Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017 - pwc.dk · Vi har også som tema taget emnet op om...

OverblikInspirationVidenPersonalegoder2017

www.pwc.dk/personalegoder

Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder 2017

Udgiver: PwCEkspedition: Strandvejen 44, 2900 HellerupProduktion: Antistandard, M&C 0390-16Tryk: Cool Gray A/SOplag: 5.000ISBN: 87-91837-59-6

Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

© 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirmaafPricewaterhouseCoopersInternationalLimited,hvorhverenkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Indholdsfortegnelse

Indledning � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4

Bespisning af medarbejdere � � � � � � � � � � � � 6

60-dages-reglen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10

Regler for personalegoder A-Z � � � � � � � � � 16Arbejdsgiverbetalt transport � � � � � � � � � � � � � � � � � � 17 Avis � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18Bagatelgrænserne � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20Beklædning � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 22Bonuspoint/Rejser med flyselskaber � � � � � � � � � � � 23Computere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24Firmabil � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 26Firmasport og motionsfaciliteter � � � � � � � � � � � � � � 34Flytteudgifter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 35Fortæring ved overarbejde � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 36Fratrædelsesgodtgørelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 36Gaver � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 37Helårsbolig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 39Internet-/Bredbåndsforbindelse � � � � � � � � � � � � � � � 41Jagt � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 43Jubilæumsgratiale � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 43Kaffe-, te- og frugtordninger � � � � � � � � � � � � � � � � � � 44Kantineordninger � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 45Kontingenter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 47

Kreditkort til medarbejdere � � � � � � � � � � � � � � � � � � 48Kunstforening � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 48Lystbåd � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 49Massage, zoneterapi, akupunktur mv� � � � � � � � � � 50Parkeringsbøder og færdselsbøder � � � � � � � � � � � � � 51Parkeringsplads � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 52Personaleforeninger � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 52Personalelån � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 53Personalesammenkomster � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 54Rabatter og indkøbsordninger � � � � � � � � � � � � � � � � 55Rejser � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 56Skærmbriller � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 58Sommerbolig � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 59Sponsorbilletter � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 61Sundhedsforsikringer og -ordninger � � � � � � � � � � � 62Sundhedstjek � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 64Syge- og ulykkesforsikringer � � � � � � � � � � � � � � � � � � 65Telefon � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 66Tyverialarm � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 68Uddannelses- og kursusudgifter � � � � � � � � � � � � � � � 69Vaccination � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 71

Skema over personalegoder A-Z � � � � � � � � 72

Redaktion � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 83

4 Personalegoder 2017

Indledning

Personalegoder 2017 5

Velkommen til Personalegoder 2017Personalegoder er PwC’s årlige publika-tion, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder.

Foruden en generel gennemgang af perso-nalegoderne har vi i år valgt at sætte sær-ligt fokus på skattereglerne for bespisning – hvad er fx gældende, når medarbejderen får overarbejdsmad, deltager i forretnings-middage eller direkte får en ”belønnings-middag” for et godt stykke arbejde – bliver medarbejderen beskattet af det, og hvad er de momsmæssige konsekvenser?

Vi har også som tema taget emnet op om privat kontra erhvervsmæssig kørsel. Selvom det nogle gange er vanskeligt at trække en klar skillelinje, er det desto ikke mindre skattemæssigt vigtig at sondre. Hvis en arbejdsgiverbetalt bil alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel – og ikke privat kørsel – skal medarbejderne ikke beskattes af fri bil. Køres der i egen bil, er det kun ved erhvervsmæssig kørsel, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse.

Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Men fx hvis arbejdsplad-sen er ”midlertidig”, kan kørslen være erhvervsmæssig efter 60-dages-reglen. De første 60 arbejdsdage, der køres til en arbejdsplads, vil altid være erhvervsmæs-sig kørsel.

John Ceder- Skjold Kierans T: 3945 9112E: [email protected]

Søren Bech T: 3945 3343E: [email protected]

Søren Erenbjerg T: 3945 3666E: [email protected]

Tinna Bohn VoigtT: 3945 9456E: [email protected]

Tanya Honoré SchultzT: 8932 5664E: [email protected] Skat

Lone BakT: 8932 5608E: [email protected] Skat

FirmabilerI 2016 udsendte vi en opdateret udgave af vores publikation om firmabiler, hvor vi beskriver de helt generelle regler for beskatning af fri bil. I 2017 opdaterer vi publikationen, men den vil alene foreligge i elektronisk form på vores hjemmeside pwc.dk.

Vi håber, at Personalegoder 2017 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anven-delig.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med publikationen�


Bespisning af medarbejdere


Bespisning af medarbejderne er et hyppigt gode – som ikke desto min-dre kræver, at arbejdsgiveren holder tungen lige i munden�

Mad er som udgangspunkt en privat forete-else. Selvom de færreste medarbejdere kan gå i længere perioder uden at få noget at spise, har skatteretlig praksis mange gange fastslået, at bespisning af medarbejderne er et skattepligtigt gode – medmindre man som arbejdsgiver er omfattet af den lange række af fritagelsesregler, som også gælder.

I momsens verden er det relevant at vur-dere, om – og i hvilket omfang – arbejds-giveren kan trække momsen fra for den indkøbte mad. Som momsreglerne er udformet i dag, kan det være vanskeligt at tage stilling til bespisningssituationer, der ikke umiddelbart kan indpasses i de almin-delige hovedregler.

Nedenfor gennemgår vi i hovedtræk de forskellige variationer af situationer, hvor medarbejderne får et måltid betalt af arbejdsgiveren. Desuden introduceres de momsmæssige principper, som arbejdsgive-ren bør være opmærksom på i forbindelse med bespisning.

Det skal understreges, at vurderingen af de skatte- og momsmæssige forhold bygger på vidt forskellige regler og principper.

Kantine Normalt er bespisning, der stilles til rådig-hed i en kantine, skattepligtig. Hvis kanti-nen serverer almindelig mad fra en buffet, og medarbejderne betaler minimumssat-serne for daglig egenbetaling, er godet dog skattefrit som personalepleje.

Salg af mad i kantinen og andre frokostord-ninger er et momspligtigt salg til medar-bejderne. Arbejdsgiveren skal derfor betale salgsmoms af den faktiske kostpris, uanset om det beløb, medarbejderne betaler, er lavere end kostprisen. Arbejdsgiveren har samtidig fradrag for moms af indkøb, der relaterer sig til kantinen. Hvordan salgsm-omsgrundlaget, henholdsvis momsfradra-get, skal opgøres, afhænger overordnet af, hvilken kantineordning arbejdsgiveren har.

Læs mere om kantinereglerne for både skat og moms under ”Kantineordninger” på side 45.

MorgenmadHvis arbejdsgiveren stiller en simpel mor-genmad med lidt brød og pålæg til rådig-hed for alle medarbejderne maksimalt én gang om ugen, er der efter praksis tale om (skattefri) personalepleje.

Hvis der derimod dagligt er tale om serve-ring af morgenmad, anses det for et løben-de gode, hvor egenbetaling fra medarbej-derne er påkrævet. I den forbindelse kan det diskuteres, om standardsatserne nævnt for kantineordninger også gør sig gældende for morgenmad. Hvis medarbejderne ikke betaler standardsatserne, er det vigtigt, at egenbetalingen afspejler, at medarbejderne i overensstemmelse med gammel praksis i det mindste betaler den væsentligste del af omkostningerne selv.

Udgifter til morgenmad giver ikke arbejds-giveren ret til momsfradrag, da der er tale om gratis bespisning af medarbejderne. Morgenmad i forbindelse med møder – både interne møder og møder med eks-terne – giver derimod ret til fuldt momsfra-drag, hvis mødet afholdes i virksomhedens egne lokaler, og mødet har et fagligt indhold.

OverarbejdsmadHvis medarbejderne er blevet sat til ikke-planlagt overarbejde, vil det som udgangs-punkt være skattefrit, hvis arbejdsgiveren stiller et måltid til rådighed under overar-bejdet. Det er dog en betingelse, at medar-bejderne i løbet af indkomståret ikke har modtaget arbejdsbegrundede goder med en samlet værdi på mere end i alt 5.900 kr. (2017). Det er samtidig en forudsætning, at maden serveres i sammenhæng med arbej-det og på arbejdspladsen – det omfatter altså ikke en pizza købt på vejen hjem.

Mad er som udgangspunkt en privat foreteelse. Selvom de færreste medarbejdere kan gå i længere perioder uden at få noget at spise, har skatteretlig praksis mange gange fastslået, at bespisning af medarbejderne er et skattepligtigt gode – medmindre man som arbejdsgiver er omfattet af den lange række af fritagelsesregler, som også gælder.


Der er som udgangspunkt ingen moms-fradragsret for udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med over-arbejde. Undtaget er dog bespisning ved overarbejde i virksomhedens egne lokaler, hvis arbejdet er beordret, konkret og uvarslet.

Mad på forretningsrejseNår en medarbejder er på en forretnings-begrundet rejse af mindst 24 timers varig-hed så langt væk hjemmefra, at medar-bejderen ikke kan overnatte hjemme, kan arbejdsgiveren skattefrit betale/refundere udgifterne til bespisning efter de såkaldte rejseregler.

Som alternativ til at udbetale kostdiæ-ter kan arbejdsgiveren derfor refundere udgifterne efter regning – og i den sam-menhæng er der ikke skatteretligt sat nogen faste grænser for, hvor meget eller dyrt man må spise på arbejdsgiverens regning.

Når en medarbejder er på forretningsrejse uden for Danmarks grænser og fx går på restaurant i udlandet, vil fakturaen være pålagt lokal moms. Denne moms kan i mange lande refunderes. Hvad, der kan refunderes, og hvor stor en andel, afhænger af de lokale regler. Det er fort-sat udgangspunktet, at måltidet skal være indtaget i forbindelse med noget strengt erhvervsmæssigt.

Hvis forretningsrejsen foregår i Danmark, gælder de danske momsregler. Det betyder, at der er ¼ fradrag for momsen på restaurantbesøg eller morgenmad på hotellet.

Mad indtaget ”på farten” giver imidlertid ikke ret til momsfradrag, heller ikke selv-om maden indtages på togturen, mens man arbejder eller på vej til et møde.

Mad på et midlertidigt arbejdssted-Hvis medarbejderne er på et midlertidigt arbejdssted, dvs. et arbejdssted, hvor man kun arbejder kortvarigt, eller hvor man kun sjældent er, kan arbejdsgiveren skattefrit betale medarbejdernes frokost-udgifter. Dette gælder fx medarbejdere, der er på kursus, eller sælgere, der køber en sandwich på vej på deres salgsturné. Heller ikke her er der fastsat specifikke grænser for omkostningerne til maden.

Midlertidigt arbejdssted er ikke et begreb, man kender i momsretten. Momsmæssigt vil bespisning uden for virksomhedens egne lokaler i forbindelse med møder – og som ikke er på restaurant – ikke give ret til momsfradrag. Hvornår lokaler skal betragtes som ”virksomhedens egne lokaler” er en gråzone, men reglerne på området skal fortolkes strengt. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på, om der fx kan gives momsfradrag for bespisning på et morgenmøde i forbindel-se med optagelsen af en film eller pizzaer til et byggemøde på en byggeplads. Som hovedregel vil det dog ikke være tilfældet.

Bespisning ved sociale arrangementerEfter praksis for skattefri personalepleje kan medarbejderne deltage i bespisning til personalearrangementer som som-merfester, julefrokoster, sommer-skovtur mv., uden at det udløser skat. Man skal dog være opmærksom på, at arrange-mentet skal være af ”normal” karakter og omfang. Dette er ikke præcist defineret i praksis, men det betyder bl.a., at bespis-ning, som har ekstravagant karakter eller meget høj pris, risikerer at blive skatte-pligtig, fordi det ikke er ”normalt”. I disse tilfælde er der derfor mere snævre ram-mer end fx ved bespisning på rejser.

Bespisning i forbindelse med sociale arrangementer, der afholdes i virksom-hedens egne lokaler, giver ikke ret til momsfradrag. Det er derfor nødvendigt at definere, hvad der forstås ved ”socialt arrangement”. Arrangementer, der ikke anses for at være omfattet af reglerne om mødemoms (”strengt erhvervsmæssigt”) eller reklame (fx åbent hus-arrangemen-ter eller messer), anses som udgangs-punkt for at være sociale arrangementer. Det gælder fx afholdelse af fredagsbar, sommerfest, julefrokost, fødselsdage for medarbejdere eller fejring af jubilæum.

Hvornår lokaler skal betragtes som ”virksomhedens egne lokaler” er en gråzone, men reglerne skal fortolkes strengt. Der kan derfor ikke gives noget entydigt svar på, om der fx kan gives momsfradrag for bespisning på et morgenmøde i forbindelse med optagelsen af en film eller pizzaer til et byggemøde på en byggeplads. Som hovedregel vil det dog ikke være tilfældet.


Udgifter til bespisning i forbindelse her-med – i virksomhedens egne lokaler – giver således ikke ret til momsfradrag.

For visse sociale arrangementer, der ikke har privat karakter, gælder imidlertid nogle særlige regler, efter hvilke arbejdsgiveren har ret til ¼ momsfradrag for udgifter til bespisning, hvis arrangementet afholdes ”ude i byen”, fx på en restaurant. Det gæl-der fx for afholdelse af julefrokost, jubi-læum eller sommerfest.

ForretningsmiddageVed middage med forretningsforbindelser, hvor hovedformålet er pleje af kunder/leverandører/samarbejdspartnere mv., er der som udgangspunkt ikke skattepligt af middagens værdi for medarbejderne. SKAT har historisk set haft et kritisk øje til, om sådanne middage nu også reelt er forret-ningsbegrundede. Man kan derfor for-vente, at SKAT ved en vurdering ikke alene vil se på det angivne formål, men også på deltagerkredsens sammensætning og omkostningerne forbundet med måltidet.

Blot at kalde et måltid ”en forretningsmid-dag” gør således ikke maden skattefri.

Middag på en restaurant i forbindelse med møder giver ret til ¼ momsfradrag – det gælder således også i forbindelse med for-retningsmiddage, hvis forretningsmidda-gen kan karakteriseres som et møde med et strengt erhvervsmæssigt formål. Deltagelse af ægtefæller udelukker ikke momsfradrag. Udgifter må dog ikke have privat karakter eller vedrøre luksus forbrug.

Ved middage med forretningsforbindelser, hvor hovedformålet er pleje af kunder/leverandører/samarbejdspartnere mv., er der som udgangspunkt ikke skattepligt af middagens værdi for med-arbejderne. SKAT har historisk set haft et kritisk øje til, om sådanne middage nu også reelt er forretningsbegrundede.


BelønningsmiddageMiddage, hvor arbejdsgiveren byder medarbejderne på en middag for at belønne eller fejre medarbejderne (fx for et godt salg, et velafsluttet projekt, et flot årsresultat, en fødselsdag eller blot for at give et skulderklap), anses som skatte-pligtige personalegoder. Det betyder, at middagens pris indgår ved opgørelsen af, om medarbejderne har fået skattepligti-ge goder for mere eller mindre end 1.100 kr. pr. år (2017).

Momsmæssigt skal det vurderes, om middagen er af ”streng erhvervsmæssig karakter”, og vurderingen foretages fra gang til gang. En fødselsdagsmiddag vil ikke være af streng erhvervsmæssig karakter, hvorimod fejring af et velaf-sluttet projekt, hvor man også taler om projektforløbet eller lignende måske kan give ret til ¼ momsfradrag.

Bespisning før eller efter arbejds-relaterede arrangementerVed en række arrangementer kan det diskuteres, om bespisning i form af mor-genmad først eller festmiddag bagefter egentlig er forretningsbegrundet. Fx vil en afslutning på et heldagsseminar eller en teambuildingdag med indtagelse af en treretters menu muligvis ikke kunne siges at være strengt forretningsmæssig, idet medarbejderne blot kunne tage hjem og spise, når de har fået fri. Det følger dog af skatteretlig praksis, at måltider af socialt tilsnit i umiddelbar tilknytning til særlige arrangementer på eller uden for arbejds-pladsen i visse situationer anses for blot at være ”accessoriske” til arrangementet, dvs. et sædvanligt, tilhørende element til sådan et arrangement. Hvis bespisningen har et omfang og en karakter, hvor det efter en helt konkret vurdering ligger inden for de grænser, der anses for ”nor-male”, er den derfor alligevel skattefri for medarbejderne. Dette kræver dog et vist element af mådehold.

Igen skal det vurderes, om det arbejds-relaterede arrangement er af streng erhvervsmæssig karakter. Begrebet fortol-kes i praksis ganske udvidende, således at temadage eller teambuilding-arran-gementer også er omfattet. Bespisning i forbindelse med disse arrangementer kan derfor give ret til momsfradrag.

Bespisning, der ligger før eller i forlæn-gelse af et teambuilding-arrangement, men som udelukkende er ”for sjov”, vil ikke give ret til fradrag. Det er en helheds-vurdering af dagens enkelte elementer, som afgør hvorvidt der er mulighed for fradrag

Kost og logiHvis arbejdsgiveren som et led i ansættel-sen stiller fri kost og logi til rådighed, når medarbejderne ikke er på rejse, beskat-tes værdien af dette efter Skatterådets faste satser for værdi af fri kost, dvs. op til 75 kr./dag. Dette behandles som A-indkomst, dvs. der indeholdes kildeskat på månedlig basis.

Anden fri kost til medarbejderne vil ikke give ret til momsfradrag. Der er således ikke ret til momsfradrag for udgifter til fx frugt- eller kageordninger samt te og kaffe.

Styr på reglerneSom det fremgår ovenfor, er der en lang række forskellige situationer og regler at holde styr på. I disse situationer bør arbejdsgiveren særligt være opmærksom på de steder, hvor bespisningen balan-cerer på kanten mellem skattepligtig og skattefri, herunder ”forretningsmiddage” versus ”belønningsmiddage” og situatio-ner, hvor bespisningen har en karakter, omfang eller pris, hvor omstændighe-derne i sig selv tilsiger, at det er selve mål-tidet, som er hovedformålet. Dette gør sig særligt gældende, når middagens pris pr. deltager er over 1.100 kr., for i givet fald kan manglende opmærksomhed medføre en (strafbar) overtrædelse af indberet-ningsreglerne.

Arbejdsgiveren skal også være opmærk-som på momsreglerne og muligheden for momsfradrag, herunder særligt sondrin-gerne mellem 1) ”udelukkende erhvervs-mæssig karakter” og ”privat karakter” og 2) ”virksomhedens egne lokaler” versus ”restaurant” versus ”alt derimellem”.

Vi anbefaler derfor, at man som arbejds-giver er på forkant med reglerne for bespisning og holder sig opdateret om retspraksis på området, inden man ”kaster sig over buffeten”.

Vi anbefaler, at man er på forkant med reglerne for bespisning og holder sig opdateret om retspraksis på området, inden man ”kaster sig over buffeten”.


60-dages-reglen


Det kan i visse tilfælde være svært at drage en klar skillelinje mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kør- sel� Ikke desto mindre er det i skatte-mæssigt henseende en vigtig sondring� Hvis en arbejdsgiverbetalt bil således alene er til rådighed for erhvervs-mæssig kørsel – og ikke privat kørsel – skal medarbejderen ikke beskattes af fri bil� Ved kørsel i egen bil er det tilsvarende alene ved erhvervsmæssig kørsel, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse�

Definitionen af erhvervsmæssig kørsel er den samme – uanset om det er i forbindelse med vurdering af eventuel fri bil-beskatning, eller om det er ved vurderingen af, om betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Erhvervsmæssig kørsel er i lovgivningen defineret som:

• kørsel mellem arbejdspladser (eksempelvis mellem firmaadressen og en kunde eller en leverandør)

• kørsel inden for samme arbejdsplads (eksempelvis en skov eller en lufthavn)

• kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejds-dage inden for de seneste 12 måneder (”60-dages-reglen”)

De to førstnævnte former for erhvervsmæs-sig kørsel giver sjældent anledning til van-skeligheder, hvorimod 60-dages-reglen kan være lidt sværere at håndtere i praksis.

60-dages-reglen (kørsel mellem den sædvanlige bopæl og arbejde)Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en fast arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Hvis arbejdspladsen er ”mid-

lertidig” kan kørslen være erhvervsmæs-sig efter 60-dages-reglen. En midlertidig arbejdsplads er i den sammenhæng en arbejdsplads, som den ansatte højst har kørt til i 60 arbejdsdage inden for de foregående 12 måneder.

De første 60 arbejdsdage, der køres til en arbejdsplads, vil altid være erhvervsmæs-sig kørsel. Det betyder eksempelvis, at det i forbindelse med en nyansættelse er muligt for arbejdsgiver at udbetale skattefri befor-dringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde de første 60 arbejdsdage – uan-set at der er tale om medarbejder, der ikke forventer at have mere end denne ene faste arbejdsplads. Fra og med arbejdsdag nr. 61, bliver kørslen privat – og befordringsgodtgø-relse kan ikke længere udbetales skattefrit.

Det er kun kørsel direkte mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads, der tæl-ler ved opgørelsen af de 60 dage. Hvis der køres fra den sædvanlige bopæl til flere arbejdspladser i løbet af dagen, er det altså kun kørslen fra bopælen til dagens første arbejdsplads og kørslen fra dagens sidste arbejdsplads tilbage til bopælen, der tæl-ler med. Kørsel til andre arbejdspladser i løbet af dagen (som ikke foregår direkte fra bopælen) tæller derimod ikke med – og vil altid være erhvervsmæssig (kørsel mellem arbejdspladser).

60-dages-tællingen skal foretages for hver enkelt arbejdsplads for sig. I den sammen-hæng er ”en arbejdsplads” alle de steder, hvor man som medarbejder udfører opga-ver i arbejdsgiverens tjeneste, eksempelvis det faste arbejdssted, men også ved kunde – eller leverandørbesøg, et kursussted, en konference eller lignende. Det faktum, at man lejlighedsvis også udfører arbejdet på privatadressen indebærer dog ikke, at dette regnes for et arbejdssted i forhold til 60-dages-reglen.

Eksempel 1 For en medarbejder med følgende kørselsmønster (bopæl – kunde A – samar-bejdspartner B – firmaadresse – kunde C – leverandør D – bopæl) er det kun kørslen fra bopælen til kunde A og kørslen fra leverandør D tilbage til bopælen, der tæller med i opgørelsen af de 60 dage. I forhold til 60-dages-reglen er der derimod ikke kørt til hverken samarbejdspartner B, firmaadressen eller kunde C.


