Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 26 

Jenle, den 25. aug. 2013 

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk 

 

Fra Formanden  s. 2 

 

Hvor er Skive Kommune? s. 3 

 

Aakjærselskabet s. 4 

 

Stenhuggergården  s. 5 

 

Li eraturdag s. 7 

 

Tegnehjørnet s. 12 

 

Po fir glowend pæl s. 16 

 

Fra en bogsamlers hylder s. 17 

 

Fakta om Aakjærselskabet s. 24 

2 

TILLYKKE MED DE 100 ÅR.TILLYKKE MED DE 100 ÅR.TILLYKKE MED DE 100 ÅR.   15 levende havfruer markerer fød‐15 levende havfruer markerer fød‐15 levende havfruer markerer fød‐selsdagen i 12 lande i 13 byer: Syd‐selsdagen i 12 lande i 13 byer: Syd‐selsdagen i 12 lande i 13 byer: Syd‐ney, Beijing, Shanghai, Tokio, Del‐ney, Beijing, Shanghai, Tokio, Del‐ney, Beijing, Shanghai, Tokio, Del‐hi, New York, Paris, London, Rom, hi, New York, Paris, London, Rom, hi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamborg, Stockholm Amsterdam, Hamborg, Stockholm Amsterdam, Hamborg, Stockholm og Oslo. Det er VisitDenmark, der og Oslo. Det er VisitDenmark, der og Oslo. Det er VisitDenmark, der står bag ini a vet med at fejre står bag ini a vet med at fejre står bag ini a vet med at fejre Den lille havfrue. I alle byerne vil Den lille havfrue. I alle byerne vil Den lille havfrue. I alle byerne vil man kunne møde en havfrue i form man kunne møde en havfrue i form man kunne møde en havfrue i form af en bodypainted ung kvinde med af en bodypainted ung kvinde med af en bodypainted ung kvinde med fiskehale.fiskehale.fiskehale.   

100 bikiniklædte havfruer hoppede 100 bikiniklædte havfruer hoppede 100 bikiniklædte havfruer hoppede i vandet ved Langelinje. i vandet ved Langelinje. i vandet ved Langelinje.     

Men Danmark er fyldt med andre stærke sym‐boler. Er det ikke på  de, at vi supplerer hav‐fruen med et mere velfærdsstatsligt symbol ‐så som Jens Vejmand. 

Hvem kan være mere passende end en figur som ”Jens Vejmand”. Men hvor finder vi så fi‐guren.. Ja! Hvor finder vi ham?  

Som forsiden viser, så har vi en Jens Vejmand på Jenle. Han er placeret i Jenles Museum.  

Desuden har man i Tjørring ved Herning op‐s llet et bræt på kirkegården: 

Der staar paa Kirkegaarden  et gammelt frønnet Bræt; 

som et symbol på den historiske vejmand. 

Fra Poli ken 26. JUN. 2005 KL. 09.00 har vi klippet: 

Men hvem var den legendariske skærve‐knuser i virkeligheden?   Det har der i  dens løb været mange bud på. Ind l skoleinspektør Viggo Vandkær Thomsen i 1982 beslu ede sig for at gå de på det  dspunkt o e mest kendte kandi‐dater e er i sømmene. Hvem var det, der sad der bag skærmen med klude om sin hånd og læderlap for øjet?  Først og fremmest ved hjælp af udelukkel‐sesmetoden nåede den sønderjyske skole‐inspektør frem  l, at svaret må e være en Jens Nielsen fra landsbyen Tjørring i Vestjylland. Født i Herning 1832. Død de‐cember 1900. 

JENS VEJMAND MONUMENT VED TJØRRING—MELLEN HERNING OG HOLSTEBRO 

UDFØRT AF ERIK HEIDE, MORS 

3 

Da Aakjær døde i Da Aakjær døde i Da Aakjær døde i 1930 beslu ede 1930 beslu ede 1930 beslu ede nogle borgere i Ski‐nogle borgere i Ski‐nogle borgere i Ski‐ve, at de ville rejse ve, at de ville rejse ve, at de ville rejse en statue af Aak‐en statue af Aak‐en statue af Aak‐jær. Det fik de al‐jær. Det fik de al‐jær. Det fik de al‐drig gjort! drig gjort! drig gjort!    Borgerne havde bedt skulptøren Anker Hoff‐mann, om at lave et for‐slag. Det blev fuldstændig afvist, da de mente, at det lignede Lenin for meget. 

Figuren er blot modelleret over et billede af Aak‐jær, stående i sit elskede 12 meter høje tårn!  

Det er anden gang Lenin er kommet i vejen for Aakjær. Før‐

ste gang var da Aakjær var inds llet  l Nobels Li eraturpris i 1917. Det var det russiske re‐volu onsår og Nobelkomiteens formand var ikke meget for  socialt engagerede forfa ere. 

Anker Hoffmann lavede et nyt forslag, der blev rejst i 1942 på Kirkebakken i Skive ‐ 12 år e er Aakjærs død.  ”Aakjærpigen” inspireret af digtet ”Forspil” i Aakjær´s mest berømte digtsamling ”Rugens Sange”. 

 

Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod 

jeg ly er og jeg ly er,  l det synger i mit Blod." 

 

Når borgerne i Skive ikke havde modet  l det andet forslag, så var forslaget da velvalgt! Fi‐guren er flot og et stærkt sym‐bol for Aakjærs natursyn, om menneskets indfælden i na‐turen og natu‐rens indfælden i mennesket. 

