P1

2

Titelblad

P1-Projekt, 1. semester

Arkitektur og Design

Aalborg Universitet

Tema: Kontekst og form Titel: Havnehuset

Projektperiode: 26.09.2011 - 20.12.2011

Projektgruppe: B302J

Hovedvejleder: Ole Pihl

Oplagstal: 10

Sidetal: 57

Bilagstal: 20

Deltagere:

Andrea Dynnes

Jakob Søkbæk

Helle Toft

Jeppe Krogstrup Jensen

Nicklas Yngvesson Nielsen

Louise Meier

Mathias Engelbeth Nielsen

3

Indledning

Danske havneområder har de senere år været præget af omdannelser, der tilgodeser luksusbyggerier og lej-

lighedskomplekser, som på Islands Brygge i Ørestaden, men omdannelserne har også ført til nye havneprome-

nader, fx her i Aalborg, hvor det meste af havnepromenaden er helt ny. Der er en tendens til i vor tid at placere

store kulturbygninger ved havnefronten, som man har gjort med Operaen i København, og det nye Musikhus

i Aalborg får også en central placering ved havnefronten. Den frie, oprindelige skibs- og fiskeriatmosfære for-

svinder i takt med, at fortidens industri bliver flyttet fra storbyernes havne.

Man kan spørge sig selv, om det ikke bør være muligt at lave nybyggeri, der bevarer den maritime stemning og

samtidig tilføjer noget tidssvarende?

Med afsæt i kolonihavehusets definition og med inspiration fra Fjordbyen har vi på 1. semester prøvet at sætte

dette gamle fænomen ind i en ny kontekst – nemlig havnen, hvor minimalboligen og kolonihavehuset smelter

sammen til et nyt hus – havnehuset – tilsvarende tidens behov. Havnehusene har til formål at afspejle brugeren,

men i lige så høj grad at bibeholde den maritime stemning, samt indføre nyt liv til et område, der er ved at uddø.

Den nye bebyggelse på Limfjordsværftet består af 20 individuelle grunde med omkring syv huse på hver. For

at skabe illusionen om vores grund som en samlet enhed blandt alle de andre, har det været vigtigt at finde

et fællestema, der i formen danner grundlag for samspillet mellem de syv havnehuse. Derudover har vi taget

inspiration fra vores værk, Hejmdal, til et fælles materialevalg, hvor træ og glas er de primære materialer.

4

Indholdsfortegnelse

Problemfelt

Problemformulering

Metode

Værkanalyse

Kolonihaven

Havneomdannelse

Skudehavnen

Fælles tema

Havnehuse:

Astronomen

Tømreren

Psykologen

Cykelrytteren

Fotografen

Forfatteren

Skibsbyggeren

Situationsplan

Refleksion

Konklusion

Litteraturliste

Bilag

5

5

6

8

11

12

14

16

18

20

22

24

26

28

30

32

33

34

36

38

5

Problemfelt

Omdannelsen af Aalborgs havnefront har længe været under bearbejdning, da mange af de store industri-

bygninger i dag står tomme. Nogle af nøgleordene i projektet er nytænkning, individualitet og kultur. Kulturen

afspejles på forhånd i Fjordbyen, som er et område bestående af mange små fritidshuse. For at kunne få en

idé om hvordan projektet bedst muligt udarbejdes, må der laves en analyse af selve Limfjordsværftet. I forlæn-

gelse af denne, for at have et udgangspunkt, er det ligeledes nødvendigt med en analyse af det valgte værk,

Kræftens bekæmpelses hus, Hejmdal. Dette giver derved rig mulighed for nytænkning og overvejelser af det

gennemgående tema, samt integration af havnehusene i det nuværende havnemiljø. Disse analyser stiller i sig

selv nogle problemer, som skal løses løbende gennem projektarbejdet.

Problemformulering

Hvordan skaber man med udgangspunkt i kontekstanalysen syv havnehuse, der passer til de valgte brugere

og integreres i miljøet på Limfjordsværftet, samt syv designobjekter med samme tema som havnehusene og

passer ind i det urbane design?

6

Havnehuset

Havnehusene er blevet skabt på baggrund af omfat-

tende praktiske formstudier, som har taget udgangs-

punkt i temaerne kubisk, prismatisk og maritimt. Vi

arbejdede én dag med hvert tema og skabte som

minimum 5 modeller til de enkelte temaer pr. person.

Derefter blev de små modeller i 1:50 sammenlignet

og stillet sammen på grunden i og på tværs af tema-

erne.

Et fællestema blev besluttet og dette dannede ud-

gangspunkt for den videre proces med husene,

samt den efterfølgende beslutning om hvordan hu-

sene skulle placeres på grunden, samt hvilke nabo-

huse der skulle ”tale til hinanden”. Dermed kom den

urbane del af opgaven i spil. Den endelige tilpas-

ning af husenes form samt indsættelse af vinduer og

døre blev det næste led i processen.

Gennem hele forløbet har gruppen arbejdet efter

princippet ”learning by doing”. Der er blevet tegnet

og bygget modeller, som igen er tilpasset og afprø-

vet for til sidst at blive tegnet i forskellige versioner i

SketchUp.

I den indledende fase til projektet undersøgte og analyserede vi værket, Skudehavnen og kolonihavens historie

gennem ekskursioner til Skudehavnen, hvor Limfjordsværftet og Fjordbyen blev besigtiget, samt en tur til Århus

for at se Hejmdal. Denne research dannede udgangspunkt for hele kontekstanalysen.

Metode

7

Objektet

Designobjektet blev til gennem inspiration fra de opsigtsvækkende lamper i Hejmdal. Herfra tog vi idéen om

en lampe, men i vores tilfælde havde vi brug for en fælles udendørsbelysning til grunden. Dermed ville objektet

skabe en sammenhæng mellem industrielt og urbant design.

Med fælles afsæt i idéen om en udendørslampe til hele grunden, skabte vi hver især et forslag. Processen er

dokumenteret gennem tegninger og modellering i 3D.

