NyTid - 3F

Trist syn - Oplagte DFDS Oslo Både Symbol på global pandemi

og økonomisk krise

NyT

id

Nr. 2 Juli 2020

årgang 114

● Passagerer på vogndækket

● COVID-19

● BeSTyrelSeS- Valg 2020

NyTTIge aDreSSer

3F TransportgruppenForhandlingssekretærKarsten KristensenTlf.: 70 300 [email protected]

ITF InspektørMorten BachKampmannsgade 4, 3. sal1790 København VMobil: 21 64 95 [email protected]

alka forsikringEngelholm Alle 12630 TåstrupTlf. 70 12 14 [email protected]

Sea Health & WelfareHøjnæsvej 562610 RødovreTlf. +45 72 40 26 [email protected]

Hotel MaritimePeder Skrams Gade 191054 København KTlf. 33 13 48 [email protected]

Pension DanmarkKundeservice-medlemmerKongens Vænge 83400 HillerødTlf. 70 12 13 30www.pension.dk

Prinsesse Marie StiftelsenWildersgade 70, st.1408 København KTlf. 32 57 52 03Fax 32 57 33 [email protected]

SøfartsstyrelsenFjordvænget 304220 KorsørTelefon: 72 19 60 [email protected]

UdligningskontoretAmaliegade 33, opg. B.1256 København KTlf. 33 11 64 [email protected]

Senior SailorsOle [email protected].: +45 28 52 73 91

3F SØMÆNDeNeS KONTOr

KøbenhavnDortheavej 39A2400 København NV

Tlf. 70 300 838Mail: [email protected]/seamanGiro konto: 305-9901

Åbningstider:Mandag – Tirsdag09.00 – 16.00Onsdag – Fredag09.00 – 12.00

a-kassenPeter Ipsens Allé 25, stuen2400 København NV

Tlf. 70 300 999Fax: 70 300 998Mail: [email protected]

Åbningstider:Mandag 09.00-15.00Tirsdag 09.00-17.00Onsdag 09.00-15.00Torsdag 09.00-17.00Fredag 09.00-14.00

ÅrhusSommervej 58210 Århus V.3F Transport

Indlevering af A-kasse papirer.

3F aalborgHadsundvej 184 B9000 Aalborg

Indlevering af A-kasse papirer.

esbjergØstergade 266700 EsbjergTlf. 75 12 48 86Fax. 75 12 22 61

Åbningstider:Tirsdag og torsdag10.00-12.00

SvendborgØstre Havnevej 235700 SvendborgTlf. 88 92 31 92Fax. 88 92 31 91

Åbningstider:Fredag 9.00-12.00

3F - Fagligt Fælles ForbundKampmannsgade 41790 København VTlf. 70 300 [email protected]

DaglIg leDelSe

FormandSøren SørensenJægersborg Alle 29A, 4.th.2920 [email protected]: 51 51 88 70

KassererChristian K. JohansenWildersgade 68, 3 th.1408 København K [email protected] Mobil: 23 80 05 43

Faglig sekretærFlemming Thiesen Vestervejen 50, Nordby6720 Fanø [email protected] Mobil: 24 20 46 76

Faglig sekretærGert ChristensenSundvej 4, 4 th.2900 [email protected]: 29 46 61 26

FaglIg MeDarBejDer

Mette [email protected].: 88 92 31 57

BeSTyrelSeSMeDleMMer

Morten Bach Vestre Strandvej 362650 Hvidovre [email protected] Mobil: 21 64 95 62

Jan Saksaa Rødhøjvej 57 4220 Korsø[email protected] Mobil: 61 66 09 09

Bjarni S. Jensen Wildersgade, 57, 4. th.1408 København [email protected] Mobil: 21 60 50 69

Camilla ChristensenMidtbjergevej 146720 Fanø[email protected]

Anders P. Madsen Lobbæk Hovedgade 5, Lobbæk, 3720 Aakirkeby [email protected]: 23 80 25 17

Palle B. SciegiennyKildevej 54130 Viby Sjæ[email protected]: 22 92 93 01

Arnt Nikolai AndersenFiskervænget 45900 Rudkø[email protected]: 22 67 94 24

Morten Høgh EriksenLindevang 194970 Rø[email protected]: 51 88 94 25

Mette [email protected].: 88 92 31 57

SUPPleaNTer

Per DybroSpangsbjerggade 42, st. th6700 [email protected]: 21 45 27 71

Hans OlsenToldbodvej 1, 2. th5700 [email protected]: 21 64 06 41

Dennis Fahlgren BastholmÅløkke Allé 47, 1. tv5000 Odense [email protected]: 29 86 82 04

Forside foto: Crown Seaways og Pearl Seaways i historisk oplæg på grund af Corona pandemien. / Foto: DFDS

2

NyTid - Nr. 2. Juli 2020 - Årgang 114

Vi stod i en usikker tid, da det seneste nummer af Ny Tid udkom sidst i marts. Corona-krisen havde ramt os. Samfundet lukkede ned og dermed også mange arbejdsplad-ser. Hvordan ville denne krise påvirke vores helbred, vores arbejde og vores økonomi?

Fagbevægelsens Hovedorganisa-tion, 3F og i 3F Sømændene har vi arbejdet aktivt for, at vi alle kan komme gennem krisen med job og økonomi i behold.

Fagbevægelsen indgik i treparts-forhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne om en aftale, der hjemsendte lønmodtagere med løn – i stedet for at fyre dem. Nu hvor samfundet er begyndt at åbne igen, kan jeg konstatere, at søens folk har haft glæde af trepartsaftalerne. Som jeg er orienteret, har der ikke været fyringer på grund af corona-krisen. Vores medlemmer i blandt andet DFDS, Fjordline og Scandli-nes har fået aftaler, så de er blevet mindst muligt ramt.

Nogle medlemmer har været ude i en længere periode. Overenskom-stens 1 til 1 aftale er blevet over-holdt, så de ramte søfolk har fået deres optjente fridage. Andre har haft en længere friperiode og skal derfor arbejde ude i en længere periode.

Vi holder et vågent øje med rege-ringens hjælpepakker, som skal afværge nogle af de negative virkninger af corona-krisen.

