Skolemateriell utarbeidet for norsk

Nynorsk

1

HENRIK IBSEN: ET DUKKEHJEM Eit av verdas mest spelte teaterstykke

Et dukkehjem frå 1879 er Henrik Ibsens mest kjente og spelte drama. Et dukkehjem er kjent over heile verda som eit grensesprengjande stykke om undertrykkinga av kvinner i borgarstanden på1800-talet, og hovudpersonen, Nora Helmer, framstår i dag som ei av dei modigaste kvinnene i litteraturhistoria. Vi møter Nora først som ei nynnande, harmlaus husfrue frå borgarskapen i Kristiania, som glad og sutlaus plukkar godteri frå makronposen ho har gøymt. Mannen hennar, advokat Torvald Helmer, kallar kona si lerkefugl og ekorn, og Nora kvitrar med. Men da den ulykkelege enkefru Linde og den upålitelege sakførar Krogstad dukkar opp i dramaet, får vi vite at bak den sorglause og vimsete lerkefuglrolla skjuler Nora ein djup og farleg løyndom. Og når eit ekteskap bygd på løgner først tek til å breste, kan følgjene bli fatale. I løpet av stykket vaknar Nora opp og innser at ho ikkje lenger kan leve vidare i dette ubalanserte ekteskapet basert på løgner. Ho innser at Torvald aldri har sett på henne som ein likeverdig, men berre som ei dokke han kan leike med, og Nora forstår at hennar einaste utveg er den minst tenkjelege av dei alle…

Undervisningsopplegg knytt til Et dukkehjem

Oppgåvene er tenkt brukte i norskfaget i den vidaregående skolen, men sidan stykket tek opp problemstillingar knytte til kjønn og kjønnsroller, kan fleire av oppgåvene også brukast i samfunnsfag, i faget religion og etikk eller i tverrfaglege opplegg. Først i kvar oppgåve har vi sett opp eit forslag til tidsbruk. Nokre av oppgåvene kan ein gjerne jobbe lenger med, andre mindre med. Tanken bak opplegget er at læraren gjer eit utval av nokre av oppgåvene og bruker desse som eit utgangspunkt til å jobbe med Et dukkehjem i klasserommet. Oppgåve 1: Klassesamtale (30 minutt). Stykket Et dukkehjem vart skrive i 1879 og peikte da på diskrimineringa av kvinner i det borgarlege samfunnet på denne tida.

2

A) Diskuter om problemstillingane i Et dukkehjem er aktuelle i dag. Ta først for dykk Noreg og så andre land de kjenner.

B) Trur de stykket får ulike reaksjonar i ulike land i dag? C) Et dukkehjem er eit av verdas mest spelte teaterstykke – med andre ord, eit stykke

frå 1879 blir ofte spelt på kjende scener rundt om i heile verda. Kva kan vere årsaka til det?

Oppgåve 2: Klassediskusjon/samtale (60 minutt).

A) I sin omtale av stykket kallar Riksteatret oppføringa av Et dukkehjem ”ei reinskoren og tidlaus oppsetjing. Her finst ingen unødvendig staffasje, ingen moderne finessar, ingen ekstragavante tolkingar”. Regissøren Anne-Karen Hytten seier vidare: "Jeg ser ingen grunn til å gjøre noe annet med en så rik tekst enn å oppdatere den rent språklig og prøve å få den til å leve på scenen. Jeg opplever Et dukkehjem som et dypt gjenkjennelig stykke. Og gjenkjennelse synes jeg er noe av det viktigste i teatret – så kjenner man seg mindre alene."

1. Kva veit de på førehand om Et dukkehjem? (Set opp ei liste på tavla.)

2. Kva trur de regissøren meiner når ho seier at Et dukkehjem er eit ”dypt

gjenkjennelig stykke”? B) Anne-Karen Hytten seier vidare at "Et dukkehjem handler (…) i første rekke om

kampen for å komme seg ut av en låst livssituasjon. Og mye om forstillelse, roller vi tror vi må spille – og nødvendigheten av å la masken falle".

