PADLENMedlemsblad for Lyngby Kanoklub

555 - juli 2017

50 år, Og hvad så? • Læserbrev fra Ole Tikjøb• Svar på Læserbrev fra TG • Weekend kursus - Turkano • Oriente-ringsløb• Introduktion til Orienteringsløb • Efter begyn-der-kurserne• Kvindekajakløb ”Støt Brysterne” • Når de bedste intentioner ... • Gensyn med de høje bjerge Har I Hørt? ... og meget mere

PADLEN

2 3

Indhold

Side:

Aktivitetskalender 2017 4

50 år, Og hvad så? 6

Læserbrev fra Ole Tikjøb 16

Svar på Læserbrev fra TG 18

Weekend kursus - Turkano 20

Orienteringsløb 21

Introduktion til Orienteringsløb 22

Efter begynderkurserne 23

Kvindekajakløb ”Støt Brysterne” 26

Når de bedste intentioner ... 28

Gensyn med de høje bjerge 32

Har I Hørt 34

Bestyrelse:

FormandThomas Gjerlufsen Fuglevadsvej 50A2800 Kgs. Lyngby 4080 7502tgjerluf@post.tele.dk

NæstformandNiels AndersenEgebjerghuse 152750 Ballerup 4466 6510NA@sean-nve.dk

IdrætsformandVakant

MotionsformandLouise Jørgensen Ved Eltham 1, 4.th2900 Hellerup 3056 9907 louise.jorgensen.lk@gmail.com

SekretærGitte MadelaireToftegærdet 18b2800 Lyngby 3045 7090gitte.Madelaire@gmail.com

MaterialemesterHenrik MadsenVed Eltham 1, 4.th2900 Hellerup 2870 2798henrikmadsen28@gmail.com

Suppleant - IUVakant

1. RevisorerJohn BahrGrønnevej 262830 Virum 2015 7765Bahr@post.tele.dk

2. Revisorer Aase LundqvistLottenborgvej 17, 1.2800 Kgs. Lyngby 4587 0113aase@lundqvist.dk

MedlemskassererHenrik AakjærFyrhøjvej 152800 Kgs. Lyngby

Betalingsfrist for kontingent 31. januar hvert år. Henvendelser vedrørende kontingent sker til:kontingent@lyngbyka-noklub.dkeller telefon 3026 1624

WebmasterRita LindeBagsværd Hovedg. 83A 2MF2880 Bagsværd 226141116kajak@excelguide.dk

RedaktørLudmila MiklikovaPilevad 52800 Lyngby 2463 8128

Indlæg til Padlen bedes sendt til:ludmila.miklikova@velux.com

Se også vores hjemme-side:www.lyngby-kanoklub.dk

4 5

Aktivitetskalender2017

Dato: Aktivitet:

8/1 O-løb, Kongelunden21/1 DM Ergometer, Rødovre Centret11/1 Fællesspisning i klubben5/2 O-løb, Slagslunde Skov8/2 Fællesspisning i klubben18/2 Kajakker i Svømmehallen25/2 kl. 8.30 Førstehjælp5/3 O-løb, Rude Skov8/3 Fællesspisning i klubben og kajakudstyr salgs-præsentation14/3 kl. 19.00 Infomøde - Copenhagen Spring Regatta25/3 DKF Temadag, Fredericia26/3 DKF Årsmøde, Fredericia29/3 kl. 19.45 LK Generalforsamling??/4 Indmeldelse begynderkurser12/4 Fællesspisning i klubben22/4 Standerhejsning24/4 Start mandagsroning29-30/4 Copenharen Spring Regatta, Bagsværd4/5 kl. 18.00 “Kom-Godt-Igang igen” kursus4/5 kl. 19.00 Infomøde om Pragturen7/5 Klubtur til Tryggevælde Å9/5 kl. 18.00 “Kom-Godt-Igang igen” kursus11/5 kl. 18.00 “Kom-Godt-Igang igen” kursus16/5 kl. 18.00 “Kom-Godt-Igang igen” kursus18/5 kl. 18.00 “Kom-Godt-Igang igen” kursus20-21/5 Maribo Regatta20-21/5 Begynderhold 1, Kajak

28/5-4/6 Klubtur til Prag2-4/6 Bagsværd Regatta10-11/6 Begynderhold 2, Kajak17/6 Tur til Næsseslottet17/6 Familiedag i Hårbølle Huset17-18/6 DM Maraton, Vallensbæk28/6 kl. 17-18.00 Hjælp med hjemmesiden1-2/7 Silkeborg Regatta1/7 Knuthenborg Sprint, Maribo2/7 CRAFT sprint, Hvidovre29/7 - 2/8 Klubtur til Gudenåen5-6/8 Nordisk Ungdoms Mesterskab, Sprint, Silke- borg12-13/8 Begynderhold 3, Kajak18/8 fra kl. 14.00 4 jubilæer i LK20/8 Paddle Battle, Vallensbæk26-27/8 Kano kursus1-3/9 DM Sprint, Bagsværd7-11/9 Klubtur til Spreewald23/9 MBB28/9 Introduktion til orienteringsløb30/9 Standerstrygning1/10 O-løb, Ermelunden7/10 Støt Brysterne, Farum28/10 Mølleåen til Strandmøllen5/11 O-løb, Boserup Skov3/12 O-løb, Amager Fælled Julebanko Julefrokost

I hver uge:Lør. kl. 08.00, man. kl. 18.00 - Roning for motionisterMan. kl. 17.45 - Hyggeroning

6 7

50 år er mange år i en bestyrelse, så mange, at det må betragtes som en livsstil. Jeg kom i Lyngby Kanoklubs bestyrelse i 1966-67, ikke ved en tilfældighed, mere for at være med til at skabe foran-dringer, idet årgangene dengang var i oprør mod det eksisterende.Tresserne var generelt et årti med ungdomsoprør, og det kom også til Lyngby Kanoklub, idet flere og flere unge fandt vej til kano- og kajak-sporten.Som jeg husker tilbage, var flere af bestyrelsesmedlemmerne stadig præget af tiden efter krigen. Der var streng disciplin, og man skulle bare høre efter. Lussingernes tid var ophørt, det stod klart for enhver ung, og vi fik lidt mere at skulle sige. Enkelte ville

50 år - og hvad så?gerne høre på os, men for os var det ikke nok.Lyngby Kanoklub var en kapronings-klub for kanosporten. Man tænkte slet ikke på kajak sporten. Der var dog et par enkelte, der roede kajak, som var importeret fra Jylland.Klubben var opbygget af kanofol-ket, der ville ro turkanoer, kanoer som de selv havde bygget, det der dengang blev kaldt lærredskanoer - et træskelet der var beklædt med lærred og derefter malet, så den holdt tæt.Jeg blev indmeldt i 1958, idet jeg havde sparet penge sammen, så jeg kunne købe en turkano. Der var faktiske flere unge, der havde fået samme tanke, så vi fandt hurtigt sammen.Samtidig begyndte vi på kanospor-

ten, og træningen kom hurtigt i højsædet. Jeg fandt sammen med en, der havde lige så stor interesse i sporten, så vi trænede hver dag.Vi var enige om at prøve og se hvor langt, vi kunne nå. Der var ældre koryfæer i klubben, der havde delta-get i både VM og OL, så vi havde noget at se op til.Resultaterne kom hurtigt. Vi blev udtaget til Nordiske Juniormester-skaber i 1959, som blev afviklet på Bagsværd Sø.Det var på 5000 meteren, og det var første gang, vi skulle ro et langt løb. Dengang var juniorgrænsen 20 år.Med på holdet var Erik Hansen, som vandt de korte løb suverænt og året efter OL guld i Rom.Vi spurgte holdlederen, hvorledes banen var indrettet, og hvor mange gange vi skulle rundt. Hans besked til os var, I skal bare følge de andre!Her blev der tændt et lille blus i mig, bare følge de andre, de var jo ældre, vi var bare et par knægte på 15 år.De kanoer, vi roede i, kunne bruges både til ener og toer, vægten var 20 kilo, bredden 75 centimeter og længden 5,20 meter.Efter sådan et mesterskab, det var virkeligt stort, ville vi gerne have en kano kun for os selv, for vi trænede hver dag. Det kunne ikke lade sig gøre, vi var

