OPDATERING AF DE STATISTISKE KRAV INDEN FOR GENEREL ...€¦ · statistik for servicesektoren....

OPDATER ING AF DE STAT I ST I SKE KRAV INDEN FOR GENEREL ØKONOMISK STAT I ST IK

DECEMBER 2004

DA

OPDATER ING A F DE S TAT I S T I SKE KRAV INDEN FOR

GENEREL ØKONOM I SK S TAT I S T I KDECEMBER 2004

I 2004 vil alle publikationer bære et motiv

taget fra en 100 euro

pengeseddel.

© Den Europæiske Centralbank, 2004

AdresseKaiserstraße 29D-60311 Frankfurt am MainTyskland

PostadressePostfach 16 03 19D-60066 Frankfurt am MainTyskland

Telefon+49 69 1344 0

Internethttp://www.ecb.int

Fax+49 69 1344 6000

Telex411 144 ecb d

Alle rettigheder forbeholdt.Fotokopiering til uddannelsesformåleller i ikke-kommercielt øjemed ertilladt, såfremt kilden angives.

Pr. december 2004.

ISBN 92-9181-579-9ISBN 92-9181-580-2 (Online)

3ECB

Opdatering af de statistiske krav inden for generel økonomisk statistikDecember 2004

INDHOLDINDHOLD1 INDLEDNING 4

2 OVERSIGT OVER ÆNDRINGER AF DESTATISTISKE KRAV 5

3 GENERELLE DATAKRAV OG DENNUVÆRENDE INDBERETNING AF DATA 5

4 SPECIFIKKE STATISTISKE KRAV 8

4.1 Det harmoniseredeforbrugerprisindeks 8

4.2 Kvartalsvise og årligenationalregnskaber: Vigtigsteaggregater og opdelinger 8

4.3 Kvartalsvise og årligenationalregnskaber opdelt efterinstitutionel sektor 9

4.4 Kvartalsvise og årlige offentligeindtægter og udgifter 10

4.5 Konjunkturstatistik for industrien(inkl. bygge- og anlægssektoren) 10

4.6 Konjunkturstatistikker fordetailhandel og andre tjenesteydelser 11

4.7 Arbejdsmarkedsstatistikker –beskæftigelse og arbejdsløshed 11

4.8 Arbejdsmarkedsstatistikker –løn og lønomkostninger 12

4.9 Konjunkturbarometre 12

4.10 Statistik over handelen med landeuden for euroområdet 13

5 STATISTIK FOR LANDE UDEN FOREUROOMRÅDET 13

5.1 EU-lande uden for euroområdet 13

5.2 Statistikker for tiltrædelseslande 14

BILAG 1: GENEREL ØKONOMISK STATISTIKFOR EUROOMRÅDET, SOM SKAL INDBERETTESREGELMÆSSIGT TIL ECB 15

BILAG 2: GENEREL ØKONOMISK STATISTIKFOR TILTRÆDELSESLANDENE, SOM SKALINDBERETTES TIL ECB 18

4ECBOpdatering af de statistiske krav inden for generel økonomisk statistikDecember 2004

1 INDLEDNING

Hovedmålet for Eurosystemet er at fastholde pris-stabilitet i euroområdet.1 Uden at målsætningen omprisstabilitet derved berøres, skal Eurosystemetstøtte de generelle økonomiske politikker i Fælles-skabet. En af Eurosystemets vigtigste opgaver ermed disse mål for øje at føre pengepolitik i euroom-rådet.

I traktaten om Den Europæiske Union blev det præ-ciseret, at en af opgaverne for Det Europæiske Mo-netære Institut (EMI), forløberen for ECB, var atforetage de nødvendige forberedelser til tredje faseaf Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU)og specifikt at fremme harmoniseringen af stati-stikarbejdet på de områder, hvor det var nødven-digt. EMI offentliggjorde første gang et samlet do-kument over statistiske krav i juli 1996. I august2000 offentliggjorde ECB statistikkravene indenfor generel økonomisk statistik.2 Sidstnævnte do-kument har vist sig at være meget nyttigt som ud-gangspunkt for drøftelserne med statistikprodu-center uden for ECB. Nærværende dokument inde-holder en opdatering af ECBs statistikkrav indenfor generel økonomisk statistik. Der tages ud-gangspunkt i månedlig og kvartalsvis statistik foreuroområdet, de andre EU-lande og tiltrædelses-landene. Dokumentet gennemgår de statistikkrav,der har været gældende hidtil, og tager højde for denseneste udvikling, som fx det voksende behov forstatistik for servicesektoren.

Penge- og bankstatistik, værdipapirstatistik og re-lateret statistik, betalingsbalance- og anden ud-landsrelateret statistik, finansielle konti og kvar-talskonti for de institutionelle sektorer er områder,hvor ECB (Generaldirektoratet for Statistik) ereneansvarlig på EU-niveau eller deler ansvaret medEuropa-Kommissionen (Eurostat).3 Andre stati-stikområder er også vigtige for gennemførelsen afpengepolitikken. Det gælder navnlig pris- og om-kostningsstatistik, det øvrige ikke-finansielle nati-onalregnskab, arbejdsmarkedsstatistik og en langrække andre økonomiske statistikker, især kon-junkturstatistikker. I dette dokument anvendes be-tegnelsen generel økonomisk statistik om disse sta-tistikker. ECB arbejder tæt sammen med Kommis-sionen med henblik på at opfylde kravene på disse

områder. I mange tilfælde er de omfattet af retsaktervedtaget af EU-Rådet og Kommissionen inden forden ramme, der er fastsat i Rådets forordning (EF)nr. 322/97 om EF-statistikker. På områder hvorEuropa-Kommissionen ikke udarbejder generelleøkonomiske statistikker, indsamler ECB data franationale eller andre europæiske kilder.

Økonomisk statistik var også emnet for en detalje-ret rapport fra Det Monetære Udvalg om informa-tionskrav i Den Økonomiske og Monetære Union(ØMU), som i vidt omfang afspejlede ECBs stati-stikkrav. Rapporten blev vedtaget af Ecofin-Rådet ijanuar 1999 og fulgt op af seks statusrapporter.4 Etaf resultaterne er den handlingsplan om ØMU-sta-tistikkrav, der på Ecofins anmodning blev udarbej-det af Kommissionen (Eurostat), i tæt samarbejdemed ECB, og som identificerede de områder, hvorder i de enkelte medlemslande var et presserendebehov for fremskridt og for ændringer af de statisti-ske regulativer. Handlingsplanen udløb ved udgan-gen af 2002, men er dog endnu ikke fuldstændiggennemført.5 I februar 2003 vedtog Rådet og Kom-missionen endvidere en omfattende rapport om sta-tistik for euroområdet, hvori det bl.a. blev anbefaletat indføre et sæt vigtige europæiske økonomiskeindikatorer eller PEEI (Principal European Econo-mic Indicators) inden udgangen af 2005, der skaloffentliggøres så hurtigt og pålideligt, at de højesteinternationale standarder er opfyldt.

Eurosystemet har samme statistiske behov som an-dre pengepolitiske myndigheder, der er ansvarligefor store økonomiske områder (fx USA). Statistik-ker af høj kvalitet er af afgørende betydning for, atder kan træffes korrekte pengepolitiske beslutnin-

1 Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) består af DenEuropæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i DenEuropæiske Unions medlemslande (EU). Begrebet Eurosystemet an-vendes til at betegne ECB og de nationale centralbanker i de EU-lande, der udgør euroområdet. Med statutten menes statutten forESCB og ECB.