1. Diskuter kva de trur regissøren meiner med dette.

2. Etter å ha sett framsyninga: Korleis opplevde de tematikken?

Oppgåve 3: Del 1: klassesamtale og del 2: gruppearbeid Les sluttakta (akt 3), der Nora gjer opprør mot ektemannen og forklarer kvifor ho må gå. Del 1:

A) Kva klandrar Nora ektemannen for? Kva meiner ho er gale med ekteskapet deira?

3

B) Helmer nemner noko om Nora sine ”helligste plikter”. Kva meiner Helmer desse pliktene går ut på? Og kva meiner Nora om saka?

C) Korleis reagerer Helmer på klagemåla til Nora? Kan de forstå reaksjonen hans? Del 2: Del klassen inn i fem grupper, eller gjer eit utval av perspektiva som er føreslåtte under. Dei fem ulike gruppene skal sjå på problemstillinga (det at Nora går) frå ulike perspektiv. Dei fem ulike perspektiva kan vere:

A) Barna sitt perspektiv B) Nora sitt perspektiv (mor) C) Helmer sitt perspektiv (far) D) Stuejenta sitt perspektiv E) Ei feministgruppe sitt perspektiv

Oppgåve 4: Gruppearbeid (60 minutt). Del 1:

Gå inn på linken http://www.ibsen.net/index.gan?id=180&subid=0. Der finn de fleire meldingar av førsteutgåva av Et dukkehjem. Gjer eit utval og les igjennom nokre av desse meldingane.

A) Korleis skil desse meldingane seg frå meldingar de har lese frå vår tid? Peik på likskapar og skilnader.

B) Er det nokon meldingar de er meir samde eller usamde i enn andre?

C) Nordland teater sette opp ein moderne versjon av Et dukkehjem våren 2009 .

Les om denne oppsetjinga på denne linken: http://www.nordlandteater.no/default.php?id=489

Kva tenkjer de om moderniseringar av klassiske teaterstykke – er det nødvendig?

D) På denne linken: http://www.youtube.com/watch?v=BwnBukRiRJI kan de sjå ein engelsk versjon av starten på Et dukkehjem – gje ei vurdering av denne versjonen.

4

E) Skriv ei stutt melding av Et dukkehjem etter mønster av ei moderne teatermelding som de til dømes finn på Internett. Før de (individuelt eller gruppevis) skriv ei melding av Et dukkehjem, bør de først diskutere i klassen:

• Kva for mottakargruppe er meldinga berekna på?

• Kva for konkret informasjon om oppsetjinga bør vere med?

• Skal meldaren si objektive eller subjektive oppleving/forståing av stykket ta mest plass?

Til det siste punktet kan elevane ta utgangspunkt i desse sitata frå kjende meldarar: ”Når jeg skriver, skal det være sant, min subjektive beskrivelse er den sanneste.” (Hans Rossiné) ”Det viktigste – og det vanskeligste (...) å møte oppsetningene med åpent sinn og se etter hva de på scenen vil si meg – ikke lukke meg inn i det jeg forventer å se.” (Astrid Sletbakk) (Begge sitata er henta frå Nationaltheatret sin jubileumsbiografi frå 1999.)

Del 2:

Etter diskusjonen/samtalen kan klassen, for å komme i gang med skrivinga, gjere ei øving felles.

A) Finn ei scene som anten provoserte deg, rørte deg, gjorde deg glad eller fekk deg til å kjenne medynk.

B) (Læraren kan hjelpe elevane i gang med å stille spørsmål som: Kven var med i

scena? Kva slags kostyme hadde dei på seg? Korleis var scenebiletet (kulisser, rekvisittar, ljos, lyd…)? Kven sa kva til kven? Spesielle ord eller sitat?)

C) Skriv ned denne scena, slik du hugsar ho, og les opp for ein medelev. Snakk

saman om kvifor de valde nettopp denne scena. Del 3: Etter at du har skrive ei melding, kan du sjå på dei ulike meldingane som stykket Et dukkehjem fekk etter premieren på Nøtterøy Kulturhus (premiere 29. september). Kva for ei melding er du mest samd eller usamd i? (For å finne meldingar, sjekk ut ulike nettaviser.)

