet et fysisk avgrensetområde, et torg en butikk eller lignende. Idag kan markedet like gjerne være definertvirtuelt, som en felles arena på internett.

For det andre kan markedet forstås somsummen av aktuell og potensiell etterspør-sel etter bestemte produkter. Ut fra dennetolkningen kan vi si at «det er et økendemarked for økologiske poteter», eller «atdet er et redusert marked for kurs i latin».Anvendt på helsesektoren blir psykologiske

og sosiale problemer fortolket som økendeetterspørsel etter psykiatriske tjenester.

For det tredje kan marked forstås som etøkonomisk system der tilbyderne konkur-rerer om etterspørrernes gunst. I dennebetydningen kan vi hevde at markedet erbest egnet til å bestemme kvalitetskrav ogpriser på tilbudet av «økologisk potet» og«kurs i latin». Når betalingsvilligheten(omsetningspotensialet) blir for lavt fallertilbudene etter hvert bort. I helsesektorenvil dette si at store pasientgrupper får etbedre tilbud enn små sykdomssegmenter.

I den videre diskusjonen vil jeg først ogfremst holde meg til marked som økono-misk system. Ettersom aktørenes handlefri-het er en viktig forutsetning innenfor mar-kedsøkonomi vil jegi det følgende disku-tere ulike aspekterved frihetsbegrepetsom av ulike årsakerer relevante i sam-menheng med mar-kedet.Grunnholdningen erat dersom aktørene på markedet fritt kanvelge handlinger, som sikrer deres egneinteresser vil ressursene bli utnyttet mestmulig effektivt samtidig som fellesskapetsbeste blir ivaretatt. Et kjent sitat fra MiltonFriedman understreker dette forholdet;«There is and can be no divergencebetween the operation of a successful bus-iness organization and that organization’ssocially responsible behavior; socialresponsibility is subsumed or totally conta-ined in marketplace performance»1.

Marked, frihet og etikkEttersom frihet er et sentralt element imarkedsøkonomien har jeg valgt å se nær-mere på hva som ligger i begrepet frihet.Et reflektert og gjennomtenkt forhold tilbegrepet frihet representerer en viktig inn-fallsport til forståelse av de mulighetene ogbegrensningene som er knyttet til marked-søkonomiens økende innflytelse.

Et viktig poeng i denne sammenhengener å belyse og diskutere påstanden om at

det er vanskelig, for ikke å si umulig åtrenge til bunns i frihetsbegrepet uten åberøre problemstillinger i tilknytning tilverdier og normer.

Dette argumentet leder videre til at endiskusjon av markedsøkonomi ikke kanfrikobles fra etiske refleksjoner. At Friedmanogså er klar over dette poenget viser hansmindre kjente tilføyelse til sitatet foran.Der hevder han at bedriftens oppgave er«to make as much money as possiblewhile conforming to the basic rules ofsociety, both those embodied in the lawand those embodied in ethical custom»2.

Sammenhengen mellom frihet, etikk ogmarked kommer klart frem hos den engel-ske filosofen David Hume (1711-1776).Hume som var en sentral filosof i opplys-ningstiden, plasserer den fri vilje som enmodifiserende faktor mellom motiver oghandling. Han argumenterer for at vi kanvelge om vi vil omsette våre motiver tilhandling eller ikke. Hume understrekervidere at friheten til å velge mellom ulikealternativer er «en nødvendig betingelse

for å kunne trekkestil ansvar for enshandlinger»3.

Med utgangs-punkt i det vi harsagt så langt er detmye som taler for atdet markedsøkono-miske systemet byg-

ger på at aktørene er ansvarlige overforhverandre og overfor samfunnet. Dettesynet blir understreket ved at mange filo-sofer (inkludert Adam Smith) i marked-søkonomiens tidligste fase forutsatte atmarkedsaktørenes handlinger ble bestemtav en evne til «sympati» eller empatisk inn-levelse i andres ve og vel.

Hvem kan være fri?Det er viktig å understreke at begrepet fri-het ikke kan tenkes isolert, det må alltidvære knyttet til noe. Det må med andreord finnes noe eller noen som er fri.Innenfor markedsøkonomien er det i dagvanlig å knytte friheten til den enkeltebeslutningstakeren. Det er med andre ordindivider som er fri eller ufri.

Men det er også mulig å definere frihetpå høyere aggregeringsnivåer.Nederlenderen Baruch Spinoza (1632-1677) tar skrittet fult ut og legger et kos-misk perspektiv på frihetsbegrepet. Hanhevdet at «det er helhetens frihet det gjel-

Frihet og marked (del 1)Av Ove Jakobsen

Utviklingen i retning av å la markedet bestemme hvilkeløsninger som skal velges på stadig flere områderaktualiserer behovet for økt innsikt i noen av de grunn-leggende forutsetningene markedsmodellen bygger på.

En markedsøkonomi der aktørene kun tar hensyn til seg selv, vil medutgangspunkt i dette resonnementetrepresentere en trussel mot fellesska-pets interesser.


der å utvikle, ikke de enkelte delers»4. Skirbekk og Gilje utdyper Spinozas opp-

fattning av sammenhengen mellom individog helhet på følgende måte. «Individet måerkjenne seg sjølv som bestemt av felles-skapet, som indre bestemt, i sin identitet, isitt vesen, gjennom sosialisering og sam-handling, innenfor et gitt samfunn»5.

Friheten innebærer med andre ord forSpinoza at individet erkjenner sin tilknyt-ning til helheten. En slik erkjennelse inne-bærer samtidig en utvidelse av ego-identi-teten ettersom individets ego tar opp i segog integrerer deler av en større helhet.Selv om helheten i sin videste betydningrepresenterer kosmos, vil egoutvidelsen ipraksis være begrenset til å omfatte størreeller mindre deler av individets naturligeog kulturelle omgivelser.

