Nyhedsbrev nr. 4

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDEHollændervej 26000 KoldingTlf. 7552 [email protected]

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Gråstenvej 1, Felsted6200 AabenraaTlf. 7469 [email protected]

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Bakkevej 16700 EsbjergTlf. 7545 [email protected]

CENTER FOR SOCIALT ARBEJDE Elkærvej 388230 ÅbyhøjTlf. 8625 [email protected]

VITA´s værdisæt

Respekt - for vores samarbejdspartnere, brugerne og den enkelte medarbejder i organisationen. Udvikling - en stadig udvikling og evaluering af projekter og arbejdsmetoder og af den enkelte medarbejders kompetencer. Kvalitet - grundighed og ansvarlighed i arbejdet. Omsorg - empati og involvering i brugerne og en ansvarlig og omsorgsfuld personalepolitik.

vitaNYTdecember 2008 04

ikke at overtage forældrenes arbejde, hverken konkret eller følelsesmæssigt. Støttepersonen skal i stedet sætte for-ældrene ”på arbejde”, således forældre-ne reflekterer i det omfang, det er dem muligt.

Erfaringsmæssigt ved vi, at dette er det vanskelige i arbejdet for støtteperso-nerne, hvorfor alle støttepersoner, ansat igennem Fonden VITA, er forpligtet til at deltage i regelmæssige personalemø-der og supervision.

Støttepersonens opgaver:

Vigtige opgaver er at medvirke til, at an-bringelsen bliver til barnets bedste, og at forældrene bliver så følelsesmæssigt afklarede som muligt i forhold til an-bringelsen. Det er vigtigt at støtte for-ældrene til at fastholde kontakten med barnet under anbringelsen og medvirke til samarbejde med de implicerede per-soner og instanser.

Som nævnt overfor er det også en vigtig opgave for støttepersonen at give foræl-drene mulighed for nye indfaldsvinkler/indsigt i forhold til anbringelsen og de problemer, der er i den forbindelse.

Al arbejde skal foregå med udgangs-punkt i forældrenes definition af pro-blemstillingerne, men med vægt på muligheder for samarbejde.

Flere sagsbehandlere har overfor os gi-vet udtryk for, at de har oplevet en posi-tiv ændring hos de forældre, som har en støtteperson. De oplyser, at antallet af henvendelser fra forældrene er aftaget, og at møderne er blevet mere konstruk-tive. Sagsbehandlerne giver udtryk for, at de også oplever, at nogle af de an-bragte børn, hvis forældre har en støt-teperson har ” fået lov” at være i den ple-jefamilie, hvor de er anbragt. Dette har givet børnene mere ro og gjort, at de bedre kan koncentrere sig, da de ved, at nogen ”tager sig af ” forældrene.

C E N T E R F O R S O C I A L T A R B E J D E

Støtte- personer

Denne måneds

Næste måneds tema:Godkendelse og tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder.

Fonden VITA – center for socialt arbejde har siden 2001 tilbudt kommunerne støtteper-soner til forældre, som har deres børn an-bragt. Frem til i dag har vi formidlet støtte-personer til 140 familier. Støttepersonerne er ansat af Fonden VITA og har relevant fag-lig baggrund som pædagog eller socialråd-giver. De har indsigt i arbejdet med familier med anbragte børn, erfaring med forældre-samarbejde samt er bekendte med sorg- og krisereaktioner.

Vi vil i denne artikel beskrive nogle af de er-faringer, vi har fået gennem årene.

Visitation af støttepersoner:

Ca. 95 % af henvendelserne om støtteperso-ner modtager vi typisk en tid efter, anbrin-gelsen af barnet har fundet sted. Årsagen til dette er vi ikke bekendte med. Vi ved ikke, om det skyldes modvilje fra forældrene om at skulle stifte bekendtskab med flere nye personer, om det skyldes, tilbuddet om støt-teperson ikke bliver forstået af forældrene, om der ikke er tilstrækkelig tydelighed om støttepersonens funktion og rolle, eller om forældrene ikke får tilbudt en støtteperson.

Når vi modtager en henvendelse fra en kommune om en støtteperson, anmoder vi om at få fremsendt relevante oplysnin-ger, herunder om der er specielle hensyn, f.eks. om der er misbrugsproblemer eller psykiatriske problemstillinger. Der afholdes herefter møde med forældre, sagsbehand-ler, den mulige støtteperson og støtteper-sonkoordinator fra Fonden VITA. Ved dette opstartsmøde drøftes rammen for ordnin-gen, støttepersonens funktion og rolle og et muligt samarbejde mellem forældre og støtteperson vurderes.

