OnlineMagasinetNr. 4 Juni 2009

Inspiration til spirituel vækst, esoterisk forståelse og skabende tjeneste i verden

Tema: Den interreligiøse virkelighed

Blæse og have mel i munden: side 3Menneskelig enhed og religionernes sameksistens: side 6Lighedspunkter påvist gennem dialog: side 11

Tid til at lytte: side 14På tværs af grænser - En kommentar: side 18Inspiration til din praksis - Identitet: side 20

Nr. 4 Juni 20092

Den interreligiøse fordringKære læsere!

Vi har valgt at lade denne udgave være i det interreligiøse virkes tegn, og intet kunne være timet bedre i lyset af den tale, ”En ny begyndelse”, som USA’s præsident Barack Obama holdt i University of Cairo i Egypten den 4. juni. Han sagde blandt andet: ”Verden over kan vi forvandle dialog til interreligiøst samarbejde, så broerne mellem nationerne fører til handling – hvad enten det handler om at kurere malaria i Afrika eller lindre nøden efter en naturkatastrofe”. Og han satte trumf på sit stærke budskab ved at nævne Den Gyldne Regel, som er så vigtig i religionernes etiske fællesskab, og som vi nævner i dette magasin: ”Der er en regel, vi finder i kernen af enhver religion – at vi gør mod andre, hvad vi gerne vil have, at de gør imod os. Denne sandhed tilhører ikke nogen nation og ikke noget folkeslag. Der er tale om en tro, som ikke er ny; som ikke er sort eller hvid eller brun; som ikke er kristen, muslimsk eller jødisk. Det er en tro, som har banket i hjerterne helt siden civilisationens begyndelse, og som stadig banker i hjertet hos milliarder af mennesker”.

Sådan! Og med denne intro byder vi jer hjerteligt velkommen til denne fjerde udgave af magasinet, som vi har set frem til at udgive. Indholdet skulle gerne tale for sig selv, men vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Humma Bari og Sherin Khankan, to danske muslimske kvinder, som har givet deres unikke og meget stærke præg på dette sommernummer. Måtte deres smukke og stærke ord inspirere rigtig mange!

Og så vil vi igen glæde os over den dejlige respons og markante interesse for magasinet. Vi har for længst rundet de 1000 abonnenter og er rigtig glade for de mange responser, både på mails og på Facebook, hvor Center for Levende Visdom har oprettet en gruppe for alle interesserede. Abonnement er meget nemt – og fortsat gratis – og kræver kun, at man skriver navn og mail inde på www.levendevisdom.dk og derefter klikker en enkelt gang. Når man så får tilsendt mailen som svar, skal man bare svare én gang. Så ved vi, at mailen nåede frem til den rette, og at adressen er korrekt. Og så er man modtager af magasinet fremover. Alle interesserede er velkomne! Men da det, trods formen, altid vil være forbundet med visse udgifter at producere magasinet, tager vi med TAK imod frivillige bidrag på reg. nr.1551 konto 008 3690. Mærk venligst dit bidrag ”Magasinet”.

Glædelig Sommer - og rigtig god læselystPå Redaktionens vegneSøren Hauge

Illustrationer:Forside Interreligiøst symbolSide 2: Interreligiøst symbolSide 3: Blæse og have mel i mundenSide 6: Interreligiøst symbolSide 8: URI-LogoSide 9: Interreligiøst symbolSide 11: Father Thomas Keating Father Thomas Keating i dialog med Ken WilberSide 14: Humma BariSide 16: Sherin KhankanSide 17: BismillahSide 18: På tværs af grænserSide 19: Githa Ben-David Tjørn med røde bær, foto: Gitte TingstrupSide 20: Grønt hjerte

Redaktion: Skribenter: Søren Hauge sophia@post6.tele.dk (ansvarshavende), Jan Kvistborg og Nicolai Hansen

Oversættere: Annabritt Jakielski og Anne PedersenKorrekturlæsere: Annabritt Jakielski, Grete Bacci Hartz og Sinne Bundgaard Nielsen

Layout-ansvarlig: Gitte Tingstrup gitte@tingstrup.dk

Magasinet udkommer 4 gange årligt: 21. marts, 21. juni, 21. september og 21. december

Nr. 4 Juni 20093

Man kan sige, at udsagnene til venstre er sjælsrela-terede, imens udsagnene til højre er personligheds-relaterede. Mange mennesker i holistiske og spiri-tuelle kredse vil nok have svært ved højt at vedstå sig udsagn som dem, der er placeret til højre. Ofte er den slags ”uønskede” i det spirituelle selvbillede, men de ligger ofte lige under overfladen og kan pro-vokeres frem i pressede situationer. Og spørgsmå-let er, om vi kan sige begge dele – om vi kan ”både blæse og have mel i munden”? Det er fair nok at vedstå sig, at man har personlige, etniske, politiske eller religiøse sympatier og antipatier, men man kan ikke opretholde status quo og sige, at sådan er det bare. Man er nødt til at vedstå sig, at mennesker ikke kan være uønskede ud fra en spirituel forstå-else. Ordet spirituel mister sin betydning, hvis det

forbindes med partiskhed. Det forvandler sig til no-get alt for velkendt, som ikke er spor spirituelt. Hvis vi altså forbinder spiritualitet med næstekærlighed og medfølelse. Der er ingen smarte undvigelser, in-gen genveje eller udenomsforklaringer.

Lige meget hvad, så er alle mennesker unikke og spirituelle i deres essens. Det gælder, uanset hvad de personligt roder med. Man kan ikke generalisere og kategorisere mennesker ud fra deres nationalitet, hudfarve, tro eller politiske ståsted. Bordet fanger. Hvis man siger, at man er spirituel, eller mener, at man beskæftiger sig seriøst med spiritualitet, så må man gå planken ud. Det er ok at indrømme, at man har fordomme, når bare man erkender, hvad det er, og ikke lader det forblive urørt.

Ånden er vild og utæmmetEfterhånden som den globale virkelighed kommer mere og mere til syne i vores hverdag og relationer på kryds og tværs, og vi forstår – ikke bare teore-tisk, men helt i dybden og praktisk – at vi alle er indvævede i hinanden og lever i gensidig forbun-dethed, bliver det mere og mere akut vigtigt, at vi modnes i vores forhold til forskellighed, eller til, hvad der menes med enhed i mangfoldighed. Den mang-foldighed, som blot er vore foretrukne sympatier, er ikke virkelig mangfoldighed, men kun selektiv rummelighed. Vi må ud over komfortzonen og ind i ukendt terræn, hvor der voves og investeres. Safe play er ikke spiritualitet. ”Vinden blæser, hvorhen den vil … sådan er det med enhver, som er født af Ånden” (Johannesevangeliet 3,8), som tømrersønnen fra Nazaret sagde. Ånden er som vinden. Den kan ikke tæmmes, gøres etnisk, partipolitisk eller til person-lig ejendom. Det er ikke en bekvem nyhed for den tryghedssøgende personlighed, der gerne vil sikre sine værdier, sin status og sin trygge ”normalitet”.

Blæse og have mel i munden?Af Søren Hauge

Ingen vej udenomDen kendte talemåde, at ”man ikke både kan blæse og have mel i munden,” kan meget passende anvendes, når det drejer sig om de vigtigste eksistentielle spørgsmål. Vi kan omsætte ”blæsten” og ”melet” til de følgende udsagn, der sat over for hinanden udgør sprængfyldte modsætninger:

Jeg arbejder med spirituel udviklingJeg tror på menneskehedens enhed

Jeg deltager i global healing

Jeg kan bare ikke lide hendeJeg bryder mig ikke om serbereJeg er ikke begejstret for muslimer

Nr. 4 Juni 20094

Hvis vi skal omsætte dette til vores møde med det ukendte, det fremmede – eller skulle vi sige den ukendte, den fremmede – så kommer vi kun sik-kert frem, hvis vi er villige til at investere hele os selv uden reservationer og særlige forbehold. Vi må give slip på forskansningerne og slippe grebet om generaliseringer, almenheder og særlige hen-syn. Vi må turde mødet, turde sårbarheden i åbent landskab. Netop her – i det åbne – kan vi møde den anden og blive overrasket. Det gælder på alle om-råder, inklusiv det religiøse. Og inden vi ser os om, kan vi komme i den situation, at vi er nødt til at slip-pe yndlingsforestillinger og bekvemme sort-hvide synspunkter. For virkeligheden er altid større end vores hjernekapacitet, ligesom følelsesladede syns-punkter til enhver tid begrænser og forsimpler.