Dersom aktørene på markedet er ansvar-lige for sine handlinger er det mulig medreferanse til Spinoza å argumentere for atalle handlinger i tillegg til å tjene enkeltin-dividet også bør ivareta helhetens interes-ser på en best mulig måte.

En markedsøkonomi der aktørene kuntar hensyn til seg selv, vil med utgangs-punkt i dette resonnementet representereen trussel mot fellesskapets interesser.Stadige avsløringer av at mektige nærings-livsledere foretar handlinger basert på ina-dekvat egoisme viser at fellesskapets inter-esser ikke har de beste vilkår på dagensmarkedsarena.

Et positivt trekk ved utviklingen er atden har ført til at etiske problemstillingerhar fått en renessanse innenfor økonomi.Begrepet sosial kapital illustrerer at disku-sjonen av verdier og normer er i ferd medå få en sentral posisjon innenfor modernemarkedsøkonomi. På verdensbankenshjemmeside blir sosial kapital definert som«de normer og sosiale relasjoner som erinnebygget i de sosiale strukturene i sam-funnet, som gjør at mennesker blir i standtil å samarbeide for å oppnå mål».

Som vi har sett kan innholdet i begrepetsosial kapital spores helt tilbake til marked-søkonomiens tidligste stadier.Verdensbankens vektlegning av sosialtansvar føyer seg dermed inn i en lang tra-disjon der flere sentrale bidragsytere harpåpekt den frie markedsøkonomiens

avhengighet av et fundament basert påverdier og normer.

Vi kan foreløpig konkludere med at der-som markedsøkonomien skal bidra tileffektiv ressursutnyttelse og rettferdig for-deling av godene kan den ikke bygge pådet Spinoza i sin tid betegnet inadekvategoisme og som dagens tabloidaviser kal-ler egoistisk grådighetskultur.

I stedet er det mye som taler for at mar-kedsøkonomiens frihetsidealer forutsetterbeslutningstakere med en velutviklet evnetil «sympati» og «empatisk innlevelse» i fel-lesskapets interesser. En markedsøkonomisom skal være i stand til å løse alle deoppgavene den i dag blir tiltenkt forutset-ter at aktørene er «adekvate egoister», forå si det med Spinoza.

Ettersom det er mye som tyder på atdenne forutsetningen ikke holder i dagensvirkelighet er det ikke så rart at mange erskeptiske til at stadig flere samfunnsproble-mer blir underlagt markedskreftenes«usynlige håndhevelse».

Pengevirke 4-2000

29

1 Milton Friedman «The Social Responsibility ofBusiness Is to Increase Its Profits» New YorkTimes Magazine, Sept. 13 1970

2 Milton Friedman «The Social Responsibility ofBusiness Is to Increase Its Profits» New YorkTimes Magazine, Sept. 13 1970

3 Guttorm Fløistad «Filosofi og vitenskap frarenessansen til vår egen tid» Universitets-forlaget 1983

4 Arne Næss «Det frie menneske - En innføringi Spinozas filosofi» Kagge Forlag 1999

5 Skirbekk, Gunnar, Nils Gilje «Filosofihistorie -Frå antikken til opplysningstida» Universitets-forlaget 1996

”Kjøpe, kjøpe”, ser ut til å være det nyejulebudskapet, som strømmer mot ossfra alle medier og butikkvinduer, nårjulen nærmer seg. Vi i redaksjonen iPengevirke vil gjerne bidra med littmotvekt til det massive kjøpepresset, ogher kommer noen forslag for en merbærekraftig julefeiring:Gi bort opplevelser i stedet for ting : • Kino- eller konsertbilletter, massasje, en

middagsinvitasjon, et restaurantbesøk,barnevakt, et hobbykurs, sangtimer.

Gi bort noe du har laget selv:• Hjemmebakte kaker, syltetøy, saft,

pickles, krydderolje og kryddereddik,marsipan, brente mandler og annetjuleknask.

Gi bort noe som er miljøvennlig produsertog som mottakeren trenger:• Konfekt og kokebøker fra bakeriet

Aurion. Tel. +45 98 96 34 44.Firmajulegave: • Økologiske oster eller oste-kokebok fra

Thise meieri. Tel. +45 97 57 80 01.• Abonnement på økologiske grønnsa-

ker, for eksempel i 4 uker. I Norge kandu kontakte Helios (Osloområdet),Ullandhaug gård (Stavangerområdet)eller Knut Finne på Voss(Bergensområdet).

For en velduftende nytelse anbefales: • Weleda Rosensåpe eller Weledas

Villrose bodylotion.

Hippopotamus, den miljøvennlige papir-handelen har:• kalendere laget av resirkulerte drikke-

kartonger. • fødselsdagskalender som kan brukes år

etter år • aktivitetskalender for familien.

(Nettbutikk: www.hippo.no.)

Til barn:• Restegarn og stoffbiter kan bli til duk-

ker, dukkeklær og kosedyr.• Er du snekkerkyndig, kan det bli flotte

dukkemøbler av noen plankebiter. • Cultura har noen Waldorf-dukker fra

Svetlana landsby i Russland til salgs forkr 250,-.

• Fine treleker og Waldorf-dukker kanbestilles fra butikken i Vidaråsen lands-by eller Solspejlet. Tel. +45 33 33 72 12.

• Farger og modelervoks av god kvalitetfra Artemis Plantefarver. Tel. +45 75 94 39 33

• Glassperler som flittige små hender kanlage fine smykker av.

• Hjemmelaget juleknask.• Billetter til julekino eller juleteater.• Penger på en ”Redd Barna konto” i

Merkur eller Cultura.