Afbrydelse af 60-dages-reglenOpgørelsen af de 60 dages kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen afbrydes, hvis der er forløbet 60 arbejdsdage i sammen-hæng siden medarbejderen sidst kørte direkte mellem bopælen og den pågæl-dende arbejdsplads.

Eksempel 2 En medarbejder har først følgende kørselsmønster i 60 arbejdsdage (dag 1 – dag 60): Bopæl – arbejdsplads A – arbejdsplads B – arbejdsplads C – arbejdsplads D – bopæl.

Derefter har medarbejderen følgende kørselsmønster i de efterfølgende 60 arbejdsdage (dag 61 – dag 120): Bopæl – arbejdsplads B – arbejdsplads A – arbejdsplads D – arbejdsplads C – bopæl.

I dette tilfælde er hele kørslen erhvervsmæssig, idet der kun er kørt direkte mellem bopælen og de fire forskellige arbejdspladser i 60 arbejdsdage. Derudover vil det forhold, at der ikke køres direkte mellem bopælen og henholdsvis arbejdsplads A og D fra arbejdsdag 61 til arbejdsdag 120 betyde, at 60-dages-reglen er afbrudt for disse to arbejdspladser. Hvis der fra arbejds-dag 121 til 180 herefter køres på samme måde som i de første 60 dage, vil hele denne kørsel også være erhvervsmæssig, ligesom det igen vil betyde, at 60-dages-reglen afbrydes i forhold til arbejdsplads B og C (fra dag 181).

Det er kun reelle arbejdsdage, der kan afbryde 60-dages-reglen, og fx weekends, ferier og sygedage kan ikke afbryde tællin-gen. I praksis vil de 60 arbejdsdage derfor som minimum svare til tre hele måneder.

Hvis en medarbejder har flere (skiftende) arbejdssteder, vil det dermed ofte være muligt at planlægge kørselsmønstret såle-des, at der ikke på noget tidspunkt køres mellem bopælen og de enkelte arbejds-pladser i mere end 60 dage inden for en 12 måneders periode. På den måde kan hele kørslen være erhvervsmæssig.

Arbejdsgivers pligter – kontrol af overholdelse af 60-dages-reglenKørsel i egen bil – kontrol med henblik på udbetaling af skattefri befordringsgodt-gørelseDet er en forudsætning for, at befordrings-godtgørelse kan udbetales skattefrit, at arbejdsgiver har ført kontrol med, at 60-dages reglen er overholdt. Og nok så vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at kontrollen er gennemført.

Kontrollen af 60-dages-reglen sker på bag-grund af de kørselsbilag, som medarbejde-ren har pligt til at udfylde for at få udbetalt befordringsgodtgørelsen. Og arbejdsgiver skal her være opmærksom på, at bilaget er udfyldt korrekt og fyldestgørende, da det ellers kan være vanskeligt at overbevise skattemyndighederne om, at arbejdsgiver har haft fornødent grundlag til at kunne foretage kontrollen.

Der findes ikke i SKATs vejledninger eller praksis klare retningslinjer for, hvordan kontrollen af 60-dages-reglen i praksis skal gennemføres. Dette er således op til den enkelte arbejdsgiver. I den forbindelse skal arbejdsgiver holde sig for øje, at kontrollen skal kunne dokumenteres, hvis skattemyn-dighederne beder om det. Det vil derfor oftest være fordelagtigt, at kontrollen gen-nemføres efter ens principper i hele virk-somheden, og at disse principper er ned-skrevet i en manual/medarbejderhåndbog.

Konsekvensen af, at der enten ikke er ført kontrol – eller at det ikke kan dokumen-teres, at der er ført kontrol – er, at befor-dringsgodtgørelsen dels bliver skatteplig-tig for medarbejderen, hvilket medfører beregning af restskatter, og dels at arbejds-giver kan ifalde såvel solidarisk hæftelse og (store) bøder for den ikke indeholdte A-skat, samt bøder for mangelfuld indbe-retning.

Desuden rejser spørgsmålet sig, om medar-bejderen har krav på at blive holdt ska-desløs for de restskatter, der udløses, når befordringsgodtgørelsen bliver anset for at være skattepligtig – hvis det er arbejds-givers manglende kontrol, der medfører skattepligten.


Kørsel i arbejdsgivers bil – kontrol af at der ikke er stillet fri bil til rådighed Som nævnt ovenfor er 60-dages-reglen ikke kun relevant ved kørselsgodtgørelse, men også i situationer ved vurdering af eventuel beskatning af en bil, stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Hvis der alene køres erhvervsmæssigt i arbejdsgivers bil, og medarbejderen såle-des kan undgå beskatning af fri bil, skal det dokumenteres, at der alene er foreta-get erhvervsmæssig kørsel i bilen. Dette foregår mest hensigtsmæssigt ved at føre et udførligt kørselsregnskab. Arbejdsgiver skal jævnligt kontrollere kørebogen for, om kørslen er erhvervsmæssig – og herunder om 60-dages-reglen er overholdt.

For at undgå beskatning af fri bil skal der dog også foreligge en skriftlig aftale mel-lem arbejdsgiver og medarbejder om, at bilen ikke må benyttes til privat brug. Arbejdsgiver skal ligeledes kontrollere, at medarbejderen overholder rådighedsfraskri-velsesaftalen og således ikke kører privat i bilen. Det gælder også her, at det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at kon-trollen er udført.

Der gælder en særlig formodningsregel for medarbejdere, der har et kørselsmønster,

som indebærer kørsel til så mange forskelli-ge arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem hjem og den enkelte arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for en 12-måneders periode. Dette gælder typisk for sælgere. For disse personer er der en formodning om, at 60 dages-reg-len er opfyldt, og at bilen ikke er til rådig-hed for privat anvendelse, selvom bilen står på medarbejderens bopæl. I denne situation skal der derfor som udgangspunkt ikke føres kørebog, og arbejdsgiver har derfor som udgangspunkt heller ikke en kontrol-forpligtelse.

SKAT kan dog udstede et påbud om, at kørebog skal føres fremadrettet til doku-mentation af, at kørslen også sker til så mange forskellige arbejdspladser, at 60-dages-reglen er opfyldt. I så fald får arbejdsgiver naturligvis pligt til at kontrol-lere kørebogen.

Fri bil eller firmabil – hvad kan bedst betale sig?Det kan i mange tilfælde være svært at vur-dere, om det bedst kan svare sig at benytte egen bil (og modtage skattefri befordrings-godtgørelse), eller om det er mere hensigts-mæssigt med en fri bil. Du kan på www.pwc.dk/firmabil estimere de skattemæssige konsekvenser af begge muligheder.


Regler for personalegoder A-Z


Arbejdsgiverbetalt transport

Arbejdsgiverbetalt offentlig transport, fx togkort (de såkaldte ”pendlerkort”), mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Bliver et pendlerkort i væsentligt omfang brugt til anden befordring end til transport mellem hjem og arbejde, er der tale om et skatte-pligtigt gode.

Denne regel omfatter også anden arbejds-giverbetalt transport, fx firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Skatterådet har i en konkret sag vurderet, at arbejds-giverbetalt transport også kan foregå i en helikopter, under forudsætning af at helikopteren var anskaffet af erhvervsmæs-sige grunde.

Stiller arbejdsgiveren en BroBizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen – som er 50 kr. for Øresundsbroen og 110 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen – i modsæt-ning til ved ”pendlerkort” – godt tage det almindelige befordrings fradrag for hele strækningen, det vil sige også for de kørte kilometer på broen.

Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen.

Skattefriheden for BroBizz og færgeabon-nement er betinget af, at medarbejderen kun bruger BroBizzen eller færgeabonne-mentet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skatte-pligt. Her adskiller BroBizzen sig fra fx tog-kort, hvor privat brug i begrænset omfang ikke udløser beskatning.

Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en elcykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, er der også tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådig hed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte – og medarbej deren vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller elcykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed.

Moms på transportDer er ikke moms på persontransport, såsom taxakørsel, tog- eller bustransport (rutekørsel).

Der er efter vores vurdering fuldt moms-fradrag for indkøb og drift af firmabus (turistkørsel) til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befor dring af mere end ni personer.

Se mere om BroBizz i afsnittet om firmabil.

Arbejdsgiverbetalt offentlig transport, fx togkort (de såkaldte ”pendlerkort”), mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag.


Avis

Fri avis som led i en brutto -lønsordning Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønned-gang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Får medar-bejderen fri avis mod en nedgang i brut-tolønnen, udelukker det dog ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men arbejdsgiveren skal konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgi-ver kan foretage en samlet konkret vurde-ring for hele persona le grupper, hvis perso-

nalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis grup-pens opgaver ikke er ensartede.

Tilbyder arbejdsgiver derimod fri avis uden lønnedgang, er der i praksis en formodning om, at avisen i overvejende grad er til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiver ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegrup pe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde.

Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode?

Avis, der leveres på arbejdspladsen

Medarbejderen beskattes ikke af aviser, der leveres på og er til rådighed på arbejdspladsen.

Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis

Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017) og er dermed skattefri, hvis grænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske daglige privatforbrug for medarbejderen.

Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis

Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan vær-diansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejds-relaterede goder.

Avis, der ikke i overvejen-de grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis

Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. Arbejds giveren har en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, beskattes medar-bejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr.

Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis

Medarbejderen er skattepligtig af den arbejdsgiverbetalte avis, da denne anses for at dække husstandens privatforbrug. Værdiansættelsen sker til markedspris.

Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstan-den, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for

arbejdsrelaterede goder eller værdiansæt-tes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbej-det, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis.


Blade og magasinerSkatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasi-ner, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførel-se, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. I den kon krete sag kunne bagatel-grænsen dog kun anvendes for medar-bejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådig-hed til brug for arbejdet.

Skatterådet gjorde samtidig opmærksom på, at formodningsreglen vedrørende fri avis (det vil sige formodningen om, at én eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden løn-nedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henfø-res under bagatelgrænsen for arbejdsrela-terede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning om, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiveren tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang.

E-abonnementer/OnlineabonnementerArbejdsgiverens betaling af avis-/ magasinabonnementer, som kun kan ses online ved brug af computer, iPad/tablet eller mobiltelefon, skal efter vores opfat-

telse skatte mæssigt behandles på samme måde som almindelige avis-/magasina-bonnementer, jf. ovenfor.

Stiller arbejdsgiveren en iPad eller anden tablet til rådighed for medarbej-deren sam men med onlineabonnemen-tet, skal der i sig selv være knyttet en konkret arbejds mæssig begrundelse til at stille iPad/tablet til rådighed, for at medarbejderen kan undgå beskatning af denne. Det forhold, at der skal bruges en iPad/tablet til at læse avisen/maga-sinet, kan ikke i sig selv anses som en arbejdsmæssig begrundelse. iPad/tablet skal værdiansættes til markedslejen. Se i øvrigt afsnittet ”computere”.

Moms på avis som personalegodeDer er ikke moms på aviser.

Hvis virksomheden i stedet køber avisen elektronisk (e-avis), så er udgiften momsbelagt. Virksomheden vil have fuldt momsfradrag herfor, hvis e-avisen er relevant for det pågældende arbejde. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være moms pligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder formentligt også, hvis magasi-nerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men må i øvrigt bero på en kon-kret vurdering af magasinets relevans for den pågældendes arbejde.


Bagatelgrænserne

Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige. For en række personale-goder gælder dog, at disse reelt kun vil blive beskattet, hvis den samlede værdi af sådanne goder overstiger 1.100 kr. pr. år (2017) eller 5.900 kr. pr. år (2017). Det drejer sig om goder, der kan omfattes af:

• Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.900 kr. pr. år)

• Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1.100 kr. pr. år).

For begge bagatelgrænser gælder, at det er medarbejderen selv, der skal medtage værdien af goderne på selvangivelsen, hvis værdien af de samlede goder overstiger henholdsvis 1.100 kr./5.900 kr. For begge bagatelgrænser gælder desuden, at såfremt den samlede værdi af goderne overstiger grænsen, skal den fulde værdi beskattes, og altså ikke kun den del af værdien, der overstiger bagatelgrænserne.

Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5�900 kr�) Enkelte goder, der er begrundet i arbejds-mæssige forhold, er omfattet af den særlige baga telgrænse for arbejdsrelaterede goder og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år overstiger 5.900 kr.

De goder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdets udførelse, skal værdiansæt tes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbs-grænsen på de 5.900 kr. er overskredet.

For at godet kan anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til medarbej-derens arbejde, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Det er de konkrete omstæn-digheder omkring arbejdets udførelse, der er afgørende, og det er således ikke ude-lukkende arbejdsgiverens vurdering, der lægges vægt på ved vurdering af, om godet kan anses for ydet overvejende af hensyn til arbejdets udførelse.

Hvilke goder omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder? Eksempler på goder, som kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder:

• Vaccination af medarbejdere, der vanske-ligt kan undværes under en kommende spidsbelastning

• Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx i forbindelse med ikke-planlagt over-arbejde

• Fri avis til brug for arbejdet• Afholdelse af ferie under eller i forlængel-

se af en tjenesterejse, fx når dette medfø-rer en besparelse for arbejdsgiveren

• Medarbejderes kørsel i special-indrettede køretøjer (dvs. biler, der ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil), der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel

• Vareafprøvning af virksomhedens egne produkter

• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse

• Privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig befordring, som arbejdsgiveren har ydet til erhvervsmæssig befordring, og hvor medarbejderen ikke tager befordrings-fradrag

• Kreditkortordninger• Beklædning, som er ønsket og betalt af

arbejdsgiveren, med arbejdsgiverens logo.

Eksempler på goder, som ikke omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Eksempler på skattepligtige goder, som ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejds-relaterede goder:

• Goder, der er omfattet af særlige værdi-ansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lystbåd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens)

• Den skattepligtige del af en arbejdsgi-verbetalt sundhedsforsikring og sund-hedsbehandlinger, der er skattepligtige.

Disse goder er således skattepligtige, selv-om værdien ikke overstiger 5.900 kr. pr. år.


Endelig er skattefri goder (som fx arbejds-giverbetalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen) og goder, som er omfat-tet af personaleplejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og firmaudflugter), ikke omfattet, og værdien af sådanne goder skal således ikke indgå ved opgørelsen af, om bagatel-grænsen er overskredet.

Den skattefri bagatelgrænse for private goder (1�100 kr�) Mindre personalegoder, belønninger og gaver, som en eller flere arbejdsgivere giver til medarbejderne, beskattes ikke, hvis den samlede værdi af goderne udgør maksimalt 1.100 kr. pr. år pr. medarbejder.

En medarbejder har kun én bagatelgræn-se, også selvom medarbejderen har flere arbejdsgivere.

De goder, der kan omfattes af den skat-tefri bagatelgrænse for private goder, skal vær diansættes til markedsværdien. Medarbejderens eventuelle egenbetaling skal fragå ved beregningen af, om beløbs-grænsen på de 1.100 kr. er overskredet.

Hvilke goder omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder? Som udgangspunkt omfattes alle goder med en værdi på 1.100 kr. eller derunder.

Eksempler på goder, som omfattes:

• Blomster, vin og chokolade• Deltagergebyr til et motionsløb (kan

dog være skattefrit)• Adgang til svømmehal • Årskort til zoo og museer (hvis arbejds-

giver fx ikke er sponsor)• Fribilletter til en sportsbegivenhed

(hvis arbejdsgiver fx ikke er sponsor)• En årlig jule- eller nytårsgave

(tingsgave).

Det særlige ved julegaven Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave (tingsgave) omfattes af den skattefri bagatelgrænse for pri vate goder, dvs. at

værdien af gaven skal medregnes ved opgørelsen af, om bagatelgræn sen er overskredet. Hovedparten af den skattefri bagatelgrænse opbruges derfor typisk på jule- eller nytårsgaven.

Jule- eller nytårsgaven beskattes dog ikke, såfremt værdien af tingsgaven udgør 800 kr. inklusive moms (2017) eller derun-der – også selvom den samlede værdi af goder, inklusive julegaven, måtte over-stige 1.100 kr. i løbet af året. En lang række goder omfattes ikke En lang række goder falder ikke ind under den skattefri bagatelgrænse for private goder, og værdien af disse goder medreg-nes derfor heller ikke ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet.

Eksempler på goder, som ikke kan omfat-tes af den skattefri bagatelgrænse for private goder:

• Kontanter og gavekort, der sidestilles med kontanter

• Lejlighedsgaver (kan dog være skatte-fri)

• Goder, der er omfattet af bagatelgræn-sen for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor

• Goder, der er omfattet af særlige vær-diansættelsesregler (som fx fri telefon og internetforbindelse, fri bil, fri lyst-båd, fri sommerbolig, personalelån og radio- og tv-licens)

• Den skattepligtige del af en arbejdsgi-verbetalt sundhedsforsikring og sund-hedsbehandlinger, der er skattepligtige

• Skattefri goder (som fx arbejdsgiver-betalt uddannelse og parkering ved arbejdspladsen, fribilletter mv.)

• Goder, som er omfattet af personale-plejefritagelsen (som fx kaffe-, te- og frugtordninger, julefrokost og fir-maudflugter).

For de skattepligtige goder betyder det, at disse goder skal beskattes, også selvom værdien ikke overstiger 1.100 kr. pr. år (2017).


Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, beskattes de ikke heraf. Det er dog en forudsætning, at der er tale om egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, og som ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug, fx kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, som medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men anses i stedet som et arbejdsredskab.

Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som fx en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt – også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er påtrykt arbejdsgiverens logo.

Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (fx receptionister), kan sådant ”profiltøj” efter en konkret vurdering falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at egentligt arbejds- og profiltøj efter en konkret vurdering kunne anses

for at være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, selvom medarbejderne finansierede arbejdstøjet via en nedgang i bruttolønnen. Da indgåelse af en bruttolønsaftale efter SKATs opfattelse sædvanligvis indikerer så stor en privat brug af godet, at godet ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var det afgørende, at arbejdstøjet ved fratrædelse skulle afleveres til arbejdsgiveren, og at tøjet dermed forblev arbejdsgiverens ejendom.

Udbetaler arbejdsgiveren en kontant ”tøjgodtgørelse”, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst.

Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. (2017) for private goder.

Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj – med og uden virksomhedens logo – af en begrænset værdi, som fx en løbe-t-shirt. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der fx er tale om en t-shirt af mindre værdi.

Beklædning


Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af medarbejderne. Det samme gælder civilbeklædning, såsom bukser, skjorter, slips og pullovere, som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden.

Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synlig, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.

Tilsvarende regler er gældende for sportstøj, som virksomheden udleverer til medarbejderne.

Bonuspoint/Rejser med flyselskaber

Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbin-delse med flyrejser og hotelovernatninger.

Medarbejderen er skattepligtig af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiveren har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnat ningen ville have kostet

medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Værdien kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder.

Ingen moms på bonuspoint ved flyrejserBrug af bonuspoint har ingen momsmæs-sige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter.


Computere

Arbejdsgiver kan skattefrit stille en com-puter, inklusive sædvanligt tilbehør, til rådighed til brug for arbejdet – også selvom medarbejderen tager computeren med hjem.

En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbe-hør til arbejdsmæssigt brug. En iPad eller anden tablet sidestilles efter praksis med en computer.

Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en com-puterskærm af almindelig størrelse, soft-wareprogrammer, printer mv. Sædvanligt tilbehør er et fleksibelt begreb, som ændrer sig i takt med tidens standarder og den generelle udvikling. Skatterådet har senest fastslået, at en netværksharddisk med indbygget Blu-ray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke på nuværende tidspunkt er sædvanligt tilbehør. I samme afgørelse fast-slås det dog, at en netværksharddisk isoleret set er et sædvanligt tilbehør, og sondringen er således hårfin.

Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medar-bejder. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejds-mæssigt behov for at anvende.

Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser såle-des beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en iPad/tablet efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt reel arbejdsmæssig begrundelse stille både en computer og en iPad/tablet til rådighed uden beskatning.

Stiller arbejdsgiver en iPad/tablet til rådighed til brug for et e-avisabonnement, er dette i sig selv ikke et arbejdsmæssigt behov. Læs mere under afsnittet om avis.

Er computeren stillet til rådighed udeluk-kende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejde-ren beskattes af markedslejen af en tilsva-rende computer i en tilsvarende periode.

Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed – uden samtidig at stille en com-puter til rådighed – beskattes medarbejde-ren af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvanlige tilbehør benyttes privat.

BruttolønsordningerStiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, mod at medarbejderen går ned i bruttoløn, er der en formodning om, at computeren overve-jende stilles til rådighed til privat brug.


Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttoløns-ordning (lønomlægning). Beskatningen udgør 50 % af nyprisen hvert år, compute-ren stilles til rådighed. Dette gælder også, hvor der blot indgås en aftale om lønom-lægning for en del af computerens pris. Skatterådet har således fastslået, at medar-bejdere, der gik ned i løn for at dække dif-ferencen mellem den pris, arbejdsgiveren ville betale for udstyret, og en selvvalgt model, skulle beskattes med 50 % af hele nyprisen hvert år.

Moms – arbejdscomputerVirksomhedens momsfradragsret til computere afhænger af, hvad computeren anvendes til. Hvis computeren anvendes fuldt ud til virksomhedens momsplig-tige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis computeren derimod anvendes både erhvervsmæssigt og privat, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse.

Hvis computeren er placeret hjemme hos den enkelte medarbejder, vil der være en formodning om, at computeren tillige benyttes privat, hvorfor virksomheden bør foretage et skøn over den momspligtige anvendelse.

Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet på medarbej-derens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaf-felsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt har accepte-ret en lønnedgang for at få computeren til rådighed for bl.a. privat anvendelse.

Det må forventes, at skønnet over for-delingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

I de fleste tilfælde anerkendes 50 % moms-fradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af computeren, herunder bl.a. om medarbejderen kan koble sig på virksomhedens netværk mv. fra hjemmecomputeren.

Bemærk, at reglerne også omfatter bær-bare computere, som benyttes privat.

I praksis synes det rimeligt at antage, at virksomheder, som stiller bærbare com-putere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret på 80-100 %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbe-grundet skøn over den eventuelle private anvendelse af computerne.

Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt.

Vi gør opmærksom på, at der fra 1. juli 2014 er kommet nye regler om køb af bærbare computere, tablets mv., hvorfor køb af disse kan være omfattet af reglerne for national omvendt betalingspligt, selvom de købes i Danmark. Reglerne betyder, at virksomhe-der vil modtage en faktura uden moms og dermed selv skal beregne og afregne dansk salgsmoms, hvis de køber bærebare com-putere, tablets mv. af danske virksomheder, hvis erhvervsmæssige salg heraf overstiger 50 %.