Der er allerede lavet en aftale om gratis færgebilletter for gående og cyklister til danske øer. Men på et tidspunkt dukkede en ide om at gøre det gratis at køre over Store-bæltsbroen. Her har vi gjort politi-kerne opmærksomme på, at det ville have en negativ effekt på ruter som Molslinjen og Langelandsfær-gen. Hjælpepakkerne til rederierne bliver undergravet, hvis det bliver gratis at krydse Storebæltsbroen.

gang i overenskomst-forhandlingerneLige inden corona-krisen forhand-lede vi en ny overenskomst på plads med Danske Rederier. Nu skal forhandlingerne om særover-enskomster i gang med Royal Artic Line, DFDS, Fjordline og ESVAGT. Særoverenskomsterne bygger på hovedoverenskomsten med Danske Rederier.

Der skal forhandles hovedoverens-komst med Færgerederierne og deres tilknyttede særaftaler.

Og der skal forhandles med Danske Rederier for De mindre skibe.

Til sidst vil jeg ønske alle en fanta-stisk sommer. Og minde jer om, at vi stadig skal passe på os selv og på hinanden.

IndholdSucces fortrepartsaftale .................................... 3

Passagerer på vogndækket ............ 4

Kan COViD-19 væreen arbejdsskade? .............................. 6

Jeg anklager – J´accuse .................... 8

Krydstogtskibe, bekvemmelighedsflag og søfolk som gidsel! .......................... 10

Skal du meldes ledig og ønsker du at modtage dagpenge? ............ 12

Arbejde i udlandet –udenlandske skibe .......................... 13

Brev fra erhvervsministerSimon Kollerup ................................ 14

Tak hr. Minister! ............................... 15

Bestyrelsesvalg 2020 ..................... 16

infosiden .......................................... 18

Nr. 2. juli 2020, årgang 114.

uDgiVer: 3F Sømændene.

reDAKTiOn:Flemming Thiesen, faglig sekre-tær og gert Christensen, faglig sekretær og ansvarshavende redaktør.

lAyOuT/PrODuKTiOn: Sangill grafisk, Holme-Olstrup

OPlAg: 1.500 eks.

redaktion sluttet den 29/06-2020. Afleveret til postvæsnet uge 28.

Indlæg og læserbreve til NyTidmodtages gerne på e-mail:[email protected]

NyTidFagbladet nyTid

● a

f Sør

en S

øren

sen,

form

and

Succes for trepartsaftale

3


● af Mette Clemmensen, faglig medarbejder

Søfartsstyrelsen valgte i starten af nedlukningen at give tilladelse til at passagerer kunne blive siddende i deres biler under overfarten, også på færgerne med lukkede vogn-dæk. Dette uden at stille krav om yder-ligere besætningsmedlemmer om bord til at håndtere opgaven.

Søfartsstyrelsen valgte at give tilla-delsen uden at orientere de faglige organisationer.

Forklaring fra SøfartsstyrelsenFlere henvendte sig til 3F Sømæn-dene, fordi man var uforstående over, hvorfor passagerne fra den ene dag til den anden, fik lov til at blive i bilerne under overfarten.

3F Sømændene rettede derfor henvendelse til Søfartsstyrelsen, for at få en forklaring på hvad der foregik.

Fra Søfartsstyrelsen lød forklarin-gen at man havde givet mulighed for at lade passagerer blive i bi-lerne, for at undgå at evt. smittede personer skulle ud blandt resten af passagererne, samt for at beskytte særligt udsatte passagerer.

Servering på vogndækketKort herefter valgte man på nogen færger at der skulle indføres salg af mad og drikkevarer på vogndækket.

3F Sømændene orienterede Sø-fartsstyrelsen om dette tiltag, da vi i forvejen var meget skeptiske over at passagererne overhovedet befandt sig på vogndækket under overfarten, og derfor kun så dette som en yderligere tilsidesættelse af sikkerheden.

Søfartsstyrelsen kom på baggrund af vores henvendelse frem til, at når rederiet selv mente at ret-ningslinjerne blev overholdt, ville man ikke gøre mere ved sagen.

Nye retningslinjerI 3F Sømændene mente vi dog stadig, at det var langt over stre-gen, og at det pegede i retning af et

forsøg på at gøre ophold på vogn-dækket til et permanent tilbud.

3F Sømændene sendte derfor en skrivelse til Søfartsstyrelsen med kritik af den måde tingene er blevet håndteret.

Få dage senere, blev der efter en lynhøring i Skibstilsynsrådet, ud-sendt en række samlede retnings-linjer for håndtering af Coronavirus ombord i de danske skibe.

I retningslinjerne er der et afsnit om passagerer på vogndækket.Her står der bl.a. at passagerer på vogndækket kun undtagelsesvis kan tillades.

Dermed må det nu forventes at passagerer på vogndækket kun forefindes i et meget begrænset omfang.

Passagerer på vogndækket Da Coronavirus brød ud og Danmark blev lukket ned, medførte det ændringer i stort set alle dele af samfundet.

Det gælder naturligvis også ombord i skibene. Der har været ændringer i større eller mindre grad, afhængigt af hvor I har sejlet.

Én af disse ændringer har for færgefarten været at passagerer pludselig har kunnet opholde sig på lukkede vogndæk under overfarten, hvilket under normale omstændigheder ikke er tilladt.


4

”Vi finder det yderst problematisk at Søfartsstyrelsen, uden at orientere de faglige organisationer, har givet tilladel-ser til at passagerer kan opholde sig på vogndækket under overfarten, i skibe hvor dette normalt ikke er tilladt. 3F Sømændene mener ikke at Corona-virussens tilstedeværelse i det danske samfund, på nogen måde er et argu-ment for at tilsidesætte den almene sikkerhed, da risikoen for at der opstår ulykker ikke er blevet mindre pga. Coronavirus. Vi kan ikke andet end at se det som en nedprioritering af den almene sikker-hed, når man uden videre foranstalt-ninger tilføjer vogndækket til listen over områder som skal håndteres i tilfælde af ulykke. Vi finder det yderligere kritisa-belt at forsvare tilladelsen med argu-ment om at en runderingsvagt skal stå for evakueringen i tilfælde af ulykke. Da runderingsvagten i forvejen er en del af sikkerhedsbesætningen, vil denne have forpligtelser i skibets sik-kerhedsruller i tilfælde af ulykker.