Miljøvennligejulegaver

Figur 1. Adekvat og inadekvat egoisme (Spinoza)

Tar hensyn til fellesskapets beste

Tar bare hensyn til sig selv

ADEKVAT(Sann)

Egoisme

INADEKVAT(falsk)


Pengevirke 4-2000

30

Nye prosjekterStiftelsen Ullandhaug økologisk gård(Stavanger) har fått lån til driftsbygningfor økologisk butikk. På gården finnes alle-rede en økologisk abnnementsordning,men tilbudet utvides nu med butikk.

Miljøskipet A/S har fått lån til kjøp av enstørre båt til erstatning for ”Kameleon”,som også var finansiert av Cultura. Båtenskal bl.a. brukes av Norges Naturvernfor-bund. Miljøstiftelsen Bellona har fått lån tilkjøp av en eiendom.

SolenergikontoVi ber om garantitilskudd for å finansiereproduksjon og distribusjon av små solener-gi-anlegg i det sørlige Afrika. Disse anleg-gene vil kunne gi en stor forbedring avlevestandarden i områder som manglerstrømnett, for eksempel ved at helsestasjo-nene får strøm til kjøleskap, så de kan opp-bevare vaksiner. Ring Cultura på 22 99 5199 for å få tilsendt brosjyre. (Brosjyren fin-nes også på www.etiskfinans.com, påsiden for investorer.)

Etisk finansNytt nettsted, utviklet av Cultura Spare-bank, ble satt i drift 26. oktober. I førsteomgang inneholder det norsk stoff, etterhvert skal det forhåpentligvis også utvidesmed dansk og svensk stoff. Målet er åinspirere til økt bevissthet omkring penge-strømmenes virkning i samfunnet – ogsåutenfor vår kundekrets. Adressen erwww.etiskfinans.com. Tips om stoff til”Etisk finans”, kan sendes [email protected].

Nytt system for automatisk lesing avgiroblanketterVi gleder oss over å få stadig flere nyekunder. For å kunne håndtere den økendemengden av giroblanketter, har vi nå tatt ibruk et nytt system for automatisk innles-ing av giroblanketter. Derfor vil vi opp-fordre alle til å skrive tydelig kontonummerpå giroene, og passe på at nummeretkommer innenfor det avmerkede feltet. Viber også om at eventuelle meldinger tilmottaker skrives tydelig og ikke er for

lange, da de må registreres manuelt. (Ogtakk til alle dere som allerede gjør dette!)

Avtale med VISA er inngåttVi vet at mange venter på et bankkort fraCultura, og vi vil snart kunne tilby et mini-bankkort med VISA. Vi er nå kommet sålangt at avtalen med VISA er undertegnet,og det er bestemt hvordan kortet skal seut. Det gjenstår ennå en del på den tekni-ske siden før alle programbiter er på plass,men planen er å ha kortet i drift i løpet av1. kvartal 2001.

AvtaleGiroMed avtalegiro sørger vi for at de fasteregningene dine blir betalt til riktig tid. Forå komme i gang med avtalegiro kan duenten bruke en svarkupong fra en avbedriftene du betaler faste regninger tileller ta kontakt med Cultura.

For mye post fra oss?Hvis du ikke ønsker å motta bladet, ellerdu får for mange eksemplarer, kontaktCultura Sparebank på telefon 22 99 51 99.

Abonnement på PengevirkeI Norge kan abonnement på Pengevirketegnes ved å kontakte Cultura Sparebank.Bladet finansieres ved frivillige bidrag.Selvkost er ca. kr 120,- pr. år.

Nyttfra Cultura

Valg til Merkurs repræsentantskab.Ved den ordinære generalforsamling iMerkur, som finder sted lørdag den 24.marts 2001 i København, skal der vælgesmedlemmer til Merkurs repræsentantskab.

Repræsentantskabet har til opgave atvælge Merkurs bestyrelse, samt væreMerkurs repræsentanter på det uformelleplan i det lokalområde eller det netværk,det enkelte repræsentantskabsmedlembefinder sig i. Repræsentantskabet har 25medlemmer og hvert år er 5 medlemmerpå valg.

Kandidater til repræsentantskabet skalanmeldes til Merkurs bestyrelse inden 15.januar 2001. Kandidaten skal være andels-haver og skal foreslås af mindst een stiller,der også skal være andelshaver.

Er du interesseret i at blive kandidat,opfordrer vi dig til at finde en stiller ogsende et brev til Merkur med dit kandida-tur. Af hensyn til indkaldelsen til general-forsamlingen beder vi om en kort stillings-og levnedsbeskrivelse.

Du er velkommen til at kontakte direk-tør Lars Pehrson, tlf. 98 10 18 35, hvis duhar spørgsmål.

RenteændringSom følge af Nationalbankens renteæn-dringer i efteråret hæver Merkur renten påpensionskonti med 0,25% til 4,50 % p.a.børneopsparingskonti med 0,50% til4,25% p.a. Ændringerne sker med virk-ning fra 24.11.2000.

Der sker ingen ændringer i udlånsrente-satserne.

Girokonto og posthus – unødvendigemellemled. Engang var kombinationen af en Merkur-konto og en girokonto en velfungerendeenhed, men den tekniske udvikling har forlængst overhalet denne situation. Efter deseneste koncentrationstendenser i bank-sektoren har mange kunder spurgt, hvor-dan de kan overføre giroaktiviteterne tilMerkur, og vi skal derfor kort gennemgåmulighederne. Vi kan også se, at mangekunder stadig går på posthuset og betalergirokort – det er både den dyreste ogmest besværlige løsning, som heldigvis påingen måde er nødvendig.