2 De to dokumenter f indes på ECBs websted (www.ecb.int).3 Se endvidere aftalememorandummet mellem Europa-Kommissionen

(Eurostat) og Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet forStatistik) af 10. marts 2003 (findes på engelsk på ECBs websted).

4 En engelsk version af rapporterne findes på internetadressen:http://ue.eu.int/cms3_applications/docCenter.ASP?expandID=132&lang=en&cmsID=245.

5 Se situationsrapporten fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,(EFC) om oplysningskrav i forbindelse med ØMU’en, 25. maj 2004 ogEcofin-Rådets konklusioner på mødet den 2. juni 2004.

5ECB


OPDATERING AFDE STATISTISKE

KRAV INDENFOR GENEREL

ØKONOMISKSTATISTIK

ger. Forkerte beslutninger, som skyldes et ufuld-stændigt eller upålideligt statistisk grundlag, kan fåalvorlige konsekvenser for økonomien i form afmanglende prisstabilitet og lavere produktion ogbeskæftigelse. Det statistiske grundlag for penge-politikken er blevet forbedret betydeligt de senereår, men der er stadig behov for yderligere frem-skridt.6

2 OVERSIGT OVER ÆNDRINGER AF DE STATISTISKEKRAV

Denne rapport indeholder ingen væsentlige nyestatistikkrav, der ikke allerede er beskrevet i ECBsrapport fra 2000 om de statistiske krav. Mange afkravene afspejles således i Det Monetære Udvalgsrapport om informationskrav i Den Økonomiske ogMonetære Union fra 1999 og de efterfølgende sta-tusrapporter fra Det Økonomiske og FinansielleUdvalg. For at kunne leve op til morgendagens kravindeholder rapporten dog en række ændringer i for-hold til første udgave:

– Der sættes i højere grad fokus på aggregater foreuroområdet. ECB tilbyder at stå for den samle-de koordinering af produktion, udgivelse og re-vision af nationale generelle økonomiske stati-stikker, så de lever op til det behov, der er foraggregater for euroområdet.

– Kravene til frekvens og aktualitet er bragt i over-ensstemmelse med de vedtagne europæiske målfor aktualitet, der gælder for PEEI, hvor disse erstort set samstemmende med ECBs krav.

– Kravene til månedlig og kvartalsvis statistik in-den for servicesektoren præciseres. Gode indi-katorer for servicesektoren er blevet stadig vig-tigere, også for kvaliteten af de aggregeredeøkonomiske statistikker over BNP (mængde),pris- og produktivitetsændringer.

– Større differentiering af brugernes krav til denationale data. Ikke alle statistikserier, som an-vendes til at analysere udviklingen i euroområ-det, er nødvendige for de enkelte eurolande, EU-landene uden for euroområdet og tiltrædelses-landene.

– Indførelse af nye metoder til indsamling af stati-stik for euroområdet, som kan give gode resulta-ter på euroområdeniveau uden at overbelaste denationale statistiske systemer.

– Prioriteringen i udenrigshandelsstatistikkengennemgås.

– Endelig indeholder hvert afsnit en kort vurde-ring af de forbedringer, der bør prioriteres frem-over.

3 GENERELLE DATAKRAV OG DEN NUVÆRENDEINDBERETNING AF DATA

Retsgrundlaget for udarbejdelsen af generelle øko-nomiske statistikker er blevet udviklet siden be-gyndelsen af 1990’erne i en række retsakter på sta-tistikområdet, der er vedtaget af EU-Rådet, i de se-nere år sammen med Parlamentet eller Kommissio-nen. Forordningen om EF-statistikker fastsætter, atnærhedsprincippet gælder for udarbejdelsen af EF-statistikker, men det anføres samtidig, at der "for atsikre sammenlignelige resultater udarbejdes EF-statistikker på grundlag af ensartede normer og, isærlige velbegrundede tilfælde, harmoniseredemetoder" (artikel 1). Det er et krav i forbindelsemed den fælles pengepolitik for euroområdet, at derudvikles ensartede normer for og harmoniseredemetoder til udarbejdelsen af de vigtigste makroøko-nomiske statistikker.

GENERELLE KRAVDet vigtigste krav til statistikken for euroområdeter, at formålet med al indsamling og offentliggørel-se af data er beregningen af et aggregeret resultatfor euroområdet. Statistiske data, der kun forelig-ger for en lille del af euroområdets økonomi, ellernational statistik, der ikke kan aggregeres til rele-vante aggregater for euroområdet, kan ikke anven-des til at foretage en analyse for euroområdet. Dettehar en række vigtige konsekvenser.

6 Nærmere oplysninger om vurderingen af de generelle økonomiskestatistikker for euroområdet findes også i "Udviklingen i den generel-le økonomiske statistik for euroområdet", ECB Månedsoversigt, april2003. Et overblik over ECBs pengepolitiske strategi findes i "Resul-tatet af ECBs evaluering af den pengepolitiske strategi", ECB Må-nedsoversigt, juni 2003.


Hvad angår den geografiske dækning, er det vigtigt,at aggregaterne for euroområdet dækkes fuldstæn-digt eller i meget stort omfang af nationale data.Dataene for de fire største lande i euroområdet ersærligt vigtige (Tyskland, Frankrig, Italien og Spa-nien tegner sig for omkring 80 pct. af euroområdetsBNP), eftersom manglende data for disse lande ud-gør en alvorlig hindring for udarbejdelsen af påli-delige estimater for euroområdet. Samtidig med atECB tilstræber, at statistikken for euroområdet op-når en høj dækning, støttes udviklingen af ny stati-stik for euroområdet. Sidstnævnte tiltag ses ofteomtalt som differentierede indberetningskrav ogeuropæisk stikprøveudvælgelse. Disse foranstalt-ninger har til formål at opnå pålidelige resultater påeuroområdeniveau uden at overbelaste især de min-dre medlemslandes statistiske systemer. I lyset afbrugernes stigende efterspørgsel efter statistik ogden nuværende begrænsede statistikproduktionbør disse metoder udvikles yderligere og sikres enmere udbredt gennemførelse.

Hvad angår branche- og sektordækningen, skalstatistikken give et fuldstændigt billede af økono-mien. Udover den traditionelle industri- og detail-handelsstatistik er der behov for indikatorer for destadig vigtigere serviceerhverv. Et økonomisk om-råde af euroområdets størrelse bør endvidere rådeover et fuldstændigt kontosystem opdelt i de vigtig-ste institutionelle sektorer, herunder især hushold-ninger, ikke-finansielle selskaber, finansielle sel-skaber og offentlig forvaltning og service.

De nationale bidrag er centrale elementer i statistik-ken for euroområdet, men sammenligneligheden afde statistiske metoder er af afgørende betydning forresultaternes kvalitet. På dette område er der sketstore fremskridt. Selv om erfaringen fra de første åraf ØMU har vist, at det er vigtigt, at der er enighedom fælles statistiske definitioner og klassifikatio-ner, er det dog ofte ikke tilstrækkeligt til at opnåsammenlignelighed. En bedre koordinering ogstandardisering af udarbejdelsen af den generelleøkonomiske statistik på tværs af landene er ønske-lig, især hvor der tilstræbes høje standarder forsammenlignelighed, som fx dem der gælder forHICP. Det er endvidere nødvendigt regelmæssigtat ajourføre og revidere klassificeringerne af de in-ternationale standarder, der anvendes til næsten al

statistik for euroområdet. Efter planen vil en omfat-tende revision af den statistiske nomenklatur forøkonomiske aktiviteter i De Europæiske Fælles-skaber (NACE) finde sted i 2007, og overgangen tilaggregerede data for euroområdet bør koordineresomhyggeligt for at minimere problemerne i forbin-delse med omstillingen.