Den selvberegnede moms kan på samme momsangivelse fratrækkes i overensstem-melse med de almindelige regler, som beskrevet ovenfor.

Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode.


Stiller arbejdsgiver en firmabil til rådig-hed for medarbejderen til brug for privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri bil. Det er den private rådig-hed, der beskat tes, og ikke den faktiske private benyttelse. Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejdere med firmabil kan derfor ikke få fradrag for befordring.

Se vores beregningsprogram ”Firmabil eller egen bil?” på www.pwc.dk/firmabil, hvor man ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne, om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil.

BeskatningsgrundlagetVed opgørelsen af beskatningsgrund laget for fri bil skelnes mellem, om arbejdsgiver har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering eller senere.

Ny firmabil (biler anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering) For nye biler og biler, som på anskaffelses-tidspunktet er 36 måneder eller derunder, anven des nybilsprisen som beskatnings-grundlag. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. 36 måneder efter bilens første indregistrering nedsættes beskatningsgrundlaget for de følgende indkomstår til 75 % af nybilsprisen − dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Nybilspris Nybilsprisen er bilens fakturapris, inklusive moms samt registreringsafgift, leveringsom-kostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beskat-ningsgrundlaget for værdien af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangs-punkt ikke i beskatningsgrundlaget.

Brugt firmabil (biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering) Er bilen på anskaffelsestidspunktet over 36 måneder gammel, regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgivers købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil − dog minimum 160.000 kr. I denne situation sker der ikke nedsættelse af beskatningsgrundlaget for fri bil i de følgende år.

Hvis bilen i naturlig sammenhæng med købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse tillægges beskatningsgrundlaget.

Den skattepligtige værdi af firmabil Den skattepligtige værdi af fri firma-bil beregnes som 25 % af den del af beskatningsgrundla get, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Den skat-tepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., og der er ingen maksimum-

Firmabil

2017 2018 2019 2020 (efter 36 måneder)

Værdi 91.000 91.000 91.000 71.625

Skat (55,8 %) 50.778 50.778 50.778 39.967

*) I eksemplet er der forudsat en marginalskat på 55,8 % for alle årene.

Eksempel: En arbejdsgiver har købt en ny firmabil den 1. januar 2017, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er 350.000 kr. Under forudsætning af en årlig ejerafgift på bilen på 4.000 kr. udgør den skattepligtige værdi af fri bil og skat følgende beløb i årene 2017 til 2020*:

Beskatningsgrundlaget reduceres til 75 % af nybilsprisen fra 1. januar 2020, da firmabilen på dette tidspunkt er 36 måneder. Miljøtillægget udgør 150 % af den årlige ejerafgift, svarende til 6.000 kr. Miljøtillægget reduceres ikke efter 36 måneder.


værdi for beregningen. Hertil lægges et mil jøtillæg, svarende til 150 % af den årlige ejerafgift for firmabilen. Hvis bilen ikke er omfat tet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget 150 % af den årlige vægtafgift for bilen. I miljøtillægget med-regnes ikke udligningstillæg på dieselbiler, ligesom eventuelt privatbenyt telsestillæg heller ikke medregnes.

ElbilerElbiler beskattes på samme måde som benzin- og dieseldrevne biler. Elektricitet til opladning af bilen vil ligesom brændstof være en sædvanlig driftsudgift, der indgår som en del af den skattepligtige værdi.

Værdien af batteriet skal medregnes ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri elbil, selvom batteriet lejes separat af tredjemand, da batteriet anses for at være en integreret del af bilen.

Såfremt arbejdsgiveren stiller en ladestan-der til rådighed sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgif-terne til installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Såfremt en arbejdsgiver stiller elektricitet til rådighed til opladning af en medar-bejders private elbil, skal medarbejderen beskattes af det sparede privatforbrug, i form af markedsprisen for elektriciteten.

Firmabil i en del af året/ skift af firmabil Er bilen kun stillet til rådighed for med-arbejderen i en del af året, sker der kun beskatning af fri bil i de måneder, hvor bilen er til rådighed.

Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor firmabilen helt eller delvist har været til rådighed for med-arbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, fx på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af fri firmabil fortsat for hele måneden. Hvis firmabilen fx ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen dog kun af 11/12 af års-værdien, idet den bilfri periode overstiger 30 dage.

Skifter medarbejderen firmabil én eller fle-re gange inden for samme måned, beskat-tes den pågældende af 1/12 af den årlige værdi af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidigt, beskattes medarbejderen af begge biler.

Skal medarbejderen undgå at blive beskat-tet af fri bil, skal arbejdsgiver afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiver aflevere firma-bilen og bilnøglerne på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I den situation sker der ikke beskatning i det antal hele måne-der (30 dage), hvor firmabilen ikke er til rådighed for privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at medar-bejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden.

Egenbetaling Der består skattemæssigt en formod-ning for, at arbejdsgiver afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen. Hvis medarbejderen af beskattede midler (nettoløn) betaler arbejdsgiver for at have firmabil til rådighed, modregnes egenbeta-lingen i den skattepligtige værdi af fri bil. Virksomheden skal indtægtsføre medarbej-derens betalinger for råderetten.

DriftsudgifterArbejdsgiver kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen uden skattemæssige konse-kvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiver, kan beteg-nes som ordinære driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, elektricitet til el-biler, nødvendige reparationer og vedlige-holdelse, herunder olie, vask, sprinklervæ-ske mv.

Skatterådet har i et bindende svar bekræf-tet, at udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask indgår som en del af bilens driftsomkost-ninger, således at medarbejderen ikke særskilt skulle beskattes af værdien af den fri bilvask, da medarbejderen allerede blev beskattet af fri bil. Arbejdsgiverbetalt bilvask er derimod skattepligtig for medar-bejdere, der ikke har fri bil til rådighed.


Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, BroBizz, biltog og motorvej anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er ikke indeholdt i den skat-temæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige kon-sekvenser vurderes særskilt.

Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anven-delse. Hvis medarbejderen tager en firmabil med hjem til sin bopæl, er der en formodning om, at bilen er til rådighed for privat anvendelse.

For at undgå beskatning skal medarbejde-ren kunne dokumentere, at firmabilen ikke benyttes privat. Det kræver som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiver om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel. Arbejdsgiver har pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere, at fx udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel.

Tages bilen med hjem, skal medarbejderen desuden føre kørebog for at kunne doku-mentere, at bilen ikke bruges privat. Der gælder dog undtagelser for medarbejdere med kundeopsøgende arbejde og for visse biler på gule plader.

Bruges bilen til privat kørsel, skal med-arbejderen beskattes af fri bil – uanset om der er ført kørebog eller indgået en rådighedsfraskrivelseserklæring med arbejdsgiver.

Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse.


Særlige regler for hovedaktionærerHovedaktionærer skal som alle andre beskattes af fri bil, når bilen stilles til rådighed for privat kørsel. Det er uden betydning for beskatningen af hovedaktio-næren, om han/hun er ansat i selskabet, da fri bil beskattes ens, uanset om hoved-aktionæren modtager fri bil som udbytte eller som løn.

Hvis en hovedaktionær har rådighed over en firmabil, gælder der en formodning om, at bilen ikke kun er til erhvervsmæssig kør-sel, men også til privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Er bilen ikke til rådighed for privat kørsel, skal dette kunne dokumenteres ved, at hovedaktionæren fører et detaljeret kørsels-regnskab, hvor der stilles skærpede krav til bevis for bilens anvendelse. Dette gælder i særdeleshed, hvis bilen holder parkeret på hovedaktionærens bopæl. For hovedaktio-nærer vil der blive lagt stor vægt på nøjag-tigheden af både kørebogsregistreringer og rådighedsfraskrivelsesaftale.

Det er i givet fald ikke tilstrækkeligt for at undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde.

LeasingDer gælder samme regler for beskatning af leaset firmabil som for en købt firmabil, og de forhold, som er beskrevet ovenfor, gælder derfor som udgangspunkt også for leasingbiler. Alligevel er der nogle særlige forhold for leasing, herunder at leasing-biler ofte har et andet (og lavere) beskat-ningsgrundlag end tilsvarende biler, som arbejdsgiver har købt. Læs mere om leasing i PwC’s publikation ”Firmabiler” på www.pwc.dk/firmabil.

Gulpladebiler En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradrag for momsen ved anskaf-felsen, og hvor virksomheden ikke har betalt privatbenyttelsesafgift for bilen, anses som udgangspunkt ikke for at have betalt firmabil til rådighed. Kører medar-bejderen alligevel privat i bilen (herunder privat kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted), skal der ske beskatning af fri bil.

Det er dog lovligt at anvende en gulplade-bil til lejlighedsvis kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen med-tages på bopælen aftenen efter, at bilen udelukkende er blevet brugt erhvervs-mæssigt, og bilen den efterfølgende dag køres direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen.

Køb af dagsbeviser til brug for privat kørsel i biler på gule pladerEt dagsbevis giver medarbejderen mulig-hed for at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til fire ton, selvom bilen er registreret til ”erhvervsmæssig kørsel” og normalt ikke må bruges til privat kørsel. Alle medarbejdere kan købe et dagsbevis, når de har arbejdsgiverens tilladelse til at anvende bilen privat. Beviset købes via TastSelv eller via SKATs app og gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59. Dagsbeviser skal købes mindst fem minutter før og tidligst 45 dage før brug.

Prisen for dagsbeviset afhænger dels af bilens type, dels af om virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje af bilen.

Totalvægt højst 3 ton

Dagsbevis: 225 kr.

Dagsbevis: 185 kr.

Virksomheden har trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje

Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje

Totalvægt mellem 3-4 ton

Dagsbevis: 185 kr.

Dagsbevis: 185 kr.

Bemærk, at der kan maksimalt købes 20 dags-beviser pr. bil og pr. medarbejder i løbet af et kalenderår, og at føreren har ansvaret for at medbringe dagsbeviset i bilen.

Betalingen dækker de tilsvar, der følger af den private benyttelse af og rådighed over bilen den pågældende dag, og bilen anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Bemærk, at der ikke kan udste-des tilladelse til biler, der er fritaget for visse afgifter.


Hvis dagsbeviset betales af arbejdsgiver, er der tale om et skattepligtigt personale-gode. Dette vil altså sige, at medarbejderen ikke beskattes af værdien af fri bil, men i stedet beskattes af værdien af dagsbeviset.

Specialindrettede firmabilerEr firmabilen specialindrettet, så den er uegnet til ”privat” kørsel, omfattes bilen ikke af de almindelige regler for beskatning af fri bil.

Specialindrettede firmabiler omfatter typisk kranbiler, lastbiler, lukkede kassebiler med fastmonterede hylder, som ikke umiddel-bart kan fjernes, og som ikke kun udgør en begrænset del af pladsen i bagagerum-met. Hvorvidt en bil kan betegnes som specialindrettet og dermed uegnet til privat kørsel, beror på en konkret vurdering fra SKAT, sammenholdt med righoldig praksis på området.

Selvom der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder befordringsfradraget for kørsel mellem hjem og arbejde, idet kørslen i den specialindrettede bil anses for arbejdsgiver-betalt befordring mellem hjem og arbejde.

Sker der anden privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel i specialind-rettede biler (såkaldte svinkeærinder), beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året.

Det er vigtigt at understrege, at bundgræn-sen på de 1.000 km om året alene gælder privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæs-sig kørsel – eksempelvis indkøb af dagligva-rer eller afhentning af barn på vej hjem fra arbejde. Den specialindrettede bil må deri-mod ikke anvendes til udelukkende private ærinder – eksempelvis indkøb af dagligva-rer om aftenen, hvor medarbejderen kører fra hjemmet til dagligvarebutikken og hjem igen – også selvom den samlede private kørsel ikke overstiger 1.000 km om året.


Læs meget mere om beskatning af firmabilerPwC’s publikation ”Firmabiler 2017” opdateres i januar 2017. Heri kan man læse meget mere om beskatning af firmabiler, leasede biler mv. Du kan finde den på www.pwc.dk/firmabil.

Moms – personbiler (på hvide nummerplader) Køb af personbiler Hvis en virksomhed køber personbiler til brug som firmabiler, er der ikke fradrag for moms af købet.

Leasing af personbiler Hvis virksomheden leaser en personbil (på hvide plader), der skal anvendes som fri bil, vil virksomheden have ret til fradrag for en del af momsen af leasingudgiften, hvis lea-singperioden er længere end seks måneder, og mindst 10 % af kørslen vedrører virksom-hedens momspligtige aktiviteter. Det er nor-malt ikke et krav, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgø-re, at kravet om de 10 % er opfyldt.

Driftsudgifter til personbiler Virksomheden har ikke momsfradragsret for driftsudgifter til personbiler, som fx benzin, reparationer, færgebilletter og broafgift – med undtagelse af udgifter til Øresundsbroen.

Moms – varebiler (på gule nummerplader)Køb af varebilerDer er fuld momsfradragsret for køb af en varebil, hvis den udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens moms-pligtige aktiviteter. Dette gælder, uanset om varebilen vejer mere eller mindre end tre ton. Hvis varebilen ikke udeluk-kende anvendes erhvervsmæssigt, er der − afhængig af varebilens vægt – intet eller delvist fradrag for den moms, der har bela-stet anskaffelsessummen.

Kørsel mellem eksempelvis arbejde og hjem anses som udgangspunkt for at være af privat karakter. Bemærk, at der imidler-tid foreligger mere lempelige momsregler, hvis der er tale om biler, som anvendes i forbindelse med medarbejderens skiftende arbejdssteder og vagtordninger, eller hvis bilen er specialindrettet. Hvis særlige betingelser er opfyldt, anses eksempelvis

kørsel mellem hjem og arbejde og svinke-ærinder ikke for at være af privat karakter.

Hvis varebilen også anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat (hvor ovenstående særlige betingelser ikke er opfyldt), har virksomheden kun momsfradrag ved køb, hvis varebilen vejer mere end tre ton. Fradraget skal i den forbindelse opgøres på baggrund af et skøn over brugen til moms-pligtige formål.

Leasing af varebiler Hvis virksomheden leaser en varebil, der både skal anvendes til momspligtige aktivi-teter og som firmabil for en medarbejder, kan virksomheden fratrække en tredjedel af momsen på leasingudgiften, hvis varebi-len vejer tre ton eller mindre. Vejer varebi-len mere end tre ton, skal fradragsretten i stedet opgøres på baggrund af et skøn.

Driftsudgifter til varebiler Momsen af driftsudgifter kan fradrages fuldt ud, hvis bilen vejer tre ton eller min-dre. Dette gælder, selvom bilen ligeledes anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel, og det gælder både ejede og leasede biler.

For varebiler over tre ton har virksomheden kun et skønsmæssigt fradrag, hvis varebilen anvendes til både momspligtige aktiviteter og til privat kørsel mv.

Der gælder imidlertid følgende særlige regler:

Kørsel over ØresundHvis kørslen udelukkende vedrører virk-somhedens momspligtige aktiviteter, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag. Der er dog ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momsplig-tige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på pas-sagen. Det betyder, at den danske virk-somhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse. Reglen gælder både per-sonbiler og varebiler.

Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen.


Parkering af firmabil ved virksomhedens lejemålLandsskatteretten har fastslået, at den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser, som udgangspunkt vedrører personbiler. Den del af momsen, der kan henføres til disse parkeringspladser, kan ikke fradrages.

Hvis virksomheden kan dokumentere eller sandsynliggøre, at parkeringsplad-serne eller en del heraf alene benyttes til varebiler og/eller til forretningsforbindel-sers parkering af biler, vil der dog være momsfradrag. I langt de fleste tilfælde er det formentlig nødvendigt at basere fradragsretten på et skøn over den samlede anvendelse af virksomhedens parkerings-faciliteter.

Moms – leasing af firmabil i andre EU-lande Danske virksomheder, der har indgået kon-trakter med udenlandske leasingselskaber om langtidsleasing, dvs. i de tilfælde hvor bilerne leases i en sammenhængende peri-ode på mere end 30 dage, skal selv beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften efter reglerne om omvendt betalingspligt.

Moms – deleleasing Der findes ikke specielle momsregler i for-bindelse med deleleasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse.

Registreringsafgift på udenlandske biler Som udgangspunkt skal der betales registreringsafgift i Danmark af biler, der anvendes af personer, som har adresse i Danmark, eller personer, som opholder sig her i landet i en længerevarende periode, dvs. hvor opholdsperioden overstiger 180 dage i løbet af et år.

PwC’s publikation ” Firmabiler 2017” opdateres i januar 2017. Her kan man læse meget mere om fritagelse for betaling af registreringsafgift, flexleasing mv. samt om beskatning af firmabiler, leasede biler osv.


Firmabiler 2017

PwC’s publikation ” Firmabiler 2017” opdateres i januar 2017. Her kan man læse meget mere om fritagelse for betaling af registreringsafgift, flexleasing mv. samt om beskatning af firmabiler, leasede biler osv.


Stiller arbejdsgiver forskellige sportsfa-ciliteter til rådighed på arbejdspladsen, fx motionslokaler, bordtennis, billard og squashbaner, er det et skattefrit personale-gode for medarbejderne. Det er en betin-gelse, at der er tale om almindelig perso-nalepleje af begrænset økonomisk omfang.

Skattefriheden gælder kun, hvis sportsfaci-liteterne bogstaveligt talt er stillet til rådig-hed af arbejdsgiveren på arbejdsgiverens egen adresse. Skatterådet har fastslået, at idrætsfaciliteter stillet til rådighed i en virk-somheds datterselskab, der drev en kæde af fitnesscentre, skulle beskattes, hvis ikke moderselskabets medarbejdere betalte for træningen på samme vis som andre kunder.

Landsskatteretten har desuden fastslået, at medarbejderes brug af et ”sundheds-hus” med svømmehal, motionsfaciliteter mv., der i en nabobygning blev stillet til rådighed af den udlejer, som virksomhe-den havde lejet sig ind hos, ville medføre beskatning af medarbejderne.

Betaler arbejdsgiver medarbejderens udgifter til et fitnesskort i et fitnesscenter, der er beliggende uden for arbejdsplad-sen, er dette personalegode skattepligtigt for medarbejderen, da arbejdsgiver har afholdt en privat udgift for medarbejderen. Et fitnesskort falder ikke ind under reg-lerne om bagatelgrænsen for arbejdsrelate-rede goder, men vil derimod være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. (2017) for private goder.

Der var ligeledes tale om et skattepligtigt personalegode, i en sag hvor arbejdsgive-ren betalte for adgangen til og brug af et online-baseret motionsfællesskab.

Der var tale om en app, der kunne bruges til at registrere motion, og hvor medar-bejderne fik et privat onlineforum kun for virksomhedens medarbejdere. Godet var omfattet af bagatelgrænsen på 1.100 kr. for private goder.

Deltagelse i DHL Stafetten, motions-løb, firmasportsturneringer mv�Betaler arbejdsgiver tilmeldingsgebyr mv., for at medarbejdere kan deltage i et moti-onsløb, som eksempelvis DHL Stafetten, skal de medarbejdere, der deltager i akti-viteten, som udgangspunkt beskattes.

Deltagelsen kan dog efter en konkret vur-dering være skattefri, hvis arbejdsgivers betaling for deltagelse i DHL Stafetten eller andre motionsløb kan sidestilles med et årligt eller halvårligt skovtursarrange-ment. Det er ikke en betingelse, at alle medarbejdere deltager i det pågældende arrangement, men alle medarbejdere skal som udgangspunkt have forudsætning og mulighed for at deltage, og det pågælden-de arrangement skal i øvrigt egne sig som skovturslignende arrangement. Udgifterne til arrangementet skal desuden være i et naturligt omfang i forhold til arrangemen-tets art og størrelse.

Medarbejderes deltagelse i eksempelvis et maratonløb vil derimod ikke skattefrit kunne betales af arbejdsgiver, da langt færre medarbejdere vil kunne deltage i sådanne mere ekstreme motionsløb. Derved mister arrangementet sit ”skovturs-præg”. Arbejdsgivers betaling af gebyr for deltagelse i et maratonløb vil derfor med-føre skattepligt for medarbejderen (men er omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. for private goder).

Det er endnu ikke afklaret i skatteretlig praksis, om arbejdsgiverbetalt deltagelse i firma-sportsturneringer, der foregår uden for arbejdsgivers egen adresse, tilsvarende udløser beskatning.

Firmasport og motionsfaciliteter

Skattefriheden gælder kun, hvis sportsfaciliteterne bogstaveligt talt er stillet til rådighed af arbejds-giveren på arbejdsgiverens egen adresse.


Betaler arbejdsgiveren for en medarbejders flytning af privat bohave i forbindelse med skift af arbejdssted for samme arbejdsgi-ver, fx i forbindelse med en udstationering til udlandet eller fordi arbejdspladsen flyt-ter, er dette ikke skattepligtigt for medar-bejderen. Betaling af flytteudgifterne skal ske i tidsmæssig sammenhæng med skift af arbejdssted/flytning af arbejdspladsen.

Udbetaler arbejdsgiveren i stedet en kontant flyttegodtgørelse til medarbejde-ren til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er godtgørelsen skattepligtig for medarbejderen som almindelig lønind-komst. Medarbejderen kan tage fradrag for følgende udgifter til flytningen: flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab i en lejebolig, hvis flytningen foretages for at opretholde ansættelse hos den samme arbejdsgiver, og arbejdsgiveren ikke afholder denne udgift.

Udgifter til fast ejendom kan ikke sidestil-les med huslejetab, og der kan derfor ikke tages fradrag (ud over fradraget i kapital-indkomst for renteudgifterne). Ligeledes

kan arbejdsgiveren heller ikke refundere udgifter til fast ejendom skattefrit for medarbejderen. Vælger arbejdsgiveren i stedet at refundere de ovenfor nævnte flyt-teudgifter (flytning af bohave, rejseudgif-ter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab i en lejebo-lig) mod dokumentation i form af eksterne bilag, er refusionen af udgiften skattefri for medarbejderen.

Arbejdsgiveren kan ikke skattefrit godtgøre nyansattes flytteudgifter, ligesom nyan-satte medarbejdere heller ikke kan tage fradrag for udgifter til flytning.

Moms på flytteudgifterMoms på flytteudgifter, som virksomheden afholder for sine ansatte i forbindelse med forflyttelser, kan fradrages efter de almin-delige regler, hvis forflyttelsen sker på virksomhedens initiativ.