Der gælder visse principper i esoterisk spiritualitet, som det er værd at huske, når vi udfordres til at ”gå over hegnet” og besøge det, vi ikke helt kender. Et af dem er ubundethed, evnen til ikke at holde fast i hverken fysiske besiddelser eller følelsesmæssig og mental oplevelse af ”ejendom”. Træningen i ubun-dethed forbereder enhver på den spirituelle rejse, hvor det hjemlige forlades for at udforske ukendte territorier. Et andet princip er upersonlighed, hvilket egentlig betyder, at vi ikke tager ting personligt, men hele tiden tilstræber et overordnet perspektiv, hvor helheden er i centrum, og ikke vore foretrukne synspunkter og emotioner. Upersonlighed er nært forbundet med upartiskhed, som er evnen til ikke at investere sine emotioner og mentale energier i ét synspunkt på bekostning af andre. Disse tre ”u-ord”, der på sin vis handler om at ”undgå uhensigts-mæssig ufrihed”, fører over i et højere ”u-ord”, et transcendentalt princip, som favner og indbefatter, nemlig universalitet; den helhedsværen, som rum-mer de mange facetter og ser de enkelte kvaliteters betydning i den større sammenhæng. Og det er denne universalitet, vi behøver i dag i kraft af vor spæde start på verdensborgerskabets æra, som vi står midt i.

Følg blæstenUdfordringen til os er altså, om vi er i stand til at praktisere de spirituelle ledetråde i en global ver-den, hvor mange religioner, spirituelle udtryksfor-mer og indfødte traditioner må favnes og accepteres som dele af den planetariske virkelighed. Vi lever i dag i en verden, der er så tæt sammenbundet på alle leder og kanter, at vi ikke har råd til at overhøre hinanden. Det er simpelthen nødvendigt, at vi tager hinanden alvorligt som partnere i det globale fæl-lesskab. Alternativet er uoverskueligt.

Så spørgsmålet er, om vi er i stand til at skære igen-nem personlighedens morads og møde den anden, den fremmede, og se vedkommende som et ægte medmenneske med kvaliteter og værdier, trosfor-mer og opfattelser, som har deres berettigelse. Vi taler naturligvis ikke om at acceptere voldelig fun-damentalisme eller livsopfattelser, der strider mod en mangfoldig verden med plads til store forskelle. Vi taler om at kunne rumme og inkludere menne-sker med religiøse livstydninger, som er forskellige fra vores, og som hviler på traditioner og skikke, fortællinger og helligholdelser, vi ikke er fortrolige med, og som kan forekomme os sælsomme, ja lige-frem besynderlige. Kan vi formå at ”følge vindens blæsen” uden at kræve forhåndsgarantier og urør-lige særstandpunkter? Vi skylder verden det. Tiden er til det. Der er brug for spirituelle vindsurfere, som tør følge blæsten, ligesom der er brug for ba-gere, der kan bruge mel til det daglige brød. Men vi kan ikke – i åndelig forstand – blæse og have mel i munden. Der er brug for stor himmel, god jord-forbindelse og menneskelig mangfoldighed – også i den religiøse virkelighed.

Søren HaugeSpirituel underviser og forfatterFormand for Center for Levende Visdom www.levendevisdom.dkMedleder af www.wiseheart.dk

I septembernummeret sætter vi klimaet på dagsordenen som optakt til det store

klima-topmøde i København til november.

Nr. 4 Juni 20095

Spirituel visdom– Parat til en opdagelsesrejse?

Har du lyst til at begive dig ud på en stor opdagelsesrejse ved at fordybe dig ispirituel visdom sammen med andre, så kan vi tilbyde flere muligheder:

VisdomsAkademiet er et toårigt kursusforløb fordelt på 3 moduler, som under ledelse af Søren Hauge giver en solidindføring i den esoteriske psykologi og filosofi, og relaterer de vigtigste esoteriske hovedemner til både den enkeltesliv og den større helhed vi alle er en del af. Første weekend den 12.-13. september 2009.

Esoterisk psykologi og De syv stråler er et treårigt kursusforløb fordelt på to moduler, som under ledelse af NiklasNihlén giver os en indføring i, hvem vi er, og den virkning vi har (og kan få) på vore omgivelser. Kun ved at lære osselv at kende bliver vi i stand til at styre energierne i den rigtige retning og mod de rette formål, og kun sådan kan vitage ansvar for vores handlinger, blive selvhjulpne og fuldkommen uafhængige. Første weekend: 17.-18. oktober 2009.

Esoterisk healing er et kursus på 1½ år under ledelse af Tonny Lang. Sygdom er først og fremmest et resultataf et hæmmet sjælsliv, og dette gælder alle former i alle naturriger. Ud fra dette kan vi se, at det er healerensopgave at fremme energiernes frie strøm, og at hans væsentligste virke består i at arbejde med energi.Uddannelsen tager udgangspunkt i de retningslinjer og anbefalinger der gives i bogen Esoterisk Healing af Alice Bailey.Første weekend: 3.-4. oktober 2009.

Arrangør: Teosofisk Forening, Sankt Knuds Vej 27, 1903 Frederiksberg.Læs mere om kurserne på: www.teosofiskforening.dk under Studieforløb eller få tilsendt brochure vedhenvendelse til: Anne Pedersen. E-mail: tilmelding2@teosofiskforening.dk eller på tlf. 47 52 23 72.

Efteruddannelse i sjælspsykologi

Seks weekend moduler i Charlottenlund 2009Skolen for transpersonlig psykologi tilbyder en efteruddannelse i sjælspsykologi fra den 25.9 2009 over seks weekender (fredag-søndag), der giver dig kompetence til at arbejde med meditation og sjæls-psykologiske metoder.

Uddannelsen henvender sig til mennesker, som arbejder med mennesker eller blot ønsker et dybtgående spirituelt forløb. Når din personlighed er dit vigtigste arbejdsredskab, så er det væsentligt, at du står godt i dig selv og kan frisætte alle dine menneskelige og sjælelige potentialer.

Efteruddannelsen har til formål at udvikle nye sider af dig selv, men også at styrke dine faglige kompetencer ved at inddrage sjælspsykologiske per-spektiver, meditation og metoder i dit arbejde.

Efteruddannelsen er målrettet mod at give dig:

• Større selverkendelse • Et frigjort følelsesliv • Inspirerende forståelser • Større gennemslagskraft • Højere bevidsthed • sjælspsykologiske teknik-ker

Undervisere: Kenneth Sørensen og Søren Hauge

Læs meget mere på www.psykosyntese.dk/i-84/ og hvad tidligere kursist-er har sagt.

Yderligere infomationer: info@psykosyntese.dk el. 2513 0502

Nr. 4 Juni 20096

Menneskehedens enhedKulturelle og religiøse forskelligheder har altid ek-sisteret og har i hele menneskehedens historie med mellemrum givet anledning til så fundamentale stridigheder, at det har udløst krig og kampe. Alli-gevel var det med bestyrtelse og chok, at verden den 11. september 2001 var vidne til terrorhandlingerne imod World Trade Center, og oplevelsen dengang og i årene efter har for alvor skærpet betydningen og nødvendigheden af fredsarbejde. I dag har ver-den mere end nogensinde akut brug for dybtgåen-de fredsskabende og konfliktforebyggende arbejde, som går på tværs af religiøse og kulturelle skel.

Inden for visse dele af verden er religion hellig og ukrænkelig, og inden for andre dele af verden er ytringsfriheden lige så hellig og ukrænkelig. For nogle år siden førte denne situation til en konfron-tation mellem disse værdier, hvor parterne stod stejlt over for hinanden. Vreden og fordommene fik frit løb, og der var stor fare for, at situationen ville eskalere yderligere. Vredens væsen har ofte sine rødder dybt forankret i en manglende forståelse for de reelle årsager, og hvis der ikke tages initiativer til at køle vreden hurtigt, mindskes muligheden for at finde ind til den virkelige årsag. Sker det, vil man søge andre måder at finde forløsning for den smerte, vreden forårsager, og det er i sådanne situa-tioner, vi kan opleve vold, forhånelse, forråelse og ekstreme handlinger få frit løb.

I visse dele af verden og inden for visse befolk-ningsgrupper er religion hele det bærende grund-lag, som livet bygger på. I den vestlige verden, i vis-se nationer – heriblandt Danmark – spiller religion en langt mindre rolle og er snarere det grundlag, vi individuelt kan vælge at basere vort liv på. Disse forskelligheder, hvor fronterne mellem religion og værdier blev et spørgsmål om absolutte eller rela-tive sandhedsværdier, blev nu mere tydelige end nogensinde før. Verden står i dag over for en dybt alvorlig situation, hvor der er et fundamentalt be-hov for at finde sammen som mennesker og som nationer på tværs af alle skel.