Herved vil runderingsvagten enten skulle forsømme sin plads i sikker-hedsrullen eller efterlade passagerer-ne på vogndækket til at evakuere sig selv, hvis en ulykke skulle indtræffe. Dertil har vi indledningsvis fået for-talt at tilladelse til at opholde sig på vogndækket blev givet med det formål, at passagerer med mistanke om at være smittede kunne rejse uden risiko for at smitte andre, samt for at passagerer som er særligt udsatte kunne rejse uden risiko for at blive smittet. Derfor er vi uforstående overfor at Sø-fartsstyrelsen tilsyneladende godken-der at ophold på vogndækket på flere overfarter nu er blevet et standardtil-bud til alle passagerer, som ovenikøbet tilskyndes ved at iværksætte salg på vogndækket. Afslutningsvis vil vi gerne bede Sø-fartsstyrelsen redegøre for hvornår og hvordan man har tænkt sig at vende tilbage til de normale sikkerhedsfor-hold igen.”

Passagerer på vogndæk• Ophold af passagerer på færger på lukkede

vogndæk under overfarten kan kun undtagel-sesvist tillades af skibsføreren ud fra en konkret vurdering efter anmodning fra passagerer med særlige beskyttelsesbehov.

• Skibet skal i så fald have fastsat et beredskab og nødvendige procedurer med henblik på at håndtere sådanne situationer. Beredskabet skal fastslå det samlede antal passagerer, der højst kan opholde sig i bilerne under overfarten. Det skal også sikres,

• at der til enhver tid er tilstrækkelig plads mel-lem bilerne, så samtlige passagerer kan komme uhindret ud af bilerne og med direkte adgang til evakueringsveje,

• at der opretholdes vagt på vogndækket under

hele overfarten, og at der er tilstrækkelig besæt-ning på vogndækket til at bistå ved en evaku-ering,

• at der sker optælling af passagerer, der sidder i biler på vogndæk,

• at der foreligger en evakueringsplan og er planlagt evakueringsveje fra vogndækket til ski-bets redningsudstyr samt fastlagt procedurer, der sikrer kontrol af, at alle bliver evakueret fra vogndækket.

• Salg af fødevarer og lignende bør ikke tilbydes på denne del af skibet.

Der er ikke krav om, at man orienterer Søfartssty-relsen, når der undtagelsesvist gives tilladelse til passagerers ophold på vogndæk, jf. ovenstående.”www.soefartsstyrelsen.dk/Presse/temaer/corona

3F Sømændenes skrivelse til Søfartsstyrelsen

Uddrag af Retninglinjer for danske skibe - Covid-19


5

● gert Christensen, faglig sekretær

Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19, også kaldet coronavirus, vil i nogen tilfælde, efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade – enten som arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Almindeligt forekommende virus-sygdomme som f.eks. almindelig influenza kan normalt ikke aner-kendes som en arbejdsskade.Det skyldes, at der er en betydelig risiko for at blive smittet uden for arbejdssituationen, og at det derfor ikke kan sandsynliggøres, at smit-ten er en følge af arbejdets forhold. Det vil gælde ved de fleste tilfælde af COVID-19.

For at kunne anerkende smitte med COVID-19 som arbejdsskade, skal det derfor kunne sandsynlig-gøres, at personen har været udsat

for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at den smittede er udsat for en særlig risiko i forbin-delse med sit arbejde. Det gælder for eksempel sundhedspersonale.Det kræves også, at diagnosen COVID-19 er stillet. Det er ikke til-strækkeligt, at der er mistanke om sygdommen.I alle tilfælde er det en konkret vur-dering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Om anmeldelse af arbejdsskade Hvis du har en medarbejder med COVID-19, skal du som arbejdsgi-ver kun anmelde til dit forsikrings-selskab, hvis: Diagnosen COVID-19 (corona) er

stillet Der er sandsynlighed for, at din

medarbejder er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde

Der er udsigt til ydelser efter loven, eller hvis tilskadekomne er sygemeldt mere end 5 uger

Der skal ikke ske anmeldelse alene på grund af smitterisiko eller ka-rantæne på virksomheden.

Til læger og hospitalsafdelinger:Hvis du som læge behandler pa-tienter med COVID-19, skal du kun anmelde til AES, hvis: Der er sandsynlighed for, at

patienten er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde. Det kan for eksempel være sund-hedspersonale, der har behand-let patienter med COVID-19.

Generelt gælder, at læger skal anmelde til AES, når de kon-staterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom. Det skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med erhvervs-sygdommen og den formodede sammenhæng med arbejdet.


6

Kilde: AES - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

OM arBejDS-MarKeDeTS erHVerVSSIKrINg Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AeS) er en selvejende institution administreret af ATP. AeS´svigtigste opgave er at træffe uafhængige og korrekte afgørel-ser efter arbejdsskadeloven. AeS behandler hvert år ca. 50.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.

aeS BeHaNDler Sager OM arBejDSSKaDer AeS indsamler og vurderer alle re-levante informationer, der skal til for at behandle en arbejdsskade-sag. AeS samarbejder med læger, forsikringsselskaber, kommuner, fagforbund og advokater om at indsamle oplysninger. Det gør AeS for at sikre, at AeS´s afgørelser

bliver truffet på baggrund af den bedst mulige viden.AeS afgør, om din skade eller sygdom er en arbejdsskade efter de regler, der gælder. Det betyder blandt andet, at der skal være en sammenhæng mellem den skade eller sygdom, du har fået, og det arbejde, du har udført.Selvom du er kommet til skade el-ler er syg, kan din sag blive afvist. Det betyder ikke, at AeS tvivler på, at du er kommet til skade eller er syg. Men det betyder, at din skade ikke opfylder de krav, der står i arbejdsskadeloven.når din skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade,

er det også AeS, der afgør, om du har ret til erstatning, hvilken form for erstatning du skal have, og hvor stor erstatningen skal være. Det er din arbejdsgivers forsikrings-selskab eller AeS, der udbetaler erstatningen.