Kubisk Prismatisk Maritimt

8

Værkanalyse

Dekonstruktivisterne, heriblandt den jødiske cana-

disk-amerikanske arkitekt Frank Gehry, kendeteg-

nes ved at forvrænge billedet af de traditionelle arki-

tektturbegreber; form, funktion og konstruktion, ved

ikke blot at tænke på funktionshensyn og ydre for-

mål, men i stedet fokusere på de skjulte potentialer i

arkitekturen. Derved bliver den harmoni, som mange

arkitekter stræber efter forvandlet til et virvar af for-

vredne former og anderledes materialer sammensat

på en uventet måde, som kan virke kaotisk og uover-

skuelig, men samtidig signalerer kontrolleret kaos.

Frank Gehry blev tidligt inspireret af Le Corbusier’s

malerier, skulpturer og arkitektur, bl.a. kurverne på

Notre-Dame-du-Haut chapel i Frankrig. Han blev

inspireret til at bruge nye og anderledes former og

skæve vinkler. Han brød sig ikke om ideen om, at

huse skulle være kantede og se mekaniske ud, hvil-

ket ellers dominerede ny arkitektur på den tid. Han

blev samtidig kendt for på kreative måder at bruge

anderledes og billige materialer. Hertil kan nævnes

O’Neil Hay Barn i Californien, hvori der indgår te-

lefonpæle samt møbel serien Easy Edges, som er

lavet af bølgepap.

Gehry arbejder i høj grad ud fra modeller, og han er

kendt for at bruge et særligt 3D program, GT, som

gør det muligt, at udforme hidtil utænkelige byg-

9

ningsstrukturer. Systemstrukturen, der anvendes i

programmet, er oprindeligt udviklet til bil- og luftfart-

sindustrien.

Gehrys unikke design og formsprog har gjort ham

eftertragtet, hvis man er på jagt efter opmærksom-

hed og et design med blikfang – de mest kendte

værker er Guggenheim, Bilbao, og Disneys Concert

Hall, USA. Han har med Hejmdal i Aarhus og Mag-

gie’s Centre i Skotland været med til at sætte fokus

på kræftrådgivning, og senest har han lavet en aftale

med Sønderborg om, at lave en masterplan for om-

dannelsen af et havneområde på 50.000 m2, hvilket

kan sætte Sønderborg på verdenskortet.

Centeret Hejmdal er et åbent miljø for kræftpatienter,

hvor der både er plads til kreativ og fysisk udfoldel-

se og socialt samvær. Der er tilknyttet 5-6 rådgivere

samt en række frivillige.

Konceptet kommer fra Storbritannien, hvor ideen

blev udtænkt af Maggie Jencks, som selv led af

brystkraft. Derovre er det opført syv huse, og der er

flere på vej, som bygger på samme princip og er

designet af prominente arkitekter, bl.a. Frank Gehry,

der kendte Maggie Jencks personligt.

De dominerende materialer i Hejmdal er træ og glas.

Huset er bygget omkring ydermurer, som er det ene-

ste, der er bevaret fra det tidligere byggeri. Huset

består af tre planer, hvoraf de to øvre holdes af 14m

lange (45x45) træsøjler importeret fra Canada, som

med beslag er fæstnet fast til gulvet i det nederste

plan. Søjlerne og de svævende planer er sat sam-

men af 600 specielt fremstillede beslag, hvoraf 500

af dem er forskellige. Søjlernes tilfældige placerin-

ger og skæve vinkler leder tankerne hen på et spil

mikado, hvilket passer godt til Frank Gehry og de-

konstruktivismens principper.

Der er lagt stor vægt på kontraster som virkemiddel i

10

designet. Kontraster som overskueligt og uoversku-

eligt, nyt og gammelt og åbent og privat, der gør det

til et interessant sted at være.

Der er ligeledes lagt meget vægt på lysets lindren-

de effekt i designet, idet der er luft mellem alle pla-

nerne, så lyset fra taget, der består af glas trænger

igennem til alle tre planer og skaber et lysere rum.

Det handler i høj grad om at skabe et trygt og hjem-

ligt miljø gennem arkitekturen. De åbne rum og luf-

ten mellem planerne får huset til at summe af liv, idet

man på alle husets niveauer kan høre mennesker

tale sammen – dog uden at kunne høre hvad der

bliver talt om. Dette giver kræftpatienterne følelsen

af, at de ikke er alene. Oven i det har duften af træ,

den varme indretning og det venlige personale en

beroligende effekt.

I dekonstruktivismen taler man om, at arkitekturen

kræver den besøgendes erfaringer og forståelse for

at blive til, hvilket i høj grad er tilfældet i Hejmdal.

”I Hejmdal er der på alle måder højt til loftet.”

11

Kolonihaven

Kolonihaver kan spores langt tilbage i historien, dog

ikke i den afskygning som vi kender dem i dag. Helt

tilbage i den sene middelalder var der kolonihaver,

som blev brugt af de fattige til at dyrke jorden for at

overleve. Kolonihaven, som vi kender den i dag, op-

stod dog noget senere, da Jørgen Berthelsen i 1884

stiftede den første haveforening i Danmark, hvilket

blev grundlaget for kolonihaveforeningerne. Disse

haver, på ca. 400 m2, blev udlejet til medlemmer af

”Arbejderforeningen af 1865” for 14 kr. om året, eller

hvad der svarede til en ugeløn for en arbejder på

denne tid.