 

Jens Vejmand monumentet

Adresse: Holstebrovej nær Tjørring. 

På vejmand Jens Nielsens 150 års fødselsdag rejstes i 1982 et monument udført af kunstneren Erik Heide. Her fik Jeppe Aakjær i 1901 ideen  l digtet "Hvem sidder der bag skærmen". Vejmand Jens Nielsen blev begravet på Tjørring Kirkegård i februar 1901. Få meter nord for Erik Heides monument står en "2  erdingsvejsten", en af de såkaldte "Ole Rømer‐milesten" opsat omkring 1790. 

h p://www.sinding‐oerre.dk/index.php?page=produkter_simpel2.php&&umenu=produkter_simpel2_umenu.php&&idv1=14 

MEN HVOR ER SKIVE KOMEN HVOR ER SKIVE KOMMUNE?MMUNE?  

Da Aakjærselskabet i 2009 var ble‐Da Aakjærselskabet i 2009 var ble‐Da Aakjærselskabet i 2009 var ble‐vet over 1000 medlemmer mente vet over 1000 medlemmer mente vet over 1000 medlemmer mente vi, at det skulle fejres med den før‐vi, at det skulle fejres med den før‐vi, at det skulle fejres med den før‐ste skulptur af Aakjær. ste skulptur af Aakjær. ste skulptur af Aakjær.    Sam dig havde vi på Jenle fået en lejer i stu‐dielejligheden, der hed Misja Kristoffer Ras‐mussen. Han var skulptør og gik og formede den ene skulptur e er den anden og mest af Aakjær. Så tog vi fat. Indsendte en ansøgning l Staten, som vi selvfølgelig fik afslag på, som 

ventet. Vi søgte fonde og fandt pengene! 

Til vores store overraskelse mødte der godt 100 mennesker op  l denne afsløring.  

I Jebjerg fortæller de med stor begejstring, at skulpturen ret o e bliver besøgt! 

Det var Aakjærselskabet, der havde taget ini‐a vet og vi havde mod på mere. Til et par 

kulturmøder i Skive foreslog vi, at man i for‐bindelse med Skive Bibliotek skulle rejse en skulptur af Aakjær. Den kommer sikkert al‐

drig! Men et nyt ini a‐v kom fra en helt an‐

den kant. Kunstneren Elisabeth Zeuthen hav‐de skabt en stor 260 cm. figur af Aakjær.  

Det eneste krav var, at den skulle stå i kanten af Nordskoven. 

Der står den i dag og bliver besøgt af mange tusinde hvert år. 

AAKJÆRSELSKABETAAKJÆRSELSKABET  

Den 7. nov. 2009 kl. 11:00 blev skulpturen i Jebjerg afsløret. Du kan læse mere i Nyhedsmailen nr. 4 

Rigmor Gade og Hans Frederiksen, der begge er rundvisere på Jenle, underholdte publikum. 

Michala Petri og Lars Hannibal spillede ved afsløringen 10/9 2011. 

 

5 

Vejen  l Jenle har aldrig været af‐Vejen  l Jenle har aldrig været af‐Vejen  l Jenle har aldrig været af‐mærket særlig godt. E er flere års mærket særlig godt. E er flere års mærket særlig godt. E er flere års pres på Skive Kommune fik vi en‐pres på Skive Kommune fik vi en‐pres på Skive Kommune fik vi en‐delig et skilt op  l Jenle og nogle delig et skilt op  l Jenle og nogle delig et skilt op  l Jenle og nogle vejviserskilte på strategiske steder.vejviserskilte på strategiske steder.vejviserskilte på strategiske steder.   Ovenstående skilt er placeret ved afslutnin‐gen af Jenlevej, men sådan, at man først kan se den få meter før vejen. Det har flere gange givet anledning  l farlige situa oner.  

Vi har mange gange foreslået, at Skive Kom‐mune skulle se på denne udkørsel. Der er in‐tet sket og vi har intet hørt fra dem. 

Vi foreslår nu, at Skive Kommune køber ”Sten‐huggergården” for enden af Jenlevej og får lavet en god udkørsel og informa onsplads. 

Gården kunne indre es  l minde om Jeppe Aakjær og ”Jens Vejmand”. I  lknytning  l ste‐det skulle man få lavet en flot skulptur af ”Jens Vejmand”, et flot symbol på velfærds‐staten Danmark—et symbol på det netværk, der binder os sammen ”vejen”.  

Om 100 år kan 100 stærke mænd hugge sten i Sydney, Beijing, Shanghai, Tokio, Delhi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamborg, Stockholm og Oslo.   

I næste nr. af NI, præsenterer vi ”Jens Vej‐mand” på kinesisk.  

Turisme i balance. 

 

STENHUGGERGÅRDENSTENHUGGERGÅRDEN  

6 

Salget er i gang! 

7 

 

Aakjærselskabet arrangerer tradi‐Aakjærselskabet arrangerer tradi‐Aakjærselskabet arrangerer tradi‐onen tro Li eraturdag lørdag den onen tro Li eraturdag lørdag den onen tro Li eraturdag lørdag den 

7. september. Holdes al d tæt på 7. september. Holdes al d tæt på 7. september. Holdes al d tæt på Aakjærs fødselsdag 10. sept..Aakjærs fødselsdag 10. sept..Aakjærs fødselsdag 10. sept..   