5

Oppgåve 5: Klasse- eller gruppediskusjon munnleg eller skriftleg (60 minutt). På linken under kan du lese om Ibsen sin alternative slutt på Et dukkehjem. http://www.ibsen.net/index.gan?id=11111795&subid=0

A) Kvifor valde Ibsen å skrive ein alternativ slutt, og kva meinte han sjølv om saka? B) Kva meiner de om den alternative slutten og det å skrive ein alternativ slutt? C) Skriv sjølv ein alternativ slutt til Et dukkehjem. D) Sei noko om tankane bak din eller gruppa sin alternative slutt.

Oppgåve 6: Klassesamtale (30 minutt).

A) Det at Nora faktisk går på slutten av stykket, at ho forlèt både mann og tre små barn, kva tenkjer de om det valet? Er det eit egoistisk val? Kva for argument for at ho ikkje skal gå, kan de setje opp?

B) Vidare: At ei kvinne forlèt mannen sin, er kanskje ikkje så kontroversielt i vår tid –

men ei kvinne som forlèt barna sine, hva tenkjer de om det?

C) Reagerer samfunnet i dag ulikt på om ein far forlèt barna sine, og om ei mor forlèt barna sine?

Oppgåve 7: Klassesamtale eller gruppearbeid (30 minutt). Frå Opptegnelser til nutidstragedien og forarbeidet til Et dukkehjem (skrive av Henrik Ibsen i Roma i 1878): ”En kvinde kan ikke være sig selv i nutidens samfund, der er et udelukkende mandligt samfund, med love skrevne af mænd og med anklagere og dommere der dømmer den kvindelige færd fra mandligt standpunkt.” ”Trykket og forvirret under autoritetstroen taber hun troen på sin moralske ret og evne til at opdrage sine børn. Bitterhed. En moder i nutidens samfund, ligesom visse insekter går hen og dør når hun har gjort sin pligt til slægtens forplantelse.”

A) Kva seier desse utdraga om forholda mellom mann og kvinne i Ibsen si samtid?

6

B) Korleis bør ein regissør som skal setje opp Et dukkehjem i dag, stelle seg til Ibsen sine tankar om stykket?

Oppgåve 8: Tekstanalyse (60 minutt). Nærles ei eller fleire av aktene i Et dukkehjem felles i klassen eller heime. Jobb med metoden ”De fem spørsmål” (fra Når børn læser fiktion av Bo Steffensen):

A) Finn fem ting som du vart nysgjerrig på da du las utdraget eller utdraga

B) Formuler dei som spørsmål

C) Diskuter dei ulike spørsmåla med klassen/gruppa. Kvifor valde du nettopp desse?

D) Svar på spørsmåla

E) Diskuter svara

Oppgåve 9: Refleksjonsoppgåve individuelt som kan gjerast skriftleg eller munnleg -dersom klassen har lese delar av eller heile stykket (30 minutt). Vel ein sentral episode frå dramaet som gjorde inntrykk på deg.

A) Kva ville du tenkt eller gjort vidare dersom du var Nora, Helmer eller sakførar Krogstad i denne episoden?

B) Grunngi kvifor du ville ha handla på den måten som du gjorde.

Oppgåve 10: Språkoppgåve -gruppe- eller klasseoppgåve (60 minutt).

Les utdraget frå første akt (nedanfor), og svar på spørsmåla.

A) Utdraget nedanfor er i original språkdrakt (henta frå Bokklubbens Verdensbibliotek, bok nr. 26). På kva måtar skil språket seg frå moderne bokmål / moderne nynorsk?

B) Finn de ord som ikkje lenger er i bruk?

7

C) Kva tyder orda, og kva for moderne ord kan erstatte dei?

D) Kva fortel språket i utdraget om borgarstanden i Kristiania på 1800-talet?

E) Skriv utdraget / delar av utdraget nedanfor om til moderne bokmål.

F) Skriv utdraget / delar av utdraget om til moderne nynorsk.

G) Finn den engelske utgåva av Et dukkehjem (A Doll's House). Les delar av første akt i den engelske versjonen. Korleis vurderer de den engelske omsetjinga?