FØr HeD VI arBejDSSKaDe-STyrelSeN Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AeS) blev etableret 1. juli 2016 og er en sammenlægning af det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarke-dets erhvervssygdomssikring.

HVaD gØr jeg, HVIS MIN arBejDSgIVer IKKe aNMelDer Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde ulykken til forsikringsselskabet. Hvis din arbejdsgiver ikke anmelder skaden til sit forsikringsselskab, kan du selv anmelde skaden til Arbejdsmarkedets erhvervssikring. Det kan du gøre under menupunktet selvbetjening. er du medlem af et fagforbund, kan du få hjælp der

COVID-19ArbejDSSKADe


7

jeg anklager – j´accuse – det danske sø-erhverv for at være yderst dobbeltmoralske

Som Émile Zola skrev et åbent brev i 1898 vedrørende Dreyfus- af-færen, om en uskyldig dømt jødisk fransk officer, vil jeg skrive om alle de sømænd fra 3. verdens lande, der sejler på urimeligt dårligt løn-nede overenskomster og lange udmønstringer.

Disse underbetalte migrantarbej-dere/søfolk udfører dette arbejde, for at vi i de industrialiserede lande kan købe billige varer, skibsredere kan tjene rigtig mange penge, godt hjulpet af regeringer, lovgivning og rederiforeninger.

Der blev i Danmark indført en DIS-lovgivning i 1988, der udelukkede danske fagforeninger fra at tegne overenskomster for udenlandske søfolk, der ikke er bosat i Danmark.

Den internationale arbejderorga-nisation ILO har gennem årene kritiseret Danmarks regeringer for at tilsidesætte og fratage faglige organisationer rettighederne til at tegne overenskomster. I Danmark har man intet imod at bryde kon-ventioner eller faglige rettigheder, bare det tjener landet og kapitalen.

3F Sømændene har kæmpet imod dette siden lovens indførelse uden held, og nu er situationen, at de danske redere beskæftiger mange tusinde søfolk på udenlandske ar-bejdsbetingelser og lave lønninger.

Nu har der været flere indlæg i forskellige maritime medier om ”stakkels søfolk”, der ikke kan blive afløst til tiden, og komme hjem til familie og venner. Beskrivelserne har omhandlet danske officerer, der nu har været hjemmefra i op til 5 måneder eller lidt mere. Der er ingen, der omtaler danske menige, da de næsten alle er skiftet ud med

søfolk fra 3. verdens lande. De udenlandske søfolk kan heller

ikke komme hjem.

Forskellen er at de frem-mede søfolk altid har været meget længere på havet, i nogle tilfælde op til 15 måneder. Mange er skibsansatte, dvs. de har arbejde for den periode

de er ombord og derefter slutter arbejdsforholdet.

Derefter rejser de hjem uden løn når de er hjemme og har ikke et skib at komme tilbage til.

En udmønstring varer normalt ca. 7 til 12 måneder, hvorefter de igen er uden arbejde. De arbejder ca. 12 timer om dagen alle dage. Det giver ca. 360 timer på en måned. Til sammenligning har danske løn-modtagere normalt 160,33 timer på en fuldtidsmåned. De fremmede søfolk arbejder altså 200 timer mere hver måned, til en løn på ca. 10.000 danske kroner.

Dette vidner om et enormt mar-ked af fattige migrant arbejdere over hele verden, der må tage det arbejde de kan få, uanset hvor ringe lønnen er!

Danske rederier og shippingindu-strien generelt vil kun beskæftige udenlandske søfolk på dårlige løn og arbejdsvilkår.

Danske søfolk tjener mere end 20.000 danske nettokroner om måneden, er rederiansatte og sejler på 1:1 ordninger, der gør at de har lige så meget fri, som de er på ar-bejde på havet med løn året rundt.

er der aldrig nogen, der har fun-det det urimeligt, at de menige udenlandske søfolk skal være ombord på skibet ca. dobbelt så lang tid, som de danske sømænd/officerer?

● af Poul erik jensen, medlem af 3F Sømændene

8


8

Hvornår er bægeret fyldt og de ikke længere vil acceptere disse forhold?

Vil vi, de danske forbrugere, blive ved med at købe billige varer, hvor både produktion og transport er udført under urimelige arbejds- og lønvilkår.

Hvad er forskellen på Working Poor og frivillige fattigdoms ”slaver”?

Så næste gang jeg læser eller hører om danske søfolk, der får lidt længere udmønstring, så tænker jeg på alle de 3. verdens søfolk, der altid har lidt den tort at være lang tid hjemmefra. Ikke af eget ønske,

men af bydende nødvendighed for at forsørge en familie.

Det er dem vi skulle give bedre forhold, lige vilkår med vores egne søfolk, i hvert fald hvad udmøn-strings længden angår.

ellers anklager jeg os alle, samt danske skibsredere, for at være dobbelt moralske, og ikke at be-handle mennesker ens.

yderligere i denne Coronatid, hvor regeringen og folketingets partier har bevilliget milliarder og atter milliarder til at understøtte de danske lønmodtagere og arbejdsgi-vere, så var det paradoksalt, at blot nogle forhandlinger i regeringen

og folketinget i 1988 ved DIS-lov-givningens indførelse, muliggjorde danske redere at tegne overens-komster med andre nationer, hvor-ved mange tusinde danske menige søfolk mistede deres arbejde og forsørgelsesgrundlag.

De faglige organisationerne for-udsagde dette, men rederne og Rederiforeningerne bedyrede at det ikke ville ske. Blækket var dårligt tørt, før de første danske søfolk gik ned ad gangvejen for sidste gang med en afregning på danske løn- og arbejdsvilkår.

Hvor var solidaritet og samfunds-sind henne den gang?

9


Krydstogtskibe, bekvemmelighedsflag og søfolk som gidsel!

Krydstogtsrederierne havde sendt passagerer hjem, men beholdt be-sætningerne ombord, de var faktisk taget som en slags gidsler uden mulighed for at komme hjem til de-res familier, mange opsagt og uden løn, mens de var fanget ombord.

Denne situation, hvor rederierne af økonomiske grunde ikke ville sende besætningerne hjem og samtidig blev nægtet at gå til kaj og blev afvist, så man over hele verden.