Overskri en for dagen er i år Overskri en for dagen er i år Overskri en for dagen er i år ”Krimi og forbrydere”. ”Krimi og forbrydere”. ”Krimi og forbrydere”.    Vi glæder os rig g meget  l denne dag, hvor vi har samlet et fantas k hold, der har indgående kendskab  l området.  

Vi har flere gange fået spørgsmålet?  

 

Har krimi noget med Aakjærs  li eratur at gøre?   

Det er helt klart, at Aakjærs li eratur ikke kan læses som nu dens krimili eratur, men Aak‐jær beskæ iger sig indgående med forbryde‐re i samfundet.  

   

Bille er købes senest 

2. sept.  på www.jenle.dk 

8 

Det gjorde Blicher også, men Aakjær tager en anden drejning.  

Hvor Blicher mere ser forbryderne som onde mennesker, så er Aakjærs forbrydere skabt som en konsekvens af manglende kulturel indlejring i et kulturelt fællesskab.  

Det er de såkaldte u lpassede, rakkere, tate‐re og kjæltringer, der gemmer sig på øde he‐destrækninger og kun ses som skygger om na en, når de henter byens latriner eller på skjulte steder trækker skindet af selvdøde dyr.  

De er udstødte alene fordi de er anderledes. De er lovløse, men sæ er sig op mod uret‐færdigheder.  

Det er denne problema k, som Aakjær skil‐drer i bogen ”Jens Langkniv”, hvor Jens vil for‐svare sin gamle mor mod heksebrænding, og derved begår mord og e erfølgende bliver en del af de lovløse.  

Sam dig iblander Aakjær i denne forbryder‐roman en ”ærbar” præstekones ero ske hi‐storie, som et socialt nærværende krydderi! 

De samme temaer om ondskab og  lblivelsen af forbrydere finder vi hos dagens tre fore‐dragsholdere: Forfa er Sara Blædel, der bl.a. har udgivet: ”Kun ét liv”, ”De glemte piger”, ”Aldrig mere fri”, ”Dødsenglen” og mange fle‐re.  

Steen St. Blicher på heden i samtale med tatere. (1866). Maleri af Christen Dalsgaard, der er født på herregården Krabbesholm ved Skive. Blicher ses med jag aske og gevær, og i baggrunden ses hans jagthund. 

 

9 

 

Den  dligere leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen med bøgerne: ”Man jager et bæst og fanger et menneske” og ”E erforskerne”. Om forbrydere har han udtalt:  

 

”Og er der én  ng, erfaringen har lært mig, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser al d gem‐mer sig et menneske ‐ o e et skræmt, kuet og ødelagt barn i en 

stor mands krop. Det er bare ingen undskyldning for drab”.  

 

Skal man tale krimigenre kommer man ikke udenom Bo Tao Michaëlis. Han er den, der ved mest om krimili eraturen i Danmark, hvilket han har vist gennem en række udgivel‐ser bl.a. ”Verdens bedste krimier”.  

 

Anmelderne af bogen har bl.a. skrevet:  

”I en vela alanceret blanding af ek‐sper se, personlig smag og genre‐mæssig lidenskab gennemgår krimi‐ekspert Bo Tao Michaëlis sin selvfor‐mulerede hitliste over verdensli era‐turens største krimiska e…. Mi‐chaëlis bere er medrivende om sin passion i et rammende og dynamisk sprog, med vid og sans for de detal‐

 

10 

jer, der har gjort kriminalromanen kendt og elsket verden over”. 

MEN MEN MEN MENNESKET LEVER MENNESKET LEVER MENNESKET LEVER IKKE AF MIKKE AF MIKKE AF M(((ORDORDORD) ) ) ALENE!ALENE!ALENE!   Derfor byder dagen også på tradi onelle fæl‐lessange og samvær om spisning mm. 

Tradi onen tro byder Aakjærselskabet denne dag på tre gode mål der: 

Vi begynder klokken 10:00 med formiddags‐kaffe med pålæg, ost og smør fra Thise. 

11:45 er der lækker frokost, der bliver leveret fra Adelgades Slagter i Skive.  

15:00 er der e ermiddagskaffe med boller og tærte.  

Hele dagen er der kaffe og the på kanden samt frisk frugt fra Lyby Frugtplantage samt økologiske mejeriprodukter fra Thise Mejeri.  

 

11 

 

POSEGAVEPOSEGAVEPOSEGAVE   Sidste år fik alle deltagerne i Li eraturdagen Aakjærs ”Livserindringer I & II”. 

I år har vi beslu et, at alle deltagere skal have en pose med materiale fra Aakjærselskabets forlag og bu k. 

Samme dag uddeles ”Aakjærprisen 2013”  l professor Johs. Nørregaard Frandsen, SDU for sit store arbejde for udbredelsen af Aakjærs 

forfa erskab bl.a. gennem ar kler om Aakjær i ”Den store danske encyklopæ‐di”, e erord i udgi‐velser af Aakjærsel‐skabets forlag og som formand for forskergruppen om Aakjær.  

 

Prisen er på kr. 10.000 og sponso‐Prisen er på kr. 10.000 og sponso‐Prisen er på kr. 10.000 og sponso‐reret af Spar Nord.reret af Spar Nord.reret af Spar Nord.    

Udover, at Aakjærselskabet har en lille bogga‐ve  l deltagerne og gode  lbud på Aakjær‐li eratur, kommer Skive Boglade med gode lbud på krimier.  