nødt til at deles om de kanoer, der var, og da vi var de yngste i klub-ben, måtte vi vente til seniorerne var færdig med deres træning, eller også kunne vi møde før dem.Når vi kom hen i oktober måned, skiftede bestyrelsen låsecylinderne ud i indgangsdørene, så det kun var få udvalgte, der fik adgang til klub-ben i tidsrummet oktober til maj.Selv om vi var unge knægte, søgte vi om at få bevilget nøgle til den lukkede periode, og det lykkedes os grundet vores flotte resultater.Der kom flere og flere unge til klub-ben. Der blev ikke investeret i nogle nye kanoer, de gamle kunne stadig bruges (krigens tid spillede stadig ind), men da alle vores modstan-dere havde samme modeller, kunne vi leve med det.Vi var en del lærlinge, og vi fandt hurtigt sammen døgnets 24 timer. Vi boede i vores turkanoer, så var vi hurtigt på vandet, før seniorerne kom.Vi opbyggede et fantastisk ven-skab, og vi begyndte at rejse ud til stævner i Europa, hvor Lyngby Kanoklub havde venskabsklubber, og vi kunne bo gratis.

Jeg var i lære som automekaniker og fik kørekort, så snart jeg fyldte 18 år, og dermed mulighed for at leje et lukket Folkevognsrugbrød på gule nummerplader.

80årLyngby Kanoklub

50årLyngby Kanoklubs

klubhus

65årKlubbladet

PADLEN

50årThomas Gjerlufseni bestyrelsen

8 9

Der var ingen sæder i varerummet, men det var intet problem. Vi be-nyttede klubbens havemøbler eller pustede luftmadrasser op, så man kunne ligge 6-7 personer næsten i lag.Det blev til mange sjove år, hvor vi unge sørgede for en udvikling, men også år hvor der blev hørt på os. Vi var mange, der kom ind for at af-tjene vores værnepligt, hvilket split-tede gruppen af unge, idet der var flere muligheder, bl.a. frivillig soldat på Cypern, tjene mange penge som håndværker på Grønland osv.Men da min militærtid var overstået, og jeg efterfølgende læste videre til værkfører, åbnede øjnene sig mere og mere for, at der skulle ske forandringer. Bl.a. var og er mit formål stadig det samme, at alle skal have råd til at dyrke vores sport. Selv den enlige far eller mor med 5-6 børn skal kunne nyde denne dejlige sports-gren.Dengang havde vi en formand, som kunne drikke en enkelt øl i ny og næ med den fungerende borgmester, og i 1965 lå planerne klar. Lyngby Kanoklub skulle have en ny bygning, den vi ser i dag.Da byggeriet gik i gang, gik der samtidig en kamp i gang med dem, der gerne ville bryste sig af det nye, der kom, uden at de havde løftet en finger.

Man kunne ikke bruge en formand, der kunne lide en øl eller to, nej, når der den 11. juni 1967 skulle være kommunal overdragelse, skulle det gerne være med en formand, der gik med slips.Klubben blev delt i to, ærgerligt, for det tog flere år, før vi igen blev en klub. Personen,der fik Lyngby Kanoklub bygningsmæssigt på plads, gled ud af døren, og de spidse albuer overtog pladsen. Det var dem, der fik æren for den nye bygning, og de blev der til det hele igen kørte.Jeg kunne skrive meget mere, men det skal jo heller ikke være en ro-man. Man var begyndt at høre lidt på det, jeg foreslog, men der skulle mange høringer til, før det blev ført ud i livet.Kaproningssporten stod mig stadig nærmest. Vi fik købt flere både, klubben fik flere penge, og jeg købte den første bil til klubben, idet et medlem havde sin gamle Ford Transit til salg, en lukket kasse-vogn.Jeg sad som suppleant, men som tiden gik (ret hurtig), stod jeg faktisk for det meste af det daglige. Vi havde en stærk kassemester og stærke redaktører.Jeg blev flere gange opfordret til at blive formand, men ønskede det ikke, idet jeg hellere ville være ham med arbejdstøjet på, og det kunne

lade sig gøre som næstformand.Jeg fik oprettet aftaler om spon-sorater, der virkelig kastede pæne beløb af sig. Jeg var stadig selv ak-tiv, og min makker, som var blevet udskiftet, ansatte jeg, da jeg nu var blevet værkfører, som pladesmed. Min chef, som også var meget sportsinteresseret, foreslog, at han ville sponsorere mig og min mak-ker. Så vi var faktisk sportens første professionelle kanoroere. Samtidig fik vi faste prisaftaler med BT og Ekstrabladet om de artikler, der blev skrevet.En af mine målsætninger var, at Lyngby Kanoklub skulle være helt unik. Det blev vi, og vi er det stadig i min optik. Vi begyndte at lave stævner med stor deltagelse både nationalt og i det begyndende også lidt interna-tionalt. Vi fik åbnet øjnene på vores

naboklubber, som fulgte efter.Vi fik pæne økonomiske sponso-rater til stævnerne, og vi fik som den første klub lov til at lave Nor-diske Mesterskaber.I 1976 lod jeg mig så alligevel vælge til formand, idet den tidligere formand de sidste to år kun kom til bestyrelsesmøderne, hvis han overhovedet kom.Det havde betydning for de aftaler, jeg hev hjem, at jeg kunne skrive formand - ikke for mig selv, men for dem jeg forhandlede med.Vi købte herefter en ny bus hvert 5. år og var økonomisk dækket af sponsorer, så det ikke rørte vores daglige økonomi.Vi havde stor succes på kapro-ningsbanerne og var i flere år den mest vindende klub ved Danmarks-mesterskaberne.En af mine målsætninger var, at

Et flot billede af Bestyrelsen i 1988 alle i sponsoreret tøj

10 11

Nicolai Mørcke efter sejren i Nordic Open i Maribo

Fra en af de mange ture vi rejste ud til, her Spanien, Riba Del Sella, turen sponsoreret af Fiat Danmark. Der var 3000 deltager med samlet Le Mann start.