Hvad angår aktualiteten af statistikken for euroom-rådet, kan ECB tilslutte sig de PEEI-mål, der fornylig blev vedtaget. De anvendes med nogle få und-tagelser overalt i dette dokument. De statistiske sy-stemer i økonomierne uden for euroområdet erimidlertid også blevet forbedret, og aktuelle stati-stikker, der harmonerer med de skiftende behov, eren konstant udfordring. Aktualiteten inden for nog-le områder af den generelle økonomiske statistikgiver stadig anledning til bekymring, og her er enforbedring meget tiltrængt. Dette gælder fx ar-bejdsmarkedsstatistikken. På grund af den fællespengepolitiks fokus på aggregater, der dækker heleeuroområdet, bør estimater for euroområdet ikkeoffentliggøres senere, men hellere før de første na-tionale estimater for de største lande. Dette kræver,at der udarbejdes en samordnet udgivelsesstrategiog en fælles udgivelseskalender på europæisk plan,og dette arbejde bør gives prioritet i de kommendeår. De nationale myndigheder skal endvidere over-holde fristerne for indberetning af nationale data tilEuropa-Kommissionen (Eurostat). De europæiskegenerelle økonomiske statistikkers centrale kilde erEurostat, som skal være i stand til at levere data forde enkelte EU-lande til europæiske brugere, samti-dig med at dataene offentliggøres på nationalt plan.Eurostat har endvidere til opgave at indsamle ogoffentliggøre alle aggregater for euroområdet såhurtigt som muligt.

For at kunne anvendes til pengepolitiske formål erdet en forudsætning, at dataene foreligger med enmånedlig eller en kvartalsvis frekvens. Det betyderfor nogle statistiske områders vedkommende (fxinden for arbejdsmarkeds- og nationalregnskabs-statistik), at den nuværende balance mellem dissedata, og de omfattende data, der i henhold til EU-lovgivningen skal foreligge årligt eller med laverefrekvens, tages op til ny vurdering. Prioriteringenaf de kvartalsvise nationalregnskaber efter institu-tionel sektor er især presserende. Hertil kommer, at

7ECB




ØKONOMISKSTATISTIK

en række kortsigtede indikatorer stadig kun offent-liggøres kvartalsvist og stærkt forsinket og derforikke kan anvendes til konjunkturanalysen. Det erligeledes af stor betydning for de økonomiske ogøkonometriske analyser, at tidsserierne har en til-strækkelig længde, hvilket betyder, at de for de vig-tigste aggregaters vedkommende bør dække mindsten eller to konjunkturcykler.

Kravet om aktuelle og hyppige data giver anledningtil overvejelser om sammenhængen mellem aktuali-tet og pålidelighed. Pålideligheden af de statistik-ker, der anvendes til at begrunde de pengepolitiskebeslutninger, er af største vigtighed for troværdig-heden. I Eurosystemet er man opmærksom på, at derer grænser for de indberetningsfrister, der kan kræ-ves overholdt, og man er forsigtig med at anmodeom kortere frister. Endvidere er aktuelle, aggrege-rede resultater vigtigere end detaljerede opdelin-ger. Flere EU-lande har allerede opnået aktualitetuden at sætte pålideligheden over styr. For nogle afaggregaterne for euroområdets vedkommende (fxeuroområdets BNP, HICP, industriproduktion ogdetailhandel) er der sket tilsvarende forbedringer,og intet tyder på, at de har påvirket resultaternes på-lidelighed.

Ud over den bekymring, som de fælles standarderfor aktualitet og udgivelseskalendere vækker, giverden generelle mangel på en europæisk revisionspo-litik anledning til bekymring hos brugerne af stati-stik for euroområdet, idet dette (også) medførerhyppige revisioner af aggregaterne for euroområ-det.

Da de fleste af disse data påvirkes af sæsonudsvingog handelsdagseffekter, bør der ydermere ske enharmonisering af de metoder og fremgangsmåder,der anvendes til sæsonkorrigering og – hvor det errelevant – til korrigering for antal arbejdsdage. Derer allerede vedtaget fælles standarder for det kvar-talsvise nationalregnskab og for konjunkturstati-stikken, men de er endnu ikke helt gennemført. Dermangler stadig fælles standarder for de øvrige øko-nomiske statistikker.

GENEREL VURDERING OG GENNEMGANG AFPRIORITETEROverordnet set findes det sæt af centrale generelleøkonomiske statistikker, der kræves for euroområ-det, allerede, og det har vist sig at være et troværdigtgrundlag for pengepolitikken. Dette gælder isærHICP, der er det vigtigste mål for prisstabilitet, menogså en række vigtige generelle økonomiske indi-katorer (fx produktions-, arbejdsløsheds- og pro-ducentprisdata), som anvendes i forbindelse medden søjle af ECBs pengepolitiske strategi, som denøkonomiske analyse hører under. Der er gennem-ført adskillige forbedringer i de seneste år. En for-bedret dækning af HICP, udgivelse af flere kvar-talsvise nationalregnskabsdata (fx værditilvækstog aflønning af ansatte), større tilgængelighed, lan-dedækning og sammenlignelighed af kortsigtindi-katorer (fx for omsætning inden for detailhandel,produktion i byggeriet, data opdelt efter industriho-vedgrupper), større sammenlignelighed mellem ar-bejdsløshedsstatistikkerne og hurtigere udgivelseaf en række indikatorer, uden at det går ud over nøj-agtigheden (fx HICP, BNP, produktion, udenrigs-handel), er bare nogle eksempler på disse forbed-ringer.

Der er dog stadig mange områder, hvor statistikkenfor euroområdet ikke opfylder brugernes behov.Enten foreligger resultaterne for euroområdet forsent, eller de eksisterer slet ikke på grund af util-strækkelig landedækning. Vigtige nationalregn-skabsaggregater for de institutionelle sektorermangler. Hvad angår arbejdsmarkedsstatistikken,mangler der bl.a. vigtige grunddata om beskæfti-gelse og arbejdstid. For HICPs vedkommende eryderligere forbedringer (harmonisering af meto-der) også påkrævet. Endelig mangler der både datafor servicesektoren i euroområdet og tilstrækkeligtsammenlignelige metoder til sæsonkorrigering ogkorrigering for antal arbejdsdage. Derfor er flerestatistikker for euroområdet stadig mere ufuld-stændige, mindre pålidelige og udgives senere end imange af de enkelte eurolande og de større valuta-områder uden for euroområdet som fx USA. Der ersåledes behov for yderligere forbedringer.

For at bevare og forbedre kvaliteten af den generelleøkonomiske statistik for euroområdet er det vigtigtat tage prioriteringerne op til ny vurdering og at re-


ducere de retlige krav på områder, der nu anses forat være mindre vigtige. Inden for sit kompetence-område nedsætter ECB kravene til udenrigshan-delsstatistikken, herunder især Intrastat, og vissestrukturstatistikker. ECB støtter desuden en udvik-ling, der fremmer differentieringen af nationaleindberetningskrav og europæisk stikprøveudvæl-gelse, med det formål at begrænse indberetnings-byrden i indberetningsenhederne i både små og sto-re medlemslande.

4 SPECIFIKKE STATISTISKE KRAV

Bilag 1 til dette dokument indeholder en summariskoversigt over de vigtigste makroøkonomiske indi-katorer, som regelmæssigt skal bruges til den pen-gepolitiske analyse, den krævede frekvens, detalje-ringsgrad, aktualitet og de prioriterede forbedrin-ger. Meget detaljeret statistisk information, der lej-lighedsvis anvendes til forskningsformål, indgårikke i denne oversigt.