 

Han skriver  l os, at han s ller sin boghandel op klokken 13:00 og medbringer: 

 

Sara Blædels bøger som jeg har et særligt  lbud på den dag ( hard‐backs 3 for 200,‐) 

  

Derudover den ene bog Tao Mi‐chaelis har skrevet om krimigen‐ren samt Bent Isager Nielsens to bøger. 

 

Bille er  l arrangementet kan købes på Jenle eller på jenle.dk. Billetsalget senest den 2. sep‐tember af hensyn  l maden. 

Professor Johs. Nørregaard Frandsen på Jenles talerstol  l Jenlefesten 2010. 

12 

Med erfaringen igennem en del år, var vi klar over, at reetableringen af tegnehjørnet ville blive en stor succes.  

I 2010 var vi tvunget  l at lukke tegnehjørnet, da vi skulle bruge pladsen  l uds llingen om Esben Aakjær.  

I år har vi indsamlet 96 tegninger. Langt de fleste har været rig g gode. På de tegninger, hvor der er angivet alder, er  kunstnerne fra 2  l 12 år. 

Lyrikhjørnet har ikke været lige så ltrækkende som 

tegnehjørnet. Vi har i alt fået 6 digte, hvoraf kun 2 var med adres‐se. De får begge lsendt en bog‐

gave.  

Opfordringen  l, at kunstneren både kunne være voksne og børn er blevet fulgt. 

13 

 

14 

  

Udover de 280 var der 30 frivillige Udover de 280 var der 30 frivillige Udover de 280 var der 30 frivillige fra Aakjærselskabet, der skulle fra Aakjærselskabet, der skulle fra Aakjærselskabet, der skulle betjene de mange glade gæster. betjene de mange glade gæster. betjene de mange glade gæster.     Alt var udsolgt en uge før arrangementet skulle a oldes. De 280 fylder Laden helt op. Det var en fantas sk s lle og lun a en. Der kan godt blive varm i Laden, så er det dejligt, at vi kan åbne i begge ender af bygningen. Gæsterne kom meget langt fra. To var cyklet fra Esbjerg og havde lejet sig ind på Bed & Breakfast i Bostrup, tæt på Jenle. De boede sammen med andre par, der også skulle  l 

koncerten. Andre boede på overnatningsste‐der i Skive. 

En del  af gæsterne var på Jenle hele dagen, hvor de var på rundvisning og rundt i museet for  legnede sig alt den Aakjærkultur de kunne rumme.  

Klokken 18:00 gik ca. 50 om bord i en lille fro‐kost før koncerten.  Klokken 19:30 var salen fyldt op.  

Formanden for Aakjærselskabet bød velkom‐men og fortalte lidt om de kommende arran‐gementer. 

Thomas Kjellerup gik på scenen og leverede en fantas sk koncert på knap to  mer, med en indlagt pause.  

Pausen, der var beregnet  l ca. 45 min. blev på én  me, da de 4 toile er slet ikke kunne følge med. 

Det er virkelig ”træls”, at vi hele  den skal have problemer med toile erne her i år 2013. Til Jenlefesten var det også et meget stort problem. At det var et stort problem i 1920 med 8000 gæster er forståelig. Det er flovt, at man ikke finder en løsning! 

 

Vi er stolte af, at vi sådan en dag kan servere lokale produkter fra Hancock, Fur og vores egen øl fra Håndbryggeriet i Stårup. Og rig g gode fødevarer. 

16 

E er en Jenlefest med 1000 besø‐E er en Jenlefest med 1000 besø‐E er en Jenlefest med 1000 besø‐gende, var Aakjærselskabet gende, var Aakjærselskabet gende, var Aakjærselskabet spændte på, om der også  l Aak‐spændte på, om der også  l Aak‐spændte på, om der også  l Aak‐jæra enen, der i år var fly et fra jæra enen, der i år var fly et fra jæra enen, der i år var fly et fra juli  l august, ville komme gæster. juli  l august, ville komme gæster. juli  l august, ville komme gæster. 75 havde fundet vej  l Jenles For‐75 havde fundet vej  l Jenles For‐75 havde fundet vej  l Jenles For‐samlingshus.samlingshus.samlingshus.   Aakjærselskabets fortælle‐ og dialektgruppe havde igennem foråret arbejdet med Aakjærs dialek ekst ”Po fir glowend Pæl” med henblik på en lydudgivelse. Bogen udgav Aakjær i 1923, men fortællingerne indsamlede han blandt landsbyen Aakjærs særlinge i 1880’er‐ne og sendte dem  l folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. 

Temaet på Jenle er i år ”Aakjærs forfa erskab dengang og nu” og fortælle‐ og dialektgrup‐pens valg af tekster kunne ikke være mere velvalgte, da mange af disse kan relateres  l i dag og en del som eviggyldige. Mag orholdet 

mellem mand og kvin‐de blev i flere historier bragt frem og frem‐kaldte genkendelsens forløsende la er. An‐dre af historierne har elementer, der også kendes fra den græske mytologi så som Sy‐sifos, der af de græske guder er anbragt i dødsriget og må rulle 

en sten  l bjergets top, for næste dag at finde stenen ved bjergets bund igen, og arbejdet kan begynde forfra. I Aakjærs fortællinger bli‐ver rammen den gamle folkereligiøsitets evi‐ge kamp mellem det gode og det onde og den moderne verdens fortælling om vitaliteten og fællesskabets sejr over ondskaben. 