Betaling af girokortAlle former for indbetalingskort kan ekspe-deres gennem Merkur. Send blot korteneind med angivelse af kontonummer, pen-gene skal trækkes på og en betalingsdato– så klarer vi resten. Behold blot kvitterings-delen.

Indsendelse af girokort kan ske i fortryk-te kuverter med porto betalt. Kuverternekan købes i Merkur for 40 kr. pr. 10 stk., såman altid har kuverter liggende.

Ekspedition af et indbetalingskort koster6 kr. i Merkur mod 10 kr. på posthuset. Erder f.eks. 10 indbetalingskort vil prisen påposthuset være 100 kr., mens prisen iMerkur er 64 kr. inkl. kuverten.

Og så spares køen på posthuset!

PC- og Web-bankDen helt optimale løsning får du, hvis duhar adgang til en PC. Så kan du selv fore-tage alle betalinger, også frem i tiden.Desuden har du hele tiden overblik overdine konti. Prisen for at anvende dissesystemer er meget beskeden, i nogletilfælde er det helt gratis. Systemerne ermeget brugervenlige og nemme at anven-de. Få tilsendt de nødvendige oprettelses-kontrakter fra Merkur.

Nytfra Merkur


Pengevirke 4-2000

31

BetalingsserviceDe fleste regelmæssige betalinger kan til-meldes betalingsservice. Det er helt gratis,og hver måned får du en oversigt over denfølgende måneds betalinger.

Betalinger, der ikke ønskes foretaget,kan stoppes inden den 7. i måneden. FraMerkurs PC-Bank kan du selv tilmeldebetalinger til betalingsservice.

Modtagelse af betalingerVirksomheder, institutioner og foreninger,der modtager betaling for fakturaer, skole-penge, kontingenter osv. kan med fordeludskifte girokortene med indbetalingskortdirekte til kontoen i Merkur, de såkaldte FI-kort. De findes både i en udgave, der kanintegreres med det bogføringssystem, Ianvender i virksomheden, og i en manueludgave, hvor beløbets afsender bliver iden-tificeret med navn og adresse + en kortmeddelelsestekst, nøjagtig som girokorte-ne. FI-kortene kan i mange tilfælde kombi-neres med betalingsservice, f.eks. til skole-penge og kontingenter. Ring og hør nær-mere om de mange muligheder og sparomvejen over girokontoen fremover.Information om bl.a. FI-kort findes også påwww.merkurbank.dk under menupunktet”daglig brug”.

Portofri kuverterDu kan nu få tilsendt en stak kuverter medporto betalt og adresse påtrykt til Merkur.Så kan du nemt komme af med din posttil os uden at skulle lede efter frimærker ogkuverter. Kuverterne koster 40 kr. pr. 10stk., dvs. du betaler selv den laveste brev-porto (i øvrigt uanset hvor meget du fylderi kuverten) og Merkur betaler selve kuver-ten. Som nævnt ovenfor er det både nem-mere og billigere at indsende sine girokorttil Merkur i en sådan kuvert, frem for at ståi kø på posthuset. Kuverterne kan selvføl-gelig også bruges til indsendelse af checkseller andet.

Pensionsopsparing i MerkurNår året går på hæld er der tradition for atindbetale til pensionsopsparing. I Merkurkan du spare op til pension til en fornuftigog stabil rente, samtidig med at du frem-mer en bæredygtig samfundsudvikling vedat stille langsigtet opsparing til rådighed.Nedenfor gengives korte uddrag af regler-ne og mulighederne. Ring til os og få fuldinformation, eller se på www.merkur-bank.dk under ”indlån”.

Kapitalpension En kapitalpension udbetales på én gang pået selvvalgt tidspunkt, når du er mellem 60og 70 år. Der kan hvert år indskydes op tilet fastsat maksimumsbeløb, som i år er35.200 kr. Du vælger selv hvert år, om duvil indbetale og hvor meget. Indskuddet

kan fradrages i den personlige indkomst,dog ikke i topskatten, se nedenfor.

Ratepension En ratepension er en pension, der udbeta-les i månedlige rater, når man når pensi-onsalderen. Du skal forpligte dig til at ind-betale til ratepensionen i mindst 10 år,ELLER du skal foretage et eengangsind-skud. Der er intet loft over indbetalinger-nes størrelse, der kan fradrages fuldt ud iden skattepligtige indkomst og altså også iberegningsgrundlaget for topskatten.Fradraget for engangsindskud fordelesover 10 år. Betaler du topskat (indkomstover 258.400 kr.) bør du derfor vælgeratepension i stedet for kapitalpension.

ForsikringsdækningMed en pensionskonto i Merkur, kan du fåadgang til nogle fordelagtige forsikrings-dækninger, som vi formidler fra PFA pågruppebasis.

Der kan være tale om en døds- og inva-liditetsdækning, hvor der kan vælges mel-lem udbetaling på én gang eller i rater i10 år til efterladte eller til dig selv ved inva-liditet. Præmieeksempel: Ved engangsbe-løb på 348.000 kr. (før 40% afgift) er denkvartårlige præmie 187,50 kr., der hævespå pensionskontoen.

En anden mulighed er en forsikring modtab af erhvervsevne. Den dækker, hvis manmister den generelle arbejdsevne i mereend 3 måneder, enten fuldt ud eller (halvydelse) hvis arbejdsevnen er nedsat tilmellem * og 1/3.

Præmieeksempel: Ved en årlig skatte-pligtig udbetaling på 130.500 kr. koster enkvartårlig præmie på 753,75 kr., der hævespå pensionskontoen.