vi skulle vinde samtlige klasser i distancer og bådtype i seniorklas-serne, men desværre blev den ikke helt opfyldt.Sidst i halvfjerdserne kørte Lyngby Kanoklub, som vi, bestyrelsen og jeg i fællesskab, havde planlagt.Jeg havde dog også øjnene andre steder henne og kunne se den udvikling Dansk Kano og Kajak For-bunds Idrætsudvalg savnede.Så i 1979 lod jeg mig opstille til For-mand for Forbundets Idrætsudvalg, hvor jeg blev valgt på Årsgeneral-forsamlingen.Jeg overtog et stort økonomisk rod og en bestyrelse, som overhovedet ikke ønskede et eliteudvalg, men dog gerne ville med på de interna-tionale ture.Danmark havde ikke siden 1973 vundet en medalje ved VM eller OL og heller ikke været i en finale. I 1980 fik vi en ener-kano med til OL i Moskva.Jeg var som sagt IU Formand, men det var DKF Formanden, der havde lavet indstillingen til Olympisk Komite. Den var dog pyntet gevaldigt, så gevaldigt, at jeg ville gå til Olympisk Komite.Formanden valgte dog at trække sig, og de efterfølgende år brugte jeg så til at opbygge et godt samar-bejde med den Olympiske Komite.Samtidig lå Team Danmark i støbe-

skeen. Der var også et stort arbej-de, som skulle gøres, bl.a. ved at komme med kommentarer til den betænkning, der blev lavet.Jeg fik her opbygget et fantastisk godt samarbejde, som på længere sigt kom vores elite økonomisk til gode. Dengang man startede Team Danmark, havde man cirka 4 mil-lioner at dele ud af til samtlige 56 specialforbund.Jeg var forbundets repræsentant i D.I.F.s Dopingkontrol udvalg. Der var dog ikke så mange kontroller, idet en kontrol kostede mange penge. Men det var begyndelsen til det, der er i dag.Jeg havde en del møder med vores eliteroere, hvoraf mange ikke kunne forstå, at der blev stillet krav for at opnå Olympisk deltagelse.Jeg antog herefter den første lønnede Landstræner og nogle år efter en Mentaltræner. Disse to an-sættelser ændrede herefter roernes opfattelse, og Dansk Kano og Kajak kom ind i en medalje tidsalder, som faktisk har videreudviklet sig, og som den dag i dag er rigtig succes-fuld.I 1983 skulle vi forsøge at kvalifi-cere os til OL i Los Angeles i 1984. En finaleplads ved VM dette år var lig med en plads til OL.Kun en ener-kano opnåede denne kvalifikation, men Olympisk Komite gav os yderligere en chance i

foråret 1984 i håb om, at få flere både kvalificeret.Vores landstræner var nordmand. Han havde megen forstand på kajak, knap så meget på kano. Vi indgik herefter den aftale, at hvis der kom en ener- eller toer-kajak med, skulle han med som træner. Blev det kun til ener-kanoen, skulle jeg deltage som træner ved OL.Desværre for ham, blev der ikke udtaget nogen kajakker til OL. Det var hårdt for mig at fortælle ham det, men som han sagde, en aftale er en aftale. Hans kontrakt var til genforhandling samme år, men han ønskede den ikke genforhandlet.Dansk Kano- og Kajak Forbund fik et kæmpe scoop, idet Henning Lynge vandt to medaljer ved OL. Det var derfor let for mig at gå ud og genforhandle to store sponsor-aftaler på plads.Min målsætning var indfriet, og når man kom rundt på intelligens-gan-

gene i Idrættens Hus, hvor Dansk Kano og Kajak Forbund har til huse, kunne jeg ikke undgå at høre, at Forbundet havde fået overdraget værtsrollen for Verdensmesterska-berne i Maraton i 1990.Jeg var klar over, at denne værtsrolle kunne Forbundet ikke klare alene. Samme år havde man været vært for en World Cup på maraton i Københavns Havn i sam-arbejde med Københavns Kredsen, et virkeligt godt arrangement.Jeg havde lyttet mig frem til, at Kredsen ville byde Dansk Kano og Kajak Forbund 35.000 kroner for at få lov til at arrangere Verdens-mesterskabet. Samtidig ville de have underskudsgaranti.Jeg så igen hen på kanosporten. Et løb i Københavns Havn med blæst ville aldrig blive en succes for kanosporten.På et bestyrelsesmøde i LK fore-lagde jeg mine planer. Vi, Lyngby Kanoklub, skulle stå som ene ar-

12 13

rangør af disse Verdensmester-skaber i 1990.Den tillid, jeg har haft til forskellige bestyrelsesmedlemmer i tidens løb, holdt også denne gang. De havde tillid til mine visioner.Så vi gav Dansk Kano og Kajak Forbund et tilbud, som andre efter min vurdering ville have svært ved at overgå. Vi tilbød Forbundet 65.000 kroner, ingen underskudsga-ranti fra hverken DKF eller D.I.F.I foråret 1987 fik vi så accept på, at det var ”vores” arrangement, og det blev forelagt klubbens medlem-mer, hvor det blev modtaget meget positivt.Ansvaret for pengestrømmen var atter lagt på mine skuldre. Besty-relsen lavede en arbejdsgang for VM - både før og under og ikke mindst efter.Vi var enige om 3-4 store spon-sorer, hvoraf den ene gerne måtte være i naturalier. Vi vidste, at vi ville få et stort kørselsbehov.Jeg henvendte mig derfor til Fiat Danmark, fik en aftale i stand og samlede alt det materiale, jeg havde på det tidspunkt.Så med et pænt stort ringbind under armen gik jeg til møde med direktøren. En virkelig behagelig person, og jeg siger og skriver, der gik ikke mere end 15 minutter, så stod vi med en 17 personers bus, der var LKs ejendom, biler til

rådighed under VM, træningstøj til alle i LK, der skulle være med, og et hav af parasoller.Det gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at åbne mit ringbind for at vise det materiale, jeg havde med. Herefter var det en ren leg at få de sidste store sponsorater i hus, som omfat-tede Tryg – Unibank – Philips – Toms og en del mindre sponsorater. Jeg havde nu været ansat i et stort forsikringsselskab i cirka 15 år, og jeg havde en meget forstående chef. Han vidste, hvor stor betyd-ning sport og fællesskab har for befolkningen. Det gjorde, at min arbejdsplads, der betalte min månedsløn, fik knap så meget af min tid, som jeg fik løn for.Vi fik den rigtige protektor, vi fik de rigtige personer osv. Vi fik en flot støtte af Lyngby Taarbæk Kommu-ne. Så alt i alt manglede vi bare at komme frem til datoen i juli 1990. Jeg kunne se, at et underskud ville

vi ikke få, men i stedet et pænt overskud. Bestyrelsen foreslog der-for på Generalforsamlingen i 1989, at der blev oprettet en fond, Fonden af 1990. Den stod for over-under-skud. I den fond sad arrangements-komiteen, og der var udformet et lovgrundlag for Fonden.Jeg gjorde det, fordi der på det tidspunkt i LKs historie var en del medlemmer, der ingen arbejde havde, og som godt kunne lide en lille en.Denne gruppe kunne komme på Generalforsamlingen og beslutte, at et eventuelt overskud skulle bruges til kontingent frihed, indtil overskud-det var brugt.Som de fleste nok ved eller har hørt, så blev det en bragende suc-ces. På banerne fik vi flere ver-densmestre, bl.a. vores egen Stig Jepsen i ener-kano.Og økonomisk mærker vi stadig succesen, idet Fonden samme år efterfølgende købte huset i Sverige. Samlet lå vores overskud på cirka 600.000 kroner.De efterfølgende år skulle armene ned igen. Vi var til mange stævner udenlands, så for at dække en del indkvarteringsomkostninger købte klubben en campingvogn.Når der ikke var stævner, kunne medlemmerne for et lille beløb låne campingvognen til private ferier.Vi havde den i cirka 5 år, og vi var

så gode, at vi fik det samme for den, som vi havde betalt for den.Jeg har ikke ligget på den lade side, altid haft et eller andet projekt kørende, og fra start af har formålet bl.a. været, at vi skulle vokse medlemsmæssigt - ikke bare på statistikken, men også i det daglige skulle denne medlemsfremgang kunne ses.Et stort nederlag har jeg dog haft. Det var købet af Rustenborgvej nummer 16, som blev nedstemt og ikke blev til noget. Det sidste hus på højre hånd, når du kommer fra Hovedgaden. Det var Kommunens ejendom. Jeg havde skrevet til samtlige kommu-naludvalgsmedlemmer og kunne få det for en pris, der næsten var til at grine af.Huset skulle bruges til beboelse for den kommende ansatte, idet jeg havde fået en selvforvaltningsaftale i stand med Lyngby Taarbæk Kom-mune i 2001, som bevirkede, at vi kunne ansætte en person til at udføre de daglige opgaver.Og det var så meningen, at kom der unge udefra, der måske var elite roere, men som gerne ville studere på DTU, så kunne vi tilbyde billig bolig og et medlemskab af LK.Ud over den billige pris havde jeg en aftale med et VVS firma om at sponsorere indlæggelse af ny varme-vandforsyning.