I takt med industrialiseringen søgte folk mod by-

erne og her endte de ofte i etageejendomme, hvor

der ikke var de samme muligheder for at komme

ud, som de jo var vant til på landet. Kolonihaverne

blev altså oprettet som et åndehul for de hårdtar-

bejdende mennesker i industrikvarterene. Her kunne

de supplere deres etagebolig med jord til at dyrke

grøntsager og blomster og give dem et sted med

frisk luft, fælleskab og sociale aktiviteter. Fra begyn-

delsen af haveforeningerne og indtil 1950 var der en

stigende tilgang af haver i foreningerne. Derefter er

det dog gået ned ad bakke i forhold til antallet af ha-

ver rundt omkring i landet og antallet af haver, som

var tilmeldt en forening i 2005 lå på ca. 40.000, men

de senere år er der opstået en fornyet interesse for

kolonihaverne, og fødevareministeriet er i øjeblikket i

færd med at etablere nye haver, specielt i Aarhus og

København. I dag er det nøjagtig de samme værdier

som i gamle dage, der gør at efterspørgslen sim-

pelthen er for stor i øjeblikket. Flere og flere familier

vælger at blive boende i lejligheder efter de har fået

børn, og derfor mangler de en pause fra den ellers

så travle hverdag, og et sted hvor hele familien kan

slappe af. I en lejlighed midt i byen er man ikke me-

get i kontakt med naturen, og i stedet for et stort og

dyrt sommerhus der kræver vedligeholdelse og lig-

ger langt væk, køber folk en kolonihave og bruger

den næsten på daglig basis. Det at kolonihaven lig-

ger i byen gør den lettere tilgængelig og mange ser

den i dag som et andet hjem frem for et fritidshus.

12

For at få en oprigtig opfattelse af hvordan havnen

har haft indflydelse på byen såvel som borgerne, må

der ses tilbage i tiden. Aalborg havn har igennem

mange år været under opbygning og omdannelse.

Man påbegyndte en udvidelse allerede i starten af

1800-tallet, og det har siden ført til flere og flere. Der

er blevet bygget havnebassin, pakhuse og siloer

til foderstofhandlen samt andre industribygninger.

Havnen har skabt arbejde til borgerne og vækst for

byen, hvilket giver den en særdeles vigtig funktion

både for byen og dens borgere. Den dag i dag står

bygningerne stadig på havnen, dog ikke alle som

industribygninger, grundet havneomdannelser gen-

nem de senere år.

Havnens fremtidige brug

Flere af midtbyens fjordnære områder er allerede

nu omdannede, andre under udvikling og enkelte

venter på at blive omdannet i nær fremtid. Havne-

omdannelserne har den senere tid haft fokus på at

skabe et sammenhængende, offentligt tilgængeligt

område, hvor man har mulighed for at udfolde sig.

Formålet er at få skabt en rød tråd, der løber ned

langs Fjorden, hvilket betyder, at kulturen skal forbin-

des med nutidens moderne idéer. Omdannelserne

baseres hovedsageligt på nøgleord som storbykva-

litet, uddannelsesmuligheder, kreativitet, forskellig-

hed og kultur. De forskellige bygninger og områder

skal hver især spille en rolle i det store billede, som

Havneomdannelse

Kig til Lindholm fra Skudehavnen

13

skal skabes af fjordparker, boliger, kreative områder

i form af bygninger/haller. Havnen skal altså bruges

som et offentligt rum, hvor man frit kan udfolde sig.

Havneomdannelse i andre byer

Ved en havneomdannelse skal der tages mange be-

slutninger omkring havnens fremtidige brug. Hvor-

vidt man ønsker at fastholde historien og kulturar-

ven, eller om det nye område kun skal omdannes

til nye funktioner og brugere? I København har man

klaret opgaven på Islands Brygge således, at to af

de gamle siloer fra sojakagefabrikken bevares, men

at man stadig formår at omdanne havneområdet til

et nyt karakterfyldt byområde. I Liverpool har en hav-

neomdannelse skabt nyt liv blot ved at istandsætte

bygningerne og etablere restauranter, museer, boli-

ger, forretninger og lignende. I Vancouver har man

valgt, at der ikke skal være mulighed for bebyggel-

se, da man ikke ønsker et område med privatiserede

zoner men et offentligt byrum. Derfor har det været

vigtigt at fastholde erhvervslivets oprindelige funk-

tion samt at tilføje nye aktiviteter.

I Sønderborg ønsker man at få havneområdet til at

bestå af strålende, ny og enestående arkitektur. Som

tidligere nævnt har havneselskabet derfor indgået

en aftale med Frank Gehry om en udarbejdelse til

en ny prangende havneomdannelse. Et projekt hvor

havnen ikke blot skal være tiltrækningskraft for nye

tilflyttere men også for borgene i Sønderborg.

Limfjordsværftet

14

SigtelinjerBevægelsesmønstre

Brændpunkter

Skudehavnen

Skudehavnen er Aalborgs ”glemte” kyststrækning belig-

gende ved Limfjorden tæt på centrum. Området er på en

solbeskinnet efterårsdag et forladt område uden meget

liv – kun Mathis Værft huser mænd i arbejde, mens de for-

ladte og forsømte bygninger ved det store havnebassin

på Skudehavnsvej og Bådebyggervej vidner om fordums

fiskeri- og skibsindustri. Nu er Limfjordsværftet lukket, fi-

skerne lægger ikke længere til i denne del af byen, og

områdets liv virker uddøende med kun Mathis Værft tilba-

ge. Nu og da ser man motionister, der udnytter de forladte

stier, nyder vinden og den friske luft, samt folk der går en

tur med hunden, mens de spejder ud over fjorden til Lind-

holm, hvor en helt ny bydel er skudt op blandt nedlagte

siloer, der står, som de er eller er renoveret til lejligheder.

Til højre for Limfjordsværftet ligger lystbådehavnen, som

er fyldt op med både og emmer af liv fra de få entusiasti-

ske sejlere, der går rundt og kæler for deres både. Lige

ved lystbådehavnen ligger Bådehavnsvej, der især om

sommeren tiltrækker mange mennesker til de få spise-

steder – Pandekagehuset og Kystens Perle – denne del

af havnen virker som en turistmagnet om sommeren, da

området oser af maritim sejlerstemning.