Et af de store problemer, der er med fremfø‐relse af Aakjærs dialek ekster er det danske nu dsmenneskes reducerede sprogbrug, der sam dig reducerer vores gensidige forståelse. Man kan ikke længere blot fortælle disse hi‐storier og forvente forstående  lhørere. Der‐for havde fortælle‐ og dialektgruppen også valgt dialogen mellem de optrædende som form, hvilket gav muligheder for naturlige gentagelser og forklaringer undervejs. Desu‐den havde man  l de 10 historier lavet et ark med forklaringer  l de sværeste ord. Det er en form, som passer rig g godt  l mange af Aakjærs tekster og som  lhørerne var begej‐stret for.  

 

Torsdag d. 15. aug. 2013 i Jenles Forsamlingshus. 

 

Foto: Svenning Fu rup. 

17 

Af de romaner, som Jeppe Aakjær Af de romaner, som Jeppe Aakjær Af de romaner, som Jeppe Aakjær skrev i sit forfa erskab er historien skrev i sit forfa erskab er historien skrev i sit forfa erskab er historien om Jens Langkniv blandt dem, som om Jens Langkniv blandt dem, som om Jens Langkniv blandt dem, som er gået så meget over i historien, er gået så meget over i historien, er gået så meget over i historien, at mange den dag i dag betragter at mange den dag i dag betragter at mange den dag i dag betragter bogen som indeholdende auten ‐bogen som indeholdende auten ‐bogen som indeholdende auten ‐ske oplysninger og fortællinger om ske oplysninger og fortællinger om ske oplysninger og fortællinger om Jens Langknivs liv og levned.Jens Langknivs liv og levned.Jens Langknivs liv og levned.   

Sandheden er en helt anden!Sandheden er en helt anden!Sandheden er en helt anden!   I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær i det, der e er hans død fik  tlen ”E erladte Erin‐dringer”, og som var redigeret og udgivet af landsarkivar på Landsarkivet i Nørrejylland i Viborg – Georg Saxild – i 1934 på Gyldendal‐ske Boghandel – Nordisk Forlag på side 154 ff:  

(Citat): ”Endnu en Roman skrev jeg i disse Kri‐gens tunge Aar, det var ”Jens Langkniv”. 

Jeg mindes endnu med Gru den forfærdelige Stemning, der laa over mit Sind i disse Aarin‐ger, da alle ens Aviser daglig serverede den en frygtelige Blodsuppe, Rædsel hobet paa Ræd‐sel; al Menneskelighed syntes at være flygtet ud af Verden, al Barmhjær ghed havde man slængt Skedevand i Ansigtet. 

Jeg boede jo saa ensomt derude ved den blaa Fjord, der  l Tider kunde blive uendelig trist – ligesom fyldes af Gru og Mørke. Jeg kunde næsten aldrig frigøre mig fra den Tanke, at paa et eller andet Tidspunkt vilde en tysk Hær‐afdeling vælte ind over Jylland; hvad skulde dog hindre den i at gøre det? Vi laa jo der med vort fyldte Spisekammer, og de sultede som Ravne. Og bare denne tynde , tynde Væg imel‐lem os! 

Det kan blive noget af en fiks Idé – men jeg gik sjæl‐dens i min Seng nogen Nat, uden at jeg tænkte: ”I Morgen har Tyskerne gen‐nembrudt vor Grænse.” – Historien siden har da også vist, at der var Øjeblikke, hvor vi kun var en Haandsbred fra Afgrunden. 

Jeg kunde ikke rig g faa Gang i noget Arbej‐de; den Uro blev ved at koge i mit Blod. Men saa fandt jeg paa at finde frem  l et Emne, som jeg havde tumlet med i mange Aar. Jeg havde hobet Stof op fra vore Arkiver, jeg gen‐nemgik endnu en gang de e mæg ge Stof. Jeg havde jo let ved at sæ e mig ind i de Stemninger, der maa e have været de her‐skende, da Brandenburgerne i 1627 var al Jyl‐land mæg g; for det var de samme, der her‐skede i mit eget Sind i denen Stund. Jeg kend‐te alle enkeltheder ved denne Landsbesæ el‐se, og jeg kunde yderligere uddybe dem ved omhyggelig at læse om, hvad Tyskerne fore‐tog sig i de samme Dage i Belgien. Som Ty‐skerne opførte sig i Belgien, vilde de sikkert have opført sig i Jylland, hvis de var kommet herind omkring 1916; og som Tyskerne opfør‐te sig i Belgien i Aaret 1916, har Brandenbur‐gerne e er mine Arkivstudier at dømme op‐ført sig i Jylland i 1627. Der er intet Nyt i Kri‐gen; dens Grusomhed, dens grænselæse Umenneskelighed er ens alle Dage. 

Ud af disse angs ulde Stemninger formede jeg min Roman; og e erhaanden som jeg 

 

18 

skrev, glemte jeg min personlige Angst for Nu‐et over den kunstneriske Indleven i disse  erne Tider. 

Derfor tror jeg, at ”Jens Langkniv” er bleven en god og sand Bog, med ægte Krigsstemning over sig. Jeg har gennem denne Bog villet skænke min Hjemegn en Roman, hvis histori‐ske Perspek ver skulde give dem Respekt for Fædrenes Lidelser, dem de uden egen Fortje‐neste var sluppen fri for, skønt der bare var en tynd Væg mellem os og en Verden i Brand. 