Andele som pensionsopsparingHar du en kapital-, rate- eller selvpension iMerkur eller et andet pengeinstitut, er dermulighed for at investere op til 20% afpensionsordningen i andele i Merkur. Mankan dog altid investere op til 35.200 kr.Merkurs B-andele opskrives i værdi i taktmed andelskassens resultater, og kursen er i4. kvartal 2000 105,75. Kursopskrivningenbeskattes efter de nuværende regler kunmed 5%.

At købe andele i Merkur er én af de mesteffektive måder at fremme en bæredygtigudvikling på. For hver gang der indskydes1000 kr. andelskapital, har vi mulighed forat opbygge en udlånsmasse på 12.000 kr.Ring til Merkur og hør nærmere, eller sevort komplette andelsprospekt påwww.merkurbank.dk.

GruppelivsordningerDet er ikke kun via pensionsopsparing, atdu kan få adgang til en fordelagtig grup-pelivsdækning. Der findes også en række

andre ordninger fra PFA, der er åbne forMerkur-kunder under 60 år, der kan afgivetilfredsstillende helbredsoplysninger.Kontakt Merkur for yderligere oplysninger.

UlykkesforsikringDækningen kommer til udbetaling ved dødeller varigt mén som følge af ulykke. Mangevalgmuligheder – præmieeksempel veddækning på 1.044.000 kr.: 621 kr. årligt.

GruppelivsforsikringDækningen kommer til udbetaling til deefterladte, hvis du dør inden du fylder 60år. Anvendes ofte til at sikre, at gæld kanbetales tilbage, således at efterladte kanblive boende i huset. Præmieeksempel vedforsikringssum på 696.000 kr.: 366 kr. pr.kvartal.

Kritisk sygdomDenne forsikring giver en engangsudbeta-ling 100.000 kr. eller 200.000 kr. i tilfældeaf at du rammes af en kritisk, livstruendesygdom. Denne forsikring skal tegnes indendu fylder 50 år. Præmieeksempel ved for-sikringssum 100.000 kr.: 399,60 kr. årligt.

Støt MerkurfondenMerkur oprettede på basis af 250.000 kr.fra sit 1997 overskud en almennyttig fond,der skal formidle gaver, testamenter etc. tilen bred vifte af almennyttige formål.Merkurfonden skal kort sagt formidlegaver og donationer på samme måde somandelskassen formidler lån og opsparing.

Mange initiativer kan ikke finansieresmed lån eller lån alene – også fri gavekapi-tal er nødvendig. Det er f.eks. på områdersom forskning, kultur, nyudvikling, hjælptil 3. verdens projekter og meget mere.Merkurfonden får langt flere ansøgningerend vi kan imødekomme!

Merkurfonden er godkendt efter lig-ningslovens § 8A, som indebærer at bidragkan fradrages med op til 5.000 kr. pr. per-son ved bidrag op til 5.500 kr., idet deførste 500 kr. ikke kan fradrages. Der ermulighed for at ”øremærke” dit bidrag,dvs. du giver Merkurfonden en anbefalingaf et initiativ, du gerne ser støttet.

For at opretholde godkendelse fra skat-temyndighederne skal Merkurfonden havemindst 150 bidrag om året. Det er derforogså en god hjælp til opfyldelse af dettekrav, hvis du giver et mindre beløb.

Du kan blot ringe eller skrive til Merkur,så overfører vi dit bidrag til fonden. Du kan også sende en e-mail til [email protected]. På forhånd mangetak!

Fravælg kontoudtogBrugere af PC- og webbank har nu mulig-hed for i systemet at fra vælge skriftligekontoudtog.


Pengevirke 4-2000

32

Anmeldt av Arne Øgaard

”Rudolf Steiner fortjener å bli behandletsom andre helhetstenkere, i forhold til sintid og ut i fra enkeltsider ved sitt verk.Derved trer de nødvendige nyanser av lysog skygge frem. Først da kan han vurderessom inspirator for det 20 århundre”. Detteskriver Peter Normann Waage og CatoSchiøtz i innledningen til boken. Etter enklar og konsis fremstilling av Steiner oghans verk slipper de så til mennesker, somhar møtt antroposofien på ulike måter.Karl Milton Hartveit setter Steiner inn i enidéhistorisk sammenheng, Helge Salomon-sen gir en innføring i hans rent filosofiskearbeider. Kaj Skagen drøfter om Steinersåndsvitenskap er vitenskap og KurtNarvesen forteller om sitt forhold til andreantroposofer. Thomas Hyland Eriksen inn-vier oss i noen av Steiners tanker om evo-lusjon, mens fysikeren Sven Oluf Sørensenfremlegger en biografi. Dette er menne-sker, som virkelig har klart å trenge frem tilnoe av det vesentlige hos Steiner og er

blitt beriket av sitt møte med antroposofien.En annen gruppe mennesker er Nils

Christie, Johan Galtung og Mosse Jørgen-sen. Dette er sentrale personligheter i norskkulturliv, som er begeistret for mange depraktiske tiltakene, som Steiner har inspi-rert til, men Jørgensen og Christie beskriver,hvordan de har møtt en indre sperre, nårde har prøvd å trenge inn i drivkraften bakdisse tiltakene, de har ikke selv maktet åtrenge inn i antroposofien. Hvorfor noenmennesker møter en slik sperre, mensandre ikke gjør det, er et av de spørsmåle-ne, som opptar meg sterkest etter å ha lestdenne boken.