Fradragets størrelse afhænger således af andelen af virksomhedens momspligtige aktivitet. Eksempelvis vil en fuldt moms-pligtig virksomhed have fuldt momsfra-drag for denne udgift.

Flytteudgifter

Hvis aktiviteten foregår gennem en perso-naleforening, hvori arbejdsgiver ikke har bestemmende indflydelse, vil personale-foreningens betaling af deltagergebyr mv. normalt være skattefri.

Moms på motionslokalerIndretning af motionslokaler i virksom-hedens egne lokaler, som arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne, er fuldt fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift. Der er dog ikke momsfradrag for helt eller delvist arbejdsgiverbetalte fit-nessabonnementer og lignende, som finder sted uden for virksomhedens lokaler.


Medarbejderen er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af gratis mad og drikkevarer i forbindelse med overarbejde. Det skattepligtige beløb kan imidlertid indgå ved opgørelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder (5.900 kr. i 2017). Værdien ansættes til et beløb, som svarer til medarbejderens besparelse ved ikke selv at afholde udgiften. Se desuden afsnittet om ”Bagatelgrænserne”.

Moms – fortæring ved overarbejde Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for momsen af udgifter til gratis/fri bespis-ning af medarbejdere.

Hvis udgiften er strengt erhvervsmæssigt begrundet, kan momsen af restaurations-ydelser til medarbejdere dog fradrages med 25 % (altså fradrag for ¼ af momsen).

Udgifter til bespisning af ansatte i virksom-hedens egne lokaler som følge af overar-bejde er som udgangspunkt ikke fradrags-berettiget. Virksomheder kan dog fradrage moms af overarbejdsmad fuldt ud, hvis over arbejdet er konkret, uvarslet og beor-dret. Det er således afgørende for fradrags-retten, om medarbejderne på forhånd har haft mulighed for at planlægge dagen ved eventuelt at tage en madpakke med.

Eksempelvis er en landbrugsvirksomhed berettiget til at fradrage moms i forbin-delse med bespisning af virksomhedens ansatte ved overarbejde i høstsæsonen. Fradragsretten blev her anerkendt, selvom bespisningen foregik på landmandens mark.

Fortæring ved overarbejde

En godtgørelse, som en medarbejder mod-tager i forbindelse med sin fratrædelse, er skattepligtig.

Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales ved ophør af ansættelsen, og træder godtgørelsen ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden ifølge ansættelseskon-trakt eller lovgivningens almindelige regler, kan fratrædelsesgodtgørelsen beskattes efter lempeligere regler. Der ydes et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr. Skattefriheden på 8.000 kr. gælder også i forhold til beregning af AM-bidrag, og bundgrænsen gælder for både kontanter og tingsgaver, der gives som fratrædelsesgodtgørelse. For tingsga-ver svarer gavens værdi til arbejdsgiverens købspris, inklusive moms.

De lempeligere regler gælder også for de såkaldte ”afviklingsgodtgørelser”. En afviklings godtgørelse er en fratrædelses-godtgørelse, som er betinget af, at den fra-trædende bliver i stillingen, indtil virksom-heden er afviklet. Det er dog en betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med virksomheden.

Modtager medarbejderen både jubilæums-gratiale og fratrædelsesgodtgørelse i det samme år eller flere godtgørelser/gratialer fra samme arbejdsgiver i det samme år, er der kun ét fælles skattefrit bundfradrag på 8.000 kr.

Fratrædelsesgodtgørelse

Der ydes et skattefrit

bundfradrag på

8�000 kr�


Som udgangspunkt er gaver fra arbejdsgi-ver til medarbejdere skattepligtige. Der er dog indført en skattefri bagatelgrænse for private goder. Bagatelgrænsen reguleres årligt og udgør i 2017 1.100 kr. pr. medar-bejder. Arbejdsgiver kan således skattefrit give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af 1.100 kr. årligt i 2017.

Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave skal medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse på 1.100 kr. Jule- eller nytårsgaven er dog altid skattefri, hvis der er tale om tingsgaver med en markedsværdi på ikke over 800 kr. inkl. moms (2017). Dette gælder, uanset om bagatelgrænsen på 1.100 kr. samlet set er overskredet.

Lejlighedsgaver Lejlighedsgaver i form af naturalier (tings-gaver) i anledning af private begivenheder som fx runde fødselsdage, bryllupper, fødsel og lignende traditionelle begivenhe-der beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi, der passer til anledningen. Også en sædvanlig gave ved andre lejligheder, der har tilknytning til privatsfæren, såsom færdiggørelse af uddannelse eller over-gang til pension, er i praksis anset som en lejlighedsgave. Værdien af lejlighedsgaver skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr.

Giver arbejdsgiver en tingsgave, som over-stiger det, som må anses for passende, er

der tale om et skattepligtigt gode for med-arbejderen. Gaven bliver dermed skatteplig-tig. Der gælder dog ikke nogen fast beløbs-grænse for værdien af lejlighedsgaver.

Skatterådet har i et bindende svar bekræf-tet, at medarbejdere i samme år skattefrit kunne modtage en julegave og en lejlig-hedsgave i anledning af en privat mærke-dag, når begge gaver gives i naturalier, og værdien enkeltvis ikke overstiger beløbs-grænsen for julegaver. Skatterådet bekræf-tede endvidere, at medarbejderne kunne modtage en skattefri lejlighedsgave fra personaleforeningen, da arbejdsgiver ikke blev anset for at have væsentlig indflydelse på personaleforeningen.

Gaver til jubilæer og andre arbejdsrelatere-de begivenheder anses ikke som skattefrie lejlighedsgaver og er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, med-mindre de særlige regler om jubilæums-gratialer kan anvendes. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at en tingsgave til en værdi af 2.500 kr., der blev givet i anled-ning af medarbejderens 10-års jubilæum, var skattefri. Værdien af gaven medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatel-grænse for private goder på 1.100 kr.

Gaver

Moms på fratrædelsesgodtgørelserDer er ingen moms på fratrædelsesgodt-gørelse til en medarbejder, der holder op i virksomheden, da godtgørelsen betragtes som løn.

Hvis fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i naturalier, er der ikke fradragsret for mom-sen, da naturalier er omfattet af fradragsbe-grænsningen for naturalaflønning/gaver.

Arbejdsgiver kan således skattefrit give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af 1.100 kr. årligt i 2017.


Kontantgaver og gavekortKontanter er skattepligtige, svarende til det fulde/pålydende beløb. Kontanter omfattes ikke af den skattefri bagatel-grænse for private goder på 1.100 kr. eller af reglen om skattefrie julegaver.

Et gavekort er som udgangspunkt skat-tepligtigt med den pålydende værdi, men gavekort kan efter en konkret vurdering også være omfattet af den skattefri baga-telgrænse for private goder eller julegave-grænsen. Et gavekort, der gives i stedet for naturalier eller en tingsgave, fx gavekort til en vase eller til en ansigtsbehandling, kan således efter omstændighederne anses for et naturaliegode – og ikke som kontan-ter. For sådanne naturaliegavekort er det dog en klar forudsætning, at de ikke kan konverteres til kontanter, men kun til den ydelse, som gavekortet nævner.

Modtager medarbejderen et gavekort som julegave, hvor der kan vælges mellem en række forskellige tingsgaver (hvor vær-dien ikke overstiger beløbsgrænsen for julegaver), vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en skattefri julegave eller en skattepligtig kontantgave. I praksis er der godkendt skattefrihed i en situation, hvor medarbejderne via internet-tet og en såkaldt ”julegaveportal” kunne vælge mellem op til 25 forskellige gaver, og hvor gavekortet tydeligt ikke kunne veksles til kontanter.

Skatterådet har desuden bekræftet, at en julegave i form af et gavebevis til en hotelovernatning, hvor der fx kunne vælges blandt ca. 50 hoteller, ikke var skattepligtig for de ansatte, forudsat at værdien ikke oversteg beløbsgrænsen for julegaver. Ligeledes skulle medarbejderne ikke beskattes af et gavekort, hvor gave-kortet gav adgang til at vælge blandt tre af arbejdsgiveren på forhånd udvalgte menu-er på en bestemt navngiven restaurant.

Skatterådet fandt derimod, at medar-bejdere var skattepligtige af en julegave fra deres arbejdsgiver i form af et åbent gavekort, som gav adgang til en bred vifte af gaver i form af mad og drikke, restaura-tionsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, sportsaktiviteter mv. Medarbejderne havde endvidere mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen, hvis gavekortet havde en mindre værdi end den ønskede gave. Gavekortet var skatte-pligtigt, da det eneste, der begrænsede de ansattes valgmuligheder, var begrænsnin-ger i arbejdsgivers udbud/sortiment.

Moms på personalegaverDer er ikke fradragsret for moms på gaver til medarbejdere, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse (jf. ovenfor). Gaven sidestilles med naturalaf-lønning.


Har medarbejderen hel eller delvis fri hel-årsbolig til sin rådighed som personalegode, beskattes han/hun af værdi af fri bolig.

Værdien ansættes ud fra boligens mar-kedsleje, hvor der ved værdiansættelsen tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Reglerne gælder, uanset om boligen er beliggende her i landet eller i udlandet.

Ved værdiansættelsen skelnes der mel-lem, om boligen er stillet til rådighed for medarbejdere eller hovedaktionærer m.fl. Forskellen i beskatning er dog blevet mindre efter afskaffelsen af Skatterådets årlige vejledende anvisning om markedsle-jen (de såkaldte ”skematiske satser”) pr. 1. januar 2013.

MedarbejdereFor medarbejdere svarer den skattepligtige værdi af fri bolig til markedslejen.

Lejer arbejdsgiver den bolig, der stilles til rådighed for medarbejderen, anvendes den af arbejdsgiver betalte leje som beskat-ningsgrundlag, forudsat at der er tale om et lejeforhold mellem uafhængige parter.

Afholder arbejdsgiver ikke selv en leje-udgift (fx fordi arbejdsgiver selv ejer boligen), skal arbejdsgiver foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi for at fastsætte markeds-lejen. Dette kan fx ske ved at se på lejen på andre tilsvarende boliger i området.

Hvis der er tilknyttet en fraflytningspligt til boligen i tilfælde af ophør af ansættelsen, gives der ved opgørelsen af markedslejen et nedslag på 10 %. Hvis der er tilknyttet såvel en bopæls- som en fraflytningspligt, og der dermed er tale om en decideret tjenestebolig, udgør nedslaget 30 %. Den skattepligtige værdi af sådanne tjeneste-boliger må højst udgøre 15 % af medarbej-derens faste ”pengeløn” – dog minimum 2.000 kr. om måneden. Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt, at arbejdsgiver og

medarbejderen blot aftaler en beboelses- og fraflytningspligt. Det skal være nødven-digt af hensyn til udførelsen af arbejdet.

Betaler arbejdsgiver ud over den frie bolig også direkte for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, vand og/eller varme, skal udgiften hertil beskattes hos medarbejderen oven i værdien af fri bolig. Betaler medarbejderen leje, fragår egen-betalingen i den skattepligtige værdi af fri bolig.

Hovedaktionærer m�fl� (selskabet ejer boligen)For hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning gælder der særlige regler for beskatning af fri bolig.

Hovedaktionærer m.fl. skal beskattes af ”markedslejen”, som beregnes på basis af, hvad det ville koste at eje den pågældende bolig. Af praktiske årsager anvendes pro-centsatser til beregning af markedslejen.

Værdien af en fri helårsbolig beregnes som 5 % af det største beløb af enten anskaf-felsessummen, inklusive forbedringer, eller ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før det relevante indkomstår. Den skatteplig-tige værdi forhøjes med 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af det beløb, der overstiger 3.040.000 kr., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af reglerne for bereg-ning af ejendomsværdiskat.

Beregningsgrundlaget kan skifte fra år til år. Det er aktuelt, hvis ejendommen bliver forbedret, så anskaffelsessummen med tillæg af forbedringsudgifter overstiger ejendomsværdien pr. 1. oktober, eller hvis ejendomsværdien stiger så meget, at den kommer til at overstige ejendommens kontante anskaffelsessum.

Helårsbolig


Bemærk, at hvis ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, kan selskabet vælge mellem de særlige indgangsværdier, hvor-ved ”anskaffelsessummen” kan hæves til et højere niveau end den faktiske anskaf-felsessum.

Der indgår vedligeholdelsesudgifter i den beregnede værdi af fri bolig. Til gengæld skal hovedaktionæren m.fl. beskattes særskilt, hvis selskabet afholder udgifter til el, vand, varme, rengøring, gartner, fællesantenne eller lignende. Desuden skal ejendomsskatten lægges særskilt til den beregnede værdi af fri bolig, hvis arbejds-giver ligeledes afholder denne udgift.

Værdien af fri bolig nedsættes med eventu-elle egenbetalinger foretaget af hovedak-tionæren til selskabet vedrørende boligen.

Selskabet, der stiller den fri bolig til rådighed for hovedaktionæren m.fl., skal løbende opgøre ejendommens kontante anskaffelsessum, inklusive akkumulerede forbedringer. Selskabet kan kun tillægge forbedringsudgifter til ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af en senere ejendomsavance, hvis forbedrings-udgifterne også er medregnet i værdien af hovedaktionærens m.fl. frie helårsbolig.

Hovedaktionærer m�fl� (selskabet lejer boligen af tredjemand)Har selskabet lejet en bolig af tredjemand til hovedaktionæren, sker der beskatning på baggrund af den faktiske markedsleje og eventuelle forbrugsomkostninger, betalt af selskabet.

Hovedaktionærer (der ikke er ansat)Hovedaktionærer, der uden at være ansat får stillet fri bolig til rådighed af selskabet, skal ligeledes beskattes af fri bolig og efter de samme regler, som ansatte hovedaktio-nærer. Afhængig af de konkrete omstæn-digheder kan en hovedaktionær også blive beskattet af fri bolig, selvom boligen ikke direkte stilles til rådighed for hovedaktio-næren – men i stedet til en person, virk-somhed eller organisation, som aktionæren har en personlig interesse i.

Landmænd og andre, der har bopælspligt på ejendommenLandmænd, som driver deres landbrug i selskabsform, og som har bopælspligt på virksomhedens ejendom, er ikke omfat-tet af reglerne for hovedaktionærer m.fl., men skal anvende de regler, der gælder for øvrige lønmodtagere. Dette gælder også andre persongrupper, hvor lovgivningen stiller krav om, at de bor på virksomhedens ejendom.

Undtagelsen er begrundet i, at den skærpe-de beskatning af fri helårsbolig for ansatte hovedaktionærer m.fl. ikke findes rimelig i relation til personer som fx landmænd og andre, der på grund af lovgivningen ikke kan fravælge rådigheden over hel-årsboligen eller vælge at overtage boligen personligt.

Moms på fri bolig som personalegodeDer er ikke momsfradrag for anskaffelses- og driftsudgifter til bolig for virksomhe-dens personale og indehaver.

Bemærk, at det ikke er tilstrækkeligt, at arbejdsgiver og medarbejderen blot aftaler en beboelses- og fraflytningspligt. Det skal være nødvendigt af hensyn til udførelsen af arbejdet.


Arbejdsgiver kan skattefrit stille en inter-netforbindelse til rådighed for medarbej-deren, hvis det sker som led i etablering af en hjemmearbejdsplads.

Skattefriheden omfatter dels selve inter-net-/bredbåndsforbindelsen, dels etable-ringsudgiften og tillægsydelser, der anses som sædvanlige og er en integreret del af abonnementet.

Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser (en såkaldt ”dong-le”) og adgang via en såkaldt g-on eller nøgle/klient.

Det er et krav for skattefriheden, at med-arbejderen via internetforbindelsen kan få adgang til arbejdsgivers interne netværk og dermed har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejds-pladsen. Adgang til arbejdsgivers hjem-meside og egen mailboks er efter praksis ikke nok, men omvendt er det ikke et krav, at medarbejderen skal have adgang til alle funktionaliteter. Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemme-fra via internetforbindelsen.

Skatteministeriet har i forbindelse med ændring af reglerne om multimedieskat udtalt, at adgang via datakommunikati-onsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. En datakom-munikationsforbindelse, der via forskellige tjenester giver adgang til eksterne servere, hvor arbejdsgiver har købt sig adgang, må i denne forbindelse sidestilles med ”adgang til arbejdsgiverens netværk”. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.

Har medarbejderen ikke adgang til arbejdsgivers netværk, beskattes medarbej-deren af værdien af fri telefon med 2.700 kr. pr. år (2017). Der sker dog ikke ekstra beskatning, hvis medarbejderen allerede er beskattet af fri telefon.

Der gælder begrænsninger for, hvor mange datakommunikationsabonnementer en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Med-arbejderens private rådighed over data-kommunikation omfatter dog, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller goderne til rådighed for arbejdstagerens ægtefælles, børns, venners mv. private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to datakommunikationsforbindelser til rådig-hed for privat benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere boliger, at den ene forbindelse har en begrænset anvendelses-mulighed osv.

Internet-/bredbåndsforbindelse gennem mobiltelefon, fastnettelefon eller simkortSkattefrihed for internet-/bredbåndsfor-bindelser gælder ikke tilfælde, hvor en mobiltelefon eller fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgivers netværk. I disse situationer behandles telefonen og den dertil knyttede internet-/bredbånds-forbindelse skattemæssigt som en telefon. Eller med andre ord kan det forhold, at medarbejderen kan opnå adgang til arbejdsgivers netværk gennem mobiltele-fon, ikke i sig selv undtage mobiltelefonen for beskatning (det kan en tro og love-erklæring og udelukkende erhvervsmæssig anvendelse derimod).

Internet-/Bredbåndsforbindelse

Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen.


Stiller arbejdsgiver et simkort til rådighed, fx i forbindelse med en iPad/tablet, således at der kan opnås forbindelse til internettet, sidestilles simkortet skattemæssigt med en fri telefon, hvis simkortet tillige kan bruges til telefoni, hvis det flyttes til en mobiltele-fon. Se mere under afsnittet om fri telefon.

TillægsydelserI abonnementsudgiften indgår ofte også en række andre ydelser end selve inter-netadgangen. Disse tillægsydelser (fx download af musik) er også omfattet af skattefriheden for bredbåndsforbindelsen, hvis ydelserne er en integreret del af abon-nementet, som ikke kan udskilles, og hvis ydelserne kan anses for en sædvanlig del af abonnementet. Det er desuden en betin-gelse, at der er tale om mindre tillægsydel-ser, som − om end ikke er gratis − så dog har en ganske lav værdi.

Kan tillægsydelsen ikke anses som sæd-vanlig, eller har ydelsen et vist omfang og værdi, er medarbejderen skattepligtig heraf – også selvom internetforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk. Tillægsydelsen beskattes med markeds-værdien.

”Sædvanlige ydelser” er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Skatterådet fandt i 2009, at tv-program-pakker, der indgik i et abonnement med internet og telefon, ikke kunne anses som ”sædvanlige”. Skatterådet kom frem til samme resultat i 2012 og tilføjede des-uden, at tv-programpakkerne havde et sådant omfang og værdi (sammenlignet med værdien af bredbåndsforbindelsen), at der ikke var tale om ”mindre” tillægs-ydelser. Også af den grund skulle værdien af tv-programpakkerne beskattes særskilt.

”Gratis” tillægsydelser (som download af musik) er anset som en sædvanlig del af bredbåndsabonnementet og er dermed skattefrie, hvis bredbåndsforbindelsen giver adgang til arbejdsgivers netværk.

IP-telefoni Det forhold, at internetforbindelsen samti-dig kan anvendes til IP-telefoni, medfører som udgangspunkt ikke beskatning af fri telefon, såfremt IP-telefoni er en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet, som arbejdsgiver ikke skal betale særskilt for. jf. tidligere.

Skatterådet har vurderet, at en bredbånds-forbindelse, som gav adgang til arbejdsgi-vers netværk, var skattefri, på trods af at bredbåndsforbindelsen samtidig indeholdt et integreret fastnettelefonabonnement, idet opkald blev faktureret til medarbejde-ren selv privat.

Modsat fandt Skatterådet, at der ville være tale om et skattepligtigt gode, hvis arbejds-giver betalte særskilt for det integrerede fastnettelefonabonnement. I den kon-krete sag var prisen på et fastnet-flatrate-abonnement henholdsvis 79 kr. og 165 kr., hvor prisen for selve internetforbindelsen udgjorde 299 kr. Skatterådet fandt der-med, at der ikke var tale om en mindre tillægsydelse, da arbejdsgivers udgift til fastnettelefonabonnementet ikke kunne anses for en ”gratis tillægsydelse”.

Moms – bredbånd/ datakommunikation Momsfradrag for udgifter til bredbånd, herunder anskaffelse og forbrug, som stil-les til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den momspligtige anvendelse, som fastsættes efter et skøn. Momsfradraget for bredbånd følger således reglerne for mobiltelefoner.

Som ”tommelfingerregel” anerkender SKAT, at halvdelen af udgiften anses for at være erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden.

Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi anbefaler (af hensyn til doku-mentation over for SKAT), at virksomhe-den har taget stilling til, hvad der ligger til grund for det skøn, der er udøvet.


Modtagne gratialer i anledning af virksom-hedens eller medarbejderens jubilæum beskat tes som udgangspunkt på samme måde som løn. Dette gælder, uanset om gratialet udbeta les kontant eller gives i form af tingsgaver. Dog betales der ikke AM-bidrag af tingsgaver.

Ved særlige jubilæer er beskatningen lempet, idet der ydes et skattefrit bundfra-drag på 8.000 kr. Skattefriheden på 8.000 kr. gælder også i forhold til bereg ning af AM-bidrag.

Modtager medarbejderen både jubilæums-gratiale og fratrædelsesgodtgørelse i det samme år eller flere godtgørelser/gratialer fra samme arbejdsgiver i det samme år, er der kun ét fælles skattefrit bundfradrag på 8.000 kr.

De lempelige regler gælder, når medarbej-deren har været ansat i virksomheden i 25 år og 35 år – eller et antal år større end 35, som er deleligt med fem. Gratiale i forbin-delse med 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes derimod ikke af de gunstige reg-ler. Gaver i anledning af jubilæer kan heller ikke anses som en skattefri lejlighedsgave.

Giver arbejdsgiver en fridag med løn, kan lønnen dog ikke beskattes efter reglerne om jubilæumsgratialer, men skal beskattes som almindelig løn.

Er der tale om et gratiale i forbindelse med virksomhedens jubilæum, finder de lempe-lige regler anvendelse, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller i et åremål deleligt med 25.