Den virkelige konflikt, vi ser i dag, er ikke først og fremmest en konflikt mellem den muslimske og den vestlige verden, men snarere en konflikt mel-lem mennesker. Når vrede, der bygger på forskelle i meninger og værdier, får lov at eskalere, fører den til et unuanceret kendskab, der forvansker virke-ligheden, så selv små begivenheder får vredens bål til at flamme op. Derfor bør vi arbejde på at se os selv og alle andre som en del af den globale fami-lie, uanset religiøs, kulturel eller politisk overbevis-ning.

Menneskelig enhedOg religionernes sameksistens

Af Annabritt Jakielski og Bente Westh(Med inspiration fra hjemmesiden www.uridanmark.dk)

Nr. 4 Juni 20097

En af de udfordringer, vi står over for i verden, er den hast, hvormed alt forandrer sig. Værdierne ændrer sig, vores livsomstændigheder ændrer sig, udfordringerne på alle områder af livet synes mo-numentale. Hvem er vi, hvor er vi på vej hen, hvad skal vi stille op med det hele, hvad tror vi på – og tror vi i det hele taget på noget? Helt ned på mikro-plan er vi stillet over for valget, om vi vil os selv og vores egen individuelle overlevelse, eller om vi kan og er villige til at se, at alt er forbundet – kort sagt, verden må definere og arbejde på at skabe en helt ny sammenhængskraft. Mange nationer har i dag midlerne til at destruere verden, men sker det, de-struerer vi ikke blot vores modstander, men også os selv og den verden vi lever i.

Tidligere gjaldt devisen, at ”enhver er sin egen lyk-kes smed”, men stillet over for situationen i verden i dag og forandringshastigheden, synes det indly-sende, at verden kalder på en ny fællesskabsfølelse. Dermed være ikke sagt, at vi alle skal tro det samme eller være ens, hverken kulturelt, politisk eller re-ligiøst, men vil vi have krig og for alvor ødelægge livsgrundlaget, ikke blot for os selv, men måske også for kommende generationer – eller er vi villige til at give andre, mennesker og/eller nationer, samme respekt og frihed, som vi ønsker for os selv? Kan vi finde enheden i mangfoldigheden og sammen de-finere et helt nyt grundlag at bygge på, baseret på respekt og samhørighed på tværs af alle skel?

Det er muligt at skabe forsoning og bygge bro over vreden, og der findes måder at køle vredens flam-mer på. For at finde en frugtbar løsning, må vi som mennesker og nationer lære at lytte og rumme den anden part fuldt ud, så denne føler sig respekteret. Ligesom vi som mennesker og nationer ønsker at blive respekteret, må vi respektere andres værdier. Når vi er i stand til at tale ud fra denne rumme-lighed, har vi skabt ægte dialog. Verden har mere end nogensinde behov for at ”se forbi det menings-grundlag, som er kilde til uoverensstemmelserne” og opdage, at vi bag vores trosværdier – religiøse eller sekulære – alle er mennesker med håb og drømme.

Værdsættelse af det, der bringer os sammenInden for de senere år er en teknik, som kaldes værd-sættende samtaler – Appreciate Inquiry (AI) – blevet anerkendt inden for mange områder af livet, ikke blot inden for forretningsverdenen, men overalt hvor der er behov for at bygge bro mellem forskel-lige synspunkter. AI er et samtaleredskab, hvor fo-kus er på det, der skaber forbindelse, som inspire-rer og åbner for, at vi kan dele visioner, tanker og følelser, så vi lærer at lytte til hinanden og udveksle værdier, perspektiver og erfaringer.

Religionernes fælles værdigrundlagDet er interessant, at der bag de forskellige religiøse doktriner er et fælles værdigrundlag. ”Vær mod din næste, som du ønsker, at din næste skal være imod dig”. Kristendommen kalder dette bud for sit, men det er et bud, som kommer til udtryk inden for mange religioner. Det kaldes rundt om i verden Den Gyldne Regel:

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.Kristendom, Matthæus 7,12.

Ikke én af jer er en troende, før han elsker for sin broder, hvad han elsker for sig selv.Islam, Hadith 40 fra an-Nawawi 13.

Et menneske bør vandre omkring og behandle alle væsener, som det selv vil behandles.Jainismen, Sutrakritanga 1.11.33

Gør dit bedste for at behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet, og du vil opdage, at dette er den korteste vej til velvilje.Konfucianismen, Mencius VII, A, 4.

Man bør ikke opføre sig over for andre på en måde, som er i strid med en selv.Dette er moralens essens. Alle andre aktiviteter skyldes selvisk begær.Hinduismen, Mahabharata, Anusasana Parva 113.8

Tsekung spurgte: Er der et ord, der kan tjene som princip for handlemåde i livet?Kung Fu-Tse svarede: Det er ordet Shu – gensidig-hed. Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker de gør mod dig.Konfucianismen, Analekter 15.23

Sammenlign dig selv med andre på måder som: Som jeg er, sådan er de. Som de er, sådan er jeg.Buddhismen, Sutta Nipata 705

Den, der er ved at tage en spids pind for at stikke til en fugleunge, skulle først prøve det på sig selv for at mærke, hvor ondt det gør.Traditionel afrikansk religion, Yoruba-ordsprog (Nigeria)

Hvad der er hadefuldt for dig, gør det ikke mod din nabo. Dette er hele Toraen, og alt andet er blot kom-mentarer. Gå ud og lær det.Jødedommen, Talmud, Shabbat 31a

Du skal elske din næste som dig selv.Jødedom og kristendom, 3. Mosebog 19,18., Matt. 22,39.

Nr. 4 Juni 20098

URI – De Forenede Religioners InitiativEt eksempel på et særdeles værdifuldt arbejde i den fællesmenneskelige ånd på det religiøse område er URI, United Religions Initiative (De Forenede Re-ligioners Initiativ), som også eksisterer i Danmark. URI begyndte som en vision, der voksede frem i 1995 gennem en interreligiøs tjeneste, som blev afholdt i San Francisco for at højtideligholde FN’s 50 års jubilæum. Visionen var at skabe et initiativ i form af et internationalt forum, en netværksbevæ-gelse, hvor mennesker fra forskellige trosretninger dagligt kunne arbejde for fred. Tanken var, at URI skal være for verdens religioner, hvad FN er for verdens nationer.

Organisationen er ganske ung og kan i juni 2010 fejre 10-års jubilæum, men er allerede nu en ver-densomspændende organisation, der er repræsenteret i mere end 65 lande med medlemmer fra over 100 forskellige religiøse retninger, lige fra de store verdensre-ligioner til forskellige ind-fødte traditioner.

Hovedinitiativtageren til URI var den episko-pale biskop William Swing fra Californien. Visionen var at danne en fredsorganisation parallelt med De For-enede Nationer med sigte specielt på at få reli-gionerne til at samarbejde indbyrdes om at ”bringe religiøst motiveret vold til op-hør og skabe kulturer for fred, retfærdighed og heling for Jorden og alle levende væsener”. Ingen fred kan opstå mellem nationerne, med mindre der er fred mellem religionerne, var hans grundtanke. Da Wil-liam Swing henvendte sig til alverdens kirkelige og religiøse ledere, gav de udtryk for, at de først og fremmest følte et ansvar for det teologiske indhold i deres egen tradition, så han fandt snart ud af, at organisationen måtte etableres som en græsrods-bevægelse, som kunne rumme spirituelle, indfødte traditioner såvel som navngivne religioner, og hvor kvinder og mænd var ligeværdige.

URI har mange græsrodsorganisationer tilknyttet, som f.eks. The Peacemakers, forskellige kvinde-grupper, kunstnergrupper osv. Der er et team, der bevidst er sammensat af personer fra forskellige religioner, der bestiger Himalaya sammen, der er journalistgrupper bestående af repræsentanter fra forskellige religioner, og der er grupper, der hoved-

sageligt engagerer sig i økonomi, økologi og men-neskerettigheder.

Brobygning – fra hjerte til hjerteURI’s hjemmeside fortæller om mange forskellige aktiviteter, som verden aldrig hører om i medier-ne:

• Jøder, palæstinensere og kristne, som er utrætte-lige i deres forsøg på at bygge bro på tværs af fron-terne for netop at løse op for den vrede, forvirring og bitterhed, der naturligt nok kommer til udtryk på begge sider.• En gruppe på 80 palæstinensere og israelere, som mødtes nær Det døde Hav for i to dage at spise, bede, danse og synge sammen og tale med hinan-

den ud fra hjertet ud fra et stort behov for at mø-des med andre af ”Abrahams børn”, der

ser hinanden som en familie, ikke som fjender.