For Pengevirkes lesere er Johan Galtungssammenligning mellom Steiner og Gandhispesielt interessant. Hos idéhistorikerneTrond Berg-Eriksen og spesielt hos Jan-ErikEbbestad Hansen kommer mange av for-dommene mot antroposofene klart frem.Er man antroposof er det visst en selvfølgeat man er sekterisk, selv om Steiner på detsterkeste advarte mot sekterisme. Men

disse forfatterne makter ikke å ta Steinerfor den han er, de skyver ham unna meden rekke utsagn, som er så uvitenskapeli-ge at jeg forundres over, at de kan kommefra akademikere ved Oslos universitet. Motslutten av boken finnes de mer kunstneri-ske bidragene, som jeg opplever somlevende og selvstendige refleksjoner. Etspesielt bidrag her er Ketil Bjørnstadsoppgjør med sin Steinerskolelærer. Detteer ført i en heftig tragi-ironisk stil. Jeg harsnakket med en av hans medelever og hanopplever det hele som svært fordreid.

Bokens intensjon var å belyse RudolfSteiner ut i fra hans tid og ut i fra hansverk. Dette oppfyller den til en viss grad.Men den gir først og fremst et innblikk i,hvordan noen mennesker begrunner sininteresse for antroposofi og hvordan andreoppfatter antroposofene og de virksomhe-tene de har satt i gang.

”Facinasjon og forargelse – Rudolf Steiner og antro-posofien sett utenifra” Peter Norman Waage/CatoSchiøtz (red).Pax forlag, 2000.

Litteratur om sosiale spørsmål: Bøker og foredrag av Rudolf Steiner:�� Hvordan kan vår tids sjelelige nød over-

vinnes ? (No) Nkr. 89,-�� Mellom vest og øst. (No) Nkr. 110,-�� Samfundsøkonomi (Da). Nkr. 60,-�� Social forståelse ud fra åndsvitenskabelig

erkendelse (Da). Nkr. 86,-�� Social framtid (Sv), Nkr. 218,-�� Sociala och antisociala drifter i männis-

kan (Sv). Nkr. 38,-�� Förnyelsekrafter i samhället, Balders

Förlag, 1980.

Andre forfattere:�� Joan deRis Allen: Living Buildings, an

expression of fifty years of Camphill“,1990. Nkr. 165,-

�� Oskar Borgman Hansen: En vej til sam-funnsfornyelse (Da). Nkr. 45,-

�� Lex Bos: Sociale initiativer (Da). Nkr. 33,-�� Lex Bos: Tempelherreordenen (No).

Nkr. 38,-�� Niels Christie: Bortenfor anstalt og

ensomhet, Universitetsforlaget 1989,Nkr. 40,-

�� Karin Neuschütz (red): Individuellt liv igemenskap, Waldorf Förlag, Stockholm1996. Dkr. 70,-

�� Cornelius Pietzner: A Candle on the Hill,Images of Camphill Life, Floris Books,1991

�� Ole Uggerby: Newton Dee, en CamphillLandsby, den sociale tregrening i teoriog praksis, eget forlag 1982, Dkr. 100,-

�� Didrik Wachenfeldt: Lederskap och arbe-ta inom antroposofiska Initiativ, 1998,55 sider (Sv), Dkr. 105,-

�� Øistein Parmann, Vidaråsen Landsby,Dreyer Forlag 1980.

Litteratur av Karl König, Camphillsgrunnlegger:�� Impulser for en sosial fremtid. Samliv

med usedvanlige mennesker, 171 sider(No). Nkr. 220,- /Dkr. 270,-

�� Läkepedagogisk diagnostikk, Tellebybokförlag, 1979 (Sv). Nkr. 48,-

�� Sanseudvikling og legemserfaring (Da).Nkr. 75,-

På tysk og engelsk finnes en mer omfat-tende litteratur. Det finnes også andrebøker på skandinaviske språk som fortiden er utsolgt fra forlagene.

I Norge forhandles bøkene gennem:Antropos bokhandel, Josefinesgt. 12, N-0351 Oslo, tlf 0047 22 46 03 74

I Danmark sælges bøgerne hos:Audonicons Bogsalg, Grønnedalsvej 14,DK-8660 Skanderborg, tlf. +45 86 52 11 17Solspejlet, Frederiksborggade 41, DK-1360 Kbh., tlf. 0045 33 33 72 12

Facinasjon og forargelse


Pengevirke 4-2000

33

Joan deRis Allen, Vidaråsen. F. 1931. Uddannet arkitekt fra ColumbiaUniversity, New Your City, 1956 med efterfølgende privat tegnestue.Blev i 1961 arkitekt for Camphill Village, Copake og Camphill Schools,Beaver Run, Pennsylvania. Flyttede i 1969 med sin mand og deres tobørn til Botton Village i Yorkshire, England og dannede sammen medGabor Talló Camphill Architects, der i 1975 fik fast tegnestue i NewtonDee, Aberdeen, Skotland. Forfatter til bogen „Living Buildings, anexpression of fifty years of Camphill“, 1990.

Anja Budde, Vidaråsen. Født og opvokset i det danske høj- og efter-skole miljø. Rejste som 19 årig til camphill i Wales, hvor Coleg Elidyrdannede rammen om et spændende år. Uddannede sig fra 1992-1996til pædagog på Fyns Pædagogseminarium i Odense. En del af den tidvar et 7 mdr. praktikophold, i Camphill skolerne i Aberdeen, Skotland.Har i Danmark hovedsagligt arbejdet med multihandicappede børn ogvoksne. Bor nu på tredje år i Vidaråsen Landsby, Norge.

Nils Christie er professor i kriminologi. Han har skrevet en rekke bøkerom samfunnsforhold, blant annet "Hvis skolen ikke fantes?","Hvor tett etsamfunn?", "Kriminalitetskontroll som industri", - samt en bok omlandsbysamfunnene i Norge: "Bortenfor anstalt og ensomhet". Han harogså i mange år vært medlem av representantskapet for landsbyene.

Søren Hansen, Hertha. F. 1940. Uddannet lærer. Undervist 7 år i folke-skolen. Derefter voksenundervisning (Socialpædagogiske seminarier).Professionel familieplejer af udviklingshæmmede i 15 år og deltager iHertha Levefællesskabets opstart. Nu efterlønsmodtager.