Sponsoraftaler med flere firmaer ifb. med VM 1990.

14 15

Prisen for låneomkostninger og afdrag fik vi via Unibank til næsten ingen penge, så hele ejendommen ville være omkostningsfri for LK.Det var et nederlag for mig, og i dag siger jeg også for LK. Jeg havde ikke forberedt medlemmerne orden-tlig, der var kommet en gruppe ”nej” sigere, som ikke fandt lejlighed til at sætte sig ind i sagen.Dagen efter fik jeg så en undskyld-ning fra en af nej-sigerne, som på fleres vegne fortrød og bad os tage sagen op på en ny Generalforsam-ling.Men på det tidspunkt havde jeg allerede skrevet til Kommunalbesty-relsen, at vi alligevel ikke ønskede at købe. Mange undrede sig, og de kom ned i klubben for at få den rigtige sandhed.Men det, der er lykkedes for mig som Formand og Bestyrelsesmed-lem for Lyngby Kanoklub, har jeg været tilfreds med.Når der som i dag er cirka 700 medlemmer, vil der som på en stor arbejdsplads altid være dem med de ”brune” mærker.Sidder du i en bestyrelse, skal du altid være forberedt på, at du møder disse personer. Du skal ikke lade dig slå ud. Du møder dem i fritiden, du møder dem på din arbejdsplads, sågar møder du dem også privat.Ser vi på LKs position, har vi måske

en fælles mission - og dog. Vi er 5 kategorier af medlemmer, som forhåbentlig har et til fælles, og det er at have det rart og sjovt i vores fritid.Vi har turkanoerne, en gruppe med cirka 120 turkanoer, som måske ikke har det samme fællesskab som motionskajakkerne, som måske ikke har samme interesser som vores kaproere, som igen måske ikke har samme interesse som dem, der kun dyrker fitness, og så har vi en pæn stor gruppe, der kom-mer for det sociale.Vi opfylder med disse grupper det, som samfundet forventer af os, både det kommunale og ikke mindst Danmarks Idræts Forbund, idet vores aldersgrænser går fra 10-90 år.Holdbarheden i medlemsantallet lever med lethed op til de statistik-ker, D.I.F udsender. Så ser jeg på den siddende besty-relse, og dem jeg har slidt op i bestyrelsen, så gør vi det godt i det frivillige bestyrelsesarbejde og i de grupper, de forskellige udvalg har nedsat.En ting, jeg er rigtig glad for, det er vores ansigt udadtil, nemlig Padlen. Et blad der efter 65 år forsat ud-kommer med det danske postvæ-sen, og som har haft få Redaktører igennem alle årene.Vores kursusudvalg, med afvikling

af 3 kurser hver sæson, er et vigtigt værktøj for klubben og ikke mindst for sporten. Falder interessen for kurserne, kan det muligvis aflæses som en svækkelse af interessen for kajak. Så vi skal fortsætte denne udvikling.Vi gennemfører Sommerferieskole for unge mellem 11-15 år. Også en stor succes idet de 30 pladser er udsolgt på ganske kort tid.Vi holder Grill aften hver onsdag i hele sæsonen - en stor succes for den sociale gruppe. Der er liv i klub-ben hver onsdag. Også noget der skal holdes i live. Jeg tror, det kører på 30. sæson.Til trods for at årstallene ikke lyver, føler jeg, at jeg har fulgt den trend, der er blandt befolkningen og medlemmerne.Jeg mener til fulde fem, at vi opfyl-der de flestes ønsker om en fore-ning, hvor mulighederne er store,

men jeg garanterer også, at når der er så mange muligheder, er der også mange uenigheder.Det hæftede jeg mig ved, da vi drøftede det sidste huskøb, Hår-bølle Huset. Men jeg er sikker på, at vi alle bliver glade for huset med tiden, og de fleste er det allerede nu.Men disse 50 år skal jo også blive til flere. Hvis medlemmerne synes, at de har det godt, er det meget fint for mig - jeg er på valg i 2018. Med største lyst og entusiasme fortsæt-ter jeg gerne som formand, men er der et ungt, energisk, og initiativrigt medlem, som har lyst, evner og især tid til at overtage, stiller jeg al min erfaring til rådighed.Det fortjener en klub som Lyngby Kanoklub!

TG.

Også et sponsorbillede, fra MBB som jeg har deltaget i 50 gange

16 17

Læserbrev- Giro 413fra Ole TikjøbFormand, Dansk Kano og kajak Forbund

Det er dejligt at modtage klubblade på sekretariatet - det giver en fint lille blik ind i klub-hverdagen, og bliver altid læst og delt. Denne gang gav det også anledning til et læserbrev.Og det indsamlede beløb gik til udviklingspulje, ungdomsland-shold i sprint, maraton og kajak-polo, miljøkampagner, kampen for adgang til vand og færre van-dscootere, official og trænerud-dannelse, interessevaretagelse i forhold til det nye rostadion, flere danskere i kano og kajak.Listen kunne sagtens være læn-gere, når der skal svares på hvad Giro 413 for kano og kajak gik til (se Padlen 554 maj/juni 2017). Hvor-for skal der så betales en andel til DKF? Ja dels for at medfinansiere de mange gode formål. Men hvorfor så lige dette arrangement? Det skyl-des at DKF skelner mellem klubar-rangementer (som fx MBB) og forbundsarrangementer med klub-ber som medarrangører. Forbunds-arrangementer er DT’er, DM’er og Spring Regatta. Ved forbundsar-rangementer fastsætter DKF’s

bestyrelse maksimal deltagerpris og andel til DKF. Det sker inden, der er aftaler om medarrangører, netop fordi en medarrangør skal kunne sige ja eller nej til vilkårene. Derfor er vilkårene også ens for alle klub-ber fattig eller rig.Hvorfor er Spring Regatta speciel? Spring Regatta blev startet for mange år siden som testregatta for Elitecenteret. Men de nordiske kollegaer ville også gerne have en tidlig test, og andre sprintere var også ivrige efter at komme på vandet. Så efter nogle år kunne sportschefen ikke styre det alene, og en medarrangør kom på banen i form af Lyngby Kanoklub.Hvad så med alle de andre ar-rangementer? DKF er vokset utrolig meget de sidste 10-15 år i antal medlemmer, medlemsklubber og ikke mindst aktiviteter. I dag er Terminslisten et redskab til at koor-dinere, men “aktivitetsmarkedet” er frit. Klubber kan melde ind med arrangementer, og mange week-ender er der flere aktiviteter. Det kan ikke være anderledes med så mange forskellige interesser. Så her

koordinerer DKF, mens “marked-skræfterne” regulerer. Bliver et produkt for dårligt eller en pris for høj, kan det helt sikkert ses på del-tagerantallet. Nogle gange kommer DKF også med input til udvikling af et arrangement eller løfter en pegefinger, hvis der bliver gået på kompromis med sikkerheden.Disse arrangementer er klubarran-gementer, og der er ingen andel til DKF, ligesom der jo heller ikke er en andel af MBB, der skal til DKF. Derfor kan trænere og leder jo godt se på løbene og bruge observa-tionerne til at udtage landshold. Det ville da være upraktisk og trist, hvis alting skulle isoleres til arrangementer kun for potentielle landsholdsroere. Uanset om et ar-rangement er et klubarrangement eller et forbundsarrangement, skal der naturligvis være styr på sikker-

heden, der jo bl.a. skal tilpasses vind, vand, deltagere og årstid. Kunne DKF ikke bare have sagt det? Jo det troede vi også, vi havde sagt dels i samtalerne med besty-relsesmedlemmet og dels som svar, da vi blev direkte adspurgt på årsmødet. Nu har vi så også skre-vet et læserbrev, det håber vi kan bidrage til at oplyse situationen.Tak til alle der er frivillige ved arran-gementer klub- eller forbundsar-rangementer. I er uvurderlige, og vi glæder os altid til at være sammen med jer. Tak for “Hvide måger” det er altid et glædeligt genhør.