En tanke der er nærliggende er, at de krydstogtskibe, der søgte herop til danske havne og farvande, måske har haft den bagtanke, at i tilfælde af Coronaudbrud ombord ville velfærdsstaten Danmark sik-kert træde til og hjælpe.

Desuagtet vi havde lukket vore grænser for at beskytte vores sygehusberedskab, gav både Frederica havn og Skagen havn, 2 krydstogtskibe lov til at gå til kaj, af ren økonomisk begærlighed og kun med kaptajnernes ord for at

skibene var smittefri. Helt uansvar-ligt af disse myndigheder!

Overalt i verden så man disse skibe drive uønskede rundt.Som en maske der i de dage pludselig blev revet af, kom den groteske og uhyggelige virkelighed og sandhed om krydstogtsindu-strien til syne! En betændt og syg industri!

Det viser i alt sin tydelighed at den slags skibe under bekvemmelig-hedsflag ikke har nogen steder hjemme og ingen vil kendes ved dem når det virkelig gælder.

Krydstogtindustrien er kort sagt opbygget på billig arbejdskraft og skatteunddragelse, og af den grund er de også flaget ind under de så-kaldte bekvemmelighedsflag eller lige så suspekte 2. register flag. ITF bekvemmelighedsskibs kampagneSom ITF-inspektør må det over-ordnede synspunkt være at alle

skibe under bekvemmelighedsflag skal tvinges tilbage til det reelle ejerskabs hjemlands flag!Tanken er god og det er stadig krumtappen i ITF bekvemmelig-hedsskibs kampagne.Det er dog utopi på nuværende at forestille sig dette og desuden ligger lønningerne for søfarende på mange nationale og 2. register flags skibe i dag lavere end de er på ITF´s mindstelønninger. Bare se på DIS registret!

En tanke kunne være at EU lavede regler for krydstogtskibe, der over en længere periode, for eksempel mere end en måned, skal besejle og besøge europæiske havne og farvande inklusiv anløb af engelske, norske og russiske havne.

Dette kunne blandet andet være at der stilles et krav om en mini-mumsløn for de søfarende med udgangspunkt i ITF overenskom-sternes lønskala.

I starten af april, midt under coronakrisen, kunne man opleve det paradoks,at nogle krydstogtskibe pludselig dukkede op i danske havne og uden passagerer, men med fuld besætning ombord. Nogle af skibene kom direkte fra Caribien, et andet fra en havnekaj i Tyskland.Situation var helt grotesk. Ikke blot her i Danmark, men over hele verden så man krydstogtskibe forsøge at komme til kaj eller opankrer.

● af Morten Bach, ITF inspektør NyTid - Nr. 2. Juli 2020 - Årgang 114

10

Krydstogtskibe, bekvemmelighedsflag og søfolk som gidsel!

Desuden skulle der ved krydstogt-skibes anløb af EU-havne, frem-vises en ”flagstatsgaranti” på at flagstaten i tilfælde af eks. kata-strofer eller pandemier og lignende, vil modtage skibene og at flagsta-ten garanterer 100% dækning for de omkostninger krydstogtskibene måtte påføre besætning, passage-rer eller havnestater i tilfælde, hvor og hvis forsikringerne ikke dækker.

Der bør til myndighederne i EU havne på alle krydstogtskibe før ankomst, fremsendes en kopi af skibets SMS (Safety Management System) omhandlende dets hånd-tering, beredskab og forholdsregler, hjemsendelse etc, af og ved evt. ud-brud af sygdom og epidemier som vi har set ved Corona udbruddet.

Der skal fra skibes side ubetin-get gives fri adgang for uanmeldt inspektioner, blandt andet till ITF inspektører og til organisationer og myndigheder, som opererer i de pågældende EU havne.

Desuden skal der fremlægges alle ønskede papirer og dokumenter vedr. besætningen som disse inspektører måtte ønske at se. Desuden skal der gives mulighed for personlige samtaler med be-sætningsmedlemmer én eller flere i samme rum i den udstrækning det er muligt, uden at disse samtaler overhøres af andre (skibsledelse og rederirepræsentanter).

Der er sikkert mange andre ting og issues der kunne løftes, men de her fremførte ville være ønskelige og fremkommelige.

ITF-inspektør Morten bach

Morten Bach – medlem 3F Sømændene. Valgt til 3F Sømændenes bestyrelse.

Som iTF inspektør er Morten Bach repræsentant for det internationale Transport Arbejderforbund iTF.

iTF inspektørens væsentligste opgave er at inspicere skibe under bekvemmelighedsflag og sikre at iTF´s overenskomster bliver respekteret.

Og ikke mindst, at bidrage til, at rederier og skibs-ledelsen overholder bestemmelser i forhold til såvel overenskomst, men også de søfarendes rettigheder i MlC – Maritime labour Convention.

MlC er Fn’s konvention som skal sikre de søfaren-des sociale rettigheder. MlC konventionen er vedta-get gennem Fn organisationen ilO – international labour Organisation. MlC er gældende for alle søfa-rende på skibe i international fart.


11

● af gert Christensen, faglig sekretær

Du melder dig ledig på jobnet.dkPå den allerførste ledighedsdag skal du melde dig ledig. Det er et krav for at få dagpenge fra a-kassen. Du melder dig ledig på jobnet.dk. Har du problemer kontakt Jobcen-ter.

Det er det vigtigste – ansøgning om dagpenge kommer i 2. række.

Søg om dagpenge Når du skal søge dagpenge, sker dette gennem via mit.3f.dk – og her skal du også bruge NemID til at komme ind på Mit3F.

Når a-kassen har behandlet din ansøgning, får du et brev.

Du skal oprette et CV og søge job Senest efter to uger skal du oprette et CV på jobnet.dk. Dit CV skal godkendes af a-kassen. Det sker ved en såkaldt CV-samtale i a-kassen, som du skal deltage i. A-kassen kontakter dig og beder dig om selv at booke en samtale.

Du skal også søge job. Du skal selv registrere din jobsøgning i din joblog, som du også finder på Mit3F.

Til CV-samtalen aftaler du en plan for, hvordan du søger job, sammen med a-kassen.