• ”Rabbis for Human Rights” arrangerede i Tel Aviv et

møde for Peacemakers blandt kristne, jøder og muslimer for at bede sammen og sende en fælles meddelelse til israelske aviser med opfordring til fred, for-soning og heling af de sår, som krigen havde påført så mange civile

ofre. Halvdelen af dem besøgte derefter lemlæ-

stede soldater på hospi-talerne, og den anden halv-

del besøgte en palæstinensisk læge, der havde mistet tre døtre

under et angreb og havde en fjerde datter indlagt på hospitalet med svære

sår. • Kristne, drusiske, jødiske og muslimske ledere, som gik sammen og sendte ti lastvogne med alle slags hjælpemidler til de nødstedte palæstinensere i Gaza. Israelere, som indsamlede 10.000 USD til Gaza hospitaler. Folk, som går i stille demonstration med bannere gennem Vestjerusalems gader for at vise, at de står sammen i ønsket om at se det menneskelige ansigt også i den såkaldte ”fjende”: ”We are all hu-man beings that deserve LIFE, respect, compassion and dignity”.

”Moral Imagination”Dette er titlen på en bog skrevet af englænderen Dr. John Paul Lederach. Den har givet inspiration til konfliktløsning på mange utraditionelle måder, som er blevet benyttet aktivt i flere konfliktramte områder, og den anvendes aktivt i URI.

Nr. 4 Juni 20099

Alle ønsker fred, men hvordan arbejder man sig hen imod den? Det sker ikke ved at udveksle fær-dige sandheder, politiske eller religiøse, men ved hjælp af simple øvelser kan man igennem sin fore-stillingsevne (imagination) og med en partner som støtte lære:

• at række ud mod den, man frygter mest; at fore-stille sig, at en fjende kunne blive ens ven,• at vove at forestille sig, at en situation er mere kompleks end det sort-hvide billede, man har dan-net sig, at turde spørge: ”Hvad er det den anden ser, som jeg ikke ser”.•at kunne se klart det, som sker, men også at fore-stille sig noget hinsides det, som kan ses.• at turde rumme sårbarhed, et skridt ad gangen.

Ubesungne helte og heltinderI Manila på Filippinerne blev der arrangeret en workshop, hvor opgaven for repræsentanter fra forskellige religioner og trosretninger var at forlade deres vante verden, vandre sammen i naturen en halv time hver morgen, lære at synge hinandens sange, lege den andens lege, genfortælle hinandens historie, lytte i grupper til den andens ”brændende” spørgsmål, som der endnu ikke er svar på, og sam-men søge at skabe en vision for ens børns fremtid. Sådan en oplevelse gør, at der sker noget i hjertet, ikke bare i hovedet, skridt for skridt.

En af de kristne præster stod op ved afslutningen og erkendte, at den store vanskelighed for mange var at se det gode i hinandens religion frem for at se på den som sandhed eller løgn, og at erkende de menneskelige brister og frygten i sig selv, der hin-drer en i at udøve den sande tro og elske sin næste

som sig selv. Konklusionen på workshoppen var, at sjældent har imamer og kristne ledere leet så meget sammen, og den første workshop måtte følges op af flere.

En palæstinensisk kvinde, Ibtisam Mahameed, der har organiseret kvindernes fredsarbejde i Nordisra-el, siger: ”Kvinder især ved, at de kan miste – deres søn, deres bror, deres mand, deres far. De har intet gevær og kan ikke forlade sig på styrke og magt, og hovedet kan ikke give tilfredsstillende svar på deres frygt og sorg. De må hver dag tænde et lys i deres eget hjerte, ingen vrede, intet had, men give medfølelse til sig selv og verden. Og således lærer de tålmodighed. ”Jeg tænker, at først mine børne-børn får lov til at opleve en fredelig sameksistens, men jeg vil vide med mig selv, at jeg har gjort mit stykke arbejde for, at det skal lykkes. There are miles to go before we sleep”.

I april måned modtog Ibtisam Mahameed i San Francisco en pris, som Dalai Lama overrakte – en pris til en ”Unsung Hero of Compassion”. Heldig-vis er der mange ”ubesungne helte og heltinder” i verden, og blandt andet URI synliggør disse men-nesker og deres uvurderlige arbejde for verden.

Læs mere om URI påwww.uri.org og www.uridanmark.dkKontakter til URI Danmark i København: Soroush Zand: soroushzand@uridanmark.dk og Bente Westh: bwesth@worldonline.dk Kontakter til URI Danmark i Århus: Lone Klem-mensen: info@uridanmark.dk og Lars Moeslund: mornag@usa.net

Nr. 4 Juni 200910

HeartMath 1on1 Provider-programmet er et tilbud til professionelle coaches, terapeuter, rådgivere, behandlere og andre, der arbejder med individuelle klienter én til én.

Dette forløb går i dybden med teknikkerne i HeartMath og træner professionelle i at undervise i Heart-Maths grundlæggende redskaber, i at opmuntre klienter til at intregrere HeartMaths teknikker i deres hverdag og i effektivt at gøre brug af den imponerende forskning, der understøtter teknikkerne.

For mere information og tilmelding kontakt HeartMaths repræsentant i Danmark:

Gitte Strand OlsenLicensieret Træner

Tlf: 6061 8244Mail: gitte@heartmath.dk

Gå ind på www.heartmath.dk og læs mere!

Tilmeld dig Trin 1 i Århus d. 15. og 16. august 2009 - læs mere på www.heartmath.dk

HeartMath Institute i USA er et forskningsinstitut, der gennem de sidste sytten år har undersøgt sammenhængen mellem hjerte og hjerne. Forskningen har vist, at når man lærer bevidst at skifte fra en negativ, ubehagelig følelse til en positiv, behagelig følelse, så ændres hjerterytmen øjeblikkeligt. Denne ændring i hjerterytmen kan betyde en verden til forskel for, hvordan du tænker, føler, handler og oplever livet. Lær at lytte til dit hjertes intelligens!

HeartMath 1on1 Provider

Astrologiskolen Herkules er for dig, som ønsker at bruge astrologi �l personlig vækst, have en dybere forståelse for faget, kombinere astrologi med anden terapeu�sk rådgivning eller sigter mod at blive professsionel astro-log. Uddannelsen dækker alle de vig�gste temaer og teknikker. Formålet er at give en grundlæggende forstå-else for horoskop-tydning. Et omfa�ende studiemate-riale med lydbøger er udarbejdet og inkluderet i prisen. Astrologien giver svar på de gode spørsmål!

Θ Astrologiskolen Herkules Velkommen �l diplomuddannelse som forener klassisk & esoterisk astrologi.

Prak�ske oplysninger: Holdet starter 23. maj 2009 og der er to moduler/weekends om året. Studieafgi�en er 1500,- pr. weekend. Vi holder �l i Center for Levende Visdom’s lokaler i Mejlgade 28, Århus. Skolen har derudover afdelinger i Oslo, Bergen, Stavanger, Trondheim og i England. Uddybende informa�on om skolen og detaljeret studieguide findes på www.astrologi.noLærer er dr. Gisle Henden. Han har arbejdet professionelt med astrologi siden 1988 og er ud-dannet MBM, MA, Cand. Phil. i filosofi og MSE i esoterisk astrologi. Tilmelding sendes �l Lisa på levendevisdom@gmail.com tlf. 25 21 94 24, Sinne på tlf 86 16 24 04 eller gisle.henden@online.no

Nr. 4 Juni 200911

Det ville på nuværende tidspunkt være nyttigt med en rapport om den verserende interreligiøse dialog. I 1984 inviterede jeg en gruppe åndelige lærere fra en række af verdens religioner – Buddhismen, Den Tibetanske Buddhisme, Hinduismen, Jødedommen, Islam, De Indfødte Amerikanere, Den Russisk-Orto-dokse Kirke, Protestanterne, og Den Romersk-Ka-tolske Kirke – til at samles i Sankt Benedicts Klo-ster i Snowmass, Colorado, for at meditere sammen i stilhed og dele vores personlige, åndelige vej, og navnlig de elementer i vores respektive traditioner, som har været mest nyttige for os på vores vej.

Vi førte ikke protokol og offentliggjorde ingen rap-porter. I takt med, at tilliden og venskabet voksede, følte vi os inspireret til at undersøge forskellige punkter, hvor der syntes at være enighed. De op-rindelige punkter i aftalen blev arbejdet igennem i løbet af de følgende møder, hvor vi fortsatte med at mødes i cirka en uge hvert år. Vores seneste liste indeholder følgende otte punkter:

1. Verdensreligionerne bærer vidnesbyrd om den Ultimative Virkelighed, som de giver forskellige navne: Brahman, Allah, Det Absolutte, Gud, Den Store Ånd2. Den Ultimative Virkelighed kan ikke begrænses af noget navn eller begreb3. Den Ultimative Virkelighed danner grundlag for uendelige muligheder og aktualisering4. Tro er ensbetydende med at åbne sig for, accep-tere og respondere på Den Ultimative Virkelighed. Tro går i denne betydning forud for alle trossyste-mer

5. Potentialet for menneskelig helhed – eller in-den for andre forståelsesrammer oplysning, frelse, transformation, velsignelse, nirvana – er til stede i alle mennesker6. Den Ultimative Virkelighed kan opleves, ikke blot igennem religiøs praksis, men også igennem naturen, igennem kunst, igennem menneskelige re-lationer og igennem tjeneste for andre7. Så længe den menneskelige tilstand opleves som adskilt fra Den Ultimative virkelighed, er den gen-stand for uvidenhed og illusion, svaghed og lidelse8. Disciplineret praksis er essentiel for det ånde-lige liv, men alligevel er åndelig fuldbyrdelse ikke resultatet af vore egne anstrengelser, men af vores enhed med Den Ultimative Virkelighed.