Der er ikke meget i denne Bog jeg ikke kan hi‐storisk kapitelfæste. Jeg har været 30 Aar om at finde Stoffet, ind l jeg har kunnet give det denne Afrunding.” (Citat slut) 

Altså er romanen ”Jens Langkniv indholds‐mæssig ren fik on fra Jeppe Aakjærs hånd, men stemningen hentet fra virkeligheden un‐der Trediveårskrigen, da Albrecht von Wallen‐steins tropper hærgede Jylland i årene 1627 – 1628. 

Om sine studier i arkiverne for at finde den omtalte Jens Langkniv skriver Jeppe Aakjær i ar klen ”Kjeltringer og Landløbere” i Skivebo‐gen 1918, således: 

”Jeg havde søgt e er den historiske Jens Langkniv i mere end tyve Aar; af nogle Rimeri‐er hos en lokalpoet fra begyndelsen af det 18. Aarhundrede vidste jeg, at han skulde søges før Aar 1700; jeg sigter  l følgende Passus i Jacob Knudsen Schandrups poe ske Skri er (1728, Nr. 24, Kaaber‐Comedie, henimod Slut‐ningen): 

”Jeg hafde meent, at Næ‐se‐løs 

Var raadnet under Mulde 

Men ald sit Ræt og Røversløs 

Som ærlig Folk forfulde. 

Blev ikke hvid Rask hugget af 

Ved Aarhuus længe siden 

Mon han er kommen af sin Grav 

Saa s nkende og skiden 

Er ikke han dend Bødker Tyv 

Henre et som en Røver 

Saa vel som og Jens lange Knyf 

Der gjorde slige Prøver….” 

Midt under mine Undersøgelser fremkom en No ts i ”Jydsk Hist. Og Top.” 1912 S. 211, hvor F. Uldall under Omtalen af et gammelt Fange‐taarn i Randers nævnte en større Morder‐ og Tyvebande fra 1598, ”Hvis Formand havde det just ikke Tillid indgydende Navn Jens Lang‐kniv”. Saa  dlig som under Kris an den Fjer‐des Regjeringsaar vilde jeg dog ikke have hi et paa at at søge ham. Aaret e er frem‐drog Hugo Mathiessen i samme Tidsskri  Retsdokumentet fra Thingbogen. Men da der i den trykte Ar kel har indsneget sig en Del Læ‐sefejl, foretrækker jeg her at anføre Doku‐mentet e er selve Thingbogen: 

Bekiende Cizill Olufsda er Barenfød i Halland, ath fiorten Dage i Faste (Febr.) drog hun fra Albækgardt och thill byrsted, der kom hun i ferdt mz Peder Kønn og hans Hustrue Ælle, saa bad forn. Ælle hind ath hun skulle foruare sig for nogen tyffue var der i byen, saa belff hun hos dennom den na  och anden dagen fuldte hun med dennom thill Skyffum, og der saa de Jens Langknyff mz sin Hustrue, saa spurde han hind adt, om hun vilde følge mz hannom och bære hannom ith Barn, da skulle hand inthz ont giøre hind, men hand skulle klæde [hende] well, da suarit hun Ja, Aff stor fryct, fordi hun befrycte hand skulle sla hinder. Saa drog de aff byen, hun mz forn. Peder og Ælle, siden de kom uden for byen, da kom Jens Langknyff og hans Hustrue e er dennom och slo paa Peder och hans Hustrue och iag t den‐nom ud i ith Kiærd, och Cizill skreg och gaff sig hart. Saa gik Jens Langknyffs Hustrue thill och skar hindes Kilterbaand sønder paa hindis bag och afførde hinder alle hendis Klæder, som var en ny vedmels Kior ll, en ny vedmels trøie, en lerrids Wennike, forklede, halsklede och serch, 

19 

och iførde hinder igjenn ith støcke gammilt forsleden frack. Og medler thidt sad Jens Langknyff mz barnit, och sagde forn. Cizill, ath Jens Langknyff truit och undsagde forn. Ælle. Och sagde, hun haffde fudlt hannom i sex Aar och afli  2 eller 3 Børn mz hinder, och stod forn. Peder och Ælle mz Cizill thill Wede‐molsthale och bekiende sig ath haffuer fød ith barn mz hannom for en fiire Aar sidenn. Och bekiende forn. Ælle, ath de tage seeb o wlæsklit klack och aff, som de var brændt eller kra æden, och saa hafuer hun giort ved hin‐des arm, och thz haffr hendis mand och en an‐den quinde, (som) fullte hannom  lforn, lært hannom, som var Anders Hørbyes quinde, och hun haffde baaret det paa sig och saaledis hendes Mand Peder.‐ 

Sagit Anders Præst hinder forre, ath hun og Jens Langknyff tog hans Kappe, som var en ny Vaedmels Kappe, fra honnom och slo hannom forderffuilt i Miallerup Bye.” 

En smuk Samling Gavtyve, ikke Sandt! Hvad skulde den værgeløse Bonde s lle op imod sli‐ge Bandi er i en Tid, Da Poli  og Orden var saare problema ske Faktorer. 

Jens Langkniv var en Strejfugl; talrige Sagn lar ham da ogsaa gjæste disse Egne; bl.a. siges han at ha boet i Dyssen paa Hvistelstovbak i Nordsalling. 