Går man rundt om det store havnebassin kommer man til

to turistattraktioner, Marinemuseet og Forsvars- og Gar-

nisonmuseet, bestående af gamle hangarer og træpavil-

lioner. Inde på museet står en ubåd, en torpedobåd, fly-

vemaskiner og mange militære våben. Fortsætter man om

bag museerne kommer man til en oase kaldet Fjordbyen,

som i sin tid opstod fordi fiskerne manglede et sted at

overnatte og opbevare deres fiskeriudstyr. Stedet er gen-

nem årene blevet til en lille by – et fristed fra byens stress

og jag, hvor folk har opført deres egne selvbyggerhuse,

B302J

15

Bevægelsesmønstre

Sigtelinjer

Brændpunkter

og i dag består

Fjordbyen af små unikke

huse opført i træ grænsende til koloniha-

vehuse. Stedet er isoleret fra den øvrige del af byen, og

der hviler en ro over husene og deres beboere – tiden

står stille derude, og stemningen emmer af hygge og til-

fældighed.

Med udgangspunkt i Kevin Lynchs analyse fra ”The Image

of the City” udgivet i 1960 har vi udarbejdet et kort over

Skudehavnen, der angiver veje og bevægelsesmønstrer

(orange) for de mennesker, der benytter området. Brænd-

punkterne i området – forstået på den måde at det er de

steder, folk op-

holder sig mest –

er markeret med store cirkler,

mens landmærkerne er markeret med en

mørk grå farve – disse er karakteristika for Skudehav-

nen og tjener som referencer for området. På positioner,

hvor udsynet er særligt godt og langt er der markeret sig-

telinjer i form af pile.

16

Fælles tema

Efter at have afprøvet de forskellige formprincipper

som beskrevet i metodeafsnittet, lagde vi os fast på

et gennemgående kubisk tema, men eftersom vi øn-

skede et individuelt design og vi følte at kuberne be-

grænsede os i at gøre husene personlige, så lavede

vi temaet om til ”Kubisk med et twist”. Det vil sige, at

alle huse er designet ud fra et kubisk tema, men vi

åbnede muligheden for at lave en detalje ved hvert

hus, hvor form og udtryk var op til det enkelte grup-

pemedlem. Temaet giver et fælles udtryk, hvor ku-

berne binder situationsplanen sammen, men der er

stadig fine detaljer ved hvert hus, som gør hvert hus

bemærkelsesværdigt. Vi har ligeledes, for at skabe

et fælles sammenhæng, valgt at holde materialerne

i træ, zink og glas. Materialevalget er dels inspireret

af materialerne fra Hejmdal og dels inspireret af de

maritime omgivelser.

I udviklingen af produktdesignet var formålet at ska-

be et udkast til fælles belysning til grunden. Et tilta-

lende design, som sammen med den urbane plan-

lægning af grunden skulle være med til at forbinde

husene og få disser til at gå op i en højere enhed.

Vi ønskede at skabe en koloni af huse, som harmo-

nerede på tværs af brugere og målgrupper.

1 : 200

17

1 : 200

Grund set fra sydstien

Grund set fra øst

18

Astronomen

Dette hus er designet til en person, som interesserer

sig for astronomi, og som tager astrobilleder.

Han har brug for et sted, hvor han kan arbejde i fred

om natten uden at forstyrre nogen, når han rumste-

rer med kikkerter, computere, bøger, osv. Han har

ligeledes brug for et permanent setup til sit udstyr,

så han ikke skal spilde tid på at samle og opstille det

hver gang.

Huset er indrettet sådan at keglen og kikkerten vha.

specielt fremstillet software kan indstilles elektronisk

til at fokusere på et hvilket som helst sted på himlen.

I forhold til kikkerten, er stabilitet meget vigtigt, idet

at rystelser bevirker, at stjernerne ikke bliver runde

på billederne. Derfor er kikkerten fastgjort til keglen

tre steder.

Udvendigt har huset form som et himmelvendt øje,

eller en kikkert. En mystisk form, som vil skabe un-

dren og nysgerrighed (særligt hvis keglen roterer)

blandt forbipasserende, som vil forsøge at kigge

ind. Dette passer godt til husets hele formål: Studier

af universet. Vinduerne er placeret højt, for at bevare

mystikken, og for at opretholde arbejdsro for bruge-

ren.

Materialerne er holdt i zink og træ for det fælles ud-

tryk på grunden.

Facade vest Facade nord

Plan Snit

1 : 100

af Andrea Dynnes

19

Produktdesign

Hver lampe består af en gruppe med 4 kvadratiske klodser placeret skævt på hinanden. Der kommer lys ud

fra én side på hver klods. Dette varierer for hver gruppe, hvilket bevirker at lysets retning kan tilpasses efter,

hvor der ønskes at skabe fokus. Eksempelvis en detalje, et bemærkelsesværdigt tag, el. lign. Hver klods måler

40x40x40cm.

Lamperne symboliserer variationen – En kube er en kube, men derfor kan der godt være variation i udtryk samt

nye og anderledes kombinationer.

20

Tømreren

Beboeren til dette havnehus er en tømrer, 25-30

år og single. Huset skal fungere som retræte sted,

samtidig med at det skal kunne bruges som et op-

holdssted for beboeren og hans kammerater. Der-

udover kan den ene facade på huset åbnes ud mod

fællesrummet på grunden, hvilket er tiltænkt for at

kunne bruge huset til diverse fællesaktiviteter bebo-

erne imellem.

Formen på huset afspejler brugeren via den tiltede

kasse, som er placeret på taget af huset. Kassen

giver også en ide om, at huset er i ubalance, hvilket

også er med til at gøre det interessant at observere

huset fra forskellige vinkler.

Kassen er med til at sende et signal om brugerens

evner indenfor tømrefaget i forhold til sværhedsgra-

den i udførelsen af huset. Dette er både med til at

sende et signal udadtil men også for at give bruge-

ren en form for stimulation, da han vil komme til at

opholde sig i et hus, som viser, hvad man kan som

tømrer. Kassen, som er placeret på taget af huset,

bruges også til at trække lys ind i opholdsrummet,

da husets front er nordvendt. Desuden komplimen-

terer materialevalget også brugeren idet huset er

udarbejdet i træ.