Ove Jakobsen er førsteamanuensis ved Siviløkonomutdanningen vedHøyskolen i Bodø. Sammen med Stig Ingebrigtsen har han skrevetboken: Markedsføring -Teori og praksis i et kretsløpsperspektiv (Tano-Aschehoug 1997). Hans bidrag er en serie på 3 deler. Følgede bidragbringes ved senere lejlighed.

Vilde Stabel Jørgensen gikk ut videregående på Rudolf Steinerskolen iMoss samme sommer som hun begynte på Brobyggerskolen.

Jørgen Møller, Århus. F 1935. Textilingeniør-uddannelse i Tyskland.Mangeårig virke i Sydamerika, Sydafrika, Tyskland og Danmark.Læreruddannelse på Audonicon og siden overskolelærer på Århus Sydog Nord. Flerårigt besøg på maleskole i Dornach (CH) parallelt medopgaver som erhvervskonsulent i ind- og udland. Bestyrelsesmedlem påÅrhus Syd og samarbejde med SEA, Göteborg.

Stefan Siegel-Holz er diplom-socialpædagog. Han arbejder og lever iCamphill-landsbyfællesskabet Lehenhof, D-88693 Deggenhausertal.

Ole Uggerby, Vraa. F. 1952. Uddannet arkitekt og planlægger fraÅrhus Arkitektskole. Ansat ved Sindal kommune som planlægger i 6 år.Et par års erfaring fra tegnestuearbejde i Camphill, Skotland og fraJärna, Sverige. Har undervist periodisk i overskolen på Steinerskolerne iHjørring og Aalborg. Ansat ved andelskassens kontor i Aalborg siden1991.

Ole Vestergaard. F. 1954 i Dk. Arbeidet i Camphill bevegelsen siden1977, hovedsakelig med byggeprojekter, økonomi og i verksteder.Driver siden 1991 et økologisk Safteri som Camphill verksted, først iØlen på Vestlandet og siden sommer 2000 på Rotvoll Gård vedTrondheim.

Arne Øgaard, F.1952. Leder av Forstanderskapet i Cultura Sparebank.Arbeider på Steinerskolens videregående trinn i Moss, hvor han harvært siden 1986. Han er utdannet adjunkt med Cand. mag. i realfag oger ernæringsfysiolog. 3 års praksis i et biologisk-dynamisk jordbrukskol-lektiv. Redaktør i tidsskriftet Herba 1984-89. Har utgitt bokenHyperaktive barn og tilsetningsstoffer på Regnbueforlaget, 1985 og harholdt mange foredrag og skrevet tallrike artikler i aviser og tidsskrifterom pedagogikk, årstidsfester, landbruk, ernæring og samfunns- ogerkjennelsespørsmål.

Jannike Østervold, Oslo. F. 1956. Utdannet socialøkonom fraUniversitetet i Oslo og bankøkonom. Hun er også musikkuddannet.Ansatt i Cultura Sparebank siden 1998

Bidragydere

Cultura Sparebank – er en alternativ bankfor deg som er optatt av temaer som: alterna-tiv økonomi – grønn økonomi – ny økonomi.

Cultura finansierer bl.a. prosjekter som kanforbedre økosystemene, skape renere luftmil-jø, gi verdige sosiale forhold, dekke behov foromsorg og gi barn og ungdom bedre vekst-vilkår. Cultura ønsker å utvikle en ny form forbankvirksomhet. Gjennom et samarbeid medkundene skapes en pengestrøm som bevisstkan settes inn i samfunnsfornyende og miljø-rettede formål.

Målsetningen for Cultura er å medvirke vedfinansieringen av samfunnstjenlige prosjekter.Videre å bevisstgjøre holdninger til penger ogøkonomi slik at kapital kan styres mot reellebehov og uløste oppgaver i samfunnet.

Bankens arbeidsområde vil være hele landetog banken vil tilstrebe nærkontakt til sine kun-der. Å arbeide for at etikk, moral og verdi-skapning kan innarbeides i det økonomiske liv

via et nytt syn på penger, økonomi og hvalønnsomhet er. Vi er av den tro, at det er muligå utvikle nye samfunnsøkonmiske konsepterog holdninger, hvor man ikke ensidig basererseg på egennytten som drivkraft.

Cultura samarbeider med lignende bank-initiativer i andre land herunder også de nor-diske lande og med organisasjoner som WWFog Redd Barna, Norge. Cultura har i øyeblikketen balanse på ca. 85 mio. NOK. Rundt 1000kunder og 6 medarbeidere på kontoret i Oslo.

Merkur er et holdningspræget pengeinstitut,hvor udlån sker på baggrund af såvel økono-miske som etiske, sociale og miljømæssigevurderinger.

Ved at finansiere projekter ud fra disse krite-rier ønsker Merkur at påvirke samfundsudvik-lingen i en mere bæredygtig retning, miljø-mæssigt som socialt. Mange af Merkurs låne-

projekter har medvirket til at inspirere andreog givet impulser til videre udvikling. Merkurønsker således med sit virke at række udoverden umiddelbare finansiering og virkelig-gørelse af konkrete initiativer.

Mere end 5000 privatkunder, virksomhe-der, foreninger og institutioner, har på dettegrundlag valgt at benytte Merkur som derespengeinstitut.

I kraft af den her nævnte udlånspolitik fårMerkurs indlånere den yderligere mulighed, atman kan øremærke sin opsparing til særligeformål – fx til økologisk eller biodynamiskjordbrug, økologisk byggeri, vedvarendeenergi, bæredygtig produktion og handel,økosamfund og bofællesskaber, frie skoler ogbørnehaver, institutioner for social omsorg,kunst og kulturel virksomhed m.m.