Jubilæumsgratiale

Hvis en medarbejder får adgang til en jagtret som led i ansættelsesforholdet, er medarbej deren skattepligtig heraf. Beskatningen sker på grundlag af markeds-værdien af jagtretten.

Undtaget fra skattepligten er dog med-arbejdere, der som en del af deres ansættelses forhold udfører eller deltager i jagtaktiviteter. Det vil sige, at jagten er en del af medarbejderens sædvanlige arbejds-funktioner (fx skytter). Sådanne medarbej-dere skal desuden ikke beskattes, hvis de deltager i jagter, som arbejdsgiveren arran-gerer som led i perso nalesammenkomster, da medarbejderens deltagelse i så fald anses som erhvervsmæssig. Har medarbej-deren adgang til jagt på arbejdsgiverens arealer uden for normal arbejdstid, er dette som udgangspunkt et skattepligtigt perso-nalegode.

Modtager medarbejderen et eventuelt jagt-udbytte, som ikke er omfattet af jagtretten/ansættelsesforholdet, skal der ske særskilt beskatning heraf, svarende til markedsvær-dien.

Moms i forbindelse med jagtDer er ikke momsfradrag for udgifter i forbindelse med jagt afholdt for virk-somhedens personale. Udgifter til jagt i forbindelse med virksomhedens for-retningsforbindelser vil heller ikke være fradragsberettigede.

Hvis der afholdes udgifter til bespisning på restaurant i tilknytning til jagten, vil denne udgift imidlertid give ret til begrænset momsfradrag (25 % af momsen).

Jagt


Det er samtidig en betingelse, at gratialet udbetales til samtlige medarbejdere, her-under også deltidsansatte, og at samtlige fuldtidsansatte medarbejdere får udbetalt det samme beløb i gratiale. For deltidsan-satte kan størrelsen af gratialet nedsættes i forhold til antal arbejdstimer pr. uge.

Det er en forudsætning for skattefrihe-den, at modtageren af gratialet står i et tjenestefor hold til arbejdsgiveren og er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der har jubilæum og udbetaler gratialet. Skatterådet har dog i et bindende svar fra 2013 fundet, at et moderselskab og to helejede datterselskaber på baggrund af en konkret vurdering var så tæt forbundne, at de i relation til reglerne om jubilæumsgra-tialer måtte anses som ”en virksomhed”. Det var bl.a. afgørende, at medarbejderne arbejdede på tværs af alle selskaberne,

og at der forelå allonger til hovedansæt-telseskontrakterne, der dokumenterede, at medarbejderne også var ansat i de andre selskaber i koncernen og ikke blot var udlån eller stillet til deres rådighed, og at medarbejderne i de tre selskaber var underlagt samme personaleregler og sad i samme kontorlandskab. Herudover var selskaberne både økonomisk og admini-strativt tæt forbundet.

Moms på jubilæumsgratialer som personalegodeJubilæumsgratialer sidestilles med udbeta-ling af løn, som ikke er momsbelagt.

Hvis gratialet udbetales ved naturalier, er der ikke fradragsret for momsen, da naturalaflønning ikke berettiger til moms-fradrag.

Arbejdsgiverbetalte kaffe-, te- og frugt-ordninger, der ydes på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Det er dog et krav, at ordningen er til rådighed for alle medarbejdere som led i den almindelige personalepleje. Der kan derfor ikke opkræves betaling for at deltage i ordningen via en bruttolønsnedgang.

Moms på fri kaffe, te og frugt på arbejdspladsenDer er ikke momsfradrag for udgifterne til gratis kaffe og te til medarbejderne, da dette er omfattet af fradragsbegrænsningen for fri kost til medarbejderne.

Der er heller ikke momsfradrag for frugt-ordninger, som arbejdsgiveren stiller gratis til rådighed for medarbejderne.

Derimod er der fradrag for den del af udgifterne, der vedrører interne perso-nalemøder, uvarslet overarbejde samt møder med forretningsforbindelser mv. Se afsnittene ”Fortæring ved overarbejde” og ”Kantineordninger”.

Kaffe-, te- og frugtordninger


Medarbejdere, der får gratis mad via en kan-tineordning, er skattepligtige heraf. Værdien skal ansættes til det sparede privatforbrug, det vil sige skønsmæssigt med udgangs-punkt i markedsværdien.

Betaler medarbejderne for maden, men er medarbejdernes egenbetaling til kantine-maden lavere end markedsværdien, sker der dog ikke beskatning, hvis arbejdsgivers tilskud er af ”uvæsentlig værdi”. SKAT har i en vejledning vedrørende den skattemæs-sige behandling af kantineordninger taget stilling til, hvad der kan anses som tilskud af ”uvæsentlig værdi”.

Tilskud af uvæsentlig værdi, som arbejdsgi-ver yder til en almindelig kantineordning, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig perso-nalepleje, er skattefrit for medarbejderne. Hvis kantinen serverer gængs standardmad og -drikke, kan arbejdsgivers tilskud betrag-tes som uden væsentlig værdi, hvis medar-bejderen (som minimum) betaler følgende for maden af beskattede midler:

• Et standardmåltid, eksklusive drikkevarer: 15 kr.

• Et standardmåltid, inklusive drikkevarer: 20 kr.

Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad (smørrebrød). Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende pris for maden tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt også som standardmåltider.

Hvis den serverede mad ikke er af almin-delig standard, men har et luksuriøst præg, skal medarbejdernes egenbetaling afspejle dette. I givet fald må en passende egenbeta-ling bero på et skøn.

For nogle medarbejdere, fx køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale og medhjæl pere i landbrug, gælder der særlige regler.

Mindre egenbetaling end minimumssatsenSKATs vejledende værdier kan ikke bruges i de situationer, hvor medarbejderen får et standardmåltid, men betaler et mindre beløb end minimumssatsen (det vil sige, at medarbejderens egenbetaling er mindre end henholdsvis 15/20 kr., inklusive moms). I disse situationer skal der foretages en konkret skønsmæssig værdiansættelse af madens markedsværdi, hvilket sædvanligvis vil svare til arbejdsgiverens omkostning. Medarbejderen skal beskattes af hele diffe-rencen mellem markedsværdien og egenbe-talingen – og altså ikke kun af differencen op til SKATs minimumssats.

Ekstern leverandør af kantineordningSKATs vejledende værdier kan også anven-des i de situationer, hvor maden leveres udefra af en ekstern leverandør. Det forud-sætter dog, at maden er indkøbt til kantine-ordningen og ikke til den enkelte medarbej-der. Heri ligger især, at maden stilles frem til selvbetjening (buf fet), og at arbejdsgiver løbende indkøber et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag (der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende).

Foretager medarbejderne selv personlige forudbestillinger af frokosten, er ordningen ikke omfattet af de vejledende værdier, og medarbejderne beskattes i stedet for af mål-tidets mar kedsværdi, fratrukket en eventuel egenbetaling.

Moms – kantineordningerHvis en virksomhed driver egen kantine, og virksomhedens medarbejdere køber mad og drikke varer derfra, er der ret til fuld fradragsret for moms af indkøb mv. i denne forbindelse. Dette gælder ligeledes, hvis virksomheden køber maden af et catering-selskab. Det afgørende er, at kantinen drives for virksomhedens egen regning og risiko.

Kantineordninger

Et standardmåltid, inklusive moms:

15/20 kr�

(ekskl�/inkl� drikkevarer)


Typisk giver virksomheden et tilskud til kantinen, således at medarbejderne kan købe maden og drikkevarerne billigere end virksomhedens faktiske udgifter hertil. Eftersom der er tale om salg mellem interes-seforbundne parter – her virksomhed og medarbejdere, hvor med arbejderne ikke har ret til momsfradrag – skal virksomheden afregne salgsmomsen ud fra ”normalvær-dien”. Ved kantiner anses ”normalværdien” som indkøbs- eller fremstillings prisen (det vil sige uden avance) inklusive lønninger til personale. Det betyder, at der skal afregnes salgsmoms svarende til de reelle udgifter til fremstilling af maden.

Eftersom udregningen af den reelle kostpris kan være administrativt tung, er det muligt for virksomhederne at anvende en for enklet metode ved opgørelsen af salgsmoms-grundlaget.

Forskel på fradragsregler for køb af mad og gratis mad i kantineordninger Ovenstående gælder dog kun, når maden sælges og altså ikke, hvis den eksempelvis gives gratis væk til medarbejdere. I så fald vil der være tale om en ikke-fradragsberet-tiget udgift til bespisning.

Momsen af udgifter til spisefaciliteter som borde og stole mv. kan fradrages i overensstem melse med virksomhedens almindelige momsfradragsret, da udgifter-ne hertil anses for at være en driftsudgift.

Hvis virksomheden enten kun har moms-frie aktiviteter eller har blandede momsfrie og momspligtige aktiviteter ud over den momspligtige kantinedrift, kan virksom-heden kun tage delvist fradrag for udgifter til spisefaciliteter. Dette forudsætter dog, at kantinefaciliteterne også benyttes af medarbejdere, som ikke er omfattet af kantineordningen, eller at kantinen (også) anvendes til møder mv.

Der vil endelig som udgangspunkt være fuldt momsfradrag for indretning af køk-ken (eventuel modifikation for visse drifts-midler, der må anses for at blive anvendt blandet, fx opvaskemaskinen).

Anvendelse af kantinen til møderI forbindelse med opgørelse af kantinemom-sen (altså udregningen af salgsmomsen for kantinesalget) kan virksomheder fratrække den andel, der vedrører bespisning til interne eller eksterne møder. Tidligere har sådanne møder været anset som repræ-sentation, men EU-Domstolen fandt ikke, at den danske praksis herom var korrekt, hvorfor reglerne er blevet ændret.

Det betyder, at fuldt momspligtige virk-somheder har fuldt fradrag for mødebe-spisning, selvom der ikke afregnes salgsm-oms heraf. Fradragsretten gælder, uanset om der er tale om interne medarbejder-møder eller møder med forretningsforbin-delser. Det afgørende for fradragsretten er, at formålet med mødet er, at arbejdet skal forløbe godt og sammen hængende.

Ifølge SKAT kan virksomheder, som ikke kan/vil opgøre den faktiske mødeaktivitet, vælge at reducere sit momsgrundlag med 3 % ved opgørelse af kantinemomsen. Anvendelsen af denne standardsats vil fungere som en administrativ lettelse af virksomhedens kantine/repræsentations-opgørelse.

SKAT har oplistet nogle situationer, hvor der ikke er tvivl om fradragsretten. Således har virksomheder momsfradrag for interne møder i egne lokaler med fagligt ind-hold, herunder også temadage og interne kursusaktiviteter. Fradragsretten gælder, uanset om maden kommer fra virksomhe-dens egen kantine eller udefra i form af catering.

Derimod kan der, ifølge SKATs styresig-nal, ikke tages momsfradrag for daglig bespisning af medarbejdere eller i forbin-delse med sociale arrangementer så som markering af medarbejderes fødselsdage, julefrokoster mv.


Betaler arbejdsgiveren kontingenter på vegne af medarbejderne, vil værdien som udgangspunkt være skattepligtig, idet arbejdsgiveren anses for at betale medarbejderens private udgifter.

Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent. Fradraget skal foretages af medarbejderen på selvangivelsen.

I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav fra arbejdsgiveren. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil kontingentet normalt ikke være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Arbejdsgiverbetalt medlemskab af foreninger/grupper, hvor aktiviteterne er af rent faglig karakter, eksempelvis erfa-grupper, anses som udgangspunkt for erhvervsmæssigt begrundede og udløser ikke beskatning. Skatterådet fandt således, at et arbejdsgiverbetalt medlemskab af et ledelsesnetværk (de såkaldte VL-grupper) efter en konkret vurdering ikke medførte beskatning.

Der skal ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I en situation, hvor en virksomhed, som solgte golfudstyr, krævede, at de ansatte var golfspillere og ville betale medlemskab af en golfklub, blev udgiften til kontingentet anset for et skattepligtigt gode, som ikke var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Tilsvarende anses betaling af medarbejdernes medlemskab af netværksgrupper (fx Lions Club eller Rotary) som skattepligtig indkomst, uanset at der også kan være erhvervsmæssige grunde til medlemskabet.

Moms på arbejdsgiverbetalte kontingenterFaglige kontingenter vil som udgangspunkt være uden moms. Hvis der er moms på kontingentet, og kontingentet må anses for at være erhvervsmæssig begrundet, vil virksomheden have ret til fuldt momsfradrag. Andre kontingenter af privat karakter og med moms er ikke fradragsberettigede for virksomheden, da der er tale om naturalaflønning.

Kontingenter


Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for at dække erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Kan kortet samtidig anvendes til (midlertidig) finansiering af private køb, eller hvis der inden for samme aftale også udstedes et privat kort, er kortgebyret alene skattepligtigt, hvis værdien ikke kan

rummes inden for bagatelgrænsen for private goder. Er kortet overvejende stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, omfattes gebyret af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Moms på kreditkortGebyr for udstedelse af kreditkort er momsfrit.

Kreditkort til medarbejdere

Økonomiske tilskud, som en arbejdsgiver betaler til en personalekunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderne.

Foregår aktiviteterne uden for arbejdsplad-sen, eller har arbejdsgiveren en væsentlig og direkte indflydelse på foreningen (fx fordi arbejdsgiverens tilskud pr. medarbej-der pr. år udgør mere end 1.500 kr.), skal medarbejdere, som deltager i aktiviteterne, beskattes heraf. Læs mere om arbejdsgi-verens direkte og væsentlige indflydelse i afsnittet om ”Personaleforeninger”.

Som udgangspunkt skal vinderen af et kunstværk beskattes af gevinsten, uanset om lodtrækningen sker via en kunstfor-ening på arbejdspladsen eller en forening uden for arbejdspladsen.

Har arbejdsgiveren ikke væsentlig indfly-delse på kunstforeningen, skal medarbej-deren dog kun beskattes af den subjektive værdi af kunstværket, det vil sige den værdi, kunstværket har for medarbejderen. Den subjektive værdi kan konkret være

lavere end markedsværdien af kunstvær-ket. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi kan medarbejderen desuden fra-trække eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes.

Skal kunstværket derimod anses for stil-let til rådighed af arbejdsgiveren, fordi arbejdsgiveren har væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien, det vil sige den værdi, det må antages at koste medar-bejderen at købe kunstværket i almindelig fri handel. Medarbejderen har fradrag for eget bidrag til kunstforeningen i det ind-komstår, hvori kunstværket vindes.

Kunstværkets værdi omfattes ikke af baga-telgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017), da en personaleforening på arbejdspladsen ikke har den nødvendi-ge sammenhæng med arbejdets udførelse.

Moms på tilskud til kunstforeninger Der vil ikke være moms på tilskud, som virksomheden yder til kunstforeninger, hvis der ikke bliver leveret noget til gen-gæld for disse tilskud.

Kunstforening


”Lystbåd” dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed. Værdien af fri lystbåd ansættes til 2 % pr. uge, bereg-net af bådens anskaffelsessum, inklusive moms og leveringsomkostninger.

Har arbejdsgiveren leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangs-punkt i den pris, som arbejdsgiveren skulle have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en lystbåd til rådighed som persona-legode i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skatte-pligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst ét døgn.

Værdiansættelsen på de 2 % pr. uge for-udsætter, at arbejdsgiveren betaler alle udgifter vedrørende lystbåden, herunder for lystbådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i ”gæstehavne”. Betaler medarbejderen for råderetten over lyst-båden med beskattede midler, nedsættes den skattepligtige værdi af lystbåden med egenbetalingen.

Fri lystbåd for hovedaktionærer m�fl�For hovedaktionærer m.fl. (”m.fl.” dækker bl.a. over direktører, der har bestemmende indflydelse på egen aflønning) eksisterer en formodningsregel, hvorefter hovedaktio-nærer m.fl., der som led i et ansættelsesfor-hold får stillet en lystbåd til rådighed som personalegode, anses for at have lystbåden til rådighed hele året.

Det er hovedaktionæren m.fl., der skal godtgøre, at vedkommende ikke råder over lystbåden privat.

Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en markedsværdi på 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, inklusive moms og levering. På årsbasis svarer dette til et beskatningsgrundlag på 104 % af bådens anskaffelsessum mv.

Beregningen af den skattemæssige værdi for hovedaktionærer m.fl. tager ikke hen-syn til, at lystbåde typisk er lagt på land i vintermånederne.

Er lystbåden udlånt, lejet ud til andre eller stillet til rådighed for andre medarbejdere, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den skattemæssige værdi. Hvis båden fx er stil-let til rådighed for andre i fire uger, gives der et nedslag på 4 x 2 % = 8 %.

Fravigelse af formodningsregel (”personalelystbåd” og ”både-byggerundtagelsen”)Formodningsreglen for hovedaktionærer finder ikke anvendelse, hvis der enten er tale om en personalelystbåd, eller hvis selskabet, hvor hovedaktionæren m.fl. er ansat, primært producerer og afsætter lystbåde eller dele til lystbåde og derfor har behov for test- eller prøvesejladser (bådebygger-undtagelsen).

Lystbåd

Værdien af fri lystbåd ansættes til

2% pr� uge, beregnet af bådens anskaffelsessum, inklusive

moms og leverings-omkostninger


For at kunne blive karakteriseret som en ”personalelystbåd” skal båden (som det også gælder for sommerhuse) udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, og mindst otte af disse uger skal falde i perio-den uge 22-34.

”Andre medarbejdere” må ikke være nært-stående personer som fx hovedaktionærens ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Hvis dette er tilfældet, gen-indtræder formodningsreglen, hvorved der sker en beskatning af rådigheden og ikke af den faktiske benyttelse.

I bådebygger-situationen er det bl.a. en betingelse, at der føres logbog over hen-holdsvis den erhvervsmæssige og private sejlads.

Hvis betingelserne for bortfald af formod-ningsreglen er til stede, sker beskatningen af hovedaktionæren m.fl. på samme måde som for enhver anden medarbejder, det vil sige, at den faktiske benyttelse beskattes.

Ikke-ansatte hovedaktionærerHovedaktionærer, der ikke er ansat i sel-skabet, men hvor selskabet alligevel stiller fri lystbåd til rådighed, skal beskattes på samme måde som hovedaktionærer, som er ansat i eget selskab.

Moms på fri lystbåd som personalegodeDer er ikke fradragsret for momsen ved køb af lystbåd, hvis denne stilles til medarbej-derens frie rådighed. Dette sidestilles med naturalaflønning.

Medarbejderens anvendelse af arbejdsgi-verbetalte massageordninger og lignende er skattefri, når der er tale om decideret forebyggelse eller behandling af arbejdsre-laterede skader eller sygdomme.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrun-delse for arbejdsgiverens afholdelse af udgiften til behandlingen.

Bemærk, at ordningen er skattefri, selvom ordningen ikke tilbydes alle medarbejdere eller ikke indgår som et led i arbejdsgive-rens generelle personalepolitik.

Skattemyndighederne har endvidere bekræftet, at også arbejdsgiverbetalte behandlinger med zoneterapi, akupunktur og kiropraktik er skattefri for medarbej-derne, når disse sker som led i forebyg-gelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

Landsskatteretten har desuden vurderet, at sundhedsbehandlinger med kinesiologi også vil være skattefri, hvis de anvendes til forebyggelse eller helbredelse af arbejdsre-laterede skader, når behandlingen foretages af en kinesiolog, der er registreret som alternativ behandler.

Massage, zoneterapi, akupunktur mv�

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af udgiften til behandlingen.


Moms i forbindelse med massageordninger og lignendeDer er som udgangspunkt ikke moms på udgifter til massage, zoneterapi mv.

Udgifter i forbindelse med massagebriks mv., som virksomheden stiller til rådighed i forbindelse med massage i virksomhedens lokaler, anses for at være driftsudgifter og kan derfor fratrækkes efter de almindelige regler om fradragsret.

Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens parkerings- og færdselsbøder, uanset om bøden er givet i forbindelse med erhvervs-mæssig kørsel, anses det for betaling af en privat udgift, og medarbejderen er skatte-pligtig af beløbet.

Dette gælder også for parkerings kontrol-afgifter, der er udstedt af et privat parkeringssel skab.

Moms på parkerings- og færdselsbøder, betalt af arbejdsgiverDer er ikke moms på parkerings- og færd-selsbøder.

Hvis der er tale om en forhøjet parkerings-afgift, vil denne være belagt med moms. Momsudgiften vil blive betragtet som en driftsudgift til bilen og kan kun fratrækkes, hvis der er tale om en varebil (gulpladebil).

Parkeringsbøder og færdselsbøder


Værdien af at benytte en parkerings-plads, som arbejdsgiveren stiller til rådig-hed ved arbejds stedet, beskattes ikke. Parkeringspladsen skal være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men det er dog uden betydning, om bilen konkret skal bruges i arbejdet.

SKAT har efter en del debat hen over som-meren offentliggjort et styresignal, hvorved SKAT accepterer, at arbejdsgiveren skattefrit kan betale eller refundere parkeringsudgif-ten, hvis medarbejderen på grund af arbej-det parkerer ved et andet arbejdssted end det sædvan lige – uanset om der eventuelt samtidig ydes skattefri kørsels godtgørelse.

En arbejdsgiverbetalt parkeringsplads ved bopælen er derimod et skattepligtigt personalego de, da en sådan kun rent und-tagelsesvist kan anses for at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at en medarbejder med arbejdsgiverbetalt parkeringskort, som dækkede en større parkeringszone i København (herunder ved arbejdspladsen), var skattepligtig af værdien af parkeringskortet, hvis parkeringskortet faktisk blev anven dt til private gøremål, som fx parkering ved bopælen, familiebesøg og/eller restaurantbe søg.

Moms på parkeringspladserUdgifter til parkering af medarbejdernes biler skal momsmæssigt behandles som driftsudgif ter. Derfor afhænger fradragsret-ten af biltypen, jf. også afsnittet om firmabil.

Vedrører udgiften den enkelte medarbejders personbil, har virksomheden ikke ret til moms fradrag. Dette gælder, uanset at parke-ringspladsen stilles til rådighed af hensyn til medarbej derens arbejde.

Hvis udgiften i stedet vedrører varebiler (gulpladebiler), vil virksomheden have ret til at fradrage den moms, der belaster parke-ringsudgifterne.

Bemærk, at udgifter til parkeringspladser til virksomhedens forretningsforbindelser anses som en generel driftsudgift, der giver ret til momsfradrag.

Parkeringsplads

Betaler arbejdsgiveren til aktiviteterne i en personaleforening, skal de medarbejdere, som deltager i aktiviteterne, som udgangs-punkt beskattes heraf.