8

Et dukkehjem av Henrik Ibsen

Første Akt

(En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør tilhøjre i baggrunden fører ud til forstuen; en anden dør tilvenstre i baggrunden fører ind til Helmers arbejdsværelse. Mellem begge disse døre et pianoforte. Midt på væggen tilvenstre en dør og længere fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lænestole og en liden sofa. På sidevæggen tilhøjre, noget tilbage, en dør, og på samme væg, nærmere mod forgrunden en stentøjsovn med et par lænestole og en gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lidet bord. Kobberstik på væggene. En etagère med porcellænsgenstande og andre små kunstsager; et lidet bogskap med bøger i pragtbind. Tæppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.)

(…)

NORA. Har du husket på at bede doktor Rank? HELMER. Nej. Men det behøves jo ikke; det følger jo af sig selv at han spiser med os. Forresten skal jeg bede ham når han kommer her iformiddag. God vin har jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro hvor jeg glæder mig til iaften. NORA. Jeg også. Og hvor børnene vil fryde sig, Torvald! HELMER. Ak, det er dog herligt at tænke på at man har fåt en sikker, betrygget stilling; at man har sit rundelige udkomme. Ikke sandt; det er en stor nydelse at tænke på? NORA. Å, det er vidunderligt! HELMER. Kan du huske forrige jul? Hele tre uger i forvejen lukked du dig hver aften inde til langt over midnat for at lave blomster til juletræet og alle de andre herligheder som vi skulde overraskes med. Uh, det var den kedeligste tid jeg har oplevet. NORA. Da keded jeg mig slet ikke. HELMER (smilende). Men det faldt dog temmelig tarveligt ud, Nora. NORA. Å, skal du nu drille mig med det igjen. Hvad kunde jeg for at katten var kommen ind og havde revet alting istykker? HELMER. Nej visst kunde du ikke, min stakkers lille Nora. Du havde den bedste vilje til at glæde os alle, og det er hovedsagen. Men det er dog godt at de knebne tider er forbi. NORA. Ja, det er riktignok vidunderligt. HELMER. Nu behøver ikke jeg at sidde her alene og kede mig; og du behøver ikke å plage dine velsignede øjne og dine små skære fine hænder - NORA (klapper i hænderne). Nej, ikke sandt, Torvald, det behøves ikke længer? Å, hvor det er vidunderlig dejligt at høre! (tager ham under armen.) Nu skal jeg sige dig hvorledes jeg havde tænkt vi skulde indrette os, Torvald. Så snart julen er over – (det ringer i forstuen.) Å, der ringer det. (rydder lidt opp i stuen.) Her kommer visst nogen. Det var da kedeligt. HELMER. For visiter er jeg ikke hjemme; husk det. STUEPIGEN (i entrédøren). Frue, her er en fremmed dame - NORA. Ja, lad hende komme ind. STUEPIGEN (til Helmer). Og så kom doktoren med det samme. HELMER. Gik han lige ind til mig?