Rammen:

Sagsbehandler bevilger rammen for ord-ningen. Denne er typisk ml. 6 - 8 timer, al-mindeligvis max 10 timer månedlig.

Erfaringen viser, at den besluttede ramme, for det antal bevilgede timer, som regel udnyttes fuldt ud i opstartperioden. Dette sker typisk for, at forældre og støtteperso-nen får etableret kontakt og får kendskab til hinanden og sagen.

Herefter svinger det med hensyn til, hvor mange timer der bruges. I nogle perioder bruges der mange timer og i andre perio-der færre, dog hele tiden inden for den be-sluttede ramme.

På det indledende opstartsmøde tydelig-gøres det, hvad der er støttepersonarbejde, og hvad der ikke er. Det understreges, at støttepersonen er helt uafhængig af den kommunale forvaltning, og at der ikke er kontakt mellem støtteperson og sagsbe-handler.

Ofte ønsker forældrene at få skriftligt materiale/korrespondance gennemgået og ”oversat”. I den forbindelse kan en vigtig funktion for støttepersonen være oriente-ring om kommunens måde at arbejde på, herunder hvad kan/kan ikke ændres på, for-ældrenes rettigheder og forpligtelser.

I forbindelse med møder med kommunen anvendes der timer til forberedelse af disse møder med forældrene. Støttepersonen kan også deltage i møder med kommunen og forældrene og ligeledes tale med foræl-

Forældrene har ofte gået med et behov for en støtteperson i et stykke tid, hvorfor de ofte i begyndelsen har et stort behov for kontakt og nogle at tale med

vitaNYTDecember 2008

04Artikel om støttepersoner i henhold til lov om social service § 54.

drene efterfølgende, såfremt forældrene ønsker det. Vor erfaring er, at netop denne funktion ofte ønskes af forældrene.

Når forældrene og støttepersonen har kendskab til hinanden er erfaringen, at in-tervallet mellem støttepersonens og for-ældrenes møder er mere svingende, og kontakten mellem forældrene og støtte-personen er ad hoc og med mulighed for telefonkontakt.

Nogle forældre befinder sig bedst med at have faste aftaler på samme ugedag, me-dens andre aftaler fra gang til gang.

Støttepersonens rolle:

Herunder også, at der ikke er mulighed for direkte kontakt eller samarbejde med sags-behandleren, men at al kontakt foregår på forældrenes foranledning.

Det har vist sig, at det også har stor betyd-ning, at støttepersonen intet skal, eller må, rapportere til sagsbehandler. Støtteperso-nens indberetningspligt og tavshedspligt bliver ved første møde omtalt, såvel som det præciseres, at støttepersonen ikke hverken er bisidder eller ”advokat”, men en

helt neutral samtalepartner, som skal give medspil og modspil og være behjælpelig med at se og finde mulige nuancer og nye aspekter i sagen.

Støttepersonen kan på forældrenes ønske deltage i møder vedrørende anbringelsen og kan være behjælpelig op til, under og efter møderne. Under møderne kan støt-tepersonen være behjælpelig med f.eks. at afbryde disse og bede om en ”time out”, hvis det af hensyn til forældrene bliver nød-vendigt. Erfaringsmæssigt ved vi, at det for forældrene kan have stor betydning, at de ved, de har den mulighed.

Ved forventningsafklaringen på det indle-dende møde sker det indimellem, at sags-behandleren kan have et ønske om, at støt-tepersonen og forældrene skal drøfte nogle specifikke problemstillinger. Dette kan dog kun ske, såfremt forældrene ønsker det.

Der aftales en opfølgning af støttepersons-aftalen i løbet af de første ca. 3 måneder. Det kan enten være i form af opfølgnings-møde, hvor sagsbehandleren kan deltage/ikke deltage, eller også i form af telefon-kontakt til forældrene fra støtteperson-koordinatoren fra Fonden VITA. Formålet med opfølgningen er primært at sikre, at samarbejdet mellem forældrene og støtte-personen fungerer, samt at den besluttede ramme for støttepersonsaftalen overholdes og fungerer.

Det er vigtigt, at støttepersonen er meget opmærksom på at være neutral i forhold til anbringelsen samt er opmærksom på

Der er stor variation med hen-syn til, hvilken kontaktform forældrene ønsker. Det styres primært af forældrene

Støttepersonens uafhæn-gighed af forvaltningen har vist sig at have stor betydning for en del forældre

Forholdet mellem støtteper-sonen og forældrene er al-tafgørende for, at støtteper-sonsordningen fungerer til forældrenes, barnets og an-bringelsens bedste