Værdien af aktiviteterne kan eventuelt være omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr. (2017).

Deltagelse i interne personaleforenings-arrangementer og -aktiviteter, der kan anses som sæd vanlig personalepleje, medfører dog ikke beskatning af de deltagende med-lemmer.

Medarbejderne er ikke skattepligtige af aktiviteterne i personaleforeningsregi, hvis godet ikke kan anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Personaleforeninger

SKAT accepterer, at arbejdsgiveren skattefrit kan betale eller refundere parkeringsudgiften.

Medarbejderne er ikke skattepligtige af aktiviteterne i personaleforeningsregi, hvis godet ikke kan anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.


Personalelån

Godet er ikke stillet til rådighed af arbejdsgiverenIfølge SKATs vejledning om personalefor-eninger skal medarbejdere, der deltager i aktivite terne i en personaleforening, som arbejdsgiveren betaler til, ikke beskattes heraf:

• hvis arbejds giveren ikke har en direkte, væsentlig indflydelse i foreningen (idet godet dermed ikke anses for ydet af arbejdsgiveren), eller

• hvis godet er ydet af arbejdsgiveren, men er undtaget fra beskat ning (fx fordi aktiviteten anses for tilbudt som et led i almindelig personalepleje på arbejds-pladsen eller er en del af et firmaarran-gement). .

Om arbejdsgiveren kan anses for at have ”direkte, væsentlig indflydelse” på en personalefor ening, afgøres ved en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på ved-tægter, finansiering, størrelse af arbejdsgive-rens tilskud og medlemmernes kontingenter, ledelse samt foreningens aktiviteter.

En personaleforening må ikke have til formål at skaffe medlemmerne personlig økono-misk vinding, men hvis en personaleforening i øvrigt anses for uafhængig af arbejdsgive-ren, er det uden skattemæssig betydning, om foreningen har aktiviteter, der ville blive anset for skatte pligtige, hvis de foregik i arbejdsgiverregi.

Moms på udgifter til personaleforeningerMoms på udgifter til sædvanlig personale-pleje er fradragsberettiget for den enkelte virk somhed, i det omfang udgiften kan kvalificeres som en almindelig driftsomkost-ning. Er der derimod tale om naturalafløn-ning af personale, vil den moms, der belaster udgifterne til personaleforeningen, ikke kunne fradrages af virksomheden. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Såfremt personaleforeningen er en selv-stændig enhed, er der ingen fradragsret for virksom hedens tilskud mv. til foreningens aktiviteter.

Medarbejdere, som har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en rente, der er lavere end den såkaldte reference-rente, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og referencerenten. Hvis lånet forrentes med en sats svarende mindst til referencerenten, sker der ingen beskatning af medarbejderen.

Ansatte i finanssektoren skal kun beskat-tes, hvis lånet ydes til en lavere rente eller på anden måde til lavere omkostninger, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes).

Referencerenten fastsættes to gange årligt efter lov om finansiel virksomhed og erstatter den tidligere ”mindsterente”.

Referencerenten var i perioden 1. januar til 31. december 2016 fastsat til 0 % p.a.

Den aktuelle referencerente kan findes på følgende link: www.finanstilsynet.dk/ da/Tal-og-fakta/Oplysninger-for-virksomheder/Rente-til-beregning-af-reserver.aspx

Svarer den betalte rente enten til arbejdsgi-verens omkostninger eller til den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der dog ikke ske beskatning, selvom den betalte rente er lavere end reference-renten.

Eventuelle renter betalt på lånet kan fradrages af medarbejderen i kapital-indkomsten.


Deltagelse i firmafester og lignende arran-gementer, som arbejdsgiveren afholder udgifterne til, beskattes ikke, når arrange-menterne har almindeligt omfang og hyp-pighed. Dette gælder også ved lejlighedsvis deltagelse af ægtefælle/ledsager og børn i arrangementet. Ved vurderingen af, om et arrangement har almindeligt omfang og hyppighed, kan der lægges vægt på en række forskellige forhold, såsom om arran-gementet er enkeltstående, hvor længe det varer (med eller uden overnatning), hvad udgiftsniveauet er, hvem der deltager, og hvor det afholdes.

Kan medarbejderne ikke deltage i arrange-mentet og i stedet får kompensation herfor, fx et gavekort til restaurant eller lignende, er kompensationen skattepligtig.

Praksis omkring skattefri personalesam-menkomster kan derimod ikke anvendes, hvis arbejdsgiveren inviterer på en perso-nalerejse til udlandet, og rejsens formål udelukkende er af social og turistmæssig karakter. De deltagende medarbejdere er skattepligtige af markedsværdien af rejsen, da rejsen vil blive anset for at have et overvejende turistmæssigt islæt. En rejse til Prag, hvor hovedformålet var teambuilding og at kompensere for en ekstraordinær arbejdsindsats, var ligeledes skattepligtig for deltagerne.

Moms i forbindelse med personale-sammenkomsterHvis en virksomhed har momsudgifter i forbindelse med julefrokost og andre personale sammenkomster, som afholdes ”ude i byen”, er det muligt at opnå et begrænset momsfradrag for udgifter til hotel og restauration.

Virksomheden har således ret til fuldt momsfradrag på hotelydelsen (overnat-ning) og 25 % af restaurationsydelsen. Fradragsretten kan dog blive yderligere begrænset, såfremt virksomheden ikke udelukkende har momspligtige aktiviteter, eller hvis udgifterne ikke kan anses for at have en strengt erhvervsmæssig karakter.

Afholdelse af personale-sammen-komst i egen kantineHvis sammenkomsten derimod afholdes i virksomhedens egne lokaler, eller hvis maden bringes ud til virksomhedens loka-ler af et cateringfirma, er der ikke moms-fradrag for udgiften. Landsskatteretten har i den forbindelse nægtet momsfradrag for indkøb af mad til et jubilæum og perso-nalets juleafslutning, idet maden blev leveret til og indtaget i virksomhedens egne lokaler. Der var således her tale om udgifter (kost til personalet), der ikke var/er fradragsberettigede.

Personalesammenkomster

Hvis forskellen mellem rentesatsen og referencerenten skal beskattes, medregnes forskellen til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som en yderligere renteudgift i kapitalindkomsten.

Afdrag på personalelån må kun ske i net-tolønnen eller med beskattede midler, det vil sige, når der er trukket A-skat og AM-bidrag.

Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal medarbejderen beskattes af det efter-givne beløb som løn.

Moms på personalelånDer er ikke moms på renter betalt i forbindelse med personalelån mv.

Virksomheden har ret til fuldt

momsfradrag på hotelydelsen

(overnat ning) og

25% af restaurations-

ydelsen


Rabat til medarbejdere på varer og tjene-steydelser, som arbejdsgiveren handler med, skal beskattes, i det omfang rabat-ten overstiger arbejdsgiverens avance. Det vil sige, at der skal ske beskatning, hvis medarbejderens købspris er lavere end virksomhedens omkostninger ved at produ-cere eller indkøbe varen/tjenesteydelsen, inklusive moms og afgifter.

Er der tale om afprøvning af virksom-hedens nye produkter, er værdien heraf også skattepligtig, men er dog omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017).

Rabatter og indkøbsordningerPå baggrund af SKATs afgørelser er det nødvendigt at sondre mellem almindelige rabatordninger/indkøbsordninger og ord-ninger, hvor arbejdsgiveren enten direkte eller indirekte betaler for, at medarbejder-ne kan opnå rabat.

Kan medarbejderne opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer, og betaler arbejdsgiveren ikke til rabatordningen, er det et skattefrit personalegode for medar-bejderne. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens rolle må således alene være formidling af rabatordningen.

Er der derimod tale om en rabatordning, hvor arbejdsgiveren direkte betaler for, at medarbejderne kan deltage i ordningen, er medarbejderne som udgangspunkt skatte-pligtige af arbejdsgiverens betaling. Godet kan omfattes af den skattefri bagatelgræn-se for private goder på 1.100 kr. (2017).

SKAT fandt i en konkret afgørelse, at arbejdsgiverens betaling af et rabatkort til medarbejdernes brug hos diverse hand-lende var et skattepligtigt gode for med-arbejderne. Arbejdsgiveren skulle betale et mindre årligt gebyr til kortudstederen for fremstilling af kort, administration mv. SKAT fandt ikke, at gebyret var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, da rabatkortet udelukkende var stillet til rådighed for medarbejderne af private årsa-ger, ligesom der ikke var tale om en tingsga-ve af ubetydelig værdi. Gebyret omfattedes i stedet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr. (2017).

Indirekte tilskud Yder arbejdsgiveren indirekte tilskud til medarbejderne i form af rabatter, kan dette også udløse beskatning af medarbejderne.

I en afgørelse tilbød arbejdsgiveren sine medarbejdere at downloade software til deres private computer til en markant billigere pris end markedsværdien af softwaren. Da arbejdsgiveren efter SKATs vurdering kun kunne tilbyde godet i kraft af, at arbejdsgiveren selv betalte en højere pris for sin egen softwarelicens, og da med-arbejderne kun kunne få den fordelagtige pris i kraft af deres ansættelse, anså SKAT softwaren som et skattepligtigt perso-nalegode. Medarbejderne skulle derfor beskattes af markedsværdien af softwaren fratrukket deres egenbetaling. Afhængig af størrelsen af den skattemæssige værdi kan godet eventuelt omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr. (2017).

Rabatter og indkøbsordninger

Afholdes personalesammenkomsten i en fremmed kantine, sidestilles dette med en restaurationsydelse, og der vil derfor kunne tages momsfradrag med ¼ af mom-sen, som nævnt ovenfor. Der kan dog fore-komme tilfælde, hvor tilknytningen mellem virksomheden og kantinen er så tæt, at en konkret vurdering vil føre til, at der reelt er tale om ”egen” kantine, hvorfor der (i dette

tilfælde) ikke vil være mulighed for moms-fradrag på personalesammenkomsten.

Fradragsretten for hotel- og restaurations-ydelser i forbindelse med julefrokoster og sommerfester udelukkes ikke af, at der eventuelt delta ger ledsagere (forretnings-forbindelser eller nærmeste familie).


Moms på rabatter til medarbejdere Kan medarbejderne købe en vare til fremstillingspris eller til nedsat pris, har det ingen momsmæssige konsekvenser. Kan medarbejderne derimod købe en vare til under indkøbs-eller fremstillingspris, skal der beregnes moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen, medmindre virksomhedens kunder har samme mulighed for at anskaffe sig varen til den nedsatte pris.

Moms i forbindelse med indkøbsordninger og rabatterHvis virksomheden har udgifter til rabatordninger, betragtes disse som en form for naturalaflønning, hvorfor der ikke er fradrag for den moms, virksomheden afholder i denne sammenhæng.

Medarbejdere er ikke skattepligtige af egentlige forretningsrejser. Det samme gælder studierejser af generel karakter samt kurser, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.

Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi rejsen har et ikke-ubety-deligt turistmæssigt islæt, skal medarbejde-ren beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen værdian-sættes til markedsværdien.

Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om en rejse skal betragtes som en skattefri stu-dierejse eller en skattepligtig ferierejse for medarbejdere. Derfor skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, hvor bl.a. følgende kriterier indgår:

• Har rejsen direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet?

• Er kurset/studierejsen relevant for del-tagerne set med erhvervsmæssige øjne?

• Sker deltagelsen for at vedligeholde og ajourføre medarbejdernes faglige viden, eller er der tale om videreuddannelses-formål?

• Har rejsen et turistmæssigt islæt?

Det er væsentligt, at rejsen har et overve-jende fagligt indhold, således at størstede-len af rejsen er fagligt begrundet.

Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen.

Deltager ægtefælle/samlever og/eller børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager.

Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser for medarbejdere, der ikke har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller ikke tilgo-deser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejde-ren. Værdien af ægtefællens/samleverens eller børns deltagelse i turen beskattes ligeledes hos medarbejderen.

Afholder medarbejderen ferie i forbindelse med en skattefri forretningsrejse, er vær-dien af ferieopholdet som udgangspunkt skattepligtig. Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, kan værdien af ferieopholdet eventuelt falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017).

Netværksture og rejser som led i sponsoraterSkattemyndighederne er fortsat meget til-bageholdende med at anerkende, at rejser med netværksdannelse og/eller netværks-pleje som formål kan anses som erhvervs-mæssige.

Rejser


I et af de få tilfælde hvor Skatterådet har anerkendt en rejse som erhvervsmæssig, selvom den umiddelbart kunne ligne en netværksrejse, er det sket på grundlag af de erhvervsmæssige aktiviteter, som turen indeholdt – og ikke på grundlag af net-værksdelen.

I en anden sag afgjorde Skatterådet, at deltagerne i en netværkstur skulle beskattes af værdien af rejsen, da rejsen ikke kunne anses som erhvervsmæssig. Rejsen blev arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet var at etablere et netværk mellem deltagerne samt give deltagerne mulighed for at præ-sentere deres virksomhed over for de øvrige deltagere.

En salgsmedarbejder var ligeledes skat-tepligtig af sin deltagelse i to fodboldrej-ser, hvori der også deltog kunder, der var inviteret af arbejdsgiveren. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraf-tale, som arbejdsgiveren havde indgået med en fodboldklub. Deltagelsen i rejsen udløste

beskatning, uanset at rejserne i forhold til arbejdsgiveren måtte anses for forretnings-mæssigt begrundet, da rejseprogrammet var af overvejende turistmæssig karakter. Herudover havde salgsmedarbejderen kun meget beskedne opgaver af praktisk art over for kunderne, og det var ikke klarlagt, hvilke resultater der faktisk blev opnået for arbejdsgiveren på rejsen.

Deltager ægtefælle/samlever og/eller børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager.


Som udgangspunkt er udgiften til skærm-briller en privat udgift, og arbejdsgivers betaling vil derfor normalt udløse beskat-ning. Efter skatteretlig praksis er medar-bejdere ikke skattepligtig af skærmbriller, der anvendes i forbindelse med skærmar-bejde på arbejdspladsen. Det er en betin-gelse for skattefriheden, at arbejdsgiver har ejendomsretten til skærmbrillerne. Som udgangspunkt er det en yderligere betingelse for skattefriheden, at medar-bejderen ikke tager brillerne med hjem. I og med at det nu er ganske sædvanligt, at medarbejdere arbejder hjemme og har reelle hjemmearbejdspladser, synes det dog muligt, at der i konkrete tilfælde kan argumenteres for, at det hovedsagelig er af hensyn til arbejdets udførelse, at bril-lerne tages med hjem. Spørgsmålet er dog endnu ikke afklaret i praksis.

Ifølge praksis er værdien af skærmbrillerne skattepligtig for medarbejdere, hvis de kan anvendes til andre formål, herunder hvis der er tale om briller med flerstyrkeglas eller glidende overgang. Det synes dog ligeledes muligt, at der i konkrete tilfælde må kunne argumenteres for et arbejds-mæssigt brug, selvom brillerne har fler-styrkeglas/glidende overgange, med bag-grund i medarbejderens arbejdsopgaver og arbejdsforhold (fx hvis det er nødvendigt at skulle veksle mellem flere skærme eller af hensyn til muligheden for at veksle mellem tastatur og skærm uden at skifte briller mv.). Dette spørgsmål er dog heller ikke afklaret i praksis endnu.

Der er derfor p.t. en række uafklarede punkter med hensyn til, hvordan den skat-teretlige praksis vil tilpasse sig udviklingen i arbejdsbehov og arbejdsmønster.

Moms på skærmbrillerVirksomheden har sædvanligt momsfra-drag for udgiften til skærmbriller til med-ar bej der ne, da dette anses for at være en driftsudgift.

Skærmbriller

Moms på personalerejser Der er som udgangspunkt ikke moms på ferierejser/flybilletter mv.

Der vil dog være moms på pakkerejser. Momsbeløbet vil imidlertid ikke fremgå særskilt af fakturaen, og der vil derfor allerede af denne grund ikke være moms-fradrag.

Privat rejse Hvis virksomheden afholder en momsbe-lagt hoteludgift/restaurationsudgift eller udgifter til et kroophold for den enkelte medarbejder – hvor udgiften ikke vedrører den momspligtige virksomhed – vil virk-somheden ikke have ret til momsfradrag herfor, da det anses for naturalaflønning eller gave.

Forretningsrejse Er der derimod tale om en egentlig for-retningsrejse i Danmark, vil der være ret til fuldt momsfradrag for hoteludgifter og 25 % (1/4) fradrag af momsen til restaurati-onsudgifter. Bemærk, at udgifter til mor-genmad i forbindelse med overnatning på hotel skal specificeres på fakturaen, da der kun er 25 %’s fradrag for den moms, der belaster morgenmaden.

Hvis virksomheden har afholdt udgifter i udlandet til fx hotel og restaurantbesøg, er det muligt, at virksomheden kan tilbage-søge denne moms helt eller delvist. Dette afhænger imidlertid af det pågældende lands regler. Bemærk, at det ikke er alle lande uden for EU, som giver virksomheder ret til momsrefusion.

Efter skatteretlig praksis er medarbejdere ikke skattepligtig af skærmbriller, der anvendes i forbindelse med skærmarbejde på arbejdspladsen.


Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielej-ligheder og lignende. Stilles en fri sommer-bolig til rådighed til medarbejderne, skal disse beskattes af værdien heraf.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret.

For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx som-merboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har anført ved fastsættelse af ejendomsvur-dering til brug for beregning af ejendoms- værdiskat. Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderne i mindre end én uge, foreta-ges en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn – dog mindst for ét døgn.

Betaler medarbejderne leje for sommerboli-gen, fragår egenbetalingen i den skatteplig-tige værdi af fri sommerbolig.

Sommerhus stillet til rådighed af en feriefondHar arbejdsgiveren væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboli-ger, fx fordi arbejdsgiveren har købt som-merboligerne eller gennem tilskud har medvirket til i væsentlig grad at dække ud-gifterne til sommerboligens drift og vedli-geholdelse, skal medarbejderne beskattes efter de skematiske satser som nævnt oven-for (henholdsvis 0,5 % og 0,25 % af ejen-domsvurderingen), idet arbejdsgiveren og ikke feriefonden i denne situation anses for at stille sommerboligen til rådighed for medarbejderne.

Kan arbejdsgiveren derimod ikke anses for at have væsentlig indflydelse på feriefon-den eller feriefondens sommerboliger, skal medarbejderne beskattes af forskellen mel-lem den faktisk betalte leje og markedsle-jen, det vil sige den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var udlejet på det almindelige udlejningsmarked.

De skematiske satser gælder heller ikke fri sommerbolig, der ydes af en faglig sam-menslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis arbejds-giveren ikke afholder nogen del af forenin-gens udgifter. Sommerbolig til hovedaktionærer m�fl�Hovedaktionærer og ansatte direktører el-ler andre medarbejdere med væsentlig ind-flydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, der ejes af selskabet, formodes at have sommerboligen til rådig-hed hele året. Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren mv. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendoms-vurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Der er tale om en rådighedsbeskatning, og der sker derfor beskatning, uanset om som-merboligen faktisk anvendes af hovedaktio-næren mv.

Sommerbolig

Eksempel

Beregningsgrundlag Procentsats

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober– ugerne 22-34

0,5 %

– øvrige uger 0,25 %


Landsskatteretten har dog tidligere i en kendelse fundet, at der ikke skulle ske be-skatning af fri sommerbolig, da selskaber-ne, som ejede sommerboligen i Frankrig – og dermed hovedanpartshaverne – havde fraskrevet sig rådigheden over ejendom-men. Det var i den konkrete sag en forud-sætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden, og at udlejningen blev varetaget af et eksternt bureau.

Er sommerboligen stillet til rådighed for flere (fx hovedaktionæren og direktøren, hvis denne har en bestemmende indflydel-se), fordeles den skattepligtige værdi lige imellem de pågældende. De beskattes hver med en forholdsmæssig andel af værdien, uanset den indbyrdes fordeling af anven-delsen. Den skattepligtige værdi nedsættes, hvis sommerboligen har været stillet til rå-dighed eller udlejet til andre ikke-nærtstå-ende personer. Som nærtstående anses æg-tefælle, forældre og bedsteforældre samt børn, børnebørn og disses ægtefæller.

Betaler hovedaktionæren mv. leje for som-merboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig.

PersonalesommerhusEr der tale om et decideret personalesom-merhus, formodes hovedaktionæren mv. ikke for at have huset til rådighed hele året.

Formodningsreglen bortfalder således, hvis sommerhu set i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren mv. Det er yderli-gere en betingelse, at mindst otte ud af de 13 uger falder i højsæsonen, det vil sige i ugerne 22-34.

Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren mv. alene af den faktiske anvendelse på samme måde som medarbej-dere uden bestemmende indflydelse.

Moms ved anskaffelse og drift af sommerhuse som personalegoderMomsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus til virksomhedens indehaver og med arbejdere er ikke fradragsberettigede.

Ejendomsværdi Procentsats Værdi af Skat ved sommerbolig 55,8 %

Eksempler på beskatning, inklusive AM-bidrag (i kr.)

500.000

1.000.000

ca. 45.300

ca. 90.700

81.250

162.500

16,25 %

16,25 %

Der er tale om en rådighedsbeskatning, og der sker derfor beskatning, uanset om sommerboligen faktisk anvendes.


Arbejdsgiver kan skattefrit give sine med-arbejdere fribilletter til private formål til et kulturelt eller sportsligt arrangement, hvis arbejdsgiver er sponsor af arrangementet.

Der er ikke fastsat et loft over, hvor mange fribilletter en medarbejder kan modtage skattefrit pr. arrangement, eller hvor mange fribilletter medarbejderen skattefrit kan modtage på ét år.

Det er en betingelse for skattefriheden, at den egentlige hovedydelse i sponsoratet er reklameværdien, således at fribilletterne alene udgør en (mindre) tillægsydelse. Fribilletter fra sponsorater, hvor hovedydel-sen reelt er fribilletter set i forhold til vær-dien af reklameværdien, er skattepligtige for modtageren.

Det er ligeledes skattepligtigt, hvis medar-bejderen får billetter til andre arrangemen-ter, end sponsoratet direkte dækker. Hvis sponsoratet fx er tegnet for en fodboldklub, og der som led i sponsoratet modtages bil-letter til en håndboldkamp, er modtageren som udgangspunkt skattepligtig af værdien af billetter, medmindre der består et spon-sorforhold til håndboldklubberne.