Facade nordøst Facade sydøst

Plan Snit

1 : 100

af Nicklas Yngvesson Nielsen

21

Produktdesign

Med gadelampen er der ønsket et udtryk, som leder

tankerne over på den gamle industri, som der er på

havnen nu. Dens form er taget med inspiration fra

en fortøjning, som skibet fæstnes til, når det ligger

til kajs. Dette er valgt for at skabe en sammenhæng

mellem områdets historie og den bebyggelse, som

projektet omhandler. ”Fortøjningen” er forlænget til

fire meters højde, hvorefter der er tilføjet en lyskilde

for enden af røret. Lygtepælen er udarbejdet i zink

for at skabe en sammenhæng mellem lygtepælen

og resten af bebyggelsen.

22

Psykologen

Huset er tiltænkt en psykolog. Et frirum hvor andres

problemer ikke slipper ind. Et sted hvor man kan

sætte sig med en bog, lade tankerne få frit løb, eller

bare få tømt hovedet.

De forskelligartede problemer, der bliver bragt op

i psykologens praksis, afspejler sig i husets ydre

form. Et kvadrat der er vippet 45 grader, hvorpå der

er sat to kasser, som begge hælder ind mod mid-

ten. Disse er også forskudt/tvistet, så det giver end-

nu mere asymmetri. På den sydvest vendte gavl er

der placeret et stort vindue, samt et ovenlysvindue

i den øverste kasse. Indvendigt er der skrå og lige

vægge, som er med til at give lidt spil i lysindfaldet.

Gavlvinduet er også placeret således, at forbipas-

serende ikke vil kunne kigge ind, så man kan sidde

inde i huset helt uforstyrret.

Huset består af tre materialer: zink, glas og træ. Fa-

caden er klinkbeklædning i sort-behandlet træ og

for at fremhæve dør og vindue, er der brugt hvid-

behandlet træ.

Facade nord

Snit

Plan 1

Plan 2

1 : 100

af Helle Toft

23

Produktdesign

Designproduktet er lavet med udgangspunkt i det brugbare og funktionelle. Ligeledes skal lampen også være

med til at udnytte og fremhæve rummene mellem havnehusene bedst muligt. Da det gennemgående tema på

bebyggelsen er kubisk, består lampen af syv kasser, hvor fire af dem er af zink. Hver anden kasse er bestående

af glas, og her skal lyskilden placeres. I dagtimerne vil lampen være kørt ned, så den umiddelbart kun består

af zinkkasserne, der kan bruges som siddeplads. I aftentimerne vil de fire kasser med hjælp fra et hydraulik-

system være løftet fra hinanden, så glassektionerne kommer til syne og giver belysning til gangstien.

Dag Nat

24

Cykelrytteren

Dette hus er tiltænkt en cykelrytter på professionelt

niveau. Brugeren skal have mulighed for at kunne

tage bad og mulighed for at slappe af efter sine lan-

ge træningsture, og med det lille køkken er der rig

mulighed for at lave mad for at genvinde kræfterne.

Under udhænget vil det være let at hænge cyklen

op, og reparere/samle den.

Ud fra temaet ”kubisk med et twist” er førstesalen

bygget som et langt rum, der er knækket i en v-form

og placeret på et kubisk stueplan og derefter drejet

så meget, at det understøttes af objektivet på foto-

grafens hus. Dette giver førstesalen en svævende

effekt.

Som det fremgår af plantegningen, danner de to pla-

ner et hul, således at der kommer lys ned til det rum,

som bliver skabt under huset. Materialerne på huset

er lyst, varmt træ med et zinktag. Indvendigt er væg-

gene hvide. Det varme træ skal give den samme fø-

lelse af hjemmelighed som i Hejmdal.

Facade nordøst

Snit

Plan 1

Plan 2

s5

1 : 100

af Mathias Engelbreth Nielsen

25

Produktdesign

Lampen er en let stålmodel, men idet den er tynd,

skal den stadig være stærk nok, til at folk kan sæt-

te sig og læne sig op ad den. Med sin omvendte

L-form og lys der kommer fra undersiden, vil lam-

pen oplyse stierne uden at blænde og uden at ka-

ste for meget lys op på himlen. Med sin tynde form

kommer den ikke til at dominere i gadebilledet.

26

Fotografen

Brugeren til dette havnehus er enten tiltænkt den so-

fistikerede, professionelle fotograf eller en person,

der benytter sin fritid til at tage billeder. Brugeren

skal kunne komme der for at eksperimentere med

måden billeder tages på, samt hvordan de pænest

muligt redigeres. Udover dette skal huset fungere

som et sted, hvor man har mulighed for at ”slå hjer-

nen fra” og nyde tilværelsen med beroligende musik

og en kop kaffe.

Husets udseende har som udgangspunkt taget in-

spiration i et spejlreflekskamera, men pga. det gen-

nemgående tema såvel som placeringen af huset,

har det fået et ”twist” i form af skrå vægge, der re-

sulterer i at den ene endevæg er bredere end den

anden. De brugte materialer er valgt, idet de ligele-

des indgår i Hejmdal og bliver derved relationen til

værket. Selve ”kamerahuset” er bygget af sort-be-

handlet træ, hvor indgangspartiet primært er bygget

i glas. For at optimere lysforholdet inde i huset er der

placeret et større glasparti på den bredeste af ende-

væggene samt et ovenlysvindue.

Plan

Facade syd

Snit

Plansnit

1 : 100

af Jakob Søkbæk Sørensen

27

Produktdesign

Designobjektet, som er vist til højre, er et multifunk-

tionelt urbant møbel. Det fungerer som en stol/bænk

døgnet rundt, og når solen så går ned, vil de lamper,

der sidder på siderne, blive tændt og derved fun-

gere som lyskilde. Med det urbane menes der, at

det indgår som en del af selve havnehuskolonien, og

derved er med til at skabe en sammenhæng.