Med venlig hilsen

Ole TikjøbIdrættens hus 5. juli 2017

18 19

Svar på LæserbrevLækkert, lækkert at vores 65 års jubilar læses og deles i DKFs Sekretariat. Nu håber jeg ikke, at det er Sekretariatets læsning, der giver anledning til Læserbre-vet, men derimod Formand Ole Tikjøb, der har læst bladet sam-men med Bestyrelsen.Som jeg læser brevet fra Landsfor-manden, får jeg det indtryk, at når noget fortælles på Landsmødet, ja så kan der ikke dukke noget yder-ligere op. Det gør der Formand, og det kom-mer fra samtaler roer og leder imellem, når en sæson går i gang. Ganske almindelig snak, som mange gange ikke kommer frem på Årsmøder og lignende, men noget der ligger og spirer.Vi, DKF lever på den lysegrønne gren i dette årti, måske også næste på grund af de flotte resultater, som vores dygtige elite og deres træner skaffer hjem til Danmark. Flot, vi vinker alle med Dannebrog og møder op de rigtige steder, med blomster og de rigtige taler.Men mit mishag kommer af de uri-meligheder, der ligger i startgebyret for samme arbejde, som forstærkes af, de kollegaer jeg taler med.Du skriver, at det er Bestyrelsen, der fastsætter startgebyret. Fint, så

kan det undre, at der i det tidlige forår fra en af Danmarks største klubber, som har to repræsentanter i Bestyrelsen, kom grove bemærk-ninger fra deres kaproningsm-edlemmer omkring startgebyret i Maribo. Inden jeg skrev Giro 413, havde jeg været inde og læse de krav, Eliteud-valget stillede til bl.a. U 16 klassen, for at opnå deltagelse i den forløbne sæson internationalt.Der skulle ses på dem til Maribo Regattaen og Bagsværd Regattaen, hvorefter de ville modtage besked om det videre sæsonforløb.Til Maribo Regattaen så tilmeldin-gen således ud, med et startgebyr på 400 kroner:Der var tilmeldt cirka 50 deltagere i drenge U16 og 27 deltagere i pige U 16. Dame senior havde 1 tilmeldt, hvorfor Dameløbet blev aflyst. I Herre senior var der 14 tilmeldte. Der var ingen DKF krav i seni-orklassen. Det forklarer måske hvorfor, der kun var 1 tilmeldt i dameklassen, som så blev aflyst.Jeg er klar over, at alle iagttagelser ikke kan ligge på Bagsværd Sø, det skal også spredes ud over landet.Men kunne Bestyrelsen så ikke bare tage en kammeratlig snak med arrangøren og fortælle vedkom-

mende, hvad startgebyret ligger på for samme opgave i det Storkøben-havnske område.Du er fejlagtig informeret omkring Spring Regattaen. Lyngby Kanoklub var medarrangør fra den spæde start på Testregattaen, hvor det var gratis at deltage. Vi er så helt tilbage i 1988 og fremad.Det, vi modtog for at stå for Regat-taen sammen med Idrætsudvalget, var den fortjeneste, vi havde på at sælge lidt. Det foregik helt nede ved præmiebroen.Det er så rigtigt, at ved et Nordisk møde, blev man enige med øvrige Nordiske nationer om en fast dato og en indbydelse til dito.Ole, jeg skriver Giro 413 for fortsat at gøre opmærksom på, at det er frivillige, der står bag arrange-menterne. Og kommer der for stor forskelsbehandling for det samme arbejde, vil et medlem måske hel-lere betale lidt mere i kontingent end at være til grin. Mange klubber, Lyngby inklusive, betaler startgeb-yret for den aktive, når der er tale om udtagelses-/iagttagelsesløb og DM’er.Men jeg ved også, at der er klub-ber, som kun betaler startgebyr for et eller to stævner. Resten må den aktive selv betale.Måske står DKF en dag og mangler arrangører. Se på dem, der står i forreste række, når der arrangeres

stævner på Bagsværd Sø. Her tænker jeg på Copenhagen Spring Regatta, Bagsværd Regatta og ikke mindst DM’er.De har været med i mange år, de har ekspertisen. Om et eller to år når der kommer en pausesæson grundet ombygning, ja så har de måske haft en mulighed for at trække vejret. Og det var fint, så vil de måske også trække vejret fremover, og bare møde op og købe en pølse.Det kan hurtigt blive 2020 og året efter 2021. Så lad være med bare at se i nuet og tro, at fordi noget er sagt engang på et Årsmøde, så kan der ikke dukke yderligere op.Det burde du som gammel kano- og kajak mand vide meget mere om, end det du giver udtryk for. Vi har haft mange tumulter gennem alle de år, vi har nydt i sporten. Jeg mener dog bare, at du altid har kun-net se det rigtige i det, der påpeges. Og det tror jeg også, at Du og din bestyrelse kan se, når det er nærmere beskrevet.

Thomas

20 21

Weekend kursus - Turkano 26.-27. augustTidspunkt – 26.-27. august, begge dage kl. 9-16:00

Formålet med kurset er at give en introduktion til teknik og manøvre-ring i turkano, håndtering af båden og ikke mindst sikkerhed og red-ningsøvelser. Målet er, at du som deltager kan opnå niveaue iPP2.Du behøver ikke at have nogen forudgående erfaring med turkano.Svømmeprøve - Det er en forud-sætning at du kan svømme 600 m. Kurset starter med svømme-prøve lørdag morgen kl. 9. Har du gennemført svømmeprøve i forbindelse med frigivelse i turkajak, behøver du ikke at lave svømme-prøve igen.

Medbring· Praktisk tøj samt skiftetøj der kan tåle at blive vådt (du skal i vandet)· MadpakkeTilmeld dig via aktivitetskalenderen (Find datoen > klik på arrange-mentet > Tryk Tilmeld). Betaling opkræves ved tilmelding.Pris 550 krPrisen omfatter kursus + kaffe/te.Tilmelding er åben.Sidste tilmelding: søndag 20. augustMinimum deltagerantal 4/max. 12.Tilmelding er bindende og delta-gergebyr, som opkræves ved tilmelding, tilbagebetales ikke, hvis du melder fra.

Louise

OrienteringsløbSå er det igen tid til at finde løbeskoene frem.Løbene arrangeres sammen med andre kano- og kajakklubber i København og Furesøkredsen og finder sted i forskellige skove i Nordsjælland og Københavns-området 1 gang om måneden fra oktober til marts.Alle kan deltage, både hurtige løbere og dem der lægger mere vægt på en frisk tur i skoven. Distancen er ca. 5,5-5,9 km for børn/ungdomsløber (u16), damer, old-ladies, old-boys og par, mens herreruten er 8-9 km. Vi bruger ikke kompas. Du kan enten løbe alene eller sammen med et andet medlem af Lyngby Kanoklub som par. Vælger I at løbe som par, gælder det hele sæsonen, dvs. at man ikke skifter

makker for hvert løb. Man kan stille op som ungdomspar, hvis delta-gerne i parret er under 16 år 1. oktober.Pris 30 kr per person per løb som opkræves ved tilmelding.Du tilmelder dig til løb via aktivitets-kalenderen (Find datoen > klik på arrangementet > Tryk Tilmeld). Du behøver ikke at tilmelde dig alle løb.Par-løb – Skriv navnet på din makker ved tilmelding. Det er en forudsætning, at din makker også selv har tilmeldt sig og betalt. Hvis du ikke har løbet o-løb før eller forventer at gå/løbe meget lang-somt, bedes du give holdlederen besked per email før tilmeldingsfris-ten.