Thomas Keating er en betydningsfuld frontfigur for interreligiøs dialog i verden. Han er trappistmunk, mangeårig leder af et be-nediktinsk kloster, grundlægger af Centering Prayer bevægelsen og Contemplative Outreach, vært for Snowmass-konferencen og medlem af Klostrenes Interreligiøse Dialog.

Af Fader Thomas Keating, O.S.C.O.Oversat af Annabritt Jakielski

Lighedspunkter, påvist igennem dialog

Father Thomas Keating i dialog med Ken Wilber på en integral konference i 2006.

SiriusCenterMejlgade 28, 2. sal,

8000 Århus C.www.siriuscenter.orginfo@siriuscenter.org

Kontakt info:Søren Vejs-Petersen

Tel. 86 15 92 73

SiriusCenter LystjenesteHver tirsdag hele året rundt

kl. 19.00 - 20.00Fra kl. 18.00 gratis vejledning i meditation.

Efter tjenesten kan du få en kop kaffe/the og kage.Fri entré.

SiriusCenter Åbent Hustirsdag 1. september og tirsdag 6. oktober kl. 16.00 - 18.30

Mulighed for snak og uddybende spørgsmål.Fri entré.

Nr. 4 Juni 200912

På den årlige konference i maj 1986 nåede vi frem til yderligere praktiske punkter, hvor vi var enige:

A. Eksempler på disciplineret praksis, som var fælles for os alle:1. Medfølelsespraksis2. Tjeneste over for andre3. Praktiseringen af moralske normer og dyder4. Træning i meditationsteknikker og regelmæssighed i vores praksis5. Opmærksomhed på diæt og motion6. Faste og afholdenhed7. Anvendelse af musik, chanting og hellige symboler8. Praktisering af opmærksomhed (fokusering og opmærksomhed, mindfulness) og det at leve i nuet9. Pilgrimsrejser10. Studier af hellige tekster og skrifter.

Og inden for visse traditioner:

11. Relationen til en kvalificeret lærer12. Gentagelse af hellige ord (mantraer, japa) 13. Overholdelse af perioder med stilhed og tilbagetrukkethed14. Bevægelse og dans15. Skabende fællesskab.

B. Væsentligheden af at lade vores formelle opmærksomhedspraksis omfatte alle aspekter af livet

C. Ydmyghed, taknemmelighed og humoristisk sans er ufravigelige krav til det åndelige liv

D. Bøn er kommunion med Den Ultimative Virkelighed, hvad enten den er personlig, upersonlig eller rækker ud over begge.

Vi var overraskede og glade for at opdage så man-ge lighedspunkter og punkter, hvor vi nærmer os hinanden på vore respektive veje. I lighed med de fleste mennesker nu om dage forventede vi oprin-deligt ikke, at vi ville finde noget af nævneværdig værdi. I de følgende år begyndte vi spontant og noget tøvende at kigge nærmere på visse punkter, hvor vi var uenige, indtil disse punkter var gen-stand for næsten al opmærksomhed. Vi opdagede, at drøftelsen af disse punkter, hvor vi savnede enig-hed, styrkede gruppens bånd i endnu højere grad end der, hvor vi opdagede enighed. Vi blev mere ærlige i forhold til åbent at give udtryk for, hvad vi troede på og hvorfor, uden samtidig at gøre alle mulige bestræbelser for at overbevise andre om vo-res synspunkter. Vi præsenterede simpelthen vores forståelse som en gave til gruppen.

Nr. 4 Juni 200913

LEMUEL BOOKSwww.lemuelbooks.com

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

x x

Namosa d’Noohra

LEMUEL BOOKS

LARS MUHL

Namosa d’Noohra

Namosa d’N

oohra

DET

ARAMÆISKE MYSTERIUM

Barack ObamaHåb, Vision & Impuls

asger lorentsen & søren hauge

lemuel books

www.lemuelbooks.com

SOM FOROVENSÅ FORNEDEN

FOREDRAG MED

ERLING HAAGENSEN & HENRY LINCOLN(Hellig Blod & Hellig Gral)(Tempelherrernes Skat)

Kære alle modtagere af Lemuel Books nyhedsbrev,

Så kan der købes billet til foredraget med Henry Lincoln & Erling Haagensen.

Det er jo en UNIK mulighed for at høre de to eksperter fortælle ud fra deres samarbejde omkring deres fælles bog The Templars Secret Island. Denne omhandler en yderst spændende Tempelridder-forbindelse mellem Bornholm, Rennes le Chateau og Jerusalem.

Der er desværre KUN 120 billetter både i Århus og København, så det er efter “først til mølle-princippet”.

Ani Williams, der i efteråret deltog i Hearts & Hands Lydens Kraft-event i Kbh er nu tilbage og afholder en workshop i Århus d.3.august i Mejlgade. Ani Williams er kendt for sit arbejde med antikkens hellige tempel-musik. Hun forsker i relationen mellem toner, geometri, planetarisk musik og healing.

Interesseret i workshoppen ?- så tilmeld dig på

kp@lemuelbooks.com / 2183 1447

Velkommen

til QibelEn skole i

hermetisk kabbalah8 weekender fra sept 09

v/ B. Kim Pedersen &Bjarne Wagner Augustenborg(se mere på lemuelbooks.com)

Nr. 4 Juni 200914

1) Hvad ville du ønske at danskerne interesserede sig mere for, når det drejede sig om Islam?Overordnet synes jeg, at danskernes markant sti-gende interesse i Islam er naturlig og sund. Samti-dig så handler Islam ikke kun om de ydre ting som tørklæder, halalslagtning og slet ikke om omskæ-ring af kvinder, som er kulturelt betinget. Derimod handler Islam om kærlighed til ens medmennesker, at drage omsorg over for børn, ældre m.v. og at re-spektere dyrenes velfærd, naturen og miljøet, at de daglige 5 bønner er en åndelig ernæring, ligesom vores fysiske krop også har brug for føde flere gan-ge om dagen.

2) Hvad smerter dig mest, når du som muslim for-holder dig til den offentlige debat og politik i Dan-mark i forhold til såvel indvandrere som Islam? Som dansker og muslim synes jeg, at det er trist, at mange danske politikere ikke anerkender varia-

tionerne mellem muslimer, som om alle muslimer tænker og opfører sig ens. Især siden 11. september 2001 er der desværre blevet sat et både bevidst og ubevidst lighedstegn mellem terrorisme og Islam, det antages nærmest, at der er en potentiel terrorist i alle muslimer i ”krigen mod terror”. Disse ting er dybt problematiske og smerter mig. Det er blevet legitimeret af de såkaldte respektable politiske par-tier at behandle indvandrere som andenrangsbor-gere, når de f.eks. i valgkampagner udtrykker, at ”det er tid til forandring” med plakater med ”krimi-nelle brune unge”. Selvfølgelig er der problemer og udfordringer, som vi skal komme til livs, dette skal gøres med det værdisæt, som er baseret på grundlo-ven, og ifølge de fredskonventioner, som Danmark også ”følger”. Verdenserklæringen fra 1948 blev netop formuleret for at varetage menneskerettighe-der og ikke at gøre det legalt at behandle folk som andenrangsborgere. Mit liv består af mange ting,

Tid til at lytteInterview med to muslimske kvinder

Ved Søren Hauge

Vi sætter to danske muslimer stævne, stiller dem syv åbenhjertige spørgsmål og slår ørerne ud for deres tanker og ønsker. De spørgsmål, vi stiller, forsøger dels at bringe kontroversielle ting på banen, som sjældent siges åbent og uden �endtlighed, og dels at give plads til at ting – som ofte overhøres i en forgrovet og polariseret debat – kan blive sagt uden polemiserende modsigelse. De to kvinder er Humma Bari og Sherin Khankan, som begge har forståelse for mange trosformer og som jeg har haft glæden ved at udveksle med flere gange. Spørgsmålene til dem er de samme. Udgangspunktet er værdsættelse og gensidig respekt. Vi slår ørerne ud for at lytte.