Møblet er formet sådan, at bundens areal er mindre

end overfladens, hvilket resulterer i, at lyset fra lam-

perne ikke lyser opad, men i stedet er med til at lyse

stien op. På den måde vil lyset heller ikke blænde

de forbigående, men hjælpe dem med at følge stien.

Det multifunktionelle møbel skal produceres i grå-

tonet beton med zink-overflade, hvilket giver sam-

menhæng mellem designobjektet og havnehusene.

28

Forfatteren

Dette havnehus er tiltænkt en forfatter, der bruger

huset som et fristed, hvor der er ro til at skrive året

rundt.

Formen opstod ud fra fællestemaet – kubisk med et

twist – samt ideen om munkecellen, der per defini-

tion betyder lille, sparsomt møbleret rum. Her sad

munke i sin tid ganske uforstyrret og skrev verdens-

litteraturen.

Forfatterhuset er lille med kun 12,5 kvm at brede sig

på. Det fungerer som en celle, der er lukket med blot

ét vindue og én dør. Nyfortolkningen i denne celle

er tagets udformning, der med bjælkerne skaber et

gitter, som skærmer for solen. I løbet af dagen vil

der komme en masse dagslys ned gennem glasset

mellem bjælkerne. Her kan man få ro og være i et

lille rum, der kun tillader plads til det allermest nød-

vendige.

Taget består af 7 træbjælker inspireret af Hejmdal i

størrelsen 10 x 60 cm. Bjælkerne ligger på en sådan

måde, at der dannes hyperbolske paraboloider eller

sagt på en anden måde – dobbeltkrumning.

Facade sydvest

Plan

Facade nordvest

Snit

1 : 100

af Louise Meier

29

Produktdesign

Denne udendørs belysning består af 13 kvadratiske

fliser magen til belægningen på grunden i natursten.

Fliserne er placeret på en cylindrisk lyssøjle med 3

cm mellemrum. Herved dannes 12 sprækker, der

lukker lys ud mellem stenene.

Idéen er, at denne udendørs belysning skal fungere

som en interaktiv skulptur, da det er muligt at rotere

de enkelte fliser omkring lyssøjlen.

09:00

12:00

15:00

30

Skibsbyggeren

Dette hus er tiltænkt en skibsbygger og hans fami-

lie. Huset skal både ses som en arbejdsplads og et

fristed, hvor han og familien kan slappe af. Ud fra

det kubiske tema, som gruppen i fællesskab beslut-

tede sig for, er der her arbejdet med, hvordan kubi-

ske former opfører sig i vand. Huset er altså bygget

op som to flydende kasser. Kasserne er konstrueret

af to forskellige slags træ, der på den måde forhol-

der sig til de andre huse og omgivelserne, og udefra

giver den samme todeling af huset, som man føler

indvendig. På taget er der brugt zink.

Når man træder ind i den første kasse, træder man

et trin ned og bevæger sig ind ’kahytten’, der har toi-

let og et lille tekøkken. Tingene er enormt tætte, og

der ikke er så højt til loftet. Det eneste vindue er et

aflangt vindue, der er placeret højt på samme måde,

som rum under dækket på et skib. Herefter træder

man et trin mere ned og bevæger sig ind i det store

rum, der åbner sig ud mod de andre huse, vandet

og ikke mindst lyset. Dette rum er et trin længere

nede for at tage beboeren med ned i ’vandet’ og

give ham følelsen af at være på dækket af et skib.

På den måde forholder huset sig til brugeren og de

maritime omgivelser. Skibsbyggeren har sin daglige

gang i et skibsværft, så målet har været at bringe

skibsbyggeren ud på vandet, hvor hans værker hø-

rer hjemme. I huset er der lagt vægt, på at han skal

kunne slappe af og kigge ud over vandet, men også

at han skal kunne suge inspiration til sig og tegne

skitser med udsigt udover havnen og de mange

skibe.

Facade vest

Facade nord

Snit

Plan

1 : 100

af Jeppe Krogstrup Jensen

31

Produktdesign

Lampen er formet som en 2 meter høj cylinder af

stål, der omslutter et langt lysstofrør. I cylinderen er

der 5 lige brede huller, der varierer i højden og der-

med kaster forskellige mængder lys ud i striber lidt

ligesom måden, hvorpå man ser lysets stråler un-

der vandet. Lampen giver lys hele vejen rundt, men

har en klar front, idet åbningerne er størst på den

ene side og gradvist bliver mindre på den modsatte

side. Den slanke form gør, at de om dagen ikke

fylder så meget, men om natten vil de fungere som

klare pejlemærker, der tårner op i gadebilledet.

32

Situationsplan

I udarbejdelsen af det urbane design har vi valgt at

placere husene i mindre grupper for at skabe en for-

nemmelse af fællesskab og for at fremhæve huse-

nes modsætninger og ligheder.

Vi har ligeledes haft særligt fokus på grænsen mel-

lem det private og det fælles rum. Situationsplanen

er derfor blevet en blanding af et fælles område om-

kranset af både fælles og private stisystemer.

De to huse, som er designet til henholdsvis tømre-

ren og til fotografen er designet med mulighed for

at åbne husene op ud mod midten af den fælles

grund. Med udgangspunkt i det, valgte vi, at lave

en sekskantet plads, som danner et fælles rum, til-

tænkt brugerne såvel som forbipasserende. I midten

er der plads til, at man kan sætte sig og betragte

husene og havet. Pladsen, parken, havnefronten og

nabogrunden er forbundet af stier, som, ligesom den

fælles plads, er belagt med ølandssten. Private stier

fører op til hvert hus, som står mellem hvide rhodo-

dendronbuske og æbletræer.

Hvert gruppemedlem har lavet et udkast til fælles

belysning, hvis placering er op til den enkelte stude-

rende. Målet er, at disse skal være med til at forstær-

ke det fælles udtryk, så husene og omgivelserne går

op i en højere enhed.