Kontakt 3F-Sømændene Er du i tvivl om noget, er du vel-kommen til at kontakte 3F Sø-mændene og vi hjælper dig videre.

Skal du meldes ledig og ønsker du at modtage dagpenge?

Når du er ledig og skal søge om dagpenge, så er der nogle bestemmelser der er vigtige at overholde. Ikke så besværligt – men nødvendigt – for lovgivningen er ganske skrap i de krav der stilles til de ledige der søger dagpenge.

OM MIT3F Og DIgITal POST Som medlem af 3F har du adgang til selvbetjening via Mit3F. Hertil skal du benytte din nemid.

På Mit3F kan du læse digital post, udfylde dokumenter og se dine mange medlemsfordele.

Med Mit3F kan du sidde i ro og mag hjemme hos dig selv – på computeren eller din smartphone – og tjekke beskeder fra 3F, udfylde ydelseskort eller indtaste nye oplysninger om dine arbejdsforhold.

3F og 3F’s a-kasse (3FA) skriver til dig via digital post.

Det betyder, at du modtager post fra os i menupunktet ”Min post” på Mit3F.

Du kan også sende digital post til 3F og 3F’s a-kasse. i ”Min post” kan du sende beskeder og vedhæfte filer. Din lokale afdeling kan svare på din henvendelse gennem ”Min post”.


12

eØS er FOrKOrTelSen FOr DeT eurOPæiSKe ØKOnO-MiSKe SAMArBeJDSOMråDeDe fælles regler gælder i: Bel-gien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, estland, Finland, Frankrig, grækenland, Holland, irland, island, italien, Kroatien, letland, liechtenstein, litauen, luxembourg, Malta, norge, Polen, Portugal, rumæni-en, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tjekkiet, Tyskland, ungarn og Østrig.

DAnSKe DAgPenge i uDlAnDeTDu har mulighed for at få ar-bejdsløshedsdagpenge fra din danske a-kasse med til udlandet i op til tre måneder, hvis du er arbejdsløs og ønsker at søge arbejde i et andet eØS-land, Færøerne eller Schweiz.

På danske dagpenge kan du søge job i eØS lande samt disse områ-der: Azorerne, Madeira (Portugal) Mallorca, ibiza, De Kanariske Øer, Ceuta, (Spanien) Cypern (græsk del), gibraltar, Hebrider-ne, (Storbritannien) guadeloupe, guyana, Martinique, reunion (Frankrig).


Arbejde i udlandet – udenlandske skibe

Når du får tilbudt arbejde i udlandet – herunder på et skib, som ikke sejler under det danske flag, så er der forhold, som du bør undersøge ganske nøje.Kontakt os i 3F Sømændene – ikke mindst med hensyn til dine sociale rettigheder herunder forsikring i forhold til sygdom, arbejdsskader m.v. Men også i forhold til regler om skat og arbejdsløshedskasse.

For jer som er medlem af en arbejdsløshedskasse, er der god grund til, at I tjekker med jeres a-kasse og fagforening omkring lovgivning, i forhold til jeres ar-bejdssted (skib) og bopælsland.

Udenlandsk arbejdsløshedsforsikring Husk, at når du arbejder i udlandet kan det have betydning for din ret til dagpenge og efterløn. Ved arbejde i udlandet skal du også i visse tilfælde meldes ind i det pågældende lands arbejdsløshedsforsikring og meldes

ud af 3F´s a-kasse. Der kan være frister, der skal overholdes.

Inden for EU og EØS lande er der en række fælles regler for arbejdsløs-hedsforsikring, som er gældende når man arbejder i et af de respek-tive lande – herunder skibe. Det kan være noget af en jungle, men ifølge lovgivning er det dig som har nogle forpligtigelser, når du tager arbejde i udlandet – her-under hyre på udenlandsk skib.Så kontakt 3F Sømændene inden du rejser!

13


Kære 3F

Tak for jeres henvendelse fra den 4. december vedrørende

dansk søfartspolitik, som jeg vil besvare på regeringens

vegne.

I henvendelsen anfører I, at DIS-loven er uforenelig med stats-

støttereglerne, og at ulovlige forhold gør sig gældende i relation

til overenskomstbestemmelserne i DIS-lovens § 10.

Det er for mig vigtigt at fremhæve, at EU-Kommissionen udeluk-

kende har vurderet og haft bemærkninger til skattereglerne i regi af

DIS-skatteordningen og ikke til DIS-loven.

Efter konsultationer med Kommissionen blev DIS-loven justeret i 2009

med henblik på at tydeliggøre overensstemmelse med EU-retten.

Den nyligt vedtagne L72 forslag til lov om ændring af sømandsbe-

skatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love er en

tilpasning af de danske skatteregler i forhold til de maritime statsstøt-

teregler, hvilket er en betingelse for, at Kommissionen kan statsstøtte-

godkende DIS-skatteordningen.

Loven indeholder således ikke nogen ændring for de danske regler

om arbejdsforhold. Den høje sociale og sikkerhedsmæssige standard

for de søfarende på danske skibe, som kommer både dansk og uden-

landsk bosatte søfarende til gode, vil derfor fortsat være gældende.

Dansk søfart er en af de centrale vækstdrivere i dansk økonomi. DIS-

lovens § 10, og dermed rederiernes adgang til ansættelse af uden-

landsk arbejdskraft på lokale vilkår, må anses som en væsentlig forud-

sætning for dansk søfarts globale konkurrencedygtighed og skabelse

samt bibeholdelse af arbejdspladser i den maritime sektor. Skiftende

regeringer har siden lovens vedtagelse fundet, at Danmark lever op til

ILO-konventionerne, hvilket også er denne regerings opfattelse.

I skal endnu engang have mange tak for henvendelsen.

Jeg ser frem til, at vi kan bevare en god dialog om dette område.

Med venlig hilsenSimon Kollerup

brev fra erhvervsministerSimon Kollerup

erHVerVSMINISTer SIMON KOllerUP

Født 20. maj 1986, søn af 3F-re-gionskonsulent Karsten Kollerup

og social- og sundhedshjælper ulla Mortensen.