Humma Bari

Humma Bari, international markedsøkonom (2001) – Medstifter og forkvinde for VISI-ON – den om lighed. Har arbejdet indenfor erhvervslivet og også med projekter og etni-ske minoriteter både i frivillige og lønnede sammenhænge, bl.a. ungerådgivning, inter-kulturelle og interreligiøse temaer.

Nr. 4 Juni 200915

jeg er født i Glostrup, har gået i dansk folkeskole, spiser rugbrød og ikke kun kebab, jeg forsøger at få min hverdag til at fungere og har et hjerte, som ban-ker for mange ting, som jeg håber, jeg får opfyldt og bliver til virkelighed. Jeg genkender slet ikke mig selv i den beskrivelse, jeg for tit har set af muslimer, kvinder m.v. i medierne og den offentlige debat.

3) Hvor vigtig er for dig dialogen mellem religioner og spirituelle traditioner? En dansk konvertit, som jeg har stor respekt for, Kaj Ove Krogh, sagde engang, ”at livet er én lang pilgrimsrejse”, og dette udsagn afspejler en sand-hed for mig. Troen er et levende forhold, hvor mit gudsforhold er direkte, dette forhold har brug for pleje, ernæring, omsorg og udvikling, hvor jeg gen-nemgår forskellige stadier. I mit møde med andre kan jeg bl.a. dele tanker og erfaringer i min rejse hen imod Gud og omvendt. Dialogen bidrager til refleksion og belysning og giver også anledning til at kigge indad og eksaminere sin egen tilgang. Ifølge Qur’anen er troende, uanset religion, tæt på hinanden i kærlighed. For mig er det i mødet, at der kan skabes magiske momenter. Vi skal alle lære om og af hinanden i den udstrækning, vi kan. Desuden er dialogen også vigtig, da vi har en fælles nutid og fremtid i denne verden.

4) Er det din opfattelse, at ikke-muslimer kommer i et evigt helvede, eller rummer din tro og spirituali-tet andre muligheder? Det er min tro, at Allah ved, hvad der er i hjerterne, i Qur’anen åbenbarer Allah, at alle troende, eksem-pelvis kristne og jøder, som handler godt, får beløn-ning. En god gernings værk går aldrig tabt. Allah er Himlens og jordens Lys og det endelige ophav til alt Lys, og Han er vores allesammens Skaber. Han har indblæst alle mennesker Sin ånd. Vi er alle forbundet, uanset om vi er gule, brune eller hvide og uanset, hvilken religion vi vælger eller fravæl-ger, vi kommer fra samme Kilde. Alt dette nævnes i Qur’anen, som for muslimer er Guds åbenbarede ord. Jeg har ingen ret til at sætte mig til doms over nogen. Et af Allahs navne er Rahman, dette navn kan oversættes med Nåde, og det dækker over, at der ingen grænser er for Guds barmhjertighed og nåde. Der er et vers i Qur’anen, som lyder: ”Sig: O Mine tjenere, som har begået overtrædelser mod sig selv, fortvivl ikke om Allahs barmhjertighed; thi Allah tilgiver alle synder til hobe. Han er den Tilgi-vende, den Barmhjertige”. (39:54) – For mig at se så kan Paradis være fyldt med sikher, jøder, muslimer, buddhister med mere.

5) Ville du ønske, at Danmark blev et muslimsk land, og at andre trosformer forsvandt? Danmark er i mine øjne allerede et meget muslimsk land, eksempelvis er der grundlæggende værdier i Islam om, at du skal være god mod dine naboer, medmennesker, du må ikke stjæle, du skal fremme og arbejde for retfærdighed, religionsfrihed og tage vare på de mindre privilegerede grupper i samfun-det. Dette er dog en praksis, som mange muslim-ske lande desværre ikke selv har implementeret. Grundloven og islamiske principper er sammenfal-dende. Det gør ikke nogen forskel for mig, om det er et muslimsk land eller ej. I Qur’anen omtales Abraham, Moses, Jesus og an-dre profeter med respekt og kærlighed, de arbejde-de alle for deres Skaber. Et centralt budskab i Islam er, at der skal være rummelighed for alle trosret-ninger. Profeten Muhammed (Guds fred og velsig-nelser være over ham) – som er en rollemodel for muslimer – gav for eksempel jøder mulighed for at bede i moskéen, da de manglede et sted at tilbede Gud. Der må ifølge Qur’anen ikke være tvang i re-ligionen. Islam anerkender forskellighed, og jeg har som muslim pligt og ansvar for at fremme andre trosretningers ret til at praktisere deres religion, li-gegyldigt om det er en hindu eller kristen.

6) Hvad kan – som du ser det – Islam og muslimske værdier berige demokratiet og dansk kultur med, og hvad kan demokratiet og dansk kultur berige Islam og muslimske værdier med? Dette spørgsmål sætter Islam og demokrati op som to modsætninger. Qur’anen påbyder, at der er gen-sidig rådslagning mellem samfundets borgere. For mig er dette demokrati, derfor bør muslimer også deltage i politiske beslutningsprocesser. Mange muslimske værdier er, som jeg tidligere nævnte, al-lerede fælles med dansk kultur. Hvad er dansk kul-tur præcis? Desuden er Islam en farveblind religion, den er ikke kun for danskere, arabere og afrikanere, den er universel og sætter ikke lighedstegn mellem nationalitet og religion. Hvis jeg skal nævne noget, så kunne danskerne lære at være mere gæstfrie og ikke være så reserverede. Etniske minoriteter har, afhængig af deres baggrund, også draget fordel af at få større frihed til for eksempel at udleve mulig-heden for større økonomisk uafhængighed og ud-dannelse.

7) Hvilket spørgsmål stiller man alt for sjældent til dig som muslim? Hvordan er du som menneske?

Og hvad er dit svar?Jeg er et menneske ligesom dig og alle andre; et menneske med tanker, følelser og med forhåbnin-ger for livet, lær mig at kende, inden du dømmer mig.

Nr. 4 Juni 200916

1) Hvad ville du ønske, at danskerne interesserede sig mere for, når det drejer sig om Islam?Islams spirituelle potentiale kaldet sufismen. De sto-re muslimske tænkere og filosoffer, som har præget vores verden. Feks. Ibn Al-Arabi, Rumi, Ibn Rushd og Rabyya al adawiya. Sufi-helgeninden Rabia al-Adawiyya, som er mit kvindelige forbillede, kan bruges til at nedbryde forestillingen om islam og vesten som to uforenelige civilisationer. Rabia har meget at tilbyde den nutidige generation af aktive muslimer såvel som ikke-muslimer i vesten, selvom hun ikke beskæftigede sig med muslimers situation som minoritet i vestlige samfund.

”Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for helvede – brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på grund af ønsker om paradis – luk mig ude! Men hvis jeg stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det sande mål.” (Rabia al- Adawiyya, død 801)

Digtet udtrykker opløsningen af modsætninger. For at opleve den ultimative kærlighed til Gud er den enkelte nødt til at give slip på ideen om him-mel og helvede som absolutte modsætninger. På samme måde mener jeg, at mennesket er nødt til at give afkald på at opstille modsætningsforhold samt at monopolisere sandheden, hvis det ønsker frede-lig sameksistens.

2) Hvad smerter dig mest, når du som muslim for-holder dig til den offentlige debat og politik i Dan-mark i forhold til såvel indvandrere som Islam?At vi vedbliver at fastholde danske muslimer som fremmede, som gæster på grund af vores sprog og handlinger. Vi bruger stadig termer som andenge-nerationsindvandrere, selvom folk er født og op-vokset i Danmark. Vi er dermed med til at manipu-lere et kunstigt skel mellem dem og os. Debatten om tørklæder vidner om, at Danmark på nogle punkter har svært ved at favne den mangfoldighed, som vi er en del af. Vi er nødt til at udvikle os i retningen hen imod at være mere mentalt globale, dvs. åbne over for det, som er anderledes.

3) Hvor vigtig er for dig dialogen mellem religioner og spirituelle traditioner?Den er altafgørende. Jeg er vokset op i krydsfeltet mellem øst og vest, kristendommen og islam. Siden jeg var barn, har jeg været tvunget til at fokusere på det, der forener os som mennesker, og jeg har været vant til at balancere modsætninger. Vi væl-ger selv, hvad vi vil fokusere på. Det, der forener os som mennesker, eller det, som skiller os. Spirituelle traditioner bærer nøglen til fredelig sameksistens, idet de fokuserer på det, som forener.

4) Er det din opfattelse, at ikke-muslimer kommer i et evigt helvede, eller rummer din tro og spirituali-tet andre muligheder?Vi mennesker er ikke i stand til at rumme forestil-lingen om Guds barmhjertighed. Derfor har vi be-hov for at ekskludere hinanden i livet på jorden og i det hinsides. En hadith-beretning, fortæller, hvor-ledes en mand stiller Profeten Muhammad det selv-samme spørgsmål. Profeten svarede: ”Fortæl mig, hvor stor en kærlighed en mor føler for sit barn.