1 : 200

33

Refleksion

Som tidligere nævnt har vi igennem dette projekt

brugt megen tid på at finde frem til det rigtige form-

princip og udførelsen af de individuelle havnehuse,

således at hver enkelt hus fik et stærkt individuelt

udtryk som passede til brugeren af huset og det ma-

ritime udtryk som vi ønskede at bevare i skudehav-

nen.

Denne proces brugte vi til at finde ud af hvad der

fungerede og hvad der ikke fungerede i forhold til

vores værk, samt konteksten som havnehusene

skulle bygges i. Denne proces var yderst gavnende

for det videre forløb med udarbejdelsen af havne-

husene, da vi, igennem processen, fandt frem til

den optimale indgangsvinkel til projektet og vores

videre arbejde med de individuelle huse. Det hjalp

os også med at åbne op for flere indgangsvinkler til

udarbejdelsen af havnehuset, da vi inden arbejdet

med disse formprincipper havde tendens til at lade

os låse for meget af værket samt den kontekst som

husene skulle bygges i. Dette hjalp os til at komme

op med syv individuelle huse, der hver især har sit

eget præg med inspiration fra værket, konteksten og

den valgte form.

Efter denne del af processen blev arbejdet mere in-

dividuelt hvor vi anvendte vores erfaringer fra vores

arbejde med formprincipperne, til at udforme syv in-

dividuelle huse til vores brugere. Derved lykkedes

det os at skabe syv meget unikke huse, som sta-

dig havde en fællesnævner, hvilket gjorde at husene

passede godt til hinanden på trods af de forskelle

som opstod igennem det individuelle arbejde.

Som beskrevet ovenover har vi brugt meget tid på

havnehusene og med det, har vi nedprioriteret det

urbane design, samt produkt designet. Hvis proces-

sen skulle gentages ville vi genoverveje hvordan vo-

res prioriteringer ville være. Det kunne eksempelvis

være fordelagtigt at prioritere processen omkring

produkt designet og det urbane design, således at

man fik en mere dybdegående proces i forhold til

denne del af opgaven.

34

Konklusion

Gennem projektperioden har vi, som gruppe, arbej-

det på at skabe en havnehuskoloni bestående af syv

individuelle minimalboliger. Det har været en længe-

revarende proces at få det hele til at spille sammen,

og der har været flere forskellige metoder i brug for

at nå til løsningsforslaget.

Det har især været praktiske formstudier, der har

præget vores arbejdsform. Vi har været en tur nede i

Fjordbyen for at opleve idyllen og stemningen, og li-

geledes for at for en idé om hvordan minimalboliger/

kolonihavehuse fungerer sammen. Senere arrange-

rede vi en dagstur til Aarhus for at få et bedre bil-

lede af, hvilken bygning det var. Disse to ture gav os

gode idéer, så vi kunne komme videre i processen.

Efterfølgende gjorde vi os nogle overvejelser og tog

en beslutning om, hvilken bruger der skulle afspejles

i huset.

For at komme frem til et tema, der skulle gøre sig

gældende i det samlede løsningsforslag, tog vi af-

sæt i princippet ”learning by doing” og byggede

modeller i de forskellige temaer; kubisk, prismatisk

og maritimt. Dette gav os mulighed for at sammen-

sætte husene og derved se hvilket udtryk sammen-

hængen ville give.

Nu står vi med et færdigt produkt og kan stille

spørgsmålene: Fik vi opfyldt problemformuleringen?

Opnåede vi hver især en minimalbolig, der passer

til brugeren og miljøet på havnen? Formåede vi at

designe en udendørsbelysning, der forholder sig til

det fælles tema – kubisk med et twist – og integreres

i det urbane design af grunden?

Havnehusene er blevet til ud fra tanken om et fristed

designet til brugernes behov og med inspiration fra

Fjordbyens maritime stemning, hvor træ er det pri-

mære materiale ligesom i Hejmdal. Ekskursionerne

afgjorde fra starten materialevalget og besøget i

Hejmdal viste med al tydelighed, hvor meget mate-

rialevalget betyder for stemningen i og omkring en

bygning. Vi blev draget af Hejmdals hjemmelighed

fra det øjeblik, vi trådte inden for døren – huset har

den dejligste beroligende duft af træ, og lyset der

trængte igennem glastaget gav en åbenhed og fri-

hed, som vi på hver vores måde har taget med os

ind i vores egne små havnehuse.

Den urbane del af opgaven blev løst efter adskillige

forsøg med modeller, der blev flyttet, vendt og dre-

jet, indtil placeringerne gav mening både visuelt og

brugerne imellem. Vi opdagede allerede i idepro-

cessen, at hvis husene blev placeret i familier, når

der var tale om kubisk tema, skabte de relationer,

der virkede rent formmæssigt. På den anden side

så vi i det maritime og prismatiske tema uanede mu-

ligheder for at tilføre husene den rette personlighed.

Med udgangspunkt i disse erfaringer blev det fælles

formtema skabt – kubisk med et twist.

Da grunden tog form med huse, stier, fællesareal,

træer og beplantning blev det næste naturlige skridt

et design, der kunne oplyse grunden efter mørkets

frembrud. Fællestemaet og det urbane design blev

et springbræt for processen med de udendørs be-

lysningsgenstande – produktet er syv forskellige for-

slag til belysning, der alle har til formål at passe ind

i konteksten på grunden.

Hermed kan vi konkludere, at vi har opfyldt problem-

formuleringen via de forskellige metoder som er be-

skrevet ovenfor.