4.1 DET HARMONISEREDE FORBRUGERPRISINDEKS

Det månedlige harmoniserede forbrugerindeks(HICP) er en af de vigtigste indikatorer for ECBspengepolitik, idet det er det mål, der anvendes iECBs pengepolitiske strategi til at definere prissta-bilitet. ECB deltog meget aktivt i udviklingen afHICP, primært gennem de høringsprocedurer, somer fastsat i artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning omHICP.7 Pengepolitisk set er det vigtigt, at der er enbred dækning af husholdningernes udgifter, sam-menlignelighed, hvad angår dækning og metode,og en hurtig offentliggørelse af pålidelige månedli-ge resultater. Det er især vigtigt for den videre ud-vikling af HICP, at der findes en tilfredsstillendeløsning på problematikken vedrørende inddragel-sen af ejerboligudgifter, samt at der sker hurtigerefremskridt på kvalitetsjusteringsområdet.

HICP skal opgøres i henhold til det firecifrede ni-veau i COICOP-klassifikationen. Til lejlighedsvi-se analyser ville en mere detaljeret opdeling påeuroområdeniveau – fx på fødevare- og tjeneste-ydelsesområdet – være ønskelig. Det ville ogsågøre det lettere at udlede yderligere mål til brug forden økonomiske analyse og fx at isolere den ind-

virkning, som afgiftsændringer har på HICP(HICP Constant Tax) og administrativt fastsattepriser.

HICP er blevet forbedret med tiden, og nogle af for-bedringerne har medført strukturelle brud i en ræk-ke HICP-delkomponenter. For at kunne foretage enlangsigtet analyse og udarbejde økonometriskemodeller er det en fordel, at der findes estimater aflange og konsistente tidsserier.

Da HICP anvendes til at vurdere konvergensen iEU, gælder kravet om sammenlignelige HICP-sta-tistikker for alle nuværende og kommende lande ieuroområdet.

ECB prioriterer arbejdet på ejerbolig- og kvali-tetsjusteringsområdet samt med HICP ConstantTax Index.

4.2 KVARTALSVISE OG ÅRLIGE NATIONALREGNSKABERVIGTIGSTE AGGREGATER OG OPDELINGER

Kvartalsvise nationalregnskaber er meget vigtigefor at kunne vurdere økonomiens placering i kon-junkturforløbet og virkningerne heraf for udsigter-ne for prisudviklingen. Årlige regnskaber, som of-fentliggøres med større forsinkelse, men med fleredetaljer, sikrer det nødvendige grundlag for enbredt funderet analyse af strukturudviklingen og demere langsigtede tendenser.

Kvartalsvise hovedaggregater og mere detaljeredeårlige nationalregnskaber er omfattet af ENS-for-ordningen.8 Som grundlag for statistikkerne foreuroområdet kræves især med hensyn til de kvar-talsvise data en fuldstændig gennemførelse af for-ordningen. Der er behov for en række yderligereoplysninger hvert kvartal. Det gælder især infor-mation om eksport og import til lande uden foreuroområdet, arbejdstimer og yderligere informati-on om indtægter, opsparing og investering (se ogsånæste afsnit). Årlige data om investeringer og pro-duktion opdelt efter sektorer (fx 31 NACE underaf-

7 Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoni-serede forbrugerprisindekser.

8 Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæ-iske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fælles-skab.

9ECB




ØKONOMISKSTATISTIK

snit) er særligt vigtige både for aggregater for euro-området og tværnationale analyser.

Nationalregnskaber er endvidere den eneste kildetil harmoniseret statistisk information om ikke-fi-nansielle aktiver, både når det gælder økonomiensom helhed og for hovedsektorer. Det er en forud-sætning for analysen af den rolle, som (ændringer i)formuen spiller i økonomien som helhed og i hus-holdningssektoren i særdeleshed, at der årligt fore-ligger en fuldstændig balanceopgørelse med alleformer for balanceændringer (transaktioner, om-vurderinger og andre mængdemæssige ændringer)for disse aktivers vedkommende fordelt på vigtig-ste institutionelle sektor (husholdninger, virksom-heder, staten) og hovedkategorier (boliger, andrematerielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsakti-ver, andre producerede aktiver, grunde, andre ikke-producerede aktiver). Der er også stor efterspørg-sel efter specifikke kvartalsdata om boligaktiver.Endelig er der behov for årsbaserede tilgangs- oganvendelsestabeller.

De første offentliggørelser af kvartalsvise og årligehovedaggregater skal ske med en forsinkelse påhøjst 60 dage. Det ville være hensigtsmæssigt, hvisde første skøn over BNP og dets hovedkomponen-ter ("foreløbige skøn") kunne offentliggøres 15dage tidligere, hvilket dog forudsætter, at de er til-strækkeligt pålidelige. Det er de mål, der er opstilletfor PEEI. Andre årlige nationalregnskaber opgjortsom aggregater for euroområdet – og især tabelleropstillet efter erhverv – skal indberettes senest sekstil ni måneder efter referenceårets udløb. I øjeblik-ket mangler der aggregater for euroområdet indenfor de fleste andre nationalregnskabsopgørelser (fxtilgangs- og anvendelsestabeller), og forbedringerpå dette område er derfor ønskelige.

Tilstrækkeligt lange tidsserier er vigtige i forbin-delse med udarbejdelsen af konjunkturanalyser. Ioverensstemmelse med forordningen skal de kvar-talsvise hovedaggregater gå tilbage til 1980. Dettegælder dog ikke de nye medlemslande, hvor der kunkræves tidsserier, der går tilbage til begyndelsen af1990’erne (afhængig af transitionsår).

ECB prioriterer mere fuldstændige kvartalsregn-skaber, der udgives inden for 60 dage, og som bl.a.

dækker udgifts- og produktionssiden af BNP i fastepriser. Da der for årsregnskabernes og de mindrehyppige regnskabers vedkommende oftest mangleraggregater for euroområdet, prioriteres bereg-ningen af disse aggregater.

4.3 KVARTALSVISE OG ÅRLIGE NATIONALREGNSKABEROPDELT EFTER INSTITUTIONELLE SEKTORER

Tilvejebringelsen af fuldstændige årlige sektor-regnskaber og fuldstændige, om end mindre detal-jerede kvartalsvise sektorregnskaber, er af afgø-rende betydning.9 Disse regnskaber gør det muligtat opstille regnskaber for euroområdet for hver in-stitutionel sektor. Sektorregnskaber gør det muligtat analysere ikke alene indtægter, udgifter og pro-duktiv aktivitet, men også opsparing og investeringi de forskellige sektorer og at foretage en indbyrdessammenligning og en sammenligning med resten afverden. Især data opdelt efter modpartssektor ("frahvem til hvem"-oplysninger) kan understøtte ana-lysen af den pengepolitiske transmissionsmekanis-me. ENS-forordningen fastsætter allerede metodo-logien for de integrerede sektorregnskaber. TilECBs formål bør den årlige og kvartalsvise sektor-fordeling som minimum sondre mellem ikke-finan-sielle selskaber, finansielle selskaber, offentligforvaltning og service og husholdninger (inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger) ogkonto for udlandet. Denne sektorfordeling skal an-vendes på alle saldoposter og transaktioner, der fø-rer frem til disse saldoposter (med en mindre detal-jeringsgrad for de kvartalsvise end de årlige data).Idet det forudsættes, at det retlige grundlag forkvartalsvise sektorregnskaber vedtages, forventesde første data fra de kvartalsvise sektorregnskaberfor euroområdet at foreligge i 2006. På årsbasiskræves der endvidere yderligere information omdækningen af ikke-finansielle aktiver, især af fastrealkapital i ikke-finansielle selskaber og bolig-massen i husholdningssektoren (se 4.2).