Han skal være bleven henre et i Horsens, men med undtagelse af det anførte Dokument er alt Usikkerhed. (citat slut) 

I Samlede Værker af Jeppe Aakjær, udgivet i 1919 af Gyldendalske Boghandel, Nordisk For‐lag e er at Jeppe Aakjær havde solgt re ghe‐derne  l alt hvad han ind l da havde skrevet l Gyldendal, der udgav værket i syv læder‐

bind, skriver Jeppe Aakjær i et forord  l roma‐nen ”Jens Langkniv” på side 353ff i bind VIII: 

(Citat): Jens Langkniv er ikke bare et fingeret Navn, men en nu fuldt a jemlet historisk Per‐son. 

I ca. 20 Aar har jeg søgt e er ham dels i Ting‐bøgerne, dels i Lensregnskaberne, dog uden Resultat, da jeg ikke troed, han skulde søges saa langt  lbage. 

Den, der har Æren af at ha bevist, at Jens Langkniv ikke bare  lhører Sagnenes Verden, men notorisk har lavet og ”virket” her i Nørre‐jylland, er Arkitekt F. Uldall, som i Aaret 1912 i en Ar kel i ”Samlinger  l Jydsk Historie og To‐pografi” (4.R.1.B.S.211) kommer  l at nævne en Jydsk Morder‐ og Tyvebande, som han har truffet det Herrens Aar 1598 og som den Gang anførtes af en vis Jens Langkniv; denne med‐delelse suppleredes Aaret e er i samme Tids‐skri  (S. 520) af den unge Kulturhistoriker Hu‐go Mathiessen, idet han citerer et Uddrag af Randers Tingbog for 24. juli 1598, der godt‐gjør, at Jens Langkniv denne Sommer trækker rundt i Østhimmerland nærmest som en art Taterhøvding, over hvis forbryderske Hoved Lovens Sværd er udstrakt. Flere af Banden er sat fast og venter paa Strikken, men Jens har hid l undgaaet Fogedernes E erstræbelser. Mere vides endnu ikke om ham, og jeg er  l‐bøjelig  l at sige: ”Gudskelov!” Thi jo friere har jeg kunnet tumle med ham. 

Jeg vilde ha givet en Specie  l, at det var mig, der havde fundet den historiske Jens Langkniv, ligesom jeg i sin Tid fandt de Blicherske ”Kjeltringer”: Lange Margrethe, Linka Smæ‐lem, Peiter Benløs o.s.v. (se min Blicherbog II S.99ff, 124ff, 185.), men da det nu ikke er mig, saa sparer jeg mine Penge og tager Revanche ved at skrive denne Roman, ved hvilken jeg har søgt at bibringe andre det Gys, der gjen‐nemskar mig som Barn, naar de gamle rig g aabnede for Fortællerkisten med hvad de vid‐ste om deres Barndoms Rædsel, Røveren med det vilde Navn. (Citat slut). 

De e var så de historiske kendsgerninger om Jens Langkniv, men her med være ikke sagt, at Jeppe Aakjær gav sin fantasi frit løb, da han 

20 

skrev den historiske roman ”Jens Langkniv” i 1915. Johannes Buchholtz fortæller: ”Grundighed er et Hovedelement i Jeppe Aak‐jærs Natur. Selv se! Han er langt grundigere end andre skribenter, jeg kender. Materialet l hans Roman ”Jens Langkniv” fylder en hel 

Sæk. Blad for Blad har han vendt Viborgarki‐vets og Rigsarkivets Papirer for at faa alt med. Noteret og noteret. Han siger, at det tog ham tyve Aar at lægge Romanens Syld” 

Den historiske baggrund, Aakjær lader Jens Langkniv udfolde sig på, er overvejende sand – poli sk, kulturhistorisk og i en vis udstræk‐ning også personhistorisk – hvorimod Jens Langknivs drama ske livsforløb er opspind fra ende  l anden! Jeppe lader Jens Langknivs livsforløb være i perioden fra ca. 1599  l 1638, selv om de fak ske dokumenter fra 1598 godtgør at personen ved navn Jens Langkniv var leder af en Tyvebande – og hav‐de flere børn på de e  dspunkt – og således må e være født senest ca. 1570. I romanen beskriver Jeppe Aakjær hvordan Jens Langkniv og hans bande redder  andboerne i 1627, da de bliver angrebet af lejesoldater ved Nørre Ørum. De e sammenstød fandt rig gt nok sted og kostede 30 bønder livet, men i de hi‐storiske optegnelser forlyder der intet om, at Jens Langkniv deltog i sammenstødet! 

Iflg. Jeppe Aakjærs roman var Jens Langknivs rig ge navn Jens Olesen – men ingen steder i ngbøgerne er hans ’rig ge’ navn oplyst! 

Derfor har der også været frit spil for Jeppe Aakjær i hans oplysninger om Jens Langkniv – hans gerninger – og misgerninger. Mange vil den dag i dag sammenligne Jens Langkniv med den engelske Robin Hood, der tog fra de rige og gav  l de fa ge – men intet i de spar‐somme oplysninger om Jens Langkniv kan be‐kræ e en sådan  lstedeværelse af næstekær‐lighed hos Jens Langkniv. I  ngbøgerne i Ran‐

ders betegnes han ganske enkelt som én der røvede fra folk af alle slags –  l sig selv!  