Folketingsmedlem for Socialde-mokratiet i nordjyllands Stor-

kreds fra 15. september 2011.Kandidat for Socialdemokratiet i

Thistedkredsen fra 2010.Cand.scient.pol., Københavns

universitet, fra 2009-2011.

erhvervsminister fra 27. juni 2019.

14


14


Tak hr. Minister!Fra 3F Sømændene skal vi kvittere og takke for dit svar. Vi takker også ja, til dit tilbud om dialog i forhold til kommende dansk søfartspolitik – og herunder ikke mindst fremtidens uddannelse og beskæftigelse af søfarende bosiddende i Danmark.

Som det sikkert er ministeren be-kendt, så har 3F Sømændene gen-nem årtier kritiseret dele af dansk søfartspolitik. Ikke mindst den del der omhandler manglende beskæf-tigelse af søfarende med bopæl i Danmark. Det er efter vor opfat-telse grotesk, at der ombord på danske handelsskibe i international fart, stort set ikke forhyres menige søfolk på danske overenskomster.

Dette er efter 3F Sømændenes op-fattelse en meget ensidig søfarts politik, som tilsyneladende kun bliver fastlagt til rederierhvervets meget kommercielle interesser.

Fra 3F Sømændenes side ønsker vi en dansk søfartspolitik, hvor der i Danmark bliver uddannet søfaren-de på alle niveauer til beskæftigelse i danske skibe. Både nærfart og i international fart.Således, at Danmark også i frem-tiden er en søfartsnation med danske søfarende – og ikke ude-lukkende importeret arbejdskraft.

Social dumping Uanset om det er tilsigtet eller ej – så konstaterer vi i 3F Sømæn-dene – at dansk søfartslovgivning – herunder Lov om Dansk Interna-tional Skibsregister DIS sammen med EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed – i virkeligheden

har fungeret som legaliseret social dumping overfor søfarende med bopæl i Danmark.

Som det er ministeren bekendt har rederiet Rodhe Nielsen været utilfreds med dansk søfartspolitik. Konsekvensen er, at rederiet RN har opsagt et stort antal danske søfarende, for uden problemer at ansætte polske søfolk på mere ”konkurrencedygtige” vilkår. Også på skibe der er på kontrakter i danske farvande for danske virk-somheder. Det kunne vel kaldes legaliseret social dumping og endnu engang en diskriminering af søfarende med bopæl i danmark.

IlO – FN – kritik af DanmarkFN-organisationen ILO – Inter-national Labour Organisation – er FN's organisation for lønmodtager rettigheder. En FN-organisation der repræsenterer regeringer, arbejdsgi-vere og lønmodtagere.

ILO har gennem mere end 100 år udarbejdet en lang række konven-tioner om de søfarendes faglige rettigheder. Herunder retten til frit at kunne organisere sig og frit kunne forhandle løn og arbejdsbetingelser.

Og med alt respekt hr minister – så er det ILO's ekspertpanel – der kontrollerer om de enkelte lande

overholder ILO's konventioner om de søfarendes faglige rettigheder.

Det er ikke medlemslandene der skal afgøre om de overholder ILO's konventioner. Det er ILO's særlige afdeling af eksperter, der kontrol-lerer de enkelte landes manglende respekt for ILO's konventioner.ILO har, siden DIS loven blev vedta-get i 1988, fastslået, at Danmark ikke efterlever en række ILO kon-ventioner.

Nemlig på grund af DIS lovens paragraf 10. stykke 2., som fratager de søfarende deres rettighed til at vælge fagforening og dermed den legitime part til forhandling af kol-lektive overenskomster.

Det har ILO’s ekspert komite genta-gende gange påpeget, at Danmark ikke lever op til ILO's konventioner om de søfarendes rettigheder.

Dialog og services eftersyn!I 3F Sømændene ser vi frem til, at der efter sommerferie og den akutte Corona krise kan blive mu-lighed for, dels at drøfte den fremti-dige uddannelse af søfarende her i Danmark – men også at sikre, at der er praktik og arbejdspladser for søfarende på danske løn og ar-bejdsforhold på Danske skibe.


15

bestyrelsesvalg 20

20

Der har den 2. juni 2020 været optælling afde indkommende stemmesedler.Optælling skete i overensstemmelse med 3F Sømændenes love.Stemmesedlerne blev kontrolleret og optalt af tillidsmænd i 3F Sømændene sammen med revisor fra Statsautoriseret Revisions-aktieselskab CHRISTENSEN KJÆRULFF

Valgt til bestyrelsen er følgende:Anders P. Madsen Arnt N. Andersen Mette Clemmensen Morten H. Eriksen Bjarni S. Jensen

Som suppleanter er valgt følgende: 1. Per Dybro 2. Hans Olsen 3. Dennis Bastholm

Fakta om 3F Sømændenes bestyrelseAfdelingens bestyrelse består af 13 besty-relsesmedlemmer inklusive Daglig Ledelsesmedlemmer. Disse har ansvaret for afdelin-gens ledelse over for medlemmerne oggeneralforsamlingen.

Valgperioden er fire år med udskrivelse af valg hvert andet år, hvor halvdelen af hen-holdsvis Daglig Ledelse og bestyrelse er på valg.

Følgende tillidsposter er på valg på sammetid: Formanden, én faglig sekretær samt fem bestyrelsesmedlemmer. Ved den modsatte valghandling er følgende på valg: Kassereren, én faglig sekretær samt fire bestyrelsesmedlemmer.

Tillidsmænd, der ikke får modkandidat,sendes ikke til urafstemning.

Kandidater til bestyrelsen, som ikke opnår valg, indtræder som suppleant i den række-følge, som stemmetallet berettiger til.

Suppleanternes funktionsperiode er to år.

Ethvert medlem af afdelingen har stem-meret.

Stemmesedlerne sendes til et statsautori-seret revisionsfirma, der foretager optællin-gen sammen med et af Daglig Ledelsenedsat stemmeudvalg.