Sherin KhankanSherin Khankan, religionssociolog, sam-fundsdebattør, medstifter og forkvinde for kritiske muslimer (www.kritiskemuslimer.dk) forfatter til bogen ”Islam og forsoning - en offentlig sag”. Mor til tre.

Nr. 4 Juni 200917

Kan en mor kaste et af sine børn i ilden? Gud elsker sine skabninger meget mere, end en mor elsker sine børn. Hvis blot I forstod”. En muslimsk tænker ved navn Ibn al-Arabi udtrykte det således:

Sikke et under, En have blandt flammer!

Mit hjerte kan antage enhver form, en eng for gazeller, et kloster for munke, hellig jord for afguder, Kabaen for pilgrimme, Torahens tavler, Koranens skriftruller.

Kærlighed er min tro; Hvorend dens karavane vender sig, Der finder jeg min tro.

Digtet udtrykker hjertets evne til at antage enhver form. Sandheden kan ifølge Ibn al-Arabi manife-stere sig i mange forskellige former, men begrænser sig ikke til nogle bestemte af dem. Manifestationen af disse former ændrer sig hele tiden, idet Sandhe-den ikke kan erfares fuldt ud eller gøres til genstand for en bestemt fastlagt form. En tro eller dogma-tisme, der benægter andre trosretninger, benægter Sandheden, dvs. den fælles rod, som al tro stammer fra. Med Ibn al-Arabis ord skal alle illusioner om at ”binde” eller begrænse Sandheden dø, før menne-sket kan begynde dets rejse mod Gud og forståelsen af, hvorledes alting er i bevægelse og forbundet.

5) Ville du ønske, at Danmark blev et muslimsk land, og at andre trosformer forsvandt?

Nej. Gud har skabt en mangfoldig verden, fordi han ønsker, at vi skal ville mangfoldigheden. Vis-dom opstår i mødet med det, som er fremmed for en selv. Næstekærlighed er ikke at elske den, som ligner dig selv. Denne form for kærlighed er, som Kierkegaard udtrykte det, blot en avanceret form for selvkærlighed. Næstekærlighed er at elske sin modsætning, den som ikke ligner en selv. Ligesom Jesus var i stand til at elske og ære prostituerede, hjemløse og kriminelle.

6) Hvad kan – som du ser det – Islam og muslimske værdier berige demokratiet og dansk kultur med, og hvad kan demokratiet og dansk kultur berige Islam og muslimske værdier med?Der findes ikke en fastlagt definition af islam og muslimske værdier eller af danskhed eller dansk kultur. Disse er i evig forandring og påvirker hinan-den. Spørgsmålet forudsætter, at der eksisterer en kløft mellem islam og demokrati. Demokrati i mo-derne forstand betyder solidaritet, retten til kritik og kritik af selve kritikken, hver mand en stemme, lige rettigheder. Disse værdier er også centrale vær-dier i islam. Muslimer kan berige Danmark med en sprudlende kultur inden for islamisk filosofi, kunst, historiefortælling. Med et fokus, der er rettet mod fællesskabet som det bærende element i et sam-fund. Danmark har Søren Kierkegaard, Løgstrup og H.C. Andersen. Deres filosofier har bevæget mig som dansk muslim og vil bevæge kommende gene-rationer af danske muslimer.

7) Hvilket spørgsmål stiller man alt for sjældent til dig som muslim? Hvem er du?Og hvad er dit svar? En rejsende på vejen fuld af liv og håb. Hvad er me-ningen med livet? At elske og blive elsket tilbage.

Nr. 4 Juni 200918

Verden er blevet mindre. Ikke i fysisk forstand, men i vores oplevelse af verden. Tænk på ”gamle” dage, hvor det kunne tage en hel uge at rejse til et sted, som vi i dag kan flyve hen til på 1-2 timer. Tænk hvis de kunne se og opleve det bombardement af nyheder fra hele verden, som vi kan i dag. Det har i sandhed rykket grænserne og gjort verden mindre.

Vi skal lære at leve i en mangfoldig, global verden, hvor vi tolererer, respekterer og ligefrem elsker vore søstre og brødre fra andre kulturer. Dette er ikke altid let, og måske derfor giver disse gnidnin-ger sig udslag i konflikter og krige spredt rundt om kloden. Men hvorfor er det så svært? Kan det skyldes, at den teknologiske udvikling simpelthen er sket hurtigere, end vi mentalt og følelsesmæssigt kunne følge med til? Eller lever vi i gamle vaner, som vi har svært ved at slippe, fordi det ligger så indgroet i vores kultur gennem mange hundreder – måske tusinder af år?

Uanset hvilke grunde vi kan finde på, så må det være på høje tid, at vi løfter os op og ser på vores si-tuation fra oven. Hvad ville der ske ved det? Måske bliver vi usikre. Måske ved vi ikke hvordan. Men vi må da prøve, så vore børn kan overtage en verden, som vi i det mindste har forsøgt at gøre til det bed-ste sted at være.Hvad kan vi så selv gøre? I dag har de fleste nok været ude at flyve, været på ferie, eller måske boet i en fremmed kultur med fremmede skikke. Mon ikke vi har oplevet, at folk fra den ”fremmede” kul-tur var ligeså flinke og rare som os? De ser måske verden på en anden måde end os selv, men er det ikke berigende at lære om dette? Vi elsker vel alle den sydeuropæiske afslappethed og laisser faire-holdning og kan tage lidt af denne holdning med hjem i vores stressede tilværelse. Ja, det er en gene-ralisering, men hvis vi kan lære af det og ved, at det er en generalisering, som ikke er ”sandheden”, gør det så noget? Så længe vi respekterer hinanden og ikke nedgør vor udenlandske broder, men tager det

som en lærerig, positiv oplevelse, så får vi noget ud af det og har til gengæld givet noget af vores kultur i bytte, som de kan lære af.Et andet populært scenarie er unge, der spiller com-puterspil på internettet. Der er deltagere fra hele verden, og man må samarbejde og kommunikere på lige fod med alle for at komme længst muligt. Dette er blot ét eksempel på en gruppe mennesker, der har netværk på tværs af landegrænser, og kunne ligeså vel være en gruppe filatelister, der udveksler frimærker med hinanden, spirituelle, der mødes til esoteriske konferencer, eller handelsfolk, der har kolleger og kunder i andre afdelinger i verden. Du kan sikkert selv komme på flere eksempler, for der er mange.

Fælles for ovenstående er, at det er interessen, der er fællesnævneren, og som binder os sammen uden hensyn til alder, hudfarve, eller religion. Sådanne grupper og erfaringer skaber venskab, forståelse og respekt for hinanden som mennesker og for andre kulturer. Når vi præger en anden kultur med vore negative tanker og fordomme, skaber det splid. Vi skal i stedet aktivt erstatte dem med vore personlige erfaringer og oplevelser, og på den måde være med til at danne et usynligt venskabsbånd på tværs af kulturer. Vi skal blive bevidste om dette. Ved at øve

På tværs af grænserEn kommentar af Lisa Christiansen

Nr. 4 Juni 200919

os i at tænke positivt om andre, at have venskab på tværs af kulturer, at respektere vore udenlandske brødre og søstre som ligeværdige og indeholdende en uvurderlig gave til vor egen kultur, da kan vi begynde at kalde os selv for inter-nationale og in-ter-religiøse.Det er ikke hudfarve eller religion, der binder ver-den sammen som et folk. Det er dig og mig, og det er vore tanker, følelser og handlinger. Hvad tænker du om en ”fremmed”? Kan du tænke på ham som

din bror? Hvad føler du, når du ser en kvinde med tørklæde? Og hvordan agerer du, når du er på ferie i en anden kultur? Lader du dig aktivt påvirke af de personer, du møder, eller holder du fast ved de fordomme og tanker, du havde, da du kom?

Vi må blive os bevidste om dette og vide, at ved at kaste lys på dette, vil vi hjælpe med at løsne op for verdens konflikter. Vi kan alle gøre en forskel. Vil du?

Lyda�enSyng dig Friv/Githa Ben-David, forfa�er, lydterapeut, komponist og sanger.I samarbejde m. Lars Muhl grundlægger af ”Ins�tut for Energi og Bevidsthed”

Tonen fra himlen er Githa Ben-Davids benæv-nelse for en hengiven �lstand, som ethvert menneske har mulighed for at få kontakt med. En �lstand, som slår bro imellem denne og verden hinsides. Natur- og åndsvidenskab. Alle kan være med. A�enen byder på medita�ve sangøvelser, hvor virkningen taler for sig selv.