36

Litteraturliste

Værkanalyse

• ”Gehry i gammel ramme” Arkitekturmagasinet Vol. 1 Nr. 1 2009

• ”At oversætte en signatur”, Arkitekturmagasinet Vol. 1 Nr. 1 2009

• ”Frank Gehry” af Caroline Evensen Lazo, A&E biography, ISBN-10:0-8225-2649-2

• http://en.wikipedia.org/wiki/Frank_Gehry

• http://www.arcspace.com/architects/gehry/sonderborg/sonderborg.html

• http://www.byggeplads.dk/byggeri/offentlig-institution/hejmdal-kraeftpatienternes-hus

• http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raadgivning/kraeftraadgivninger/Region+Midtjylland/aarhus/

velkommen+til+hejmdal.htm

Kolonihaven

• http://kolonihavemuseet.dk/his.htm

• http://www.kolonihaveportal.dk/

• http://www.netpublikationer.dk/DFFE/4189/html/entire_publication.htm

Havneomdannelse

• Kulturarvsstyrelsen; ”Brug havnen – industrihavnens kulturarv”

• http://aakwww.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Midtbyen/Vestbyen/default.

htm

Skudehavnen

• Armitage, Andrew & Pihl, Ole ”The Dialogical Imagination: A phenomenological study of space, mea-

ning, and identity” (2011) Aalborg Universitetsforlag.: Kap. 4. Play Your City Derive and detournement

• www.aalborgkommune.dk/NR/exeres/BB15912F-2CBF-4B7F-8CA0-08680940ECB4,frameless.

htm?dup=1

IllustrationerForside: Egen illustration

Side 6: Egen illustration

Side 7: Billede 1,2,3 egne illustrationer



Side 10: Billede 1,2,3 egne illustrationer

37

Side 11: http://multimedia.pol.dk/archive/00560/Kolonihave__1953__560298a.jpg





Side 16: Billede 1,2 egne illustrationer

Side 17: Billede 1,2 egne illustrationer

Side 18: Billede 1,2,3,4,5 egne illustrationer





Side 23: Billede 1,2,3,4,5,6,7 egne illustrationer






Side 29: Billede 1,2,3,4,5,6 egne illustrationer


Side 31: Billede 1,2,3,4,5,6 egne illustrationer



38

Bilag 1

Produktedesign (Andrea)

Bilag 2Interview med Simon Holmbo

Fysik og astronomi studerende ved Aarhus Universitet

Hvilke lysforhold er bedst når du er ude og tage billeder?

Man vil generelt gå efter at have så lidt lys som overhovedet muligt, men lokalt lys er ikke så slemt som lysfor-

urening fra en by da bylys lyser hele atmosfæren op.

Betyder skygger fra omkringliggende bygninger noget?

Det hjælper hvis det skygger for lokalt lys, men det kan ikke skygge for bylys da det som sagt lyser atmosfæren

op. Det er ofte en større ulempe end fordel da det jo skygger for noget af himlen og derved for nogle objekter

på himlen.

Skal kikkerten stå i læ?

Læ er godt da selv den mindste smule vind kan skubbe til kikkerten og så får man ikke runde stjerner. Stabilitet

er meget vigtigt. Der er folk der laver en motering/søjle som går flere meter ned i jorden.

39

Hvordan foregår det når du er ude og kigge? Skal du kunne komme til kikkerten? Er et permanent setup

en fordel?

Hvis du ikke har et permanent setup så bruger man alt mellem en halv til en hel time (måske mere) på at stille

op og kollimere* kikkertens placering i forhold til himlen. Derefter kommer det meget an på hvem man er. Der

skal være mulighed for at komme til kikkerten, men man bruger ikke ret meget tid deromkring. Enten sidder

man ved en computer, eller går et eller andet sted hen og laver noget der ikke har med det at gøre. Den kan i

princippet passe sig selv.

Hvis man har et permanent setup så er det i princippet kun nødvendigt at der er plads til kikkerten. Hvis kik-

kerten står permanent så vil man kunne gemme kollimering osv. og der er derfor ikke nogen grund til at komme

i nærheden af kikkerten.

Lige for tiden har jeg en controller som er forbundet til monteringen så når jeg skal pege den hen mod et objekt

skal jeg stå lige ved siden af monteringen. Jeg kan også styre den fra computeren, men min er jo ikke perma-

nent så opstillingen er ikke så præcis og jeg skal derfor ofte bruge sigte-kikkerten til at finde objekter.

Ville en kuppel være en fordel?

Kupler har den fordel at de dækker for alt vind (man kan dog ikke kigge mod vinden). Den eneste ulempe er

ikke en rigtig ulempe. En kuppel skal kunne dreje rundt og den skal helst følge kikkertens bevægelse og det

kan man betale sig fra, men jeg tror det er svært at sætte op.

Simons kommentar efter at have set et udkast til huset:

Hvis kikkerten sidder stabilt så skulle det nok kunne fungere. Det vil kræve special lavet hardware (og måske

software) for at få det til at virke, men hvis det ikke er et problem.

Fordelen ved det vil være at der kun er en ting der skal følge stjernerne. Normalt har man både kuppel og

montering.

*At kollimere et teleskop vil sige at justere de optiske elementer ind, i forhold til hinanden. Kollimering af

optikken er vigtigt for et godt astrofoto resultat. Teleskopet kan ikke yde sit bedste hvis kollimeringen er

dårlig. http://www.astrofoto.dk/Kollimering.pdf

40

Bilag 3

Designproces (Andrea)

41

Bilag 4

Bilag 5 Bilag 6

Havnehus (Nicklas) Produktdesign (Nicklas)

Designproces (Nicklas)

42

Bilag 7

Produktdesign (Nicklas)

43

Bilag 8

Designproces (Helle)

44

Bilag 92

2

1

1

VestSyd

Havnehus (Helle)

45

Bilag 10

Designproces (Mathias)

Bilag 11

Produktdesign (Mathias)

46

Bilag 12

s1

s2

s3

s4 s5

1 : 100


s5

47

s1 s2

s3 s4


1 : 100

48

Bilag 13

Designproces (Jakob)

49

Bilag 14

Havnehus (Jakob)

Bilag 15

Produktdesign (Jakob)

50

Bilag 16

Designproces (Louise)

51Designproces (Louise)

52

Bilag 17

Produktdesign (Louise)

53

Bilag 18

Designproces (Jeppe)

54


55

Bilag 19


56

Bilag 20

Produktedesign (Jeppe)

P1

Documents

Transcript of P1