Sæson- og årskort, som arbejdsgiver får tilbudt som led i sponsoratet, omfattes også af skattefriheden, og der er dermed ikke forskel på, om medarbejderen får en fribillet eller får lov til at låne sæson- eller årskortet.

Værdien af fribilletter til medarbejdere, som opfylder betingelserne for skattefrihed, skal ikke medregnes i den skattefri bagatelgræn-se for private goder på 1.100 kr. (2017).

Mad og/eller drikke, der indgår i sponsorar-rangementet, og hvor værdien er inkluderet i fribilletten, er skattefri. Inviterer arbejds-giver derimod på middag i forbindelse med et sponsorarrangement og betaler særskilt herfor, er medarbejderne som udgangs-punkt skattepligtige af værdien af midda-gen, medmindre det samlede arrangement kan anses som et personalearrangement.

Betaler arbejdsgiver for transporten til arrangementet, eller er der eventuelt inklu-deret transport- eller rejseudgifter i fribil-letten, er medarbejderen skattepligtig af værdien af transporten.

Personer uden for ansættelsesforhold, som eksempelvis honorarmodtagere og bestyrel-sesmedlemmer, kan ikke skattefrit modtage fribilletter, selvom de har en arbejdsmæssig tilknytning til arbejdsgiver. Modtager en medarbejder en fribillet af en af arbejds-giverens samarbejdspartnere er personen skattepligtig af værdien af fribilletten, idet fribilletten da må anses som en gave.

Moms på sponsorbilletterVirksomheden har kun momsfradrag for reklameværdien af et sponsorat.

Det betyder, at hvis sponsoratet ligeledes omfatter sæsonkort, fribilletter mv., så har virksomheden ikke ret til fradrag for den ne del. Derfor bør virksomheder være opmærk-somme på, at der foretages en værdimæssig opsplitning i kontrakten, således at værdien af fribilletterne tydeligt fremgår. I modsat fald kan virksomheden risikere, at SKAT vil anvende markedsværdien/salgsværdien af billetter ne, hvilket i yderste konsekvens kan føre til, at virksomheden slet ikke opnår momsfradrag for reklamedelen af sponsora-tet, fordi hele sponsoratet bliver anset som betaling for billetter.

Sponsorbilletter

Personer uden for ansættelsesforhold, som eksempel-vis honorarmodtagere og bestyrelsesmedlemmer, kan ikke skattefrit modtage fribilletter, selvom de har en arbejdsmæssig tilknytning til arbejdsgiver.


Generelle behandlingsforsikringer og behandlingsordningerArbejdsgiverbetalte generelle sundhedsord-ninger er et skattepligtigt personalegode. Dækker sundhedsforsikringen således både arbejdsmæssige skader og skader, der er opstået i privatsfæren, er medarbejderen skattepligtig af hele forsikringspræmien, medmindre forsikringen er opdelt i sær-skilte policer.

Skattepligten omfatter arbejdsgiverbetalte ordninger, der dækker behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behand-ling hos en kiropraktor. Medarbejderen skal beskattes, hvad enten arbejdsgiver afholder udgiften til behandlingerne via en forsikring, eller arbejdsgiver betaler for enkelte sundhedsbehandlinger for enkelte medarbejdere.

Forsikringer, der kun dækker misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefri – se nærmere nedenfor.

Sundhedsforsikringer og -ordninger

Forsikringer, der kun dækker misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefri


Er der tale om en generel behandlings-forsikring, beskattes medarbejderen af forsikringspræmien, og der sker i dette tilfælde ikke beskatning af udgifter, som forsikringsselskabet efterfølgende måtte afholde til behandlinger som et led i forsikringsdækningen. Er der flere medar-bejdere, som er dækket af forsikringen, vil det være den gennemsnitlige præmie pr. person, der er skattepligtig for de enkelte medarbejdere.

Er der derimod tale om en generel behandlingsordning, som arbejdsgiver betaler et løbende abonnement til, er det medarbejdernes faktiske benyttelse af sundhedsydelser, der udløser skattepligt, og medarbejderne beskattes af værdien af den konkrete behandling. I en konkret sag havde en virksomhed indgået en abon-nementsaftale med en udbyder af sund-hedsydelser. Virksomheden betalte årligt et abonnement for sundhedsordningen, og virksomhedens medarbejdere havde herefter mulighed for at benytte ordningen efter behov – dog var der et samlet mak-simum på antallet af årlige behandlinger. Skatterådet fastslog, at ordningen ikke kunne sidestilles med en forsikringsord-ning, idet aftalen ikke havde karakter af en egentlig forsikringspolice. Derfor var det kun de medarbejdere, der rent faktisk benyttede sundhedsordningen, der blev skattepligtige af behandlingerne.

Arbejdsgivers refusion af udgifter til en generel sundhedsforsikring, som med-arbejderen selv har tegnet, er ligeledes skattepligtig.

Sundhedsforsikringer omfattes ikke af bagatelgrænsen på 1.100 kr. (2017) for private goder, og præmien på en sådan ordning er dermed altid skattepligtig. Som hovedregel omfattes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer heller ikke af baga-telgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017).

Sundhedsordninger, der ude-lukkende dækker behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdommeArbejdsgiverens betaling af præmie til en behandlingsforsikring, hvor forsikringen udelukkende dækker behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, er skattefri for medarbejderne.

Medarbejdere er ligeledes skattefri i for-hold til arbejdsgivers direkte betaling af behandling eller forebyggelse af arbejdsbe-tingede skader og sygdomme.

Det er afgørende, at forsikringen udeluk-kende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og at skaden/sygdommen reelt udspringer af arbejdet.

Behandlingsordninger, der dækker misbrugsbehandling mv� Arbejdsgiverbetalte ordninger, der udeluk-kende dækker behandling af medarbejde-rens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skatte-frie. I forbindelse med disse behandlinger er afholdte medicinudgifter dog kun skat-tefri i op til 6 måneder fra første behand-lingsdato. Behandling af andre former for misbrug er ikke omfattet af skattefriheden.

Omfatter en arbejdsgiverbetalt sundheds-forsikring både misbrugsbehandling, ryge-afvænning og øvrige behandlinger, gælder skattefriheden kun for den del af præmien, der dækker misbrugsbehandling/ryge-afvænning.

Det er en betingelse for skattefriheden for sundhedsforsikringer, der dækker mis-brugsbehandling og rygeafvænning, at forsikringen tilbydes til alle medarbejdere i virksomheden som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Tilbuddet kan dog begrænses efter to generelle krite-rier: anciennitet og antal arbejdstimer. Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, men i praksis kan virksomheden dog undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid, sva-rende til gennemsnitligt otte timer pr. uge eller mindre.

Sundhedsforsikringer omfattes ikke af bagatel-grænsen på 1.100 kr. (2017) for private goder.


Et arbejdsgiverbetalt ”sundhedstjek”, som foretages på arbejdspladsen på arbejdsgivers foranledning, er skattefrit for medarbejde-ren, hvis sundhedstjekket ydes som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik og ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi.

SKAT har tidligere accepteret skattefrihed for sundhedsundersøgelser af generel, overordnet karakter, når undersøgelserne har været af mindre omfang og har omfattet måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondital og kulilteindhold. Skatterådet har dog udvidet området for sundhedstjek, hvorefter en sundhedsun-dersøgelse, der omfattede et spørgeskema, interview og en sundhedsundersøgelse på op til 30 minutter (omfattende 7-8 forskel-lige undersøgelser foretaget af en læge på arbejdspladsen) og til en samlet værdi af 1.500 kr., ikke skulle anses som en egentlig helbredsundersøgelse, der rækker ud over de forhold, som relaterer sig til arbejdsplad-sen. Sundhedsundersøgelsen blev i den kon-krete sag anset som et skattefrit gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Har sundhedsundersøgelsen derimod karak-ter af en egentlig helbredsundersøgelse, fx måling af lungefunktion eller røntgen af lunge og hjerte, er medarbejderen skatte-pligtig heraf.

I en konkret sag foretog Skatterådet en afgrænsning af et sundhedstjek over for en helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt således, at en halskar-scanning, hvorved det kunne afklares, om medarbejderen led af en behandlingskrævende forkalkning af hals-pulsårerne, var en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke blot en undersøgelse af mere overordnet og generel karakter, der kan betragtes som et skattefrit sundhedstjek.

Er undersøgelsen ikke en del af arbejdsgivers generelle personalepolitik, men tilbydes den alene udvalgte grupper af medarbejdere, fx ansatte over en bestemt alder, eller er der tale om individuel rådgivning, fx kostrådgiv-ning, er godet skattepligtigt.

Sundhedstjek og egentlige helbredsunder-søgelser, der er påbudt i lovgivningen (fx lovpligtige helbredsundersøgelser for natar-bejdere), er ikke omfattet af denne praksis og vil normalt ikke være skattepligtige, med-mindre undersøgelsen væsentligt overstiger det, som reglerne påbyder.

Moms på sundhedstjek Moms på sundhedsrelaterede udgifter kan (formentlig) fratrækkes, såfremt sundheds-tjekket er skattefrit for den enkelte medar-bejder. Momspraksis på området er imidler-tid særdeles begrænset, da momspligten for sundhedstjek først er indført inden for de seneste år.

Sundhedstjek

Der skal desuden foreligge en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for misbrugsbehandlingen. Kravet om en skriftlig lægeerklæring gælder ikke ved rygeafvænning.

Skattefriheden omfatter også arbejdsgivers refusion af udgiften til en forsikring vedrø-rende misbrugsbehandling, som medarbej-deren selv har tegnet.

Hvis arbejdsgiver ikke har en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, men blot betaler udgifterne ved konkret opståede behov for behandling, er det på samme vis et krav, for at medarbejderen kan opnå skattefrihed, at det er en del af virksom-hedens generelle personalepolitik, at en sådan behandling tilbydes – og at der (med undtagelse af rygestop) er en lægeerklæ-ring om behovet for behandling.

Moms på sundhedsforsikringerDer er ikke moms på sundhedsforsikringer.


Bemærk, at det er sundhedsvirksomheden (lægen, massøren mv.), der har ansvaret for, om der skal beregnes moms eller ej af den konkrete ydelse.

Udgifter til sundhedstjek vil ofte være momsbelagte, da disse tjek netop ikke har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundheds-mæssige ure gelmæssigheder. Derfor anses sådanne tjek ikke som momsfrie hospitals- og lægeydelser.

Lægeerklæringer ved medarbejderes længe-revarende sygdom er imidlertid momsfrie. Det er kun i det omfang, hvor lægeerklæ-ringen anvendes i forbindelse med retlige

forhold, fx sagsbe handling hos kommuner eller forsikringsselskaber, at erklæringen er momsbelagt.

Hvis virksomheden stiller krav om sund-hedstjek/lægeerklæring, vil virksomheden efter vores vurdering have fradragsret herfor.

Behandlinger hos alternative behandlere eller massører kan også være momsbelagte. Hvis der er tale om en ordning, som tilbydes alle ansatte for arbejdsgiverens regning, vil virksomheden have ret til fradrag, da udgif-ten anses som en driftsudgift.

Betaler arbejdsgiver en syge- og ulykkesfor-sikring for medarbejderen, som kun dæk ker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gør sig gæl-dende for rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgivers tjeneste.

Betaler arbejdsgiver tilsvarende forsikringer for medarbejderen, som dækker forsik-

ringsbegivenheder, der indtræffer i medar-bejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen.

Dækker forsikringen både i arbejdstiden og i fritiden, skal der sondres mellem, om forsik-ringssummen er over eller under 500.000 kr., samt om forsikringen også dækker andre familiemedlemmer:

Beløbsgrænsen på 500.000 kr. pristalsre-guleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at hvis forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikrings-sum på 500.000 kr. er forhøjet på grund af en almindelig indeksregulering, bliver præmien ikke af den grund skattepligtig for medarbejderen.

Betaler arbejdsgiver en sundhedsforsikring, gør andre regler sig gældende se afsnittet om sundhedsforsikringer for yderligere oplysninger.

Moms på arbejdsgiverbetalte forsikringerDer er ikke moms på forsikringspræmier.

Syge- og ulykkesforsikringer

Op til 500.000 kr. Over 500.000 kr., eller dækker forsikringen også fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer

Medarbejderen beskattes ikke af præmien, forudsat at forsikringen ikke også dæk-ker fx ægtefælle eller andre familiemedlemmer.

Præmien opdeles således, at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er skattefri, og den del af præmien, som medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skat-tepligtig for medarbejderen. Hvis opdeling ikke er mulig, anses 50 % af præmien ifølge praksis for at vedrøre fritiden.


For fri telefon, der er til rådighed for privat benyttelse, udgør den skattemæssige værdi 2.700 kr. årligt eller 225 kr. pr. måned (2017). Den skattemæssige værdi af fri telefon på 2.700 kr. pr. år er fast, uanset om arbejdsgivers faktiske udgifter til telefon mv. måtte være mindre end 2.700 kr. pr. år. Der kan heller ikke ske modregning med egne afholdte udgifter til telefon i hjemmet.

Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres respektive arbejdsgivere, kan der opnås ægtefællerabat, således at beskatningen af fri telefon reduceres med 25 % for begge ægtefæller. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, og at ægtefæl-lerne tilsammen inden ægtefællerabatten beskattes af fri telefon med minimum 3.600 kr. årligt (2017). Ægtefællerabatten ydes ved skatteberegningen og fremgår af årsopgørelsen.

Den skattemæssige forståelse af begrebet fri telefon er relativt bred. Skatterådet har således i et bindende svar slået fast, at et simkort (fx udleveret sammen med en iPad/tablet) skal beskattes efter reglerne om fri telefon, idet simkortet potentielt kan bruges til privat telefoni i medarbejderens egne mobiltelefoner.

Der er grænser for, hvor mange telefoner en medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan dog i visse tilfælde stille flere telefoner til rådighed for en medarbejder, uden at den skattepligtige værdi overstiger 2.700 kr. om året. Det kræver dog, at der er et konkret arbejdsmæssigt behov for, at medarbejde-ren har mere end én telefon til rådighed.

Medarbejderens private rådighed over telefon omfatter dog, at andre personer i husstanden også har mulighed for at

Telefon


anvende telefonen. Hvis arbejdsgiveren derimod direkte stiller fri telefon til rådig-hed for medarbejderens ægtefælle, børn, vennekreds mv., bliver medarbejderen skattepligtig heraf, hvorved den skatteplig-tige værdi i alt overstiger 2.700 kr. Er der således ikke en reel arbejdsmæssig begrun-delse for at stille telefon nummer to m.fl. til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende telefon i en tilsvarende periode og herudover af den faktiske abonnementsudgift og udgifterne til forbrug.

Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgivers navn, og tilfælde, hvor arbejdsgiver fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel heraf. Der er tale om en rådig-hedsbeskatning, hvor den faktiske benyt-telse ikke er afgørende. Fastnettelefon og IP-telefoni (via egen selvstændig inter-netlinje) i hjemmet er altid skattepligtige. Er IP-telefonien derimod en sædvanlig og integreret del af et internetabonnement, og kan IP-telefonien anses som en mindre tillægsydelse af meget begrænset værdi, medfører adgangen til IP-telefoni ikke i sig selv beskatning.

ArbejdsmobiltelefonDen private rådighed kan afkræftes for medarbejdere, der på grund af et arbejds-mæssigt behov skal tage telefonen med hjem. Er mobiltelefonen ikke til rådighed for privat brug (en såkaldt ”arbejdsmo-biltelefon”), skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Det er et krav for skattefriheden:

• at der indgås en tro og love-erklæring eller anden tydelig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at mobiltelefonen ikke må anvendes privat.

• at arbejdsgiver kontrollerer, at aftalen overholdes.

Enkeltstående private opkald af bagatelag-tig karakter udløser dog ikke beskatning. Private sms’er udløser endvidere ikke beskatning.

Skatterådet fandt i en konkret sag, at medarbejdere ville blive anset for at have fri telefon, uanset at medarbejderne selv betalte for private telefonudgifter, ud over de minutter arbejdsgiveren stillede til rådighed pr. måned.

Skatterådet fandt, at medarbejderne var skattepligtige af fri telefon, da telefonen ville være til rådighed for privat brug. Til gengæld fandt Skatterådet i en anden sag, at download af apps til privat brug ikke i sig selv ville medføre, at arbejdstelefonen ændrede karakter til en fri telefon.

Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren kun foretage en overordnet kontrol af, at medarbejderen overholder den indgåede tro og love-erklæring. Konstaterer arbejds-giver væsentlige afvigelser fra det ”sædvan-lige samtalemønster” uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms’er (eksempelvis donationer) eller i øvrigt afholder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiver foretage en nærmere kontrol af, om mobil-telefonen er anvendt privat.

MomsMoms af anskaffelse og drift af en statio-nær telefon hjemme hos medarbejderen kan fradrages med 50 % uanset fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig brug af telefonen. Fradragsretten er betinget af, at telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Hvis medarbejde-ren betaler en del af udgiften, kan fradra-get ikke overstige momsen af den del, som virksomheden betaler. Overstiger egenbeta-lingen eksempelvis 50 % af udgiften, redu-ceres fradraget, så det svarer til momsen af virksomhedens faktiske udgift.

Moms – telefontilskudDer er ikke moms på telefontilskud fra arbejdsgiver til arbejdstager, når telefonen ejes af medarbejderen, og arbejdsgiver blot betaler en del af den løbende drift ud fra en for udsætning om erhvervsmæssig (momspligtig) anvendelse.

Konstaterer arbejdsgiver væsentlige afvigelser fra det ”sædvanlige samtalemønster” uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms’er (eksempelvis donationer) eller i øvrigt afholder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiver foretage en nærmere kontrol af, om mobiltelefonen er anvendt privat.


En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbej-deren, selvom den er installeret på medar-bejderens bopæl for at sikre arbejdsgiverens aktiver, fx computere og andet udstyr. Beskatningen omfatter både installations-omkostningerne samt det løbende abonne-ment. Afhængigt af prisen for tyverialarmen kan værdien heraf eventuelt falde under den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr. (2017).

I ganske særlige situationer kan der dog være skattefrihed. Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at der var den nødven-dige sammenhæng mellem medarbejder-nes arbejde og installeringen af en over-faldsalarm i hjemmet, så overfaldsalarmen var omfattet af bagatelgrænsen for arbejds-relaterede goder.

Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at politiet havde givet konkrete advarsler om risiko for overfald. Oversteg værdien af alarmen bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var medarbejderne dog skattepligtige af hele værdien af over-faldsalarmen.

Skatterådet har endvidere taget stilling til, hvorvidt en alarm, der var integreret i et mobilt bredbånd, var omfattet af multime-dieskatten. Skatterådet fandt, at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonne-menter mv., og der skulle derfor ske særskilt beskatning af værdien af den alarm, der blev stillet til rådighed. Dette må fortsat antages at gælde, selvom multimedieskatten er afskaffet.

Moms på arbejdsgiverbetalte tyverialarmerDer vil som udgangspunkt ikke være fradrag for moms afholdt i forbindelse med arbejds-giverbetalte tyverialarmer. Hvis det dog konkret kan påvises, at arbejdsgiveren vil afholde udgifterne for at beskytte dennes værdier på medarbejdernes bopæl, kan et skønsmæssigt fradrag ikke udelukkes.

Tyverialarm

Momsmæssigt er der herved tale om en form for udlæg, som medarbejderne beta-ler på vegne af virksomheden, når de taler erhvervsmæssigt i telefonen. Virksomheden kan ikke uddrage et momsbeløb af tilskud-det og fradrage dette, da regningen ikke er stilet til virksomheden.

Moms – mobiltelefonMomsfradraget i forbindelse med anskaffelse og drift af mobiltelefoner til medarbejdere er ikke omfattet af oven-nævnte bestemmelse om 50 % fradrag. Fradragsretten afhænger derimod direkte af den faktiske anvendelse af telefonen til henholdsvis momspligtig og privat brug.

Fradragets størrelse fastlægges på bag-grund af et skøn over den momspligtige anvendelse. Anvendes mobiltelefonen såle-des udelukkende til momspligtige formål, har virksomheden ret til fuldt momsfra-drag. I så fald bør medarbejderen under-skrive en ”tro og love-erklæring”, ligesom virksomheden bør foretage løbende stik-prøvekontrol.

Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt.

Bemærk, at det ligesom for fastnettelefon er en betingelse, at regningen stiles til og betales af virksomheden.

En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, selvom den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgiverens aktiver.


Uddannelses- og kursusudgifter

Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbej-ders udgifter til grund-, efter- og videreud-dannelse, er dette skattefrit for medarbej-deren.

Skattefriheden gælder først og fremmest nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd mv. Herudover omfattes også afskedigede medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning mv., når aftale herom indgås ved ophøret af ansæt-telsesforholdet.

Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset mv. har et erhvervsmæssigt sigte for medarbejderen, og dermed, at kurset ikke udelukkende har et rent privat formål for medarbejderen. Det er dog ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for medarbejderens nuværen-de arbejdsfunktion hos arbejdsgiveren.

Der er som udgangspunkt også skattefrihed for uddannelser, der udbydes i privat regi eller tages i udlandet. Følgende uddannel-ser er omfattet af skattefriheden: • Ungdomsuddannelser, fx lærlinge- og

elevuddannelser.• Korte og mellemlange videregående

uddannelser, fx social- og sundheds-hjælperuddannelsen, lærer- og syge-plejeuddannelsen.

• Længerevarende, videregående uddan-nelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, herunder også udenlandske højere uddannelsesinstitutioner mv.

• Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom-og masteruddannelser og ph.d.-uddannelser.

• Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.

• Seminarer, som udbydes på uden-landske universiteter.

Begrebet uddannelses- og kursusudgifter kan ændre sig over tid, hvilket en nyere afgørelse fra Skatterådet viser. En profes-sionel sportsklub ønskede at styrke sine ansattes (professionelle idrætsudøvere) mentale tilgang til deres idrætsgren gen-nem løbende coaching. Skatterådet fandt i det konkrete tilfælde, at coachingen udgjorde en form for rådgivning eller konsulentbistand, der forbedrede idræts-udøvernes mentale tilgang, og coachingen blev derfor anset for kompetencegivende med erhvervsmæssig relevans for idrætsud-øverne, hvorfor idrætsudøverne ikke skulle beskattes. Følgende ydelser er skattefrie i forbindelse med arbejdsgiverbetalt uddannelse:

• Skole- og deltagerbetaling.• Udgifter til dækning af bøger mv.• Godtgørelse til dækning af kost, små

fornødenheder og logi efter de normale regler og satser for skattefri rejsegodt-gørelse. Alternativt kan arbejdsgiveren dække medarbejderens udgifter efter regning.