Løbsdag Tilmeldingsfrist Skov

1. oktober 16. september Ermelunden5. november 21. oktober Boserup Skov3. december 18. november Amager Fælled7. januar 22. december Teglstrup Hegn4. februar 21. januar Nørreskoven, Farum4. marts 18. februar Geel Skov

22 23

Information om mødested, start-tider, regler, resultater m.m. kan du se på http://www.dkfolob.dk/.Resultaterne fra de enkelte løb læg-ges sammen, og de bedste løbere i de forskellige klasser præmieres ved sæsonafslutningen efter sidste

løb 5. marts.Kørsel - Vi vil igen i år forsøge at arrangere fælleskørsel fra klubben, hvis der er behov for det.

Louise

Introduktion til OrienteringsløbTorsdag 28. september kl. 19.00Som introduktion til orienteringsløbs-sæsonen arrangerer vi en introduk-tionsaften for både nye deltagere og dem, som har deltaget før, men som gerne vil lære mere.

· Orienteringskortet – hvad betyder de forskellige signaturer?· Målestok – hvor hurtigt kommer jeg frem på kortet?· Højdekurver – hvordan læser jeg terrænets konturer af kortet?· Bomteknik – hvad gør jeg, hvis jeg farer vild?· Kontrolkort – klip rigtigt!

Der vil blive serveret kaffe og te.Du tilmelder dig til intro-aften via aktivitetskalenderen (Find datoen > klik på arrangementet > Tryk Tilmeld).

Vi sesLouise, Anne Grete og Otto

Efter begynderkurserneI den uge, hvor mange menne-sker betalte dyrt for at komme på Roskilde Festival, fik jeg en stærk lydoplevelse helt gratis her på vores dejlige Lyngby Sø. Ophavsmanden til denne akustiske koncert var min ro-veninde Helle, som ikke fik lov til at tage sin elske-de CoastFighter, men skulle ud i Broccoli. Broccoli, i modsætning til sit sunde navn, viste sig slet ikke at være så godt for Helles nerver. Hele vejen til Slusen og tilbage sang hun, mest i de høje toner, og af og til spændte hendes stemme helt mellem 3 oktaver, som ellers kun Celine Dion og Tina Turner kan præstere.Jeg havde, takket være hendes op-træden, underholdning hele vejen og var glad for, at jeg ikke endte i vandet, for det er slet ikke så let at le højt og holde balancen.

Men til sagen – hvorfor kunne Helle ikke ro i sin elskede CoastFighter og skulle give sig ud i den ustabile Broccoli? Det var simpelthen fordi, det var tirsdag aften kl. 17.30, to uger efter et begynderkursus, og de stabile kajakker var reserveret til kursister. Der er flere af os, der ikke kender reglerne omkring kursisttræning efter begynderkurser, og derfor har jeg bedt vores motionsformand Louise om at sende reglerne til mig, så at jeg kan dele dem her med jer. Jeg er nemlig ikke sikker på, at Helle vil stå for underholdningen hver tirsdag.Og her kommer det, som jeg mod-tog fra Louise omkring træninger efter begynderkurser- se næste side.

24 25

Tilfældigvis, i forbindelsen med vores klubtur til Spreewald, fik vi en liste over de kajakker, som kursister bruger. Iflg. listen drejer det sig om føl-gende kajakker:

28 Nordea 1029 Nordea 931 Hyld32 Motionisten33 Frida34 Brynhilde36 Ask37 Birk38 Bøg

43 Slåen47 Over dagligt vande49 Velux Fonden 150 Velux Fonden 251 Nordea 852 Hekscher53 Nordea 754 Fyr55 Hæg

Hold 3 i Kajak12.-13. august

Vis hensyn!

Årets sidste begynderhold i kajak starter weekenden 12.-13. august.Vis hensyn og byd vores nye klubkammerater velkommen.

Stabile klubbåde (W 9-11) er reserveret · Lørdag og søndag kl. 9-16:00 begge dage· Tirsdage og torsdage kl. 18-20:00 og søndage kl. 8-11:00 (indtil 17. september) til efterfølgende fællesroning

Se reservationslisten i klubben eller på hjemmesiden.

Du er velkommen til at tage en båd, når holdet er roet ud. Spørg instruktøren hvis du er i tvivl.

Bestyrelsen

Helle får 4 store stjerner for sin op-træden. 5 ville hun have fået, hvis hun kæntrede, påsejlede en kano, eller minimum hang i en fiskesnøre. Ingen af delene skete. Helle har faktisk en glimrende balance, ka-noerne nåede at flygte, og fiskerne

Jeg håber, at bestyrelsen vil arbejde på, at information omkring fælles roning efter begynderkurser bliver nemmere at finde på vores opslag-stavler, for i dag ser det sådan ud:

trak deres snører op, for de kunne høre hende på lang afstand.

Helles, måske stadig veninde, Ludmila

26 27

Kvindekajakløb ”Støt Brysterne” 7. oktober 2017Vi vil gerne invitere alle kvindeli-ge roere i LK til “Støt Brysterne” løbet, som afholdes af Kano og Kajakklubben NORD.

TILMELDINGTilmeldingsfrist: senest d. 30. au-gust 2017.Pris: kr. 380,00, som opkræves ved tilmelding. Prisen inkluderer delta-gergebyr, transport, sandwich og langærmet Craft-trøje (Herretrøjer

og derfor store i størrelserne).

Startgebyr: kr. 400,-, hvortil klubben giver et tilskud på kr. 100. Såfremt du ikke møder op til start, betales der fuldt deltagergebyr (intet tilskud fra klubben), dvs., at der opkræves yderligere kr. 100,00. Der tages dog forbehold for startgebyrets størrel-se, idet vi endnu ikke kender det endelige beløb.

Tilmelding er bindende, og delta-gelse i løbet vil kun blive gennem-ført ved min. fire deltagere. Max. deltagerantal 19. Du skal være frigivet for at deltage.

TID OG STEDStart og mål ved Kano og Kajak-klubben Nord, Furesøbad, Frede-riksborgvej 101, 3500 VærløseUdlevering af startnumre kl. 9.00-10.30 og instruktion kl. 10.30 Samlet start kl. 11.00, tidtagning stopper kl. 13.00Distancer: 2 ruter, en kort på 7 km og en lang på 12 km

PRAKTISK INFOVi mødes i klubben kl. 8.00, hvor vi pakker trailer (husk stropper til at binde kajak på trailer), hvorefter vi kører til Nord. Efter løbet hyg-ger vi os og spiser de medbragte sandwiches. Det vil efter løbet også være muligt at købe hjemme-bagt kage og drikkevarer til yderst rimelige støttepriser i Nord.Vi forventer at være retur i LK ca. kl. 15.00.Der åbnes for tilmelding 15. juli kl. 7.00, hvor du kan tilmelde dig og betale online via aktivitetskalen-deren. (klik på dato> vælg arrange-ment> klik “Tilmeld”). Du skal samti-dig vælge, hvilken båd du ønsker at reservere.