ECB prioriterer implementeringen af kvartalsnati-onalregnskaber efter institutionel sektor.

9 Yderligere oplysninger om den offentlige sektor findes i afsnit 4.4.


4.4 KVARTALSVISE OG ÅRLIGE OFFENTLIGEINDTÆGTER OG UDGIFTER

Overvågningen af udviklingen i de offentlige fi-nanser kræver pålidelige, årlige data om de offentli-ge indtægter, udgifter og underskud/overskud op-delt efter medlemsland. En tilstrækkeligt detaljeretopdeling af de offentlige udgifter efter formål(COFOG) bliver stadig vigtigere.

ECB har endvidere behov for kvartalsdata for of-fentlige udgifter og indtægter fra medlemslandenesenest tre måneder efter indberetningsperiodensudløb.10 Udarbejdelsen af aggregater for euroom-rådet og EU forudsætter endvidere oplysninger omEU-budgettet, ligeledes opstillet i overensstem-melse med ENS-metodologien.

Mens kvartalsdata har højeste prioritet i forbindel-se med de kortfristede statistikker over offentligefinanser for euroområdet, indsamles der på natio-nalt plan også data med højere frekvens (fortrinsvismånedlig). Disse data er som regel ikke harmonise-rede og vedrører kun visse dele af den offentligesektor, men giver alligevel yderligere nyttige op-lysninger om budgetudviklingen i de enkelte lande.

ECB prioriterer en fuldstændig gennemførelse afpålidelige års- og kvartalsdata for de offentligeindtægter og udgifter.

4.5 KONJUNKTURSTATISTIK FOR INDUSTRIEN(INKL. BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN)

Konjunkturstatistikker indeholder vigtige oplys-ninger om efterspørgsel, produktion og priser oganvendes som ledende indikatorer for kvartalsnati-onalregnskaberne. Industriproduktionen er fortsatden vigtigste indikator for den aktuelle aktivitet.Indikatorer for nye ordrer og ordrebeholdningen ervigtige indikatorer for den fremtidige produktion,og nye ordrer bør derfor fortrinsvis opgøres i hen-hold til mængde. Månedlige indikatorer for pro-duktionspriser samt omkostningsindikatorer (fxproduktionsomkostninger og lønninger) anvendestil analysen af inflation, hvortil der også anvendesprisindekser for euroområdets import og eksport.Data for beskæftigelsen og mængden af udført ar-bejde er vigtige for analysen af den økonomiske

aktivitet og er ofte nødvendige for at kunne udledesupplerende indikatorer som fx timelønsomkost-ninger eller produktivitetsændringer.

De månedlige og kvartalsvise konjunkturstatistik-ker for euroområdet defineres i Rådets forordningom konjunkturstatistik.11 Eurosystemet prioritererhurtigt tilgængelige aggregerede oplysninger omde vigtigste udviklingstendenser højere end megetdetaljerede oplysninger for de enkelte brancher.For at leve op til Eurosystemets krav skal så mangeindikatorer som muligt offentliggøres månedligt oghelst inden for ca. 30 dage (45-60 dage for de kvar-talsvise indikatorers vedkommende). Dette kravrefererer generelt til hovedgruppeniveauet i NACEfor industristatistikker. ECB anvender sommetiderandre detaljeringsniveauer (NACE-grupper), menher er kravene til aktualitet og frekvens mindre.

For nogle af de indikatorer, som anvendes i forbin-delse med konjunkturstatistikkerne, fx nye ordrer,omsætning og priser, er det nødvendigt med en ge-ografisk opdeling af transaktioner i henholdsvis"hjemmemarkedet" og "eksterne markeder". TilECBs brug i forbindelse med udarbejdelsen af stati-stikker over euroområdet skal opdelingen skelnemellem transaktioner inden for euroområdet ogtransaktioner med lande uden for euroområdet. Dadisse data kun er nødvendige for beregningen afaggregater for euroområdet og ikke for hvert enkeltland, støtter ECB anvendelsen af europæisk stik-prøveudvælgelse, der bidrager til at lette den ekstrabyrde for medlemslandene.

Inden for bygge- og anlægssektoren og på bolig-markedet er der også behov for indikatorer for pro-duktion, efterspørgsel og priser, herunder indbe-fattet harmoniserede indeks over boligpriser, dersom minimum skal offentliggøres hvert kvartal.Disse oplysninger er nødvendige for analysen afinflationen, aktivpriserne og husholdningernesformue. De foreliggende oplysninger om ejen-

10 Kvartalsdata for offentlige udgifter og indtægter efter Kommissio-nens forordning (EF) nr. 264/2000 af 3. februar 2000 om gennemfø-relse af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 med hensyn til kortfriste-de statistikker over offentlige finanser og Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1221/2002 af 10. juni 2002 om ikke-finan-sielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service.

11 Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunktur-statistik.

11ECB




ØKONOMISKSTATISTIK

domspriserne er ikke tilstrækkelige og er oftest afdårlig kvalitet.

Flere af ECBs statistikkrav og de mål, der er opstil-let for PEEI, afspejles i det forslag, som Kommissi-onen har stillet, om ændring af Rådets forordningom konjunkturstatistik, som ECB tilsluttede sig isin udtalelse.12 På en række områder lever udkastettil forordning imidlertid stadig ikke op til dissekrav. Det gælder fx for frekvensen og aktualitetenaf data for nye ordrer og de fleste indikatorer forudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren.

ECB prioriterer en fuldstændig og hurtig gennem-førelse af PEEI-standarderne samt forbedringeraf den statistiske information om boligpriserne.

4.6 KONJUNKTURSTATISTIKKER FOR DETAILHANDELOG ANDRE TJENESTEYDELSER

Den anden gruppe af konjunkturindikatorer, derkræves månedligt og kvartalsvist, vedrører såveldetailhandelen som andre serviceerhverv. De erdelvist omfattet af forordningen om konjunktursta-tistik og den foreslåede ændring heraf.

Månedlige data for omsætningen inden for detail-handelen (i faste priser) indeholder en ledende indi-kator for husholdningernes kvartalsvise national-regnskabsmæssige forbrug, som er det største ud-giftselement. Dataene skal offentliggøres inden for30 dage i henhold til målsætningen i PEEI.

Foruden konjunkturstatistikkerne for industri ogdetailhandel er udviklingen af måneds- og kvartals-statistikker for servicesektoren af stor betydning,især for de konjunkturfølsomme brancher. De fle-ste informationer (omsætning, producentpriser,lønninger, arbejdstid og beskæftigelse) manglerstadig at blive udviklet. Udvalget for det StatistiskeProgram og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds-og Betalingsbalancestatistik prioriterer følgendeområder: indikatorer for aktivitet/omsætning afmarkedsrelaterede tjenesteydelser i løbende og fa-ste priser, produktionspriser på tjenesteydelser le-veret til virksomheder og lønomkostningsindikato-rer og beskæftigelsesindikatorer for markedsrela-terede og ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser.Det Økonomiske og Finansielle Udvalg støtter

denne prioritering, der også stemmer overens medECBs prioritering.

ECB prioriterer udviklingen af kortsigtede indika-torer for markedsrelaterede tjenesteydelser, ogisær den fulde gennemførelse af den eksisterendeog ændrede forordning om konjunkturstatistik.