Torsdag den 10. september 2009 kl. 19.30Entré: kr. 100,-/125,- (medl./gæster)

Mejlgade 28, 2. o.g., 8000 Århus C

Aktiviteter august-september 2009 i

Solmedita�oner

Center for Levende Visdom arrangerer månedlige Solmedita�oner ved årets fuldmåner. Formålet er at samle medfølende og spirituelt søgende men-nesker for at �lføre Jorden og menneskeheden lys og inspira�on.

Onsdag 5. august i Løvens TegnFredag 4. september i Jomfruens Tegn

Alle dage kl.19.30 - døren lukkes præcis.Gra�s adgang. Alle er velkomne.

ForedragHolosyntese

– en ny esoterisk-integral praksisv/ Søren Hauge, spirituel underviser og forfa�er, magister i idéhistorie og filosofi.

Holosyntese er en helhedspraksis, der tager sit afsæt i esoterisk og integral spiritualitet. Den er integra�v fordi den kombinerer en række metoder �l at udvikle vores sjælsiden�tet så vi kan udtrykke os gennem vilje, kærlighed og krea�vitet.

Torsdag den 24. september 2009 kl. 19.30Entré: kr. 75,-/100,- (medl./gæster)

Læs mere om alle vore arrangementer på www.levendevisdom.dk

Nr. 4 Juni 200920

Rette relationer er ”fred på Jorden”, ”god vilje i re-lation til mennesker” og ”broderskab”.

Vi lever i en verden, hvor disse synes umulige at opnå og så umulige, at gennemsnitsmennesket in-tet gør for at manifestere dem. De venter på, at ver-den skal forandre sig og tillade dem at opleve fred, god vilje og broderskab, idet de sjældent erkender, at deres formål og selve deres årsag til eksistens er at yde deres bidrag til denne fred, deres gode vilje og deres broderskab over for menneske-heden.

Førend fred kan virkeliggøres i verden, må den først virkelig-gøres i menneskenes hjerte. Der må opstå fred i formen; en fred, der er født af rette relationer mellem Ånden, bevidstheden og kroppen. Det bevidst tæn-kende ”jeg” bringer, når det er-kender sin relation til Ånden (li-vet) og legemet (livsudtrykket) kroppen under bevidst kontrol, så den udtrykker Guds liv.

Et menneske gør dette ved at etablere sin bevidst-hed i Gud som Kristus, Guds søn: ”Jeg er Kristus-barnet, Guds søn (bevidsthed)”. Derpå forbinder de Ånden med stoffet ved at lade Kristi lys og kærlig-hed (bevidstheden om det gode, det sande og det skønne) strømme ind i og igennem formen, så den pågældende form udtrykker deres særlige karakte-ristika og kvaliteten af disse i det ydre.

Derefter må de udtrykke denne fred i deres omgi-velser, og dette gør de ved at bringe dette Kristuslys og denne Kristuskærlighed igennem kroppen ud i omgivelserne. Ethvert menneske er forbundet med sine omgivelser som én af mange dele, idet han el-ler hun erkender og accepterer alle menneskers lige betydning i Det Ene Liv. På denne måde udtrykker deres relationer til deres omgivelser kærlighed, og broderskab bliver den kvalitet, som udtrykker sig i fred.

Deres næste opgave er at udtrykke rette relationer i forholdet mellem deres egne omgivelser og de om-givelser, som de er i forbundet berøring med. Det lys og den kærlighed, som de udstrømmer til og gen-nem deres eget miljø, begynder at have en virkning på andre uden for deres umiddelbare indflydel-sessfære, og rette relationer bevæger sig udad i en stadig større spiralvirkning, ligesom vandet skaber bølger, når en sten har ramt det.

Du og jeg, og alle de andre bevidst tænkende ”jeg’er”, er mennesker, der deler den samme hensigt og det samme formål. Vi vil manifestere ”fred på jorden”, ”god vilje over for mennesker” og ”broderskab”, fordi disse vil være vort bidrag til Det Ene Liv. Det vil ikke ske som resultatet af noget, der på-lægges os af kirken, staten eller regeringen. Det vil manifestere sig inden for disse, idet det be-væger sig fra Det Ene Liv til hjerte og sind hos alle menne-

sker overalt for igennem de mange legemer at ma-nifestere Kristusbevidstheden, Guds søn.

Gør dig stille det sted i kroppen, hvor du lever, og meditér over din enhed med Det Ene Liv.

”Jeg er Kristus, Guds søn”.

Meditér nu på menneskehedens bevidsthed som Kristusbarnet, Guds søn, og identificér dig med denne bevidsthed.

”Jeg er dét, Jeg Er”.

Bring nu igennem kraften fra Den Jeg Er lys og kær-lighed ind i:

Dit tankesind dine følelser, og din krop.

Dedikér dem til Det Ene Liv og udstrål lys og kær-lighed til dine omgivelser.

Identitet, rette relationer og fredFra bogen ”Skabende tænkning”, s. 36-37

Af Lucille CedercransOversat af Annabritt Jakielski

Inspiration til din praksis

Nr. 4 Juni 200921

HolosynteseCertificering som Holotype Facilitator Undervisere: Søren Hauge & Kenneth Sørensen m.fl.

Holosyntese er en spirituel efteruddannelse, som baserer sig på esoterisk og integral spiritualitet. Den er integrativ fordi den kombinerer en særlig samling af teknikker til at udvikle din identitet som sjæl, der kan udtrykke sig gennem vilje, kærlighed og kreativitet. Den hviler på en forståelse af at identitet (væren) både udtrykker sig i niveauer, typer og stadier, og at auto-nomi (autenticitet) hænger sammen med kommunion (grupperelationer) i al manifestation (skabende, kreative processer).

Et særligt fokus vil blive lagt på at uddanne dig til Holotype Facilitator. Læren om Holotyperne er den eneste typologi i verden, som identificerer den typemæssige kvalitet af din femfoldige natur: Din sjæl og personlighed, dit sind, dine følelser og din krop. Holotyperne baserer sig på den filosofi at alt i universet består af syv grundfrekvenser eller aspekter, der kombinerer sig i fjorten typer. Vi har alle holotyperne i vores natur, men nogle er primære og andre sekundære.

Efteruddannelsen til Holotype Facilitator giver dig et stærkt redskab til at lære dig selv at kende, og træner dig i at hjælpe andre mennesker med at afklare deres sjæls- og personlighedstypologi. Vi arbejder med meditation, sjælspsykologi, rollespil, gruppedynamikker, coaching, og spørgeskemaer. Efteruddannelsen forløber over seks weekender og fem temadage.

Informationsdag: 15. september, kl. 19.00 - 21.00, Christiansvej 25, 2900 Charlottenlund. Pris: 14.500 kr. Depositum 3.500 kr. Tid: 24-25.10, 19-20.12, 13-14.2, 24-25.5, 12-13.6 & 14-15.8 Temadage fastsættes senere. Sted: Charlottenlund. Tilmelding: Kenneth Sørensen, info@psykosyntese.dk eller 2513 0502.

”Vi ser religionernes mangfoldighed både som resultatet af de mange måder, hvorpå Gud har for-bundet sig med mennesker og nationer, og som en manifestation af menneskehedens rigdom og forskellighed. Vi bekræfter, at Gud har været til stede i deres søgen, og at hvor der er sandhed og vis-dom i deres doktriner, og kærlighed og hellighed i deres liv, så er dette som enhver visdom, indsigt, viden, forståelse, kærlighed og hellighed iblandt os, Helligåndens gave. Vi bekræfter også, at Gud er med dem i deres kampe sammen med os for retfærdighed og frigørelse. Denne overbevisning, at Gud som alle tings skaber er til stede og aktiv i religionernes mangfoldighed, gør det ufatteligt for os, at Guds frelsende kraft udelukkende skulle være begrænset til ét kontinent, én kulturtype eller én gruppe af mennesker…. Yderligere bekræfter vi, at det er indenfor åndens virkefelt, at vi må være i stand til at fortolke andre religioners sandhed og godhed… Vores anerkendelse af frelsens myste-rium i mænd og kvinder fra andre religiøse traditioner former den konkrete holdning, som vi kristne må have, idet vi nærmer os dem i interreligiøs dialog. Vi må respektere deres religiøse overbevis-ninger, forskellige som de måtte være fra vore egne, og beundre de ting, som Gud gennem ånden har udrettet og fortsætter med at udrette i dem. Interreligiøs dialog er derfor ”en vej med to spor”. Kristne må gå ind i den i en ånd af åbenhed, beredte til at modtage fra andre, idet de for deres eget vedkommende bevidner deres tro. Autentisk dialog åbner begge partnere for en dybere omvendelse til den Gud, der taler gennem dem begge.” Baar Udtalelsen, Kirkernes Verdensråd, 1990.

Citat