Merkur har i øjeblikket en balance på over300 mio. kr. Af det samlede udlån på kr. 180mio. udgør de almennyttige, samfundsgavnli-ge projekter ca. 80%. De øvrige er udlån tilprivate - fortrinsvis til boligformål.

Merkur har 21 ansatte fordelt på afdelingeri Aalborg, Århus og København samt etrepræsentationskontor i Hamborg for ca. 300nordtyske kunder.

Cultura Sparebank Postboks 6800 · St. Olavs plass · N-0130 Oslo · Tlf. +47 22 99 51 99 · [email protected] · www.cultura.noMerkur Vejgaard Møllevej 3 · Postboks 2039 · DK-9100 Aalborg Tlf. +45 98 10 18 35 · [email protected] · www.merkurbank.dk


Pengevirke 4-2000

34

Da Gabor Talló (1910-1978), Camphill’s første arkitekt, i novem-ber 1958 ankom fra Sydafrika til Aberdeen, Skotland, havdeCamphill eksisteret i 18 år. Mere end 250 børn med særlige behovfor pleje og omsorg og alt i alt en gruppe på omkring 400 perso-ner. Der var et udtalt og akut behov for en fælles samlingssal, ogGabor tog straks fat på at lave et skitseforslag. Opgaven gik ud påat skabe en bygning med plads til ca. 400 personer, en stor scenemed alle nødvendige facilitetsrum til skuespil, koncerter, års- oghøjtidsfester samt andre sociale sammenkomster. I de følgende toår foregik en indsamling af midler til financiering af byggeriet sam-tidig med at Gabor kæmpede for at finde en form og en tidsplan,som byggegruppen kunne acceptere.

Den 6. januar 1961 var Dr. Karl König på vej med nattog tilLondon. Under rejsen fik han ideen til hvordan salen kunne udfor-mes og han lavede dennat adskillige skitser,som senere danne-de grundlag for

byggeriet. I stedet for en todelt plan (scene og auditorium)skitserede han en tredelt plan: En hævet scene til skuespil

og eurytmi mod øst, i midten tilskuerpladser med løsestole, som kunne arrangeres på utallige måder og mod

vest hævet nogle få trin op et alterområde til kirkelige handlingersom samtidig kunne benyttes til andre formål: koncerter, skuespil,foredrag og andre kulturelle formål. Ikke mindst på grund at detbuede trappearrangement, som var en integreret del af design-og planløsningen blev salen virkelig multifunktionel.

Alle var begejstret for skitserne som Gabor snart forvandlede tilet enestående stykke arkitektur, der både udefra og indefra klartudtrykte bygningens tredobbelte funktion.

Indvielsen af Camphill Hall fandt sted den 22.-25. september1962 og faldt sammen med Dr. Königs 60 år fødselsdag. De efter-følgende 38 års konstante brug af bygningen har yderligerebekræftet det geniale i hele konceptet.

Mange mennesker har fra starten betragtet Camphill Hall somcentrum for den nu verdensomspændende Camphill Bevægelse,der idag omfatter ca. 100 levefællesskaber i 20 lande.

Siden da - er den ene sal efter den anden begyndt atdukke op rundt omkring i Camphill centre verden over.

Nogle steder har man valgt at have separat kapel(kirke) - som fx. på Vidaråsen, hvor Andreas Kapellet,blev indvidet i 1979 og Kristofferhallen i 1986. Andresteder har man valgt at bygge „tredobbelte“ sale, fx.Dawn Hall i Mourne Grange Community, Kilkeel,Nordirland - indviet i 1989.

I Skandinavien er der to „tredobbelte“ sale: SwanHall i Sylvia-Koti, Lahti, Finland, indviet 1987 ogTurmalin Salen, Staffansgården, Delsbo, Sverige,1989.

Uanset, at hver eneste sal adskiller sig fra alle andreved form, størrelse, materiale- og farvevalg, indret-ning og kunstneriske udsmykning - så kan de alleopleves som efterkommere af den første, Camphill

Hall, som Karl König gav ideen til dengang i 1961 somet udtryk for, hvordan Camphill bygger sit virke på im-

pulserne fra ‘den sociale tregrening’.

Arkitekturen i Camphill som udtryk for Tregreningen

af Joan deRis Allen


Pengevirke 4-2000

35

Kristoffer Salen

Andreas Bygningen

Mourne Grange


PengevirkeT IDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR

Støttebevis til fordel for Det Økologiske Inspirationshus

I mere end 30 år har Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen haft hjemstedpå Frederiksberg. Det er teatrets snedker-, metal- og dukkeværksted

der nu er ombygget og suppleret med førstesalens to rum, der tjener som demonstrations- og mødelokale. I dette samspil mellem

teaterarbejde, teatrets gæster, forskning og livet i lokalsamfundetpræsenterer vi en lang række byøkologiske initiativer.

Indsatsområderne strækker sig over "sund energi", "vand", "ventilation" til "affald" og "valg af materialer".

Til dem, der ønsker at støtte husets grundidé, sælger vi støttebeviser a´ kr. 500,- Beviset er en akvarel af Det Økologiske

Inspirationshus i A3 format. Yderligere information hos: Nils Ørum-Nielsen, Grøn Guide/Green Guide

Det Økologiske Inspirationshus. Tel. +45 38 87 05 01

Støttebevis Nr.Det Økologiske Inspirationshus


Pengevirke 4 - Cultura Bank · PDF fileneske har et fysisk legeme og dermed er underlagt...

Documents

Transcript of Pengevirke 4 - Cultura Bank · PDF fileneske har et fysisk legeme og dermed er underlagt...