4.7 ARBEJDSMARKEDSSTATISTIKKER –BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED

Arbejdsmarkedsinformation er vigtig for den øko-nomiske søjle, som ECBs pengepolitik er baseretpå. De statistiske krav kan inddeles i to kategorier.Det første krav gælder aktuelle estimater af aggre-gerede data vedrørende beskæftigelse og arbejds-løshed for økonomien som helhed og for dens vig-tigste sektorer (fx nationalregnskabets "A6"-opde-ling for seks hovedbrancher), suppleret med enrække yderligere indikatorer for arbejdsmarkedet(fx opgørelser af den faktiske mængde af udført ar-bejde, arbejdstimer mv., og ledige stillinger). Detandet gælder mere detaljerede data for beskæftigel-se og lønsum pr. ansat opdelt efter branche ellerandre socioøkonomiske variabler (køn, alder oguddannelsesniveau), hvor kravene til aktualitet/frekvens er mindre. Selv om de arbejdsmarkedsva-riabler, der er beskrevet i afsnit 4.7 og 4.8, kan ind-samles på forskellige måder (fx fra virksomheder,husholdninger eller fra administrative kilder), børdet ske på en sådan måde, at der opnås overensstem-melse mellem de makroøkonomiske resultater ogde estimater, der anvendes inden for rammerne afnationalregnskaberne. Dette er især vigtigt, når va-riabler kombineres, fx for at beregne produktivitetog enhedslønomkostninger.

Målet med PEEI er at offentliggøre kvartalsvise re-sultater for euroområdet for den samlede beskæfti-gelse og månedlige arbejdsløshedsdata efter hen-holdsvis 45 og 30 dage. ECB tilslutter sig dennemålsætning. Fremskridt i retning af en månedligbeskæftigelsesindikator for euroområdet villevære særdeles ønskelige. Rådets forordning omkonjunkturstatistik omhandler data for beskæfti-

12 Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 24. maj 2004, Den Euro-pæiske Unions Tidende af 15. juni 2004, C 158, s. 3.


gelsen samt arbejdstimer i industrien (inkl. bygge-og anlægsvirksomhed) og for antal beskæftigedeinden for detailhandel og andre tjenesteydelser.ECBs krav med hensyn til aktualitet og detalje-ringsgrad svarer til de krav, der stilles til andre kon-junkturstatistikker (se afsnit 4.5 og 4.6). I henholdtil ENS-forordningen skal der både foreligge kvar-talsvise og årlige beskæftigelsesdata og data for ar-bejdsløshed og arbejdstimer. Betydningen af datafor arbejdstimer – fx i forbindelse med produktivi-tetsmålingen – skal imidlertid fremhæves. Dentredje kilde – og potentielt den mest givende medhensyn til detaljeringsgrad – er EUs stikprøveun-dersøgelse af arbejdsstyrken i EU.13 Kun en lilledel af den yderst detaljerede undersøgelse anven-des til den regelmæssige pengepolitiske analyse.For denne dels vedkommende ville en indberetningaf kvartalsresultaterne for euroområdet og landenei euroområdet inden for en tidsfrist på ca. 45 dageefter udgangen af referencekvartalet imidlertidvære ønskelig. På nuværende tidspunkt lever ar-bejdsstyrkeundersøgelsen ikke op til dette krav.

Kommissionens (Eurostats) månedlige arbejdsløs-hedsdata er i øjeblikket omfattet af en gentlemanaf-tale, som betyder, at de er tilgængelige ca. 35 dageefter udgangen af referenceperioden. En rækkesupplerende kortsigtede arbejdsmarkedsindikato-rer, som stort set ikke findes for euroområdet, ervigtige for ECB. Det gælder især konsistente esti-mater af arbejdsløshedens varighed, arbejdsløs-hedsstrømme (nye ledige, nye ansættelser) samtestimater af tidsrelateret underbeskæftigelse. Vig-tige er også de data vedrørende ledige stillinger, derer omfattet af PEEI, og som for tiden er under udar-bejdelse.

ECB prioriterer forbedringer i målingerne afmængden af udført arbejde (månedlig ansættelse,antal arbejdstimer) og ledige stillinger samt ar-bejdsmarkedsdata for serviceerhvervene.

4.8 ARBEJDSMARKEDSSTATISTIKKER – LØN OGLØNOMKOSTNINGER

Data for løn og lønomkostninger er indikatorer, deranvendes ved inflations- og efterspørgselsanaly-ser, og de er tillige indikatorer for konkurrenceev-nen. Vigtigst for ECB på dette område er en pålide-

lig månedlig eller kvartalsvis måling af lønomkost-ninger i hele euroområdet, opgjort både pr. ansat ogpr. arbejdstime. Statistikkerne skal dække heleøkonomien, omfatte de vigtigste lønomkostnings-komponenter og være konsistente med national-regnskaberne. De skal gøre det muligt at analysereudviklingen i de vigtigste sektorer, fortrinsvis påhovedgruppeniveau i NACE, og der skal mindstforetages en opdeling i de to vigtigste omkost-ningskomponenter (bruttoløn og arbejdsgiverbi-drag til social sikring). Information om bonusudbe-talinger er ønskelig. En opdeling efter socioøkono-miske kriterier (fx uddannelsesniveau eller køn) erkun nødvendig for data med lavere indberetnings-frekvens. Erfaringen med allerede eksisterende in-dikatorer for lønomkostningerne har klart vist, atdet er en stor fordel, hvis der er konsistens mellempå den ene side data fra konjunkturstatistikker(bruttoløn) og arbejdsmarkedsstatistikker (lønom-kostningsindeks) og på den anden side national-regnskabskilder (lønsum).

På trods af de forskellige institutionelle arbejds-markedsforhold i euroområdet kan vigtige konklu-sioner for arbejdsmarkedet og indvirkningen påden fremtidige prisudvikling udledes af oplysnin-ger om løndata på månedsbasis.

ECB prioriterer lønomkostningsindekset og time-lønsdata fra nationalregnskaberne, herunder enbedre statistik over servicesektoren.

4.9 KONJUNKTURBAROMETRE

Sammenlignelige konjunkturbarometre for euro-området spiller en vigtig rolle i analysen af udvik-lingen i euroområdet. De udfylder i øjeblikketen række huller i de kvantitative statistikker(fx vurderingen af ordrebøger, udviklingen indenfor servicevirksomhed). Nogle af de oplysninger,som fås fra konjunkturbarometrene, bl.a. oplysnin-ger om kapacitetsudnyttelse, kan ikke tilvejebrin-ges fra andre statistiske kilder. Til pengepolitiskeformål er månedsdata – og i visse tilfælde kvartals-

13 Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelseaf en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesska-bet.

13ECB




ØKONOMISKSTATISTIK

data – samt en vis detaljeringsgrad i opdelingen ef-ter økonomisk sektor hensigtsmæssig. ECB får defleste af de oplysninger, der er behov for på områ-det, fra Europa-Kommissionens konjunkturbaro-metre.

ECB prioriterer den løbende udvidelse af konjunk-turbarometre for aktiviteten i servicesektoren.

4.10 STATISTIK OVER HANDELEN MED LANDE UDENFOR EUROOMRÅDET

Til ECBs brug er det nødvendigt, at statistikkerneover udenrigshandelen er opgjort i løbende priser(værdier) og mængde. Ud over en opdeling eftervigtigste samhandelsregion og -land anvendes enopdeling efter varegruppe. En opdeling af måneds-data i henhold til det 2-cifrede niveau i KombineretNomenklatur (KN) og en opdeling af kvartalsdata ihenhold til det 4-cifrede niveau er tilstrækkelig forECB, især hvad angår Intrastat. Dette skulle tilveje-bringe hensigtsmæssige delaggregater for de vig-tigste varegrupper (fx industrivaregrupper). Påbaggrund af den aktuelle mangel på andre statisti-ske oplysninger om prisudviklingen i euroområ-dets import og eksport, og især manglen på egentli-ge handelsprisindeks for euroområdet som helhed,er indberetningen af månedlige enhedsværdiindeksfor euroområdet langt fra den bedste løsning forECB (se også afsnit 4.5).