KONTAKTPERSONEREventuelle spørgsmål kan rettes til: Anne Grete Valeur, tlf. 29448487, anva@hotmail.dk eller Jane Hinge, tlf. 41832058, hinge@sol.dk Se endvidere Nords hjemmeside www.kkkn.dk

PRÆMIERDer vil være lodtrækningspræmier på startnummeret efter løbet.

Kvindekajakløbet er et trimløb. Formålet er at indsamle penge til Kræftens bekæmpelses landsdæk-kende kampagne ”Støt brysterne” og samtidig få flere kvinder til at deltage i kajakløb.Løbet er åbent for kvinder i alle aldre, som har lyst til at ro en tur sammen i de smukkeomgivelser på Furesøen og derved støtte kampen mod brystkræft.Det er muligt at deltage i alle typer af kajakker og kanoer.

28 29

Når de bedste intentioner går i (op)vaskenJeg har konsulteret Kirsten, og hun sagde ja. Altså ”ja” til at jeg godt må afsløre, at hun lige er blevet 60. Og 60, det er ikke så lidt.Der findes to slags mennesker - dem, som helst vil grave sig ned under dynen og ikke vil fortælle til nogen, at de fylder 60, og dem,

som helst vil feste i flere dage, for hvad betyder det at blive 60? Kirsten hører til den sidste gruppe, det blev vi alle 5 enige om, dvs. Agnete, Helle, Jette, Randi og jeg, da vi mødtes en aften 14 dage før Kirstens fødselsdag for at aftale, hvilken fødselsdagsgave Kirsten skulle have.

(Næsten ren fiktion☺) Her kommer vores historie, som bestemt ikke er en af de kedelige, hvis I altså spørger mig. Den berømte aften hos Agnete udviklede sig anderledes end oprindelig plan-lagt. Egentlig startede den meget fredeligt, og vi havde alle forslag til, hvad Kirsten kunne blive glad for. Vi var omkring ro-handsker, regnbuk-ser, slowjuicer, el-vinduerspudser, fodterapi, hårfjerningsbehandling, aktier i fårekyllingefarm og meget meget mere. Men alt virkede så trivielt, som om det alligevel ikke passede helt til Kirsten. Hendes volumen, hendes åbne verdenssyn, og hendes store hjerte ville skamme sig over at modtage sådanne materialistiske ting. Hendes format krævede noget meget større, noget som kunne bringe lykke ikke kun til hende selv, men til alle omkring hende, ja, til hele verden.Sådan kom vi frem til det. Vi besluttede, at vi i hendes navn ville donere penge til noget, hvor vi vir-kelig kunne gøre en forskel, noget humanitært, noget som ville foran-dre andres liv. Men hvad skulle det dog være? Vi var 5, og vi havde alle de bedste intentioner. Jeg foreslog straks Kattens Værn, der kan man endda redde liv. Det blev forkastet både af Agnete og Helle, og endelig også af Randi

og Jette, selv om det ikke var til at forstå. Helle vil naturligvis støtte organisa-tionen Hippos, som prøver at redde de vilde heste i Afghanistan. Dette forslag blev heller ikke vedtaget. Nogen syntes, at det var langt ude. Men hvad betyder afstand, når man vil støtte et godt formål, protest-erede Helle.Agnete syntes, at vi skulle koncen-trere os om mennesker, og Randi foreslog straks at støtte de sidste orangutanger i Indonesien: ”Bare se, hvor menneskelige de ser ud”.”Jeg vil i hvert fald ikke støtte nogle orangutanger, lige meget hvor men-neskelige de ser ud!” sagde Jette. Til gengæld ville hun donere penge, så alle børn i Afrika kunne komme i skole. Afstand til skoler i Afrika er i gennemsnit 165 km, så de ville samtidig få sund motion.”Er du rigtig klog? Ved du, hvor mange skader man kan pådrage sig ved sådan en vandring?” Agnete hævede stemmen. ”Nej, vi skal støtte organisationen ”Fysioterafys”, som er lillesøster til Læge Uden Grænser. Så kan alle de tilskade-komne børn få fysioterapeutisk behandling.” ”Er du sikker på, at det er ”Fysiote-rafys” og ikke ”Fysioterafis”? Jeg har i hvert fald aldrig hørt om dem. Der er så mange svindlere rundt

30 31

omkring. Du kan ikke forestille dig, hvad vi oplever hver dag hos poli-tiet,” sagde politikvinden Helle nu godt irriteret over det hele.Vores aften begyndte at accelerere, og jeg vil helst spare jer for flere de-taljer. ”Debatten” endte i dyb tavs-hed, selv om alle kogte boblende indvendig. Jette kiggede fornærmet ud af vinduet. Nu må det også være nok. Helles mundvige begyndte at tikke – ”Skal jeg sige det højt, eller skal jeg holde min mund?” Jeg var overbevist om, at alle gjorte det kun imod mig, og Randi sad bare helt stiv, kiggede lige ud og kunne ikke forstå, hvordan voksne mennesker kunne opføre sig så barnligt. Agnete havde fortrudt 500 gange, at hun lagde hus til. Hun begyndte provokerende at rydde ud af bordet. ”Nu må de også snart gå”, tænkte hun. For at bryde stilheden tændte hun for radioen. Og her kom vores gennembrud – som et lyn fra klar himmel! I nyhederne fortalte de om et nyt hu-manitært projekt. Det skulle samle alle nationer og nationaliteter fra nord til syd, unge og gamle, rige og fattige, sorte og hvide, simpelthen alle som en. Og alle kunne være med!Projektet, der hed ”Channel around the World”, gik ud på, at man ville grave en kanal fra Nordpolen til

Sydpolen, og igen fra Sydpolen til Nordpolen på den anden side af jordkloden, hvor klart, rent polar-vand ville flyde jorden rundt som en blodåre og forbinde og skabe ægte, livsbekræftende venskaber mel-lem mennesker. Alle kunne donere penge til dette fantastiske projekt.Og vi i Danmark er så heldige, at denne kanal vil gå direkte igen-nem København. Dvs. at man ikke kun kan donere penge, men mod et lille ekstra tilskud vil man kunne få lov til selv at grave. Til gengæld får man et diplom, som man stolt kan vise til sine børnebørn, og de til deres børnebørn, og de til deres børnebørn, og de til deres børnebørn osv., for denne kanal bliver her for altid, så længe Jord-kloden eksisterer. Pludseligt stod det helt klar for os - Kirsten skal grave!!!Straks dagen efter ringede vi til projektadministrationen og ind-betalte beløbet. Vi fik at vide, at Kirsten skulle grave d. 24/6 2017. De ville præcisere stedet og oplyse tidspunktet senere, alt efter hvordan projektet fortsætter, hvor mange der melder sig, og hvor hurtigt de graver, men den 24/6 lå fast. Vi 5 var alle selvfølgeligt parat til at støtte Kirsten. Sikke en fantastisk dag der ventede os!Som ”forgave” fik Kirsten en gul sik-

kerhedshjelm. Det pakkede hun ud med det samme, og vi kunne se i hendes øjne, hvor glad hun blev. Vi ramte rigtigt!Hjelmen blev straks populær og gik på skift fra hoved til hoved under den forrygende fødselsdagsfest, som Kirsten holdt her i Lyngby Ka-noklub. Selv vejret var med hende, og vi kunne være ude og inde, som det passede os. Det var skønt, for så mange mennesker kunne vi næppe være indenfor. Der blev holdt taler, danset, druk-ket og råbt HURRA, og også nogle lange HURRAAAAA, til sent på natten. Og så gik der en måned. Kirsten brugte den på at samle kræfter, for hun skulle jo grave d. 24/6. Men – alt havde udviklet sig an-derledes end planlagt. Projektet ”Channel around the World” blev forsinket på grund af grænsekon-trol mellem Sverige og Danmark. Flere mennesker havde nemlig,

for selv at slippe for at grave, hyret billig udenlandsk arbejdskraft uden opholdstilladelse. Nogle blev endda betalt sort! Resten, de ærlige men-nesker, blev indkaldt pr. brev, som nåede frem med 14 dages forsin-kelse.Der stod Kirsten, d. 24. juni, fuldt påklædt med hjelm på hovedet, skovl i hånden, gummistøvler på fødderne og ventede spændt. I kan ikke forestille jer, hvor skuffet hun blev, da hun i stedet for at grave skulle spise en veltilberedt pic-nic, køre med os til Bakken, spille på heste og se Cirkusrevyen om aftenen.Men opgiv ikke håbet, Kirsten. Vi holder øje med projektet, og bliver det aktuelt, er vi der som en mand. Og så graver vi.Ære være arbejdet!