Men sagnene om Jens Langkniv havde Jeppe Aakjær hørt som barn – også at han skulle ha‐ve huseret i Fjends Herred – og have holdt  l i kalkgruberne ved Daugbjerg – og det står jo så enhver frit for at tro på disse sagn. 

 

Jeg har  dligere fortalt om den ret omfa en‐de bogsamling af Jeppe Aakjærs værker, som jeg er i besiddelse af – alle i 1. udgaver – og mange med dedika oner  l forskellige per‐sonligheder. Således har jeg ikke mindre end 8 bøger, som er med dedika oner  l én og samme mand – nemlig Emil B. Sachs ‐ i perio‐den fra år 1900  l 1916. 

Hvem var så denne Emil B. Sachs? 

Iflg. Dansk Biografisk Leksikon er Emil Bertel Sachs født den 16. februar 1855 i København, og døde den 31. juli 1920 samme sted. Han voksede op i et velstående jødisk hjem med stærke kunstneriske, poli ske og sociale inte‐resser, samlingssted for den unge genera on der i de e århundredes slutning arbejdede på en poli sk og æste sk nyorinetering. Jeg vil her indskyde, at det var i perioden fra 1875  l 1894, at konseilspræsident (det, der i dag sva‐rer  l statsminister) Estrup regerede udenom folke nget gennem provisoriske love, idet han have sendt Folke nget hjem, da Det frie Venstre her havde flertallet og ikke ville god‐kende lovene, som Estrup havde fået vedta‐get i Rigsdagen! 

Emil B. Sachs var uddannet modehandler og etablerede sig som sådan i København. I 1902 modtog han s llingen som inspektør ved Køb‐mandsskolen i København – og havde denne s lling  l sin død den 31. juli 1920. 

Skønt ikke student var Emil B. Sachs et frem‐trædende medlem af Studentersamfundet på Københavns Universitet, og det er ganske gi‐

21 

vet herigennem, at Jeppe Aakjær, der stude‐rede ved Københavns Universitet i perioden 1895  l 1899 – og var Studentersamfundets formand i en periode, har mødt Emil B. Sachs. I sine erindringer skriver Jeppe Aakjær, at han var medlem af Studentersamfundet fra 1895 l han fly ede ’på landet’ på Jenle i 1905. 

Emil B. Sachs’ bolig på Købmandsskolen blev i hans  d på skolen et åndeligt hjem for en stor kreds. Hans virkede ved sin stærke og incite‐rende personlighed og sin overlegne livskunst. Han søgte ligeledes gennem sit medlemskab i Frisindet Ungdom, at sprede Studentersam‐fundets tanker  l videre kredse. Blandt andre virkefelter kan nævnes Studentersamfundets arbejderkoncerter og Kjøbenhavns Legeplads‐forening, af hvilken han fra dens begyndelse havde den daglige ledelse, ligesom han af sin pietet mod sit hjem fortsa e faderens arbej‐de i den mosaiske brøduddelingss else. Sachs betegnedes som et hjertemenneske. Og hans betydning for dem, der har nydt godt af 

hans virke er uvuderlig. Hans arbejde med at finde former for æste sk kultur  l andre kred‐se end akademikerne vil have blivende værdi. 

Emil B. Sachs forblev hele sit liv ugi . 

Til denne Emil Sachs har Jeppe Aakjær skrevet følgende dedika on i det eksemplar, jeg har stående af ”Jens Langkniv” – Af Fjends Her‐reds Krønikebog:  

Der lyder: 

 

Kjære Emil Sachs! 

  Hjertlelig Tak for sidst! 

Det er al d en Fest at træffe dig. 

De venligste Hilsener fra Din hengivne 

           Jeppe Aakjær 

Jenle 14/5 1915 

22 

 

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS  

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 11 44 

info@skivehus.dk 

www.skivehus.dk 

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVEAFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE   Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.   

AFTALE MED DANHOSTEL SKIVEAFTALE MED DANHOSTEL SKIVEAFTALE MED DANHOSTEL SKIVE   Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.   

I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet. 

DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive  

Tlf.:+ 45 9752 5444 skive@danhostel.dk WWW.DANHOSTEL‐SKIVE.DK 

23 

Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐maskine. Køkken med spiseplads  l 6‐8 personer samt service  l 18 pers., kaffe‐maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads  l 1 gæsteseng og junior‐seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser  (kan ændres  l 4 enkelte senge)  Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads  l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 

www.kirkeby‐feriehus.dk 

Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757  /  +4561289757     (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms) 

Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev 

24 

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET 

“Aakjærselskabet”  er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. 

ØNSKER IKKE NI‐MAILEN 

TRYK HER 

ni@jenle.dk?subject=Ophør  

ØNSKER NI‐MAILEN 

TRYK HER 

ni@jenle.dk?subject=Nyhed 

OPLYSNINGER OM  

NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen  l kon‐takt med Aakjærselskabet.  

Adressen er kun beregnet  l  lmel‐ding og afmelding af ni‐mailen. 

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐mailen må gengives i overens‐stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.  

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐skabet. 

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Foto: Hans Frederiksen og Sven‐ning Fu rup Per Mouritsen (P.M.)  

Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage  l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage  l vare‐tagelsen og formidlingen af de  l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). 

Selskabet bemyndiges  l at uddele en årlig Aakjær‐pris.  

Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: 

h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf  

Bliv medlem af Aakjærselskabet 

TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 

Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail er planlagt  l oktober og vil bl.a. indeholde noget om Aakjærs oversæ elser  l mandarin.