9

STUEPIGEN. Ja, han gjorde så. (Helmer går ind i sit værelse. Pigen viser fru Linde, som er i rejsetøy, ind i stuen og lukker efter hende.) FRU LINDE (forsagt og lidt nølende). Goddag, Nora. NORA (usikker). Goddag – FRU LINDE. Du kender mig nok ikke igjen. NORA. Nej; jeg ved ikke –; jo visst, jeg synes nok – (udbrydende.) Hvad! Kristine! Er det virkelig dig? FRU LINDE. Ja, det er mig. NORA. Kristine! Og jeg som ikke kendte dig igjen! Men hvor kunde jeg også –. (sagtere.) Hvor du er bleven forandret, Kristine! FRU LINDE. Ja, det er jeg visstnok. I ni – ti lange år – NORA. Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo også. Å, de sidste otte år har været en lykkelig tid, kan du tro. Og nu er du altså kommen herind til byen? Gjort den lange rejse ved vintertid. Det var tappert. FRU LINDE. Jeg kom netop med dampskibet imorges. NORA. For å more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det er dejligt! Ja, more os, det skal vi riktignok. Men tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjælper hende.) Se så; nu sætter vi os hyggeligt her ved ovnen. Nej, i lænestolen der! Her i gyngestolen vil jeg sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu har du jo dit gamle ansigt igjen; det var bare i det første øjeblik –. Lidt blegere er du dog bleven, Kristine, – og kanskje lidt magrere. FRU LINDE. Og meget, meget ældre, Nora. NORA. Ja, kanskje lidt ældre, bitte, bitte lidt; slet ikke meget. (holder pludselig inde, alvorligt.) Å, men jeg tankeløse menneske, som sidder her og snakker! Søde, velsignede Kristine, kan du tilgive mig! FRU LINDE. Hvad mener du, Nora? NORA (sagte). Stakkers Kristine, du er jo bleven enke. FRU LINDE. Ja, for tre år siden. NORA. Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviserne. Å, Kristine, du må tro mig, jeg tænkte ofte på at skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg det, og altid kom der noget ivejen. FRU LINDE. Kjære Nora, det forstår jeg så godt. NORA. Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stakker, hvor meget du visst har gået igennem. – Og han efterlod dig jo ikke noget at leve af? FRU LINDE. Nej. NORA. Og ingen børn? FRU LINDE. Nej. NORA. Slet ingen ting altså? FRU LINDE. Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på. NORA (ser vantro på hende). Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt? FRU LINDE (smiler tungt og stryger hende over håret). Å, det hænder undertiden, Nora. NORA. Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja nu kan du ikke få se dem, for de er ude med pigen. Men nu må du fortælle mig alt – FRU LINDE. Nej, nej, nej, fortæl heller du.

10

NORA. Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egenkærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager. Men et må jeg dog sige dig. Vet du den store lykke som er hændt os i disse dage? FRU LINDE. Nej. Hvad er det? NORA. Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken! FRU LINDE. Din mand? Å hvilket held –! NORA. Ja, umådeligt! At være advokat, det er jo så usikkert at leve af, især når man ikke vil befatte sig med andre forretninger end de som er fine og smukke. Og det har naturligvis Torvald aldrig villet; og det holder jeg da ganske med ham i. Å, du kan tro vi glæder os! Han skal tiltræde i banken allerede til nytår, og da får han en stor gage og mange procenter. Herefter kan vi leve ganske anderledes end før, – ganske som vi vil. Å, Kristine, hvor jeg føler mig let og lykkelig! Ja, for det er dog dejligt at have dygtig mange penge og ikke behøve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt? FRU LINDE. Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det nødvendige. NORA. Nej ikke blot det nødvendige, men dygtig, dygtig mange penge! FRU LINDE (smiler). Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuftig? I skoledagene var du en stor ødeland. NORA (ler stille). Ja, det siger Torvald endnu. (truer med fingeren.) Men «Nora, Nora» er ikke så gal som I tænker. – Å, vi har sandelig ikke havt det så at jeg har kunnet ødsle. Vi har måttet arbejde begge to.

11

12

Oppgåver i etterkant av framsyninga:

Opgåve 11: Klassesamtale (30 minutt).

A) Korleis likte de stykket? Kommenter skodespelarar/ljos/kostyme/språk/scenografi

B) Kva hugsar/likte de best – kvifor? Noko de ikkje forsto?

C) Med tanke på forventningane og tankane du hadde før du såg stykket, korleis vart forventningane dine innfridde?

Oppgåve 12: Skriftleg heimeoppgåve.

A) Beskriv intrigen i handlinga med eigne ord

B) Skriv minst fem setningar om forholdet mellom Nora og Helmer C) Beskriv korleis du oppfattar forholdet mellom Nora og Fru Linde D) Gjer det same med forholdet mellom Helmer og sakførar Krogstad

Oppgåve 13: Gruppeoppgåve eller individuell oppgåve (30 minutt). I 2. akt dansar Nora ein dans som ho vart kjend med da familien budde eit år i Italia. Dansen blir kalla tarantella. Tenk tilbake på dansescena slik du opplevde ho i stykket.

A) Kva meiner de Nora prøver å uttrykkje gjennom denne dansen?

B) Finn ut om tarantella (dansen) og tarantisme på Internett.

C) Når de no har funne ut noko meir om tarantella – dans, tolkar de scena med

dansen annleis?