16

3F Sømændenes bestyrelsePr. 1. juni 2020

Daglig ledelse:

bestyrelsen:

Søren Sørensen, Formand

Jan Saksaa Camilla B. Christensen Morten Bach Anders P. Madsen

Bjarni S. Jensen Palle Sciegienny Arnt N. Andersen Mette Clemmensen

Morten H. Eriksen Per Dybro Hans Olsen Dennis Bastholm

Christian K. Johansen, Kasserer

SUpp

lean

t

SUpp

lean

t

SUpp

lean

t

Gert Christensen, Faglig sekretær

Flemming Thiesen, Faglig sekretær


17

BOg PrÆSeNTaTION:Min far var Dansk krigssejler I ny bog fortæller politimand og krimiforfatter Arne Woythal den dra-matiske historie om sin far, der under Anden Verdens- krig sejlede for de al-lierede og overlevede flere nærkampe med Hitlers bombefly og ubåde.

I 1940 var Axel Emil Martin Woythal med til at evakuere engelske soldater fra Dunkirk. Og i årene efter sejlede han ofte med skibe, som nazisterne enten bombede eller torpederede. Bogen er skrevet af Axels søn, poli-timanden og krimiforfatteren Arne Woythal, og bygger på research såvel som hovedpersonens egen beretning, som forfatteren nåede at få inden sin fars død.

Forfatter Arne Woythal: [email protected] Laura Koch-Larsen: [email protected] el. 42 37 64 08

BOg PrÆSeNTaTION:Søfartsbogen En særlig Søfartsbog. Det er forfatterens tiende digtsam-ling. Søfartsbogen handler om havets natur, dets væsner og vilkår, både i følelsesmæssig, mytisk og politisk forstand. Det er digte om havfruer og sømænd, om havenes ukendte dyb og om de rederier, som besejler dem. Efter et containerforlis flød tusindvis af badeænder ud over Atlanten og op igennem Arktis, efter femten år lan-dede en enkelt and på Skotlands kyst. Og her gik jeg og troede, jeg vidste, hvad ensomhed er.

Nina Malinovski debuterede i 1981 med digtsamlingen Fri Tid og har siden udgivet en række digtsamlinger samt skrevet flere manuskripter til film, teater og radio. Bestil bogen: [email protected]

Se Filmen Dark Waters- Endnu en film hvor konspirations teori der bliver til virkelighed.

Men fra konspirations teori bliver kemikaliegiganten DuPont afsløret i kynisk omgåelse af lovgivning, mani-pulering med videnskabelig data som koster tusindvis af boger helbred og liv samt enorme miljø ødelæggelser.

Dark Waters bygger på en sand historie. Endnu engang et billede på kapitalisme, hvor store virksomheder er villige til at gøre alt i jagten på profit. Skruppelløs-heden, kor-ruptionen og magtmisbruget bliver ved med at overraske i løbet af fil-mens to timer lange spilletid.

TÆNKeTaNKeN - nyheder og gode ideer:

Søfarendes Ferieboliger Søfarendes Ferieboliger har tre skønne ferieboliger i Danmark. Skallerup Klit ved Vesterhavet. Sandvig Bornholm og Holmlandsklit ved Vesterhavet.Yderlig oplysninger. Handelsflådens Velfærdsråd – Sea Health og welfare. Telefon: 72 40 26 10 - www.shw.dk/ferieboliger

Velkommen til 3F Feriefonde og 3F FeriehuseGrupperne i 3F har en række feriefonde som ejer ferieboliger i Danmark og Europa. Hvis du ikke arbejder under en af de overenskomster, som feriefondene dækker, kan du leje en lang række andre ferieboliger, som 3F ejer. Disse huse er angivet med navnet "3F feriehuse".Kontakt os på tlf.: 88 92 08 27 eller 70 300 300


18

InfosIden

DØDSFAlD:

Per Max Såby 1943 – 2020Per (Sorte Max) døde den 16. juni efter kort tids sygdom.Bisættelse fra Sundby kapel. De røde faner fra Sømændenes Forbund og Kobe afdeling flanke-ret kisten som Per havde ønsket.

Æret være hans minde

DØDSFAlD:

Mauri johansson 1942-2020Mauri var født i 1942 i Finland. Flyttede i 1961 til Aarhus for at læse til læge. Blev læge i 1970.Mauri var ganske aktiv både politisk og fagligt især inden for Arbejds- og socialmedicin. I Sømændenes Forbund lærte vi Mauri Johansen at kende gennem Samarbejdet Arbejdere Akademikere. Hvor Mauri sammen med andre gode kræfter var med til at få fokus på de dårlige arbejdsmiljøforhold der var i skibene.Resultatet var bl.a. den første større undersøgelse af arbejds-miljø til søs. Et arbejde der fik stor betydning for et bedre arbejdsmiljø i skibe.

Æret være hans minde

Ønsker du at få optaget annonce i Ny Tid på disse sider når der er runde fødselsdage eller jubilæum, så kontakt 3F Sømændene [email protected] eller ring til 70 300 838

MÆrKeDage Og MINDeOrD

Feriepenge – Ny ferielov for søfarendeSom bekendt er der vedtaget ny ferielov. En særlig lovgivning for søfarende. 1. september 2020 indføres der samtidighedsferie. Det betyder at den ferie som optjenes kan afviklesmed samme.

Sømændenes feriekortordning (Det blå feriekort):1. januar 2019 – 31. december 2019. Der er udsendt feriekort, med den ferie som er optjent i perioden.1. januar 2020 – 31. august 20201. september 2020 – Der forhandles ligeledes om, hvordan ferieordningen skal køre 10.09.20

Husk din SKAT!Sejler du på DIS og har skattefradrag du ikke kan benytte – så husk at registrere dig i Udligningskontoret for Dansk Søfarende.

Kontoret er digitaliseret, og på MIN SIDE kan du registrere dig digitalt ved brug af NemID. Du kan f.eks. oprette begæringen om udstedel-se af kompensation for 2020 digitalt. Bemærk at begæringen for 2020 også åbner op for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, og du behøver derfor ikke oprette gamle begæringer, hvis du mangler at indsende disse til os.

Læs mere: www. /udligningskontoret.dk

19


Afsender:3F Søm

ændene

Dortheavej 39A2400 København N

V

rigtig god sommer til jer alle - Pas godt på jer selv og hinanden!

NyTid - 3F

Documents

Transcript of NyTid - 3F