Lovbestemmelserne vedrørende udenrigshandels-statistik er for tiden fastsat i en række EU-råds- ogkommissionsforordninger for henholdsvis sam-handel inden for EU ("Intrastat") og handel medtredjelande.14 Hvad angår samhandelen mellemmedlemslandene, er fristen for indberetning af datatil Europa-Kommissionen (Eurostat) otte uger (forsamlede statistiske data opdelt efter partnerland) ogti uger (for de fuldstændige datasæt), mens fristenfor indberetning af data for samhandelen med tred-jelande er seks uger. Fristerne for de data, der ved-rører handelen med lande uden for euroområdet, erfor lange til at kunne anvendes til pengepolitiskeformål. I overensstemmelse med PEEI skal de sam-lede data for handelen i euroområdet foreligge om-kring 45 dage efter udgangen af referencemåneden,

efterfulgt af et mere fuldstændigt datasæt omkringto uger senere.

ECB prioriterer større aktualitet i indberetningenaf data for euroområdets udenrigshandel, så denlever op til målsætningen i PEEI (t + 45 dage), og enforbedring af eksport- og importstatistikkerne.ECB henleder endvidere opmærksomheden på, atdetaljerede Intrastat-statistikker bør gives lavereprioritet, og ønsker, at vægtningen i de retlige kravtages op til fornyet vurdering.

5 STATISTIK FOR LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET

5.1 EU-LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET

De økonomiske statistikker, som kræves for EU-lande, der ikke deltager i den fælles valuta, har trehovedformål. For det første kræves der for at kunneforetage en konvergensvurdering i henhold til trak-tatens artikel 122, stk. 2, et særligt sæt makroøko-nomiske konvergensindikatorer (lande med dis-pensation dog undtaget). For det andet anvendesder et bredere sæt statistikker til at overvåge denøkonomiske udvikling i disse lande. Alle EUs nati-onale centralbanker er medlemmer af ECBs Gene-relle Råd og deltager i den koordinering af penge-politikken, der finder sted to gange om året. Endeligbør disse lande generelt sigte mod at sikre en gnid-ningsløs integration af deres nationale statistikker ide statistiske rammer for euroområdet, herundertilstrækkelige historiske data. Dette er særligt vig-tigt for de lande, der forventes at yde et betydeligtbidrag til et aggregat for euroområdet.

14 Tidsfrister for indberetning er fastsat i Kommissionens forordning(EF) nr. 1901/2000 af 7. september 2000 om gennemførelsesbestem-melser til Rådets forordning nr. 3330/91 (EØF) om statistikker overudveksling af goder mellem medlemsstater (for Intrastat) og Kom-missionens forordning (EF) nr. 1917/2000 af 7. september 2000 omvisse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.1172/95 for så vidt angår udenrigshandelsstatistikken. Rådets forord-ning (EØF) nr. 3330/91 ophæves ved årets udgang og erstattes afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 638/2004 af 31. marts2004, EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.


5.2 STATISTIKKER FOR TILTRÆDELSESLANDE

ECB er primært interesseret i tiltrædelseslandenesøkonomiske statistikker inden deres indtræden iEU for at kunne overvåge tiltrædelsesprocessen ogden økonomiske udvikling uden for euroområdetgenerelt. Til begge disse formål, og for at landenekan bidrage med et minimum af historiske data, nårde indtræder i EU, er dataenes sammenlignelighed,og derfor gennemførelsen af eksisterende EU-for-ordninger på statistikområdet, vigtig. Når tiltrædel-seslandene indtræder i EU, skal de opfylde sammestatistiske krav som dem, der gælder for de øvrigeEU-lande, der ikke har indført den fælles valuta pånuværende tidspunkt.

Inden indtræden i EU prioriteres hurtigt tilgængeli-ge aggregerede nøgletal og heriblandt især dem, derer nødvendige til konvergensovervågningen.Blandt disse er især HICP-aggregater, de vigtigsteårlige og kvartalsvise nationalregnskabsaggrega-ter (udgifter og produktion, aflønning, husholdnin-gernes indkomster og opsparing), offentlige ind-tægter og udgifter, beskæftigelse og arbejdsløs-hed). Af andre relevante data kan nævnes supple-rende inflationsindikatorer (fx producentpriser oglønomkostninger) og udenrigshandel. Nærmereoplysninger findes i bilag 2.

15ECB c


Indikator (frekvens)

A. Priser og omkostninger

Forbrugerprisindeks, HICP(månedlig)

ProducentprisindeksIndustri (månedlig)Byggeri (kvartalsvis)Tjenester (kvartalsvis)

Lønninger, bruttolønninger,enhedslønomkostninger,gennemsnitligelønomkostninger pr. ansat/pr. time(månedlig/kvartalsvis)

Råmateriale- (råvare-)priser (ugentlig)

Boligpriser (kvartalsvis)

Løndata (på måneds-/kvartalsbasis)

Eksport- ogimportprisindeks (uden foreuroområdet) (månedlig)

Detaljeringsniveau

COICOP firecifret, plus en meredetaljeret opdeling påeuroområdeniveau, homogeneaggregeringer, estimater af effektenaf ændringer i skatteniveauet ogadministrativt fastsatte priser

Hovedgrupper i NACE Rev. 1Bygge- og anlægHovedgruppe i NACE Rev. 1(markedsrelaterede tjenesteydelser)

Nationalregnskaber (kvartalsvis):mindst A6Konjunkturstatistikker (månedlig):hovedgrupper i NACE Rev. 1Statistik over lønomkostninger(månedlig/kvartalsvis): tarifløn,andre lønninger, andrelønomkostninger, NACE-afsnit

Efter individuelle varegrupper oghovedgrupper

Huse og lejligheder, nye ogeksisterende, storbyer

Hovedgrupper i NACE Rev. 1

Aktualitet(referenceperiode+ "x" kalenderdage)

t + 15 (og t + 0 forforeløbige estimater)

t + 35t + 45t + 60

t + 60

t + 30

t + 70

t + 5

t + 60-90

t + 45

Prioriterede forbedringer

EjerboligerKvalitetsjusteringHICP Constant Tax Index

Aggregeredeproducentpriser formarkedsrelateredetjenesteydelser foreuroområder

Timeløn

Større aktualitet

Fuldstændigimplementering af indeksetfor lønomkostninger

-

Kvartalsindeks foreuroområdet

-

Aggregater foreuroområdet

Bilag 1 Generel økonomisk statistik for euroområdet, som skal indberettes regelmæssigt til ECB

Efter hovedsektorer og aktualitet (detaljer afhængigt afløndannelsesprocessen)

16ECBcOpdatering af de statistiske krav inden for generel økonomisk statistikDecember 2004


Nationalregnskaber forøkonomien(kvartalsvis/årlig)

(Ikke-finansielle)nationalregnskaber efterinstitutionel sektor(kvartalsvis/årlig)

Årlige nationalregnskaber(årlig)

Kapitalapparat (årlig)

Ikke-finansielle aktiver(årlig)

Tilgangs- oganvendelsestabeller (årlig)

Input-output tabeller(hvert femte år)

Industriproduktion(NACE C-F) (månedlig)

Nye ordrer efter erhverv(NACE D-F) (månedlig)

Omsætning inden fordetailhandelen (i løbende ogfaste priser) (månedlig)