For Agnete, Helle, Jette og Randi

Ludmila

32 33

Forslag til en lidt anden ferie end den “ vandrelaterede “. Søndag den 2. juli stod jeg sammen med tusind andre parat ved en mål-streg kl 07 i byen Bourg d’ Oisans i de franske alper. Forude ventede 175 km og 3 høje bjerge med totalt 5000 højdemeter. Min cykel og jeg var ankommet nogle dage før for at vænne os til at køre i højderne igen, det var nogle år siden og med skisportsbyen Alpe d’ Huez som base og udgangspunkt. Motionslø-bet La Marmotte tiltrækker hvert år

Gensyn med dehøje bjerge

imellem 6000 og 8000 deltagere til den store styrkeprøve i de fra Tour de France så kendte stigninger. Forberedelserne bestod ud over mange kilometer på landevejene, ændring af cyklens gear, også af poser i depoter på strategiske ste-der med overtrækstøj, geler (føj!), energibarer osv. Vejrudsigten er altid spændende i høje bjerge, og rundt omkring os var der natten før faldet en del sne, og temperaturen viste -2 grader på det højeste bjerg. Starten var ikke så kaotisk som

frygtet, og det gik hurtigt nordpå til turens første bjerg Col du Glandon, og pludseligt blev man glad for den nye tandkrans på baghjulet. Skrap opkørsel til 1924 m og herefter en teknisk og stejl nedkørsel. Tiden blev dog stoppet på toppen grundet den farlige nedkørsel, der tidligere har kostet liv. Igennem byen Saint-Colomban des Vilards, hvor uret igen blev aktiveret, og videre gen-nem en smuk dal og en række små byer mod det næste bjerg Col du T’ele’graphe med en højde på 1556 m. Denne opkørsel var en anelse lettere, og tiden blev ej heller neu-traliseret på nedkørslen, som var relativt kort inden turens højdepunkt Col du Galibier med en højde på 2646 m. Dette bjerg kommer på ruten efter næsten 100 km kørsel, og nu begyndte det for alvor at blive anstrengende. 1 km før toppen er der en tunnel, og vi var usikre på, om vejret var så dårligt, at ruten gik igennem denne, men vejret artede sig, og vi fortsatte mod toppen til glæde for nogle og ærgelse for an-dre. Sne og is lå på klipperne, men vejen var heldigvis tør. Dog blæste det meget, og på toppen stod jeg i læ bag en klippe og kæmpede med vindjakke, løse ben og ærmer inden den lange nedkørsel på ca. 40 km i meget lav temperatur og med høj hastighed. Denne nedkørsel var overmåde spektakulær omgivet af

bjerge med is og sne, det kræver dog megen koncentration at køre så stærkt på en nedkørsel med mange sving og andre deltagere, som tydeligvis ikke er fortrolige med store hastigheder i bjerge. Tilbage i startbyen Bourg d’ Oisans kunne overtrækstøjet lægges i en service-bil, og de sidste energibarer og geler lægges i baglommen, inden den sidste korte ca. 12 km etape til målstregen i byen Alpe d’ Huez. Kort etape eller ej, på dette tid-spunkt er alle kroppens energires-sourcer opbrugt, og nu køres der på ren vilje og overlevelsesinstinkt. Alle har i TV set de mange og navngiv-ne sving på vejen op ad bjerget, og nu var varmen for alvor kommet til egnen, så der blev kravlet op ad bjerget i de laveste gear til en storslået og festlig modtagelse på toppen med megen larm og gøgl, og glemt var strabadserne. Efter en dejlig uge i Prag med klubben nogle uger før var det en dejlig afveksling at bruge benene, og måske kan det inspirere andre til at teste denne motionsform evt. som supplement til roning. Personligt holder jeg meget af at køre på cykel og kører til daglig i Farum cykelklub, lige-som jeg bruger cyklen til det meste transport. Med ønske om en fortsat god sommer til alle.

Birger Christensen

34 35

At Næste nummer af Padlen vil indeholde meget om vores jubilæum den 18. august, men det er vigtigt, at du ikke kun vil læse om det, det er ligeså vigtigt, at du selv møder op.

At Hvordan det er gået vores VM deltagere, Rasmus, Nicolai og Frede-rikke ved Verdensmesterskaberne i Rumænien.

De får det hårdt, idet cirka 50 nationer har tilmeldt sig Mesterskaberne.At Samme Padel også vil rumme, hvordan det er gået vores Nordiske

Mesterskabers deltagere, Fredrik, Bendeguz og Philip.At Samme Padel også vil indeholde en artikel om, hvorledes det gik Fre-

derik ved European Youth Olympic Festival i Gyôr i Ungarn.At Der nok også kommer et par enkelte ord om Familiedagen til Hårbølle

Huset.At Der nok også vil ligge et stort indlæg fra Motionsturen til Berlin, Vene-

dig rundturen. Jo, der kommer mange interessante indlæg.At Vores elite afdeling på topplan er udvidet med nye aktive atleter, med

en gammel kending Per Selchau i spidsen, som vil give en hånd med til træningen.

At Vi desværre, for vores Eliteafdeling, fik afslag fra Nordea Fonden om køb af to nye kajakker.

Det kan vi bære, men alligevel står vi og mangler materiel.At Formandsfamilien lige er vendt hjem fra det sydfranske, godt udhvilet,

men Formanden fandt ud af, at det kun var til, at han åbnede sin Pc’er, der stod 405 uåbnede mails.

At Hans højre hånd, Madsen, trofast havde passet på LK i samme perio-de. Han havde tømt containere, papirkurve, fejet, men det var kikset med opvaskemaskinerne, og så måtte han svigte sin egen træning.

At Vi, medlemmerne i Lyngby Kanoklub, skal hylde vores formand for den store indsats,

Han har gjort i mange, mange år. Han har gjort det godt, og han har gjort det for os.

Har I hørt,

Luksuskano til salgPinara med fuldt udstyr:Oversejl - El. motor - Hynder - Vogn - Padler - Redningsveste - m.m. Pris: 15.000 kr. (Ny pris. 40.000) Ligger i Lyngby Sø.Henvendelse: Ole Hammer Tlf. 20 82 06 20 o.hammer@worldonline.dk

36

Retur ved vedvarende adresseændring

Deadline for stof til næste udgave af Padlen26. august 2017Mail dit indlæg til : ludmila.miklikova@velux.com

LYNGBY KANOKLUBAdresse: Rustenborgvej 19, 2800 Kgs. LyngbyE-mail: mail@lyngbykanoklub.dk Hjemmeside: www.lyngby-kanoklub.dkTelefoner: Medlemmer: 45 87 24 36 Bestyrelse og telefax: 45 88 24 05Kontingentindbetalinger: Danske Bank, reg. nr. 1551 konto 60005249Andre indbetalinger: Danske Bank, reg. nr. 1471 konto 1022237