• Befordringsgodtgørelse for de faktisk kørte kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. For 2017 udgør godtgørelsen for de første 20.000 km 3,53 kr. pr. km og 1,93 kr. pr. km over 20.000 km.

• Udgifter til kørekort i de særlige situatio-ner, hvor arbejdsgiveren ifølge lov eller bekendtgørelse er forpligtet til at afhol-de udgiften til kørekort for sine medar-bejdere, fx mekanikeruddannelsen.

Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset mv. har et erhvervsmæssigt sigte for medarbejderen, og dermed, at kurset ikke udelukkende har et rent privat formål for medarbejderen.


SeniorkurserDer skal foretages en konkret og samlet vurdering af kursets indhold og overordne-de formål, når det vurderes, om deltagelse i et arbejdsgiverbetalt seniorkursus er skatte-fri eller skattepligtig for medarbejderen.

Kurser, der har omhandlet fx fysisk og psykisk arbejdsmiljø, sundhed og trivsel på arbejdspladsen og har haft fokus på seniorens arbejdsliv på arbejdspladsen, er tidligere af Skatteministeriet blevet anset som havende et erhvervsmæssigt indhold. Derimod er kurser, som omfatter mere ”bløde” emner, såsom ”Hvad vil du med dit liv?” og oplæg vedrørende økonomi (valg af pensionsordninger) og juridiske forhold (om forhold, der er vigtige at få styr på, når man er kommet op i alderen), blevet anset for at vedrøre privatretlige og privatøkono-miske forhold og dermed være af ren privat karakter.

Uddannelser og bruttolønsnedgangDet forhold, at medarbejderen kompen-serer arbejdsgiveren for hele eller en del af udgiften til uddannelse, medfører ikke, at kurset/uddannelsen automa-tisk anses for at have et privat formål. Skattemyndighederne har således i en række afgørelser godkendt skattefrihed i forbindelse med aftaler om lønnedgang.

Skatterådet har i en konkret sag godkendt, at arbejdsgivers betaling af udgifterne til et MBA-studie var skattefri, selvom med-arbejderen accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede. Aftaleperioden løb over 19 måneder, hvoraf medarbejderen havde orlov uden løn i 12 måneder. Løntrækket skulle derfor kun reelt ske i syv måneder. Afgørelsen kan dog ikke tages til indtægt for, at løntræk på syv måneder generelt vil blive accepteret.

Arbejdsgiveren kan ligeledes skattefrit for medarbejderen betale udgifter til bøger og studiematerialer, mod at medarbejderen accepterer en lønnedgang – forudsat at de generelle betingelser for at indgå en brut-tolønsaftale er opfyldt.

Derimod har Skatterådet i en sag afgjort, at overenskomstansatte lærere ikke kunne få betalt deres efteruddannelse mod en lønnedgang, da deres løn var fastsat i en bekendtgørelse, og de dermed ikke opfyldte betingelserne for at indgå en bruttolønsaftale.

Moms på kurserI forbindelse med opgørelse af momsfra-dragsretten for udgifter til uddannelse/kurser til medarbejdere skal der skelnes mellem kurser, som afholdes internt i virk-somheden, og kurser, som arbejdsgiveren køber af en ekstern leverandør.

Interne kurser Hvis der er tale om interne kurser, har arbejdsgiveren ret til fradrag efter sin generelle fradragsret, da kurset anses som en driftsudgift. Dette gælder ligeledes udgifter for medarbejdernes deltagelse i seniorkurser, som afholdes for medarbej-dere, der planlægger at gå på pension. Hvis en medarbejders ægtefælle deltager, er der ikke momsfradrag for den del af udgiften, der vedrører ægtefællen. Kurser eksternt Hvis kursusdeltagernes virksomhed er en fuldt momspligtig virksomhed, vil virksom-heden have fuldt fradrag for den moms, der belaster kurset, herunder bespisning og hoteludgifter.

Dette gælder, hvad enten fakturaen fra kursusvirksomheden er specificeret eller ej (til gengæld har kursusvirksomheden alene ¼ momsfradrag på forplejningen).

Skattemyndighederne har i en række afgørelser godkendt skattefrihed i forbindelse med aftaler om lønnedgang.


Hvis arbejdsgiveren afholder udgifter til vaccination af medarbejderne, falder udgifterne ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 5.900 kr. (2017), hvis vaccinationen skyldes, at medarbej-derne vanskeligt kan undværes under en spidsbelastning. Hvorvidt en medarbejder kan undværes under en spidsbelastning, er en individuel vurdering.

Hvis vaccinen tilbydes alle medarbejdere på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje, har Skatterådet i en konkret sag vurderet, at den arbejdsgiverbetalte influenzavaccination kan omfattes af perso-naleplejefritagelsen og dermed være skat-tefri for medarbejderne. Det skyldes, at vac-cinationen ikke er af væsentlig økonomisk værdi og er stillet til rådighed for virksom-hedens medarbejdere på arbejdspladsen.

Det er en betingelse, at vaccinationen fysisk foregår på arbejdspladsen.

Skal vaccinationen beskattes, kan den være omfattet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på 1.100 kr. (2017).

Moms på vaccinationer til medarbejdereUdgiften til vaccination vil formentlig være uden moms. Afholdes der momsbelagte udgifter i forbindelse med indkøb af vacci-ner og vaccination af medarbejdere, kan der opnås fradrag for momsen.

Vaccination

Det er en betingelse, at vaccinationen fysisk foregår på arbejdspladsen.


Skema over personalegoder A-Z


Personale-godet

Information om personalegodet

Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag

Indberetningspligt for arbejdsgiver

Moms

Arbejds-giverbetalt transport

Frikort til offentlig transport mellem hjem og arbejde

Nej, hvis und-ladelse af befordrings-fradrag

Ingen Nej Nej Ja, rubrik 63 (afkrydsning)

Nej (momsfri)

Avis leveret hjemme

Begrundet i arbejdsmæs-sige forhold

Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på kr. 5.900

Arbejdsgivers udgift

B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på kr. 5.900 ikke overskrides)

Nej Nej Nej (momsfri)

Ikke begrundet i arbejds-mæssige forhold


Afhænger af, om husstanden i for-vejen holder en avis. Se nærmere i afsnittet om aviser


Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af avisabon-nementet overstiger kr. 1.100. Ellers ingen indberetning

Nej (momsfri)

Beklæd-ning

Beklædning med logo nødvendigt for arbejde




Nej Nej Ja – krav, at tøjet tilhører virksomheden

Beklædning med/uden logo, som ikke er nød-vendig for arbejde (typisk sportstøj eller almindeligt hverdagstøj)

Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på kr. 1.100.

Dog skattefrit, hvis modtaget i forbindelse med skattefri-taget firmaar-rangement (fx DHL-Stafetten)



Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af beklæd-ningen overstiger kr. 1.100. Ellers ingen indberetning

Nej

Hvis tøjet har en værdi på under 100 kr. og har virk-somhedens navn/logo, så momsfradrag

Specialbeklædning (sikker-hedstøj, kitler, uniformer) mod særligt hårdt slid

Nej Ingen Ingen Nej Nej Ja – krav, at tøjet tilhører virksomheden

Tøjgodtgørelse (kontant) Ja Godtgørelsens størrelse

A-skat Ja Ja, rubrik 13 Nej

Bonus-point

Bonuspoint, der optjenes ved arbejdsgiverbetalte flyrejser/hotelophold

Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på 1.100 kr.

Markedsværdi B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides)

Nej Nej – uanset værdiens størrelse

Nej (momsfri)

BroBizz Fri BroBizz til kørsel mellem hjem og arbejde

Nej, hvis und- ladelse af fradrag for bropassage

Ingen Nej Nej Nej Nej

Bøder P- og fartbøder Ja Arbejdsgivers udgift

A-skat Ja Ja, rubrik 13 Nej (kan være momsfri)

Hvis momsbelagt, så følger reglerne driftsudgifter for biler.

Computer Til arbejdsmæssig brug (omfatter også sædvanligt tilbehør)

Nej Ingen Nej Nej Nej Ja

Fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse

Til udelukkende privat brug (omfatter også tilbehør)

Ja Markedsleje B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides)

Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af computer og eventuel tilbehør overstiger kr. 1.100. Ellers ingen indbe-retning (SKAT mener dog indberetning i rubrik 56 fra første krone)

Nej


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Data- kommu-nikation/ internet

Forbindelsen giver adgang til arbejdsgivers netværk (omfatter også eventuel IP-telefon, når denne er integreret i datakommu-nikationsforbindelsen)



Forbindelsen giver IKKE adgang til arbejdsgivers netværk

Ja Beskatning som af fri telefon til privat brug (2.700 kr. pr. år) – dog ikke hvis allerede beskat-tet af fri telefon. Eventuel ægtefæl-lerabat fragår på årsopgørelsen

A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 20 Ja


Firmabil Til rådighed for privat benyttelse

Ja Afhænger af bilens alder på købs- eller leasingtidspunktet. Der tillægges miljøtillæg. Se nærmere i be- skrivelsen om firmabil

A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 19.

For hovedaktionærer angives kode 61 i rubrik 68 (hvis fri bil er udbytte, anven-des rubrik 36 med angivelse af kode 61 i rubrik 68). For medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønnings-form, angives kode 60 i rubrik 68

Personbil: Nej• Anskaffelse: Nej• Drift: Nej (se dog vedr.

Øre sund og leasing)

Varevogn ≤ 3 tons:• Anskaffelse – nej• Drift – ja (fuld)

Varevogn > 3 ton:• Anskaffelse – ja (skøn)• Drift – ja (skøn)

Firmasport/ motions-faciliteter

Fitness/sport til rådighed på arbejdsplads


Fitnesskort mv., hvor arbejdsgiver har aftale med udbyder

Ja, men omfat-tet af bagatel-grænse på 1.100 kr.


B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides)

Nej Ja, rubrik 55, hvis lø-bende årlig værdi af motionsfaciliteterne overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indbe-retning

Nej

Heller ikke fradrag for anskaffelsen

Flytte-udgifter

Arbejdsrelateret flytning (samme arbejdsgiver, ikke arbejdsgiverskift) – refusion mod originale bilag

Nej Ingen Nej Nej Nej Ja (se krav)

Privat flytning eller flytning ved arbejdsgiverskift – be-stilt/betalt af arbejdsgiver

Ja, men omfat-tet af bagatel-grænse på 1.100 kr.



Nej Ja, rubrik 55, hvis de arbejdsgiverbetalte flytteudgifter oversti-ger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej (som udgangspunk)

Forsik-ringer

Erhvervsmæssig dækning Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri)

Heltidsdækning – forsikringssum over 500.000 kr.


50 % af præmien B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides)

Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af forsikringen overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej (momsfri)

Fortæring ved over-arbejde

Gratis mad og drikke ved ikke planlagt overarbejde

Ja, men omfat-tet af baga-telgrænse på 5.900 kr.


Nej, hvis baga-telgrænsen ikke overskrides. Ellers B-skat

Nej Nej Ja (se krav)

Hvis restaurationsydelser, så 1/4 af momsen


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Fratrædel-sesgodt-gørelse

Godtgørelse ved fratrædelse

Ja Beløbet med fra-drag af 8.000 kr.

Hvis tingsgave anvendes virksom-hedens købspris inkl. moms

A-skat, hvis kon-tantbeløb, ellers B-skat

Ja, hvis kontant-beløb over 8.000 kr. Nej, hvis tings-gave

Ja, rubrik 69

Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71

Nej (momsfri)

Gaver Jule- og nytårsgaver (tingsgaver)

Nej, hvis vær-dien er under 800 kr. inkl. moms.

Værdien indgår i bagatelgræn-sen på 1.100 kr.


Nej Nej Nej Nej

Jule- og nytårsgaver (tingsgaver)

Ja, hvis værdien er over 800 kr.

Værdien indgår i bagatelgræn-sen på 1.100 kr.



Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af jule- og nytårsgaven over-stiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej

Kontanter og gavekort med kontantværdi eller kontantlignende karakter

Ja Beløbets størrelse/ pålydende værdi

A-skat Ja Ja, rubrik 13 Nej

Lejlighedsgaver ved fødsel, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage mv. (private mærkedage, kun tingsga-ver) hvis gavens værdi er passende til anledning.

Nej Ingen Nej Nej Nej Nej

Andre gaver, belønninger mv. (tingsgaver) fx gave i anledning af medarbejde-rens 10 års jubilæum




Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af gaven overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning.

Nej

Helårsbolig Til privat benyttelse for medarbejderen

Ja Markedslejen med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbe-talte forbrugsud-gifter.

Der gælder særlige regler ved tjenesteboliger og boliger med fraflytningspligt

B-skat Nej Ja, rubrik 50 Nej

Til privat benyttelse for hovedaktionær, direktører m.fl.

Ja 5 % af det største beløb af anskaf-felsessum inkl. forbedringer eller ejendomsværdi pr. 1. oktober året før. Hertil tillægges 1 % af den del af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 % af den del, der overstiger 3.040.000 kr.

B-skat Ja Ja, rubrik 50 og 68

(kode 61 angives i rubrik 68, hvis der er tale om hovedak-tionær, og kode 60, hvis der er tale om medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønnings-form)

Nej

Jagt Privat benyttelse for medarbejderen

Ja Markedsværdien B-skat Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien overstiger 1.100 kr. Ellers ingen Indberetning

Nej


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Jubilæums-gratiale

Godtgørelse ved med-arbejderens jubilæum (25, 35, 40 år osv.)

Ja Beløbet med fra-drag af 8.000 kr.

Hvis tingsgave anvendes virksom-hedens købspris inkl. moms

A-skat, hvis kontantbeløb, ellers B-skat

Ja, hvis kontant-beløb over 8.000 kr.

Nej, hvis tings-gave

Ja – rubrik 69

Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71

Lønudbetaling: Nej (momsfri)

Gave: Nej

Kaffe, te og frugt

Gratis kaffe, te og frugt på arbejdspladsen

Nej Ingen Nej Nej Nej Medarbejdere: Nej (medmindre møde – se krav)

Forretningsforbindelser: Ja (fuldt momsfradrag)

Kantine-ordninger

Egenbetaling for medar-bejdere, svarende til SKATs minimumssatser – hvis standardmad

Nej Ingen Nej Nej Nej Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen)

NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder

Medarbejderne får gratis bespisning eller betaler mindre end SKATs minimumssatser


Difference mellem arbejdsgivers udgift og egenbetaling


Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indbe-retning

Hvis gratis mad: Nej

Hvis betaling for mad: Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen)

NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder

Kontin-genter

Private kontingenter Ja Arbejdsgivers udgift

A-skat Ja Ja, rubrik 13 Nej (som udgangspunkt momsfri)

Hvis opkrævning af moms, så ingen fradrag da privat-relateret

Kreditkort Blandet erhvervs- og privatkort – udstedelse og fornyelsesgebyr, hvor arbejdsgiver betaler/hæfter



Nej, hvis baga-telgrænsen på 5.900 kr. ikke er overskredet, el-lers B-skat


Kunst-forening

Tilskud fra arbejdsgiveren til forening

Nej Ingen Nej Nej Nej Nej (momsfri)

Gevinst ved udlodning – arbejdsgiver har ikke væsentlig indflydelse på foreningen

Ja Kunstværkets subjektive værdi for modtage-ren fratrukket medarbejderens kontingent til kunstforeningen i indkomståret

B-skat Nej Nej Nej

Gevinst ved udlodning – arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på foreningen


Kunstværkets subjektive værdi for modtageren fratrukket medarbejderens kontingent til kunstforeningen i indkomståret


Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af kunst-værket overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Lystbåd Til privat benyttelse for medarbejderen

Ja 2 % pr. uge af bådens anskaf-felsessum


Til privat benyttelse for hovedaktionær m.fl.

Ja 2 % pr. uge af bådens anskaf-felsessum (104 % pr. år)

B-skat Ja Ja, rubrik 52 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis hovedaktionær, og kode 60, hvis medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønnings-form)

Nej

Massage mv.

Massage, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, kinesiologi mv. – med det formål at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader/lidelser


Motionsløb Generel personalepleje (”skovtursarrangement”)

Nej Ingen Nej Nej Nej Nej, medmindre det er en del af teambuilding

Ikke generel personale-pleje, fx ekstremsport



B-skat (med-mindre baga-telgrænsen på 1.100 kr. ikke overskrides).

Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af motions-løbet overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej

Medie- og radiolicens

Til privat brug Ja Arbejdsgiverens udgift


Parkerings-plads

Ved arbejdsplads/ til arbejdsbrug

Nej Ingen Nej Nej Nej Personbil: Nej Varevogn: Ja

Til privat brug Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på 1.100 kr.



Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af parke-ringspladsen over-stiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej

Personale-forening

Arbejdsgiver yder ikke væsentligt økonomisk bidrag

Nej Ingen Nej Nej Nej Konkret vurdering

Arbejdsgiver yder væ-sentligt økonomisk bidrag – traditionelle og generelle personaleaktiviteter

Nej Ingen Nej Nej Nej Konkret vurdering

Arbejdsgiver yder væsent-ligt økonomisk bidrag – ikke traditionelle og gene-relle personaleaktiviteter (personalepleje)


Markedsværdien, dog fratrukket medarbejderens kontingent/ beta-ling i året


Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Konkret vurdering

Personale-lån

Rente lig med eller højere end referencerenten


Personale- sammen-komst

Almindelige firmafester o.l. Nej Ingen Nej Nej Nej Underholdning: Nej Restaurationsydelse: Ja (1/4)

Belønninger Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på 1.100 kr.



Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indbe-retning

Underholdning: Nej Restaurationsydelse: Ja (1/4)

Rabatter/ indkøbs- ordninger

Rabataftaler uden arbejds-giverbetaling (direkte/indirekte)

Nej Ingen Nej Nej Nej Nej


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Rejser Forretningsrejser/over-vejende fagligt indhold

Nej Ingen Nej Nej Nej Hotelydelser: Ja

Restaurationsydelser: Ja (1/4)

Fly mv.: Nej (momsfri)

Turistrejser i forlængelse af forretningsrejser – hvis be-sparelse for arbejdsgiver


Meromkostninger for ferieopholdet


Nej Nej Nej

Rejser med overvejende turistformål




Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af rejsen overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning

Nej

Sommer-bolig

Til privat benyttelse for medarbejderen

Ja 0,5 % pr. uge af ejendomsvurde ring i ugerne 22-34, 0,25 % pr. uge i øvrige uger


Hovedaktionær m.fl. til privat benyttelse

Ja Formodnings regel, 16,25 % pr. år af ejen domsvurdering

B-skat Ja Ja, rubrik 51 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis ho vedaktionær og kode 60, hvis med-arbejder med væ-sentlig indflydelse på egen aflønningsform)

Nej

Sponsor-billetter

Arbejdsgiver har modtaget billetterne som en mindre tillægsydelse i forbindelse med et sponsorat

Nej – hvis givet til de ansatte (ikke bestyrelses-medlemmer o.a.)

Ingen Nej Nej Nej Nej, ingen fradrag for den del, som vedrører billetterne.

Sundheds-ordning

Behandling af eller forsik-ring mod ryge- og mis-brugsafvænning

Nej, hvis visse betingelser er opfyldt (generel ordning mv.)

Ingen Nej Nej Nej Ja, hvis momspligtigt og erhvervsmæssigt begrundet

Behandling af eller behandlingsforsikring ved-rørende andet end ryge- og misbrugsafvænning

(hvis udelukkende be-handling af eller forsikring mod arbejdsrelaterede skader, se dog nedenfor)

Ja Arbejdsgivers udgift

A-skat Ja Ja, rubrik 26 og 13

Er sundheds-forsikringen ikke en adskilt del af en livsforsikringsord-ning, skal værdien ikke indberettes af arbejdsgiver, men af forsikringsselskabet

Ja, hvis momspligtigt og erhvervsmæssigt begrundet

Behandling af eller be-handlingsforsikring ved-rørende arbejdsrelaterede sygdomme og skader (separat police)


Hvis udgiften er moms-belagt, så fradrag.

Sundheds-tjek

Generel ordning, mindre omfang

Nej Ingen Nej Nej Nej Ja, hvis momspligtigt og erhvervsmæssigt begrundet

Egentlig helbreds- undersøgelse




Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af sund-hedstjekket oversti-ger 1.100 kr. Ellers ingen indberetning.

Ja, hvis momspligtigt og erhvervsmæssigt begrundet


Personale-godet


Skatte-pligt

Værdi -ansættelse

Skat AM-bidrag


Moms

Telefon Mobil- eller fastnettelefon (med eller uden abonne-ment) til privat brug

Ja Beskatning af fri telefon, 2.700 kr. pr. år. Eventuel ægtefællerabat fragår på års-opgørelsen

A-skat Ja Ja, rubrik 13 og 20 Fastnettelefon = 50 % af momsen

Mobiltelefon = skøns- mæssigt fradrag svarende til momspligtig anvendelse

Mobiltelefon kun til arbejdsbrug (forudsætter blandt andet tro- og loveerklæring)


Tyverialarm Tyverialarm i hjemmet Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på 1.100 kr.



Nej Ja, rubrik 55, hvis værdien af alarmen overstiger 1.100 kr. Ellers ingen indbe-retning

Nej

I særlige tilfælde skønsmæssigt fradrag

Uddan-nelses-udgifter

Grund-, efter- og videre-uddannelse samt kurser uden rent privat formål

Nej Ingen Nej Nej Nej

Godtgørelse for kørsel, kost og logi indberettes dog i ru-brik 48 (og kode 49 angives i rubrik 68)

Ja (krav)

Vaccination Generel ordning Ja, men omfat-tet af bagatel-grænsen på 5.900 kr.


Nej, hvis baga-tel-grænsen på 5.900 kr. ikke overskrides, ellers B-skat



Noter

John Cederskjold KieransT: 3945 9112E: [email protected]

Søren BechT: 3945 3343E: [email protected]

Søren ErenbjergT: 3945 3666E: [email protected]


Tanya Honoré SchultzT: 8932 5664E: [email protected]

John Cederskjold KieransT: 3945 9112E: [email protected]

Søren BechT: 3945 3343E: [email protected]

Søren ErenbjergT: 3945 3666E: [email protected]


Tanya Honoré SchultzT: 8932 5664E: [email protected]

Lone Bak T: 8932 5608 E: [email protected] Skat

Redaktion

Succes skaber vi sammen ...

www.pwc.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017 - pwc.dk · Vi har også som tema taget emnet op om...

Documents

Transcript of Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2017 - pwc.dk · Vi har også som tema taget emnet op om...