Omsætning i industrien(NACE C-F) (månedlig)

Omsætning (produktion)inden for servicesektorensvigtigste områder(månedlig)

Konjunkturbarometre forindustrien (månedlig)

Forbrugerundersøgelser(månedlig)

Byggetilladelser (ellerbygninger under opførelse)(månedlig)

Udenrigshandel (med landeuden for euroområdet),værdier og mængder(månedlig)

Detaljeringsniveau

Hovedaggregater for økonomien,hovedbrancher og produkter(ENS 95 tabel 1)

Opdeling i S11, S12, S13, S14+15,S2, hvorved især hovedposternedækkes

ENS 95 Tabel 3 (A31), 4 (opdelti euroområdet/lande uden foreuroområdet), 5 (COICOP 3-cifret),8 (detaljerede sektorkonti)

Samlet, offentlig sektor, Pi6,brutto og netto

Hele økonomien,husholdningssektoren, boliger

ENS 95 Tabel 15 (A60/P60)

ENS 95 Tabel 17 (P60/P60)

NACE Rev. 1 Hovedgrupper 1)

NACE Rev. 1 Hovedgrupper 1),med oprindelse i euroområdet/udenfor euroområdet

NACE Rev. 1 Hovedgrupper oggrupper

NACE Rev. 1 Hovedgrupper

NACE Rev. 1 Hovedgrupper (oggrupper, hvor disse er heterogene)

NACE Rev. 1 Hovedgrupper

Efter vigtigste bygningstyper

Tocifret KN, økonomiskehovedgrupper, geografisk opdeling


t + 60, foreløbige skønfor BNP og detshovedkomponenter skalforeligge tidligere

t + 90

t + 180-270

t + 1 år

t + 1 år

t + 2-3 år

t + 2-3 år

t + 30

t + 30

t + 30

t + 45

t + 45

t + 0

t + 0

t + 45

t + 45 (aggregater);t + 60 (detaljer, mængder,enhedsværdier)


Større aktualitet(kvartalsregnskaber opdelti udgifter og produktioninden for t + 60)

Aggregering påeuroområdeniveau afkvartalsregnskaber efterinstitutionel sektor



Aggregater foreuroområdet, data frahusholdningssektorenvedrørende boliger



Større aktualitet

Større aktualitetet,deflaterede resultater,korrekt definition afeuroområdets eksportordrer

-

Større aktualitet


Fuldstændigmarkedsdækning afservicesektoren

-

-

Større aktualitet(PEEIs mål)

Bilag 1 Generel økonomisk statistik for euroområdet, som skal indberettes regelmæssigt til ECB(forts.)

B. Efterspørgsel og produktion

17ECB c



Offentlige indtægter ogudgifter (årlig)

Offentlige indtægter ogudgifter (kvartalsvis)

Offentlige regnskaber(kvartalsvis)

Nationalregnskaber(årlig)

Beskæftigelse ogbeskæftigede(månedlig/kvartalsvis)

Arbejdsløshed (månedlig)

Supplerende målinger afunderbeskæftigelse ogarbejdskraftreserven(kvartalsvis)

Supplerende strømmålingeraf arbejdsløshed ogbeskæftigelse(månedlig/kvartalsvis)

Arbejdstimer (månedlig/kvartalsvis)

Ledige stillinger(kvartalsvis)

Detaljeringsniveau

Opdelt som offentliggjort istatistikker for euroområdet i ECBsMånedsoversigt

Forenklet, men konsistent opdelingsammenlignet med årsdata

Opdeling for S13 på linje medkvartalsvise nationalregnskaber(inkl. kapitalkonti) efter sektor(se afsnit B)

ENS 95 tabel 8 for S13 og tabel 11(COFOG)

Første skøn for hele økonomien(månedlig/kvartalsvis)Nationalregnskaber (kvartalsvis):mindst A6Konjunkturstatistik (månedlig/kvartalsvis): NACE Rev. 1HovedgrupperArbejdsstyrkeundersøgelse(månedlig/kvartalsvis):hovedresultaterArbejdsstyrkeundersøgelse(kvartalsvis/årlig): detaljerederesultater

Efter branche: mindst A6Efter alder: brede aldersgrupperEfter varighed: kort-, mellem-,langsigtet

Underbeskæftigelse efterhovedbrancherArbejdskraftreserve efteralder og køn2)

Nye ledige, nye ansættelser(fast, midlertidig, deltid, fuld tid) 2)

Nationalregnskaber (kvartalsvis): A6Konjunkturstatistikker (månedlig):NACE Rev. 1 Hovedgrupper

Efter branche: mindst A6


t + 90

t + 90

t + 90

t + 180-240

t + 45

t + 60

t + 30

t + 60

t + 90

t + 30

t + 60

t + 45

t + 60t + 45

t + 45


Bedre dækning

Fuldstændig gennemførelse

Fuldstændig gennemførelse


Større aktualitet, statistikover servicesektoren,månedlige data

Opdelt efterarbejdsløshedens varighed

Aggregerede data fortidsrelateretunderbeskæftigelse

Aggregerede data for nyeledige og nye ansættelser


Bedre dækning og størresammenlignelighed foraggregatet for euroområdet

C. Offentlige ikke-finansielle konti

1) Inkl. bygge- og anlægssektoren.2) Opdelinger/detaljer kræves ikke ved højere frekvens.

FORKLARING:Tabellen indeholder en samling af de hyppigst anvendte makroøkonomiske statistikker overpriser og omkostninger, realøkonomien, offentlige ikke-finansielle konti og arbejdsmarkedet.Yderligere relaterede statistikker anvendt til særlige formål, fx forskning, er ikke medtaget.

Bilag 1 Generel økonomisk statistik for euroområdet, som skal indberettes regelmæssigt til ECB(forts.)

D. Arbejdsmarkedet

18ECBcOpdatering af de statistiske krav inden for generel økonomisk statistikDecember 2004

Indikator og frekvens Detaljeringsniveau Aktualitet (første resultater)1)

(referenceperiode + "x" dage)

Forbrugerprisindeks (HICP) (månedlig) COICOP etciffer-niveau, plus t + 35yderligere homogene aggregeringer

Nationalregnskaber for økonomien Hovedaggregater for økonomien t + 90 (kvartalsvis)(kvartalsvis/årlig) (ENS 95 Tabel 1) t + 360 (årlig)

Beskæftigelse og arbejdsløshed Samlet og hovedgrupper t + 90 (arbejdsstyrkeundersøgelser),(kvartalsvis) t + 90 (nationalregnskaber)

Industriproduktion og producentpriser Samlet og industrihovedgrupper t + 50-60(månedlig)

Udenrigshandel (månedlig) 2) Samlet, handel med EU, t + 56euroområdet, øvrige

Konjunkturbarometre og Tillidsindikatorer og t + 15forbrugerundersøgelser hovedkomponenter(månedlig/kvartalsvis)

Offentlige indtægter og udgifter (årlig) Hovedgrupper t + 120

Bilag 2 Generel økonomisk statistik for ti ltrædelseslandene, som skal indberettes ti l ECB

1) Den anførte aktualitet svarer til kravet i de nuværende EU-forordninger (undtaget meningsmålinger).2) Detaljerede data om udenrigshandelen kan for tiltrædelseslandenes vedkommende også udledes af tilsvarende statistikker foreuroområdet, som euroområdet har opgjort.

OPDATERING AF DE STATISTISKE KRAV INDEN FOR GENEREL ...€¦ · statistik for servicesektoren....

Documents

Transcript of OPDATERING AF DE STATISTISKE KRAV INDEN FOR GENEREL ...€¦ · statistik for servicesektoren....